Basunen 2005 nr. 2

Page 1

basunen • juni 2005

1


2

basunen • juni 2005


Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD Så er det nu ! Generalforsamling i Århus Musikken og pædagogikken Siden Sidst CD-udgivelser Hip Hip Hurra Blue Junction på DualDisc Jamsession vol. 3 Blood Sweat Drum’nBass Skolekoncerter som gave Fatterprisen 2005 Orkestergraven Livestudie på Fatter Eskil

04 05 06 08 11 12 15 16 18 20 21 22 24

Kreativitetens Forum Feriehus i Spanien Musikerhistorie fra Århus Freejazz og Fejltrin Generalforsamling i Randers 50 års jubilæum i Århus afd. Nye hoveder i Århus Afdeling

25 27 28 30 31 32 34

05 18 25

www.dmf.dk/aarhus UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 5. sept. 2005. Folder med annoncepriser kan bestilles. FORSIDE Stan Urban • FOTO Kenny Bang

basunen • juni 2005

3


Så er det nu! Af Lars Kiehn Århus Kommune indkaldte her i maj måned en stor del århusianske aktører til at diskutere en ny handlingsplan for den rytmiske musik. Baggrunden for at indkalde 50 mennesker fra forskellige institutioner, foreninger og spillesteder m.v. samt en lille håndfuld musikere skal findes i Byrådets vedtagelse af Århus Kommunes kulturpolitik for 2004 - 2007. De mange indbudte aktører kommer med hver deres forudsætninger, og det svære i sådanne fora er at finde et fælles udgangspunkt for en diskussion og en forståelse. De præmisser, som et regionalt spillested tager udgangspunkt i, er ikke det samme som eksempelvis den lille musikforening, der har fået 20 honorarklip til deres aktiviteter. Der er ikke nødvendigvis en fælles forståelse, selv om man lever af at arrangere koncerter. Når man så blander musikere, koncertarrangører, musikbookere, musikskoleledere, formænd for diverse musikforeninger og øvelokalesammenslut ninger, så kan det blive svært. Jeg ved, hvorfor jeg selv sagde ja til at bruge tre onsdag aftener på noget, der som udgangspunkt kunne se håbløst

ud. Mit ærinde har klart været at promovere talentmassens manglende udfoldelsesmuligheder på de århusianske scener. Det skal vi have gjort noget ved - og det kan kun gå for langsomt. Man må kalde kommunens initiativ prisværdigt, og det gik også langt bedre, end jeg turde forvente. Dog tog diskussionerne på møderne ofte afsæt i publikum og i økonomi. Derfor opfordrede jeg på mødet, at kommunen indkalder til et nyt fokusgruppemøde, hvori nogen af byens unge seriøse og talentfulde musikere - og kun musikere - bør indbydes og deltage. Så vil snakken frit kunne flyde uden frygt for repressalier fra byens spillesteder. Kommunen vil derved få klar besked om byens muligheder, set fra den side af miljøet. Skal vi holde talenterne i byen – ja skal vi holde talenterne i branchen - så skal vi tilbyde dem udfoldelsesmuligheder. Det er mit postulat, at det ikke er godt nok p.t. Som det er nu, spiller de regionale spillesteder ikke nogen nævneværdig rolle i forhold til talentmassen. Er der endelig et band, der får chancen, er det fordi det i 9 ud af 10 tilfælde er finansieret af andre aktører i miljøet end spillestederne selv.

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Palle Persson Solvænget 20 7400 Herning pallepersson@jubii.dk

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål ! Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

4

basunen • juni 2005

Musikcafeen åbner engang imellem dørene for forskellige musikforeninger og aktører, der derved får mulighed for at præsentere forskellige bands på stedet. Fint nok. Det er vel også snart det eneste, som de regionale spillesteder bidrager med, når vi taler talentmassen. Yderligere afvikles der koncerter med elever fra Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Musikskole, Byhøjskolen - Frontsession og Vestbirk Højskole. De tæller simpelthen heller ikke med i den her sammenhæng. Der er nu ved at blive lavet nye aftaler mellem stat, kommune og regionale spillesteder. Aftaler der binder parterne for de næste fire år. Derfor må budskabet herfra til Aarhus Kommune være: Hvis spillestederne ikke kan tilgodese talentmassen, enten fordi de ikke ved hvor den er - ikke evner det - eller fordi de ikke vil vægte at bekoste den nødvendige økonomi på dette, så må arbejdet og økonomien overdrages til de musikforeninger og mennesker, der lyster og evner opgaven. Derfor skal de regionale spillesteder, der er kontraktligt bundet af at skulle tilgodese og være med til at udvikle talenterne, ikke have del af den økonomi, hvis ikke arbejdet udføres.


Generalforsamling i Århusafdelingen Frisk pust med unge musikere i bestyrelsen FOTO: KENNY BANG OG THOMAS VALTER

Af Thorkild Dalsgaard Medlemmerne i centrum. Selv om den årlige generalforsamling ifølge vedtægterne er foreningens øverste myndighed, så er det ingen hemmelighed, at mange medlemmer ofte føler sig fremmede overfor afviklingsformen, der kan opleves som formel og omstændelig. Sidste år forsøgte Århusafdelingens bestyrelse at forny rammerne omkring generalforsamlingen – med stor succes. Det var derfor nærliggende at følge op på det samme koncept i 2005. Ideen er kort sagt at gøre mødet til en festaften for foreningens medlemmer, med levende musik, lækker buffet og socialt samvær før og efter de ”politiske” forhandlinger, beslutninger og valg. Stan Urban og Michelle Birkballe. Den musikalske underholdning var lagt i hænderne på henholdsvis Stan Urban og Michelle Birkballe, som dog også mødtes i en enkelt øm duet! Udtrykket ”at lægge i hænderne på” skal tages helt bogstaveligt i Stan Urbans tilfælde – der var drøn på fra først til sidst – rock der rykker! Michelle Birkballe med band tog over efter generalforsamlingen. Musik med en rå, direkte og udtryksmættet stil! 2004 - et eventyrligt år: 1001 medlemmer! Tilbage til generalforsamlingen: Et af de væsentligste punkter er naturligvis beretningen om årets arbejde, som formanden fremlægger på vegne af bestyrelsen. Forhåbentlig husker alle Århusafdelingens medlemmer den meget omfattende skriftlige beretning, som blev udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen? Fint! Den beretning supplerede Lars Kiehn med en mundtlig redegørelse, hvor han især koncentrerede sig om arbejdet for at ”gøde” vækstlaget, d.v.s. for at

unge musikere og bands får mulighed for at præsentere sig på den professionelle scene. Dette er desværre ikke nogen selvfølge. Lars kom også ind på succeskriterier for bestyrelsesarbejdet: sund økonomi, tilfredse medlemmer og medlemsfremgang. Kjartan Møller kunne give den helt præcise opgørelse af medlemstallet på dagen for generalforsamlingen: 1001 medlem!

fra andre afdelinger. Godt nok var der ikke den store tale- og diskussionslyst, men det kan jo også tyde på, at medlemmerne i det store og hele bakker op om bestyrelsesarbejdet, arbejdsformen og prioriteringerne. Med dette in mente fortsætter vi arbejdet, herunder også overvejelserne om at gøre næste generalforsamling endnu bedre, som et centralt forum for alle foreningens medlemmer, socialt såvel som fagligt.

Regnskab – budget. Regnskabsaflæggelsen er som regel en tør omgang (medmindre der er uorden i det af en eller anden slags, og det var der ikke!). Det blev fremlagt af kassereren, som med tilfredshed kunne konstatere et overskud på kr. 14. 865,- De gode takter forventes videreført i næste periode, også selv om timetallet på kontoret øges som følge af den store medlemsfremgang. Valgene. Der var ikke bare genvalg til erfarne kræfter, men minsandten også nyvalg af unge ildsjæle: Bjarne Gren, Mads Bærentzen og Svend Kjeldsen blev genvalgt, Benjamin Graneberg blev nyvalgt til bestyrelsen. Christian Dietrichsen blev nyvalgt som bestyrelsessuppleant. Kassereren Thorkild Dalsgaard blev også genvalgt. Læs mere om de nye bestyrelsesmedlemmer på side 34. Stor tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for en årelang, engageret indsats: Kenny Bang og Thomas Valter Tilbageblik på dette års generalforsamling. Set med bestyrelsens øjne fik generalforsamlingen et vellykket forløb. Ca. 70 medlemmer var mødt frem og bidrog til den gode stemning. Dejligt var det også at få besøg af HB-medlemmer, Musikerens redaktør Henrik Strube, og gode venner

basunen • juni 2005

5


Musikken

– en del af kulturen – en del af livet – en del af barnet af Erik Lyhne I sidste nummer af Basunen havde Lars Kiehn en leder ”Melodien der blev væk”, hvori han bl.a. efterlyser kvalificeret musikundervisning – og at det er hos børnene det hele starter. Der refereres også til tyskeren Hans Günter Bastians undersøgelser, der viser at børns musikalske aktiviteter bl.a. styrker børnenes evner til at lære bedre. I forlængelse af denne leder vil jeg gerne give et indlæg i debatten om at styrke det musikalske arbejde med børn, ikke kun i skolen men også helt fra fødslen. Det er ikke kun tyske undersøgelser der viser at vi skal styrke børns musiske evner. Her i Danmark ligger det lige for at vende sig mod nogle af vores store kulturelle personligheder: H.C. Andersen og Carl Nielsen. Det eventyrlige i det musiske – det musiske i det eventyrlige….. Erik Lyhne Der hersker ingen tvivl om at det musiske – det eventyrlige – det fantastiske – fantasien – legen under læringen osv. har stor betydning i arbejdet med børn, og dette uanset alder, køn og nationalitet. Der er mange indfaldsvinkler og begreber om det musiske, men det har svære odds i dagens officielle Danmark. Når undervisningsministeren siger faglighed i centrum (læs: dansk og matematik) – når socialministeren vil lave læreplaner helt ned til vuggestuebørn – når kulturministeren i sin nye handlingsplan skrotter

mange års satsning på børns egen kultur og erstatter den med voksenskabt kultur for børn… Det er uddannelsespolitik uden perspektiv. Det er faglighed i faglighedens eget univers: Det lukker om sig selv og lukker af for mange. Et barn har mindst

100 sprog – der er mindst 100 måder at undervise på, men politikerne lukker af for dem ved bevidstløst at gentage tidens mantraer – læsning og regning… Med de krav, der ligger til læseplaner og flere og flere målinger af børnenes kunnen, bliver lærere og pædagoger bundet på hænder og fødder. Der er meget lidt tid overladt til fantasien. Vi smider ikke barnet ud med badevandet – men det guld som børnenes egen fantasi og børnenes egen kultur repræsenterer. Der er ikke tid til at tage udgangspunkt i den. Det er fast food kultur – det er stjerne for en aften i stedet for musisk for hele livet Det musiske barn Hvis vi vender tilbage til årets fødselar – H.C. Andersen – kan vi finde inspiration til meget i hans eventyr, men han skriver også indirekte om det, der skal til for at vi kan skabe miljøer for vores børn, hvor deres fantasi og skabende evner kan udfolde sig. I romanen ”Improvisatoren”, som

6

basunen • juni 2005

H.C. Andersen skrev for ca. et hundrede og halvtreds år siden, følger man den italienske dreng Antonios’ opvækst i Rom. Fra den tidlige barndom hos moderen, der er en fattig enke, til det større barns og unge mands liv hos rige velyndere. Den lille Antonio har det sådan, at når han kommer ud for en stor oplevelse, så må han give den udtryk i improviseret sang. Han synger om stærke naturoplevelser, men kan også blive inspireret af noget så jordnært som en slagterbutik. Man læser om, hvordan ejeren af en sådan, i forbindelse med en katolsk fest, har pyntet butikken med guirlander af laurbærblade, med stearinlys omvundet med guldpapir og med skinker og pølser der, stående på højkant, danner en gruppe der bærer en ravgul parmesanost. Alle disse lækkerier, sammen med Madonnabilledet, der bliver oplyst af en rød lampe, virker på drengen som en fantastisk trylleverden, og den må han synge om. Hans mor og hendes omgangskreds nyder hans sange, kalder ham en lille poet og tilskynder ham til fortsat digteri. På et tidspunkt forandres hans liv totalt. Moderen bliver dræbt af et par løbske heste, der er forspændt en vogn som tilhører en rig familie. Disse mennesker føler et ansvar for den nu forældreløse dreng, og efter et kortere ophold hos en ludfattig, men elskelig hyrdefamilie ender det med, at de optager ham i deres familie. Han kommer nu i en skole, hvor lærerne er Jesuitermunke og bliver her undervist i religion, filosofi, klassisk litteratur og billedkunst. Alt dette nye optager ham meget, men hans trang til at fantasere og improvisere er der ikke nogen accept af her, og hans nye rige familie bryder sig heller ikke om det digteri. Han formanes til at arbejde alvorligt med sine studier, lære sine klassikere, og ikke være så hovmodig at tro, at han har evner som de store guddommelige digtere. Det


er vennen på skolen, og hans interesse i Antonios digtning, der tilskynder ham til at fortsætte og nu også nedskrive digtene. Langt senere, da den unge student Antonio er på en rejse til Neapel, og uden for sine velgøreres kontrol, møder vi ham som improvisator ved en teaterforestilling. Det var på den tid skik, at der i forbindelse med skuespil- eller operaforestillinger blev afsluttet med underholdning af en improvisator. Han fik fra publikum sendt sedler op på scenen med emner, som han så skulle samle til en hel historie i sine sungne improvisationer. Antonio, der havde lært sig selv at spille guitar til, henrykkede i den grad sit publikum, at det var et stående taleemne i byen i lang tid. Han blev meget feteret og dyrket af det bedre borgerskab, men det hele endte, og han blev overtalt til at vende tilbage til studierne i Rom. I H.C. Andersens maskerede selvbiografi er der en påmindelse om, ikke at undertrykke den rigdom det er, at et barn evner at give sine stærke sanseoplevelser udtryk. Carl Nielsen En anden berømt fynbo, komponisten Carl Nielsen, berører samme emne i hans erindringsbog ”Min fynske barndom” hvor han skriver: ”Det har ofte undret mig, hvor lidt opmærksom man er på, at i det øjeblik et barn modtager et stærkt indtryk, der er stærkt nok til at præge sig varigt i erindringen, er barnet i virkeligheden digter, med netop sine særlige betingelser for at modtage indtrykket, gengive det eller blot bevare det. De digteriske kræfter er vel i grunden kraften, evnen til at iagttage og opfatte på særpræget måde. Vi har altså alle engang været digtere, kunstnere, hver med sin egenart. Den unænsomme måde, hvorpå livet og de voksne kalder barnet fra dets skønne digte- og kunstnerverden ind i den hårde, nøgterne virkelighed, må vist bære skylden for, at de fleste af os sætter disse evner over styr, så fantasiens guddommelige gave, der er barnet medfødt, bliver

