DKos vol. 5

Page 1

Vol. 5 - juni 2013

Dansk cosplaymagasin

Tutorials Thorns of Oglogoth tutorial Sy dine egne handsker Simpel vinge tutorial

Artikler

Gode tips til cosplay acts #2 Cosplay som Valgfag SVScon conrapport De sociale medier

Interviews Dennis - Danmark

Tennyo - Sverige Kamui - Tyskland AmenoKitarou - Australien

Photoshoots Büde med vestlige og østlige serier

Se meget mere inde i bladet...


Indholdsfortegnelse

Vol. 5 → Holdet bag DKos #5..................................................................... 6 → Lederen............................................................................................ 7 Artikler: → Cosplay som valgfag - Østerskov Efterskole...................................... 6 → SVScon conrapport............................................................................ 12 → Freja: Min første convention............................................................... 30 → Kontaktlinse anmeldelser.................................................................... 32 → Gode tips til cosplay acts #2............................................................... 36 → Cosplay på vrangen............................................................................ 54 → Mia: Min første convention.................................................................. 58 → SVScons cosplayshow........................................................................ 60 → Mikkel: Min første convention.............................................................. 74 → De sociale medier .............................................................................. 76 → Closet cosplay..................................................................................... 86 → Anne: Min første convention................................................................ 88 Interviews: → Dennis - Danmark............................................................................... 22 → Tennyo - Sverige................................................................................. 48 → Kamui - Tyskland................................................................................. 68 → AmenoKitarou - Australien................................................................... 98

2


Photoshoots: → Elverfolket........................................................................................... 14 → Merida fra Brave................................................................................. 44 → Samarbejde med Danish-Cosplay....................................................... 64 → Ice Queen fra Adventure Time............................................................ 80 → Sakura fra Street Fighter..................................................................... 94 → Snapshots fra J-Popcon.....................................................................104 Tutorials: → Sy dine egne handsker........................................................................ 9 → Tofarvet pige makeup.......................................................................... 27 → Thorns of Oglogoth tutorial.................................................................. 40 → Pæne naturlige negle.......................................................................... 56 → Simpel vinge tutorial............................................................................ 66 → Suki fra Avatar: The Last Airbender makeup tutorial........................... 90

Kamui - side 68 Dennis - side 22

AmenoKitarou - side 98 Tennyo - side 48

3


Holdet bag DKos #5

Introduktion

Cecil Fogelstrøm Stilling: Korrekturlæser cjfogelstrom @gmail.com

Louise Larsen

Stilling: Skribent chikara@live.dk

Emilie Engmann

Stilling: Illustrator thedustyleaves @gmail.com

Sabine Larsen

Stilling: Skribent bra_muzz @hotmail.com

Emma Petersen

Stilling: Skribent emmagwan @hotmail.com

Sabrina Pedersen

Stilling: Layouter sabrinalpedersen @yahoo.dk

Kamilla Renee Stilling: Skribent

peterpan-syndrome @hotmail.com

Sascha Nielsen

Stilling: Layouter, skribent & fotograf kontakt@zarsu.dk

Kristine Højen

Stilling: Redaktør & skribent kristine_hoejen @hotmail.com

Silas Kappel Staal Stilling: Fotograf niwasil @gmail.com

Har du lyst til at hjælpe os? Vi søger folk til at hjælpe med, når DKos skal skabes! Vi søger både fotografer, modeller, cosplayere med meninger eller bare gode idéer til indhold.

4

Skriv til os: DkosKontakt@gmail.com www.facebook.com/DKosMagasin


Lederen

Velkommen til DKos er en kombination af DK for Danmark, og (k)os for cosplay. Visionen bag DKos er et ønske om at medvirke og opmuntre til, at alle former for cosplay i Danmark skal vokse, samt at skabe et mere åbnet miljø. Dette nummer af DKos fokuserer på SVScon 2013. SVScon kalder sig selv Danmarks hyggeliste con og foregår i Herning i Jylland. Ud over conrapporter og streetsnaps fra SVScon, har vi i dette nummer photoshoots med østlige og vestlige serier, interviews med internationale og nationale cosplayer, tutorials og meget andet. Noget vi er særligt stolte af at kunne præsentere er et interview med Kamui fra Tyksland! Tusind tak til alle jer der har kontaktet os med ris, ros eller forslag til bladet. Hvis du har lyst til at hjælpe os, eller har en god idé, så kontakt os endelig på Facebook eller via vores mail! Vi tager meget gerne imod alle idéer.

God læselyst Mvh. DKos’ redaktion

5


Interview

Cosplay som valgfag Østerskov Efterskole

Østerskov efterskole er en efterskole, der ligger i Hobro i Nordjylland. Skolen har omkring 100 elever og fokuserer på rollespil, hvilket er en fast del af både hverdagen og undervisningen. DKos drog ud en frisk fredag for at se efterskolen og interviewe underviseren Kia og nogen af eleverne fra hendes valgfag, cosplay. Kia Kia er 31 år og arbejder blandt andet som underviser på Østerskov. Kia har alle syfag på Østerskov, da hun ud over at være uddannet lærer også er skrædder. Hvis du går på Østerskov, har du mulighed for, ud over cosplay, også at tage steam punk eller fantasy syning. Kia fik idéen til at starte cosplay som valgfag, da efterskolen lagde mærke til, at anime og manga miljøet var en gruppe, der stort set ikke var nogen tilbud til i forhold til efterskoler. Skolen så, at der i cosplay og rollespil var visse elementer, der nemt kunne forenes, da de to interesser også overlapper for mange. Da Kia startede valgfaget i 2012, blev det med det samme fyldt, og eleverne har været meget positivt stemte omkring det! Kia fandt selv sin interesse for manga og anime gennem sin mands venner og hendes egen interesse for tegnefilm. I undervisningen hjælper Kia eleverne, så de kan sy og crafte de ting, de gerne vil lave. På Østerskov er de kommet frem til, at cosplay for dem er, at man har kostumer på, der ligner det, man har forsøgt at lave, og at man nyder det. På valgfaget går der elever med meget forskellige evner, så der er plads til alle!

6


Lavet af Kristine Sofie Højen

Elever på Østerskov efterskole Navn: Mikkel Christensen Online nickname: Preuser/Mini perser Cosplay erfaring: Siden jeg startede på Østerskov efterskole for ½ år siden. Hvordan hørte du om Østerskov? Jeg hørte om efterskolen gennem min storebror. Hvorfor valgte du Østerskov? Jeg valgte Østerskov på grund af den alternative undervisning og miljøet på skolen. Der er en rigtig god stemning herude. Har efterskolen styrket din interesse for cosplay? Det har styrket min interesse, særligt da jeg begyndte at cosplaye på skolen. Hvad har du lært af at gå til cosplay? Jeg har lært, at det kræver en masse arbejde!

Navn: Sofie Christensen Online nickname: Jack Cosplay erfaring: Ca. ½ år Hvordan hørte du om Østerskov? Jeg lærte skolen at kende, da den blev brugt som location til en rollespils-camp, jeg deltog i. Hvorfor valgte du Østerskov? Jeg syntes, det virkede som et godt sted at være, hvilket var, hvorfor jeg valgte den.

7


Artikel: Cosplay som valgfag - Østerskov efterskole

Lavet af Kristine Sofie Højen

Er det en fordel at gå på skole med andre ”nørder”? Jeg ser det som en stor fordel at gå i skole med andre folk, der har samme interesse, for så er det lettere at finde noget at snakke om.

Navn: Sarah Ekelund Online Nickname: Cookie Cosplay erfaring: 3½ år Hvordan hørte du om Østerskov? Jeg hørte om efterskolen på en con, hvor nogen fortalte mig om den. Hvorfor valgte du Østerskov? Jeg valgte efterskolen, da jeg så det sammenhold, eleverne havde, og hvor anderledes stedet var fra andre skoler. Har efterskolen styrket din interesse for cosplay? Ja meget, efterskolen holdt det i gang, mens jeg ikke kunne tage til walks eller cons. Hvordan er du blevet bedre til cosplay af at gå her? Rollespilsdelen af efterskolen har gjort det nemmere for mig at gå helt ind i rollen, hvilket er super fedt og har hjulpet mig meget!

8


Tutorial

Lavet af Emma Petersen

Sy dine egne handsker Kunne du godt tænke dig at lære at sy dine egne handsker til cosplay, som måske bliver lidt pænere end ”håndenpå-stoffet-og-så-tegn-efter”-metoden? Frygt ej! Det er faktisk slet ikke så svært.

Materialer Udprintet mønster fra: http://sew-ing.com/make/gloves.html Stofsaks Stof, tråd og nåle Symaskine

#1: Print dit mønster og klip det ud. Jeg anbefaler stærkt at komme billedet ind i Word først og forstørre det, så det går helt ud til kanterne (mønstret er ikke så stort fra udgangspunktet, da det er asiatisk, så hvis det ikke er stræk, du syr i, så vær ekstra opmærksom!).

#2: Klip dine stykker ud. Du skulle gerne have 2 x tommel, 2 x hver af de tre mellemstykker og enten 4 x hånd delt i 2 x med tommel og 2 uden, eller 2 x lagt dobbelt ved tommelsiden.

#3: Sy dine tommelfingre sammen retsiden mod retsiden og vend dem rundt.

9


Tutorial: Sy dine egne handsker

#4: Man kan fint starte med at sy tommelfingeren fast i dens tommelhul. Igen, ret mod ret!

#5: Og så skal man holde tungen lige i munden. Kig på farverne på dit mønster for at få sat de rigtige mellemstykker sammen med handsken. Og jeg kan ikke sige det nok: sy ret mod ret! Det er ret tricky, da stykkerne er meget små, og det er også nødvendigt at sy tæt med kanten for ikke at spilde plads.

#6: Sy resten af de tre mellemstykker på.

10


Lavet af Emma Petersen

#7: Nu skulle det gerne se sådan ud.

#8: Sy handsken sammen i siderne og rundt mellem fingrene.

#9: Og hvis du har gjort alt rigtigt, skulle du gerne være færdig nu! God fornøjelse med et par helt hjemmelavede handsker!

11


Artikel

SVScon conrapport

Navn på connen: SVScon Dato: 3. - 5. maj Sted: Sportscenter, Herning Pris: 300 kr. for entre, 50 kr. for soveplads Hjemmeside: www.svscon.dk SVScon kalder sig selv Danmarks hyggeliste convention og havde i år fuldstændig udsolgt, hvilket vil sige, at 1000 glade congængere dukkede op til en weekend i Herning Sportscenter! Check-in Jeg ankom kl. 16 til check-in, og hele processen tog under 20 minutter for den gruppe på otte, jeg var med i. SVScon har et check-in system, hvor de benytter magnetstriberne på de danske sygesikringsbeviser, hvilket gør, at hele processen stort set altid går fuldstændig glidende og fejlfrit!

12

Sovefaciliteter SVScon havde i år mere end fire sovesale. Jeg sov i den største sovesal, og ud over en smule problemer fra connens side om at få lyset slukket, var der ingen problemer med larm eller andet. SVScon havde en streng politik, og gopherne var der med det samme, hvis reglerne ikke blev overholdt. Udover sovesalen havde SVScon en aftale med Danhostel omkring særlige priser for connens deltagere, hvis de ønskede at sove på hostel i stedet for i sovesalene. Badefaciliteter Siden connen foregår i et sportscenter, var der rigeligt af både omklædningsrum, bade og toiletter. Disse blev holdt rengjort hen over weekenden, selvom der dog stadig i nogen af de mere benyttede rum var klare tegn på, at weekenden stod i cosplays tegn.


