Basunen 2007 nr. 2 by dmf aarhus

basunen â&#x20AC;˘ juni 2007

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

www.basunen.dk

INDHOLD Musikby Århus Ny formand i Randers Eddie Kramer - rockfotograf Astrid Elbek om et liv med musik Ny sal til Symfoniorkestret Imens vi venter på fremtiden CD-udgivelser Siden Sidst Latin Dance Band Kom til Berlin en uge Feriehus i Spanien Puls Festivalen På rejse i Mozambique Nashville i Nashville Konservatorie Studerendes Landsråd Takkesang fra konﬁrmanden Generalforsamling i Århus

04 05 05 06 10 12 14 16 18 22 24 26 28 30 32 33 34

05 12

www.dmf.dk/aarhus UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (graﬁsk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Graﬁsk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. sept. 2007. Folder med annoncepriser kan bestilles. • FORSIDE Astrid Elbek • FOTO Jørgen Nielsen

basunen • juni 2007

MUSIKBY ÅRHUS Af Lars Kiehn En ny initiativgruppe arbejder for et fælles hus til byens professionelle musikmiljø. Dårligt er kommunens rapport om produktionscenter for rytmisk musik og et nyt jazzspillested i Husets lokaler i Vester Alle udsendt, førend en ny initiativgruppe barsler med en ide om et helt nyt hus, der efter planen skal huse byens professionelle musikmiljø. En ide I gruppens pressemeddelelse står der, at til styrkelse af det professionelle musikmiljø i Århus skal der indrettes/opføres et stort samlet hus, centralt beliggende i byen, der kan rumme en lang række aktører fra byens professionelle musikmiljø: booking, pladeselskab, management, workshops, rådgivning, lyd - og lysudlejning, instrumentimport og salg, spillested, faciliteter til såvel produktion som produktionsøvning etc. etc. Kort sagt et hus der vil kunne samle alle sider af det professionelle musikmiljø i Århus – skabt med inspiration fra Filmbyen i Avedøre, hvor det er lykkedes at samle en lang række af de væsentlige aktører indenfor det danske ﬁlmmiljø.

Har I været inde over forhandlingerne omkring Vester Alle og Huset? Nej, det har vi ikke. Og det har vi heller ikke haft noget ønske om. Det er meget vigtigt at få slået fast, at vores initiativ intet har med Huset at gøre. Vores projekt er et privat initiativ. Lavet af private og henvendt til private. Faciliteterne i Vester Alle er ikke store nok til det projekt vi har tænkt.

DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

mange aktører, og de er stort set alle sammen interesserede. Så der er klart basis for projektet. Nu har vi Peter Sand med i projektet, og en af hans opgaver bliverat klarlægge ﬁnansieringen og økonomien. Men da alle interessenterne er private forretninger, der alle er vant til at betale en husleje, bliver det sandsynligvis ikke et problem at få ﬁnansieringen på plads.” Videre forløb Samtidig med at initiativgruppen har arbejdet med ideen, har de sideløbende haft kontakt til potentielle investorer/entreprenører, og herfra er der også stor interesse for at være med i projektet. Derfor er næste skridt, at der skal indkaldes til et stormøde for alle potentielle brugere af Musikbyen. Mødet er planlagt til at afholdes ultimo juni, hvor det så er tanken, at der skal arbejdes videre med indhold og organisering af Musikbyen. Der bliver derfor nok tale om en stiftelse af en egentlig forening, hvis formål skal være at arbejde for skabelsen af et fælles hus som platform for styrkelsen af den professionelle musikbranche i Århus.

Jesper Mardahl

Jesper Mardahl, der er en af initiativtagerne til Musikbyen, fangede jeg i telefonen til en kommentar.

D M F

Baggrund I initiativgruppen, der nu igennem et halv år har arbejdet på ideen, ses så kendte branchefolk som: Poul Krebs, Søren Sko, Poul Martin Bonde, Jesper Mardahl, Helle Rysholt og Peter Sand. Gruppen har kontaktet en række af byens markante spillere og har der fået stor opbakning til initiativet, og derfor også lysten til at arbejde videre med initiativet.

Har I haft nogen faciliteter i kikkerten? Jesper Mardahl: ”Ikke speciﬁk. Men det kunne sagtens være et gammelt varehus eller lignende, der skulle huse Musikbyen. Men da vi går efter at få produktionsfaciliteter foruden booking, og lyd- og lysudlejning og alt muligt andet musikrelateret med ind i huset, så vil det kræve rigtig meget plads”. Har i nogen fornemmelse af interessen om projektet? Jesper Mardahl: ”Vi har snakket med utroligt

Tror du Musikby Århus bliver til noget? Jesper Mardahl: ”Nu skal vi have lavet stormødet og stiftet foreningen, det er næste skridt. Vi har en vision, som vi er en del, der gider arbejde videre på, så chancerne er store. Men det er klart, at risikoen for at projektet blot bliver en vision, ja den er altid til stede. Projektet lyder spændende og kan garanteret give en masse synergi og netværksdannelser, så vi vil holde et vågent øje med initiativet og håber herfra det bedste.

M I D T J Y L L A N D

DMF-Randers Kasper Schou Pedersen Hospitalsgade 7, kld - 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 - Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 - Fax: 86 38 78 87

Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål !

DMF-Herning Palle Persson Solvænget 20 - 7400 Herning pallepersson@jubii.dk

Eller har du spørgsmål om A-kassen, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Århus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 - Tirsdag - fredag: 10 - 14

basunen • juni 2007

Ny formand i Randers afdelingen Dansk Musiker Forbund i Randers præsenterer her sin nye formand, så alle vores interessenter kan få sat ansigt på en, de ofte kun møder i telefonen. På generalforsamlingen, som blev afholdt den 25. marts, valgte de fremmødte Kasper Schou Pedersen til ny formand efter afdelingens mangeårige formand Carlo Boisen, der desværre gik bort i oktober 2006. Kasper er 32 år og går i øjeblikket på konservatoriet i Aalborg på Individuel Musiklæreruddannelse med hovedfag i klassisk sang og orkesterdirektion. Sit musikerliv udlever han dog primært som pianist eller bassist i forskellige konstellationer, ligesom han har spillet et antal job med To Dusin som violinist og er bassanger i Nordkons’ rytmiske korsatsning, VoxNorth. Han er dirigent for Hobro Kammerorkester, Hobro Bykor og Sangkoret Kronjyderne, Randers. Det er Kaspers ønske, at afdelingen bliver moderniseret uden at gamle traditioner og

arbejdsgange helt forsvinder. Målsætningen er at fremstå som den brede afdeling (klassiske/rytmiske/fritids-/fuldtidsmusikere/undervisere osv.), vi i realiteten er, og at skabe større synlighed og medlemsaktivitet. Dette kan f.eks. ske ved at indgå som partnere eller medspillere ved musikalske aktiviteter i byen og oplandet. Ligesom afdelingen også selv vil arrangere attraktive aktiviteter for medlemmer og andre interesserede. Afdelingen fungerer gerne som vidensbase ved konkrete, musikalske problem-stillinger og er altid klar til at udveksle ideer. DMF Randers er i øvrigt vært ved forbundets kongres i 2008. Med håbet om et godt samarbejde Dmf Randers Hospitalsgade 7 8900 Randers dmf-randers@mail.dk Tlf: 8642 3856

Kasper Schou Pedersen Web: www.dmf-randers.dk Læs mere om Kasper på: schoumusik.dk

Eddie Kramer - From the other side of the Glass Fra Electric Lady til Grønnegade 93

Af Jørgen Nielsen

Det kan være en god idé at tage kameraet med på arbejde. Beviset herpå kunne man ﬁnde i juni måned i Galleri Proﬁlen, som residerer i stueetagen under DMF i Grønnegade 93. Eddie Kramer var manden bag mixerpulten i studiet for stjerner som Jimi Hendrix, Rolling Stones, Led Zeppelin, Santana og Frank Zappa i årene fra 1967- 1972. Ikke nok med at han sørgede for at bånde lyden til en hel generation af musikeres udødelige albums. Ind imellem fotograferede han musikerne, og både de afslappede stunder med en pause-joint, og de koncentrerede sessions har han foreviget, som kun en insider ville kunne det. Ingen af billederne virker opstillede, der er en afslappet, intim atmosfære over billederne fra studier og omklædningsrum. Ligesom Eddie Kramer var - og er - en dygtig tekniker og producer, har han også et godt øje for lys, balance og billedkompsition.

I anledning af sit foredrag på Spot var Eddie Kramer i Århus, og gav en eksklusiv rundvisning i galleriet med tilhørende anekdoter. Foran et billede af Hendrix, taget på scenen i en fashionabel natklub i London, fortalte Kramer, at guitaristen lige før koncerten havde hørt lidt af Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band, som var udkommet to dage før. Foran et måbende publikum som indbefattede selveste The Beatles, gik Hendrix ind og gav en forrygende version af titelnummeret. Ifølge Eddie Kramer, var Beatlerne parate til at gå i studiet øjeblikkelig og genindspille albummet sammen med dette nye guitarmonster. ”Guitaren var som et stykke legetøj i hans kæmpestore hænder, ” fortalte Eddie Kramer, som gav de fremmødte ﬂere historier fra sit arbejde i bl. a det berømte Electric Lady studie i New York, som han opbyggede på Hendrix´s foranledning. Eddie Kramer arbejder stadig som producer, både med lydspor til ﬁlm og med ”en masse grim, høj musik” som han

sagde med et glimt i øjet. Hans billeder af alle de ovenfor nævnte kunstnere kan købes gennem Galleri Proﬁlen.

Eddie Kramer Når man har set prissedlerne, vil man måske overveje at tage kameraet med næste gang, man skal være sammen med nogle håbefulde unge mennesker. Man ved aldrig, hvad det kan udvikle sig til.

basunen • juni 2007

Status før flyttedagen Astrid Elbek om et liv med musik Af Jørgen Nielsen Astrid Elbeks første klaverlærer sagde: ”Brænd noderne”. Alligevel er hun i dag som uddannelseschef ved Det Jyske Musikkonservatorium medansvarlig for, at dagens unge talenter får en grundig teoretisk baggrund. Imellem de to yderpunkter ligger en lang karriere som pianist og komponist i ﬂere banebrydende Århus-orkestre. Basunen talte med hende, inden hun skulle til at pakke sit kontor på Jens Baggesensvej sammen og gøre klar til næste sæson i nye omgivelser bag Musikhuset.

opfattelse, at man først skulle komme tilbage, når man kunne det, så jeg øvede mig i ﬂere måneder på pianettet hjemme på Arnegårdsvej, før jeg dukkede op igen. Han troede, jeg var holdt op, men så kom jeg og kunne spille den dér Dollar Brand-agtige musik. Altså, som en tolvårig nu kan.”

Et band ved navn Koen Leif Falk havde lavet et nummer, der hed Koen, og det kom til at give navn til ét af landets første børnerockbands. Begrebet var bare ikke opfundet endnu; det kom først med det københavnske Parkering Forbudt! - Det var nok i virkeligheden mere jazz end rock, selv om ingen af opfattede sig som jazzmusikere. Vi spillede f. eks. musik af Ellington, Cannonball Adderly og funk. Medlemmerne var skolekammerater på 12 – 14 år fra Århus Friskole, Ulla Tvede Eriksen, sang og percussion, Jan Tvede Eriksen, trommer, Morten Kruse, bas, Kim Neergaard, basun, Erik Westberg, trompet og Morten Elbek, sax. Han var den eneste, der gik i almindelig folkeskole.

Begge Astrid Elbeks forældre spillede klassisk musik på amatørplan og dyrkede kammermusik med deres venner. Det gav en særlig stemning i huset. - Bare det at falde i søvn medens mor spillede Mozart på klaveret!” mindes hun. Hvor forældrene havde musikken som hobby, styrede Astrid Elbek fra begyndelsen, bevidst eller ubevidst, sine skridt hen imod et liv i musik. Men med en hektisk hverdag i ledelsen for Det Jyske Musikkonservatorium er der ikke længere tid til selv at dyrke klaverspil og komposition i den udstrækning, som hun gerne ville. - Min bror Morten og jeg begyndte at spille nogenlunde samtidig; han gik til guitar inde på folkemusikskolen i Guldsmedgade, og jeg begyndte som 11-årig ude på Århus Friskole. Skolen var måske lidt mere ﬂippet, end mine forældre havde forestillet sig, men så alligevel ikke. På det tidspunkt var det Kamma Klitgaard Poulsen, der ledede den, og hun var af den gamle ”friskoleskole”, der var absolut intet hippie over hende! Hun var modstandskæmper fra 2. verdenskrig og havde været i KZ- lejr.

Astrid Elbek

Brænd noderne - Der hang et opslag på friskolen om, at hvis man var interesseret i klaverundervisning, skulle man gå op i frikvarteret og henvende sig til Leif Falk. Det gjorde jeg så. Han spurgte, om jeg kunne spille klaver, og så spillede jeg Norges nationalmelodi med to stemmer, og et nummer fra et hæfte, der hed Alabadoster. Han så noget mystiﬁceret ud, medens jeg fremførte de to værker, som jeg havde indstuderet på egen hånd, men mente godt, vi kunne gå i gang. Og så kom min første klavertime. Godt nok var musik noget, man dyrkede derhjemme, men der var ikke nogen, der havde tænkt på, at jeg skulle gå til det! - Leif kom med en kvint i venstrehånden og tre toner i højrehånden, og så skulle jeg improvisere. Det skulle jeg øve mig på. Jeg var fuldstændig opslugt, men havde fået den

basunen • juni 2007

havde det til fælles, at de ikke kunne spille jazz. Jeg skulle pludselig spille en masse jazzklodser, men Leif Falks motto var jo ”brænd noderne”! Han var meget kategorisk: noder var noget lort. Jeg forsvarede dem ved at sige, at jeg godt kunne lide at høre Beethoven og Brandenburgerkoncerterne, men for ham handlede det om at improvisere. Han var på ”On the Corner” med Miles Davis, funkmusik, Dollar Brand og traditionel jazz, faktisk en spøjs blanding.”

Astrid Elbek tøver ikke et øjeblik med at betegne Leif Falk som en helt unik musiklærer, som hun skylder meget. (Dollar Brand er en sydafrikansk pianist. Han kalder sig nu Abdullah Ibrahim.) - Så begyndte Morten og jeg at spille sammen, han var begyndt at gå til saxofon hos Holger Laumann, som boede sammen med Anne Linnet skråt overfor Åby skole, hvor Morten gik. Holger hørte, at han havde en søster, der spillede klaver, så da han ﬁk den ide, at Anne skulle spille guitar i øve-bigbandet på konservatoriet, kom jeg også med på klaver.” Astrid mødte her det klassiske skisma, om hvorvidt musikteori og nodekendskab ødelægger eller fremmer kreativiteten: - Anne og jeg udgjorde én af de mest besynderlige rytmegrupper: To unge piger, som

