Bedre byrådstekster

14

kommunikation

DAnske koMMuner I no.21 I 2012

»

I Aarhus Byråd har vi oplevet at sidde med en sag, hvor ingen i salen havde forstået sagsfremstillingen fuldt ud.

Vi havde pludselig besluttet navnet på en ny by, og ingen af os der sad i salen kunne huske at have set det i teksten. Men da vi nærlæste teksten, stod det kamufleret i en masse DJØF-terminologi.

Jette Skive (DF), AArhuS kommune

Selvom Aarhus Kommune har digitaliseret dagsordenerne i byrådet, mener flere politikere som Jette Skive (DF) stadig, at teksterne er for indviklede og uoverskuelige.

DAnske koMMuner I no.21 I 2012

kommunikation

15

Politikerne aner ikke, hvad de stemmer om hver fjerde danske byrådspolitiker har stemt om en sag i byrådssalen uden at have forstået sagsfremstillingen. høje lixtal og snørklet sprog i dagsordenerne volder kvaler for mange af landets politikere. i Aarhus sender man embedsværket på skrivekursus

af AndreAs KirKesKov I ank@kl.dk I foto ThomAs søndergAArd

– Første gang jeg fik en dagsorden til et byrådsmøde i hånden, så jeg på den og tænkte: ”Hold da op, skal man være universitetsuddannet for at være politiker?” fortæller Jette Skive. Hun sidder i Aarhus Byråd for Dansk Folkeparti og er én af de politikere, der har oplevet, at det kan være en kamp at tygge sig igennem sagsfremstillingerne fra det kommunale embedsværk.

– Teksterne er skrevet af akademikere til akademikere. Og der har almindelige mennesker som mig, der er gået ud af tiende klasse, ikke en levende chance for at følge med, forklarer hun.

Den oplevelse er Jette Skive ikke alene om. Ifølge en undersøgelse lavet af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner erklærer hver femte byrådspolitiker sig uenig eller helt uenig i, at sproget i dagsordenerne er forståeligt og let at læse. Hver fjerde har oplevet at træffe beslutninger i byrådssalen uden reelt at have forstået sagsfremstillingen.

Den slags faresignaler ser man på med alvor i Aarhus Kommune. Derfor

Skriv! og bliv forstået.

har man netop besluttet at sende hele embedsværket på skrivekursus.

– Sæt flere punktummer.

– Vi vil gøre arbejdsvilkårene så lette og smidige for byrådspolitikerne

– Opløs sammensatte ord.

som muligt. Jo længere tid de skal bruge på at forstå stoffet, desto

– Undgå passive formuleringer.

mindre tid er der til at forholde sig politisk til det, forklarer chef for

– Fjern alt overflødigt.

byrådsservice i Aarhus Kommune Frederik Gammelgaard og uddyber:

– Undgå indskudte sætninger.

– Formålet med kurserne er at gøre stoffet lettere og mere tilgænge-

– Oversæt svære ord og udtryk.

ligt for politikerne. De må ikke blive sådan, at man skal have en lang, videregående uddannelse for at kunne følge med i byrådssalen.

16

kommunikation

danske kommuner i no.21 i 2012

– vi har et system, hvor enhver kan komme i byrådet, hvis man kan få folk til at stemme

– Det svære sprog er et stort

på sig. men hvis realiteten er, at vi har gjort

problem, hvis byrådet skal

opgaven så svær, at store dele af befolk-

kunne repræsentere den

ningen ikke magter den, så har vi et stort

brede befolkning, siger Jette

demokratisk problem.

Skive (DF), Aarhus Kommune.

roger Buch mener ikke, at der er noget nyt i, at embedsmænd er tilbøjelige til at tale i teknik og tørre tal. men han vurderer, at de indviklede sagsfremstillinger fremover vil blive et mere udbredt problem i flere af landets kommuner.