Lavet af Kristine Sofie Højen

Madtilbud Til SVScon er det eneste sted, det er muligt at få mad, fra centrets kantine, da det ikke er tilladt at medbringe noget selv. I år var det muligt at få et særligt aftensmadstilbud hen over weekenden for 75 kr. pr måltid, samt morgenmads buffet. Ellers kunne der købes normale sportscenter-retter i cafeteriet, som pølsemix, burgere, slush ice og is! Dealer room og artist alley Artist Alley i år var desværre ikke særlig stor; der var igennem connen ca. fire boder, der blev besat af forskellige kunstnere. I dealer room var der manga og anime, amerikanske tegneserier, plushier, figurer og plakater. Events SVScon havde i år masser af events. Mange af dem var inspirerede af kendte lege med et anime twist, som blandt an-

det ”How’s your daddy” og ”Stratego”. Der var også gamle kendige som holdquizzen, hobo cosplay og selvfølgelig DKos panel. Cosplay shows Freestyle blev desværre ikke afholdt i år, da SVScon kun havde modtaget to tilmeldinger. Det store cosplay show blev afholdt kl. 20 lørdag aften. Køen var igen i år udenfor, og det var tilladt at starte køen fra 19:30, hvilket vil sige, at langt de fleste stod udenfor i mere end 30 minutter. Det blev i år til 15 acts, og trods køen udenfor var publikum opstemte og med! Opsummering SVScon lignede på mange måder sig selv, selvom de i år åbnede dørene for 100 deltagere flere end i 2012. Alt i alt havde jeg og mange andre en dejlig weekend, så SVS 2014, vi ses!

13


Photoshoot

14


Fotograf: Silas Kappel Staal

Aurora fra Elverfolket Navn: Pernille Bech Poulsen Alias: Perny Alder: 21 år Bopæl: København Cosplay erfaring: 1 år www.learningskillsperny.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Elverfolket – eller Elfquest, som den hedder på engelsk – var den første tegneserie, der virkelig fangede mig som barn. Man bliver fortryllet af den store mængde kærlighed, der er lagt i universet, såvel som i de fantastiske karakterer. Med sine sørgmodige øjne og spinkle kropsbygning virkede Aurora som det oplagte valg for mig at cosplaye. Hun er dog ikke min favorit fra serien, men outfittet og hendes yndefulde bevægelser som flyver gjorde, at jeg bare måtte cosplay hende! Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Hvis jeg skal vælge noget ud ved cosplayet, bliver det nok hjelmen eller fjerkraven. Ingen af delene er jeg hundrede procent tilfreds med, men det gav mig chancen for at arbejde med nye materialer, og derved undgik jeg al for megen syning. Hjelmen har jeg endnu ikke set andre gøre et forsøg med, hvilket gjorde det endnu sjovere selv at prøve.

15


Photoshoot: Elverfolket

16


Fotograf: Silas Kappel Staal

17


Photoshoot

18


Fotograf: Silas Kappel Staal

Bjørneklo fra Elverfolket Navn: Dennis Peter Benson Alder: 21 år Bopæl: Nørrebro Cosplay erfaring: 1½-2 år www.snowman49.Deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Grunden til at jeg valgte dette cosplay var, at jeg som ganske ung selv læste Elverfolket, og flere år efter, her til de forskellige conventions, er serien på den ene eller anden måde kommet frem igen. I bund og grund er det fordi, flere venner og bekendte begyndte at cosplaye fra serien, og af selv samme grund dunkede ens eget fanhjerte så igen. Med henblik på, hvorfor det lige præcis skulle være denne karakter, tænker jeg, at det vel ikke er så underligt, at man cosplayer sin favorit karakter fra den serie, man nu prøver at duplikere, og Bearclaw er for mig ingen undtagelse. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? For det første kan man bevæge sig frit i det! Desuden er der så meget energi og liv i karakteren, så det med at have tøj på, man rent faktisk kan bevæge sig ubegrænset i, gør bare alt meget nemmere, når du prøver at duplikere figuren. Udover det er karakteren nemmere at relatere til, da jeg selv er alt for energisk, så der er derfor ingen grund til at holde mig tilbage, når jeg tager dette kostume på. Ellers er der jo altid sværd, skæg og super langt hår.

19


Photoshoot: Elverfolket

Photoshoot location: Hareskoven, Sjælland. Anmeldelse af serien: Elverfolket er en fantasy tegneserie, der finder sted på en planet lignende vores egen, men i denne verden kæmper både mennesker, elvere, trolde og andre magiske væsener om pladsen for at overleve. Væsener kaldet ”De Høje” kom til denne planet, efter at de havde opbrugt alle ressourcerne på deres egen, men planeten viste sig at svække deres psykiske kræfter, og da der opstod splid mellem dem og de forhistoriske mennesker, opstod der kaos, og ”De Høje” blev slagtet. De få overlevende blev spredt, hvilket resulterede i dannelsen af adskillige elverstammer. Historien følger 10.000 år senere Ulverytterne, efterkommere af ”De Høje”. De har tilpasset sig planeten og har knyttet tætte bånd med skovens ulve. Elverfolket er en fantastik serie, der byder på alt, hvad en god tegneserie burde indeholde, og mere til.

20


Fotograf: Silas Kappel Staal

21


Interview: Dennis - Danmark

Dennis - Danmark Navn: Dennis Peter Benson Alder: 21 år Bopæl: Nørrebro www.snowman49.deviantart.com

Hvor mange år har du cosplayet? Den første con, jeg cosplayede til, var Genki 2011. Hvordan blev du interesseret i cosplay? Jeg tror, det er nemmere at forklare, hvordan jeg blev introduceret til det. Min ven Rasmus Broe snakkede i længere tid om de her conventions, han gik til (det skal i øvrigt lige siges, at jeg aldrig havde hørt om cosplay overhovedet før dette), hvor ham og nogle nye og gamle venner gik og klædte sig ud som tegneseriefigurer, men mest fra manga og anime. Da syntes jeg, at det lød lidt underligt, og indtrykket var, at han stort set var den eneste i verden, der gjorde det - og han regnede sikkert aldrig med, at jeg skulle hoppe på cosplayvognen. Men så en dag opholdt vi os hjemme hos ham, og så viste han mig et billede af nogle figurer i netstrømper og underlig udklædning, og inden han fik sagt et ord, satte jeg min tykke finger på én af dem og sagde “Jeg vil være ham der!” Da kiggede han på mig, grinede, og så var det en aftale. Mit første cosplay som en del af de berygtede Okama Boyz var dermed forseglet. Først senere hen begyndte jeg af brainstorme med andre fig-

22

Mousy fra One Piece

urer, man faktisk kunne være, og dertil kom Hwoarang fra Tekken, som jeg også cosplayede til Genki 2011. Hvad er dit yndlings cosplay og hvorfor? Wow, her det heldigt, at jeg ikke har cosplayet så meget endnu, så hvor svært kan det være at svare på den? Meget, faktisk! Hvis man skal tage cosplayet, jeg har haft det sjovest i, er svaret Mousy fra Okama gruppen fra serien One Piece. Hvis det går ud på, hvilket jeg føler mig mest hjemme i, så vil jeg sige Bearclaw fra Elfquest, da både kostume og karakter bare tiltaler hver celle i min krop.


Lavet af Kristine Sofie Højen

Newkama Kenpo gruppe fra One Piece

23


Interview: Dennis - Danmark

Foretrækker du at cosplaye alene eller i grupper? Grupper. Både selve forløbet at lave cosplayet, indøvelse - hvis du skal stå på scenen – eller bare at have det på, er så meget sjovere, hvis du er i en større gruppe. Det er selvfølgelig sjovt at blive genkendt som figuren, selvom du er alene, men oplevelsen får bare et ekstra boost, når du er sammen med dine medkarakterer!

Captain America

24

Hvordan er det at være en dreng, der cosplayer? Synes du, der er mangel på drenge i cosplay miljøet? Før jeg begyndte at cosplaye, fik jeg mange forskellige historier og indtryk af, hvordan det ville komme til at være at hoppe ind i cosplaymiljøet som fyr, men tror, at jeg har ignoreret den idé med, at man hurtigere skulle blive populær som dreng i miljøet, da der ikke er samme skare af drenge som piger. Men om der mangler drenge? Jeg synes, at der er præcis det antal drenge i cosplayverden, som der skal være, for der er ingen, der bliver presset ind, så man ved, at det kun er drenge, som faktisk synes om det.

Hworang fra Tekken


Lavet af Kristine Sofie Højen

Jeg fik mange forskellige historier og indtryk af, hvordan det ville komme til at være at hoppe ind i cosplaymiljøet som fyr.

Bjørneklo fra Elverfolket

25


Interview: Dennis - Danmark

Lavet af Kristine Sofie Højen

One Piece gruppe

Hvordan vælger du, hvilke karakterer du cosplayer? Går du op i, at dit udseende skal passe til den karakter, du cosplayer? Som en god veninde engang sagde: “Jeg vælger typisk figurer, der afspejler en del af mig selv”, og det synes jeg egentlig ikke kunne være sagt bedre. For hvem orker at være en figur, man overhovedet intet har til fælles med? Typisk bliver man også inspireret af sine med-cosplayere til at prøve nye ting af, man aldrig selv havde overvejet. Hvad udseende angår, synes jeg, at det er noget af det mest motiverende at vælge en figur, der bare lige er i bedre fysisk form end mig selv - det er jo ikke helt dårligt, at den tanke faktisk kan flå mig op ad sengen og ned i træningscentret en grå søndag eftermiddag!

26

Foretrækker du at sy eller crafte, når du laver cosplays? Craftmanship! Men det er måske kun, fordi jeg så bare har et gram af følelse af, at jeg faktisk ved, hvad jeg laver, når jeg sidder med træ eller ler, end når jeg sidder med nål og tråd. Jeg indrømmer, at når jeg nu har sat mig i gang med næste projekt, har det ikke været uden hjælp fra nogen, der faktisk ved, hvordan man skifter tråden i symaskinen. Og her vil jeg lige skrive en tak til min kære mor og gode venner! Nu skal man ikke tro, at jeg er helt uinteresseret i syning, for det ville på alle måder hjælpe at opgradere mine evner i feltet og faktisk kunne sy lige linjer, men der er bare noget mere for mig ved at sidde og slibe bladet på et sværd end at sy hælen på en støvle. Desuden synes jeg, at det er sjovt at bruge maling og pensel på karakteren, som jeg fik gjort på ryggen af mit Hwoarang cosplay, og i samme karakter har jeg skåret og nittet en del læder.


Tutorial

Lavet af Sascha Nielsen

Tofarvet pige makeup

27


Tutorial: Tofarvet pige makeup

Dette er en tutorial til en meget simpelt makeup, som egner sig rigtig godt til piger med diskret makeup. Det er en rutine, jeg selv benytter i det daglige, og det tager mig ikke mere end 10 minutter at lægge denne makeup - så den er oplagt til conventions, hvor man måske har lidt travlt!

Materialer Lysebrun øjenskygge Mellembrun øjenskygge Mørkebrun øjenskygge Hvid øjenskygge (til highlights) Makeup pensler Eyeliner

Du skal prøve dig lidt frem i henhold til, hvor meget af øjet, der skal farves lysebrunt, og hvor meget der skal farves mørkebrunt. Tilpas det sådan, at det passer til dine øjne, og får dem til at virke større! Kunstige øjenvipper og eyeliner er selvfølgelig valgfrit - dette er bare med til at gøre makeuppen endnu mere piget. Du kan selvfølgelig variere farverne til dit eget behov - denne makeup skal ikke nødvendigvis laves med brune nuancer; du kan også benytte dig af farver! De brune nuancer er bare mere afdæmpede og virker mere ”naturlige”. #1: Jeg starter med at lægge øjenskygge primer på hele øjenlåget, for at fremhæve øjenskyggerne. Det gør også, at farverne holder bedre. Jeg lægger en lysebrun øjenskygge på 2/3 af øjet. Jeg starter ved min inderste øjenkrog og arbejder mig udad.

#2: Øjenskyggen lægger jeg næsten helt op til mine øjenbryn.

#3: Så lægger jeg en mørkere øjenskygge på den sidste 1/3 af øjet.

28


Lavet af Sascha Nielsen

#4: Herefter blender jeg farverne sammen, og blender hele vejen rundt i kanten, så overgangen ikke er for hård.

#5: Efterfølgende lægger jeg high light lige under øjenbrynet, som jeg også blender ud, for at overgangen igen ikke virker for hård.

#6: Bagefter lægger jeg eyeliner på det øverste af låget. Jeg tegner den yderste streg en smule opad for at få mine øjne til at virke større.