- Min bror og jeg var nok dem, der havde én eller anden vag idé om, hvordan musikken var skruet sammen teoretisk. På et tidspunkt stillede Morten sin navnebror bassisten det spørgsmål: hvad er det egentlig du gør, når du spiller walking bas? Jo, han gik da ud fra grundtonen og gik op ad strengen, til han ikke kunne komme videre, og så gik han over på den næste!” mindes Astrid med et grin, men skynder sig at tilføje: - Men han havde en god rytme, og pumpede derudaf! Det var et fantastisk orkester! Vi var en ﬂok, der havde været heldige at løbe sammen på det rigtige tidspunkt og få lov til at udfolde os.” Orkestret var nok kraftigt præget af Leif Falk og hans musikalske visioner, men Astrid begyndte også at skrive musik. Det var trods alt de unges eget projekt, og det gav heller ikke anledning til konﬂikter med forældregenerationen: - Ulla og Jan boede med familien nede i havekolonien i Åbyhøj, og forældrene rejste en tilbygning, hvor vi kunne øve. I det hele taget blev vi bakket op alle sammen af vores forældre, vi blev også kørt, når vi skulle ud at spille, for der var jo ingen af os, der havde kørekort. - Der var ingen problemer med vores forældre, da det senere viste sig, at både Morten og jeg

blev musikere. Der lå ikke nogen dagsorden i form af at ”nu skal du sørge for at satse på noget fornuftigt”. Men foreløbig var det nu mest for sjov. Koen spillede på de ”rigtige” spillesteder i Århus som Trinbrædtet og Cabana, og Niels Hougaard fra DR fik øje på dem, og lavede en radiooptagelse. Han syntes at deres navn var et ”antinavn”; det havde de nu ikke lige tænkt over. Ret hurtigt kom orkestret også til at spille på skoler rundt omkring og eksisterede i en del år. Børnene var ved at blive voksne. Shit & Chanel - Det var helt op omkring den tid, da jeg skulle op til studentereksamen, at vi droppede Koen”, fortæller Astrid, som på det seneste havde fået travlt med et helt andet projekt, som involverede kollegaen fra bigbandet, Anne Linnet. Anne kendte Lis Sørensen og Lone Poulsen, og jeg kendte Ulla fra Koen. Vi mødtes første gang på Åbyvej, hvor Holger og Anne boede, og havde store problemer med at få Holger til at lade være med at blande sig”, mindes Astrid med et smil. – Det endte med at vi flyttede øvningen ud i Ullas forældres musikrum, for der kunne vi være bare os fem piger og finde ud af, hvordan vi ville gøre, og det var jo helt nødvendigt. Så var der en masse diskussioner om, hvem der skulle spille hvad. De syntes alle sammen, at jeg skulle spille klaver. Jeg ville i øvrigt heller ikke du til så meget andet! Ulla ville gerne spille trommer, men Lone var ikke så vild med det dér bas. Hun ville egentlig hellere spille guitar eller klaver. Hun var lidt fodslæbende, men blev faktisk en skide god bassist. Hun er vanvittig musikalsk og var kæmpestor Paul McCartney – fan. Stærke viljer Vi havde mange diskussioner om, hvor vi skulle hen. Jeg ville gerne spille noget funky, underdelt noget, og Lone var mere til sange. Alle komponerede, alle havde et forhold til musik, og alle havde stærke viljer og synspunkter. Men det var jo en rigdom af muligheder, som vi arbejdede med uden helt at vide, hvad vi havde gang i. Det var der så mange, der gjorde; at vi så lige var fem piger, det var selvfølgelig lidt specielt. Vi debuterede maj 1974 på Trinbrædtet i en pause en aften, hvor Koen havde job.” I 1977, da Shit & Chanel for længst var slået igennem, fortæller Astrid i et fællesinterview med musikmagasinet MM: - Vi havde jo tænkt på - med nervøsitet, at folk ville komme med nogen skepsis, så vi tænkte, at vi ville tage pis på det, og så lavede vi et nummer, der var helt out – fuldstændig out. Anne spillede med ølflaske på guitaren, så den rigtig vrængede, Ulla trommede i ¾ og jeg

spillede i 5/4, og der skete alt muligt åndssvagt. Det var det første nummer, og folk sad dernede og tænkte ”nej, nej, hvis det bliver ved på denne måde…” – de troede, det var vores alvor, men så efter den spillede vi ”Dejlig Dreng”, som vi havde arrangeret, og virkelig sørget for kørte godt”. Shit & Chanel var helt bevidste om de fordomme, der herskede om, at piger ikke kunne spille rock; på denne måde ﬁk de konfronteret publikum med dets negative forventninger på en humoristisk måde. Men fordommene om kvinde-bands kunne også antage andre former: Tilbage i 2007 fortsætter hun: - Om efteråret kom vores første professionelle job til 3.200 kroner i hallen i Øsløs pr. Vesløs, oppe nord for Limfjorden. Anne havde en vanvittig idé om at Eugen Tajmer skulle booke os. Det var helt, helt malplaceret. De havde forventet ”Lille Sommerfugl og smid blusen”. Der fandtes jo andet pigeband, Ladybirds, som var kendt for netop dét. Det management kom vi ud af i en fart!” Selvironisk spillede gruppen på netop sexismen i det før omtalte nummer af MM fra 1977. Gratisannoncerne ”Scenen” bag i bladet var en vigtig informationskilde for musikmiljøet i Danmark. Her kunne man læse: ”Shit & Chanel er klar igen efter fødsler og eksamener. Klar kusserock, ﬁssefunk og pattepunk.” Ingen guitarheltinde - Der var tale om den rigtige sammensætning på det rigtige tidspunkt, siger Astrid Elbek. - Folk fandt hurtigt ud af, at vi kunne spille mu-

Lis Sørensen

sik. Det, der var særegent, var, at vi udtrykte en kvindemusikalsk verden. Det var ikke rigtig gjort på dansk grund før. Ikke som et band; der havde selvfølgelig været enkeltperformere, men ikke sådan en hel hob, der havde en band-identitet.” Det eneste, Shit & Chanel manglede for helt at matche andre grupper, var en rigtig guitarhelt. - Lis kæmpede en brav kamp, men hun blev aldrig nogen stor ”single – Sørensen”, selv om hun gerne ville – men hendes rytmeguitar var fed”, siger Astrid med et kærligt hip til pigen fra Engdalsskolen i Brabrand. - Og så blev hun jo stor på mange andre måder!” Det blev på sangskriverfronten, at gruppen kom til at nå helte-status. - Det kunne vi jo ikke vide dengang, men Anne Linnets ”Smuk og dejlig” er det nummer, folk stadig husker os for, og det er sågar én af de 12 evergreens i den Danske Kanon. Som sagt skrev vi alle sange, men hun lavede de mest gangbare, og det har hun jo kunnet leve af lige siden! Lis kom ind på andenpladsen; også hun sang jo sine sange selv. Min hæmsko var, at jeg ikke sang mine sange selv, det gjorde Lis. Jeg var nok ude ad en anden tangent i mine numre, mere jazzet og funky, og ikke så sangskriveragtig og melodisk. Men det gav en god helhed i bandet, for det betød, at der var nogle numre, hvor vi også kunne strække ud i nogle ostinat - baserede jams. Vi endte med at spille skidegodt sammen. Vi var jo ikke store jazzmusikere, men vi kunne ét eller andet sammen, fordi vi efterhånden udviklede så meget intuition. Vi spillede enormt mange jobs; det blev selvfølgelig modificeret, når der var nogen, der fik børn. Vi var i studiet og rejste rundt i landet, foruden at de fleste af os studerede ved siden af.” På konservatorium - Fire af os gik på AM, (Almen Musikpædagogik) dog ikke på samme årgang. Det var den eneste mulighed, der var for at studere rytmisk musik dengang. Lærerne på AM i Århus dengang var bl.a Holger Laumann, Ib Buchholz, Arne Dich og Steen Nielsen, den senere leder af Rytmisk Center i Silkeborg. De spillede selv rytmisk musik, så på den måde var det autentisk, men det var ikke på nogen måde rock, og jeg er aldrig blevet undervist i den musik, jeg selv spillede. Til stor forskel fra de unge der går på konservatoriet nu, havde jeg heller ikke nogen forventning om, at det skulle være anderledes, Jeg tror nærmest, at vi betragtede det som helt OK, at vi ikke blev undervist i det, vi selv lavede. Det var noget, vi havde for os selv. Så kunne lærerne undervise én i det, der havde fundet sted noget, det der var beskrevet. I en vis modsætning til den

basunen • juni 2007

måde vi arbejder med rytmiske uddannelser på her og nu, som i meget højere grad er opmærksom på spørgsmålet om, hvor du vil hen, og hvad du vil udvikle. Så prøver institutionen og lærerne at facilitere noget af det. Så der oplever jeg et stort skift. Ikke fordi vores lærere på konservatoriet dengang ikke fulgte med i, hvad vi lavede. Rektor Tage Nielsen kom og roste os, når vi havde fået flotte anmeldelser i Shit & Chanel. Men der var ikke nogen, der ligesom ville påtage sig at undervise os i det, som vi spillede. Og det var også fint. Det lå ikke i tiden.” Musikpolitik og kvindepolitik Men tiden var ved at skifte på flere fronter. På konservatoriet trængte rytmisk musik sig på, og krævede sin andel af de offentlige bevillinger. Musikvidenskabeligt Institut på Århus Universitet var den anden institution i byen, hvor man kunne beskæftige sig med musik på højt plan, om end mere teoretisk. Her slog 70érnes voldsomme politisering markant igennem: - Lige inden jeg startede på konservatoriet, gik jeg faktisk et halvt år på Universitetet, og der oplevede jeg stor ballade. F. eks. holdt Finn Egeland foredrag i musikkundskab, altså om noget praktisk musikalsk, og det blev boykottet af en hob af vrede studerende, der forsøgte at holde ham ude af undervisningslokalet, fordi det jo var bagstræberisk at gå op i den type borgerlige detaljer, såsom omfanget af et engelskhorn! Det var helt klart medvirkende til, at jeg i stedet søgte ind på konservatoriet. Jeg havde lyst til at spille musik og ikke at slås med lærerne. - Hvis jeg skal forsøge at vurdere den musik, der kom ud af politiseringen på universitetet, er jeg lidt på tynd is, men det er mit indtryk, at der fra et musikalsk synspunkt manglede noget nerve. Der er ingen tvivl om, at der var en masse god vilje, en masse holdninger og en masse bevægelser, man gerne ville støtte. Men for mig skyggede det lidt for den musikalske oplevelse. - Set i lyset af den tid, er det mærkeligt, at vi havde et band bestående af piger, men ikke var medlemmer af kvindebevægelsen. Vi blev spurgt meget om det, og ét eller andet sted er det også forkert at sige, at vi ikke havde noget med kvindebevægelsen at gøre, for hvis den ikke havde været der, havde vi nok slet ikke fået den ide at lave et orkester, kun bestående af kvinder.” De fem kvinder i Shit & Chanel var musikere og anskuede deres arbejde fra den vinkel: - Vi gjorde dét, at når vi spillede i København, lånte vi af praktiske grunde Koen anlæg af Delta Blues Band eller Nana Banana. De kom med anlægget og var roadies og lydfolk, og under ekstranumrene kom de op og spillede med os. Det var enormt sjovt, navnlig med de der guitarer, som vi godt kunne savne.

basunen • juni 2007

- Det var der mange, der syntes var fedt, men jeg kan huske da vi spillede på kvindernes internationale kampdag i Nørrebrohallen. Da blev der nærmest kastet tomater, da de dér mænd fra Nana Banana kom op. Det havde vi det så skidt med som orkester, at vi afviste at spille til rene kvindearrangementer derefter. Hvorfor i alverden skulle man ikke kunne spille med nogen fede musikere, bare fordi de var mænd? Hul i hovedet! Men som tiden var dengang, var det noget, man skulle argumentere for. Det var en ongoing diskussion om, hvorvidt vi forrådte kvindekampen. Men vi ville ikke tages til indtægt for det der fundamentalistiske standpunkt. Det var så polariseret. Det virkede forkert, at man i den gode sags tjeneste skulle gå over i den modsatte grøft. Når det så er sagt, kan jeg som midaldrende kvinde konstatere, at der jo er ﬂyttet mange nisser med. Så fuld ligestilling har vi altså heller ikke i dag! - Vi havde ikke noget koncept i Shit & Chanel, men det, vi gjorde, var i ord og gerning at gestalte en kvindeverden på en scene. De ord ville vi ikke have brugt dengang, vi gik bare fremad og så, hvor det bar hen, ikke båret af et budskab. Men retrospektivt var det måske netop det, det handlede om: at lave god musik, og som gruppe udtrykke kvinders tanker og følelser.” Du skal ringe til Hr. Falk Efter afsluttet studium og børnefødsler fulgte undervisningsjobs på Folkemusikskolen og på Ålborg Universitet. Men efter to år var Astrid Elbek tilbage som timelærer på konservatoriet og ﬁk fra 1990 som docent ansvar for at opbygge den nye Rytmiske Afdeling. Forhistorien er den, at føromtalte Steen Nielsen allerede fra 1981 argumenterede for, at man burde lave en uddannelse på konservatoriet, baseret på sang, dans og spil, den afrikanske tilgang til musik. - Det var i sig selv sjovt. Steen var jazzpianist, men når sandheden skal frem, var der ikke så meget dans i ham. Men han havde haft en meget stor oplevelse af sammenhængen mellem musik og dans i Tanzania, hvor han havde været udsendt i nogle år, og han var meget optaget af at lave en musikuddannelse, som havde det improviserende som grundlag. N´goma eller Kucheza er swahili-ordene for det. Han talte om det med konservatoriets rektor Tage Nielsen, der var klassisk komponist og en meget visionær mand. Han ville gerne det her, men blev stemt ned i konservatorie-rådet, som dengang havde det sidste ord. I stedet købte Steen Nielsen ”en kanon for sig selv” og bombarderede de bevilgende myndigheder. Astrid Elbek har en anekdote om, hvordan hun blev involveret i dette arbejde: - I 1981 var jeg helt nyuddannet, og jeg var for første gang på Arbejdsformidlingen for at få stemplet mit kort. Da jeg kommer hen til skranken, siger damen: Ved du hvad, vi har et arbejde til dig! Jeg var ved at falde død om; jeg

havde aldrig hørt om musikere, der havde fået arbejde gennem AF. ”Du skal ringe til en Hr. Falk på det her nummer” Jeg ringede noget tænderklaprende, og det viste sig at være ude på Amtet, hvor Steen Nielsen og Leif Falk var til møde. De ville gerne have, at jeg kom og havde ringet hjem til mig og fået at vide, at jeg var på AF. Så der mødte jeg så mine gamle lærere, og vi skulle så prøve at lave forarbejdet til den her uddannelse. Den blev lavet dels med inspiration fra AM og dels som en modpol til selv samme. Det var en interessant affære, som der gik en 5-6 år med. Uddannelsen startede i 1987 som en efteruddannelse på Skoletorvet i Silkeborg og som en fireårig forsøgsordning under Statens Musikråd fra 1988. Leif havde sine inputs fra Friskolen og Skolen for Rytmisk Musik og Bevægelse, og jeg havde mine inputs fra AM og fra stævner som Vallekilde og Brandbjerg. Mange forskellige mennesker var inde over som musikalske ”inventors”; Peter Seebach, Ib Buchholtz, Karen-Lis Kristensen, Lars Brinck, Åse Haugaard o.m.a. Rytmerne indtager Århus - Jeg syntes jo, uddannelsen skulle starte i Århus, men når konservatoriet havde sagt nej, var der ikke så meget at sige til, at Steen Nielsen forsøgte sig med Silkeborg, hvor der blæste varme, politiske vinde.” Men snart kom Århus på banen igen: - I 1990 sagde hele musiklivet under en konference som med én mund til konservatorierne, at hvis I ikke tager jer sammen og får lavet noget undervisning i rytmisk musik, så må de uddannelser laves et andet sted, og så bliver I beskåret. Dengang blev der kun brugt 3 % af konservatoriernes bevillinger til undervisning i rytmisk musik, og det kunne man ikke leve med, for det var den musik, som 90 % af befolkningen dyrkede. På den konference gik Elisabeth Sigurdsson, Det Jyske Musikkonservatoriums daværende rektor, på talerstolen og sagde, at nu ville man slå et docentur i rytmisk musik op på Det Jyske Musikkonservatorium. Det var det, som jeg søgte og fik. Jeg blev den første rytmiske docent på et klassisk konservatorium, og så fulgte de andre konservatorier i Ålborg, Odense og Esbjerg meget hurtigt. Jeg fik ansvar for at lede opbygningen af RM- uddannelsen med hjælp fra en hel masse gode mennesker, hvoraf de fleste stadig er lærere her. Det var svært internt på konservatoriet, fordi det reelt gik ud over den eksisterende klassiske lærermasse; man fik ikke af ministeriet nye penge til at lave det for, så det var en barsk periode. Det var også en meget spændende periode, og der kom en god rytmisk musiklæreruddannelse ud af det, som optog de første studerende i 1991. Basguitaren – et truet instrument I lang tid har studenterfordelingen på konservatoriet været 50/50 mellem klassisk og rytmisk, men nu er der jo kommet uddannelsen i elektronisk musik til, som også skal have en del de eksisterende studiepladser. Der har i et stykke tid været en krise i fødekæden til det klassiske område. Det samme er vi begyndt at se på det rytmiske område inden for instrumenter som percussion, bas og blæsere. Elbas er faktisk et område, der er lidt truet, hvis vi skal bedømme det efter de ansøgere, vi får. Til gengæld er der mange, der søger ind på trommer, klaver, sang og guitar.

