De åbne hjerters land

De Ă…bne Hjerters Land

De Ă…bne Hjerters Land af Jonas Fogh og Sofia Busk

Flygtningene strømmede op gennem Europa og ind i Sverige. I EU lukkede medlemslandene sine grænser og havde travlt med at diskutere flygtningekvoter, alt imens svenskerne tog imod med åbne arme.

Men så begyndte det at brænde. Overalt i Sverige begyndte asylcentrene at brænde, og dele af den svenske befolkning begyndte at vise tegn på ikke at være så åbne og tolerante som først antaget.

Udadtil forsøgte politikerne at opretholde facaden. Sverigedemokraterna fik mundkurv på, og landets statsminister Stefan Löfven, fordømte den første brand, og kaldte det en sort dag for Sverige. Samtidig stod regeringen fast på deres liberale flygtningepolitik.

Men overalt i Sverige ulmede frustrationerne og det stod klart, at der herskede en stærk skepsis mod masseindvandringen.

Siden den 10. september er der ca. ankommet 650 flygtninge om dagen med færgen i Trelleborg. Flygtningene bliver modtaget af personale fra Migrationsverket, som informerer om, hvordan de skal søge asyl. Derefter bliver flygtningene sat på busser, og kørt til det tidligere Best Western Hotel i Malmö, der nu fungerer som transitcenter.

Sverige står i denne tid over for den største flygtningestrøm siden 2. verdenskrig.

Alene i 2015 har over 150.000 flygtninge søgt asyl, langt de fleste inden for de seneste 3 måneder.

Svenskerne har altid været kendt for at føre en åben og liberal udlændingepolitik, men den nuværende situationen har tvunget landet i knæ, fået regeringen til at indføre stramninger og skabt store frustrationer blandt dele af den svenske befolkning.

Sverige i flammer Natten til d. 17. oktober 2015 vågner familien Linderos ved lyden af deres hunds gøen. Det brænder voldsomt i den nedlagte landsbyskole, som familien er nabo til. To dage forinden havde der været møde i det lokale forsamlingshus i den lille Sydsvenske by Kånna. På mødet blev beboerne informeret om, at skolen skulle bruges til at huse flygtninge, hvilket ikke faldt i god jord hos alle.

Brandvæsnet blev kaldt ud til den tidligere landsbyskole omkring kl. 01.30, men branden var så voldsom, at skolen ikke stod til at redde. Planen om et nyt flygtningecenter i Kånna blev dermed forpurret.

Igennem 2015 har der været 26 lignende angreb på svenske asylcentre landet over.

Den første brand fandt sted d. 23. marts i en bygning som husede mindreårige flygtningebørn i byen Kolbäck, en lille landsby vest for Stockholm. I de følgende måneder opstod flere brande på asylcentre, og i oktober væltede flammerne ind over det svenske landskab med hele 12 brande. Alle sagerne blev efterforsket som påsatte brande, flere af dem som grove mordbrande. På nuværende tidspunkt er der endnu ikke fundet nogen gerningsmænd. Nogle af sagerne er afsluttet på grund af manglende spor, mens de resterende stadig efterforskes.

Det er ikke første gang i historien, at de svenske asylcentre brænder. Jacob Ravnland, forsker ved Forsvarets Forskningsinstitut i Norge, forklarer, hvordan dele af den svenske befolkning reagerede under den tidligere masseindvandring i forbindelse med Balkankrigene: “Historisk har man før set denne type brande, særligt i starten af halvfemserne. Der havde man mere viden om gerningsmændene, end man foreløbigt har nu. Tilfældet dengang var, at mange af de, der var involverede i hændelserne ikke tilhørte de organiserede højreekstreme bevægelser, men var typisk lokale folk fra mindre landsbyer og samfund. De var frustrerede, fordi de oplevede masseindvandring for første gang. De følte sig magtesløse, og så opstod der en sådan type angreb,” siger Jacob Ravnland.

