Blackppol - Byen og drømmen by Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

BLACKPOOL af kristian sæderup

All that we see or seem is but a dream within a dream Edgar Allan Poe

FOTOGRAFIER 07 Stranden #1 08 Superhelte/polterabend på ”The Golden Mile” 10 Gamle damer på gaden 11 Flag i natten 12 ”Blackpool Pride 2009” 13 Lokal mand foran rockklubben Tache 14 ”Blackpool Fun Run 2009” 15 Stranden #2 17 ”Blackpool Fun Run 2009” 18 Bylandskab #1 20 Det Irske Hav #1 22 Backstage. Dragshowet ”Funny Girls” 23 Frelsens Hær Parade 25 ”Blackpool Pride 2009” 26 Gøgler i centrum af Blackpool 27 Zoologisk Have 28 Til dans i Tower Ballroom 29 ”Blackpool Fun Run 2009” 30 Bylandskab #2 31 Pige til privat fødselsdag 32 Dans i Tower Ballroom 33 Pige med kat 34 Blackpool Tower spejlet i engelsk flag 35 Gæster solbader på promenaden 36 Gæst på rockklubben Tache

37 Zoologisk Have 38 Danser til ”Blackpool Dance Festival 2009” 39 Pige med bog 40 Jade foran spillestedet Tache 41 Voksmuseum 42 ”Blackpool Fun Run 2009” 43 Udsigt fra Blackpool Tower 44 Hund 47 Det Irske Hav #2 48 Mand med dueunge 49 ”Blackpool Dance Festival 2009” 50 Simon Green/Betty Legs, ”Funny Girls” 53 Fødselsdag. Grill og regnbue 54 Hugo’s Barber Shop 56 Måger over Blackpool 57 Jack leger med kammerat 58 Dreng i bylandskab 59 Drenge 60 Simon Green/Betty Legs, ”Funny Girls” 61 Strand og børn 63 En død skade 64 Far og søn på promenaden 67 Bylandskab #3 68 Det Irske Hav #3

BYEN OG DRØMMEN Blackpool er storhed og fald. En drøm og et sår

Blackpool er en skraldgrinende teenager uden tænder. Smagen af kantsten og blodspor i regnvejr. STORHED Blackpool var Englands blomst. Forlystelsesbyen ved det Irske Hav var den første by i verden, der fik elektrisk oplyste gader, ligesom byen også var en af de første i verden, der anlagde sporvognssystem. Fra midten af det 19. århundrede boblede byen af nytænkning, penge og fremdrift. Blackpool blev hurtigt det vigtigste og største kystresort i England. Det var de mange industribyer, der startede eventyret. Mine- og tekstilbyerne standsede produktionen én uge om året forskudt af hinanden, og hele byer drog til kysten for at få et afbræk fra hverdagen. Sådan formedes de mange resorter, der ligger hele vejen langs Englands vestkyst. Og sådan formedes Blackpool. Byen blev hurtigt populær, og visionære investorer afgjorde kapløbet med de andre resorter ved på få årtier at skabe et mekka af nydelse og forlystelse. Først promenaden, ”The Golden Mile” med spåkoner, spillehaller, sigøjnere og cirkus. Så de berømte Piers, - de lange victorianske moler, besat med teatre og tivolier. Senere, i 1896 blev ”Pleasure Beach” anlagt: En Coney Islandinspireret forlystelsespark, der den dag i dag stadig er Englands største. Gæsterne blev ved med at strømme til Blackpool, og i årtierne efter Anden

Verdenskrig havde byen, der er mindre end Odense, omkring 17 millioner årlige gæster og 4.500 hoteller. De store engelske partier afholdt deres årlige kongresser i byen, og internationale stjerner gæstede den ombejlede badeby. JOHN Han er seksogtredive og regner ikke med at blive mere end halvtreds. Han har boet i Blackpool, siden han var barn. Han har været dørmand, arbejdet som handicaphjælper og castet bøsseporno. Han viser mig arrene fra jobbet som dørmand; han er blevet stukket med knive, med en skruetrækker og skudt på. Han var seksten, da han blev smidt ud hjemmefra. Moderen ville ikke have ham boende, efter han fortalte hende, at han var bøsse. Så levede han på gaden et par år. Han spiser ikke mere. Han kan ikke lide mad. Han drikker i stedet. ”Og hvorfor skulle man ikke også have lov til det, når man ikke gør nogen ondt?” ”Hvad er der ved at have penge, hvis man ikke bruger dem?” Han flytter alligevel til Manchester, når erstatningssagen med hans brækkede ryg er kommet i orden. Eller Cypern eller Tyrkiet. Indien måske? Bare væk fra Blackpool i hvert fald. Til et sted, hvor der er mere plads. Alle kender alle i Blackpool. Han har fem rejsebøger om Indien. Han tror på reinkarnation, - at det onde, vi gør her i livet, kommer tre gange tilbage til os i næste liv. Han

forærer mig en af rejsebøgerne. Han serverer vodka og appelsinsodavand i forhaven. En fjortenårig pige forsøgte at begå selvmord i søndags. Hun gik ud i havet ved North Pier og vandet nåede op til hendes skuldre, før kystvagten fik hende til at vende om. Det regnede søndag.