Fra venstre: Astrid Elbek, Lone Poulsen, Anne Linnet, Ulla Tvede Eriksen, Lis Sørensen, foto: Mogens Laier Det er lommefilosofi, men det faktum, at piger i så høj grad synger, og drenge vælger instrumenter, ”våben”, der siger en hel masse, hænger måske sammen med, at den alder, hvor man for alvor giver den gas med at få lært noget musik, også er den alder, hvor man skal gøre indtryk på det andet køn. Vi har eksempler på det modsatte i form af fremragende kvindelige bassister og trommeslagere, men mængdemæssigt er de i klart mindretal, og de mandlige sangere ligeledes. Beskæftigelsessituationen for de konservatorieuddannede generelt er faktisk ok, i forhold til at vi er en kunstnerisk uddannelse, hvor der ikke ligger mange faste jobs bagefter. Men musiklærerne med de korte uddannelser har en noget for høj arbejdsløshedsprocent. Under indflydelse af beskæftigelses-statestikkerne har vi måttet reducere især mængden af de rytmiske studerende, så vi nu tror, at vi er i bedre balance. Højt musikalsk niveau - Uanset hvilke sidegevinster der nu måtte være ved, at børn og unge beskæftiger sig med musik – og det er jo et omdiskuteret emne - så synes jeg, musikken er en vigtig faktor at have med i vores liv, og alene af den grund er det vigtigt, at musikundervisningen bliver godt forvaltet. Der er en stor gruppe, som ikke har noget aktivt forhold til musik, og så er der en lille gruppe, som er vanvittig gode. Det musikalske niveau har formentlig aldrig været højere, samtidig med at det almene dannelsesniveau inden for musikudøvelse forekommer mig at være dalende. Fællessangskulturen, som vi har kendt den i Danmark, er for nedadgående, og et aktivt forhold til musik er ikke en del af livet for flertallet.” Men Astrid Elbek møder i sit arbejde de unge mennesker, for hvem musikken er en stor del

af deres livsindhold: - En del af dem er nok søgt ind på musiklæreruddannelsen, fordi det var her, de kunne få noget undervisning i deres instrument og et netværk at spille sammen med, for slet ikke at tale om ”nøglen”, nemlig nøglen til konservatoriets øvelokaler!. Og måske ikke så meget, fordi de havde et brændende behov for at blive undervisere. Men mange har udviklet sig til engagerede musiklærere, som har været med til at sprede musikken og holde den levende. Vi har lavet en undersøgelse for at undersøge, hvordan kandidaterne har været tilfredse med deres uddannelse. Men vi mangler at lave den helt tilbundsgående undersøgelse, hvor vi klargør, hvad folk egentlig beskæftiger sig med i dag. Musikalske oaser At de rytmiske uddannelser har haft betydning for Århus, er Astrid Elbek ikke i tvivl om. Hun ser i dag, hvorledes nuværende og tidligere studenter indgår i musikalske netværk, som rækker langt, og som er med til at genskabe myten om byens stærke position på musikområdet, som man kender fra tidligere perioder: - Århus har haft nogle virkelig velfungerende musikalske oaser karakteriseret ved, at miljøet var forholdsvis småt, at man kendte hinanden, og at der skete en hel masse. Hvis man ser på dem, der lavede Musikernes Kontakt i sin tid, så leverede de krudtet til en hel masse af det, der skete de næste tyve år. Det, at man i Vestergade 58 lavede Musikernes Hus og Musikernes Kontakt er måske et udtryk for det, jeg synes, Århus kunne: at man på bedste andelsmanér gik sammen om et fælles projekt. Siden hen er der også kommet meget kommercielt ud af det, hvilket er ﬁnt nok, men i første omgang skabte det et spillested og et

bookingbureau. Sådanne oaser ﬁndes stadig. Puls-festivalen er i mine øjne den seneste eksponent for den tendens. Når det nye undervisningsår begynder, residerer Astrid Elbek i en splinterny bygning, som kommer til at rumme klassisk, elektronisk og rytmisk musik under samme tag. Her skulle være rige muligheder for endnu en blomstrende oase i et nyt musikalsk kraftcenter.

Astrid Elbek, født 1956

Pianist og komponist: ”Koen”, ”Shit og Chanel”, ”Ikaros”, Holger Laumann, Anne Linnet. 1980 AM musikpædagogisk eksamen fra DJM1982 - 1991 timelærer, DJM 1987 Komponist og kapelmester, rockmusicalen ”Dagdrømmerbanden”, Århus Teater 1987 – 1994 timelærer, Center for Rytmisk Musik og Bevægelse, Silkeborg 1987 - 1995 medlem af Statens Musikråd 1991 ansat som docent ved DJM med ansvar for opbygning af RM uddannelsen 1997 – 2005 studieleder for Rytmisk Afdeling, DJM 2005 – uddannelseschef, DJM

basunen • juni 2007

Aarhus Symfoniorkester får sin egen koncertsal

Af Thorkild Dalsgaard Med indﬂytningen i ”Symfonisk Sal” indledes en ny æra i orkestrets historie. Sæson 2007-08 bliver skelsættende i Aarhus Symfoniorkesters historie. For første gang siden oprettelsen i 1935 kommer orkestret til at råde over egen koncertsal som daglig arbejdsplads for musikere og teknisk personale, både til koncerter og prøver.

den symfoniske lyd, som den klinger i en symfoni af Mozart eller Mahler? Eller i musik af Per Nørgård for den sags skyld? Man kan håbe, at den symfoniske lyd vil udmærke sig ved at give de forskellige musikalske udtryk mulighed for at fremstå med størst mulig klarhed og nærvær..

Sæsonprogrammet.. Som helhed giver det afvekslende og varierede Dermed går den drøm i opfyldelse, som de sæsonprogram i alt fald rige muligheder for at ﬂeste troede ville blive realiseret, da musikhuset afprøve og udforske alle salens akustiske facetblev indviet i 1982, præcis for 25 år siden! I de ter: Der er store korværker. Verdis Requem, mellemliggende 25 år har orkestret ganske vist Haydns Paukemesse, Händels ”Messias”, spillet koncerter i Store Sal, men prøvearbejdet, Bachs ”Johnnespassion”. Der er symfoniske forberedelsen af koncerterne har fundet sted sværvægtere – Beethoven, Brahms, Bruckner, i helt andre omgivelser, mærkbart ikke mindst Dvorak, Sjostakovitch, Mahler (bl.a. med den hvad akustiske forhold angår. Og desværre visjældent opførte og ressourcekrævende 6. ste Store Sals akustik sig heller ikke at fungere symfoni, her i samarbejde med Det jyske Muoptimalt til symfonisk (akustisk) musik. Den sikkonservatorium). Så er der naturligvis alle tørre, efterklangsfattige og basfattige akustik de værker, hvor instrumentalsolister står/sidder , adskillelsen mellem scene (musikerne) og foran orkestret: Violinkoncerter, klaverkoncerter sal (publikum) gjorde orkesterklangen tydelig, og cellokoncerter. Det skal blive interessant at men fjern og lidt ”nøgen”. Og selvom brugen af høre, hvordan salens akustik påvirker samelektronisk efterklangsregulering i nogen grad menspil mellem orkester og solist, hvordan har imødekommet publikums (og musikkritikerklangen afbalanceres o.s.v. Det samme gør sig nes) forventninger til klangfylde og volumen, og naturligvis gældende for vokalsolisterne. Uden selvom musikerne i kraft af deres professionaat gå i detaljer kan man roligt sige, at sæsonlisme har formået at spille rigtig gode koncerter programmet byder på rigtig gode solister, fra på de givne præmisser, så blev det efterhånden unge talenter til erfarne, modne kunstnere. klart, at tingenes tilstand ville bremse Århus Programmet rummer i øvrigt populære koncerSymfoniorkesters mulighed for fortsat kunstneter for det man kunne kalde et bredere publirisk udvikling. Men alt dette kum, af den bedste er – heldigvis – historie! kvalitet, forstås! Og på børnekoncerter med Symfonisk Sal. bl.a. børnekoncert Forbilledet for den nye superstjernen Sigurd symfoniske sal er den Barrett. Fire af de verdensberømte ”Singvepopulære koncerter rein” i Wien, som udover er endda gratis! Ved transmissionen fra Wiener årsskiftet 2008 arPhilharmonikernes nytårsrangeres hele seks koncerterne er for at have nytårskoncerter. Der noget nær den ideelle skulle således være akustik. absolut gode muligheSalen i Århus kommer til at der for, musikalsk set, rumme 1200 tilhørerpladat komme godt ind i ser, lidt mindre end Mu2008! sikhusets store sal (1500 . pladser). Derfor vil en del Dirigenterne. af sæsonens koncerter På dirigentsiden er blive gentaget for at i chefdirigent Giancarla mødekomme den forvenAndretta selvsagt hotede publikumstilstrømning vedpersonen. Han har til de nye omgivelser og netop forlænget sin Giancarla Andretta kunstneriske oplevelser. kontrakt med Aarhus Symfoniorkester til Den symfoniske lyd. 2009. en stor gevinst for orkestret! Så bliver det spændende at opleve, hvad der Han må betragtes som en af de mest fremtrægemmer sig bag ordene:” specielt bygget til dende dirigenter på den danske musikscene, symfonisk musik”, eller at ”lyden kommer til at også med ﬁngeren på pulsen med hensyn til spille hovedrollen”, som det hedder i orkestrets udvikling af fremtidens dirigenter i kraft af sit pressemeddelelse. For er der ikke en forskel på dirigentprofessorat på Det kongelige Danske

basunen • juni 2007

Nikolaj Znaider Musikkonservatorium. Der bliver ﬂere genhør og gensyn med den tidligere chefdirigent James Loughran, med Det Kgl. Kapels chefdirigent Michael Schønwandt, med Tamas Vetö, Michel Tabachnik og en lang række andre dirigentpersonligheder. ”Har nogen set et bedre sæsonprogram?”, spurgte John Christiansen i ”Jyllands-Posten”. Vagtskifte. Leif Balthzersen, der fratræder som musikchef, inden den ny sæson, og inden første koncert i symfonisk sal har således formået at lægge alt tilrette på bedste vis for sin efterfølger Palle Kjeldgaard. Palle har været chef for Ålborg Symfoniorkester i seks år. Han er uddannet violinist, og var før sin udnævnelse til musikchef ansat som violinist i dette orkester. Ja, endnu før har han faktisk også spillet i Aarhus Symfoniorkester! Kort sagt en mand, der har et godt og grundigt kendskab til symfoniorkestret som organisation og kunstnerisk organisme. Åbningskoncert. Portene til den symfoniske musiks ”forjættede land” åbnes i Århus Festuge 2007. Chef dirigent Giancarlo Andretta dirigerer 6. september Beethovens violinkoncert med den danske stjerneviolinist Nikolaj Znaider som solist samt Carl Nielsens 4. symfoni, ”Det uudslukkelige”, med mottoet: ”musik er liv, som dette uudslukkeligt.” Der er lagt op til den helt store festdag for Århus som musikby, for Aarhus Symfoniorkesters musikere og øvrige ansatte – og for publikum!

basunen â&#x20AC;˘ juni 2007

Imens vi venter på fremtiden Af Lars Knudsen Innovation Lab er et af de ﬁrmaer herhjemme, som holder nøje øje med, hvordan fremtidshorisonten ser ud inden for en række industrier og erhverv. I 2007 er kikkerten fra domicilet i IT-byen på Katrinebjerg i Århus blandt andet også rettet i mod musikbranchen. Basunen har derfor sat sig for at få et smugkig i deres krystalkugle for at blive en smule klogere på, hvilken retning udviklingen tager for musikken.

mations- og medievidenskabsuddannede”, fortæller Kenneth Madsen, PR- Manager hos Innovation Lab og desuden trommeslager i et Århusbaseret metal band. ”Jeg

Hvad er Innovation Lab? Innovation Lab er en slags udvidet konsulentvirksomhed med to afdelinger. En i Århus og en i København. Der er i alt ca. 50 ansatte. Virksomheden er en non-profit organisation. Kort fortalt arbejdes der med formidling af ny og fremtidig teknologi. Dette sker tit i projektforløb, hvor der arbejdes tæt sammen med en række store virksomheder i udviklingen af ideer og nye produkter. Det, som Innovation Lab koncentrer sig om inden for musikområdet, er, hvad ny teknologi kan gøre for lyttere, købere, musikere og dem, der Kenneth Madsen skal afsætte musikken. Ofte er det, Innovation Lab laver, hvad man kan betegne som en slags er nok en af de mest analoge typer her i nutids-arkæologi. Forstået på den måde firmaet”, trækker han på smilebåndet. Jeg at der arbejdes med forskellige former for har hjemmestudie og vinylpladesamling, teknologi, både eksisterende og nye, som hvilket nogle kolleger morer sig en smule herfra hjælpes til at blive implementeret og over – men det er helt fint”. finde indpas om måske 3-5 år. Musik markedernes forskelligheder Ingen ingeniører Kenneth Madsen lægger ud med at trækTeknologisk udvikling og fremtidsforskning ke snakken om musikteknologi og fremtid lyder umiddelbart som noget for nørdede helt op i helikopterperspektivet: ”90% af al ingeniørtyper. Men faktisk er der ikke en digitalt musik, der bliver solgt i Japan, sker eneste ingeniør blandt medarbejderne. i dag over mobiltelefonen! Til sammenligInnovation Labs direktør, Mads Thimmer, ning er det i Danmark langt størstedelen er litteraturhistoriker. Han startede for 6 år af digital musik, der bliver solgt over nettet siden virksomheden sammen med Preben som Mp3- og ITunes filer. I Japan opdager Mejer, der har en baggrund som boghandman kort og godt den nye musik først via ler og forlægger. ”Men ellers har vi alt fra sin mobiltelefon. Men jeg tvivler , at den en katolsk præst til humanister og infortendens kommer til vores breddegrader. I

basunen • juni 2007

Japan er teknologien integreret i kulturen på et helt andet plan end herhjemme”. Selv om en teknologisk udvikling er meget langt fremme på et marked, så går der altså ikke automatisk x antal , før den kommer hertil. Pointen er, at man kan tale om, at der eksisterer en mentalitetsforskel hos forbrugerne på de forskellige markeder. Banke banke på ”Knock Knock – The Future of Music”- konferencen op til dette års SPOT Festival er et eksempel på, hvordan Innovation Lab i samarbejde med festivalen banker på døren til fremtidens musikbranche. I skrivende stund er konferencen endnu ikke afholdt, men oplægget til seminarerne med følgende spørgsmål illustrerer meget ﬁnt de retninger, der tænkes i hos Innovation Lab: Hvordan vil pladeselskaber, forlæggere, distributører, musikere, reklamebureauer, tele- og mobilselskaber og teknologiudbydere satse for at markere sig på det digitale musikmarked – og hvem bliver de nye aktører? Hvilke nye forretningsområder vil opstå som følge af mødet mellem nye teknologier og musik? Hvordan vil industrien forholde sig til hindringer som for eksempel interoperabilitet, politik og piratvirksomhed for at kunne etablere et sundt og overskudsgivende marked? Hvilke produkter, platforme, partnerskaber og forbrugermønstre vil blive drivkraften bag musik i fremtiden og bag indholdsbrancher i det hele taget? Og ikke mindst: hvad med kunstnerne? Tendenser På spørgsmålet om, hvad der inden for musikken kan være i vente i fremtiden, svarer Kenneth Madsen: ”Hele tanken om ejerskabsbegrebet, taler man om, vil blive ændret radikalt i fremtiden. I stedet for at man som musikforbruger ejer sin egen pladesamling, hvad enten det er på CD eller i ﬁl-form, vil vi i fremtiden se, at man i stedet betaler for adgangen til musikken. I dag er der bredbåndsforbindelse til computer og mobiltelefon, men det vil blive en helt naturlig ting, at der kommer internetforbindelse i alt – også i fjernsynet,

DVD afspilleren og så videre. Det betyder, at vi får adgang overalt. Vi ser det allerede i mobiltelefonien, hvor du med teleselskaberne TDC og 3 har adgang til de store pladeselskabers bagkataloger via din mobiltelefon”. Denne tendens, mener Kenneth, kan være med til at afvikle musikpirateriet, da der så ikke vil være nogen grund til at sidde derhjemme og downloade musikfiler. Katalogtanken, hvor man tegner et medlemsskab og får adgang til uanede mængder af musik overalt, hvor man færdes, er allerede på trapperne. Men der vil gå adskillige år, før dette er får fuld effekt, måske 5, måske 10. I forhold til katalogtanken nikker Kenneth meget anerkendende til DMFs egen distributionskanal Gateway, som giver udtryk for, at Dansk Musiker Forbund her også er godt med fremme i skoene. Detailhandel og markedsføring Musikdetailhandlen vil også undergå forandringer, og vi vil her se, at nye forretningsmodeller dukker op, fortæller Kenneth. Alle, der har et firma med en webportal, vil kunne købe adgang til pladeselskabernes kataloger og derved drive sin egen pladebutik på nettet. På gadeplan vil RFID (Radio Frequency Identification) vinde indpas i fremtidens markedsføring af musik. RFID er en teknologi bygget på radiobølger, som blandt andet indbygges i stort set alle Nokias te-

lefoner i dag. Det er en lille chip, som fungerer som stregkode, som kan indeholde informationer, fordi den går online direkte til en hjemmesideadresse. Har du således din mobiltelefon i lommen og kommer forbi en plakat med Michael Jackson, vil du altså kunne modtage både billeder, musikvideoer og anden reklamepræsentation for hans nye plade på din mobiltelefon. RFID vil også inden længe overﬂødiggøre, at CDkøbere skal op til disken i Stereo Studio og bede ekspedienten om at høre en CD. Med det ønskede CDcover i hånden og sin mobiltelefons høretelefoner i ørene aktiverer man blot sin RFID-læser for at tjekke albummets indhold. Hos Innovation Lab hænger allerede en plakatprototype med sangerinden Alicia Keys, hvor en live musik sekvens med hende kan modtages. Men før dette bliver almindeligt i gadebilledet, vil der nok gå cirka 5 år. Tag penge for det hele Kenneth mener, at det er en vigtig ting som musiker at tænke i ”whole-sale” begrebet. Ud over de traditionelle indtægtskilder såsom spillejob og salg af indspilninger, skal man huske at få solgt ”alt uden om bandet”. For Kenneths eget band er merchandising en væsentlig indtægtskilde. Og med den teknologiske udvikling kommer der også løbende nye muligheder for formidling. ”Tag penge for dine podcasts. I stedet for en turnedagbog så upload små klip fra hver aften med alverdens web 2.0redskaber. Sælg din musik til computerspil. Hele oplevelsesbegrebet bliver fremover mere centralt”.

Wake up call Kenneth fortæller, at siden han startede som PR Manager hos Innovation Lab i starten af 2006, har han fået noget af et “Wake up call – og ikke kun til det gode!”. “Jeg bliver lige så tit overrasket, provokeret og hidsig over, hvor fremtiden bærer hen for musikken, som jeg bliver inspirere af. Jeg har selv spillet musik i 20 år, og der er nogle ting og mekanikker, som jeg har det utroligt godt med at være sikker på at vide, hvordan fungerer. Men lige i øjeblikket kan jeg åbne min mail om morgenen og blive forbavset gang på gang over udviklingen. Vi er som musikere nødt til at være åbne og holde rigtig godt øje med, hvad der sker i øjeblikket”.

