Basunen 2005 nr. 1 by dmf aarhus

basunen â&#x20AC;˘ marts 2005

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

15 www.basunen.dk

INDHOLD Melodien der blev væk Musikere støtter Asien Første kuld fra MUMA Kunstrådet i arbejdstøjet CD udgivelser Siden Sidst Artlab kurser i Århus DaDunk tog Istanbul med storm Jamsession vol. 2 Mnemic Musiker fra Randers Århus Træblæser Værksted LJUD Feriehus i Spanien Optagelsesprøver Sun Ship årets jazzspillested Helle Hansen Mikael Højris Ansøgningsfrister

04 05 06 08 09 10 13 15 16 18 21 22 24 26 27 28 30 32 34

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen (graﬁsk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Graﬁsk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 16. maj 2005. Folder med annoncepriser kan bestilles. FORSIDE Mnemic • FOTO Patric Ullaeus

basunen • marts 2005

Melodien der blev væk Af Lars Kiehn At Anders Fogh Rasmussen fortsætter sin regeringstid, det er en kendsgerning. Danskerne valgte i den grad side, og det må vi alle sammen rette os efter. Desværre er det ikke altid, at det er den til enhver tid siddende regering, der er det danske kulturliv og herunder musikliv mest venligt stemt. Men sådan er det. VK-regeringen har hele vejen igennem påberåbt sig rollen som bannerfører for individets ret til selv at bestemme over sit liv, som de så poetisk udtrykker sig. Hvis nu regeringen vil gøre så meget for det enkelte individ, så burde de give individet mulighed for at udvikle sin bevidsthed, så individet i højere og højere grad vil tage vare om sit eget liv, og tage de rigtige beslutninger for sig selv og sit liv. Kvaliﬁceret musikundervisning vil være et fantastisk redskab for de unge mennesker og børnene. Det er her hos børnene, det hele starter. Der er lavet mange undersøgelser, der viser de positive kvaliteter ved musikundervisning. Kjeld Fredens - den århusianske hjerneforsker har påpeget, at musikundervisning fremmer evnen til tilegnelse

af viden. Den tyske professor Hans Günter Bastian lavede i perioden 1992 til 1998 nogen folkeskoleforsøg i Tyskland. Hele forsøget er udgivet i et digert 700 siders værk under titlen: ”Musik (erziehung) und ihre Wirkung: Eine Langzeitstudie an Berliner Grundschulen, Mainz 2000 - og i en forkortet og mindre indforstået udgave på 100 sider: Kinder optimal fördern mit Musik, Mainz 2001. Hans Günther Bastian erfarer via sine forsøg, at musikalske aktiviteter fremmer handlingskompetencen, koncentrationsevnen, effektiviteten, indlæringsevnen, hukommelsen, det sociale engagement, medfølelsen, selvtilliden og selvforståelsen. Med andre ord styrker musikundervisning børns intelligentniveau. Deres sociale adfærd forbedres, fordi de lærer at lytte og samarbejde med andre, og derved føler de større ansvarlighed over for hverandre. Musikundervisningen gav børnene øget selvtillid og større lyst til at lære og yde det bedste. Alt sammen dokumenterede kvaliteter og evner, der vil være værdifulde for børnene og for samfundet. Når nu man er bekendt med disse forsøg, og når nu man vil det bedste for individet, hvorfor iværksætter regeringen så ikke en ”skole”, hvor

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Ole F. Sørensen Ejstrupvej 1 Fasterholt 7330 Brande Tlf: 97 14 18 78

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål ! Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

basunen • marts 2005

kvalificeret musisk undervisning indgår som en naturlig del af undervisningsforløbet? Dansk Musiker Forbund har et hav af kvalificerede musikere, der kan forestå undervisningen. Og vi har endnu flere, der ved lidt omskoling vil kunne magte at undervise børn i skolens musiktimer. Hvorfor ikke opnormere i stedet for at nedskære på området? Det er også i skolen at et individs interesse for musik kan udvikles og etableres. Det er her man kan gøre børnene til dygtige og opmærksomme lyttere. Det er i skolen man kan lære børnene musikkens mangfoldighed og mange facetter og raffinementer. Med andre ord kan man give børnene noget bevidsthed om musikkens væsen. En bevidsthed og en evne, der smitter af på barnets øvrige liv og gøremål. Det er min drøm, at vi kan få lavet en bevægelse ”for bedre og mere musikundervisning i folkeskolen”. Det kunne blive den største og reneste bevidsthedsudvidende bevægelse og revolutionerende i sit væsen. En bevægelse af unge velfungerende mennesker, der er samarbejdsorienterede og som ved, hvad de vil. Til glæde for samfundet og til glæde for vores fælles fremtid.

DMF-medlemmer støtter Asien Af Mads Mazanti I tiden efter ﬂodbølge-katastrofen i Asien har der over en bred kam været stor velvilje til at støtte ofrene og de berørte områder. I Århus er der ved ﬂere lejligheder blevet stablet musikalske støttearrangementer på benene, hvor ikke mindst DMF’s medlemmer har været meget aktive i den gode sags tjeneste.

Den 27. januar udsendtes støtte-cd’en After The Flood med et bredt udsnit af den århusianske undergrund som medvirkende, og pladen blev fulgt op med en koncert på Train d. 3. februar.

Lørdag d. 22. januar afholdtes en støtte-koncert på Café Mozart, hvor en lang række lokale sangskrivere og hip-hoppere optrådte for fulde huse. Train lagde ligeledes scene til da bandet TV 2 lørdag d. 15. januar trådte ud af øvelokalet i forbindelse med arbejdet med deres nye plade, og gav en koncert på det propfyldte spillested.

Storcenter Nord dannede ramme om et indsamlingsshow torsdag d. 13. januar, hvor forskellige konstallationer og solo-musikere bidrog med et langt program i Red Barnet-regi.

Der er i alle tilfælde handlet meget hurtigt, og mange har bidraget og lagt stor energi både musikalsk og hvad angår al udenoms-arbejdet. Fælles for alle arrangementerne er at alle har medvirket gratis og alt overskud er gået ubeskåret til Tsunamiens ofre.

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C www.dmf.dk/aarhus

Musikformidlingen DMF bookdmf@danskmusik.com Tlf: 86 13 00 63 www.danskmusik.com

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:

Lars Kiehn - lk@dmf.dk Bjarne Gren - bjarne@grens.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Mazanti - maz@dmf.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk Thomas Valter - valter@dmf.dk Erik Sletting - erik@sletting.dk Svend Kjeldsen - ofﬁce@rootsmusicagency.com Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Kenny Bang - kennybang@mail.tele.dk

basunen • marts 2005

Første kuld fra MUMA Af Mads Mazanti Den 16. december 2004 kunne borgmester Louise Gade ønske seks studerende på MUMA (Music Management uddannelsen) til lykke med den beståede eksamen, som det første hold nogensinde. Som tidligere beskrevet her i Basunen er den 2-årige uddannelse blevet til i et samarbejde mellem konservatoriet, Handelshøjskolen, Kaospiloterne og musikbranchen. Formålet er at skabe Music Managers – musikalske bagmænd – med kompetencer indenfor ikke mindst det købmandsmæssige, der vedrører hele erhvervet. Vi har bedt tre af de nybagte, Århus-baserede Music Managers – Johannes Hejl, Maia Jochimsen og Lars Knudsen – om at fortælle lidt om deres forventninger til uddannelsen, om forløbet og om deres fremtidsplaner og –udsigter.

Johannes Hejl

Om årsagerne til at søge optagelse på MUMA siger Johannes Hejl: Mine forventninger var at få et overblik over alle musikbranchens sider, og deltage i et miljø hvor jeg sammen med andre kunne udvikle idéer til positive udviklingsmuligheder for branchen. Jeg forestillede mig, at jeg med min meget brede erfaring og åbne sind, kunne bidrage med noget vigtigt til branchen og få større gennemslagskraft gennem min opkvaliﬁcering. Fokuset på innovation i uddannelsens præsentations-

basunen • marts 2005

materiale og samarbejdet med Kaospiloterne – som er kendt for at bryde konventionerne – tiltalte mig meget. MUMA-uddannelsen er deltids, hvilket passede Johannes rigtig godt: Jeg følte at der var tid til at forberede mig og se frem til den følgende undervisningsgang. Sammenhængen i uddannelsen måtte vi hver især skabe for os selv: Kaospiloterne, Handelshøjskolen, Musikkonservatoriet og mødet med personligheder fra musikbranchen er ﬁre helt forskellige størrelser og dannede til sammen en forunderlig forvirring på godt og ondt – mest godt! Vigtige stop undervejs har for mig været tilegnelsen af: Økonomi værktøjer, forståelse for kommunikation, min egen vision for positiv business og en generel afklaringsproces omkring mine personlige mål som Music Manager. Det blev undervejs klart, at jeg ville bruge uddannelsen som springbræt for opstart af egen virksomhed. Jeg tror at det var en styrke i mit videre uddannelsesforløb at jeg havde dette mål, sådan at jeg kunne suge de ting til mig som jeg følte var væsentlige for mig og mit projekt. Sideløbende med studiet har Johannes plejet sin karriere som aktiv musiker. Han spiller bla. med Antophones og Klondyke, og fortæller at uddannelsen godt kunne skabe et paradoks i den forbindelse: Indtil jeg blev afklaret omkring hvor mit studie skulle føre mig hen, kunne jeg føle at jeg overfor musikerkolleger kunne komme til at sidde i en underlig dobbeltrolle pga. mit branchekendskab. Ellers har jeg oplevet det som en styrke at jeg har haft mit helt konkrete og forløsende arbejde som musiker, som et grundlag at stå på under uddannelsen. Johannes Hejls afslutningsopgave på MUMA tog udgangspunkt i en undersøgelse af markedet for eksklusive vinyl Lp’er som det ser ud internationalt. Dette mundede ud i en konkret forret-

ningsplan for virksomheden Fabulous Gramophone, som har til formål at producere vinyl Lp’er af ekstraordinær høj kvalitet og i fantasifulde indpakninger. Virksomheden er i dag virkelighed (læs mere på www.fabulousgramophone. com) og har første udgivelse klar i starten af april: Fabulous Gramophone tilbyder ”Vinyl Services” til pladeselskaber og artister der har ambitioner i denne retning, og udgiver derudover en serie ”One Mic” plader som er skabt efter vores visioner for et spændende musik produkt anno 2005. Set i forhold til min oprindelige motivation til at søge ind på uddannelsen føler jeg, at jeg med Fabulous Gramophone kan være med til at åbne nogle døre for hvad der kan lade sig gøre i musikbranchen og måske vise veje til international eksponering for mere nicheorienterede projekter.

Maia Jochimsen

Også Maia Jochimsen har generelt været meget tilfreds med MUMA-uddannelsen, som hun kalder en succesoplevelse, og ikke tøver med at anbefale til andre: Uddannelsen har udfyldt nogle huller rent vidensmæssigt, som det ville have taget mange mange år at erfare via ”felt-arbejde”. Kaospilot-delen var nærmest ”bevidsthedsudvidende” – på den gode måde. Tidsmæssigt har det været meget svingende hvad MUMA har krævet. Ge-

nemsnitligt er uddannelsen bygget op med 1-2 dages ugentlig undervisning + tilhørende forberedelse. På spørgsmålet om det har været muligt med anden beskæftigelse sideløbende, siger Maia: Det har været nødvendigt, fordi vi selv betalte uddannelsen og ikke kunne få SU. At arbejde med musikbranchen samtidigt har også gjort at man kunne afprøve nogle af de ting vi lærte i praksis.Og MUMA har skabt masser af kontakter/forbindelser, især os studerende imellem, men helt sikkert også med underviserne samt de folk vi hver især mødte på Midem, Popkomm og Spot. Maia Jochimsen glæder sig til arbejdet i marken, afprøvningen af de nye kvalifikationer og responsen fra branchen. Ligesom Johannes kan hun remse en række helt konkrete kompetencer op som MUMA har givet hende: Opkvalificering i markedsføring, jura og økonomi, men også coaching, kommunikation på ledelsesplan, og iværksætteri. Dertil kommer en bredere viden indenfor musikbranchen både internationalt og nationalt. Kompetencer der benyttes flittigt i ”det virkelige liv”, på alle mulige planer og inden for mange områder i kulturlivet. Mht. arbejde bliver der søgt for fulde gardiner: I første Music Management (MUMA) er fællesnavnet på to nye musikbranche-uddannelser der blev lanceret henholdsvis i København sommeren 2002 og i Århus vinteren 2003. I København er der tale om en SUberettiget 3-årig bacheloruddannelse beliggende på Rytmekons på Holmen. Denne artikel har imidlertid valgt at fokusere på MUMA i Århus, som er en ny videreuddannelse designet i et samarbejde mellem musikbranchen, Handelshøjskolen, Kaospiloterne og Det Jyske Musikkonservatorium. Den to-årige uddannelse på diplomniveau, henvender sig til folk i alle tænkelige musik-genrer, som på en eller anden måde har samlet erfaringer og arbejdet i musikbranchen i mindst to år.

omgang inden for den etablerede del af musikbranchen. Jeg vil gerne være selvstændig, men først på et senere tidspunkt. Har også gang i et par projekter på sidelinjen.

Lars Knudsen

I Basunen, nr. 2, 2004 bragte vi en længere artikel om selve MUMA-uddannelsen, og Lars Knudsen fortalte i den forbindelse om sine erfaringer halvvejs i forløbet. Som færdiguddannet har han følgende synspunkter: MUMA uddannelsen levede for mig helt op til dét, den på forhånd havde lovet: at give et bredt og solidt teoretisk underlag i forretningsdisciplinerne økonomi, jura, marketing samt projektværktøjerne kreativ business design, dialogisk kommunikation, dynamisk projektledelse. Til mine smagsløg endda så udmærket, da fagene og teorien generelt er på et så højt niveau, at jeg ville ønske at uddannelsen var et 2 årigt heltidsstudie. Fagene er så særdeles nyttige, relevante og teoretisk tunge, at indholdet med fordel – i en musik- og kulturbranche sammenhæng – vil kunne bredes meget mere ud og f.eks. anvendes mere direkte ind i /i sammenspil med virksomheder/organisationer i branchen f.eks i praktik/projekt perioder og samarbejde. Om de kontakter MUMA mere eller mindre direkte har kunnet skabe siger Lars: Jeg er sikker på at jeg fremtidigt

vil bruge de kontakter og forbindelser MUMA-forløbet har tilført og udvidet mit netværk med. Både de i branchen etablerede folk der har været inde over, og i kontakt med uddannelsen og os studerende, såvel som kontakten de medstuderende imellem. Da studiet jo er en bred indføring i musikbranchens mange områder og funktioner, har det været op til den enkelte studerende at pejle sig ind på det område man finder størst interesse i og efterfølgende så vil fokusere på. Som nyuddannet i music management har jeg flere gange mødt reaktionen ”nå, hvem er du så manager for?”. Men uddannelsen er jo meget mere end blot artistmanagement. For mit eget vedkomne har jeg skrevet afsluttende speciale i Projekt analyse & Dynamisk projektledelse. Jeg interesserer mig meget for projektteori, og mener på baggrund af kombinationen af tidligere erfaringer samt MUMA at kunne tilbyde virksomheder og organisationer i musikbranchen en række kompetencer, ekspertise og relevant viden herom. Men virkeligheden er jo den, at den danske musikbranche jobmæssigt er en relativ lille andedam sammenlignet med andre erhverv. Men som nyuddannet i Music Management kan vi jo næsten gå på vandet... Fødekæden i musikbranchen bliver nok ikke automatisk større fordi vi bliver uddannede og står klar og kompetente til at kaste os i kamptrøjen. Men jeg regner helt bestemt med at finde et spændende job i branchen hvor den opkvalificering jeg har pådraget mig igennem studiet kan omsættes til meningsfuld virkelighed og et godt arbejdsliv. Personligt ser jeg det også som en evt. mulighed og potentiel spændende udfordring at eksportere mine kompetencer i management og musik- og kultur know-how til andre brancher og fagområder.

basunen • marts 2005

Kunstrådet i arbejdstøjet Af Thorkild Dalsgaard

princippet er stadig gældende på landsplan, selv om Brian Mikkelsen jo er blevet kritiseret for at ville forkorte armslængden, bl.a. gennem sin personlige råderet over den såkaldte provinspulje. I øjeblikket kan vi desuden mærke, at lokale kulturinstitutioner økonomisk er kommet under pres på grund af nedskæringer i de nationale kulturbevillinger. Man kan frygte, at der kommer et yderligere pres som følge af den nye strukturreform!

