Basunen 2004 nr.1 by dmf aarhus

BASUNEN 1-2004

Akustikken halv farveside

BASUNEN 1-2004

The Burning Primitive

Forsidefoto Emir Bosnjak UDGIVER Dansk Musiker Forbund, Aarhus afdeling Grønnegade 93, 2, 8000 Aarhus C TLF: Aarhus afd / AK Fax-nr. Aarhus Randers afd. Silkeborg afd. Grenå afd. Herning afd.

: 86 18 45 99 : 86 13 07 78 : 86 42 38 20 : 86 86 93 00 : 86 38 75 15 : 97 14 18 78

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

REDAKTION Lars Kiehn (Ansv.) Bjarne Gren Jensen (Redaktør, graﬁsk layout og internet) Jes Halding (korrektur) Deadline for artikler og annoncer. Næste nummer er: 15. maj 2004 Folder med annoncepriser kan bestilles på: 86 16 45 99 eller pr. email: aarhus@dmf.dk

Basunen udgives i 1400 eksemplarer og udsendes til medlemmerne af Dansk Musiker Forbund i Midtjylland. Basunen på Internet http://www.basunen.dk Tryk: GP-TRYK, Grenå

Fra svane til grim ælling 4 Gaffelprisen til Verner Worck 5 Børnene og musikken 6 Polka-rave 9 Siden Sidst 10 Kursus i sangteknik 15 Bent J. hædret 17 Pianokompagniet 18 Defectors 20 Citronhuset 22 Sangskrivere mødes 23 Ramsing fortæller 24 Kurdisk bryllup 26 All Hell Breaks Loose 28 Ansøgningsfrister 30 Generalforsamlinger 31 Prisvinder 33 Elektronisk julestue 34

På Aarhus afdelingens hjemmeside, kan du ﬁnde emailadresser til de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Se på: www.dmf.dk/aarhus/ Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Basunen - aarhus@dmf.dk Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 Musikformidlingen DMF - bookdmf@danskmusik.com Tlf: 86 13 00 63 Fax: 86 13 07 78 Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C

BASUNEN 1-2004

DMF ÅRHUS

Husk adresseændringer: til Aarhus afdelingen og postvæsenet.

INDHOLD INDHOLD

Fra smuk svane til grim ælling Af Lars Kiehn I år 2000 fik vi i Danmark en spillesteds lovgivning. Landet fik på den baggrund klassificeret spillestederne, enten som regionalt spillested eller som et spillested på honorarstøtte. Lovgivningen betød også, at de rytmiske spillesteder for første gang i historien fik tilført offentlige midler i nabolaget af de 30.000.000 kroner. En enestående situation på trods af at forslaget oprindeligt havde indeholdt 68 millioner til spillestederne.

Tilsammen får de tre regionale spillesteder ca. 6 millioner kroner årligt i offentlig tilskud, mens byens mindre spillesteder og foreninger må deles om 800.000 kroner, der skal dække det øvrige behov i byen. Om det så er en fornuftig og fair fordeling af midlerne? Det vil altid kunne diskuteres. Men noget der ikke kan diskuteres er, at de regionale spillesteder i forhold til de lokale talenter og i forhold til vækstlaget, har glimtet ved sin manglende interesse for at være med til at udvikle

spillesteder. En mulighed kunne også være at skære ned på mængden af regionale spillesteder, så der kun var et eller måske to. De sparede midler kunne så overgå til puljen til honorarstøtte.

En anden vane som efterhånden er ved at udvikle sig til en uvane er, at man også er begyndt at kalkulere i tilfældige betalingsbetingelser. Mange gange udbetales musikernes lønninger ikke som tarifmæssig betaling. Ofte er betalingen en 500’lap Ser man programmerne igen- for en aftens underholdning - pr. band. Tit tilbydes bands at spille nem for de tre regionale på døren uden nogen underspillesteder, kan man ved selv- skudsgaranti. Det er en helt uacceptabel udsyn konstatere, at her ikke er vikling, som skal stoppes nu!

Baggrunden for spillestedslovgivningen var, at en væsentlig del af spillestederne befandt sig i en overhængende kritisk situation. Mange af landets spillesteder var kørt helt ned. Interiøret og bygningerne var meget spillerum for den lokale nedslidte. Publikum svigtede arranDer må være en kontrolinstans, gementerne og den kunstneriske talentmasse der tjekker at spillestederne og musiske fornyelse var svær at - såvel de regionale som de ikke få øje på. Den voksende skare disse talenter. Ser man programmerne regionale spillesteder - overholder de af kopi bands fyldte mere og mere på igennem for de tre regionale spillestespilleregler, som er grundlaget for den spillestederne. Med den nye lovgivning der, kan man ved selvsyn konstatere, offentlige støtte. Men hvem påtager skulle den kunstnerisk deroute stoppes. at her ikke er meget spillerum for den sig den kontrollerende rolle? Er det Udviklingen skulle vendes til glæde for lokale talentmasse. Det skal vi have kommunen? Er det Statens Kunstråd? arrangør, publikum og musikere. lavet om på. Fortsætter den udvikling Eller er det spillestederne, der skal ender Aarhus helt udenfor landets kontrollere sig selv? Det må vi have Aarhus som er landets næststørste by musikalske landkort. klaring på, så vi hurtigst muligt kan få fik en pæn andel af de mange milliorettet op på de skævheder, der desner. Aarhus fik i den forbindelse først Enten skal spillestederne, der modværre har fået lov at vokse sig urimeto og siden tre regionale spillesteder: tager 6 millioner kroner forpligte, at ligt store her igennem de sidste fire år. Voxhall, Musikcafeen og Train. Disse en væsentlig del af repertoiret er et tre steder skulle udgøre flagskibene i udpluk af den lokale talentmasse. ElDenne smukke svane - som spilledet århusianske spillestedsmiljø, og de ler også skal der flyttes flere - mange stedslovgivningen faktisk er - er ved at mindre spillesteder skulle så via honoflere - penge over til honorarstøtten på udvikle sig til en grim ælling. rarstøtten udfylde resten af hullerne. bekostning af støtten til de regionale

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. Afdelingens email: aarhus@dmf.dk Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:

Lars Kiehn - lk@dmf.dk Bjarne Gren - gren@danmedia.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Mazanti - maz@dmf.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk

Thomas Valter - valter@dmf.dk Erik Sletting - erik@sletting.dk

Kathrine Garmark - k.garmark@mail.dk

Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Kenny Bang - kennybang@mail.tele.dk

BASUNEN 1-2004

Verner Worck får Gaffelprisen Af Jørgen Nielsen For 28. gang uddelte Jazzselskabet i Århus sin hædersbevisning Gaffelprisen. Gennem årene er prisen tilfaldet både jazzmusikere og ildsjæle bag musikken. Der har været unge talenter og der har været de faste støtter, som har taget det lange træk. Verner Worck passer ind i mange kategorier. Han er ikke ung, allerhøjst lidt barnlig, men han er et indiskutabelt talent. Han er jazzmusiker helt ind i sjælen, med en ustyrlig improvisationsevne, en flot tone og en sikker stilsans, men han er også på plads, der hvor arbejdet skal udføres præcis efter arbejdsgiverens anvisninger. Han er kort sagt en musiker af den uundværlige slags, som man kan bruge til alt muligt, og som oven i købet er sjov at være sammen med. Bedre sent end aldrig At Verner så skulle blive næsten tres før nogen fik den geniale idé at hædre ham, det kan man så fundere over. Jazzselskabet skal dog ikke lastes herfor, deres valg har altid forekommet logiske og i takt med tiden. Og der kan jo kun uddeles én pris om året. Årsagen kan være, at fordi han har været med så længe, så er han næsten blevet en del af møblementet, og med sit på én gang muntre og beskedne væsen er han ikke lige den type, man stabler op på en piedestal. Verner Worck kan nu heller ikke beskyldes for selvforherligende attituder. Hans kolleger gennem årene vil kunne huske en mand , der møder på arbejde medbringende madpakke og kaffe på thermoen, et udstyr, som godt kan følge ham op på scenen. Han har kaldt sig selv for en ”Jazzens pedel”, en trofast medarbejder, som sørger for at tingene fungerer i hverdagen. Her er vi dog ude i overdreven beskedenhed, for er hans vaner hverdagsagtige og rutineprægede, så er hans spil på trompet, kornet, flygelhorn, og på det seneste også bluesharpe det langtfra, tværtimod, på en god dag kan man høre kendere mumle anerkendende i krogene og opfange ord som ”sublimt” og ”verdensklasse” Hans fairness strækker sig i øvrigt også til at han gerne nævner Bent J, Tagskægget og Glazzhus og ildsjælene bag dem, som faktorer, der har været af uvurderlig betydning for hans egen udvikling. Engageret til egen fest For at være sikre på at prismodtageren ikke var ude på ét af sine talrige jobs rundt om i landet, havde man i god tid kontaktet ham og bedt ham om at stå for den

BASUNEN 1-2004

Verner Worck, foto: KM FOTO musikalske underholdning i Musikhusets foyer søndag d. 1. februar. Så han stillede med Worck/Odderskov Kvintet. ”Der burde jeg nok have lugtet lunten” fortæller Verner, som synligt rørt kvitterede for stemmegaflen, som Herbert ”Herbie” Meincke overrakte, og den medfølgende check på 5000,- fra Ceres, med at spille ”Give me a Kiss to build a Dream on”. De ca. 300 fremmødte havde en dejlig eftermiddag. Nummeret er også at finde på gruppens CD fra 2002. Medlemmerne af dette glimrende ensemble er foruden Verner selv Finn Odderskov, sax og klarinet, Jesper Carlsen, kontrabas, Ulrik Spang-Hansen, piano og sidst og slet ikke mindst Heine Poulsen, trommer. København- Århus t/r Verner Worck stammer fra Kolding, men efter endt uddannelse på konservatoriet i Esbjerg kom han til Århus i 1972, hvor der ventede masser af arbejde på Århus Teater, med Peder Pedersens Big Band, og med diverse mindre grupper. Det måtte selvfølgelig gå, som det siden er gået så mange andre af byens gode musikere: København kaldte. Der var en ledig plads i Fessors Big City Band, et af tidens absolut hotteste europæiske jazznavne. Men efter næsten otte år som pendler og deltidskøbenhavner, vendte Verner tilbage til Århus i 1985, hvor der ventede en plads i Klüvers Big Band. Og en masse andre opgaver, både indenfor jazz og dansemusik. F.eks i Woodoo´s blæsersektion, med Verners Worckshop sammen med Jens Klüver, og ikke mindst med sin mangeårige ”soulbrother” Finn Odderskov i flere sammenhænge. Hovedstaden har dog stadig haft en snor i den lille spillemand fra Åbyhøj med den store tone, hvad enten det har været Peder Kragerups orkester på Plænen i Tivoli eller Kansas City Stompers. Man får ikke Verner til at udtale sig om københavneri indenfor jazzverdenen, selvom det er faldet mange for brystet, at et nyt dansk jazzleksikon ikke nævner hans

navn, på trods at hans mangeårige indsats i dansk jazz. Det er rigtigt, at man er tættere på medierne, men han misunder ikke de unge musikere, som skal slå sig igennem i det københavnske. ”Man skal være god for at begå sig derovre, og man skal være heldig for at komme ind i nogen sammenhænge. Da jeg flyttede derover, var jeg jo inviteret, og da var der gang i den rundt omkring.” Dengang var det ganske enkelt lettere at skabe sig en levevej som jazzmusiker. I den samme periode deltog Verner også sammen med blæsersektionen fra Fessors Big City Band i et utal af indspilningssessions med alt muligt inden for dansk musik fra C.V. Jørgensen til Bamses Venner. Måske er det i den periode, at han grundlagde sin udviklede stilfornemmelse, og sin respekt for det autentiske og troværdige udtryk. At finde frem til udtrykket De senere år har Verner Worck foretrukket de mindre grupper frem for Big Bands. Det giver større spillerum og bedre mulighed for at kæle for den individuelle klang. ”Det der med at finde frem til udtrykket, det lyder så krukket, men det formår jeg bedst med sådan noget mainstream, westcoastagtigt, lyrisk – man kan sige lidt svensk præget, som man hører hos Chet Baker og Mulligan. Det er der, det er sjovest for mig”. Måske et overraskende udsagn for de mange, som kender ham som spruttende glad fronthyler hos f.eks Arosia, men Verner vedkender sig gerne en mere molstemt, alvorlig side af sig selv, som f.eks. kommer til udtryk, når han på sit flygelhorn spiller ballader og hælder toner som smeltet, mørk chokolade ud over tilhørerne. Verner Worck har altid været manden, man ringede til, når man skulle bruge en virkelig kompetent afløser, én der kunne redde aftenen i en snæver vending, og i mange tilfælde er de løse kontakter blevet til fast samarbejde eller indspilninger. Og der går ikke en dag, hvor han ikke øver sig på sine instrumenter. ”Jo mindre man er ude at spille, jo mere må man øve, hvis man vil kunne spille det, man plejer at kunne”. Ikke fordi vi ikke under Verners papegøje Zita hjemme i villaen de to-tre timers hornmusik hver dag, men for andre musikelskeres skyld ville det være bedre, om der altid måtte være jobs nok til ”Lille Verner”. Dansk Musikerforbund, Århus siger til lykke med prisen og med de tres år!