Mere end 60 procent af al båndbredde i dag bliver brugt på illegal ﬁldeling. Kenneth nævner at have hørt det fra kilden CacheLogic. ”Så prøv lige at tjene penge på musik, ikk! Der skal tænkes nyt!”. Innovation Lab

basunen • juni 2007

CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER Mach & Kwella: Connected Med Mach & Kwellas unikke blanding af intens jazzvokal og smukt guitarspil er de to musikere garant for en god og stemningsmættet oplevelse. Albummet består både af arrangementsmæssige nyfortolkninger af jazzstandards samt egne numre. Musikken er med sit enkle lydbillede præget af intensitet og nærvær og appellerer bredt. ”Den gode sang” er i centrum, fremført på et musikalsk højt niveau med begge ben på jorden. Musikere: Rikke Pertou Mach og Jens Christian Kwella. Mere info: www.machkwella.dk Joane: Confessions I 2001 udgav Joane under navnet Joanne Reinholdt sit første album, men i dag er efternavnet droppet og en gang leg med numerologi har resulteret i at Joanne kort og godt er blevet til Joane. Joanes nye album Confessions har stadig et twist af country, men stilen er nu langt mere rock inspireret og har desuden et spændende strejf af både tung blues, let jazz og pop. Halvdelen af sangene på Confessions er skrevet af Joane selv, ﬁre numre er blevet til i samarbejde med en anerkendt amerikansk sangskriver, og så høres tre kopi numre, som er indspillet helt i Joanes egen stil. Musikere: Asger Olsen, Kasper Falkenberg, Charlie J., Hans Christian Erbs, K.E. Smidt, Kim Bahnsen, Lars Wagner, Lasse Lauridsen, Michael Lund, Mikkel Fisker, Martin Sommer, Ole Møller, Storm Kleist, Tommy ”Lui”, Tine Bang Rehmeier, Annette Møller Andersen og Robert Lovmand Rasmussen Utah: Strength in numbers Efter et par selvﬁnansierede udgivelser har Århusbaserede Utah nu deres debutalbum Strength in numbers ude via Playground Music. Debuten er én stor demonstration af, hvordan Utah, med indiescenen som udgangspunkt, har gennemgået en modningsproces og målbevidst vristet sig fri af klichéerne. Fra i det ene øjeblik at demonstrere potent power-indie bevæger de sig nu elegant videre via afmålt weltschmerz til fængende pop, i ordets bedste betydning. Undervejs får vi uforudsigelige, friske pust fra både country og rockabilly. Musikere: Jesper Both, Søren Zahle Schou, Jesper Jakobsen, Anders Rønne og Thomas Alstrup. Mere info: www.utah.dk Sergio Marini: Tænk engang til Sergio Marinis forrige solo CD hed Tænk engang og var en opfordring til at undre sig og tænke over de oplevelser, livet giver. Titlen på den nye CD, Tænk engang til, skal under- strege den appel. Musikken er en symbiose af dansk folk-rock og

basunen • juni 2007

sydeuropæisk folkemusik, krydret med lyden af særegne, italienske instrumenter. Sangene fortæller historier om mennesker, vi alle kender – den enlige mor, teenageren, vennerne og den forelskede. ”De små fortællinger er min version af de tanker, der opstår, når jeg ser et brudstykke af andres virkelighed, når jeg læser, lytter, eller strejfer et blik” fortæller Sergio Marini. Musikere: Steen Toft Andersen, Marino, Luciano, Sonia, Cecilia og Marco Dybris Marini, Francesco Ganassin, Constantino og Dante Borsetto, Michael Kiørboe, Troels Skovgaard, Roberto Tombesi, Giuseppina Casarin, Niels Martinussen, Birk Nevel, Erling Hansen, Ole Sterndorff og Rosanna Zucaro. Mere info: www.sergiomarini.dk Jøden: Monkeyjuice Udover at være kendt for at holde det ærefulde hverv som konferencier ved den store årlige Hip Hop begivenhed MC Fight Night, er Jøden med det borgerlige navn Michael Christiansen også kendt for ikke at have udgivet noget album. Han har hørt sætningen så tit: ”Hva’ bli’r det til med pladen, Michael Jøden?” Men nu er debutalbummet endelig færdig og på gaden. På hver af albummets tracks sætter Jøden tingene på plads. Somme tider er det en historie som ”Det’ okay”, der tager udgangspunkt i piger, der indhentes af fortiden. Andre steder er det rapperens egen forstand, der er rammen som på ”Hvor gik det galt”, og i nummeret ”Hvad nu hvis” indkapsler Jøden med en stribe spørgsmål hele den danske hiphophistorie. Med ordene: ”Hey Jøden, mayn! Det var sgu værd at vente på pladen!” var ventetiden ifølge Soundvenue tiden værd. Mere info: www.myspace.com/michaeljoden January Jaunt: Echoes&Stills De har spillet adskillige koncerter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, og Jyllands Posten skrev: ”..orkesteret er på niveau med artsfællerne i engelske Muse og talentet rækker uden tvivl ud over landets grænser”. Ud af det århusianske vækstlag kommer nu January Jaunts debutalbum Echoes&Stills. January Jaunt kombinerer i deres udtryk det storladne med gedigen kompakt rock. ”De bliver blandt de ti største 2006” var Gaffas holdning. Pladen blev udskudt til 2007, så der er for alvor noget i vente for orkesteret, som med tiden er blevet skamrost af selv de mest kritiske anmeldere. ”Den bedste demo undertegnede har hørt”, var ordene i sin tid fra Gaffas demoanmelder. Musikere: Leif Nielsen, Ronny Sørensen, Stig Mørk og Ole Gundahl Mere info: www.januaryjaunt.dk

U$O: Hold Nu Århus V. rapper - og dansk raps svar på Ronaldinho, U$O - har skruet ned for tempoet og op for finesserne på albummet Hold Nu. Den nye stil fra U$O byder på melodisk og elegant produceret hiphop på en sprød bund af USA-inspirerede beats og med ægte og ærlige tekster fra en af landets dygtigste rappere, der får følgeskab af blandt andre L.O.C., Johnson, Suspekt, Marwan og Søs Fenger. Titelnummeret og førstesinglen har netop været Ugens Uundgåelige på P3. Hold Nu er blevet til i tæt samarbejde med TABU Productions, Maximum Risk, Large Beat Entertainment, Saqib, Costa Bravo og Scottland Productions, som har produceret/co-produceret en stor del af albummet i samarbejde med U$O og L.O.C. Sidstnævnte har været U$Os sparringspartner på albummet. Mere info: www.uso.nu Marwan: P.E.R.K.E.R. 26 årige Mohammad Marwan er palæstinenser, men har levet det meste af sit liv i Århus V. Han er et centralt medlem af det omfattende hip hop kollektiv Pimp-A-Lot. Med signingen til Tabu Records i starten af 2007, debuterer Marwan nu som målrettet solist med fokus på den voksende lytterskare af unge fans, der identificerer sig eller sympatiserer med hans baggrund og erfaringer – uanset etnisk ophav. P.E.R.K.E.R. er produceret af Troo.l.s. & Rune Rask, der står bag en lang række succesrige, danske hiphop-udgivelser som f.eks. Suspekt og L.O.C. - og som senest har produceret for internationale stjerner som Akon. På P.E.R.K.E.R. er de i selskab med producerne Abu Malek og Lounge Lizzards, og sammen tilfører de pladen den hårdtslående lyd, der afspejler teksternes univers og kunstnerens egen baggrund. Soundvenue skrev:” De hårde fortællinger bliver toppet med et flow og en accent, som er meget nyskabende set i forhold til det ellers så stereotypiske flow, der florerer på den danske rap-scene”. Mere info: www.taburecords.dk Knud Odde: The Lonely Nudist Århusbassist Anton Johannes Hejl slipper igen en anderledes og spændende udgivelse ud på eget selskab, Fabulous Gramophone. På The Lonely Nudist samarbejder han med tidligere Sort Solmedlem Knud Odde samt Nikolaj Heyman (Klondyke, Laila & Symfobia, Western Stars). Instrumenterne er el-orgel, lap-steel, kontrabas, kazoo og banjo. Der er trykt et begrænset oplag på 500 stk. af denne specielle boksudgivelse, der indeholder 3 stk. 7” vinyl singler. Udformning og artwork er lavet af Knud Odde. For at sætte ild til den kreative proces er musikken indspillet over 5 dage efter minimalistiske princip-

per, hvor musikerne arbejder omkring én mikrofon - uden mulighed for at bortredigere skønhedsfejl. Musikere: Knud Odde, Anton Johannes Hejl og Nikolaj Heyman. Mere info: www.fabulousgramophone.com Bahnhof: Reverse Sidste år udgav de en selvfinansieret EP produceret af Alex Puddu, som fik en del opmærksomhed og airplay på DR P3. Nu er debutalbummet udkommet på århusianske Strange Ears Recordings. Genremæssigt falder Bahnhof ind et eller andet sted i kategorien indie, der efterhånden må siges at være en bred betegnelse. Musikalsk trækker de strenge fra navne som Diefenbach, Mew, Kashmir, The Dandy Warhols og Kent. Den århusianske kvartet har rumsteret en del år i den århusianske undergrund og gør med albumudspillet Reverse det nu fuldstændig klart, at vi kan lægge endnu et navn til rækken af potentielle danske musikeksportvarer. Musikere: Janus Jauch, Ulf Benzon Soll, Anders Urbak og Jesper Hother. Mere info: www.myspace.com/bahnhofmusic Ehab Salem: Yaraet Ehab Salem, sanger, keyboardspiller, komponist m.m. har udgivet en CD med 8 ny sange. Titlen på CD’en er Yaraet. Musikken har basis i arabisk og især irakisk pop musik, men Ehab blander rytmer og stilarter med latin og vestlig musik. CD’en er blevet indspillet at Ehab Salem og han får hjælp af en række danske og udenlandske musikere. Man kan købe CD’en hos en række forhandlere på nettet Mere info: www.ehabsalem.com Cha Cha Nougat: CCN Danse- og festorkesteret Cha Cha Nougat fra Randers har i år 20 års jubilæum, hvilket markeres med CD udgivelsen CCN. Orkesteret startede i sin tid som et rent Shadows kopi orkester og har efterhånden udviklet sig til et semi-professionelt danseorkester, som spiller til diverse by, hal og firmafester. Det er blevet til koncerter med mange forskellige orkestre, såsom Sweethearts, Bamses Venner, Infernal, Johnny Logan og Keld og Hilda. CCN indeholder en håndfuld numre, som gør sig til fest og farver – lige fra Barry Gibb’s Grease til Van Halens Jump. Musikere: Jesper Bendsen, Henning Nielsen, Ole Fisker Mortensen, Goran Bogicevic og Carsten Nielsen. Mere info: www.chachanougat.dk Aarhus Symfoniorkester: Bruckners 7. symfoni Den 25. april 2005 optog Danmarks Radio koncerten med Bruckners 7. symfoni, fremført af James Loughran og Aarhus Symfoniorkester i Århus Domkirke. De, der var til stede, oplevede en pragtfuld opførelse, og selve radiooptagelsen blev rost meget. Med DR’s og Loughrans tilladelse er liveindspilningen nu udkommet på selskabet Danacord. CD’en står som et flot monument over den storslåede musik, med den vældige klang af storhed, som værket her har fået med Århus Symfoniorkester. Mere info: www.danacord.dk

Hatesphere: Serpent Smiles and Killer Eyes Metal med medvind – Hatesphere går med deres femte CD kloden rundt i disse tider, hvor kineserne netop er blevet blæst omkuld af Århus thrashmetalkongernes live optræden på 5 venues i riget i midten. Lig deres forrige album er Serpent Smiles and Killer Eyes udgivet af det legendariske tyske major label SPV/Steamhammer, og forventningerne til bandet er høje - Hatesphere spås, at det store, internationale gennembrud venter lige om hjørnet. Musikere: Jacob Bredahl, Anders Gyldenøhr, Peter ”Pepe” Lyse Hansen, Mikael Ehlert og Henrik ”Heinz” Jacobsen. Mere info: www.hatesphere.com Jens Viggo Fjord: Aguas Jens Viggo Fjord forbinder man umiddelbart med flamenco og brasiliansk musik, og hans nye CD er da også indspillet i Sao Paulo med et herligt hold brasilianske musikere. De ti numre – som også går fra hurtige sambaer og frevoer med trommer, bas, fløjte, guitar og percussion til lyriske numre for sologuitar – danner tilsammen en afvekslende helhed, som gør musikken nærværende, også for lyttere der ikke på forhånd er bekendt med brasiliansk musik. Musikere: Olmir Stockler, Zé Alexandre, Mauricio de Souza, Magno Bissoli, Ronaldo Souza, Rogério Souza, Antonio Serrano og Jens Viggo Fjord. Mere info: www.jensviggofjord.dk Popfilter: Uden Filter Ti ufiltrerede ørehængere der går lige i hjertet på alle popelskere. Popfilter brænder for god dansk 80’er pop. Sangene er selvkomponerede dog med undtagelse af enkelte tekster. Blandt andet har Ivan Pedersen bidraget med teksten Borte Med Blæsten. Som en af producerne har også Per Frost været med til at finde den helt rigtige sound frem på albummet. Musikere: Jakob Baumgartner, Josef Baumgartner, Simon Grønkjær, Kim Bahnsen og Anne Hjorth. Mere info: www.popfilter.dk Helle Hansen: On the Verge of Falling Sangerinden Helle Hansen har netop udgivet sin ottende CD i eget navn. On the verge of falling indeholder 66 minutters popmusik. Pop der kan tåle at blive udsat for soul, gospel, tango, latin, klassisk og selvfølgelig hendes kæphest, jazz. ”Et singer/songwriter-album i absolut bredeste forstand” kalder hun det selv. Sangene er af egen hånd, med undtagelse af duetten ”Reason For Me To Smile”, skrevet og indsunget med Ole Kibsgaard. Musikere: Hans Ulrik, Paolo Russo, Henrik Gunde, Aske Jacoby, Kaspar Vadsholt, Martin Klausen, Henrik Møller Petersen, Per Gade, Rune Harder Olesen, Steen Hansen, Jesper Bodilsen, Lonnie Kjer, Sara Gadborg, Sine Hänninen, Peter Skjerning, Peter Paasgaard Schmidt, The Paizo Quartet, Signe Møldrup, Anna Larsen, Bodil Olesen, Trine Mikkelsen, Ole Kibsgaard og Pelle Fridell. Mere info: www.hellehansen.dk