skrålede ’I will survive’. Det oplever du ikke andre steder i England,” fortalte John. Og mange af dem, man møder i byen, er enige. Bob og Veronica driver et lille hotel. De flyttede til Blackpool for seks år siden for at opleve noget nyt inden pensionen. Bob fortæller: ”Der, hvor vi boede tidligere, havde vi svært ved at gå ud. Vi følte os gamle blandt de unge, og at der blev set skævt til os, hvis vi alligevel gjorde det. Her i Blackpool fester alle. Byen har gjort os yngre.”

DRØMMEN Blackpool er drømmen om en verden uden hverdag. En parentes, konstrueret til glemsel og forlystelse. Voksne bliver til børn i Blackpool, klæder sig ud og danser. Tidligere var gæsterne hårdtarbejdende børn og voksne, der kom til kysten for at nyde den ene uge om året, hvor de skulle tage imod i stedet for at give. Mange gæstehuse var indrettet sådan, at de logerende havde medbestemmelse i ”hjemmet”, uden at de selv skulle tage fat. Rollerne var byttet om og arbejderfamilierne var adelen for en uge. For generationer af engelske arbejderbørn blev Blackpool et ikon. Et paradis ved kysten. Et eventyr, man nødigt forlod, men som man vidste, ville gentage sig sommer efter sommer. Rammerne har ændret sig, men drømmen lever endnu. Blackpool er stadig et fristed. En anden virkelighed. ”Den anden dag så jeg fire drags, der kom dansende ned af gaden, mens de

sommer væltede det ind med gæster fra hele England. Men mange lokale måtte opgive deres forretninger. Arbejdsløsheden steg, stjernerne blev væk, og livet i byen blev mere usikkert. Blackpool mistede sin glans og sin position i den engelske bevidsthed. Blackpool har i dag 10 millioner årlige gæster. ”The Golden Mile”er stadig tæt pakket om sommeren, men faldet har sat sine tydelige spor på byen. JAY

Jeg er holdt op med at købe pomfritter fra ”Funny Boyz”, en grill, der ellers ligger på vejen fra byen mod mit hotel. En fyr fortalte mig i går, at de tidligere ejere sidder fængslet for at have misbrugt og myrdet en teenagepige. I retten var der mistanke om, at de efterfølgende havde serveret hende i grillbaren. Politiet har aldrig fundet liget. FALD Med charterrejser og industrisamfundets opløsning, begyndte det at gå ned ad bakke for den gamle forlystelsesby. Båndet mellem arbejderklassen og kystresorterne blev løsere, og Blackpool oplevede, at mange familier, der var kommet til byen i generationer, vendte den ryggen. Fra 1970’erne og op mod i dag mistede Blackpool mange af sine gæster og forfaldt langsomt. Tabet betød ikke, at festen stoppede. Byen ved kysten var stadig turistmål, og hver

Han forstår det godt; det er mørkt, og man skal passe på sig selv. Man bør ikke gå ind i en baggård med en fyr, man lige har mødt. Det er ham, der foreslår, at vi mødes dagen efter. Så kan han vise mig suppekøkkenerne, hvor han og nogle af de andre sover, og han kan fortælle sin historie. Ikke noget problem. Han synes, sådan noget er sjovt. ”Kan du undvære et pund mere?” Så ringer telefonen, og han har en kunde nede ved promenaden. Han står og venter dagen efter. Blege øjne under tunge øjenlåg. Svajer. Men så kan han ikke hjælpe alligevel. Hvis der ikke er penge, så kan han ikke. Det, troede han, var en aftale. Han tilbyder en service og skal have noget igen. ”Men ring hvis der kommer flere penge”, og så er han videre igen. Stavrende foroverbøjet hen ad fortovet. Han er ikke meget mere end tyve og trækkerdreng.