BØRNENE OG MUSIKKEN Af Thorkild Dalsgaard Den musikalske fødekæde har været i fokus det sidste års tid. Ikke mindst indenfor den klassiske musik, hvor alle grene af musikundervisningen i Danmark har været til diskussion, lige fra vuggestuens musikalske legestue til musikkonservatoriernes muligheder for at uddanne kvaliﬁcerede musikere til de danske orkestre og ensembler i skarp konkurrence med udenlandske ansøgere. Men hvordan tegner billedet sig for de mennesker, som til daglig arbejder med musikformidling og undervisning blandt børn og unge? Vi har taget kontakt til Lise-Lotte Brix, som i mere end tredive år har arbejdet som musiklærer i Folkeskolen, og som i særlig grad har beskæftiget sig Lise-Lotte Brix at formidle også den klassiske musik til sine elever i musiktimerne. Siden 1995 har hun desuden været med til at udvikle Aarhus Symfoniorkesters skolekoncerttilbud og børne/familiekoncerterne. Netop nu er Lise-Lotte Brix desuden aktuel med udgivelsen af ikke mindre end to bøger, som handler om børn og klassisk musik. Den ene, ”Katrine går til koncert”, henvender sig til de børn, som kunne tænke sig at opleve en rigtig klassisk symfonikoncert. Den anden bog, ”Klassisk musik på en ny måde”, er udformet som en undervisningsvejledning, hvori Lise-Lotte videregiver sine erfaringer til inspiration og som metode for sine musiklærerkolleger i folkeskolen eller i andre undervisningssituationer. Da Lise-Lotte Brix er lærer på Samsø-gades skole, er det nærliggende at invitere hende på besøg i DMFs lokaler i Grønnegade efter skoletid for at høre om hendes oplevelser og erfaringer gennem de mange år som musikunderviser, og hendes vurde-

ring af den aktuelle situation. I første omgang er det ikke musikken, vi kommer til at tale om. Forrige times undervisning bestod af et projektarbejde omkring etableringen af en bolschefabrik: Produktion, afsætning, markedsføring og regnskaber. Jovist, folkeskolelærere er et alsidigt

folkefærd, som har mere et speciale! Der går dog ikke lang tid, før vi kommer ind på musikken, eller rettere: Lise-Lotte taler, og jeg lytter! Hun er en ultimativ ildsjæl, som med stor begejstring fortæller om sit arbejde og sine tanker omkring det. Naturligt nok er hun meget optaget af de nyudgivne bøger. Navnlig den positive respons, hun har fået på ”Klassisk musik på en ny måde” fra kolleger og fagfæller. (læs mere i næste nummer af Basunen) Optakt. Lidt efter lidt lykkes det mig at dreje samtalen ind på Lise-Lottes egne musikalske opvækst. Hvorfra stammer hendes musikinteresse, og hvorfor interesserer hun sig i så høj grad for klassisk musik? ”Lige siden jeg blev født reagerede jeg i ganske særlig grad på musikindtryk. Vi havde klaver hjemme, og vi sang meget. Da jeg var en 6-7 år begyndte jeg at gå til ballet og til klaverundervisning hos Ellen Grønlund. Hun tog mig med til koncerter

med Ålborg Symfoniorkester, og det var her jeg for første gang oplevede symfonisk musik ”live”. Faktisk blev jeg hjælpelærer i hendes musikalske legestue, og havde allerede som 14-årig mine egne hold i musikforståelse og musikopdragelse. Vi beskæftigede os med musikdramatik, opsætning af små musicals og spillede bl.a. Haydns ”Paukeslagssymfoni” på Orff-instrumenter! Senere blev jeg musiksproglig student fra Ålborghus Statsgymnasium, hvor vi havde fremragende lærere, Carl Willum Hansen, Henrik Schiøtz m.fl. vi sang i kor, opførte operaer, værker af Bernhard Christensen og fik undervisning i teori og musikhistorie. I 1968 begyndte jeg at læse til lærer på Århus Seminarium. Her var lærerne Helge Jensen, Finn Therkelsen og Johannes Nielsen. Jeg kom ret hurtigt med i koncertkoret, som i samarbejde med Århus By-Orkester opførte de store korværker. Både med Per Dreier som dirigent og markante udenlandske dirigenter, bl.a. Eric Ericsson. Jeg havde og har en fantastisk glæde ved stor og flot, smuk musik. Glæde og begejstring. Denne glæde har jeg gerne villet give videre til mine elever. I mit arbejde prøver jeg at åbne børnenes øjne og ører for en verden de ikke kender – en verden af stor musik, der rummer værdier og kvaliteter. Samtidig lader jeg også børnene åbne mine øjne og ører for deres musikinteresser og musikunivers. Vi lytter f.eks. til den amerikanske rapper Eminems musik og tekster. Det er også derfor, at jeg i min bog præsenterer musik fra Harry Potterfilmen og fra Star Wars. Det gælder om at mødes i gensidig respekt! Jeg forsøger at formidle den klassiske musik uden at lefle, uden at være plat. Børn

BASUNEN 1-2004

Interview med Lise-Lotte Brix skal man ikke tale ned til men tale med. I min formidling af den klassiske musik er det min erfaring, at man nemt kan komme til at dræbe interessen/ musikoplevelsen med for mange ord og forklaringer. Børnene skal have lov til at opleve musikken spontant, uden forudfattede meninger. Børnenes nysgerrighed for at få mere viden om musikken får man i tilgift, og her er det så musikhistorien og den nødvendige teori præsenteres for børnene. Helt fra 1. klassetrin er børn gode og engagerede lyttere, så det gælder om at begynde arbejdet med den klassiske musik så tidligt som muligt.… børn må man i det hele taget ikke undervurdere. Man skal ikke være bange for at give dem en ordentlig kost, de kan faktisk godt kapere den!

fri. Det er på en måde blevet nemmere at arbejde med den klassiske musik. Børnene har mere gåpåmod, er ikke bange for at udforske tingene. Om der er nogen tabere? Som må opgive at følge med? Nej tværtimod , der er jo ingen facitliste! Udgangspunktet er den enkeltes oplevelse! Faktisk får de børn, som måske mangler noget i andre faglige sammenhæng nye muligheder i musiktimerne. For her taler vi til deres følelser og fantasi. Af og til kan jeg få oplevelser af helt musikterapeutisk karakter: børn, som er fastlåst i traumer kan pludselig åbne op i løbet af en musiktime.

Hvad så efter skolen – hvor er dine elever i dag? Sjovt nok er mange af mine tidligere elever fra Næshøjskolen i Harlev musiklærere! Nogle er konservatorieelever, mest på rytmisk linie. Så er der også nogen på teaterskolen. Men rigtig mange elever har fortalt mig, at den musikundervisning de har modtaget har betydet vældig meget for dem senere i livet.

Det er vigtigt at vise børn en verden de ikke kender, og dermed at give dem nogle valgmuligheder i livet. Hvis ikke vi gør det, hvem gør så? Vi skal være parate til at tage ansvaret og besværet for at formidle vores kulturarv videre til børnene” Lise-Lotte ser kampberedt ud, men slapper af og smiler: ” Det er nu ikke noget stort besvær!” Dannelse og kompetencer. Hvis børnene mærker at lærerens begejstring er ægte, og det er de meget følsomme overfor, så er de også parate til at åbne sig, og så kommer respekten… og interessen. Den tid vi lever i er meget turbulent, fuld af en konstant strøm af informationer. Der er ikke megen tid til ”dannelse”, forstået som udvælgelsesproces: hvad vil du tage til dig og lagre af de erfaringer du høster, og hvad vil du vælge fra? Det er en langvarig, tidskrævende proces, som drejer sig om bl.a. selvopdragelse, selvudvikling. Heroverfor står jagten på at erhverve kompetencer, som er korttidsholdbar. Lige så snart du har erhvervet en kompetence er den forældet, og du må hele tiden sørge for at opdatere den. Som jeg ser det, er dannelse en del af din personlighed. Kompetencer måske mere de erhvervede evner… Som musiklærer i dag skal vi sørge for at huske ind imellem at stå af ræset og informationssamfundet, og give børnene plads til at opleve et fredfyldt rum, hvor sjælen og fantasien kan tale til dem. Nutidens børn er, hvad musikoplevelse angår, mere åbne, nysgerrige og fordoms-

BASUNEN 1-2004

Men spiller de også? Ja, lytning er kun en del af musikundervisningen. Vi starter i 1.-2. klasse med akustiske instrumenter, for eksempel Orff-instrumenter. Vi har rytmik, leg, dans, musik og bevægelse. I fjerde klasse kommer de elektriske instrumenter ind i billedet, det er jo det, de gerne vil, sammen med de akustiske. Desværre stopper den obligatoriske musikundervisning efter 6. klasse, og musikken er valgfag fra 7.-10. klasse. Her er det vi opfører Musical, etablerer rytmisk sammenspil, måske i forbindelse med drama.

Lise-Lotte Brix

Indsigt fremmer forståelsen. I din bog anviser du også metoder til, at børnene selv kan komponere ? I dansktimerne skriver eleverne digte, poesi, i billedkunst maler de. Men i musiktimerne er eleverne oftest reproducerende – de spiller allerede komponeret musik. Så hvorfor ikke være skabende og komponere musik i musiktimerne? I projektsamarbejde med Aarhus Symfoniorkester har vi haft stort udbytte af det såkaldte McNicol-projekt, hvor børnene har beskæftiget sig med musikalske byggesten. Gennem denne metodik bliver eleverne i kraft af deres skabende arbejde mere bevidste lyttere og kompositionsprocessen giver dem forståelse og fornemmelse for, hvorledes musik bliver til, hvordan en komponist arbejder. Indsigten øger forståelsen.

Den klassisk koncert – i undervisningen og som livsstil. Lad os vende til bage til din bog om den klassiske musik, er det i det hele taget så nødvendigt at promovere den klassiske musik i dag? Det er det faktisk, af flere grunde. Først vil jeg pointere, at klassisk musik for er meget velegnet til tværfagligt samarbejde, til at indgå i undervisningen i de andre fag: historie, geografi, samfundsforhold, sprog o.s.v. I min bog er der beskrevet undervisningsforløb, der viser hvorledes man med stort udbytte kan inddrage den klassiske musik indenfor de nævnte fag. Og mange lærere er usikre på, hvordan de skal gribe det an. Jeg og min generation fik en grundig uddannelse, også hvad klassisk musik angår. Efterhånden er seminarierne blevet mere og mere pressede og trængte tidsmæssigt. Undervisningstiden er blevet kraftigt beskåret. Vi havde mere tid, også i linjefagene. Et andet aspekt er, at den rytmiske musik overtog musikundervisningen i 80’erne og 90’erne. Den blev det store trend, og der var næsten ikke plads til andet. Det er ikke ment som kritik, men en konstatering. Der skal være plads til begge genrer. Også derfor synes jeg, at det er meget positivt, at symfoniorkestrene har fået bedre mu-

ligheder for at arrangere skolekoncerter. Børnene synes også, at det er ”fedt” at gå til koncert. Det er stor oplevelse både at se og høre et stort symfoniorkester. Synet og oplevelsen af de mange spændende instrumenter og oplevelsen af orkesterets mange nuancerede klangfarver. Kommer de også til de ”rigtige” koncerter? Jeg har et eksempel fra en af mine ”gamle” klasser, som har været hele forløbet igennem: slagtøjs- og messingkoncerter i Frichsparken, familiekoncerter o.s.v. Nu er de kommet i gymnasiet, og tager imod de tilbud de får her. De er stadigvæk glade for at gå til koncert! Hvordan vi får dem til at fortsætte? Tja, det er svært at sige … der er et fantastisk udbud af alle slags koncerter, og der er i det hele taget utrolig mange tilbud i Århus. Men jeg tror også, at der ligger en tradition bag dette at gå til koncert. Har man været vant til at gå til koncert sammen med sin familie, kan det være en tradition/livsstil man fortsætter. Denne tradition kunne man håbe familiekoncerttilbuddene kunne styrke. Fødekædediskussionen: Elite eller bredde? Hvad mener du om fødekædediskussionen? Her har folkeskolens musikundervisning været udsat for kritik? Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på, at faget også i folkeskolen er trængt. Vi har for lidt tid! Hvad kan du nå med én ugentlig musiktime som du har det i 1., 5. og 6. klasse? En anden ting er den danske undervisningstradition, som sigter mod den brede orientering -helheden. Der er ikke i musiktimerne tid til at udvikle speciﬁkke håndværks-mæssige færdigheder. Som engelsklærer har jeg i forbindelse med EU-projekter haft lejlighed til at foretage sammenligninger med undervisningen i Frankrig, Tyskland, Spanien og England. Her møder vi mere testorienterede skolesystemer. I udlandet stilles der konkrete krav til at kunne præstere målbare resultater i et bestemt stof indenfor en bestemt tidsramme i de forskellige fag. Man opdrages derfor til koncentration og bliver derfor muligvis dygtigere indenfor bestemte områder. Måske kunne vi godt lære lidt af det – at fokusere på mere på målbare resultater. Efter dansk tradition er vore børn ikke i så høj grad opdraget til at det kan koste blod, sved og tårer at opnå det ypperste resultat. Der lægges heldigvis i undervis-

ningen også stor vægt på processen og på vigtigheden af forståelsen for, hvorfor og hvordan man kommer frem til et resultat, og dette aspekt må ikke ofres for synlige testresultater. Begge aspekter skulle gerne kunne gå hånd i hånd. Der er i dag desværre tendenser til, at nogle børn lettere og hurtigere giver op! Det handler vel i sidste ende om ambition – hvilken livskvalitet vælger du. Bredden eller specialet. Er du parat til fravælge noget for eksempelvis at blive specialist indenfor et særligt område? Danmark er ikke historisk set et land, der traditionsmæssigt bygger på det elitære. Vort skolesystem tager i store træk mere hensyn til mennesket end til resultatet. Og det er måske heller ikke så ringe endda! Men hvis jeg ser, at et barn har særlige evner eller talenter, så prøver jeg ihærdigt at få dem til at dyrke talentet. Det kan være en særlig god sangstemme, klaverfærdigheder eller lignende. Det skal man være klar til som lærer. Den nye folkeskolelov - muligheder og prioriteringer. Der er for nylig kommet en ny folkeskolelov, giver den bedre muligheder for musikken? Det er et vigtigt spørgsmål, som mange musiklærere stiller. Den nye skolestruktur bliver selvstyrende teams, og et af de store spørgsmål er her, hvorledes de praktisk/musiske fags stilling bliver. Hvorledes bliver prioriteringen af disse fag. Bliver det de linieuddannede lærere, der stadig varetager undervisningen? Men vi må huske, at der også åbnes for mulighed for positiv nytænkning. Man kan forestille sig den optimale situation at musikken kunne integreres i den daglige undervisning. Der gives mulighed for, at musikundervisningen i perioder kan koncentreres omkring enkeltprojekter, således at eleverne over en periode kun beskæftiger sig med musik. Den negative konsekvens af dette kan blive, at den regelmæssige musikundervisning i en anden periode falder bort. Vi har jo stadigvæk et begrænset timetal at rette os efter. I det hele taget prioriterer regering og de offentlige myndigheder ikke de musisk/ praktiske fag højt nok. Hvis vi skulle nå på højde med andre landes musikkultur og traditioner burde vi have en musiktime om dagen! Man skal jo huske på, at musikundervisningen stimulerer børns indlæring i en lang række andre fag. Heldigvis er der ﬂere lærere som har fået øje på ”Mozart-

effekten”! Lærerne gør et stort og engageret arbejde, læseplanen er glimrende og visionær. Det er tid vi mangler – timetallet er for lille! Men igen er det et spørgsmål om prioritering. Man kunne næsten få lyst til at fremsætte det fromme ønske, at en statsministers nytårstale kom til at udtrykke ambitioner om, at Danmark skulle være en førende nation indenfor de musisk/praktiske fag, på det kreative, kulturelle område? Ja, det kan jeg fuldt ud tilslutte mig! Slutter Lise-Lotte Brix.

FAKTABOX Lise-Lotte Brix er til daglig lærer på Samsøgades skole i Århus, er uddannet folkeskolelærer på Århus Seminarium, har studeret musik på Danmarks Lærerhøjskole og er uddannet kordirigent. Arbejder i det århusianske musikmiljø som kursusinstruktør, medarrangør af skolekoncerter og som kordirigent. Siden 1995 tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som pædagogisk rådgiver i forbindelse med planlægning af skole/ familiekoncerter.

BASUNEN 1-2004

Polka-rave sparker liv i folkemusikmiljøet Tekst og foto: Lars Kiehn Polka-rave er et begreb, der er ved at ﬁnde indpas i det århusianske. Her i 2003 startede de første Polka-rave arrangementer i Vesterbro beboerhus, som en del af amtets indsatsområde, der blev afviklet i september og oktober måned. Siden har arrangementerne kørt med ca. en måneds interval.

- Forhåbentligt er det sådan, at vi kan få banket nogle musikere sammen, sådan at de får lyst til at spille i nogen af de forskellige sammenhænge, som sådan en aften kan udvikle sig til. Som musiker kan man sikkert også blive inspireret af nogen af de deltagende musikere, siger Julie.

Polka-rave har igennem 5 - 6 år været en succesfuld virkelighed i konservatoriemiljøet i Odense. Ideen er opfosteret af de studerende på folkemusiklinien på Det Fynske Musikkonservatoriet, og har siden den spæde start udviklet sig til et arrangement med stor publikumssøgning fra såvel menig mand og kvinde som fra de studerende i byen.

Arrangementerne er programsat til at skulle afvikles den første torsdag i hver måneden. Udvikler det sig yderligere med publikumsinteresse, så kan man blive nødt til at ﬂytte arrangementerne fra Vesterbro Beboerhus, men indtil videre bliver man der.