#7: Nu lægger jeg mørkebrun øjenskygge under øjet, fra yderst til midt på øjet. Dette fungerer bedst for min øjenform.

#8: Til slut påfører jeg kunstige vipper, mascara og farver brynene i en farve, der passer til parykken. Afslut med noget facemist, så makeuppen holder hele dagen!

29


Artikel

Freja: Min første convention Navn: Freja Grønkjær Hald Alder: 16 år Alias: Freja www.facebook.com/profile. php?id=100004836969249

Hvorfor har du valgt at tage til SVScon? Jeg besluttede at tage med til SVScon, fordi jeg i lang har været med til cosplay walks sammen med mine venner. Jeg er tit blevet spurgt, om jeg ikke skulle med til SVS, og til sidst besluttede jeg mig for at tage med. Det lød også super spændende, og det tiltalte mig meget med al den snak om, hvor sjovt og spændende en convention er. Jeg er nybegynder i hele cosplay verdenen, og SVScon virkede som et godt sted at starte. Skal du følges med nogen til connen? Jeg skal følges med en lille gruppe venner, som jeg har lært at kende igennem en meget god fælles veninde. De overbevidste mig alle om, at jeg skulle med. Hvad forventer du at opleve på connen? Jeg forventer en hel bunke sjov, spændende shows og tre dage med fis og ballede og hyggen omkring vores cosplay! Jeg glæder mig specielt meget til at møde nye mennesker!

30


Lavet af Sascha Nielsen

Hvorfor har du valgt at cosplaye til SVScon? Jeg griber chancer for at cosplaye hele tiden, så det blev en selvfølge, at jeg skulle cosplaye tre forskellige karakterer fredag, lørdag og søndag. Levede SVScon op til dine forventninger? Da jeg ankom til connen, var jeg nervøs, fordi jeg ikke kendte særlige mange mennesker, og jeg vidste ikke helt, hvordan det hele fungerer, fordi jeg aldrig før har været til en con. Men alle har været vildt imødekommende og tog imod mig med åbne arme. Det har været rigtigt hyggeligt, og jeg har følt mig hjemme. Jeg havde lidt regnet med, at det hele ville være meget mere striks med en hel masse regler, men jeg har fået lov til at

skifte kostume, som jeg har haft lyst til, og være hvor jeg havde lyst til. Af events deltog jeg blandt andet i Plushie Dødbold, fordi nogen fortalte mig, at det bare er noget, man skal prøve. Ellers har jeg bare gået rundt og taget billeder og har snakket med en masse nye mennesker. Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg gerne bare ville opleve connen denne gang, og så kan jeg altid deltage i flere forskellige events næste år. Takket være mit cosplay har jeg fundet tre nye personer, som jeg gerne vil holde kontakten med. Jeg skal helt klart med igen næste år!

31


Kontaktlinse anmeldelser

Luxury Babe - 12 Brown Diameter: 15mm Basis Kurve: 8.6mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.loveshoppingholics.com Dækning: Farven dækker ikke 100 %, men blender sammen med min naturlige øjenfarve. Jeg købte linserne, fordi de virkede meget gule i det, og de levede bestemt op til mine forventninger angående det gule skær. Linserne er perfekte, hvis du vil have nogle mere ”naturlige” gule øjne. Komfort: Linserne er virkelig behagelige at have i, og de generer ikke mine øjne. De virker utroligt tynde og bløde sammenlignet med mine andre linser, hvilket gør, at jeg slet ikke kan mærke, at jeg har linserne i. Rating: Jeg giver linserne 4,5 ud af 5 stjerner. Jeg elsker deres farve, og hvor behagelige de er at have i, men på grund af deres størrelse bevæger de sig en smule, når jeg blinker, så de kommer let til at sidde ”skævt”. Én linse i

Uden flash

Med flash

32


Lavet af Sascha Nielsen

Vassen - Ruby Violet Diameter: 14.5mm Basis Kurve: 8.6mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.loveshoppingholics.com Dækning: Linserne dækker 100 %, men de har en meget hård kant yderst og en meget brat overgang til min egen øjenfarve. Farven er desværre meget mørk, og med mindre jeg står i dagslys, er det svært at se, at linserne faktisk er lilla. Komfort: Linserne virker meget tykke, og man er derfor hele tiden bevidst om, at man har linser i. Desuden udtørrer de hurtigt mine øjne og begynder at irritere, så disse linser egner sig bestemt ikke til convention brug, men mere til photoshoot brug. Rating: Jeg giver linserne 2 ud af 5 stjerner. Farven skuffer mig rigtig meget, fordi linserne er utroligt mørke, når man får dem i, og så er de også rigtig ubehagelige at gå rundt med i flere timer af gangen.

Én linse i

Uden flash

Med flash

33


Kontaktlinse anmeldelser

E.O.S – Candy Pink Diameter: 14.5mm Basis Kurve: 8.8mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.loveshoppingholics.com Dækning: Linserne har en tyk, helt sort kant aller yderst, og har derefter en svag lyserød farve, der lige så stille blender ud i min egen øjenfarve. Disse linser giver virkelig nogle store dukke-øjne på grund af den meget markante, sorte kant. Den lyserøde del af linserne er ikke super dominerende i lyse øjne, så disse linser egner sig uden tvivl bedst til mørkebrune øjne. Komfort: Linserne er meget behagelige at have i. Da det ikke er en fuld farvet linse, får øjnene også nemmere ilt, hvilket gør, at der går mange timer, før mine øjne bliver udtørret af linserne. Rating: Jeg giver linserne 4 ud af 5 stjerner. På trods af, at den lyserøde farve ikke er markante i lyse øjne, synes jeg stadig, at linserne har en rigtig flot farve og giver et rigtigt flot look. De er perfekte, hvis man skal cosplaye en karakter med rigtig store dukke-agtige øjne. Én linse i

Uden flash

Med flash

34


Lavet af Sascha Nielsen

Geo Medical - Forest Red Diameter: 15mm Basis Kurve: 8.7mm Holdbarhed: 1 år Forhandler: www.shoppingholics.com Dækning: Linserne dækker 100 %, og indeholder sorte nuancer, der er med til at give linserne et mere ”naturligt” look. Dog stopper overgangen til mine egne øjne meget brat, hvilket jeg synes er en skam. Komfort: Dette er uden tvivl de mest behagelige røde linser, jeg endnu har ejet. På trods af at være fuldt farvet, er de stadig godt iltende, og der går mange timer, før mine øjne begynder at tørre ud. Der kommer desuden ikke en irriterende rød kant i ens synsfelt, som jeg ellers før har oplevet med andre røde linser. Rating: Jeg giver linserne 3,5 ud af 5 stjerner. Farven er rigtig flot, og linserne forstørrer øjnene, uden at det bliver for meget, men den meget hårde overgang fra linserne til mine egen øjenfarve er desværre meget tydelig på billeder, hvilket er med til at trække en del ned i min bedømmelse. Én linse i

Uden flash

Med flash

35


Artikel

Gode tips til cosplay acts #2 Skriveprocessen Når I skriver jeres act, kan der tit komme nogle problemstillinger op, og man kan også ind imellem gå helt i stå, fordi det ikke helt vil, som man selv vel det. Men det er der gode råd for! Berettermodellen En god måde at holde styr på sit act, er ved at bruge noget så folkeskole-agtigt som berettermodellen. Selvom et act kun må vare 2-3 minutter, og selvom det ikke er en model, der normalt bruges til teater, er den rigtig nem at arbejde med, og man kan sagtens lave et godt act med en godt fortælling ved hjælp af den. Hvis du har skrevet dit act efter modellen, og du går i stå midtvejs, kan den hjælpe dig med at finde ud af, hvor du skal hen næste gang - altså om der skal ske noget stort, eller om du skal skrive optakten til det store. Interne emner Når I skriver acts, er det en god idé at huske, at det ikke er alle, der har set den serie, I skal optræde med, så hvis jeres act omhandler nogle elementer, som kun dem, der kender serien, kender til, så overvej at præsentere universet på en eller anden måde. Er det f.eks. en magisk verden I lever i, har I nogle specielle kræfter, hvem kan lide hvem, og hvor foregår jeres historie henne. Alle disse ting kan hjælpe publikum med at forstå, hvad jeres act går ud på. Man behøver ikke at præsentere det ved hjælp af en fortæller, men man kan godt snige nogle forklaringer ind i replikkerne. Selvfølgelig er det lige meget at fortælle om, at Sakura har et crush på Sasuke, hvis actet ikke kommer ind på det emne.

36

Pas på med at hive for mange interne jokes med ind i jeres act. Nogle gange kan det godt være fristende at bruge interne jokes, som man bl.a. sidder sammen og griner højlydt af en lørdag aften på Skype, eller jokes som opstår hvis man RPG’er med hinanden. Men husk; det er kun jer - og evt. de få mennesker I har delt joken med - der kender til det, mens resten af publikum derfor automatisk ikke vil forstå den og derfor ikke synes, at det er lige så sjovt som jer selv. ”Pas-på” emner Det danske cosplay miljø er efterhånden ved at være meget tolerant med acts, hvor både det dramatiske og tabu-belagte tages op. Men husk inden I skriver det ind i jeres act, at det ikke er alle emner, der er lige gode at bruge. Mange bruger ordet ”rape” – i en kontekst der af en eller anden grund ikke nødvendigvis synes så alvorlig som decideret ”voldtægt” – men pas meget på med det emne, da det er meget sandsynligt, at


Lavet af Sabine Larsen

der er mennesker ude i salen, der ikke synes, at det er sjovt eller passende, at det bliver refereret til som en joke – noget voldtægt på ingen måde er. Pedo Bear har været en meget stor trend, der til tider også kommer op, men det er en figur, der igen medbringer et bestemt emne, man virkelig skal passe på med, da pædofili som koncept er noget, der på trods af joken frastøder rigtig mange mennesker. Yaoi/Yuri er efterhånden blevet en kendt plot tvister i cosplay miljøet, der heldigvis ikke som udgangspunkt er præget af homofobiske holdninger – derfor kan der stadig forekomme forskellige reaktioner på det fra publikum. Knap så positive reaktioner har ofte noget at gøre med, at de par, der i mange acts ender sammen, ikke rent faktisk er par i serien, men ”pairings”; par som fans kan lide at se sammen – husk: Det er ikke alle, der deler din fan pairing, om det så er

en dreng og en pige, to drenge, eller to piger. Desuden er det vigtigt at behandle par af samme køn på lige fod med dreng/ pige par – folks seksualitet er ikke en joke. Der er helt sikkert folk blandt publikum, der vil føle sig personligt ramt, hvis deres seksualitet bliver stillet op som en fangirl-joke – det er et af mange emner, der skal behandles med respekt, hvis man ønsker en positiv reaktion fra publikum. Selvfølgelig skal man ikke indordne sig efter, at alle skal kunne lide, hvad de ser, da der altid vil være nogen ude i salen, der ikke er lige så begejstret som andre, men tænk over jeres emner og hvilke ting, I har tænkt jer at bringe på banen – der er ingen grund til at risikere at støde folk unødigt, fordi man ikke har behandlet et måske følsomt emne med den respekt, det fortjener!

