Basunen 2018 nr. 2

31. ürgang - juni 2018 • basunen

1

2

basunen • juni 2018 - 31. ürgang

Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Maria Dybbroe Foto: Cisser Mæhl

En konflikt blev afværget Kulturmøde i Randers Abekejser ttemøde Koncert på strømpefødder Jesper Bodilsen At spille i flok - fagotmøde Master i musikpædagogik Hvad er nordisk jazz?

Carsten Knudsen i Tokyo Musiker og Musikformidler Gearkassen Nye udgivelser Siden sidst Swinger ned af Vestergade Trilogi fra en ener Citronhuset i Spanien Temaaften Bare kom an piger!

RAMA - festival Esben fejrer 25 år i DMF DMF Aarhus medlemstilbud

04 05 06 08 10 12 1313 14 16 18 21 23 24 26 28 29 30 31 32 34 36

06 16 26

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. september 2018.

Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

31. årgang - juni 2018 • basunen

3

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål !

Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade.

Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • juni 2018 - 31. årgang

En konflikt blev

afværget Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus

Her i maj måned var vi lige ved at opleve det sjældne, at vores medlemsskare – eller nogen af dem – kunne være endt i lockout, som en konsekvens af sammenbrud i overenskomstforhandlingerne 2018. De berørte musikere var de kommunalansatte undervisere på musikskolerne og musikerne i de symfoniske orkestre, samt militærmusikerne.

Store sorte skyer var lige ved at trække sig ind over hele forhandlingssituationen. Det så bestemt ikke godt ud. Forhandlingerne var tæt på sammenbrud – tilsyneladende. Men så proklamerede FOA’s Dennis Kristensen at han og FOA havde lavet en aftale med deres modpart. Det skete under megen ballade og utilfredshed fra visse andre fagbosser, for på den måde brød FOA musketereden, som fagbevægelsen havde svoret hinanden. Men det virkede, som om det resultat FOA havde præsteret, fik de andre fagforbunds forhandlinger til at udvikle sig i en gunstig retning. Det lykkedes i sidste øjeblik at få forhandlingerne helt i land uden at vores medlemmer skulle ud i en lockout. Det kunne være endt som en dyr erfaring for vores medlemmer og DMF, som det blev det for lærerne og deres fagforening i 2013, dengang lærerne med et lovindgreb omkring forhandlingerne fik den nye forhadte arbejdstidsaftale. Den konflikt kostede så mange penge, at man har afbetalt på regningen siden.

Heldigvis for vores medlemmer kom det ikke dertil. Men risikoen for strejke og lockout er altid tilstede, når man har overenskomstforhandlinger. Det er ligesom den sidste mulighed og den ultimative pris for den danske arbejdsmarkedsmodel. Det skal man være forberedt på. Det skal DMF også være.

Derfor skal vi have en strejkekasse, der kan holde til mere end et par dages strejke. Til gengæld kan vi ikke polstre os, så vi kan klare 3 – 4 måneders strejke for knap et par tusinde medlemmer.

Men vi undgik det denne gang, og det er jeg sikker på at alle vores medlemmer

er glade for. En strejke eller en lockout er en ekstraordinær situation, som ikke er ønskværdig, men til gengæld kan det være den eneste mulighed der er for at nå til et resultat i en forhandling.

Jeg syntes, vi med forhandlingerne denne gang fik set, at det er utroligt vigtigt at vi musikere står sammen i kampen for ordnede arbejdsforhold og anstændige lønninger. Det er kun fællesskabet og sammenholdet, der kan håndtere den situation. Hvis hver musiker skulle tage hånd om sin egen situation, ville hele vores arbejdsmarked ad åre ende et helt forkert sted. Løn og arbejdsaftale ville med garanti forringes stille og roligt. Derfor er det vigtigt at DMF forbliver stærk, for det er kun igennem DMF, vi kan kæmpe en kamp for medlemmernes rettigheder. Det fik vi med al tydelighed set til overenskomstforhandlingerne 2018.

Derfor kan jeg også kun opfordre de medlemmer, der af en eller anden grund går og overvejer at melde sig ud, at de skal tænke sig godt om inden de eventuelt effektuerer en beslutning.

For DMF tager vare på medlemmernes problemer, finder løsninger på samme, forhandler løn og arbejdsforhold, tjekker og analyserer diverse kontrakter for medlemmerne og forfølger medlemmernes juridiske sager, vi forsikrer medlemmets instrumenter, skaber kurser, workshops og clinics til medlemmerne, kæmper for og forsvarer musikernes sag og sager, orienterer medlemmerne om relevante tiltag og lovændringer m.m. via vores fagblade og på de andre informationsplatforme, vi stiller sommerhuse til medlemmets rådighed i Skagen, Berlin, Italien og Spanien, foruden vi hjælper medlemmerne med deres regnskabsaflæggelse overfor Skat.dk etc. etc.

Så uden et DMF, som er den fagforening, der kæmper for musikernes krav og ret, så ville det hele se meget trist ud for musikerne. Derfor er det vigtigt at gøre DMF stærk. Det gøres med medlemskab og opbakning til DMF.

31. ürgang - juni 2018 • basunen

5

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Lars Knudsen og pressefotos.

F

ire officielt indspillede sange med Abekejser er alt, hvad der findes. De ligger på Spotify og kan ses på YouTube med animerede videoer til. Alligevel har bandet med det fantasifulde navn sat jungletrommerne så godt i gang, at de blev hyret til at spille to koncerter under årets SPOT festival.

Abekejser er af en sjælden race og svær at sætte i bur sådan genremæssigt. Jon Døssing Bendixen (keys), Frederik Emil Bülow (trommer), Adrian Christensen (Moog), Rasmus Fisker Pedersen (trommemaskine/beats) og Jeppe Lavsen (guitar) blander tunge hiphop beats med neo soul, jazzens harmonier og nuancer, skæve takter, temaer, tilsat kropslighed fra world musikken i et samlet håndspillet, elektronisk univers. Basunen mødte dem et par dage før og efter, de spillede to koncerter under årets SPOT Festival.

Festivalforberedelse ”Det er super godt for os at spille på SPOT, da det er en festival med vindue ud til det brede publikum, branchen og dermed en plads i det kommercielle rampelys. Vi er gået meget metodisk til det og har researchet og baggrundstjekket hundredvis af branchedeltagerne og sorteret dem, som kunne være relevante at invitere til koncerterne og evt. en snak.

Vi har fået en midlertidig manager i Line Rothmann indover, som hjælper os med promotion. Hun har sendt fysiske breve ud til en række udenlandske folk, som kommer til SPOT, med bl.a. vores logo i tykt pap og et håndskrevet personligt brev med invitation fra os. Vi har gjort lidt ekstra ud af det på den måde, for sender man bare en email, ryger de tit direkte i papirkurven”.

Skæve beats I forlængelse af neo soul subgenren fra

6

basunen • juni 2018 - 31. årgang

New York i 90’erne, er der de senere år dukket en række nye spændende bands frem, som dyrker de skæve og groovede ’cracktime’ beats. Kort forklaret er cracktime at forskyde slag f.eks. hver eller hver anden gang en smule, enten frem eller tilbage på beatet, så man får fornemmelsen af at noget er rytmisk helt galt. At beatet halter og er skævt, et sted imellem swing og straight rytme. Udover at ’cracke’ rytmerne op, er det andet Abekejser gør, at lege med samples og sample akkorder, og derefter køre dem op og ned i tonalitet og hastighed. De genskaber så de samplede kompositioner live på klaver, keyboard og synths. ”En blanding af den måde at komponere akkorder og cracktime rytmer, er det vi har lavet et band som prøver at udforske”.

Eksperimenterende udadvendt ’Electrojazz’ og ’Jazztronic’ er et par af de betegnelser, som er blevet hæftet på Abekejsers musik. ”Vi kombinerer alt muligt, og vi kan ikke selv lukke os inde i en genre og sige, at vi er et neo soul, jazz, electro hiphop - eller en anden bestemt genre - band. Egentlig lidt besværligt at formidle sådan et band nogle gange. Og irriterende, for når man bliver spurgt, vil man jo gerne forklare det”. Musikken er instrumental. Lydbilledet er på en gang meget lækkert og ’chill’et’, samtidig med at det er teknisk ret komplekst, groovende og svært at lade være med at røre sig til. ”Vi er inspireret af navne som Jaga Jazzist, Snarky Puppy og Weather Report.

Men også af moderne minimalistisk, klassisk musik, som for eksempel komponisten Steve Reich, som skaber musikalske rum, hvor den samme stemning udvikles lidt efter lidt, som det også tit gøres i postrock. Vi fokuserer meget på, at musikken skal være udadvendt og ikke smalt og niche”.

Ud af nicherne ”Fordi det er instrumentalmusik, er det nærmest allerede dér stemplet som niche.

Men det er ikke et kunstprojekt for os. Vi ønsker ikke at spille for en lille lukket klub af indviede musiknørder. Meget, f.eks. instrumental, elektronisk musik, er jo vokset ud af subkulturene og gået hen og blevet mainstream populært. I Danmark er instrumentalmusik stadig meget en nicheting. Der er ikke mange kanaler, som er åbne for at spille det. Men det kan godt være, at det kan ændre sig. Vi har mange publikummer, som ikke er musiknørder, som kan lide musikken. De hører referencer i Abekejsers musik til noget af det populære hiphop og elektroniske musik, som de ellers hører”.

Minus 16 grader i Rusland Abekejser blev dannet i Aarhus i 2015, men er siden blevet geografisk spredt, da Adrian er flyttet til Berlin, og Frederik bor i Helsinki. Men denne ’kolonisering’ bruger de til deres fordel. ”Sidste år spillede vi en koncert i Finland og derfra videre med bus til Skt. Petersborg. Vi har en bookingkontakt i Rusland, som havde sat 10

Abekejser

Eksperimenterende udadvendt

koncerter op derovre”, fortæller Jeppe. ”Det var lidt af en oplevelse. Meningen var, at han skulle køre os rundt på turen i en van, men da han blev skilt dagen før, ændredes tingene, og der blev lavet en plan for, hvordan vi selv skulle rejse rundt med bus, tog og finde hoteller og venues og så videre. Ja, når man kommer til Rusland - et dansk band som de ikke kan udtale navnet på - og selv skal rejse rundt med gear i februar måned i minus 16 graders kulde, så er det nogle gange lidt op ad bakke. Der var én koncert, hvor der ikke kom nogen overhovedet.

Men vi spillede nogle rigtigt gode koncerter i de store byer bl.a. Moskva og Skt. Petersborg. Publikum er ikke så vant til at opleve live musik af den kvalitet, vi har i Europa, mærkede vi tydeligt. Vores russiske booker har dog siden undskyldt og lovet at booke en ny forbedret tur… om sommeren”.

Velbesøgte koncerter Men tilbage til SPOT festivalen hvor der efterfølgende var stor tilfredshed i bandet. ”Vi havde vist forventet lidt den samme oplevelse af begge koncerter, men det viste sig at være to meget forskellige oplevelser. Første koncert var fredag kl.

22.00 på Klubscenen, der er en ny scene på konservatoriet med indgang fra Musikhuset i forbindelse med SPOT. I denne anledning havde vi fået visual artist, Julie Bjørnskov, til at lave live visuals. Det var en ny dimension i vores performance, og vi fik rigtig god respons. Om dagen havde vi været til ”Speed dating” for branchefolk og bl.a. invitereret en booker fra Roskilde Festival, som netop syntes, at denne kobling lød spændende”. Det viste sig dog, at der pga. brandmyndighederne kun måtte være 80 publikummer til koncerten, hvilket gjorde, at mange i en meget lang kø til koncerten desværre blev afvist ved døren. ”Det betød dog at vores koncert dagen efter, lørdag kl. 14.30 på Roots&Hybrid i Den Rå Hal, blev meget velbesøgt. Flere hundrede mennesker dukkede op til dansefest på den solskinsrige eftermiddag. Her havde vi ikke visuals med, men scenen var stor, og der var masser af energi fra publikum”.