Ideen fra Odense er nu kopieret af spillemands- og folkemusikmiljøet i Aarhus, og under ledelse af violinisten Julie Heebøl, har Polka-raven her i Aarhus udviklet sig til at være et rimeligt velbesøgt arrangement med cirka 30 deltagende musikere og dansende publikumer. Polka-rave startede som en del af Amtets indsatsområde, der blev afviklet i september - oktober måned.

Sidste Polka-raveaften her i februar væltede det ind med journalistelever, der brugte arrangementet til en social sammenrystnings tur, og der var maksimumgrænsen for publikum nået. Alle havde en fantastisk aften, så arrangementerne er i en publikums-mæssig positiv og opadgående udvikling. Måske ender det med, at der kommer så meget gang i den, at arrangementet vinder indpas i byens folkemusikkredse, sådan at man får sparket noget nyt liv i det etablerede folkemusikmiljø.

- Vi har prøvet at starte Polka-rave med den bagtanke, at vi kunne etablere et levende folkemusikmiljø i byen, udtaler Julie Heebøl og fortsætter, vi vil også gerne prøve at fange et nyt publikum med disse arrangementer. Det er meningen at musikerne skal komme forbi med deres instrument. Det hele foregår som en jamsession. Der er ikke tilrettelagt noget på forhånd. Har man lyst til at spille med, så gør man det. Har man bare lyst til at snakke og drikke en øl, så kan man også vælge at gøre det.

BASUNEN 1-2004

Rikke Mach: Angels In The Snow Torsdag d. 5. februar udgav sangerinden Rikke Mach sin debutcd med navnet An-gels In The Snow på Cope Records. Albummet har været undervejs i flere år og man fornemmer da også klart at der er kælet for både detalje og helhed i de 10 personlige sange. Rikke Mach har pakket sine vedkommende tekster og betragtninger ind i noget hun på sin hjemmeside selv meget rammende betegner som ”stemningsmættet og stærk popmusik med både bid og substans”. Angels In The Snow byder på både deciderede rocknumre, mere svævende skæringer samt numre der læner sig op ad en mere old-school sangskrivertradition – uden på noget tidspunkt at miste en klar rød tråd. Jyllands Posten gav Rikke Machs plade fire store stjerner og afslutter en fornem anmeldelse med: ”Et særdeles lovende og i alle måder gennemført debut-album fra en sanger og sangskriver, der afgjort bør have en solid musikalsk karriere foran sig. Alt andet vil være en skandale! Hverken mere eller mindre...”. Der vil helt sikkert fremover komme mange flere fine ord til den Århus-baserede sangerinde, som er kendt fra adskillige konstellationer på den danske musikscene som både korsanger og frontfigur. For mere info: www. rikkemach.dk Ivan Johnsen med New Direction Der er dømt country i lange baner. Ivan Johnsen, kendt fra bands som “Jan, Ivan & Benno”, “Roadhouse” og “CMT’s”, dannede for et par år siden sit eget band. Alle som tidligere

har stiftet bekendtskab med dette band, har været vidner til sang og musik af høj kvalitet og intimitet. Country sunget med en originalitet og spillet med så megen indlevelse og spilleglæde, som man meget sjældent er vidne til i Europa. Ivan Johnsen har igennem de seneste år ud-givet 2 albums på dansk, udelukkende med egne kompositioner, men er nu på banen med en splinter ny country cd på engelsk, stadig med egne sange. CD’en har titlen New Direction. Bandet, der medvirker, er Bent Warny på guitar, Dion Egtved på bas og Claus Daugaard på trommer. Et hold der bare rykker og virkelig kommer ud over scenekanten. Blandt andre gæstemusikere kan man høre Verner Worck skabe ægte mexikansk stemning med en ﬂot tijuana-trompet. New Direction udgives af In The House Records og CD’en blev præsenteret for offentligheden ved et forrygende countryarrangement i Horsens i slutningen af februar.

9 nordiske musikere med så forskellige musikalske baggrunde som klassisk, jazz, pop, rock, folkemusik og tango. Man fornemmer således både arven fra den smukke jazz-ballade, til tider næsten musical-agtig storhed, og hele tiden sørger de ﬂot arrangerede strygere for en klassisk og meget nordisk lyd. De ti sange er – bortset fra et par cover-fortolkninger - skrevet af sangerinde Stinne Henriksen og guitarist Kasper Bai. Sammen med Bai har Henrik Lynbech arrangeret det selvbetitlede debut-album. Cordelia udkommer på Cope Records. For mere info: www. cordelia.dk.

Cordelia I Cordelias pressemeddelelse kan man læse at orkesteret ”forener elementer fra forskellige musi-kalskle lejre i et unikt lydbillede, som ikke nemt lader sig kategorisere”. Som lytter kan man kun skrive under på dette: Cordelia er ikke nem at sætte i musikalsk bås. Det er både storladent, nærværende, komplekst, luftigt og en hel masse andet som nye lyttere selv må erfare og bedømme. Ét er dog sikkert: ensemblet består af

4man-bob I 2000 dannedes kvarteten 4man-bob, som er hjemhørende i Århus. Bandet har efter eget udsagn slebet de musikalske kanter af indenfor deres univers af melodisk og elektronisk indie/lo-ﬁ, hvilket kan høres på albummet bobmusic. Den musikalske ramme er bygget i den elektroniske legestue, og de mange beats, samples og sære lyde blandes stemningsfuldt med e-bow, melodiske bas-

Nice Little Penguins atter CD-aktuelle Efter hele 7 års pause er Nice Little Penguins atter på banen. ”Free” hedder albummet, og det rummer en stribe mere eller mindre ukomplicerede popsange i den kendte pingvin-stil. Bandet har altid haft en udpræget sans for at skrive ﬂydende pop/rocksange og det nye album er ingen undtagelse. Generelt virker ”Free” løs i opbygningen. Afslappet, og det klæder virkelig Nice Little Penguins.

gange og finurlige guitarfigurer. 4man-bob refererer selv til bands som Grandaddy og Spiritualized. Vokalen ligger langt tilbage i lydbilledet og spiller på den måde ingen decideret hovedrolle. Forfriskende i en tid med radio-edits, hvor vokalen ofte boostes uhæmmet langt frem i mixet. Orkesteret har en hel del koncerter i forskellige sammenhænge på bagen og ønsker man at følge med i koncertkalender, nyheder og baggrund for 4man-bob kan man tjekke bandets hjemmeside på www.4man-bob.dk. Made In Denmark K1 alias Kaywan Mohsen er en multikunstner med noget på hjertet. I 2002 ud-sendte han den selvfinan-sierede film Made In Denmark som fik massiv omtale i en enig og begejstret presse. 6. februar kom så K1’s debut-cd udgivet på eget selskab – også med titlen Made In Denmark. Ligesom filmen har Kaywan Mohsen selv stået for produktionen fra A-Z, hvilket er noget af en kraftpræstation af den unge kunstner. Hip-hop cd-en kan beskrives som ”Øst møder Vest” med en varieret instrumentalside, funky westcoast beats og klassisk-inspirerede klaver- og orkesterstykker – altsammen krydret med orientalske ingredienser. Der er både energiske dansegulv-hits, aggressiv ”ghetto-anger” og laid-back soveværelses-tracks. ”Lidt for enhver smag”, som K1 selv udtrykker det. Albummet er ligesom filmen påtrængende, vedkommende og et yderst relevant indslag i den sydende invandrer-debat. K1 maler ingen skønmalerier, men viser virkelighedens upolerede ansigt set med en 2. generations-

BASUNEN 1-2004

indvandrers øjne. Med cd-en Made In Denmark er der føjet endnu et omfattende og meget spændende kapitel til sagaen om den århusianske hip-hop. Kaywan Mohsen vil noget med sin kunst, og man kan kun se frem til meget mere spændende fra hans hånd. Dobbelt-cd-en indeholder både musik samt en bonusDVD med kultﬁlmen og et par videoer. For mere info: www.k1limitless. com. Lyden af Helle Hansens hjerte November 2003 stod i sangerinde og sangskriver Helle Hansens tegn: d. 28. udgav hun sin nye plade Heart Core med dertil hørende pladereceptioner i både København og Århus, samt radiointerview på P4 m.m. Og tre dage forinden blev hun kåret som prisvinder i verdens største sangskrivningskonkurrence U.S.A. Songwriting Competition. Sidste år vandt hun – blandt 32.000 bidrag fra 60

BASUNEN 1-2004

lande, og som første dansker nogensinde - en Honorable Mention Award for sangen These Are The Fall Days, og d. 25. november vandt hun så for anden gang - denne gang med sangen Hooked On You. Begge prisbelønnede sange er fra Helle Hansens seneste jazzalbum You Can’t Save This In The Mix fra 2002. Helle Hansen har efterhånden udgivet 5 anmelderroste albums i eget navn og har længe været ”hemmelig kendt” i musikerkredse for sit brede (multi-) musikalske talent. De 13 nye personlige og melodiske popskæringer på Heart Core viser hvorfor. Udgangspunktet er den amerikanske singer/songwriter-tradition med klare referencer til jazz og soul. Hansens bredtfavnende stemme og det i øvrigt ﬁne vokal-arbejde er ren kakao for de vinterfrosne øregange. Der er også levnet plads til et par numre med en mere rå og rocket lyd – ikke mindst Look At The Good Things You’ve Got. Listen af

medvirkende musikere på Heart Core er lang og spændende, og de har alle kompetent bidraget til at lytteren er kommet endnu tættere på kernen i Helle Hansens hjerte. For mere info: www.hellehansen.dk LATINO Jorge Cordero er en af Aarhus´ fermeste musiker og sanger når vi taler latinmusik. Jorge, der oprindelig stammer fra Cuba, har med sit nyeste udspil LATINO, endnu engang formået at lave et album, der fremkalder anmeldernes ros og anerkendelse. Her bydes på livsglæde, smil og højt humør i en lang vekslen mellem moderne power salsa, latin-pop og latin hip-hop-rock – nye rytmer og nyt lydunivers, der har rødder i rumba, bolero, timba og cha cha cha.

Forførende og frisk, er der vist bare at sige om de skarpe blæserarrangementer, de iørefaldende guitarfraseringer og de dansable grooves. Gaffa skriver: Jorge Cordero og hans partner Yadam Gonzáles har nået et højt internationalt niveau. De viste det på albummet ”Salsa Global”, og her tager de endnu et skridt op ad rangstigen…. Fed skive. Sætter nye standarder for salsa i Danmark og omegn. På CD’en medvirker foruden Jorge Cordero (voc), Yadam Conzáles (b), Jose Luis Pardal (tb), Carlos Puig (tp), Julio Gonzáles (timbales, dr), Roberto Acosta (bongo, maracas), Mick Cordero (p), Kim Bækgaard (g), Fernando Menendez (back. voc) m.ﬂ.. Jazz in Japan Den århusianske bassist Peter Vuust har fået sin seneste udgivelse ”Homesick” udgivet på det japanske marked. CDen, der er en liveoptagelse fra Copenhagen Jazzhouse december 2000 med Alex

Riel (tr), Lars Jansson (p) og Ove Ingemarsson (sax) som medvirkende, er udsendt på det svenske pladeselskab IMOGENA, der har øjnet, at japanerne er interesserede i den særlige nordiske tone, der præger CD-en. Dermed følger orkestret i fodsporerne på et andet Århus-baseret jazzband, Mads Bærentzen Trio, der ligeledes har 3 CD-er i handlen på det japanske marked, der er verdens næststørste for salg af jazzplader. Gange med sange Musiker Henning Jensen og Dramalærer Klaus Rubin har lavet en CD med titlen ”At gange med sange”. Formålet med udgivelsen, er at lære børnene at tal-tabellerne på en sjov måde. Derfor er alle tabeller fra 0 – 10 blevet ledsaget med hver deres melodi. Sammen med CD’en udgives der også et hæfte med eksempler på regnestykker, foruden en CD med karoke-udgaver af de 11 sange. Der er mange muligheder i musikken, det handler blot om at se dem. Lilholts instrumentale Lars Lilholt har her i ventetiden inden den næste cd fra hans band udkommer engang til november, udsendt en instrumental udgivelse med elektriﬁceret spillemandsmusik. De 16 numre som CDèn indeholder, er indspillet i løbet af de sidste 26 år. CDèn starter med indspilninger med Lars Lilholt Band fra 2001, 2002 og 2003, mens de ældste indspilninger rækker helt tilbage til hans tid i Kræn Bysted. CDèn er udgivet på RecArt Music. Århus Stiftstidende skrev: Det er faktisk en ﬁn rejse, hvor man ikke kan andet end overraskes over, hvor melodiøs og komplet den danske spillemandsmusik kan blive, når den løftes ud af træskoen og ind i rytmisk sammenhæng. Molbomusik med et stænk polka Molbo-musik; indtil for nylig en

genre, der ikke fandtes på CD. Eller nogen andre steder for den sags skyld. Men det har docent ved Det Jyske Musikkonservatorium Arne Dich og skuespilleren Jesper Klein nu lavet om på med deres nye CD ”9 Molbohistorier sat i musik”. CD-en indeholder 9 historier, der bliver læst op af Jesper Klein, mens Arne Dich har komponeret musikken til numrene – den såkaldte molbomusik, der spilles i baggrunden. 17 mennesker med klassiske instrumenter medvirker. Ideen med CD-en er dobbelt. Først og fremmest skal den sikre, at molbo-historierne kommer ud over Østjyllands grænser. Men den skal også give børn og unge indsigt i den klassiske musik og give dem en grundlæggende nysgerrighed for genren. Derfor indledes CD-en også med en præsentation af blæseinstrumen-terne, hvor Jesper Klein agerer guide, og hvor lytterne får lejlighed til at høre de forskellige instrumenter spille hver for sig. ”Det er vigtigt, at vi sikrer den musikalske fødekæde. Vi skal sørge for, at de unge får mulighed for at stifte bekendtskab med alle de farver og former, der ligger i den klassiske musik. Ellers bliver det Åh-abe det hele”, slutter Arne Dich. Wunderhits Erotisk musik for det kønsmodne publikum er overskriften, når Klaus Wunderhits - alias Claus Pilgaard - præsenterer sin nyeste CD ”Hammond for lovers”. Meget musik henvender sig til fødderne, mens anden musik henvender sig til hjernen. Klaus Wonderhits musik henvender sig til det musikalske vacuum lige midt imellem, hvor den til gengæld gør ekstra glæde… og mangler vi ikke glæden i dag? CD’en er udgivet på Cope og Wunder Records med hjælp fra New Musik og Cafe Smagløs. På CD’en får Klaus Wunderhits hjælp af sin faste trommeslager Jesper Berg. www.wunderhits.dk

Emir Bosnjak Xantom får cd-debut Det østjyske orkester Xantom har for tiden stor succes med deres netop udsendte single ”Miss You”, der er blevet godt modtaget i både Danmark og Finland. Faktisk så godt, at bandet nu satser på at komme på MTV med hittet. Deres nye album, som bliver indspillet netop i denne tid bliver lidt i samme stil som singlen. Bandet karakteriserer deres musik som melodisk rock, og der er visse ligheder med engelske Coldplay. Bandet har desuden fået megen ros for deres liveoptræden, og de ser ud til at nyde hvert sekund af de musikalske udfoldelser.

