Basunen 2006 nr. 4 by dmf aarhus

basunen â&#x20AC;˘ december 2006

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD Talentudvikling De Hårde Hattes dag Fra tillidsrepræsentant til souschef ZIG ZAG rundt i violinen Temaaften d-jAM på sTUDENTERHUSET CD-udgivelser Siden Sidst PULS festival Gateway Music i Århus Kirstine Birk om Gateway Boil om Gateway KLIK 06 på Tour Julestue Drum Day på Train Planet Picups Det nytter ikke at klappe dem en! Carsten Heller Benny Stanley og Den Gamle Mand Konservatorie Studerendes Landsråd Mindeord

04 05 06 09 10 12 14 16 17 18 19 20 22 24 25 26 27 28 30 33 34

05 12 22 30

www.dmf.dk/aarhus UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen (graﬁsk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Graﬁsk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. febr. 2007. Folder med annoncepriser kan bestilles. • FORSIDE Soul Meeting • FOTO Jakob Eskildsen

basunen • december 2006

Talentudvikling på spillestederne Af Lars Knudsen Hvad er det egentlig, vi gør? Og hvordan kan vi blive bedre til det? Disse spørgsmål stillede en række af de danske spillesteder sig selv på en konference i Århus om spillestedernes rolle i forhold til musikernes talentudvikling.

Kulturminister Brian Mikkelsen Kulturministeriet etablerede i foråret 2006 en ny 4-årig støtteordning inden for spillestedsområdet i form af en pulje på 3,5 millioner kr. årligt. Pengene er speciﬁkt rettet mod talentudviklende projekter. Den 27. oktober afholdt Musikcafeen i samarbejde med Voxhall og Train en konference, hvor Kulturminister Brian Mikkelsen samt en række spillesteder, forbund og organisationer var indbudt. Målet var at skabe en konstruktiv og inspirerende debat, som kunne medvirke til nytænkning i forhold til fremtidens talentudvikling på spillestederne. Kulturrådmand i Århus Flemming Knudsen åbnede konferencen og fremhævede blandt andet i sin tale vigtigheden af samarbejdet imellem stat og kommuner. Flemming Knudsen gav sit tilsagn om, at Århus Kommune gerne deltager i talentudviklingsinitiativer. Herefter fremhævede Kulturminister Brian Mikkelsen i sit oplæg musikudviklingen på internettet som et meget relevant parameter. Talentudvikling bør ses ind i alle perspektiver af musikbranchen som et stort hele. Man skal forholde sig til et musikmarked i forandring, hvor det handler om at forholde sig til, hvor musikbrugeren beﬁnder sig. Efter Mikkelsens mening

basunen • december 2006

er spillestederne tvunget til at spille en mere offensiv rolle for at trække det unge publikum ind på spillestederne. Et projekt som skal ﬂankeres af god politisk vilje for at kunne lykkes. Brian Mikkelsen refererede til en rapport udgivet af spillestederne i 2005, som konkluderer, at publikumstilstrømningen har været overvældende, og at det går fantastisk godt ude på spillestederne. Det gennemgående budskab i rapporten var, at nok valfartede publikum til livekoncerter, men det var mere op ad bakke, når det drejer sig om at præsentere vækstlaget og de smalle genre. ”Ikke mindst på grund af mine og andres forventninger til publikumssuccesen. For uden at præsentere det overraskende og anderledes kan det være umådeligt svært at ramme nye publikumsgrupper. Det er en svær øvelse, som spillestederne alle dage har bokset med”. Dette dilemma sagde Kulturministeren, at han udmærket er klar over, og deri ligger den egentlige grund til, at han lancerede puljen på de 3,5 millioner kr.

Panelet - DMF var repræsenteret af Erik Damgaard fra Roskilde Anden halvdel af konferencen bestod af en paneldebat med repræsentanter fra forbund og organisationerne m.ﬂ.: DMF, ROSA, DAF, DPA, DJBFA, DR, Beatbox Booking, DUP og Spillesteder.dk. Men inden da havde man inviteret oplægsholdere fra relevante brancher, der på hvert deres felt arbejder med talentudvikling. Leder af Det Danske Filminstitut Prami Larsen og Christina Ramsø fra DR Ung/ Talentværkstedet gav begge et inspirerende indspark til, hvordan man sørger for

det fremtidige talentbrændstof på deres respektive områder. Paneldebatten viste med al tydelighed, at der ikke er mangel på ideer i forhold til talentudvikling på spillestederne. Blandt ideerne var præsentation af nye talenter i sommerperioden, hvor spillestederne normalt holder lukket, unikke kunstproduk-

Christina Ramsø tioner, præsentation af nye talenter på landets efterskoler, showcases, publikumsudvikling og meget andet. Debatten åbnede for en række forskellige synspunkter og indfaldsvikler på dagens tema. Konferencen har skabt et grundlag for en dialog og et bredere samarbejde omkring den fortsatte udvikling af talenterne i dansk musik. En talentudvikling som spillestederne i forvejen ifølge spillestedsloven forpligter sig til at varetage – og som med den nye pulje på 3,5 millioner kr. forhåbentlig vil være noget, vi kommer til at mærke endnu mere til rundt omkring på de danske musikscener.

Prami Larsen

De Hårde Hattes dag Tekst og foto: Jørgen Nielsen

klaver mellem stabler af gipsplader og isoleringsmaterialer. Men her kommer til at klinge anderledes, når de rå vægge

og gulve bliver ”foret” med lækre materialer som lyse asketræsgulve og lydregulerende vægge og lofter. Huset bliver generelt spækket med den nyeste teknologi; bl.a. kommer der i hvert rum, incl. undervisningslokalerne, et komplet mediecenter, hvor man fra en central harddisk kan indhente lyd og billeder. Ved opbygningen af lydstudierne er der taget højde for Feng Shiu- reglerne, som bl.a. fraråder, at man sidder med ryggen til døren! Det bliver en udfordring for DJM at sammensmelte de to uddannelser på én adresse, men hvis de kommende fysiske rammer holder, hvad de lover, kommer arbejdet til at foregå i optimale omgivelser. Og husk så lige: man ﬂytter ikke ned i Musikhuset, som nogen uforvarende kommer til at sige! Man ﬂytter ned i det nye Musikkonservatorium!

Pauseland

Samling

Vuust og Buchanan

Chappe og Skipper Flytkær

Rektor Finn Schuhmacher

Uffe Steen

De ﬂeste ser bøvede ud med hjelm på, men der er situationer, hvor man må bide forfængeligheden i sig. Tirsdag d. 14. november var ledelse, lærerstab og administration fra Det Jyske Musikkonservatorium på rundvisning i det byggeri, som til sommer bliver deres nye arbejdsplads. Der arbejdes intenst på alle etager for at gøre det store hus indﬂytningsklart, og både de indre og ydre konturer er allerede tydelige.

Gæsterne ﬁk en lille lytteprøve, da kvartetten Pauseland spillede én af deres rolige kompositioner for sax, ﬂygelhorn, bas og

Dimensionerne på de to store sale, den rytmiske og den symfoniske er imponerende, selv om de stadig fremstår som fugtdrivende, mørke klippehuler. Man har lykkeligvis med salomonisk visdom gjort op med kompromispolitikken, som gjorde Store Sal i det ”gamle musikhus” til et sted, som ikke fuldt ud tilfredsstiller de akustiske krav fra hverken akustisk eller elektrisk musik.

basunen • december 2006

MUSIKSKOLER

Fra tillidsrepræsentant til souschef

Tekst og foto Thorkild Dalsgaard Musikeren, musikpædagogen og tillidsmanden Niels Peter Henriksen forlader Århus Musikskole med udgangen af 2006 – nye udfordringer venter! Niels Peter Henriksen har været ansat på Århus Musikskole siden 1991. I 2003 blev han valgt som tillidsmand for de 110 musikpædagoger, som underviser på skolen. Men pr. 1. januar 2007 skal han tiltræde en fuldtidsstilling som souschef på Skanderborg Musikskole, en stilling med mange og helt nye udfordringer, idet musikskolerne i Ry, Hørning, Galten og Skanderborg fra årets begyndelse sluttes sammen som en konsekvens af den nye kommunale strukturreform.

Satsede du allerede dengang på det pædagogiske aspekt? Ja, det gjorde jeg. Selv om jeg assisterede en del på saxofon i Ålborg- og Århussymfoniorkester, var jeg jo godt klar over, at

Vi møder Niels Peter en lun novembermorgen. Der kan lige blive tid til et interview inden han skal deltage i et møde om udmøntning af besparelserne i det netop indgåede budgetforlig: Musikskolen er blevet pålagt at forhøje betalingen for voksenelever. Men hvis disse elever ikke vil acceptere forhøjelsen og Niels Peter Henriksen bliver væk i stedet for, hvor skal besparelsen så hentes? Her er tilder ikke var faste jobs – musikerstillinger lidsmandens mulighed for at bidrage med som klassisk saxofonist; for det andet medarbejdernes synspunkter naturligvis fordi jeg havde en idé om, at det ville vigtige være ideelt at skabe sig en karriere både som udøvende musiker og som underviI første omgang vælger jeg at spørge ser. Desuden havde jeg allerede megen om Niels Peters baggrund som profesundervisningserfaring, bl.a. fra den Den sionel musiker og musikpædagog? Rytmiske Aftenskole. Jeg er uddannet på Det jyske Musikkonservatorium som klassisk saxofonist – det var Christian Ancher Grøn, der var min lærer. Men da jeg også interesserede mig meget for den rytmiske musik, ﬁk jeg mulighed for at dele min eksamen, således at den indeholdt begge sider. Her var det Bob Rockwell og blandt andre Jesper Thilo, der stod for undervisningen. Den ”delte” diplomksamen bestod jeg i 1991.

basunen • december 2006

Hvad ﬁk dig til at vælge konservatorievejen og musikken? Mine to store interesser har nok altid været musik og formning. På gymnasiet i Esbjerg havde jeg meget inspirerende og engagerede musiklærere, og i folkeskolen havde jeg haft en musikalsk kapacitet som Poul Jørgen Gadebjerg. Jeg er ikke fra et musikerhjem, mine forældre var forstanderpar på et Alderdomshjem ”med klaver”, hvor musikken og især fællessangen var

en vigtig del af det sociale liv: aftensang, og musik og sang ved højtider, fester o.s.v. Jeg klimprede med på klaver og blev efterhånden fast akkompagnatør… Og saxofonen? Som så mange andre spillede jeg i ungdomsband, rockguitar, men blev fascineret af saxofonen, som jeg så begyndte at eksperimentere med. I modsætning til el-instrumenterne fungerede den altid! Ja, du kan godt kalde mig autodidakt. Jeg flyttede til Århus for at studere statskundskab, men de to andre interesser tog efterhånden overhånd (hvis jeg ikke var gået musikervejen, havde jeg nok søgt ind på kunstakademiet), og jeg fulgte liniefagsundervisningen i formning og musik på Århus Lærerseminarium. Samtidig fik jeg saxofonundervisning hos Finn Odderskov, det var fedt! Han var min første saxofonlærer. Da jeg havde gjort konservatorieuddannelsen færdi,g fik jeg så faktisk muligheden for at realisere drømmen om at skabe mig en tilværelse som musikpædagog og udøvende musiker. Efter nogle år på vikarbasis blev jeg i 1991 fastansat på deltid som saxofonlærer på Århus Musikskole, og et par år senere blev jeg fastansat på kontrakt i Klüvers Bigband. Det var dejligt at være med hos Jens Klüver. Fællesskabet i orkestret var en kontrast til arbejdet som musiklærer, hvor man jo ofte står alene i undervisningssituationen. Jeg har stor respekt for det kæmpearbejde, Jens Klüver udfører for og med bigbandet. Og som dirigent giver han både musikere og solister god plads til at udfolde sig.

MUSIKSKOLER

Var du medlem af DMF, af DmpF eller af begge foreninger? Jeg har hele tiden været medlem af Dansk Musiker Forbund. I Klüvers Bigband blev jeg sikkerhedsrepræsentant, deltog i overenskomstforhandlinger og var musike repræsentant i bestyrelsen. Som sikkerhedsrepræsentant var jeg med til at udarbejde konkrete forslag til arbejdstilsynet om løsning af bandets største arbejdsmiljøproblemer, det kraftige lydniveau – i stedet for bare at deltage i mere eller mindre rutineprægede kursusforløb. Så du var efterhånden godt klædt på til at blive valgt som tillidsmand? Det blev jeg nu ikke i Bigbandet. Men i den periode fik jeg mere og mere lyst til at læse andet end bare noder, så derfor vendte jeg tilbage til min halvfærdige statskundskabs uddannelse og afsluttede den med en bachelor i 2001. Jeg havde nok også en ide om at jeg på sigt godt kunne tænke mig at arbejde mere administrativt inden for musiklivet, og så ville jeg føle mig ”klædt godt på” med netop den uddannelse. En trend i dette studium er at måle og dokumentere de ydelser, som det offentlige leverer. Derfor udarbejdede jeg en rapport om ”Musikpædagogiske metoder og modeller,” hvori jeg undersøgte 3 instrumentale undervisningsformer, slagtøj, suzukiviolin og blæsermodellen. Rapporten blev støttte af Århus Musikskole og ”udkom” i 2003. I 2004 forlod jeg Klüvers Bigband, og fik i stedet en deltidsstilling (12 timer ugtl.) som souschef på Skanderborg Musikskole. Det var i 2003 du blev valgt som tillidsmand på Århus Musikskole? Ja, da Birgitte Jefsen spurgte mig, om jeg ville efterfølge hende som tillidsmand, sagde jeg nej i første omgang. Jeg var betænkelig over for det ”krydspres”, der ligger i jobbet mellem ledelses krav og medarbejdernes forventninger og over for en konfliktfyldt tilværelse generelt. Men da jeg altid har blandet mig i debatten på lærerrådsmøderne, og da jeg havde erfa-

ringer med organisation, synes jeg ikke, at jeg kunne undslå mig. Og det har da også været enormt spændende. Og tidskrævende? Der er megen mødevirksomhed. Ikke mindst i kraft af, Århus Musikskole er en kommunal institution. Det indebærer møder i Kultur- og Borgerservices hovedsamarbejdsudvalg, det såkaldte MEDudvalg. Jeg har været med til at udarbejde ”virksomhedsplan” for Århus Musikskole, harmonisere personalepolitikken med den, der gælder i Århus Kommune med nøgleordene ”troværdighed, respekt, engagement” og at udarbejde forskellige retningslinier i musikskolens MEDudvalg. Dertil kommer det daglige arbejde som tillidsmand, at behandle henvendelser om alt fra de helt små ting til mere alvorlige, at være bisidder for kollegerne ved forhandlinger/samtaler om ansættelsesmæssige forhold osv. Har der været konﬂikter, måske ligefrem kamp for faglige rettigheder? Nej, det kan man ikke sige. Vi er naturligvis ikke enige om alting, men musikskoleområdet er i høj grad et konsensusområde, hvor alle kan se det fornuftige i at nå frem til en fælles hensigtsmæssig løsning af problemerne. Udover de kommunale møder er der vel også interne mødeaktiviteter på selve musikskolen? Der er lærerrådsmøder(mødepligt for alle ansatte), og så er der det, vi kalder ”lærerklubmøder”, hvor udelukkende lærerne deltager. Det er her, vi drøfter prioritering af lærerønsker og –interesser, og det er her, jeg indhenter mit mandat i forhold til forhandlinger med ledelsen. Vi har arbejdet med at udvikle en seniorordning om bedre aﬂønning for småbørnsundervisning og World Music Center. Det var også her, vi vedtog opfordringen til DMF og DmpF om at sammenlægge de to fagforeninger, som jeg fremlagde på afdelingsgeneralforsamlingen i 2004. Jeg synes stadig, at der kun burde være et forbund for musikere og musikpædagoger. Man ville kunne drage fordel af begge medlemsgruppers kompetencer og stå stærkere udadtil.

