Hometown by Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Hometown af Anders Birch

Hometown af Anders Birch 2007

www.andersbirch.com

“I don’t know what percentage of me is Midland... but I would say people, if they want to understand me, need to understand Midland and the attitude of Midland.” - George W. Bush

George W. Bush’s hometown anno 2007 Nærmest som på en ø ligger to byer midt ude i ingenting, omringet af et gult hav af sand, grønne tørre buske og vuggende oliepumper. Herude bor 200.000 texanere fordelt på to lige store byer kun 20 kilometer fra hinanden. I Midland mod øst ligger byen, hvor folk hver morgen tager skjorte på. I Odessa mod vest ligger byen, hvor folk hver morgen tager kedeldragt på. Folk fra vest er ansat af folk fra øst, hedder det sig. Og det er i en af disse to byer, at USA’s nuværende præsident George W. Bush og hans kone Laura Bush føler sig hjemme.

rigtigt, jeg har da set andre bøger”. Hun virker overrasket og umiddelbart temmelig flov. Det er ellers en Barnes & Noble, byens største og mest velassorterede boghandel. Efter en grundig manuel søgning blandt de lange hylder finder hun to bøger. Den ene hedder: God and George W. Bush, og den anden hedder: Bush on the couch – inside the mind of the president. ”For nogle år siden var der masser af forskellige bøger om ham. Nu er de her ikke mere”, konstaterer hun forbløffet.

Hvis man forestiller sig en kurve over oliepriserne i USA tilbage fra starten af forrige århundrede og frem til i dag, har man samtidig også en ret præcis indikator for, hvordan det er at bo i Midland det år. Når oliepriserne går op, stiger befolkningens humør. Så bliver bilerne større, og det samme gør armbevægelserne. Når oliepriserne går ned, forsøger befolkningen at holde sammen, indtil priserne på et tidspunkt går op igen. Sådan er Midland, Texas. En isoleret by, der næsten fuldstændig er afhængig af olieindustrien. Et stærkt republikansk område, der sætter Gud før alt andet. Helt herude i spændet af det amerikanske bibelbælte, hvor George W. Bush voksede op.

Men selv om han kan være svær at finde i boghandelen, er der spor efter ham mange andre steder i byen. En af byens nyere turistattraktioner er ”The George W. Bush Childhood Home”. Midt i et helt almindeligt villakvarter ligger et lille hus, som i 2004 åbnede som et museum. Herinde kan man se, hvordan familien Bush levede tilbage i starten af 1950’erne. Da var George W. Bush godt fem år gammel og intet tydede dengang på at huset senere kunne bryste sig af at have haft to præsidenter, to guvernører og en præsidentfrue boende. Faderen George H.W. Bush havde flyttet familien til West Texas for at tage del i en oliebranche, som boomede voldsomt. Det var en tid, hvor et af de største problemer var at finde kontorplads til de mange tilflyttede olieeventyrere.

Hvor er Bush? ”Altså...”, udbryder den lille ældre dame bag disken og kigger op fra sin computerfladskærm, ”Jeg kan altså kun finde bøger om George Bush i humorafdelingen. Det kan ikke være 4

Ikke så langt fra museet ligget ”Det Lille Hvide Hus”. Indenfor står George W. Bush med et stivnet smil. Papversionen kigger på tre fortravlede kvinder, der vimser rundt 5