Miriam Gardner: Ultimatum Stilen på albummet spænder fra iørefaldende pop og dance til mere tilbagelænede og akustiske lounge og R&B numre. Miriam er til dagligt sanglærer og leder af det professionelle institut Vocal Station i Århus. Hun underviser både børn, unge talenter og voksne professionelle sangere. Hun har selv studeret på International Conservatorium of Music & The Arts, Lexington Kentucky U.S.A. Miriam er født i Spanien, og hendes far tog hende meget tidligt med til ﬂamenco shows, hvor han optrådte som danser. Hun har boet i Danmark, Tyskland, USA og Australien. Alle steder har hun dyrket sit sangtalent, som studiemusiker for både små og store labels, kunstnere og radiostationer. Denne internationale baggrund skinner klart igennem i både hendes sangskrivning, kvaliteten af lyd-produktionen og ikke mindst i stemmen. Mere info: www.myspace.com/miriamsoul Mo&Mo.J: Mixtape Massakren Vol. 1 Mo&Mo.J er fætre, statsløse palæstinensere og opvokset i Ghettoen/Bispehaven i Århus V. De blev inspirerede af hiphop musikken og begyndte at skrive tekster i 1999 i en alder af 13 og 15. De har begge tidligere været på kant med loven. En udvikling, som kommer klart til udtryk i teksterne. Bl.a. derfor har de valgt, at bringe en advarsel på coveret om CD’ens ”Ghetto-lyrik”. Mo&Mo.J startede for alvor med rap i 2001, da de gik sammen med Abu Malek og blev en del af Pimp-a-lot, der udgav de 2 legendariske skiver ’Uden om systemet’. og ’I R Selv Ude Om D’. De dannede gruppen Å.V.P. sammen med Milo og Isho, og udgav albummet ’Flere Sider Af Samme Sag’ i 2004. Å.V.P. (Århus Vest Playaz) holder en pause for at arbejde med diverse solo projekter, og Mo&Mo.J benytter derfor lejligheden til at udsende et mixtape mens de arbejder på deres næste album ’Sandheds Time’. På Mixtape Masakren Vol. 1 medvirker en lang række prominente hip-hop navne, som f.eks. Marwan, Milo, Inspired, Hamp-Cha, Cha-D, Ibo, Jøden og Uso. Distribution: InTheHouse Records/GDC Niels Nello Mogensen: Nellovator Nello er mest kendt som bassist hos Johnny Madsen, hvor han har sørget for den solide rockbund siden 1996. Nellovator er original guitarbaseret rock med engelske tekster og stor tæft for den gode melodi. På ’Set It Free’ spiller Nello næsten alle instrumenter selv, men har bl.a. fået lidt hjælp fra Johnny Madsen og Knud Møller. Stilen er kompromisløs og energisk med både overblik og overskud. Nellovator er et seriøst bud på dansk rock med international appel anno 2007. I 80’erne var Nello bl.a. aktiv på punkscenen i Århus i Lost Kids. Senere i Beauty & the Beat der vandt konkurrencen ’Vi har scenen – har i musikken?’ i 1986 med Nello som chefkomponist. Derudover har Nello bl.a. arbejdet som teatermusiker på Århus og Aalborg Teater. Med sig når der optrædes ’live’ har han et ungt band af jævnaldrende musikere bestående af Mads Fogt; guitar, kor. Sune Thorbjørnsen; guitar, kor. Søren Graversen; keyboards, kor og Jesper Berg; trommer. Læs mere: www.nellovator.dk

basunen • juni 2007

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER Musik-TV på nettet Finder man, at musik programmer og nyheder er lidt for magert repræsenteret på de gængse TV kanaler, er der efterhånden flere muligheder at finde på internettet. Jazzfilmselskabet ”So What Film” blændede eksempelvis i foråret op for den nye online jazz TV-kanal ”So What TV”. Her bliver der ca. 1-2 gange hver 14. dag, lagt nyheder ud i billeder, fra den danske jazzscene, som man ganske gratis kan se på www.sowhat.tv. Også Sonet Records lader kameraerne rulle, og lægger video-podcasts ud online, på www. sonet.dk. SonetTV består af to månedlige video-podcasts med nyheder fra pladeselskabet og deres artister. Her kan man blandt andet finde nyheder fra USO, Kenneth Thordahl og Jose Gonzales. Vagtskifte Efter at have siddet fire år er Kunstrådet og dets fem fagudvalg, som hører under Kulturministeriet, blevet udskiftet. I det nye musikudvalg, beskikket af kulturministeren for perioden 1. april 2007 til 31. marts 2011, sidder således Giordano Bellincampi (formand), Hanne Boel og Leif Skov, som er udpeget af kulturministeren samt Jeanette Balland, Henrik Holm, Steen Jørgensen og Emil de Waal, som er udpeget af Kunstrådets repræsentantskab. Det nyligt afgående musikudvalg har efter fire års udvalgsarbejde samlet en række betragtninger over musikkens øjeblikkelige stilling i dansk kulturliv i statusrapporten ”Fire år som Kunstrådets musikudvalg – overvejelser, erfaringer og resultater” som kan findes på www.kunststyrelsen.dk. Dansk musik uden DRM Pladeselskabssammenslutningen MBO (Music Business Organisation) er den største udgiver af dansk musik, og står for en tredjedel af de samlede danske udgivelser. Efter den senere tids frustrationer hos en del danske musikbrugere over musikfilers format ved download på internet-

basunen • juni 2007

tet tilbyder MBO nu rundt regnet 10.000 danske musiknumre som DRM-fri MP3ﬁler. Dette betyder, at man som forbruger ikke længere begrænses af kompatibilitet mellem online musikbutikker og ens egen musikafspiller, men derimod at man kan købe sin danske yndlingsmusik online og problemfrit lægge den på sin iPod, Mp3 afspiller, mobiltelefon og så videre. Fans udgiver bands Endnu et påhit i kategorien ”drømmen om den tvivlsomme vej til stjernerne” har set dagens lys på internettet. På www.sellaband.com kan bands uden pladekontrakt lægge deres musik ud. Ideen er så, at musikfans kan købe såkaldte andele for 10 dollars, ca. 60 kr., stykket. Når bandet har solgt for 300.000 kr., åbnes døren til et pladestudie med der-tilhørende topproducer. Fansene forudbestiller på den led CD’erne og deler det eventuelle overskud med bandet. Lige nu har 4 ud af ca. 3500 bands fra hele verden nået den magiske grænse og fået deres musik udgivet. Herfra anbefales det dog at prøve at ringe til Mette fra Gateway i stedet for. Danmarks Radios svinger sparekniven DR fastlagde i april måned rammerne for en spareplan, der årligt skal frigøre 287,5 millioner kroner. 100 millioner kroner ﬁndes på administration og support, og 187,5 millioner kroner spares på programmer. På musikfronten får det følgende konsekvenser: DR stopper for optagelse af jazzkoncerter til P2’s aftenprogrammer, dog ikke DR Big Bands koncerter. Samarbejde med IFPI om DMA (Danish Music Awards) bliver opsagt. Den elektroniske musikfestival, Public Service Festivalen, bliver lukket fra 2008, DAB- og netradiokanalen DRX bliver lukket. Musikprogrammet på DR2 slankes også bort til efteråret. 50.000 kroner i støtte Kim Munk (The Broken Beats), Jacob Bro, Simon Toldam og Henrik Munch (Sorten Muld) har hver modtaget 50.000 kroner i støtte fra Statens Kunstfond til at skrive ny musik. Støtten består foruden pengene i, at de unge talentfulde musikere præsen-

terer deres nyeste kompositioner på store og anerkendte festivaler. I dette tilfælde Copenhagen Jazz Festival og SPOT Festivalen. Rektor stopper Finn Schumacker, der er ansat som rektor på Det Jyske Musikkonservatorium, stopper i stillingen pr. 1. september 2007. Finn har fået stillingen som musikchef for Odense Symfoniorkester. Og i sin begrundelse udtrykker Finn sig meget poetisk: ”Jeg vil gerne være tættere på den klingende musik”. Dette kan meget vel tolkes som en kommentar til alle de administrative byrder og opgaver, som rektorjobbet på DJM den seneste tid har udviklet sig til at indeholde. Ærgerligt for konservatoriet der står i svære økonomiske problemer i forbindelsen med ﬂytning fra Fuglesangs Alle til Musikhuset. Det havde været mere hensigtsmæssigt for skolen og eleverne, at man ikke skulle til at skifte rektor i en af de sværeste perioder i konservatoriets historie. Men sådan er der så meget, og vi kan kun sige held og lykke til konservatoriet herfra. Årets musikskoleby Damusa, sammenslutningen af Musikskoler i Danmark, kårede i år Århus Kommune som Årets Musikskolekommune. I begrundelsen lyder det bl.a., at Århus Kommune via World Music Center under Århus Musikskole er den første kommune i Danmark, der har været med til at bruge de musikalske ressourcer, som ﬁndes i indvandrersamfundet, så børn og unge i folkeskolerne og musikskolen kan opleve positive kulturmøder med musikken og dansen, som kulturel isbryder. Prisen er et kunstværk af den mosambitanske billedkunstner Malangatana Ingenha. Læs mere om World Music Center i artiklen på side 28.

KRAUKA På vikingetogt uden støttehjul Music Export Denmark og genreorganisationerne gør uden tvivl et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet til dansk musik i udlandet i disse år. Men der er

også bands, der klarer sig uden støtte og som alligevel når langt ud i verden. Blandt dem er det århusianske band Krauka, som med deres helt unikke blanding af inspiration fra vikingernes fjerne fortid og mere moderne lyde, har begejstret tilhørere i det meste af verden. Kraukas 3 første albums har fundet vej til så fjerne og eksotiske himmelstrøg som Australien og Brasilien, foruden de ﬂeste europæiske lande og USA. Netop USA er med på denne sommers turnéplan, hvor Krauka også er inviteret til at spille en række koncerter i Estland. Mindst én gang om året tager Krauka til Island, enten for at turnére eller for at indspille nyt materiale. Kraukas 4. album udkommer efter planen på InTheHouse Records i 2008. Krauka har tidligere spillet i både Sverige, Norge, Grønland, Færøerne og Tyskland, så de 4 vikinger er vant til, at erobre andre lande. Henover sommeren spiller Krauka også i Ålborg, Ribe og Skagen inden turen igen går til USA sidst på året. Læs mere om Sagamusik i Cyberland på www.krauka.dk

Jazzpianist laver Aarhus guide Mads Bærentzen vågnede en morgen og var fast besluttet på at skrive en guidebog om Århus. Efter lidt research fandt Mads ud af, at der ikke eksisterede nogen bog, hvor de mange informationer, der ﬁndes om Århus, er samlet. Mads har spillet i mange lande og kender derfor kvaliteterne ved en ordentlig guide, derfor brugte han et år på at samle informationer, skrive og layoute bogen, der kunne præsenteres ved et arrangement her i maj måned. Bogen udgives på Mads Bærentzens eget forlag MB Musik, der i øvrigt samtidig med bogudgivelsen kunne fejre en premiere, da guiden er første og foreløbig eneste udgivelse.

Musikkens dag satte præg på Århus

basunen • juni 2007

Latin Dance Band Danske ord til fyrige salsarytmer Af: Lars Knudsen, fotos: Ole Hartmann ”Det danske sprog gør salsamusikken meget mere spiseligt for både lyttere og anmeldere”, fortæller sangerinden i Latin Dance Band, Annelise Fuglsbjerg. Det århusianske salsaorkester er i øjeblikket aktuel med deres tredje CD-udgivelse ”Salsa på dansk” - en titel som kan få det til at skurre i ørerne på de mest ortodokse salsaentusiaster. Ikke desto mindre er der her tale om en salsaudgivelse med danske tekster, der rejser sig på fundamentet af orkestermedlemmernes mange års studier af genren, adskillige ophold på Cuba, og et utal af koncerter. Men måske vigtigst af alt: en grundlæggende forståelse og kærlighed til en på samme tid musikalsk kompleks og følelsesmæssig umiddelbar og varmblodet musikgenre. Måske er vi på vej ind i en tid, hvor der er plads til at spille de rendyrkede musikstilarter? Tag for eksempel reggae- og ragga/ dancehall musikken, der på det sidste er blevet særdeles populært blandt andet med orkestre som Bikstok Røgsystem og århusianske BliGlad. Når man i dag hører disse orkestre i radioen, tænker de færreste på, at det er rytmer, der stammer fra fjerne længdegrader. Musikken, fremført i så velspillet og rendyrket form, suppleret med kerne-danske tekster, glider lige ned i maven på os sammen med rødgrøden. Der er absolut ingen tegn på fare på færde - de ﬂeste lyttere herhjemme, måske med undtagelse af nogle få der lider af et yderligt politisk tilhørsforhold, vil sikkert blot registrere, at her spilles skisme da en god melodi. Latin Dance Band ﬂankerer og spiller i øjeblikket ud af samme tangent række.

basunen • juni 2007

Et par af numrene fra ”Salsa på dansk” bliver ﬂittigt spillet af DR radioværterne Kurt Bogø og Leif Wivelsted. Sidstnævnte testede her i forsommeren Latin Dance Band - skæringen ”Karameller” på Dansktoplisten med det udfald, at den, som det første salsa nummer nogensinde, strøg direkte ind og lå placeret på listen i seks uger. Bandets medgiver, at de blev meget overraske-

de over at havne på Dansktoppen. Men de synes, det har været sjovt at blive eksponeret fra den vinkel også, og så har det givet en del god presseopmærksomhed og omtale. Salsapolitiet ”Selv om vi synger på dansk, så er musikken altså stadig ”the real thing” slår Annelise Fuglsbjerg helt fast. Reaktionen på, at Latin Dance Band har lavet en helt igennem dansksproget plade, har på trods af endda meget ﬁne anmelderroser i pres-

sen dog også mødt en lille smule skepsis blandt genrens mere konservative brugere, ”Salsa- politiet”, som medlemmerne af Latin Dance Band med et glimt i øjet kalder dem, der er vant til, at selve essensen af salsa nødvendigvis må tilstræbes i både lyd og ord. ”De ﬂeste salsakendere, der lytter meget til salsa, og som danser

og går ud til salsakoncerter, har taget helt utrolig godt imod vores nye plade med de danske tekster”, lyder det med optimisme for fremtiden fra Latin Dance Band. Tilbage til starten Latin Dance Band hører hjemme i Århus. Orkesteret består af 8 musikere, der udspringer fra miljøet omkring konservatoriet samt et par herboende cubanere. ”Fordi vi ikke har det i blodet, er vi hele tiden på søgende vej” siger Kristian Skov, bandets mandlige forsanger. ”Men vi har jo de to cubanere med i bandet, som hele tiden kan spore musikken ind og sige, sådan skal det lyde, hvis det skal lyde,

som var det spillet på Cuba”. Orkesteret dyrker den indbyrdes musikalske og personlige forskellighed og har med sin sammensathed udviklet en bandkultur og et rum, hvor der er plads til at prøve en masse ideer og stilarter af inden for latinmusikkens brede spekter. Bandets guitarist, Benny Morthorst, fortæller, at han tidligere spillede i et afro- orkester sammen med saxofonist Anders Bo Pedersen. I 1996 ﬁk Anders så ideen til i stedet at samle et latin-orkester. Samba, calypso eller salsa – stilarten var som sådan endnu ikke fastlagt, hvilket den første Maxi CD udgivelse fra 1998 ”Si Tu Quieres Bailar” viser ved blandt andet også at indeholde stilarterne calypso, timba og New Orleans. Forskellige musikere kom og gik i en periode i slut 90erne. Men i tiden omkring årtusindeskiftet begyndte der at komme cubanske musikere til Danmark. Her i blandt Yasser Pino Morejón, bas, og Antonio Moreaux, trommer. Med disse to styrkedes orkesteret, og salsaudtrykket blev strammet op på fuldlængdealbumudgivelsen ”Movimiento” fra 2003. Numrene på denne anden udgivelse tilstræber et

Latin Dance Band meget cubansk og genreautentisk udtryk. Til trods for dette er der tre skæringer med danske tekster. Med sangeren Kristian Skovs stemme i den vokale front siden 2004 sammen med forsangerinde Annelise Fuglsbjerg kom der for alvor gang i de danske tekster, som nu har fundet sin faste plads i Latin Dance Bands musik og altså på deres seneste CD fra 2007. Den ægte vare ”Men vi er stadig et søgende orkester, der er på vej” fortæller Kristian. ”Vi har stadig masser af veje at gå, og jeg hører helt klart ﬂere plader fra os i fremtiden”. Med ”Salsa på dansk” når Latin Dance Band bredere ud til musikelskere, der ikke nødvendigvis kender til salsagenren. At bandet er nået hertil, mener Benny, har følgende forklaring: ”Med vores første udgivelse fandt vi ind til genren, med den anden havde vi lært at håndtere den. Og med den nye tager vi dette med videre og breder på vores egen måde salsaen ud til både genrens trofaste publikum og alle andre. Men vi har ikke smidt noget over bord – vi spiller fandme stadig salsa som den ægte vare!”. De danske tekster Og hvad handler de så om, sådan nogle danske salsa tekster? Modsat bluesmusik hvor man gerne ligger underdrejet i en

skilsmisse på en regnvåd mandag, hvor man har spildt den sidste fadøl ned ad tøjet, så beﬁnder traditionelle cubanske salsatekster sig typisk ovre i den helt diamentralt modsatte ende af det følelsesmæssige register. Som oftest også med den universelle kærlighedstematik som omdrejningspunkt, men gerne lys, glad og venlig, så den passer sammen med musikkens krop. Tekster af tungere karakter og med for eksempel politisk indhold er stort set ikke eksisterende. Dette skyldes, at den cubanske regering holder nøje øje med samfundskritiske indslag, og kærlighed er derfor det råstof, som øens tekstskribenter har. Latin Dance Bands tekster handler også om kærlighed og livsglæde. Gudskelov ikke fordi folketinget og Århus Politi siger det, men mest af alt fordi det passer til musikkens positive og overskudsagtige udladninger. Nummeret ”Freja danser” er en hyldest til den nordiske kærlighedsgudinde med budskabet: Dyrk kærligheden, musikken og dansen! Sangen ”Karameller” er et poetisk billede af et kys, hvor søde ingredienser (karamel, mynte og honning) mødes, og noget nyt opstår. I latin-verdenen er ”karamel” symbol på en mulat, og teksten peger på det positive i blandingen af racer og nationaliteter.