– efter kommunalreformen har vi fået nogle større kommuner med større, mere professionaliserede embedsværk. Det betyder, at de sagsfremstillinger, man får fra forvaltningen, er mere professionelle, men måske desværre også mindre forstå-

ifølge Jette Skive burde det være ligetil at

T e k n o k r aT i s k e T i l s Ta n d e

elige. Det er i højere grad fageksperter, der

gøre sagsfremstillingerne forståelige.

Det tunge sprog er imidlertid ikke alene et

skriver sagsfremstillingerne, hvorimod man

– Som regel er sagerne slet ikke så indvikle-

personligt problem for de politikere, der må

i de små kommuner havde langt mindre

de, som de lyder. Jeg har ofte været ude for

sidde med næsen i sagsfremstillingerne ud

administration og derved også embeds-

at slå op i avisen og læse om punkterne på

på de små timer for at kunne følge med i

mænd der var knap så specialiserede som i

vores dagsorden der. Så giver sagerne plud-

byrådssalen. De store faglige krav det stiller

dag, forklarer han, og advarer samtidig om,

selig meget mere mening, fortæller hun.

til politikerne risikerer at afskrække borgere,

at det politiske niveau er i fare for at miste

der ikke har gået på universitetet, fra det

jordforbindelsen.

politiske arbejde.

– Folketinget er efterhånden befolket næ-

– Det er problematisk, fordi det bliver et

sten udelukkende af akademikere. traditio-

implicit ansættelseskrav for politikere, at de

nelt har det været opvejet af et lokalpoli-

Undersøgelsen Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

skal være i stand til at afkode tekster, som

tisk niveau, der var langt mere forankret i

har spurgt landets byrådsmedlem-

selv universitetsuddannede ville have svært

den virkelige verden med byråd, der bestod

mer om, hvordan de oplever sproget

ved at forstå. Det er ikke et rimeligt krav at

af såkaldte almindelige mennesker. i dag

i byrådets dagsordener. Ud af 2475

stille til politikerne, siger forskningschef i

ligner byrådene mere og mere Folketinget,

politikere har 910 deltaget i under-

samfundsvidenskab og kommunalforsker

og vi risikerer at miste balancen mellem

søgelsen.

ved Danmarks medie og Journalisthøjskole

det akademiske niveau og den praktiske

roger Buch og uddyber:

virkelighed.

Jeg har oplevet at stemme om en sag i byrådet uden af have forstået dagsordensagen.

tal og økonomi er let at forstå og overskueligt præsenteret.

6% 24%

7%

Helt enig: 5%

Ja: 24%

Enig: 40%

Nej: 70% Ved ikke: 6% 70%

5%

47%

40%

Uenig: 47% Helt Uenig: 7%

danske kommuner i no.21 i 2012

ifølge roger Buch er det på høje tid at

hvis kommunalpolitik får en elitær aura

sætte de høje faglige krav til lokalpoliti-

omkring sig, spreder rygtet sig hurtigt til de

kerne på tapetet.

lokale partiforeninger. og så bliver det for

– vi har ikke teknokratiske tilstande endnu,

alvor svært at rekruttere almindelige men-

men udviklingen går helt klart i den retning.

nesker til fremtidens byråd, forudser han.

De der sidder i byrådene nu, og som oplever problemerne, er de første, der takker af. og

T u n g e Ta l

Det er især sager med mange tal eller komplicerede økonomiske fremstillinger, der

Beregn din liX

giver kvaler rundt om på rådhusene. mere end halvdelen af de adspurgte i Danske

Lixtal er et mål for en teksts læsbar-

kommuners undersøgelse giver udtryk for,

hed. Man udregner det på baggrund

at økonomi ofte er uoverskueligt præsente-

af, hvor lange ord og sætninger i

ret i sagsfremstillingen.

teksten er i gennemsnit.

– Fremstillingerne i de større økonomisager

– Tæl alle ord i teksten (O).

er sjældent lettilgængelige. især taget i be-

– Tæl alle punktummer i teksten (P).

tragtning, at almindelige borgere også skulle

– Tæl alle lange ord på 7 eller flere

kunne forstå sagerne, fortæller Balder mørk

bogstaver (L).

berg kommunalbestyrelse.