Ingen kan med sikkerhed sige, hvem der står bag de mange brande, og hvorfor de opstår netop nu. Blandt den svenske befolkning cirkulerer flere forskellige teorier. Nogle mener, at det er et opråb fra svenskerne om, at de har fået nok og ikke vil finde sig i den massive flygtningestrøm længere. Andre tror, at det er flygtningene selv, der har startet brandene, og til sidst er der de, som mener, at det er kræfter fra de højreekstreme grupper, som står bag.

Lars Hovbakke, ekstern lektor ved Københavns Universitet, ph.d. i internationale studier, cand. phil. i historie og ekspert i Sverige mener, at det er svært at sige præcis, hvorfor så mange asylcentre er brændt netop nu, men ser helt klart nogle sammentræf.

“Det er klart, at når der har været så mange brande og angreb på asylcentre i Sverige, så er det nok et symptom på en frustration over, at man ikke har kunnet diskutere de her ting åbent. Der er også uroligheder i andre lande, men det er påfaldende, at der har været så meget ballade i Sverige i de seneste måneder, hvor der har været så meget fokus på flygtningespørgsmålet,” siger Lars Hovbakke.

Sverigedemokraterna stormer frem Mange svenskere mener, at der egentlig ikke har været en offentlig diskussion på flygtningeområdet. Debatten har været ensidig og påvirket af en frygt for at udtale sig kritisk.

“Det er meget nyt, at man overhovedet kan diskutere udlændingepolitik uden at blive udråbt som racist og frem for alt fremmedfjendsk,” siger Lars Hovbakke.

Det har også betydet meget, at Sverigedemokraterna er blevet udelukket fra debatten blandt andet med Decemberaftalen - en aftale der blev indført i 2014, men som nu er blevet afbrudt. Aftalen betød at Socialdemokraterna, Miljöpartiet og de resterende borgerlige partier i den såkaldte “Alliansen” besluttede at holde Sverigedemokraterna uden for politisk indflydelse. I og med at man lukkede munden på Sverigedemokraterna, lukkede man samtidig munden på den del af befolkningen, der sympatiserede med Sverigedemokraterna og gjorde problematikken tabubelagt.

For at forstå hvorfor flygtningedebatten har været et så betændt emne i Sverige, er det vigtigt at kigge tilbage i tiden. Ifølge Lars Hovbakke har Sverige haft en selvopfattelse af, at de var de gode, åbne mennesker som havde plads til alle. De har ikke været i krig siden 1814, og er kendt for at have hjulpet mange flygtninge under 2. verdenskrig. De gjorde et stort nummer ud af at holde sig neutrale under den kolde krig, og så sig selv som et land, der skulle hjælpe til hvor de kunne. Igennem halvfjerserne og firserne og frem til for ganske nyligt har Sverige fortsat beholdt deres meget åbne og liberale udlændingepolitik. Dette på trods af, at andre vesteuropæiske lande løbende har indført stramninger i flygtningepolitikken.

Ifølge Lars Hovbakke er der sket en holdningsændring i befolkningen, fordi indvandringen de seneste måneder har været så massiv, at mange svenskere føler sig oversvømmet af flygtninge. Dette har medført, at mange vælgere er begyndt at stemme på Sverigedemokraterna, som indtil for nyligt har været det eneste parti, der har forholdt sig kritisk over for indvandringen. I en måling lavet af SCB (Statistiska Centralbyrån), står Sverigedemokraterna til at få 19,9 procent af stemmerne (November 2015). Det er en stigning på hele 5,5 procent siden maj 2015.

Vælgerstrømmen til Sverigedemokraterna har fået de andre partier op af stolene, og tvunget dem til at ændre kurs og til at stramme op på deres flygtningepolitik for ikke at miste yderligere stemmer.

