28. ürgang - juni 2015 • basunen
1
2
basunen • juni 2015 - 28. ürgang
Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk
Check stregkoder i Basunen med din smartphone
Forside Kim Sagild Foto: www.koncertfotoaarhus.dk
Musikskolen og folkeskolen Musikerdag 2015 Julie Kjær - saxofonist i London Musikerdag Aarhus Kim Sagild - En hund uden snor CD-udgivelser Temaaften Lars Kiehn 60 år Siden Sidst Salg af musik i fremtiden LMS - Levende musik i skolen Musikskolen på den brede måde Gearkassen Aarhus Symfoniorkester sæson 2015 Vi sætter en ramme - BBNJQ Eftermiddage i herreværelset Cellofestival Tillykke fra ASO Mindeord - Aarhus og Holstebro Citronhuset
04 05 06 08 10 12 14 15 17 18 20 22 25 26 28 30 32 33 34 35
06 15 28
UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonce- og infografik • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. sept. 2015. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Kim Sagild, foto: www.koncertfotoaarhus.dk
28. årgang - juni 2015 • basunen
3
DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus
Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk
DMF-Randers Anja Dybris Bondhøjvej 19 A 8950 Ørsted Tlf. 61 85 89 87 adybris@mail.dk
DMF-Silkeborg
Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 20 20 46 46 kim.schulz@jensen.mail.dk
DMF-Djursland
Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 beejaymusic@norddjursnet.dk
DMF-Herning
Jann Guldhammer Søndergade 19 B - 7480 Vildbjerg Tlf: 9721 2875 - Mobil: 2297 5449 formand@dmf-herning.dk
DMF-Holstebro
Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk
DMF - Viborg
Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com
Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.
DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 10 - 18 Tirsdag - fredag: 10 - 14
DMF-Regionskontor
Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778
4
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Musikskolen og folkeskolen Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus Musikskolen og folkeskolen skal spille sammen I 2013 lovgav folketinget helt ekstraordinært arbejdstiden for folkeskolelærerne. Det var den skolereform, hvor man gjorde heldagsskolen til mantraet. I 2016 folder forliget og den nye overenskomst inden for musikskoleområdet sig helt ud. Derved får man arbejdstidsreglerne på folkeskolen og musikskolen til at korrespondere, hvilket var et de store krav fra forhandlingsparten KL (Kommunernes Landsforening). Der er to elementer i den nye musikskoleoverenskomst, som er anderledes. Arbejdstidsreglerne er ændrede. En fuldtidsstilling i musikskolen udgør med den nye overenskomst 37 timer. I de 37 timer sættes der specifik tid på den enkelte musikskolelæreres forberedelsestid, foruden lærermøder og dialog med elever og forældre m.m. skal behæftes med timer. Der er som noget nyt kommet ulempegodtgørelse og weekendgodtgørelse, der udløser 25 – 50 % i løntillæg, når arbejdstiden rækker ud over dagtimerne i hverdagen. Et andet sted, hvor der sker en forbedring, er i fyringssammenhænge. Sker de på et urigtigt eller usagligt grundlag, inddrages organisationerne, og i den situation ledelse og organisationerne ikke kan finde en løsning, inddrages et nyt 5 mands nævn. Det skulle give en bedre beskyttelse af den enkelte ansatte musikskolelærer. Vi vil med en artikelserie i dette og kommende numre af Basunen forsøge at gå tæt på nogle af de forsøgsprojekter og eksperimenter, som musikskolen og folkeskolen i fællesskab sætter i søen i denne tid. Projekter som bl.a. kan virke som inspiration for de folkeskoler, der har lidt sværere ved at implementere loven i det daglige. Projekterne evner samtidigt at definere rammerne for musikskolens fremtidige muligheder i folkeskolen. Med folkeskolereform er der besluttet, at der skal være et forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen/kunstskolen. Det varsler nye tider for musikskolen. Vi starter i dette nummer med et interview med Lars-Ole Vestergaard, der er leder på
Aarhus Musikskole, og i næste nummer kommer der en artikel med folkeskoleleder Lone Jørgensen, der er leder på Højboskolen i Hørning. Vi får et indblik i, hvordan de begge to forholder sig til processen med at få lovgivningen til at virke i skolerne. Der er stor grad af synkroni i deres forståelse af lovgivningens muligheder og intentioner, selvom de repræsentere to forskellige områder. Indtil videre er det gået forholdsvis godt – dog med visse udfordringer – at få projekter og forsøg etableret på forskellige skoler. Men man har indtil nu også kun arbejdet med de musikskolelærere og institutioner/skoler, der har ja-hatten på. Men når det i 2016 skal foldes helt ud, skal der helt sikkert nok vise sig vanskeligheder og endnu større udfordringer. Der vil altid være nogle der taber, og nogle der vinder på så store ændringer eller reformer. Derfor er dialogen og afstemningen af opgaverne i dagligdagens tidsskema mellem musiklærerne og ledelsen meget vigtig. Loven er klar og utvetydig. Den nye musikskole skal gøres bredere og virke for en bredere del af befolkningen, og det kommer bl.a. til at ske igennem folkeskolen og dens elever. Vi er nødt til at tro på, at den nye overenskomst, der som intention skal åbne folkeskolen op og gøre plads til musikskolen, kan klare opgaven. Vi er også nødt til at tro på, at vores musikskolelærere kan finde plads og glæde i de nye tider. For det skal de meget gerne kunne. Jeg personligt håber, den vil skabe endnu flere jobs. Jeg håber, den vil få endnu flere børn i gang med at musicere og få dem til at opdage glæden ved musikken. Jeg håber den enkelte musikskolelærer får mulighed for at folde sin kapacitet ud til glæde for en masse elever og børn. Børn de helt sikkert ellers ikke ville have mødt i systemet. Børnene og de unge mennesker er fremtidens lyttere, og nogle af dem er fremtidens musikere. Kvalificeret musikundervisning vil kunne højne niveauet på rigtigt mange parametre. Vi ved, musik kan en masse socialt, indlæringsmæssigt og kropsligt. Nu får musikken i endnu højere grad chancen for at vise sit værd.
28. ürgang - juni 2015 • basunen
5
MUSIKERPORTRÆT
Drømmene driver værket Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.
”Ad lidt snørklede omveje er jeg endt i London” siger Julie Kjær. Her fortæller den 36-årige musiker om at flytte til udlandet og finde sin musikalske selvtillid som saxofonist i international jazz. Hun har i maj måned været med den norske trommeslager Paal Nilssen’s Love Large Unit på to ugers Europa turne. Og her i juni turnerer de i USA og Canada. ”Det har virkelig taget til det sidste års tid. Og der begynder at ske forskellige spændende ting nu”, fortæller exil-aarhusianeren, der siden 2009 har været fast bosat i London. I forbindelse med en koncertrække med Blod, Sweat, Drum ’n Bass Big Band med solisterne Palle Mikkelborg og Mike Sheridan, var hun i foråret tilbage i Danmark – og lige et smut forbi DMF Aarhus kontoret for at returnere nøglerne til Berlin lejligheden. ”Der sker også en masse spændende ting på den eksperimenterende jazz scene i Berlin. Det var en fed uge med koncerter forskellige steder dernede”.
professor ved Rytmisk Musik Konservatorium i Kbh., Django Bates. ”Han er en skør skid, og hans musik er virkelig interessant. Han havde også startet sit eget orkester ”StoRMChaser” op i København. Da de havde brug for en fløjtespiller, og jeg fik muligheden for den tjans, burede jeg mig inde med en fløjte i et øvelokale i Aarhus i tre måneder. Jeg arbejdede på det tids-
Hjem med klaver Begge hendes forældre er musiklærere. Julie’s Julie Kjær - foto Dawid Laskowski bror, sanger Søren Kjær, er som hende selv også uddannet på Det Jyske Musikkonservatoripunkt som nodearkivar hos Klüvers Big um. Hun startede som lille på klaveret, men Band, foruden også at afløse i bandet, og i da storebror spillede saxofon, tog hun den weekenderne tog jeg så til København og også til sig som 14-årig. Der var masser spillede med StoRMChaser”. af musik i skolegangen på Hasle skole og siden hen på Aarhus Musikskole, FrontsesEventyrrolle sion i Mejlgade og på Det Jyske MusikkonI 2008 skulle Django Bates skrive musikken servatorium, som hun afsluttede i 2007. til en teateropsætning på Shakespeare’s Globe i London. Her hentede han Julie over Betydningsfuldt møde til forestillingen, hvor der skulle bruges et Årsagen til at Julie i dag bor i London ligger band bestående af fem kvinder. I perioden tilbage i 2005. Her blev hun udpeget til med forestillingen boede hun i kælderen i ”Young Nordic Improvisers” i Trondheim, hans London hus i tre måneder. Her øvede Norge. Et projekt hvor udvalgte konservahun om dagen og iklædte sig store gammeltoriestuderende fra Norden blev samlet i dags kjoler om aftenen, inden hun betrådte et big band under ledelse af den engelske det legendariske teaters skrå brædder. En musiker, komponist og på det tidspunkt tid hun tænker tilbage på som noget af et
6
basunen • juni 2015 - 28. årgang
eventyr. Som i ethvert eventyr hører også kærligheden til. Og i den periode mødte Julie sin - nu tidligere - kæreste. Spark bag i ”Selvom vi var nyforelskede, tog jeg alligevel tilbage til Aarhus igen, da forestillingen var ovre. Jeg skulle blandt andet indspille albummet ”Baglæns ind i det forkerte rum” med min kvartet, Julie Kjær Quartet”. I 2009 valgte hun at tage springet fuldt ud og flytte til London på permanent basis. ”Jeg har faktisk altid tidligere kæmpet med at være sådan lidt den stille type. Som musiker er det naturligvis vigtigt at være udadvendt på scenen. Men også i høj grad når det kommer til at være ude om sig, networking og alt det der. Det var jeg aldrig ret god til, da jeg boede i Danmark. Dér hjælper det utrolig meget at hive hverdagen op og rykke til udlandet. Dér er der ingen, der kender dig på forhånd. Det har virkelig været et spark bag i, der har sat noget i gang, og det har været rigtig godt for mig”. En ny start Da hun flyttede fra Danmark, havde hun ved grundigt forarbejde søgt og modtaget legater og tilskud fra fonde, til at det første halve år var dækket ind og kunne helliges, at hun modtog undervisning i saxofon, fløjte og klarinet. En fin måde at komme ind på musikken i byen husker hun. ”Det er om at møde folk, spille med folk og forsøge at få startet nogle projekter op”. Jams er en god ting. Men Julie er mere til improviserede sessions. ”Jeg var mere til f.eks. at mu-
Julie Kjær
SAXOFONIST I INTERNATIONAL JAZZ
sikere inviterede hinanden hjem til impro sessions. Jeg skulle bare først lige lære: Husk altid at have the i huset”, siger hun med et grin. Gå til folk Julie fik hjælp af Django Bates’ manager, Jeremy Farnell og fandt et værelse hos en sød dame i et typisk engelsk rækkehus. Her boede hun de første 4½ år. Hvordan hun fik startet et netværk op: ”Det er som at skyde i blinde og kan være ret frustrerende. Man aner ikke om ting, man bruger energi på, bærer frugt. Min ekskæreste hjalp mig i gang med nogle navne, jeg kunne kontakte, og jeg begyndte så småt at spille med nogle forskellige folk. Men englændere er på flere måder som vi danskere også lidt tilbageholdende. Man er bare nødt til at komme ud af busken og gå til folk, ellers sker der ikke noget. Så på den måde udviklede min berøringsflade, mit netværk og mit navn sig med tiden lige så stille”.
Impro og moderne jazz London er en by med rigtigt mange musikere, scener og genrer. Julie har koncentreret sig om den moderne jazz og scenen for improvisation. ”Jeg spiller blandt andet med The London Improvisers Orchestra, og det har været et fint sted at møde folk. Impro-scenen i London er gammel, så her kan man møde både meget erfarne og helt nye musikere”. Improviseret musik fylder meget for Julie. Men hun elsker også at både skrive og spille kompositioner og spille med ”jazz’erne” i byen. Hun har sin trio, Kjær3, med to erfarne musikere trommeslageren Steve Noble og bassisten John Edwards. Hun spiller med mange ad hoc ensembler med musikere fra hele Europa. Og så er det vigtigt for hende at holde forbindelsen til Danmark, hvor hun foruden Blood, Sweat, Drum ’n Bass Big Band og sekstetten Pierette Ensemble stadig spiller Julie Kjær i hendes gade, Stoke Newington Church i forskellige konstellationer. Street, i det nordøstlige London. - foto Bartosz Dzidowski Husleje, transport og saxofonblade dyrt i London. Jeg tror ikke, jeg kommer til 2 ½ dag ugentligt underat bo der resten af mit liv. Men i øjeblikket er viser Julie skolebørn i det en investering i min karriere. et af Londons fattigere kvarterer. Solo og holdAfkastet er, at jeg udlever drømmen om at undervisning i saxofon, bo i udlandet, har fået et stort internationalt klarinet, og fløjte. Når netværk, og at jeg har rykket mig rigtig hun ikke turnerer, bruger meget og er blevet meget mere musikalsk hun de resterende dage selvsikker”. i ugen på booking af jobs, planlægning, PR og Frihed administration og øvning. ”Drømmene driver værket for mig. Hvis du For et år siden flyttede vil det her, så handler det især om disciplin, hun sammen med sin tålmodighed, ihærdighed og hvis muligt gernuværende portugisiske ne en lille opsparing på forhånd”. Hvis man kæreste i den nordøstovervejer at rykke karrieren til udlandet, er lige bydel, Hackney. Et Julies kommentar: ”Man finder virkelig ud område med mange af, hvad man gerne vil. Det er hårdt og ikke kunstnere og kreative altid ’happy days’, men det giver en helt mennesker. ”Jeg bruger anden og fantastisk frihed i livet”. alle mine penge på husleje, transport og saxowww. juliekjaer.com fonblade! Det er virkelig
Julie Kjær - foto Igor Ripak Photography
28. årgang - juni 2015 • basunen
7
Musikerdag Aarhus 2015 Chili & Chill Out. Sådan har vores årlige heldagsarrangement for medlemmer heddet de sidste fem år. Her i 2015 slår vi pjalterne sammen med foreningerne MONO og ORA om igen at tilbyde et program, der byder på en spændende dag med workshops, clinics, oplæg og hygge. Derfor ændrer vi navn på arrangementet. Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: www.koncertfotoaarhus.dk og pressefotos. Den 17. september 2015 er datoen, du skal holde fri i din kalender, så du kan være med. Vi har tidligere kaldt dagen Chili & Chill Out. Men i år ruller vi en pølsemand i stilling, og da ”Pølsedag” ikke lyder så godt, kalder vi i stedet en spade for en spade: ”Musikerdag Aarhus 2015”. Åbne døre i Åbyhøj Sammen med øvelokaleforeningen MONO og ORA, øvelokalernes, musikforeningernes og sangskriverklubbernes landsdækkende interesseorganisation, åbner vi dørene til en række kvalitative tilbud for både DMF’ere og alle interesserede musikere. Arrangementet vil som sædvanligt indeholde både aktiviteter, man kan møde op og deltage i, samt workshops man skal sørge for at tilmelde sig på forhånd. I år løber det hele af stabelen i MONO’s øvelokalekompleks, MONORAMA, på Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj med åbne døre fra klokken 16.30 til 22.00 den 17. september 2015. I det følgende lidt om nogle af de ting som kommer til at ske.