Det nye kunstråd i Århus blev udpeget pr. 1. oktober 2004, men startede først sin virksomhed midt i oktober, da der i byrådet var utilfredshed med proceduren i forbindelse med denne udpegning. Kunstrådets primære opgaver er at foretage kunstfaglige vurderinger af ansøgninger til Kulturudviklingspuljen og udarbejde indstillinger om puljens midler. Rådet skal medvirke ved evalueringer af de større kulturinstitutioner og fungere som rådgivere for politikere og forvaltning i kulturfaglige spørgsmål. Vi har spurgt Ansa Lønstrup, der er medlem af rådet som musikfagkyndig, om hendes tanker, erfaringer og oplevelser med rådsarbejdet siden starten i oktober: Jeg ser ikke mig selv kun som fagkyndig i forhold til det klassiske musikområde, selv om det nok var tanken da jeg blev udpeget, at jeg skulle ”dække” Erik Bachs fagområde med særlig indsigt i den klassiske musik.. Via min uddannelse og baggrund samt mine erfaringer som medlem af Statens Musikråd har jeg en bred – du kan kalde den tværgående – indsigt i musiklivet. Og i øvrigt vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om man altid kan eller bør lave et markant skel mellem såkaldt rytmisk klassisk musik.. Jeg er desuden vant til at se musikken i sammenhæng med andre kunstarter: teater, billedkunst, ﬁlm, som ”lydkultur” og har via mit arbejde på instituttet her tillige beskæftiget mig med kulturpolitik. Jeg har ikke noget konkret bagland, repræsenterer ikke en bestemt del af kulturlivet, så det gør mig fri af særinteresser og generelt meget habil og uvildig i forhold til bedømmelse af kvalitet. Arbejdet i Kunstrådet har haft et interessant forløb. Efter en introduktion til arbejdet ved et møde med Torben

basunen • marts 2005

Ansa Lønstrup

Brandi, forvaltningen og det afgående kunstråd har der været to puljeansøgningsrunder, hvor vi har behandlet og vurderet de indsendte ansøgninger. Vi er langsomt begyndt at lære hinandens synspunkter at kende gennem ansøgningsbehnadlingen, og er undervejs med at få udviklet fælles bedømmelseskriterier. Vi udarbejder indstillinger til byrådets kulturudvalg, som er den bevilgende myndighed. Der har været mange ansøgninger, meget læsestof, men i grunden relativt få ansøgninger til musikområdet! I fremtiden skal der afholdes møder om forskellige temaer som skal afklares, herunder hvilke evalueringsmodeller vi skal anvende når vi skal evaluere kulturinstitutionerne. Aktuelt her i foråret skal vi bl.a. fremsætte en udtalelse om Musikhuset. Kunstrådet i Århus er et armslængdeudvalg, og det er klart en fordel for kulturlivet, se bare på sagen i Kolding om udstillingen om indvandrere og ﬂygtningen, hvor politikerne i kulturudvalget går ind og blander sig direkte i det indholdsmæssige! Armslængde-

Vækstlaget er utrolig vigtigt i en ”by nr. 2” som Århus, vi skal være opmærksomme på at fastholde og udvikle de lokale talenter. Ganske vist er vækstlagspuljen nedlagt, men man kan i stedet søge kulturudviklingspuljen, som omfatter den oprindelige vækstlagspulje. Vækstlag og talentpleje er en afgørende forudsætning for et levende kunst- og kulturliv med højt kunstnerisk niveau i en uddannelsesby med mange unge som Århus, slutter Ansa Lønstrup.

Ansa Lønstrup: Cand. Mag i musikvidenskab, lektor ved Institut for Æstetiske fag – Tværæstetiske studier, Århus Universitet. Medlem af Statens humanistiske forskningsråd 1998-2004 og af Statens Musikråd 1999-2003. Har skrevet om musik og ﬁlm, musik og levende billeder, musikkens æstetik og kultur. Underviser i musikkens æstetik og kultur samt kulturens institutioner og kulturpolitik. Aktiv som sanger og musiker. Forfatter til bogen ”Stemmen og Øret” som udkom 2004.

CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Moving Cloud: Sweet Nyaa (13 tracks) Det irske folkemusikorkester Moving Cloud, som i en lang årrække har præget genren ikke mindst på live-scenen, har netop udgivet sin anden cd med navnet Sweet Nyaa. Albummet indeholder traditionelle sange i spændende arrangementer samt nye ’traditions-sange’ skrevet af de irske sangskrivere John Neville og Don Stiffe. Instrumental-musikken er især inspireret af traditionen fra Co. Sligo i det nordvestlige Irland. Moving Cloud bidrager også selv med tre nyskrevne melodier, samt en perkussiv komposition for bodhrán og stepdans. Indspilningen og dele af produktionen er foregået så langt væk som i Japan, i Irland og i Åbyhøj.

pressemeddelelse står der: ”En elektrisk guitar står klar. Kablet er forbundet til forstærkeren, strømmen er tændt. En kontrabas ligger på gulvet. Trommesættet står afventende med gryder og bækkener. Tre mænd kommer ind. De tager deres instrumenter. Tre erfarne musikere med en fortærende musikalsk appetit og føling med jazz, blues og rock. Guitaristen Uffe Steen er en sand mester, og hvad mere er: Han forstår at give sine medspillere plads. Det hele er tilstede på Dust In My Coffee, hvor supertrioen Steen, Nussbaum & Ginmann, har begået endnu en sejt gyngende guitarplade, der brænder af liv og overskud”. Efter anmeldelserne at dømme, så er pressemeddelelsens fornemme ord vældig dækkende for Cd’en og trioens kvaliteter.

Musikere: John Mark Pilkington, Svend Sønderlund Kjeldsen, Klavs Waidtløw Vester, Louise Ring Vangsgaard Info: www.rootsmusicagency.com

Musikere: Uffe Steen, Lennart Ginmann, Adam Nussbaum. Mere info: www.uffe-steen.dk

Sørøver Søren og andre alfabetsange (29 tracks) Sørøver Søren og andre alfabetsange er titlen på en Cd-udgivelse, der henvender sig til børn, der skal lære alfabetet at kende. Cd’en indeholder 29 sange - en for hvert bogstav i alfabetet - og er en både skæg og lærerig leg med sproget. En alfabetrejse fra Afrika til Aarhus. Sangene er skrevet og produceret af John Pilkington, og er en spændende rundrejse i en række musikalske stilarter krydret med sjove lydeffekter. Teksterne på Cd’en er skrevet af børnebogsforfatteren Lotte Salling. På Cd’en synges de 29 sange af de to tiårige piger Emma Pilkington og Soﬁe Agerbæk. Cd’en er udstyret med en 32 sider ﬂot og rigt illustreret booklet med tekster og andre relevante informationer. Musikere: Louise Vangsgaard, Henrik Møller, Klavs Vester, Svend Kjeldsen, Nick Pedersen, Dennis Thybo, Lotte Salling, John Pilkington. Mere info: www.gofolk.dk Uffe Steen: Dust In My Coffee (9 tracks) Det seneste udspil fra guitarist Uffe Steen har fået titlen Dust In My Coffee, og er udgivet på selskabet Stunt. I den udsendte

Per Hoier: I Start Counting/The Blueprint (2 tracks – 7“ single) Det nystartede pladeselskab LJUD, har sendt deres første ting på gaden. Og i dette tilfælde er det Per Hoier med I Start Counting/The Blueprint. Per Hoier bevæger sig i den senromantiske del af den elektroniske scene. I en meget ﬂot anmeldelse i tidsskriftet Geiger, får Per Hoiers udspil følgende skudsmål: ”Begge LJUDs foreløbige satsninger må betegnes som vellykkede. I Hoiers tilfælde er der endda tale om en helt igennem essentiel single, som enhver popkomponist med respekt for sig selv burde studere til bunds. Den kunne i hvert fald være med til at sætte nye, hidtil uhørte standarder”. Flottere anmeldelse kan man vel dårligt ﬁnde. Spændende udspil og interessant bliver det at følge aktiviteter fra både hr. Hoier og LJUD. Musikere: Per Hoier Mere info: www.ljud.dk Fønix Music: Music for Wellbeing III Music for Wellbeing III har på bare 5 uger ved juletid formået at sælge et oplag på 70.000. Det er mere end Kim Larsen og Drengene fra Angore. Det er gruppen Eventyr, som medvirker på denne afspændings-cd, som kan

glæde sig over dette imponerende salgstal. ”Vi udgav i 1996 Land of Dreams og i 2002 Beautiful Moments, som også har solgt pænt. Det her skaber forhåbentligt endnu større nysgerrighed om vores musik og interesse for vores nye cd”, udtaler gruppen. Musikere: Karsten Berger, Mikael Bønding, Henrik Christiansen. Mere info: www.afspaendingsmusik.dk www.fonixmusik.com Turbulens: Against a cult of youth (9 tracks) Danmark er blevet et dansksproget rockorkester med noget på hjerte rigere: Århus-bandet Turbulens udgiver i midten af marts debuten Against a cult of youth på Cope Records. Yderst velspillet, godt produceret og med tekster der sagtens kan stå som selvstændige lyriske indspark. Kasper Winding giver følgende ord med på vejen: Jeg er jo ikke just kendt for at tale pænt om guitarbands, men i tilfældet Turbulens må jeg bøje mig, da jeg ikke syntes de hænger sig i den ellers så populære nostalgi-bølge. Det er både originalt i vokalen såvel som baggrunds støjen. Giv dem en stor chance - en fremtid. Musikere: Morten Okbo, Janus Bechmann, Henrik Poulsen, Søren Poulsen, Per Kolling, Georg Olesen Mere info: www.turbulens.com Kwella/Venndt Duo: Rodebutikken/Odds & Ends (9 tracks) Kwella/Venndt Duo udgav i slutningen af 2004 deres anden cd Rodebutikken efter en længere pause. Mens deres første udgivelse Kindred Spirits fra 2001 var en intermistisk og mere traditionel produktion, er Rodebutikken ”et stort virvar af tilpasning, klipning og manipulering, eksperimentering med lyd og rum og instrumentering og jam med computeren”. En stor inspirationskilde har i den forbindelse været koncertsamarbejdet med den elektroniske troldmand Sofus Forsberg. Alle titler er skrevet af Kwella og Venndt, og Rodebutikken er et underfundigt sammensurium af smukt mærkelige og mærkeligt smukke kompositioner. Musikere: Jens Christian Kwella, Jacob Venndt, Sofus F, Sune Thorbjørnsen, Sune Rahbek, Hans Hansen, Henrik Lynbech

CD-UDGIVELSER

basunen • marts 2005

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER Unge Spiller Klassisk Over to dage i december afholdtes den årlige talentkonkurrence Unge Spiller Klassisk med 40 deltagere. De 6 ﬁnalister, som blev udpeget af

dommerpanelet, var mellem 11 og 19 år. Desuden valgte dommerne at give en særlig pris til et værk skrevet efter 1945, som tilfaldt sangerinden Cecilie Høyer Mogensen, for sin sang Johnny af Benjamin Britten. De 7 unge præmiemodtagere delte sponsorprisen på i alt 25.000 kr. Dansk Musikerforbunds talentpris blev givet til den kun 11 årige violinist Kern Westerberg, som i løbet af det kommende år formentlig vil spille en koncert med Århus Symfoniorkester. Unge Spiller Klassisk har nu været afholdt i 7 år og det er en fornøjelse at mærke hvordan niveauet og deltagerantallet vokser fra år til år. Det lover godt for talentudviklingen i det østjyske, udtaler konkurrencens bagmand, Lars-Ole Vestergaard, Århus Musikskole. Kældersangerne Nu åbner den tredje sangskriverscene i Aarhus. Indtil videre har Writers Club og Aarhus Sangskriverværksted huseret

på henholdsvis Fatter Eskil og på Gyngen, men endnu en scene for de århusianske sangskrivere ser nu dagens lys. Kældersangerne er navnet på det nye tiltag. Hver tredje lørdag i hver måned, vil den hyggelige kælder under Cafe Felis på Pustevig lægge scene til en koncert med tre til seks sangskrivere. Ambitionen er at der hver gang skal være både udenbys og indenbys sangskrivere, og til den første aften den 19. februar var det Amalie Riis, Rene Schmidt og Bewildermen, der betvang sig scenen. Til de kommende arrangementer kan ses og høres Michael Hamilton, Ole Holmgaard, Mathias Grip (Kbh), Per Vorm (Ålborg), Michael Tonny (Helsingør), Annika Aakjær og Maria R. Hansen. Entreen bliver en ﬂad 20 kroneseddel, så det burde ikke afskrække interesserede. www.sang-skriver.dk – www. aarhusjazz.dk/felis Piratafgift En tysk domstol har pålagt computerproducenten FujitsuSiemens at betale en afgift for hver solgt computer. Pengene skal kompensere kunstnerne for krænkelse af ophavsrettighederne, som computere kan medvirke til. 90 kroner eller 12 euro pr. maskine er beløbet, der skal kompensere kunstnerne for de tab, som kopiering og pirateri medfører. Sagen er anlagt af kunstnerorganisationen VG Wort, der har meddelt, at man efter dommen har planer om lignende sagsanlæg mod andre tyske computerproducenter. Tyskland er det første EU-land, der indfører en piratafgift på computere. Jazzfestival frikendt Den århusianske koncertarrangør Søren Vind, der har slæbt Aarhus International Jazzfestival i retten, har fået endnu et nederlag. Retten i

basunen • marts 2005 SIDEN SIDST

Århus har afsagt sin dom over den sag, som Søren Vind har udbredt sig vidt og bredt om. Tvisten mellem parterne gik på, at Søren Vind mente, at jazzfestivalens ekstraordinære generalforsamling i 2002 ikke var indkaldt lovformeligt, og derfor ville Søren Vind have den erklæret for ugyldig. Søren Vind havde som passivt medlem af festivalforeningen modtaget indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling 12 dage og ikke 14 dage før afviklingen. Som formanden fra festivalens bestyrelse Jens Klüver siger: ”Vi har for længst erkendt, at der skete en fejl, da Søren Vind ikke rettidigt blev indkaldt. Men da Søren Vind skrev tilbage og oplyste, at han alligevel agtede at møde op til generalforsamlingen med en advokat, skønnede vi, at han trods alt havde mulighed for at deltage og derfor gennemførte vi generalforsamlingen”. Det var argumenter som dommeren forstod, så nu står Søren Vind og skal betale sagens omkostninger. I forvejen skylder Søren Vind DMFs medlemmer et sted omkring de 100.000 kroner fra sit eventyr med Jazz 2000 og Jazzhouse Birdland. Århus Festuge ’06 og ’07 Århus Festuge skal handle om kvinder i 2006 og om dans i 2007. Så hvis man vil nå at skræddersy eller komponere nogle indslag over de brede temaer er der rimelig god deadline. Ny rockklub i røde sofaer Den 2. februar åbnede en ny slags rockklub i biografen Øst For Paradis med en halvakustisk koncert med Powersolo. Klubben hedder Rotes Sofa, og idéen med initiativet er at sætte fokus på musikoplevelsen med et arrangement hver den første onsdag i måneden. ”Klub Rotes Sofa er et forsøg på at præ-

sentere rock- og popmusik af høj kvalitet på en ny måde. Vi har valgt Øst For Paradis fordi stedets særlige atmosfære og indretning lægger op til at musikken og lytteoplevelsen er i centrum”, fortæller Anders Jørgensen, som er en af initiativtagerne. Det understreges at klubben ikke skal betragtes som konkurrent, men supplement til store musiksale og traditionelle stå-op-koncerter. Uffe Steens Jazzguitar