– Divider derefter L med O og gang

Den opfattelse deler Bente

med 100. tekstens lixtal.

– Lixtal under 24 kan læses af alle og tæller også børnelitteratur.

– 25-34 svarer til niveauet i ugeblade

»

Blandt mine byrådskolleger hører jeg, at hvis vi klager over sproget, så vil vi komme til at fremstå som dumme. en holdning jeg er helt uenig i, men som nyt byrådsmedlem har jeg ikke den pondus, der skal til. selvom jeg selv er akademiker, og kan forstå det meste i sagsfremstillingerne, er de fagspecifikke økonomiske termer vanskelige for mig, og jeg overvejer, om jeg vil genopstille.

Bente SchJønning (S), hJørring kommune

bet er at give embedsfolkene i Aarhus kommune

Schjønning (S) fra hjør-

mulighed for at

ring kommune.

hente effektive

– Selvom jeg selv er

hjælpemidler i den

akademiker og kan

journalistiske

forstå det meste i

værktøjskasse.

sagsfremstillinger-

– De skal lære at

og det meste skønlitteratur for

ne, er de fagspeci-

skrive mere ef-

voksne.

fikke økonomiske

fektivt, målrettet

– 35-44 har en sværhedsgrad som de fleste dagblade og tidsskrifter.

– 45-54 rummer akademiske udgivelser, saglige bøger og populærvi-

termer vanskelige for

og kort. Det handler

mig, og jeg overvejer, om

blandt andet om

jeg vil genopstille, fortæller hun.

at sætte flere punktummer, opløse sammensatte ord, skrive

denskabelige værker. ikke rakeTvidenskab

mere aktivt. egentlig rime-

geligt og dækker over lovtekster

På Danmarks medie- og Journalisthøjskole

lig basalt, men noget som

og faglitteratur på højt akademisk

(DmJX) er man optimistisk omkring at

akademikere ofte ikke

skulle hjælpe embedsværket i Aarhus på vej

har in mente,

til et mere mundret sprog.

fordi de

– Lixtal og 55 er meget svært tilgæn-

niveau.

17

Andersen, der er rådmand i Frederiks-

– Divider O med P.

– Læg de to tal sammen og du har

kommunikation

– Det er jo ikke, fordi det er raketvidenskab

lavere liX – En optælling som Danmarks Medie-

at skrive forståeligt. og det er bestemt heller ikke, fordi embedsmændene er uintelligente. men inden for deres faglighed har man bare et andet sprog og nogle andre

i dagsordenerne i Aarhus byråd

koder, der kan være svære for andre

viste, at 62 procent af teksterne

at knække. Den udfordring har

har et lixtal på over 55. Det er altså

alle akademikere, siger udvik-

i den tunge ende af skalaen og

lingskonsulent på DmJX karen

svarer til lovtekst eller meget svær

tambo, der blandt andet er

faglitteratur.

projektleder på samarbejdet

– Lixtallet i denne artikel er 42.

med Aarhus kommune. idéen med partnerska-

il luS t r At i o n : l A r S v eg A S

og Journalisthøjskole har lavet

18

kommunikation

danske kommuner i no.21 i 2012

Sproget i dagsordenerne er generelt forståeligt og let at læse.

2% 20%

Dagsordenerne giver altid et klart billede af, hvilke konsekvenser en beslutning vil får.

5%

17%

Helt enig 17%

4% 3%

Helt enig: 4% Enig: 43%

Enig 61% 43%

Uenig 20%

45%

Helt uenig 2% 61%

Uenig 45% Helt uenig: 5% Ved ikke: 3%

Ved ikke 0%

»

og så er den hellige grav velforvaret. man

spørgsmål om sprogligt håndværk. en

Problemet er, at det faktuelle indhold og konsekvenser ofte ikke fremgår af dagsordenen, men kræver en grundig gennemlæsning af forvaltningens redegørelse og bilag. ofte er det heller ikke tilstrækkelig til at forstå sagens kerne. Det gør formentlig, at mange borgere dropper at følge med i lokalpolitikken.