til fantasteri eller går helt tabt. De store digtere, tænkere. naturforskere og kunstnere viser os kun undtagelser som bekræfter reglen. Man vil måske indvende, at digterevnen består i evnen til at fremstille. Men fremstillingen er jo kun udformningen, som må være et spørgsmål om opøvning, kulturpåvirkning og undervisning.” Musikpionerer i Danmark Disse to store kunstneres alvorlige ord sætter mere eller mindre direkte spørgsmålstegn ved de traditionelle opdragelses- og undervisningsmål. Vi går jo blandt improvisatorer, sangere, digtere, musikere, komponister, lydimitatorer, dansere, mimere, klovne, tegnere og malere, og vores problem er, om vi forstår at værdsætte det. Det var der netop en gruppe kunstnere, psykologer og pædagoger, der satte spørgsmålstegn ved. De blev bl.a. lærere på et børnehaveseminarium og startede også lilleskoler i København og Århus. Blandt denne gruppe var Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidt centrale personer. Her begynder så Danmarks lange tradition med rødder helt tilbage til 1920’erne, for at arbejde musisk med børn, udfra deres egen musiske udvikling og deres egne skabende evner. At iagttage børn og deres forskellige musiske udtryk og bruge disse udtryk som afsæt er en måde at arbejde på, som vi ikke kender andre steder i Nordeuropa. Siden har denne form for musisk arbejde med børn bredt sig som ringe i vandet og bliver i dag brugt som fundament mange steder i undervisningen og samværet med børn i alle aldre. Det at arbejde i musiske miljøer, hvor lærerne og pædagogerne brænder for det de laver, sætter sig spor. Det satte sig også spor for livet hos Jytte Rahbek Schmidt, da hun startede i folkeskolen i midten af 1920’erne under de såkaldte Vanløseforsøg: ”Vi havde ikke et almindeligt pensum, men kunne f.eks. gå ud at se på damptromler, når en vej blev lavet og derefter på forskellige måder arbejde videre med det tema. Det var dengang en meget avanceret måde at ombryde skolen på. Det er det samme, der senere foregår på lilleskolerne, hvor det er kreativitet, oplevelse og evne til udtryk, man lægger vægt på. De kreative fag blev på en eller anden måde altid integreret i undervisningen.” Aldrig har der været så mange børn henvist til specialundervisning. Man satser ofte på mere af det samme – i stedet for at

præsentere barnet for mange forskellige tilgangsvinkler til læring. Her er de musiske læreprocesser en af vejene. De værdier som H.C. Andersen, Carl Nielsen og de tre musikpionerer Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidt stod for er stadigvæk gangbare. Jeg kan kun håbe på, at politikerne kan få øjnene op for dem – så det musiske bliver en accepteret og integreret del af undervisningen af børn i alle aldre! Man kan læse meget mere om dette i min nye bog Musik Med Mening. Forlaget Lyren 2004.

Erik Lyhne:

Cand. phil. i musikvidenskab1980. Udøvende musiker siden slutningen af 60’erne. Lektor i musik på Århus Dag- og Aftensseminarium. Fra 1995 – 2000 medlem af Kulturens Børn, et rådgivende udvalg i Kulturministeriet om børn, unge og kultur. Har udgivet en række bøger om børn og musik – artikler om børn og musiske projekter findes på www.lyren.dk. Foredragsholder, kursusgiver og projektleder for børn og voksne i mange sammenhænge i ind- og udland.

basunen • juni 2005

7


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER Ny formand i DMF-Herning afdeling

Den nye formand i Herning-afdelingen hedder Palle Persson. Palle er 46 år og har siddet i den lokale bestyrelse siden 1997. Som guitarist og sanger har han været udøvende musiker siden 1982 og optrådt i mange forskellige sammenhænge, især i det midtjyske. Han er uddannet pædagog og underviser i musik på Produktionsskolen i Herning. Palle Persson afløser Ole Frank Sørensen som dog fortsætter som kasserer i afdelingen. Støtte til dansk pladeproduktion Kulturministeren har besluttet, at støtte dansk pladeproduktion inden for rock og pop med 12 millioner kroner over en 3-årig forsøgsperiode. Et udvalg bestående af repræsentanter fra musiklivet har udarbejdet en rapport om vilkårene for pladeproduktion i Danmark. Rapporten anbefaler, at staten gennem forsøg med støtteordninger medvirker til at opbygge kompetencer, der kan skabe en øget professionalisering af den danske pladeproduktion, samt fremme og fastholde kontinuiteten i kvalitetsbevidste udgivelser. På baggrund af rapportens konkrete anbefalinger iværksætter Kulturministeriet to støtteordninger for produktion og markedsføring af danske

8

basunen • juni 2005

musikudgivelser, der vurderes at have svært ved at klare sig på almindelige kommercielle vilkår. Musikindustrien bag hidtil største slag mod piratkopister Med sagsanlæg mod 963 personer i 11 lande søsatte musikindustriens handelsorganisation IFPI i april den største enkeltstående kampagne mod personer, der ulovligt kopierer musikfiler via internettet. IFPI, International Federation of the Phonographic Industry, har dermed udvidet antallet af lande fra de hidtidige seks europæiske lande, hvoraf Danmark var det ene, til ti europæiske lande plus Japan. Siden musiksalget toppede i 2000 med en omsætning på verdensplan på 39,7 mia. dollar (228 mia. kr.) er det gået ned ad bakke, og sidste år blev der kun omsat for 33,6 mia. dollar. Piratkopiering har ikke hele skylden for faldet, men det er stærkt medvirkende forklaring til den faldende indtjening hos eksempelvis EMI Group og Warner Music Group. Sammenlagt har IFPI nu lagt sag an mod 11.552 piratkopister. TV-2 på Grøn Koncert Når Grøn Koncert lægger fra land for 23. gang til sommer er århusianske TV-2 atter øverst på plakaten. Koncert-karavanen rammer Århus d. 17. juli på Vestereng, og traditionen tro er Jacob Haugaard konferencier. Programmet for 2005 består i øvrigt af udelukkende indenlandske navne. Udsolgt til Danmarks Smukkeste Igen i år er billetterne til Skanderborg Festivalen udsolgt flere måneder før festivalens start, der traditionen tro finder sted i anden weekend i august. Festival-ledelsen melder at samtlige 21.600 billetter er solgt – der er kun enkelte billtter tilbage til

SIDEN SIDST

til festivalens sidte dag den 14. august. Langkniv på vulkaner Den århusianske troubadour Esben, med tilnavnet Langkniv, var i maj 2005 på en 2 ugers turné i Island. Den første uge var koncentreret omkring Vestfjordene, og bød på koncerter i bl.a. Bjarkarlundur, Flateyri, Thingeyri og Isafjördur. Den anden uge var koncentreret omkring Reykjavik hvor han bl.a. gav koncert på Cafe Rosenberg og Holmaröst i Stokkseyri. Det blev også til

Esben Langkniv på vulkaner en live optræden direkte på landsdækkende radio. Skønt islændingene kan være lidt forbeholdne overfor det danske sprog lykkedes det dog fint for Esben at nå igennem. Til minde om Blues Brothers Århusianske Booze Brothers – partybandet der har specialiseret sig i legendariske Blues Brothers – fejrede den 14. maj 25-års dagen for den amerikanske kultfilm med en forevisning i Cinemaxx, foredrag ved Torben Amstrup Christensen, soulsandwich på Kupé og afslutningsvis koncert på Train om aftenen. Historien om Blues Brothers må efterhånden med rette kunne smykke sig af titlen Klassiker. Støtte til Klüver Klüvers Big Band får nu økonomisk mulighed for at gennemføre en kulturudveksling, som over de næste tre år skal give sydamerikansk inspiration til dansk musikliv.

Bikubenfonden har netop søsat en ny støtteordning, såkaldte fadderskaber, som støtter syv kulturinstitutioner med 100.000 kr. om året i tre år. Blandt de første modtagere er KBB, som med en samlet bevilling på 300.000 kr. hvert år kan invitere en eller to kapaciteter inden for latinamerikansk musik til Århus. Meningen er at disse musikere og komponister bl.a. skal give masterclasses og koncerter med bandet. Musical-eksport til København For første gang nogensinde skal en original, nyskreven Århus-musical gæstespille på et af de faste teatre i København. Folketeatret lægger således scene til ”Man skulle dø en sommerdag” – en musical omhandlende den socialdemokratiske journalist og politiker Peter Sabroe. Manden bag den århusianske eksport-musical Kim Sørensen fra Nyt Dansk Musikteater glæder sig til at vise københavnerne, at trafikken af musicals ikke altid behøver at gå fra hovedstaden til Jylland. Sporskifte på The Metro Klubben The Metro, der så nattelivets lys for første gang i marts, har grundet svigtende tilslutning fået en ny form og vil ikke længere være at finde som selvstændig klub. Indtil videre har The Metro haft til huse i loungebaren Kupé, og i det hele taget har Train – sammen med DMF og Århus Kommune – støttet projektet økonomisk. I øjeblikket satser The Metro på at skaffe navne, der er slået igennem i en bredere offentlighed til byen, og så supplere dem med mindre kendte lokale og nationale navne. Kommende koncerter vil blive offentliggjort på www.themetro.dk. Operasangere dyster Århus kan nu bryste sig af at


blive internationalt centrum for Danmarks eneste konkurrence for operasangere. Over fire dage løber Aarhus Sommeropera Competition for Young Singers af stabelen midt i Århus Festuge. Kunstnerisk leder David Riddell: Konkurrencen er ambitiøs og blandt andet tænkt som en nyskabelse for talentudvikling, hvor vi kan være med til at dygtiggøre talenter i vores egen og andre operaers fødekæde. Indbydelser til deltagerne sendes ud til konservatorier og operahuse i hele Europa. Udvidelse af Musikhuset Det blev arkitektfirmaet C. F. Møller, der skal præge den nye udvidelse af Musikhuset Aarhus. Musikhuset bliver mere end fordoblet med en udvidelse på 13.569 kvadratmeter til 24.500 kvadratmeter. Byggeriet ventes at koste 233 mio. kr og skal stå klar i 2007. De nye arealer på nordvestsiden af det eksisterende musikhus omfatter nye lokaler til Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester og børneteatret ”Filuren”, ligesom her skal være koncertsal, rytmisk sal, teatersal og flere mindre sale. Ved præsentationen udtrykte de kommende brugere og projektvindere stor begejstring for udvidelsen, der finansieres gennem en ny lejekontrakt med Det Jyske Musikkonservatorium samt større indtægter i Musikhuset. ”Holdet bag har opfyldt behovet optimalt, og vi får faciliteter, der vil vække international opmærksomhed”, siger Hans Hansen, direktør for Musikhuset. Ny chef for Den Jyske Opera Den Jyske Opera har valgt dirigenten Giordano Bellincampi som ny operachef. Bellincampi har været konsulent for operaen fra november 2004 og tiltræder straks. Balancen mellem Bellincampis eksterne dirigentopgaver i ind- og udland og hans virke som chef i daglige er forhandlet på plads. Bellincampis første egen sæson bliver 2006-07, der åbnes med Niels Marthinsens ”Skriftestolen”, som Det Kgl. Teater får økonomisk medansvar for. Bellincampi udtaler, at Den Jyske Opera fortsat skal være hele landets nationalopera, og at niveauet på samtlige operaens forestillinger skal højnes: ”Publikums fulde tillid skal genvindes”. Den Jyske

Operas bestyrelsesformand, Ove Mikkelsen, understreger, at der fortsat skal opføres store musikdramatiske forestillinger for et bredt publikum over hele landet, men også produceres store særforestillinger på et internationalt niveau. Videre skal den nye danske musikdramatik og formidlingen af opera til børn og unge udvikles. Tunø Festival En stribe af de bedste og mest populære danske sangerinder erobrer scenen, når den 19.

Anne Mette Elten Tunø Festival afvikles i dagene torsdag 23. - søndag 26. juni på den lille Kattegat-ø. Blandt navnene er Hanne Boel, AnnMette Elten, Caroline Henderson, Thera Hoeymans, Anne Herdorf og Nathalie Kollo. En gammel kending er ligeledes tilbage på Tunø i år, idet Chris Barber – som også var med på den allerførste Tunø Festival i 1987 – kommer med en helt ny, unik bandbesætning, The Big Chris Barber Band. Musikken på festivalens store scene indeholder masser af navne. Samtidig underholder bl.a. Mek Pek i børneteltet, og de helt unge navne kan opleves på den ny strandscene, som erstatter den hidtidige scene ved færgelejet. Se hele programmet på www.tunofestival.dk. Ny festival i Århus Århus har fået en ny festival for ny musik. I 2002 nedlagde Karl Aage Rasmussen den legendariske Numus-festival. Den afløses af Spor-festivalen, som har en ny kurator hvert år. Den unge danske komponist Niels Rønsholdt har vundet den første konkurrence og stod derfor bag Spor-festivalen, der løb af stablen i dagene fra d. 4. til d. 8. maj Den åbnedes med

Heiner Goebbels’ gigantiske ”Surrogate Cities” med det udvidede Aarhus Symfoniorkester og sangere, som har medvirket i Berlin. Festivalen fortsatte med Salvatore Scirarrinos ”Lohengrin”, Rolf Wallins ”Lautleben” med den norske stemmevirtuos Sidsel Endresen, en danmarkspremiere på Thomas Schadts Berlin-film fra 1920erne med ny musik af Helmut Oehring og Iris ter Schiphorst samt to koncerter med fokus på ny dansk musik. LiveContest huserer i Århus Århus kommer til at danne rammen om en god del af dette års udgave af LiveContes 2005, der afvikles i september/ oktober. Og samtidig sponseres hovedpræmierne af et Århus-firma. ”I modsætning til tidligere år, da hovedpræmien var en demo-CD, så vil præmien bestå af en færdig CD, der er helt klar til distribution”, siger organisationschef Peter Møller, der oplyser, at indspilningen sponseres af Air-Play Studios/Air-Play Duplication. Bag det ellers landsdækkende arrangement står Rytmisk Musik Danmark (det tidligere FajaBefa). LiveContest er en videreførelse af DM i Rock, der for 15 år siden blev sat i gang af Rasmus Nøhr, der siden selv er sprunget ud som sanger og sangskriver. ”Med placeringen af de tre indledende runder og to semifinaler i Århus, håber vi, at vi kan få en masse bands ud af øvelokalerne og ud til publikum”, siger formanden for Rytmisk Musik Danmark Lill Rastad Bjørst, der konstaterer, at Århus rummer en stor rytmisk talentmasse. LiveContest 2005 består af 16 indledende runder, fire semifinaler og en finale. Tre af de indledende runder og en semifinale finder sted på Musikcafeen og endnu en semifinale kan opleves på VoxHall. Musikhuset – nu med biograf Musikhusets Lille Sal med 300 sæder står ofte tom. Hvorfor ikke udnytte salen noget bedre og lade den være biograf en gang imellem. Som sagt så gjort, så den 20. april var der mulighed for at se Pink Floyds ”The Wall”. Det er ikke en tilfældighed, at den første film, der ruller hen over lærredet i Musikhuset egen biograf, er en repremiere. ”Vi har ikke til hensigt at konkurrere med Århus’ eksisterende biografer”, siger

Thera Hoeymans medvirker på Tunø Festival marketingchef Anders Hede. ”Vi vil primært koncentrere os om film, der har et kulturelt og musisk indhold. Gerne film, der spiller godt sammen med husets øvrige program”. Det har slået Anders Hede, hvor mange film-versioner, der i grunden findes om de musicals, operaer og andre forestillinger, Musikhuset har haft på sit program de seneste år. Og her nævner han en stribe eksempler: ”Grease”, ”Saturday Night Fever”, ”Footloose”, ”Evita” og ”Moulin Rouge” m.fl. Fremvisning af film er i øvrigt ikke helt fremmed for Musikhuset Aarhus. De seneste tre sæsoner er der vist film i Store Sal, hvor Charlie Chaplins stumfilm er blevet akkompagneret af Aarhus Symfoniorkester, og her i maj måned gjorde man det samme med nogle Buster Keaton-film. Ida Corr: Streetdiva Efter en årrække som en af landets mest efterspurgte korsangere med job for bl.a. Thomas Helmig og Gnags springer Ida Corr ud som solist. Hendes

debutplade ”Streetdiva” er et gennemført forsøg på at lave et amerikansk r’n’b-album helt ned til styling og valget af en sølvfarvet sportsvogn som rekvisit til bagsidefotoet. Albummet har fået udmærkede anmeldelser med på vejen, dog også med en anelse malurt i bægeret fra enkelte anmeldere.