Respons ”Efter koncerten på Roots&Hybrid kom vi i snak med bl.a. DR P8 Jazz og lavede et interview, som kom i radioen tirsdag d.

5. maj. Vi blev også interviewet af Aarhus Echo og fik en anmeldelse i Gaffa, som jo

ellers normalt fokuserer på mere mainstream musik, men var vilde med vores koncert og gav en 4-stjernet anmeldelse.

Derudover kom vi i kontakt med et booking-management bureau, som vi længe har været meget interesserede i, da de har nogle af vores yndlingskunstnere. Nu må vi bare række ud til de folk, der viste begejstring for vores musik og se, om ikke noget af vores arbejde bærer frugt”.

Planer for 2018 Om Abekejsers kommende planer for i år: ”EP’er er lidt ’wack’, folk gider ikke købe en lille cd med kun fire numre”, så strategien har frem til nu bevidst været at udsende de fire singler St. Puma, Eden Haze, DR. Robotface og Warden of the Woods. Vi er gået i gang med forberedelser til vores debutalbum, vi samles i 4-5 dage ad gangen og skriver og komponerer sammen. Release er ikke endelig fastlagt, men om alt går efter planen, udkommer den til efteråret med en singleforløber med animeret musikvideo ca. en måned før”. Abekejser kan opleves live hen over sommeren bl.a. på Distortion festival i Kbh., Gimle i Roskilde og jazzfestivalerne i Aarhus og København.

31. årgang - juni 2018 • basunen

7

Koncert på strømpefødder Af Esben ”Langkniv” Laursen - Fotos: privatfotos.

N

ogle af mine bedste rejseoplevelser har jeg haft som musiker. Det at have et musikinstrument i hånden gør nogle gange, at man pludselig kommer langt ind under overfladen på det sted, man besøger. I påsken fik jeg igen en stor oplevelse med musikken som rejsekammerat.

I påsken fik jeg igen en stor oplevelse med musikken som rejsekammerat. Jeg har lavet et samarbejde med mine gode venner, den islandske sanger og sangskriver Siggi Björns og den tyske sanger og sangskriver Franziska Günther. Under overskriften KAOS har vi lavet koncerter i både Danmark, Tyskland og Holland. En lidt sjov ide hvor vi egentlige bare deler hinandens kontakter og spillesteder. Men den lidt skæve blanding af sprog og mu-

sikgenrer har vist sig at fungere rigtig godt, og endte til vores egen overraskelse i en live cd.

Pludselig udløste live cd’en en invitation til at medvirke på HeiMa Festivalen på den færøske ø Nolsoy. Ja tak, blev der sagt! Da Siggi og Franziska begge bor i Berlin, er KAOS altid noget, ja… KAOS at arrangere, men det fik vi hurtigt på plads.

Nolsoy er en lille ø med ca. 180 indbyggere, der ligger blot 20 min. sejlads fra Torshavn, så færgen fungerer egentlig bare som en bybus, så man kan sagtens bo på Nolsoy og samtidigt arbejde i verdens mindste storby Torshavn.

HeiMA Festivalen finder sted påskelørdag og har et meget originalt koncept. Ti private hjem omdanner deres stuer til koncertsteder med plads til mellem 20-30 mennesker. Hvert sted har to koncerter i løbet af eftermiddagen af ca.

40 minutters varighed, og der spilles akustisk.

Programmet er nøje tilrettelagt, så publikum og musikere stille og roligt kan gå rundt mellem stederne. Publikum køber et armbånd og kan planlægge deres eget program.

8

basunen • juni 2018 - 31. årgang

Der er et fantastisk musikliv på Færøerne, stor originalitet og et meget højt musikalsk niveau, og da det nordiske er ”In” mange steder på kloden, kunne man støde på folk, der var rejst langt for at få en meget speciel og intim koncertoplevelse. Der er også stor lokal opbakning til HeiMA, og da vejrguderne samtidigt var mildt stemte, kunne det ikke undgå at blive en dejlig dag.

Det første sted, vi skulle spille, blev vi budt velkommen på traditionel færøsk vis, hvad alle musikere og publikummer i øvrigt gjorde på alle stederne, med en velkomstsnaps. Haps! Alle får på traditionel vis af det samme glas, og da den velsmagende brændevin holder 50%, var rengøring egentlig også overflødig.

Herefter stillede man helt naturligt sine sko og fortsatte i strømpefødder. Det har jeg lært tidligere i Island, så jeg havde både vasket fødder og set efter, der ikke var hul på strømperne. Værterne havde lavet laksesnitter, og der var øl, vand og kaffe i køkkenet til alle. Få minutter før vi skulle

starte, væltede det ind med mennesker, og så var vi i gang. Sikke en stemning og et nærvær. Sproget fløj lidt i alle retninger, dansk, færøsk, engelsk og islandsk. Det var alligevel lidt af en overraskelse, da Franziska sang en af sine sange på tysk, og det så lød fra en af sofaerne: ”nah… das war schön”. Ja selvfølgelig havde nogen medbragt sin tyske svigermor! Jeg sad ved vindueskarmen, lidt snapsevarm

i kinderne, med udsigt direkte til havet og bjergene og Torshavn i det fjerne. Det var altså ikke så dårligt!

Så var det tid til at skifte, og publikum og musikere trissede roligt rundt i den lille by med hver sin spilleplan. En familie havde indrettet deres hjem som ”Backstage”, og pludselig sad vi i et utroligt hyggeligt køkken og spiste chilli con carne sammen

med nogle meget søde, færøske kollegaer, som det desværre ikke var muligt at høre på grund af planen. Så var det på den igen, en lille gå tur med guitaren, velkommen, haps, stadig ikke hul på strømperne og så endnu en utroligt dejlig oplevelse. Vi havde herefter en pause, inden vi skulle slutte aftenen med et sæt på den lokale pub Maggies. Det viste sig, at Maggies er et topmoderne spillested med omkring 70 koncerter om året. Indehaveren Terje er en meget kendt musiker på Færøerne, og det viste sig, at ”backstage” her var et topmoderne studie til lyd og video. Trætte og fyldte af dejlige indtryk kunne vi sige godnat og tusinde tak for i dag HeiMA. Skulle nogen overveje et besøg på Færøerne, kan jeg varmt anbefale at gøre det påskelørdag til HeiMA 2019, som nu er en realitet. Det er en fantastisk måde at møde en storslået barsk natur, nogle meget venlige og imødekommende mennesker og samtidigt få sig en musikalsk oplevelse.

Du kan høre KAOS i foyeren i Musikhuset i Aarhus, lørdag d.

29/9 kl. 14.00 som åbning på Aarhus Folk Festival.

31. årgang - juni 2018 • basunen

9

Østjyske musikalske udvandrere

Mange østjyske musikere har i årenes løb forladt det jyske for at gøre karriere andre steder. I de kommende numre af Basunen vil vi præsentere forskellige musikere, der har gjort karriere både nationalt og internationalt efter de forlod hjemegnen.

Den første i rækken er kontrabassisten Jesper Bodilsen

Vigtigt at sætte de rigtige Af Lars Borup - Foto: Albert Meier m.fl.

”Jeg er fascineret af at vælge de helt rigtige musikere til de forskellige projekter. Det er næsten vigtigere end at skrive arrangementer. Jeg elsker den gode melodi, der skaber stemninger, og så kan jeg aldrig få nok af at spille i sammenhænge, hvor musikken kan bevæge sig i mange forskellige retninger”, fortæller den 48- årige bassist Jesper Bodilsen.

Jesper blev godt nok født i Haslev på Sjælland, men allerede som treårig flyttede han til Silkeborg og betragtes som en af de mange musikere, der har rødder i det østjyske.

De musikalske barnesko i Silkeborg var som cornetspiller i et brass band. I ungdomsskolen begyndte han at spille elbas, og som 20-årig kom han i gang med at spille kontrabas. Han kom ind på Konservatoriet i Aarhus med Jens Jefsen som lærer. Han blev hurtigt en del af det århusianske jazzmiljø især knyttet til Bent J og Glazzhuset. Her fik han chancen for at spille med de mest markante jazznavne fra den periode.

Heldigt at starte i Aarhus ”Jeg havde først søgt ind i København.

Det lykkedes ikke, og jeg tror, det er et held. Jeg ville ikke have haft de samme muligheder for at spille med alle de store navne, hvis jeg var havnet i København.”, konstaterer Jesper Bodilsen. ”Det store vendepunkt kom i 1994, hvor jeg blev inviteret til at være med i to All Star Bands med bl.a. trommeslageren Ed Thigpen og pianisten Duke Jordan. Året efter udvandrede jeg til København og blev med det samme medlem af Erling Kroners Dream Quintet. Fra dette tidspunkt var min base København og efterfølgende med en masse job i Middelhavsområdet især Italien og Spanien.

Jeg har dog beholdt tilknytningen til Aarhus, fordi jeg er fast lærer på Konservatoriet i byen, ” fortæller Bodilsen.

I København blev det til 13 års samarbejde med Ed Thigpen og bl.a. triosamarbejde med Thigpen og Carsten Dahl.

Et samarbejde der affødte et prisbelønnet album. Det blev også til musikalsk samarbejde og ægteskab med sangerinden Katrine Madsen.

Middelhavsområdet Kontakten til Middelhavsområdet startede med den prestigefyldte Jazzpar Prize, hvor Jesper Bodilsen var inviteret til at spille. Her mødte han Enrico Rava, Stefano Bollani og flere andre markante navne. Det blev efterfølgende til nært samarbejde med disse italienske musikere og et utal af koncerter i Sydeuropa.

Det blev bl.a. til Bollanis danske trio med Bodilsen og Morten Lund. Denne trio har nu turneret og indspillet sammen i 15 år. Senest har de indspillet sammen med Berliner Filharmonikerne. Ud over de italienske musikalske parløb har han også haft et forhold til en italiensk kvinde, som desværre netop er stoppet. ”Jeg er med i et netværk som har base i Firenze. Det handler om udveksling af musikere. Italien har rigtig mange dygtige, men dårligt lønnede musikere, som har fået mulighed for at blive præsenteret i Skandinavien. Senest har jeg startet et nyt samarbejde. Denne gang

10

basunen • juni 2018 - 31. årgang

sammen med den spanske pianist Marco Mezquida og igen en trio. Denne gang med Morten Andersen på trommer. Endnu en musiker med rødder i Silkeborg.”

Vild med trioformatet ”Jeg er vild med trioformatet. Det er fantastisk fascinerende at arbejde i denne orkesterstørrelse: Her er der virkelig plads til at udvikle tingene. Sammen med Marco har jeg lavet projektet Pieris, som netop har udsendt det første album. Ud over de traditionelle trioer, kan jeg også godt lide at spille i ensembler uden trommer. Det giver en anderledes udfordring.” fortæller Jesper. ”Jeg er også musikentreprenør og kan godt lide at skabe nye ensembler og få dem ud at spille. Det er fantastisk at være igangsætter og kombinere det med at være musiker sammen med de bedste både som kapelmester og som medlem af forskellige orkestre. Ud over dette har jeg en mangeårig forankring i opgaven som underviser, der er med til at gøre mit musikliv komplet”, slutter den musikalske udvandrer Jesper Bodilsen, som stadig føler sig knyttet til det østjyske.

31. årgang - juni 2018 • basunen

11

At spille i flok En idé, der længe har haft liv i et hoved, bliver virkelig.