Emir Bosnjak Emir Bosnjak afsluttede sin solist uddannelse på akkordeon ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus med to opsigtsvækkende debut koncerter på Nationalmuseet i København, og i Musikhuset i Århus. Det er ikke daglig kost at akkordeonspillere (harmonika) afslutter en solistuddannelse. Det er også sjældent at anmelderne begejstres af debutanter, men der var store roser hele vejen rundt til Emir Bosnjak. Han havde sammensat et bredt program fra bl.a. Per Nørgård over Rameau til Zolotarev og endelig til et af sine egne værker, hvor han bl.a. eksperimenterer med elektronisk bearbejdning af instrumentet. Emir Bosnjak udforsker også selve det spilletekniske til det yderste, bl.a. spiller han i et bestemt værk med krydsede arme. Det opfattede Politikens meget positive anmelder i øvrigt, som en knytnæve der var lavet som en politisk manifestation. Der kan siges meget om anmeldere, men de er sjældent kedelige. Der er dog ingen tvivl om at Emir Bosnjaks debut har vakt opsigt, hvilket nok bedst understreges af følgende citat fra Jyllands Posten: ”Bosnjak vil utvivlsomt få stor betydning for sit instruments udbredelse på ﬂere fronter”. Det kan i øvrigt nævnes at debut programmet er udsendt på cd på Classico Records (www.classicorecords. dk). Emir Bosnjak kan også opleves på Århus Teater, hvor han spiller til opsætningen af

BASUNEN 1-2004

Charles Dickens ”Store forventninger” som spiller på Store Scene i perioden 23/4-19/5. 14 navne klar til festival ”Det bedste og mest omfattende musikprogram i festivalens historie. Intet mindre kan gøre det, når vi skal fejre 25 år med musik og bøgetræer”. Sådan lyder meldingen fra ledelsen af Danmarks Smukkeste Festival, Skanderborg Festivalen her godt et halvt år før, dette års festival løber af stablen. Desuden fortælles det, at der er fuld gang i forhandlingerne med flere store udenlandske navne, og det bebudes, at der ret hurtigt kan ske en offentliggørelse af nogle af navnene. Indtil nu har festivalen sluppet navnene på 14 nordiske bands. De spænder lige fra toppen af den danske rockscene i form af D:A:D og TV2 til den lidt mere kuriøse ende med meget jyske og lokale The Powls. Desuden kommer Erann DD, Safri Duo, Roben & Knud, Big Fat Snake m.fl. Musikalsk festuge i Mejlgade Restaurant Sct. Oluf i Mejlgade tog i januar initiativ til ”Årets Første Festuge” med jazz, blues, folkemusik og rock. Sangerinden Birgitte Laugesen åbnede ugen, der endvidere talte navne som den irsk/engelske duo Fyrefly, sangeren og sangskriveren Michael Nadolny og det århusianske band Skråplanet, der sluttede ugen af sammen med den unge, århusianske sangerinde Michelle Birkballe, der sidste år udgav sit anmelderroste debutalbum. Mere musik og debat i Musikhuset Musikhuset indviede for få måneder siden sin nye foyer, der nu er dobbelt så stor som den gamle. Al den plads skal selvfølgelig bruges til noget, og Musikhuset har indgået et samarbejde med Århus Stiftstidende om det kommende års arrangementer i foyeren. ”Vi håber at skabe en ny platform med mange forskellige arrangementer og gerne mange flere end nu. Målet er at have et arrangement i foyeren hver dag året rundt”, siger Hans N. Hansen, der er direktør i

BASUNEN 1-2004

Musikhuset. Han har mange ideer til, hvad der kan ske i den nye foyer, nogle mildt sagt bedre end andre. ”Jeg hører så meget om vækstlaget i Århus, der altid snakker om, at de ikke har faciliteter at udfolde sig i. Nu er muligheden der. Så kom og vis, hvad I kan”, slutter han. Musikhuset stiller både teknik og plads til rådighed. Eneste betingelse er, at kunstnerne skal optræde gratis. Hvilken ”gestus” og mangel på respekt for en i forvejen trængt gruppe af kunstnere, der siden den nye regerings tiltræden blot har fået sværere og sværere ved at udøve deres håndværk under bare nogenlunde rimelige forhold. Fem lokale musiknavne konkurrerer om musikpris Fem forholdsvis nye musiknavne er ene om at repræsentere Århus i opløbet om at score en af Hans Krulls barmfagre Danish Music Awards-statuetter, når der d. 28. februar er prisuddeling i København. Carpark North og Julie kan glæde sig over 3 nomineringer. Carpark North i kategorierne årets danske gruppe, årets hit/the Voiceprisen og årets nye danske navn. I sidste kategori får de konkurrence fra blandt andre Julie, der også har et lod i opløbet om at blive årets danske sangerinde og årets danske popudgivelse for ”Home”. Også Tina Dickow kandiderer til at blive årets danske sangerinde, desuden er hun nomineret blandt årets danske sangskrivere. Endelig er L.O.C. og Yepha & Ufo indstillet til hver en enkelt pris, henholdsvis for årets danske rap/hiphop-udgivelse for L.O.C.’s ”Inkarneret” og bedste danske musikvideo for ”Bring det på”. Topscorere blandt kandidaterne er Kashmir og Tim Christensen, der optræder med hver syv nomineringer, mens Mew halser bagefter med seks nomineringer. NUMUS skifter spor Numus Festivalen i Århus, Danmarks store festival for ny kompositionsmusik, kastede sidste år håndklædet i ringen. Festivalens leder, komponist Karl Aage Rasmussen, orkede ikke længere at kæmpe op ad bakke. Men unge ildsjæle ville ikke lade Numus dø, og sidste

sommer genopstod festivalen under overskriften ”Phoenix”. Den arbejdstitel er nu droppet. I stedet kommer den nye festival til at hedder SPOR. Den skal ﬁnde sted i Århus første gang 4. – 7. maj 2005. SPOR vil hvert år binde sig til et nyt koncept skitseret af en kurator, der ﬁndes gennem åben konkurrence. ”Det vil skabe en festival med en personlig farve”, lyder det fra SPOR’s nye bestyrelse, der som formand har Århuskomponisten Thomas Agerfeldt Olesen. Kurator for festivalen i 2005 bliver Karl Aage Rasmussens 25-årige studerende Niels Rønsholdt. I ryggen har SPOR’s bestyrelse meget betryggende et repræsentantskab af folk fra bl.a. Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, Musikhuset og konservatoriet i Århus. Roskilde-boss styrker TRAIN Den tidligere leder af Roskilde Festivalen Leif Skov, er indtrådt som det femte medlem af spillestedet TRAIN’s bestyrelse. Den kunstneriske leder på TRAIN, Helle Rysholdt, fortæller, at Leif Skov fremover skal være med til at tegne nye linier for spillestedet. Senest var Leif Skov med til at trække engelske Suede til TRAIN, og selv om hans arbejde kommer til at ligge i det overordnede bestyrelsesarbejde, ved han godt, hvor hans fokus hovedsageligt vil rette sig. ”Jeg har besøgt næsten alle spillesteder i landet og har en stor erfaring med hensyn til hvordan, man praktisk driver et spillested, så det giver både den bedste musikog publikumsoplevelse”, siger han. ”Jeg vil gerne fremme det kulturelle, så det ikke altid bliver det kommercielle og sikre, der satses på”, siger det nye bestyrelsesmedlem. Da Leif Skov ikke er fra Århus, håber han at kunne se igennem traditionerne og tilføre nye ideer til TRAIN. Ny kulturaftale med bonus I forhandlingen om en ny regional kulturaftale for perioden 2004-2007 er det lykkedes Århus Kommune at få del i de statslige udviklingsmidler. Ud over en årlig rammebevilling på godt og vel 40 mio. kr. plus 19 mio. kr. til driften af Aarhus Symfoniorkester har kulturmi-

nister Brian Mikkelsen tildelt den århusianske dansescene GRAN – teater for dans en ekstraordinær bevilling på en halv mio. kr. årligt de næste ﬁre år. Samtidig har ministeren givet Århus Musikskole en bevilling på 150.000 kr. årligt til udvikling af nye talenter. Det er nu så op til de århusianske politikere at fordele rammebevillingen på de godt 40 mio. kr., der hovedsageligt går til musik, teater og museer, herunder også til Århus Festuge. Legater til 3 komponister Tre komponister har modtaget Dansk Komponistforenings Legat. Den 32-årige Edina Hadziselimovic, der kommer fra Bosnien: 40.000 kroner. Den 36-årige Klaus Ib Jørgensen, tidligere formand for Samfundet til Udgivelser af Ny Dansk Musik: 30.000 kroner. Den 50årige Wayne Siegel, mangeårig leder af elektronmusikstudiet DIEM i Århus: 20.000 kroner. AROSIA swinger Det århusianske jazzorkester AROSIA har næsten et halvt århundrede bag sig, hvilket blev fejret ved orkestrets 45 års jubilæumskoncert i november måned. Gennem årene har orkestret med en fantastisk spilleglæde og et smittende engagement formået at begejstre jazzpublikummet gang på gang. AROSIA blev dannet i 1958 under navnet Århus Fodvarmere men skiftede allerede i 60’erne til sit nuværende navn. I starten af karrieren gav det ﬂere koncerter i udlandet, hvor det blandt andet var på turne i Holland og Tyskland. Århus har dog gennem alle årene været orkestrets musikalske legeplads, hvor det har givet utallige koncerter på spillestederne Tagskægget, Harlem, Saratoga og Trinbrættet. Ved disse koncerter har AROSIA ofte haft internationale gæstesolister som Mezz Mezzrow, Wild Bill Davison og ”Champion” Jack Dupree med på scenen. Orkestret har også været fast indslag i Boblen under Århus Festuge, og det spiller hvert år ved Århus Jazzfestival. Poul Krebs Når Poul Krebs starter sin nye turne, bliver det både med en dj og en gæstesanger fra up-

comming miljøet. Dette initiativ og denne gestus kan vi kun rose Poul Krebs for. Det som byens regionale spillesteder ikke føler sig forpligtiget til, nemlig at bakke op om byens talentmasse, det vil Poul Krebs godt investere i. Til koncerten i Aarhus har Poul inviteret CD aktuelle Rikke Mach med på scenen, men også Thomas Fleron – der snart udgiver sin første soloplade – og Christian Juncker er inviteret med på Poul Krebs ”Nul Skepsis Tur”. Steppeulv-priser til Århusnavne I januar uddelte Foreningen af Danske Musikkritikere årets Steppeulv-priser ved et arrangement på Vega i København. Tiger Tunes kåredes til Årets Håb og Tina Dickow løb med

titlen som Årets Komponist, hvilket hun supplerede med en lille liveoptræ-den på aftenen. Med prisen som årets håb sikrede Tiger Tunes sig sceneplads på årets Roskilde Festival. Pioner Prisen gik til den musikpolitiske og Århusbaserede paraplyorganisation ROSA, for gennem en årrække at have ydet en særlig indsats for den rytmiske musik. Af andre lokale indslag kan det nævnes at Thomas Helmig i selskab med Aske Jacoby fortolkede CV Jørgensens Entertaineren og på den måde leverede sit personlige bidrag til tidens kulturog værdikamp. SPOT 10 SPOT festivalen der afvikles i arealerne omkring Musikhuset og Ridehuset har fået endnu ﬂere henvendelser fra bands og navne, der vil prøve at få mere end et ben på en af festivalens mange scener. 525 ansøgninger mod sidste års 400 ansøgninger, vidner om en stigende interesse.

Denne interesse giver sig også udslag blandt publikummet. Derfor har man i år sat 3.000 billetter til salg mod sidste års 2.000. Festivalen afvikles 4. – 5. juni 2004.

samarbejde om f.eks. musik, teater og museer. Tunø Festival 2004 Fra den 24. – 27. juni afvikles Tunø Festivalen for attende gang. Programmet er lavet og de 1.500 billetter er sat til salg. Programmet er som sædvanlig en ﬁn blanding af regionale og internationale navne. Steeleye Span, Poul Young, Eleanor Shanley, Howard Tate, Mitch Woods & His Danish Rockets ’88, De Syngende Lussinger, Bramsen & Svarrer, Jan Kaspersen & Kristina Holgersen, Skt. Pouls Band, The Blue Junction, Anette Bjergfeldt & Kim Nalley m.ﬂ. er nogle af de mange navne, der kommer og underholder det forventningsfulde publikum. www.tunofestival.dk

Konservatoriet flytter afdeling til Århus Efter indførelsen af den generelle model med tre-årige bachelor- og to-årige kandidatud-dannelser er Ensemble 2000 det blevet besluttet, at konservatorieafdelingen for har et tæt samarbejde med Rytmisk Musik og Bevægelse de unge danske og nordiske (RMB) skal flyttes fra Markeds- komponister. Ensemble 2000 gade i Silkeborg til Århus. har bl.a. deltaget på flere nyFra studiestart sommer 2004 musik festivaler, lavet adskillige skal de 50 elever og et antal portrætkoncerter, udenlandsundervisere fra Silkeborg altså turnéer, samarbejdet med teagennemføre deres uddantergrupper, og samarbejder nu nelse på den rytmiske afdemed DIEM (Dansk Institut for ling på Jens Baggesens Vej. Elektron Musik) om opførelser Forhåbentlig sker dette efter af elektroakustisk musik. en endnu ikke vedtaget, men meget ønsket og tiltrængt udKulturarbejdet i Østjylland videlse af de temmelig snævre styrkes fysiske rammer. Det Jyske En ny regional kulturaftale melMusikkonservatorium drømlem Århus Amt og de 26 østjyske mer alternativt om at bygge kommuner skal styr-ke samareller kunne leje sig ind i helt bejdet om bl.a. børnekultur, teanye faciliteter, som eventuelt ter, musik og kunst i det østjyske. også kunne huse den klassiske Aftalen skal ses på baggrund af afdeling på Fuglsangs Allé. kulturaftalen mellem KulturreMan håber sammenlægningen gion Østjylland under Århus Amt kan frigøre nogle midler som i og Kulturministeriet, som gælder sidste ende kan gøre det muligt fra årsskiftet og tre år frem. at få etableret et samlet miljø Med aftalen kan amtet i høfor hele skolen. jere grad disponere over de statslige kulturmidler, Penge til Ensemble 2000 hvilket gerne skulle lette Det århusianske ensemble for arbejdsgang og bureauny kompositionsmusik Ensemkrati. Målet er at gøre ble 2000 har modtaget Århus netværksarbej-det på Kommunes Kunstråds basistilkulturområdet stærkere skud fra kulturudviklingspuljen og forbedre udnyttelsen på 150.000 kr. om året de næaf områdets ressourcer. ste 3 år – 2004, 2005 og 2006. Der skal sættes fokus på Ensemble 2000 blev dannet i mål og resultater i den 1992 af en gruppe unge musiregionale kulturpolitik Månedens Mads kere og komponister tilknyttet samt arbejdes på at vi- Det er vigtigt, Det Jyske Musikkonservatodereudvikle de kulturelle at der er noen, rium. Ensemblet kan ses som institutioner, produkti- der tænker om natten. efterfølger af det legendariske onsmiljøer og aktiviteter. The Elsinore Players (lærere Udvalget for børn, kultur SÆT BASUNEN PÅ fra Det Jyske Musikkonserog uddannelse brygger DIN MAILING-LISTE vatorieum), og består af fløjte, ydermere på planer om Fax: 86 13 07 78 klarinet, violin, cello, guitar, en række særaftaler for klaver og slagtøj. Ensemblet amtets tre største byer e-mail: aarhus@dmf.dk har i sin eksistens uropført – Århus, Randers og Vi vil så gerne omtale jeres ny ca. 50 værker af danske og Silkeborg – som ønsker CD udenlandske komponister og tættere og yderligere eller koncertarrangement.