Uffe Steens gamle 4 binds serie er i handelen igen. Uffe Steens lilla guitarserie med tilhørende kassetter fra 80’erne, har været så stor en succes, at serien er udsendt samlet i et 80 siders bind med tilhørende CD. Alt materialet er ﬁnpudset så materialet fremstår ajourført og ’up to date’. Du får ved køb at dette efterspurgte materiale noder, tabulatur, akkorder og CD-lyd. Man kan se og høre eksempler fra bogen på www. guf.biz, hvor man i øvrigt også kan bestille bogen, foruden andre interessante udgivelser. Eksempelvis kan hele Søren Bødker Madsen serie ”Spil Guitar 1, 2 & 3” købes, og den er lavet efter samme koncept – en bogudgivelse med tilhørende CD. Bent J skal på museum Jazz-spillestedet Bent J. lukker den 8. september 2006 – dagen hvor Bent Jørgen Jensen

selv fylder 75 år. En epoke i den århusianske – og danske – jazzhistorie vil dermed være slut. Lukningen betyder dog ikke at spillestedet, der har eksisteret i sin nuværende form siden 1973, forsvinder fra landkortet. Bent J. genopstår formentlig som en del af en ny 1900-tals by, som Den Gamle By i øjeblikket arbejder på at realisere. Så selv efter nøglen drejes om i Nørregade d. 8. september 2006 vil det muligvis stadig være muligt at opleve sprød livemusik i det atmosfærefyldte lokale – blot med ny adresse. Festuge skipper hip-hop festival Hiphop-festivalen Aarhus Took It, der har været et fast indslag i Århus Festuge i fem år, er kørt ud på et sidespor. Festugen har i år afslået at støtte festivalen økonomisk, og det har tvunget arrangøren til at flytte festivalen ind i et andet regi. Initiativtager Henning Winther forsøger at skaffe støtte fra Århus Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, som er meget imødekommende, men støtte derfra kan ikke ydes i forbindelse med festugen. Took It er derfor som udgangspunkt flyttet til den 30. september + 1. oktober, og Winther har sikret sig at festivalen kan afvikles på Train, der i størrelse matcher festivalens omfangsrige program. Cuba kalder De studerende på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Århus kan snart få en enestående mulighed for at skifte Århus ud med nogle mere eksotiske i Cubas hovedstad Havana. Skolen er i øjeblikket ved at indgå en udvekslingsaftale med den internationalt anerkendte statsskole ISA, så danske elever fra konservatoriets musik- og bevægelseslinie kan blive undervist på skolen. Omvendt skal cubanske elever og lærere efter planen tage turen den anden vej. Målet er at man allerede kan begynde at sende elever til Cuba fra august i perioder fra to uger til et halvt år, men inden da skal et større økonomisk puslespil falde på plads. Nephew-gutarist skal sælge dansk rock Kristian Riis – som af de fleste sikkert er bedst kendt som

Bent J lukker d. 8. sept. 2006 og genopstår i Den Gamle By guitarist i Nephew – er blevet ansat som projektchef for MXD, Music Export Denmark. MXD skal øge udlandets kendskab til dansk musik og har bl.a. deltagelse DR, IFPI, ROSA og Roskilde Festival. Initiativet støttes med 3,5 mio. kr. over tre år af Kulturministeriet. Hattrick til Hansen Fire gange har sangskriveren Helle Hansen placeret sig i ﬁnalerunden af verdens førende sangskriverkonkurrence USA Songwriting Competition, og for 3. gang i træk formået at vinde en Honorable Mention Award. Vinderne blev offentliggjort i slutningen af november, og blev fundet blandt 32.500 bidrag fra 84 lande. Det er ikke tidligere lykkedes andre danskere at vinde i denne konkurrence. Den prisbelønnede komposition Hooked On You stammer fra jazz/latin-udgivelsen You Can’t Save This In The Mix. Aftale med operachefen Den Jyske Opera meddelte i januar, at der er indgået en aftale med den tidligere operachef Troels Kold, hvilket betyder at Kold nu ikke længere blev bortvist, men aftrådte den 3. november 2004. Der blev indgået en økonomisk fratrædelsesordning af ukendt størrelse, som foreløbig afslutning på lang tids polemik.

Hæder til Sun Ship Den århusianske forening for moderne jazz, Sun Ship, blev i januar kåret som Årets Danske Jazzspillested 2005. Det skete på Musikcaféen, hvor foreningen vandt Jazz Live Prisen, og med hæderen fulgte en check på kr. 75.000,-, der skal bruges på koncerter i 2006. Prisen gives til et spillested der har formået at gøre en ekstra indsats for jazzmusikken, og taget ekstraordinært initiativ til at fremme jazzmiljøet og ikke mindst vækstlaget i dansk jazz. Copenhagen Jazz Festival og Dansk Jazz står bag kåringen. Se artiklen på side 28. Seks Gaffapriser til Nephew 2004 var et godt år for århusianske Nephew, der de sidste måneder har høstet masser af hæder og priser for sidste års hit-album USADSB. Læserne af Gaffa har således udnævnt Nephew til årets gruppe, nye navn, live navn og indehavere af årets hit (Superliga), mens Simon Kvam ﬁk prisen som årets sanger.

Skanderborg Festivalen reddet fra boligbyggeri Danmarks Smukkeste Festival har på det seneste følt sin fremtid truet, efter at Skanderborg Kommune havde planlagt byggeri af 60 boliger nær Dyrehaven, hvor festivalen ﬁnder sted. Boliger, hvis beboere meget vel kunne tænkes at ville indgive støjklager mod festivalen, når den stod på. Tilskyndet af bl.a. festivalen har 5000 borgere skrevet under mod boligplanerne, og det har nu fået byrådet til at trække lokalplanen med boligbyggerierne tilbage. Festivalformand Kirsten Hansen siger, at borgerne ikke har kunnet forstå, at boligerne skulle bygges uden for bygrænsen, og at hun nu er lykkelig over, at festivalen kan fortsætte uden frygt for støjklager. Årets festival ﬁnder sted i dagene 11.-14. august, og det endelige program forventes klart i slutningen af maj. Basic Classic Festival I dagene 27/5-31/5 2005 præsenterer de fem danske basisensembler sig i København. Der bliver koncerter i Statens Museum for Kunst, Charlottenborg, Tivoli og Radiohuset. Basic Classics samler for første gang Storstrøms Kammerensemble, Esbjerg Ensemble, Ensemble MidtVest, Randers Kammerorkester og Det Jyske Ensemble. De fem ensembler er gået sammen om at slå et slag for den klassiske kammermusik. Ensemblerne spiller i løbet af weekenden en række koncerter i København, og starter altså herlighederne i byens bedste kammermusiksal: Diamantens Koncertsal, hvor Brian Mikkelsen åbner festivalen.

Det Jyske Ensemble

SIDEN SIDST basunen • marts 2005

Generalforsamling i Århus Afdeling Mandag den 21. marts kl. 19:00 i Murernes Festsal, Grønnegade 93, 1. sal, 8000 Aarhus C Dørene åbnes for musikalsk underholdning fra kl. 18:30. Dagsorden ifølge lovene 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om afdelingens virksomhed det forløbne år. 3. Fremlæggelse af regnskaber (og beslutning om decharge). 4. Fremlæggelse af budget – herunder fastsættelse af kontingent. 5. Indkomne forslag. 6. Valg af kasserer – på valg er Thorkild Dalsgaard. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Bjarne Gren, Mads Bærentzen og Svend Kjeldsen. 8. Valg af bestyrelsessuppleant. På valg er Kenny Bang. 9. Valg af kritisk revisor. På valg er Jens Klüver. 10. Valg af kritisk revisorsuppleant. På valg er Bjarne Mikkelsen. 11. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være afdelingen i hænde senest den 14. marts 2005. Efter endt generalforsamling vil afdelingen være vært og servere en lækker buffet, foruden musikken vil fortsætte med at underholde gæster og medlemmer.

basunen • marts 2005

Information om Artlab kurser i Århus KORT BESKRIVELSE AF DE TVÆRFAGLIGE KURSUSTILBUD

En uddybende kursusfolder kan rekvireres på Artlab på tlf. 70 22 15 25 eller downloades fra Artlabs hjemmeside på www.artlab.dk fra 1. marts. Kontakt projektleder Maiken Ingvordsen på tlf. 70 22 15 25 eller e-mail mi@dmf.dk eller presseansvarlig Mette Mechlenborg på tlf. 70 22 15 25 eler e-mail mem@dmf.dk Alle kurser koster kr. 650,00 på nær hjemmesidekurset, som koster kr. 850,00. Ansøgningsfrist 1. april.2005. PR OG MARKEDSFØRING FOR KUNSTNERE Masterclass med Christian Have

Temadage: KUNSTNERISK KONSULENT? Vil du arbejde med kunst & erhverv?

På masterclassen underviser Christian Have i kunsten at proﬁlere, formidle og sælge sig selv - og samtidig være tro over for sin kunstneriske identitet. Omdrejningspunktet er deltagernes egne karrierer og problemstillinger omkring personlancering, spørgsmål vedrørende PR- og markedsføring, udarbejdelse af koncept m.m.

Kunst & erhverv er under udvikling, og for kunstneren kan det betyde udvidelse af dine jobmuligheder. På de to temadage på Artlab stifter deltagerne bekendtskab med de nyeste erfaringer for kunstneriske konsulenter. Derudover tilrettelægges individuelle samtale omkring de enkelte kursusdeltagere.

Tid&sted: Århus (C) 28 + 29/5, kl. 11 - 17 SKRIV KLART! Skriftlig præsentation af dig og dit projekt

Tid&Sted: Århus 2 dage á 6 timer LAV DIN EGEN HJEMMESIDE Kommunikation via internettet

Det er blevet stadigt vigtigere at kunne føre sin pen med stil. Også som kunstner. Du skal skrive ansøgninger til fonde og legater, præsentationsmateriale, CV’er, pressemeddelelser, hjemmesidetekster og meget andet. Forfatteren Bo Skjoldborg introducerer basale teknikker omkring sprog, vinkel og formidling og gør dig mere bevidst om, hvad der sker, når ideerne skal fra hovedet til hånden.

En hjemmeside er en hurtig og forholdsvis billig måde at nå ud til en masse mennesker på. På kurset gennemgår vi alle grundlæggende aspekter for udformning af din hjemmeside: Billedbehandling, opsætning og komprimering af lyd til mp3, køb af webhotel, domænenavn og upload af hjemmesiden på internettet. Ved kursets afslutning står kursisterne med en komplet hjemmeside, klar til udgivelse på internettet og færdigheder til at designe for andre kunstnere.

Tid&Sted: Århus 11- 12/6, kl.10 – 16.

Tid&Sted: Århus 21/5, 22/5, 28/5 + 29/5.

Artlab har siden 1998 arbejdet med jobudvikling via uddannelse i kunst og i kunst & erhverv med kunstnernes kompetencer i centrum. Artlab udbyder en række karrierekurser for professionelle kunstnere fra alle kunstarter. Derudover tilbyder Artlab korte kurser og efteruddannelse for professionelle musikere. Artlab kan desuden tilbyde en ny type kurser i kommunikation og udvikling for ledere og akademikere. Alle har basis i kunstneriske arbejdsmetoder og er udviklet via et resultatrettet samarbejde med store danske virksomheder. Artlab er i øjeblikket ved at udvikle korte intensive kurser til erhvervslivet, som offentliggøres i løbet af 2005. Artlab er etableret af Dansk Musikerforbund og drives i samarbejde med Dansk Skuespillerforbund. For yderligere information, se www.artlab.dk

NYT FRA DMF RANDERS Søndag d. 20. marts 2005: Generalforsamling kl. 13.00 på Hotel Randers. Dagsorden iflg. vedtægterne. Efter generalforsamling ca. kl. 15.00, vil vi som noget nyt holde en lille sammenkomst, hvor vores bedre halvdel er inviteret med. Vi håber at kunne følge op på den gode stemning der var både til juletræet og til julefrokosten. Udover dejlig mad, vil der være musikalske indslag i løbet af eftermiddagen. .................................. MENU ............................................... Buffet: Gravad laks med sennepsdressing Fiskefilet med remoulade Rejer med mayonnaise Marineret kalveinderlår med pinjekerner Krydderurteglaseret svinekam med krydderurtesky og flødekartofler Oksefilet med dressing, pastasalat og grøn salat Osteanretning med europæiske oste Bærmazarin med vanillerørt creme fraiche Friskbagt brød og smør Vine: 2001, Chardonnay, Leon Galhaud 2000, Cotes du Rossillon Villages Isvand – Øl og Vand ………………............…………………………………........… Gratis for medlemmer – pris for ledsager kr. 348,-. Tilmelding i afdelingen – tlf.nr. 8642 3820 senest. 11.03.2005

Tirsdag d. 5. april 2005: Se info på www.dmf-randers.dk Tirsdag d. 3. maj 2005 : besøg på TV2 Østjylland Tilmelding til DMF Randers afd.

basunen • marts 2005

OPLEV G U I TA R I S T E N JEFF

RICHMAN

SAMMEN

MED

BASSISTEN JIMMY

HASLIP

3 1 . M A R T S ARRANGERET A F D M F / A RT L A B TLF: 86 18 45 99

basunen • marts 2005

DaDunk tog Istanbul med storm Af Jeppe Bai I december 2004 var DaDunk i Istanbul, Tyrkiet, og spille forestillingen ”Clumsy Hans”(Klods Hans) som Danmarks bidrag til ” Yo u t h 2 0 0 5 Trend Festival”. 4 shows, tv-optræden, 3 workshops og en masse uforglemmelige oplevelser blev det til i løbet af 5 intense og hektiske dage. Luksushotel, privatchauffør og securityfolk lod ingen være i tvivl om at DaDunk er store stjerner... Det var med megen spænding at 10 musikere og performere fra Århus og Silkeborg, forlod flyveren efter ca. 6 timers rejse. Turen var gået via Billund og Amsterdam til Atatürk international Airport i Istanbul. Vores aftale var kommet i stand udelukkende via cyper space: Arrangøren havde simpelt hen fundet vores (flotte) hjemmelavede hjemmeside på internettet, og efter ca. 500 mails kom nu øjeblikket, hvor det skulle vise sig om der rent faktisk var en stor festival, eller om det hele bare var flotte ord!