Har du, eller har du haft nogle mærkesager? Ja, i høj grad! At musikskolelærerne får samme vilkår ansættelsesmæssigt og socialt som alle andre ansatte i Århus Kommune. Et skridt i den retning var indgåelsen af en senioraftale for de ansatte på musikskolen. At musikskolelærerne får bedre adgang til efteruddannelse. Dette område er slet ikke nævnt i overenskomsten! Og at der etableres et netværk mellem musikpædagogerne til udveksling af faglige erfaringer. Tit er man, som jeg nævnte før, alene i undervisningssituationen og savner et forum, hvori man kan drøfte alle mulige, fagrelaterede spørgsmål. Men nu gælder det helt andre udfordringer? Jeg skal være med til at bygge noget nyt op, og det er en spændende opgave, som vi allerede er i gang med planlægningsmæssigt. At skabe en velfungerende musikskole efter sammenlægningen af de ﬁre musikskoler med hver deres kultur og arbejdsmetoder. Hvad tager du med dig fra dine erfaringer som tillidsmand ? Har du nogle gode råd til din efterfølger? Hmm, et svært spørgsmål! Det er vigtigt at respektere hver enkelt medarbejder og prøve at forstå netop hans/hendes situation. Det er også vigtigt at lytte, både til de forskellige holdninger blandt kollegerne, og til ledelsens holdninger, således at der bliver mulighed for at gå ind i en reel dialog. Man må opbygge gensidige, ærlige tillidsforhold, så vil der også blive lyttet til dig som tillidsrepræsentant! Faktisk har det været spændende, berigende og udviklende, både personligt og fagligt at være tillidsmand – en proces, hvor man bliver klogere på sig selv. At være tillidsmand er et ansvar, men også en stor tillidserklæring fra sine kolleger, som man både skal være ydmyg overfor, men som man samtidig også kan være glad for og stolt af!

basunen • december 2006

G AT E WAY T I L Å R H U S DMF’s egen musikdistribution kan nu kontaktes i Aarhus. Direktør for Gateway, Mette Ellebye-Larsen, har nu haft kontortid i Aarhus tre gange. Dette har medlemmerne været meget begejstrede for, så derfor fortsætter vi med, at Mette kan træffes i Aarhus. Mette træffes på Aarhuskontoret i begyndelsen af 2007 på mandagene 15. januar, 12. februar, 12. marts og 16. april – alle dagene fra kl. 11 – 17. Mette Ellebye-Larsen har masser af erfaring fra en lang karriere i den konventionelle pladebranche. Så går du med udgivelsesplaner, eller ønsker du blot at afdække mulighederne, så har du nu chancen for at få en snak og nogle råd af Mette Ellebye-Larsen på kontoret i Aarhus – Grønnegade 93, 2. sal.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

basunen • december 2006

Zig-Zag rundt i violinen Af Ian van Rensburg At kopiere og bygge en genial italiensk violin fra omkring 1740, det er én ting. Men er det muligt også at kopiere klangen fra sådan en violin? Den kendte amerikanske instrumentmager og violinbygger Samuel Zygmuntowicz har skrevet i tidsskriftet ”The STRAD”: ”En kopi lykkedes ikke blot fordi den ligner modellen. Den skal afspejle de bedste kvaliteter og være et ekko af de klanglige egenskaber af modellen.” Som violinbygger skal man studere mange forskellige instrumenter fra en bestemt violinbygger for at forstå den pågældende violinbyggers stil. Violinens proportioner, hvælvinger, tykkelser, træsorter, lakering - alt har indﬂydelse på klangen i violinen. Samtidig skal man huske, at der ikke er to stykker træ, der er ens. Der er heller ikke to udskæringer, der er ens. Uden at lokke mig selv på glatis – jeg er jo musiker og ikke violinbygger - så kan jeg konstatere, at musikere ikke er violinbyggere. Jeg ønsker heller ikke at træde de mange nutidige og fantastiske violinbyggere over tæerne. Men er det overhovedet muligt at skabe en violin, der klangligt kommer i nærheden af en Stradivarius eller Guarneri – sådan objektivt set? Hvem har råd, og hvem kan betale de vanvittige priser for de gamle mesterværker? Det er et af de spørgsmål, som enhver dygtig stryger ofte dvæler ved. For mig er et af de vigtigste kriterier og bedste øjeblikke, når musikere og instrumenter smelter sammen under opførelse af et værk i en koncertsal eller foran en mikrofon. Projektion, tonedybde, tætheden i klangen, renhed af instrumentets overtoner, jævnhed, varme i tonen og skønhed som i den menneskelige stemme. Der er

mange faktorer, der ubevidst eller bevidst spiller ind og påvirker en positiv eller negativ følelse i en musikeres mave. Jeg kan tydeligt huske den skønne efterårsdag tilbage i 1994, hvor jeg opholdt mig i Brooklyn, New York. Det var nemlig mit første besøg i Sam Zygmuntowicz´s værksted. Ved den lejlighed prøvede jeg 2 nye instrumenter. Det ene instrument så gammelt ud. Den var lavet til den berømte amerikanske Ian van Rensburg violinist Isaac Stern. Den anden violin så ny ud. Det var lidt af en registre. Instrumentet skal ligeså reagere åbenbaring at spille på dem, og jeg kan lynhurtig og præcist, uden at musikeren huske, at tiden stod stille i lang tid efter bruge unødig energi. Man skal have den den oplevelse. følelse, at man kan lave ”skulpturarbejde” med violinklangen. Hvis instrumentet har Igennem min karriere og igennem årene det i sig, vil den undervejs udvikle sin har jeg prøvet rigtig mange nye og gamle egen ”stemme”, men så skal der også spilvioliner. Også adskillige violiner fra Sam´s les rent og udfordrende på instrumentet. værksted. Man kan være heldig, når man køber en Her i januar 2006 var der gået 4 år fra violin. Det er ikke altid, at pris og kvalitet Aarhus Symfoniorkestrets instrumentfond går hånd i hånd. Derfor kan man være havde bestilt en koncertmesterviolin til heldig at ﬁnde en violin, hvor kvaliteten er mig. Og af samme grund var jeg igen langt over hvad prisniveauet berettiger! en tur i New York for at hente den forhåbentlig prægtige violin. Det var mere end De gamle violiner er selvfølgelig mere spændende! Violinen er en fri kopi efter modne og skaber mere sikkerhed og Joseph Guarneri Del Gesús middelperiofrihed for den udøvende musiker. Men de de, nogenlunde som ”The Plowden” 1735. gamle violiner, var også nylavede for 300 Parinaen er heller ikke en tro kopi af en år siden, og dygtige musikere har altid original Guarneri Del Gesú. spillet en afgørende rolle i udviklingen af disse prægtige instrumenter. Nye instrumenter er robuste. I et godt eksemplar kan man mærke overskuddet. Dog vil jeg konstatere, at vi har en gylden Klangen skal have en ordentlig tone, og epoke af meget dygtige violinbyggere noget af det, der ofte kan være et problem omkring os i verden i dag. Og hvor er vi med de nye violiner, er klangen i de dybe heldige med det.

basunen • december 2006

Anlægsaften på Hotel Sabro kro Af Axel Boel

Vi gentager successen Der var stort fremmøde og meget positive tilkendegivelser sidste gang. Så derfor inviterer DMF-Århus endnu engang regionens selskabsmusikere til anlægsaften på Hotel Sabro kro. Denne gang med Thomas Valter, Nils Adrian og Nicolai Damgaard. 3 musikere der på ret forskellig vis arbejder indenfor faget. Du vil opleve en gennemgang af grejet, spillestilen osv. Og hver især giver de smagsprøver på deres repertoire. Vi lægger selvfølgelig også op til god og hyggelig snak med de optrædende. Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Vi håber igen på et stort fremmøde og en hyggelig aften med godt faglig indhold. Afdelingen byder på en forfriskning.

Hvad spiller de på? Thomas: Sang, El-klaver, Motif, Sequenser Nils: Sang, Specialbygget guitar, fodslagtøj, mundharpe m.m. Nicolai: Sang, Roland G-1000 m. TD10W, styles og sequenser

Tid: mandag d 05.02.07 kl. 19.00 – 22.30 Sted: Hotel Sabro kro Tilmelding: Ikke nødvendig PS.

Hvis du ønsker at komme på en mailingliste, der informerer om fremtidige tema aftener for selskabsmusikere, så send en mail til: musiker@axel-boel.dk

Thomas Valter

basunen • december 2006

Nils Adrian

Nicolai Damgaard

basunen â&#x20AC;˘ december 2006

JAM NIGHT

d-jAM på åRHUS sTUDENTERHUS En aften i det glade vanvids tegn

Tekst og foto Jørgen Nielsen Der er sax, og der er saks. Begge værktøjer kan bruges, når der er D-Jam. Fra scenen forklarer Marlene ”Malle” Madsen tilstedeværelsen af de Jørgen Clevinske remedier som saks, papir og limstift på cafebordene foran scenen. - Klip din helt egen hånd-dukke, og brug den til at deltage i løjerne. Lad dukken sige din mening eller skriv ordene på en lap papir, som du lægger i denne skål!” ”Skål!” råber ﬂere publikummer, og så er den uhøjtidelige stemning ligesom lagt.

Et fund af et spillested Lidt om rummet: Studenterhusets bar i den nordlige ende af huset er et fund af et spillested for livemusik, med god plads til

Grænseoverskridende aktiviteter Det var sikkert ikke lige det her, arkitekten Hack Kampmann havde i tankerne, da han tegnede Toldkammeret på Århus Havn i 1890-erne. Men der er noget ved bygningens fantasifulde, ju- Digteren og publikum gend-inspirerede detaljerigdom, som alligevel antyder, at her kan der godt finde visse grænseoverskridende både kunstnere, publikum og ikke mindst: aktiviteter sted. Og det er netop kodeorbyens længste bar. Et professionelt lyd- og det for D-Jam. Initiativtagerne bag denne lysanlæg sørger for, at alle kan følge med. ”cross-over” jamsession er Christian Første indslag er et band med det dystre Dietrichsen og Jacob Danielsen. To herrer navn ”Klangkarate”, en nonet bestående med Dét i deres efternavne og en ubænaf trommer, bas, to guitarer, trombone, dig nysgerrighed tilfælles. Den tilbageventrompet, altsax, percussion og vokal. – Vi dende mandagsbegivenhed, hvis program skulle egentlig have øvet i aften, men det kan studeres på www.d-jam.dk, er en form gør vi så her,” lyder den lovende introfor organiseret spontanitet, med plads til duktion fra trommeslager Thomas Eiler. det frie initiativ i en grad, som burde få en Orkestret arbejder med soundpainting, et liberal kulturminister til at græde af glæde. tegnsystem der er udviklet af den ameMen måske kan det være svært at få øje rikanske komponist Walther Thompson i på, hvorledes øjeblikkets magi kan finde frustration over ikke at kunne få ørenlyd, vej til fremtidens kulturkanoner. når han skulle dirigere. Thompson overtog

Mikkel Lodahl

basunen • december 2006

Hånddukke

orkestret efter den legendariske Gil Evans, bl.a. kendt for sit samarbejde med Miles Davis. Totalt består systemet af 750 tegn, og dirigenten kan i realiteten komponere live, idet der er tegn for stort set alle musikkens ingredienser som rytme, toneart, styrke, improvisation og diverse effekter. Signe Thorborg, Magnus Jochumsen og Thomas Eiler skiftes til at dirigere det lange forløb, og deres forskellige personligheder træder tydeligt frem i musikken. Ret overbevisende skaber de et varieret værk, som til gengæld kun lever i øjeblikket og aldrig vil kunne genopføres, hvis man skulle få lyst til det. Soundpainting-dirigenten på arbejde ligner en blanding af en døvetolk og en auktionarius, men det er faktisk noget, man kan tage kurser i: ”Vi er oppe på at bruge 80 til 100 tegn efter at have arbejdet med det siden stævneugen i påsken,” oplyser Magnus Jochumsen og Thomas Eiler. De er inspirerede af det københavnske Borderline Ensemble, som ledes af Gustav Rasmussen og Ketil Duckert. En tur i skammekrogen Mens musikken spiller, er der en afslappet stemning med fællesspisning, som en aften i madklubben på kollegiet. Så skiftes der genre: Gemt bag det opretstående klaver opfører Malle og digteren Mikkel Lodahl et improviseret stykke dukketeater, hvis tekstmæssige grundlag måske stammer fra skålen med publikumsforslag. Digteren bliver på scenen, men nu er det

Mikkel Tønner Nielsen

JAM NIGHT

får ikke lov at sidde alene, bøjle-ekvilibristen m.fl. bærer flere ofre fra den store scene hen til skammekrogen, og gradvis flytter det musikalske tyngdepunkt sig diagonalt i rummet. Til sidst er der kun en melankolsk bluessanger tilbage på scenen, medens der ovre i hjørnet vokser en frodig og funky percussion- og blæsersession, med tilskud af serveringsbakker og ølglas.