Demosessions Vi stiller tre dygtige musikere/branchefolk til din gratis rådighed: Stefan Facius, Booker/manager Heartbeat Music, Søren Balsner, bassist i Carpark North og musiker Marie Fisker vil med deres mangeårige erfaring i branchen give helt konkret respons og feedback på dine kompositioner, din lyd, dit udtryk og vejlede dig i dine planer med musikken. Forhåndstilmelding gøres online, find mere info på Facebook gruppen ”Musikerdag Aarhus 2015”.
Jesper Mardahl Signe SigneSigne Case: ”Artists has to take control and act as business” Bandet Nelson Can har brugt crowdfunding som finansieringsværktøj og sync som basismotor for deres økonomi. De udgiver bl.a. selv egne musikvideoer og har eget label, hvor de også signer andre kunstnere. Jesper Mardahl fra PROMUS vil sammen med Signe SigneSigne fra Nelson Can stå for denne case, som vil give dig inspiration og gode ideer i måden at tænke, hvordan du kan iværksætte dig selv som band og brand.
Stefan Facius
8
basunen • juni 2015 - 28. årgang
KLIK – nye pressefotos I er vilde med det! Så på utallige opfordringer har vi atter hyret fotograf Peter Svendsen til at komme og tage pressefotos og bandbilleder. Vores KLIK fotosessions har været et populært tilbud de sidste fem år, så vi tør ikke andet end at tilbyde det igen. Peter vil i og omkring MONORAMA
finde egnede locations og skyde topprofessionelle fotos af dig/dit band til den meget overkommelige pris af kr. 300. Der er i alt ti fotosessions hver af 30 minutters varighed. Workshoppen kører imellem kl. 12.30-20.00. Forhåndstilmelding gøres online, find mere info på Facebook gruppen ”Musikerdag Aarhus 2015”. Clinic og live instrument- og gear showcase Hvordan indspiller og mixer man en single/ demo? 4Sound afholder en heldags clinic, som man kan komme og gå fra, som man ønsker. Se med lige fra opstilling af mikrofoner, til mixning af færdigt produkt. Ideen er, at 4Sound medbringer et set-up, og i løbet af Musikerdagen indspiller alle de forskellige instrumenter og spor for et givet band. Publikum er inviteret aktivt med ind i arbejdet og kan stille spørgsmål under hele processen. 4Sound vil på aftenen desuden fra scenen i ”Ægget” præsentere et på nuværende tidspunkt endnu ikke offentliggjort navn,
som vil stå for en showcase med gear og grej. Oplæg v/ Anders Bøtter, Danmarks Radio P6 Beat
Video-præsentation I MONORAMA’s lydstudie vil vi stille op, så der er mulighed for at indspille et nummer live i studiet med et efterfølgende interview. Dette bliver klippet sammen, så man får sig et visitkort i levende billeder og lyd, som kan bruges til præsentation i f.eks. pressekit, på youtube, hjemmesiden etc. Forhåndstilmelding gøres online, find mere info på Facebook gruppen ”Musikerdag Aarhus 2015”. Hygge og hænge ud
Lars Kiehn, DMF-Aarhus, Peter Poulsen, Artlab, Lasse Fischer, DMF-forbundet og Mette Ellebye-Larsen, Gateway
Anders Bøtter
Anders Bøtter, der er radiovært på programmet ”Sort Søndag”, holder et oplæg om, hvordan han arbejder med at præsentere ny primært rock og metal musik på DR P6. Vi lover interessante inputs og underholdende anekdoter om what-to-do og what-not-to-do, når du gerne vil have din musik spillet i radioen. Ud over scenekanten
I løbet af arrangementet vil der naturligvis også være mulighed for bare at hygge og hænge. Der vil være minikoncerter i pauserne og mulighed for at købe vådt og tørt. Vi har Audiovox på plads, så man kan få taget aftryk til formstøbte ørepropper til fordelagtig pris denne dag. Og så vil en række musikaktører være til stede med informationsmateriale og klar til at besvare spørgsmål. KODA, Gateway Music, DMF Forsikring med flere. Hold øje med vores hjemmeside www.dmf-aarhus. dk, facebook og afdelingens nyhedsbrev for kommende informationer om dette arrangement.
Mikael Højris DMF-forbundet
Søren Wrist DMF-forsikring
Kristian Koch
Kristian Koch har i mere end ti år arbejdet med at coache bands og solister i at få musikken helt frem og ud over scenekanten. I sit foredrag gennemgår han, hvordan vi kan levere musikken, så publikum kan føle og mærke den. Hvordan vi kan fremføre musikken, så det er fedt at stå på scenen, samtidig med at vi giver publikum en oplevelse. Hvordan kan man gå og stå på scenen, hvad man kan gøre mellem numrene, og hvordan man dramaturgisk kan opbygge en koncert. Med udgangspunkt i forskellige videoklip med div. kunstnere gennemgås de klassiske “fejl”, musikere ofte laver, der fjerner fokus fra musikken, og hvad vi så kan gøre som musikere, for at blive bedre til at levere musikken.
Peter Svendsen - KLIK
28. årgang - juni 2015 • basunen
9
MUSIKERPORTRÆT
Kim Sagild
SOM EN HUND UDEN SNOR Af Lars Kiehn - DMF Aarhus At portrættere guitarist, producer, studieejer og bandleder Kim Sagild er en forholdsvis let sag. Hans liv er fyldt med hændelser og meritter, som vidner om en person med ekstraordinære musikalske evner. Københavneren Kim har nu boet 30 år i Aarhus. Det markerer vi med dette portræt af manden, der som producer har været bag mange af de mest sælgende og populære musikudgivelser fra 80’erne og start 90’erne. Udgivelser der solgte i oplagstal, som enhver musiker i dagens Danmark ville misunde. Hvem i Danmark kender ikke Nannas sang Buster, som var med til at starte Kims eventyr som musikproducer.
rockmusicalen Gospel. I begyndelsen af halvfjerdserne med Soul Service og senere i halvfjerdserne besøgte han byens spillesteder rigtig mange gange med succesfulde Buki Yamaz, der foruden Kim havde en besætning med nogle af de unge, tonean-
Opvækst Kim er bl.a. opvokset i det københavnske kunstnermiljø. Man kan vel tillade sig at påstå, at han er født ud af det kunstKim Sagild - fotos: www.koncertfotoaarhus.dk neriske aristokrati i København og med blåt blod i årene. Moderen, amerikanske Avi Sagild, var skuegivende københavnske musikere, der bl.a. spillerinde og bl.a. i en periode ansat på Det talte Kasper Winding. Mikkel Nordsø, Ben kongelige Teater. Stedfædrene var pianisten Besiakov m.fl. Niels Jørgen Steen og kunstmaleren Jens Nordsø. Dermed var kimen til et liv inden Byen med sjæl for kunsten ligesom lagt fint til rette for Kim. ”Vi spillede på alle de århusianske spilleLigeså vel som det var det for alle de andre steder uden undtagelse. Det var dengang, sammenbragte børn i familien. Nicolai Steen de københavnske musikere var meget og Paprika Steen, Mikkel Nordsø og Klavs begejstrede, når de skulle til Aarhus, der var Nordsø var halvsøskende og stedbrødre, det fedeste sted at spille. Især i midten af så der var stor udfoldelse og kunstnerisk 80’erne var det en fornøjelse at komme til aktivitet i hjemmet, hvor forældrene var store byen. For i København var det jo sådan lidt inspiratorer. Især Jens Nordsø har været med sort tøj, og folk var glade fordi de skulle en stor indpisker og igangsætter for Kim og dø dagen efter – farveløst. Rigtig Flos-agtigt. hans musikalske bane og stil. Jens Nordsø Derfor var vi mange københavnske musiåbnede Kims øjne for bluesmusikken og kere, der elskede at komme til Aarhus, for Bossa Novaen, foruden han viste vej til et der var bare fest og farver og gang i den. hav af kunstnere inden for de forskellige Det var mere sjæl, mere ”sort musik” og ikke genrer. Derved blev Kim formet af den kulså meget overflade og ”studenter funk”, som turradikale arv og opvæksten i København. der var meget af i København på det tidspunkt. Derved fremstod Aarhus friskere og Starten på en måde som et fristed. Senere spillede Tilbage i starten af 70èrne begyndte Kim jeg i byen med Tass og Kasper Winding, så at spille sine første job i Aarhus med den jeg har spillet her utroligt mange gange, før amerikanske jazzmusiker og bassist Red jeg selv flyttede permanent til byen.” Mitchell, og senere kom han til byen med
10
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Genlyds rolle Du startede med at producere for Genlyd i Haraldsgade i 80érne? ”Ja tilbage i 1984 mødte jeg på vej til jobs Dieters Leaders drengene på en færge. De var i gang med at indspille ude i Feedback studiet for Genlyd sammen med Jens AG. De havde hørt noget af det, som jeg havde lavet med Nanna og Kasper Winding, og de spurgte, om jeg ville producere deres musik. Det sagde jeg ja til, Især hvis det skulle laves i Genlyd/ Feedback regi, der var landets helt markante studie og pladeselskab på det tidspunkt. I min forhandling med direktøren Jesper Bay, stikker han mig midt i det hele et kassettebånd og fortæller samtidig, at det er en ung århusianer på 19 år. Det var Thomas Helmig, og hold kæft, hvor var han god, og hvor sang han godt. Så via det møde startede jeg faktisk med at producere Thomas Helmigs to første plader.” Betingelser Du satte krav, inden du sagde ja til at arbejde med Thomas Helmig? ”Ja, jeg sagde ja, på den betingelse, at jeg fik trommeslager Mads Michelsen og guitarist/bassist Per Frost med som rytmegruppe på produktionen og Tom Andersen med på teknik. For ved at få de folk med kunne jeg få noget af lyden med fra Gnags ”X”, som jeg var total begejstret for. Dermed ”regnede” jeg med, at chancerne for succes med Thomas ville være endnu bedre. Gnags ”X” er en fantastisk plade, og en af de bedste plader, der er lavet herhjemme.” Med det hold musikere ”regnede” Kim med, at han kunne genskabe noget af fornemmelsen og energien fra Gnagspladen. Travl periode I forlængelse af Helmig og Dieters Leader produktionerne fortsatte Kim med at arbejde for diverse Genlyd kunstnere bl.a. Donna
Cadogan og Arvid. Kims lillebroder Nicolai Steen og dennes debutplade fik han også lagt derud, foruden han miksede forskellige andre projekter. Så det var en meget produktiv periode og en periode med en fin indtjening, og en periode hvor flere af kunstnerne nåede astronomiske salgstal, som ville være helt urealistiske i dag. Eksempelvis velgørenhedssangen ”Afrika”, der havde alle de store og kendte danske sangere med som bidragsydere. Den sang nåede salgstal i omegnene af 150.000 eksemplarer, og dermed er den en af de mest solgte singler i Danmark overhovedet. Blandede produktioner Kim sagde ja til meget dengang og fulgte altid sit hjerte, når han gik ind i et pladeprojekt. Nogle af projekterne var rigtig gode, noget var meget svært, nogle projekter holdt desværre ikke kvalitetsmæssigt. Han har også sagt ja til kunstnerisk eksperimenter og projekter, der ingen penge var i. Men tiden var god, og den gav ham mulighed for at rejse en del. ”Nogle gange tjente jeg rigtig godt på en plade, og andre gange tjente jeg ikke så meget. Men der var fri undervejs og imellem produktionerne, hvor jeg kunne dyrke en anden passion, at rejse ud af landet og opleve verden.” Du blev fuldtids århusianer? ”I de der år var jeg i Aarhus hele tiden, bl.a. fordi jeg havde så meget at lave her. Det var også i 85, der skete noget andet stort, for der møder jeg Anne, som har været min kone siden. Vi fik etableret os med en fælles lejlighed i 86/87, så på den måde slog jeg rødder i byen.” Du producerer ikke så meget mere? ”Jeg er gået fra at være professionel heltidsmusiker og producer til at være højskolelærer, produktionsskolelærer og studieejer, foruden jeg laver diverse kunstprojekter. De første ti år tog jeg tit til København for at arbejde, for jeg havde stadig mit ”navn” derovre. Men siden slutningen af forrige årtusind, eller før 2000, det lyder bedre, har jeg ikke været meget i København for at arbejde med noget særligt. Højst nogen demo-ting af og til. På den måde er jeg ikke producer mere, men mere underviser og er samtidig gået hen og blevet 63 år.” Ydmyg Den nedtoning af egne meritter og evner er et fint billede på Kims ydmyge personlighed. Han er ikke nogen pralende københavner, men en meget venlig person med en imødekommende attitude. Han er altid god for en historie og et grin, foruden han samtidig kan sit professionelle håndværk. Derfor har Kim også i alle årene spillet med en del århusianske musikere og bands med en vis portion succes. Erling Erland Trio, PS12 og Ivan Sand, Thera Hoeijmans m.fl., har han spillet og samarbejdet med i adskillige år. Jobs har der været masser af. Men her for ca. halvanden år siden udgav Kim sin debut
CD i eget navn, og dermed tog tingene en anden retning. Egen udgivelse Ud over at være 63 er du nu solist med egen udgivelse. ”Ja, det er jeg, og jeg blev solist i en sen alder. Bl.a. med hjælp af Peter Vuust, som jeg har kendt helt tilbage fra starten af min århusianske karriere, hvor han spillede bas på Arvids plade tilbage i 80’erne. Jeg udgav min første CD for små to år siden. ”GÅ” hedder den. Den er inspireret af mine utallige vandreture på Caminoen i Spanien, og mange af sangene er lavet dernede på de ture. Foruden Peter spiller Hans Esbjerg, Per Kolling og Lene Nørgaard også med. Det er jeg meget taknemmelig over, for det er nogle dygtige og fine musikere. Det var deres ide, at vi skulle lave mine ting. Dem og jeg spillede i mange år sammen med Thera Hoeijmans, men vi stoppede samtidig, da hun ville lave et andet projekt. De andre syntes, vi skulle arbejde med mine sange, og det var begyndelsen på et nyt samarbejde, hvor vi begyndte at tage ud at spille mine sange, foruden vi startede indspilningerne af nogle af mine nye sange nede i mit studie i Bissensgade.” Blev ”GÅ” godt modtaget? ”Jeg fik noget respons. Det var ikke alverden, men jeg er meget glad for den respons, jeg fik. Blandt andet har det også været sjovt at lave interview med Kristeligt Dagblad og Jyllands Posten. Det er steder, jeg normalt ikke færdes, så det var meget interessant. ”GÅ” har helt sikkert også kastet nogen livejobs af sig.” Hvad kom der ellers ud af det projekt? ”Det bedste er, at jeg har fået mit eget orkester, og så er vi nu godt i gang med nummer to CD. Det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg troede, der skulle gå 5 – 10 år med at lave den næste CD - ligesom med den
første. Men allerede her halvanden år efter udgivelsen af ”GÅ” er vi 80 % færdige med den næste, som er indspillet diametralt modsat den første. Den nye CD laves, som man indspillede tingene i bl.a. 70érne, ved at alle mand spiller live i studiet og på samme tid. Til sidst lægges der lidt dubs på indspilningerne. Modsat ”GÅ” produktionen, der blev indspillet med et spor ad gangen.” Inspirationens kraft ”Med de musikere vi er i bandet, har du kontrabas, Wurlitzer klaver, trommer, perkussion - og akustisk guitar på noget af det. Så det er et helt andet projekt arrangementsmæssigt, lydmæssigt og arbejdsteknisk. Det eneste, der kan sammenlignes med de to produktioner er, at det er mig, der laver tekst og musik, og mig der synger det. Men vi har arbejdet lynhurtigt denne gang, fordi jeg bl.a. blev så inspireret over, at den første CD kom ud, men også fordi indspilningsformen er hurtigere”, fastslår Kim og fortsætter: ”Vi arbejder også videre med LongLife Records som udgiver og pladeselskab på den næste. Så det er meget glædeligt og godt det hele.” Hund uden snor Kim er allerede så langt i processen, at han er begyndt at lege med titlen til den nye udgivelse. ”Som en hund uden snor” er jeg mest oppe på,” fortæller han. ”Jeg kender ikke noget så frit, som en hund der har ligget inde en hel dag, og som kommer ud og får snoren af. Den går fuldstændig amok af begejstring – den type frihed er skøn. Når jeg siger det, siger jeg dermed, at jeg selv er i snor. Jeg er bundet op af alle mulige mennesker, relationer, familie, historik og økonomi. Alt det vi alle er bundet op på som mennesker. Men vi drømmer sikkert alle om at være som hunden, der kan løbe frit i parken og gø, lege og lægge sine efterladenskaber lige der, hvor det passer den at gøre det. ”Som en hund uden snor” er en metafor på bindingen og det modsatte. Samtidig repræsenter udsagnet en væsentlig del af mig.”