Det første vi ﬁk øje på var et stort skilt med påskriften ”Dadunk” - så var vi da ikke helt alene. Det var Emil, vores kontaktperson, der bød os velkommen til Istanbul. I morgen skulle være vores fridag, som han sagde, men derefter ville

det gå løs med TV-interviews, festival, shows osv. Næste morgen ringede telefonen dog allerede kl. 8: ”I’m very sorry, but the program has changed, I’m picking you up in 30 minuttes”. Og så gik det ellers over stok og sten til Haber Türk Television i den anden ende af Europas største og mærkeligste storby. 1½ times optagelse blev til ca. 45 minutters national tv, hvor vi gav smagsprøver på vores show og blev interviewet. Udover at høre noget om os og showet, ville de gerne vide, hvad vi vidste om Tyrkiet, og hvad vi mente om Tyrkiets kommende optagelse i EU. Uden at gå i detaljer kan jeg røbe, at svarene både indeholdt geder, kebab og noget i retningen af ”vi er musikere og går ind for fred og fællesskab...det er her H.C. Andersens eventyr kommer ind i billedet...” - men ham kendte de ikke... At få sendt 3 paller plastiktønder, koste og andre fine ting til Istanbul er noget af et puslespil. Toldpapirer og gennemgang af disse kostede næsten 3 gange så meget som selve lastbil transporten. Men tingene var kommet frem. Så nu skulle der øves, laves lyd og vi skulle forsøge at skaffe det fyrværkeri (en bombe), som er en vigtig del af showet – faktisk en del af handlingen – og som vi desværre ikke kunne få med i hverken fly eller lastbil. Det lykkedes faktisk at få én til at lave disse bomber, om end de ikke virkede hver gang... Vi havde knoklet den sidste måned før afgang for at få nye passager inkorporeret og få de gamle ting tjekket op. Der gik indtil flere dage og shows før det gik op for os, hvor godt det egentlig var blevet. Folk var fuldstændig vilde og sikre på, at vi var store stjerner hjemme i Danmark. Det må vi så hellere se at blive. Der var massiv pressedækning på vores optræden, så vi går en stor fremtid i møde - i Tyrkiet. Arrangementet var nærmest en mellemting mellem en festival og en trend messe. Alle store multinationale firmaer var repræsenteret, og så var der ellers musik med tyrkiske stjerner, og mindre kendte grupper fra udlandet. Kongre-

scentret var kæmpe stort, og der var over 10.000 besøgende om dagen. Det viste sig, at vi var sponsoreret af Lipton. Alt var gult og der stod Lipton over det hele. I starten stejlede vi noget og ville ikke spille shows i Liptons skriggule trøjer. Stakkels Emil rev sig i håret, og så tænkte vi: ”Hva’ fa’n, vi er i Tyrkiet. Lad os nu bare få det sjov der kommer ud af det”. Så vi blev udnyttet på alle tænkelige måder, og det var sgu egentlig meget fedt. Og vi har lært meget mere om, hvad der skal stå i kontrakten til en anden gang! Men alt i alt var det en fantastisk tur. Vi er blevet en sammentømret gruppe, vi har fået lavet et superfedt show, og vi har virkelig fået blod på tanden. Nu ser vi frem til to ugers Danmarks-turné i april, og en ny forestilling som gerne skulle være færdig til Århus Festuge 2005. Tak til Kunststyrelsen, DATS og DMF for støtte på forskellig vis. Læs mere om DaDunk på: www.dadunk.dk

basunen • marts 2005

Jamsession i Århus Vol. 2 Fredags Jam på Bent J JAM SCENEN I ÅRHUS Af Jørgen Nielsen Hvis ikke det var for lysavisen på facaden, kunne Jazzbar Bent J let forveksles med ét af de utallige, lidt gammeldags værtshuse, som stadig findes overalt i Danmark. Mørkegrønt glas i ruderne, solide plankeborde og et begrænset sortiment i baren med overvægt på flaskeøl. Her er ikke sket nogen revolutioner siden åbningen i 1973. Ikke underligt, at købstadsmuseet Den Gamle By har vist interesse for at overtage hele interiøret som et eksempel på værtshuskulturen i sidste halvdel af det tyvende århundrede. Nogle dage er Jazzbar Bent J såmænd også ”bare” et værtshus på den stærkt befærdede Nørre Alle. En lidt mørk hule, hvor stamgæsternes indforståede snak og bortvendte rygge på barstolene signalerer en slags privatsfære. Så er der de aftener, hvor der er internationalt vingesus i luften. Hvor de få siddepladser lige så godt kunne have været placerede i en af New Yorks verdensberømte Jazzklubber. Sådanne aftener lusker eftermiddagsklientellet hjem til hakkebøfferne, inden der kommer entré på. Og så er der fredags-jamén. Den er som en syntese af alle de facetter, man møder på jazzbaren. Ved det lange stambord kan man finde de gamle kendinge, og måske troner Bent J. Jensen selv for bordenden. Mennesker i alle aldersgrupper stikker hovedet ind

Benjamin Trærup og Alexander Kraglund

for at skylle ugens stress af inden week-enden. Dog er der en overvægt af unge mennesker; man kunne godt forveksle sceneriet med fredagsbaren på et universitets-institut. Der er fri entre, og priserne er rimelige. Her, lige før deadline kom så nyheden, som ingen havde håbet at høre: Bent J. Jensen har besluttet, at d. 8. september 2006 bliver hans sidste dag som værtshusholder på jazzbaren. Da fylder han 75, og agter at nyde sit otium efter over 50 års utrættelig indsats i det århusianske jazzliv. Nyd dette unikke sted, så længe det varer! Endelig fredag Hver fredag fra 16 til 20 står jam-lederen til rådighed med sin bas, klar til at spille med de musikere, som måtte melde sig. Og han låner også gerne sit instrument ud. Jobbet udløser en tarifmæssig betaling, som på dette års første 13 fredage er sponseret af Dansk Musiker Forbund og Århus Stiftstidende.

Ole Ulvedal

basunen • marts 2005 Fredags Jam

Ole Ulvedal, til daglig kontrabassist i Randers Kammerorkester, og instrumentkollegerne Jesper Carlsen og Thøger Lund skiftes til at passe butikken. Denne fredag er det Oles tur, og han er glad for på denne måde at bevare sin tilknytning til jazz-miljøet, for han spiller

efterhånden sjældent ”rigtige ”jazzjobs. ”På gode dage giver denne jamsession et godt billede af, hvad der rører sig blandt de unge musikere. Og så er der ind imellem mulighed for at give et par ﬁf videre, anvisninger, som jeg selv har fået i tidens løb af erfarne musikere som f. eks Bent Eriksen; ham mindes jeg, hver gang jeg støder på de ulæselige notater, som han gjorde i min Real Book!” fortæller Ole, inden det hele går løs henad 16.30. Blandingen af unge og ældre musikere er opsigtsvækkende, hvis man skal sammenligne med andre genrer indenfor rytmisk musik, og aldersforskellen nærmer sig de halvtreds år denne fredag. Den islandske sweater, som blev signatur for de unge jazzere fra før rockens gemmenbrud omkring 1960, kan man stadig se, men ellers er her alt fra tribal tattoos til jakkesæt. Musikken hentes fra et standardrepertoire fra swing til be-bob, og er fælles grundlag, hvad enten man er 17 og går på MGK´s jazzlinie eller har spillet bas i Arosia i en menneskealder, som f.eks. Palle ”Cigar” Laursen. Man kan hævde, at det er lidt indskrænket, at det altid er de samme 20-30 numre , der spilles, men da det handler om at skabe noget god jazzmusik på stedet uden nogen forberedelse, er det en fordel at benytte et repertoire, som alle kender. Der

gives ikke point for at insistere på at spille et nummer, ingen har hørt om. Det lille lokale er fyldt til bristepunktet allerede ved 17-tiden, og musikken er godt i gang med en flok veteraner ved instrumenterne. Mogens ”Mugge” Nielsen ved flyglet og Jens Klüver på tenorsax. Der praktiseres en glidende udskiftning på de forskellige pladser, og gennemsnitsalderen falder betragteligt, da én af de mange nye klavertalenter, den 27- årige Caspar Hesselager overtager tangenterne. Learning by doing Caspar Hesselager, uddannet i klassisk piano fra konservatoriet, siger om sit forhold til denne fredagstradition: ”Jeg er kommet her det sidste halve år, fordi det er en god måde at møde andre musikere. Der er jo nogle ting, man kun kan lære ved at gøre det. Jazz-sammenspil handler om at kommunikere med andre, medens man spiller.” Saxofonisten Benjamin Trærup kommer her ikke så ofte som før i tiden. Han arbejder nu med sin egen gruppe, men mener også, at jamén har været med til at udvikle ham som musiker. ”Tonen kunne godt være lidt hård tidligere, men det synes jeg er blevet bedre. Det kan godt sammenlignes med en læreplads. Når man kommer her som helt grøn, svarer man ikke igen, men når man har fået mere erfaring, bliver man modigere.” Jens Klüver har pakket hornet ned, og belaver sig på at cykle hjemad. ”Jeg øver mig stadig

meget på saxofon, selvom jeg højst spiller ti jobs om året. Det er både hyggeligt og udfordrende at komme til jam her på Bent J. Lige før spillede vi uden trommeslager, og så gælder det om at koncentrere sig ekstra meget,” fortæller big bandlederen, som indirekte drager fordel af den talentudvikling, der foregår her. Der er mulighed for at spotte nye talenter, og det er nødvendigt, når man leder byens største arbejdsplads for rytmiske musikere. Hvorfor en bassist Hvorfor er det egentlig altid en bassist, der er jam-leder? Forklaringen giver Bent fra sin stol for enden af stambordet: ”Før i tiden havde vi et opretstående piano, nu har vi et ﬂygel. Og vi har også altid haft et trommesæt, om end af vekslende kvalitet. Men der var ingen bassist, der ville lade sin bas stå her til fri afbenyttelse. Og da bassen er grundlaget i musikken, har vi altid haft en bassist til at stå for vore fredag eftermiddage. Så kommer han med sin egen bas, og hvis han skal videre på job efter kl. 20, sker det, at en anden bassist møder op med sit instrument og tager over.” Bent husker ikke nøjagtig, hvornår det begyndte, men mener, det må være for ca. 25 år siden. ”Det er blevet en institution; man vil gerne spille fredag eftermiddag. Det starter ikke altid til tiden; til gengæld er det ofte ikke til at stoppe igen, f. eks. hvis der er fem pianister, der alle vil spille. Men som regel forløber det i fordragelighed!” Mange talenter har trådt deres første tøvende skridt ind i jazzverdenen fra pladsen i hjørnet ved siden af indgangsdøren i den lille jazzbar. Og har senere gjort karriere i musiklivet. ”Og så kommer Jesper Thilo i øvrigt og jammer med, når han er i byen!” fortæller Bent med et smil.

Kasper Bjerg

Tusmørket sænker sig over byen, og fredagstrafikken er tæt ude på Nørre Allé, og indenfor i den tætte, men alligevel afslappede atmosfære er musikken i stadig udvikling. Fra deres pladser på plakaterne bag scenen holder Ben Webster og Duke Ellington øje med, hvordan arven efter dem forvaltes. Der pakkes flere horn ud, guitarforstærkeren tændes, og trommeslageren John Nehen Hansen har taget plads bag sættet med den noget udsatte position. Med mindre end én meter til hoveddøren er trommeslageren både den første og den sidste man ser, og mange af trommespillets ypperste har gennem tiden måttet finde sig i at blive kigget over skulderen hér.

Casper Hesselager og Ole Ulvedal

Intimiteten, den afslappede stemning, de billige priser. Der er mange faktorer, som taler for at tilbringe en lang eftermiddag på Bent J. Og det er der heldigvis mange, der har fundet ud af. Også, at det kan være svært at komme derfra igen. Musikken er skemalagt mellem kl. 16 og 20, men det er sjældent, at den slutter til tiden, for sådan er det nu engang med god musik og godt selskab. Det er svært at løsrive sig fra, og begge ting ﬁndes i rigt mål her på den lille jazzbar, som tirsdag d. 1 marts fylder 32 år. Se også www.jazzbarbentj.dk

Hvis du vil deltage i jamsessionén, henvender du dig til jamlederen, som er bassisten. Repertoiret hentes typisk fra The Real Book, som er en samling ældre og nyere jazznumre med noder og becifringer til. Indsatsen belønnes med 2 øl eller vand; sørg for at gøre bartenderen opmærksom på, at du har spillet. Trommer, bas og flygel og sanganlæg forefindes, medbring dine egne trommestikker og brushes.

Fredags Jam

basunen • marts 2005

Interview med ”Metal Obersten” Tomas Koefoed fra Mnemic Af Molo Poulsen Før jeg går i gang med at interviewe den MEGET langhårede Metal Oberst er jeg nødt til først at spørge hvor navnet kommer fra. ”Det stammer fra dengang hvor jeg ikke var særligt gammel, og løb rundt med tyskernakke (langt hår i nakken og kort i toppen) , ﬁnt overskæg, MEGET stramme busker og store basketstøvler. Vi havde også gerne en jakke som var fyldt med stofmærker fra alle vores helte fra metal genren. Da jeg var meget fascineret af Metallica i 80’erne var min broderet med Metallica mærker. Efter en druktur lå jeg så på en bænk og var MEGET træt. Så ﬂøj ordene over baren: ”Hva’… ham der Metallica Obersten – er det jeres nye bassist?” Det har hængt ved siden men er

Mnemic

basunen • marts 2005

endt med at blive til Metal Obersten eller bare Obersten”. Det går godt for dansk metal i øjeblikket, og ikke mindst for bands fra Jylland. De jyske bands har i modsætning til de københavnske været mere stabile, og det er noget der tæller når man gerne vil have en pladekontrakt med et internationalt pladeselskab, mener Obersten. ”Man er nødt til at sætte sig ned alle mand og tage stilling til hvad det er man vil som band, før man går ind i det mørke øvelokale og får banket noget sammen. Mange bands glemmer at gøre det hér, og når de så får lavet den her super demo, som der er stor interesse for, så falder der en mand eller

to fra. Så krakelerer bandet og det ender med at der ikke er nogen selskaber, der er interesserede, for det lyser langt væk af useriøsitet og usikkerhed.” Mnemic har udgivet to plader Mechanical Spin Phenonema i sensommeren 2003 og The Audio Injected Soul i september 2004. Pladerne kom hurtigt efter hinanden som led i en strategi, som gik ud på at ride på bølgen, af fantastiske anmeldelser og den store respons, som tikkede ind fra hele verdenen efter udgivelsen af Mechanical Spin Phenonema. Andet album blev til i hullerne på Europa-turen som promoverede den første plade. Det har været benhårdt arbejde, og selv om bandet er meget tilfreds med deres anden plade, vil vi nok ikke se en ny skive før i 2006. Fra første til anden plade blev sangene kortere, i et forsøg på at levere mere kvalitet i stedet for kvantitet. På den tredje plade vil bandet gerne give sig tid til at arbejde mere i dybden: ”Vi arbejder med elementerne agression, groove, teknik, harmoni og melodi. Vi vil gerne arbejde noget mere med melodiske omkvæd. Vi har to albums at kigge tilbage på og prøve at samle elementer fra dem, og vi vil arbejde meget mere i dybden med vores numre denne gang”. Mnemic har været på ﬂere store Europaturnéer, men nu har de fået muligheden for at komme til USA. En femtedel af Mnemics CD’er bliver solgt i USA, og bandet har siden udgivelsen af første plade været bombarderet med e-mails, med spørgsmålet om hvornår de kommer til staterne. De kan nu stolte melde at de i april tager på en måneds turne med