Teksten til nummeret ”Lækkermås” er en hyldest til den stærke kvinde, der både er smuk og vis og er samtidig et skub til de personer (politikere?) der kun snakker og ikke gør noget ved det! Anmelderne bøjer sig i støvet At Latin Dance Bands helt egen Cuba-møder-Danmark salsahybrid har ramt rigtigt, vidner følgende udsagn i pressen blandt andet om: ”Danmarks for tiden heftigste latin band” skrev verdensmusikmagasinet Djembe. Og Gaffas anmelder gav den nye CD fem stjerner og disse ord med på vejen: ”Fremragende plade fra århusiansk salsaorkester, der formår at skabe blend af troværdig salsa og smygende lækker danskpop”. Det 10 m/k store orkester har igennem årene spillet Danmark tyndt og har givet langt over 200 koncerter på alt fra klubber over uddannelsesinstitutioner og til festivaler – undervejs med udenlandske afstikkere til blandt andet verdensmusikfestivalen Womex i Spanien og PopKomm i Tyskland. I år er der adskillige spillejobs rundt om i landet plottet ind i kalenderen. Med sveddryppende rytmer og sensuelle danske tekster har Latin Dance Band for alvor salsaammunitionen klar til at forvandle kongeriget til et stort caribisk dansegulv.

basunen • juni 2007

ProTools professionel audio design

Protools software er den mest kraftfulde og nemmeste platform at bruge til produktion af professionel musik. ProTools er det førende harddiskrecordingprogram og det benyttes i dag i de ﬂeste lydstudier rundt omkring i verden. På kurset får deltagerne indblik i grundpillerne inden for harddisk-recording. Simpelt og uhyre effektivt. Vi gennemgår hvordan man enkelt kan automatisere alt fra volume til panorering. Vi vil arbejde med hvordan man kombinerer audio og MIDI, så de integreres i det endelige resultat samt se på hvordan man laver et remix. Man lærer opsætning af OMS til styring af MIDI moduler. Efter kurset er man i stand til at indspille, mixe og mastre og gøre resultatet klar til at brænde sin egen CD. ProTools Anatomi System folder: DAE folder, plug in preferens: DAE, digi setup, pro tools Controls panel: Sound Pro tools folder/session struktur optagelse - import - export - bounce Hardware gennemgang, I/O Data disiplin

Automation Plug in Routing Mastering/nedmix Loop (no clik) TrackTransfer Allocator User tools

Nærmere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til:

DanMedia • Åbogade 36-38 8200 Århus N • tlf: 86 16 49 99 www.danmedia.dk

basunen • juni 2007

Fokus på Selskabspianisterne Af Axel Boel

Mød op til en inspirerende aften med 4 af afdelingens dygtige klaverspillere. Hør dem spille, og fortælle om hvad det vil sige at være pianist til selskaber i dag. Til lejligheden har vi fået lov at låne Juhl Sørensens musikforretning og showroom. Her er velklingende ﬂygler linet op i alle prisklasser. De er i sig selv en nydelse at både spille, høre og se på. Preben Ulvskov starter aftenen med en kort introduktion om stedet. AND

N O W

L E E E E T ’ S

G E T

READY

RUMBLE!

Om aftenens 4 musikere.

Mads Bærentzen

Mads Bærentzen: Jazzmusiker: Solistuddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriums Rytmiske Linje. Har sin egen trio med ﬂere CD udgivelser. Spiller i Klüvers bigband og meget mere. Niels Dal: Startede i 70’erne som restaurationsmusiker i en trio. Har nu duoen ”Double Nuts” sammen med sangerinden Joane Reinholdt. Spiller Street Parade i trioen ”3 paa spil”. Underviser m.v. Niels Erichsen: Jazzmusiker. Har studeret musik på Det Jyske Musikkonservatorium. Har spillet i mange sammenhænge, blandt andet med Finn Ziegler og Jesper Thilo. Er nu i gang med en uddannelse som organist.

Nils Dal

Paul Marcmann: Uddannet pædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium. Oprindelig kontrabassist. Spiller i dag solopiano i forbindelse med middag og reception. Underviser på Århus Musikskole og FOF. Kendt for mange nodearrangementer. Fælles for dem alle - De er professionelle håndværkere som selskabspianister.

Tid: Mandag d. 20 august kl. 19-22 Sted: Juhl Sørensen, Skovvejen 2b, 8000 Århus C Tilmelding: Ingen - Bare mød op til en inspirerende aften. Juul Sørensen byder på en forfriskning til de fremmødte.

Niels Erichsen

Paul Marcmann basunen • juni 2007

Kom til Berlin i en uge Nordeuropas Kulturmetropol nummer et Af Lars Knudsen DMF Århus afdeling udlejer superskøn lejlighed i Nordeuropas Kulturmetropol nummer et, Berlin. Københavns afdeling har købt og indrettet en super dejlig lejlighed i hjertet af Berlin og DMF Århus afdeling har indgået et samarbejde med København om, at vores medlemmer kan søge om en uges ophold

tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder. Lejligheden er på 109 kvm. og der er 6 faste sengepladser. 4 min. til U-Bahn, og du kan nå Alexander Platz gående på et kvarter. Adressen er Rükestrasse nr 44. Prenzlauer Berg. Du kan søge afdelingen om en uges ophold, og det koster 2000 kr. Ugen går fra mandag kl. 16.00 til næste mandag kl. 12.00. Hvis der er ﬂere ansøgere til samme uge, så trækkes der lod. Der kan max søges på 2 forskellige uger ved hver udlodning. Ansøgningsfristen for udlodningen fra august til oktober er 15. juli, hvor der trækkes lod. Resultatet meddeles umiddelbart efter lodtrækningen.

i den fantastisk beliggende lejlighed i Prenzlauer Berg. Det er lige på grænsen til Mitte ved Alexander Platz. Et hot og stemningsfuldt bohemekvarter, som ligger

basunen • juni 2007

Betaling for leje sker kontant på DMF Århus afdelingens kontor, hvor lejeaftalen samtidig underskrives. DMF Århus råder over 13 uger pr. år, og de er placeret som den 2. uge i hver måned.

Vi råder over følgende uger i dette efterår: Uge: 32 - 37 - 41 - 46 - 50 - 02. Næste ansøgningsfrist vil blive annonceret i næste nr. af Basunen. Ring til Lars Knudsen på tlf. 86 18 45 99 for yderligere information. DMF’s Caretaker i Berlin er Henning Flintholm. Han hjælper dig dernede, hvis du skulle få problemer. Bestyrelsen i DMF Århus ønsker dig god fornøjelse!

basunen â&#x20AC;˘ juni 2007

G AT E WAY I ÅRHUS

SOMMERUDFLUGT Mandag den 6. august er der atter sommerudﬂugt for seniorer og deres ægtefæller/samlevere. Vi mødes traditionen tro til morgenkaffe på kontoret i Grønnegade kl. 9:00 inden afgang til det nordjyske. Første destination er Hobro Havn, hvorfra vi med hjuldamperen ”Svanen” bliver fragtet til Mariager. Fra færgen er der en meget lille spadseretur til ”Hotel Postgården”, hvor vi indtager en frokost med dertil hørende drikkelse.

Direktør for Gateway, Mette Ellebye-Larsen, har i foråret haft en månedlig kontordag i Aarhus, og dette har medlemmerne været meget begejstrede for, så derfor vil der fortsat være mulighed for at Mette kan træffes i Aarhus. Mette vil kunne træffes på Aarhuskontoret i efteråret 2007 en gang om måneden 16. juli - 20. august 17. september - 15. oktober 12. november - 10. december

Der forventes hjemkomst i Grønnegade kl. ca. 17:30. Reserver allerede plads nu til arrangementet på tlf.: 86 18 45 99 eller aarhus@dmf.dk – lk@dmf.dk. Tilmelding senest fredag den 27. juli. På gensyn. NB. Husk på, at der hver den første mandag i måneden er seniormøde i Grønnegade med god snak, kaffe med brød og en enkelt øl.

Mette Ellebye-Larsen har masser af erfaring fra en lang karriere i den konventionelle pladebranche. Så går du med udgivelsesplaner, eller ønsker du blot at afdække mulighederne, så har du nu chancen for at få en snak og nogle råd af Mette Ellebye-Larsen på kontoret i Aarhus – Grønnegade 93, 2. sal.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

Feriehus i Spanien DMF-Aarhus har sammen med DMF’s afdeling i København forlænget muligheden for at råde over det dejlige feriehus Citronhuset, beliggende i den lille by Monda ikke langt fra Marabella. Igennem de sidste par år har mange Århusmedlemmer benyttet sig af DMF’s meget favorable tilbud om et ophold i det milde sydeuropæiske klima. Vi forventer, at der stadig er rigtig mange, der vil være interesserede. Du kan lige nu og løbende igennem hele året booke Citronhuset. Der er mulighed for at booke 1 eller 2 uger efter ønske – og husk, at det er ”først til mølle” princippet. Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn. Afdelingerne har delt ugerne imellem sig, så der er en ligelig fordeling i gennem året. Du kan læse mere om Citronhuset på Basunens hjemmeside. www.basunen.dk

basunen • juni 2007

Aarhus afdelingen disponerer i 2007 og i starten af 2008 over huset i følgende uger: uge 32, 37, 44, 49, 51, 52, 1, 4, 5. Prisen pr. uge er: kr. 1100,- i højsæsonen og kr. 600,- i lavsæsonen. Du kan se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på hjemmesiden www.citronhuset.dk. Eller du kan ringe til DMF og tale med Lars Knudsen på 86 18 45 99 Aftale med biludlejningsfirmaet Helle Hollis Som et ekstra plus er der indgået en aftale med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsfirmaer Helle Hollis, som giver DMF’s medlemmer 15% rabat på billeje. Eneste betingelse er at reservationen sker via DMF, som så formidler kontakten til Helle Hollis i Malaga.

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Åbyhøjgård 32 st tv 8230 Åbyhøj tlf.: 61 60 62 67 info@ﬁnkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen

basunen • juni 2007

Ingen hest har græsset forgæves PULS festivalen satte fokus på musikken

Af Lars Knudsen 700 musikere, 50 PA-anlæg, en hulens masse lamper og lysanlæg, 45 trommesæt, 530 guitarer og basser, 1000 mikrofoner samt et hav af andre instrumenter senere står den 12. maj 2007 nu mejslet ind i den århusianske musikhistorie som dagen, hvor musikerne tæppebombede byen med 283 koncerter. Tanken om i løbet af et halvt år at planlægge et så omfattende musikprojekt som PULS festivalen vil nok få selv den mest garvede Leif Skov-type til at løbe grædende bort. Men i det århusianske musikmiljø har det nærmest været omvendt. Ud over den enorme interesse fra musikerne for at spille på PULS har der også fra byens spillesteder, musik- foreninger og -organisationer, kommune og erhvervsliv været stor tilslutning og opbakning. PULS Festivalens hovedkontor har de foregående måneder haft base hos DMF i Grønnegade. Christian Dietrichsen og Helle Rysholt, to af PULS bagmændene og medlemmer af foreningens bestyrelse, kan efterfølgende gøre boet op ved at sætte ﬂueben ved målene med PULS: At skabe nye og fremtidige samarbejdsrelationer og at præsentere et meget bredt udvalg af original musik for byens borgere.

Niels på dåse Fra byens teatre, cafeer, restauranter og andre medvirkende, der ikke til dagligt præsenterer musik, er meldingerne positive. “Jeg ved om ﬂere medvirkende steder, der ikke normalt præsenterer musik, som nu overvejer at prøve det af i fremtiden”, fortæller Christian Dietrichsen.

Men også de etablerede spillesteder bød de mange besøgende koncertgængere på ﬁne oplevelser. “Sjov at se hvordan et folkemusikorkester som Moving Cloud, kunne sætte total gang i publikummet på et sted som Fabriken” giver Christian som eksempel på, hvordan koblinger kan virke. Yeah ”Det var sjovt at gå rundt i byen ved midnat og møde så mange glade musikere, der bare var sådan helt ”Yeah-agtige” siger Helle. Og Christian supplerer: ”Jeg har helt ærligt aldrig før oplevet byen så glad!”. At få logistikken i Danmarks hidtil største musikarrangement til at gå op ned i den mindste detalje var på forhånd umulig. Og på trods af det relativt korte planlægningstilløb må karakteren bestemt siges at være bestået. Fra de mange deltagende musikere har der været stor forståelse for det store puslespil og generel udtryk for tilfredshed med koncerterne.

Mads Heinesen i barbersalonen

basunen • juni 2007

Bjørn Bihlet, guitarist i Boil: ”Vi spillede om aftenen i Pakhuset. Det var en superfed koncert med masser af mennesker, god lyd og god afvikling. Inden koncerten var der lidt misforståelser blandt andet om-

Guitar i rådhustårnet kring noget baggear, men overordnet er vi meget begejstrede, og vi stiller gerne op igen en anden gang”. Niels Lindberg, trommer i Juni: “Der var en fantastisk god stemning i gaderne både om dagen og om aftenen. På min tur igennem byen oplevede jeg, at folk i alle aldre var ude for at høre musik - også uden for butikkernes åbningstid. På trods af at vi var lidt regnvejrsramte da vi selv spillede i Mathilde Fibigers Have, var det i det hele taget en god oplevelse. Også detat blive modtaget af et frivillig-crew, der, selv om de ikke at have den store erfaring med sceneafvikling, udviste stor ihærdighed og imødekommenhed”.

meget forskelligartede musikalske indslag over hele byen. Fra højtalerne der blev slæbt helt op i Rådhustårnet, hvor en guitarist gav den som Jimi Hendrix ud over byens tage til Steffen Brandts optræden sammen med bandet Lis Er Stille på scenen, der i dagens anledning var opstillet i Nåleparken - værestedet for misbrugere nede ved havnen.

Double Devil på Fabriken

I løbet af den 12. maj bød PULS festivalen på en lang perlerække af kreative og

Lis Er Stille med Steffen Brandt I hvilepuls ”Ingen hest har græsset forgæves” lød det blandt andet i et digt som Brandt læste op under sin optræden. Og forgæves kan det efterfølgende evalueres, at PULS festivalen på ingen måde var. For allerede inden dagen for afviklingen af festivalen, galoperede selve PULS-tanken gungrende hen over målstregen. Formålet med at de mange aktører der tog del i planlægningen og lærte hinanden at kende igennem samarbejdet, har gjort, at en del mobiltelefoner nu er blevet fyldt op med nye telefonnumre, lyder den veltilfredse melding. Man kan sige, at PULS festivalen tegner et ganske godt billede af en god gammeldaws win-win-win situation. 16. second society live

1. Byens borgere har fået oplevelsen af et stort musikalsk smækkys. 2. De mange gode administrative og arrangerende musikkræfter i byen er blevet styrket. 3. Dialogen og samarbejdsmulighederne imellem byens samlede musikliv og erhvervslivet er blevet udvidet til forhåbentlig fremtidig gavn for Århus. Om festivalen vover sig ud i en gentagelse vides på nuværende tidspunkt ikke. Men sikkert er det, at foreningen fortsætter sit virke, som dog umiddelbart her efter festivalen lige er nede på en velfortjent hvilepuls. Husk dog at holde øje med hvornår pulsen stiger igen på www.pulsblog.dk. ”Vi går og barsler lidt med nye ideer. Vi gider ikke bare lave en PULS festival nr. 2. Nej, laver vi noget, bliver det nok med udgangspunkt i nogle andre vilde tanker” slutter Helle Rysholt, og understreger, at der specielt skal lyde en stor tak til DMF, uden hvem PULS festivalen ikke kunne være blevet realiseret. Samt en kæmpe tak til alle musikere og frivillige der også har lagt en stor indsats for musikken i Århus.

basunen • juni 2007

Århusiansk delegation på rejse i Mozambique World Music Center arbejder internationalt Af: Lars-Ole Vestergaard På Århus Musikskole har vi i længere tid arbejdet internationalt med udveksling og rejser og dels med opbygningen af World Music Center, en institution hvor etableringen af kulturmøder mellem nydanskere og danske skolebørn og pædagoger har været en meget væsentlig del af World Music Centers arbejde. World Music Center har ansat Gimo Mendes, som er sanger og troubadour fra Mozambique, men som har boet de sidste 13 år i Århus, hvor han nu har en dansk kone og 2 børn. Mendes har længe talt om, at det kunne være fantastisk at etablere et samarbejde med Mozambique omkring musik. Lance D’Souza, Århus Musikskoles souschef har tilbragt hele sin barndom i Dar es-Salaam og har stor kærlighed til det sydlige Afrika, og da jeg som leder af Musikskolen havde været i Mozambique og Sydafrika i 2003 og 2004 som dansk observatør i et spændende projekt, UMOJA, mellem Norge, Zimbabwe, Sydafrika og Mozambique, var der ﬂere gode grunde til at drage til Afrika. Med en invitation fra det Mozambikanske kulturministerium til at komme og give ideer til landets eneste musikskole i Maputo og med kontakter helt op på toppolitisk niveau var der skabt mulighed for at få økonomisk opbakning til turen, og den første uge af oktober drog Mendes, Lance og jeg af sted. Vi kom til Mozambique og var igen danske repræsentanter ved Umojas afslutningskonference og forestilling. Det var fantastisk at følge det meget ﬂotte show, som de 4 landes meget talentfulde ungdomsgrupper i fællesskab havde opbygget. Med Miriam Makeba, Sydafrika, Malangatana fra Mozambique og Oliver Motoguzzi fra Zimbabwe som protektorer var det lykkedes at bringe dette udviklingsprojekt helt op på topniveau, både kunstnerisk og politisk. Det afsluttende show foregik open air lige foran parlamentet i Maputo med fjernsyn og det hele. Det lykkedes også for Mendes og jeg at komme til at spille for deltagerne i forbindelse med den afsluttende festmiddag. Mendes sang sine sange, og jeg blæste en vemodig klarinet til, det gjorde stor lykke. Og da Mendes er en meget kendt og populær musiker

basunen • juni 2007

i Mozambique, insisterede Kulturministeren Aires Ali da også på, at vi skulle spille til hans gallamiddag med kulturministeren fra Mauritius. Også her gjorde vi stor lykke og modtog bl.a. en invitation til at komme til Mauritius for at spille. Dejligt! Men vi var først og fremmest inviteret til at give en tilbagemelding til Kulturministeriet