SIDEN SIDST

basunen • juni 2005

9


10

basunen • juni 2005


CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Poor Billy (3 tracks) De kan lide at spille – det mærker man tydeligt på Poor Billys vellydende ep. Orkesteret henter inspiration i den amerikanske roots-tradition, men sætter selv sit kraftige aftryk i de velspillede numre. På MyMusic – hvor Poor Billy sidste år var ugens band – beskriver gæsteanmelder sin oplevelse af bandet, bla. med følgende ord: Der er noget behageligt, fortroligt og tillidsvækkende i den insisterende vokal, der samtidig er drevet af ønsket om tydeligt og klart at formidle sin fortælling. Personligt kan jeg godt li` et moderne udtryk, der samtidig er trofast overfor sine rødder. Musikere: Karsten Olesen, Jesper Holt Andersen, Peter Sandegaard, Søren Poulsen Mere info: www.poorbilly.dk Western Stars Western Stars udgav i marts deres flotte, selvbetitlede debutalbum med egne kompositioner. Stilen er americana, med elementer af surf, latin og jazz – hele vejen igennem bundet sammen af Cecilia Krills bløde vokal, og Nikolaj Heymans smukt kantede og lyrisk hakkende guitar. Udgivelsen har høstet mange flotte anmeldelser, og Gaffa giver fem stjerner og skriver bl.a.: Albummet emmer af spilleglæde og nærvær, så det er en sand fryd. Mørket sænker sig storladent og dramatisk over The Sky Tonight, hvor Cecilia Krills nøgne vokal forfører med en nerve, der skal ledes længe efter på de hjemlige breddegrader. Musikere: Cecilia Krill, Nikolaj Heyman, Peter Dombernowsky, Joakim Øster, Knut Arne Finsrud Mere info: www.westernstars.dk Steen Raahauge: Drumming the Earth (8 tracks) På sit tredje solo-udspil tager multipercussionisten Steen Raahauge os i hånden og guider os igennem sin verden fortalt med trommer og rytmiske strukturer. De otte tracks er lange, meditative forløb som bygger sig langsomt op lag på lag. Raahauge spiller selv alle instrumenter og formår at skabe en helt

speciel og dragende stemning omkring sin musik. I tidsskriftet Nyt Aspekt får Drumming the Earth følgende ord med på vejen: Vil man dwell’n’dream, kan man hente en billedrig lydmagi i de rytmeverdener Steen Raahauge fremmaner. Indimellem opstår en poetisk, ja, til tider endog erotisk stemning. Musikere: Steen Raahauge Mere info: www.fonixmusik.com Carpark North: All Things To All People Åbner man indimellem en avis, et magasin, sin radio eller sit tv er det svært at have undgået at bemærke, at Århusianske Carpark North har udgivet sit andet album All Things To All People efter den storsælgende og meget succesfulde debut. Stilen er stadig storladen og pompøs. Med en fire-stjernet anmeldelse skriver Gaffa bla.: … Carpark Norths spidskompetence har altid været at krone deres sange med fantastisk fængende omkvæd og lige dele rytmisk drive og melodisk svæv. --- Samtidig er der noget ubestemmeligt sympatisk over Carpark North, der gør deres patos og tvivlsomme smag mere charmerende end irriterende. Måske er det den uspolerede drengerøvs-ånd, man lige netop kan fornemme bag de jordnære jyders store armbevægelser? Mere info: www.carparknorth.dk Figurines: Skeleton (14 tracks) Figurines – der er i stald hos Århus-labelen Morningside Records – udgav i april deres andet fuldlængde album Skeleton. Anmelderene har været begejstrede og P3 gjorde deres første single til Ugens Uundgåelige. Godt gået af et indierock-band, der ikke bevæger sig på genrens lige landevej. Gaffa*****: Selvom variationen og den musikalske kompleksitet er øget betragteligt, har Figurines ikke sat deres umiddelbare charme overbord.

Med Skeleton rammer Figurines bredere end debuten, men rammer stadig i plet, og derfor er albummet både langtidsholdbart og i den nudanske award-målestok ”årets hidtil bedste danske rockudgivelse”. Mere info: www.figurines.dk Nice Little Penguins: HITS, NEWS & LIVE En ny cd med både nye og lettere brugte numre samt live-optagelser fra bandets seneste turné i foråret 2005. Det nye album, har titlen HITS, NEWS & LIVE, og indeholder to helt nye sange samt masser af godbidder fra orkestrets fire tidligere albums. Tilbage i 1994 storhittede gruppen med nummeret Flying, der blev massivt spillet i både Danmark og store dele af den øvrige verden. Men Nice Little Penguins har begået mange andre iørefaldende hits, som de fleste straks vil genkende og kunne synge med på uden at vide, det er pingvinerne, der står bag. Mere info: www.nicelittlepenguins.dk GFP Et Hundeliv Rapperen GFP fra det kolde Århus Nord har udsendt en debut CD med titlen Et Hundeliv. GFP er også en del af Pimp-A-Lot Crew. CD’en er blevet til i et samarbejde med Inthehouse Records, som også huser Pimp-A-Lot, ÅVP og Marwan. CD’en indeholder 14 numre produceret af D5E Production og RedEye´s Productions. Et Hundeliv fastholder sit fokus på livet i den danske betonghetto, som beskrives med den særlig sproglige jargon: Stedet hvor man ryger sine pinde og drikker sin sprut, sælger sine noller og fester med kvindfolk. GFP Et Hundeliv kan varmt anbefales blandt hunde opdrættere. En cd der får dig til at nikke med hovedet til du brækker nakken. Mere info: www.inthehouse.dk Køb CD’en fra: butik.inthehouse.dk

CD-UDGIVELSER

basunen • juni 2005

11


Hip Hip Hurra!

Formandens fødselsdag blev en festdag for afdelingen – og for medlemmerne! FOTO: AXEL BOEL OG BJARNE GREN Af Thorkild Dalsgaard Kære Lars Jeg skal spare dig for talemåder som ”at runde det skarpe hjørne”, ”at træde ind i de voksnes rækker”, eller hvad man nu kan finde på af floskler ved en 50-års fødselsdag. For floskler og varm luft er jo netop ikke noget for dig. Du er en person, som går direkte til sagen uden omsvøb. Det vil jeg så forsøge at leve op til: Det føles rigtigt og naturligt netop at fejre dagen her i afdelingen med en fest for dig – og for medlemmerne! Fordi du i de sidste mange år har lagt en kæmpe arbejdsindsats, måske hovedparten af din tid, i at få det her projekt til at lykkes: At skabe et stærkt og markant Musikerforbund i Århus, som har styrke til at forsvare og varetage det enkelte medlems interesser og til at øve indflydelse i de forskellige politiske sammenhæng, som har betydning for udviklingen af et frodigt, mangfoldigt og rigt facetteret musikliv og musikmiljø. Hvor professionalisme og kvalitet ikke er fyord! Dengang du involverede dig i fagligt arbejde var det i første omgang din økonomiske indsigt, der kom medlemmerne til gode. Du satte dig grundigt ind i skattesager, og forsvarede energisk medlemsinteresser overfor arrogant og lemfældig sagsbehandling. Som afdelingskassere var du på engang vagtsom og påpasselig med økonomien, og du var en central person i arbejdet for at tilvejebrin-

12

basunen • juni 2005

ge de økonomiske rammer (råderum, som det hedder i dag), som er en forudsætning

for, at det faglige arbejde, medlemsservice o.s.v. kan fungere og udvikles. I alt dette arbejde var dit temperament kendt – måske også i nogen grad frygtet! Så da du kandiderede til formandsposten spurgte mange, om du mon ikke var en tand for ”rødhåret”. Men dit temperament har jo vist sig at være en kolossal styrke. Det er båret af ærlighed og af retfærdig harme over de urimeligheder og kritisable forhold, du løber ind i og som du ønsker at rette op på. Gennemslagskraft, vil jeg kalde det. Nu har du jo også ”blødere” sider: du er manden som slider og slæber for at medlemmerne kan opleve en vellykket juletræsfest. Du tager hånd om ældre og veltjente kolleger i seniorklubben. Men først og fremmest har du en meget stor forståelse og sympati for alle afdelingens medlemmer og hele deres arbejdssituation.

Med i billedet hører også din kærlighed til musikken. Her er dit engagement præget af åbenhed og lydhørhed over for, mig bekendt, ikke bare alle genrer, men også overfor musikere og komponister som forsøger at gå helt nye og ukendte veje inden for musik og formidling. Senest har du engageret dig i vækstlagsproblematikken og i musikpædagogiske synsvinkler. Jeg vil slutte med at ønske dig og afdelingen mange rødhårede år sammen i fremtiden. Og samtidig udtrykke håb og ønske om, at vi i afdelingsbestyrelsen må kunne give dig kvalificeret med- og modspil i det fremtidige arbejde. HELD OG (TIL)LYKKE!


basunen • juni 2005

13


14

basunen • juni 2005


Blue Junction først på DualDisc Så er det op af sofaen igen! Af Jørgen Nielsen

Man har valgt at fylde CD-siden med det bedste fra de to foregående CD´er, sup-

Da cd-mediet kom frem midt i 80-erne, glædede mange sig over at slippe for at rejse sig og vende pladen. Det skal man til igen. Vel at mærke hvis der er tale om den nye DualDisc, som på den ene side er en CD, og på den anden side er en DVD med op til 60 minutters spilletid. Det er det århusianske band Blue Junction med pladeselskabet In The House Records i ryggen, som er blevet det første danske band på det nye medie. Da Ole Frimer fra Blue Junction for 6 måneder siden blev far til tvillingepiger, havde ingen i Danmark hørt om DualDisc. Nu barsler hans band med siamesiske tvillinger; to forskellige produkter smeltet sammen til ét.

Live koncert fra Brabrand In The House Records holdt det nye produkt over dåben ved en reception d. 26. april med efterfølgende koncert. Bandet Blue Junction er med dets fjerde udgivelse ”Dating” hoppet med på den nye trend, som man fra branchens side håber kan stimulere købelysten hos musikforbrugerne. På det seneste har store navne som Bruce Springsteen og AC/DC også udgivet i det nye format.

tekst, som plejer at pryde den ene side af den blanke skive. Nej, det er der ikke. Da begge sider skal kunne tydes af laseren, har pladeselskabet måttet indskrænket sig til at trykke tekst på en lille cirkel omkring hullet i midten. Her er det så også muligt at se, om man befinder sig på CD- eller DVD-siden. Produktet er en kende tykkere end en almindelig lyd-CD, og DVD-siden rummer maksimalt tres minutters film. Mere er det ikke teknisk muligt at fylde på, men skiven kan uden problemer afspilles i både den almindelige CD-afspiller og DVD-maskinen.

pleret med to nyindspillede spor. DVD-siden indeholder en live-koncert, der er optaget på kulturhuset Det Gamle Gasværk i Brabrand, samt bonusmateriale. Per Hougaard, direktør for pladeselskabet, fortæller, at det var producenten af de nye plasticskiver, som henvendte sig med et forslag om en introduktion i Danmark. Det er ikke første gang, selskabet In The House Records kaster sig over nye medier. I 1997 var de med til at levere teknik til den første danske livekoncert, der blev transmitteret direkte via internettet. Det var duoen Andrew John og Lissa, der var først med en livekoncert via nettet.

Velegnet til hjemmebiografen Pladeselskabet mener, at Dualdisc-en vil være interessant for de efterhånden mange musikforbrugere, som bruger deres hjemmebiograf, når de lytter til musik. Man kan vælge at se (og høre) koncerten med almindelig stereo-lyd eller Surround 5.1. Vil man have det fulde udbytte af ”Dating” med The Blue Junction”, må man dog op af sofaen og vende skiven. Og det er vel ikke så slemt endda. Blue Junction består af Ole Frimer, sang og guitar, Uffe Steen, guitar, Morten Brauner, bas og Claus Daugaard, trommer.