Af: Annemette Juul Pedersen, fagottist.

Sådan var det at stå og lytte til et fagotorkester med 35 fagottister i alle aldre.

At stå der og se idéen blive virkelig gjorde et dybt indtryk på både mig, som er den med idéen, og også på alle de andre fagottister.

Som fagottist oplever man ofte at være ”alene” – den eneste, der spiller på det instrument, og ud af det opstod idéen til at invitere flokken. Derfor lavede jeg den første nationale fagotfestival i Danmark (på 1-årsdagen for Peter Bastians død).

Alle aldre og niveauer i flok Første weekend i april i år mødtes vi alle sammen. 35 fagottister. I alle aldre. På alle niveauer. Der var børn. Der var voksne.

Der var fagottino og der var kontrafagotter, og så en masse fagotter i helt normal størrelse.

Til den første prøve med fagotorkestret rejser en ung pige sig op og går ud af orkestret. Èn spørger hende: ”Er du ok?”, og hun svarer ”Ja, jeg har bare fået et for hårdt rør på”, hvortil alle siger: ”Nååå, jamen så tag et lidt blødere”.

Den form for underfforståethed ting er vigtige for følelsen af fællesskab. Alle i det orkester vidste præcis, hvad hun mente.

Mundstykket på en fagot kalder vi et rør.

Et fællesskab er som en flok. I dette tilfælde kan man sammenligne med en flok elefanter.

Når der kommer en nyfødt elefant til, så jubler alle hunelefanter i kor og trutter og laver lyd, alt hvad de kan. Sådan var det også her... Lyden af så mange fagotter på samme tid er meget speciel. Ingen af os, end ikke de professionelle der deltog, har prøvet at spille sammen med så mange af samme slags på samme tid.

Importeret fra USA Inspirationen er hentet i USA, hvor jeg flere gange har været på konference med International Double Reed Society. Et fællesskab for dobbeltrørsblæsere, altså oboer og fagotter. Der sad 300 oboer og fagotter og spillede sammen, og dér kom

12

basunen • juni 2018 - 31. årgang

ideen om, at det også måtte kunne gøres i Danmark. Jeg tog idéen med hjem og har så udviklet på den, og i april løb den så af stablen.

Det runger stadig i os alle. Idet vi mødtes, så vi, hvor mange vi er, og hvad vi kan sammen. Vi taler stadig om det, og jeg får stadig henvendelser fra deltagere.

I løbet af weekenden spillede vi i det store orkester (”Star Wars” og ”Indiana Jones” arr: Rasmus Bøgelund). Vi spillede i mindre grupper med 3-5 fagottister i hver, fordelt efter alder og niveau. Vi nørdede igennem med workshops omkring rørlavning – en ”lille” sideting man har, når man spiller fagot – værktøj, redskaber, og hvordan gør man det og det.

En mor skrev til mig: ”(...) da han kom hjem med nye rør, beholdere til at lægge rør i vand, ny taske til sin fagot (…) men især: med stor lyst til at spille videre i dag og alle dage fremover, fordi han har hørt så megen dejlig fagotmusik og talt med så mange ikke mindst voksne amatørfagotister, der har kunnet videregive tips og tricks og har formidlet glæden ved at spille fagot. Det er nu helt klart for ham, at det sagtens kan betale sig at spille løs, også selvom man ikke skal være professionel (…) Han elsker sit instrument og er nu endnu mere fyr og flamme end før”.

Ingen argumenter er bedre end disse. I fællesskabet finder vi hinanden på kryds og tværs, og ilden, der brænder i os, der spiller, skal holdes ved lige. Amatør eller professionel – vi er alle formet af den samme ild.

Vi havde foredrag og oplæg omkring tips og tricks til at spille fagot. Her deltog Tutti Fagotti fra Hamburg med alle mulige nørdeting.

Lørdag aften spillede en professionel fagotkvintet en lille intern koncert for deltagerne, og søndag havde vi en åben prøve, hvor man kunne komme og lytte til det, vi havde nået.

Til den åbne prøve dukkede et temmeligt stort antal publikummer op takket være en fantastisk pressedækning, så nu er fagotten ikke ”det hemmelige instrument” længere.

Festival afholdt i samarbejde med Herning Musikskole Tak til et stort netværk, der rejste sig og bidrog sammen med mig, og tak til deltagerne.

I skrivende stund er faklen samlet op af kolleger, og i samarbejde er vi i færd med at lave Danmarks Fagotfestival nr. 2 i Slagelse i marts 2019. Den store hanelefant færdes alene – indtil den møder flokken og skal formere sig. I denne weekend mødtes alle de små elefanter i flokken og fandt ud af, at de er ikke alene.

Master i

musikpædagogisk praksis Af Steen Lembcke og Erik Lyhne.

Fra januar 2019 kan landets musikskoler, efterskoler, højskoler og folkeskoler tilbyde deres musiklærere et kompetenceløft på højt niveau.

Der er tale om en ny masteruddannelse i musikpædagogisk praksis, som bliver den første af sin art her i Danmark. Bag uddannelsen ’Master i musikpædagogisk praksis’ står Det Jyske Musikkonservatorium og VIA University College. Det er allerede på indeværende tidspunkt muligt at tilmelde sig til uddannelsen.

Målgruppe Uddannelsen retter sig mod musikundervisere på musik- og kulturskoler, folkeskoler, ledere af musikalske aktiviteter i dagtilbud og på det specialog socialpædagogiske område samt undervisere i musik ved gymnasier, højskoler og efterskoler. Masteruddannelsen i musikpædagogisk praksis giver musikundervisere mulighed for at opkvalificere deres pædagogiske og kunstneriske kompetencer og for at opnå specialiserede færdigheder inden for et bredere felt af musikpædagogisk praksis.

Som masterstuderende skal du have mindst to års praktisk erfaring med musikundervisning. Desuden skal du som minimum have en mellemlang videregående uddannelse på bachelorniveau, fx en professionsbachelor fra lærer- og pædagoguddannelserne eller en bachelor fra universitets- eller

konservatorieuddannelserne.

Deltagerne vil således typisk have forskellige pædagogiske og kunstneriske fagligheder.

På uddannelsen mødes deltagerne om et fælles, tredje felt: den musikpædagogiske praksis.

Uddannelsen er et deltidsstudium, der spiller direkte ind i deltagernes daglige arbejde som musikundervisere. Uddannelsen udbydes af Det Jyske Musikkonservatorium i tæt samarbejde med lærer- og pædagoguddannelsen ved VIA University College.

Halvdelen af uddannelsens ECTS point udgøres af de obligatoriske moduler (30 ECTS), den anden halvdel af specialiseringsmoduler (15 ECTS) og masterprojekt (15 ECTS). De obligatoriske moduler danner en solid samlet basis for uddannelsen, som giver de studerende viden og forståelse, færdigheder og kompetencer inden for det musikpædagogiske felt: musikdidaktik, musikkulturer, musikmiljøer og samarbejdsformer samt ikke mindst udvikling af musikpædagogisk praksis. Med specialiseringsmodulerne er det muligt for den enkelte studerende at tone sin uddannelse i retning mod musikalsk ledelse – eller i retning mod gruppe- og klasserumsledelse eller specialpædagogik. Endelig er det også muligt at kombinere specialiseringsmodulerne, så man kombinerer musikalske ledelsesfag og didaktik. Masterprojektet er individuelt, og med dette fordybes den enkeltes studium således, at hver

kandidat fra uddannelsen vil have sin helt egen toning af uddannelsen.

Indhold Den nyeste teoretiske viden på det musikpædagogiske område bliver koblet sammen med praksisafprøvning og færdighedsudvikling. Studiet veksler mellem studium og afprøvning i egen og andres praksis. Deltagerne vil typisk være i erhverv og have musikundervisning i hver deres praksis.

Samtidig besøger deltagerne også hinandens praksis og gennemfører kompagnonundervisning med en meddeltager i dennes praksis, med efterfølgende refleksion på masteruddannelsen.

Praktisk info Undervisningen finder sted på: Det Jyske Musikkonservatorium, Skovgaardsgade 2C, 8000 Aarhus C. og VIA University College, Campus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C Se mere på: https://www.musikkons.dk Master i musikpædagogisk praksis Introarrangement for alle interesserede: 23.-25. november 2018 Ansøgningsfrist: 26. november 2018 Studiestart: 25. - 27. januar 2019

31. årgang - juni 2018 • basunen

13

Hvad er nordisk jazz?

Af Vera Løvø Giver. Foto: Per Bergmann og Colourbox.

Det er ikke bebop. Eller dixieland.

Eller swingjazz. Spørger man jazzkendere, bliver navne som saxofonist Jan Garbarek og pianist Jan Johansson ofte nævnt. Men få jazzmusikere ville bruge betegnelsen om sig selv. Og nogle af de største ’nordiske jazznavne’ kommer slet ikke fra det europæiske kontinent. Så hvad betyder ’nordisk jazz’ overhovedet? ’Nordisk jazz’ er et begreb, som ofte har lydt de sidste årtier blandt kritikere og musikskribenter. Og de fleste ville nok få en vis fornemmelse, når de skal forestille sig den nordiske lyd . Til sommer har Aarhus Jazz Orchestra sat sig for at undersøge spørgsmålet til Scandinavian Big Band Nights i Ridehuset under Aarhus Jazz Festival, hvor optrædende fra Norden fylder fire fulde dages jazzindslag. Men er dét kriteriet for at kunne kalde sin musik nordisk eller skandinavisk – at man er født i Norge, Sverige eller Danmark?

Og hvis ikke hvad er nordisk jazz så?

Et spørgsmål uden svar ”Jeg tror ikke, at ’hvad er nordisk jazz?’ er et spørgsmål, vi skal besvare. Det kan man ikke.”

Jakob Buchanan

14

basunen • juni 2018 - 31. årgang

Ordene er trompetist og komponist Jakob Buchanans. Han har vundet to DMA-awards i 2016 for sit moderne requiem for bigband, symfoniorkester og kor. Og så betragtes han som en af de helt store nordiske jazztalenter i øjeblikket. Han åbnede da også Aarhus Kulturhovedstad 2017 med et arrangement af Nordens ældste folkevise ”Drømte mig en drøm i nat”. Men

’nordisk jazz’ er ikke et betegnelse, han ville bruge om sin egen musik. ”Jeg kender ingen, der definerer sig selv som nordisk jazzmusiker,” siger han.

Lyden af natur Lone Døssing er cand. mag i Musikvidenskab og tidligere radiovært på Radio Jazz. Hun har beskæftiget sig indgående med den nordiske tone.

Hun beskriver, hvordan den nordiske tone ofte bliver associeret med nordiske naturlandskaber. Og naturassociationer møder vi også i anmeldelser af eksempelvis Jan Garbarek med ordene ”musikalske billeder af naturmæssig eller atmosfærisk karakter” (Information, 2007) eller om Palle Mikkelsborg: ”Mikkelborg slynger toner ud over store bjerge og dale og giver sig god tid til at vente på, hvordan de kommer tilbage.” (Gaffa, 2001) Og netop naturen fremhæver også Jakob Buchanan som en af inspirationskilderne i Norden. ”Der er mange, der ender med at have det, nogle vil kalde et nordisk udtryk, fordi de lader sig inspirere af

Aarhus Jazz Orchestras arrangement Ridehuset Swinger, d. 18. - 21. juli naturen og de omgivelser, som de lever i og er vokset op i,” siger han. Selv har han også døbt en af sine udgivelser ”I Land in the Green Land.”