28 koncerter, der fordeler sig over hele landet. En afstikker til Canada med 3-4 koncerter er også på programmet. En koncert i Japan i marts er også på tur kalenderen. Mnemic har også været på tur i Danmark og åbnende sidste år Orange Scene på Roskilde festivalen. ”Det er jo nok det største man kan som dansker. Det var en kæmpe oplevelse for os”, siger Obersten om den koncert. Derudover har de besøgt mange byer i Danmark som ikke har en stor musikscene. Det har været muligt, fordi det danske metalmiljø er voksende, efter at danske metalbands har fået stor international interesse. ”Jeg er helt vildt stolt over at opdage hvor stort miljøet er og forhåbentligt kan vi hjælpe til med at bygge miljøet yderligere op. Der kommer også hele tiden nye til og der er mange helt unge. Den amerikanske bølge med bands som ”Linkin park”, ”Limp Bisquit” og ”Korn” har appelleret bredt. Ikke kun hos heavy folk, men også hos skatere og andre, som på en eller anden måde tilhører en undergrund. Derfor har den hårde musik også fanget an her, og det gør at vi får ﬂere generationer med nu end tidligere”. I slutningen af januar spillede Mnemic i Finland og Estland. Det har ikke tidligere

været muligt på Mnemics Europaturnéer, da begge steder er svære at komme til uden penge til ﬂybilletter. ”Mange af vores turnéer har vi kørt selv i minibus med trailer. Ud fra vores dedikation til scenen har vi forsøgt at gøre det så billigt som muligt. Nu har vi fået så meget anerkendelse, at vi kan få en hyre der batter lidt mere. Vi kan tillade os denne gang at købe nogle ﬂybilletter til os og de teknikere vi har gjort til en del af bandet. Vi arbejder som en enhed og i øjeblikket er vi 7-8 mand. Vi har gerne vores egen lydmand og vores egen scenetekniker med når vi er ude og spille. Det er meget vigtigt, at have nogle faste folk omkring sig som ved hvad der foregår, hvordan man gerne vil lyde som band og at de ved hvad de har med at gøre i det øjeblik vi har brug for lidt førstehjælp”. Obersten blev i december 2004 udnævnt til årets bassist og Mnemics video blev årets video kåret af www.danishmetal.dk. Ud over æren bruger Mnemic det allerede i deres PR-materiale. Bandet er stolte over netop denne form for anerkendelse, hvor publikum har været inddraget i bedømmelsen. ”Det er den ping pong jeg gerne vil have med publikum. Jeg vil gerne i dialog med dem, om hvad

de synes og hvordan vi kan styrke hele miljøet. Så det ikke bare er anmelderne, der sidder og bestemmer, for det kan det hurtigt ende med, og det er jo ikke sikkert at de har ﬁngeren på pulsen. Det er meget vigtigt for os at få det klap på skulderen fra vores hjemmebase og det miljø vi selv er udsprunget fra. Deres anerkendelse er faktisk vigtigst”. Mnemics musikstil er svær at kategorisere. Selv vælger de at kalde det future fusion metal. Bandet arbejder meget med futurisme i både deres musikalske og deres billedlige udtryk. Fascinationen af science ﬁction, er inspiration til det mere futuristiske i bandets udtryk. Metal musikken har forgrenet sig meget siden 80’erne og man kan ikke længere bare kalde det heavy metal. ”Vi håber på at vi har været med til at skabe en ny stilart. Endnu en forgrening på Metal-træet som har vokset sig stort og stærkt. Vi arbejder med alt helt fra plain rock’n’roll til ekstrem dødsgrind. Det er faktisk en fusionering af de fem mennesker jeg er i band med. Vi er alle sammen dedikeret til metal musik, men vi har hørt det med forskellige indgangsvinkler. Vi har en alders spredning fra 24 til 33, og jeg er selv alderspræsident”, griner Obersten. ”Derfor har vi opdaget metal

Interview med Tomas Koefoed

basunen • marts 2005

til det at spille i band. Sideløbende var han blevet stand-in bassist i bandet Grope, da Jimmy (daværende bassist) ﬁk leukæmi og måtte melde fra pga. sygdommes forløb og behandlingerne. Allerede efter 6 måneder skete det tragiske, at Jimmy døde i en alder af kun 24 år, og det var lige ved at knuse bandet fuldstændigt. Efter lange overvejelser og diskussioner om ambitionsniveau gik Obersten med til at blive fast medlem af bandet. Han spillede med Grope helt frem til år 2003, hvor de valgte selv at udgive deres sidste plade. Desværre gik deres distributionsselskab neden om og hjem, og det blev afslutningen for Grope.

musik på forskellige tidspunkter og det er klart at de inspirationer vi har derfra bliver taget med i vores sangskrivning”. Umiddelbart kan Mnemics udtryk virke meget voldsomt på udenforstående og da jeg spørger Obersten om de virkeligt er så vrede svarer han: ”Vi er stille og rolige – vi er jo jyder. Vi ser forfærdeligt farlige ud når vi spiller og uha meget aggressive. Folk bliver bange for os og tør næsten ikke snakke med os bagefter. Men nej, vi er slet ikke så vrede. For det første er det noget der kommer indefra at spille aggressiv musik. Det giver alle musikere, som spiller den form for musik, en følelse af at det hele går op i en højere enhed. For det andet giver det noget power i det musikalske udtryk og er en stor del af musikken. Vi får alle vores dagligdags aggressioner ud fra scenen, så vi har ikke så stort et behov for at rende rundt og være nogle fandens karle til daglig. Vi har det skide skægt når vi spiller og det er jo kodeordet”. Oberstens musikalske karriere startede i 1988 hvor han spillede i bandet Crionic. Efter et par år gik bandet i opløsning, da ambitionerne ikke var ens for bandets medlemmer. For meget druk og for mange stoffer, så Obersten mistede tålmodigheden. I 1996 blev Obersten stand-in bassist i bandet Frozen Sun. Efter et par år med dette band, var det de samme ting der fik bandet til at gå i opløsning, og Obersten besluttede at tage en ny indgangsvinkel

basunen • marts 2005

Efter denne noget barske omgang var Obersten egentligt på vej til USA, da han ﬁk tilbuddet om at spille i Mnemic. De havde lige færdiggjort deres første plade, men manglede en bassist, efter at denne havde forladt bandet. Siden da har Obersten spillet med Mnemic. Det har været en lang proces med både gode og dårlige oplevelser at nå så langt. ”Jeg vil sige at jeg er vokset med opgaven, samtidigt med at jeg blev mere og mere besluttet på, at det var det her jeg skulle. Måske fordi jeg følte at det var de ydre omstændigheder der gjorde at jeg ikke kom videre. Det har alligevel bare gjort mig stærkere i troen på, at jeg har et talent, jeg ville have frem. Det er så lykkedes nu. Allerede siden vores første udgivelse for halvanden år siden har vi haft nogle fantastiske oplevelser som allerede opvejer alle de dårlige. Det har været en hård proces, men det hele værd”. Bandets medlemmer deler arbejdsbyrderne imellem sig. Selv om de har både web-master, booking- og mana-gement-bureau, forsøger medlemmerne så vidt muligt at deltage i alle de aktiviteter der er i og omkring bandet. Det er vigtigt for dem at have styr på hvad der foregår, og selv have indﬂydelse på det hele. Det har alligevel været rart at få et rigtigt bookingselskab, da en booker ikke er følelsesmæssigt involveret på samme måde som bandet, og derfor er bedre til at kigge på bundlinien. Til sidst vil Obersten gerne give et råd med på

vejen til musikere på vej frem - uanset hvad genre det drejer sig om: ”Vær meget beslutsom omkring de ting du gør, hvis du vil være professionel musiker. Det

drejer sig om at arbejde hårdt derudaf, for tingene kommer ikke af sig selv. Skaf så mange kontakter som muligt – mange spændende kontakter er ikke mere end et par e-mails væk. Og sørg for altid at få promoveret din musik på den ene eller den anden måde, både live og ved at lægge ting på nettet. Bare klø på!”

Læs mere om Mnemic på www.mnemic.com

Mnemic betyder hukommelse og alt hvad der vedrører hukommelse, er karakteriseret af, eller fremkalder hukommelse. Ordet stammer fra den græske mytologi. En af Titanis gudinderne hed Mnemosyme. Hun var gudinde for hukommelse og opﬁnder af vores talte ord. Det første M udtales ikke i Mnemic, hvis man vil udtale det korrekt

Portræt af en Randersmusiker Af Erik Højholdt

Men Eva prøver at vælge sit repertoire udfra om teksten betyder noget for hende.

Eva Madsen eller Eva Sun Nyo som hendes koreanske navn lyder, kom i 1971 til Haderslev sammen med sin tvillingesøster som adoptivbarn. Hendes gode sangstemme ﬁk hun i vuggegave, og gennem bl.a. skolekoret på Haderslev Kristne Friskole under ledelse af en supergod musiklærer, Harriet Hørning, blev hendes interesse for sang vakt og plejet. Det var Schubert og tyske lieder der stod på programmet. Hun fortsatte i gymnasiet med at få soloundervisning.

Som 20-årig havnede hun ved en tilfældighed i Randers. Noget med tøsefnis og kærester. Meget af tiden blev tilbragt på Cafe 38, så stedets indehaver dengang – Martin Pedersen - tilbød hende et job som servitrice. Man havde der en slags amatøraftener om onsdagen – og Eva ﬁk vist sit store talent for sangen – den lille pige med den store stemme – smed ind imellem serveringsbakken og gav numre af Susanne Vega, men også ”Amazing Grace” og andre klassikere. Derefter startede Eva i Martin´s band – Tender Party Band. Men hun blev hurtigt klar over, at det var bedre at være uafhængig af musikere og ﬁk som så mange andre solister indspillet musikken.

Hun har også haft en del specielle oplevelser – som da hun sidste år sang ved et arrangement på GASA. Der kom en kvinde op og spurgte om hun ville synge ved hendes datter begravelse. De vidste datteren var syg og skulle dø. Eva sagde ja og blev så ringet op midt på sommeren. Nu var pigen død og Eva skulle synge til begravelsen. Hun var meget beæret og det blev en meget stærk oplevelse. Hun sang ”Solen er så rød mor”, ”The rose” og ”Amazing Grace”.

I midten af 90`erne tog hun en afstikker til København for at uddanne sig til tegnsprogstolk. Men en skade på den ene arm gjorde hende uarbejdsdygtig indenfor dette fag. Hun ﬁk også en søn Christian, der fra starten blev fejldiagnosticeret som psykisk udviklingshæmmet. Men han er faktisk autist – så først indenfor de sidste år har han været i behandling for det og har derved fået et godt liv. Men Eva længtes efter Jylland og drog først til Århus nogle år, for så at vende tilbage til Randers i 1999.

Med mottoet: ”Man kan hvad man vil” vil Eva Sun Nyo fortsætte sin sangerkarriere.

I 2002 erklærede hun sig som fuldtidsmusiker, dog med en tillægsstilling som kirkeassistent ved Dronningborg Kirke, hvor hun kan træne sin stemme ved søndagens gudstjeneste. Hun er nu også CD-aktuel men hendes første CD –”Hymner” – indspillet i PUK-studiet. Repertoiret er en blanding af klassiske danske og engelske ballader og musicals. Med dette tager hun ud og optræder til forskellige slags arrangementer.

basunen • marts 2005

I en ny artikelserie stiller DMF skarpt på nogle af regionens større og mindre musikrelaterede forretninger/virksomheder.

Århus træblæser værksted PÅ VEJ MOD 10-ÅRS JUBILÆUM ! Af Thorkild Dalsgaard Århus træblæser værksted ligger i hjertet af Århus, og i hjertet af det hyggelige gamle Latinerkvarter. Huset er ganske lille, og Michael Odgaard, som er eneindehaver af værkstedet, har ikke megen plads at boltre sig på: et rum ud til Badstuegade, som både er forretning og værksted, samt et værelse til baggården, hvori der beﬁnder sig specialværktøj, og som samtidig er lagerrum. Vi vover os indenfor en fredag eftermiddag, hvor Michael er sikker på, at han har styr på de forskellige opgaver, han har lovet færdige i ugens løb. Pulverkaffen bliver doseret individuelt, da Michael på forhånd ikke regner med, at jeg kan overleve den koffeinstyrke, han selv holder dampen oppe med. Jeg vil gerne høre Træblæserværkstedets historie fra begyndelsen, og starter derfor med at spørge Michael om baggrunden for hans musikinteresse. For man bliver vel ikke instrumentmager uden at interessere sig for musik på en eller anden måde? Nej, jeg er fra det, man lidt banalt kalder ”et hjem med klaver”, min mor er meget musikinteresseret, sang i kor,

Michael Odgaard - Århus træblæser værksted

basunen • marts 2005

Michael Odgaard

og sendte mig til klaverundervisning, først privat, senere på Folkemusikskolen, og det var jeg faktisk glad for. Jeg har nok været en otte-ti år på det tidspunkt. Jeg sang også selv i kor, både i drenge- og i blandet kor. Hvornår kommer blæseinstrumenterne ind i billedet? Et eller andet sted drømte jeg faktisk om at spille på piccoloﬂøjte, men jeg havde dengang heller ingen idé om, hvor forfærdelig den kan lyde! Nå, det endte med, at jeg ﬁk en saxofon i julegave da jeg var 12 år. Mens jeg endnu gik i skole dannede jeg et band sammen med nogle venner. Vi øvede i Husets øvelokaler og spillede musik, som vi selv havde fundet på, jeg vil beskrive genren som funkinspireret, fusionsagtig. Vi havde faktisk ret meget gang i den, spillede i Huset, på Motown o.s.v. Overvejede du at søge ind på konservatoriet? Overhovedet ikke, det gik jo vældig godt, ud over stepperne…Men en dag så jeg en artikel i Dansk Musiker Tidende: Det var et værksted i Norge, som vist havde haft status

som et slags AMU-center. Nu ville man udvide virksomheden mere internationalt, og sigtede mod optage udenlandske elever. Jeg vidste med det samme, at det lige var noget for mig, og søgte optagelse på stedet. I 1990 startede jeg så på en fireårig uddannelse som instrumentmager på Musikk Instrument Akademiet i Moss syd for Oslo. Det første år byggede vi i en slags turnusordning bl.a. strengeinstrumenter, violiner, en hardangerfele (!), og et clavichord. Det andet år byggede jeg en fløjte, helt fra grunden. Det var første gang, jeg var i berøring med en tværfløjte! Læreren hed Terry Bone og kom fra Landell Flutes i U.S.A. Det tog mig tre måneder… Har du den endnu? Ja, skolen var ikke meget for at udlevere den, de ville bruge den til en udstilling, men jeg pressede på og fik til sidst lov til at købe den .. Hvor meget måtte du give for den ? 8000,- kr. – den var jo af rent sølv! Men helt ærligt: tre måneders koncentreret arbejde, det var i hvert fald min fløjte – og så efterlade den i Norge! Michael finder fløjten frem, det er et rigtig flot stykke arbejde. Interviewet