i det tætpakkede lokale. Det er her, det lokale republikanske parti har sit hovedkvarter. Og en af de tre kvinder er forkvinden Sue Brannon, der bruger en dag om ugen på at udbrede de republikanske West Texas kerneværdier: Først Gud, så familien og så vennerne. Herude handler det om individualisme, uafhængighed, ansvarlighed, kristendom og masser af hårdt arbejde. I Midland har de republikanske politikere virkelig vælgerne i ryggen, for ved valget i 2004 stemte 81% af indbyggerne på den siddende præsident George W. Bush. Papfiguren for enden af væggen er omringet af billeder af Sue sammen med præsidenten og gamle valgplakater, der blandt andet klargører at: 1 ægteskab = 1 mand + 1 kvinde. Alligevel er den enkeltes rettigheder meget vigtige for Sue. Ikke mindst retten til at bære våben for at beskytte sig selv. Efter at hendes mand døde for nogle år siden, er hans manglende beskyttelse udskiftet med en pistol under hovedpuden. Midland i midten Uden tvivl havde de denne samme holdning til skydevåben tilbage i 1880’erne hvor Midland var en del af det vilde vesten. På det tidspunkt blev der bygget en togrute fra Fort Worth ved Dallas til El Paso i vest. For at kunne klare den lange togrejse opstod et nødvendigt stop ”Midway” i det monotone og hede landskab med præcis 495 km til hver by. Men da der skulle bygges et posthus, måtte man ændre bynavnet til Midland. Midway var allerede taget. Med den nye forbindelse voksede stedet til at blive mere end blot et stop på linien. Byen var præget af landmænd, bomuldsfarmere og cowboys, der drev kvæg. Lige indtil en tidlig morgen 28. maj 1923 hvor en stor sort røgsky stod op uden for byen, og for altid ændrede byen. Fra den dag af handlede stort set alt i byen om olie. Oliemænd En af de over 800 uafhængige oliemænd, som oliebyen har tiltrukket, er 64-årige Walther King, som ejer sit lille tomandsfirma ”King Ressources”. I sin hvide truck kører han rundt og tilser sine oliekilder og interesser. Hans enorme mængder papir og mapper i ruden, på bagsædet og på passagersædet afslører, at han tilbringer mindst lige så meget tid i sin truck som på sit kontor i et af højhusene i centrum. Ligesom de fleste andre Midlandere er Walther venlig, imødekommende og ikke mindst stolt - over sin familie, 6

over sin kommercielle succes og over det at være texaner. Alligevel lægger han ikke skjul på, at han bor her på grund af olien. ”Livet er fuld af op og nedture. Jeg har været bankerot, men det her handler om vilde oliedrømme. Det er derfor vi gør det - det er på grund af risikoen. Det er federe end Las Vegas.” I dag skal det fejres, at en kollega har købt en splinter ny mobil bore- og vedligeholdelsesmaskine. Det er en slags lastbil med et gigantisk jerntårn, der kan rejses, hvor det er nødvendigt. Sammen med to gode venner i branchen kører de ud til en kollegas oliefirma; der traditionelt har en stor grill tændt, hvor han har vendt store saftige hakkebøffer til en omgang hamburgere. Sådan gør man, og det er en god måde at få plejet sine oliekontakter på og samtidig få en ordentlig omgang frokost. Lidt senere står de tre mænd og tilser det nye tekniske vidunder. Walther hopper op på maskinen, drejer på nogle knapper og må konstatere, at det her virkelig er noget kram. Men da det viser sig, at en af ejerens medarbejdere har glemt nøglerne i tændingen, så den skal have starthjælp, skraldgriner de tre mænd, og driller ham højlydt. Bush vender tilbage Efter George W. Bush i 1975 tog sin afslutningseksamen i Master of Business Administration på Harvard Business School, besluttede han sig for at pakke sin bil med alt, hvad han ejede og kørte mod Midland. Tilbage til byen hvor han var vokset op. ”Når man stiller sig udenfor i Midland vokser horisonten pludselig. Himlen er enorm. Landskabet er fladt, med ikke engang så meget som sporet af en bakke, som ville kunne begrænse udsigten. Luften er klar og lys. Det giver én indtrykket af himlen som et enormt tag, der lader til at strække sig uendeligt. Da jeg ankom til Midland i midt 70’erne, var byens meget passende slogan: ”kun himlen er grænsen”, og det fangede stemningen af ubegrænsede muligheder som man næsten kunne føle og smage i luften. Man kunne se så langt, man ville i Midland, og jeg kunne se en fremtid”. skriver George W. Bush i sine erindringer.

