Årsrapport 2014

XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

ÅRSRAPPORT 2014

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

1

I 2014 uddannedes de første bachelorer fra højskolens uddannelse i Fotografisk Kommunikation, der er specialiseret i billeder til reklame og andre kommercielle sammenhænge. Men at de også kan tage billeder, der dokumenterer omverdenen, viste 22 studerende fra 1. semester, da de i efteråret brugte en uge i og omkring Esbjerg. Her samarbejdede de med Jydske Vestkysten, hvor fotochef Ulrik Pedersen og redaktionschef Søren Rødkjær gav sparring og inspiration – og hvor de studerende til gengæld forkælede avisens læsere med stemningsfulde fotografier hver dag i efterårsferien.

Foto: Oliver Mirkovic

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11 8200 Aarhus N I: www.dmjx.dk M: info@dmjx.dk T: 89 440 440

ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDELSESBERETNING side Institutionsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Præsentation af institutionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Årets faglige resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Årets økonomiske resultat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Hoved- og nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 MÅLRAPPORTERING

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Resultatopgørelse 1. januar–31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Balance pr. 31. december. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pengestrømsopgørelse 1. januar–31. december. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Særlige specifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Den uafhængige revisors erklæringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

18 23 24 26 27 34

38 39

LEDELSESBERETNING INSTITUTIONSOPLYSNINGER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N www.dmjx.dk info@dmjx.dk Telefon: 89 440 440 CVR-nr.: 31111048 Regnskabsår: 1. januar-31. december Hjemstedskommune: Aarhus Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Jesper Jungersen, næstformand Christian Kierkegaard Lars Werge Hans Peter Blicher Simon Tøgern Mona Juul Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard Anders Michael Kristensen Ditte Christensen Daglig ledelse Jens Otto Kjær Hansen, rektor Lars Poulsen, prorektor Institutionens formål Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor.

Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager gennem bl.a. nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod.

Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C

4

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

PRÆSENTATION AF INSTITUTIONEN Bestyrelsen fastlagde i 2011 en strategiplan for 2012-2015. Strategiplanens mission og vision understøtter de tre kerneydelsesområder og opgaver, som højskolen satser på, nemlig udvikling af talent, livslang læring og innovation.

MISSION Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal som uddannelses- og videnscenter for medieog kommunikationssektoren: 1. Uddanne unge til at blive medarbejdere i offentlige og private virksomheder og danne dem til aktiv deltagelse i samfundslivet 2. Give sektorens medarbejdere mulighed for at sikre og udbygge deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse 3. I samarbejde med sektoren skabe udvikling af ny viden til gavn for erhvervslivets konkurrenceevne og samfundet som helhed

VISION Højskolens vision er udtrykt gennem tre statements: Talent, Livslang Læring og Innovation.

Talent Det er et privilegium og samtidig et stort ansvar at uddanne til en branche, som har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på landets unge. Alle højskolens studerende er udvalgte talenter, som målrettet har arbejdet sig gennem et snævert nåleøje for at komme med på holdet. Det er vores pligt i forhold til både branchen og vores studerende, at vi sikrer dimittender af højeste karat. Alle højskolens ni professionsbachelorlinjer er praktiske, professionsorienterede og kendetegnet ved, at en færdig dimittend kan eksekvere fra allerførste dag.

Livslang Læring Mange, som i dag arbejder med mobiljournalistik, digital redigering eller interaktivt design har for ikke så længe siden arbejdet med notesblok, boomstang og rødfilm. Vi skal være det sted, som medie- og kommunikationsbranchens medarbejdere vender tilbage til, når de har brug for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig arbejder vi på at forstærke vores position som det samlingspunkt, folk fra andre brancher søger mod, hvis de skal omskoles eller har brug for værktøjer og strategier inden for journalistik, design, kommunikation og medieledelse.

Innovation Med in house-ekspertise, som dækker hele medie- og kommunikationssektorens behov, kombineret med et stort og tæt branchenetværk og tæt kontakt til erhvervslivet, har vi alle forudsætninger for at understøtte sektorens innovationsevne. Det sker både gennem deling af viden og gennem aktiv medvirken i konkrete, praksisnære forsknings- og udviklingspro­ jekter med udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og med øget konkurrenceevne som mål.

Samtidig intensiverer vi indsatsen for at skabe innovation i verden uden for branchen, som i disse år står med helt nye kommunikative og formidlingsmæssige udfordringer som følge af øget digitalisering og nye krav om formidling på nye platforme. Således deltager vi som samarbejdspartner og projektejer i en lang række udviklingsprojekter som eksempelvis skal hjælpe sundhedsvæsen, biblioteker og byråd med at kommunikere bedre med brugere og borgere.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

5

Interne udviklingsområder På de interne linjer – naturligt afledt af vores strategiske målsætning og med fokus på at understøtte denne – arbejder højskolen med tre udviklingsområder, som ligeledes følger 2012-2015-planen.

