14
kommunikation
DAnske koMMuner I no.21 I 2012
»
I Aarhus Byråd har vi oplevet at sidde med en sag, hvor ingen i salen havde forstået sagsfremstillingen fuldt ud. Vi havde pludselig besluttet navnet på en ny by, og ingen af os der sad i salen kunne huske at have set det i teksten. Men da vi nærlæste teksten, stod det kamufleret i en masse DJØF-terminologi.
Jette Skive (DF), AArhuS kommune
Selvom Aarhus Kommune har digitaliseret dagsordenerne i byrådet, mener flere politikere som Jette Skive (DF) stadig, at teksterne er for indviklede og uoverskuelige.
DAnske koMMuner I no.21 I 2012
kommunikation
15
Politikerne aner ikke, hvad de stemmer om hver fjerde danske byrådspolitiker har stemt om en sag i byrådssalen uden at have forstået sagsfremstillingen. høje lixtal og snørklet sprog i dagsordenerne volder kvaler for mange af landets politikere. i Aarhus sender man embedsværket på skrivekursus
af AndreAs KirKesKov I ank@kl.dk I foto ThomAs søndergAArd
– Første gang jeg fik en dagsorden til et byrådsmøde i hånden, så jeg på den og tænkte: ”Hold da op, skal man være universitetsuddannet for at være politiker?” fortæller Jette Skive. Hun sidder i Aarhus Byråd for Dansk Folkeparti og er én af de politikere, der har oplevet, at det kan være en kamp at tygge sig igennem sagsfremstillingerne fra det kommunale embedsværk. – Teksterne er skrevet af akademikere til akademikere. Og der har almindelige mennesker som mig, der er gået ud af tiende klasse, ikke en levende chance for at følge med, forklarer hun. Den oplevelse er Jette Skive ikke alene om. Ifølge en undersøgelse lavet af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner erklærer hver femte byrådspolitiker sig uenig eller helt uenig i, at sproget i dagsordenerne er forståeligt og let at læse. Hver fjerde har oplevet at træffe beslutninger i byrådssalen uden reelt at have forstået sagsfremstillingen. Den slags faresignaler ser man på med alvor i Aarhus Kommune. Derfor
Skriv! og bliv forstået.
har man netop besluttet at sende hele embedsværket på skrivekursus.
– Sæt flere punktummer.
– Vi vil gøre arbejdsvilkårene så lette og smidige for byrådspolitikerne
– Opløs sammensatte ord.
som muligt. Jo længere tid de skal bruge på at forstå stoffet, desto
– Undgå passive formuleringer.
mindre tid er der til at forholde sig politisk til det, forklarer chef for
– Fjern alt overflødigt.
byrådsservice i Aarhus Kommune Frederik Gammelgaard og uddyber:
– Undgå indskudte sætninger.
– Formålet med kurserne er at gøre stoffet lettere og mere tilgænge-
– Oversæt svære ord og udtryk.
ligt for politikerne. De må ikke blive sådan, at man skal have en lang, videregående uddannelse for at kunne følge med i byrådssalen.
16
kommunikation
danske kommuner i no.21 i 2012
– vi har et system, hvor enhver kan komme i byrådet, hvis man kan få folk til at stemme
– Det svære sprog er et stort
på sig. men hvis realiteten er, at vi har gjort
problem, hvis byrådet skal
opgaven så svær, at store dele af befolk-
kunne repræsentere den
ningen ikke magter den, så har vi et stort
brede befolkning, siger Jette
demokratisk problem.
Skive (DF), Aarhus Kommune.
roger Buch mener ikke, at der er noget nyt i, at embedsmænd er tilbøjelige til at tale i teknik og tørre tal. men han vurderer, at de indviklede sagsfremstillinger fremover vil blive et mere udbredt problem i flere af landets kommuner. – efter kommunalreformen har vi fået nogle større kommuner med større, mere professionaliserede embedsværk. Det betyder, at de sagsfremstillinger, man får fra forvaltningen, er mere professionelle, men måske desværre også mindre forstå-
ifølge Jette Skive burde det være ligetil at
T e k n o k r aT i s k e T i l s Ta n d e
elige. Det er i højere grad fageksperter, der
gøre sagsfremstillingerne forståelige.