Men det betyder ikke, at man ikke kan dyrke eksempelvis bebopjazz som nordisk jazzmusiker. ”Nogle af mine største helte har for eksempel været afroamerikanske jazzmusikere, der bare fyrede den af. Men på et tidspunkt kunne jeg bare mærke, at jeg trak ikke vejret på samme måde, når jeg gik ind og spillede på scenen.

Musikken hang ikke sammen med mit liv,” fortæller Jakob Buchanan.

Specifikke udgivelser Når man taler om nordisk jazz, er der også nogle specifikke udgivelser, som har været med til at karakterisere netop den nordiske lyd. Jakob Buchanan fremhæver blandt andet Jan Johanssons ”Jazz på Svenska”. ”Forestillingen om et nationalt/nordisk udtryk er i særlig grad opstået gennem blandingen mellem jazz og folkemusik,” udtalte cand. mag i musik og tidligere vært på Radio Jazz Lone Døssing til Information i en artikel i 2005. Og netop de nordiske folkemusiktraditioner er at høre på mange af de skandinaviske udgivelser.

Men ikke kun udgivelser fra Skandinavien har stadfæstet sig i historien om den nordiske jazztone. Jan Garbareks mange udgivelser med pianisten Keith Jarrett har netop været med til at karakterisere den nordiske jazz. Og Keith Jarrett er altså født i Pennsylva-

nia. ”Man skal passe på, man ikke kommer til at tage patent på en nordisk lyd i Skandinavien. En af mine store helte, som, jeg tror, har inspireret mange af dem, der bliver klassificeret som nordiske musikere, er Kenny Wheeler, og han er eksempelvis canadiskbritte,” fortæller Jakob Buchanan og understreger, at Canada og England for så vidt også ligger på den nordlige halvkugle.

Patent på en lyd?

Det berømte pladeselskab ECM er et andet eksempel på, at geografien er svær at bestemme. ECM er især kendt for at have markedsført nordiske jazzprojekter på den internationale scene siden 70’erne. Og pladeselskabets udgivelser er kendetegnet ved en særlig forfinet, enkel og lyrisk skønhedsæstetik. Både Keith Jarret og Ärvo Part har været signet, og de bor altså i henholdsvis USA og Estland. Og så ligger ECM endda i München, er meget store i Italien, Tyskland og Norge, men ikke synderligt i Danmark. Danmark er da også

det skandinaviske land, der har været mest tro mod en amerikansk jazztradition. Måske fordi folkemusikken ikke er en lige så stærk tradition som eksempelvis i nabolandene Norge og Sverige. ”Pulsen i en storby som for eksempel New York er jo en helt anden. Hvis du lytter til en bebop-plade med Charlie Parker eksempelvis, vil du nok mere associere musikken til storbyliv og røgfyldte barer,” siger Jakob Buchanan.

Hvad nordisk jazz egentlig er, har altså både noget med lyd, geografi, omgivelser og historie at gøre. Og så alligevel ikke. Men de fleste har den dér fornemmelse. Fornemmelsen af, hvad den nordiske jazz lyder som.

Men er man alligevel nysgerrig efter at lære og høre mere, så er der rig mulighed for at blive klogere d. 18.21. juli til Aarhus Jazz Orchestras arrangement Ridehuset Swinger, hvor Ridehuset og Officerspladsen fyldes med musik af nordiske artister og Jazz Talks med prominente nordiske jazzmusikere.

31. årgang - juni 2018 • basunen

15

Historier fra Tokyo Af: Carsten Knudsen - Foto: privatfotos.

S

hakuhachi kursus i Tokyo - Det lykkes mig at finde en lærer i Tokyo, der ville give mig en lektion på shakuhachi. Man blæser hen over hullet ligesom på en tværfløjte, men blæsehullet på en shakuhachi er for enden af bambusrøret.

Han spillede først en melodi for mig.

Jeg genkendte melodien som Sakura. Jeg har den på repertoiret på ukulelen. Jeg sad med en plasticfløjte beregnet til kunder som mig. Der lød bare hvislelyde. Man skal lade sine læber være hel afslappede, sagde min mester. Altså ikke smile som en tværfløjtenist og ikke heller småsur som en trompetist svarede jeg for at spore mig ind på teknikken. Min lærer kiggede undrende.

Der skal ca. 80 % af luften hen over hullet og kun 20 % ned i det, forklarede han. Læreren hedder i øvrigt Obama til efternavn. Det hvislede igen. Er der noget med vinklen? Han rettede på mig. Bare hvislelyde. Jeg er måske den værste elev, du har haft, sagde jeg.

Han skyndte sig at spille endnu en melodi for mig. Bagefter forsatte jeg med at puste. Jeg blev svimmel af alt det pusten, men ingen fløjtelignende lyde kom ud af røret. Havde han givet mig en fløjte, der ikke duede med

Fotos: Øverst til højre ses jeg som turist og her på billedet kan man se min morgenmad, bestående af Miso suppe med muslinger og sushi med blæksprutte tentakler og flyvefiskerogn og æblejuice.

16

basunen • juni 2018 - 31. årgang

vilje. Hvor var det skjulte kamera?

Ville han knække sammen af grin, når jeg var gået?

Jeg sagde, om det hjalp, hvis jeg blev sur og blæste helt vildt hårdt. Han så lidt skræmt på mig. Skal det være en tynd stråle af luft? Yes, yes, sagde han og lånte mig et af sine finere instrumenter, men det hjalp heller ikke.

Shakuhachien er det første instrument, som har afvist mig. I den nemmeste toneart på diverse aggregater har jeg kæmpet og leveret både poetisk og skramlet musik. Ud over at være god på strenge og tangenter har jeg lært mange andre instrumenter at kende. Jeg brugte en altsax i et Nattergale show. Jeg har spillet lap steel på en turne, og jeg har brugt den på studieindspilninger. Der findes folk, der kan lide stockcar løb. Jeg har spillet trompet duet med Werner Work.

Violinen har jeg brugt af flere omgange i komikalske sammenhænge.

Didgeridooen er et fast indslag i mit underholdningsprogram. Jeg har en tuba. Jeg har den fordi Anders Erboe fra Østjysk Musikforsyning ikke havde plads til flere i sit hjem, og den er blevet brugt offentligt uden at få tiltaleforhold. Det er sågar lykkedes mig at lure Peter Bastian tricket af med at lave en skalmeje af et sugerør. Og det lød både sygt og godt.

På hotelværelset sad jeg senere med en uforløst fornemmelse. Nu sad jeg og pustede hen over sugerøret i min iskaffe. Kunne jeg ikke lige ane en svag fløjten? En hidsig stemme i mig sagde, jeg vil lære det. Måske er min trang til at prøve at lære grundlæg-

gende teknik på alverdens instrumenter en slags ekstremsport, jeg dyrker.

Hvis nogen skulle have lyst til at prøve en shakuhacki, kan I få adressen af mig.

Anderledes gik det med at spille på den japanske harpe, en Koto. Min lærer skrev endda tilbage til mig ”You are good KOTO player, and happy to teach you KOTO!” På bar Hikoroku i Tokyo Jeg fandt det japanske tegn for ordet ukulele og søgte på nettet. Jeg fandt en hjemmeside for et ukuleleorkester i Tokyo. Jeg skrev høfligt til dem om de kendte steder, hvor jeg kunne spille en ukulelekoncert. Oda, som var bandlederen, skrev tilbage, at jeg kunne da spille på hans bar.

Da jeg havde været i Japan en uges tid, fandt jeg endelig Odas bar. Der skal man tage skoene af, inden man går ind. Jeg erfarede, at det at gå i strømpesokker på en bar, får en til at føle sig mere hjemme. Der var fyldt med nips. Baggrundsmusikken var folkemusik fra Afrika, Indien, Bulgarien.

Der var fem stole i selve baren, resten sad på måtter på gulvet.

Carsten Knudsen som samurai I anledning af at jeg var gæst, var aftenens menu smørrebrød. Oda havde gennemsøgt Tokyo og fundet lyst rugbrød i The German Store. Det var annonceret som en med kryddersild (dvs. haj i marinade) og en med en reje og æg (en enkelt kæmpereje der var længere en brødet) og en med røget ål (dvs. en fisk af en slags). Menuen var velsmagende og godt ramt på trods af visse afvigelser i råvarevalget i forhold til normal dansk standard.

Først spillede White Bear og Pinguin.

Besætningen var bjørnen på ukulele, og pingvinen spillede på den største melodica, jeg nogensinde har set, og derudover have hun et vaskebræt med tingel tangel på. Det var glad, dejlig musik. Efter dem spillede artisten Jazzumcafe. Han spillede ekvilibristisk og vanvittigt hurtigt på sin ukulele og kastede sit lange hår rundt i lokalet. Og så var det min tur.

Ud over ukulelen havde jeg også min bluesharpe, fløjter og en didgeridoo (en rejse- version der kan skilles ad

i tre elementer) med i programmet.

Jeg havde en enkelt dansk sang på programmet, og det lykkedes mig at lære japanerne at synge med på ”Han ska’ bare lige ha’et regnet ud.”

Ringo ligesom i Ringo Star betyder i øvrigt æble på japansk. Så jeg gik en dag ind i en kiosk og sagde George lige som i George Harrison, men det fik jeg ingen frugt af. Så nemt er det heller ikke at tale japansk.

31. årgang - juni 2018 • basunen

17

Musikerportræt

Musiker og Musikformidler Af Erik Lyhne - Foto: Erik Lyhne og arkivfotos.

Siden konfirmationsalderen har Preben Eriksen vredet strengene på rockguitaren i forskellige konstellationer - Rockforbundet, Blue Sun, Bayous m.v. Sideløbende har Preben i over 30 år været drivkraften i Musikformidlingen, der blev startet af Dansk Musiker Forbunds Aarhus Afdeling i 1986. Fra 2000 har Preben drevet musikformidlingen som et selvstændigt firma med en samarbejdsaftale med DMF. Musikformidlingen har over 800 kunstnere i kataloget. Preben går på pension i løbet af 2018.

Du har haft Musikformidlingen i mange år. Hvordan startede det?

Jeg startede i Musikformidlingen i 1986, hvor det lå i Langelandsgade. Det blev startet, da DMF ville have sit eget bookingfirma for medlemmerne. Vi spillede på det tidspunkt rundt på de aarhusianske skoler med Morgensutterne, hvor Søren Sko også var med og ville egentlig gerne have nogle flere job. Vi henvendte os derfor til DMF for at melde os til det nye bookinginitiativ. Herefter skete der ikke rigtigt noget. Jeg tilbød mig derfor og sagde, at hvis de manglede en mand - så kunne de ringe. Der gik ikke lang tid, så henvendte DMF sig og tilbød mig at gå i gang. Fra 1986 til 2000 var Musikformidlingen i DMF regi, og derefter blev det mit eget selvstændige firma med en tæt samarbejdsaftale med DMF.

18

basunen • juni 2018 - 31. årgang

Du har været musiker og med i nogle af byens førende orkestre.

Hvorfor ville du så ind og have plads på et bookingkontor?

Det ville jeg, fordi jeg kunne se, at mine evner og talenter ikke rakte til en professionel musikerkarriere. Derfor skulle jeg have noget andet Preben Eriksen ved siden af. Da DMF startede bookingfirmaet, var det for at sikre, at medlemmerne kunne komme ud og spille. Senere i 2000, da jeg overtog firmaet, fik vi en samarbejdsaftale således, at de af DMF’s medlemmer, der gerne ville med, kunne fortsætte bookingsamarbejdet. Jeg fik samtidig frie hænder til at booke andre kunstnere. Det var en god samarbejdsaftale til glæde for alle parter.