28. årgang - juni 2015 • basunen
11
MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Manus Nigra: Blind Vej Aarhus rapperen Ham Den Lange og kompagnonerne Swab og Fönix har under fællesbetegnelsen Manus Nigra udsendt debutalbummet Blind Vej på det lokale hip hop label Idiotsikker Records. Albummet består af 10 skæringer og kredser omkring trip-hop, neo-soul og hiphop. Udgivelsen er kommet på grøn marbled limiteret vinyl i 250 håndnummererede eksemplarer inkl. download samt digitalt på alle platforme. Pladens artwork har fået en del opmærksomhed, da det er begået af tegner og grafiker Simon Gorm Eskildsen, som nogle måske kender for hans jazzcovers. Albummet gæstes af rapperne marki snøre og Sawyer. Mere info: www.idiotsikker.dk Birgitte Laugesen Allstars: Playin’ With My Friends - Live I efteråret 2013 samlede Birgitte Laugesen nogle af Aarhus’ og landets bedste musikere i, hvad der med rette må kaldes et Blues og Soul ”All Stars Band”. Bandet blæste alle omkuld efter debuten i 2014 og er nu tilbage i 2015 super sammenspillet og endnu bedre. Med i tour kufferten har de nu også en CD, som er optaget live på hjemmebane i Aarhus på Fatter Eskil. Medvirkende: Palle Hjorth, Niels Mathiasen, Uffe Steen, Niels Nello Mogensen, Esben Bach og Birgitte Laugesen.
12
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Tine Mynster: Hjerteland Iørefaldende pop og lyse melodier. Hjerteland er ti fine bidder af livet, som det leves i al almindelighed. Tine synger med en finhed så jordnært og sprødt på sangene, som er skabt i tæt samarbejde med musiker og producer Tom Kræmer Lindby. Hvor hun på sine tidligere syv albums er kendt for sit arbejde med musik for børn og deres forældre, forlader hun på denne udgivelse comfort zonen og begiver sig ud i sit første rigtige album for voksne. Medvirkende: Tine Mynster, Tom Kræmer Lindby, Thomas H. Lennart. Mere info: www.mynster.dk. Frost: Kaos og Kosmos Udgivelsen består af originale kompositioner, der bevæger sig i grænselandet mellem moderne jazz og den nordiske folketradition. Albummet er en episk fortælling om jordens skabelse, som den blev fortalt af de gamle vikinger, tilsat lyrisk og billedskabende ambient musik med udgangspunkt i den nordiske tone. Jeppe Lavsen (guitar) og Jon Døssing Bendixen (klaver) udgør denne aarhusianske duo, som siden 2009 har spillet sammen med formålet at skabe musik, der ikke er blevet skrevet før. Medvirkende: Jeppe Lavsen, Jon Døssing Bendixen.
Sonja Hald: Vækstplanen Bag enhver stor mand står en stærk kvinde, og inden i Sonja Hald finder man fem stovte mandfolk med eller uden jysk hårpragt. Sonja udgav i marts debutalbummet ”Vækstplanen”, som er kulminationen på et stort 2014 for bandet, der vandt Karrierekanonen i august og siden varmede alle hjerter op på efterårsturné med Magtens Korridorer. Den tidløse musik kommer helt ud i krogene af et eget univers med kæmpestore guitarer, bundalvorlige trommer og bas, en sælsom blanding af elektronisk habengut samt nøje afmålt banjospil. Alt sammen placeret uærbødigt rundt om Dahls uafviseligt nærværende stemme. Medvirkende: Jonas Dahl, Jakob Retz Johansen, Ole Holmgaard, Mikkel Aagaard Christiansen, Simon Bekker, Flemming Bloch. Mere info: www.sonjahald.dk Malmö: Time & Tide Waits For No Man Malmö bestående af Asger Jakobsen og Maria Malmø er vokset op ved den jyske vestkyst, hvis uslebne natur trækker tydelige spor i de historier, der bliver fortalt, stærkt knyttet til en ukuelig tro på mening. Lyden centreres omkring den skrøbelige klarhed i Maria Malmøs vokal. Med jordbundenhed som fundament og et unikt sammenspil mellem nerve og nærvær som drivkraft skaber duoen med egne ord: ”Et kikhul ind i sjælen, hvor lytteren inviteres ind. Der er ligeså meget hjertevarme som der er hjerterum, når Malmö stiller op til et musikalsk kram”. Mere info: www.mariamalmo.com.
Kaare Norge: The song the melody – Carl Nielsen Med sit nye album fejrer Kaare Norge Carl Nielsen året, med 14 af komponistens kendte og mere ukendte melodier. Fra ”Jeg ved en lærkerede” og salmen ”Min Jesus, lad mit hjerte få”, til ”Hvem sidder der bag skærmen”, ”Sænk kun dit hoved, du blomst” og aftensangen ”Solen er så rød mor”. Sangene er fortolket af Norge i egne arrangementer for sologuitar. I sin karriere har han været alsidig og vidt omkring ikke kun klassisk guitar, men også f.eks. på de seneste to udgivelser Beatles fortolkninger og spansk musik. Men her er han nu tilbage i det klassiske element igen. Mere info: www.kaare-norge.dk TV-2: Det gode liv ”Danmarks kedeligste orkester” lyder på studiealbum nummer 18 heldigvis umiskendeligt som sig selv. Steffen Brandt sagde til Aarhus Stiftstidende: ”Når jeg sidder her og ser, hvilke sange der er sluppet igennem nåleøjet, kan jeg konstatere, at de alle forsøger at afdække vilkåret, det moderne menneskes heroiske forsøg på ikke bare at overleve, men undervejs med en beundringsværdig stædighed også at definere det gode liv. I praksis. I drømmen. I forestillingen. I håbet”. Gæster på ”Det gode liv” tæller skuespilleren Connie Nielsen, digteren Jørgen Leth samt bandet Panamah. Medvirkende: Steffen Brandt, Sven Gaul, Georg Olesen, Hans Erik Lerchenfeldt. Mere info: www.tv-2.dk
Esther Maria: Said & Done I 2012 udgav hun debutpladen ”The Abyss”, en klassisk singer/songwriterplade med mørke melodiske sange, produceret og indspillet i New York af den legendariske indie-producer Mark Kramer. Med hjælp fra producerparret Søren Zahle & Mads Tønder (Peter Sommer, Lars Lilholt, Broken Beats), bevæger hun sig denne gang væk fra den tidligere klassiske singer/songwriter stil og ind i et nyt musikalsk univers. Om musikken på denne 5-track EP fortæller Esther Maria:”Jeg følte, at det var tid til at kigge i nye retninger. Det har ført til, at samarbejdet med Søren og Mads har en anderledes nerve og en masse gode vibes. Det har været fedt at eksperimentere med en ny lyd, der både udfordrer mig musikalsk, men også bevarer de vigtige værdier, som den traditionelle sangskrivning rummer”. Mere info: www.esthermaria.com
Michelle Birkballe: 2015 Michelle har begået en dansksproget CD, indspillet i Sweet Silence hos Flemming Rasmussen. Med sig i producerstolen har hun haft ingen ringere end Billy Cross. Inden hun i 2011 udgav sit engelsksprogede blues-rock album, havde hun udgivet tre danske albums. Sange om frustrationer over forliste forhold, tæsk til ex-kærester og andre, hun syntes, fortjente det. Siden har Michelle født tre børn og måske oplevet mere end de fleste på hendes alder. Nu, i en alder af 35 år, ser man en moden kvinde, fyldt med refleksioner og historier, som nu er blevet til en håndfuld nye danske sange, sunget og skrevet i en helt anden dur end hendes tidligere danske albums – men med samme sprælske energi. Mere info: www.michellebirkballe.dk
Marie Frank: Kontinua Bortset fra en fortolkning tilbage i 2006 af CV Jørgensen nummeret ”Entertaineren” er det her på hendes sjette album Kontinua første gang Marie Frank udgiver sange på dansk. Hendes musikalske inspiration fra den amerikanske sangskrivning tilsættes denne gang eftertænksomme modersmålstekster, der blandt andet reflekterer over de mange facetter i at være midt i livet. ”Men netop det, der gør sange på modersmålet ekstra vedkommende, er også det, der gør dem så svære. Det hele kommer meget tæt på”, sagde Marie Frank omkring udgivelsen. Mere info: www.mariefrank.dk
28. årgang - juni 2015 • basunen
13
TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE To workshops - AUDYA og Mainstage DMF-Aarhus er nu klar med næste Temaaften for selskabsmusikere. Denne gang to workshops med henholdsvis Orla Andersen og Axel Boel. Den ene om arrangerkeyboardet AUDYA Den anden om Mac-programmet MainStage. AUDYA-advanced music station v/Orla Andersen Orla Andersen startede som musiker i orkestret MORE i 1970, men har hovedsageligt spillet alene siden 1987. I 2009 erhvervede han sig sin AUDYA og efterfølgende blevet specialist med viden om dette instrument. Orlas workshop blir: - Gennemgang af AUDYA´s udvikling fra version 1.1 til 5.3d - Gennemgang af opgradering fra HD til SSD. - Focus på forbedringerne af lyde, styles m.v. - Eksempler på forskellen mellem midi-trommer og audio-trommer. - Eksempler på opbygning og modificering af styles. - Eksempler på registreringer.
14
basunen • juni 2015 - 28. årgang
- Købte styles. - Og selvfølgelig demonstration af hvordan han bruger sit keyboard.
MainStage v/Axel Boel Præsentation af Mac-programmet til live brug, der indeholder hele arsenalet af virtuelle instrumenterog effekt-plugins fra Logic Studio. MainStage har i mere end 4 år været en del af Axel Boel’s live setup som lydmodul. Workshoppen tager udgangspunkt i hans egne erfaringer. Og han vil herfra gennemgå programmets brugerflade og mange funktioner samt vise praktiske eksempler på opsætninger han selv bruger på spillejob. DMF-Aarhus lægger som sædvanlig op til en aften med faglig indhold samt en hyggeligt snak og samvær med gode kollegaer. Der er ingen tilmelding, bare mød op! DMF-Aarhus er som sædvanlig vært ved en lille forfriskning. Alle er velkomne. Tid/Sted:
Mandag d. 17. august kl. 19-22 Låsby kro
Lars Kiehn 60 år Af: Thorkild Dalsgaard, DMF Aarhus - fotos: Kenny Bang, Axel Boel, Bjarne Gren m.fl.
30. maj i år rundede afdelingsformand i Aarhus afdeling Lars Kiehn de 60 år.
Nøgleordene bag Lars’ formandsarbejde er ærlighed, høj troværdighed, loyalitet, lydhørhed og respekt i forhold til medlem-
Fra 1996 har han som formand stået i spidsen for Dansk Musiker Forbunds Århus afdeling, og siden har han med dynamik, energi og engagement været den drivende kraft i en meget positiv udvikling til gavn for både afdelingen, DMF og for musikere og musikmiljø i og omkring Århus. Lars har sæde i Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg, og er dermed centralt placeret i arbejdet for at udvikle og præge forbundet i forhold til de mange udfordringer Lars Kiehn i den røde sofa - foto: Martin Dam Kristensen og opgaver som møder mer og samarbejdspartnere. Han har en musikere i dagens Danmark: teknologisk åben, direkte facon, går lige til sagen uden udvikling, ophavsret, ansættelsesforhold, diplomatiske udflugter og er samtidig mejobsituation m.v. get resultat- og samarbejdssøgende.
Interessen for musikernes præstationer og udfoldelser er stor, den omfatter alle genrer, nye udtryksformer og eksperimenter inklusive. Hjælpsomheden og kreativiteten er stor, når det gælder om at hjælpe talent og frodige initiativer på vej! Lars har en stor indføling i forhold til medlemmernes/musikernes situation, som ofte fra flere sider (arbejdsgivere, publikumskrav, præstationskrav o.s.v) er under pres. Ingen går forgæves, når man har behov for at møde ”gammeldags” faglig solidaritet. Igennem Lars’ formandsperiode har Dansk Musiker Forbund i Århus opnået voksende anerkendelse og respekt som medspiller i kulturpolitiske og musikfaglige anliggender. På bestyrelsens vegne et kæmpestort tillykke!