BASUNEN 1-2004

Kursus i sangteknik Af Axel Boel Får et par år siden arrangerede DMF Århus afdeling et kursus i sangteknik for selskabsmusikere med Katrine Sadolin. Det var baseret på hendes egen forskning og bogudgivelse ”Komplet sangteknik”, som er blevet meget populær verden over. Kurset var en stor succes – og nærmest overtegnet. Så efterfølgende kom der ﬂere opfordringer fra bl.a. medlemmer af Musikerklubben, om en gentagelse. DMF forsøgte i ﬂere omgange at booke Katrine, men forgæves. Som sangpædagog er hun efterhånden blevet så eftertragtet i både ind og udland, at hun nærmest er umulig at

Bebiane Bøje „tegner og fortæller“

I kursusforløbet var der en anatomisk gennemgang af de grundlæggende støttefunktioner m.v. samt en kollektiv afprøvning af de ﬁre sangfunktioner.

På deltagernes vegne - Vi kan varmt anbefale dig til andre i DMF, hvis nogen skulle få lyst til at lave et tilsvarende kursus.

Bebiane kontrollerer klangbunden hos Erik Sletting

få fat i. Katrine foreslog imidlertid at vi i stedet kontaktede en af hendes elever, Bebiane Bøje, der samtidig også underviser i rytmisk sang ved Århus Musikkonservatorium, og hun sagde ja tak til jobbet. Kurset blev afholdt her i januar. Og det var selvfølgelig med en vis spænding, at et mindre, men i virkeligheden meget passende, antal kursister mødte op. For os der deltog var det en meget positiv oplevelse. Bebiane Bøje var super professionel og hun havde bare styr på at formidle Katrine Sadolin tekniker.

BASUNEN 1-2004

Efterfølgende var alle enige om at, hvis det ikke var bedre end da ”Mesteren” selv var til stede, så var det i hvert fald mindst lige så godt. Flot gået Bebiane.

Bebiane og Henrik Lassen

Derefter blev hver enkelt deltager gennemgået ud fra deres medbragte sangmateriale. Dette blev gjort særdeles kompetent. Vi ﬁk en meget lærerig aften, hvor vi hver især blev mere bevidstgjorte omkring vore stemmer, og vi ﬁk mange positive ting, vi kunne tage med hjem, at arbejde videre på.

Axel Boel varmer op til My Way

BASUNEN 1-2004

Bent J hædret - igen Af Jørgen Nielsen Lørdag d. 31.januar stod Bent J. Jensen på scenen i spillestedet Train og modtog en bragende hyldest fra en fyldt sal. Var Bent gået forkert? Normalt færdes han i anderledes ydmyge omgivelser, på sin jazzbar, hvor naboerne klager over støjen, og økonomien er præget af bortfaldne tilskud og sendrægtig sagsbehandling fra myndighedernes side. Nej, den var god nok. Komiteen bag Århusprisen havde gemt sin hæderspris til sidst, efter at de øvrige kategorier havde fået deres under ledelse af komikeren Casper Christensen. Hæderen tilfaldt Bent J. Jensen for gennem mere end 30 år at have sat Århus på det internationale jazz-landkort og præsenteret århusianerne for en række af jazzens verdensstjerner. Og ikke at forglemme, for at have skabt et levende musikmiljø, hvor unge og mere erfarne musikere kan mødes og prøve kræfter ved de legendariske fredags- jamsessions. Hæder og skulderklap er der nok af, og Bent kan fremvise taknemmelige breve fra folk, som har haft store oplevelser i den lille jazzbar. If it works – don´t ﬁx it Men i skrivende stund, 48 dage inde i det ny kalenderår har kunststyrelsen endnu ikke løftet sløret for, hvorvidt der vil blive bevilliget støtte til de musikalske aktiviteter. Undskyld mig, men den var altså ikke gået i det private erhvervsliv! Kunstrådet blev nedsat på initiativ af kulturministeren, som ønskede at effektivisere sektoren og skaffe mere kultur for pengene. Forbundsformand Anders Laursen beretter i Musikeren nr. 2, 2004 om den konsulentrapport, som ministeriet bestilte, og som skulle retfærdiggøre de forandringer, man ønskede fra politisk hold. Konsulenterne gjorde deres arbejde grundigt og redeligt, og kunne bl.a. konkludere at ”Genreorganisationerne alt andet lige er i god position til at uddele midler i

BASUNEN 1-2004

miljøet, og at der er en række fordele forbundet med, at institutionerne frem for Kunstrådet varetager denne opgave” . Det kunne man jo bare have undersøgt, inden man smadrede hele porcelænsbutikken. Som Anders Laursen skriver: ”Der var ikke for meget fedtlag. Der var ikke for meget bureakrati. Der var ikke overlapning mellem organisationerne. Organisationerne var vellidte og slagkraftige.”

Bent J. Jensen, arkivfoto

Bent lægger ud for Brian Hvad der er galt nu, under den nye struktur, er svært at sige. Men det fungerer ikke optimalt. Foreløbig er det Bent J´s kassekredit, der må klare trykket. I et brev til Brian Mikkelsen, dateret 29. januar skriver han bl.a. ”Jeg må låne i banken for at kunne betale musikerne, så jeg føler mig som hoveribonden overfor herremanden, du skal bare holde din mund og ellers betale. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende, så jeg ved godt, hvad jeg skal betale til det offentlige, og det til tiden.” Hvilke planer har Bent J. Jensen så for barens fremtid? Fredags-jamsession´en vil et par uger frem være sponseret af foreningen ”Bent J´s venner”, Dansk Musiker Forbund, Århus har bevilliget ﬁre tariffer, og der forhandles med andre sponsorer. Hvorfor egentlig ikke spørge det rytmiske konservatorium? At deltage i en jamsession overfor et rigtigt øl-

drikkende publikum af jazzkendere er musikeruddannelse på højt plan, men findes ikke på skemaet oppe på konservatoriet. I anledning af 30-året for den portugisiske såkaldte nellike-revolution kommer sangerinden Paula Oliveira og synger i fire dage. ”Ja, hun synger altså ikke fire dage i træk, men hver aften i fire dage” griner Bent, som selv ofte rejser til Portugal og lader batterierne op. ”Når jeg altså ikke ligger på hospitalet”. Og musikken spiller videre Og så vil han ellers fortsætte med at præsentere jazz i alle afskygninger, lige fra den traditionelle, over swing og bob til den helt moderne. Med hovedvægt på den midterste periode. ”Der er publikum til det hele” fortæller Bent, som også vil bestræbe sig på, at hans trykte program kommer til at indeholde mere relevant læsestof, udover de fyldige præsentationer af de optrædende kunstnere. Lad os slutte med et citat fra ét af de breve, som Bent J. Jensen har modtaget, i dette tilfælde fra en dansker, bosat i Italien: ”Kære Bent J – vi håber du vil være i stand til at fortsætte – så Århus også i fremtiden vil kunne prale med at have et sted hvor der spilles jazz af en kvalitet, som kan måle sig med selv de mest berømte steder i verden.” Jazzbaren fylder 31 år den 1. marts. Basunen siger tillykke, både med fødselsdagen, og med hædersprisen! ÅRHUSPRISEN er en hyldest til de personer og initiativer, som har gjort det lidt sjovere at høre musik, gå i byen, på udstilling, shoppe og meget andet i Århus. For at gøre det hele lidt festligt fandt prisoverrækkelsen sted ved et aften-arrangement på Train i Århus lørdag d. 31. januar. Casper Christensen var konferencier.

Pianokompagniet I en ny artikelserie stiller DMF skarpt på nogle af regionens større og mindre musikrelaterede forretninger/virksomheder. Af Maz Mazanti I et baghus på Skt. Pauls Gade i Århus ligger Pianokompagniet. Værkstedet / forretningen syner ikke af meget udefra, men når man kommer indenfor i de nyistandsatte lokaler åbner der sig et lyst og imødekommende rum. Efter bedste ”samtale-køkken”-princip er værksted og udstillingslokaler ud i ét og man fornemmer straks en god sammenhæng når tonerne fra en kundes afprøvning af et instrument blander sig med lyde og puslen fra værkstedet. Går man på opdagelse i butikken støder man på både nye og gamle, renoverede ﬂygler, opretstående klaverer og pianetter. Der er lidt for enhver smag og pengepung.

Er man f.eks. interesseret i et arkitekttegnet dansk klaver fra midt i forrige århundrede har Pianokompagniet et par

af slagsen på lager, ligesom fabriksnye instrumenter står klar til at blive spillet til. En guidet rundtur afslører samtidig at mange af klavererne – og ikke mindst ﬁrmaerne bag – har hver deres ofte lange og spændende historie. Pianokompagniet blev grundlagt i 2000 af Kim Neergaard, Poul Wandahl og Steen Christensen. Tilsammen har de tre stiftere samlet stor erfaring både hvad angår pianostemning og reparation, og allerede i 2001 viste der sig at være basis for at ansætte Jens Krøldrup - endnu en erfaren pianostemmer. I august 2003 blev nyudlærte Rasmus Christoffersen ligeledes fast tilknyttet efter endt pianotekniker-uddannelse i Sverige, og med også en kontordame i staben tager det lille ﬁrma sin tørn når det handler om at vende arbejdsløshedskurven.

Kim Neergaard ved strengebænken

I en snak om ﬁrmaets målsætning og proﬁl lægger Kim Neergaard vægt

på den faglige stolthed: tingene skal laves ordentligt - kun tilfredse kunder ringer igen. Af samme grund forhandler Pianokompagniet f.eks. ikke billige kinesiske klaverer som nok kan konkurrere på pris, men som kommer til kort når det gælder den altafgørende kvalitet. Pianokompagniet ønsker til hver en tid at kunne stå inde for både reparationer og salg, og vælger således ikke den billige løsning når en opgave kræver tid og arbejde. Dette har været holdningen fra dag 1 og tilbage i den spæde og lidt nervepirrende opstart uden kundegrundlag var de tre nybagte selvstændige spændte på om folk ville finde om i baghuset, og om telefonen ville begynde at ringe. De havde hver især skudt mange penge i firmaet, da bl.a. et varelager og værksted skulle bygges op fra bunden. Rygtet har langsomt men sikkert spredt sig, og Pianokompagniet fremstår allerede nu som en sund og travl virksomhed – og er samtidig blandt de 5-6 største spillere på banen i Danmark. Kim Neergaard antyder at man på mange måder stadig er i en lære-proces som selvstændigt firma, men den fælles pulje af kompetencer rummer både stor stemmeerfaring og reparationserfaring. På salgs- og forhandlingsområdet har de tre ejere derimod været nødsaget til at opbygge kendskab nærmest fra bunden. Rent geografisk dækker Pianokompagniet principielt hele landet, men kunderne findes primært i det jyske.

BASUNEN 1-2004

Generelt har branchen en høj gennemsnitsalder og på den baggrund føler firmaet en forpligtelse til at uddanne nye folk, da behovet er stort og voksende. Man skal til udlandet for at finde en autoriseret uddannelse for pianostemmere/reparatører. Pianokompagniets nye mand Rasmus Christoffersen har således færdiggjort et 3-årigt skoleforløb i Sverige og var i den forbindelse i praktik hos Århus-firmaet. I Danmark er mesterlære den eneste mulighed for at blive autoriseret stemmer/instrumentmager. Mesterlæren afsluttes med en todelt prøve: en stemningsdel og en praktisk del som fungerer som to separate ud-

Poul Wandahl justerer hamre

et ”halvt” fagforbund, og i dag er vel ca. halvdelen af de små 200 aktive stemmere i landet medlem. Som et ekstra tiltag – og for at vise ansigt udadtil – arrangerer Pianokompagniet jævnligt koncerter i egne lokaler. Koncerterne bevæger sig indenfor alle piano-relaterede genrer og indtil videre har arrangementerne været succesfulde med fulde huse. Desuden har man stået for en ud-af-huset koncertuge i Testrup Højskoles koncertsal, da man havde muligheden for at råde over et håndbygget Steingräber & Söhne koncertﬂygel der for tiden turnerer rundt i verden. Koncerterne med bl.a. Anne Øland, Katrine Gislinge og Christina Bjørkøe fandt sted midt i januar måned. Men først og fremmest er Pianokompagniet naturligvis en virksomhed med en velfungerende butik og et kompetent værksted, som er et besøg værd hvis man skal investere i et nyt eller brugt klaver - eller måske have shinet det gamle hakkebræt op.

dannelsesafslutninger. Man kan altså eventuelt nøjes med at tage f.eks. stemnings-delen. For optagelse i interesseorganisationen Dansk Pianostemmer Og Instrumentmagerforening skal man have været i marken i minimum et år. Foreningen startede som

For mere information: www.pianokompagniet.dk BASUNEN 1-2004

Martin Budde Farﬁsaorgel Af Molo Poulsen Et interview med Martin Budde fra The Defectors. Jeg har egentligt altid interesseret mig for musik, jeg kan i hvert fald ikke huske, at jeg ikke har gjort det. Det startede med min mors samling af Beatles plader, som jeg studerede og hørte rigtigt meget. Det er selvfølgelig i teenageårene, at det tog fart, men interessen har altid været der. Jeg har hovedsageligt spillet med Godless Wicked Creeps og The Defectors. The Defectors hed egentlig først The Fuzz Arts. Det var sådan en sidste øjebliksløsning, vi skulle ﬁnde på et navn til et nummer, som kunne komme på AGFpladen. Grunden til at vi kom til at hedde The Defectors, det er ikke fordi der er noget der er defekt som sådan, det er mere en dansk misforståelse af navnet, fordi det betyder afhopperne. På det tidspunkt synes vi, at det var meget sjovt, da vi alle sammen kom fra andre bands. Fra Psychobilly til Garage-punk Det hele startede med at Nikolaj Grummesgaard og jeg snakkede om det her musik som jeg har kunnet lide i rigtigt mange år – garage punk med inspiration fra tresserne. Ved siden af Psychobilly har jeg altid været interesseret i den her stil. De to ting hang

nærmest sammen for mig, og jeg har altid kunnet lide det lige godt. At jeg dengang spillede Psychobilly og ikke garage, er egentligt et tilfælde. Det var mere baseret på hvem man fandt at spille sammen med, og hvad man havde af fælles interesser, og det blev så Psychobilly med Godless Wicked Creeps. Garagen var mere den uprøvede del af det, jeg godt kunne lide. Det snakkede jeg meget med Nikolaj om, og i forbindelse med en AGF plade, blev vi bedt om at gøre noget ved det. Vi gik så i gang og skrev det her nummer, som vi indspillede sammen med Torben Skovgaard vores bassist. Jonas som var vores tekniker på det nummer, blev senere vores trommeslager. Man kan sige at AGF-pladen var startskuddet til, at vi overhovedet kom i gang med at spille garage-punk. I dag består The Defectors af: Jonas Jørgensen på trommer, Morten Harder på sang, Mik Stegger på Guitar, Torben Skovgaard på Bas og mig selv Martin Budde på Orgel. Bad Afro – nyt pladseselskab