Boomet i byen, der var drevet af de voksende oliepriser, havde tiltrukket ham. Og det var her, George W. Bush mærkede livet efter uddannelsen. Forholdsvist hurtigt kom han ind i oliebranchen og startede sit eget oliefirma i et lille kontor. På det tidspunkt klarede stort set alle i byen sig godt. Få år efter introducerede en god ven George W. Bush for Laura, en stille bibliotekar, der var født og opvokset i Midland. De blev gift få måneder efter og fik tvillinger, da de havde været gift i godt fem år. I midten af 1980’erne begyndte oliepriserne at falde, og det endte med et fuldstændigt kollaps i 1985. Alt stoppede. Banker gik fallit. Og på vejen ned fandt George W. Bush Jesus. Folk i byen flygtede. Og George W. Bush tog Jesus og sin familie med til Washington for at hjælpe til ved sin faders præsidentkampagne. Kirkeland I en radius på 16 kilometer rundt om Midland findes 172 kirker. Det betyder, at der er en kirke per cirka 580 mennesker. Et af de store steder i byen er First Baptist Church. Kirken, dens søndagsskole og aktivitetscenter befinder sig i bygninger på alle hjørner af et af de større vejkryds i byen. De lange gange indvendig minder om en amerikansk highschool med klasselokaler til alle aldre fra nyfødt til pensionist. Når kirken ringer ind hver søndag morgen venter en dag med tre gudstjenester. Den første er med over 500 kirkegængere og målrettet til et ældre publikum med et kæmpe kor. Næste to gudstjenester er målrettet et yngre publikum med band på scenen. Kirkens eget mediecenter minder mest af alt om en lokal tv-station. De producerer ofte små udsendelser i løbet af ugen, som bliver vist under gudstjenesten på de to storskærme. En time efter står søndagsskolelæreren Carl Trim ved en talerstol i et tætpakket lokale og diskuterer Biblen sammen med de godt 60 elever i pensionsalderen. Undervisningen starter med en runde, hvor folk kan komme med forslag til, hvem de skal bede for. Hvis et familiemedlem ligger på hospitalet eller har et barnebarn i Irak, bliver de skrevet op på en liste. Så kan man bede for dem alle sammen på en gang. En halv time senere føler Carl, at det er vigtigt at diskutere et af tidens brandvarme emner. ”Jeg ved ikke noget om global opvarmning”, siger han og fortsætter, ” Jeg ved jo ikke om

det er sandt, for jeg er ikke videnskabsmand. Alt hvad jeg ved er, at det er Gud der står ved roret. Det er ham, der bestemmer om det bliver varmere eller koldere. Det er Gud, der har kommandoen over den globale opvarmning.” Tilhørerne nikker og en kvinde rækker fingeren op. ”Jeg har hørt, at et eller andet sted i Californien har de taget biblerne op af hotelværelsernes skuffer og udskiftet dem med Al Gore’s: En ubekvem sandhed.” Carl ryster på hovedet. Der går et forarget suk gennem lokalet. Partiforskelle Til det månedlige møde for foreningen for republikanske kvinder i Midland står Robin Armstrong, viceformand for det republikanske parti i Texas, foran en talerstol i Petroleumklubbens lokaler. Han rømmer sig kort og siger så: ”En blomsterhandler går en dag til frisøren for at blive klippet. Da blomsterhandleren efter klipningen vil betale, siger frisøren: ”Undskyld, men jeg afsoner samfundstjeneste i øjeblikket, så jeg kan ikke tage imod penge.” Blomsterhandleren takker frisøren for den gratis klipning og går glad hjem. Næste morgen, da frisøren åbner butikken, ligger der et dusin smukke blomster foran døren som tak. Samme dag kommer en republikaner ind til samme frisør for at blive klippet. Da republikaneren vil betale, siger frisøren igen: ”Undskyld, men jeg afsoner samfundstjeneste, så jeg kan ikke tage imod penge.” Republikaneren takker frisøren for den gratis klipning og går glad hjem. Som tak ligger der næste morgen foran døren et dusin bøger, der handler om hvordan man bliver bedre til at øge sin omsætning som forretningsmenneske. Samme dag kommer en demokrat ind til samme frisør for at blive klippet. Da demokraten vil betale, siger frisøren en gang til: ”Undskyld, men jeg afsoner samfundstjeneste, så jeg kan ikke tage imod pengene.” Demokraten takker frisøren for den gratis klipning og går glad hjem. Da frisøren næsten morgen vil åbne butikken kan han ikke komme til, for foran døren står der et dusin demokrater og venter på at blive klippet.” En høj latter fylder lokalet, og Robin Armstrong kan med glæde konstatere, at han har samme humor som de fleste republikanske kvinder i Midland. 7