Hele projektet med Musikformidlingen har efter min mening været godt for DMF medlemmerne. Der har måske været musikere og orkestre, der ikke har haft mulighederne i de kommercielle bureauer. De har fået chancen her, for jeg var jo primært ansat til at formidle bookingaftaler for medlemmerne.

stort kontaktnet i branchen. Senere har jeg fået eksklusiv aftaler med forskellige kunstnere. Men hele tiden har jeg - via samarbejdsaftalen med DMF - holdt fast i de mindre navne, som måske ellers ikke ville have haft et sted at gå hen.

Jeg har en hjemmeside, der godt nok er ved at være tudsegammel, men den giver stadigvæk jobs.

Er der nogle gode historier fra karrieren?

Ja, der er nogle stykker. Da byggemarkedsfirmaet STARK skulle lancere deres navn, solgte jeg dem en pakkeløsning bestående af en hoppeborg, et festorkester og dertil 3x45 minutters kamelridning. Jeg synes, at det er påfaldende at kamelfagforeningen er kommet frem til samme varighed som jazz/rock-tariffen.

Samarbejdsaftale med DMF Har det ikke været Bent Styver, Preben Eriksen, Per Møller, John Boye. svært at komme ind på et etableret og måske lidt hårdt bookingmarked?

Jo det har været meget svært, og jeg har også været nødt til at få mere etablerede navne ind for at kunne leve af det. Det er noget, der har udviklet sig lige så stille gennem årene, og efterhånden har jeg opbygget et godt og

Per Chr. Frost, Leif Falk, Jytte Pilloni, Poul Ehlers, Preben Eriksen, Stefan Borum, Bo Thrige Andersen.

Det var et af de sjovere arrangementer. Jeg har altid haft det princip, at det kunden efterspørger, undersøger jeg selvfølgelig, om det kan lade sig gøre.

Der var også en talentkonkurrence foran musikhuset i slut 80’erne. Her skulle de bruge en ged. Til hvad husker jeg ikke og kan heller ikke huske, om det blev til noget. Men jeg undersøgte i hvert fald sagen - for selvfølgelig kan man leje en ged et sted.

Et stort scoop Du har flere solokunstnere - bl.a. Billy Cross’ soloshow. Hvordan knytter du disse kontakter?

Ja, det er rigtigt, at jeg har en eksklusivaftale omkring hans solo shows. En sådan kontakt kommer i stand gennem mange års samarbejde, hvor jeg bl.a. har lavet en del jobs til hans trio mv. Så de kontrakter, jeg har på den måde, er båret af personlige kontakter - ofte opbygget gennem mange år. Det var også et stort scoop for mig at få kontrakten med Monrad og Riislund, som jeg havde de sidste 3 - 4 år, inden Monrad døde.

De var både gode og nemme at skaffe arrangementer til.

Rockforbundet Sideløbende med og før dit bookningarbejde har du også været aktiv musiker.

Du var bl.a. medlem af Rockforbundet.

Hvordan startede det?

Grunden til, at både min bror, søster og jeg er startet med musikken, er, at vores mor insisterede på at vi skulle have et klaver i huset. Hun kunne lide at synge, men kunne ikke spille. Hun sørgede for, at vi kom til at spille.

var meget betaget af. Sideløbende med dette var jeg FDF spejder og deltog på en kæmpelejr nede ved Ry. Her var en, der skilte sig ud - nemlig Cuba Jørgen bedre kendt som Jorge Cordero. Han var det, der mindede mig mest om en sort musiker, og jeg spurgte ham derfor, om vi skulle lave et orkester. Det gjorde vi så. Han ville spille guitar, men hertil svarede jeg, at det kunne han ikke, for det gjorde jeg. Han ville så spille trommer. Han kendte Per Møller, som kendte John Boye. På den måde blev kimen til Rockforbundet lagt, da vi var i konfirmationsalderen. Vi slog igennem i begyndelsen af 70’erne med John Boye på bas og Bent Styver på trommer.

Blue Sun 1975

>

For at vende tilbage til spørgsmålet om Rockforbundet - så startede det meget sjovt. Jeg fik en elektrisk guitar, da jeg var 13-14 år. Da jeg havde spillet et halvt år tid, var jeg klar til at lave et orkester.

Jeg havde lige opdaget de sorte bluesfolk fra USA bl.a. Taj Mahal, som jeg 31. årgang - juni 2018 • basunen

19

Five Blondes

Preben Eriksen Five Blondes

Julefrokost i Hongkong Du spillede også i det legendariske Blue Sun. Hvornår var det?

Det var efter Rockforbundet, hvor Per Møller blev headhuntet til bandet Lisa.

Så stoppede Rockforbundet, og jeg kom med i Blue Sun, der stoppede senere i 70’erne. Sidst i 70’erne var det slut med Lisa, så startede vi Rockforbundet igen, nu med Mads Michelsen på trommer og Erik Westberg på bas.

Det var en ret fed konstellation. Vi stoppede igen, da Per Møller kom med i Anne Linnet Band og senere i Marquis de Sade.

Bayous Siden kom jeg med i Bayous, der startede i 1986 samtidig med Musikformidlingen. Det er et orkester, der

således har eksisteret i over 30 år. Vi har spillet til næsten alt i Bayous og lavet en række CD’er. Vi har sågar været i Hong Kong og spille til en julefrokost og på festivaller i bl.a. Skotland. Vi har været husorkester mange steder - og f.eks. på Fanø er vi i al beskedenhed helt kult. Jeg tror, det hænger sammen med, at på Fanø er de kendte for folkemusikken i Sønderho og Nordby.

Vi kommer med harmonika og violin i front - så det går lige ind. Vores musik kommer fra Louisianas sumpe - og har på mange måder et fællesskab med Fanømusikken, der jo også er hjembragt fra de oversøiske have.

Det betyder alverden. Man er trygge ved hinanden, og man kender de små tegn, der kommer og er opmærksomme på dem, således at musikken kommer til at leve. Bayous er jo koncentreret livsglæde. Det er vel også derfor, vi har kunne spille sammen gennem så mange år.

Alle fra Bayous er medlemmer af DMF, og derfor har jeg også kunnet sørge for gode jobs til orkestret undervejs.

LINK: www.danskmusik.com

Hvad betyder det at spille sammen gennem så mange år?

Rockforbundet 1982

Bent Skourup, J. P. Sonne, Preben Eriksen, Jens Ganer, Anders Klode

20

basunen • juni 2018 - 31. årgang

GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Cisser Mæhl.

Ti spørgsmål om gear til Maria Dybbroe Maria Dybbroe, 25 år, saxofonist, komponist og improvisator. Studerende på Det Jyske Musikkonservatoriums Rytmiske Bacheloruddannelse. I øjeblikket skriver hun musik til sit band Cactus og arbejder med dem frem mod en albumindspilning til august.

Desuden er hun med trioen KØS ved at lægge sidste hånd på deres fuldlængde LP, som udkommer til oktober.

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/-gear for tiden?

Jeg bliver aldrig træt af min Mark VI Selmer altsaxofon fra 1965. Den har netop haft en skade, og hver gang den bliver repareret, bliver jeg bekræftet i, at jeg savner den hver dag, hvis jeg ikke har mulighed for at spille på den. Og at det er det bedste instrumentkøb, jeg nogensinde har gjort. Jeg købte den efter et dødsfald, og selvom det var tragisk, er jeg glad for at vide, at det var en kvinde der havde den før, og at jeg har mødt familien. Det betød også noget for dem, at det var en kvinde, der skulle videreføre dens historie.

Det er der noget stærkt og smukt i, når nu vi er så få professionelle kvindelige instrumentalister.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med?

Jeg er ikke en af dem, der køber og sælger meget. Det eneste, jeg har solgt, er min gamle Yamaha- altsaxofon. Det var en god beslutning, da den ikke bare skulle samle støv hjemme hos mine forældre, men i stedet blive til glæde for en anden.

3. Hvad har du købt for nylig?

I efteråret købte jeg en Selmer Basklarinet til dybt Eb, som jeg er meget glad for.

Det er min første basklarinet, og jeg var derfor meget i tvivl om, hvilket mærke jeg skulle gå efter, og hvilken basklarinet jeg skulle købe. Jeg overvejede f.eks. meget, om jeg skulle købe én, der gik til dybt C - om det var vigtigt med de sidste tre toner i bunden. Men lige da jeg havde besluttet mig for at begynde at kigge efter én, var jeg så heldig, at en af de lokale saxofonkolleger skrev rundt på SMS til dem, han kendte, at han

havde en basklarinet, han gerne ville sælge. Jeg droppede derfor omfanget af mine overvejelser og fik lov at have hans basklarinet på prøve i et par uger, hvorefter jeg hurtigt var overbevist om, at den lød virkelig godt og besluttede samtidig, at det var super nemt at købe den af ham. Jeg synes det var rart at vide, at jeg kunne stole på ham, og at han havde sagt god for dens kvalitet, når jeg endnu ikke havde spillet så meget basklarinet. Basklarinetter til Eb klinger også anderledes end dem til dybt C, og jeg fandt ud af, at jeg synes, det er positivt. At jeg synes, de har en mere varm og rund lyd, ligesom det er fedt, at den er mindre, så den er nemmere at stå med, hvis man ikke vil sidde ned.

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie?

Først og fremmest min Mark VI altsax, men formentlig alle de saxofoner/ klarinetter, jeg kan bære.

5. Hvad er næste instrument/gear på listen?

Jeg skal inden for de næste to år købe mig en klarinet, men jeg er endnu lidt i tvivl om prisklassen og mærket.

6. Den dårligste investering?

Jeg har kun lavet gode investeringer, ha ha.

7. Den bedste handel?

Min Selmer Mark VI altsax fik jeg til en enormt fair pris og er det instrument, der betyder mest for mig, men basklarinetten tror jeg også var et supergodt køb, også især til prisen.

8. Har du et tip til et godt køb?

Når man køber blæseinstrumenter, er det bedste tip at kigge i Den Blå Avis igennem en længere periode og tage ud og prøve alle dem, der potentielt kunne være interessante for dig. For alle blæseinstrumenter er forskellige uanset mærket, modellen og årgangen. Men jeg tror, man kan mærke, hvis det er det rigtige match for en, også selvom man selvfølgelig må tage højde for, at de ofte

kan være utætte og i generelt dårligt stand og skal repareres, når man køber dem brugt.

9. Seneste musik gadget?

Jeg køber generelt ikke gadgets.

Geartilbehør interesserer mig ikke så meget, udover at mit gear/mine blæseinstrumenter skal fungere. Jeg ved, at det er den måde, du spiller på, der betyder mest, og derfor er det vigtigste for mig næsten, at det føles godt at spille på de instrumenter, jeg har. At de giver mig de muligheder, jeg gerne vil have klangligt.

Jeg købte dog faktisk mit første ligatur her i efteråret: et Flexitone kobberligatur til min sopransax, som jeg købte efter flere gange at have lånt en af mine venners ligaturer magen til. Jeg synes, de giver en varmere klang og gør det nemmere at intonere, hvilket især er vigtigt, når man spiller sopransax som biinstrument. Jeg føler mig simpelthen mere fri, når jeg spiller med det.

10. Det urealistiske ønske?

Det ved jeg ikke, om jeg har. Jeg ser alle mine blæseinstrumenter som en investering i min karriere. Så jeg forsøger at finde en mulighed, hvorpå jeg kan købe dem, jeg helst vil have, og som jeg har brug for. Jeg prøver lige nu at spare sammen til en klarinet, og jeg har ikke helt besluttet mig for, hvor mange penge jeg vil bruge på den endnu. Men uanset hvad er jeg sikker på, at jeg køber en klarinet i nærmeste fremtid. I øjeblikket låner jeg en, og det kan jo ikke blive ved for evigt.

Samtidig vil jeg gerne have min egen, som jeg kan lære at kende, da jeg fremadrettet gerne vil blive bedre til at spille klarinet og have det som en del af mit repertoire.