Første gang på dansk De nyindspillede spor repræsenterer også en nyhed for dem, som har fulgt Ole Frimers karriere, idet han her for første gang synger på dansk på en plade. Nyt lyttemønster Men er der så plads til titler og anden

Pladereception - TV2 Østjylland

basunen • juni 2005

15


Jamsession i Århus Vol. 3 Søndags Jam på Vores Sted JAM SCENEN I ÅRHUS Tekst og foto: Jørgen Nielsen

Superman drikker også øl Bagvæggen er prydet at et stort billede, som forestiller Vores Sted´s ejer indtil fornylig,

Klokken 21.45 består jamholdet af 5 bassister og en trommeslager. Det kan der teoretisk set godt komme musik ud af, men hvorfor udfordre skæbnen? Man venter på en navngiven guitarist, som har lovet at dukke op. Ventetiden fordrives med anekdoter omkring bordet , og der er nok at tage af. ”Der var en aften, hvor pausen mellem to sæt trak ud, og så var vi tre bassister, der blev enige om at prøve at spille et nummer sammen. Vi fordelte rollerne mellem os, men aldrig så snart var vi gået i gang, før der kom en guitarist farende ud fra baglokalet og ville spille solo”, fortæller Per Byrgren med et grin. Siden søndagsjam´ens start på Vores Sted i Nørregade for 12 år siden har Per kun misset nogle få. Kun ferierejser og sygdom har holdt ham væk. ”Ja, og så var der Tom Kristensen lige en søndag, hvor jeg simpelthen ikke gad”, fortæller Per, som er den tilfredse ejer af en hovedløs bas af mærJimmy Linneberg, flyvende som Superman ket ”Hohner”, som han får lov til at have for højt over Nørregade med en Shure SM 58 sig selv, fordi ingen andre kan finde ud af at i den ene hånd, og en fadøl i den anden. spille på den. Lidt hurtig hovedregning fører Kunstneren er russeren Roman Barinov, og til, at det er blevet til over 550 søndage for budskabet er klart, her skal spilles musik og Per på den interimistiske scene, som opstår drikkes øl. ved at billiardbordet skubbes hen til væggen for at gøre plads til forstærkere og tromme1. april 2005 overtog 42-årige Kenn Nissen sæt. Der er dømt nærkontakt med publikum, Vores Sted, som han har frekventeret som som må skræve hen over guitarkabler og gæst gennem alle årene. ”Jeg havde aldrig kante sig forbi de arbejdende musikere, når prøvet at stå på den anden side af baren, toilettet kalder. Grænsen mellem det flittigt så det er helt nyt for mig, men Jimmy har benyttede dansegulv og scenen er flydende, lovet at hjælpe med gode råd”. Han har ikke og det lever man med. planer om væsentlige ændringer: ”Jam´en fortsætter, det er ligesom det, der adskiller dette sted fra de andre. Og så er det et af de få steder, hvor der sker noget om søndagen”. Hvordan er forholdet til naboerne, når man driver musikværtshus midt i et beboelseskvarter? ”Der er ikke noget vrøvl med dem der bor her i huset, for ejendommens ejer har indført i huslejekontrakten, at man ikke kan klage over musik, der spilles inden kl. 01.” I modsætning til Jimmy Linneberg, som gerne oplod sin kraftige Tom Jones-agtige røst sammen med musikerne, har Kenn ingen ambitioner i den retning: ”Jeg er jo ikke ude på at jage kunderne væk!”, lyder det fra den nybagte barbestyrer, som er ved at få travlt bag ølhanerne. Dennis B. Andersen

16

basunen • juni 2005

Søndags Jam

Brug ørerne En guitarist er ankommet, musikken er i gang, og tørsten stiger hos de efterhånden talrige gæster. I den ene ende at det L-formede lokale nær scenen er en fest i gang hos nogle grønlændere, medens snakken mellem stamgæsterne ved baren i den anden ende fortsætter uforstyrret. Aftenens jam-vært Tom Kristensen tæller for til endnu en shuffle, backet op af Steen Poulsen på det øl-plettede Tama-sæt, Bjarne Hjort på en godt slidt P-bas med plekter og Danny Nielsen på sin hvide Tele. Festen rykker nærmere i form af flere dansende på gulvtæppet foran Toms sangmikrofon, medens det faste standard-repertoire tøffer derudaf. Tom har et stort repertoire på rede hånd, og skulle det komme så vidt, udlåner han gerne ringbind med både tekster og becifringer til flere hundrede klassikere inden for både blues, rock og jazz. I aften nøjes han med sange som”Rock me Baby” og ”You never can tell” På en af de andre vægge har Roman Barinov også været i gang med kul-stiften. Her finder man ret vellignende portrætter af både lokale og internationale navne i en stor collage, hvor man ser aftenens vært Tom Kristensen, Steen Poulsen, Birgitte Laugesen og Rasmus Stenholm sammen med Rod Steward, Elton John, Louis Armstrong og Blues Brothers m. fl. De førstnævnte er alle mellem de seks musikere, som på skift står for søndagene på Vores Sted. Og måske bortset fra Louis Danny Nielsen


Per Byrgren

Armstrong symboliserer stjerneportrætterne meget godt den stil, der hersker her. Men der er ingen snævre grænser. Bjarne har fået sved på panden efter en 4-5 bassoloer, og sætter sig ned ved bordet sammen med Per, og de fortæller samstemmende: ”Der er rimeligt vide grænser og meget plads til at trykke den af med alt muligt. Ikke kun rock og blues, men også f. eks. funk og reggae. De samme numre kan spilles på mange forskellige måder, og det bliver de også. Og her kommer tit nye musikere og spiller i en periode. Nogle forsvinder hurtigt igen, andre bliver hængende og er med til at sætte deres præg på musikken. De gode af dem bruger ørerne, finder ud af, hvor musikken bevæger sig hen, i stedet for at larme løs.” Hvis trommer kunne tale Til 2. sæt er Thomas Biilmann dukket op med en akustisk guitar. Han er også én af de seks i gruppen af jamværter, og han kan hoppe ind med et kvalificeret bud på alle tilstedeværende instrumenter plus piano, men lige nu er det altså sang og guitar, der efterspørges. Per har fået plugget baspinden i den gamle Acoustic-forstærker, og Steen tar en tørn mere bag kedlerne, hvorom rygterne går, at Jimmy vil have dem med herfra. Andre rygter siger, at den oprindelige ejer, som for længst har lagt stikkerne på hylden, vil købe dem tilbage af ren nostalgi. Hvis trommer kunne tale, ville dette Tama Superstar og tilhørende Zildjan 24´ bækken kunne berette i timevis om århusiansk musikhistorie, set fra den ene ende af Nørregade. Thomas har en stribe bluesklassikere med, men er heller ikke bleg for at gi et Gasolin´nummer som ”Splittergal”. Undervejs vokser bandet med en elguitarist, som bliver smidt ud i en solo, inden han dårligt nok har fået stemt, men det lægger ikke en dæmper publikums humør. Som ét af de få steder, hvor der sker noget søndag aften i Århus, opsuger Vores Sted bl. a. de mennesker, som ikke har accepteret,

Thomas Biilmann

Steen Poulsen

at week-enden er ved at rinde ud, men vil feste videre. Og ind imellem hænder det, at musikere på gæsteoptræden i byen hører om stedet. Som dengang, da musikerne fra musicalen om Buddy Holly blev kørt herhen af en taxa. Da de så, hvad der foregik, blev taxaen sendt tilbage til hotellet efter instrumenterne, og så blev der ellers jammet igennem. Bjarne, som kommer her jævnligt, har til daglig job som musiklærer på Femmøller Efterskole. ”Hvis man ikke har været ude og spille i week-end´en, er det et godt sted at komme og øve sig lidt” siger han, og sådan er det for flere af musikerne, både de etablerede, og de, som kun dyrker musikken som en hobby. De unge musikere kommer med en masse energi og instrumentale færdigheder, men kan her læne sig lidt op ad de erfarne, som har stået her i hundredevis af søndag aftener. Og hvad får man så for det? Øl, øl og atter øl. Hvis man altså vil have det, der er ingen problemer med at få en sodavand i stedet. Mandag morgen ligger lige om hjørnet, og for nogle er der job, der skal passes og børn, der skal sendes i skole. Jamlederen honoreres efter DMF´s tarif. Han eller hun behøver ikke at spille eller synge hele tiden, men holder styr på pauser, fordeler opgaverne nogenlunde retfærdigt og musikalsk forsvarligt. Og så kan man altså risikere, at kollegerne udebliver, og så er det en god ting at kunne spille solo. Men hvornår det sidst er sket, fortaber sig i tågerne. Det er ikke nemt at holde styr på de historiske facts, med de tæt på 600 aftener, der er passeret.

Steen Poulsen må på den igen, og først kvarter i et kommer Claus Schultz og overtager stikkerne. Han undskylder sig med, at han har været til konfirmation. Én af de sange, Tom altid giver, er ”Walk on the wild Side”. Lou Reed har lige været i byen, og efter sigende synger han ikke længere dette sit nok største hit ved sine koncerter, så måske aspirerer Tom Kristensen til at blive den sanger, der har fremført denne dekadente storby-hymne flest gange. Er der mon en kategori i Guiness Book of Records for den slags? Som i stort set alle sine sange giver Tom god plads til solisterne, og ifølge ham findes der ikke det nummer, der ikke kan spilles en bassolo over. Walk on the wild Side er specielt velegnet, og Dennis, som tilhører den unge generation af musikere, kommer med et mere end kvalificeret bud. Nu er det på tide at give overboen lidt nattero, og klokken præcis 01 siger Tom ”tak til dem der fulgte og bar”.

En kedelpasser til scenen Klokken godt midnat er der stadig en betragtelig overvægt af bassister, hvorimod de hærskarer af guitarister, som plejer at stå i kø, er udeblevet som efter fælles overenskomst. Tom siger, lettere resigneret: ”Nogle gange kan man løbe ind i, at der ikke kommer nogen, andre gange må man rationere med max. tre numre pr. mand. Denne aften er altså ikke ret typisk.” Thomas Biilmann instruerer mundtligt den nyankomne bassist Dennis Bækgaard Andersen, og med følsomhed fortsætter de i den kølige maj-aften med George Gershwin´s ”Summertime”, udsat for akustisk guitar og bas. Det bliver for meget for en stamkunde, som med kraftig røst kommanderer: ”Kan vi få en kedelpasser til scenen”!

Bjarne Hjort

Der er Jamsession på Vores Sted, Nørregade 26, tlf. 86 12 50 89 hver søndag mellem 22 og 01. Stedet råder over trommesæt, guitar- og basforstærker og sanganlæg, samt el-piano. Man skal selv medbringe håndinstrumenter. Musikerne har fri bar indenfor rimelighedens grænser, og der er fri entre.

Søndags Jam

basunen • juni 2005

17


BLOOD SWEAT DRUM ’N BASS BIG BAND

Af Jens Chr. ”Chappe” Jensen Blood, Sweat, Drum´n Bass Big Band (BSDnB) har i starten af maj måned haft særligt travlt. Udover en længe planlagt turné med trompetisten Arve Henriksen fra Norge har orkestret også været så heldig at være inviteret til jazzfestivalen L´Oeuf de Jazz i Le Mans, Frankrig. Her fortæller bandleader og dirigent Jens Chr. ”Chappe” Jensen om en hektisk periode med mange store oplevelser.

18

basunen • juni 2005

Historie BSDnB er egentligt opstået som et projektorkester på Det Jyske Musikkonservatorium til Festugen 2001, hvor konservatoriet for første gang optrådte på UNIVERS-scenen på Bispetorv. Siden er orkestret genopstået ved flere lejligheder bl.a. til Jazzfestivalerne 2002 og 2003, ligesom det har været en slags husorkester ved en række DOKKEN02-arrangementer. For et års tid siden besluttede vi os til at prøve, om vi også kunne holde liv i orkestret uden for konservatoriet – især for at kunne bevare den samme besætning i orkestret, selvom musikerne efterhånden blev færdiguddannede, og vi begyndte at søge diverse kulturstøtteordninger. Det har resulteret i støtte til pr fra Århus kommunes Orkesterkonto, som er blevet brugt til orkestrets nye og meget flotte plakat, der er designet af John Vige Pedersen. Derudover har Århus Kommunes

Fotos: Bent Hjort og Toke Hauge

Kulturudviklingspulje givet støtte til en international gæstesolist, og her faldt valget på den norske trompetist Arve Henriksen. Endelig har KODA givet støtte til en ny CD. Som en meget flot ”afskedsgave” har konservatoriet ligeledes givet støtte til deltagelse i den franske festival for universitets orkestre, hvor værtsbyen Le Mans ellers betalte for hele opholdet samt et tilskud til transporten. L´Oeuf de Jazz Maj måned startede med en optagesession i Studenterhuset i den gamle toldbod, hvor vi sammen med teknikker Morten Laursen prøvede at

FAKTA Yderligere information, lydklip og billeder kan opleves på Blood, Sweat, Drum´n Bass Big Band’s hjemmeside : www.bsdnb.com


optage blæserne i den udmærkede og meget naturlige akustik, der er i det gamle lagerlokale. Trods manglende opvarmning tegner det til at kunne blive et rigtig godt spillested med en akustik, som kan rumme lyden fra et helt big band, uden at det bliver alt for voldsomt. Allerede d. 4. maj pakkede vi så bussen og drog mod Frankrig. Vi vidste ikke så forfærdeligt meget om L´Oeuf de Jazz, andet end at der kom universitetsorkestre, som var blevet udvalgt fra hele Europa. Det skulle vise sig at være en dejlig lille festival, som tog sig særdeles godt af sine gæster, med et glimrende storkøkken og selvfølgelig vin ad libitum. Vejret var ikke just med os. Det var både koldt og blæsende i modsætning til ugen før, hvor temperaturen havde været omkring de 28 grader. Til gengæld kunne vi opleve flere glimrende bands, hvor især Mango Gadzi fra Grenoble i Frankrig gjorde et stort indtryk med deres spændende blanding af balkan/arabisk/flamengomusik, og alle i bandet var virkelig dygtige på henholdsvis bas, etniske trommer, saz, flamengo guitar, violin og blokfløjte!!! Et virkeligt højenergiband, der i øvrigt fint kunne tjene til dagen og vejen, bl.a. i kraft af god kulturstøtte. Mango Gadzi talte også et par glimrende fodboldspillere, som markerede sig, da Danmark/ Frankrig slog Tyskland (UNI Big Band fra Kaiserslautern!) stort ved en improviseret fodboldkamp imellem koncerterne.

Også orkestret Canal Street Syncopaters imponerede os meget med deres meget autentiske swingmusik fra trediverne, for selvom de fleste af musikerne var akademikere på universitetet i Uppsala Sverige, så bankede hjertet

flot for den gode, gamle swingjazz. Franskmændene og de øvrige bands tog i øvrigt enormt godt imod BSDnB, og vi kunne have solgt hele vores restoplag af vores debut CD, hvis vi bare havde husket at få de sidste 25 CD´er med til Frankrig. Vi måtte også lige en smut ud til bilvæddeløbsbanen, hvor vores egen Tom Kristensen har vundet de sidste fire 24-timers løb. Banen har bl.a. et prægtigt bilmuseum tilknyttet, som udover en masse nr. 1-biler (bl.a. Tom Kristensens Audi fra 2002) også indeholder en meget flot afdeling med veteranbiler helt tilbage fra 1890.