ønsker at ændre kulturen i embedsværket,

dagsorden skal være et godt beslutnings-

AllAn nielSen (l), BrønDBy kommune

tænker fagligt frem for at tænke i formid-

stillinger ikke må være mere end syv sider,

ling, forklarer karen tambo og uddyber:

forklarer chef for byrådsservice i Aarhus

– Det handler også om at tænke i målgrup-

kommune Frederik gammelgaard.

per. mange skriver til deres chef eller deres

Fra kl’s side er man også opmærksomme

kolleger eller andre med samme faglighed

på det problematiske i, at så mange

som dem selv i stedet for at skrive til politi-

politikere døjer med dagsordenerne. man

kerne, som jo er den egentlige målgruppe.

skal dog være forsigtig med at reducere

Max syv

og lange sætninger.

På rådhuset i Aarhus bilder man sig imid-

– Det er selvfølgelig vigtigt at skrive enkelt

lertid ikke ind, at man kan købe et kursus,

og læsevenligt, men det er ikke kun et

problemet til kun at handle om svære ord

og derfor må man fastsætte nogle rammer for, hvordan

grundlag for politikerne.

Det kræver, at embeds-

man kan arbejde med

mændene argumente-

materialet til byrådet

rer og tydeligt belyser

fremover.

konsekvenserne af

munalpolitikerne og behovet for dagsorde-

– vi er ved at lave

valg og fravalg i by-

ner, som er overskuelige og lette at forstå.

en vejledning, så

rådsdagsordenerne,

i vores undervisning fokuser vi på, hvad

der dukker gode

forklarer seniorkon-

der er det politisk interessante i en sag, og

skrivetips op i

sulent i kl thomas

skabelonen, når

holt christensen, der

hvad der er nødvendig viden for at kunne træffe en politisk beslutning. Samtidig

man skriver en

er del af det rejsehold

med, at vi også underviser i den sproglige

dagsorden. og så

under kl kommuni-

formidling. Den stigende efterspørgsel er

fastsætter vi en

kation, der rådgiver

også grunden til, at vi til kl’s kommunikati-

øvre grænse for,

kommunerne om både

onsdøgn i november afholder en workshop

hvor lange de

intern og ekstern kom-

om bedre politiske dagsordener, fortæller

enkelte sager

munikation.

thomas holt christensen.

– vi oplever en stigende

han understreger, at de svære dagsorde-

efterspørgsel på kurser

ner ikke kun er et problem for politikerne. i

forskel på

om bedre dagsordener.

den sidste ende er det borgerne, der er de

mængden af sager på

store tabere.

sagerne, men

sagsfrem-

n: lAr S veg AS

regel, der siger, at

r At i o

vi laver en vejledende

illuSt

må være. Der er selvfølgelig

den kommunalpolitiske

– Dagsordenerne er også borgernes og

dagsorden er vokset, og

pressens mulighed for at følge med i de

mange sager er blevet

politiske beslutninger. hvis de ikke er til at

mere komplekse. Det

forstå, risikerer vi, at flere borgere bliver

øger tidspresset på kom-

hægtet af den demokratiske proces. <

Konkurrence – i det kommunale it-landskab Kommunernes it-fællesskab arbejder for at skabe mere konkurrence i det kommunale it-marked, så landets kommuner opnår højere kvalitet i produkterne, bedre priser og større råderum.

“Som kommunernes indkøbsorganisation på it-området arbejder vi målrettet på at få markedet for kommunale it-løsninger til at fungere for både kommuner og it-leverandører. Samspillet mellem kommuner og leverandører er afgørende for, at kommunerne fremadrettet kan høste de digitaliseringsgevinster, som velfærdsdanmark har så hårdt brug for.”

Thomas Rysgaard Christiansen, markedsdirektør i KOMBIT For at modvirke monopoldannelse har KOMBIT i samarbejde med KL udviklet en udbudsplan for de områder på det kommunale it-marked, der i dag er præget af monopollignende tilstande. Du kan se planen og læse mere om KOMBIT på www.kombit.dk

Læs mere om Kombits projekter på www.kombit.dk