37


Artikel: Gode tips til cosplay acts #2

Hold pauser En rigtig dårlig vane, jeg selv er i besiddelse af er, at jeg rigtig gerne vil have skrevet hele actet med det samme. Nogle gange lykkes det, mens vi andre gange går i stå. Når man er gået i stå - enten fordi der er nogle ting, der ikke passer sammen, man har for lidt tid i forhold til, hvad man gerne bruge, eller at man simpelhent bare ikke kan finde ud af, hvad der skal ske efter det, man lige har skrevet - så hold en pause fra det hele og kom tilbage senere med friske øjne. Nogle gange kan man godt stirre sig blind, hvis man bliver ved med at kigge på det samme, og derfor har hjernen godt af at få noget andet at tænke på. Så tag noget at drikke og spise, sæt evt. en god film på, gå på opdagelse i internettets verden og glem alt om det dumme act, indtil du er frisk på at tage udfordringen op igen. Sjove måder at skrive acts på Hvis man er træt af den gode gammeldages måde med at sidde foran computeren og bare terpe, indtil man er færdig, findes der sjove metoder, der kan give lidt personligt præg over jeres act. Her er nogle eksempler: RPG: Hvis I har fundet ud af jeres handlingsforløb, men ”bare” skal have replikkerne skrevet ned, kan I RPG’e – altså ”role playe” eller rollespille – hvad I godt kunne tænke jer, at jeres replikker skulle være. Bare sørg for hele tiden at have i hovedet, at det er til en forestilling, og derfor skal man huske på, om det er ting, man har lyst eller mod til at sige oppe på en scene. Man kan evt. prøve scenen nogle gange,

38

skrive den hele ned, og så skrive sit act ud fra det. Folde papir: Det er godt nok en meget alternativ måde, og det kan godt blive lidt rodet, men ikke desto mindre er det rigtigt sjovt! Der er det samme princip som med tegnelegen, hvor man ikke må se, hvordan ens partner har tegnet hovedet på en mand, og man derefter skal tegne en krop til. Hver person kan skrive 4-5 sætninger, og det er kun den sidste sidste, den næste person må se. Det er en rigtig sjov måde at forme et act på. Der skal selvfølgelig finpudses en hel del, og det skal måske mere bruges som inspiration, hvis man går i stå, men det er en rigtig sjov leg. - Den kan også bruges, hvis man går i stå et sted midt i det hele. Skriv den sidste replik eller handling ned, og lad lege begynde med 4-5 sætninger, hvorefter du giver den videre til din partner, der kun må se din sidste sætning. Når I har skrevet jeres act, er det en rigtig god idé at læse det igennem, før man begynder at sætte bevægelse på. Spørg evt. en anden om han/hun har lyst til at læse det igennem og komme med nogle indvendinger. Det kan være, der er nogle ting, vedkommende som udeforstående ikke forstår, eller en sætning der lige skal omformuleres. Men selvom actet er skrevet færdigt, betyder det langt fra at vi er ved at være færdige.


Lavet af Sabine Larsen

Afslutningen Afslutning er ind i mellem den ondeste del af actet. Der er alverdens måder at slutte på, om man vælger at stå i en posering og lade lyset slukke, vælger at forlade scenen, eller om man slutter det med den sidste rappe replik, der skal få publikum op af sæderne. Mit gode råd er at gennemlæse hele actet og snakke om, hvilken slags slutning, der passer bedst til jeres act. Skal det være en åben slutning, hvor publikum bliver efterladt med en ikke helt afsluttet historie, så de selv må digte videre på, hvad der skete, eller skal jeres slutning slutte med, at konflikten bliver løst? I kan også eventuelt diskutere, hvad I personligt bedst kan lide, når I ser acts enten på Youtube eller de conventions, I selv er med til!

39


Tutorial

Thorns of Oglogoth tutorial

40


Lavet af Cecilie Godsk Jensen

Lavet af freelancer Cecilie Godsk Jensen. Kontakt: miirumiru@hotmail.com Materialer 1 pakke Fimo air, i hvid Et par strikkepinde i ønsket størrelse Akryl maling Pensler Malertape Udover det skal du også bruge en skål med en smule vand i og en kagerulle

#1: Start ud med at rulle en klump fimo ud, indtil det har en tilpas længde og bredde til at kunne dække strikkepinden. Det er en meget god idé at rulle det ud på en glat overflade, da der let kommer mærker i fimoen, og det kan være svært at fjerne dem igen. #2: Efter du har lukket fimoen omkring strikkepinden, kan du bruge vand til at gnide alle mærker væk. Bare dyp din finger i vandet og begynd at glatte det ud. Du kan også bruge ler-værktøj til dette, men der sker ikke noget ved at bruge dine egne fingre. Du kan blive ved med at glatte fimoen ud med vand, indtil du er tilfreds med overfladen, og overfladen ikke har nogen tydelige streger tilbage.

#3: Tag en mindre klump fimo, mas den flad med dine hænder, og form den til en cirkel. Derefter svøber du det om toppen på strikkepinden. Dette skal være hovedet til skelettet.

41


Tutorial: Thorns of Oglogoth tutorial

#4: Endnu engang tager du en klump fimo. Brug dine hænder til at rulle fimoen ud til en tyk pølse, vend så enderne op indtil du har den rigtige form. Du kan blive nødt til at holde fast i fimoen, indtil den tørrer en smule, ellers vil formen bare falde sammen med det samme. Når du synes, du har formen rigtig, og den nogenlunde kan holde af sig selv, kan du stikke strikkepinden ned i midten og bare føre den op til toppen. #5: Til tænderne tager du bare tre meget små klumper, ruller dem runde og sætter dem så lige på kanten. Efter du er færdig med at sætte tænderne fast, er det den lille plade, du skal lave. Igen tager du bare en klump, flader den i hænderne og former den til en cirkel. Du kan lave den lige så tyk, som du vil. Efter du er færdig med dette, skal du bare lægge stavene fra dig, og lade dem ligge til tørre i omkring 24 timer, før du kan begynde at male dem. #6: Nu hvor dine stave er helt tørre, kan du begynde at male dem. Start med at tage din malertape og rul det rundt om staven. Vær så præcis som mulig, så du får lige tykke streger hele vejen rundt.

#7: Bland en grålig farve. Du kan selv bestemme, hvor mørk eller lys du vil have malingen. Personligt valgte jeg at blande en forholdsvis mørkegrå farve for at holde det en smule dystert. Mal så hele vejen rundt om staven samt bund-pladen.

42


Lavet af Cecilie Godsk Jensen

#8: Efter den grå maling er blevet tør, kan du tage malertapen af og blande en lilla farve, igen efter egen smag. Igen valgte jeg at blande en mørk lilla, for at det ville passe sammen med den mørke grå. Her kan du selv vælge, om du vil putte malertape på over den grå maling, eller om du forsigtigt vil male hele vejen rundt i fri hånd. Udover staven skal den buede form også have et lag lilla maling.

#9: Den sidste ting, du nu mangler, er at male øjne på hovedet.

#10: Tegn dem op med en blyant først, for kommer du til at lave en fejl, kan du altid viske det ud og prøve igen, indtil du selv synes, det er symmetrisk. Her bruger du bare sort maling.

43


Photoshoot

44


Fotograf: Sascha Nielsen

Merida fra Brave Navn: Pernille F. Jørgensen Alias: Polyviny Alder: 18 år Bopæl: Nykøbing Mors Cosplay erfaring: 6 år www.facebook.com/pages/PolyvinysCosplayLolita/450637081647278 Hvorfor har du valgt dette cosplay? Fra første gang jeg så filmen, vidste jeg, at jeg bare måtte cosplaye hende! Det virkede så oplagt, da jeg længe har ville cosplaye en Disney prinsesse, men jeg har ikke kunne vælge hvilken, og pludselig kom filmen Brave med Pixars første prinsesse, der ikke var som de andre. Hendes store blå øjne, lange røde hår, hvide hud og skotske accent ville passe helt perfekt til mit eget udseende, hvilket jeg synes, er utrolig vigtigt, når man vælger en karakter at cosplaye. Jeg har valgt at bruge en lidt alternativ kjole for at gøre det en smule mere personligt. Der står i nogle af bøgerne, at Merida ejer mange forskellige smukke kjoler, derfor syntes jeg, dette var oplagt. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Jeg er helt vild med parykken. Jeg føler mig virkelig som Merida, når jeg har den på og mærker de lange lokker svinge omkring. Jeg havde forventet, at den store paryk ville være tung og upraktisk, men jeg synes, den er overraskende behagelig, og så ligner den jo fantastisk godt! Buen er jeg super glad for. Det virker super fedt at gå rundt med den, især når man er vild med rollespilsvåben.

45


Photoshoot: Brave

Photoshoot location: Sportscenter, Herning. Anmeldelse af serien: Filmen handler om den unge prinsesse Merida fra Skotland. Hun får en bue af sin far i fødselsdagsgave som barn, og mens hun øver sig med buen, ser hun de eventyrlige ”wisp” væsener, som hun følger efter. Da hun kommer tilbage til sine forældre, bliver de angrebet af den legendariske bjørn Mor’du, som tager faderen Kong Fergus’ venstre ben, mens mor og Merida flygter sammen. Herefter følger man Merida som en ung kvinde på 16 år; man ser, hvordan hun kæmper for at leve sit eget liv – et liv som langt fra er det normale for en prinsesse. Filmen handler om, hvordan hun gør oprør mod sin mor og folks forventninger.

46


Fotograf: Sascha Nielsen

47


Interview

48

Midna fra The legend of Zelda: Twilight Princess


Lavet af Kamilla Reene

Tennyo - Sverige

Rachel Alucard fra BlazBue

Jeg er en cosplayer fra Sverige, som går under navnet Tennyo. Du kan følge mig her: http://www.facebook.com/TennyoTwili

Hvornår startede du med at cosplaye, og hvordan blev du interesseret i det? Jeg startede med at cosplaye omkring 2005, da jeg skulle til en anime/spil convention. Jeg havde været gamer siden bandommen og havde en stor interesse for anime. Siden jeg startede som kunststuderende og elskede craft, så kom det helt naturligt.

Hvad kan du bedst lide ved at cosplaye? At få lov til at møde nye og inspirerende mennesker. Jeg har mødt mange venner igennem denne hobby. Og at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert, når man laver et kostume. Du kan lave det præcist, som du har lyst til.

49


Interview: Tennyo - Sverige

Hvilket var dit første cosplay, og hvordan har du det med dét nu? Mit allerførste cosplay var Fina, fra spillet Skies of Arcadia. Det er stadig et af mine yndlings spil! Jeg lavede det her kostume for sjov i niende klasse, selvom jeg ikke vidste, hvad cosplay faktisk var. Jeg blev nødt til at bruge mit eget røde hår til kostumet, selvom karakteren er blondt. Men ellers er jeg meget stolt af arbejdet, jeg lagde i det kostume. Jeg fik lavet meget hånd-brodering og lavede ekstradelene ud af metal – noget jeg nok ikke ville gøre i dag. Jeg brugte det faktisk på en convention to år senere og lavede en plushie til. Hvordan vælger du et cosplay? Er der bestemte typer indenfor personlighed eller design, som er dominerende? Ikke rigtigt. Jeg vælger mest de karakterer, som jeg kan lide, men nogle af de ting, jeg godt kan lide er blandt andet en blanding af sødt og uhyggeligt. Men jeg kan måske især godt lide at vælge stærke kvinder! En forskel på mig og mine venner er, at jeg ikke laver crossplays. Det er ikke, fordi jeg er imod det, jeg synes bare ikke, at jeg selv ville se godt ud som en mand, og jeg synes derfor, at det er ubehageligt at forsøge, hvilket er meget sjovt, fordi jeg voksede op som rigtig drenge-pige. Men for at være ærlig, så synes jeg faktisk, piger har meget sejere designs! Man bør give sig selv en udfordring og vælge et mere kompliceret cosplay, som giver mulighed for at arbejde med nye materialer, i stedet for at vælge de sim-

50

ple, men stadig pæne cosplays, som man også vil lave. Jeg kan godt lide variation, når jeg laver kostumer. Vil du helst cosplaye alene eller med en gruppe? Begge dele! Jeg elsker at cosplaye i en gruppe. Men nogle gange er det svært for alle at få det kordineret med tid og sådan, så siden jeg ikke er i en decideret cosplay gruppe, laver jeg mest solo-cosplays. Hvilket er dit favorit kostume? Det ændrer sig fra tid til anden, og når jeg har færdiggjort et nyt costume. Men lige nu ville jeg sige mit Tira Jester. Det er behageligt at have på, og det var det sjoveste kostume at lave på grund af de mange forskellige materialer, jeg fik arbejdet med.


Lavet af Kamilla Reene

Tira Jester fra Soul Calibur

51


Interview: Tennyo - Sverige

Rachel Alucard fra BlazBlue

52


Lavet af Kamilla Reene

Jeg laver for det meste bare det kostume, jeg har lyst til at lave.