går nærmest i stå, mens han forklarer om de ﬁnesser og spidsﬁndigheder, den er udstyret med... Hvor længe blev du så på skolen? Efter det tredje år trængte jeg til nye impulser, og kom i kontakt med Jorge Feingold i Oslo på Treblås Studio. Der lærte jeg først og fremmest at reparere klarinetter, men kom også igennem hele spektret af andre træblæserinstrumenter. Det var Jorge Feingold som åbnede mine øjne for de ”kommercielle” muligheder i faget: køb og salg, forretningsmæssige kontakter og dispositioner. Men inden jeg kom tilbage til Århus var jeg i Paris på Buffet Crampon-fabrikken. Her var det hovedsagelig basklarinetreparation jeg beskæftigede mig med. Men værkstedet lå i Montmartre, i det frække kvarter, så jeg skulle næsten kæmpe mig igennem ”venlige” damer for at komme på arbejde hver dag! Men du kom helskindet tilbage? Ja, så var det jeg startede min egen forretning her i Århus. Efter at have benyttet mine forældres kælder som base, fandt jeg stedet her i Badstuegade… det var i 95, den

første maj! Hov, jamen så har jeg jo snart 10-års jubilæum! Det må fejres! Måske med et helstegt dyr på spid i baggården! Var det en svær start? Ærlig talt, ja! Det varede nogle år, før der rigtig kom gang i hjulene. Jeg startede med både butik og værksted, så måtte jeg se, hvad der bedst kunne lade sig gøre. I dag er der mest fokus på værkstedet, reparationerne, fortrinsvis af tværﬂøjter, som jeg efterhånden har specialiseret mig i. Blandt andet har jeg været på studieophold i Schweiz, hvor jeg har arbejdet med de nye Straubingerpuder, som er blevet mere og mere efterspurgte. De er fremstillet af et syntetisk materiale, som giver en meget fast base og en stor tæthed.. Michael er inde i en længere udredning om Straubinger puders fortræffeligheder og de opgaver, som ligger foran men jeg afbryder med spørgsmålet: Er der nogle særlige oplevelser gennem de 10 år, du vil fortælle om? Særlige udfordringer? Jeg kommer i tanke om en ganske særlig opgave: en klarinettist havde mistet det yderste led af en ﬁnger, og spurgte, om jeg kunne hjælpe

ham. Det lykkedes mig at konstruere en forlænget klap, af en sølvteske i øvrigt, og det fungerede! En dag blev jeg ringet op af Musikhuset Århus: En berømt saxofonist, Bob Berg, skulle på scenen om en halv time, og hans instrument virkede ikke! Jeg pakkede noget nødtørftigt værktøj sammen og tog derop: Hans saxofon var noget af det værste, jeg har se, rustent, holdt sammen af sejlgarn og gamle elastikker! Men det lykkedes mig at lave en nødreparation, og koncerten kunne gennemføres! Men jeg måtte lige gøre ham opmærksom på, at det var en midlertidig reparation, og at hans horn trængte til et længerevarende værkstedsophold! Inden vi slutter vil jeg gerne spørge, om du har nogle fremtidsplaner for dig selv og Træblæserværkstedet? Ja, jeg drømmer om i fremtiden at bygge mine egne instrumenter, d.v.s. tværﬂøjter! Det synes jeg kunne være rigtig spændende! Vi ønsker Michael Odgaard tillykke med det kommende jubilæum, og ønsker for ham, at han i fremtiden må komme til at fejre endnu ﬂere !

basunen • marts 2005

Kultur giver underskud Folkene bag LJUD har bevist, at de formår at promovere marginalgenrer som electronica, jazz og metal. Arbejdet er drevet af musikalsk entusiasme, men selv her presser nødvendigheden for økonomisk tænkning sig på fra periferien.

Af Claus Suk Yong Jacobsen

de to radioprogrammer. Siden blev barnet omdøbt til LJUD, et mere mundret navn, der også ser godt ud graﬁsk. ”LJUD er åbent, og man fanger ikke sig selv i en genrebetegnelse,” som Bjarke Svendsen udtrykker det. Sammen med brødrene Thomas og Martin Bak Jørgensen står Bjarke Svendsen bag mere end 50 musikalske arrangementer i det seneste år. LJUD er efterhånden blevet et fast navn på menuen i de århusianske spillesteder. “Vi er stadig på iværksætterniveauet”, understreger Bjarke Svendsen. De beskedne og ujævnt fordelte udgifter betyder, at det tre mand store team er nødt til at udføre alle opgaver selv, køre land og rige rundt i en bil fra Lej Et Lig – og stille deres privatboliger til rådighed for overnattende musikere. ”Nogle musikere er virkelig glade for at få tilbudt overnatning. Andre synes, det er lidt billigt, de ikke får et hotelværelse og trækker sig ind i sig selv. Der hjælper de penge, vi har fået fra kommunen gevaldigt, fordi vi engang imellem har råd til at sende musikere på et hotel, hvis man er ved at gå sur i det.” For udøvere af elektronisk musik er der stor forskel på, hvordan de bliver behandlet. Betalingen for at optræde er generelt meget dårlig, men i Skandinavien er behandlingen rimelig god i forhold til USA,

De er blevet bedre: I efteråret 2003 arrangerede LJUD en større elektronisk festival på Musikcaféen. Missfobi blev godt modtaget af publikum og anmeldere, og festivalen trak 75.000 kroner i offentlig støtte. I modsætning til de småbeløb på 5000, koncertarrangørerne i LJUD var i stand til at vriste ud af de kommunale puljer i den spæde begyndelse. ”Da vi arrangerede koncerten med Kid 606 fik vi 700 kroner fra det offentlige. Vi var meget duperede over, at man kunne pumpe det offentlige system for penge på den måde”, ler Martin Bak Jørgensen. Dengang, i foråret 2003 eksisterede der Elektronisk – et fremmedsprog i musikikke noget, som hed LJUD. Martin & Thoken mas Bak Jørgensen stod bag radioproPå trods af forsvindende lille interesse for grammet Klangstabil på Århus Studentergenren, generelt vanskelige arbejdsvilkår radio, en udsendelse der beskæftigede sig og begrænset erfaring, er det lykkedes med elektronisk musik og en række andre det lille team i LJUD at blive en integreydregenrer, blandt andet en alternativ ret del af musikscenen. Efter Missfobi, udgave af dødsmetal, jazz metal. en koncert der var direkte rettet mod det I en anden redaktion sad Bjarke Svendoversete kvindelige publikum og blev sen og lavede programmet Øre for Øre, afholdt i forbindelse med en udstilling på hvor der også blev spillet musik, som den Kvindemuseet, fik de en opringning fra et øvrige redaktion ikke gad høre. Samtidig stort spillested, der åbenbart havde lagt var Bjarke Svendsen begyndt at arrangere lignende planer: små koncerter med ukendte orkestre. ”Hvordan vidste I, at vi er ved at lave Imens han var ved at forhandle en aftale sådan et arrangement?” med en booker i Sverige – Kid 606 – fik ”Egentlig havde vi bare siddet og talt om, han en e-mail fra den svenske booker, at det var en skam, der ikke kom stilet til Martin Bak Jørgensen. flere kvinder til vore koncerter. Plud”Jeg kontaktede Martin, og det selig var der en masse opmærksomgik op for os, at vi var to forskelVi arrangerede en koncert med en hed, og vi skulle til at forholde sig lige koncertudbydere, der sad og til presse og tænke lidt mere over, japansk kunstner, KK Null, som havde forhandlede den samme aftale. hvordan man præsenterer sig selv”, Jeg tænkte: Hvad sker der? Det fået lungebetændelse, fordi han havde beretter Bjarke Svendsen. var lidt mærkeligt, at vi sad og fået to aviser at sove på i Amsterdam konkurrerede med hinanden”, I dag er LJUD et kendt og anerkendt beretter Bjarke Svendsen. navn på den danske musikscene, Formålet var selvfølgelig at noget i retning af et brand. presse prisen for orkestret i vejret. Enden Europa og Japan. ”Sidste år arbejdede vi sammen med blev, at Martin Bak Jørgensen og Bjarke ”Som hovedregel er det ikke spor glaJazz-festivalen og havde en scene på Svendsen aftalte, at Bjarke trak sig ud af mourøst. Vi arrangerede en koncert med SPOT-festivalen, samt en scene på en forhandlingerne, så Martin kunne lukke en japansk kunstner, KK Null, som havde elektronisk festival i Sverige, og jeg var handlen på et rimeligt niveau. fået lungebetændelse, fordi han havde med til at lave RECession-festivalen,” fået to aviser at sove på i Amsterdam”, fortæller Bjarke Svendsen. Ikke spor glamourøst fortæller Martin Bak Jørgensen. ”Jeg har Episoden satte gang i et oplagt samarbejtalt med bands, der ikke fik tilbudt et sted Især SPOT-festivalen var en fremragende de, der øgede de musikalske muligheder, at sove, men blev smidt ud fra spillestedet lejlighed til at få en scene blandt folk, der først og fremmest i kraft af øget netværk. med beskeden: Hvad laver I her – er I her ikke normalt lytter til elektronisk musik. I begyndelsen kaldte de virksomheden for endnu?” Publikumsmæssigt betegner LJUD begiØregang, en kombination af navnene på

basunen • marts 2005

venheden som en succes, men anmeldelserne var blandede. ”Vore koncerter blev haglet ned i anmeldelserne – det var helt tydeligt, at det var rockanmeldere, der forventede en begyndelse og en midte og en ende, en melodi og et hook”, beretter Thomas Bak Jørgensen hovedrystende. ”Som jeg ser det, understregede anmeldelserne vores eksistensberettigelse på SPOT. Det blev synligt, at der er et område, som er lukket land, et ukendt territorium – det var, som om den elektroniske musik var et fremmed sprog, der ikke blev forstået.” De dårlige anmeldelser kom hovedsagelig fra anmeldere på den navnkundige musikhjemmeside MyMusic, som Dansk Rocksamråd (ROSA) havde hentet ind til lejligheden. Dagspressens anmeldelser var noget mere opløftende. ”Jeg tror, det handler om, at der kom nogle skribenter, som havde bedre forudsætninger for at anmelde vores type musik.

Ligesom de bands, vi præsenterer, er nyskabende og åbne, må vi også selv være det.” Kultur giver underskud For folkene i LJUD har det altid handlet om at promovere den musik, de selv kan lide. Deres succeskriterium er kvalitet, og omsætning kommer i anden række. Derfor foretrækker de også at benytte sig af faciliteter med lydanlæg, hvor de også undgår bøvlet med at skaffe, transportere og opsætte lydudstyr.

Besøgstallet svinger fra 8 til 150 betalende gæster, og det kan tydeligt mærkes, om koncerten falder sammen med et andet arrangement, om det er først eller sidst på måneden – eller om prisen er skruet lidt i vejret fra den sædvanlige 50’er til 70 eller 150 kroner. LJUD arrangerer koncerter i både Danmark og Skandinavien, henter kunstnere ind fra 40 lande og samarbejder med såvel etablerede spillesteder og arrangører, såvel som uafhængige partnere indenfor undergenrer som indierock og noise. For nylig er LJUDs aktiviteter blevet udvidet til at omfatte booking og pladeudgivelse, og det er drømmen at skabe et system, der er økonomisk selvberoende. ”Booking er det første tiltag, der kan give økonomisk overskud. Men det er svært at afsætte elektronisk musik. Hvis vi har et markant navn og får 7-8 koncerter på en turne i Skandinavien, er det stort. 3-4 koncerter er måske mere realistisk”, forklarer Bjarke Svendsen og fortsætter: ”Vi er alle sammen indstillede på, at vi ikke tjener penge på det, så derfor skal det også være sjovt.”

Hvad er det nu

Medlemmerne af det lille team er stadig enige om, at det skal være lysten, der driver værket, men efterhånden som studierne nærmer sig deres afslutning – de er alle tre i gang med en videregående uddannelser – begynder presset for at omsætte erfaringerne til praktiske kompetencer at melde sig: ”Vi er jo moderne mennesker, så der er også noget CV-rytteri i at lave det her”, som Bjarke Svendsen siger.

Omregningssatsen er ?

”Der er meget læring i det, men jeg vil ikke sige, at det er rent CV-rytteri”, tilføjer Thomas Bak Jørgensen. ”Vi er opmærksomme på, at vore aktiviteter lader sig omsætte i et CV. Men vi er nu først og fremmest drevet af den gamle punk-ånd, ’gør det dog selv!’ Vi har forsøgt at komme ud over den der holdning, at man ikke rigtig gider noget. Vore succeskriterier er ret beskedne: Hvis folk er enige om, at vore arrangementer er gode, er det en succes, uanset om det giver overskud eller ej. Selvfølgelig giver kultur underskud. Det ville da være et mærkeligt samfund, hvis kultur gav overskud…”

Pr. 1/1 2004: Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205 kr. pr. uge Dimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr. pr. uge

lige at ……. Tariffen er? Pr. 1. april 2004:

Rytmisk : 1.408,50 kr. Underholdning : 1.563,75 kr. Koncert : 1.579,50 kr.

Kørselsfradraget er? 2004: ”Det lille” 0 - 24 km inkl. intet fradrag 25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. km Over 100 km 0,81 kr. pr. km

”Det store”

De første 20.000 km 2,98 kr. pr. km Herefter 1,62 kr. pr. km

Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.

Omregningsfaktoren er? Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44 Teateroverenskomsten 1,44 Musikskoleundervisning 1,48 Aftenskoleundervisning 1,6

Dagpengesatsen er ?

Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

basunen • marts 2005

Monda med det ombyggede slot - der nu er luxushotel - på toppen af bjerget.

Feriehus i Spanien DMF Århus afdeling har i 2004 rådet over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. Det har været en stor sucses og vi har derfor besluttet at fortsætte lejemålet i 2005. Citronhuset er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. Ugeprisen bliver hævet en smule, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil benytte sig af.

Spaniens ældste tyrefægterarena i Ronda

Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, og fordelingen af ugerne vil derfor foregå ved lodtrækning. Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger, og det er muligt at angive både en 1. prioritet og en 2. prioritet, hvis du vil forøge chancerne for at komme i betragtning. DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden fra uge 13 i 2005 til uge 12 i 2006. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn. Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du udfylde blanketten og sende den til: DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Frist for indsendelse af blanketten er den 1. april 2005, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede.

CITRONHUSET Du kan ﬁnde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 • 8000 Århus C

Pris Kr. 1100,- højsæson Kr. 600,- lavsæson

Klip eller kopier blanketten og send

Frist for indsendelse af blanketten er den 1. april 2005, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede. Navn:______________________________________________________________________ Adresse:___________________________________________________________________ Postnr.:____________ By: ____________________________________________________ E-mail: ____________________________________________ Medlemsnr: ____________ Jeg vil gerne bestille Citronhuset i følgende uge/uger (max 2 uger) 1. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______ 2. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______ Du kan ﬁnde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. Du kan også gå ind på Citronhusets hjemmeside under Kalender og tjekke hvilke uger der er ledige.

basunen • marts 2005

Optagelsesprøver til fagforeningen Af Maz Mazanti Som DMF-ansat bliver man jævnligt spurgt om, hvilke krav der stilles til optagelse i forbundet. Folks medlemskab bygger som udgangspunkt på behov, situation og interesse, og er på den måde selvregulerende: Har man – eller forventer man at få – en musikrelateret indkomst er DMF et oplagt valg, da man her finder den relevante vejledning og faglige ekspertise. Der er altså ingen specifikke musikalske krav man skal opfylde og for den sags skyld heller ingen fastlagt minimumsindkomst, der skal hives i land. Snakker man med ældre medlemmer finder man imidlertid ud af, at medlemskab af DMF – eller Aarhus Orkesterforening som den lokale afdeling hed – før i tiden krævede beståelse af en decideret, eksamenslignende optagelsesprøve.