Magnus og Thomas oplæsning til musikledsagelse, og så vil publikum også være med. Ovre i garderoben begynder én at rasle rytmisk med plasticbøjlerne, en anden kommer rullende med et rundt bord, og en tredje pakker

Basunist i skammekrogen

Sax vinder over saks Hvis det her lyder som det rene vanvid, er det fuldstændig rigtigt. Men det er gennemsyret af humor og fordragelighed, her er ikke rum Malle for blærerøve, men kun for mennesker med åbne sind og en sund barnlighed. Hvis nogen fra ministeriet skulle spørge ”Hvad kan det bruges til?” eller ”Kan man leve af det?” må svaret blive: Det kan bruges til at skærpe intuitionen og initiativet hos alle, der arbejder med musik og anden kunst. Og disse egenskaber er med til at øge troværdigheden og gennemslagskraften hos den, som vil leve af at skabe illusioner til glæde for andre.

sin basun ud. De tre nye aktører sniger sig i samlet ﬂok nærmere på scenen, hvor digteren er ved at arbejde sig op på de høje nagler, og musikken følger trop i mod et rasende crescendo. Hvad, digtet handler om, går ikke op for deres udsendte, men alligevel er underholdningsværdien i top. Basunisten får sig erobret en stol på scenen, men det passer ikke hans to medspillere fra publikum. Resolut løfter de ham med stol og det hele over i det fjerneste hjørne af lokalet, hvor han slukøret sidder i skammekrog. Men han Soundpainting

Arrangørerne skriver bl.a. i den omdelte ﬂyer: ”D-Jam er stedet for den nysgerrige kunstner, det nysgerrige publikum og alle dem, der trænger til at blive overrasket. DJam er et kreativt rum, hvor kunstarterne mødes, og alt er til debat.” ”Malle”, som kommer fra teatersportsverdenen, får denne aften ikke opfyldt alle

forventninger om hånddukkerne, selv om der bliver fremstillet adskillige, originale karakterer. Heller ikke en planlagt ”Lyrik-bingo” nås denne aften, for hen ad 23-tiden er musikken igen i fokus, anført af 3 saxofoner, som ud fra en nedskrevet skitse arbejder sig ud i stadig heftigere improvisationer. Og som ﬂuer om et stykke sukker samles de resterende musikere omkring hornene. Det ser ud til, at sax vinder over saks denne aften. Men der vil være mulighed for revanche. Check hjemmesiden for næste møde i det dejlige galehus.

Sted: Studenterhuset, Toldboden Tid: Hver anden mandag Entre: Gratis, Medbring: Instrumenter, ord, dansetrin, en forsømt moster, strikkepinde, appetit (også på livet), smil, et par krammere, visuals. Der kan købes mad og drikke. Webadresser: www.d-jam.dk www.borderlineensemble.dk

basunen • december 2006

CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Lene Nørrelykke: Why I Sing Lene Nørlykke er kendt for at være blandt de bedste gospelsangere herhjemme. Hendes debut CD indeholder en række udvalgte sange, som Lene har gjort til sine egne, og som understreger, hvorfor hun begyndte at synge og stadig elsker at synge gospel. Som ekstra bonus ﬁnder man også et par duetter på CD’en med henholdsvis Colin Vasell (UK) og James Sampson. Musikere: Lene Nørrelykke, Sune Hånsbæk, Frank Anker, Sune Rahbek, Stephen Nørrelykke, Palle Hjorth, Colin Vasell, James Sampson og Celebration Gospel Choir. Mere info: www.lenegospel.dk Worck/Odderskov Kvintet: The Aarhus Express Worck/Odderskov Kvintetten er på banen med deres anden CD. De spiller melodier fra dengang, da musikken skulle klinge og rytmegruppen skulle swinge. Fem voksne mænd og deres instrumenter spiller kompositioner af. Bl.a. Lester Young, Ben Webster, Duke Ellington med ﬂere. Det er ikke rutine der høres på ”The Aarhus Express” – Det er summen af erfaring af mange år på den danske jazzscene. Musikere: Verner Worck, Finn Odderskov, Ulrik Spang-Hanssen, Jesper Carlsen, Heine ”Hot” Poulsen. Mere info & booking: Tlf. 86156602 Kirstine Birk: On a day like this Med denne cd åbnes døren på klem til Kirstine Birks hjem og hjerte, hvor både country, folk og pop har fået plads. Det er blevet til 12 umiddelbare og alligevel eftertænksomme sange med rødder i singer/songwriter genren. ”On a day like this” er blevet til i Millfactory studiet med Boe Larsen bag knapperne og er udgivet af Gateway Music. Kirstine tilbringer i øjeblikket de kolde vintermåneder

basunen • december 2006

med at varme op til koncertaktiviteterne hen over foråret og forsommeren 2007. Musikere: Kirstine Birk, Jonas Munck Hansen, Mikkel Riber, Sune Skuldbøl Vraa, Peter Dombernowsky, Martin Konge, Boe Larsen, Helle Hansen, Martin Sommer, Jon Anderskou, Nikolai Bøgelund, Jesper Uno Kofoed, Erika Nordahl, Jimmi Riise, Knut Finsrud. Mere info: www.kirstinebirk.dk Ivan Sand: Banditter i habitter ”Banditter i Habitter” er en perlerække af nye satiriske protestsange, skrevet af tekstforfatteren Martin Taarup til Ivan Sands kompositioner. Udgangspunktet i teksterne er den tradition Martin Taarup arbejdede med i halvfjerdserne sammen med Jan Toftlund. Cd’ens pressemeddelelse fortæller, at ”materialet beskriver blandt andet den fremmedfjendske undertrykkelse, som de aggressive sorte præster og ariske løjtnanter i regeringens støtteparti står for”. Musikere: Ivan Sand, Kasper Breum, Dion Egtved. Mere info: www.ivansand.dk Sparkplug: Dharma Punks Efter tre års arbejde er Sparkplug nu ude med Dharma Punks - en opfølger til deres debutalbum Counter Culture fra 2003. På Dharma Punks vibrerer 12 energiske sange, og med et strejf af de sidste 40 års musikhistorie og dybe rødder i rocken, formidler Sparkplug melodi fandeni-voldskhed og spirituel søgen under mottoet: ”Vi stjæler ikke fra nogen, vi hugger fra alle”. Musikere: Frederik Hansen, Mathias Gregersen, Paria Lundvig. Mere info: www.sparkplug.nu Jakob Buchanan Sekstet: i Albummet ”i” er jazztrompetisten Jakob Buchanans anden udgivelse i eget navn. Cd’en er indspillet i 2005 efter Buchanans forårsturné rundt i landet og udgivet på eget label Buchanan Records. ”På min nye CD har jeg igen samlet en sekstet ligesom på min første CD ”Dreamfactory”. Denne

gang ønskede jeg en lidt anden lyd og ikke helt så stramme arrangementer. Jeg har prøvet at åbne mere op i arrangementerne, og give mere plads til den enkelte musiker. Jeg var spændt på, om det ville tage musikken alt for langt væk fra den lyd, jeg havde i hovedet, da jeg skrev den, men faktisk overgik det, hvad jeg havde forestillet mig”. Musikere: Jakob Buchanan, Chris Speed, Jakob Bro, Jeppe Skovbakke, Rune Borup, Peter Bruun. Mere info: www.jakobbuchanan.com Duo Takemitsu: Nordic Tunes, Toru Takemitsu in Memoriam Duo Takemitsu har sendt hele to CD’er på gaden på samme tid. De er begge udgivet på Classico Records, og tilsammen demonstreres her bredden i duoens repertoire. Hvor ”Nordic Tunes” kan nydes af alle uanset erfaring med klassisk musik, er ”Toru Takemitsu in Memoriam” helt moderne og appellerer til den åbne nysgerrige lytter, som ikke er bange for at blive udfordret. Musikere: Marianne Leth, Anders Borbye. Mere info: www.duotakemitsu.dk Pauseland: Pauseland Gruppen beskriver sin musik som en rolig samtale mellem instrumenterne. Fraværet af trommer skaber en anderledes intimitet og gennemsigtighed i lydbilledet. Det er ikke meditationsmusik, understreger saxofonisten Christian Vuust, men man kan sagtens bruge CD´en som akkompagnement til dagens arbejde. En ny og anderledes sound og samtidig et ﬂot lydbillede, indspillet, mikset og co-produceret af Anton Johannes Hejl fra One Mic.

Musikere: Christian Vuust, Jakob Buchanan, Søren Dahl Jeppesen, Klaus Nørgaard. Mere info: www.pauseland.com Duo al Dente: Out of Italy Duo al Dente præsenterer endnu engang sit tætte og intime sammenspil på deres nye udgivelse Out of Italy. I en luksusproduktion serverer Duo al Dente perlende kammermusik med kant og gnist, og repertoiret spænder vidt fra italiensk barokmusik til uimodståelige irske toner. Duoen har formidlet barokmusikkens elegance og vitalitet gennem det seneste tiår. Med datidens instrumenter og nutidig spilleglæde har de markeret sig med hundredvis af koncerter overalt i Danmark samt i Tyskland, England og Sverige. Musikere: Kirsten Lund Jensen, Per Weile Bak. Mere info. www.duoaldente.com Cubel: Alertativ Country Ryan Adams, Emmylou Harris, Lucinda Williams, Johnny Cash, 16 Horse Power & Woven Hand er nogle af de internationale navne, der har inspireret Torsten Stistrup Cubel til den udgivelse, som kort og godt

har fået titlen ”CUBEL”. Genremæssigt er der tale om en americana/alternativ country plade, som rummer både melankoli, åndelighed og håb. Teksterne omhandler de problemstillinger, man som mennesker stilles i igennem hele livet. Samtidig afspejles Torstens kristne livssyn også i teksterne. Musikere: Torsten Stistrup Cubel, Kristian Smallbro, Peter Sandegaard, Søren Poulsen, Henrik Poulsen, Margrethe Björklund og Anne Marie Hviid. Mere info: www.cubel-music.com Anders Mogensen & Gifted Youth: Live & Beyond! (CD). Masterclass vol. 1, Groupings & Textures. Masterclass vol. 2, Musical Signatures (DVD’er) Anders Mogensen er den første danske jazztrommeslager, der kaster sig ud i et så omfattende projekt at udgive en CD og to DVD’er samtidigt. På ”Live & Beyond” CD’en har Anders Mogensen bl.a. genoptaget sit samarbejde med saxofonisten Hans Ulrik,

som han tidligere har indspillet to CD’er med. DVD’en med overskriften ”Groupings & Textures” introducerer to hovedkoncepter som er grundstenene i Mogensens spil. Med udgangspunkt i 6 forskellige kompositioner demonstreres, hvordan man selv kan inkorporere koncepterne i sit spil. Via jazz-combo-sammenspillet demonstreres på musikalsk vis, hvordan man med det samme kan overføre teknikkerne til praksis. ”Musical Signatures” DVD’en sætter fokus på områderne teknik, polyrytmik, sequencer, frasering på øveplade. Denne DVD’en indeholder også et afsnit om forskellige tilgange til at spille solo: Over form, grooves, tematisk- og multidirektionel udvikling. Musikere: Anders Mogensen, Hans Ulrik, Mads La Cour, Simon Krebs, Andreas Lang. Mere info: www.andersmogensen.dk

basunen • december 2006

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER Ny Musikhus-chef i Århus Århus kommune har ansat den 41-årige Henrik Hjorth som ny direktør for Musikhuset Aarhus pr. 1. november 2006. Hjort kommer fra en baggrund i reklamebranchen. Han er uddannet i afsætning og organisation på Handelshøjskolen i Århus i 1992 og har siden arbejdet med reklame og marketing for bl.a. Arla Foods, reklamebureauerne Ogilvy & Mather og Bergsøe 4, indtil han blev selvstændig i egen kommunikations-rådgivningsvirksomhed i 2006. Hjorth overtager opgaven med at færdiggøre den store ombygning og sammensmeltning af Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium. Aarhus 5. Internationale Guitar Festival Den klassiske guitar er et lille hjørne af den klassiske musik, som igen er et lille hjørne af hele musikkulturen. En af de måske mest hemmelige musikfestivaler herhjemme, Aarhus Internationale Guitar Festival, præsenterede i år for 5. gang noget af det ypperste inden for klassisk guitarspil. Festivalen løb af stablen fra d. 13. til d. 21. oktober i det smukke gamle Helsingør Teater fra 1817 i Den Gamle By i Århus. Festivalen kan bryste sig af siden starten i 2001 at have haft besøg af nogle af de ﬁneste guitarister og guitarensembler fra hele kloden. Danish Roots I de kommende år skal der gøres en ekstraordinær indsats for at udbrede kendskabet til dansk folkemusik. Projektet hedder Danish Roots, og holder til hos Folkemusikkens Fællessekretariat i Århus. Formålet med Danish Roots er at hjælpe danske bands og solister med internationale ambitioner og potentiale, med at etablere sig på den internationale folkemusikscene. Projektet er startet af DJBFA, Folkemusikkens Fællessekretariat, Tønder Festival, Kopifon og DMF.

basunen • december 2006

Baggårdspuma på bog GAFFA Forlag har netop udgivet bogen Spor af en baggårdspuma, som skildrer sangeren og entertaineren Otto Brandenburgs liv. Bogen er skrevet af forfatteren Frank Toft-Nielsen og beretter om op- og nedture, sejre og skuffelser og små og store øjeblikke i Brandenburgs menneskealderlange karriere. GAFFA Forlag planlægger fremtidigt at lancere ﬂere nye bog projekter, blandt andet en bog om Nephew med tilhørende DVD, skrevet af Thomas Borre som skulle komme til februar. SPOT 13 Planlægningen af næste udgave af SPOT Festivalen er allerede i fuld gang. Den 13. SPOT Festival i rækken afvikles i Århus 31. maj - 2. juni 2007. Sekretariatet bag festivalen opfordrer orkestre og kunstnere, for hvem en showcase på SPOT Festivalen har national og/eller international relevans, til at indsende ansøgningsmateriale til SPOT Festival 2007, senest inden 10. januar 2007. Læs mere om SPOT på www.spotfestival.dk. Landskoordinator for Musikkens Dag De Konservatoriestuderendes Landsråd – DKL ansætter Ricco Kjær som ny

landskoordinator for projektet Musikkens Dag. ”Musikkens Dag bliver en dag, hvor den brede offentlighed får øreåbnende koncertoplevelser spillet af alle de musikalske talenter, som i disse år udklækkes

på de danske konservatorier,” lyder det i en pressemeddelelse fra DKL. Arrangementet løber af stabelen d. 19. april 2007. Lyd + Litteratur Lyd + Litteratur er festivalen, der sætter musik, lydkunst og litteratur sammen på nye, overraskende og grænsesøgende måder. Siden den første Lyd+Litteratur-festival fandt sted i 2002, har festivalen manifesteret sig som landets mest markante musik- og litteratur-begivenhed. Litteraturen på Scenen og Geiger samarbejdede også i år om den 5. udgave af festivalen, der fandt sted både i Århus og Viborg. I forbindelse med dette års festival udkom også en CD med et udvalg af de forfattere og musikere, der har optrådt på festivalen gennem årene. CD’en er udgivet på det nystartede Geiger Records, som fremover vil udgive musik, der ligger i naturlig forlængelse af Lyd+Litteratur-festivalerne. Opfølgning på en succes For cirka 2 år siden udgav Klaus Rubin og Henning Jensen cd’en ”At gange med sange”. Cd’en indeholder 11 sange, som er en gennemgang af tabellen fra 0 til 10. Sangene er udviklet som en ny sjov måde at lære de små børn tabellerne på. Men sangene anvendes også over for voksne, der lider af dyskalkuli (talblindhed). Cd’en har siden udgivelsen rundet et salg på 15.000 stk, og det er jo ikke så ringe endda. Cd’en er købt af cirka hveranden skole og bruges både i matematik og musikundervisningen, men også mange forældre har spenderet de 159 kroner på deres børns lærdom. Musikken kan nu også fås som nodehæfte – indeholdende tekster, noder, becifringer og illustrationer. Prisen er 129, 95 kroner. Lydklip fra cd’en og anmeldelser m.v. kan hentes på: www.atgangemedsange.dk

PULS Festival Af Lars Knudsen - Foto: Lars Kiehn Ildsjæle og kulturinitiativtagere er vigtige for en by, der har ambitioner om at fremstå som spændende, attraktiv og fremadskuende. I Århus har en gruppe af slagsen samlet en forening omkring ideen: Lad os samle hele byens musikmiljø i én stor event.