Hvilket costume har kostet mest? Det må være mit Fran kostume. Jeg lavede min paryk fra bunden, og jeg måtte købe en masse løst hår til at sy på banerne. Jeg købte også special-lavede linser, fordi jeg ikke kunne lide nogen af de billige røde linser, som var på markedet. Så var der også det at lave ringbrynje og rustning, som var helt nyt for mig. Hvad kan du bedst lide, når du laver et kostume? At prøve nye materialer, og se hvilke udfordringer de giver. Det gør en rigtig glad, når man ser, hvordan arbejdet betaler sig til sidst. Hvilket slags materiale bruger du mest til store props, og har du en bestemt arbejdsmetode med disse? Jeg bruger primært MDF og isolationsskum. Begge dele er ret billige og nemme at arbejde med. Jeg har ikke lavet mange store props endnu. Men hver gang jeg laver props, bruger jeg forskellige teknikker. Har du vundet nogen cosplay konkurrencer? Jeg har vundet en del konkurrencer med mine kostumer her i Sverige med SCC 2011 og 2012 som de største, og dem

vandt jeg med Kos-Mos og Rachel Alucard. Jeg har ikke deltaget på conventions eller i konkurrencer uden for Sverige. Jeg vil rigtig gerne besøge andre conventions i Scandinavien til at starte med! Hvordan havde du det med at vinde de svenske mesterskaber i cosplay? Selvfølgelig gjorde det mig meget glad. Det altid sjovt at få positiv respons på tingene, man laver! Laver du specifikt dine store cosplays til konkurrencer, eller bestemmer du dig for at deltage, efter du har lavet kostumet? Jeg laver for det meste bare det kostume, jeg har lyst til at lave. Hvis der er en konkurrence, som jeg har lyst til at deltage i, så prøver jeg at planlægge mine cosplays ud fra det. Hvad er din cosplay filosofi? Frihed til din kreativitet Har du nogen råd til nye cosplayers? Lad være med at starte med noget stort – og lav et cosplay af en karakter, du virkelig elsker! Så vil du ikke mangle inspiration, hvis det begynder at blive svært. Og ellers, så bare hav det sjovt!

53


Artikel

Cosplay på vrangen

Lavet af freelancer Camilla Hansen. Kontakt: millu92@msn.com Stein debuterede til J-Popcon i 2010 og blev brugt igen til SVS 2013. Det var det første cosplay, hvor jeg lavede alt fra bunden af, og jeg er utrolig stolt af det, på trods af alle manglerne og fejl der nu er på det. Det her cosplay er indbegrebet af førcon stress over et overambitiøst projekt! Jakken skulle fores uden synlige sting, der skulle sting i over det hele, og bukserne skulle være pæne! Så var der pludselig kun en uge til connen, og jeg havde aldrig syet for i før, så det endte med, at ærmerne aldrig blev sat fast på foret, og der blev kun sat sting på, hvor man skulle se dem. Det første par bukser blev lavet på lige under en time. De sad dårlig, jeg kunne næsten ikke få dem på, og de var for korte, så de blev lavet igen i noget stof, der passede bedre til tøjet, og så blev der også syet lommer i dem, da jeg erfarede første gang, at jeg virkelig manglede dem.

54


Lavet af Camilla Hansen

55


Tutorial

Pæne naturlige negle Lavet af freelancer Louise A. Christensen. Kontakt: Lolomus_semi@hotmail.com Vi vil alle sammen have flotte negle, der ser neutrale og pæne ud til vores cosplays, men det er langt fra os alle, der overhovedet kan være stolte af dem i virkeligheden. Derfor kan I med denne tutorial få pæne ”naturlige” negle til ALLE slags cosplays!

Materialer Basecoat: Mavala – “Base Coat” Bund: O.P.I. - “You Callin’ Me A Lyre?” Hvid: O.P.I. - Alpine Snow” Topcoat: Rimmel – “421 Clearly Clear”

#1: Først er det vigtigt at rense sine negle grundigt – fjerne overskydende neglelak, skubbe neglebåndet på plads efter at have masseret det med en creme, file neglen til en ønsket form og eventuelt bruge neglelim til de små hakker, der kan være forekommet i ens negle.Så lægger du et lag basecoat for at beskytte dine rigtige negle.

56

Tricket ved at kunne finde en neglelak, der kan beregnes til en manicure, der gør neglen neutral, ligger i at den er let gennemsigtig i en lyserødlig farve eller ”nude”. Gennemsigtige neglelakker hedder soft shades, så hvis du har en soft shade, kan du være 100% sikker på, at du vil kunne se din naturlige hvide linje på neglen igennem, hvilket gør, at neglen vil få et naturligt look. Du påfører to lag af den valgte soft shade, i mit tilfælde O.P.I’s You Callin’ Me A Lyre?.


Lavet af Louise A. Christensen

#2: For at skabe et pænt naturligt look, skal vi markere det hvide af neglen. Man kan få mange hjælpemidler til at skabe denne linje, såsom klistermærker der buer, neglelak tuscher osv., men jeg vil vise, at du sagtens kan gøre det uden alle de fancy hjælpemidler. Tag fat i din hvide neglelak, og med kun ét lag lægger du penslen på siden af neglen. Som det kan ses, er penslen lige, så hvis du lader penslen ligge, og rykker din negl i stedet for, får du en perfekt linje, der følger neglen. #3: For at få en ligeså pæn hvid linje på neglene på den hånd, som man skriver med, har man brug for lidt ekstra støtte til hånden. Det er vigtigt, at du gør som ved forrige trin - du skal bare sørge for, at din håndside ligger mod bordet, eftersom det er sværere at kontrollere en uøvet hånd. Motorikken er generelt dårlig, og man har svært ved at fornemme, hvor penslen er i forhold til neglen. Hvis man har korte negle, skal man huske, at den hvide del på neglen skal være mindre; jo kortere negle, jo mindre er den hvide linje, da det vil se unaturligt ud med en bred linje. #4: Når man har været igennem alle neglene, giver man dem lige en gang topcoat, da det holder farven og giver et rigtig flot finish til det neutrale look. Hvis man eventuelt nu har købt et fransk manicure sæt, er der i fleste tilfælde en hvid blyant med. Den bruges til undersiden af neglen, så neglespidsen er hvid hele vejen igennem. Det er ikke et nødvendigt trin, men det kan gøre neglene endnu pænere!

57


Artikel

Mia: Min første convention Navn: Mia D. Hansen Alder: 18 år Alias: BellaMiaD www.bella-mia-d.deviantart.com https://www.facebook.com/ mia.d.hansen

Hvorfor har du valgt at tage til SVScon? Jeg blev fascineret af cosplay konceptet, da jeg uskyldigt begyndte at lave props fra TV og film, som jeg kunne lide, og da jeg besluttede mig at klæde mig ud som Link fra Legend of Zelda, faldt jeg over cosplay. Sidste år lærte jeg om ComicCon, og jeg ville vildt gerne med, men jeg måtte finde en mindre convention og faldt over SVScon, som ligger lidt mere lokalt. Jeg havde ikke hørt om cosplay walks før kort efter, jeg havde meldt mig til SVScon, så det har slet ikke faldet mig ind at deltage i den slags før nu. Skal du følges med nogen til connen? Ja, jeg har fået en veninde, som er fotograf, til at tage med mig. Jeg har også en anden ven, der skal overnatte i hallen, som jeg også regner med at følges lidt med – vedkommende skal også cosplaye. Hvad forventer du at opleve på connen? Jeg håber at blive genkendt i mine cosplays, møde nye mennesker, og forhåbentligt få nogle cosplay venner!

58


Lavet af Sascha Nielsen

Hvorfor har du valgt at cosplaye til SVScon? Jeg har så mange ideer, som jeg gerne vil vise frem, og forhåbentligt få lidt feedback samt tips-og-tricks af de andre cosplayere. Levede SVScon op til dine forventninger? Ja, det synes jeg. Selvfølgelig er SVScon ikke lige så stor som de amerikanske conventions, jeg har set videoer af på YouTube, men jeg har været glad nok for den størrelse, SVScon har. Stedet er meget afbalanceret, så man støder ikke konstant ind i folk. Kun lige lørdag

aften, til cosplay showet – det var lidt vildt! Lørdag deltog jeg også i et My Little Pony meet-up, som faktisk var rigtig sjovt. På grund af mine cosplays er der også mange, som er kommet hen til mig, har taget billeder af mig, og så har vi talt om det spil eller den serie, jeg har cosplayet fra. Jeg havde dog lidt håbet på, at flere mennesker var i full-body cosplay – der er rigtige mange, som bare går rundt i t-shirt, hvilket jeg finder lidt skuffende. Men alt i alt har connen levet op til mine forventninger!

59


Artikel

SVScons cosplayshow

SVScon plejer at afholde to shows til deres con; freestyle om fredagen, hvilket er et afslappet show, der ofte ikke varer mere end en time, og hvor det ikke er muligt at benytte lydspor. Dette blev dog desværre aflyst i år, da der ikke var nok deltagere. Forhåbeligt giver SVScon dog minishowet en chance til næste år, da det er en god mulighed for enten at lave noget eksperimentelt, eller at lade nye congængere komme på scenen. Det store show blev afholdt lørdag aften med 15 deltagere! Der var i år gamle kendige som Vocaloid og Hetalia, men også det amerikanske spil Left 4 Dead, og en gruppe der lavede en koncert inspireret af et Youtube band!

60

Der blev i år givet følgende præmier ud: Best Music, Best Craft, Best Laugh, Best Act, Crowd Favorite, SVS Special og Euro Cosplay solo kvalifikation.


Lavet af Kristine Sofie Højen

Best Music gik til en duo, der optrådte fra serien Higurashi. Actet var stærkt inspireret af den horror genre, animen befinder sig i, og det dramatiske soundtrack gjorde, at gruppen gik med sejren.

Best craft gik til en firmandsgruppe, der lavede en genfortælling af ”Candy Carnival”, som er en Disney Silly Symfoni. På scenen skiftede småkagepigen fra pjalter til en smuk kjole. Alle rekvisitter og kostumer var lavet af fleece for at give den rigtige effekt.

61


Artikel: SVScons cosplayshow

Best laugh og Crowd Favorite blev vundet af et humoristisk act på dansk fra serien K. I actet blev der både sunget og kæmpet. Det var særligt sangene, der vandt publikum over, da en af karakterne begyndte at synge om, hvor meget han elskede fast food.

62

Best act gik til en gruppe på tre, der optrådte med et act med karakterer fra Mummitroldene. I actet blev alle i salen frosset til skræk af murren, men også varmet helt ind i hjertet af det rene venskab, der også blev vist.


Lavet af Kristine Sofie Højen

SVS Special blev vundet af en Vocaloid duo der, ud over at danse på scenen, også brød ud af to æsker og dermed lavede en dramatisk entre!

Euro cosplay solo kvalifikationen gik til Anne Søndergaard, der endnu en gang dansede sig til en kvalifikation med et Vocaloid act!

63


Photoshoot: Læserbidrag

Samarbejde med Danish-Cosplay

64

www.nightpotter.deviantart.com

www.Mirazie.deviantart.com

www.Angels-Leaf.deviantart.com www.Svanefrost.deviantart.com

www.ChellaG.deviantart.com

www.PeterRaskThorstensen.deviantart.com

www.Dezelith.deviantart.com

www.DianaJones.deviantart.com

ChikaraDesu.deviantart.com

Velkommen til et af DKos’ forsøg på at fremvise så mange forskellige former for danske cosplay som muligt. For at gøre dette har vi indgået et samarbejde med Danish Cosplay på DeviantArt, hvor du som læser og dansk cosplayer selv vælger, hvilket billede du gerne vil have med i bladet. Vi vil forsøge at vise så mange cosplays som muligt, og med så mange forskellige cosplayere som muligt. Derfor har vi brug for din hjælp, og vi håber, vi får dit cosplay at se i bladet. For at vide mere så tjek www.Danish-cosplay.deviantart.com!


www.malentia.deviantart.com

www.ChikaraDesu.deviantart.com

www.FelixNyuu.deviantart.com

www.Taya-naja.deviantart.com

www.Dezelith.deviantart.com

www.malentia.deviantart.com

www.commanderDK.deviantart.com

www.shuika.deviantart.com

www.aededolkene.deviantart.com

Billederne er fra www.danish-cosplay.deviantart.com

65


Tutorial

Simpel vinge tutorial Dette er en tutorial til én måde at bygge vinger på. Her er det Flora fra Winx Club, vi tager udgangspunkt i, men man kan også sagtens bruge denne metode til større, mere komplicerede eller multifarvede vinger. Tip: Ved at sætte ”felter” ind i selve vinge-rammen med limpistol, og så bruge samme fremgangsmåde med beklædningen som ellers, kan du lave vinger med mønster i, eller bruge felterne som små rammer og lave vingerne multifarvede!