om musikskolen i Maputo. Skolen er landets eneste, og det er derfor stort set umuligt for landets musiktalenter at komme til undervisning. Konklusionen er, at hvis det lykkes for en enkelt at nå et godt niveau, så rejser vedkommende til Sydafrika for at uddanne sig og vender ikke tilbage igen. Vi besøgte skolen i ﬂere omgange. På skolen er ansat 17 lærere, som underviser i forskellige fag, bl.a klaver, guitar, klarinet, traditionelle instrumenter som Timbira (marimba), sang og dans, kor og hørelære. Flere af lærerne har fået en kortvarig uddannelse i et af Mozambique gamle samarbejdslande, Cuba eller Rusland og metoderne er hentet fra gamle russiske curriculum, og der er et meget højt teoretisk ambitionsniveau. Men landet er isoleret. 500 års kolonisation af Portugal efterfulgt af socialistisk styre, 15 års blodig og grum borgerkrig og kun godt 10 års demokrati har sat sine spor. Landet er fattigt, isoleret og har svært ved at komme i omdrejninger. Og det gælder også lærere og ledelse i Maputo. Vi så en masse meget læreivrige børn, som havde masser af potentiale og gå på mod. Lærerne gør hvad de kan, men savner efteruddannelse, sparring og elementære

musikpædagogiske redskaber. Vi havde medbragt lidt løsøre i form af klarinetblade, et par mundstykker, guitarstrenge osv,. som gjorde meget stor lykke. Der er mangel på stort set alt, og da både elever og lærere ved, hvad der skal til, er der meget stor taknemmelighed for det, vi kan bringe med. Vi så på et par kuldsejlede forsøg på at hjælpe. Bl.a. havde et land doneret en række folkemusikinstrumenter til musikskolen, men de var aldrig kommet i gang og stod nu og gik i forfald på hylderne. Vores vurdering er, at skolen trænger til både fysisk og psykisk omsorg. Noget af det, vi kan tilføre, er nye musikpædagogiske ideer, samarbejdsmodeller og organisation. Her vil et udvekslingsprogram mellem lærere fra DK og Mozambique kunne sætte skub i udviklingen. Skal selve skolen løftes, kræver det først og fremmest penge og arbejde til renovering af både instrumenter og lokaler. Efter dagene i Maputo tog vi indenrigsfly til Mendes fødeegn i det nordlige Mozambique. I byen Nampula, som er den 3. største i Mozambique blev vi som officielle, internationale gæster modtaget af borgmesteren Castro og hans topembedsmænd. Vi fik en ny 4-hjulstrækker med chauffør stillet til rådighed. Og så susede vi ud i tropenatten til Musikfestival på øen Isle D’Mozambique, landets gamle hovedstad, og det første sted, portugiseren Vasco da Gama gik i land, da han koloniserede landet.

Det var helt surrealistisk at stå sammen med den lokale borgmester en månelys midnat ved bredden af det indiske ocean og overvære traditionelle danse og sange i et

gammelt portugisisk fort. Dagen efter var vi inviteret til at møde 4 lokale sang- og dansegrupper fra Isle d´Mozambique. Vi blev fulgt rundt på den meget tætbefolkede ø af en lokal kulturpolitiker og vi sad i små hytter og så 15- 20 damer synge og danse deres traditionelle sange. Fantastisk. Det var tydeligt at mærke, hvor Mendes har sin inspiration fra. Hør blot hans nye plade Aluz. Vi besøgte også det lokale hospital, som bestemt ikke var et sted, det ville være rart at blive indlagt på. Kun sygeplejere, ingen læger, og det så også lidt sløjt ud med hygiejnen. Mendes har en ambition om at skaffe bedre udstyr til dette hospital gennem sponsorer og en koncertturne i sommeren 2007. Vi havde den store glæde at holde en fridag i paradis, et fantastisk sted lidt nord for Isle, hvor vi badede i oceanet, spiste friske hummere og ﬁsk og mærkede suset af evigheden. Vi vendte tilbage til Nampula for at besøge folkeskoler, seminariet og politikerne igen. Mozambique er i rivende udvikling. Alene de sidste 5 år er der i Nampula bygget 25 skoler, men der er desværre ikke inventar til alle. Børnene sidder ofte på gulvet, der er op til 80 i klasserne, og der er absolut ingen

tekniske hjælpemidler. I musikundervisningen er det alene hjemmelavede instrumenter i en sørgelig forfatning, og der er stor mangel på lærere med kvaliﬁkationer. Det samme gælder stort set på seminarierne. Der mangler lærere. Så selv om staten forlanger musikundervisning for alle børn i skolen fra 1. til 7. klasse, kniber det med ”softwaren.” Her er der et stort indsatsområde for Danmark.

Vi havde også kontakt med universitetet, hvor der for nylig er oprettet et fakultet for Musik. Men da der mangler en grundlæggende og forberedende musikuddannelse, er niveauet her meget svingende. Igen mangler der lærere, og det virker ikke, som om der er noget samarbejde mellem de forskellige institutioner.

Borgmester Castro i Nampula gav os to ofﬁcielle breve, et til Borgmester Nikolai Vammen og et til Rådmand Flemming Knudsen. I begge breve lægges op til samarbejde. Afrikanerne efterlyser personer med evner inden for snart sagt alle områder som administration, teknisk planlægning, skat, kultur osv. Man forestiller sig, at danskere kunne ”udstationeres” i kortere eller længere perioder og virke som mentorer og vejledere i opbygningen af det spæde demokrati. Ud over dette er det et stort ønske at få etableret en musikskole, som kan støtte de musikglade børn i provinsen. Specielt ville man gerne have et hornorkester med børn, som kunne spille til festlige lejligheder. Så her er der også en stor opgave for en eller ﬂere engagerede danske musikpædagoger. Efter Nampula havde vi et par dage i Beira, landets 2. største by. Vi kom i audiens hos provinsens guvernør – en speciel oplevelse og vi blev inviteret til et møde med de udøvende kunstnere i Beira. Det var fortrinsvis musikere, sangere og et par dansere, som ikke kunne forstå, at der ikke var mere kulturstøtte. Vi fortalte dem om organisering, om fagforening og om tillid til hinanden, noget de ikke havde meget af. Vi havde efterfølgende den glæde at få at vide, at der lørdagen efter vores besøg var indkaldt til en stiftende generalforsamling for musikere og dansere i Beira. Målet var at komme i dialog med det politiske system og skabe muligheder

for undervisning, både med lokaler og med ansættelser. Vi gav dem også adresse og hjemmeside på DMF i Århus. Vi kan så håbe, at vi kan inspirere og støtte. Det er der brug for. Så vendte vi tilbage til hovedstaden. Vi ﬁk mulighed for at besøge det legendariske ensemble ”Venacio” i Savala, 6 timers kørsel nordpå fra hovedstaden. Vi nåede frem og så noget af det mest fantastiske traditionelle musik og dans under hele vores tur. Det var fantastisk. Vi rapporterede direkte til Kulturministeriet med vore anbefalinger og observationer. Vi besøgte også den danske ambassade for at høre om de danske indsatsområder. Niels Richter, den danske vicekonsul, fortalte, at Danmark har en plan om at bygge 60.000 klasseværelser i Mozambique de næste 10 år. Det gjorde indtryk. Han lyttede også interesseret til vore tilbagemeldinger om musikforholdende og de tanker, vi har gjort os. Lige nu er de danske midler til Mozambique bundet, idet der verserer en større korruptionssag. Så indtil den er løst, sker der vist ikke noget. Det er vores indtryk, at vores besøg har sat fokus på musik og musikundervisningen i Mozambique. Vi håber, at vore observationer

kan tjene til inspiration for landets politikere og at vi kan få mulighed gennem et samarbejde med det danske udenrigsministerium at udbygge samarbejdet til glæde for såvel mozambikanske musikere og lærere som for de danskere, der måtte få den store mulighed, der er, at komme til et land, hvor livsmodet, lysten til læring og glæden i den grad er på dagsordenen.

basunen • juni 2007

Nashville i Nashville Rejsebeskrivelse af Mads Mazanti Den Århusianske kvartet Funky Nasville drog i starten af marts 2007 over Atlanten med ambitioner og stålsat tyrkertro på, at kontakten til det nordamerikanske marked godt kan skabes, hvis man altså er rede til at tage det lange seje træk, det er, at bo i en flightcase i flere måneder. I Musikeren nr. 5, maj 2007 kunne man i artiklen ”På pilotarbejde i USA” læse den foreløbige beretning i eventyret om det danske rockorkesters vej fra Danmark til Canada, hvor de blandt flere koncerter spillede til Canadian Music Week festivalen i Toronto. Og videre til Austin, Texas i USA, hvor Funky Nashville deltog i den legendariske festival South By South West(SXSW). Her beretter bandets bassist Mads Mazanti netop fra byen, hvis navn orkesteret tog til sig for 6 år siden, og som de i foråret 2007 altså også lagde vejen forbi.

I øveren på Rutledge

Ankomst Nashville Som det første forsøgte vi at leje et hus for tre uger, da vi ankom til Nashville. Det viste sig at være umuligt, så vi indlogerede os på hotellet Baymont Inn. 4 voksne mænd på ét hotelværelse – vi kender hinanden rigtigt, rigtigt, RIGTIGT godt nu i det lille orkester! Efter 3 uger på 15 m3.

Rich Gilbert indspiller i Fry Pharmacy

basunen • juni 2007

Næste skridt var at opsøge en masse spillesteder og lægge billet ind på gigs, mens vi var i byen. I den forbindelse opsøgte vi Ryan Gardenhire fra William Morris Agency, som vi havde mødt til vores SXSW-gig og senere backstage til en Willie Nelson koncert. Han fortalte, at han havde snakket med kontoret i LA om Funky Nashville, og at der på

den måde er skabt konkret kontakt og hul igennem, når vi i nærmeste fremtid rammer Los Angeles. Desuden ville han forsøge at skaffe os nogle jobs i Nashville, hvilket blandt andet resulterede i, at vi et par dage efter havde en aftale med klubben The Basement – i øvrigt et sted vores ven Mickey Raphael (mundharpemanden fra Willie Nelson) havde anbefalet os. Klubben ligger under en rigtig fed pladebutik (hvor man blandt andet kunne købe Funky Nashville albummet Hitch A Ride-albummet), og vi spillede en god og energifyldt koncert. Folk var meget begejstrede for både musikken og den måde, den blev fremført på. At musik og show er gennemarbejdet tager amerikanerne hatten af for. The Rutledge På vores tur rundt til de spillesteder, som forskellige folk havde anbefalet os, nåede vi også til The Rutledge, som

en fin fyr ved navn Andy bestyrer. Han kunne blandt andet tilbyde, at vi kunne låne et baglokale/værksted, som han ville shine op og omdanne til øvelokale med sanganlæg. Super deal! At leje sig ind i øvelokaler på timebasis er mega-dyrt, så Andy’s tilbud var en gave fra himlen. Vi røg fluks rundt i byens musikbutikker og på Craigslist (en netbaseret udgave af Den Blå Avis), og efter en effektiv shopping-dag var vi klar til at indtage øveren med vores nye second-hand gear (Ludwig trommer, Fender Twin Reverb guitar-amp, Peavey Bass-amp). ”Funky Nashville – I like that name…” Noget i den retning har rigtig mange mennesker i Nashville sagt, når de har set os gå rundt i T-shirts og trøjer med bandnavn og -logo. Også på byens officielle Visitor Center synes de, sammensætningen af Funky og Nashville er rigtig sjov – og at layout’et i øvrigt er rigtig flot. Manageren Gary spurgte os derfor, om de måtte sælge vores T-shirts som merchandise. De mange kommentarer og den konkrete forespørgsel fik os fluks til at kontakte et lokalt trykkeri og få lavet et nyt oplag, som altså nu blandt andet sælges i Nashvilles Visitor Center – inklusive en single-cd med Hitch A Ride. Vi har hele tiden været spændte på, hvad folk i Nashville ville sige til vores navn – men reaktionerne har været meget positive, og det har vakt stor opmærksomhed og spørgelyst. Folk har tilsyneladende fanget idéen – både ud fra den seriøse og den humoristiske vinkel. Den tredje kyst I Nashville ligger alle de turistprægede musikbarer omkring Broadway. De mere alternative spillesteder ligger spredt rundt omkring i yderområderne, men man mærker tydeligt, at byen er gennemsyret af musikbranchen hele vejen rundt. Nashville kaldes ’The Third Coast’, fordi man i musikterminologien ofte refererer til musikscenen på henholdsvis øst- og

Indspilning med Lasso, Raphael og Gilbert Fra netop Travis Mann Band rekruterede vi guitaristen Rich Gilbert (på pedal-steel) og violinisten Johnny Lasso (sejt navn, ikk!) til indspilningerne af tre nye tracks i det fantastiske studie Fry Pharmacy i Old Hickory. Bygningen havde ejeren Scott og hans makker købt for et par år siden, og indtil da havde det gamle apotek stået uberørt i ca. 50 år. Vi er ret sikre på, at Johnny Cash i sin tid har sat sine ben i apoteket for en dosis beroligende medikamenter – hans nu nedbrændte hus lå kun en spytklat fra Fry Pharmacy. Scott og co. havde ikke ændret særligt ved interiøret, så det var fuldstændig som at træde ind i en anden tid. Lyd-idealet i studiet var også ’tilbageskuende’ – varmt og analogt. Vi havde tre gode dage i Fry Pharmacy, hvor også Mickey Raphael

Den første aften vi var nede i området, trådte vi ind på en tilfældig bar, hvor et band skulle til at starte (der er musik i gaden på et utal af barer hver dag fra 12 til 02!). Rent visuelt var stilen som forventet: tilbagestrøget brylcremeindsmurt hår, ternede skjorter, sammenknebne øjne, cigaret i mundvigen, akustisk + elektrisk guitar, gulvbas, violin og trommer. Bandet hed Travis Mann Band, og da de satte i gang tabte ﬁre FN-medlemmer undekæben på én gang. Der var dømt rockabilly’seret bluegrass med slap-bass, chicken-pickin’, country-ﬁol og Jack Daniels i de små glas. I virkeligheden var der ’bare’ tale om gamle hits i up-tempo versioner, men stilen var super cool og teknisk på et meget højt niveau. Det viste sig dog også senere, at netop Travis Mann Band var absolut top klasse på Broadway.

Nashville var helt klart en god oplevelse: en musikinteresseret by med masser af muligheder og gode mennesker. Og det er også en by, der på nogle områder tørster efter at være mere funky. Trods tilnavnet ’The Country Music Capitol of The World’ er Nashville ikke en by udelukkende fuld af countrymusik og cowboys. Der er masser ’anderledes’ mennesker og alternativ musik. Funky Nashville ﬁk lagt en masse aktier hos både spillesteder og branchefolk, så vi vender helt klart tilbage til den by, vi også skylder tak for lån af navn. Efter opholdet i Nashville gik turen videre til showbiz-metropolen Los Angeles, hvor Funky Nashville opholdt sig til afslutningen af deres Nordamerikanske tur omkring 1. juni. I Los Angeles blev der indspillet nyt materiale, spillet en række koncerter og showcases og skabt et stort netværk til både musik- og ﬁlm/tv/reklamebranchen. I den sidste måned lagde Funky Nashville også vejen forbi bla. Vancouver, Albuquerque og Tucson for at spille koncerter.

Funky Nashville-udstilling i Nashville Visitor Center vestkysten. Byen er en musikmetropol, hvor de fleste selskaber og firmaer, der er noget ved musikken, er baseret i form af kontor eller filial. Men Nashville er absolut ikke kun country and western mekka, selvom det er denne genre, byen er kendt for ude i verden. Det virker som en by, der favner singer/songwriter traditionen i meget bred forstand. Det er naturligvis et must at tjekke barerne – ”The Honky Tonks” – på Nashvilles Broadway.

hende i forbindelse med indspilning eller lignende. Doug bestyrer Nashvilles største universitetsradio, og få dage efter koncerten featurede han vores musik og udlovede Hitch A Ride som gave i en konkurrence.