Arve Henriksen Allerede mandag morgen kl. 10.00 – hvor vi var kommet hjem søndag kl. 20.00 fra Frankrig – var der opstilling i teatersalen på Ry Højskole, hvor vi havde en lille prøve med trompetisten og sangeren Arve Henriksen før vores lille turné til bl.a. Copenhagen Jazzhouse og Musikhuset Århus. Her indstuderede vi fire nye arrangementer af numre fra Chiaroscuro (færdiggjort i bussen hjem fra Frankrig), som er Arve Henriksens seneste CD. Arve Henriksen er mest kendt for sine solooptrædener og fra mindre grupper som Super Silence, så det var et stor eksperiment at forsøge at forene Arves meget improvisatoriske og ”kammerjazz” tilgang med så voldsom en maskine, som BSDnB nu engang er. Vi synes selv, at eksperimentet lykkedes allerede fra første færd i Ry, men orkestret lærte også UTROLIGT meget at Arve Henriksens meget indfølte og dynamiske spil, og da vi sluttede i Musikhuset, var det et helt anderledes og lyttende orkester, der spillede i en fin dialog med troldmanden fra Norge på en trompet, der ind imellem lød som japanske fløjter, sirenesang eller et prustende vilddyr. Eller også sang Arve som en indfødt araber, en italiensk kastratsanger eller nogen gange bare helt overjordisk og en gang i mellem også med et herligt glimt i øjet. Så må vi håbe, at magien også holder på de optagelser, som Danmarks Radio lavede ved samme lejlighed.

BLOOD SWEAT DRUM ’N BASS

basunen • juni 2005

19


Skolekoncerter som fødselsdagsgave Af Thorkild Dalsgaard Ebbe Høyrup fik sit fødselsdagsønske opfyldt – delvist! Nu skal dette nummer af Basunen jo ikke have 50-års fødselsdage og jubilæer som gennemgående tema. På den anden side vil vi ikke forbigå den kendsgerning, at Ebbe Høyrup, leder af organisationen Levende Musik i Skolen (LMS), fejrede sin 50-års fødselsdag ved en reception den 31. marts i år. I invitationen til fødselsdagsreceptionen havde Ebbe anført, at hans højeste ønske var muligheden for at arrangere endnu flere skolekoncerter i fremtiden. Ja faktisk havde han opgivet tallet 9000 koncerter som sit ønskemål. Og minsandten om ikke hans ønske blev hørt – og opfyldt i et vist omfang! Som en del af en større bevilling til børnekulturområdet afsatte Kunstrådet i marts måned et beløb på 6,4 mio. kr. til skolekoncerter over en toårig periode. Og det er lige netop Ebbe og hans medarbejdere i LMS, som skal sikre, at disse penge omsættes i et antal spændende skolekoncerter. 9000 koncerter bliver det ikke til, snarere noget i retning af knap 1000. Nej, naturligvis er dette ikke sat i værk på grund af Ebbes fødselsdag, ikke desto mindre har det skabt stor glæde hos ham

og LMS, ligesom det er en stor arbejdsmæssig og organisatorisk udfordring. Hvordan skal pengene så bruges? Der er to formål, forklarer Ebbe: for det første skal de flere koncerter støtte visionen om, at alle børn skal opleve en god koncert hvert år (dette mål er nået Norge – med godt 9000 årlige koncerter). For det andet skal der indhøstes erfaringer til brug for indplaceringer af skolekoncerter efter strukturreformens ikrafttræden. Indtil nu har det i høj grad været amterne, som har ydet tilskud til skolekoncerterne, men de nedlægges som bekendt i løbet af 2006. Musik i Tide Under overskriften Musik i Tide iværksættes en række modelforsøg, som går ud på at finde den bedste måde at sætte skolekoncerttilbudet i system, således at det kan fungere optimalt efter 1. januar 2007. Modelforsøgene afvikles dels i Østjylland, hvor de koordineres fra den musiske skole i Silkeborg, dels i Sønderjylland. Den nye bevilling genererer omkring 500 musikerjobs om året, vurderer Ebbe. Ebbe Høyrup mener, at staten bør påtage sig ansvaret for fremtidens skolekoncerter. Er det den enkelte kommune, som har ansvaret for koncertvirksomheden, kan den blive meget ujævnt og tilfældigt fordelt i landet. Derfor har LMS fået foretræde for folketingets kulturudvalg for at frem-

lægge de mange og gode argumenter for fremtidens skolekoncerttilbud: fremmende for kulturel identitet, for indlæring og faglighed, for styrkelse af de musikalske fødekæder m.m. Skolekoncerterne er også en væsentlig arbejds- og udviklingsmulighed for musikere. LMS arbejder for, at skolekoncerterne sikres i lovgivningen, at de sikres økonomisk, og at samfundet bakker op om visionen om at alle børn oplever en koncert hvert år. Det bør være en folkesag! slutter Ebbe Høyrup.

Kunstrådet i Århus har vurderet Musikhuset I april måned fremkom Kunstrådet under Århus Kommune med en rapport, der anklager Musikhuset for i sin kunstneriske profil først og fremmest lever op til alsidighedskravet og til kvantitative ambitioner om mange arrangementer frem for at satse mere på de kunstnerisk ambitiøse og fornyende forestillinger. Formand for Århus Byråds Kulturudvalg, Bo Abrahamsen (V), mener, at Kunstrådet måske rammer en smule ved siden af med sin kritik. ”Den kan være fin nok, men jeg mener ikke, at Kunstrådet har taget med i sin vurdering, at Musikhuset langt hen ad vejen har en bunden opgave fra byrådet blandt andet om, at der ikke bare skal spilles for tomme sale”, udtaler han. SF’s medlem

20

basunen • juni 2005

af kulturudvalget Jørgen Skov er tilfreds med den foreløbige redegørelse. ”Men det er for tidligt at sige, hvad vi skal gøre, for vi har ikke haft tid til at gennemgå hele udtalelsen. Jeg mener, at vi nu har et godt udgangspunkt at diskutere ud fra. Det er rigtigt, at Musikhuset på nogle områder har en bunden opgave, men jeg mener godt, der kan være plads til en skarpere kunstnerisk profil. Og det er, hvad denne diskussion i virkeligheden drejer sig om, nemlig, hvad vi som byråd til stille af krav til Musikhuset i fremtiden”, siger Jørgen Skov. Og det skal jo heller ikke være nogen hemmelighed, at programmet i lange perioder har været meget midtsøgende primært med tilbud rettet mod et

bredt publikum i form af musicals, standup comedy, ældre rock- og popkoryfæer vel ”over the hill”, foredragsrækker med folk primært kendt fra TV og udenlandske operagæstespil af tvivlsom kvalitet, der udelukkende spiller de gamle, klassiske ”hit”-operaer. Der skulle jo gerne være plads både til det mainstream-populære og det grænsesøgende, der måske appellerer til en mindre skare men derimod tager anderledes kunstnerisk stilling i sin udførelse. Musikhuset modtager immervæk et større milliontilskud fra kommunen, der ikke kun skal gå til at drive udlejningsvirksomhed og skabe overskud i byens kulturelle flagskibs-institution.


Fatterprisen 2005! Ejnar Dam blev årets Fatterprismodtager FOTO: AXEL BOEL Af Mads Mazanti Fatterprisen er Dansk Musiker Forbunds Århus afdelings ærespris - opkaldt eller indstiftet til minde om afdelingens afdøde æresmedlem Harald ”Fatter” Rasmussen. Prisen tilfalder en person, der har spredt musik liv og glæde. I år blev prisen tildelt på Fatter Eskil d. 26. maj til musikeren, manageren, musikbureau-ejeren, musikbookeren og værtshusholderen Ejner Dam. Fatter Eskils gårdhave var stopfyldt, og årets prismodtager havde valgt at holde sin fødselsdag med tilhørende ”prispølser og fadøl”, og på den måde slå et par fluer med ét smæk. Lars Kiehn havde skrevet en lang, personlig tale til Ejner, men var på selve dagen nødt til at melde fra pga. sygdom. Det var derfor overtegnede, der holdt formandens tale, der bla. indeholdt en lang række eksempler på Ejner Dams store berøringsflade med byens musikliv i Booze Brothers, Le Freak, på Fatter Eskil, som sparringspartner og ven med Klaus Wunderhits alias Claus Pilgaard, osv. Lars Kiehns tale sluttede på følgende måde: ”Kære Ejner - dit virke er på mange niveauer. Du har mange talenter, og jeg kunne fortælle mange flere historier om dig. Ingen tvivl om det - der er nok at tage af. Men jeg ved at din beskedenhed - som også er et af dine særkender - nok vil mene, at det er ved at være nok. Egentlig kunne jeg også bare have nøjedes med at

motivere valget af dig, ved at sige, at du får prisen fordi du er knald hamrende god! For det er reelt det jeg har prøvet at fortælle igennem de små historier. Men DMF

at støtte den lokale musik og dens muligheder for at optræde live. Der går rygter om at der allerede er kommet flere penge i puljen, og det bliver spændende at følge fondens ringe sprede sig i det århusianske musikhav. Aftenens musikalske indslag bestod af sidste dobbelt-koncert i en række på 8 som DMF’s ungdomsudvalg UrU med stor succes har arrangeret under navnet SWOP – Bands Bytter By. I Århus kunne man opleve Sønderborg-orkesteret Syrinx som er latin-fusion med panfløjte som leadinstrument. De lokale reggae-helte i BliGlad lukkede og slukkede med deres dansksprogede reggae på et propfyldt Fatter Eskil. En helt igennem vellykket aften i DMF’s tegn.

synes omverdenen fortjener at kende dine kvaliteter og de må også gerne vide, hvad respekt der står omkring dig og din person. Uanset hvem man taler med af dine kolleger og samarbejdspartnere, så har de alle stor sympati for dig og din person - i mange tilfælde kan man kalde forholdet kærligt. De har en dyb respekt for den professionelle og musiske Ejner Dam. Du rager langt op over de fleste. Du får noget for hånden til stor glæde for utrolig mange af dine musikkolleger, for publikum og for Dansk Musiker Forbund. Din måde at drive tingene på, bære tydelig præg af din musiske indsigt og din kærlighed til musikken. Havde der været nogen flere af din slags, så havde meget set anderledes ud i branchen. Men der er kun én Ejner. Heldigvis for Aarhus, så har du valgt at slå dine folder her. Vi håber alle sammen - DMF håber - du må fortsætte dine aktiviteter i musikkens verden mange, mange år endnu. For du er en af dem, der gør en forskel - en stor forskel.” Med Fatterprisen fulgte en check på 5.000 kroner, som Ejner i sin takketale straks donerede til en på dagen oprettet fond, ”Fond med udsigt”, som skal have til formål basunen • juni 2005

21


I en ny artikelserie stiller DMF skarpt på nogle af regionens større og mindre musikrelaterede forretninger/virksomheder.

ORK E S T E R G R AV E N Af Mads Mazanti På vores tur rundt til nogen af byens musikbutikker er vi denne gang kommet til Orkestergraven på hjørnet af Vestergade og Vesterport midt i Århus. Første indtryk når man træder ind i den lille hjørnebutik er en form for dragende uoverskuelighed: Orkestergraven bugner af musikudstyr og instrumenter – nyt og gammelt i skøn forening. Ved det lille åbne værkstedsbord midt i butikken kan man ofte se Tim Campbell fordybet i en eller anden form for reparation eller justering, mens ejeren Jan Behncke typisk er i gang med en kundeekspedering, telefonsamtale eller sidder ved computer-tasterne i det lille tætpakkede baglokale.

genrens store mestre. Det har dog ikke altid været lige nemt at aflure hvordan stjernerne fandt frem til netop deres unikke sound, hvorfor Jan – i kraft af sin nysgerrighed og tekniske baggrund – har rodet med at bygge

Jan Behncke - Orkestergraven Hvis man kanter sig lidt rundt i butikken åbner der sig både en akustisk og elektrisk afdeling med sine egne effektpedaler. Helt konkret alt hvad dertil hører. På den måde inspirerede Pat Matino’s auto-wah-lyd er Orkestergraven en traditionel Jan til at modificere en aflægger-pedal musikbutik med hovedvægten lagt i 1999, som blev så vellykket at andre på salg af strengeinstrumenter, musikere stod i kø for at erhverve sig forstærkere og tilbehør. Som et eksemplar. En japaner fik på en henholdsvis uddannet snedker og messe i Frankfurt øjne – og især ører elektronik-tekniker er Tim og Jan – op for den vellydende pedal, og desuden et suverænt makkerpar når hans startordre dannede grundlaget det kommer til diverse udvendige og for en egentlig produktion. I starten indvendige reparationer af den gamle blev pedalerne bygget hjemme på guitar, bas, rørforstærker, sanganlæg, Jans køkkenbord, men da man regner banjo, mandolin, osv osv. med at lange 10.000 pedaler over disken bare i 2005, er opgaverne Netop værksteds-delen fremhæver naturligt nok delt ud på forskellige Jan som et af Orkestergravens samarbejdspartnere. Og alligevel må specialer. Han tilstår samtidig, Jan og Tim takke pænt nej til tilbud at butikkens ydre fremtoning ”er om distribution rundt omkring i verden blevet forsømt” de sidste år, hvilket – de kan simpelthen ikke følge med hovedsagligt skyldes, at fokus for den overvældende efterspørgsel. alvor er kommet på konstruktion Men den gamle aflægger-pedal blev og bygning af egne effekt-pedaler. således første succesfulde skud på Som jazz-rock guitarist har Jan stammen i firmaet Emma Electronic’s altid arbejdet meget med guitar-lyd serie, som indtil videre tilbyder tre og hentet inspiration hos nogen af sprøde effekt-pedaler (en fjerde lille

22

basunen • juni 2005

ny er efter sigende på vej…). Autowahen blev døbt DiscumBOBulator, og er med lynets hast blevet en af de mest efterspurgte auto-wahpedaler i Japan og USA. De tre øvrige pedaler høster ligeledes overdådige anmeldelser i både ind- og udland, og ligesom første skud bærer de også underlige navne som Tim og Jan har hentet fra bla. gamle film og tegneserier. Listen over begejstrede brugere af Emma-pedaler er lang og tæller navne som Per Frost, Jakob Binzer, Dicte, Lars Danielsson, Bo Stief, Scot Henderson og mange, mange flere… Butikken overtog Jan kort tid efter han i 1989 flyttede til Århus fra et ellers sikkert job på virksomheden Arcodan i barndomsbyen Sønderborg. Egentlig var det bare meningen han skulle lave nogle reparationer for ejeren af butikken Severin Guitar, men da denne ønskede at hellige sig guitarbygning og satte sin forretning til salg, sprang Jan til. Butikken købte Jan på sit glatte ansigt og den fik navnet Orkestergraven – stedet hvor musikere mødes. Han besøgte herefter alle byens musikbutikker for at lave en positiv- og negativliste over hvad der fungerede mht. indretning og varesortiment. Det stod hurtigt klart for Jan, at det gjaldt om at gøre


det man er god til og finde netop sit speciale. Eller som Jan siger: ”Der er ingen grund til at lave noget der allerede eksisterer i forvejen.” Orkestergravens mål blev hurtigt

at forny det århusianske udvalg af instrumenter og forstærkere i en branche, der med Jans ord virkede en smule doven på daværende tidspunkt. Makkerskabet med amerikaneren Tim Campbell blev skabt, hvilket åbnede dørene for direkte amerikanske kontakter og muligheden for at lære hele forretningsmentaliteten på den anden side af dammen at kende.