Materialer Hegnstråd Skævbidder Chiffon Kontakt lim Saks Lighter eller tændstikker Bred elastik (5cm eller mere) Eventuelt limpistol og fladtang

#1: Klip et godt stort stykke af dit hegnstråd med din skævbidder - det er lidt hårdt, så det er svært at bide hele vejen igennem, så knæk det sidste stykke af vejen.

#2: Brug dine hænder til at forme vingen med; start der hvor vingen skal sidde på ryggen, og læg et ekstra stykke på godt 20 cm sidde inden vingens start. Dette bruges til at ”hæfte” den anden ende af hegnstråden, og til at stabilisere vingen. hvis du skal lave skarpe buk, kan en fladtang være yderst behjælpelig.

#3: Når vingen er formet, fastgør du enden til startpunktet ved at sno den overskydende hegnstråd om hinanden, eller ved hjælp af limpistol.

66


Lavet af Louise H. Larsen

#4: Læg din vinge hen over dit chiffon og klip så et stykke ud, som er større end din vinge. Brug kontaktlimen til at lime chiffonen på den ene side, og så den anden side, alt imens du strækker og strammer stoffet. - Tag dig god tid til det her trin, da chiffonen helst skal sidde så stramt og fladt som muligt for at opnå bedste resultat!

#5: Når limen er tør, så klip det overskydende stof af, så du har godt en centimeter fri rundt om hele vingen.

#6: Nu skal kanten på chiffonen smeltes, og det sker ved at holde en lighter op til og køre den langs kanten. Vær forsigtig; superlim brænder super let, og vi skal helst ikke have smeltet for meget af kanten.

#7: Lim nu den færdige kant rundt om rammen, så du får en pæn kant på begge sider.

#8: Mål elastisk ud så den passer med din brystkasses omkreds, og sy enderne sammen. Det skal holde dine vinger på plads, så sørg for at lave den stram, så de ikke sidder og hopper på din ryg! Nu er vingen færdig!

67


Interview

68

Alexstraza fra World of Warcraft


Lavet af Emma Mai Petersen

Kamui - Tyskland Jeg er fan af store og detaljerede kostumer med store props og armor.

Druid 8 fra World of Warcraft

Hvordan og hvornår startede du med at cosplaye? For mange år siden læste jeg nogle anime- og mangarelaterede magasiner og fandt også nogle convention-rapporter indeni. I 2003 ville jeg besøge min første convention, og jeg kunne bare godt lide idéen om at blive til en fiktionel karakter selv. Men der var ingen rigtig passion for cosplay i sig selv, og jeg prøvede det bare, fordi jeg forstod det som et ”må have”. Jeg gjorde det, fordi alle andre gjorde det, og jeg ønskede næsten at stoppe bagefter. Nogle år og conventions senere startede en af mine ven-

ner, Selina, og jeg med at spille World of Warcraft, og vi forelskede os bare i det fantastiske spil. Vi fik begge to den samme idé: at skabe vores allerførste Druid-kostumer. Dette var starten på min rigtige cosplay ”karriere”.

69


Interview: Kamui - Tyskland

Jeg har engang tabt 6,4 kg for et kostume, og nogle år senere klippede jeg mit lange hår, fordi min paryk ikke nåede frem i tide.

Hvordan vælger du et cosplay? Jeg er fan af store og detaljerede kostumer med store props og armor. Siden jeg bare elsker at skabe sådanne projekter, er crafting-parten meget mere vigtig for mig end karakteren i sig selv. Så jeg føler ikke, at jeg behøver at elske en karakter for at bringe den til live, jeg behøver ikke at kende dens spil, tegneserie eller manga. Alt jeg behøver er bare passion for at bygge dens armor, dens våben og dens tilbehør. Selvfølgelig laver jeg noget research i forhold til mit referencemateriale, men det er mere for at kunne opføre mig som og ligne karakteren på billeder. Hvilket cosplay er dit yndlings? Jeg har nogle kostumer, jeg virkelig godt kan lide, men mit yndlings er stadig mit Druid Tier 6. Det cosplay er allerede ret gammelt, men på trods af det elsker jeg virkelig dets design, materialer og hele looket. Det er et af mine mere afslørende kostumer, så det er ret sexet. Derudover er det super komfortabelt, og det lærte mig, hvordan man arbejder med papmaché og udvidelsesskum.

Druid 6 fra World of Warcraft

70


Lavet af Emma Mai Petersen

Asmodian Gladiator fra Aion

Hvilke materialer foretrækker du at arbejde med? Teromoplast som wonderflex og worbla spiller en meget vigtig rolle i mine kostumer. Siden jeg foretrækker armorkostumer, er de klart mine favoritmaterialer, men jeg elsker også at arbejde med udvidelsesskum. At skære noget ud af et bulet stykke skum er en meget kreativ proces, og jeg nyder altid at se noget gro, mens jeg arbejder på sådan et stykke. Hvor køber du dine materialer henne? Jeg har ikke nogle yndlingsbutikker til mine materialer. Byggemarkedet ved siden af mit hus er altid en stor kilde for mange af mine crafting-materialer, og det samme gælder for små stofbutikker tæt på mit hjem, og en hobbyforretning ved navn ”IdeeCreativ”. Jeg får også en del fra Ebay, siden ting som LED-lamper,

resin eller skum er en del billigere der. Derudover importerer jeg også meget stof fra USA eller Kina. Så jeg har ofte virkelig brug for at lede i lang tid, indtil jeg kan finde de materialer, jeg virkelig har brug for. Hvad er den mest ekstreme ting, du har skullet gøre for et cosplay? Jeg gætter på, at der er nogle ekstreme ting, jeg allerede har gjort. Jeg har engang tabt 6,4 kg for et kostume, og nogle år senere klippede jeg mit lange hår, fordi min paryk ikke nåede frem i tide. Derudover har jeg mistet min hukommelse af en weekend til en convention, fordi jeg havde et kostume på for længe, og det var bare lidt for udmattende for min krop. Jeg gætter på, at vi alle gør nogle skøre ting for cosplay, men i det mindste kan vi samle nogle historier hen over årene.

71


Interview: Kamui - Tyskland

Nightelf Druid Tier 9 fra World of Warcraft

Hvad er dit billigste cosplay, og hvad er dit dyreste? Mit billigste kostume er helt klart mit første, The Great Saiyamann fra Dragonball Z. Jeg gætter på, at jeg brugte mindre end 400 Dkkr på det. Mit dyreste er mit Asmodian Gladiator fra Aion, som kostede mig omkring 7500 Dkkr. Det var mit allerførste armor-kostume, og derfor eksperimenterede jeg og fejlede en del, før jeg var i stand til finde de rigtige materialer og metoder til at færdiggøre det. Når du ikke cosplayer, hvad laver du så? Desværre har jeg ikke meget fritid, når jeg cosplayer, da jeg for det meste er meget fokuseret på mine projekter. Men hvis jeg tager en pause, nyder jeg mest videospil som World of Warcraft, Skyrim,

72

Anno 2070 eller Pokémon. Derudover bruger jeg meget tid med min mand og mine venner, men det er stort set det. Har du nogensinde vundet nogle cosplaykonkurrencer? Før i tiden har jeg vundet nogle konkurrencer, men siden jeg foretrækker at dømme konkurrencerne, er jeg ikke i stand til at deltage i dem. Men på trods af det, er der én konkurrence, jeg altid deltager i: The Blizzard kostume konkurrence til Gamescom og også til Blizzcon. Engang vandt jeg en af disse konkurrencer, og prisen var en fuldt betalt tur til Blizzcon i Anaheim, Californien. En pris som jeg helt sikkert aldrig havde drømt om.


Lavet af Emma Mai Petersen

Wizard fra Diablo III

Har du nogle specielle oplevelser i cosplay, som du holder meget af? Der er mange vidunderlige minder, som jeg har samlet henover årene, men der er nogle, som jeg helt sikkert aldrig vil glemme. En af dem var til Blizzcon 2010, hvor ikke kun jeg, men også min mand var i kostume. Benni har aldrig været en fan af cosplay, men han kunne mest bare godt lide at være ved min side, uanset hvad jeg havde på. Denne gang var det lykkedes mig at overtale ham til også at prøve det, og lavede en mande-version af mit eget cosplay. Den sjove del var, at han aldrig troede mig, når jeg brokkede mig over mine smerter, mens jeg havde kostume på – efter den oplevelse troede han endelig på mig!

Kamui uden cosplay

Udover det var det også bare fedt at dele min passion med ham og åbne denne verden for ham. Men, desværre, valgte jeg bare det forkerte kostume til det job. I stedet for at se hvor sjovt det er, led han en del, og skiftede efter 3 timer. På trods af det var det virkelig værd at arbejde tre uger på hans kostume! Har du nogle sidste ord til vores læsere? Cosplay er bare en fed og kreativ hobby. Du vil ikke kun have triumferende øjeblikke med det. Begyndere og også erfarne cosplayere fejler ofte, lider og brokker sig meget. Men så længe du ikke giver op og ikke glemmer at søge hjælp, vil du være succesfuld. Bare tro på dig selv og bliv ved med at kæmpe!

73


Artikel

Mikkel: Min første convention

Navn: Mikkel Svendsen Alder: 18 år Alias: Silverfox / ShadowofFire www. akumasilverfox.deviantart.com

Hvorfor har du valgt at tage til SVScon? Jeg har valgt at tage til SVScon, fordi flere af mine venner, der før har deltaget, har snakket om det, og jeg overvejede det faktisk sidste år. Jeg var så ikke med sidste år, fordi jeg var til min kusines konfirmation. Det er første gang, jeg skal med til sådan noget som det her. Skal du følges med nogen til connen? Jeg skal følges med flere. De er alle mine venner, nogle tættere end andre, men stadig mine venner. Jeg kender flere af dem fra skole, men få af dem er venners venner. De er alle sammen cosplayere.

74


Lavet af Sascha Nielsen

Hvad forventer du at opleve på connen? Jeg forventer at opleve en hel masse. Det er første gang, jeg skal ind i denne verden, og jeg tror, det bliver meget spændende. Der er ikke mange omkring mig, der overhovedet kender til manga eller anime, så jeg glæder mig til at komme til et sted, hvor jeg kan føle mig mere hjemme. Hvorfor har du valgt at gå rundt i din Assassins Creed jakke til SVScon? Det er første gang, jeg er med, så jeg vil helst ikke gå all-out. Desuden er jeg stor fan af Assassins Creed-serien. Levede SVScon op til dine forventninger? Ja, det vil jeg sige. Jeg forventede at se mange ihærdige fans, og det har jeg bestemt også set! Jeg havde måske forventet lidt flere cosplayere fra ”de store serier”, så som Naruto, Bleach og One Piece, men jeg synes mere, at folk har cosplayet fra de lidt mindre serier. Jeg har blandt andet deltaget i auktionen, hvor jeg vandt en figur, jeg rigtig gerne ville have. Jeg er faldet i snak med mange sjove mennesker. Jeg føler lidt, vi er hele verdens nørder, der måske ikke alle har haft vildt mange venner, og så kan vi komme her og få masser af nye venner. Før jeg tog af sted til SVScon, regnede jeg med, at det ville blive sjovt, spændende, at der ville ske en masse sjove ting, og at jeg ville se en masse fans – og dét har SVScon bestemt levet op til! Det har været så god en oplevelse, at jeg overvejer at blive Gopher næste år.

75


Artikel

De sociale medier

Hvordan påvirker de sociale medier din oplevelse af cosplay?