Stræde over Bispetorv og ned til sTUDENTERHUS åRHUS ved Toldboden. Formålet med turen var at give en smagsprøve på, hvorledes byens gader og stræder til

Hvad har han nu gang i ham der Christian Dietrichsen? Foreningen PULS repræsenterer det samlede århusianske musikmiljø og tæller over 37 spillesteder, arrangørforeninger, musiksammenslutninger og organisationer. PULS Festivalen d. 12. maj 2007 er foreningens første projekt – af samme navn – der realiseres i fællesskab af alle medlemmerne. En af idemændene bag projektet er den efterhånden berygtede koncert- og Christian Dietrichsen festivalsnedker Christian Dietrichsen. Christian D. har siden arrangementet DOKKEN02 i Århus Festuge 2002, været PULS-arrangementet næste år vil være med til at nytænke måden, man kan præget at levende musik, alle tænkelige afvikle koncerter og kulturarrangementer og utænkelige steder i gadebilledet. på. Med alt fra Eksperimentarium i RideSct. Clemens Stræde genlød af toner fra huset til Det muntre Køkken under SPOT alle retninger. En songwriter i et vindue Festivalen. på 1. sal, en jazz duo i Stereo Studio, Chinaboks hos Dragen ledsaget af sang Pressemødet og guitarspil, en popkvartet i vinduet ind til Man kunne derfor forvente sig lidt af hvert, Underground is. da PULS d. 6. november havde inviteret byens medier og journalister til presseErhvervslivet bakker op møde omkring arrangementet. Anderledes Foruden velkomst ord fra Christian D. og skulle dette også vise sig at blive, da de PR ansvarlig Olga Witte hoppede også difremmødte skribenter blev gennet op i en rektør for Århus City Forening Claus Bech stor grøn hestevogn. Trækdyrene var til ombord på diligencen, og sagde blandt lejligheden aﬂøst af ca. 15 mennesker, der andet i sin brandtale for initiativet: ”Vi kan på bedste galajslavemanér, ved håndkraft være stolte af musikmiljøet i Århus, og jeg sled køretøjet fra Lilletorv hen forbi Magaer helt sikker på, at PULS Festivalen næsin du Nord, til venstre ad Sct. Clemens ste år vil sætte Århus på Danmarkskortet

Pressen på rundtur

Morten Haugshøj

Country Stig

på en højst utraditionel musikalsk måde, som vil give genlyd i hele landet”. Sponsorer Yderligere kunne man melde om støtte fra Danske Bank i form af en check på kr. 50.000, en medieaftale med Jyllands Posten, et samarbejde med Mymusic.dk, samt et tilsagn fra Erhvervsudvalget i Århus Amt på kr. 50.000. En legeplads for byens musikere PULS initiativet er for både nye navne og branchens mere etablerede musikere. Tanken er blandt andet at give alle de nye og spændende orkestre, som ellers har svært ved at komme til at optræde, en chance for at prøve talentet af foran byens borgere. Blandt de mere etablerede navne, der har givet tilsagn om at deltage, kan nævnes Steffen Brandt, Poul Krebs, Per Frost, Marie Frank, Mek Pek, Jøden og Klüvers Bigband. Udover at fylde byen med musik fra omkring 120-150 originale orkestre d. 12. maj 2007 håber man på i foreningen PULS at bringe musikmiljøet tættere sammen og derved styrke og inspirere til fremtidige samarbejdskonstellationer omkring musikken i Århus - til gavn for byens mange talenter. Så drømmer man om at spille metal i Matas, polka i pølsevognen eller noget helt tredje, kan man ind til d. 24. december 2006 melde sig under PULS fanerne. Se mere på www.pulsfestival.dk.

Klaus Nørgaard og Jakob Buchanan

basunen • december 2006

Gateway Music i Århus Mette Ellebye-Larsen

Af Lars Knudsen ”Jeg har haft nogle gode møder med en række forskellige bands og solister her i Grønnegade i dag,” fortæller Mette Ellebye-Larsen, som er leder af DMF’s egen distributionsplatform Gateway Music. Mette Ellebye-Larsen og hendes to kolleger i Gateway Music har til dagligt hjemme hos hovedforbundet på Sankt Hans Torv i København. Men fremover vil Mette lægge vejen forbi DMF-Aarhus en dag om måneden for at tale med medlemmer i det jyske, som er interesseret i at udgive deres CD selv og få den distribueret online og i de danske pladeforretninger via Gateway Music. ”Både genremæssigt og aldersmæssigt har der i dag været meget stor spredning på de medlemmer og orkestre, jeg har holdt møder med i Århus. Og det kendetegner egentlig meget godt en typisk dag i arbejdet med Gateway Music. Vi afgrænser os ikke genremæssigt. Børnemusik, franske viser, jazz, pop, rock, elektronisk, al musik er i princippet velkommen.” På spørgsmålet om hvorfor musikere vælger Gateway Music, svarer Mette: ”Der er ﬂere forskellige grunde. For nogle er det den eneste mulighed for at udgive sin musik. For andre er det vigtigt at beholde indspilningsrettighederne på egen hånd. For nogle er det, fordi de simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre, og så er Gateway en kærkommen medspiller”.

basunen • december 2006

Mettes job består også meget i at rådgive omkring PR og markedsføring. Og da der i Danmark årligt bliver udgivet i nabolaget af 1500-2000 CD udgivelser, er der også en del meget vigtige overvejelser, man bør være opmærksom på i forbindelse med at tilrettelægge udgivelsen af sin musik. Mette Ellebye-Larsen har det fint med at sidde på den anden side af bordet og repræsentere kunstnerne. Før Gateway Music har hun blandt andet en fortid hos Pladekompagniet og har været ansat i SONY Music som Business Affairs Director. En titel som blandt andet omfattede forhandling af kunstnerkontrakter, håndtering af indspilningsbudgetter og hele rettighedsdelen omkring udgivelser på selskabet. ”De musikere, jeg snakker med, er meget forskellige steder i processen. Nogle har dårlig nok fået indspillet numrene, imens andre har den færdige master liggende derhjemme. Jo før man finder ud af, hvad det er, man vil, jo lettere er det generelt at arbejde med. Og med hensyn til PR – jo før man kan finde ud af, hvem man vil arbejde sammen med om promotion, jo lettere er et for en promoter at gøre noget. Der er jo masser af magasiner, der har op til to måneders deadline. Det hele handler om planlægning – vær i god tid”. Gateway Music er et tilbud om distribution, det er ikke et pladeselskab. Man afholder selv alle omkostninger i forbindelse med sine udgivelser. Men man får den hjælp

og rådgivning, der skal til. Man skal lave arbejdet omkring udgivelsen selv, og så giver Gateway Music de retningslinjer, der skal til og sørger for, at tingene gøres i den rigtige rækkefølge – og at de gøres! På de etablerede pladeselskaber herhjemme er der folk ansat til at hoppe, springe og trylle for kunstnerne. Men der er det i sidste ende også kunstnerne selv, der betaler for alt dette. Siden Gateway blev etableret d. 1. januar 2006, er tiltaget blevet modtaget med stor interesse fra DMF’s medlemmer. I skrivende stund er det blevet til mere end 55 udgivelser i år. Er man interesseret i at få en snak med Mette om udgivelse og Gateway Music, kan man booke et møde med hende ved at ringe på tlf. 35 24 02 18. Mette vil være at træffe i Århus på mandagene d. 15. jan. 07, d. 12. feb. 07, d. 12. marts 07 og d. 16. april 07 - alle dagene fra kl. 11.00-17.00.

Gateway Music tilbyder: Gratis stregkode, glasmaster og katalognummer. Distribution via GDC. Udgivelse af egne indspilninger på ikke fysisk medie via bl.a. Phonoﬁles Shoppartners, iTunes, TDC-Musik m.ﬂ. Anmeldelse til NCB etc. Administration af NCB og royalty. Udarbejdelse af alle aftaler og kontrakter i forbindelse med cover, foto, musiker, DVD/EPK, producer mv. Tryk af små demo-oplag. Tilbud om gennemgang af royaltyafregninger og, hvis det skønnes nødvendigt, en egentlig gennemgang af pladeselskabets bilags- og bogføringsmateriale med henblik på at afdække fejl i royaltyudbetalingerne. Tilbud om opbevaring af masterbånd. Tilbud om gennemgang af gamle kontrakter med henblik på at afklare rettighedsforhold mv. Tilbud om administration af indtægter for musikere, der arbejder i udlandet. Aktivt salg. Mulighed for at tilvælge en sælgerfunktion.

CD UDGIVELSE

Kirstine Birk

Gateway Music har banet vejen for min musik Af Lars Knudsen Basunen har snakket med den århusianske sangerinde Kirstine Birk om det selv at udgive sin musik. Kirstine valgte i 2006 at indlede et samarbejde med DMF´s distributionsplatform Gateway Music. Hun fortæller her om nogle af de oplevelser og erfaringer, hun har gjort sig i samarbejdet med Gateway Music indtil nu. Hvordan har det været at udgive din musik selv? I juni 2006 udgav jeg min debut CD “On a day like this”. De muligheder, jeg havde for at få den ud, var enten en kontrakt via Gateway eller Kirstine Birk via et andet mindre selskab. Valget faldt på Gateway. Jeg har stået for alt selv, det har været sjovt, og jeg har lært en masse, imens jeg gjorde det. Allerede under indspilningerne af masterbåndet vidste jeg, at jeg nok ville komme til at udgive det selv. Det gav en frihed til at gå efter at lave den , jeg havde lyst til. Jeg havde arbejdet med mit materiale gennem rigtig lang tid. Jeg vidste, hvordan jeg gerne ville have det til at lyde. Først og fremmest var jeg nået til, at det var nu, det skulle ud til en bredere lytterskare. Jeg ville gerne selv kunne styre processen og havde svært ved at lade andre tage

Ligesom når man skal bygge eller istandsætte et hus, skal man have opgaverne gjort i den rigtige rækkefølge. Ind i mellem opstår der forsinkelser, fordi man ikke kan sende CD’en til tryk, før alt omkring coveret, anmeldelser til Gramex og meget andet er på plads. Man er nødt til at have alle boldene i luften hele tiden, og det har ind i mellem været det sværeste at sidde alene med overblikket. Næste gang vil jeg kunne trække på de erfaringer, jeg har gjort mig.

for meget over - min udgivelse skulle ikke være afhængig af andres planlægning. At udgive selv har været mere omfattende og krævende, end jeg havde forstillet mig. Jeg havde ikke andre end mig selv og min tekniker/medproducer Boe Larsen til at bestemme, hvilke sange der skulle med, hvordan de skulle lyde, længden, rækkefølgen og alt det. Men det har givet en dejlig frihed, og jeg har lært meget af selv at tage alle de afgørende beslutninger omkring det. Jeg lyttede selvfølgelig også meget til de medvirkende musikeres idéer og havde god støtte i venner og kolleger, som også havde ”gjort det selv”.

Jeg synes, det har været positivt i forhold til medierne, at jeg har stået for udgivelsen selv. På for eksempel DR´s P4 er der god forståelse for, at de kan gøre meget, når man er en ”lille” ﬁsk, som har brug for et løft til synliggørelse. Gateway Music tilbyder udover distributionen også at hjælpe med forskellige administrative opgaver omkring udgivelsen. Hvad har Gateway Music været inde over i forbindelse med din udgivelse? Jeg udgav på et tidspunkt, hvor Gateway var helt nyt. Der var mange kunstnere, der skulle udgive på samme tid, og der var derfor lidt ”ﬂaskehals” i starten. Samtidig var jeg selv så langt i processen, at jeg havde en færdig master og et trykklart

basunen • december 2006

CD UDGIVELSE

Musikerne om Gateway Music

Af Lars Knudsen cover. Så jeg kunne arbejde på det meste selv og klare de ﬂeste spørgsmål via korte mails til Mette Ellebye-Larsen, og hurtigt komme videre med næste led. Jeg var glad for, at der var udarbejdet standardkontrakter, som jeg havde tillid til at skrive

Kirstine Birk under på og få andre til at skrive under på. Det sparede mig for en masse overvejelser. Med Mikael Højris og mest af alt Mette Ellebye-Larsen, fik jeg for første gang en sparringspartner, der sad der ”bare” for at hjælpe. Det gav et rigtig godt skub, at der hele tiden var en at referere til og krydstjekke med, inden CD’en blev sendt til tryk. På min CD fik jeg indlagt ISRCkodning, som har betydning for senere identifikation og afregning. Mette EllebyeLarsen har også været en god autoritet i forhold til de forskellige samarbejdspartnere. Det har stor betydning, når man sidder med det selv. Jeg var dog på forhånd selv opmærksom på, at der skulle være styr på alle formaliteter. Hvordan fornemmer du, at tilgængeligheden har været/er på din udgivelse via Gateway Music? Som sagt var der mange kunstnere, der skulle gøres tilgængelige på én gang i Gateways startfase. Men jeg gjorde samtidig et stykke arbejde selv sammen med min mand Rasmus, med at opdatere egen hjemmeside og være opsøgende i forhold til pladebutikker. Fordelen ved Gateway er, at det hele er sat op som en ramme, der er lige til selv at gå ind og fylde ud.

basunen • december 2006

Gateway har en distributionsaftale med GDC, som også er lager for alle Gateways udgivelser. Det er ikke muligt for små selskaber at lave selvstændige aftaler med GDC, som jo er Danmarks største distributør. Så fordelen er, at man via dem får udsendt sit nyhedsbrev, som kommer ud til alle pladebutikker i Danmark. Det gør det let for butikkerne at ﬁnde dig, når kunderne kommer og spørger efter den nyeste Kirstine Birk. Dét er det allervigtigste for et nyt navn. Man skal være let at ﬁnde og let at bestille hjem. Jeg er heldig med, at mange CD-butikker har taget min CD hjem på forhånd. Jeg tror, det især skyldes nyhedsbrevet, hvor de bliver opmærksomme på mig. Hvordan har samarbejdet været med Gateway Music? Gateway har gået ind og dækket lige præcis det, jeg havde brug for. Jeg stod med et færdigt masterbånd i september 2005. Efter at have prøvet at shoppe det til fem af de større selskaber uden held, tog jeg ”barsel” fra det, da jeg ventede mit andet barn i november 2005. Det viste sig senere at være rigtigt godt at lade det ligge lidt. For i mellemtiden startede Gateway, som jeg så valgte at samarbejde med. Hjemme foran computeren og ved telefonen med min 5 mdr. gamle baby på armen, gik jeg i gang med det store markedsføringsryk. Jeg tøvede ikke med at spørge Mette Ellebye-Larsen om noget og har nydt rigtig godt af hendes hjælp og store erfaring fra pladebranchen. Jeg har haft masser af mod og lyst til at gøre det selv. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se det, du selv har arbejdet for, blive synligt. Det bedste er, at Gateway ikke har lovet mere end der kan holdes. Jeg har hele tiden vidst, at jeg selv skal banke på over for alle medier og gøre alt, hvad jeg kan for at komme igennem til journalister og presse. Derfor går jeg ikke og regner med, at andre gør det for mig - jeg ved præcis, at hvis jeg ikke gør noget, så sker der ingenting. Jeg har oplevet en masse gode ting ske ved selv at udgive. Gateway har bakket mig op - og så er jeg blevet bakket rigtig meget op af min mand, som har været en vigtig primus motor for mig, når deadlines skulle overholdes.