Politikerne fremlægger stramningerne som humane hensyn til flygtningene, men ifølge Lars Hovbakke ligger der også en del taktik i deres beslutning. Han bruger blandt andet det argument, at det især er Kristendemokaterna og Moderaterna, der har talt for stramninger.

Samtidig er det også dem, der har mistet flest stemmer til Sverigedemokraterna.

Højrenationalisme i Sverige I Sverige findes der flere forskellige højrenationalistiske organisationer. De mest radikale og markante er Nordisk Ungdom og Nordiska Motstånsrörelsen, som begge bygger på en aktivistisk tilgang til politik. Grupperne kæmper for et fælles Norden og er modstandere af masse indvandring. Begge grupper fortæller, at de er vokset markant de seneste måneder på grund af den massive flygtningestrøm.

Nordisk ungdom er en skandinavisk nationalistisk organisation, der gennem aktivisme kæmper for et samlet Norden bestående af det skandinaviske folk.

Organisationen blev oprettet i 2010 af flere personer med tidligere tilknytning til Nationaldemokraterna. De ville ændre synet på nationalisme i Sverige, og skabe en organisation, der var mere aktivistisk og direkte handlende. Deres ideologi er nationalistisk, og de vil have et samlet Norden, bestående af det nordiske folk.

“Vi vil have et samfund baseret på naturlige fællesskaber som familien og folket. Her er kærlighed og struktur en nødvendighed for et godt liv. I Skandinavien finder vi en fælles etnicitet, kultur og fremtid - vores identitet,” uddrag fra Nordisk Ungdoms manifest.

Nordiska Motståndsrörelsen er en nationalsocialistisk organisation, som har et mål om at ændre samfundet gennem en revolution. De vil skabe én fælles nordisk nation og sende alle indvandrere, som er kommet til Sverige siden 1965 tilbage til deres hjemlande.

Organisationen kæmper for et racerent Norden, da de mener, at man ved at blande racer svækker det oprindelige folk, og at de oprindelige racer til sidst vil uddø.

Nordiska Motståndsrörelsen er en aktivistisk organisation, der forsøger at opnå deres politiske mål gennem demonstrationer, happenings og propaganda. Ydermere rekrutterer de medlemmer, som de træner til at kunne forsvare sig selv og til at kunne overleve i skovene.

Organisationen har medlemmer i Danmark, Norge, Finland og Sverige og har ifølge deres leder, Simon Lindberg, oplevet en meget stor tilslutning de seneste tre måneder. Organisationen vil ikke oplyse, hvor mange medlemmer de er i alt, men fortæller, at langt størstedelen af deres medlemmer er bosat i Sverige.

“Umiddelbar standsning af masseindvandring . Hjemsendelse af størstedelen af a ​​ lle, der ikke er etniske Nordeuropæere eller nært beslægtede folkeslag bør indledes så hurtigt som muligt.

På den mest humane måde bør de alle sendes tilbage til deres hjemlande eller nærområder,” uddrag fra Nordiska Motståndsrörelsens politik.

Jacob Ravndal og Johannes Due Enstad er forskere ved Forsvarets Forskningsinstitut i Norge og har skrevet flere rapporter om europæisk højreekstremisme. For nyligt har de skrevet en artikel i Aftenposten, som omhandler den ekstreme højrefløj i Sverige i forbindelse med flygtningekrisen. Deres hypotese går blandt andet på, at kombinationen af høj indvandring og en ikke eksisterende kritisk indvandringsdebat kan have en polariserende effekt i samfundet.

“I stedet for at få en fornuftig diskussion på den politiske midte så bliver aktivister og politisk interesserede trukket ud mod yderkanterne,” siger Jacob Ravndal.

De mener, at manglen på moderate indvandrerkritiske platforme har tvunget en del af befolkningen ud i mere ekstreme miljøer og vurderer, at det muligvis kunne have været undgået, hvis man tidligere havde åbnet op for debatten og strammet flygtningepolitikken.