Ved The George W. Bush Childhood Home 8

Monahans Sand Hills State Park 9

Hos familien King 10

Midland 11

Kor i First Baptist Church 12

Family Christian Stores. En butik til kristne 13

Mike McPherson, 47 Med et smil lister han rundt om sin racerbil. Den skal være helt perfekt, for om lidt skal den igen ud at brøle om kap med de andre biler. Det tager godt 9 sekunder for Mike at køre den omtrent 200 meter snorlige strækning. I aften er det fredag, og Mike har indtil videre brugt aftenen, sammen med sin søn Jeromy på at teste raceren til løbet i morgen. Den har kostet Mike mere end 100.000 kroner, og det har taget ham godt seks år at få sin1967 Ford Mustang Coupé forvandlet fra et jernlig til en fuldbyrdet racer. Når man tjener sine penge på at være automekaniker, er det ikke nemt at finde råd til så dyr en hobby. ”Det er råstyrken, følelsen af hestekræfterne... der er bare ikke en følelse der slår det”, siger han. ”Det er et rent adrenalin kick”.

Ved Citibank Ballpark 16

Downtown Midland 17

The George W. Bush Childhood Home 18

The George W. Bush Childhood Home 19

American Airpower Heritage Museum 20

Midland County Republican Womenâ&#x20AC;&#x2122;s Luncheon afholdt i The Petroleum Club 21

Efter skud 22

Dessert 23

Jim Sall, 63 ”Det var tilbage i april 1984 i en af de helt store økonomiske nedture i byen, hvor evangelisten Arthur Blessit var på besøg,” husker Jim og læner sig tilbage i sin behagelige stol.Ved siden af computeren ligger Biblen på sin faste plads. Den læser han regelmæssigt i på kontoret. Også dengang var Arthur Blessit noget af et tilløbsstykke i kristne kredse. Han havde på det tidspunkt båret sit kors igennem 60 lande for at sprede sit glade budskab om Jesus. I dag har han været i 307 lande og er noteret for den længste gåtur i Guinness rekordbog. Det var i den uge, at vicepræsident Bush’s søn ville møde Arthur Blessit. Han havde hørt ham i radioen og havde opsnappet, at Jim kendte korsbæreren. Få dage senere mødtes George, Jim og Arthur i en tom restaurant på den lokale Holiday Inn. George gav Arthur hånden, og med et vedholdende blik sagde han: ”Arthur, jeg følte mig ikke tryg ved de store møder, men vil snakke med dig om hvordan man forstår sig på Jesus Kristus, og hvordan man følger ham.” Arthur lænede sig langsomt fremover og løftede Biblen, der lå i hans hånd, og spurgte så, ”Hvad er dit forhold til Jesus?” ”Jeg er ikke sikker”, svarede George. ”Hvis du døde lige nu, ville du så have forsikring om, at du ville komme i himlen?”, spurgte Arthur. ”Nej”, svarede George. ” ”Så lad mig forklare dig, hvordan du kan have den forsikring og med sikkerhed vide, at du er reddet”. ”Det vil jeg gerne”, svarede George.

Tidligere Cowboy Church. Nu Faith Country 26

Efter regn 27

Med Gud er alle ting mulige 28

Frokost i anledning af mors dag 29

Tre udĂ¸vere af Cowboy Action Shooting. Jo-Ann Travis a.k.a.Yankee Texan 30

Tommy Greenwood a.k.a. Sombrero Tom

Barry Brooks a.k.a. Colonel Nathan C. Riddles 31

Oliepumper lidt uden for Midland 32

The Subsurface Library. Geologisk bibliotek over omr책det 33

Noel Dubois, 53 Endelig er han tilbage i Midland igen. Endelig. Noel er fra østkysten og den typiske tilflytter til Midland. En af dem der søger eventyret om et job i oliebranchen, der ikke kan lade være med at tage tilbage, når boomet rammer med års mellemrum, og typen der elsker den evigt brændende sol. For to et halvt år siden flygtede han til Daytona Beach, Florida, væk fra ekskonens nye mand og væk fra en snigende midtvejskrise. Han var pisse træt af at være pisse træt af det hele. Men nu er Noel Dubois tilbage igen. Hvor han skal bo, og hvornår han skal få råd til en bil eller for den sags skyld en telefon, ved han ikke. Men det lader ikke til at stresse ham. For der er ikke så meget at overskue. De fleste af hans ejendele ligger i en sort kuffert bag ham på West Texas Inn, værelse 149, og omfatter mest hvide T-shirts, og ikke mindst hans lastbilkørekort. Der er ingen grund til at tænke for langt ud i fremtiden. Lige om få minutter vil hans ekskone komme forbi og sætte deres to drenge på 12 og 18 år af. Dem har han ikke set i halvandet år. Og så vil den ældste betale for middagen.