Vores 3. album udkommer d. 29. marts på selskabet Bad Afro. Det blev til i påsken 2003, hvor vi lukkede os inde i en uge i vores eget studie, hvor vi stort set lavede al musikken. Fordi vi har turneret meget op til, er der gået næsten 2 ½ år siden sidste album. Vi har valgt lidt nye veje med den nye plade. Stilmæssigt har vi hele tiden haft den her ramme som hed 60’er inspireret garage-punk, ført ind i det 21 århundrede. Måske med lidt mere knald på. På de tidligere plader, har flere anmeldere fokuseret på at orglet er meget dominerende. Man vil helt klart kunne høre på den nye plade, at der er blevet arbejdet rigtigt meget med det, så orglet ikke er så fremtrædende længere. Nu har vi efterhånden fundet vores egen stil, og vi kan begynde at udforske nogle flere musikalske områder, og det har faktisk medført, at det er en noget mere eksperimenterende plade. Farvel til Kick Music Vores tidligere plader er udkommet på pladeselskabet Kick Music, som er et fint nok selskab. Men det var som om, at selskabet ikke rigtigt passede til os. Deres forcer ligger hos de mere etablerede kunstnere. Vi opererer rent faktisk ikke ret meget i Danmark, og vi er ikke pressekæledægger eller noget i den retning. Vi er stort set et ubeskrevet blad i Danmark, men derimod

BASUNEN 1-2004

The Defectors, foto fra venstre: Morten Harder (vocal), Torben Skovgaard (bas), Martin Budde (orgel), Mik Stegger (guitar), Jonas Jørgensen (trommer)

har vi meget aktivitet i udlandet. Alt det der foregår i udlandet, er egentligt noget vi selv sidder og nørkler med, eller vi har agenter til at ordne rundt omkring. Kemien med pladeselskabet, og alle de ting der foregår i udlandet, var ikke optimal. Det var som om at deres apparat ikke var indstillet på den måde vi fungerer på. Efter vi har skiftet pladeselskab, så har Kick Music dog formået at gøre nogle ting, som vi er meget glade for. Vi har stadigvæk et rigtigt godt samarbejde med dem, men de har jo også udgivet de to første af vores plader, og de dør jo ikke bare. De skal også promoveres, og vi skal derfor spille nogle store promotionsjobs i Lyon og i Paris her i februarmåned, foruden nogle radioshows etc. etc.. Vi er valgt til månedens band i pladeforretningskæden Starters i Frankrig (75 butikker i alt) med vores anden plade. Pladen lå også på en 39. plads på Rock-Alert – en hitliste for hele Frankrig. Det er Kick Music, som har arrangeret det for os. Det er som om, at deres initiativer er kommet efter at vi forlod selskabet. Det var en fredelig skilsmisse. Vi ville gerne prøve nye veje, og det ønskede de os held og lykke med. Vi ville gerne arbejde videre med det, vi har lavet sammen. Så ﬁk vi et tilbud fra Bad Afro, de havde hørt, at vi ikke havde et pladeselskab længere. Det var dem, der tog kontakt til os. Men vi kendte godt Bad Afro i forvejen, og manden bag selskabet er en rigtigt god bekendt. Det var lige som om handsken passede på hånden. MTV rotation Vi har også arbejdet på en video, som meget gerne skulle være færdig til udgangen af Februar. Det er Martin Refvik, der også har lavet vores to første videoer, som laver den. Han er en Nordisk-ﬁlm mand, som er meget dygtig, og har en masse sjove ideer. Men han er også kunstner, så vi ved aldrig helt hvad der kommer ud af det. Det ved vi først til Februar. Den første Video blev sendt til MTV

BASUNEN 1-2004

af Kick Music. To dage efter ﬁk vi en e-mail, at de ville sende nummeret – ”Alright Girl” i rotation. Det var vi ret overraskede over, for det er ikke det man normalt hører. Den kørte en del på MTV Nordic, men vi var også heldige, for den blev også sendt på MTV Europe. Det kan vi klart mærke, når vi er ude at spille. Vi kan mærke, at publikum reagerer ekstra meget, når vi spiller det nummer. Det kender folk, og de synger med. USA tourne I 2003 var vi på en længere tur i USA, som jeg selv organiserede. Der er et kæmpe arbejde at sætte sådan en tur op. Det tog mig et helt års arbejde, at sætte turneen på plads. Turen gik til Texas, Californien og New York. Det var set i bakspejlet meget tåbeligt gjort, fordi byerne ligger så langt fra hinanden, at det er ligesom at koordinere 3 ture lige i røven på hinanden. Det gav faktisk 10.000 i underskud, selvom både Statens Kunstfond, KODA, Århus Kommune og DMF støttede turen. Men det var dog hele sliddet værd. Resultatet er blevet, at vi f.eks. er blevet inviteret til South by South West festivalen, og i New York ﬁk vi nogle rigtigt gode kontakter Der har været mange journalister og andre netværk, som er kommet til at virke i kraft af den tur.

hype der er omkring Garage-rocken i øjeblikket. Alt ståhejen omkring Hives, som er fede, og hvad der nu er af bands, det er ikke en bølge, vi er hoppet på. Det er noget, der tilfældigvis er kommet, samtidigt med at vi har eksisteret. Nye numre til ny CD Vi har faktisk allerede gang i en 3-4 numre til en ny CD. Vi regner med at kunne skrive de sidste 6-7 numre i påsken. Planen er at få skrevet musikken hurtigst muligt, for det tager rundt regnet et halvt år at lave pladen, med alt det der høre sig til, fra numrene er færdige til pladen er udgivet. Mindre tid kan det ikke gøres på. Så hvis vi skal kunne udgive plader med en frekvens der hedder ca. hvert halvanden år, så skal vi til at i gang. Det er også derfor, at vi lige nu ikke har særligt meget Live-aktivitet, men det kommer der så i kølvandet på den nye plade. Det er planen at turnere en masse i efteråret i Europa og måske USA igen. Tak til DMF Til slut vil jeg gerne sige tak til DMF, som har støttet os gennem dele af processen, og altid har været en god støtte i baghånden. Tak til vores fans, og så håber vi at folk vil komme ud og høre os, sprede budskabet og købe den nye plade for at støtte os.

Indland - Udland Markedet for Garagerock er i udlandet. Man kan lige så godt se i øjnene, at Danmark er for lille. Hvis man skal spille en turne i Danmark med en så forholdsvis snæver musikgenre, er der kun 3 byer at spille i. Århus, København og Ålborg. Det kan være der kommer ﬂere byer til, med alt det

Feriehus i Spanien Århusafdelingens tilbud til medlemmerne om brug af Citronhuset i Andalusien i Sydspanien har været en stor succes. Der har været stor interesse for at få par uger i syden, men der er stadig enkelte ledige perioder, især i efteråret. Så du kan stadig søge om at komme i betragtning til de resterende perioder. Du kan evt. kontakte Mads Mazanti på kontoret og høre nærmere om ledige uger. Pris pr. uge Kr. 800,- højsæson Kr. 300,- lavsæson Vi håber, at rigtig mange vil være interesserede, og fordelingen af ugerne vil derfor foregå ved lodtrækning. Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger, og det er muligt at angive både en 1. prioritet og en 2. prioritet, hvis du vil forøge chancerne for at komme i betragtning. DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden fra uge 12 i 2004 til uge 11 i 2005. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn. Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du udfylde blanketten og sende den til DMF Århus afdeling.

1. maj 2004, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede. Herefter kan du ved henvendelse til kontoret, få oplyst hvornår vores feriehungrende medlemmer har booket sig ind, og samtidig kan du få oplyst om der stadig er enkelte ledige perioder, du kan booke dig ind på i resten af året. Se mere på www.citronhuset.dk Aftale med biludlejningsﬁrmaet Helle Hollis Som et ekstra plus er der indgået en aftale med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsﬁrmaer Helle Hollis, som giver DMF’s medlemmer 15% rabat på billeje. Eneste betingelse er at reservationen sker via DMF, som så formidler kontakten til Helle Hollis i Malaga.

Frist for indsendelse af blanketten er den

Klip eller kopier blanketten og send:

Frist for indsendelse af blanketten er den 1. maj 2004, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede.

Navn:______________________________________________________________________ Adresse:___________________________________________________________________ Postnr.:____________ By: ____________________________________________________ E-mail: ____________________________________________ Medlemsnr: ____________ Jeg vil gerne bestille Citronhuset i følgende uge/uger (max 2 uger) 1. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______ 2. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______ Du kan ﬁnde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling - Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C

BASUNEN 1-2004

Mødested for sangskrivere Af Mads Mazanti Sangskrivernes Nørdeklub er navnet på et åbent forum for folk med ﬂair for den gode sang. Den sidste onsdag i hver måned er fast mødedag for sangskriver-klubben som efterhånden har 6-7 år på bagen. Mødestedet er DMF’s lokaler i Grønnegade kl. 19.30 og der er åbne døre for alle der ønsker respons, gode idéer, kommentarer og ris/ros på deres materiale. Idéen er opstået i kølvandet på diverse sangskriver-workshops, og ”grundlæggerne” Jørgen A. Leth og Michael Hamilton ønskede at etablere en fast base, hvor komponister og tekstforfattere kan mødes og udveksle erfaringer såvel musikalsk som branchemæssigt. Møderne læner sig til dels op ad lyrikaften-princippet, og sangskriveren i bredeste forstand har her mulighed for at etablere et seriøst, lokalt netværk. Der er i princippet åbent for alle genrer – man skal blot være indstillet på at modtage konstruktiv kritik på sin musik, når den præsenteres omkring det runde bord.

lyde en stor opfordring til at dukke op i Sangskrivernes Nørdeklub, hvor der er mindst en gang om måneden er mulighed for at møde ligesindede musikalske sparringspartnere. For mere info og eventuel tilmelding kan Jørgen A. Leth træffes på telefon: 86 12 84 24

Jørgen Leth, Ole Holmgård, Anders Nepper

Jørgen Leth, Rolf, Ole Holmgård, Anders Nepper, Jesper

Anders Nepper og Michael Hamilton

Sangskrivernes Nørdeklub er således en god mulighed for at få luftet numre fra skrivebordsskuffen, få tips og råd til at færdiggøre en halvfærdig sang eller måske præsentere sin nye demo. Der er helt åbne rammer og alle er velkommen uanset hvilket niveau man synes man beﬁnder sig på, eller hvilke ambitioner man end måtte have med sine værker. Antallet af deltagere svinger fra et par stykker til et par håndfulde, og der er til hver en tid plads til ﬂere. Der skal derfor

Rolf Heitmann og Jesper Kay

BASUNEN 1-2004

Tysk musik, trommeslagere og idealer Af Poul Ramsing Drømmen om musikken En hjertelig tak for venlig tilkendegivelser fra gode kollegaer, der har fundet det morsomt at læse mine erindringer lidt frem og tilbage i tiden. Men historierne fra 50 års virke som professionel musiker vælter jo frem. Hvorfor bliver man musiker? Mange har vel en drøm om at skabe lødig musik eller måske ligefrem at påvirke publikum. Unge idealister – sådan skal det være. Vi havde en fortid som unge ”swingere” med dansevenlige jazz musik og show. En vis Svend Asmussen og Benny Goodman var vores helte. Det første professionelle job Min første professionelle kontrakt indgået gennem en agent i København lød på 30 dages musik på restaurant ”Astoria” i Åbenrå i året 1957. Hvad vi ikke vidste var at begrebet ”tysk musik” var eneherskende på ”Astoria”! Denne første kontrakt var en lille fiasko. Vi kom dog igennem takket være en flink restauratør og venlig tilrettevisning af stedets faste violinist Fritz Kamp. Fritz som vi blev ”koblet sammen med” spillede glimrende salon musik og tyske tangoer, og da min fine pianist Jørn E. Jensen ”hang godt på” fik vi alligevel vores hyre og kontrakten blev gennemført om end med et skeptisk publikum. Da den sidste dag oprandt var værten trods alt i godt humør – måske fordi vi skulle rejse. ”Har I ikke tid at blive en dag ekstra, så I kan nå at høre det nye tyske orkester – de er meget populære og trækker fulde huse hver aften” spurgte han. ”Hvordan gør de det?” spurgte jeg. ”Jo, de går rundt ved bordene og drikker gæsternes øl – og så kan du samtidig høre hvordan en rigtig tyrolersax skal spilles!”. Vi flygtede hjem til Århus – alligevel lidt klogere. Den forsvundne idealist Som professionel musiker begynder man at flytte lidt på idealerne: jobbene tiltrækker og publikum bestemmer. I 50’erne var der faktisk ret gode

penge i musik i forhold til andre fag. Men kravet var så også at man kunne spille vals, tango, latin, pop og jazz for slet ikke at nævne tysk ølstue musik! Så den unge idealistiske musiker forsvandt langsomt, men sikkert og virkelighedens krav overdøvede de søde drømme. At drømmen dog lever og er nødvendig for at kunne klare

– sådan er det bare! Man overlevede rædslerne fordi publikum kunne li’ melodierne, pigerne var smukke, dansegulvet var fyldt og stemningen høj i lokalet. Når så gæsterne gav en omgang øl og restauratøren så glad ud fordi hans omsætning steg, så kunne man faktisk godt lide at spille de melodier. I vores hjerter var vi altid jazzede,

Foto fra venstre: Max Pedersen, Lene Sander, Poul Ramsing, Jørn E. Pedersen, Bent Schmidt.

aften efter aften har jeg konstateret hos mange kollegaer. Alle kender ”den venlige mand” der seriøst udspørger de halvt udasede og svedende musikere efter 7 timers spil: ”Hvad laver I så ellers om dagen?”. Eller den forundrede midaldrende dame der for nogle år siden kom op til tribunen og spurgte om vi kunne spille ”Rigtige venner”. Helt ærligt havde vi på dette tidspunkt aldrig hørt om denne vigtige melodi, og jeg måtte derfor undskylde, hvorefter damen snurrede rundt og hvæsede ”Og du kalder dig musiker – vor herre bevares!”. Så har man igen drømmen at ty til. Hvis den forsvinder tror jeg også gnisten forsvinder og det kan publikum trods alt også fornemme. Ofte er det sådan at man prostituerer sig og får succes

men vi var gudskelov også gøglere og ku’ lide at sætte folk op. Du kan ikke narre dit publikum eller opdrage dem – det ﬁk vi da lært. Den boksende trommeslager Jeg mindes min pianist på restaurant ”Rico” i Århus, der forsøgte at forklare gæsterne at ”All the things you are” var bedre end ”Lørdag hele ugen”. Det forstår den glade gæst ikke, når han nu vil have ”Lørdag hele ugen”. Ind imellem må der trods alt vurderes for ikke at ende nede i grøften. Helt galt gik det på ”Kit-Kat” i Horsens hvor vi tilbragte næsten 3 år. Undervejs i dette forløb havde direktøren på egen hånd engageret en trommeslager ved navn Kurt (blandt andet fordi Kurts kone var servitrice – der var mangel på servitricer denne sommer). Jeg mener

BASUNEN 1-2004

de kom fra Nyhavn og var begge to ret glade for øl og snaps. De sloges i hvert fald konstant hver nat efter lukketid. Kurt var en del ældre end os og det var ret pinligt når han aften efter aften havde været beruset og dummet sig og derefter stillede sig op som skoledreng og bad mig om at afstraffe ham med øretæver (!) hvad jeg naturligvis ikke gjorde. Han bad om undskyld hver aften hvilket var berettiget. Han havde dog en god sangstemme og fremførte sange fra Nyhavn som vi faktisk aldrig havde hørt om. Han havde også evnen til kun at kunne spille 1½ nummer på trompet inden han blev blå i hovedet – selvfølgelig med spotlight på. Hans glansnummer ”Bombardine”, hvor han tog dameparyk og kjole på og monterede båthorn som bryster, var forfærdeligt. Var der ”uro” på dansegulvet tilbød han også jævnligt at gå ned og ”dæmpe gemytterne”, hvilket han dog aldrig ﬁk lov til. Han ville ellers gerne – han havde jo været jysk mester i boksning! Som junior med alle de talenter blev han en overgang ret populær – vi andre krummede konstant tæer. Efter 3 måneders forløb med husspektakler og forsøg på indbrud efter lukketid (!) sluttede hans medvirken på ”Kit-Kat” og vi ﬁk en ny trommeslager.

ligevel med i 4 år. Eller trommeslageren fra Ålborg som jeg havde fundet i musikernes jobbørs, ”Politiken”, under ”Teater og Musik”. Han nævnte en lang række berømte bands han havde spillet med og jeg var noget nervøs for, om vi nu var gode nok til ham. Vi aftalte derfor at han skulle komme og spille med en aften så vi kunne se hinanden an. Jeg undrede mig over at hans trommesæt så meget nyt ud, men det ﬁk sin forklaring efter at vi havde spillet et par timer. Manden kunne absolut intet på trommer, og da der var gæster i restauranten endte det med at jeg måtte fyre ham kl. 23.00! Manden protesterede ikke engang – han vidste nok godt selv han var gået forkert.