Boil

- om Gateway Music Bjørn Bihlet og Mikkel Ib fra det hårdtslående Århus orkester Boil fortæller umiddelbart efter deres møde med Mette Ellebye-Larsen hos DMF-Aarhus d. 23. oktober.

Bjørn Bihlet og Mikkel Ib ”Første gang, vi hørte om Gateway Music, var igennem Mikael Højris. Vi besluttede os til at booke et møde med Mette. Efter en god snak med hende i dag har vi opdaget, at der en del ﬂere spørgsmål, som vi skal ﬁnde svar på. Vi har ikke lyst til, at der er nogen, der blander sig i rettighederne omkring vores musikudgivelse. Vi vil gerne beholde dem selv. Det, der for det første er meget interessant for os, er Gateway Music’s tilbud om distribution via GDC. Det med kontrakter og så videre har vi ikke tænkt så meget over endnu, men efter mødet med Mette er det helt sikkert også en ting, som Gateway Music vil komme til at hjælpe os med. Der er lidt mere papirarbejde og formaliteter i at udgive selv, end vi lige umiddelbart regnede med”. Næste skridt i processen for Boil er at få masteret albummet, som planlægges at udkomme i starten af 2007.

basunen â&#x20AC;˘ december 2006

FOTO SESSION

KLIK 06 på tour Af Lars Kiehn

Dansk Musiker Forbund er hele tiden på udkik efter nye tiltag, som kan være til glæde og gavn i medlemmernes daglige jagt på succes i en branche, der som alt andet i samfundet stiller større og større krav til sine spillere. Her i oktober måned havde forbundet hyret en fotograf og en stylist, der skulle lave nogle forhåbentligt brugbare fotos af de interesserede medlemmer og orkestre. Under overskriften KLIK 06 kunne medlemmer blive fotograferet og stylet af to professionelle folk, der turnerede til interesserede DMF-afdelinger med en landsdækkende fotosession. Billeder for 200 kroner Med initiativet KLIK 06 fik medlemmerne tilbudt at få lavet nye bandbilleder til plakater og pressebilleder m.v. for en flad 200 kroneseddel. Efter først til mølle princippet kunne man tilmelde sig den landsdækkende fotosession, hvor man som solist eller orkester kunne få taget nogle opdaterede fotos af den professionelle fotograf Jakob Eskildsen. Til at gøre medlemmerne fotogene og optageparate, var der hyret en stylist Shelley Maris, som også var make-up-artist, som det hedder på flot nydansk. Alt var tilrettelagt på bedste vis, derfor var muligheden for at få nogle gode billeder af sig selv eller sit band så absolut tilstede. Soul Meeting Århusianske ”Soul Meeting” var et mangeårigt lokalt orkesternavn, der havde valgt at møde op til fotooptagelser. Med sig medbragte de et forholdsvis nyt idealbillede af The Rolling Stones. Billedet havde en speciel stemning, de kunne tænke sig at efterligne. Til at skabe den rette stemning og scenografi arrangerede de sig i ejendommens vareelevator, og efter Jacob Eskildsens anvisninger fik de skudt nogle yderst anvendelige billeder. Eigil Madsen fra ”Soul Meeting” var et

basunen • december 2006

tilfreds medlem. Efter de ca. 1½ times optagelser og efterbehandlingsarbejdet af billederne på computeren, fangede vi ham til en kommentar. ”Det passede fantastisk, fordi vi stod og skulle have lavet nye bandbilleder.”

Havde du nogen forventninger til denne fotosession? ”Jeg var lidt nervøs, inden vi kom, for ville stylisten nu prøve at lave hele orkestret om til et eller andet, vi ikke er. ”Soul Meeting” er et orkester, du ikke sådan kan lave om på. Det gider vi ikke. Men det gjorde hende stylisten nu heller ikke. Hun smurte bare lidt pudder i vores hoveder, og så var det ligesom det. Fotografen han var totalt prof. Jeg havde medbragt et billede, som han så, og stemningen i billedet ramte han fuldstændig. Så det var bare rigtig godt”, fortæller Eigil. Du er tilfreds med initiativet, kan jeg næsten forstå? Er det noget, der skal gentages? ”Helt klart. Vi er med igen. Der er jo også altid et eller andet orkester, der står og skal have lavet nye billeder til plakaterne og til pressebillederne m.v. Så det ville være ﬁnt, hvis det kunne være en tilbagevendende begivenhed. Og 200 kroner det er jo verdensklasse.” Gelb Det nystartede orkesteret Gelb havde også valgt at benytte sig af forbundets tilbud, nu da chancen bød sig. Som nystartet band har man hårdt brug for pressemateriale og billeder til plakater m.v. Resultatet af Gelbs halvanden time med fotografen og stylisten var bestemt også brugbart. Trommeslageren Jens Daugaard fra Gelb fortæller: ”Det er et godt tiltag, når man som nyt, upcoming navn vil udgive sine egne ting, så tilbyder DMF gratis stregkoder, og der er

FOTO SESSION

Stylist Shelley Maris Gateway, der hjælper med at udgive. Der er nu også tilbudet om at få lavet noget godt fotoarbejde, som kan bruges til det hele, når du eksempelvis skal udgive cd eller have lavet nogen plakater. Jeg har faktisk snakket med en del, der fortrød, at de ikke ﬁk lavet billeder. Især efter de så det resultat, som vi ﬁk ud af det. Men de sov, og var ikke opmærksomme på tilbuddet, førend det var for sent.”

Du og bandet er med andre ord godt tilfreds? ”Ja det er vi. Det er blevet rigtig godt og folk roser billederne. Ja sågar de fotografer, vi har viste billederne, synes, resultatet er blevet virkelig godt. Så gør endelig ”KLIK” til en tilbagevendende begivenhed. Det kan klart bruges, og der er mange medlemmer, der ikke nåede med i første omgang, der er klar til at hoppe på, hvis muligheden byder sig igen.”

medlemmer var ganske godt tilfreds med resultaterne af optagelserne. Der har ikke været andet end gode tilbagemeldinger. Man kan også påstå, at 200 kroner for professionelle billeder og rettighederne til billederne er rørende billigt. Efterfølgende har ﬂere medlemmer udtrykt en vis skuffelse over, at de ikke nåede med blandt de heldige. Derfor kan vi håbe, at forbundet har registreret succesen og derfor overvejer at lave en ny omgang KLIK – måske allerede en KLIK 07.

Lang dag på kontoret Dagen startede klokken 8 med de første optagelser. Klokken 19:30 slukkede og lukkede vi af med det sidste levende billede, som var jazztrioen ”Saft”. Kasper Bjerg, Mette Rasmussen og Søren Mehlsen sad dog inden det kom så vidt og ventede en times tid på at komme til. Optagelserne og tidsskemaet var smuttet. Men det er det, der kan ske, når så mange på en dag skal igennem samme mølle. Men stemningen var høj, og de tre unge mennesker fandt sig i ventetiden uden noget brok. Næste stop Sønderborg Jacob Eskildsen og Shelley Maris skulle fortsætte turneen til Sønderborg, hvor en hel masse forventningsfulde medlemmer skulle fotograferes dagen efter besøget i Aarhus. Inden skulle der lige hviles ud og samles kræfter på et hotel. Elleve en halv times konstant arbejde kræver en ordentlig nattesøvn.

Soul Meeting kom på ”plakaten”

Rettighederne til billederne Indtrykket af KLIK 06 er, at de fremmødte

Fotograf Jakob Eskildsen

basunen • december 2006

ProTools professionel audio design

Protools software er den mest kraftfulde og nemmeste platform at bruge til produktion af professionel musik. ProTools er det førende harddiskrecordingprogram og det benyttes i dag i de ﬂeste lydstudier rundt omkring i verden. På kurset får deltagerne indblik i grundpillerne inden for harddisk-recording. Simpelt og uhyre effektivt. Vi gennemgår hvordan man enkelt kan automatisere alt fra volume til panorering. Vi vil arbejde med hvordan man kombinerer audio og MIDI, så de integreres i det endelige resultat samt se på hvordan man laver et remix. Man lærer opsætning af OMS til styring af MIDI moduler. Efter kurset er man i stand til at indspille, mixe og mastre og gøre resultatet klar til at brænde sin egen CD. ProTools Anatomi System folder: DAE folder, plug in preferens: DAE, digi setup, pro tools Controls panel: Sound Pro tools folder/session struktur optagelse - import - export - bounce Hardware gennemgang, I/O Data disiplin

Automation Plug in Routing Mastering/nedmix Loop (no clik) TrackTransfer Allocator User tools

Nærmere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til:

DanMedia • Åbogade 36-38 8200 Århus N • tlf: 86 16 49 99 www.danmedia.dk

Feriehus i Spanien DMF Århus afdeling vil også et stykke ind i 2007 råde over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbella. Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afdelingens medlemmer vil benytte sig af. Vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede, og du kan søge løbende gennem hele året. Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger efter ønske og vi fordeler ugerne efter ”først til mølle” princippet. DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden frem til uge 12 i 2007. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

basunen • december 2006

Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du kontakte DMF-Århus Afd. DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Pris Kr. 1100,- højsæson Kr. 600,- lavsæson

CITRONHUSET Du kan se hvornår huset er ledigt og iøvrigt ﬁnde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Lars Knudsen på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C

Modern Drums afholdt trommernes dag på spillestedet Train Tekst og fotos: Lars Viberg Slagtøjsbutikken Modern Drums afholdt søndag d. 1. oktober Drum Day på spillestedet Train. Dagen var dedikeret til trommer og trommeslagere og med en lang række kunstnere på 3 scener.

Nephew trommeslageren Søren Arnholt, Thomas Jensen fra bandet Illdisposed og Carsten Kolster fra bandet Nice Little Penguins udstillede deres live sæt.

Der var udstillet masser af trommesæt rundt på hele Train. Yamaha, Roland og Musikpartner havde hver deres stand med alt indenfor eltrommer og akustiske trommesæt. Modern Drums havde også selv udstillet mange produkter.

Kresten Osgood lagde ud med en udgave af Kim Larsens ”Jutlandia”, som blev fremført i en meget anderledes udgave. Kresten Osgood sang / fortalte historien og imellem versene blev der sat trommer til. Som afslutning væltede han sættet ned fra scenen. Så gik de 4 herrer Alex Riel, Anders Mogensen, Kristian Leth og Morten Lund i gang med en udgave af ”Sister Saidie” Soloerne høstede et stort bifald.

Programmet for dagen var stort anlagt. Drum Day startede allerede ved middagstid med at ca. 15 elever fra Drumschool optrådte med et show, hvor mange forskellige slagtøjs instrumenter blev demonstreret i et stort samspil.

Publikum kunne prøve alle de udstillede instrumenter, når der ikke var en kunstner på scenen. Som en ekstra bonus kunne publikum også få lov at prøve de udøvende kunstneres sæt.

Marco Mendoza Derpå var der annonceret en Yamaha surprice. Det var ingen mindre end den amerikanske bassist Marco Mendoza (han spiller med navne som bla. Whitesnake og Michael Ruff).

Michael Schack Sidst på dagen gik den Belgiske Michael Schack på scenen og demonstrerede Roland eltrommer. Et show, som overraskede mange af de fremmødte meget positivt. Michael Schack er en showman og førte publikum igennem en meget underholdende demonstration.

Trommeskolen Drumshool v/ Peter Bo Mikkelsen havde en stand, hvor alle kunne få en smagsprøve på, hvordan undervisningen foregår. Der var opstillet eltrommesæt med tilhørende pc skærm, hvorpå noderne til undervisningen kørte. Ydermere havde man høretelefoner på, så man kunne spille til musik og høre Peter Bo undervise. For at have en pendant til alle trommeslagerne, der var mødt op, havde arrangøren i samarbejde med Yamaha fået den verdenskendte bassist til at lave et show, hvor han spillede til forprogrammerede trommespor. Senere stod der Jazz duel på programmet. Her var Alex Riel, Kresten Osgood, Anders Mogensen, Kristian Leth og Morten Lund sat op ved siden af hinanden.