Det tunge sprog er imidlertid ikke alene et
skriver sagsfremstillingerne, hvorimod man
– Som regel er sagerne slet ikke så indvikle-
personligt problem for de politikere, der må
i de små kommuner havde langt mindre
de, som de lyder. Jeg har ofte været ude for
sidde med næsen i sagsfremstillingerne ud
administration og derved også embeds-
at slå op i avisen og læse om punkterne på
på de små timer for at kunne følge med i
mænd der var knap så specialiserede som i
vores dagsorden der. Så giver sagerne plud-
byrådssalen. De store faglige krav det stiller
dag, forklarer han, og advarer samtidig om,
selig meget mere mening, fortæller hun.
til politikerne risikerer at afskrække borgere,
at det politiske niveau er i fare for at miste
der ikke har gået på universitetet, fra det
jordforbindelsen.
politiske arbejde.
– Folketinget er efterhånden befolket næ-
– Det er problematisk, fordi det bliver et
sten udelukkende af akademikere. traditio-
implicit ansættelseskrav for politikere, at de
nelt har det været opvejet af et lokalpoli-
Undersøgelsen Nyhedsmagasinet Danske Kommuner
skal være i stand til at afkode tekster, som
tisk niveau, der var langt mere forankret i
har spurgt landets byrådsmedlem-
selv universitetsuddannede ville have svært
den virkelige verden med byråd, der bestod
mer om, hvordan de oplever sproget
ved at forstå. Det er ikke et rimeligt krav at
af såkaldte almindelige mennesker. i dag
i byrådets dagsordener. Ud af 2475
stille til politikerne, siger forskningschef i
ligner byrådene mere og mere Folketinget,
politikere har 910 deltaget i under-
samfundsvidenskab og kommunalforsker
og vi risikerer at miste balancen mellem
søgelsen.
ved Danmarks medie og Journalisthøjskole
det akademiske niveau og den praktiske
roger Buch og uddyber:
virkelighed.
Jeg har oplevet at stemme om en sag i byrådet uden af have forstået dagsordensagen.
tal og økonomi er let at forstå og overskueligt præsenteret.
6% 24%
7%
Helt enig: 5%
Ja: 24%
Enig: 40%
Nej: 70% Ved ikke: 6% 70%
5%
47%
40%
Uenig: 47% Helt Uenig: 7%
danske kommuner i no.21 i 2012
ifølge roger Buch er det på høje tid at
hvis kommunalpolitik får en elitær aura
sætte de høje faglige krav til lokalpoliti-
omkring sig, spreder rygtet sig hurtigt til de
kerne på tapetet.
lokale partiforeninger. og så bliver det for
– vi har ikke teknokratiske tilstande endnu,
alvor svært at rekruttere almindelige men-
men udviklingen går helt klart i den retning.
nesker til fremtidens byråd, forudser han.
De der sidder i byrådene nu, og som oplever problemerne, er de første, der takker af. og
T u n g e Ta l
Det er især sager med mange tal eller komplicerede økonomiske fremstillinger, der
Beregn din liX
giver kvaler rundt om på rådhusene. mere end halvdelen af de adspurgte i Danske
Lixtal er et mål for en teksts læsbar-
kommuners undersøgelse giver udtryk for,
hed. Man udregner det på baggrund
at økonomi ofte er uoverskueligt præsente-
af, hvor lange ord og sætninger i
ret i sagsfremstillingen.
teksten er i gennemsnit.
– Fremstillingerne i de større økonomisager
– Tæl alle ord i teksten (O).
er sjældent lettilgængelige. især taget i be-
– Tæl alle punktummer i teksten (P).
tragtning, at almindelige borgere også skulle
– Tæl alle lange ord på 7 eller flere
kunne forstå sagerne, fortæller Balder mørk
bogstaver (L).
berg kommunalbestyrelse.