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at vi lever i en tid, hvor det hele tiden bliver lettere og lettere at være i kontakt med folk fra hele verden, når som helst, hvor som helst. Det er blevet lettere at kommunikere, få information, og ikke mindst at promovere sig selv! Dette gør sig naturligvis også gældende indenfor cosplaymiljøet, hvor man tydeligt mærker, hvor let det er blevet for mange at promovere sig selv og blive velkendt nettet over. Det gøres ofte over medier som Facebook, Twitter, Tumblr, Instagram, deviantArt osv., direkte fra ens smartphone. Men føler du selv, at du påvirkes af disse sociale medier, og i så fald hvordan? Det spurgte jeg om inde på Danish-Cosplay på deviantArt, på DKos’ officielle Facebookside, samt Cosplay i Danmark-Facebook siden.

76

Mia Damgaard Hansen: ”Jeg har oplevet, at der er et meget positivt syn online på cosplay. De fleste på Facebook (i de rette grupper) og på Youtube tager det som noget positivt og vil gerne hjælpe. Alle, jeg har spurgt om online cosplay, har hjulpet.”

Emily Cassie Kristensen: ”Jeg synes, at internettet er et godt sted at finde andre i samme miljø, da det kan være svært at komme udefra og prøve at komme ind i det. Der hjælper nettet med at komme i kontakt med andre cos-


Lavet af Emma Mai Petersen

playere og til at få et større perspektiv over selve cosplay-miljøet. Jeg har oplevelsen af, at der er mange flere cosplayere på nettet, end der er af mange andre sociale grupper, og det tror jeg er en essentiel ting at nævne, idet nettet er en så vigtig ting i miljøet til at binde os fra Sjælland og Jylland sammen. Det er meget nemmere lige at finde én cosplay-ven mere, og alting er pludselig bare meget nemmere. Så det har hjulpet mig en del.”

Niklas Frandsen: ”Internettet bruger jeg flittigt til at holde kontakten med alle mine cosplayvenner. Når jeg lægger billeder op og skriver ting om, at jeg har været til en con eller cosplay walk, virker folk interesserede og vil gerne vide mere om, hvad det er.”

Pinky Cupcake: ”Jeg har en general god opfattelse af de cosplay communities, der er på nettet, specielt her på deviantArt og på Youtube. DeviantArt er rigtig god med de forskellige grupper af både blandede og mere specifikke cosplay-grupper. Det gør det lettere at finde folk med interesse for det samme som en selv. Youtube er måske, for min del, mere om at se de flotte cosplays til de forskellige conventions rundt omkring i verdenen. Man kan selvfølgelig være uheldig at man pludselig, uden helt at vide hvilke klik der første én derhen, ende på en af de der “Asian vs. Western” cosplayvideoer. De er ikke altid lige rare at se og indeholder som regel en masse had. Men det er en af de få undtagelser, jeg synes at være stødt på.”

77


Artikel: De sociale medier

Som man nok kan høre, så har de fleste rigtig gode oplevelser med de sociale medier indenfor cosplay, og de bruger det til at holde kontakt med deres venner og få respons på deres egne ting, samt at finde frem til andre, som har samme interesser. Men som med næsten alt, så oplever mange også den anden side af mønten, i dette tilfælde sure miner og ekskludering.

Maiken Sommer Nielsen: ”Cosplay i danske medier bliver tit omtalt som noget, man skal passe på at sende sine børn ud i, fordi mange pige-figurer har lidt tøj på, og mange folk får de forkerte indtryk af cosplay.”

78

Morten Walk Jensen: ”Der vil altid være to sider af samme sag. På den ene side bringer sociale medier en mulighed med sig for at dele sin passion og interesse for cosplay meget nemmere, og i et helt andet omfang end før. Der er f.eks. massevis af tutorials, der bliver uploadet og delt via diverse sociale medier - som her på Facebook - og man har helt andre og meget mere favorable vilkår for at nå ud til ens målgruppe med initiativer som DKos. Generelt er det også blevet meget nemmere at dele billeder af ens egne og andres cosplay og snakke om ens hobby. På den anden side er der risikoen for,


Lavet af Emma Mai Petersen

at cosplay mister lidt af sin charme, og at dele af miljøet mister sin uskyld og så at sige går hen og bliver overfladisk. Alt for mange gange ser man folk og grupperinger, der lader til at gå mere op i Facebookl Likes, favourites på deviantArt, followers på Twitter osv., end hvad det egentlig burde handle om; at nyde og dele sin hobby.” Folk har forskellige opfattelser af, hvad disse medier gør for dem og deres forhold til cosplay. Mange bruger det flittigt og får god respons, mens andre har været i hjørner på nettet, hvor der ikke bliver snakket stuerent - men under alle omstændigheder er det ikke en hemmelighed, at de online communities, der eksisterer, sandsynligvis vil fortsætte med at vokse og nå længere ud i takt med, at flere og flere benytter sig af dem.

79


Photoshoot

80


Fotograf: Michael La-Cour Ditlevsen

Ice Queen fra Adventure Time Navn: Caja Clausen Alias: Kida Alder: 17 år Bopæl: Frederikssund Cosplay erfaring: 2 år www.kida-takashi.deviantart.com Hvorfor har du valgt dette cosplay? Jeg valgte dette cosplay, fordi jeg har en dyb kærlighed til Adventure Time, og jeg havde længe været trist over, at jeg ikke følte for nogen af karakterene cosplay mæssigt. Da de så udgav den første genderbend episode, tog det mig ca. 2 sekunder at forelske mig i Ice Queen, og ca. 2 minutter at indse, at det her var mit drømme cosplay. Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? De to ting, jeg bedst kan lide, er måske ikke dem, man lægger mest mærke til: min krone og mit halssmykke. Det var første gang, jeg arbejdede med Worbla, og det fik mig til at indse, hvor meget jeg elskede det. Ud over det har jeg fået juvelerne i dem lavet af mit største cosplay idol: Kamui, så de er meget dyrebare for mig.

81


Photoshoot: Adventure Time

82


Fotograf: Michael La-Cour Ditlevsen

83


Photoshoot: Adventure Time

Billederne er taget af freelancer Michael La-Cour Ditlevsen. Kontakt: michael@simplearts.dk Photoshoot location: På Greenscreen i ResetFilm studie. Anmeldelse af serien: Adventure Time er en amerikansk tegneserie. Serien handler om Finn, en 14 årig menneskedreng, og hans bedste ven og adoptivbror, hunden Jakes, eventyr. Finn og Jake lever i det postapokalyptiske magiske land Ooo. Finn og Jake er eventyrere, der kæmper mod mange fjender, deriblandt den onde Ice King, der stjæler Ooos prinsesser. Af andre hovedpersoner er der Princess Bubblegum, som hersker over slikriget, og Marceline som er vampyrdronning

84

og datter af kongen af helvede. Ice Queen er fra en genderbendet udgave af Adventure Time, hvor alle karaktererne er det modsatte køn. Finn hedder f.eks. Fiona og er en pige, mens Jake hedder Cake og er en kat. Ice Queen har på samme måde som Ice King en evig mission for at finde kærligheden, hvilket gør, at hun ofte kidnapper Prince Bubblegum, som Fiona er en smule vild med.


Fotograf: Michael La-Cour Ditlevsen

85


Artikel

Closet cosplay Calcifar - Det levende slot

86


Lavet af Emma Mai Petersen

Jeg har valgt at lave et closet cosplay med ilddæmonen Calcifar fra Studio Ghiblis film ”Det Levende Slot”, eller ”Howl’s Moving Castle”. Jeg indrømmer, at dette ikke er et specielt traditionelt cosplay, og at alle ikke ville kunne hive det frem fra skabet, taget i betragtning af at man blandt andet skal være korthåret. Ydermere er det heller ikke et cosplay, der ville se sig sønderlig godt ud til en convention, og det fungerer bedst med en partner ved min side som Sophie. Jeg startede med at flade håret og give det en ordentlig omgang Got2b-glued hårlak, mens jeg stod med hovedet nedad, for at det rejste sig op, hvorefter der blev sprøjtet rød og orange farve i. Det er en billig sprayfarve fra Billig Billy i Aalborg.

Derefter farvede jeg ansigtet rødt med en lånt rød ansigtsmaling. Jeg lagde også nogle lilla skygger i ansigtet med nogle øjenskygger, og til slut lagde jeg sort øjenskygge på øjenbrynene. Dette gjorde, at der kom en smule mere kontrast og spil i ansigtet frem for bare ren rød. På shootet havde jeg en mindre prop med mig, i form af en Sophie-cosplayer. Hun blev brugt til at holde mit hoved/ tage mig under armen, så mit cosplay blev sat i en sammenhæng og gav mere mening end helt for sig selv. Som sagt er det et meget utraditionelt kostume, og jeg ville nok ikke tage det på til en convention, men det gav et meget sjovt lille shoot og nogle humoristiske billeder - og så vil jeg vove at påstå, at ikke mange andre har haft samme idé!

87


Artikel

Anne: Min første convention Navn: Anne Louise Nielsen Alder: 19 år www.facebook.com/MechaWinry

Hvorfor har du valgt at tage til SVScon? Jeg har i mange år været dybt fascineret af japansk kultur, anime og manga, men jeg har ikke mødt mange med samme interesse, og som ved, hvad man taler om. Jeg har igennem en veninde lært en række cosplayere og personer med fælles interesse at kende. Jeg var inviteret med til SVScon sidste år, men følte at det alt sammen var alt for nyt og stort at begynde med, og jeg kendte ikke dem, som inviterede mig med alt for godt dengang. I stedet for at starte med SVScon valgte jeg at tage med min veninde til cosplay walks og mindre træf, for at jeg kunne få nogle flere venner at cosplaye og snakke med, og for at se hvordan det er at være flere cosplayere samlet. Siden jeg nu har nogle gode venner at cosplaye og følges med, føler jeg mig mere moden og klar til noget, som i mine øjne, er lidt større.

88

Skal du følges med nogen til connen? Ja, jeg skal følges med en mindre gruppe, som har været til SVScon samt andre conner før. Min veninde, som har fået mig med i gruppen, kender jeg fra gymnasiet, jeg går på, og igennem hende kender jeg en række personer i lokalområdet, hvor jeg bor. De fleste af os er cosplayere på nær en, som skal cosplaye for første gang her til SVScon, ligesom mig. Hvad forventer du at opleve på connen? Jeg forventer at opleve mere professionelle cosplayere, som går endnu mere op i anime, manga og cosplay end folk, jeg indtil nu har set. Jeg forventer også, at de forskellige events er meget sjove, at der er en masse optrædende cosplayere, og at møde folk som jeg kan hygge mig med og lære at kende.


Lavet af Sascha Nielsen

Jeg forventer dog allermest en super sjov, hyggelig og spændende weekend sammen med mine vidunderlige venner og forhåbentlig at lære mange flere at kende. Hvorfor har du valgt at cosplaye til SVScon? Jeg har valgt at cosplaye til connen for at kunne være en del af SVScon og gøre den sjovere og hyggeligere for mig selv og andre. Her kan man være klædt ud, uden at nogen kigger underligt eller spørger efter, hvorfor man er klædt sådan, og hvem man skal forestille. Ved at være klædt ud kan man også hurtigt se, hvem der f.eks. går op i hvilke serier. Levede SVScon op til dine forventninger? Jeg synes, det var lidt forvirrende fredag, da jeg checkede ind, men ellers har det været helt fint. Tidsplanerne har dog overskredet en smule ved de events, jeg har været til, så jeg har ikke nået at deltage i alle de events, jeg gerne ville med til. Det var ikke alle events, der levede op til mine forventninger, men jeg har da fået prøvet lidt af hvert. En veninde og jeg stod også for et fan-event, hvilket var lancier. Der mødte en hel del folk op og dansede og havde det sjovt. Igennem weekend har jeg gået rundt med et Free Hugs skilt, så jeg har mødt en masse mennesker. Så kommer folk og giver en krammer, og så falder man i snak med hinanden, både på grund af Free Hugs skiltet, men også på grund af mit cosplay.