Et lille udvalg af fotos fra Lars Kiehns mange opgaver og festlige øjeblikke gennem de senere år.
28. årgang - juni 2015 • basunen
15
GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2015 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.
FINK REVISION & RÅDGIVNING Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.
Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.
www.gateway.dmf.dk
16
basunen • juni 2015 - 28. årgang
www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.
Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk
Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen
SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER
Festival med slag i
skærm om fredagen i svømmehallen, kan man også trække i badetøjet og opleve levende musik, samtidig med at man giver den som badenymfe m/k. I Grossererbadet afholdes intimkoncerter i en kombination af vand, musik og velvære. Der er plads til cirka 25 gæster pr. koncert.
kunstnere der skaber indhold beskæres, mener man. Aarhus firma solgt for en milliard
Fornem pris til Uffe Steen
En ny festival er siden sidst kommet til Smilets By. En række slagtøjsstuderende fra forskellige lande samledes ultimo marts til Nordic Percussion Festival i Musikhuset Aarhus. Programmet bød samlet set på et bredt udsnit af slagtøjsværker fra anden halvdel af det 20. århundrede. Bag festivalen står Henrik Larsen, leder af slagtøjsafdelingen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Ikke mere stjernestøv
Café Stardust har de seneste fem år kørt som en kombineret café og pladeforretning med små, intime live koncerter på programmet. Grundet for lav omsætning har ejerne nu kastet håndklædet i ringen, og secondhand miljøet i det hyggelige bindingsværkshus i Klostergade er hørt op. Wellness koncerter Selv om ordet badeanstalt lyder en kende gammeldags, skal man ikke lade sig snyde af det gamle svømmebad ved Spanien i Aarhus’ evne til at følge med tiden. Foruden yoga og spa, babysvømning, seniorsvømning og Disney Sjov på stor-
Årets modtager af den prestigefyldte, danske jazz-pris, Ben Webster prisen, blev Aarhus guitarist Uffe Steen. Han skrev sig dermed ind i rækken af danske og enkelte udenlandske jazzmusikere, der siden 1977 er blevet hædret med denne udmærkelse. Foruden æren vankede der også 25.000 kroner. Den amerikanske saxofonist Ben Webster, der lægger navn til prisen, boede i sine sidste leveår i København, og det er penge fra salg af hans musik, der hvert år uddeles til en fremtrædende musiker på den danske jazzscene. Kunststøtte til fjernelse af kunst Når Aarhus skal være Europæisk kulturhovedstad 2017 er omkring 175 kunstnere, heriblandt også musikere, gået sammen om et lidt anderledes projekt. Man har sendt en ansøgning til Europæisk kulturhovedstad 2017 om et tilskud på 20 mio. kroner. Pengene skal bruges til opkøb af entrébilletter på kulturhovedstadens involverede spillesteder og begivenheder. Ideen er så at man i stedet live streamer fra kulturens administrationskontorer, så borgerne kan se hvad det er offentlige kulturkroner går til. En alt for stor del af kunststøttemidlerne i Danmark går til administration, bygninger og struktur, samtidig med at støtte til de udøvende
Med tilbuddet om en milliard kroner på bordet har ejerkredsen af det aarhusianske lydfirma TC Group, bedre kendt under datterselskabet TC Electronics navn, for nylig takket ja til et opkøb af den filippinske virksomhed Music Group. Siden musikere og brødre Kim og John Rishøj udviklede de første effekt pedaler i midt 80’erne, er foretagendet beliggende i Risskov vokset til i dag at levere produkter til alt fra danske musikere over verdensstjerner som Aerosmith, Deep Purple, Lady Gaga, Rhianna og mange flere. Spil med symfoniorkester Manden bag de populære digitale Pixeline-spil, Søren Jønsson, arbejder i øjeblikket sammen med landsdelsorkestrene om at kunne slå tonen an til en helt ny virkelighed i it-baseret musikundervisning. Senere på året lanceres et computerspil – ”Musikspillet”, hvor spilleren skal opbygge et orkester bestående af forskellige musikere og karakterer. Undervejs møder figurerne i spillet en række forhindringer og udfordringer, som eksempelvis at høre, når figurerne i computerspillet spiller forkert. Og her kommer der symfoniorkestermusikere ind i billedet. Der skal nemlig indspilles musik bl.a. med en messingkvartet til spillet – både med og uden fejl. ”Ideen er faktisk ganske simpel: Lad eleverne møde musikken i et digitalt univers, hvor de er på hjemmebane. Og udnyt deres lyst til leg. Det er i bund og grund, hvad det handler om”, udtalte Jønsson.
28. årgang - juni 2015 • basunen
17
MUSIKBRANCHEN
Salg af musik for fremtiden - hvor er vi på vej hen?
Af Svend Seegert og Lars Kiehn - DMF Aarhus - foto: www.koncertfotoaarhus.dk
Musikmarkedet er under stadig udvikling og forandring. Salget af musik foregår i stadigt større omfang via nettet, og salget af musik som fysisk håndgribeligt medie er under pres. Basunen har inviteret Björn Lydén, ejer af Badstuerock, ind til en snak, om hvordan han ser på markedet og bevægelsen i detailsalget både generelt og i sin egen butik. Vi snakker også om LP’ens genfødsel, og om hvorfor lyset for enden af tunnelen ikke nødvendigvis er et musikstreamende godstog. Lidt historie – og status
Bjørn Lydén har arbejdet i pladebutikken Badstuerock siden 2003, bl. a. sammen med Mick D’Astugues som var med til at starte Badstuerock for over fyrre år siden i 1973. Mick’s ønske om at sælge forretningen betød, at Bjørn ved købet af Badstuerock kunne føre butikkens koncept og atmosfære videre. Umiddelbart kunne man mene, at det var en risikabel investering og beslutning, men Bjørn havde lyst til at drive konceptet videre, og især de daglige forespørgsler omkring LP’er og nyudgivelser på vinyl fandt hans interesse. De var vigtige dele af projektet. Samtidig udgør butikken med de op til over 30 år gamle musikplakater en fin kontrast til den ensartethed og uniformering, som kendetegner de forskellige pladebutikker og kæder i dagens Danmark. Hvordan ser fremtiden ud for pladebranchen og pladebutikkerne? Salget af musik som fysisk medie er overordnet set nedadgående. Udenlandske kæder som f. eks. HMV er mere eller mindre gået nedenom og hjem. Vi har set noget lignende herhjemme med kæden TP-Marked. Salg af musik som fysisk medie er under pres. Men midt i forandringerne er der dog også positive tendenser i markedet. Bl.a. er der mere og mere salg i LP’en. Er det på grund af salg over internettet og streamingtjenesterne? Ja - man har jo i over ti år snakket og skrevet om, at CD’en er ved at dø, og det er jo
18
basunen • juni 2015 - 28. årgang
faktisk ret lang tid. VHS båndene forsvandt til sammenligning i stilhed og nærmest overnight, så noget kunne tyde på, at vi har CD’en nogle år endnu. I USA var der især to faktorer, som gjorde sig gældende. Den ene var internettet. Man kan streame og downloade, og man kan desuden købe fysiske medier som CD’er og LP’er uden at skulle hen til sin lokale pladepusher. Den anden faktor var, at de store kæder i USA som f.eks. Walmart købte til så fordelagtige priser af pladeselskaberne og fik så store rabatter, at de ofte små og uafhængige pladebutikker slet ikke kunne følge med. Faktisk var det så ekstremt, at de små independentbutikker med fordel kunne købe deres CD’er af de store kæder, hvilket jo er helt absurd. Mærkedag I 2006 opfandt man den såkaldte ”Record Store Day”. En årlig fejring af de uafhængige pladebutikker verden over, der altid falder på den tredie weekend i april. Sammen med fejringen udgives en lang række specialeditions, de fleste på vinyl og ofte i meget begrænsede oplag. Ideen er, at de specielle udgivelser skal sælges netop på denne ene dag. Samtidig skal man som kunde bevæge sig ned i sin lokale butik for at købe. Det er stadig forholdsvis nyt i Danmark, men i New York og i London er det en stor begivenhed. Om det er dét, der har betydet, at der verden rundt åbner flere og flere små og til dels specialiserede pladebutikker, som ofte primært handler med vinyl, vides ikke. Men væksten på det punkt er en realitet. Salgsmæssig er CD’en nedadgående og i fald? CD-salget hænger til gengæld - ja. I Badstuerock har vi et stampublikum, som primært køber CD’er, derfor vil vi gerne holde ved CD’en så længe, som der overhovedet er en efterspørgsel. Ser man på udlandet og især de store byer kan det efterhånden være svært at opdrive en CD. De store selskaber, også dem med danske navne, vælger at lade flere og flere ældre udgivelser udgå, hvilket
afspejles i, at der i Badstuerock kommer mere og mere gang i salget af brugte CD’er. Så ældre danske udgivelser som eksempelvis Gnags er der pludselig salg i, fordi de ikke er i produktion længere. Beefeaters og andre specialiteter fra 60’erne – det er endnu værre! Ja, det bliver slemt, især da de skal findes som LP. Og i det hele taget fravælger de store selskaber genudgivelser af gammelt, da der er en stadig strøm af nyudgivelser at forholde sig til. En anden ting, som peger nedad for CD’ens overlevelse på sigt, er, at flere og flere danske bands vælger kun at udgive digitalt via nettet og nogen gange i begrænset oplag på vinyl også. Det taler ligesom sit eget sprog. Omsadling Men prioriteringerne er vel ændret fra selskabernes side? Faktisk virker det på mig, som om de store selskaber ser det fysiske salg som lidt af en tung klods om benet, og at det ville være lettere for dem, hvis det hele var digitalt. De prøvede jo længe at holde fast i CD’en som salgbart medie bl.a. ved kopibeskyttelse og lignende. Nu, hvor de i stor udstrækning har fundet ud af, at det spil er tabt, er deres fokus tydeligvis rettet ind på at tjene penge på det digitale marked. De store selskaber har f. eks. økonomiske interesser i bl.a. Spotify. Så nu, da de er i gang med at sadle hele butikken om til den digitale tidsalder, kommer alt det her med vinyl nok lidt ubelejligt indover. Især da LP’en er et meget mere komplekst medie at skulle producere end CD’er. Men det er, så vidt jeg kan se, ved at ændre sig – også fordi de helt unge nærmest elsker vinylpladen, og det har man efterhånden opdaget i de store selskabers hovedsæder både i USA og Japan. LP’ens kvaliteter Hvad er det der gør, at folk køber LP’er igen? Er det lyden, nostalgien, eller måske materialet – den fysiske fornemmelse, der ligger i
og til tider ”kunstværker” man køber som investeringer. Det eksklusive element og samlerkulturen bliver i øvrigt forstærket af, at pladeselskaberne bruger LP-formatet til begrænsede udgivelser af deres katalog, måske i farvet vinyl eller med andre features, og dette, tror jeg, er med til at forstærke den opblomstring af LP markedet. Kan vi konkludere, at salget af LP’en er på vej op og CD’en på vej ud?
Bjørn Lydén at have en LP i hånden? Jeg tror, at der er flere ting på spil, også dem du nævner. En vigtig ting er, at LP’en som medie honorerer udgivelsen/albummet som værk. Man har et stort cover eller omslag, som ofte kan ses som et kunstværk, hvad der jo er tradition for helt tilbage til 60’erne. Vinyl føles mere eksklusiv, man skal passe på den, fordi den er mere skrøbelig end CD’en. Så er der lydoplevelsen - man kan sige meget, og der er til stadighed også stor diskussion om, hvilket medie der lyder bedst. Men man må slå fast, at det er to vidt forskellige lydoplevelser LP’en contra CD’en og Mp3-filen. LP giver en mere organisk og dynamisk lydoplevelse, og det tror jeg mange værdsætter. Desuden er LP’en som medie helt anderledes materiel og virkelig, mens Mp3-filer er et abstrakt medie. Mp3-filer er flygtige, og noget man lægger ind på telefon, iPad eller pc. De indlagte filer bliver hurtigt udskiftet med nogle andre. I streamingtjenesternes store musikudbud kan det være svært at finde frem til den førnævnte værkfornemmelse. En LP sættes typisk på grammofonen, og lytteren hører i hvert fald en side ad gangen. Alle disse ting højner værksoplevelsen og giver mange en større æstetisk oplevelse. LP- brugerne er generelt rimelige kvalitetsbevidste. Det, der købes på LP, er noget, man kender i forvejen. Man har måske hørt det på nettet og køber det så på LP for at få den bedste oplevelse. Dertil kommer, at i al den tid hvor vi har haft CD’en på markedet, har der også, selvom det har været lidt niche-agtigt, været en pladesamlerkultur – i hvert fald på verdensplan. Det har betydet, at folk, der dyrkede LP’en som medie, derved har holdt det ved lige. Den kultur blomstrer for tiden op og bliver næret af den øgede interesse for nyudgivelser på vinyl. LP’er som samlerobjekt. Faktisk er det sådan, at mange af de gamle LP’er fra 60’erne eller 70’erne i fin og velholdt kvalitet kan indbringe rigtig store summer. Sjældne men efterspurgte udgivelser kan løbe op i flere tusind kroner, som for eksempel Beefeaters pladen, der blev nævnt før. Den kan, hvis den er velholdt, måske indbringe 2-3000 kroner. Det hænger sammen med, at mange af pladerne fra dengang er gået til. Så LP’en har skiftet status fra at være et medie for dagligdagsforbrug af musik til at være et feinschmecker-produkt,
Tjah, jeg tror CD’en vil være her mange år endnu. Måske vil den, som det skete for LP’en bevæge sig mere ind i et nicheområde. Det ser jeg allerede nu tendenser til. Jeg har kunder med kæmpe CD samlinger, som har samlet musik i mange år, og prisen på nogle af de ting, jeg graver frem til dem, som f. eks. titler, der ikke har været produceret i ti år, er efterhånden ret høj. Lidt som det også skete med LP’erne. Om CD’en ligefrem kan få en revival, ligesom LP’en har fået, er svært at sige. Men jeg tror, at mange mennesker har et nostalgisk forhold også til CD’en. De er vokset op i CD-alderen og for dem, er dét det ”rigtige” format. Der er ingen tvivl om, at pladeselskaberne for længst har forstået, at CD’en skulle pimpes lidt op for at have en chance, og at man skulle slå på det gedigne og lækre som modvægt til det digitale. Derfor bliver de i disse tider også brugt til særudgivelser med ekstra features etc. Desuden bliver de fleste CD’er nu til dags udgivet i digipack, da det er langt mere indbydende og mere ”unikt” end før. Og alt dette er selvfølgelig også med til at holde CD’en i live som medie og som produkt.