31. årgang - juni 2018 • basunen

21

Åben hele sommeren Vi holder åbent hen over hele sommeren 2018.

Telefon og åbningstider er uændrede.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

God sommer! mvh DMF - Aarhus afd.

GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2018 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk 22

basunen • juni 2018 - 31. årgang

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

Mvh Uffe Fink Isaksen

MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Thomas Helmig: Takker Thomas Helmig udsendte d. 1. marts 2018 ”en sniger” i form af sit 16. studiealbum, som bærer titlen “Takker”. Denne gang med bevidst fravalg af al foromtale og PR blev nyheden om den nye Helmig udgivelse med stille og rolig selvsikkerhed annonceret på Thomas Helmigs Facebookside samme torsdag morgen, som den udkom. Albummet er indspillet i Aarhus, København og Malaga og er produceret af Thomas Helmig og Emil Falk i samarbejde med tekniker Mads Nørgaard. ”Takker” er Thomas Helmigs 9. album på dansk og er musikalsk funderet i soulog funkmusikken. Til mixningen af albummet har de tre fået hjælp af amerikaneren Tony Maserati. Udgivelsen faldt sammen med fire arenakoncerter i landets største byer, og 2018 varsler desuden et år med stor koncertaktivitet fra Thomas’ side. www.facebook.com/thomashelmigdk.

Northern Assembly: Death, won’t you marry me?

Siden 2013 er der foruden en EP kommet videoer, Facebook-, YouTube- og Instagramprofiler, utallige øvetimer og ikke mindst koncerter både store og små i stuer, på højskoler, efterskoler, spillesteder, kirker, festivaler og såmænd også i IKEA. Northern Assemblys aktuelle debutalbum, Death, won’t you marry me? er en samling af 12 neo-folk melodier, der spænder fra duetter med en enkelt akustisk guitar til smukt anlagte orkesterstykker, der kombinerer reflekterende sangskrivning og fængende melodier med smukke vokalharmonier. www.northernassembly.com.

HP Lange: Trackin’ my blues HP Lange spillede sit første job for 30 år siden og droppede derefter ud af studierne for at starte et liv som musiker på landevejen.

Turen har førte ham til Louisiana, Mississippi og langvejs omkring.

11 albums i eget navn, flere af dem nomineret og tildelt DMA i folk/ roots genren. 30 års jubilæummet markeres med dette opsamlingsalbum bestående af 15 sange fra bagkataloget, med fine udvalgte soloskæringer samt fra samarbejdet igennem tiden med Troels Jensen, Hugo Rasmussen og eget band The Delta Connection, som nu er HP Lange og Band. www.hplange.dk.

Michael Learns To Rock: Still Apropos jubilæum. De århusianske popsmede, Michael Learns To Rock, øvede for første gang sammen i et gammelt fryserum for 30 år siden. De bragede igennem med kæmpe hittet The Actor i 1991, og siden er det blevet til ni albums og legende status i hele Asien.

Et globalt salg på i alt mere end 11 millioner fysiske eksemplarer, mere end 6 millioner betalte downloads, på den anden side af 50 millioner YouTube views og 50 millioner Spotify streaminger vidner om, at MLTR er en af de største popsuccesser, som er kommet ud af Aarhus. De ti nye numre på det aktuelle album, Still, udkom på alle platforme den 21. marts 2018 - selve dagen for bandets 30 års jubilæum. www.mltr.dk.

Total Hip Replacement: Wonder Why Debuten Wonder Why er kulminationen på to års intens livevirksomhed og rejseaktivitet bl.a. i Afrika. Med albummet har bandet søgt at nå ind til kernen af deres særegne reggaestil som indeholder hørbar inspiration fra turene udenlands, hvor afrikanske grooves, mellemøstlige klange og jamaicansk kor er blevet en del af Total Hip Replacements univers. Albummet balancerer mellem at være legende, energisk og improvisatorisk, men insisterer samtidig på stramme grooves og velovervejede kompositioner. Som titlen antyder, indeholder numrene en undren og skepsis over både eksistentielle og politiske temaer. Budskaberne er kritiske i forhold til det kapitalistiske og postmoderne samfund, hvor særligt global ulighed, individualisme, materialisme og magt er omdrejningspunkter.

Samtidig hylder Wonder Why fællesskabet og inklusion, hvor håbefuldhed for en bedre fremtid skinner igennem i både tekst og lydunivers. www.totalhipreplacement.dk.

Møl: Jord Anmeldere i ind og udland, lige fra engelske Kerrang! til dagbladet Politiken, lovpriser dette aarhusianske band. Møl kombinerer shoegaze og black metal og har med to foregående EP’er og en signing på debutalbummet Jord med engelske Holy Roar Records fået positioneret sig som et af de nye unge håb inden for metalgenren. www.facebook.com/moeldk.

Toft Olsen: Four I 2017 udgav sanger Toft Olsen albummet Kinky Beat, som var et samarbejde med den engelske tekstforfatter Mark Davies. Denne gang har han kastet sin kærlighed på croonerjazzen og elleve af de bedste sange fra den store amerikanske sangbog - titelnummeret Four er skrevet af Miles Davies med tekst af Jon Hendricks. Albummet hylder romantikken, de smukke ballader, og er optaget på én dag med trioen Heine Hansen – piano, Morten Lund – trommer og Thomas Vang – kontrabas. www.toftolsen.com.

Trouble Cats: 4 Med albummet ”4” ser Trouble Cats fremad og er gået i kreativt udbrud i studiet. Albummet rummer syv nye sange, tre studieindspilninger af sange, der har været med på sætlisten de senere år samt tre bonustracks, hvor bandet har grebet de akustiske instrumenter og har indspillet live i studiet.

Albummet er indspillet i Finlandstudio i Aarhus og udgivet på LongLife Records. Trouble Cats er: Henrik Hansen, mundharpe, vokal. Martin Blom Hansen, guitar, vokal. Morten Brauner, bas, kor. Henrik Thorsen, trommer, kor. www. troublecats.dk.

Hvem er Alf?: Hvem er Alf? Stilmæssigt inviterer Hvem er Alf? indenfor i et dansksproget poptrådsunivers med højt til loftet. Der er uptempo numre med smæk og smadder på som ”Alt drejer rundt”, ”Skrigeskinken” og førstesinglen ”Dig og mig”, mens speedometeret sænkes på numre som ”Navnløs” og ”Stor nok til to”, som er albummets anden single. Musikken handler om alt det smukke, alt det grimme og alt det midt imellem. Hver gang serveret med et twist og et los bagi, når de fire kaosastronauter flyver derudaf. Laura Lundfold, vokal/ guitar, Peter Uth, leadguitar, Jakob Ellerup, bas/kor og Simon Brøchner, trommer.

31. årgang - juni 2018 • basunen

23

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Svend Asmussens kompositioner på nettet til fri afbenyttelse

Svend Asmussen, den måske største danske jazzviolinist nogensinde, ville være fyldt 102 år, den 28. februar 2018. Han døde 100 år gammel og efterlod sig en kæmpe arv af indspilninger dækkende 75 år og mange stilarter. Han var myreflittig som komponist og arrangør, og i sommer bad hans enke Ellen Bick Asmussen arrangøren Arne Dich om at digitalisere den store bunke efterladte manuskripter. Den viste sig at indeholde nogle hele arrangementer, skitser samt løse enkeltstemmer fra en masse numre. Et dusin af Asmussens kompositioner (nogle i flere versioner) ligger nu til fri afbenyttelse i fuldstændige arrangementer - hjemmesiden opdateres løbende.

Hvert arrangement følges op af en mp3 med nummeret, et af Asmussens egne manuskripter, et lydeksempel fra en indspilning samt noter. Find det ved at gå ind på www.sdu.dk, og søg på ”Svend Asmussen”.

Overskud i Musikhuset Musikhuset Aarhus kom ud af kulturhovedstadsåret 2017 med ny rekordomsætning, og for sjette år i træk kunne husets regnskaber fremlægges med et overskud. Sidste år præsenterede Musikhuset sit hidtil dyreste og mest ambitiøse program, hvilket resulterede i 357.000 indløste billetter. Det gav den rekordhøje omsætning på i alt 113,8 millioner kroner, resulterende i et overskud på 2,25 millioner kroner i 2017. Indtægter fra arrangementer, sponsorer, forpagtning og donationer

24

basunen • juni 2018 - 31. årgang

fra fonde har været i fortsat udvikling, og omsætningen er steget fra 70,1 millioner kroner i 2013, til 113,3 millioner kroner i 2017. En vækst på 62 procent.

Spillested overtages af almennyttig fond ”Jeg vil bringe rocken tilbage til Århus” udtalte stifter og ejer Chris Anker-Petersen, da han i 1998 åbnede spillestedet Train i Aarhus. Med en omfattende ombygning og opdatering i 2014 befæstede Train sin position som attraktivt, førende regionalt spillested.

I 2015 døde Chris Anker-Petersen.

Hans arvinger ønsker ikke længere at fortsætte ejerskabet af Train, men har ønsket at bidrage til at sikre faderens og Trains vision og position for århusiansk og dansk musikliv og dets publikum. Ikke ved et salg, men via en overdragelse af Train til TRAIN-Fonden, som fundament for spillestedets fortsatte virke. Derved skifter stedet fra privat selskabseje til almennyttigt fondseje. Train vil via eksisterende og nye samarbejdsaftaler forsætte med Carsten V. Nielsen som direktør og spillestedsleder, og hidtidige formand, Leif Skov, vil være formand for fondsbestyrelsen. Train er igen for perioden 2017 - 2020 udpeget som regionalt spillested sammen med 17 andre, danske spillesteder – heriblandt lokale Voxhall/Atlas og Radar.

Udvikling af unge klavertalenter

Det Jyske Musikkonservatorium har indgået nyt samarbejde med den Aarhusbaserede private klaverskole Gra-

dus omkring pleje og udvikling af unge klassiske elite klavertalenter, helt ned fra 9-års alderen og op til konservatorieniveau. Gradus blev startet i 2001, og en stor del af eleverne studerer videre på musikkonservatorier i Danmark eller udlandet. Med en stor bevilling fra Augustinus Fonden har Gradus fået mulighed for at oprette Gradus Junior College for 9 til 19-årige klavertalenter, hvor eleverne får udvidet soloundervisning uden ekstrabetaling samt rejsetilskud. Samtidig sikrer det nye samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium, at eleverne i en vis udstrækning kan deltage i masterclasses, fællestimer og projekter sammen med konservatoriestuderende og spille koncerter på konservatoriet. Første hold på Gradus Junior College begynder i august 2018.

Krull-pris til reggaemusiker

Billedkunstner Hans Krull har i år uddelt ’Krullturpris 2018’ til den lokale reggaemusiker Ole Brockmann.

Prisuddelingen blev bl.a. begrundet med, at Brockmann har medvirket til at få reggaemusikken helt ud til udkantsdanmark. Siden 1983 har han været en af kræfterne bag reggaemiljøet i Aarhus og har som komponist og bandleder i Roots Rock Reggae bandet Slo Down både spillet et hav af koncerter og udgivet albums med titlerne ’Come Soon’ og ’Wired’, og i 2015 samlede han Bob Marley hyldestbandet One Love Marley Band.

Prismodtageren blev hyldet den 5. maj på Cafe Under Masken, hvor han også gav koncert.