Der var vist mange, der ﬁk øjnene op for, hvilke muligheder det giver at kombinere sit akustiske trommesæt med eltrommerne.

basunen • december 2006

Baslyd fra Knebel til New York Planet Pickups, et virksomhedsportræt Tekst og foto: Jørgen Nielsen Det har altid været en teknisk udfordring at forstærke akustiske instrumenter. Storebror i strygerfamilien, kontrabassen, er én af de vanskeligste at have med at gøre. Den må for alt i verden ikke lyde som en båndløs basguitar, og den må heller ikke buldre som en tom olietønde. Og så skal den kunne spille højt uden at ”feede” på scenen. Den, der spiller på instrumentet, kender problemerne på nærmeste hold. Peter Dunvad, manden bag Planet Pickups, har selv spillet kontrabas i ti år, primært som den solide bund i det populære bluesband ”Lightnin´Moe and the Peacedisturbers.” De fleste bluesfestivaler og spillesteder i Europa har fået freden godt og grundigt forstyrret af kvartetten, som i flere år spillede 50-60 jobs. Med to bandmedlemmer som nybagte familiefædre er aktiviteten sat ned, og Peter har da heller ikke lutter rosende ord tilovers for turnélivet. ”Det er surt tjente penge, når man må tilbringe hver weekend på motorvejen,” konstaterer bassisten, som er far til tre og passer et fast job ”ved siden af” på elektronikvirksomheden Lunex i Knebel. Planet Pickups holder til i et hjørne på Lunex, og efter fyraften skifter Peter kasket og producerer sine bas-pickups, som efter kun tre år allerede er at finde på instrumenter på samtlige kontinenter inklusive Australien og Afrika. Det var som finmekanikerlærling Peter Dunvad mødte én af pionererne på pickup-området, Jørgen Wilson, hvis system er højt respekteret og meget benyttet på verdensplan. Det var også ham, der første gang stak en kontrabas i hånden på den

unge mand, som indtil da kun havde spillet basguitar. Wilsons system blev brugt af både Niels Henning Ørsted-Pedersen og Chris Minh Doky, men Peter Dunvads forbillede på bas var Willie Dixon,

Peter Dunvad sender en venlig tanke den århusianske bassist Ole Ulvedal, som undervejs tålmodigt lagde bas til eksperimenterne og fandt sig i at få boret huller i sin dyre stol: ”Den lignede efterhånden en schweizerost,” griner den ihærdige opfinder. I 2006 er Planet Pickups på markedet med tre modeller, den oprindelige ”plug” til at bore ind i ”stolebenet” og to til at klemme under vingen, heraf den ene en luksusudgave i palisander eller bruerétræ. Salget foregår via hjemmesiden og gennem violin- og basbyggere. Den berømte New York-violinbygger Kolstein har som standard påmonteret alle sine basser en af Peter Dunvads pickups. Når det drejer sig om god lyd, er afstanden fra Knebel til New York kortere, end man skulle tro. den kæmpestore sorte bassist bag bl.a. Muddy Waters. Så han ville gerne have en baspickup, der kunne gengive ”slap”- teknikken korrekt og lød mere af træ. Efter en turne på Island, hvor han ikke kunne have sin egen bas med og derfor hver aften måtte spille på forskellige lånte basser, som alle lød ad h. til, besluttede han sig til at gøre noget aktivt. Han begyndte, på basis af de kendte, men meget dyre forbilleder på markedet, at eksperimentere med at bygge en pickup til sig selv. ”Jeg byggede en piezo-krystal ind i benet på min stol, under E-strengen, og snart fik jeg komplimenter for min lyd, også fra studieteknikere. Jeg producerede nogle flere, som jeg lånte ud, bl.a. til en københavnsk kollega, som via sit netværk spredte dem til Tyskland, Italien, Japan og USA. Jeg fik positive tilbagemeldinger, ikke mindst fra de bassister som spiller med bue. Men i New York f. eks. spiller alle bassister med højdejusterbar stol. Og sådan én sidder i vejen for min prototype. Efter en del korrespondance med violinbyggere og

basunen • december 2006

”testpiloter” besluttede jeg mig for at satse på en alternativ placering under ”vingen” (se ill.) højere oppe på stolen. Det har den yderligere fordel, at den er nemmere at på- og afmontere efter behov og billigere at producere.”

Læs mere på: www.planet-pickups.com www.lightningmoe.dk

Peter Dunvad

NYT MEDLEM

Det nytter jo ikke

at klappe dem en på låget! Tekst og foto Lars Knudsen

Christopher Goul Sawyer er 18 år og har allerede rigtig godt gang i musikprojekterne. I oktober 2006 meldte han sig ind i Dansk Musiker Forbund. Han har nemlig ﬂere gange oplevet, at arrangører ikke er nemme at vriste honoraret ud af.

ser på navnene i MC’s Fight Night ﬁnalen, hvor de ﬂeste af Idioterne var med. Christopher er ude at spille ca. 3-4 gange om måneden. Men han kan i sin relativt unge alder ikke leve af musikken endnu.

For 3 år siden begyndte Christopher at rode med rap og rim. Det var i sin tid mødet med århus-rapperen Kim Jensen. der sparkede Christopher i gang, og siden da har ordene været ustoppelige. ”Jeg blev helt bidt af det og gik simpelthen bare i krig – måske også før jeg egentlig kunne mine ting helt ordentligt,” fortæller Christopher, der i hip hop kredse går under kunstnernavnet Rødhætte. Christopher tilmeldte sig alt,hvad der kunne krybe og gå af freestyle rap konkurrencer og arrange- Christopher Goul Sawyer menter og har deltaget i mere end 20 af slagsen. ”I starten fik jeg nogle hug, men det har ”I min fritid er jeg tilmeldt et vikarbureau kun givet hår på brystet”. for at tjene penge ved siden af. Jeg har sgu haft nogle syrede jobs, for eksempel Og hårdt kører han efterhånden med har jeg arbejdet på et legetøjslager, pakket mikrofonen. Christopher var blandt de silicone og stået nede i et kulskib og ryd16 freestyle rappere ud af i alt 200, der det kul med en skovl”. kvalificerede sig til finalen i dette års mest prestigefyldte rapkonkurrence, MC’s Fight Men for tiden fokuserer han på at lave muNight 2006 i KB Hallen. Sejren kom dog sik med D-on, og så er han ved at færdigikke med hjem til Århus i denne omgang, gøre en demo med tracks til et soloprojekt men deltagelsen er noget af en anerkeni eget navn. delse i sig selv. Forbund frem for klaps Gang i beats’ene ”Jeg hørte om DMF igennem kammerater Til dagligt hænger Christopher ud i Århus og venner, der er medlemmer og fra min C med sit hip hop crew, Idioterne, som ud mor, som er meget kulturelt aktiv. Jeg over Christopher består af D-on, Kejser hørte meget godt om DMF’s vejledning og A, Hakkimm og Ham Den Lange. Crewet hjælp i situationer, hvor der har været proer en samling venner, der sammen og blemer med aflønning og så videre. Jeg på kryds og tværs laver både musik og har også selv været ude for arrangører, tekster. At slænget ikke er hvem som hipder ville tage røven på os. Men det nytter hop-helst, taler sit tydelig sprog, hvis man jo ikke at klappe dem en på låget – så der-

for er det en stor hjælp at have et forbund i ryggen, der kan sørge for, at tingene altid bliver som aftalt”. ”Enhver seriøs musiker bør have et forbund bag sig,” siger Christopher eftertrykkeligt til Basunen, så man kan mærke, at han mener det. ”Også selvom man er en ung musiker, kan det betale sig at være medlem af DMF. Grunden til, at jeg for nyligt meldte mig ind i forbundet, er primær, at DMF hjælper mig til at få tariffen. Men der er også hjælpen med stregkoder. Jeg synes, det lyder spændende med de kurser, der afholdes omkring programmering og musikprogrammer, og så skal jeg helt sikkert lige tjekke lidt mere ud omkring Gateway Music”.

basunen • december 2006

CD PRODUKTION

Hemmeligheden er snavs Carsten Heller om at arbejde som producer

Tekst og foto Lars Knudsen Carsten Heller er måske den mest hypede producer herhjemme i øjeblikket. Nephew, Spleen United og Kashmir er nogle af de bands, som har overladt deres musik til Carstens gode hørelse. Over en kop kaffe og en flødeskumsmedaljon i sit lille studie i hjertet af Århus midtby fortæller Carsten om sin vej fra elektronisk musiker til pladsen i den varme producerstol. Det startede ude vest på Carsten er født i 1971 og voksede op i Gjellerup uden for Herning. Det meste at sin barndom og ungdom tilbragte han i en håndboldhal. Noget af det første musik, han husker er Gasolin, som han sad og lyttede til foran forældrenes stereoanlæg. Carsten dyrkede også en af 1970’ernes mest populære fritidsbeskæftigelser – at optage musik fra radioen og lave blandede kasettebånd, som der blev danset til til mangt en ungdomsfest. ”Der var en meget god musiklinje på vores gymnasium, men der var ikke nogle af os, der gik på den,” fortæller Carsten med et smil om sin tid på Ikast Gymnasium i slutfirserne, hvor det første kreative møde med musikken blev gjort i selskab med klassekammaraten Rene Thalund (Nephew, red.). ”Rene havde spillet el-orgel i nogle år, og så gik han til computer og var god til programmering. I 1.G hørte vi Kenneth Bager fortælle i radioen om acid-House. Så i en efterårsferie lånte vi en Amiga computer med 4 toners polyfoni, og gik i gang med at lave musik. Det satte gang i vores lyst til musik, og vi fik lavet nogle techno demoer, under det tåbelige og meget studentikose navn ”Neuf-du-papE”. Det elektroniske makkerpar indlemmede et tredje medlem i gruppen, Jesper Birk. Og sammen fandt de i 1991 en betonlejlighed i Hasle i Århus, hvor et intermistisk hjemmestudie blev bygget inde i stuen. Carsten læste sideløbende på Journalisthøjskolen og drog i 1994 til København i halvandet år, hvor han var i praktik på DR P3. Herefter flyttede han tilbage til Århus og bandet, der nu kom til at hedde Shanks, gik ind i en mere fokuseret periode omkring technogenren breakbeat. Dette ledte i slutningen af 1996 til en pladekontrakt med det belgiske elektroniske pladeselskab R&S Records. Forskuddet på 100.000 kr. blev brugt rub og stub til at købe nyt udstyr for. Shanks udgav

basunen • december 2006

herefter en række maxier, og i 1999 udkom albummet Quick Recovery. Det blev til en del koncerter i Europa, og herhjemme på blandt andet Roskilde Festivalen, Vega, og på SPOT. Samarbejdet med R&S Records fortsatte ikke ind i det nye årtusinde, men Rene og Carsten fortsatte med at komponere og ”legede” med forskellige sangere og sangskrivere blandt andet Kim Munk fra Broken Beats og Lene Nørlykke. I sin tid på DR mødte Carsten et nyt demo band, der hed Nephew, som han i sit job som P3’s demo-anmelder Dr. Demo dengang blev meget begejstret over. Kontakten blev holdt med bandet. Carsten og Rene ﬁk lov til at anvende nogle Nephew samples i deres musik. Og det udviklede sig til snakken om også at producere for Nephew. Så ad den vej endte det faktisk med at blive en glidende overgang fra at være udøvende musiker til at ende i producerstolen. ”Set i bakspejlet har jeg måske i virkeligheden øvet mig i at producere på vores egne ting”. På spørgsmålet om hvorvidt Carsten er mest musiker eller producer, svarer han: ”Med den type musik, som jeg har lavet, var det at skabe nummeret og at producere det uadskilleligt. Det, som jeg nok har lagt vægt på, og som jeg syntes, var det mest interessante, var producerdelen. Så jo, jeg betragter mig mere som producer”. At være producer og bo i Århus Carsten har den holdning, at hvis der er nogle bands, der gerne vil samarbejde med ham i København, så er det altså heller ikke et større problem, ”for jeg bruger et ganske udmærket ﬁludvekslingssystem. Men det var da lidt pudsigt, da jeg lavede et mix for Kashmir, at vi aldrig nogensinde mødtes. Men det besværliggør overhovedet ikke mit arbejde”. Han fortsætter: ”Jo, måske kan man godt sige, at vi i Århus er lidt isoleret fra musikbranchen, men ikke på en dårlig måde. Selvom at jeg nu primært arbejder med danske bands, så har jeg stadig lidt den internationale brille på. Forstået på den måde at det ikke er København, der er det primære fokus”. Hvordan er det at komme fra den elektroniske musikgenre over i det mere rockede, som du nu primært er kendt for?

CD PRODUKTION

”Det var faktisk en befrielse at komme til at arbejde med rockmusik. I Shanks hørte vi aldrig til den puritanske slags, der ikke kunne døje lyden af en rigtig guitar. Men grunge bølgen ﬂøj dog let og elegant hen over hovedet på mig, jeg var ret ligeglad med den. Første gang jeg hørte Nirvana ”Smells like teen spirit” på MTV, syntes jeg, at introen var ret fesen og troede i øvrig, at det var Sting, der godt nok havde fået langt hår,” griner Carsten lidt af sig selv. Dengang havde han mere travlt med at høre, hvad elektroniske navne som Orbital gik og lavede. ”Der er enormt meget fantastisk ”snavs” i rock musik. Dengang vi sad og programmerede, brugte vi oceaner af tid på at få dette ”snavs” ind i musikken så den ikke lød så ren, kedelig og maskinel. Da jeg kom i studiet og skulle optage rockbands, opdagede jeg, hvor meget man faktisk får forærende. Hvis man ellers gerne vil have det. Nogle producere gør alt for at fjerne ”snavset,” men jeg synes, at den der lille grad af upræcished lyder rigtigt og ser den som en gave. På den måde var det helt vildt lækkert at slippe for konstant at kvantisere. I rocken er der ligesom en elastik i tingene, hvor det er uperfekt på den rigtige måde”. At blande sig i musikken? Jeg har produceret forholdsvis få plader, men har haft det privilegium at kunne vælge, hvilke kunstnere jeg gerne vil arbejde med. Med den nye Nephew CD har det været noget med, at jeg ønskede at udfordre dem til at lave nogle ting, som var lidt anderledes end den forrige CD. Mest i forhold til lydbilledet, men også lidt i forhold til kompositionerne. Men det har ikke været konkret, mere noget med at sige – nu har vi nogle sange, der lyder sådan her, prøv at gøre det lidt anderledes”. Men hvad er det, du gør, der gør, at man sagtens kan høre, at Nephew og Spleen United begge er produceret af dig? ”Jamen, jamen, jamen...”, siger produceren langsomt, imens han tænker sig godt om: ”Det er den måde, de er mixet på. Mixet er den del af produktionen, som jeg betragter som mit egentlige håndværk. Jeg går også meget op i mikrofonopsætning. I forhold til andre producere går jeg nok meget op i selv at gå rundt og ﬂytte på mikrofonerne og sikre mig, at det lyder rigtigt. Men jeg håber da ikke, at jeg kun har en

lyd. For eksempel har The Broken Beats en helt anden lydmæssig karakter end Spleen United. Det kan godt være, at folk synes, at Spleen United er min lyd, men jeg synes jo, det er deres lyd, som jeg bare har fundet frem. De meget skarptskårede trommer og så en mur af synths. Jeg har forsøgt at fremkalde det, jeg hørte i deres øvelokale, og når de spiller live”. Carsten mener, det handler om at få en voldsomhed frem i lyden. I øvelokalet er der rent lydmæssigt tit en god energi, som han altid prøver at overføre til indspilningerne, hvor han i øvrigt insisterer på, at bandet spiller sammen under optagelserne. Plads til snavs Carsten har altid været fascineret af lyden på de gamle soulplader fra 60’erne. Dengang optog man bare inde i et rum sammen – og var der overhør fra bassen i de andre mikrofoner, så gjorde det ikke noget. Siden da har indspilningsteknikkerne udviklet sig, og Carsten prøver at kombinere ny viden omkring lyd, med de oprindelige gammeldags optageteknikker. ”Jeg har fundet ud af, at det, der er det vigtigste ved at bandet spiller sammen under optagelserne i studiet, ikke så meget er, at bandet svinger sammen. Men når jeg sidder ude bag ruden og skal lytte, så kan jeg sgu ikke ﬁnde ud af, om trommeslageren spiller fedt, hvis han sidder og spiller alene. Om han ligger godt eller ej, opdager man først, når de andre ting kommer på. Det kræver meget koncentration at lytte på alle lag samtidigt, men man fokuserer på den måde ikke på ligegyldige detaljer, som man er tilbøjelig til ved lagkage optagelser. På den måde bliver der plads til ”snavset” – den del af det, som man ikke opfatter som fejl, men som dét, der netop gør det naturligt at høre på. Produktionen Der er stor forskel på arbejdsopgaverne, som Carsten løser, alt efter om han går ind i et projekt som producer, hvor han står for indspilning, mixning og mastering, eller blot som mixer. Hvis det er en mixopgave, tænker han meget over, om han kan lide musikken, da han som oftest mixer på et helt album i 3 uger og derfor gerne vil kunne holde ud at lyttet på musikken. Og så lytter han også lige til optagelserne først og vurderer, om de er gode nok efter hans mening.