Og så sælger vi jo ganske fint af vore egne udgivelser! Vi tror faktisk så meget på LP konceptet, at vi selv udgiver. Sidste år har vi udgivet to LP’er, begge med århusianske kunstnere. I maj udgav vi Snaredrum´s debutalbum med et oplæg på 300 eksemplarer på grøn vinyl, og de er tæt på at være væk alle sammen. Foruden udgav vi en plade med en ung fyr fra Aarhus, der kalder sig Yung Shord, men på plade bare Yung. Ham tror jeg meget på. Han har bevæget sig i det århusianske punkmiljø og har spillet i en masse forskellige bands, men det her er et projekt, han har haft på bedding, lige siden han var meget ung. Nu er det realiseret i triosammenhæng. Her har vi også lavet 300 eksemplarer, dog på almindelig sort vinyl. Hvad hedder jeres pladeselskab? Det hedder simpelthen Badstue Records! Keep it simple. Vi synes, der sker rigtig meget i Aarhus i disse år, og desuden er der en parallel til Mick, min tidligere chef og ejer, som selv i de sene 70’ere udgav ting fra den daværende århusianske punkscene. Så på den måde er det nye selskab en videreførelse af en tradition og på en lidt parallel måde. Punken er levende igen, og Badstuerock er igen en aktiv del af det.
Salgshits og eget selskab Hvilke LP’er er de største salgshit, og hvilke antal sælges de i? En af de plader, jeg har solgt mest af, er Illmatic fra 1994 med den amerikanske hip hop kunstner Nas, som jeg har solgt som LP-eksemplarer det sidste par år i et trecifret antal. Wu-Tang Clan er en anden hip hop gruppe, som har solgt godt. Noget af det, der sælger godt af de danske ting, er undergrundsnavne, dancehall som f. eks ”Raske Penge” og inden for hip hop Malk de Koijns sidste album. Den danske punkscene er også ved at tage LP formatet til sig. Iceage Lower sælger ret godt på vinyl.
28. årgang - juni 2015 • basunen
19
LEVENDE MUSIK I SKOLEN
Kvalitetsmusik til skoleelever Af: Lars Borup
2000 koncerter fordelt på 90 ensembler er det imponerende årlige resultat af det arbejde der gøres i organisationen Levende Musik i Skolen (LMS). ”Organisationens formål er at få en masse god musik ud til Folkeskoler, Grundskoler og Friskoler. Ensemblerne dækker en bred vifte af genrer med folkemusik, jazz og klassisk som hjørnestenene,” fortæller Ebbe Høyrup, som koncertdirektør i LMS. Høj kvalitet ”Hvert år i september-november kan man søge om at blive et af de ensembler, der er med i vores katalog. Der kommer ca. 350 ansøgninger som vi bruger som afsæt for at udvælge de ensembler til ”vores pakke”, forklarer Høyrup. ”Udover ansøgninger snuser vi også rundt på egen hånd for at finde egnede emner. ” ”Vi går efter musik med høj kvalitet. De skal spille godt og være gode til at formidle. Formålet med vores koncerter
er at de gerne må være opdragende og være med til at udvide skoleelevernes horisont. Den mest almindelige populærmusik holder vi os fra. Den del af musikken lader vi andre om at præsentere,” siger koncertdirektøren. LMS og kommunerne LMS’ aktiviteter er skruet sammen som en abonnementsordning, hvor der er aftaler med landets kommuner. I øjeblikket har vi aftaler med 55 af landets kommuner. Det kniber lidt med aftaler på Fyn og i Vestjylland, uden organisationen kan give et konkret bud på, hvorfor det forholder sig på den måde. Levende Musik i Skolen er finansieret af Kulturministeriet og styres fra et sekretariat i Vester Allé i Århus i samme bygningskompleks som VoxHall og Atlas og i samme bygning som bl.a. ROSA og Aarhus Jazz Orchestra (det tidligere Huset). Der er ni ansatte som bl.a. styrer fordelingen af midler og et par producenter, der hjælper ensemblerne med alt det praktiske i forbindel-
se med koncerterne. Producenterne er også med til udarbejde materialer, der sendes til skolerne i forbindelse med koncerterne. Festival Selve ordningen minder meget om den ordning der findes for børneteater, hvor der gives et tilskud på 50 pct. af prisen. Resten kommer fra kommunerne selv. Hvert år holder LMS en festival. I år skal festivalen foregå i Billund. ”Der bliver afviklet 100 koncerter og festivalen fungerer som en salgsmesse og et udstillingsvindue for det vi kan levere. Det er her vi skal have fat i kunderne og skaffe ny kunder til vores aktiviteter. Festivalen er hvert år et nyt sted i landet”, siger Høyrup.
Kort om LMS LMS blev oprettet som selvejende institution i 1992 på initiativ af Statens Musikråd og en række musikorganisationer. Institutionen drives på basis af statslige tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og Legatudvalg for Musik. Frem til 2007 var LMS især en udviklingsorganisation, der supplerede og koordinerede amternes skolekoncertvirksomhed. Siden amterne blev nedlagt i 2007, har LMS haft ansvar for at levere skolekoncerter til hele landet. LMS har siden 2011 fungeret som nationalt kompetencecenter for koncerter for børn og har pr. 1. januar 2014 indgået en 4-årig aftale med Statens Kunstfond.
Svøbsk - pressefoto
20
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Læs mere på: http://www.lms.dk/ Vil du læse om de aktuelle LMS-ensembler, finder du dem her: http://www.lms.dk/katalog
FAKTABOKS
Kort om Ebbe Høyrup
Koncertdirektør 60 år Uddannet bibliotekar Kom ind i musikorganisationsarbejde i FAJABEFA ROSA Klüvers Big Band Fra 1992 ansat i levende Musik i Skolen Ebbe Høyrup - Fotograf-Christian Brandt Eriksen
Internationalt LMS arbejder også internationalt. ”Vi har et godt netværk med kolleger i hele Norden. Lige nu har vi også et EU projekt der involverer de nordiske lande, Belgien, Frankrig, Kroatien og Makedonien. Det handler i det hele taget om at bringe grupper til Norden med musik fra andre kulturer. Vi har bl.a. haft musikalsk besøg fra Indien og vi har selv bidraget med musik til en lille festival i Kina for skolebørn. Det er vigtigt også at få danskerne ud i andre verdensdele og vise hvad vi står for,” fortæller Ebbe Høyrup.
Afenginn
Impuls Trio
Moussa Diallo Trio
Drums Across
Fremtiden ”Når det gælder fremtiden for LMS er det primære fortsat skolekoncerterne. Vi vil blive ved med at udvikle vores koncept og forsøge at skaffe flere penge, sådan at vi kan komme ud til endnu flere børn,” fastslår Høyrup. ”Vi håber at vi kan blive en del af udviklingen af folkeskolereformen. Vi har et godt ry som brobyggere og kan helt sikkert bidrage med nytænkning både kunstnerisk og pædagogisk. Også det internationale vil vi udbygge. Vi har nogle gode danske ensembler som vil være relevante at sende ud for at spille for børn og unge udenfor landets grænser,” slutter koncertdirektør Ebbe Høyrup.
28. årgang - juni 2015 • basunen
21
MUSIKSKOLEN
Musikskole på en bredere måde Af Lars Kiehn - DMF Aarhus - foto: www.koncertfotosaarhus.dk Vi har i det efterfølgende interviewet den mest centralt placerede musikskoleleder i Aarhus Lars-Ole Vestergaard, der til daglig er leder af Aarhus Musikskole. Han fortæller om sin tilgang til udviklingen og mulighederne med folkeskolereformen. Samtidig har vi fået ham til at fortælle om nogle af de spændende tiltag, som Aarhus Musikskole har sat i søen.
bliver her mødt af den store bredde. Det var det, vi gerne ville vise. Et musikalsk indslag giver hver enkelte en rolle, hvor det lidt, de mange kan, kommer til at fungere i en kunstnerisk helhed sammen med det fantastiske, som de få kan.”
Dronningens fødselsdag Vi starter med at se et videoklip fra Dronning Margrethes 75 års fødselsdag i Aarhus. Det viser en Rådhushal, hvor 80 unge fløjtenister, trommespillere, basunister og trompetister, korsangere, balletdansere og en talentfuld ung violinist spiller for Dronningen og den kongelige familie. Lars-Ole fortæller stolt, at alle de unge musikere og san- Lars-Ole Vestergaard - Aarhus Musikskole gere er elever på Aarhus Musikskole og undervises af skolens Folkeskolereformen musiklærere. Stort set alle fløjteisterne er Den konklusion udspringer af en diskusen konsekvens af et samarbejde mellem sion om, hvad vi skal med en offentlig musikskolen og folkeskolen. musikskole? Folkeskolereformen kommer nu og tager noget mere af vores børns tid. Katalog Tid børnene før kunne bruge til at arbejde Indtil for få år siden sendte musikskomed musik. Men nu skal de være længere lerne kataloger ud til borgerne. De, der fik i skolen. Det er derfor, børnene skal udforbørnene guidet ind til musikskolen via kadres i skoletiden, og musikskolen skal ind taloget, var typisk forældrene. ”Det er vi så i folkeskolen og arbejde. Medarbejderne i ved at prøve at folde ud på en ny måde, musikskolen kan ikke skabe en hel stilling fordi vi gerne møder nogle af de børn på ved at arbejde fra 15:30 og til meget sent folkeskolerne, som ikke af sig selv får den på aftenen, hvor børnene er trætte. Derfor støtte hjemmefra og derfor ikke kommer skal der findes nye måder og modeller at ind til os. Vi synes, vi dermed understøtdrive offentlig musikskole på. ter den politiske dagsorden. Nemlig at nå flere og samtidig nå bredere ud,” fastslår Musikkens potentiale Lars-Ole ”Musikken har meget mere potentiale, end den får lov at vise nu. Det ved vi, det ved Eliten og bredden politikerne. Men musikken har ikke første ”Videoklippet viser både bredden med prioritet, når der skal vælges mellem tværfløjterne og delvis trommerne. Den hofteoperationer og ældre, der skal have viser os også eliten med MGK’erne, der skiftet ble. Derfor er vi nødt til hele tiden spillede trompet og basun og den lille at fortælle, hvad vi kan, og hvad musikken fantastiske violinist og ikke mindst også kan. Derfor er vi gået i dialog med folkeAarhus Pigekor. De repræsenterer det, vi skolen.” kan præstere på eliteniveau i Aarhus. Det
22
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Udfordring Man har ikke fået ekstra midler til at folde folkeskolesamarbejdet ud med. Skal det foldes ud, er det nødvendigt at tage pengene fra noget af det, man ellers går og laver. Musikskolen har ikke et overskud fra tidligere år, der har stået og ventet på, at der skulle komme en folkeskolereform. Slet ikke. Derfor er man nødt til at overveje, om der eksempelvis skal lidt mindre undervisning i den kategori, som er enetimebaseret. Eller man kan overveje at ændre på lektionslængden eller undervisningsformen til fordel for, at man går ud i folkeskolen. Kan man forestille sig, at folkeskolen dækker eller refunderer den del, som eleven tidligere har betalt? Udfordringerne er til at få øje på. Musiklærermangel ”Nogle skoler er ikke begejstrede for at skulle betale halvdelen af en musiklærerløn. Men hvis de selv kan spare en lærerlønning, så kan vi få den løn ført over til os. Det har vi formået at gøre flere steder. Katrinebjergskolen opdagede, at de i deres hverdag havde for få musiklærere til at undervise. Med skolereformen er det blevet obligatorisk, at alle elever i folkeskolen fra 1. til og med 6. klasse skal have to timers musikundervisning pr. uge. Det fordrer jo, at man har nogen lærere, der kan og vil. Nogle skoler er tyndt besat med musikundervisere, ud over at mange lærere faktisk synes, at det er benhårdt at undervise i musik med 26 elever på en gang. Derfor spørger de os om, hvordan vi kan samarbejde,” fortsætter Lars-Ole. Engelsk model ”Den engelske model betyder, at alle elever i den offentlige engelske skole i løbet af deres skolegang og mindst et helt skoleår, skal have instrumentmusikundervisning i musiktimerne og spille på et instru-
ment. Der har de udviklet en metodik og en undervisning siden 2007. Det er ikke keyboardundervisning med høretelefoner, men kan være alle mulige instrumenter. Jeg har set undervisning i trompet, guitar, violiner og tværfløjte”.
at fortsætte på violinen. Men de skulle jo bytte om til at spille tværfløjte, som vi havde aftalt fra start. For at fortsætte deres violinundervisning aftalte vi, at de skulle fortsætte som almindelig musikskoleelever og betale de 800 kroner resten af sæsonen, som er taksten for undervisning på musikskolen, så de kunne fortsætte violinundervisning og samtidig have fløjterne i musiktimerne. Det var der 11 elever, der gerne ville. Men 11 det var flere end vi kunne tage. Man kan sige det er blevet en kæmpe succes, og vi måtte derfor skaffe flere violiner. Af dem, der havde prøvet at spille violin i en ganske almindelig 4. klasse, var næsten halvdelen interesse-
med en masse børn, der garanteret aldrig nogensinde ville være kommet til at spille violin og tværfløjte, hvis de ikke havde deltaget i det her koncept.