Millioner i afløbet

40% af den aarhusianske virksomhed, Down The Drain Holding, er blevet opkøbt af den amerikanske kapitalfond Orkila. ”Vi offentliggør ikke beløb, men det er et større millionbeløb, Orkila har investeret i butikken”, sagde direktør Brian Nielsen til Politiken. Down The Drain Holding ejer blandt andet festivalerne NorthSide i Aarhus og Tinderbox i Odense samt Beatbox Entertainment. Orkilas investering i Down The Drain Holding er ikke den første, de har foretaget i Danmark. Kapitalfonden ejer desuden omkring 20 % af bryggeriet Mikkeller. Brian Nielsen udtalte, at kapitalindsprøjtningen eksempelvis vil kunne bruges til den kommende flytning af NorthSide til ny koncertplads i Aarhus, og at der også arbejdes med tanker og ideer om at drive festival og forretning i udlandet.

Festival på 52. år Riverboat Jazz Festival startede i 1966 med tre små både, hver med ca. 100 passagerer, der sejlede med afgang fra havnen i Silkeborg på en to timers sejlads op ad Gudenåen og i de tilstødende søer med glad jazz ombord. Siden er festivalen vokset, og programmet udgør nu mere end 70 orkestre/solister og 160 koncerter. Den musikalske profil er fortsat primært den klassiske jazz, New Orleans og Dixieland Jazz, swing og mainstream.

Riverboat Jazz Festival i Silkeborg er Danmarks og en af Europas ældste jazz festivaler. I år klinger jazzen på havn og i by, i de store telte, i byens

mange mindre spillesteder, restauranter, cafeer og meget mere i dagene onsdag den 27. juni – søndag den 1. juli 2018. www.riverboat.dk.

Byens flotteste Christianiacykel Musiker Simon Eskildsen er udover at være en begavet pianist i både teater-, jazz, world og flere andre sammenhænge også en dygtig tegner og illustrator. Alt fra pladecovers, animerede musikvideoer til DMF’s egen promotion folder ’Mit DMF’ står han bag - og nu også en cykel.

Nærmere betegnet DMF Aarhus afdelingens Christianiacykel, som er blevet peppet op med en række figurer fra netop ’Mit DMF’ folderens univers.

Cyklen kan lånes gratis – med eller uden dertil hørende mini PA-anlæg alt efter behov – ved at kontakte Aarhus afdelingen v/ Lars Knudsen på tlf. 86184599, lak@dmf.dk.

31. årgang - juni 2018 • basunen

25

Swinger ned af Vestergade Folk-jam på Café Vestergade Af: Lars Kiehn - DMF Aarhus - Fotos: Lars Kiehn og Lars Knudsen.

Jamsession kan være mange forskellige ting alt afhængig af genrer. På en Cafe i Aarhus samles en række musikere en gang om måneden til en aften med folkjam. Folkjammen spilles ud fra folkemusikkens præmisser, og der er fastlagte instrumentale melodier og numre med tekster og sang.

Alle folkemusikkens genrer og flere til udfolder sig via musikerne denne aften på Cafe Vestergade i hjertet af Aarhus.

Jeg har sat violinist Pia Nygaard, pianist, harmonium og mandolinspiller Jonathan Fjord Bredholt og violi-

nist Bodil Frimodt Rønnow i stævne på DMF`s kontor for at snakke om” FOLK-JAM I AARHUS”. De tre musikere er initiativtagere og nogle af de aktive folkjammere i Aarhus.

Inspiration Jonathan fortæller, at han i 2015 var på ROD og FOD, som er to folkemusikstævner for unge, der afvikles henholdsvis om efteråret og foråret i Danmark. Her blev han så inspireret af musikken og stemningen, at han syntes det var ærgerligt, at han ikke kunne spille de sange og melodier, han havde lært på en uges stævne, når han kom hjem derfra. Folkemusikerne lever lidt i det skjulte, og

26

basunen • juni 2018 - 31. årgang

Kleemeyer, der var i gang med nogle Rethinkprojekter.

Vi gik en tur i Aarhus for at tjekke lokaliteter ud til Kulturbyfestivalen. Da vi kom til Cafe Vestergade opfordrede Jens-Ulrik mig til at gå ind og spørge, om de ville huse vores folkjam. Jeg mødte Nora, der er ejer af Cafe Vestergade, og hun var straks med på at starte noget op sammen med os”. velvidende at der faktisk er mange i Aarhus der spiller genren, startede Jonathan folkjammen op.

Begyndelsen Det hele startede i efteråret 2015 på Central Bar i Frederiks Alle. Det er en hyggelig og billig bar med en fin værtshusstemning. Der holdt folkjammen til godt et års tid. På grund af en stigende interesse, generne af røgen i lokalerne og for lidt plads begyndte Jonathan at gå på udkig efter andre lokaler. Jonathan fortæller: ”Lige på det tidspunkt mødte jeg Jens-Ulrik

Genrer Hvad genrer spilles der, når der er folk-jam? ”Vi er ovre i traditionelt nordisk folkemusik med afstikkere til nykomponeret og musik fra resten af verden. Det har været vores udgangspunkt fra starten, at vi ikke ville begrænse os selv.

Det er en folkjam med alt det, som den kan indeholde. Derfor spilles der traditionelle danske og nyere numre, der er skrevet på bl.a. ROD og FODstævnerne, og krydret med lidt sjove arrangementer alt afhængig af, hvem

der kommer til jammen. Men tingene har udviklet sig, så der også spilles irsk, amerikansk og ind imellem balkan”, fastslår Jonathan.

God stemning Cafe Vestergade blev jeres sted? ”Vi har sådan set kørt på Cafe Vestergade lige siden, da det er meget anvendeligt sted. Stemningen er god, og vi får en fin behandling, foruden der er et publikum, der er begyndt at komme, når vi har vores jam”, tilføjer Bodil. ”Ja, og vi er også typisk et sted mellem 10 – 20 musikere pr. gang, hvor vi spiller officielt mellem kl. 20 – 22. Så der er virkelig basis for et par timers god folkemusik”, fortsætter Pia. Opstramning Mange musikere kommer og er med fra starten på aftenen kl. 20. Det giver en god energi og er med til at sætte en stemning fra starten. Tidligere kom musikerne dumpende hen ad aftenen, men der kørte jammen også fire timer fra kl. 19 – 23. Med en mere komprimeret tidsramme fungerer det meget bedre, og der er nu sat to timer af til folkjam. Alt afhængig af hvem der er på arbejde, så kan man nogen gange trække den lidt, så jammen fortsætter udover den fastlagte tid, hvis ellers stemningen blandt musikere og publikum er til det.

Livsglæde Undertegnede var selv tilstede en skøn sommer-jamaften i maj måned og mærkede den gode energi i lokalet. Hele frontpartiet af vinduer var åbnet, så der var frit udsyn til fodgængere på Vestergade. Livs- og spilleglæden var forbilledlig, og alle hyggede sig tydeligvis meget i den kammeratlige atmosfære. Nogle fodgængere stoppede op og var med på en lytter i

en periode og nogle dansede fri dans i gaden til den stemningsfyldte musik.

Hvem, hvor og hvordan FOLKJAM I AARHUS kan man finde på Facebook. Der sendes hver gang besked og remindere ud på deres facebookside. Men ellers afvikles den hver tredje onsdag i måneden.

31. årgang - juni 2018 • basunen

27

Trilogi fra en éner Af Tobias Tretow-Fish - Silkeborg

Silkeborgenseren og musikconnaisseuren, Allan Østerdahl, der er kendt for at stå bag disken hos regionens ældste musikbutik, udgiver i disse dage både et nyt album samt en bog med alle sine sangtekster. Med sine stærke sangtekster og sin eksperimenterende musik ønsker han at invitere andre musikelskere ind i sit univers.

To gange tidligere har Allan Østerdahl langet en plade over disken til de nysgerrige, lyttende ører ved cd-afspillerne og Spotify-apparaterne. Udgivelserne, hans store engagement i det lokale musikliv, hans plads bag disken hos Bjørnholt musikbutik og hans evige tålmodighed med unge musikelskere har gjort ham til en kendt karakter i Silkeborg og omegn.

Pladerne “Time & Tense” og “Remove & Regret” har han fremtryllet og åbnet op, så de på hver deres måde præsenterede særegen sjæl og styrke, mens de placerede sig som små indblik i Allans musiske rejse – en rejse som i dag udmunder i en ekstraordinær udgivelse, der ikke blot tegner et billede af nutiden med den helt nye plade “Puzzle & Pop”, men som også giver et indblik i Allans fortidige arbejde gennem tilbageblikke i musikerens underfundige diskografi.

Allan Østerdahl

- I forbindelse med at min nye plade, ”Puzzle & Pop”, blev færdig, traf jeg to store valg. Først og fremmest valgte jeg at udgive pladen sammen med mine to tidligere værker, så lytteren får hele trilogien serveret. Samtidig med det har jeg også valgt at udgive en bog, der indeholder alle teksterne fra både den nye og fra tidligere plader. Sidstnævnte har været længe undervejs, men fordi jeg lægger så meget energi i mine sangtekster, skaber de både værdi og reelt indhold i bogformat også, fortæller Allan.

Men det er ikke kun teksternes værdi i printformat, der har fået Allan Østerdahl til at udgive værkerne i tekstformat – glæden ved fordybelse spillede bestemt også ind, da beslutningen om at inkludere en bog med sangtekster blev taget. Det var nemlig også musikerens minder fra den tidlige ungdom, hvor han selv fik stor glæde ud af at bladre sine favoritcovers og -booklets igennem samtidig med, at han fordybede sig i den tilhørende musik – en oplevelse han håber at kunne give videre gennem sine nyeste udgivelser.

28

basunen • juni 2018 - 31. årgang

Den musiske rejse - tid, spænding og gådefulde pop I Fårvang nær Silkeborg i 1991, hvor en lidt anderledes 11-årig dreng sagtens kan føles sig ved siden af sig selv, stødte Allan på det, der skulle forme hans fremtid, den famøse og slidte blå guitar i folkeskolens musiklokale. Den var grunden til, at de første akkorder blev lært og slået an og til, at legen med de melodiske solostykker udfoldede sig på gribebrættet.

- Jeg var sådan set aldrig i tvivl om, hvad det var, jeg skulle lave. Lige siden jeg kunne spille den allerførste melodi, vidste jeg, at det var musikken, jeg ville.

Derefter begyndte jeg ret hurtigt at skrive sange og lytte til en masse musik.

Det var jeg ret meget oppe at køre over.

Mit eneste problem var bare, at der ikke var så mange andre, der spillede musik på det tidspunkt i Fårvang, siger Allan.

Selvom der ikke var så mange andre musikinteresserede i den lille silkeborggensiske by, så fandt Allan langsomt ligesindede og begyndte at spille både solo og i egne bands. Udover sit eget

soloprojekt indgik Allan blandt andet i det tidligere band ”Fordd” og er stadig en af de bærende kræfter i det lokale Silkeborg band ”The Cheapest Word”.

Passionen til musik har udpeget retningen for Allan, ikke kun som en hobby som sælger i Bjørnholt musikbutik, men også i sit virke som kunstner.

En altmuligmusisk mand i loftskammerets mørke lokaler Når man dykker ned i Allans musik, så går det hurtigt op for én, at den har en vis tyngde. Det er musik, der ønsker at bevæge sig ud på grænserne af, hvad

der er prøvet før, og musik der udfordrer sangskriverkonventionerne om indholdet, strukturen og i det hele taget den traditionalisme, man normalt finder i populærmusikken.

- Der hvor jeg kommer fra, der var det Queen, der var de helt store. Den måde, som de byggede musikken op på, var meget inspireret af klassisk musik. Grænseløsheden i deres kompositioner er noget af det, som jeg prøver at efterligne i mine egne værker. Dét og de øjeblikke, hvor man som lytter kan mærke de enkelte sandkorn af kunst-

neren selv, som altid ligger i værkerne, beretter Allan.