Karl Krauel DMF’s æresmedlem Karl Krauel fungerede som kasserer i Orkesterforeningen fra 1961-66 og har oplevet optagelsesprøverne fra begge sider af det grønne bord. Han blev optaget i april 1948 efter at han i 1945 dimmiterede fra Det Jyske Musikkonservatorium. Senere sad han selv med i optagelseskommissionen når prøverne blev afviklet. Kommissionen var alsidigt sammensat af formand og diverse bestyrelsesmedlemmer, så de ﬂeste gængse instrumenter var dækket ind. Dukkede der mere specielle instrumenter op til prøver-

ne, kunne man eventuelt hente assistance ”ude i byen”. Om kommissionen husker Karl Krauel: Primus motor gennem mange år var pianisten Villy Poulsen – en særdeles velanskreven og dygtig musiker, som sammen med andre kolleger gjorde en stor indsats for at få samlet de udøvende musikere i vores organisation. Vi havde jo det problem, at mange dyrkede musikudøvelse som et sideordnet erhverv, og derfor ikke tog det så nøje om de gik de organiserede musikere i bedene. Mange syntes ikke, at det var nogen større fordel for dem at blive medlem hos os, så det kunne godt give problemer. Der skulle virkelig gøres en indsats for at få forholdene bragt i orden. Selve optagelsesprøven skitserer Krauel på denne måde: Den foregik således at ansøgeren først spillede et stykke selvvalgt musik på deres instrument, så man kunne danne sig et indtryk af ansøgerens musikalske standard. Derefter blev der stillet et stykke op som man skulle spille ”fra bladet”. Pianisterne skulle derudover kunne transponere et stykke musik. Det kunne f. eks. være en sang udvalgt fra Folkehøjskolens Sangbog. Dette voldte mange ansøgere problemer, men som regel gik det da rimeligt godt. Man var meget fokuseret på om ansøgeren havde kendskab til noderne, da det jo havde afgørende betydning for, om man kunne samarbejde med kollegerne indenfor organisationen. Indimellem måtte man dog lempe lidt på dette område, da der var ansøgere der spillede helt fremragende på deres instrument. De var begavet med det man kalder ”absolut øre”, og havde fuldstændig styr på tonearterne. Det ville have været helt urimeligt ikke at optage dem som medlemmer – det fungerede perfekt. Når optagelsesprøven var bestået udfyldtes relevante papirer, diverse gebyrer blev betalt, og nogen tid efter modtog det nye medlem medlemsbogen fra kontoret i København. Krauel husker at der af og til blev optaget orkestre i sin helhed i foreningen: Det var mennesker der spillede sammen, og som ønskede at blive optaget alle eller ingen. Det måtte man så tage stilling til i kommissionen. Også Hans Magnussen (formand for Århus-afdelingen, 1984-96) kan huske hvordan optagelsesprøven betragtedes som DMF’s sikkerhed for, at en musiker fra medlemslisten kunne gå ind og vikari-

ere når en kollega måtte trække sig fra et job. Med prøven ﬁk man vist at man kunne gå ind i en ny, ukendt sammenhæng og

Hans Magnussen løse opgaven tilfredsstillende. Man skulle blandt andet spille en orkesternode med et tilstillet orkester. Medlemsskabet borgede således for en vis kvalitet, og der var da også prestige i at modtage sin medlemsbog. Med pigtrådsmusikken/beatmusikken ændrede populær-scenen sig imidlertid drastisk, og det var pludselig ikke så let at lave en enslydende prøve der dækkede alle genrer. Og som forbund kunne man naturligvis ikke leve med, at gode musikere ikke kunne blive medlemmer. Der blev derfor slækket på optagelseskravene og inden de blev helt afskaffet på landsplan, var det nok bare at høre, at den optagelsessøgende musiker fungerede indenfor sin stilart. At optagelsesprøverne blev nedlagt, var der heftig diskussion om i mange år. Hans Magnussen husker at mange gamle medlemmer betragtede det som en klar devaluering af medlemsskabet. I dag virker en optagelsesprøve til DMF som helt utænkelig og unødvendig. Listen over musikalske genrer er nærmest uendelig lang og branchens nuancering, forskellighed og kompleksitet kalder på åbenhed og frihed frem for de rammer en prøve uvægerligt opstiller.

basunen • marts 2005

Skibet er ladet med musik Foreningen Sun Ship kåret til Årets Danske Jazzspillested

Af Jørgen Nielsen Chancen for at vinde i lotto, eller risikoen for at blive ramt af et meteor - uanset hvad, så taler vi om de helt små brøkdele. I et land med et hav af spillesteder og jazzklubber, skulle man heller ikke tro, at der var megen sandsynlighed for, at vi med kun to års mellemrum skulle opleve at lykønske en lokal arrangør med tildelingen af den prestigefyldte JazzLive pris. I 2003 tilfaldt hæderen Jazzbar Bent J, og her i 2005 kom turen til foreningen Sun Ship. I 2003 hed prisen ganske Jørgen Nielsen og Rasmus Telling vist ”Årets Jazzspillested”; nu er navnet ”Jazz Live Prisen – Årets for sin tid, og som har givet foreningen Danske Jazzspillested.” Dansk Jazzfordens navn. Både fordi det ligger godt bund og Copenhagen Jazz Festival udi munden, og fordi det konstant skal deler prisen, med økonomisk støtte fra minde om, hvad opgaven er. Vi citerer Nordea Danmark-fonden. At prisen for fra foreningens hjemmeside: anden gang i dens kun 5-årige levetid går til Århus, er særdeles opmuntrende, ” Vi vil som hovedregel præsentere set i forhold til en generel opfattelse af, bands, der spiller originale kompositioat alt hvad der er værd at dyrke, beﬁnner, og som står i kontrast til den mere der sig på østsiden af Valby Bakke. Den traditionelle jazz. Det vil være grænkontante del af prisen består af 75.000 seoverskridende musik, som bryder kroner, som skal anvendes til spekmed de gængse normer og standarder takulære koncerter i 2005-06. Netop indenfor jazzmusikken. som Jazzpar-prisens hovedsponsor har Sun Ship vil med en klar proﬁl arbejde trukket støtten tilbage med den begrunmålrettet for at synliggøre den moderne delse, at begivenheden ikke bragte jazz i Århus. virksomheden nok i focus, kommer en Vi er overbeviste om, at vi med varig anden del af erhvervslivet med denne og regelmæssig koncertaktivitet, kan positive tilkendegivelse af, at snakken skabe en fornyet publikumsinteresse for om en symbiose mellem kultur- og ermoderne jazz i Århus. En interesse som hvervsliv ikke kun er forbeholdt fest- og kan og skal puste nyt liv i det århusianvalgtaler. ske musikmiljø.” En naiv begyndelse John Coltrane indspillede i 1965 pladen ”Vi startede i 2003 med 10.000,- fra Sun Ship, en udgivelse som ifølge Århus Jazzfestival til at booke nogle formand Rasmus Telling var langt forud bands for. Men vi var kommet for sent

basunen • marts 2005

i gang til at kunne søge om honorarstøtte til fortsat drift, så den ﬁk vi først senere. Og havde vi ikke fået den, havde vi ikke stået her i dag. Vi var nok lidt naive i begyndelsen” siger 25-årige Rasmus Telling, som til daglig er IT-medarbejder i Den Danske Bank. Rasmus er ikke, og har aldrig været udøvende musiker; hans nysgerrighed overfor den mere eksperimenterende del af musikken går tilbage til gymnasietiden. Han kom ind i en kreds, hvor alle havde et lidenskabeligt forhold til musik, og hvor han ifølge eget udsagn blev ”indoktrineret”. Interessen omfatter mange slags musik, men det er jazzen, der tiltaler ham mest. Når han skal prøve at sætte en etiket på den musik, som Sun Ship præsenterer, skal han vride hjernen lidt: ”Der er altid en genre, der hedder moderne jazz, underforstået at det er en betegnelse for den jazzmusik, der skabes og spilles nu. Moderne jazz er ikke en betegnelse for en bestemt stil, men er det til enhver tid herskende udtryk, som det spilles af musikere lige nu.” Og netop i disse år sker der en masse i dansk jazz. Niveauet har altid været højt, men det har måske nok knebet med originaliteten. Men sådan er det ikke længere. Foreningens to bookere har ingen problemer med at ﬁnde spændende navne på den danske scene til dens program, som fortrinsvis afvikles på Musikcafeen i Mejlgade, og ind imellem på Voxhall, når der forventes helt op til 200 publikummer.

Moderne virksomhedsdrift I foreningen Sun Ship indså man fra begyndelsen, at tilgangsvinklen måtte være professionel, hvis man ville være en seriøs aktør. De ti aktive i foreningen fungerer som en moderne virksomhed med uddelegerede opgaver såsom booking, public relation, koncertafvikling etc., men overlader bardrift og dør til spillestedernes egne folk. Og deres arbejde er faldet ud til alles tilfredshed, ikke mindst musikernes. Det er nemlig professionelle musikere i Dansk Jazz Forbund, som står bag udvælgelsen af årets prismodtager. Forbundets motivation for at tildele den unge forening prisen lyder som følger: Årets prismodtager Sun Ship modtager prisen for den store forskel de gør i det århusianske jazzmiljø. De præsenterer ny dansk jazz og er den fornemste eksponent for en fornyelse af det århusianske musikmiljø på jazzområdet. Folkene bag Sun Ship er kunstnerisk og formidlingsmæssigt visionære – og tør hele tiden være på forkant med deres

Jørgen Nielsen og Rasmus Telling publikum. De har på rekordtid formået at skabe en sikker succes i det århusianske jazzmiljø og giver deres publikum noget de ikke vidste de manglede. Sun Ship præsenterer musik på musikkens egne præmisser og har dygtigt formået at skabe sig et ry som seriøs og nyskabende

jazzklub. Samtidig er der blandt musikere stor respekt for det arbejde som ildsjælene bag Sun Ship har præsteret indtil nu. Champagne og insektgift Den 21. januar 2005 dannede Musikcafeen rammen om prisoverrækkelsen, som under stor bevågenhed fra diverse honoratiores transmitteredes live i P 2. Der var taler ved bestyrelsesformand i Dansk Jazzforbund Ole Østerby, Peter Sørensen fra Nordea og kulturrådmand Torben Brandi. Men det var jo musik, det handlede om, så kort efter kunne Rasmus Telling efter nedtælling fra radioproduceren fra scenen byde velkommen til aftenens orkester Bugpowder. En interessant konstellation, som er en fusion af jazz- og rockmusikere fra nogle af landets førende orkestre indenfor begge genrer. Trommeslageren Laust Sonne, kendt fra bl.a. D.A.D., Jonas Struck fra Swan Lee på guitar, Kasper Tranberg (fra bla. New Jungle Orchestra) og Mads Hyhne på henholdsvis trompet og basun. En publikumsmagnet af de store, skulle det vise sig, for da champagnen og pindemadderne var ryddet af vejen, udviklede aftenen sig til en live-koncert af de rigtig gode, med et talrigt, ungt og nysgerrigt publikum, som tog godt imod Bugpowders specielle approach til den moderne jazz- eller hvad det nu var. Formand Rasmus Telling var også godt tilfreds med aftenen, selvom orkestrets udtryk nok var mere rocket, end det sædvanligvis høres til Sunship-arrangementerne. Nu glæder han sig over de muligheder, som det kontante tilskud på de 75.000 har givet foreningen. Men musikelskere må væbne sig med tålmodighed, for det bliver sandsynligvis først under Vinterjazz 2006 om knapt ét år, at pengene bliver fyret af. På hvad mon?

Rasmus Telling har et stort ønske, der hedder Paul Motian Trio, men der er bare ét problem: så er der alligevel ikke penge nok. Så måske bliver der sigtet lidt lavere. Og det har jo tidligere været godt nok! Hold øje med foreningens hjemmeside www.sunship.dk

basunen • marts 2005

Hansen synger - blandt andet Af Jørgen Nielsen Det er dagen efter jobbet med bandet Heart Core i Århus, og Helle Hansen er blevet hængende lidt i den by, som hun forlod til fordel for København i 1997. Hun skal til fastelavnsfest hos gamle venner sammen med sin mand Peter, som også er bassist i Heartcore. Datteren er i trygge hænder hos sin farmor og farfar i Haslev på Sjælland. Materiellet fra DSB og Arriva arbejder støt nogle etager under cafeen i Bruuns Galleri ved banegården. Udsigten er fin; det er ellers ikke fordi den travle sangerinde, sangskriver, underviser o.m.a. ikke får set tog nok i løbet af en arbejdsuge. Som underviser på det Jyske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium og Det Danske Musicalakademi, tilbringer Helle Hansen mange timer på skinnerne hver uge, ikke mindst fordi hun som princip ønsker at komme hjem og tilbringe aftenerne med barn og mand. ”Lige nu kan jeg mærke, at det er i overkanten med rejseriet. Jeg er helt vildt glad for de undervisningsjobs, jeg har, men jeg ville gerne fjerne rejsetiden. Bare jeg kunne ”transmogriffe” mig til Jylland og spare de timer i toget. Men hvis jeg ﬂyttede tilbage til Jylland, var der også nogle netværksfordele, som jeg ville gå glip af.”

basunen • marts 2005

Prisvinder tre år i træk Vi sidder her, fordi nu må vi altså høre, hvad det er for noget med de priser, Helle Hansen nu for tredje år i træk har hevet i land for sin sangskrivning. Det drejer sig om ”Honorable Mention Award” i ”USA Songwriting Competition”. Der er 15 forskellige kategorier i konkurrencen, og det har især været Helles indsendte jazznumre, som har imponeret juryen, som i øvrigt udskiftes hvert år. De professionelle branchefolk i juryen måtte senest arbejde sig gennem mere end 32.500 bidrag, og i alt tildeles der tyve ”hædrende omtaler” hen over samtlige kategorier. Så Hansen fra Grenå har virkelig skilt sig ud. Hun har indsendt

både demoversioner og færdigproducerede, udgivne numre, og det har været de sidste, hun har vundet priser for. ”Principielt så kan det være lige så skramlet, som det skal være, men jeg tror, at man står sig ved at det lyder godt. Selv om det er selve sangen, der bliver bedømt, er der jo tale om branchefolk, som er vant til noget, der virkelig er produceret godt. Man vinder ingen penge, men et ualmindeligt grimt diplom. Jeg ved snart ikke hvad det ligner, med guld og glimmer og alt sådan noget” fortæller Helle med et grin. Men helt alvorligt, det kunne blive begyndelsen på en karriere som leverandør af sange til de virkelig store navne. Helle tøver ikke et sekund, stillet over for spørgsmålet om hvem hun gerne vil høre fortolke sine sange. ”Elvis Costello og Harry Connick Jr. .Og Sting, hvis ikke det var fordi han sang så meget af sit eget. Men Elvis Costello, det ville være en julegave for voksne. Og Diana Krall, hun må også gerne, det skulle ikke skille os ad!” Der grines igen hen over kanten af kaffekoppen. ”Det er lidt sjovt, jeg spillede for noget tid siden med Tip Toe Big Band, hvor saxofonisten Morten Øberg kom hen efter vores koncert og sagde ”Nu må du ikke blive sur på mig, men den der ballade These are the Fall Days, den kunne jeg altså godt høre sunget af Elvis Costello”. Og så var jeg bare sådan –det må du rigtig gerne sige, for det kan jeg også! Faktisk har jeg tænkt på, at det nummer, det burde man sende over til ham. Det var da lidt sjovt, at Morten havde tænkt på det samme, så det kan godt være, at man skulle gøre noget ved det.” Sangskrivning er en privatsag Man kan allerede nu høre Helle Hansens tekster og musik fortolket af mange andre kunstnere. Vi nævner i ﬂæng Jette Torp, Andrew Strong,