89


Tutorial

Suki fra Avatar: The Last Airbender makeup tutorial

90


Lavet af Caja Clausen

Lavet af freelancer Caja Clausen. Kontakt: caja.clausen@gmail.com

Materialer Hvid og rød ansigtsmaling Sort eyeliner Mascara Rød læbestift Makeup svamp Pensel

#1: Start med at fjerne alt hår fra ansigtet. Det er vigtigt at rense sin hud grundigt med eventuelt en vaskeklud, da skidt og snavs på huden kan forhindre malingen i at sidde ordenligt fast.

#2: Læg det første lag hvid ved at dubbe det på huden med en svamp. Fordel det grundigt, og herefter er det vigtigt at lade det tørre fuldkommen i ca. 10 min. Husk at komme grundigt ind i kanterne omkring næse og øjne.

91


Tutorial: Suki makeup

#3: Da hvid er lysere end din egen hudfarve, vil det kræve en hel del lag for at dække din egen hud, som regel 4-7 af dem. Efter det første lag behøver de næste dog kun at tørre ca. 2 minutter, før man kan male ovenpå dem igen.

#4: Pletter i malingen vil tit forekomme, når man lægger det. Sker dette, er det meget vigtigt ikke at begynde at prøve at male på det igen. Stop øjeblikkeligt med at male på pletten, og fortsæt med resten af din hud. Lad pletten tørre fuldkommen (ca. 10 min) og mal herefter ovenpå den. Maler man på den, inden den er helt tør, vil man bare gøre det endnu tydeligere.

#5: Brug en rød hudmaling til at tegne outlinen af den røde øjenskygge. Hav et referencebillede ved hånden for at sikre dig, at du får den rigtige form.

92


Lavet af Caja Clausen

#6: Udfyld herefter området helt. Sørg for at komme ordenligt ind i øjenbrynene ved at massere penslen ind under hårene.

#7: Brug en sort flydende eyeliner til at tegne de sorte streger på toppen af det røde.

#8: Afslut ved at påføre rød læbestift, eyeliner om øjnene og mascara (eller eventuelt kunstige vipper).

93


Photoshoot

94


Fotograf: Sascha Nielsen

Sakura fra Street Fighter Navn: Anne Søndergaard Alias: Mew-pyon Alder: 23 år Bopæl: Haderslev Cosplay erfaring: 13 år www.facebook.com/MewPyonCosplay Hvorfor har du valgt dette cosplay? Jeg har spillet Street Fighter, siden jeg var 7 år gammel, og jeg har længe tænkt over at cosplaye Sakura. Nu var tiden der så til at få det lavet! Hvad kan du bedst lide ved cosplayet? Boksehandskerne! Jeg føler mig lidt sej med dem på.

95


Photoshoot: Street Fighter

Photoshoot location: Sportscenter, Herning. Anmeldelse af serien: Street Fighter er en serie af kampspil, som udkom første gang i 1987. Karakterne i spillet kommer fra forskellige lande i verden, og de har hver deres unikke kampstil. De kommer alle med forskellige baggrunde, men de har det fælles mål at blive den bedste gadekæmper i verden. Spillet bredte sig hurtigt fra spilarkader til hjemmekonsoller, som Super Nintendo, Playstation og Gameboy. Der er lavet tegnefilm og live-action film over spilserien, og den anses for at være en af de bedst-sælgende kampspilserier nogensinde.

96


Fotograf: Sascha Nielsen

97


Interview

AmenoKitarou - Australien

Shinji fra Evangelion 2.0

Navn: Wirru Alder: 24 år Cosplay erfaring: 7 år www.amenokitarou.deviantart.com www.facebook.com/amenokitarou Hvorfor begyndte du at cosplay? Jeg begyndte at cosplaye til min anden convention, fordi jeg så så mange mennesker, der var klædt ud til den første con event, jeg deltog i, og jeg ville gerne opleve, hvad det hele gik ud på. Jeg blev interesseret i cosplay, fordi jeg elsker at lave ting i min fritid – så som at tegne, male, lave skulpturer osv. – og cosplay kombinerer stort set alle mine kreative hobbier.

98

Hvad betyder cosplay for dig? I mit hverdagsliv er cosplay en mærkelig lille hobby, som alligevel optager det meste af min fritid og spiser alle mine penge! Jeg tror, min passion for cosplay ligger i den kreative side, fordi jeg elsker at lave seje ting fra bunden af. Når jeg ikke er på arbejde, i træningscenteret eller spiser, så er jeg i gang med at lave noget cosplay-relateret. Hvordan vælger du, hvilken karakter du vil cosplaye? Jeg vælger cosplays baseret på karakterens design. Nogle gange, når jeg ser en karakter, tænker jeg bare ”Åh! Det vil jeg prøve at lave!”


Lavet af Sascha Nielsen

Vaan fra Final Fantasy XII

99


Interview: AmenoKitarou - Australien

Sigmund fra Infinite Undiscovery

100


Lavet af Sascha Nielsen

Siegfried fra Soul Calibur IV

Hvilket cosplay er dit favorit? Dem har jeg et par stykker af. En af mine favoritter er mit Sigmund kostume, fra Infinite Undiscovery, som jeg blev færdig med at lave for en uge siden. Andre er f.eks. Siegfried fra Soul Calibur IV, som jeg vandt min første nationale cosplay konkurrence med, samt Shinji fra Evangelion 2.0, som jeg vandt Australiens kvalifikationsrunde til World Cosplay Summit med, sammen med min bedste ven, Tsubaki. Hvad kan du bedst lide ved at lave cosplays? Jeg nyder at lave mærkelige og seje ting, som andre cosplayere normalt ikke laver.

Hvad foretrækker du – at lave props eller sy? Jeg tror, jeg kan lide det lige meget. Tit kommer det helt an på karakteren og hans design. Hvis selve sy-designet er sejt på karakteren, er det dét, som jeg vil foretrække at lave. Men hvis en karakter har et virkeligt episk våben, er det våbenet, jeg vil have det sjovest med at lave! Hvilket materiale er dit yndlings at arbejde med, når du crafter? Jeg har som sådan ikke noget favorit materiale. Jeg vælger mit materiale baseret på, hvad der passer til karakterens design - og så er min økonomi også med til at afgøre, hvilket materiale jeg benytter mig af.

101


Interview: AmenoKitarou - Australien

Simon from Tengen Toppa Gurren Lagann

Hvordan lavede du f.eks. dit Shinji plugsuit? Mit EVA plugsuit er lavet udelukkende af latex, som bliver holdt sammen af gummi cement. Den bløde rustning-del af kostumet er lavet af silikone. Hvad kan du godt lide ved at deltage i cosplay konkurrencer? Jeg kan virkelig godt lide at konkurere i cosplay konkurrencer, og jeg gør det, hver gang jeg har mulighed for det, fordi jeg elsker at vise mine kostumer frem på en scene og fortælle om dem. Jeg har vundet i omkring 50 konkurrencer, f.eks. Madman National Cosplay Championship 2010, og WCS Australien 2012.

102

Hvordan havde du det med at deltage i World Cosplay Summit 2012? Det var en virkelig stor ære at repræsentere Australien, men også en meget stresset oplevelse! 2012 var WCS’ 10 års jubilæum, så der var rigtig mange interviews og presse events hele tiden. Det var fantastisk at møde alle de forskellige repræsentanter fra hele verden, og jeg fik mange nye venner, som jeg stadig taler med den dag i dag! Hvilket cosplay oplevelse er din favorit? Jeg tror, min favorit oplevelse i cosplay har været at vinde Madman National 2010.


Lavet af Sascha Nielsen

Har du nogen tips til nye cosplayere og nogle sidste ord? Du skal bare nyde at lave dit cosplay og have en masse sjov! Tag en masse billeder imens du laver dine cosplays, og efter du er færdig – og del det med hele verden, så vi kan lære at hinanden! Tak for interviewet og tak til alle, der har læst det.

Du skal bare nyde at lave dit cosplay og have en masse sjov!

Vaan fra Final Fantasy XII

103


Snapshots

Snapshots fra SVScon

LOVE cospla y egen fa del LOVE S

S LOVE

Madoka - Puella Magi Madoka Magica

Sophia Møller, 16 år

www.fiastuckinwonderland.tumblr.com

104

Mami - Puella Magi Madoka Magica

Olivia Rasmussen, 16 år www.spookylif.tumblr.com


Fotograf: Emma, Louise, Sabrina & Sascha

ES = yerens avorit l

LOVES

ES LOV Anastacia - Anastacia Marete Grotkjær, 19 år www.rainbowvincent.deviantart.comt

Scouts mor - Team Fortress 2 Freja Andersen, 17 år www.gingerexplosion.tumblr.com

S LOVE LOV ES

Tony Stark - Iron Man 2 Steffan Jespersen, 19 år www.facebook.com/steffan.jespersen

Gran Mamare - Ponyo at the Cliff at Sea Mette Sørensen, 18 år www.nopenhagen.tumblr.com

105


Snapshots: SVScon

LOV E

S

LOV ES

Gaara - Naruto Shippuden Anders Nielsen, 25 år

Sailor Moon - Sailor Moon Amanda Rix, 13 år www.facebook.com/amanda.rix.37

LOVE S

S LOVE

Elyon Escanor - W.I.T.C.H. Nikoline Nielsen, 20 år www.enilokin.deviantart.com

106

Leonardo Da Vinci - Assassin’s Creed II Freja Andersen, 17 år www.gingerexplosion.tumblr.com


Fotograf: Emma, Louise, Sabrina & Sascha

LOVE S

S

VE O L

Gir - Invader Zim Stine Jørgensen, 14 år

www.maniacalcupcakexd.deviantart.com

Zim - Invader Zim Emma Jørgensen, 18 år www.shibou-chan.deviantart.com

107


Snapshots: SVScon

LOVE S

Lili - Tekken 5 Kim Bang Sivertsen, 20 책r www.kimikoprincess.deviantart.com

108


Fotograf: Emma, Louise, Sabrina & Sascha

S LOVE

Zoro - One Piece Andreas Pedersen, 22 책r www.facebook.com/afpedersen1

109


Snapshots: SVScon

Sister of Battle Celestian Vera Savora - Warhammer 40,000

Justina Šniukštaitė, 20 år www.facebook.com/RosesAndBoltshells

110

ES LOV


Fotograf: Emma, Louise, Sabrina & Sascha

LOVES

LOVES

Gumi - Vocaloid Karina Hing Andersen, 20 år www.chokoneko.deviantart.com

Axel - Kingdom Hearts II Bettina Shrøder, 24 år www.xxxdisorderlyxxx.deviantart.com

LOVE S

Thranduil Oropherion - Hobbitten Nanna Kristensen, 19 år www.cosplay-with-maru-and-nans.tumblr.com

Rougue - X-men: Evolution Lerke Kristensen, 19 år www.lallexd.tumblr.com

111


Snapshots: SVScon

LOV ES

Myoubi - Alichino Line Bremer, 18 책r www.feliroma.deviantart.com

112


Fotograf: Emma, Louise, Sabrina & Sascha

S LOVE

Son Goku - Saiyuki Gunlock Kristina Julie Stubberup, 23 책r www.miztix.deviantart.com

113


Snapshots: SVScon

ES LOV

LOV ES

Kvindelig spy - Team Fortress 2 Monika Gammelgaard, 19 책r www.svanefrost.deviantart.com

Connor Kenway - Assasins Creed III Lukas, 11 책r

LOVE S

S LOVE

Sora - Digimon Ulrike Merker, 25 책r www.naehmaschine.deviantart.com

114

Vaati - The Legend of Zelda: The Minish Cap

Ida Jensen, 16 책r www.hylianofcourage.deviantart.com


Fotograf: Emma, Louise, Sabrina & Sascha

LOVE S

S LOVE Len - Vocaloid Regine Nordkvist, 23 책r www.drmadmatthew.tumblr.com

Miku -Vocaloid Jessica Lundt, 20 책r www.o0aikochan0o.blogspot.dk

115


For at næste nummer af DKos bliver mindst lige så godt som dette, har vi behov for frivillige hjælpere. Vi søger både fotografer, modeller, cosplayere med meninger eller bare gode idéer til indhold. Skriv til os: DkosKontakt@gmail.com www.facebook.com/DKosMagasin

Vol. 6 udkommer til september!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.