Ikke nok med at Allans album således er bygget utraditionelt op og i opbygningen læner sig mere op af de intense, klassiske værker – også selve tilstedekomsten af albummet er sket ganske utraditionelt; næsten hele ”Puzzle & Pop” albummet er indspillet og produceret af Allan selv.

- At prøve mine grænser af og at kunne søge det grænseløse ligger også til grund for, hvorfor jeg valgte at indspille pladen på egen hånd. Selvom det kræver meget disciplin at stå alene med så stort et projekt, så var der også en meget tiltrækkende, stor frihed til at kunne eksperimentere med vilde arrangementer og ’over the top’ guitarsoloer, fortæller musikeren med et stort smil.

Denne sidste plade skal ses som Allans afrunding på en epoke, hvor den sidste ”Puzzle and Pop” fuldender en trilogi, der har dykket helt ned i, hvad der er muligt at præstere for en passioneret, nørdet og 100% dedikeret musiker.

31. årgang - juni 2018 • basunen

29

TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE Den 27. august kl. 19.00 samles vi igen til en tema-aften for selskabsmusikere.

Denne gang skal vi på udflugt til Danguitar i Grenaa.

Den 27. august kl. 19.00 samles vi igen til en tema-aften for selskabsmusikere. Denne gang skal vi på udflugt til Danguitar i Grenaa.

Indehaver og stifter af DanGuitar Thomas Svenstrup vil fortælle om firmaet og hans historie omkring at starte en ny musikforretning op i Danmark. Samtidig vil Danguitar vise nogle af deres nyeste produkter frem.

Ny sang (med DMF-klaver i baggrund), foto: Finn Vilsbæk

Thomas Svenstrup

Vi skal selvfølgelig også høre noget musik, og da stedet hedder DanGuitar, har vi funden en dygtig guitarist, som vil være en del bekendt, nemlig Jens Varmløse fra Nordjylland, der vil spille for os og fortælle lidt om sin spillestil og tilgang til musikken. Mange vil kende Jens Varmløse fra bl.a.

DMF on Tour for nogle år siden.

Omkring forretningen DanGuitar, så er det en relativ ny musikforretning baseret på dels nethandel og dels en fysisk forretning som faktisk er på hele 400 m2. Selvom navnet indeholder guitar, handler forretningen med alt muligt andet musikudstyr. På rekordtid er firmaet vokset til nu at beskæftige 13 medarbejdere.

30

basunen • juni 2018 - 31. årgang

Jens Varmløse

Adressen er Rugvænget 1, 8500 Grenaa.

Alle er velkomne, der er ingen tilmelding, bare mød op!

DanGuitar og DMF Aarhus er vært ved en lille forfriskning. Vi glæder os til at se dig.

Bare kom an piger!

Af Jørn Gade - Foto: Josefine Exner.

Hvorfor er der så få rytmiske piger på instrumentlinjen? Er det fordi det som pige er så svært at se sig selv som musiker? En lille bid af svaret kommer måske i dokumentarfilmen TROMMESLAGER, som havde premiere på CHP:DOX i marts og Aarhus-premiere i Øst for Paradis i april.

Under årets Aarhus Jazzfestival 2018 vil filmen igen blive vist i Aarhus.

Den knap en halv time lange film følger Sara Mouritzen og hendes vej og kamp for at blive optaget på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Sara er trommeslager langt ind i sjælen og har siden sin tidligste skoleår været fascineret af at spille på trommer. For at blive rigtig god og for at blive accepteret fuldgyldigt vil hun have konservatoriet med. Men så melder usikkerheden sig: Er hun god nok?

Saras usikkerhed deles og diskuteres med vennerne og moderen. At Sara kan spille er ingen i tvivl om, men, åh den usikre vej mod målet …

TROMMESLAGER er lavet af Josefine Exner, der ligesom Sara Mouritzen var 25 år, da hun søgte ind på Filmskolen.

Som filmprojekt til at komme ind på skolen valgte hun at følge Saras kamp for at komme ind.

Ud over den samme alder har Sara og Josefine også den samme størrelse – 1 meter 55 cm. Så mens venlige stærke mænd har villet hjælpe Sara med at slæbe store trommer, har andre ditto ville hjælpe Josefine med at slæbe store kameraer.

Begge har oplevet sig gjort små og hjælpeløse.

Josefine har selv spillet sax og har en søster, der kendte til Sara. Ellers kendte de ikke hinanden. Sara sagde ja, da Josefine spurgte, om hun måtte følge hende i den nervetunge tid op til optagelsen på musikkonservatoriet. I halvandet år fulgte Josefine så rundt i skyggen fra Sara, der til sidst med et lille smil er kommet på konservatoriet.

Og Josefine Exner selv kom ind på filmskolen i København med dokumentarfilmen TROMMESLAGER. Det er et flot, varmt og smukt portræt af en kæmper, der føler sig som musiker, men som evindeligt er nagende usikker. Man følger i filmen Sara rundt i Aarhus til jam, øveaftenerne, bajere og hygge. Sara er pigen, der ønsker alt perfekt, og som øver sig igen og igen.

Undervejs bygger Sara en masse undskyldninger op til, hvis det nu ikke går med at komme ind. Censoren på konservato-

riet der bare sidder og gør notater. Alt er stress og frygt.

Men det går altså godt for både Sara og Josefine. Sara er superaktiv på konservatoriet og blandt andet i bandet ”Gurli Octavia”, som spiller den 1. juli på årets Roskilde Festival. Og filmskoleeleven Josefine har siden vundet hæder med et par dokumentarfilm.

TROMMESLAGER er en film, der fortæller om at turde tro på sig selv, også selvom man er kvinde og lille. Jeg er ikke i tvivl om, at man vil høre mere til både trommeslageren og dokumentaristen igen. Der kraft og drive i de piger!

Sara Mouritzen

31. årgang - juni 2018 • basunen

31

RAMA Festival 2018 Af: Andreas Købke Brandt. Foto: Martin Dam Kristensen.

Den 7. april 2018 åbnede Det Jyske Musikkonservatorium dørene op for deres showcase festival ”RAMA Festival.” Dagens musikprogram startede kl. 13 og fortsatte til langt ud på aftenen, og bød på en bred vifte af musikalske oplevelser, allesammen udført af konservatoriets egne studerende. Festivalen foregik i konservatoriets og musikhusets egne lokaler, og uanset hvor man gik hen, var der en ny koncert at opleve.

Denne klare forårsdag bød for mit eget vedkommende på noget af en overraskelse, da jeg uforventende tog til RAMA Festival på Det Jyske Musikkonservatorium. Jeg var ikke klar over, hvilket format eller størrelsesforhold festivalen havde, da jeg ankom klokken 13 for at høre en kammerat åbne festivalens program og havde bestemt ikke regnet med at blive hængende til klokken 2 om natten – men hvem siger nej til en hel dag med veludført musik?

Masser af musikalske udfordringer RAMA Festivalens primære formål er at fremvise, hvad de studerende har at byde på rent musikalsk, i form af korte, intense showcases – et format der minder lidt om SPOT Festival, South by Southwest og Reeperbahn Festival, blot med kunstnere

32

basunen • juni 2018 - 31. årgang

fra konservatoriets egne rækker. De korte 30-minutters koncerter gav rig mulighed for at gå rundt i bygningen og opleve så mange ting som muligt uden at føle koncerttræthed eller overvældelse, men nærmere længsel efter mere.

Denne heldagsfestival bød på en utrolig bred vifte af forskellige koncerter, og uanset om man er voksen, midt imellem eller lille, så var der noget at få stor fornøjelse ud af. Alt fra udfordrende, elektroniske lyduniverser til brazilliansk dans, til korkoncerter, symfoniorkestrer og big band swing –

ja, en sand musikconnoisseurs våde drøm. I de næsten 12 timer jeg var til festivallen, havde jeg ikke én eneste dårlig koncertoplevelse.

En dag med flere etaper Dagens program var inddelt i to segmenter – dagsprogrammet startede klokken 13 og varede ind til omkring klokken 18, hvor der var en pause i programmet, for at aktører såvel som gæster kunne få mulighed for at spise.

Konservatoriets egen kantine stod til rådighed og bød på lækker mad til billige penge. Aftenprogrammet blev skudt igang klokken 19:30 med den

klassiske festkoncert i Symfonisk Sal, efterfulgt af den rytmiske klokken 21 i Rytmisk Sal. Disse festkoncerter fungerede som en form for ”Best Of”koncert og gjorde showcaseformatet endnu kortere – en velfungerende måde at starte aftenens program.

Aftenprogrammet sluttede omkring kl.

24, hvorefter de studerende bød på fest i Konservatoriets eget festlokale længere oppe i bygningen.

En fest hvor man i sandhed kunne mærke, hvordan energien fra en lang og vellykket dag kulminerede i et brag af en fest, hvor de studerende for alvor kunne slippe paraderne og give den gas. Billige øl, høj musik, fællessang og dance-offs, intet mindre kan gøre det, for at afslutte en dag så hæsblæsende, som RAMA Festival må have været for de medvirkende.

Holdet Bag RAMA Festival 2018 Jeg havde fornøjelsen af at tale med nogle af de administrerende personligheder bag festivalen og fik et indblik i festivaltovholdernes virke, og hvad der finder sted bag kulisserne på sådan et omfattende arrangement.

Vibe Thorhauge, som administrerer RAMA, gav mig et kort indblik i festivalens historie. Det overraskede mig ret meget at finde ud af, at RAMA har eksisteret siden 2003, hvor Det Rytmiske Musikkonservatorium endnu lå på Fuglesangsallé. Dengang blev initiativet taget for at fejre Konservatoriets 75 års jubilæum og har siden hængt ved som en fast, årlig tradition. Arrangementet er naturligvis vokset fra år til år, og flytningen til den nye bygning ved musikhuset gav især mulighed for markant størrelsesforøgelse.

Vibe Thorhauge beskrev festivallen med et begreb, jeg selv er helt pjattet med. Hun kaldte den konservatoriets ”Prale Festival”, da de benytter sig af showcase-festival-formatet til at vise det bedste, deres studerende har at byde på. De studerende, som har lyst til at optræde som en del af RAMA programmet, søger om en plads, og det er derefter lederne af de forskellige musikalske kategorier (f.eks. klassisk eller elektronisk) som udvælger, hvilke der kommer med.

Hold øje med disse acts Athletic Progression En tjekket trio hvor spilleglæden driver værket. Deres blærede hip hop/jazz hybrid er ikke mindst sindssygt gennemspillet og veludført, men samtidigt utroligt charmerende og indbydende. Disse tre gutter forstår at opstille et udfordrende lydunivers, der stadig er spækket med musikalitet og tilgængelighed. De bliver til noget.

Simone Tang Et fornuftigt take på singer/songwriterpop, hvor de elektroniske elementer supplerer det ellers jordnære popudtryk på en forståelig måde. Sangene og teksterne er gode, og Simone Tang er selv en formidabel frontfigur, der når direkte ud over scenekanten og ind i publikums hjerter. Og så har hun verdens mest grineren pressetekst.

Where’s My Bag BigBand BigBand musik har altid været en af mine helt store laster, og da jeg så dette navn i programmet var jeg simpelthen nødt til at møde op. Det lille lokale var lige under bristepunktet af energi og svedige rytmer under ledelse af Karmen Rõivassepp og Gustav Hagner.

Jeg har ikke så meget andet at sige, end at jeg vågnede med et smil på læben dagen efter, da jeg kom i tanke om denne koncert.

31. årgang - juni 2018 • basunen

33

34

basunen • juni 2018 - 31. ürgang

Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox.

Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk.

Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

31. årgang - juni 2018 • basunen

35

DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • juni 2018 - 31. årgang www.dmf-aarhus.dk