Alle kender ”den venlige mand” der seriøst udspørger de halvt udasede og svedende musikere efter 7 timers spil: ”Hvad laver I så ellers om dagen?”.

Fyret til midnat Man mødte mange spøjse typer den gang – ikke mindst blandt trommeslagere. Hvorfor ved jeg ikke – måske det skyldes det specielle temperament der skal til for at slå på tromme? Selv en af mine bedste janitscharer, Freddy Caspersen (den fødte perfektionist) kunne gå amok når jeg efter et veludført nummer vendte mig om og sagde ”Freddy, ﬂot arbejde - synd at vi mangler 16 mand!”. Han var nu al-

BASUNEN 1-2004

Musikeren, der så hvide høns og min dejlige trommeslager på ”Maritza”, der fyrede direktøren, fortæller jeg om i næste nummer, men mindre jeg inden da har modtaget en brevbombe fra alle byens trommeslagere!

Foto fra venstre: Peter Ravnsbo, Max Pedersen, Bjarne Brodtkorb, Erik Holberg, Poul Ramsing

Calypso afdeling Fra venstre: Max Pedersen, N-P. Ditlevsen, Lillian Høeck, Bjarne Brodtkorb, Poul Ramsing, Poul E. Sørensen

FAKTABOKSEN Poul Ramsing f. 1930 Medlem af DMF siden 1957 Instrumenter: sax, klarinet og sang Tidligere artikler i serien: Basunen nr. 3, 2002 Vi spillede 361 aftener om året! Basunen nr. 4, 2002 Vi spillede 361dage.....anden del. Basunen nr. 1, 2003 Natrestauranternes indtog Basunen nr. 2, 2003 Da rocken kom til Jylland Basunen nr. 3, 2003 Du skulle skrive dine erindringer Basunen nr. 4, 2003 Maritza, lastens hule

Til bondebryllup i en kurdisk landsby Af Jacob Hogrebe Gennem de senere år har Tyrkiet bejlet kraftigt til at blive optaget som medlem af EU. I 2005 skal EU vurdere om optagelsesforhandlinger kan komme på tale. En af hindringerne har været den tyrkiske stats behandling af landets kurdiske mindretal. I Tyrkiets østlige del lever der mere end 15 millioner kurdere med deres eget sprog og kultur.

lan. For 3 år siden gennemførte den tyrkiske regering under pres fra EU reformer på det menneskeretslige område. Således blev det lovligt at starte private kurdiske skoler og udgive aviser, samt sende kurdiske radio- og TV

Kurdisk musik forbudt I 1923 forbød den tyrkiske præsident Ataturk kurdisk sprog, sang og musik. Kurderne besvarede undertrykkelsen med flere blodige oprør. Det sidste fandt sted i Jakob Hogrebe på harmonika med lokale kurdiske spillemænd 1938 i Dersim regionen, hvor de kurdiske stammer havde programmer. tradition for at være enerådende. Oprøret blev brutalt nedkæmpet efterfulgt af Derfor var min spænding stor, da jeg massakre og tvangsforﬂyttelser. Samti- steg af toget i byen Elazig, hvor jeg i dig blev alle kurdiske stednavne ændret sin tid blev anholdt. På banegården til tyrkiske. F.eks. blev det kurdiske så jeg de tyrkiske soldater med deres navn Dersim (sølvporten) ændret til det geværer. Jeg gik op til byens posthus, tyrkiske, Tunceli (jernnæven). Kurdiske hvor jeg skulle møde nogle kurdiske sangere kunne nu kun synge på tyrkisk kvinder, jeg skulle rejse sammen og de mange danse fra området skulle med. Ved siden af posthuset ﬁk jeg benævnes som tyrkisk kultur. På den øje på den politistation, hvor jeg sad måde troede man, at kurderne kunne fængslet. Det krævede overvindelse at glemme deres baggrund og assimileres passere tremmevinduet til arresten. I til tyrkere. gaderne patruljerede politi og militær. Lempelser efter pres udefra Dog har den kurdiske kultur vist sig stærk og i Dersims bjerge overlevede den. I 1980’erne og 90erne genoptog kurderne den væbnede kamp for frihed. Her var sang og musik kraftigt medvirkende til at skabe sammenholdet. Den stoppede ved tilfangetagelsen af kurdernes leder, Abdullah Oca-

I en lånt bil satte vi nu kursen mod Dersims bjerge. Vi måtte sejle over en stor kunstig sø, som er opstået efter at tyrkerne har opdæmmet Eufratfloden. Her var betagende smukt og ikke skyggen af andre turister. Da færgen lagde til kaj fik jeg øje på det tyrkiske flag rundt om i bjergene. Det var lavet i kæmpe hvide stenrelieffer. Under det stor der: „Jeg er stolt af at

være tyrker.“ I bjergene så vi også øde landsbyer, hvor beboerne var ﬂygtet. I stedet var der bygget kaserner til de tyrkiske soldater og beboelsesblokke til deres familier. Vi ankom til byen Dersim i eftermiddagsheden og blev indkvarteret privat ved siden af en kaserne midt i byen. Om aftenen kunne vi høre lyden af hæse klarinetter og kurdiske davultrommer. Rundt om i byen var der gang i de kurdiske bryllupper. Vi blev hurtigt inviteret med og kastet ud i kædedansen. Energisk kørte spillemændene på i timevis. Senere blev der sunget klagefulde bjergsange på kurdisk, medens vi blev budt på sodavand og kage. Musikken spiller igen Næste dag ville vi ud og besøge den landsby mine venner stammer fra. Vi måtte opgive det, da den var lukket af militæret. Over byen kredsede helikopterne. Om få dage skulle der afholdes en stor kurdisk musikfestival for andet år i træk. Myndighederne var nervøse og diskuterede om den skulle forbydes. Den blev gennemført efter at grupper med politiske tekster var taget af plakaten. På markedet lå kurdiske kassettebånd og CD’er synligt fremme. Noget der ville have været utænkeligt for få år siden. Ligeså hørte vi kurdisk sang og musik i thehaven med smuk udsigt til Munzurﬂoden, som skærer sig gennem bjergene.

BASUNEN 1-2004

Vi har tidligere bragt et interview med spillemanden Jacob Hogrebe (Basunen nr. 4 , 2002). Her beskrev Jacob bl.a. hvordan han under en rejse i det kurdiske område i Tyrkiet i 1984, blev fængslet i 38 dage. Hans forbrydelse bestod dengang i, at han var i besiddelse af et kasettebånd med kurdiske sange. Sangene var forbrydelsen. Sidste sommer tog han igen på rejse for at opleve den kurdiske musikkultur og tage temperaturen på udviklingen for kurderne.

Til landsbybryllup Pludselig ﬁk vi et tip om et stort landsbybryllup, og vi ville nu forsøge at nå derop. Den direkte vej var spærret af militæret, så vi måtte køre en omvej på 90 kilometer. Da vi ankom blev vi indkvarteret hos landsbyens Aga (høvding). Jeg sad på gulvet og drak the sammen med mændene, da vi hørte davultrom-men give genlyd i bjergene. Landsbyens indbyggere var netop kommet tilbage efter at have hentet bruden i en anden landsby med fuld musik. På festpladsen varmede gæsterne op til aftenens fest med livlig kædedans. Jeg havde min lille rejseharmonika med, og snart var jeg i gang med at spille med musikerne. Om aftenen kom der rigtigt gang i den. To hold musikere spillede på skift klarinet og davul. Sveden drev af den enorme kæde af vildt dansende mennesker. Tørsten blev slukket i det kolde kildevand, som hele tiden risler ned fra bjergene. Klokken 22.00 blev festen stoppet af de tyrkiske soldater. Der skal ikke være nogen tvivl om, hvem der bestemmer i Kurdistan. Næste morgen blev vi vækket af musikerne som gik parade for at samle folk på festpladsen. Der blev serveret mad til 200 mennesker. Når klarinetspilleren blæste en i hovedet, skulle man ryste op med en pengeseddel. Senere dansede den gamle mænd

stolt en mandedans efterfulgt af de unge kvinder, der dansede med levende lys i hænderne. Fra gammel tid har kurderne troet på naturreligionen Sarathrustra, hvor ilden har fundamental betydning. Vi blev også budt ind til brudeparret, hvor vi ﬁk smurt henna i håndﬂaderne. Den røde farve skulle bringe os lykke.

Musikundervisere Løn og satser

Den tredje morgen startede med musik og dans. Pludselig skulle vi med en minibus med musikerne spillende på forsædet. Vi skulle rundt i nabolandsbyerne og vise brudeparret frem. Da vi kom hjem igen blev der smidt æbler i hovedet på dem fra landsbyens ﬂade tage. Denne ceremoni skulle symbolisere frugtbarhed.

Musikskoler med FMM-overenskomst (kommunale eller selvejende, kommunale satser)

Brylluppet varede 3 dage Efter at have været til bryllup i 3 dage var jeg fyldt med god musik og varme menneske indtryk. På overﬂaden var der sket forbedringer for kurderne. Dog turde ingen snakke frit om politik af frygt for politispioner. Al tale om frihed foregik afsides i bjergene. Ligeså har lokale myndigheder hindret oprettelsen af kurdiske skoler og en kurdisk presse. Dog kan jeg kun opfordre ﬂere danskere til at tage til Dersim og opleve bryllupperne i høsttiden. Ligeså har kurderne brug for vores opmærksomhed.

Månedslønnede: Grundløn trin 24 (fuld tid = 25 timer a 45 min i 40 uger + forberedelse/møder ) Garantiløn efter 6 års fast ansættelse trin 29 Garantiløn efter 10 års ansættelse trin 34 Pension 5 + 10 % efter et års fast beskæftigelse efter overenskomsten Ferie med løn + 1.5 % ferietillæg

Timelønnede: Grundløn trin 24 (1000-del af årslønnen pr. time a 45 min. ) + feriegodtgørelse 12 1/2 % (evt. tidligere optjent pensionsret som fastansat) 5 + 10 %

Reduktioner: MGK undervisning 1 løntime aflønnes som 1,4 Småbørnsundervisning 1 løntime aflønnes som 1,2 Samspilsundervisning kan lokalt aflønnes med 1 løntime som = 1,2 og 1,4 Ny Løn: Lønforhandling derudover kontakt Tillidsrepræsentanten el. DMF Ulempetillæg: Aktuelle satser kan oplyses af DMF Andre overenskomster: Kontakt DMF Vejledende satser for Privatpraktiserende Musikpædagoger 2004 Enkelttimer: 275, 00 pr. time á 50 min. Sæsonaftaler: 225, 00 pr. time á 50 min.

Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

BASUNEN 1-2004

All Hell Breaks Loose Af Molo Poulsen Et interview med Ronni Nielsen Vi beﬁnder os på Vesterbro beboerhus en helt almindelig onsdag aften. Om en time er der bestyrelsesmøde i foreningen, og lokalerne er hyggelige pyntet med ternede duge på bordene og stearinlys, der luner på sådan en vinteraften. Baren er åben, og alle er velkomne på beboerhuset. Basunen har sat formanden for foreningen ”All Hell Breaks Loose” i stævne og bedt ham om et interview. Hvornår startede All Hell Breaks Loose og hvad var ideen bad foreningen? - Foreningen blev startet den 26/8-2001. Ideen var at give mulighed for mindre kendte bands at komme ud og spille, samt at fremme genrer som ellers ikke har store muligheder for at spille på kommercielle spillesteder. Desuden havde vi en ide om at lave koncerter, der var så billige, at man turde satse, selv om man som publikum, ikke kender de bands der, spiller. Vi håbede også at skabe et mødested for folk fra undergrundsmiljøet. Entreen er 10 Kr. pr. band og 10 Kr. for øl. Når der her henvises til genrer og undergrundsmiljø er der tale om punk miljøet. Herunder hører i forbindelse med All Hell Breaks Loose genrer som punk, Oi, hardcore, garage, surf, 60’s, SKA, Rock’n’roll og metal. I princippet er bands fra alle genrer som er overset i den kommercielle verden velkomne. Hvor mange var i til at starte foreningen? - Vi var 5 unge mennesker med en fælles ide og interesse i at fremme under-grundsmusikken i Århus. Man kan sige, at vi er generationen yngre, end dem der i sin tid kørte Mindegade. Mindegade var et besat ungdomshus i Århus fra 89 til 95. Her blev afholdt adskillige punk koncerter og festivals. Huset var også åbent for andre arrangementer, men hovedsagligt blev det holdt i punk stilen. Hvordan ﬁk i etableret samarbejdet med Vesterbro beboerhus? - Først søgte vi om lokaler gennem kommunen, som folkeoplysende forening. Det

havde vi ikke noget held med. Herefter undersøgte vi muligheden for selv at leje nogle industri lokaler, men det var temmelig dyrt, og vi havde jo ingen garanti for, at vi ville få noget overskud fra arrangementerne.

Hvad går overskuddet til? - Overskuddet går til at forbedre arrangementerne, købe gear, at lave større arrangementer med større navne. Alt foregår ved frivillig arbejdskraft, og der er ikke nogen, der tjener på det. Vi har givet alle bands, der har henvendt sig en chance for at spille, uanset om de så kun har øvet 5 gange. Hvad er jeres planer for 2004? - Vi har siden starten skiftet bestyrelsen ud, og der er kommet nye kræfter til. Planen er at få bands fra udlandet til at komme og spille. Efter at Musikcafeen har valgt at satse mere på mainstream musik, får vi ﬂere henvendelser fra bands fra Nordtyskland, Sverige og Norge, som alligevel er på tur, og gerne vil have et sted at spille. Da vi har måttet afvise ﬂere bands pga. den faste dato for arrangementerne, er vi i gang med overvejelser om at ændre strategien. Problemet ligger i at beboerhuset også bliver brugt til andre arrangementer og bliver booket for 3 mdr. ad gangen. Tit kommer henvendelserne for sent.

Ronni Nielsen, foto Anders Gearbox Herefter kontaktede vi så alle beboerhusene i Århus. Vesterbro beboerhus var dem som var mest åbne over for vores ideer, og de havde også de bedste faciliteter i forhold til de arrangementer, vi ville afholde. De gav os chancen for at afholde nogle arrangementer, og efter et par måneder blev det taget op til vurdering. Beboerhuset syntes, at arrangementerne gav meget positivt til huset, og et fast samarbejde blev etableret. Senere blev arrangementerne så stor en del af beboerhusets aktiviteter, at de opfordrede mig til at stille op til en post i beboerhusets bestyrelse. Jeg blev valgt ind. Hvor mange koncerter har i afholdt siden i startede? - Ca. 20 arrangementer. Hvor ofte afholder i koncerter? - Vi afholder fast den anden fredag i hver måned, dog ikke i januar. Vi var ikke sikre på at der ville komme nok folk, hvis vi afholdt ﬂere arrangementer, og vi er heller ikke sikre på at have frivillige nok til at hjælpe.