– Divider derefter L med O og gang
Den opfattelse deler Bente
med 100. tekstens lixtal. – Lixtal under 24 kan læses af alle og tæller også børnelitteratur. – 25-34 svarer til niveauet i ugeblade
»
Blandt mine byrådskolleger hører jeg, at hvis vi klager over sproget, så vil vi komme til at fremstå som dumme. en holdning jeg er helt uenig i, men som nyt byrådsmedlem har jeg ikke den pondus, der skal til. selvom jeg selv er akademiker, og kan forstå det meste i sagsfremstillingerne, er de fagspecifikke økonomiske termer vanskelige for mig, og jeg overvejer, om jeg vil genopstille.
Bente SchJønning (S), hJørring kommune
bet er at give embedsfolkene i Aarhus kommune
Schjønning (S) fra hjør-
mulighed for at
ring kommune.
hente effektive
– Selvom jeg selv er
hjælpemidler i den
akademiker og kan
journalistiske
forstå det meste i
værktøjskasse.
sagsfremstillinger-
– De skal lære at
og det meste skønlitteratur for
ne, er de fagspeci-
skrive mere ef-
voksne.
fikke økonomiske
fektivt, målrettet
– 35-44 har en sværhedsgrad som de fleste dagblade og tidsskrifter. – 45-54 rummer akademiske udgivelser, saglige bøger og populærvi-
termer vanskelige for
og kort. Det handler
mig, og jeg overvejer, om
blandt andet om
jeg vil genopstille, fortæller hun.
at sætte flere punktummer, opløse sammensatte ord, skrive
denskabelige værker. ikke rakeTvidenskab
mere aktivt. egentlig rime-
geligt og dækker over lovtekster
På Danmarks medie- og Journalisthøjskole
lig basalt, men noget som
og faglitteratur på højt akademisk
(DmJX) er man optimistisk omkring at
akademikere ofte ikke
skulle hjælpe embedsværket i Aarhus på vej
har in mente,
til et mere mundret sprog.
fordi de
– Lixtal og 55 er meget svært tilgæn-
niveau.
17
Andersen, der er rådmand i Frederiks-
– Divider O med P.
– Læg de to tal sammen og du har
kommunikation
– Det er jo ikke, fordi det er raketvidenskab
lavere liX – En optælling som Danmarks Medie-
at skrive forståeligt. og det er bestemt heller ikke, fordi embedsmændene er uintelligente. men inden for deres faglighed har man bare et andet sprog og nogle andre
i dagsordenerne i Aarhus byråd
koder, der kan være svære for andre
viste, at 62 procent af teksterne
at knække. Den udfordring har
har et lixtal på over 55. Det er altså
alle akademikere, siger udvik-
i den tunge ende af skalaen og
lingskonsulent på DmJX karen
svarer til lovtekst eller meget svær
tambo, der blandt andet er
faglitteratur.
projektleder på samarbejdet
– Lixtallet i denne artikel er 42.
med Aarhus kommune. idéen med partnerska-
il luS t r At i o n : l A r S v eg A S
og Journalisthøjskole har lavet
18
kommunikation
danske kommuner i no.21 i 2012
Sproget i dagsordenerne er generelt forståeligt og let at læse.
2% 20%
Dagsordenerne giver altid et klart billede af, hvilke konsekvenser en beslutning vil får. 5%
17%
Helt enig 17%
4% 3%
Helt enig: 4% Enig: 43%
Enig 61% 43%
Uenig 20%
45%
Helt uenig 2% 61%
Uenig 45% Helt uenig: 5% Ved ikke: 3%
Ved ikke 0%
»
og så er den hellige grav velforvaret. man
spørgsmål om sprogligt håndværk. en
Problemet er, at det faktuelle indhold og konsekvenser ofte ikke fremgår af dagsordenen, men kræver en grundig gennemlæsning af forvaltningens redegørelse og bilag. ofte er det heller ikke tilstrækkelig til at forstå sagens kerne. Det gør formentlig, at mange borgere dropper at følge med i lokalpolitikken.