Souvenirbutik i The George W. Bush Childhood Home 36

Gravplads 37

Sue Brannon, 69 Det er stort set kun rødt, hvidt og blåt, forkvinden for det republikanske parti i Midland klæder sig i. Farverne i det amerikanske flag og ikke mindst farverne i det texanske flag med den store hvide stjerne. I de her kredse kender mange Bush-familien personligt. Også Sue og hendes nu afdøde mand. Og kærligheden til familien og stoltheden over at være blandt deres venner er enorm. ”George Bush er sjov, kærlig og meget udadvendt,” fortæller Sue. ”Han kigger dig i øjnene, som er du den vigtigste person i verden. Han husker altid dit navn, og siger tak for alt det, du gør. Jeg kan huske, at jeg engang spurgte George om ikke det bekymrer ham, når folk fortæller alle disse løgne om ham. Så kiggede han mig i øjnene og sagde: ”Sue, jeg ved, at jeg gør, hvad der er rigtigt for det her land. Jeg er tæt på Gud og forbliver fokuseret.” Men lige efter sagde Laura Bush til mig: ”Det bekymrer nu også mig”.”

Tidligere Cowboy Church. Nu Faith Country 40

Klokken 20.34 41

Ved The George W. Bush Childhood Home 42

The Petroleum Club 43

The George W. Bush Childhood Home 44

Coleman Gerth uden for The Horseshoe Multipurpose Facility 45

Bruce Brady, 61 Det er rigtige gode tider for oliebranchen i de her år, for oliepriserne er skyhøje. Og når man som Bruce er chef for Midland-afdelingen af Great Western Drilling Company og har 42 medarbejdere under sig, klarer man sig godt. Men sådan var det ikke for 21 år siden, i 1986, hvor han flyttede hertil. Da var priserne helt i bund og Bruce fik muligheden mellem at blive fyret eller flytte til Midland for at sætte gang i tingene i firmaets lokale afdeling. Det var en hård besked dengang, men i dag er han glad for sit hjem. ”Der er ikke så meget trafik, folk er virkelig søde, her er næsten ingen kriminalitet og så er der det dejlig varme klima. Og når man er i oliebranchen, er Midland bare stedet at være. Oliebranchen er simpelthen byen sociale omdrejningspunkt.”

Bilforhandler p책 West Wall Street 48

Skippy Malones korssamling 49

Til Cowboy Action Shooting. Skydekonkurrence p책 tid 50

Uden for Wal-mart 51

Don Johnson, 22 Den slørede stemme afslører, at Don er godt fuld i aften. Men det er nu også en af hans første friaftner i Midland. Snøvlende påstår han, at han da sagtens kan køre bil. For godt et par uger siden, pakkede Don og hans ven Dillon sagerne og kørte sydpå til Midland for at få arbejde. Don og Dillon ville gerne væk fra deres texanske hjemby Pampa, og ikke mindst væk fra mødre og fædre og alt det, de kender så godt. Derned hvor der er flere muligheder for at få arbejde, ned hvor man i disse dage kan gå lige ind fra gaden og få et ufaglært job hos et oliefirma til et par hundrede kroner i timen. Don og Dillon har planer om at slå sig permanent ned her i Midland. Først få et lastbilkørekort, så finde et hus og derefter købe en bil. For som Don siger: man har enten valget mellem lige akkurat at kunne overleve sammen med familien eller tage et sted hen, hvor man bliver ordentligt betalt. Don ligger alene på et rodet motelværelse. Dillon ligger vist nok med en kvinde et sted i byen. Men Don er ligeglad. ”Skal vi ikke tage ud og spille pool?”, snøvler han så.

Til Cowboy Action Shooting 54

Hr. Midkiff henter et kamera i sin bil 55

Hos familien Sparks 56

Monahans Sand Hills State Park 57

Dr. Mark L. Cannaday, rektor, The Church of the Holy Trinity 58

Elefanten er det officielle symbol for Det Republikanske Parti. Her er Juandelle Roberts med sine yndlingssolbriller 59

Studenter uden for First Baptist Church efter de sidste eksamener 60

TrĂŚningskamp 61

Motel i downtown Midland 62

Tak til alle de imĂ¸dekommende indbyggere i Midland 64