Når han går ind i en produktionsopgave, insisterer han altid på at være med, før man går i studiet. Selve forproduktionen er efter hans mening meget vigtig og ofte underprioriteret. Forproduktionen starter i øvelokalet, hvor Carsten går i dialog med bandet omkring numrenes struktur og lydbillede. Målet i forproduktionen er at tilspidse og klargøre musikken så meget som overhovedet muligt til indspilningsfasen. ”Det holder altså ikke at stå og komponere og øve sig i Puk studiet, det skal bare være på plads inden,” synes Carsten. Fremtiden Der ligger allerede en del spændende projekter i Carstens 2007 kalender, som dog i det nye år stadig levner huller hist og her. Nogle opgaver er ikke endeligt færdigforhandlet endnu, men et par af de projekter, som Carsten kan nævne, er nye albums med The Defectors og Henrik Hall. ”Min ultimative drøm er at blive lidt som Mr. Wolf fra Pulp Fiction, bare inden for mix. Det går ad helvede til med den nye David Bowie plade, de kan bare ikke få det til at virke – så ringer de bare til mig, og så kommer jeg med min lille kuffert” griner han. ”Nej, seriøst. Hvis jeg har en drøm om noget, så er det at komme i superligaen med mit speciale, mixning. Som Tom Lord-Alge (Oasis, U2, Marilyn Manson etc.) der bliver hevet ind, når man skal være sikker på, at det virker.

Carsten Hellers producer CV: Produktioner

Shanks, Quick recovery (1999). Nephew, USADSB (2004). Spleen United, Godspeed into the mainstream (2005). Nephew, Interkom kom ind (2006).

Mix

Gravity Life, Gravity Life -3 af numrene (2001). Defectors, Små blå mænd, maxi (2005). Antophones, Daniel – radiopromo (2005). Funky Nashville, Hitch a ride (2006). Under Byen, Af samme stof som stof – 4 af numrene (2006). Yellowish, So bright (2006). Henrik Hall, Solo (2006). A Kid hereafter, Never too late, single (2006). Broken Beats, In the ruin for the perfect – 4 af numrene (2006). Kashmir, She’s made of chalk, single (2006). The Defectors, nyt album, (2007).

basunen • december 2006

Benny Stanley:

Guitarsoloen er ikke død! Tekst og foto: Jørgen Nielsen De var pionerer inden for den tunge rock i Danmark. Den status kan ingen fratage gruppen ”Den Gamle Mand & Havet” eller ”The Old Man & The Sea”. Det underbygges af LP´en af samme navn fra 1972. Her er alle ingredienserne: Den lyse, dramatiske vokal, korarbejdet, de arrangerede guitarsoli, et dystert gotisk kirkeorgel og et teknisk niveau, som var højt efter datidens standard. Det er en indspilning, som ikke er gået over i glemslen. Langt fra!

harpe. Han spillede ude sammen med en kammerat, og hvis far var forhindret på grund af arbejde - han var havnearbejder i 45 år - så sagde han til kammeraten: ”Det er lige meget, så ta´ knejten med, han kan det samme som mig.”

Navnet er hentet fra Hemingways berømte roman om den fattige cubanske fisker Santiago, som gør sit livs fangst, men som må se hajerne stjæle den fra ham. Der er stadig hajer i farvandet omkring den gamle mand. Som så mange andre pladekunstnere har gruppens medlemmer måttet se magtesløse til, medens udbuddet af piratkopier eller ”bootlegs” af deres originale produkt er vokset på internettet. Der findes både vinylplader og cd-er til salg i forskellige webshops, også i nogle af de normalt respektable af slagsen, men ingen har spurgt musikkens retmæssige ejere om lov. ”Hvis ikke det er svindel, så ved jeg ikke hvad det er! På Benny Stanley, 2006 den anden side bliver man jo også beæret over den interesse, men jeg er træt at sidde på sidelinien ”Jeg tror jeg var en 11-12 år gammel, da og se på, at andre scorer kassen på det!” jeg var ude første gang. Til min konfirsiger en irriteret Benny Stanley, guitarist mation gav han mig en elektrisk Höfner. i Den Gamle Mand & Havet i perioden Så begyndte jeg jo at interessere mig for 1968-74, og nu igen i den splinternye en anden slags musik, først og fremmest 2006-konstellation. Beatles. Det var min far ikke så meget for, og det har sikkert også lydt ganske Stand-in for sin far forfærdeligt, når jeg øvede mig, for han ”Jeg fik min første guitar af min far, da kom nogle gange ind på mit værelse og jeg var otte,” fortæller Stanley (f. 1949 i spurgte om jeg var syg!” Århus) Han lærte mig at spille svenske og danske viser, dansemusik som vals, tanI 1964 lærte jeg Danny Rasmussen at go, quickstep og alt sådan noget, og alle kende; hans familie ejede Trøjborg Tivoli, de bechifringer og harmonier har jeg haft og de boede lige over for os på Brendenormt meget glæde af. Min far spillede strupvej. Dengang spillede han trommer. selv harmonika, guitar og kromatisk mundHan satte mig ind i bluesverdenen, han

basunen • december 2006

havde LP´er med Sonny Boy Williamson, Lightnin´ Hopkins og alle de dér, og det, syntes jeg jo, var fantastisk. Jeg lærte musikken helt fra grunden via de gamle negermusikere. Vi lavede et orkester, der hed Psycho, med bl. a Robert Hauschildt på sang og en bassist, vi kaldte Tordenskjold. Brødrene Nedergaard, Jan, Dan og Kim kom jævnlig forbi og lavede rav i den. Senere skiftede vi navn til Emmas Eye, og vi spillede en del rundt omkring i byen. Den Gamle Mand I 1968 var der Danmarksmesterskab i beatmusik, som det hed dengang; det blev afholdt i det gamle kunstakademi i Mejlgade, hvor der var sat en scene op inde i gården på de toppede brosten. Der var jeg én af dommerne, og en anden var folkesangeren Frode Veddinge. Så kan jeg huske, der kom en duo med Hammondorgel og trommer, ligesom den berømte svenske jazz-rockduo Hansson og Karlsson. Det var jeg dybt fascineret af, de skulle bare vinde! Organisten var Tommy Hansen, ham kom jeg til at snakke med bagefter, og vi aftalte at prøve at spille sammen. Om aftenen var der en fed fest for os alle sammen. Jeg havde ikke nogen guitar med, men jeg lånte Ole Bergs Gibson. Den jamsession blev starten på et helt nyt liv for Stanley. Han afbrød sin mureruddannelse ¾ år inden svendeprøven og ﬂyttede til Horsens med sin guitar, stereoanlæg og skiftetøj. Der var stadig nogle jobs i kalenderen med Emmas Eye, bl.a. i Botanisk Have, hvor Tommy Hansen spillede med. Derefter stod der Den Gamle Mand Og Havet på det hele. Men Robert Hauschildt fulgte med som sanger i den nye, ambitiøse gruppe. De øvrige medlemmer var bassisten Knud Lindhard og trommeslageren Lars ”Bikse” Thygesen. Vi øvede i et træskur i Lunden i Horsens, det sneede ind, men vi var ligeglade, vi

>> Jeg synes, al seriøs, original musik har meget svære vilkår i Danmark. Og det gælder både jazz, hård rock og såmænd også viser. Radioprogrammerne er nærmest boycottende over for den slags musik. <<

skulle bare spille! Det var fedt, nu skulle vi godt nok ud og revolutionere verden. Og et halvt år efter varmede vi op for Led Zeppelin ved deres verdenspremiere i Brøndby Popklub! Det var egentlig Young Flowers´ skyld; de havde hørt os i Horsens, og vi blev gode venner med dem; de lod os varme op for sig på Skovvangsskolen i Århus og anbefalede os til Hans Otto Bisgaard, som var arrangør i Brøndby.

Men han var ikke så god ved sig selv. Masser af jobs fulgte, nu med det obligatoriske psychedeliske lysshow som ekstra krydderi.

Derefter oplevede vi at komme til at spille support for mange af vores forbilleder som Jethro Tull, Procol Harum, Taste og Arthur Brown, manden bag kæmpehittet ”Fire”. Det var nede i Sønderjylland, vi skulle varme op for Arthur Brown, men på grund af snestorm var han ikke nået frem, så vi blev Benny Stanley og Erik Olesen, 1974 bedt om at spille et ekstra sæt. Det var publikum med på, og da stjernen endelig nåede frem, takkede han Den første LP os for at have reddet aftenen og tilbød os I 1971 reorganiseredes Den Gamle Mand at åbne for ham i Stakladen i Århus 3 uger Og Havet med trommeslageren John efter. Han havde haft ild i håret, og derfor Lundvig og sangeren Ole Wedel, hvis var han barberet skaldet på den ene side stemme er blevet sammenlignet med Jon af hovedet og havde fjernet skægget i den Andersons fra Yes. Nu var man modne til modsatte side. Men sikke en stemme, det at indspille, og med Freddy Hansson ved var en oplevelse. pulten lavede de deres først og eneste LP på Sonet. Den ﬁk ﬂotte anmeldelser, men det var først og fremmest live, at triumferne høstedes, bl.a. på Roskilde Festivalen i 1973 og 74. I 1974 orkede Danmarks første heavyrockband ikke mere. Siden da har genren vokset sig stærkere, selvom det stadig ikke er den musik, man hører oftest i radioen John Lundvig, Tommy Hansen, Ole Wedel, Benny Stanley, eller på de store feErik Falck stivaler. I en 2-årig periode arbejdede Stanley med gruppen Robert Hauschildt, han kunne også nogle Octopus og tog derefter en uddannelse af de ting, hold kæft hvor han sang godt! som socialpædagog, og de store guitarsoli

blev henlagt til fritiden. En ny musikalsk udfordring fandt han i form af pedalsteelguitaren, som Stanley havde hørt på en plade med Linda Ronstadt og var blevet dybt betaget af. Igen var det Ole Berg, som stod bi med hjælp og gode råd om det svære instrument. ”Så begyndte jeg at spille countryrock, bl.a. i bandet Mortens Aften, hvor jeg spillede både almindelig guitar og pedalsteel. Desværre har jeg solgt den!” Efter mange år rendte Stanley igen ind i Danny Rasmussen, som nu spillede bluesharpe, og fik brug for sine blueslicks i hans band Knock Out i 1 ½ år, bl.a. på Skanderborgfestivalen. Kultband efter 30 år Hvad gør man, når man finder ud af, at ens gamle orkester, tredive år efter opløsningen er blevet et internationalt kultfænomen, som omtales i endog meget rosende vendinger på forskellige fansider? Knud Lindhard, bassist i Den Gamle Mand og Havet købte den originale 2” Ampex-master hos Universal, fik den renset og sammen remixede gruppen sporene og udgav en ægte, legal CD-version af den gamle studie-LP. Det var i 2003, og de markerede udgivelsen med en totalt udsolgt koncert med den originale gruppe i Håndværkerforeningen i Horsens. ”Der var folk i alle aldre, helt ned til teenagere. Og lige siden er der kommet masser af opfordringer om at gendanne gruppen, og det er jo fedt!” Umiddelbart efter udgivelsen af den remixede CD i 2003 blev Stanley ramt af alvorlig sygdom, og da han var kommet sig, ventede et revalideringskursus på Danmedia. ”Det har givet mig lyst til at spille en masse musik igen.” Han har fået styr på den nye teknologi, og ikke mindst har han fået en platform for det gendannede Den Gamle Mand Og Havet, som består af Stanley, Ole Wedel, John Lundvig og de nye, bassisten Dion ”Disse” Egtved og organisten Ib Sigismund. Bandet har indgået samarbejde med husets selskab ”In The House Records”. Men Stanley har

basunen • december 2006

>> Så begyndte jeg jo at interessere mig for en anden slags musik, først og fremmest Beatles. Det var min far ikke så meget for, og det har sikkert også lydt ganske forfærdeligt, når jeg øvede mig, for han kom nogle gange ind på mit værelse og spurgte om jeg var syg! <<

også overskud til at lufte sine meninger om dagens musikbillede i Danmark.

i Danmark. Og det kan jeg ikke lade være med at reagere på!”

hvor man præsenterer navne som Cactus, Deep Purple og Def Leppard. De svenskere kan altså nogle ting. Jeg troede, at de ting, der foregår nede i Horsens var af det gode for det lokale musikmiljø. I stedet har hele det pengecirkus kvalt alt andet initiativ i byen. Og det er jo ikke meningen!