80 fløjtenister ”Det, synes vi, er en rigtig god historie. Når vi samler alle de her børn sammen Inspiration fra de forskellige skoleprojekter, bl.a. Det har helt sikker inspireret Lars-Ole også dem ude fra Skåde skole, bliver vi Vestergaard at være ude i verden og se, pludselig 80 fløjtespillende skoleelever. hvordan klasseværelseundervisningen Før i tiden skulle vi være heldige, hvis vi fungerer. ”Vi havde heldigvis et par entukunne samle 15, og for at nå de 15 skulle siastiske lærer her på skolen, som havde vi samle revl og krat. Men nu står der 80 lyst til at prøve det af, foruden vi havde og spiller fløjte for dronningen. Samtidig været i kontakt med en irsk specialist står de to større og talentfulde fløjteister, Dorothy Conaghan, som har besøgt os der lige har spillet med Aarhus i flere omgange. Hun viste står e Symfoniorkester, og bliver rolos, hvordan man arbejder døren hvor r, skole de . Vi går ud på lemodeller for de andre og mindre med 24 elever ad gangen åbne. Det er der, vi går ind. Hvis det er op dygtige. Forældrene har armene uden det behøver at gå op i hat og briller. Det tændte ad bakke, så gider man ikke. For der er 50 over hovedet, for de troede ikke, deres børn havde musik i livet, vores Suzuki lærer Mads Bo skoler at lege med.” men nu står de og spiller bl.a. Falk så meget, at han tilbød efter CD og alt muligt og optræder sig. Det samme gjorde Bjørg rede i at fortsætte, og de ville oven i købet for dronningen.” Lindvang (som har været nøgleperson i selv betale for undervisningen. Det er da vores Musik Unik projekt i Tovshøjskolen i ret fantastisk” Nyt forsøg Gellerup).” Succesen er rygtedes, og den er nået helt Sammenhæng ud i Magistraten for Børn og Unge, som Eksperimentere ”Vi overbeviste skolelederen Christian Helbetyder, at man i fællesskab vil søsætte Musikskolen måtte derfor købe 14 tværlum om, at vi nu skulle rykke musikskolens et forsøg med at undervise børn, der har fløjter og 14 violiner. Hvert barn skulle musikundervisning ind i folkeskolen og svært ved skolen i instrumentunderviskunne have en fløjte i munden. Det sker det skulle være i skoletiden. Sådan at det ning. Derfor startes der musikundervisning hver mandag fra 10 - 11 og hver fredag hænger sammen med det andet, vi laver i specialklasser på Katrinebjergskolen. De fra 10 - 11 på Katrinebjergskolen. Efter 1. i 4. klasse. Derved kan musiklæreren få unge skal lære at spille på violin. lektion kommer de andre børn fra 4. klasen sammenhængende undervisningsdag. ”Vi begynder med nogle drenge og piger, setrin og brugte fløjten fra 11 - 12 mandag Fredag morgen fra 8 – 9 er der fordybelder alle har udfordringer med at være i og 11 - 12 fredag og sådan fremdeles. På sestime på skolen, hvor de elever, der normaliteten. Men vi underviser ved at den måde kunne man give alle 4. klasbetaler for det, gerne må gå til musikbruge den samme metodik, som vi har i serne på Katrinebjergskolen to timers undervisning. Fra kl. 10 – 12 er der så sving over for de almindelige børn. Den undervisning om ugen, hvor halvdelen af obligatorisk musikundervisning i 4. klasbruger vi over for de børn, der har svært klassen spillede violin og den anden halvserne. På den måde får underviseren en ved at gå i skole. Det gør vi, fordi vi tror på del tværfløjte. Til juleferien var det tanken, fin formiddag ud af det, hvor han arbejder at det, vi har gang i nu, vil virke.” at eleverne skulle bytte instrument. Det skabte en vis utilfredshed hos nogle, fordi de gerne ville fortsætte. Mange ville også gerne have fløjterne med hjem at øve på. Derfor købte skolen et sæt fløjter - 14 styk – mere. Så kunne alle i klassen få en fløjte hver, og det betød, at eleverne kunne få dem med hjem og øve på. Nu har man 28 fløjter liggende på Katrinebjergskolen. ”Vi har erkendt, at det er meget sværere at tage violinerne med hjem. For nogen vil glemme dem, og de fleste af dem ville være ude af stemning, når de møder ind til timen. Læreren kunne komme til at bruge en stor del at timen på at stemme. Men også belært af erfaringerne fra Irland, er det ikke en god ide at tage violinerne med hjem.”
”
Succes ”Men det rigtig sjove er, at af de 14 elever på hvert klassetrin, der havde spillet violin i efteråret, havde tre fået violin i julegave, otte af dem ville meget gerne have lov
28. årgang - juni 2015 • basunen
23
Nyt felt I Skåde skole er man i gang med et andet eksperiment. Meget af undervisningen i folkeskolen er ikke velkendt stof i musikskoleverden, og skolen har ikke så meget erfaring. Derfor hentes erfaring og viden, hvor man kan få det bl.a. i England og i Tyskland, for i begge lande har man erfaringer med den form for undervisning. I Tyskland har man de sidste 6 – 7 år haft noget der hed: ”Jedem Kind ein Instrument” – ”hvert barn sit instrument. 10 ugers undervisning ”Vi tilbød 4. klasserne at lære at spille tværfløjte. Projektet bestod i, at man i ti uger skulle modtage undervisning på ”Vi går ud på de skoler, hvor dørene står eksempelvis fløjterne gemmes af vejen, tværfløjten i skolens musiktimer. Læreren hvor skal violiner gemmes, så de er til at åbne. Det er der, vi går ind. Hvis det er op på skolen, der underviste i musik, skulle komme til, hvor skal trommer stilles hen, ad bakke, så gider man ikke. For der er også modtage undervisning sammen med så de ikke skal pilles ned og stilles op hver 50 skoler at lege med.” børnene. Efter ti uger skulle de afslutgang, hvad de for eksempel skal lige nu. ningsvis optræde til en morgensamling. Det tager cirka en halv time at stille seks Nyt samarbejde Derefter er det så 4. B, der får ti ugers el-trommesæt op, og det gør det også at På den måde kom man i dialog med undervisning og til slut 4. C. Til sidst havde pille dem ned igen. Er det ikke spild at tid? Vorrevangskolen. Der var to af Aarhus eleverne så et valgmodul, hvis de ville. Alt det prøver man at få løst nu. Musikskoles medarbejdere, trommelæMen det var der ingen, der ville. Derfor er rerne Henrik Larsen og Per Holm Dahl, vi usikre på, om den model skal fortsætte Drømmen der i årevis havde kørt noget der hed der. Men der er alligevel stor interesse på ”Drømmen er, at instrumenter skal være Percussion and Drums United. Det er et Skåde skole, hvor man vil lære børnene så lette at komme i kontakt med, at børprojekt, de har søgt penge i ministeriet til at spille et instrument. Det var nogle af nene, når de har en mellemtime eller et at gennemføre. Det var meningen, at det børnene derfra, der var med i Rådhushalstort spisefrikvarter, går ned og øver len og spille for dronningen. Det instrumentet og trommerne. Vi . Derved udvikler musikskolen sig til på er vidt forskellige modeller, vi har håber også, at vi kan få lærerne til prøvet at folde ud i folkeskolen, at være åben og et tilbud for alle. Den eksempelvis at bruge trommesætog som vi får noget erfaring af.” er ikke kun for de rige eller en eksklu- tene i andre læringssammenhænge forhåbentlig. De vil kunne bruge Bigband siv klub for de riges børn længere. el-trommesæt, tænker vi, også i en ”Vi er med penge fra undervissammenhæng, der giver mening i andre skulle have været elitært, fordi det blev ningsministeriet ved at bygge et bigband fag. Trommer er jo rytme eller brøkregsværere og sværere at skaffe klassiske op på Vorrevangsskolen. Det er frivilligt at ning. Det kan bruges i gymnastik og alle slagtøjsspillere. I den erkendelse enedeltage. Vi ville gerne have haft undervismulige andre sammenhænge. Det skal des de to om selv at prøve at dygtiggøre ningen ind at ligge i skoletiden, men det vi have til at spille. Derfor kan det ikke nogle perkussionister. Derfor kom Aarhus har ikke kunnet fungere med skolens dagnytte noget, at trommerne er pakket væk Musikskole og Lars-Ole ind i billedet og ligdag. Derfor starter vi præcis kl. 14:00. I og kun bliver pakket ud en time om ugen. ind i et samarbejde. stedet for at gå i SFO, så går børnene til Skolerne skal også forstå, at denne her bigband. Der har været en 15 – 20 børn, mulighed kræver noget af dem. Men det ”De havde fået Roland til at sponsere der har fulgt det et års tid. Skolen har selv mest centrale i det hele er, at ingen af os seks el-trommesæt og et andet firma en lærer, der spiller basun, og vi sender så har fået nogle penge til at folde samarbejtil at sponsere et sanganlæg. Vi skulle tre musiklærere derud. En saxofonlærer, det ud. Men der er penge i systemet. Det så finde en skole, der ville være med. der er tilknyttet 2. klasse, giver børnene en er udfordringen at få dem i spil. Og der Vi eller projektet havde udstyret, som vi pep talk og otte lektioner. Børnene prøver står udtrykkeligt i den nye lovgivning, at kunne stille til rådighed, og vi kunne gøre at spille saxofon og basun, sådan de der skal være et forpligtende samarbejde forsøget med undervisning af fem børn bliver introduceret til instrumenterne. Fra mellem folkeskolen og musikskolen.” ad gangen på el-trommesæt. Vi vil have 3. klassetrin kan de tilmelde sig bigbandet. 20 børn med, fem ad gangen der hver Vi laver en kombination af sammenspil og ”Derved udvikler musikskolen sig til at får 20 minutters undervisning og til sidst storholdsundervisning. Det lyder selvfølvære åben og et tilbud for alle. Den er noget sammenspil. Det hele fokuserer gelig som sådan noget gør, når man ikke ikke kun for de rige eller en eksklusiv klub er særlig udvalgt og ikke har spillet ret på, at de bliver lidt bedre til at læse noder for de riges børn længere. Det er for de længe. Men børnene synes, det er fedt, og måske får lyst til at spille andre ting dygtige og engagerede, men også for de og nogle af dem kommer sikkert til at spille end lige el-trommer. Det syntes jeg var et almindelige borgere og deres børn. Det er seriøst. Mange af dem ville aldrig være spændende projekt, som jeg gik ind i, nu klart, at vi stadig er en specialskole, hvor kommet til at spille, hvis det ikke var for da de selv havde nogle penge med.” man stadig skal kunne få topkompetent det projekt.” undervisning. Men fordi musikskolen er ofUdfordring fentlig, så har vi også en kæmpe forpligtelLars-Ole er aktiv og vil gerne sprede muDer er masser af praktiske udfordringer se den anden vej rundt over for bredden.” sikken og undervisningen ud i folkeskolen. ved sådan nogle projekter. For hvor skal
”
24
basunen • juni 2015 - 28. årgang
GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Velvet Volume med de tre Lachmi søstre - tvillingerne Noa og Naomi på 18, og Nataja på 16 - er godt i gang med at erobre det danske rockpublikum. Nitten gange har de rundt om i landet varmet koncertsale op for The Blue Van. I skreven stund er de i studiet hos Tue Madsen, og kan henover sommeren opleves bl.a. på Danmarks Grimmeste Festival. Forsangerinde Noa Lachmi svarer her på Gearkassens ti spørgsmål om gear og grej. 1. Hvad er dit yndlings instrument/gear for tiden? Hmm… altså nu har jeg jo ikke vanvittig meget gear, men det må nok være min Melodymaker, den bruger jeg hele tiden. Elsker den! 2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med? Jeg tror faktisk aldrig nogensinde jeg har solgt/skilt mig af med noget! Min far solgte dog familiens første elektriske guitar for nogle år siden, det er jeg lidt ked af. 3. Hvad har du købt for nylig? Har ikke rigtig købt noget for nyligt, sparer op til forstærkere! 4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Min hvide stratocaster! Jeg spiller aldrig på den, men den er så gudesmuk. Og Jimi Hendrix har en magen til, overhovedet ikke derfor jeg fik den.
Velvet Volume - foto by Daniel Aude 5. Hvad er næste instrument/ gear på listen? Vi har lige været ude og indspille to singler i Antfarm Studio hos Tue Madsen, hvor jeg lånte den vildeste ”octa screamer” pedal. Har aldrig haft det så sjovt med at spille en solo før. Den MÅ jeg simpelthen have anskaffet mig. 6. Den dårligste investering? Hmm… tror sgu ikke rigtig jeg har lavet nogle dårlige investeringer, haha. Men igen, jeg har jo ikke særlig meget gear. 7. Den bedste handel? Min Melodymaker fik jeg til en rigtig god pris. 8. Har du et tip til et godt køb? Køb en ko klokke. 9. Seneste musik gadget? En tuner app. Skide smart. 10. Det urealistiske ønske? Den er svær... Altså hvis vi snakker urealistisk, så må det nok være den hvide flying V, Noa Lachmi Lenny (Kravitz. red.) sidder med i den røde maling på Baptism albummet. Den har jeg ønsket mig lige siden jeg købte albummet tilbage i 2004. Mit første album køb.
28. årgang - juni 2015 • basunen
25
AARHUS SYMFONIORKESTERS NYE SÆSONPROGRAM 2015-16 Ny chefdirigent i spidsen for orkesteret - Mark Soustrot
Af Thorkild Dalsgaard - DMF Aarhus, pressefotos: Aarhus Symfoni Orkester 2015-16 Dagen før dronning Margrethes 75-års fødselsdag den 16. april fremlagde musikchef Palle Kjeldgaard Aarhus Symfoniorkesters sæsonprogram for 2015-16 på et velbesøgt pressemøde i Musikhuset.
kollektivt.”) Hans første koncert som chef afholdes den 17. september – med to klassiske ”sværvægtere” på programmet: Carl Nielsens 5. symfoni og Brahms’ 2. klaverkoncert. Marc Soustrot skal arbejde med orkesteret i 8 uger pr. sæson.
Majestæten blev fejret ved et fødselsdagsshow i Musikhusets store sal bl.a. med uddrag af Tchaikovskijs ballet ”Nøddeknækkeren” med Aarhus Symfoniorkester i orkestergraven. Showet blev transmitteret direkte af TV2 – orkesteret havde således godt 1 mill. seere som publikum.