Jacob Ravndal vurderer, at politikerne med gode intentioner har forsøgt at holde den kritiske indvandrerdebat nede, fordi det ikke stemmer overens med Sveriges gamle selvopfattelse som et åbent og tolerant land. I stedet har de med deres stigmatisering skabt grobund for et polariseret samfund, hvor man har lukket munden på befolkningen og tvunget dem til at ytre sig gennem nye kanaler. Dermed opstår der ifølge Jacob Ravndal et paradoks: “Både venstreaktivister og fremtrædende politiske aktører, der stigmatiserer indvandringskritikere, handler i god tro. Deres vigtigste mål er at knuse både højreekstreme holdninger og handlinger en gang for alle. Men det er et klassisk eksempel på unintended consequenses.

Man ønsker én ting, og så får man det stik modsatte.”

Ifølge ledende personer fra Nordisk Ungdom, Nordiska Motstånsrörelsen og Jacob Ravndal selv er det modsatte netop sket. Den radikale højrefløj er blevet styrket de seneste måneder. Samtidig er Sverigedemokraterna gået stærkt frem. I takt med dette har regeringspartierne langsomt, men sikkert strammet flygtningepolitikken.

De svenske politikere er blevet tvunget til at styre Sverige i en ny retning, men ifølge Lars Hovbakke vil det tage lang tid at ændre Sveriges selvopfattelse.

“Selvom den politiske virkelighed ændrer sig, halter den nationale identitet altid langt bagefter, og det vil præge debatten langt ud i fremtiden.”

Et asylcenter uden for Munkedal blev den 20. oktober, totalskadet af en brand, der stadig efterforskes af politiet som p책sat.

Den 13. oktober udbrød der brand i nogle barakker i ArlÜv. Bygningerne skulle dagen efter have huset uledsagede flygtningebørn.

“Vi er blevet mere utrygge. De sidste 2-3 år har der været 15 indbrud her i byen. Alle huse i vores lille by Ynglingarum, har været angrebet. Det er alle de migranter, der kommer til landet. Politiet har fortalt, at der i juni, juli og august var en kæmpe stigning på indbrud her i området. Nu har vi valgt at sætte overvågningskameraer op på vores hus.” - Christel Fyrberg Arbetslös, 49 år og Michael Frank, 51år. Ejere af Mickes Elservice.

Flygtninge til frokost ved et midlertidigt opholdssted for flygtninge i Ljungbyhed. Centret kan huse op mod 1250 flygtninge.

Traktor-race i N채vlinge.

“Man kan ikke sige noget uden at blive kaldt racist. Jeg mister min stolthed over at være svensk. I stedet føles det pludselig forkert.” - Robert Johansson, skovarbejder lidt uden for Älmhult, som stemte Sverigedemokraterna ved sidste valg.

Supermarked i Ljungbyhed.

Under en ombygning i et center for flygtningedrenge med særlige behov, blev der fundet et hagekors malet på væggen i et skur. Døren havde under ombygningen stået ulåst. Ingen ved hvem, der har tegnet det. Den 29. Oktober forsøgte nogen ligeledes at sætte ild til centret, som ligger i Tjörnarp.

Sverigedemokraterna holder deres årlige landsmøde på Hotel Scandic Star i Lund. Politiet har afspærret området med hegn og pigtråd.

“Forsøget på et multikulturelt samfund er allerede mislykket. Vi har i dag 55 indvandrertætte områder med multietnicitet. Her har politiet slet ingen kontrol, og det er kriminelle, der styrer områderne. Det fungerer ikke, og i stedet er der kommet forringelser på skolerne og i sundhedssektoren. Kriminaliteten er øget og folk føler sig mindre trygge.” - Tobias Andersson 19 år. Formand for Sverigedemokratisk Ungdom.

“Vi kastede æg på et asylcenter. Det er relativt harmløst. Æg skader ingen, men det har en meget stærk symbolik. Det er en voldsom fremtoning, men vi behøver også en voldsom forandring i samfundet.