På barrikaderne for guitarsoloen ”Jeg synes, al seriøs, original musik har meget svære vilkår i Danmark. Og det gælder både jazz, hård rock og såmænd også viser. Radioprogrammerne er nærmest boycottende over for den slags musik. Det er snart kun Jørgen de Mylius, der ikke er underlagt computerstyrede playlister. Ham er der ingen, der tør bestemme over, og så kan man ellers mene om ham, hvad man vil. Der skal være plads til alle stilarter. Jeg har Anno 1972: Tommy Hansen, Ole Wedel, Benny Stanley, John Lundvig, Knud Lindhard for nylig lagt mig ud med Gaffa, fordi de skrev, at guitarsoloen er Mod nye mål en uddøende race, og at alle mulighederne i Benny Stanley har bestemt guitaren er opbrugt. Hvad fanden ved de om ikke tabt modet med hensyn til det?” siger Stanley, og hans ellers venlige sin og det gendannede bands øjne skyder lyn. Det her er en personlig sag fremtid. I øjeblikket arbejder for ham, fornemmer man. de i Studie AA i Åbogade med helt nye numre, og ideen er at ”Det er jo et enormt trendsættende blad, udgive en dualdisc med den og sådan en artikel kan måske skræmme nye musik og gamle ﬁlmklip unge musikere fra at lære at spille en helt tilbage fra 1968. ordentlig guitarsolo. De har oven i købet fået en forsker fra Ålborg Universitet til ”Når vi er færdige med at indat udtale noget bullshit om, at det var en spille, skal vi til at øve for alvor! måde for arbejderklassens unge at marSå vil vi se om ikke det kan kere sig på før i tiden. Men for at blive en lade sig gøre at samle nogle god guitarist skal man øve sig en 3-4 timer andre bands og lave nogle om dagen. Hvis de synes det er ulideligt koncerter oppe i Stakladen, at komme til en heavyrock-koncert og lige som i gamle dage. Det høre på lange guitarsoloer, kunne de for kunne faeme være kanonfedt!” helvede i stedet gå til en Depeche Modesiger Stanley med ægte entukoncert ,” snerrer Stanley. siasme i stemmen. ”Det handler ikke kun om at jeg vil forsvare den musik, jeg selv spiller. Men der er enormt meget smagsdommeri og jantelov

basunen • december 2006

”Og så satser vi ellers på at komme på udenlandske festivaler som Sweden Rock,

Stanley modtog i sin tid faklen fra sin far. Han har givet den videre til sine tre børn, som alle er musikere, sågar spiller han sammen med to af dem i et band. Musik kan være med til at skabe generationskonﬂikter, men kan også slå bro over dem!

Anno 2006: Dion Egtved, Ole Wedel, Ib Sigismund, Benny Stanley, John Lundvig

Nyhedsinformation fra DKL Af Niels Chr. Hansen - ny formand for DKL TØRRE SPECIALER ELLER KREATIVE KUNSTKANDIDATPROJEKTER DKL mener, at musikerskabet, kreativiteten og det kunstneriske fortsat bør udgøre kernen i en god konservatorieuddannelse. Derfor har DKL udsendt arbejdspapiret ”På vej mod en kunstkandidat” til alle rektorer, K-råds- og studienævnsmedlemmer. Her argumenterer vi bl.a. for, at uddannelsen skal afsluttes med kreative ”kunstkandidatprojekter” frem for med lange, akademiske universitetsspecialer. Også de andre kunstneriske uddannelser viser sympati for disse synspunkter. Du kan læse DKL’s indlæg på http://www.musik-kons.dk/nyheder/ pdf/dkl071106.pdf. KONGELIGE VISIONER PÅ GADEN Hvordan skal fremtidens klassiske konservatorieuddannelse skrues sammen? Det diskuterede en række musikere og sangere fra det klassiske musikmiljø på et seminar på Kursuscentret Kobæk Strand i april 2006. Visionerne og tankerne er nu samlet i dokumentet ’Kongelige visioner for et musikkonservatorium’, som Dansk Musikerforbund udgav i oktober. Dokumentet er udsendt til rektorer og studenterrepræsentanter på alle landets konservatorier. DKL’s næstformand, Jakob Holtze, har sat sit ﬁngeraftryk på det skriftlige produkt – som redaktør på dokumentet. Flere eksemplarer er tilgængelige gennem ham. HVOR OG HVORDAN FÅR DKL MERE INDFLYDELSE? Synlighed er eksistens – også for DKL. Vi arbejder løbende på at blive synlige på ﬂere områder og derved få større gennemslagskraft. Derfor har du bl.a. kunnet læse om DKL i bladene ”Musikken”, ”Basunen” og ”MUSIKEREN”. Kender du et område, hvor DKL kan gøre en forskel? Så sig endelig frem. INGEN ÆNDRINGER PÅ SU-OMRÅDET De nuværende SU-regler kan tidligst ændres i 2009. Det betyder, at man ikke bliver skåret i

SU’en, blot fordi man venter med at søge ind på konservatoriet, går på MGK e.l. Til den tid er DKL naturligvis villige til at kæmpe aktivt for at forhindre forringelser af SU-vilkårene. DKL VIL PRÆGE DE NYE STUDIEORDNINGER I disse måneder afgøres det bl.a., hvordan kandidatstudieordningerne skal se ud på fremtidens musikkonservatorier. DKL vil holde et vågent øje med denne proces og forsøge at sætte sit positive præg på den. FLYT KONSERVATORIUM – DET ER NEMT! Vidste du, hvor nemt det er at blive overﬂyttet fra ét konservatorium til et andet? Mange lader sig afskrække af reglerne, men i praksis er det ganske enkelt at skifte studiested inden for landets grænser. Læs mere om konservatoriernes meritaftale på www.musik-kons. dk/uddan/optag.php og fortæl endelig DKL, hvis du alligevel oplever problemer med at skifte konservatorium. MUSIKKENS DAG 2007 – NEDTÆLLINGEN ER STARTET D. 19. april 2007 går ’Musikkens Dag’ i luften. ’Musikkens Dag’ er dagen, hvor konservatoriestuderende forlader de trygge øvelokaler og fylder det offentlige rum med masser af fed musik på alternative locations og under nye koncertformer. Hele landet kommer til at genlyde af musik! DKL’s nyansatte landskoordinator Ricco Kjær skal koordinere alle de mange forberedelser. I den kommende tid skal der laves en arbejdsgruppe ved hvert konservatorium bestående af aktive studerende. Så hvis du har gode idéer, så har du også muligheden for at føre dem ud i livet som medlem af din lokale arbejdsgruppe! KÅNS’07 Har du en komponist i maven? Så er det måske noget for dig at komponere den bedste konservatoriesang til ’KÅNS’ d. 3. marts? KÅNS står for ’Konservatoriernes Årlige Nationale Sangdyst’, og begivenheden foregår i sTUDENTERHUS åRHUS, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C. Sangdysten efterfølges af

live-musik, underholdning og konservatoriefest til langt ud på natten! Du kan få mere info hos kirstinebasun@musik-kons.dk. Brug DKL! Føler du dig uretfærdigt behandlet? Har du oplevet at blive fanget i en dårlig studieordning? Så kan DKL måske hjælpe. Tag kontakt til din lokale DKL -kontaktperson eller til DKL’s formand og hør, hvad vi kan gøre for dig. DKL’s kontaktpersoner kan kontaktes på ﬂg. adresser: DKDM: Jakob Holtze (næstformand), 60 18 51 31, jakob_holtze_johansen@hotmail.com DJM: Niels Chr. Hansen (formand), 25 33 88 33, nch@musik-kons.dk VMK: Dennis Bang Fick, 23 43 31 72, dbf@vmknet.dk NM: Jens Ulrich Madsen, 60 19 13 65, storemoffe@hotmail.com DFM & RMC: Kontakt formand Niels Chr. Hansen, 25 33 88 33, nch@musik-kons.dk

MØDEKALENDER 2007 DKL-MØDER ER ÅBNE FOR ALLE Alle DKL’s møder er åbne for alle konservatoriestuderende. De enkelte konservatorier refunderer dine transportudgifter. De kommende DKLmøder ﬁnder sted: Lørdag d. 27. januar 2007 kl. 14: - DMF’s lokaler, Skt. Hans Torv 26, 2200 København N. Lørdag d. 3. marts 2007 kl. 14: - DMF’s lokaler, Grønnegade 93, 2. sal, 8000 Århus C. Lørdag d. 28. april 2007 kl. 14: - DMF’s lokaler, Skt. Hans Torv 26, 2200 København N.

DKL - De Konservatoriestuderendes Landsråd

• DKL er den eneste landsdækkende studenterpolitiske sammenslutning af konservatoriestuderende. • Rådet mødes seks gange årligt og varetager de studerendes interesser i sager med relevans for landets seks musikkonservatorier. • Møderne er åbne for alle konservatoriestuderende og afholdes i dette studieår i DMF’s lokaler på henholdsvis Skt. Hans Torv, København, eller DMF’s lokaler i Grønnegade 93, 2. sal, Århus C. • DKL er i jævnlig dialog med bl.a. Kulturministeriet, Dansk Musiker Forbund, konservatorieledelserne og lærerne samt en lang række øvrige repræsentanter for det danske musikliv.

basunen • december 2006

Mindeord til at sætte ord og billeder på de ofte svævende musikalske begreber, og som underviser har han været ”trommefar” for mange af tidens nye trommetalenter.

Mindeord Trommeslageren Poul Poulsen 1948-2006 En positiv, humoristisk fyr med et gavtyveblik under de røde krøller. Men også en dybt seriøs og professionel kunstner med et smittende musikalsk temperament. Sådan kendte rigtig mange mennesker trommeslageren Poul Poulsen. Og spørger man hans kolleger, var han en begavet musiker, en stor inspirator og pædagog og et menneske, som bevarede nysgerrigheden over for nye strømninger og nye talenter i jazzen. Han havde fantasi

MINDEORD OTTO HIMMER Allerede i studietiden på det jyske Musikkonservatorium markerede Otto sig som en dygtig, ambitiøs og initiativrig musiker. Han var drivkraften bag opførelsen af spændende og utraditionel musik, som på det tidspunkt ikke var hverdagskost i Århus. Han videreuddannede sig hos Tage Scharff på Det kongelige danske Musikkonservatorium, og debuterede fra solistklassen i 1974. Sideløbende med arbejdet som musiker i Århus Symfoniorkester, hvor han blev ansat i 1967, var han en aktiv og engageret kammermusiker. Med kolleger fra Ålborg Symfoniorkester dannede han blæserkvintetten ”Quintet 74”, og medvirkede desuden i utallige kammermusik konstellationer. Straviinskijs ”Historien om en soldat” hørte til blandt hans favoritter, med dens store krav til skiftende taktarter, rytmisk præcision og virtuositet. Han boltrede sig med ny og den allernyeste musik i NUMUSfestival’ens pionerår. Det var både dejligt og fornøjeligt at være sammen med Otto i et musikalsk fællesskab – også i pauserne

basunen • december 2006

Han var én af de få musikere, der gik mod strømmen og valgte at bosætte sig og arbejde i Århus, skønt han var født og opvokset i København. Efter et kort mellemspil med Røde Mors Rockcirkus, blev han i 1972 headhuntet til det nystartede Østjysk Musikforsyning, men hurtigt blev hans arbejdsfelt bredere. En glødende jazzinteresse kombineret med en solid teknisk ballast, som stammede fra timerne i klassisk slagtøj hos legendariske Hans Fulling på Det Kongelige Musikkonservatorium, gjorde hurtigt Poul Poulsen til en first-choise trommeslager i det århusianske musikmiljø. Listen over de musikalske arbejdspladser, som nød godt af hans evner allerede i 70-erne, omfatter byens big bands, teatre, radio og tv, og ikke mindst Jazzhus Tagskægget. Denne lokale pendent til Montmartre i hovedstaden var i årevis et rent paradis for jazzelskere med gæstespil af stort set alle musikkens største navne. Poul spillede med de fleste af dem og fik ligesom f. eks.

- og givende at lade sig inspirere af hans solide musikerskab. I Århus Symfoniorkester stod han for mange ﬂotte soloindslag, ikke mindst på specialinstrumenterne es-klarinet og basklarinet. Ved adskillige lejligheder stod desuden Otto som solist foran orkestret med, solokoncerter, som han selv nøje havde udvalgt I en periode var Otto medlem af symfoniorkestrets programudvalg, og han var også medlem at det tremandsudvalg, der i en tid fungerede som kunstnerisk ledelse i samarbejde med chefdirigent Jorma Panula. Otto var et alsidigt og begavet menneske. Ved siden af musikerarbejdet havde han en utrolig mængde interesser, som han gik ind i med den grundighed og stræben efter perfektion, der var karakteristisk netop for ham. Først og fremmest skal fremhæves hans interesse for historiske træblæserinstrumenter. Han havde gennem årene samlet sig en enestående instrumentsamling, som han forstod at vedligeholde og restaurere med den største omhu og præcision. Her bevægede han sig på det absolutte ekspertniveau, også håndværksmæssigt.. Da der skulle skaffes en autentisk klarinet

Alex Riel på Montmartre her en ubetalelig erfaring og rutine. Den kom gennem årene mange mindre fusionsgrupper såsom Kamæleon, Natdamperen, Carnival Band og Odd Man Out til gode. Poul Poulsens alsidighed satte ham i stand til både at spille cabaret med kapelmester Thyge Thygesen og bide skeer med de unge, eksperimenterende virtuoser. De senere år kunne man høre ham som en moden og afklaret musiker, som samtidig lød så moderne som nogensinde, i samspil med musikere som Jacob Bro, Eske Nørrelykke, Pojken Flensborg, Jacob Buchanan og Christian Vuust. Listen over alle dem, der har nydt godt af den rødhårede dynamo, er meget længere, end det er muligt at gengive her. Hans for tidlige død har berøvet det danske musikliv en musiker med en livslang erfaring kombineret med en inspirerende gejst og en ustoppelig kunstnerisk drift. Musikken spiller videre, men ét er sikkert: Poul Poulsen vil blive savnet. Christian Vuust, Jacob Buchanan, Kim Mikkelsen, Jørgen Nielsen

til den blinde spillemand i Erik Clausens Carl Nielsen ﬁlm var det Otto, som kunne levere det helt rigtige instrument! Han var en indsigtsfuld kunstkender, og ydede som sådan en værdifuld indsats omkring udsmykningen af Aarhus Symfoniorkesters lokaler i Frichsparken. Otto var tillige en fremragende sportsmand, som dyrkede badminton og tennis, ligeledes på eliteniveau. Man gik aldrig forgæves til Otto, når man havde brug for et godt råd – det gjaldt lige fra havedyrkning til billedindramning, eller for den sags skyld indbinding af bøger og noder! Otto havde glædet sig til at gå på efterløn, at nyde livet, familieliv, venner og sine mange interesser, ubundet af musikalske forpligtelser i forhold til orkester og øvearbejde. Ulykkeligvis skulle det ikke gå sådan. Men de mange gode og smukke minder om Otto Himmer som en god ven, hjælpsom kollega og en ﬁn musiker vil leve længe! ÆRET VÆRE HANS MINDE! Thorkild Dalsgaard

basunen â&#x20AC;˘ december 2006