Orkestergraven er i dag i lige så høj grad grossist som almindelig musikbutik, og er ikke bleg for at tage den lille specialopgave ind side om side med de store ordrer. Man fornemmer at Tim og Jan er nørder indenfor deres felt, og de lægger ikke skjul på at den polerede service ikke er det der ofres mest tid på. ”Vi er ikke handelsuddannede”, som Jan udtrykker det med et skævt smil. Som kunde kan det godt være, man selv skal gøre kraftigt opmærksom på sin tilstedeværelse i butikken. Til gengæld kan man altid være sikker på at få kompetent og seriøst svar på sine spørgsmål, når man først har fået kontakt med en af butikkens alvidende fagmænd. De brænder for deres sag, og tilfredsstillelsen ved at følge og hjælpe nogle af de fremadstormende, lokale musikere på deres vej frem er en af de stærke drivkræfter for Jan Behncke og Tim Campbell i Orkestergraven. Mere information om Orkestergraven kan findes på www.orkestergraven.dk.

Jan Behncke - Orkestergraven

basunen • juni 2005

23


Livestudie på Fatter Eskil Af Mads Mazanti Fatter Eskil beviser endnu engang at de er musikernes spillested: de sidste måneder har man arbejdet på højtryk for at klargøre et analogt studie som er beregnet på at lave de fede liveoptagelser. Jeg når knap nok at træde ind af døren i Fatter Eskils hemmelige gemakker før Ejner Dam stikker mig en Bodumkaffekande og nogle umalede bønner i hånden. Værsgo’ – så kunne jeg ellers selv gå i gang med at lave den brune eliksir helt fra bunden. I Fatter Eskils lille køkken har man netop anskaffet sig en aflagt kaffemølle som man kender dem fra gammeldags købmandsbutikker, og under min snak med Ejner og lydtekniker/-nørd Søren Flecks går det op for mig at kaffemøllen nærmest er et symbol på Fatter Eskils nyeste projekt: tingene skal laves helt fra bunden og kvaliteten skal være helt i top!

ægte, saftige og kraftige livelyd kan blive optaget i høj, analog kvalitet. Som Ejner udtrykker det med en kop af den friskmalede kaffe i den ene hånd: Udgangspunktet er rustikt og simpelt. Det handler ikke om at gå tilbage i lyden og gøre den mere 50’er eller 60’er-agtig. Vi vil bare gerne have varmen tilbage i lyden. Den digitale tidsalder har gjort nogen ting nemmere og hurtigere. Man kan sige at digital vs. analog er som Nescafé vs. nymalet kaffe. Som band kan man selvfølgelig altid efterbehandle sine spor i et computerprogram, men som udgangspunkt skal hele grundarbejdet være analogt. Ejner og Søren lægger vægt på at Fatter Eskil stadig først og fremmest er et live-spillested, men at interesserede bands kan benytte sig af den enestående optagemulighed når den nu alligevel er der. Kongstanken er at musikerne skal føle sig på hjemmebane i deres rette element: på scenen. De skal turde give slip, svede og give sig fuldt

Ejner fortæller at det er en gammel drøm der nu er ved at gå i opfyldelse – at have muligheden for at optage de mange orkestre der lægger deres vej forbi det lille spillested i Skolegade. De sidste år Der har manglet et sted hvor den har man med stor succes ægte, saftige og kraftige livelyd kan gjort en kæmpe indsats for at optimere sceneforhold blive optaget i høj, analog kvalitet. og livelyd, og nu har man så valgt at kaste sig over endnu et stort projekt. En onsdagsjam fungerede som prøveklud, ud, hvilket netop er det man drømmer om og blev miket op og optaget live. Det lød at få ned på båndene. I virkeligheden skal godt, og initiativet til at opbygge et fast musikerne på scenen helst glemme alt om livestudie med den gamle, uforfalskede lyd at de bliver optaget, og bare fyre den af i højsædet blev taget. Søren Flecks havde som de plejer – så må teknikken indrette en gammel pult som på alle måder passesig. Live-koncerten må under ingen omde godt til Fatter Eskil, og så var det ellers stændigheder blive spoleret. Det kommer bare om at køre på. Både Søren og Ejner naturligvis til at koste bandet nogle penge lægger vægt på at de ikke har berøringstil en lydtekniker, leje af mikrofoner + et angst med digitale indspilninger. De synes lille gebyr. Men set i forhold til det resultat bare at der har manglet et sted hvor den man meget gerne skulle have med sig

24

basunen • juni 2005

hjem på dvd, bånd eller harddisk, må det betragtes som et fantastisk tilbud. Tekniker Søren Flecks får julelys i øjnene når man berører det tekniske detaljer omkring studiet. Man fornemmer klart at der er hjerteblod med i dette nye Eskil-tiltag, som i første omgang kører på frivillig basis. Søren kan fortælle i timevis om hvilke effekter man benytter og ikke mindst godt kunne tænke sig, hvordan man rent teknisk får lyden miket op og sendt til første sal, osv, osv. Og der er ingen tvivl om at han glæder sig til at komme i gang med de første optagelser. Den non-økonomiske proces har taget tid, da alle har skulle klemme opbygningen af studiet ind i deres travle kalendere, men nu står det klart til glæde for forhåbentlig en lang række orkestre. Både Ejner og Søren understreger at de blot har overstået de indledende etaper i studie-projektet, og at alle muligheder er åbne. Kvaliteten af optagelserne skal til stadighed optimeres, og idéerne er mange både hvad angår teknik og mulige indspilninger. Det korte af det lange er at Fatter Eskils studie er en enestående mulighed i Danmark for at få optaget sin live-koncert på en stemningsmættet klub, og på stationært gear i super-kvalitet. Lad os håbe initiativet er startskuddet til en lang række legendariske Fatter E Live Recordings…


Kreativitetens forum Af Robert Snider og Sebastian Bune Chokoladefabriken i Klostergade er et nyt værested for kreativitetens udfoldelser. Et sted med åbne arme rettet mod alsidighedens aldersgrupper.

Intro/koncert m. Loop Troop

Torsdag d. 7. april spillede den svenske hiphop-gruppe Loop Troop (m. Dj Static som opvarmning) åbningskoncerten for

andre for at skille sig ud. Der lægges meget vægt på, at kreative mennesker får en fælles legeplads at udfolde sig i/på.

Rammerne på Fabriken

Mikael udtaler sig også om, hvor åbne de er overfor henvendelser og eventuelle idéer til kommende arrangementer, og tilføjer at dette allerede har været tilfældet. Denne åbenhed sørger fyrene også for, at de ansatte har i sig. F.eks. vil de ved en ansættelsessamtale lægge større vægt på den individuelles personlige udstråling end tidligere kvalifikationer. Alt i alt: God karma. Et andet mål for Chokoladefabriken er også kontinuerligt at være spontan. Spontaniteten kom f.eks. til udtryk efter et arrangement, hvor gæsterne tidligt om morgenen, på vej hjem, fik en pose med et smurt rundstykke og et påskeæg stukket i hånden.

Projekter/forum

Chokoladefabrikens nye torsdagscafé.

Det århusianske publikum var mødt frem i stort tal og luften var fyldt med begejstring. Stemningen til koncerten var positiv, og der var ingen tegn på ballade fra gæsternes side. For at sige det kort: En vellykket koncert med Loop Troop i højt humør. I starten var der en del skepsis omkring torsdagscaféen, da det er svært at få folk i byen en torsdag aften. Trods tvivlen er det blevet en succes blandt gæster såvel som kunstnere. Et interview med en af ”bagmændene” Michael Schlippé resulterede i et større indblik i de tre unge initiativtageres liv på Fabriken. Michael Schlippé, Kristoffer CarrSaunders og Alexander Nitze har alle en fortid ved frontløberne, og har lavet mange projekter rundt omkring i Århus. De tre unge fyre fik i tidernes morgen en idé, da det gamle diskotek Fever blev sat til salg. De fik på en uge skabt konceptplan og visualisering af deres firma. Den oprindelige chokoladefabrik Elvirasminde blev bygget i 1929, og har huset alt fra chokoladefabrik, jazzhuset Tagskægget til hårdt pumpende diskoteker. Drengene henter dog mest inspiration fra Tagskægget, da de ønsker en vidtspændende aldersgruppe – alt fra 20 til 70 år. Det er et sted hvor man kan få lov til at være sig selv uden at skulle bedømmes af

Fabrikken præsenterer både store og små navne. I teorien har alle mulighed for at spille på Fabrikken. Der er ingen faste rammer hvad angår navne, genrer eller events. Idéen er at de til sommer vil udvide åbningstiderne til om eftermiddagen, og dermed åbne muligheder for musikere og kreative mennesker generelt. De tre bagmænd ønsker at skabe et forum med foredrag, workshops, dans, og andre kunstneriske indslag. Formålet er, at man f.eks. vil kunne tage til en koncert fredag aften, og den efterfølgende dag tage på café og møde de samme mennesker i afslappede omgivelser. Dette kunne endda munde ud i workshops, hvor kunstnere(n) vil være i nærkontakt med gæsterne.

Mere info om Chokoladefabriken: www.chokoladefabriken.dk

Hvad er det nu lige at ……. Tariffen er? Pr. 1. april 2004:

Rytmisk : 1.408,50 kr. Underholdning : 1.563,75 kr. Koncert : 1.579,50 kr.

Kørselsfradraget er? 2004: ”Det lille” 0 - 24 km inkl. intet fradrag 25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. km Over 100 km 0,81 kr. pr. km

”Det store”

De første 20.000 km 2,98 kr. pr. km Herefter 1,62 kr. pr. km

Omregningssatsen er ? Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.

Omregningsfaktoren er? Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44 Teateroverenskomsten 1,44 Musikskoleundervisning 1,48 Aftenskoleundervisning 1,6

Dagpengesatsen er ?

Pr. 1/1 2004: Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205 kr. pr. uge Dimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr. pr. uge Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

basunen • juni 2005

25


26

basunen • juni 2005


Feriehus i Spanien FOTO: BIRGIT GREN JENSEN

DMF Århus afdeling råder i 2005 og et stykke ind i 2006 over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil benytte sig af. Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, og fordelingen af ugerne vil derfor foregå ved lodtrækning. Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger, og det er muligt at angive både en 1. prioritet og en 2. prioritet, hvis du vil forøge chancerne for at komme i betragtning. DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden fra uge 13 i 2005 til uge 12 i 2006. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn. Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du udfylde blanketten og sende den til: DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Frist for næste indsendelse af blanketten er den 15. juli 2005, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede. Pris Kr. 1100,- højsæson Kr. 600,- lavsæson

CITRONHUSET

Du kan finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling • Grønnegade 93, 2 • 8000 Århus C

Klip eller kopier blanketten og send Frist for indsendelse af blanketten er den 15. juli 2005, hvor der vil blive trukket lod blandt de interesserede. Navn:______________________________________________________________________ Adresse:___________________________________________________________________ Postnr.:____________ By: ____________________________________________________ E-mail: ____________________________________________ Medlemsnr: ____________ Jeg vil gerne bestille Citronhuset i følgende uge/uger (max 2 uger) 1. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______ 2. prioritet uge/uger: uge 1: ______ uge 2: ______ Du kan finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. Du kan også gå ind på Citronhusets hjemmeside under Kalender og tjekke hvilke uger der er ledige.

basunen • juni 2005

27


Musikerhistorie fra Århus Af Bjarne Brodtkorb

Jeg vil hermed fortælle om min tid i det musiske liv, lige fra jeg begyndte at gå til klaverundervisning hos Christian Filtenborg på Skovfaldet 13 på Trøjborg i 1942. Det var jo en kompetent herre, han var selv blevet undervist af den berømte koncertpianist Victor Schjøler. Jeg knoklede igennem Scherney´s etuder og Judex af Gounod. Det var ikke den store succes, men jeg fik da lært noderne. Efter at have gået til undervisning i et år, skulle jeg deltage i en elevkoncert i Håndværkerforeningen den 11. april 1943, hvor jeg skulle spille Norsk Reel. Jeg havde øvet mig meget, men ak, da dagen oprandt, lå jeg desværre med over 40 i feber. For dem der har bogen Musikerliv i hundrede år, kan man på side 110 se programmet, og at der er sat en fed streg hen over mit navn. Der røg den debut.

Optagelsesprøve til DMF Efter at have spillet en del år som amatør, gik det jo op for én, at hvis man ville have mere at lave, så var man nødt til at melde sig ind i Dansk Musiker Forbund. Det skete så i midten af 50´erne. Grunden til, at der gik så lang tid, skyldtes en meget svær optagelsesprøve,

periode fik vi lov til at akkompagnere den tyske sangerinde Liselotte Malkowsky (kendt fra Ungarnsudsendelserne) i Pallis Tivoli på den gamle Hammelbanegårds terræn. Hun boede med sin mand på Hotel Royal, og vi hentede først noderne og senere fruen selv, og holdt prøve i ungdomsklubben Mejlens lokaler i Asylgade (nu Hartvig Seedorffs Stræde). Det så vældig fornemt ud med den store cremefarvede Mecedes- Benz foran de gamle lokaler. Vi havde inden hendes ankomst øvet en 5 – 6 numre igennem, men da det kom til stykket, så sang hun kun tre melodier. Vi klarede opgaven, og jeg har som et minde én af noderne med hendes venlige hilsen på. Efter denne turné var jeg 1 år med på restaurationsjob, men derefter da Paul fortsatte restaurationsvejen, måtte jeg ud og kigge efter løse jobs.