Drengene chiller i studiet kiggede forbi og lagde nogle fantastisk dejlige harpe-tracks. Næste stop Los Angeles Opholdet i Nashville afsluttede vi med to fede gigs på klubben Edgehill Studios og spillestedet French Quarter. På Edgehill stødte vi tilfældigt på nogle yderst hjælpsomme folk – Jeff og Doug: Jeff arbejder på Grand Old Opry (legendarisk countryspillested). Han faldt tilfældigt over os på My Space, og ligeså tilfældigt opdagede han, at vi spillede i hans by få dage efter… Han var nærmest taknemmelig og skaffede os backstagebilletter til en koncert med Alison Krauss, men datoen faldt sammen med vores indspilning i Sun Studio i Memphis. Til gengæld overrakte han en cd til Alison Krauss. En god indgang hvis vi på et tidspunkt skal kontakte

Hele Mads Mazantis dagbogsberetning om Funky Nashvilles Nordamerikanske eskapader kan læses, hvis man klikker ind på www.mxd.dk

To garvede musikere får sig en snak - Rich Gilbert og Mickey Raphael

basunen • juni 2007

Nyhedsinformation fra DKL Af Niels Chr. Hansen - formand for DKL DKL-formanden genvalgt! DKL’s formand gennem det sidste år Niels Chr. Hansen har valgt at fortsætte den studenterpolitiske kamp i spidsen for landets konservatoriestuderende. Han blev enstemmigt genvalgt på årets sidste DKL-møde på Rytmekons lørdag d. 28. april 2007. Nedenfor kan man læse, hvordan formanden gør status for DKL-året 2006/07. Årsberetning for DKL-året 2006/07! Nu, hvor den længe ventede sommerferie endelig kan skimtes på den anden side af eksaminerne, er det på tide at gøre status over det forgangne år. 2006/07 har alt i alt budt på stor fremgang for De Konservatoriestuderendes Landsråd. Det gælder ikke kun på det politiske felt, men også hvad angår vores organisation, synligheden omkring landsrådet og hele vores netværk indadtil og udadtil. Vi vil her skitsere en række eksempler på den positive udvikling: ORGANISATION: Fast sekretær: DKL har i år haft stor gavn af at have Christine Christiansen tilknyttet som fast sekretær. Økonomisk råderum: For første gang har DKL nu fået stillet et beløb fra DMF København på kr. 20.000,- til rådighed for landsrådets daglige drift i studieåret 2007/08. Nye vedtægter: Med de nye vedtægter slås DKL for alvor fast som en berettiget studenterpolitiske bevægelse for konservatoriestuderende, og der kastes lys over hidtidige uklarheder. Optimeret mødekultur: Bl.a. er mødeindkaldelserne i år blevet langt mere indbydende, og der ﬁndes nu et overordnet tema for hvert møde. Mødekalender: Fastsatte mødedatoer allerede fra starten af studieåret har i år gjort det meget nemmere for DKL’erne at planlægge på forhånd. SYNLIGHED: DKL-nyhedsbrev: Nyhedsbrevet har fået et nyt, indbydende layout med billeder. Som noget nyt udsendes det nu også pr. mail direkte til alle danske konservatoriestuderende. www.DKLnet.dk: Med den ny hjemmeside kan man nu altid komme i kontakt med landsrådet, følge med løbende samt til hver en tid hente nyttige informationer om DKL. DMF’s blade: DKL har i år fået fast spalteplads i de lokale DMF-blade ”Musikken” og ”Basunen” samt har optrådt ﬂere gange i det landsdækkende ”MUSIKEREN” og ”MUSI-

basunen • juni 2007

KERENS e-NYT”. DKL i TV, radio og dagblade: I øvrigt har man i årets løb kunnet læse om DKL i bl.a. Jyllands-Posten, Århus Stiftstidende og Nyhedsavisen samt høre om DKL i P2’s programmer ”Bolero”, ”P2 Plus” og ”Kulturnyhederne” samt på P4. I forbindelse med Musikkens Dag har landsrådet ligeledes optrådt i TV2’s ”Go’morgen Danmark” og DR’s ”Aftenshowet”. Møder afholdes nu lokalt på konservatorierne: Herigennem lærer man hinandens daglige omgivelser at kende samt tiltrækker nemmere interesserede studerende, der er nye i DKL -sammenhæng. NETVÆRK: DKL er i lige så høj grad et netværk for konservatoriestuderende som et egentligt råd. Netværk spiller både en rolle indadtil til de studerende samt udadtil til rektorerne, ministeriet, politikerne, journalisterne osv. Du kan læse mere om DKL’s kontaktﬂade på www.DKLnet.dk. Musikkens Dag 2007: For første gang siden 2004 har DKL d. 19. april 2007 afholdt Musikkens Dag. Dette har skabt værdifulde interne netværk imellem landets konservatoriestuderende. KÅNS’07: I 2007 løb Konservatoriernes Årlige Nationale Sangdyst for anden gang af stablen på sTUDENTERHUS åRHUS. KÅNS er et af de eneste fælles arrangementer for landets konservatoriestuderende. DKL bakker op om dette fremragende initiativ. Fælles projekter: DKL har i årets løb opfordret rektorerne til ﬂere fælles projekter og samarbejder mellem konservatorierne. Sociale DKL-initiativer: Der er blevet afholdt en festlig DKL-julefrokost samt arrangeret fælles spisning efter årets møder. Danske Studerendes Fællesråd (DSF): Vi er i jævnlig dialog med alle de danske studerendes fælles fortaler DSF. Studenterbevægelsen: Desuden har vi gennem formandens deltagelse i Studenterbevægelsens Udvalg for Akkreditering nu fået knyttet forbindelser til den samlede øvrige studenterbevægelse i Danmark. DKL som kulturaktør: DKL sidder med ved bordet som medarrangør af Spil Dansk Dagen samt indstiller nu også en repræsentant til Orkestersamrådet for Sønderjyllands Symfoniorkester. Musikkonservatoriernes Rektorer (MuR): DKL møder hvert år ”muren” og holder fast i det årlige dialogmøde med de seks rektorer for musikkonservatorierne.

Kulturministeriets Rektorer (KUR): Landsrådet har også haft kontakt til rektorkollegiet for de andre kunstneriske uddannelser. POLITIK: ”Kobæk-traktaten”: Gennem vores aktive deltagelse i DMF-seminaret på Kobæk Strand i foråret 2006 samt DKL’s næstformand Jakob Holtzes rolle som redaktør på dokumentet ’Kongelige Visioner for et Musikkonservatorium’ har DKL sat sit præg på konservatoriedebatten i vide kredse i musiklivet. ”På vej mod en kunstkandidat”: Med udsendelsen af DKL’s arbejdspapir ”På vej mod en kunstkandidat” har landsrådet kæmpet for de kreative aspekter i vores uddannelse samt slået til lyd for et forskningsbegreb, der stemmer overens med musikkonservatoriernes kernefaglighed. Fordybelsesåret: DKL påviste via sit netværk, at ledelsen på DJM enten var fejlinformeret eller talte usandt, da den påstod, at det såkaldte ”fordybelsesår” ikke fandtes på de øvrige konservatorier. Studenterinddragelsen: I årets løb gjorde vi sammen status for inddragelsen af de konservatoriestuderende i vigtige beslutninger for vores uddannelse. Den økonomiske krise på DJM: Med sine to åbne breve til kulturministeren og kulturordførerne viste DKL politisk slagkraft og handlekraft. På denne måde var vi på afgørende vis med til at sikre ministeriets medfinansiering af konservatoriets flytning til nye lokaler i sommeren 2007. Altså vidner DKL–året 2006/07 kort sagt om et landsråd i rivende udvikling. Der ligger dog også store udfordringer foran os: De studerende skal blive meget bedre til at henvende sig til landsrådet og deltage aktivt i det organisatoriske og politiske arbejde. Alle landets studerende skal simpelthen bidrage til landsrådets dagsorden! Vi skal sikre, at der skal være én fast kontaktperson og 3-4 aktive DKL’ere på hvert konservatorium, der deltager i landsrådets møder. Alternativet er, at vi mister indflydelse, og det er vi bestemt ikke interesseret i! Så slut jer til landsrådet – tag kontakt til jeres lokale DKL–kontaktperson, tjek landsrådets hjemmeside www.DKLnet.dk ud, mød op på et af vores møder og send os dine forslag til, hvad jeres landsråd skal tage fat på!

Takkesang fra konfirmanden Af Axel Boel ”Gammel ræv og ikke sådan at slå af pinden” er vel en etiket man godt kan tillade at hæfte på sig selv efter ret mange år i branchen som selskabsmusiker? I et af de første år som professionel, blev jeg af en stram krokone, beordret til, ikke bare at spille-, men også synge for på de omdelte festsange. Jeg har ikke vovet andet siden! I forbindelse med denne disciplin har jeg oparbejdet nogle rutiner. Som alle andre, for at sikre mig imod melodier jeg ikke kender eller ikke helt har styr på. Jeg beder derfor altid personalet om at få sangene før festen starter. - Det fungerer bare skide godt - Festsange?! - ingen problemer - mit system virker perfekt. Selvsikkerheden vokser med årene. Og ikke mindst sådan en søndag eftermiddag på fjerdedagen af en lang og velsmurt spilleuge var jeg helt afslappet. Medvirkende årsag var nok også fornemmelsen af at have indtaget en større dosis sovemedicin på grund af 4 timers manglende søvn efter forrige nats spillejob? Derfor - Nonchalant åbnede jeg kun lige sangene så jeg kunne se overskriften - Melodi: Katinka – ﬁnt - Næste; - Melodi:

Der bor en bager - Næste; - Melodi: Jeg er havren - ”Er det ikke en takkesang også?” - ”Jo! ” - ”Tak!” - Melodi: Se den lille kattekilling. Alle tiders det bliver en rigtig dejlig og hyggelig konfirmations eftermiddag og solen skinner som den skal. Man sætter sig mageligt bag instrumenterne. Middagen sluttede så altså med takkesangen fra konfirmanden... - Jeg opdagede det først halvt inde i første linie og humpede mig frem til slutningen af anden. Tankerne for’ rundt i hovedet på mig - ”Er jeg startet på en forkert melodi” Der efter begik jeg i panik, den største fejl. Jeg stoppede op. Jeg måtte simpelthen en tur ned i lillehjernen og dobbelt tjekke melodien. - Kunne jeg virkelig ikke huske ”Se den lille kattekilling”. Jeg undskyldte derefter over for gæsterne: ”Jeg har vist fået startet forkert. Skal vil ikke lige tage den forfra”. Her efter var ”aben” helt ovre på min side. Jeg måtte synge spidsrod hele vejen. - Og hvis gæsternes blikke kunne tale.... Hvordan er det dog den mand klumrer rundt i ”Se den lille kattekilling”?! - Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Og tak til konfirmanden fordi jeg fik et ordentlig spark i rutinen.

Vær’go og syng - ska’ vi skåle først?

Takkesang Melodi: Se den lille kattekilling I dag er nu så endelig min dag. Den jeg har ventet så længe på. Jeg kom i ﬁn kjole, håret blev sat op. Skoene var pusset og alt var helt i top. Tak til alle jer som er kommet her i dag. For at fejre denne dag sammen med mig. Tak for alle gaverne det var vældig sødt. Men jeg er nu mest glad fordi i kom. Tak til personalet for dette sted. Og til køkkenet for denne dejlige mad. Hvad skulle jeg have gjort uden jer? Derfor vil jeg gerne sige mange tak. Line du min søster, stor og ﬂot. Du har hjulpet mig med en masse ting. Vi har lavet en masse sjove ting sammen. Du er bare den bedste søster her på jord. Til sidst så vil jeg gerne sige tak til far og mor. Fordi I har gjort mig til den jeg er. I har hjulpet mig igennem mange svære ting. Derfor er I bare de bedste her for mig.

Hit med dine historier Var du med, dengang rocken var ung? Har du levet med rock´n roll, pigtråd, beat, psykedelic og hvad det nu hed alt sammen? Og har du gode historier, sjove fotos og andet, som kan være med til at fortælle om en svunden tid? Så vil vi gerne høre fra dig. Århus har en lang, spændende musikhistorie, med en myldrende underskov af grupper, som er kommet og gået. Nogle har efterladt sig spor, andre huskes kun af dem, der selv var med. Men alle sammen har de været med til at skabe den levende musikkultur, som i dag stadig kaster nye konstellationer af sig. Vi vil gerne have bedre overblik over den del af fortiden, som er i fare for at gå i glemmebogen eller ryge i affaldscontaineren.

Check webloggen

Vi har oprettet en weblog, hvor man kan skrive indlæg, komme med ideer, og i det hele taget komme på banen. Du kan også ringe til DMF Århus, hvor vi vil tage venligt imod alle henvendelser.

Adressen på vores ”Rock-blog” er http://rockhistorie.theblog.net

basunen • juni 2007

Stilfærdig generalforsamling i Århus-afdelingen Af Thorkild Dalsgaard ”Aarhussalen” på Skt. Knuds Torv i hjertet af Århus var rammen om Århusafdelingens ordinære generalforsamling 2007. ”Invitation til en festlig aften med musikalsk underholdning, og mulighed for at stille såvel sult som tørst undervejs” hed det i det særnummer af ”Basunen”, der var udsendt til samtlige medlemmer, og som foruden en grundig beretning om afdelingens virksomhed i det forløbne år også indeholdt regnskaber, budgetter, vedtægter m.v. Var det så skuffende, at kun 32 af afdelingens 1100 medlemmer mødte op? På den ene side er den grundige information om bestyrelsens arbejde en garanti for, at medlemmerne er velorienterede om det, og er man tilfreds med bestyrelsen, vil motivationen til at møde frem og give sit besyv med måske ikke være den største. På den anden side vil bestyrelsen meget gerne i dialog med medlemmerne (så mange som muligt) om fagforeningens nuværende og fremtidige virke. Her kunne den årlige generalforsamling være en oplagt mulighed! Men generalforsamlingen med æresmedlemmerne Karl Kraul og Hans Magnussen i spidsen ﬁk under alle omstændigheder en hyggelig og fredsommelig afvikling. Guitaristen Niels Adrian anslog den gode stemning med sit meget alsidige One Man Band. I den sygdomsramte formand, Lars Kiehns, fravær var det næstformand Bjarne Gren, som bød velkommen, også til de inviterede gæster, Kirsten Mehlsen fra Holstebro og Michael Justesen, formand for Københavnsafdelingen og HB-medlem. Michael blev foreslået og valgt som dirigent. Beretning. Bjarne Gren opsummerede nogle af hovedpunkterne i den udsendte beretning. Han glædede sig over medlemsfremgangen, omtalte Århus Kommunes spare-rundes konsekvenser for byens musikliv, fortalte om medlemsbladet ”Basunen” m.v. Han benyttede lejligheden til at byde velkommen til den nye faglige medarbejder, Lars Knudsen og takkede den afgående,

basunen • juni 2007

Mads Mazanti, for en god arbejdsindsats. Herefter ﬁk bestyrelsens medlemmer ordet for at orientere om de områder, som de specielt havde arbejdet med, eller som de har særlig interesse for: Axel Boel har sammen med Erik Sletting arrangeret temaaftener for selskabsmusikere. Temaerne har bl.a. været grejnyt, stemmepleje og performance. Desuden er han, ligeledes sammen med Erik Sletting, blevet medlem af det selskabsmusikerudvalg, som Hovedbestyrelsen har nedsat, og som han i øvrigt har været initiativtager til. Mads Bærentzen er aktiv i Aarhus Internationale Jazzfestival og fortalte om den kommende festival sommeren 2007. I Klüvers Bigband, hvor Mads er tillidsrepræsentant, er der sket ændringer i bestyrelse og administrativ ledelse. Som lærer på Det jyske Musikkonservatorium sidder Mads tæt på de meget beklagelige nedskæringer, som er en følge af ufuldkommen budgetlægning i forbindelse med konservatoriets indﬂytning i Musikhuset. Svend Kjeldsen har været involveret i DMFs arbejde med den århusianske upcoming-scene. Han orienterede desuden om problemerne omkring udvidelsen af Voxhall samt om den kommende indretning af ”Huset” som produktionscenter for rytmisk musik. Thorkild Dalsgaard beskrev Aarhus Symfoniorkesters spændende fremtidsudsigter i forbindelse med udvidelsen af Musikhuset, ikke mindst i den nybyggede koncertsal. For første gang i orkestrets historie råder man over egen koncertsal! Både til prøver og koncerter! Han gav en situationsrapport om Lars Kiehns sygdom og udtrykte håb om formandens snarlige helbredelse. (I skrivende stund er

Lars KIehn raskmeldt, og forventes inden for en overskuelig tid at kunne genoptage sit formandshverv i fuldt omfang!) Gateway. Mette Ellebye Larsen rundede beretningspunktet af med at redegøre for arbejdet med Gateway og de fordele og muligheder, der ligger heri for DMFs medlemmer. (NB! Som bekendt kan Mette træffes på afdelingskontoret – aftal evt. tid på forhånd!) Regnskab + budget = kontingentforhøjelse. Årsregnskabet for 2006 udviste desværre et mindre underskud. For at tage højde for dette og kommende stigninger i udgifterne vedtog forsamlingen at forhøje kontingentet med 5 kr. pr. medlem pr. måned. Valg. Sammensætningen af den kommende bestyrelse m.v. er et centralt punkt i enhver generalforsamling! Og her var der opbakning til den siddende bestyrelse: Thorkild Dalsgaard blev genvalgt som kasserer, Bjarne Gren, Mads Bærentzen og Svend Kjeldsen blev genvalgt til bestyrelsen, og Christian Dietrichsen kan fortsat kalde sig bestyrelsessuppleant. Genvalg var der også til Jens Klüver som kritisk revisor. Som revisorsuppleant nyvalgtes Jørgen Nielsen. Berlinlejlighed. Under punktet eventuelt fortalte Michael Justesen om Københavnsafdelingens køb af en lejlighed i Berlin. Afdelingens medlemmer kan med studie- eller andre fagrelevante formål for øje leje sig ind i denne lejlighed på ugebasis til en favorabel pris. Var indstillet på, at Århusafdelingen kunne indgå i en lejeordning (Læs mere på side 22) Aftenen sluttede med kollegial hygge og spisning, akkompagneret af Niels Adrians velklingende guitarspil. Måske ses vi næste år – alle 1100 medlemmer?

basunen â&#x20AC;˘ juni 2007