Det er også et udtryk for en frustreret generation. Vores generation er blevet svigtet tilpas længe. Vi har ingen stemme i medierne, og vi har ingen stemme i den politiske dagsorden.

Mistroen til politikere, og journalister er øget ekstremt meget. Folk ser, at debatten i medierne er falsk, og føler sig snydt og bedraget. De har ikke noget sted at udtrykke sig og føler ikke, at der er nogen, som lytter. Det betyder, at folk bliver meget oprørte, og det ender med at asylcentrene brænder. Fornægtelsen af flygtningekritiske stemmer i medierne, har betydet, at folk i Sverige bliver frustrerede. Det overrasker mig ikke, at det har ført til, at de handler. Det var bare et spørgsmål om hvornår.

Det her handler om penge. Vi har ikke råd. Vi har ingen steder folk kan bo. Vi er et stort land, men vi kan ikke begynde at fremtrylle eller opfinde ressourcer, vi ikke har. Vi har et fint land med en smuk natur, og jeg ser hellere, at vi beholder vores land, som det er og ikke begynder at ødelægge det for at skabe plads til flygtninge.

Der findes ikke nogen velfungerende multikulturelle samfund, for det er helt unaturligt. Det går imod menneskers natur. Folk søger mod deres egne, deres egne kulturer, deres egne traditioner og deres egne samfund, hvor de har deres egne love og regler. Det skaber kun problemer at blande racer. Så for at have en lige verden bliver man også nødt til at have en segregeret verden, hvor folk har sine egne steder.”

Fredrik Hagberg, 29 책r. Talsmand for Nordisk Ungdom.

Den 28. oktober opstod en mindre brand pü skolen Pärlan i byen Danderyd, som ligger øst for Stockholm.

Dagen inden havde kommunen informeret om, at skolen skulle bruges til flygtninge.

“Lige siden jeg var lille, er jeg blevet fortalt den ene løgn efter den anden om, at indvandring er så fantastisk og Sverige ikke har skabt deres egen kultur, men at den er kommet udefra - at alt godt er kommet med indvandringen. Præcis alting! Det gør mig lidt hadsk, men hvor skal jeg vende min vrede hen? Jeg vender den ikke mod indvandrerne, jeg vender den mod politikerne på Rosenborg, som sidder og snakker lort. Det er der, man udelukker folk. Det er der, man ikke vil have, at mine eller nationalisters ideer kommer frem.

Nationalisme er kærlighed. Nationalisme er kærlighed til sit land, til sit folk og sin familie.

Jeg hjælper først min egen familie, og i forlængelse af den kommer nationen og folket.

Derefter kan jeg hjælpe folk fra andre verdensdele, men ikke lige nu. Lige nu skal jeg hjælpe mit eget folk I Sverige.

Svenskerne er for godtroende og synes altid, at det så synd for de andre, men det går ikke at hjælpe hele verden lige nu.”

Robin Hammarström, 26 år fra Värnamo. Tidligere medlem af Svenskarnas Parti.

Emil Bergström fra Nordisk Ungdom, 26 år deler flyveblade ud i Tärby.

Villakvarter i T채rby.

“Jeg kommer fra en familie, der altid har støttet Socialdemokraterna. Men nu føler jeg mig tvunget til at stemme på Sverigedemokraterna. Ikke på grund af hele deres partiprogram, men på grund af deres flygtningepolitik.”

Peter Johansson, 42 책r.

Den 12. november indførte den svenske regering grænsekontrol ved Hyllie station. Grænsekontrollen var oprindeligt planlagt til at vare i 10 dage, men blev senere udvidet til en ID-kontrol, som dækker biler, busser, færger, fly og toge. Det svenske politi overvejer, at udvide kontrollen yderligere, ved også at indføre kontrol i Københavns Lufthavn.