Undervisning Leo Mathisen Efter en del år Før ”Mejlen” flyttede Bjarne Brodtkorb, Jørgen Lumbye, Frede Lyngfeldt og Alex Hartmann med kedsommelig til Asylgade, lå den undervisning, var jeg i Mejlgade skråt så heldig at komme for tidligt og overhørte men senere da jeg gik op til prøve, kunne man overfor den gamle Politistation, og ikke langt den sidste del af undervisningen af en elev komme ind samlet i et orkester. Vi var fem herfra lå ”Funkisbar” i Kannikegade. Her der åbenbart var kommet længere end jeg, mand der spillede først en tango, og dernæst spillede Leo Mathisen i slutningen af 52 og for han sad og spillede jazzklaver – efter èn en engelsk vals, nemlig True Love i 3 forskellige i starten af 53. Når vi manglede nogle gode node og nogle mystiske tegn. Da han pakkede tonarter. Vi fik at vide, at vi havde bestået, harmonier til en melodi vi var i gang med, så sammen, nåede jeg at se hvad bogen hed. men pludselig kom der besked om, at én af smuttede jeg over til Leo og fik ham til skrive Den hed Jazzpianisten af Vifred Kjær. Næste dommerne også ville høre en rheinlænder. Det dem ned. Jeg fik et godt venskab med ham i dag købte jeg den i en musikforretning i fik de så, men vores trompeter havde ingen den tid han var i Århus. Nørregade, og så gik jeg i gang med at studere node med, så han spillede efter klavernoden. becifringssystemet. På danseskolen, havde Dommerne kunne godt høre, at det ikke var Alex Hartmann og Record Show vi en dygtig pianist – det var Poul Kaae. Jeg den originale toneart, men jeg forklarede Den første der gav mig chancen, var Alex sad som regel bag ham for at få nogle gode dem grunden, og fik også forklaret alt om Hartmann der tog mig med i sit ”Record-show”. tips, men nu syntes han, at jeg skulle gå hvilke tonarter vi andre spillede i. Så var de I lighed med det tidligere job, kørte vi også ned og danse, og så i stedet komme ud til tilfredse, og vi kunne nu kalde os professionelle land og rige rundt og lavede et show først, og ham i Læssøegade og blive undervist rigtig i musikere. En ny æra stod nu for døren. så dansemusik bagefter. På vores vej rundt i becifringslære. landet mødte vi en del forskellige solister, som Paul Ramsings Showorkester vi skulle akkompagnere. Vores besætning var Øvning i gymnastiksalen I det følgende, vil jeg primært fortælle om de lig det band Hartmann kom fra, nemlig CosterDa jeg med tiden følte mig bedre rustet, mange forskellige, dygtige og sjove personer kvartetten. Besætningen var piano/vibrafon fik jeg samlet en kvartet i min skole, Fru jeg har mødt igennem musikken, og det gælder – guitar – bas – og endelig mester selv på 27 Laursens Realskole i Hjelmsgade. Vi var kapelmestre, musikere og ikke mindst de forskellige instrumenter. Men undervejs rundt to orkestre der en gang om ugen efter solister jeg har fået lov til at akkompagnere. havde vi købt en lilletromme, som jeg trakterede skoletid lånte gymnastiksalen, for her stod Den første tid som professionel musiker var når guitaristen sang nogle Elvis sange. Den et gammelt opretstående klaver. Det andet med Paul Ramsings show, der med 5 mand første guitarist i orkestret, Viggo Bjerregaard orkester var startet af den senere kendte bal og sangerinde besøgte 60 forskellige kroer gav mig i øvrigt et godt indblik i harmoniernes og suppe/stegmusiker Max Michelsen med og koncertsale på Fyn og i Jylland i løbet opbygning. musikernavnet Max Mich. af ca. 7 mdr. På et tidspunkt midt i denne

28

basunen • juni 2005


Finn Andres kvintet, Hans Høltermand, John Moesgaard, Hjalmar Pedersen, Bjarne Brodtkorb, Finn Andre Andersen

Alex Hartmann, Jørgen Lumbye og Frede Lyngfeldt

Jørgen Lumbye og Bjarne Brodtkorb

Inge Østergaard Engang på Fyn, var vi 2 orkestre der skulle spille i hver sin sal, og det andet orkester skulle have Inge Østergaard som solist, men da hun ingen noder havde med og udelukkende sang evergreens, ja så ”fik” vi hende ind til os. Inge Østergaard havde en fortid hos Jørn Grauengaards Trio i Giraffen, hvor hun foruden sangen passede lilletrommen. Det gjorde hun så også hos os, så vi havde en forrygende aften.

vore kufferter med kostumerne desværre ikke var ankommet endnu, så vi spillede i det vi gik og stod i. Det skal da lige nævnes, at koncerten gik godt alligevel.

en række knapper opad. Vi andre spillede efter noderne, men kun becifringerne. I én af noderne stod der pludselig, ”en øl til pianisten”, men den har jeg vist til gode endnu.

Willy Krarups kvartet En kort overgang var jeg med Willy Krarups kvartet, det var ikke den store oplevelse, trommeslageren var lige kommet fra en trommelærer, og bassisten ramte sjældent mere end 2 toner rigtigt i løbet af en aften. Willy selv var en rimelig habil spillemand, han spillede både trompet og violin, og så var han en god scenemand.

Masser af solister gennem årene Der har selvfølgelig været mange flere solister, f. eks. Bjørn Tidmand, Susanne Lana, Christian Arhof, Carl Nielsen og Ove Sprogøe. Efter en del år på kroer, bl. a. 3 år på Sabro Kro, og dels som pianist i ”Suppe – steg – duo/trio/kvartet på løse arrangementer, valgte jeg for 3 år siden at gå på ”pension” med musik af den beskrevne art. I stedet spiller jeg i et ”pensionistorkester”, nemlig Skt. Pauls Band – et bigband der spiller dejlig swingmusik hovedsalig fra Count Basie´s repertoire. Vi er 19 faste musikere og 5 afløsere foruden dirigenten H. C. Wartenberg og vores sangerinde, der hver mandag øver i ”Frivillighuset” i Paulsgade. Det er noget jeg har meget fornøjelse af, især når vi giver den hele armen til livekoncerter. Jeg spiller på vibrafon i bandet, et instrument jeg fik lyst til en gang i 50’erne, idet vi var nogle gutter der prøvede at spille lidt Goodman musik. Da mine forældre boede i sommerhus på den tid, øvede vi i vores lejlighed i Reginakrydset, og da min læreplads ikke lå langt herfra, var jeg hjemme hver dag og ”lege” med Luis Hjulmand´s vibrafon i frokostpausen. Senere en gang sidst i 50’erne fik jeg selv en vibrafon, først en hjemmebygget, senere en Ajax, som jeg her 45 år senere står og spiller på i Frivillighuset, hvor bandet holder til. Vi er 5 mand der stadig er tilknyttet DMF, og for mit vedkommende agter jeg at blive der, for vi har så mange dejlige timer med en del af de ”gamle drenge” i ”Senior-klubben”, både til de månedlige mandagsmøder, og vore 2 arrangementer: Sommerudflugten og Julefrokosten, et godt tilbud til alle efterlønnere og pensionister. Det har været en dejlig tid i musikkens tjeneste i godt ½ århundrede, med mange gode og sjove oplevelser, som jeg mener, at have fået det væsentligste med fra.

Grete Klitgaard På Lindå Kro skulle vi engang akkompagnere Grethe Klitgaard, og da hun lige havde indspillet ”Så´nt er livet”, ville vi have hende til at synge den. Grethe havde ingen noder til den, men vi fandt hendes tonart, og vores guitarist den aften Hans Höltermand kunne det originale forspil, så det kom til at gå over stok og sten. Peter Krauss med trommeslager I Løgstør skulle vi engang spille til Peter Krauss, og den eneste musiker han havde med, var en trommeslager. Han holdt prøve med os inden selve koncerten, og han var godt nok en hård gut, vi blev hejlet igennem en masse svære noder. Vi fik dem da lært, så det gik da godt nok. Men jeg må nok indrømme, at Peter Krauss ikke var meget værd med Hartmanns gamle anlæg uden rumklang og hans ”tandbørst-mikrofoner” fra B&O. Hartmann var en herlig mand at arbejde sammen med, jeg lærte meget af ham, men han påstod også, at han havde lært noget af mig – hvad det så end må have været. Han var et meget høfligt menneske. En gang hvor vores bassist Jørgen Johansen luftede sin utilfredshed med at skulle pakke Hartmanns bas sammen, svarede Hartmann blot: ”Jørgen, jeg syntes, at du skulle tage at søge din afsked.” Henry Lind Senere spillede jeg en del med Henry Lind, der også lavede et show med efterfølgende bal. Med Henry fik jeg også mange forskellige oplevelser, den værste var engang vi spillede fast i Herning. Vores instrumenter blev jo stående fra fredag til lørdag, men da jeg skulle til at spille på min vibrafon, var tonerne E og Es de samme. Én eller anden med forstand på de dele, havde filet i bunden af Es´et, hvorfor den var faldet en ½ tone ned. Senere har jeg fået den stemt med hjælp fra Jørgen Wilson, som dengang var ansat på Matematisk Institut, og havde adgang til professionel stemmeværktøj. En anden gang skulle vi spille i Viborg for Prinsens Livregiment, og på vejen der op, opdagede jeg, at posen med alle kostumer ikke var i bilen. De lå hjemme på hækken foran huset i Tjørnegade. Den ”gamle” Hølledig – det var hans første job efter flere års ufrillig pause – gik på scenen og fortalte, at orkesteret lige var kommet hjem efter en udenlandsrejse, og at

Saxkvintetten Senere kom jeg med i ”Saxkvintetten” hvor jeg foruden piano og vibrafon også trakterede trommerne. Orkestret opererede mest omkring Århus, men vi fik også et par job omkring og i Lemvig. Netop i Lemvig havde jeg den oplevelse at slå trommer med en duo som akkompagnerede Otto Brandeburg. Det var en pragtfuld oplevelse med denne svingende sanger. Ørnereden Jeg har været meget heldig, for når jobbene ebbede ud i de forskellige orkestre, var der altid et andet der havde bud efter mig. I september 1967 blev jeg ”hentet” til restaurant ”Ørnereden” i Marselisborg skov, hvor jeg blev 4. mand i Finn André´s kvartet. I de knap 2½ år jeg var der, lavede vi i min første tid en tyrolerafdeling, senere lavede vi Charleston-show. Den sidste tid inden restauranten lukkede, lavede vi ”Good Old Days Show” med forskellige solister og et 5-mands orkester. Det var noget der trak fulde huse lørdag efter lørdag, og vi musikere fik vore nodefærdigheder kraftigt forbedret. Skovbakken i Odder Efter Ørnereden fik vi job i Odder på restaurant Skovbakken. Her skulle vi en lørdag aften akkompagnere Grethe Thordahl, og vi havde fået lovning på noderne i forvejen, men der kom ikke nogen. Dagen oprandt, og jeg blev kaldt ned i kælderen, hvor fruen klædte sig om. Da jeg lod en bemærkning falde om, at vi ikke troede på at hun ville komme, sagde hun meget afvæbnende på sit Ingerslev jyske: ”Hvorfor de´ bette ven?”. Vi fik en stak noder der alle var håndskrevet af hendes afdøde mand Hans Schreiber, nogle af dem endda på Skanderborg Sygehus, hvor Schreiber lå en tid med et brækket ben efter en trafikulykke i deres Thunderbird Ford. Hendes glansnummer ”Kærlighed” forlangte hun spillet som stående i noderne, nemlig i h-dur. Hun påstod, at hun kunne høre det hvis vi spillede den enten en halv tone op eller en halv tone ned. Heldigvis havde vi Bent Kragelund med i orkestret, og han spillede bl.a. knapharmonika, så han spillede den udenad i b-dur, blot med fingrene

Saxkvintetten, C E Bjerg Petersen,Bjarne Brodtkorb, Finn Andre Andersen, Palle Bjørn Nielsen, Per Bjørn Nielsen

basunen • juni 2005

29


Jeg er til Freejazz og Fejltrin Kommentar af Christian Dietrichsen – med kærlig hilsen… Jeg er træt af, at man efterhånden ikke kan slå en kunstnerisk prut uden først at have fundet en målgruppe, nogle kerneværdier, og en langsigtet pr-strategi for markedsføringen af den. Chancen for at den liflige duft er forsvundet, når den endelig når frem, er stor. Jeg er træt af elitær kulturpolitik med salg for øje, cd-covers prydet med alvorlige unge ansigter der prøver at dække over angsten for nederlag, og alle musikbranchens andre blankpolerede overflader, hvis genskin ødelægger mit udsyn. Og jeg er træt af at jeg selv gang på gang er for svag til at undgå at blive en brik i det spil. Derfor underkaster jeg mig til hver en tid den frie musiks væsen og helliger mig øjeblikkets magi. Jeg søger en verden uden nedskrevne

30

basunen • juni 2005

regler og forudbestemte mål, hvor min eneste støtte er den indlevelse og det fokus, jeg selv og min omverden kan mønstre. Her lærer jeg at se fiaskoen i øjnene uden frygt. Her lærer jeg at træde ved siden af med så stor overbevisning, at jeg finder fodfæste i intetheden og her får jeg ind i mellem et glimt af intuitionens umådelige kræfter. Jeg lærer betydningen af ærlighed igen og igen. Jeg hører sgu stadigvæk ind i mellem magtfulde folk i Århus udtale, at byen skal tilbage på det musikalske landkort - det er jo godt for business og så kan vi sole os i hinandens succes. Hvis dét er udgangspunktet varer det ikke længe inden vi kan kalde Århus ”Det forlorne smils by”. Lad os hellere gå efter titlen som ærlighedens by (smid gerne et k foran det!) så kommer smilet helt af sig selv.

Kære musiker: Frem i lyset med de mislykkede sange og den skabende proces. Lad os se dig når du har en dårlig hårdag, når du har mistet modet og hver gang du har fundet det forkerte svar. Så får jeg lyst til være med dén dag du finder ædelstenenes vise. Og kære koncertgænger: Tag chancen, gå efter den uventede oplevelse. Søg væk fra den sikre investering og bevæg dig derud hvor dine sanser skærpes. Lad være med at forvente underholdning, men investér noget af dig selv - det kan være du får det mangefold igen. Jeg håber vi ses derude!


Generalforsamling i Randers Afdeling Referat af ordinær generalforsamling den 19. marts 2005 i DMF-Randers Afdeling. Formanden Carlo Boisen bød de fremmødte medlemmer velkommen og takkede Bjarne Gren for hans tilstedeværelse.

Formand Carlo Boisen og kasserer Erik Højholt

allerede gjorde opmærksom på for 10-15 år siden. Kom ind på aktivitetsudvalgets arrangementer siden sidste års GF. Se: www.dmf-randers.dk. Der var 5 delegerede fra Randers til kongressen i august 2004. Udskiftninger i hovedbestyrelsen, bl.a. blev Ole Koch Sørensen og Thorkild Dalsgaard fra Østjyllandsområdet ikke genvalgt. Flere yngre kom ind. Ellers kun ros til HB, som gør et stort stykke arbejde. Næste kongres i år 2008 finder sted i Randers. Gert Kring, Esbjerg er kommet med et debatoplæg om bl.a. arbejde/uddannelse til HB til inspiration og viderebearbejdelse. Kan rekvireres i afdelingen. Hovedforbundet er på udkig efter en større ejendom på Islands Brygge, hvor alle aktiviteter kan være under samme tag. U23 blev vendt. Musikmesse i Underværket, Randers nævntes. Dirigenten satte beretningen til debat.

Ad 1 Valg af dirigent. Bjarne Gren valgtes. Konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet, bad om kommentarer til dagsordenen, som godkendtes, hvorefter han gav ordet til formanden.