ønsker at ændre kulturen i embedsværket,
dagsorden skal være et godt beslutnings-
AllAn nielSen (l), BrønDBy kommune
tænker fagligt frem for at tænke i formid-
stillinger ikke må være mere end syv sider,
ling, forklarer karen tambo og uddyber:
forklarer chef for byrådsservice i Aarhus
– Det handler også om at tænke i målgrup-
kommune Frederik gammelgaard.
per. mange skriver til deres chef eller deres
Fra kl’s side er man også opmærksomme
kolleger eller andre med samme faglighed
på det problematiske i, at så mange
som dem selv i stedet for at skrive til politi-
politikere døjer med dagsordenerne. man
kerne, som jo er den egentlige målgruppe.
skal dog være forsigtig med at reducere
Max syv
og lange sætninger.
På rådhuset i Aarhus bilder man sig imid-
– Det er selvfølgelig vigtigt at skrive enkelt
lertid ikke ind, at man kan købe et kursus,
og læsevenligt, men det er ikke kun et
problemet til kun at handle om svære ord
og derfor må man fastsætte nogle rammer for, hvordan
grundlag for politikerne. Det kræver, at embeds-
man kan arbejde med
mændene argumente-
materialet til byrådet
rer og tydeligt belyser
fremover.
konsekvenserne af
munalpolitikerne og behovet for dagsorde-
– vi er ved at lave
valg og fravalg i by-
ner, som er overskuelige og lette at forstå.
en vejledning, så
rådsdagsordenerne,
i vores undervisning fokuser vi på, hvad
der dukker gode
forklarer seniorkon-
der er det politisk interessante i en sag, og
skrivetips op i
sulent i kl thomas
skabelonen, når
holt christensen, der
hvad der er nødvendig viden for at kunne træffe en politisk beslutning. Samtidig
man skriver en
er del af det rejsehold
med, at vi også underviser i den sproglige
dagsorden. og så
under kl kommuni-
formidling. Den stigende efterspørgsel er
fastsætter vi en
kation, der rådgiver
også grunden til, at vi til kl’s kommunikati-
øvre grænse for,
kommunerne om både
onsdøgn i november afholder en workshop
hvor lange de
intern og ekstern kom-
om bedre politiske dagsordener, fortæller
enkelte sager
munikation.
thomas holt christensen.
– vi oplever en stigende
han understreger, at de svære dagsorde-
efterspørgsel på kurser
ner ikke kun er et problem for politikerne. i
forskel på
om bedre dagsordener.
den sidste ende er det borgerne, der er de
mængden af sager på
store tabere.
sagerne, men
sagsfrem-
n: lAr S veg AS
regel, der siger, at
r At i o
vi laver en vejledende
illuSt
må være. Der er selvfølgelig
den kommunalpolitiske
– Dagsordenerne er også borgernes og
dagsorden er vokset, og
pressens mulighed for at følge med i de
mange sager er blevet
politiske beslutninger. hvis de ikke er til at
mere komplekse. Det
forstå, risikerer vi, at flere borgere bliver
øger tidspresset på kom-
hægtet af den demokratiske proces. <
Konkurrence – i det kommunale it-landskab Kommunernes it-fællesskab arbejder for at skabe mere konkurrence i det kommunale it-marked, så landets kommuner opnår højere kvalitet i produkterne, bedre priser og større råderum.
“Som kommunernes indkøbsorganisation på it-området arbejder vi målrettet på at få markedet for kommunale it-løsninger til at fungere for både kommuner og it-leverandører. Samspillet mellem kommuner og leverandører er afgørende for, at kommunerne fremadrettet kan høste de digitaliseringsgevinster, som velfærdsdanmark har så hårdt brug for.” Thomas Rysgaard Christiansen, markedsdirektør i KOMBIT For at modvirke monopoldannelse har KOMBIT i samarbejde med KL udviklet en udbudsplan for de områder på det kommunale it-marked, der i dag er præget af monopollignende tilstande. Du kan se planen og læse mere om KOMBIT på www.kombit.dk
Læs mere om Kombits projekter på www.kombit.dk