De flygtninge, der bliver taget af grænsekontrollen på Hyllie station, bliver kort efter sat på busser og kørt til registrering.

Flygtninge bliver registreret pĂĽ et konferencenter i MalmĂś Messan, ved Hyllie station.

En uge forinden 책bnede dette midlertidige opholdssted for flygtninge i et gammelt vandrehjem i Annerstad lidt uden for Ljungby.

“Om 10 år findes Sverige ikke - ikke hvis flygtningene bliver ved at strømme ind. Så vil Sverige ikke længere være svensk. Børnene må ikke længere klæde sig ud som peberkager til Luciaoptoget, fordi de er brune, og det synes nogle er racistisk. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg synes, at det er ærgerligt. Der er mange ting, man ikke kan gøre i dag uden at være racistisk. Nogle steder bliver man kaldt racist, hvis man viser det svenske flag. Flygtningene kommer til Sverige, og vi tager imod dem med åbne arme. Vi giver dem penge, et tag over hovedet, mad og tøj. Vi giver dem alt det, de ikke har. Vi indretter boliger til dem, og så vil de ikke bo der - jeg forstår dem ikke. De får ALT på et sølvfad. Jeg er enlig mor, og jeg har ikke engang så mange ressourcer som dem. De får et paradis her, men de er ikke taknemmelige.”

Kikki Toivola, 22 책r. Enlig mor.

Sverigedemokraternas landsmøde.

Deltager til Sverigedemokraternas landsmøde.

Migrationsverkets kontor i Alvesta.

VentevÌrelse til flygtningene inden de bliver sat pü busser og kørt til registrering.

Den 23. oktober nedbrændte Sågarsvedets Sommarkoloni, en sommerkoloni lidt uden for Ärla i Eskilstuna. Kommunen havde kort forinden undersøgt mulighederne for at bruge bygningerne til at huse flygtninge.

Den 27. oktober kl. 21. opst책r en brand p책 en nedlagt skole i F채ringtofta. Ingen kommer noget til og branden slukkes hurtigt. Skolen var planlagt til at huse flygtninge og er nu taget i brug.

Alvesta station i Sm책land.

“Der er en del flygtninge på min skole, men jeg taler ikke med dem.”

Rasmus Johansson Huléen, 18 år. Elev på Jacobskolan i Hässleholm.

“Der er for mange flygtninge nu. Det er for mange, som kommer på én gang. Det går ikke. Jeg mener, at der kom 2200 i går. Hvor skal de være? Så siger djævlene i Stockholm at de både skal integreres og i arbejde. Der findes ikke engang arbejde til os selv. Hvordan skal vi så finde arbejde til andre? Jeg forstår det ikke.

Jeg ved ikke hvor mange asylcentre, der er brændt i Sverige, men jeg tror, det er en 30-35 stykker. Så bliver man nødt til at forstå, at folket ikke synes om situationen. Det går ikke at blive ved og ved med at lukke flygtninge ind.

Jeg tror branden her i Tjörnarp er startet af nogen fra byen. Jeg ved ikke, hvem det er, men jeg har en idé om det, og jeg forstår deres handling. De er trætte af flygtningene og vil ikke have dem her. Da flygtningene flyttede ind i asylcentret heroppe, kom der seks eller syv indbrud.

Fire af dem blev taget på fersk gerning inde i huset, men der skete ikke noget. Så bliver folk trætte af dem.

Vi skal leve i et demokratisk samfund, men er det demokrati, når man udelukker Sverigedemokraterna? Det er det tredjestørste parti.

Når Sverigedemokraterna bliver udelukket fra diskussionen, så er der flere, der lytter til dem og stemmer på dem. Vælgerne rykker fra Socialdemokraterna og Moderaterna til Sverigedemokraterna i sympati med, at de tør føre den politik, som ingen andre tør.”

Për Alexandersson fra Tjörnarp.