Thulla, Ole Kibsgaard, og ikke mindst Katrine Madsen. Samarbejdet med Katrine Madsen går ﬂere år tilbage, og her er det primært Helles evner som tekstforfatter, der er brug for. ”Katrines og mit samarbejde foregår næsten altid på den måde, at hun skriver musikken, så får jeg den og skriver teksten. Både før og efter snakker vi sammen om hvilke intentioner hun har haft, hvilken stemning, hun ønsker udtrykt osv. Når vi skriver musik sammen, er det sådan, at hun har sit rum, og jeg har mit, men vi har en berøringsﬂade, hvor det mødes. Men vi gør hver vores private ting. For mig er der en stor blufærdighed omkring det at skrive; det er meget privat. Jeg har prøvet at co-write med nogen, men det gør jeg kun med nogle få, der skal være en høj grad af gensidig tillid og respekt, før der kommer gode sange ud af det. Det at skrive sange er for mig et behov, en ting jeg har gjort længe før jeg havde orkestre og sådan. Lidt ligesom børn, der laver spontan sang, hvor de sidder og synger det som de tænker og forestiller sig, deres indre fantasiverden. Jeg tror det er en forlængelse af det, men som voksen er man meget mere blufærdig omkring det, mere bevidst

om, at det er noget man holder tæt ind til kroppen. Der skal også være den magiske ting omkring det, hvor man kommer i den stemning eller det ﬂow. Og så kan man blive meget stædig omkring detaljer, som bare skal være

på en bestemt måde. Jeg er i virkeligheden dybt umulig at samarbejde med på visse punkter i min sangskrivning. Der er nogle grænser, som pludselig bliver meget, meget tydelige, bare spørg f. eks. Katrine,” siger Helle med et stort smil. ”Det er mellem hvornår vi kan forhandle om tingene, og hvornår vi ikke kan. Og sådan må det være!” En blandingsmodel Helle Hansen har ofte fået at vide, at hun skal koncentrere sig om én ting, hvis hun virkelig vil drive det til noget. Men når man ser på hendes CV, har hun gjort det stik modsatte. Klassisk klaver fra syv-årsalderen, funkbassist på Grenå Gymnasium, uddannet på klassisk blokfløjte, og nu aktiv som underviser, udøvende sangerinde, sangskriver og komponist. ”Det er mit tilbagevendende problem, at jeg trives rigtig godt med at lave mange ting på én gang. Men på et eller andet tidspunkt, når man har lavet mange ting, så samler det sig også, så det bliver en force. Så kommer alle de forskellige ting, man har beskæftiget sig med hinanden til gode. Så jeg er ikke ked af, at jeg ikke har øvet mig sindssygt meget på blokfløjte og er blevet en fantastisk blokfløjtesolist. Det havde da været dejligt, ikke, men jeg har det godt med at være sådan en blandingsmodel. Også genremæssigt synes jeg, at det er superfedt, både som udøvende og som pædagog, når jeg er ude og være rytmisk, at jeg har en klassisk baggrund, men også når jeg spiller klassisk, at jeg har nogle ting med fra det rytmiske, der gør, at det kan blive friere, end det nogen gange er. Den indlysende ulempe, når man gerne vil det hele nu og her, er at man kommer i tidnød, eller ikke når at gøre tingene så godt, som man egentlig ville. Og det kan jeg mærke specielt nu, hvor jeg har fået barn. Så jeg må vælge lidt mere fra, end jeg har været vant til. Men så prøver jeg jo at finde en balance, der virker. Nye projekter Fynske Tip Toe Big Band indspiller snart en CD med Helle og hendes musik, arrangeret for big band, en decideret studieplade. Det bliver den anden CD, der dokumenterer et samarbejde, som hun er meget glad for. ”Det bliver udelukkende med originalnumre, og det synes jeg er virkelig spændende, med sindsygt

dygtige arrangører som Jesper Riis, Niels Jørgen Steen, Nikolai Bøgelund, Erling Kroner og Peter Jensen.” Desuden skal hun være gæstesolist på ”Absolute Organ”´s næste udgivelse. Og så forbereder Helle Hansen et pladeprojekt, som kommer til i endnu højere grad end tidligere at reflektere de mange sider af hendes musikalske virke. Udover jazz og pop vil man også opleve et touch af klassisk i form af en strygekvartet. Og så er blokfløjten absolut heller ikke lagt på hylden. Det kan man forvisse sig om, når man kaster et blik ned over den samlede discografi på ca 35 indspilninger. ”Jeg sniger mig med, der hvor der lige er plads til en fløjte med lang rumklang og nogle glissader, så man ser de sneklædte bjerge for sig. Det er min niche.” Om hun stadig øver på blokfløjten? ”På ingen måde. Når nogen ringer og spørger om jeg vil komme og spille, så støver jeg røret af og ser om den stadig virker. Men alt det der med klang og vejrtrækning, det er fuldstændig de samme ting jeg bruger som sanger. Og når jeg spiller klaver, så holder jeg fingrene i gang. Så på den måde er det jo ikke langt væk. Jeg kommer og byder ind med det, jeg har og kan få til at lyde godt.” Om et par døgn sidder Helle Hansen igen i toget som rejsende underviser. Men lige nu har hun fri og skal til fastelavnsfest. www.hellehansen.dk

basunen • marts 2005

Mikael Højris Af Mads Mazanti ”En selvstuderet røver…” Sådan karakteriserer Mikael Højris sig selv når man beder ham ridse sin baggrund i musikbranchen op. Som musiker er der rigtig gode chancer for at du er stødt på Mikael Højris i en eller anden sammenhæng de sidste godt 25 år. Måske som bassisten i et københavnsk symfo-rock orkester i sidste halvdel af halvfjerdserne eller senere måske som daglig leder af ROSA. Mest sandsynligt er det dog nok, at du kender ham som eksperten og rådgiveren, når pladekontrakten skal gennemgås og afsløres for uigennemskuelige faldgruber. Mikael Højris blev i 1997 ansat i DMF som musikkonsulent, hvor hans arbejdsområde groft sagt kan afgrænses til den professionelle musikbranche… Ikke noget lille arbejdsområde, hvilket da også afspejles i den lange række af opgaver og projekter han på den ene eller anden måde er og har været involveret i. Og der er vel at mærke tale om hele musikbranchen – fra kammermusik, over syrejazz til dødsmetal. Som allerede nævnt er kontrakt-forhandling over en bred kam et af Højris’ specialer, men også foredragsvirksomhed fylder en del i en i forvejen over-booket kalender. Sammen med guitaristen Søren Reiff har han således hjulpet og vejledt mange danske musikere videre i deres ønske om at udgive egen musik i form af foredragsrækken Lav Dit Eget Pladeselskab. Mikael Højris er også DMF’s direkte forbindelse i samarbejdet med ROSA, og lignende organisationer. Derudover er han fortsat en af ankermændende på projektet MXP-Musik Export Initiativet, som hvert år på musikmessen MIDEM præsenterer dansk musik i form af en promotion-cd’erne Music From Denmark. Ydermere har der også lige været tid til at klemme udgivelsen af bogen Musik-

basunen • marts 2005

branchen – en introduktion til et liv med pladekontrakter, forlagsaftaler, management og medier m.m (2003) ind i cv’et. Op gennem halvfjerdserne og i starten af firserne ernærede Mikael Højris sig som bassist i diverse fusions- og symforock orkestre, som spillede masser af jobs rundt omkring i det ganske land. Med popgruppen PinUps nåede han også at medvirke på en enkelt pladeudgivelse. Sideløbende var han involveret i et firma som udlejede PA-anlæg, og på et tidspunkt arbejdede han ligeledes som baggearsmand for bl.a. Tøsedrengene. Livet på landevejen blev lagt på hylden stort set samtidig med, at Højris i 1982 blev ansat som daglig leder i ROSA. Det omflakkende turnéliv blev således skiftet ud med et andet offentligt og mere musikpolitisk rampelys. Som sekretær i RMU - Samrådet for Rytmisk Musikundervisning, var Højris med omkring etableringen af bl.a. Rytmisk Musikkonservatorium, og i det hele taget var det en tid præget af heftig mødeaktivitet, udvalgsarbejde og involvering i diverse arrangementer. I ROSA-regi begyndte man at lave præsentations-plader for unge, talentfulde orkestre – det der sidenhen blev til serien SECRETS – og disse plader fungerede som effektivt udstillingsvindue for senere kendte navne som Michael Learns To Rock, Her Personal Pain, Fielfraz, Shirtsville, m.fl. Det var vel at mærke i en tid, hvor det at få udgivet sin musik var langt sværere end i dag, så at komme med på cd’erne var for mange et væsentligt skridt op ad stigen. SECRETS-udgivelserne og arbejdet med There’s Is Something Rocking In The State Of Denmark (rock-compila-

tions med en samling af det forgangne års kunstnere) gav Mikael Højris lyst til at trænge dybere ned i emner som musik-eksport og hele kontrakt-området. Arbejdet for ROSA betød en kæmpe berøringsﬂade med hele den danske musikbranche, og forbindelsen til DMF blev også etableret op gennem 80’erne og 90’erne med free-lance projekter i mange afskygninger som for eksempel Kammermusik On The Road og EURock-Tour. Den faste ansættelse i DMF som musikkonsulent betød ikke en indsnævring af arbejdsopgaver eller i kontakten med branchen. Jobbet dækker over alt der har med erhvervet – bussinessen – at gøre. Som branche-kender nummer 1 er det ofte Mikael Højris der spørges til råds, hvis pressen mangler afdækning og svar vedrørende det professionelle musikliv i Danmark. I det hele taget er der stor efterspørgsel på viden om

branchen, hvilket for et par år siden foranledigede Højris til at skrive bogen Musikbranchen, som er en overskuelig navigations-guide til musikeren der ønsker at udgive sin musik. Eller som Marie Frank siger om bogen: God hjælp til at få branchebegreberne på plads, og lige til at have med i håndtasken. DMF har været med i udviklingen af den nye Music Management uddannelse som netop har sendt første kuld ud i marken. Højris er spændt på hvad de statsautoriserede branche-kendere kan byde ind med, hvilket vil vise sig indenfor de næste par år. Han frygter lidt at uddannelsen overordnet set har isoleret sig en del fra det kunstneriske og måske været for ”industri-orienterede”. Men Højris forholder sig – ligesom resten af branchen – spændt afventende, og forhåbentlig kan MUMA være et friskt indspark, der kan løfte dansk musik yderligere både inden- og udenlands. Som DMF-ansat ligger det Højris meget på sinde at komme rundt i alle afkroge af landet, og yde sin assistance hvor musikerne beﬁnder sig. Decentralisering er et nøgleord i hans virke, og der ligger helt klart en afmystiﬁcerende effekt i at holde foredrag om musikbranche-forhold og lave kontraktrådgivning rundt

omkring i Danmark, fremfor at DMF fejlagtigt forbindes med noget der kun ”foregår” i København. Dansk Musiker Forbund er en landsdækkende organisation, og det skal medlemmerne også mærke. På spørgsmålet om sin egen rolle i DMF-regi betegner Højris sig selv som en ﬂyvende målmand, der både vogter målet, men også er i marken. Og i øvrigt er det umuligt for ham, at snakke om en typisk arbejdsdag. Står man i problemer, hvor Højris kan være behjælpelig, må man hellere ringe søndag aften og få taget toppen af ens bekymringer, fremfor at skulle indrette sig efter faste åbningstider. På spørgsmålet om, hvad han helt generelt anser for DMF’s forcer peger han straks på forbundets store forandringsvillighed. Der er en stor lyst til at løfte nye udfordringer og involvere sig hvor tingene sker og udvikles. Han synes DMF er gode til at opsnuse og imødekomme musikernes behov når de opstår. Samtidig er ingen sager hverken for store eller for små, og en styrke er ligeledes at medlemsskaren dækker den danske befolkning 100% både hvad angår sociale lag, etnisk oprindelse og politisk observans. I det hele taget er den brændvarme kartoffel – integrationspolitikken – nået allerlængest indenfor netop musikken, ifølge

Højris. Han underbygger denne smukke påstand med et evigtgyldigt citat fra højaktuelle H.C.Andersens Billedbog Uden Billeder (1847): ”... hvor ordet slipper, taler tonerne!” Det er ikke forkert at kalde Mikael Højris en gammel ræv i dansk musikliv. Men motivationen er stadig helt i top hos manden, der på den ene eller anden måde har haft ﬁngrene i langt de ﬂeste af de kunstnere, der har succes i dag. Han synes den danske musikbranche har fået dynamikken tilbage, og er meget begejstret for den entrepenørånd der hersker både blandt musikere og bagmænd. Samtidig er der inden for alle genrer stor talentmasse, hvilket peger fremad og er med til at give dansk musik den fornødne opdrift. For Højris er det en klar succesoplevelse at være vidne til den unge kunstner, der fra scratch bryder igennem – det lover godt for fremtiden. Men traditionen tro tilbyder branchen også masser af blindgyder og faldgruber, hvorfor et afsluttende råd fra en af dansk musik-bussiness’ godfathers derfor er klokkeklart: Indgå aldrig nogen aftaler – heller ikke ”bare mundtligt” – uden først at have rådført sig med en af DMF’s eksperter!

basunen • marts 2005

Ansøgningsfrister for tilskud til musik Frist

Ansøgning stiles til

Telefon

Bemærkninger

Løbende

Statens Kunstfond

33113601

www.statenskunstfond.dk

Løbende

Kunstrådet Transportstøtten Nye musikprojekter International Musikudveksling Tilsk. til prof. orkestre/ensembler

33744500

www.kunststyrelsen.dk

Løbende

Dansk Jazzforbund Dynamisk pulje Jazzpuljen

33454300

www.dkjazz.dk

Løbende

ROSA – Dansk Rock Samråd

86128444

www.rosa.org

Løbende

Transportstøtte til folkemusik

86761141

www.folkemusik.dk

Løbende

Foreningen for verdensmusik i Danmark

33244013

www.worldmusic.dk

01.04. / 15.08. / 01.11.

Århus Kommune Orkesterkontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.04. / 15.08.

Århus Kommune Spillestedskontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.05. / 01.12.

Amtsmusikudvalget, Århus Amt

89446981

www.aaa.dk

01.02. 01.08.

Dansk Musiker Forbund Kollektive midler

86184599

www.dmf.dk

01.02.

KODA Kollektive båndmidler

33306300

www.koda.dk

33306300

www.koda.dk

01.09. KODA Nationale midler

01.07.

Kunstrådet Musikdramatik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.08.

Kunstrådet Tilskud til musik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.09.

Statens Kunstfond Igangsætningsstipendier

33113601

www.statenskunstfond.dk

basunen • marts 2005

basunen â&#x20AC;˘ marts 2005