”Marc Soustrot er født i Lyon og uddannet
Ved pressemødet fremhævede Palle Kjeldgaard tre hovedpunkter. 1) Det går godt i Aarhus Symfoniorkester – publikumsrekord i sæson 14-15 med 88.000 - tilhørere – heriblandt 19.000 børn . 2) Den nye chefdirigent Marc Soustrot Marc Soustrot tiltræder i september 2015 - og 3) Aarhus Symfoniorkester udvider samarbejdet til en utrolig bred vifte af samarbejdspartnere. Det går godt! Aarhus Symfoniorkester oplever publikumsmæssig og kunstnerisk fremgang. Mange nye initiativer er sat i værk med hensyn til at udvikle koncertformen og formidlingen af klassisk musik – ikke mindst i forhold til børn og unge. Marc Soustrot. Orkesteret glæder sig meget til Marc Soustrots tiltrædelse som chefdirigent. (Kristian Flagstad, klarinettist: ” Jeg er overbevist om, at han vil få orkesteret til at blomstre, både som individer såvel som
26
basunen • juni 2015 - 28. årgang
i Paris, og har tidligere været chefdirigent for Orchestre Philharmonique de la Loire fra 1976 til 1994, Beethoven Orkestret i Bonn fra 1995 til 2003 og symfoniorkestret i Eindhoven fra 1996 til 2006. Sideløbende med disse positioner har Soustrot optrådt med symfoniorkestre i blandt andet München, Hamburg, London og Tokyo og dirigeret opera blandt andet i Bruxelles, Stuttgart, Madrid, Frankfurt, Hamburg og Monte Carlo.” Samarbejde og samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne er mange i den kommende sæson: SPOT-festival, NorthSide, Copenhagen Opera Festival (udendørs koncert 1. august i København, 26. august i Aarhus), Aarhus Unge Tonekunstnere, Aarhus Festuge ( 3. september), Musikhuset Aarhus, Skanderborg Festival,
Den Jyske Opera, Aarhus Sinfonietta, Randers Kammerorkester, Det jyske Musikkonservatorium, Den Kongelige Ballet. Så hvis man forestiller sig, at Aarhus Symfoniorkester udelukkende sidder i Symfonisk Sal hver torsdag og spiller symfonikoncerter i kjole og hvidt må man revidere den forestilling! Nye danske instrumentalkoncerter. Et gennemgående tema er nyere danske instrumentalkoncerter: Thomas Agerfeldt Olesen, Aarhusiansk komponist med international karriere har skrevet cellokoncert, som uropføres 24. september. Lars Anders Tomter er solist i Poul Ruders’ bratschkoncert 10. december. ”Pièce Concertante for trompet, basun, strygere, slagtøj og harpe af orkesterets tidligere chefdirigent Ole Schmidt opføres 21. april 2016. Basunsolisten her er solobasunist i Berliner Philharmonikerne Jesper Busk Sørensen, som er uddannet i Aarhus (opvækst i Grenaa FDF-orkester) og tidligere ansat i Aarhus Symfoniorkester. Den ældste af de nyere danske violinkoncerter er Carl Nielsens violinkoncert (12. maj 2016). Koncerten byder på et glædeligt genhør med Christina Åstrand, koncertmester i DRsymfoniorkesteret, opvokset og uddannet i Aarhus. Dirigenter – solister. Naturligvis er der ikke plads her til at omtale alle dirigenter og solister, der optræder i sæsonprogrammet. Men jeg vil fremhæve dels gamle kendinge og meget kompetente navne som Michael Schønwandt, Alexander Vedernikov og
Jesper Busk Sørensen
Andreas Brantelid Giancarla Andretta, dels den unge Rafael Payare, der vandt Malkokonkurrencen i 2012. Mange spændende solister gæster Aarhus i sæson 2015-16: Jazzpianisten Bollani til festugekoncerten, det danske verdensnavn, cellisten Andreas Brantelid, pianisterne Marianna Sherinyan og Eric la Sage m.fl. Jul, Nytår, Påske. Med årets julekoncert går Marc Soustrot nye veje med valget af Hector Belioz ”L’Enfance du Christ”, som ikke har været opført i Aarhus siden Norman del Mars tid som chefdirigent. Og så spiller orkesteret
ikke færre end 9 nytårskoncerter, i år med Ditte Højgaard som sopran solist og Søren Dahl som konferencier. Til Påsken videreføres samarbejdet med dirigenten Morten Schuldt-Jensen, nu professor i Freiburg, Sokkelund sangkor med en opførelse af J.S. Bachs Matthæuspassion. I forbindelse med denne koncert arrangeres seminar og foredrag om Bachs musik. Merete Hoffmann takker af – giver ”stafetten videre” til Oliver Nordahl. Merete Hoffmann blev ansat i Aarhus Symfoniorkester i 1974 som solooboist – og var i mange år en af de mest fremtrædende og markante musikere i orkesteret. Efter et par år som engelskhornsolist har Merete besluttet sig for helt at forlade orkesteret, nyde sit otium eller søge nye musikalske udfordringer, hvem ved? Meretes efterfølger efterfølger som solooboist blev den unge, meget talentfulde oboist Oliver Nordahl. Den 18. juni arrangeres en afskedskoncert for Merete Hoffmann. Her opføres Albinonis dobbeltkoncert for to oboer og orkester med Merete og Oliver som solister. Som der står i sæsonprogrammet:” Meretes sidste aften på scenen i Symfonisk Sal bliver et smukt og værdigt punktum efter et langt og fantastisk musikliv i Aarhus”.
Læs mere om Aarhus Symfoniorkester og sæsonprogrammet 2015-16 på hjemmesiden: Merete Hoffmann - solooboist
Christine Åstrand
Oliver Nordahl
www.aarhussymfoni.dk
28. årgang - juni 2015 • basunen
27
DMF - ORKESTERPORTRÆT
Vi sætter en ramme og så sprænger vi den
Koncerter med Bangin’ Bülow’s Nice Jazz Quartet er aldrig ens. Af Flemming B. Poulsen - Foto: www.koncertfotoaarhus.dk ”Vi skulle måske have et knapt så langt navn, men på den anden side, vi elsker at høre det, når bandet bliver præsenteret, det tager jo tid,” siger Mikas Bøgh Olesen, guitarist i Bangin’ Bülow’s Nice Jazz Quartet (BBNJQ). Ved Danish Music Awards Jazz 2014 blev Aarhus-bandet kåret som ”Årets Nye Danske Jazznavn” for udgivelsen, der bærer bandets navn.
Han ynder at dyrke de skæve taktarter - i musikersprog ”odd meters” - og putte dem ind i musikken som det mest naturlige i verden. Pianist Jon Døssing Bendixen fortsætter: ”Det improvisatoriske element er en stor del af vores musik, vi elsker at tage den
Ruslands-tour Musikken er instrumental og den ordløse kommunikation mellem folk af forskellig nationalitet holder medlemmerne i BBNJQ utrolig meget af. Fra midten af juni 2015 og en måned frem er de på tour gennem Rusland, som en del af festivalkaravanen ”MuzEnergoTour”, og her skal de spille 29 koncerter på 30 dage.
CDen er optaget i Finland Studio ved Aarhus og bl.a. støttet af DMF. Lige nu arbejder de unge fremadstormende musikere - alle først i 20erne på næste udgivelse, hvor de har planer om at lave et multimedie-stunt. Hvad det går ud på er indtil videre hemmeligt. De har et hav af egenkompositioner, der ligger klar. Genren er jazz, men der er inspiration fra alverdens musik, bl.a. fra Afrika, de baltiske lande, Argentina, USA m.fl. Sidste sommer deltog bandet på ”Festival International Kora et Cordes de Conakry” i Guinea. De boede meget beskedent og kom helt tæt på hinanden - og på det lokale musikmiljø, hvor et fedt trommesæt ikke nødvendigvis var til rådighed, men hvor musikken alligevel ’bangede’ ud med det forhåndenværende grej. Alt kan ske ”For os betyder jazz en åben tilgang - approach - til musikken, vi har sat en ramme med et a-, et b- og måske et c-stykke, men der kan ske næsten hvad som helst inden for den ramme, som vi hele tiden forsøger at sprænge,” fortæller Frederik Bülow, trommeslager.
28
basunen • juni 2015 - 28. årgang
er og ofte noget genkendeligt. Det mærker vores publikum, og vi inviterer dem altid inden for i musikken. Vi komponerer som regel på den måde, at én af os kommer med en skitse, som er mere eller mindre gennemarbejdet, og så går bandet i gang, og vi får det arrangeret, og det ender som et BBNJQ-nummer”.
helt derud, hvor vi faktisk ikke ved, hvor vi er henne, men så har vi den oprindelige form, vi kan vende tilbage til. Det er Jazz.” ”Jazz er også slang for sex på Swahili. Det giver for mig god mening, for udover at vi har øvet og øvet på vores instrumenter, skalaer, rytmer med mere, så er vores musik også meget lystbetonet. Det skal ikke være selvhøjtideligt, det er der nok af i forvejen inden for jazzen, vi elsker også at have humoren med,” siger Mikas, der har studeret den afrikanske musik, bl.a. i Mali. Bassist Adrian Christensen supplerer: ”Den frie måde, vi spiller på, skal ikke misforstås derhen, at vi spiller ”Free Jazz”. Det gør vi ikke, der er i iørefaldende tema-
”Det bliver så fedt, og selvfølgelig vil vi også snuse til al den musik, der præsenteres og også blive inspireret af det. Sådan er det jo hele tiden, vores musik indeholder noget fra hele verden. Fra numre som ”Estonian Landscape” og over til de afrikansk-inspirerede numre, men forvent ikke, at vi spiller noget som er fuldblods estisk eller fuldblods afrikansk, vi vil lave vores eget, men med referencer til alt det, vi hører og oplever, så måske kommer der noget russisk indover efter sommerens tour,” siger Frederik Bülow.
At spille helt efter bogen - bl.a. ”bibelen” The Real Book - kan de alle fire via den konservatorieuddannelse, de har fulgt og snart afslutter på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. ”Det har været fantastisk - også at vi i perioder kunne komme væk herfra under uddannelsen”, siger Mikas, der har været i Mali i Afrika, som en del af sin uddannelse, mens Frederik og Adrian har haft et semester i Rotterdam i Holland.
”Ja, og jeg var lige ved at komme til Litauen, men holdt skansen i Aarhus”, siger Jon, som mener, at BBNJQ’s fornemste opgave er at forny den rytmiske musik. Store ambitioner Ambition er på ingen måde et fyord i bandet og kan sagtens kombineres med det uhøjtidelige. Da bandmedlemmerne alle på et tidspunkt havde travlt med studie og alle mulige projekter ved siden af, blev de enige om i et par uger at mødes fra kl. 6 til kl. 9 om morgenen for at øve.
”Det fungerede faktisk, især da vi begyndte at øve sekvenser, f.eks. at spille en taktart hen over en anden, sådan nogle øvelser, man senere kan bruge i de endelige numre”, fortæller Frederik. ”Der skal ske noget, og det gør der hele tiden i det her band, vi er venner, men vi presser også hinanden. Som et godt eksempel på dette, skal vi alle spille til min Bacheloreksamenskoncert kl. 10 den 10. juni, lige derefter tager vi sammen til København for at flyve til Rusland. Hjemme igen er vi så klar til Jazzfestivalen i Aarhus og nye projekter. Det er da Bangin’,” siger Mikas.
FAKTABOKS Aktuelle koncerter:
D. 25. maj Bent j - Den gamle by kl. 13.00 D. 29. maj Latinerfestivalen Pustervigtorv kl. 18.00 D. 30. maj Kulturhuset - Silkeborg kl. 20 D. 6. juni Vestergadefest - Århus kl. 11 D. 11.-13 juli Rusland Tour D. 17.-18. juli Ambassaden - Århus kl. 22.00
28. årgang - juni 2015 • basunen
29
Eftermiddage i herreværelset
I en tid med ekspresfart på boligmarked, ejendomspriser og strømlinet byfornyelse lades der i Aarhus efterhånden ikke mange steder med sjæl tilbage, som får lov at eksistere til glæde for kreative og nysgerrige mennesker. Men i en baggård i Skolegade har pianist Ivar Sørensen sin egen helt unikt indrettede pianosalon. Her har han startet et musikalsk samarbejde op med Aarhus kommune. Af: Lars Knudsen, DMF Aarhus. Foto: Poul Cowan Koefoed.
I de store lokaler, som tidligere har tilhørt Aarhus Teater, har han sit koncertflygel, adskillige klaverer, billedkunst overalt på væggene, kuriøse genstande og masser af sjove gamle ting og sager. Der er god plads til kreativ udfoldelse i Ivar’s ”herreværelse”, som han kalder det. For 32 år siden købte og istandsatte han stedet, som han bruger som kunst atelier, øvelokale, koncertsted – ja, kort sagt, et sted som han gerne vil have bliver brugt, og som huser muligheder for alverdens fest- og farverige arrangementer. Eftermiddagskoncerter ”Jeg vil gerne gøre noget for andre mennesker. Som for eksempel de hjemløse, blindesamfundet, de ældre og demente osv.”, siger Ivar. For et halvt år siden startede han et samarbejde op, med Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg og de frivillige i Foreningsbutikken i Klostergade. Konceptet er at tilbyde stemningsfulde koncerter for seniorer og andre som af forskellige årsager kan have svært ved at deltage i arrangementer. Hver anden onsdag fra klokken 14-16 afholdes således eftermiddagskoncert arrangementer, med plads til godt 30 siddende gæster ved forhåndstilmelding.
30
basunen • juni 2015 - 28. årgang
Liv i de gamle klassikere ”Der er ikke længere nogle steder hvor man kan gå hen og høre et koncertflygel og en sanger spille de gamle danske
klassikere, revy melodier og udenlandske evergreens. Der er mange seniorer som gerne vil høre den danske sang- og viseskat. Det vil vi gerne være med til at holde i live”. Ivar har skiftende sangere med til eftermiddagskoncerterne. Som han udtrykker det, så er han af og til nødt til at være lidt ”Blachman”, for det musikalske niveau skal holdes højt. ”Tove er omkring 70 år, og jeg tror hun kan 300 sange. Uffe er 82 og kan spille trumpet med munden. Han er gået i
gang med at øve Osvald Helmuth repertoire. Og Poul er heller ikke helt ung, han kommer på cykel ude fra Højbjerg, når han skal synge her”. Ivar har en række forskellige sangere tilknyttet. Koncept med god plads til det hele ”Vi ved, hvordan vi skal give gæsterne til eftermiddagskoncerterne en helt speciel oplevelse. Musik, sang og anekdoter, helt nede i gulvhøjde - der er sgu ikke noget snobberi her”. Lige som hans fingre ikke kan modstå at spille lidt på de forskellige tangenter han kommer forbi, når han viser rundt i herreværelset, lige så automatisk kommer den ene anekdote efter den anden, fra hans begivenhedsrige karriere. Der er så meget erfaring at tage fra, at sætliste og Ivars underholdende fortællinger under eftermiddagskoncerterne ikke er fast planlagt fra gang til gang. ”Spiller jeg f.eks. Schubert, slår jeg bare over i noget Sebastian, hvis jeg får lyst”. Vækker minder frem ”Vi havde nogle af vores beboere fra Demens Centrum Aarhus med til et helt
Ivar Sørensen
fyldt arrangement i pianosalonen, for et par måneder siden”, fortæller fysioterapeut Thomas Eilersen. ”Det var helt tydeligt at mærke på vores beboere, at de allerede reagerede positivt bare ved at komme ind i Ivars herreværelse, og opleve stemningen og hvordan der er indrettet med alverdens ting og sager. Den ”hjemlige hygge” og det særpræg som alle de spændende ting i salonen giver. Både musikken, men i høj grad også den måde Ivar og hans solister er på – den måde de fortæller historier på – var vores beboere meget grebet af og interesseret i”. ”Vi havde en dame med, som er meget
langt henne i demens forløbet. Hun sang med, grinte og forstod hvad der skete. Det var meget sjovt; Ivar spurgte på et tidspunkt om der var nogen som havde gået på en bestemt skole. Det sagde hun ja til, og så kom der en lille dialog og interaktion i gang”. Thomas Eilersen syntes at det generelt var en rigtig god oplevelse, som nogle af beboerne trods deres demens, stadig kan huske og nævner. ”Musik kan stort set alle relatere til, og sange vækker minder frem fra deres liv. Ikke kun er Ivar Sørensen en dygtig musikant, men hans evne som historiefortæller kan også fange den type borgere vi har med at gøre”.
FAKTABOKS Mere info
Kaffe og kage koster 20 kroner. Men ellers er eftermiddagskoncerterne gratis at tilmelde sig, for byens interesserede borgere - både private samt beboere fra plejehjem og bosteder. For yderligere info om hvad der foregår i Ivars herreværelse kan Freja Nørager kontaktes på mail eller telefon i tidsrummet kl. 16.00 – 18.00 mandag til fredag. ivarsherrevaerelse@yahoo.com mobil: 41854956.
Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.
Se også mere på www.audiovox.dk.
28. årgang - juni 2015 • basunen
31
Cellofestival 2015 Af Brita Vejrup Pedersen Cellofestivalen er nu for fjerde gang afholdt i et tæt samarbejde mellem Aarhus Musikskole og Det Jyske Konservatorium. Festivalen er et unikum, idet den bygger på den såkaldte Suzuki metode, hvor børn lærer ved at imitere andres kunnen, som vi f.eks. kender det fra sproget, når det lille barn lærer. Således samler og forener Cellofestivalen små og helt store stjerner, så de kan lære og inspireres af hinanden igennem øvninger, masterclasses og koncerter.
”DET ER HAM!” efterfulgt af en lang række smileys og hjerter, skriver Laura Winther Kristensen på sin Instagram profil. Foruden teksten og hjerterne er et billede af en storsmilende Laura sammen med den verdensberømte cellist, Andreas Brantelid. Billedet er taget til Cellofestivalen og indkapsler på enkleste vis essensen af festivalen. Cellister i alle klasser Hele skalaen var repræsenteret, fra begyndercellister fra 6-års alderen, over MGK- og konservatoriestuderende, undervisere og op til de helt store stjerner, da 120 cellister var samlet til dette års Cellofestival. I den tunge ende var navne som Ursula Smith, lærer ved Guildhall i London og cellist i Esbjerg Kammerensemble, professor Henrik Brendstrup, (Det Jyske Musikkonservatorium) og festivalens helt store trækplaster Andres Brantelid, der trods sin unge alder allerede har opnået mere, end hvad mange drømmer om. I en alder af blot 14 år (2001) debuterede han med Det kgl. Kapel og har siden hen vundet en lang rækker priser og hædersbeviser og optræder i dag verden over. Han tiltrådte i marts 2015 stil-
32
basunen • juni 2015 - 28. årgang
lingen som adjungeret professor, ligeledes på Det Jyske Musikkonservatorium. Samlende faktor Henrik Brendstrups celloklasse på konservatoriet var en samlende faktor under hele festivallen. De studerende optrådte i fornemme celloensembler, med selvarrangerede Carl Nielsen-værker. På smukkeste vis demonstreredes udviklingen fra begynder til professionel: Ingen cellist når dette niveau uden øvelse og fokusering. De studerende deltog på alle planer, som f.eks. når alle 120 celloer skulle stemmes inden koncert i Symfonisk Sal! Motivation At opleve og spille sammen med sit store idol var en stærk motivationsfaktor for alle de fremmødte cellister. Noget man ikke var i tvivl om hverken under eller efter festivalen. ”Vi øvede i mange timer og stillede store krav om koncentration fra selv de helt små elever, men vi oplevede virkelig, at de løftede opgaven, og selvom de var trætte, så blev de bare ved med at spille. Jeg er sikker på, at alle havde en rigtig god oplevelse, som de vil tage med sig på deres videre cellorejse” fortæller Dorte Rolff-Petersen fra Aarhus Musikskole, der stod bag cellofestivalen. Anerkendelse Dorte Rolff-Petersen fremhæver endvidere den professionelle ramme som afgørende og fortæller, ”at det, at alle bliver taget alvorlig og anerkendt for deres spil, er en meget vigtig del.” Derfor er det også vægtet, der var en veksling mellem koncerter, både professionelle koncerter hvor eleverne lytter og inspireres og elevkoncerter, hvor det er eleverne, der får opmærksomhed og bifald og så naturligvis masterclasses og øvninger, hvor weekendens koncerter øves. Stjerne i øjenhøjde Musikhuset emmede under hele festivalen af en god og positiv stemning, hvor alle var lige, idet man var samlet omkring kærligheden til celloen. Andreas Brantelid optrådte veloplagt og i øjenhøjde og talte om cellospillet med en smittende begejstring.
Hans præsentation af Bachs d-mol suite i Symfonisk Sal var flot. Hver sats blev beskrevet ved hjælp af gestik og ord og derefter spillet. Alle, der lyttede, fik noget med sig. Idol i en celloverden At Andreas Brantelid virkelig er et idol i celloverden, var man ikke i tvivl om, da han besøgte Suzuki elevernes øvning. Man mærkede straks en vis ærbødighed fra de små cellister, da Andreas Brantelid indtog rummet, og i bedste Ronaldo-stil delte autograf ud til de forventningsfulde børn, der stolte viste deres signerede nodeark til deres forældre. Og da Andreas Brantelid efterfølgende spillede et stykke sammen med børnene, fortalte de ekstra ranke rygge om den betydning, det har at få lov til at komme tæt på sit musikalske forbillede. Noget Laura Winther Kristensen på 11 år fra Midtfyn Musikskole kan snakke med om, da hun var en af de elever, der spillede sammen med Andras Brantelid. Laura fortæller om sin oplevelse af cellofestivalen: ” Det var rigtigt spændende, og alle var så glade. Det var helt vildt sjovt, og der var så mange gode oplevelser f.eks. Andreas - og at han var med til at spille.” Afsluttende koncerter Cellofestivalen blev afsluttet med et brag af en koncert, da de over 120 cellister gik sammen på scenen i Symfonisk Sal og spillede Cello Swingtime under kyndig ledelse af Lars Søgaard. Og som cellisterne sad der, store som små, verdensklassespiller som begyndere og spillede sammen, blev festivalens mantra om at løfte og motivere gennem kvalitet og professionalisme visualiseret på scenen i Symfonisk Sal.
MÆRKEDAGE FOR MEDLEMMER DMF siger tillykke Af Thorkild Dalsgaard - DMF Aarhus
Per Weile Bak Per Weile Bak er uddannet som lutspiller, oven i købet den første lutenist med diplomeksamen fra Det jyske Musikkonservatorium. Sammen med blokfløjtenisten Kirsten Lund Jensen
”75-års Jubilæum” i Aarhus Symfoniorkester. 3 musikere i Aarhus Symfoniorkester kan 1. maj fejre 25-års jubilæum i Aarhus Symfoniorkester: Bratschisten Lise Pehrson, solofagottist Eric Beselin og bassisten Poul Erik Jørgensen.
Eric Beselin
Lise Pehrson
Per Weile Bak
dannede han Duo al Dente, der havde barok- og renaissancemusik som speciale. Sideløbende med de mange musikerjobs var Per blandt pionerene inden for formidlingen af symfonisk musik til børn og unge bl.a. i Aarhus Symfoniorkester. I 2011 kom Per Weile Bak til Billund Kulturskole som souschef og blev i 2014 konstitueret som leder. I april 2015 blev han ansat som leder af Billund Kulturskole og Billund Ungdomsskole. De to institutioner kommer i fremtiden til at hedde Billund Ungdoms- og kulturskole. Per Weile Bak kunne i februar fejre 50- års fødselsdag, og til sommer sølvbryllup i med Duo al Dente.
Poul Erik Jørgensen konkurrerede i 1987 sig ind i Aalborg Symfoniorkester og efter 3 år i det nordjyske vendte han i 1990 tilbage til Aarhus, hvor han havde konkurreret sig til en fast stilling i symfoniorkesteret. Poul Erik har også udfoldet sig indenfor jazz- og underholdningsmusikken spillet med forskellige kunstnere som
Lise Pehrson er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, først på violin hos professor Henrik Sachsenskjold og Martha Libalova og derefter på bratsch hos Knud Erik Jørgensen og senere også hos professor Tim Fredriksen.Hun konkurrerede sig i 1989 ind i Odense Symfoniorkester og året efter vandt hun en plads i Aarhus Symfoniorkester, hvor hun har været ansat siden. Solofagottist Eric Beselin er i født i Geneve af amerikanske forældre. Han har boet i 5 så forskellige lande som Puerto Rico, Tyskland, Frankrig, Sverige og Danmark. Som en helt naturlig ting deraf taler han 5 sprog flydende. Han er uddannet i Stockholm og kom til Aarhus Symfoniorkester i 1987. I 2011 fik Eric Sydbanks store musikpris på 50.000 kr.
Poul Erik Jørgensen
Niels Hausgaard, Christian Alvad, Jens Okking og Ulrik Cold. Poul Erik er mangeårigt medlem af Lars Boye Jensens trio samt folkemusikgruppen Herregårdstrioen.
28. årgang - juni 2015 • basunen
33
MINDEORD
Musiker på over hundrede er gået bort Af Lars Kiehn Her i starten af året døde saxofonist, fløjteist, klarinettist og cellist Knud Christian Jepsen. Knud blev knap 101 år gammel og var medlem i afdelingen fra 1935 og helt til sin død, hvilket er et medlemskab, der har varet knap 80 år. Det er meget sjældent, det sker. Det var ubetinget afdelingens ældste medlem, vi mistede ved Knuds bortgang. Knud var musiker af den gamle skole og fra dengang, man skulle til optagelsesprøve for at bevise at man kunne de forskellige discipliner for at blive medlem af DMF.
Knud Christian Jepsen var også musiker i den periode, hvor man traditionelt spillede både blæse- og strygeinstrument. Knud blev født 7. april i 1914 i Aarhus. Tiden var omskiftelig og urolig, og fødedatoen var kun nogle måneder før 1. Verdenskrigs udbrud, og tre år før den russiske revolution, der blev starten på den kommunistiske rus-
34
basunen • juni 2015 - 28. årgang
siske stat. Hans skolegang foregik på Munkegades skole, og sidenhen uddannede han sig til maskinarbejder. Men det var musikken, der stod hans hjerte nær. Med en dygtig og kompetent undervisning i klarinet og i saxofon blev Knud snart så skrap, at han kunne begynde at tage betalt jobs som musiker. Foruden saxofon og klarinet spillede Knud også cello. Det fungerede i starten på den måde, at han spillede cello under spisningen, mens blæseinstrumenterne blev brugt under dansemusikken. Knud havde nok at lave og rejste sammen med konen ved sin side landet rundt i trediverne og fyrrene. I den periode spillede han på landets store dansesteder, restauranter og cabareter. Da det første barn kom til verden i 1942, etablerede Knud og familien sig med fast base i Kolding. Et år eller to efter blev det fødebyen Aarhus, der blev udgangspunkt for Knud og familien. Her spillede Knud ivrigt på Hotel Royal, Varna Palæ og i Tivoli Friheden med Kai Julian, Gaston Michaelis, foruden de to lokale kapelmestre Ankerstjerne og Lohse, der var datidens store, århusianske orkesterledere. Der var masser af jobs, og familien voksede sig større op gennem 40’erne. I starten af 50’erne var der fem børn, der skulle forsørges. Måske derfor påtog Knud sig fast job ved siden af de mange musikerbestillinger. Først nogle år som maskinarbejder og siden 1955 i Den katolske Kirke. Stillingen i Den katolske Kirke i Ryesgade var en slags sognesekretær eller kordegn, hvor Knud fungerede i stillingen indtil 1990, hvilket blev en 35 år lang ansættelse. Knud blev via sit rolige og venlige væsen og sin lange ansættelse en institution i institutionen. Ved bisættelsen roste og anerkendte den katolske præst Adolf
Meister på fornemste vis Knuds person og indsats for kirken. Men trods fuldtidsansættelsen i kirken fortsatte han med at spille professionelt. Sideløbende med musikken og det faste job i kirken underviste Knud i mange år også diverse yogahold i og omkring Aarhus. I en periode var Knud musiker og medlem af Peder Pedersens big band, foruden han spillede med i Århus Koncertorkesteret i en del år. Mange ældre århusianere vil helt sikkert kunne huske Knud fra juletræsfesterne i Folkets Hus i Amaliegade. Hvor han var fast saxofonist i Ankerstjernes orkester. Knud var en meget fin kammerat/kollega og et venligt, mildt og spændende menneske, og det man ville kalde en søgende person. Han levede et stille liv og gjorde ikke meget væsen af sin person. Knud var en anerkendt og skrap ensemblemusiker, der blev ved med at spille offentligt, til han var knap 90 år. De sidste år, hvor fysikken, hørelsen og især synet begyndte at svigte, var det fløjten og fløjtespillet, han bl.a. slog tiden ihjel med derhjemme. Derved blev fløjten hans tro følgesvend i hverdagen i stuen i Pontoppidans Gade, hvor musikken og musikeren blev ved med at spille til det sidste. Ære være hans minde.
NEKROLOG
Gunnar Christensen, musiker, pianist og harmonikaspiller
Gunnar Christensen, musiker, pianist, harmonikaspiller og frem for alt en ildsjæl i det vestjyske musikliv er mandag den 2. februar 2015 gået bort. Gunnar Christensen er født den 4.12.1930 og startede sin musikalske karriere som tiårig og havde allerede små jobs med harmonikaen under krigen i 40-erne. Gunnar var skolet efter de gamle pædagogiske termer af en lokal musiklærerinde Breitenbach. Gunnar ville rigtigt gerne have haft en uddannelse inden for musikken, men tiden var ikke til det, så Gunnar kom i lære som cigarsorterer på R. Færchs tobaksfabrikker i Holstebro, hvor han, som han selv sagde, lærte at ryge. Gunnar startede på Holstebro Musikskole i 1970 dels som pedel og musiklærer (piano og harmonika). Pedeljobbet var for Gunnar heldigvis kun i en meget kort periode - og han blev efter et års tid ansat kun som musiklærer.
Gunnar har igennem et langt undervisningsliv haft et utal af elever, og mange vil huske ham som et rigtigt varmt og hyggeligt menneske. Gunnar Christensen var fra 40erne en fast del af de aktive festmusikere i Holstebro by og omegn i en masse forskellige sammenhænge og blev optaget som medlem af Dansk Musiker Forbund den 1.2.1955 - det var jo dengang, man skulle til prøve inden godkendelse af medlemskabet, som Gunnar også kunne fortælle om ved mange forskellige lejligheder. Gunnar havde i sin lange tid som musiker bl.a. orkesteret Gunnar Christensen orkester, et orkester som blev startet i 60erne, hvor jeg personligt i en ret ung alder var med som trommeslagerafløser, eller som Gunnar kaldte det ”Janitsharassistent”. Der oplevede jeg Gunnar som kapelmester og et fantastisk rart menne-
ske at spille sammen med og ved denne og mange andre lejligheder som et rigtigt sjovt og underholdende menneske med et utal af vitser og finurlige kommentarer. Gunnar blev af Ernst Trillingsgård tit brugt som akkompagnatør, når der var solister i Holstebro Hallen. Gunnar har været meget aktiv inden for DMF - lokal formand i mange mange år og har vist prøvet samtlige poster endda som revisor, et job som sønnen Bjarne Christensen i en del år har varetaget. Gunnar var til sin død aktiv som musiker. Æret være hans minde. – DMF Holstebro.
28. årgang - juni 2015 • basunen
35
DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • juni 2015 - 28. årgang www.dmf-aarhus.dk