Flygtninge p책 vej til frokost ved et midlertidigt opholdssted for flygtninge i Ljungbyhed. Centret kan huse op mod 1250 flygtninge.

Natten til den 17. oktober brĂŚndte en tidligere landsbyskole i KĂĽnna ned. Skolen skulle have vĂŚret brugt til at huse flygtninge.

“De sidste tre måneder har vi modtaget flere anmodninger om medlemskab, end vi plejer at få på et helt år. Folk ser nu, at det helt enkelt ikke går at ignorere vanviddet længere. Jeg er helt overbevist om, at de som søger os i dag, har været imod masseindvandring længe, men nu påvirker det dem direkte og personligt, og så skal der gøres noget.

For mig at se, er indvandring et racespørgsmål. Det er klart, at indvandring leder til en høj kriminalitet, og at de dræner vores økonomi, men det vigtigste for os er, at man ikke blander racerne. Den nordiske race står for mange af alle opfindelser og meget af den kultur, som er skabt. Det handler helt og holdent om, at vi har egenskaber som race, der gør, at vi er kulturskabende, og det ville være farligt for hele menneskeligheden, hvis vores egenskaber forsvandt.

Vi vil gerne have naturens biologiske mangfoldighed, og at der findes forskellige racer ude i verden, men vi synes, at den nordiske race fortjener at bestå.

Vi vil stoppe indvandringen helt, og derefter vil vi sende folk til deres hjemlande. I Sverige åbnede politikerne op for masseindvandring i 1965, og vi mener, at alle, der kom ind efter 1965, skal racetestes. Tilhører de ikke den nordiske race eller et nært beslægtet folk, skal de sendes hjem.

Vi ser os som en radikal organisation, og vi fører en radikal politik. Vi vil ikke bare reformere og stoppe masseindvandring. Vi vil have en revolution. Et nationalsocialistisk grundlag som skal styre samfundet.”

Simon Lindberg 32 år. Leder af Nordiska Motståndsrörelsen.

Ukendte gerningsmænd forsøgte den 26. oktober at sætte ild til en nedlagt skole i Oskarshamn. Skolen er nu ved at blive sat i stand, så uledsagede flygtningedrenge kan flytte ind.

Tobias Nilsson, 28 år og Linda Jensen, 23 år. Begge tilhængere af Sverigedemokraterna.

“Jeg er ikke nationalist, fordi jeg er stolt af mit land. Jeg føler mig svigtet af mit land, og jeg mener, at det er på tide at tage hånd om situationen. Vi vil have et Sverige for svenskerne, et Danmark for danskerne, et Indien for inderne. Så får vi en meget mere spændende verden, i modsætning til en verden hvor det hele bare bliver én grå masse.” - Oscar Hedlöf, 18 år. Medlem af Nordisk Ungdom.

Nordisk Ungdom uddeler flyveblade i T채rby. David Karlsson, 20 책r.

En gruppe aktivister pü omkring 400 mennesker demonstrerer mod Sverigedemokraterna, som holder landsmøde i Lund. Politiet er massivt til stede og holder demonstranterne langt fra det hotel, hvor Sverigedemokraterna holder til.

Den 18. oktober står en nedlagt skole i Vallda i flammer. Få dage forinden, havde der været informationsmøde i byen om, at skolen skulle bruges som flygtningecenter.

“De fylder meget i gaderne og flytter sig ikke, når jeg prøver at komme forbi. Nogen er kommet ind i min salon, men jeg forstår ikke arabisk.” Kerstin Roth, 61 år. Ejer af frisørsalonen “Kerstin” i Ljungbyhed.

“Hvad er det, vi efterlader til vores næste generation? I stedet for at bygge videre på vores velfærdssystem, som den forrige generation opbyggede til os, så er vi faktisk ved at nedbryde det. I stedet for at give vores børn et godt velfærdssystem, gode uddannelser, et godt sundhedssystem og en lys fremtid, så efterlader vi dem en stor gæld, fordi vi skal kunne finansiere denne masseindvandring.” - Hanna Wigh Mazeitaviciene, 29 år. Medlem af Sverigedemokraterna.