Diskoteket er stoppet til randen. Vi må kæmpe os frem til baren for at få købt en øl og klemme os i sikkerhed i et hjørne. På vejen støder jeg ind i en gruppe superhelte – en midaldrende kvinde i playboy-bunny kostume og en meget fuld Robin Hood. Queens ”Don’t stop me now” vælter ud over dansegulvet, og en mand sidst i fyrrene mimer en indlevet playback, der får folk til at danne ring omkring ham. Dean, som jeg følges med, er faldet i snak med en gruppe mænd, der er alle er klædt ud som gamle kvinder. Et par af dem har smidt kjolerne. Manden på dansegulvet bøjer sig bagover, og hele dansegulvet brøler med på: ”So don’t stop me now, don’t stop me know, ’Cause I’m having a good time, I don’t want to stop at all”. SÅRET Blackpool er dragende. Forlystelserne, festen og fristedet lokker. Mange søger lykken i byen, og for folk, der har haft svært ved at passe ind i det ”normale”, kan Blackpool være en ny chance. ”Mange af de unge, der kommer til byen, er stukket af hjemmefra på grund af vold. De kommer hertil, fordi de er tiltrukket af byens glitter, og fordi det er nemt at få arbejde i Blackpool om sommeren. Men det er svært at finde et sted at bo i højsæsonen, og mange af dem ender med at leve på gaden. Om vinteren er det så omvendt, der er det nemt at finde et sted at bo her, men næsten umuligt at få arbejde. Derfor er der så mange, der ender i kriminalitet”, fortæller Claudia Ryan fra projektet The Base.

”Der kommer unge hertil fra hele landet. Ingen ved rigtig hvor mange, fordi der ikke bliver lavet nogle grundige optællinger. Men det er alt for mange”. Det er ikke kun de hjemløse unge, der kæmper med hverdagen. Mange lokale har svært ved at få livet til at hænge sammen. Andelen af arbejdsløse er stor. Lønningerne er lave i forhold til resten af landet. Her er meget vold, mange stofmisbrugere, mange pædofile. Én ud af tolv piger i byen er gravid før det attende år, og selvmordsraten blandt unge mellem femten og nitten er otte gange højere her end i resten af landet. ALBERT ROAD The White House, Fernleigh Hotel, The Albert Hotel, Tregenna, Fairview Hotel, Feathers, Stafford Hotel, The Montclair, The Belvedere, The Trafalgar Hotel, The Allendale, The Arabella Hotel, Lancastria, Manor Royd, La Tour, Oak Lea, The Hollies, The Sunset, Georgian, Gleneagles, Fern Villa, Bradleys, Alexandria Hotel, Florence, Southbank, The Roselea, Grosvenor Hotel, Sutcliffe, The New Oxford, Ruskin, The Carlton Hotel, The Kenbarry, Aspire, Elmora, Walford, Calypso, Ringdale, Halifax, Central, Aventé, Deneside, Myrtel House, The West Home, Trentham, Portland, Sandra Park, Chaplins, Elland House, Saxton House, The Salmar Hotel, Sunnyside Hotel, York House, Summerville, Sunny Lee, Boltonia Hotel, The Southview, Astoria Hotel, The Sydney, The Avon Hotel.

GENOPSTANDELSEN Et nyt indkøbscenter er lige åbnet. I glas og blankt stål. Den gamle havnefront er brudt ned flere steder, og en ny er ved at blive bygget. Restauranter med designermøbler og kunst på væggene er kommet til Blackpool. Tilflyttere opkøber og istandsætter forfaldne hoteller. En mand på den lokale pub siger, uden at tage øjnene fra fodboldkampen, til sin sidemand: ”Har du set, at de har plantet græs på promenaden?”, og sidemanden svarer: ”Ja, det havde jeg aldrig troet skulle ske. Det ser sgu meget godt ud.” Private og offentlige kræfter er gået sammen i et forsøg på at vække den gamle kæmpe til live. Et nyt lag sminke, et løft hist og her og nye proteser skal relancere Blackpool og gøre den parat til at forføre det enogtyvende århundrede. ”Resortet skal være et feriested i verdensklasse, som skal sørge for en bæredygtig økonomi for alle, der bor og arbejder i Blackpool”, som der står på virksomheden ReBlackpool’s hjemmeside. ”Vi har ventet i over seksten år på, at tingene skulle ændre sig. De har lovet igen og igen, at de ville begynde at sætte byen i stand uden, at der er sket noget,” fortæller Richie, der sammen med sin familie driver et hotel i byen. ”Blackpool skal nok overleve lige meget hvad, men det bliver nok bedre nu, hvor de er gået i gang med at bygge”.

Det Irske Hav er brusende og brunt den ene dag og støvet blåt den næste. Stranden ændrer sig time for time. Blackpool er et luftskib. En trebenet hund. Blackpool er en tvekønnet luder. Et sted hvor alle kan danse.