Henri Amsler fortalte, at Randers Big Band havde fået Gramex-midler til transport til en USA-turne. Bandet fylder 25 år, og dette fejres den 2. oktober 2005 på Værket i Randers. RBB har fået nye øvelokaler hos Ranmix v. Per

Ad 2 Formandens og bestyrelsens beretning. Mindedes afdøde Leo Lindstrøm med et ære være hans minde. Omtale af Guldnåleklubben, juleuddeling, tilskud fra Den Humanitære Fond til kræftsyge børn på Randers Centralsygehus, Launi Grøndahls Fond, ”runde dage”, hvor formanden fandt et gavekort frem til Bjarne Hjulmann Pedersen med et forsinket tillykke med en 60 års fødselsdag. 3 bestyrelsesmøder, tillidsmandsmøde, BASUN/regionsmøde, ”tænketankmøde”, hvor formanden takkede idemanden bag aktivitetsudvalget, Lars-Erik Q. Jensen, og overrakte ham en kurv med forskellige ølsorter. Kort omtale af ideen fra Østsjælland om en ”garantiordning”, som blev nedstemt som forslag på kongressen. Ros af den voksende omtale/artikler fra Randers i BASUNEN. Utilfreds med, at de tiltag man er enige om på regionsmøderne, aldrig bliver ført ud i livet, f.eks. et kursus med Stig Rossen. Medlemstil- og afgang status quo, dog tiltagende. Nævnte endnu engang musikskolerne som potentielle arbejdspladser, hvilket formanden

Randers Big Band og Ole Kock Sørensen Kastrup. Lars-Erik Q. Jensen redegør for aktivitetsudvalgets arrangementer og ideer for fremtiden. Takker Jan ”Buller” for den nye hjemmeside. Bjarne Gren anbefaler aktivitetsudvalget at søge Gramex-midler og fortæller, at kurset med Stig Rossen ikke er ”dødt”. - Herefter godkendtes beretningen.

Ad 4 Indkomne forslag. Bestyrelsen foreslår en kontingentstigning på kr. 20,- pga. udgifterne til de øgede aktiviteter. Dette blev godkendt. Samtidig var der enighed om at tage spørgsmålet om udligning af kontingentsatserne for Aog F-medlemmer op til næste års GF. Ad 5 Valg af formand. Carlo Boisen genvalgtes. Han takkede for valget og pointerede, at det er vigtigt, at afdelingen finder en ”kronprins”. Ad 6 Valg af 2 best.medl. Jan Naaien og Ole Mørch Jensen er på valg. Jan Naaien genvalgtes og Lars-Erik Q. Jensen valgtes i stedet for Ole Mørch Jensen. Ad 7 Valg af 2 best.suppl. Richard Thierry og Jack Hansen er på valg. Richard Thierry genvalgtes for 1 år, og Thomas Ingemann Pedersen valgtes for 2 år. Ad 8 Valg af revisor. Bendt Olufsen er på valg og genvalgtes. Ad 9 Valg af rev.suppl. Steen Rebold er på valg og genvalgtes. Ad 10 Eventuelt. Bestyrelsen fik mange gode forslag fra medlemmerne til at arbejde videre med, bl.a. øvelokaler til unge musikere, som så til gengæld skal tegne medlemskab af DMF. Dette er i første omgang meget vigtigere for dem end snak om forsikring, jura m.m. Måske mulighed for at søge Gramex-midler til øvelokaler. Genopfriske de tidligere PR-koncerter, som også kan være medvirkende til at nedbryde skel mellem musikgenrerne. Ikke urealistisk at søge Gramex-midler til PR-koncerter. - Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og gav ordet til formanden, som ligeledes takkede de tilstedeværende for fremmødet og afsluttede med at udbringe et leve for DMF. 29.03.05 - skb

Ad 3 Regnskab v. kasserer Erik Højholdt. Blev gennemgået og godkendt.

basunen • juni 2005

31


Fra Cirkus Moreno til Af Thorkild Dalsgaard

Finn Rene Jørgensen har været medlem af Dansk Musiker Forbund i 50 år.

nu fået den ansete pædagog Palmer Traulsen fra Det kgl. Kapel som lærer, og han anbefalede Finn at søge en stilling i 5. regiments musikkorps i Næstved. På vej fra prøvespillet gik det hverken værre eller bedre, end at Finn kom for sent til færgen, hvilket

Basunisten Finn Rene Jørgensen blev indmeldt i Dansk Musiker Forbund som 17-årig. Det var i de ”go’e, gamle dage”, hvor en bestået optagelsesprøve var forudsætningen for at blive medlem af fagforeningen, Århus Orkesterforening, som det hed dengang. Hele bestyrelsen var mødt frem med formanden, Carl Thorntoft, i spidsen for at sikre sig, at den unge musiker havde forudsætninger for at begå sig i de professionelle musikeres kreds. Det var i 1955. Forud for optagelsesprøven havde Finn modtaget undervisning på Folkemusikskolen og var allerede elev på det jyske Musikkonservatorium, hvor han blev optaget som 15-årig. En af tilhørerne ved optagelsesprøven var kapelmester Böttcher fra cirkus Moreno, som tilbød Finn en toårig kontrakt som musiker i cirkusorkestret. Det var hans første professionelle engagement. Tidligere havde han spillet i amatørorkestre, bl.a. postorkestret med Gunnar Lund som dirigent. Man da Finn jo ikke var ”myndig” måtte hans far underskrive kontrakten for ham. Jobbet som cirkusmusiker var hårdt, fortæller Finn. Der var fem musikere i orkestret, violin/trompet, sax/klarinet, piano, slagtøj, og så Finn Rene Jørgensen på basun. Opholdet i Cirkus Moreno blev af kortere varighed end forventet. Finn havde

32

basunen • juni 2005

bevirkede, at han ikke kunne nå frem til cirkus Morenos forestilling i Odense: Kontraktbrud! Til alt held fik Finn stillingen i regimentsorkestret, men det var ikke uden sværdslag han fik lov til at frigøre sig fra de kontraktlige forpligtelser. Her var fagforeningen og dens formand, Carl Thorntoft, en stor hjælp, husker han. Stillingen ved regimentsmusikken var en drengedrøm, der gik i opfyldelse: Hver gang Finn havde hørt Regimentsorkestrene marchere og koncertere i Århus, drømte han om, at han selv spillede med! At spille i symfoniorkester skænkede han ikke en tanke…dengang. Efter to år i Næstved gik turen til Den Kgl. Livgardes Musikkorps, hvor Finn var ansat i tre år. Vi er nu fremme ved året 1960. Finn vinder en ledig stilling i Århus By-Orkester, og det skal vise sig at være en livsstilling.

Chefdirigenten hedder Per Dreier, men Finn Rene opnår også at opleve en koncert med Thomas Jensen som dirigent. Thomas var på det tidspunkt næsten døv, men kunne alligevel på forunderlig vis korrigere intonation og balance i orkestret! I Århus genoptager Finn Rene en af sine store fritidsinteresser, fodbold. Evnerne er til eliteplan og han kommer på AGFs divisionshold! Men desværre kan karrieren som fodboldspiller ikke forenes med musikerjobbet: Forud for en vigtig divisionskamp bliver basunerne indkaldt til en prøve, da Århus Tappenstreg pludselig blev sat på programmet. Farvel AGF! I stedet for fodbolden kastede Finn sig over tennissporten, og også her var han blandt de bedste: 6 gange vandt han det danske mesterskab i veterantennis, og to gange blev han nordisk mester! ”Der er mange lighedspunkter mellem de krav du møder indenfor sport på højt plan og indenfor professionel musikudøvelse”, siger Finn,” det handler om at træne alle spillets facetter til perfektion. Hvis der efter en tenniskamp var nogle ting, som var forløbet mindre heldigt, ja så gik jeg tilbage i træningslokalet og underkastede dem en speciel kærlig behandling indtil det var i orden. Det samme med musikken.” Denne filosofi kom også til udtryk i Finns pædagogiske arbejde som lærer ved musikkonservatoriet og på Århus Musikskole. Selv om det var nemmere at tilrettelægge tennistræningen i forhold til orkesterarbejdet så skete det alligevel sammenstød: Finn kunne


Wagner i Musikhuset ikke få fri fra en Wagnerforestilling for at deltage i et nordisk mesterskab i Göteborg. Francesco Christofoli mente ikke at kunne undvære ham! Bittert!

kvalitet indførte Jorma den ordning, at en uge om måneden blev afsat til kammermusik. En rigtig god ide, men et stort puslespil, som skal lægges programmæssigt!

Ved en senere nordisk turnering lykkedes det Finn at få orlov. Da han kom tilbage gav Franco udtryk for, at han havde savnet ham i orkestergraven, men annoncerede alligevel stolt i kantinen i pausen: ”Vi har en nordisk mester iblandt os!” I Jorma Panulas chefdirigentperiode efter Per Dreier var Finn Rene medlem af orkestrets programudvalg, et omfattende og tidkrævende arbejde. For at højne orkestrets

Finn Rene elskede sit arbejde i Århus By-Orkester, musikken, de gode kollegiale relationer. Det var derfor bogstavelig talt med gråd og tænders gnidsel han måtte lade sig pensionere på grund af sygdom. Det begyndte som tinnitus, hvilket han i begyndelsen mente at kunne leve med. Men så blev han tilmed ramt af lydoverfølsomhed: efter kun en halv times orkesterspil fik han kronisk hovedpine, svedeture

og en hamrende høj puls. I 1998, som 61-årig, måtte han forlade orkestret. Egentlig havde han håbet stadig at kunne dyrke sport, men også golf måtte han sige farvel til på grund af rygproblemer. I dag har han dog affundet sig med pensionisttilværelsen, holder sig i form med gåture og havearbejde i det omfang ryggen tillader det, og plejer familielivet, børn og børnebørn. Sportsinteressen dyrkes foran fjernsynet! Vi ønsker Finn Rene Jørgensen tillykke med jubilæet og ønsker ham et fortsat godt otium!

basunen • juni 2005

33


Nye hoveder i Århus bestyrelsen Af Mads Mazanti Ved generalforsamlingen i DMF-Århus d. 21. marts skete der en del rokeringer i bestyrelsen, og der blev samtidig plads til to nye hoveder: Benjamin Graneberg blev valgt direkte til bestyrelsen, mens Christian Dietrichsen satte sig på en plads som bestyrelsessuppleant. Her følger en kort beskrivelse af de to nye bestyrelses-medlemmer: Benjamin Benjamin Graneberg er netop flyttet til Århus, er 20 år gammel og kommer fra en lille flække der hedder Kastbjerg, 20 km uden for Grenå. Han er stort set autodidakt guitarist, bassist og ukulele-spiller, og har med egne ord ” lært det meste af det jeg kan af

dem jeg har spillet sammen med”. Han har spillet og optrådt med Basement Band, den humoristiske duo Kongefar & Hr Prinsesse samt Padme (up-comming rock-band). Om sin indfaldsvinkel til DMF fortæller Benjamin: Det var Bo Jakobsen (formand for Grenåafdelingen) der fik mig med. Jeg har gået til sammenspil ved ham i musikskolen og da jeg spillede med Padme fik han fat på mig og fortalte om DMF. Vi fik tilbudt et banddoktor-arrangement, hvor Bo Stief var doktoren, og som sluttede af med en koncert i Grenå

og en på Tante Olga i Randers. Siden kom jeg ind i UrU som er et ungdomsudvalg under hovedbestyrelsen. Det synes jeg var og er vildt fedt. Herigennem kom jeg bl.a. med til kongressen, og kom til at kende DMF lidt mere indefra. Det gav mig også lyst til at engagere mig endnu mere i fagforeningsarbejdet og derfor stillede jeg i år op til bestyrelsen. Da jeg har prøvet at være up-comming er det specielt de dårlige forhold her der interesserer mig. Men også musikscenen generelt i Århus kunne jeg godt tænke mig at være med til at forbedre. Der er en masse frivilligt arbejdskraft som arbejder på at hjælpe musikerne og musikken i Århus, og en af mine visioner er at vi i DMF kunne være med til at få folk samlet, så man kunne lave en mere målrettet indsats. At vi kunne være en storebror for alle de små organisationer og give dem en hånd med regler og love der kan være ret svære at gennemskue. Det ville jo også forbedre mulighederne for vores egne medlemmer. Jeg er gået ind i arbejdet fordi jeg synes det er vildt spændende og relevante ting man arbejder med, og fordi jeg synes jeg har noget at bidrage med. Jeg har en masse nye ideér og en god kontakt til det såkaldte up-comming miljø. Christian Mange i den boblende århusianske undergrund kender 30-årige Christian Dietrichsen i kraft af hans store indsats i musikforeningen Dokken02. Dokken02 – skabt af musikere for musikkens skyld – er i høj grad Christians projekt og som musikarrangør har foreningen en lang række koncerter og arrangementer på samvittigheden. Under Kulturnatten 2004 modtog Christian kulturprisen Kulturnat Hatten af borgmester Louise Gade for specielt sit arbejde i Dokken02. I det hele taget er Christian involveret i diverse råd og

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C www.dmf.dk/aarhus

Musikformidlingen DMF bookdmf@danskmusik.com Tlf: 86 13 00 63 www.danskmusik.com

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:

34

basunen • juni 2005

foreninger, og er desuden bandleder for Det Musikalske Køkken. Instrumentalt spænder Christian bredt over bl.a. guitar, percussion og sang – også her med en masse forskellige projekter i rygsækken. På uddannelses-

siden kan han skrive bachelor fra det Jyske Musikkonservatoriums RMB linie (guitar som hovedinstrument) på cv’et. Herudover har han stor erfaring som musik-underviser. Pt. er Christian bosiddende i København, men som indfødt Århusdreng har han valgt at involvere sig i DMF-Århus bl.a. udfra følgende tanker: Jeg arbejder for, at vi får nogle kreative miljøer i byen, hvor talentudvikling og nye projekter får plads. Det nye studenterhus har f.eks. potientiale til at blive et sådant sted, hvor forskellige genrer, kunstarter og generationer kan mødes også neden for scenen. Disse miljøer kan også tage form som netværksdannelse mellem musikere, organisationer og arrangører. Jo mere vi kan inspirere og hjælpe hinanden jo stærkere bliver vi. Jeg er da også klar til at slå et slag for at den hjemmekomponerede musik vinder markedsandele i forhold til kopierne....det er der sgu mere fremtid i! Derudover arbejder jeg stærkt på at få alle Århus-medlemmer til Rio de Janeiro ;-)

Lars Kiehn - lk@dmf.dk Bjarne Gren - bjarne@grens.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Mazanti - maz@dmf.dk Molo Poulsen - molo@dmf.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk Benjamin Graneberg - graneberg@gmail.com Erik Sletting - erik@sletting.dk Svend Kjeldsen - office@rootsmusicagency.com Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Christian Dietrichsen - cdietrichsen@hotmail.com


basunen • juni 2005

35


36

basunen • juni 2005


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.