Skader efter en brand p책 et tidligere plejehjem i Oderljunga den 22. oktober.

Den 20. juli startede en brand i kĂŚlderen under et asylcenter i Bengtsfors.

Den 14. august forsøger nogen at sætte ild til et flygtningecenter for uledsagede flygtningedrenge i Värnamo i Skåne. Personalet fik hurtigt slukket branden, som opstod ved bygningens bagindgang.

Kl. 24.00 natten til den 1. november bliver en h책ndgranat kastet mod en bygning i Kalmar, som skal bruges til flygtninge. H책ndgranaten eksploderer mellem to containere.

“Hvis der kommer endnu flere flygtninge, bliver folk mere og mere frustrerede og tager sagen i egne hænder. Det ender med at blive som der nede, hvor de flygter fra.

Det ender med borgerkrig. Folk kommer til at blive helt sindssyge. Mange siger, at dette bare er begyndelsen, og så tænker jeg, at nu må det fandme være nok!”

Nicklas Alexandersson , 22 책r.

Fra venstre: Bobby Gustavsson, Oliver, Richard Stark og Andreas Ulriksson varmer op til koncert i Robert Nilssons have. De kender alle hinanden fra det nationalistiske miljø.

Den 22. Maj brændte et asylcenter med 10 lejligheder. Branden var så voldsom, at den efterlod lejlighederne ubrugelige. I dag er der kun græsplænen tilbage.

“Jeg kan ikke lide at man tager flygtninge ind i Sverige overhovedet. Jeg synes, vi skal lukke grænserne helt, og så synes jeg, at vi skal begynde at deportere folk hjem.

I den forstand sympatiserer jeg mest med ekstreme grupper. Sverigedemokaterna vil mere eller mindre bare begrænse indvandringen, og det synes jeg ikke er nok. Vi bliver nødt til at gøre mere, for problemet er her allerede nu. De vil sænke farten, og jeg vil lukke problemet helt.

Jeg mener, at man skal holde sig til sit eget folk. Der er klart store forskelle på racer.

Udviklingsmæssigt, intelligensmæssigt og fysisk er der store forskelle, og derfor synes jeg, at de skal holdes adskilt. Alle racer skal være her, men jeg synes ikke, at de skal blandes.

Når man er et åbent land og tager imod mange flygtninge, så er det på bekostning af noget andet. Min kæreste arbejder i ældreomsorgen, hvor der spares penge. Der spares penge på skolerne, og der spares penge overalt, for at finansiere det her. Vi låner penge og statsgælden stiger, så masseindvandringen kan finansieres. Det er helt absurd.

Jeg tror, at det er svenskere, som har sat ild til asylcentrene - og jeg forstår dem godt. De har taget sagen i egen hånd, og det kunne jeg også selv finde på at gøre, hvis det ikke havde været for min søn. Jeg vil ikke risikere at skulle i fængsel og være væk fra ham.”

Robert Nilsson, 32 år. Tidligere medlem af Nationalsocialistisk Front, Svenskarnas Parti og Nordiska Motstånsrörelsen. Tatoveringen på armen forestiller den tyske nazist og læge Josef Mengele.

Den 20. oktober kl. ca. 04.00 om natten, opstod en voldsom brand p책 et asylcenter i Munkedal. 14 mennesker l책 og sov og m책tte pludselig flygte for deres liv.

Tak til alle dem vi har mødt på vores vej i Sverige, og til alle dem der har medvirket i bogen.

Tak til Mads Greve, Søren Pagter og Mads Nissen for visdom og vejledning.

Tak til Line, og tak til vores medstuderende.

Mest af alt, tak til vores kærester Mads og Anja for kærlighed og forståelse.

Jonas Fogh og Sofia Busk Š 2015