Musik cafeen har tidligere været samlingspunkt for Århus alternative musikscene. Her kunne man gå til koncerter med bands som ikke havde publikumstække nok til at fylde større spillesteder. Tidligere var der også Vestergade 58, som i dag udelukkende bliver brugt til Swinger klub og Single arrangementer. Voxhall som tidligere hed Huset, kunne dengang ikke huse så mange, som Voxhall kan efter ombygningen. Huset var også hjemsted for mange alternative koncerter og festivals. I dag hører det til absolutte sjældenheder at der er punkkoncerter, og i så fald er det navne, der er så store, at der er garanteret et stort publikum. Hvilke bands har i haft til at spille? - For at nævne de vigtigste: TÆVE, Powergrill, Snöwball, Outﬁt,…… På en aften hvor vi har nogle lokale bands som vi ved trækker folk til, kan vi godt ﬁnde på at invitere totalt ukendte bands som eksempelvis Yellow Paperbags, som har en gennemsnitsalder på 14. For dem var det en fantastisk oplevelse, at få lov til at spille for en fyldt sal, samtidigt med at de spillede sammen med Guddommelig Galskab, som er deres idoler. Hvor mange medlemmer er der i foreningen på nuværende tidspunkt?

BASUNEN 1-2004

- Vi har kun aktive medlemmer i foreningen, og derfor er vi kun 15. Udover det hjælper folk fra beboerhuset os meget, og så er der selvfølgeligt de lokale bands, der træder til, når det brænder på. Jeg vil gerne sige specielt tak til TÆVE, vores husband, som altid lige har det gear eller ledninger, vi mangler. Et af trommeslagerens trommesæt har stået her i 2 år. Hvad er jeres forventninger til publikum?

Bandet Tæve, foto Anders Gearbox - Forventninger. Hmmm. At de bliver ved med at møde op og opføre sig så eksemplarisk som de har gjort indtil nu. Vi vil også gerne hverve flere frivillige. Ved ”Exploited” koncerten på Voxhall i efteråret opstod der problemer med politiet, og flere blev bidt at hunde og anholdt. Politiets tilstedeværelse var begrundet med, at der efter deres mening var tale om et publikum, som ville skabe problemer. Det samme publikum kommer på Vesterbro beboerhus om end i mindre antal. Har i haft nogen problemer med vold eller optøjer i forbindelse med koncerterne? - NEJ. Vi har gennemsnitligt 100 besøgende pr. arrangement, og vi har ikke haft nogen problemer, som er værd at nævne. De fleste folk kommer fra undergrundsmiljøet, og de kender hinanden i forvejen. Politiet har holdt sig væk, og når de ikke viser sig, er der heller ikke nogen provokation til stede. Når folk bliver fulde og falder i søvn, lader vi, som det eneste sted i byen dem bare sove, og vækker dem når koncerten er slut. Er der noget som du har lyst til at nævne før vi slutter? - Der har været mange sjove oplevelser, men det vil være umuligt at nævne dem alle sammen. En af de sjoveste ting vi har lavet, var at afholde et arrangement, hvor entreen var minus to kroner. Dvs. at folk fik to kroner for at møde op til koncerten. Folk havde dog svært ved at forstå det, og

BASUNEN 1-2004

vi kom kun af med otte kroner. Vi havde ellers helgarderet os, så vi kunne modtage 300 gæster. FAKTABOX Clean boys: Århus garageband fra år 2000. Ingen hjemmeside De fulde profeter : Århusiansk punkband fra 1995. RIP. Gendannet til sidste koncert i 2002 Gob squad : Århusiansk punkrockband fra 1999 læs mere: www.gobsquad.dk Goldenboy: Norsk pop/punk band fra år 2000. ingen hjemmeside Guddommelig Galskab : Københavnsk punkband fra 1998 læs mere: www.guga. frac.dk Haggis: Norsk Terror-oi band fra1994 læs mere: http://haggisofnorway.tk Ikast: Århus punkband fra 2002. Ingen Hjemmeside JEF: Norsk Punkrockband fra år 2000 læs mere : http://artists.iuma.com/IUMA/Bands/ Jef/ Jekoffing Jerks: Lyngby punkband fra 1996 læs mere: www.jerkoff.frac.dk Kurve: Århusiansk sigøjnerpunk band fra 2001. læs mere: www.kurvekanal.dk Los evergreen: Københavnsk coverpunk band fra 1971. Læs mere: http://losevergreen.cjb.net/ Mc Dolly: Norsk Pop/punk band fra 1998. Læs mere: www.mcdolly.net NFT : Sønderjysk punkband fra år 2000. ingen hjemmeside No hope for the kids: Københavnsk krigspunk band fra 2001. ingen hjemmeside Outfit: Århusiansk Oi band fra 1996 læs mere: www.theoutfit.dk Poser: Øst/sønderjysk Thrash/punkband fra 2002 læs mere: www.listen.to/poser Powergrill : Københavnsk Punkrockband, fra 1997 læs mere : www.powergrill.tk Puto Diablo: Storkøbenhavnsk Nu-metal band fra 2000. ingen hjemmeside Scum of the earth: Københavnsk røvdruk-punk band fra2001 læs mere: www. sitecenter.dk/sote Second unit: Københavnsk Rap-core band fra 2001. læs mere: www.secondunit.dk Short Fuse: Århusiansk Metalband fra år 2001. Ingen hjemmeside Silver Rocket : Århusiansk Garage/Støjrock band fra 1999. ingen hjemmeside Snöwball : Århusiansk punk’n’roll band fra 2002 ingen hjemmeside The Hoggets : Storkøbenhavnsk Ska-band fra 2001 læs mere: www.hoggets.dk The waders: Sønderjysk Punkband fra 1994 læs mere: www.thewaders.dk Tæve: Århusiansk punk band, fra år 2000 læs mere : www.taeve.dk

Hvad er det nu lige at ……. Tariffen er? Pr. 1. april 2003:

Rytmisk : 1.350,00 kr. Underholdning : 1.501,88 kr. Koncert : 1.515,38 kr.

Kørselsfradraget er? 2003:

”Det lille” 0 - 24 km inkl. intet fradrag 25 - 100 km inkl. 1,60 kr. pr. km Over 100 km 0,80 kr. pr. km ”Det store” De første 20.000 km 2,90 kr. pr. km Herefter 1,60 kr. pr. km

Omregningssatsen er ? Pr. 1/1 2003: 157,17 kr.

Omregningsfaktoren er?

Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44 Teateroverenskomsten 1,44 Musikskoleundervisning 1,48 Aftenskoleundervisning 1,6

Dagpengesatsen er ?

Pr. 1/1 2003: Dagpenge max. 623 kr. pr. dag = 3.115 kr. pr. uge Dimittendsats 511 kr. pr. dag = 2.555 kr. pr. uge Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

Ansøgningsfrister for tilskud til musik Frist

Ansøgning stiles til

Telefon

Bemærkninger

Løbende

Statens Kunstfond

33113601

www.statenskunstfond.dk

Løbende

Kunstrådet Transportstøtten Nye musikprojekter International Musikudveksling Tilsk. til prof. orkestre/ensembler

33744500

www.kunststyrelsen.dk

Løbende

Dansk Jazzforbund Dynamisk pulje Jazzpuljen

33454300

www.dkjazz.dk

Løbende

ROSA – Dansk Rock Samråd

86128444

www.rosa.org

Løbende

Transportstøtte til folkemusik

86761141

www.folkemusik.dk

Løbende

Foreningen for verdensmusik i Danmark

33244013

www.worldmusic.dk

01.04. / 15.08. / 01.11.

Århus Kommune Orkesterkontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.04. / 15.08.

Århus Kommune Spillestedskontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.05. / 01.12.

Amtsmusikudvalget, Århus Amt

89446981

www.aaa.dk

01.02. 01.08.

Dansk Musiker Forbund Kollektive midler

86184599

www.dmf.dk

01.02.

KODA Kollektive båndmidler

33306300

www.koda.dk

33306300

www.koda.dk

01.09. KODA Nationale midler

01.07.

Kunstrådet Musikdramatik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.08.

Kunstrådet Tilskud til musik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.09.

Statens Kunstfond Igangsætningsstipendier

33113601

www.statenskunstfond.dk

BASUNEN 1-2004

And the Winner is…. Af Thorkild Dalsgaard Susanja Nielsen fra Randers vandt ikke kun den klassiske talentkonkurrence og DMFs talentpris, men fik også første pris i kammermusikkonkurrencen. ”Basunen” melder sig i rækken af gratulanter med et lidt forsinket, men ikke mindre velment tillykke! Og med et par nysgerrige spørgsmål om hvordan man erhverver sig de kvalifikationer og færdigheder som skal til for at nå til tops i sådan en konkurrence? „Jeg har spillet violin så længe jeg kan huske. I begyndelsen legede jeg bare med den, jeg ville bestemt ikke undervises af min mor (som er violinist i Aarhus Symfoniorkester)! Hun måtte ikke engang vise mig, hvordan fingrene skulle sættes. Den første musikundervisning fik jeg, da jeg begyndte at gå til klaverspil som fireårig” fortæller prisvinderen, „min klaverlærer var docent Knud E. Sørensen her i Randers. Jeg holder stadig klaverspillet ved lige, det er jo et nødvendigt led i en musikeruddannelse, og i øvrigt en stor hjælp ved indstuderingen af de andre værker. Da jeg var otte år blev jeg tilmeldt Suzukiundervisningen på Århus Musikskole. Og så måtte jeg alligevel finde mig i, at min mor kom med, fordi forældredeltagelsen er en uadskillig del af Suzukis pædagogiske metode! Men efter at jeg var kommet i gang, gik det til gengæld stærk! Som niårig fik jeg chancen for at optræde som solist med Randers Kammerorkester ved en skolekoncert for børn og deres forældre“. Hvad sagde dine klassekammerater til, at du var så optaget af at spille violin? Ja, der er ikke så mange, der spillede i min klasse, men efterhånden blev de interesserede i, hvordan det gik og syntes, at det var spændende. Men jeg har også fået mange gode kontakter til de andre Suzuki-elever, som så bor i Århus. Folkeskolens musikundervisning har ikke givet mange muligheder for at bruge violinspillet. Vi havde egentlig kun musik fra 1.-4. klasse. Fra 7. klasse var der mulighed for at deltage i nogle skolebands og jeg kunne bruge violinen i en opsætning på skolen af ”Frk. Nitouche”. Til gengæld har jeg været meget glad for at synge i kor, og har været medlem af Skt. Peders drenge-

BASUNEN 1-2004

og pigekor, hvor vi har deltaget i ”Sangerdyst fra kyst til kyst”. Efterhånden spiller musikken, violinspillet, en større og større rolle for mig, nu er det næsten blevet en livsstil! En uundværlig og uadskillelig del af ens personlighed! Susanja fortæller videre, at hun gik ud af skolen midt i niende klasse. På det tidspunkt blev hun optaget som Jung Student ( talentlinien) ved Musikhoch-shule i Münster. Den norske violinist Helge Slaatto, som mange gange har gæstet Randers Kammerorkester, og som nu er ansat som koncertmester i orkestret, er professor i Münster, og det var netop ham, hun ønskede at studere hos. ”Kravene er høje dernede. For at få lov til at fortsætte skal man til eksamen to gange om året. Når jeg ikke fortsatte på skolen var grunden den, at jeg ﬁk kontakt til Christina Åstrand (Radiosymfoniorkestrets koncertmester) og ﬁk vældig megen lyst til at få undervisning hos hende. Jeg er faktisk hendes eneste privatelev, når og hvis hun har tid! Det har hun kun til sommerferien, og så må jeg søge nye udfordringer. I samråd med mine forældre har jeg besluttet mig for at søge optagelse på Curtis Institute of Music i U.S.A (Philadelphia). På Curtis Institute er undervisningen tilrettelagt specielt for unge musiktalenter. Blandt andet sørger man for, at der også er et godt socialt klima omkring den intense, daglige øvning, som er en forudsætning for at honorere kravene på det højest mulige niveau. Og optagelseskravene er skyhøje: En romantisk violinkoncert (jeg spiller Mendelssohn), Mozarts G-dur koncert, en Bach-sonate og en capriccio af Paganini. Hertil kommer samtlige skalaer og treklange, alt sammen udenad. (Til sammenligning undersøgte jeg optagelseskravene til violinklassen på Det jyske Musikkonservatorium: 1. To Kreutzer etuder, 2. 1. sats af en violinkoncert eller et koncertstykke, 3. 6 skalaer og treklange i tre oktaver, TD.) Har du i det hele taget andre interesser end musik? Ja, jeg har en hest, som jeg går meget op i, og hund! Og så er jeg meget glad for min familie og mine venner! Hører du også rytmisk musik? Egentlig ikke. Lige nu fylder den klassiske musik så meget, at der ikke er hverken plads til eller behov for mere musik…… eller overskud!

Susanja Nielsen

Vinderen af talentkonkurrencen får også mulighed for at optræde som solist med Aarhus Symfoniorkester? Ja, det er ikke bestemt endnu, hvornår den skal ﬁnde sted. Formentlig på et tidspunkt i 2005. Og programmet? Det er ikke fastlagt endnu, det skal aftales endeligt med musikchef og programudvalg. Du er allerede nået meget langt, men inden vi ønsker dig god tur til USA skal vi lige høre om dine fremtidsdrømme? Er det at blive verdenssolist som for eksempel Nikolai Znaider ? Egentlig ser jeg mere mig selv som koncertmester i et rigtig godt orkester. I de sidste tre år har jeg været koncertmester i Aarhus Amts Symfoniorkester (AUKO), det har været en spændende opgave! Eller måske som kammermusiker på internationalt niveau. Sammen med min pianist, Katrine Jönsson, vandt jeg første pris i kammermusikkonkurrencen. Det gjorde jeg for resten også i 2002 med en klavertrio, så kammermusik er noget, jeg sætter stor pris på! Vi glæder os til at kunne følge Susanjas fremtidige karriere! Held og lykke!

Elektronisk Julestue Af Mads Mazanti, foto: Lars Kiehn

Det var tirsdag den sekstende december totusindeogtre. Der var snefnug i luften. Det var i Grønnegade treoghalvfems, ottetusinde Århus C. Der var ild i pejsen. Der var hjemmelavet glögg i gryden. Der var fabriksfremstillede æbleskiver i ovnen. Der var Sofus Forsberg og hans elektroniske toner. Der var én der var gravid. Der blev snakket. Der blev hygget. Det sluttede klokken halv to om natten. Det var Elektronisk Julestue.

Julian Falch, Hakim Jonas Ghoula og Claus Jacobsen

Kenneth Kristensen, UFO og Yepha Sofus Forsberg

Merethe Jacobsen og Trine Lüders Gary Snider og John Bæk Jesper Laursen, Mads Bloch, Kristian Søltoft og Steen Odsgaard

Kristian D. og Mads Bloch

Julian Falck og Mads Bloch

Mads Bloch, Robert Snider og Hakim Jonas Ghoula

BASUNEN 1-2004

Drum City

ROCK CITY SOM SIDST I har CDen

BASUNEN 1-2004