Under betegnelsen en fælles højskole samles en række indsatser, som sigter mod at få mest muligt ud af potentialet i vores to afdelinger og mange uddannelseslinjer, herunder bl.a. tværgående indsats for kvalitetssikring, uddannelser med udbud i både øst og vest, en ansættelses- og arbejdsmodel, der gør, at flest muligt er aktive på tværs af uddannelser og opgaver, og sikring af adgang til dele fra andre af vores uddannelser for alle studerende.

En digital højskole er overskriften for en udvikling, der skal digitalisere optagelse og eksamen helt, muliggøre forelæsning og fagligt arbejde på tværs af geografisk opdeling og lede frem til, at al økonomistyring, administration og ledelse understøttes digitalt.

Endelig indebærer udviklingsområdet en global højskole, at højskolen skal sikre mulighed for udveksling begge veje på alle uddannelser, rendyrke en strategi med dybe alliancer med få nære, fagligt brede partnere plus mange udvekslingsaftaler, samt sikre, at alle studerende får øget international kompetence gennem udvekslingsophold eller ved at have mindst ét semester på engelsksprogede forløb sammen med internationale udvekslingsstuderende.

ÅRETS FAGLIGE RESULTAT Udviklingskontrakt Udviklingskontrakten for 2013-2014 omfatter følgende målområder: Bedre kvalitet i uddannelserne, Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, Tidligere færdig og mindre frafald, Øget innovationskapacitet, Styrket forsknings- og udviklingsbasering samt Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift.

I alt indgår 22 indikatorer, som kan ses under afsnittet om målrapportering på side 13.

I 2014 blev den nye udviklingskontrakt, gældende for 2015-2016, forhandlet og under­ skrevet.

Betinget aftale om salg af Aarhus-domicil Ønsket om at flytte til et nybygget campus på Katrinebjerg i Aarhus er tættere på at kunne realiseres, efter at højskolen i slutningen af året underskrev en betinget aftale om salg af bygningerne på Olof Palmes Allé 11.

De punkter, som mangler at blive afklaret inden et endeligt salg, forventes at blive afklaret. Således er der igen sat damp under de kedler, som har været sat på standby af salgsforløbet – med henblik på en indflytning på Katrinebjerg i 2018.

Når alle forhold omkring Campus Aarhus er på plads, vil ledelsen se på de fremtidige forhold for Campus København.

Tilpasning af højskolens BA-optag Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i lighed med en lang række andre uddannelsesinstitutioner tilpasse sit optag af BA-studerende, så det passer til arbejdsmarkedets behov.

Oprindeligt blev højskolen pålagt en dimensionering på 17 procent over tre år. Men efter et grundigt analysearbejde, og en frugtbar dialog med ministeriet, er tallet landet på syv procent og over fire år. Det svarer til et optag på omkring 10 studerende færre per år.

International strategi skudt forrygende i gang Højskolens internationale strategi for 2014-2020 er kommet særdeles godt fra start. Strategien sigter blandt andet mod øget samarbejde med internationale samarbejdsinstitutioner og et mål om, at halvdelen af alle BA-studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af studietiden.

Højskolen har sikret sig adskillige nye udvekslingsaftaler. Herunder den første formelle EU-støttede udvekslingsaftale, som bringer studerende fra højskolens kreative uddannelser

6

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

i spil. Aftalen sikrer, at op til 20 studerende fra Interaktivt Design kan komme på et seks måneders udvekslingsophold på Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT) i perioden 2015-2018. Højskolen vil modtage et tilsvarende antal studerende fra RMIT. Første aftale om dobbelt grad Højskolens succesrige internationale uddannelsesprogram ”Europe in the World” kan i 2015 fejre 25 års jubilæum med en nyskabelse. Her vil en journalist, som den første, dimittere fra højskolen med en dobbelt uddannelsesgrad.

En af flere store bevillinger fra EU i 2014 betyder nemlig, at højskolen nu kan yde støtte til, at 10-20 journaliststuderende fra 2015-17 kan opnå en dobbelt grad hos partnerinstitutionen University of Tasmania. Oven i købet uden at forlænge Journalistuddannelsens varighed på fire år.

Første bachelorer fra Fotografisk Kommunikation Inden sommerferien udklækkede højskolen sine allerførste dimittender fra en uddannelse, som er etableret efter fusionen i 2008.

Fotografisk Kommunikation bygger på et fundament af det bedste fra den fotojournalistiske og den kreative verden.

De 15 dimittender er specialister i iscenesat fotografi og udfylder et forretningsmæssigt tomrum inden for kreativ og kommerciel fotografering.

Nyudviklede valgfag styrker alle BA-uddannelser I efterårssemestret blev højskolens nye satsning på ”Fælles højskole for de studerende” skudt i gang, da de første 15 valgfag på tværs af uddannelser og geografi blev udbudt.

Fremover skal alle studerende i løbet af uddannelsen vælge sig ind på fag som ”Kreativ Skrivning”, ”Ekstern kommunikation med sociale medier” og ”Innovation, konceptudvikling og pitch” – hvor undervisning og eksamen sker sammen med studerende fra de otte øvrige BA-uddannelser.

Tværfagene forløber over tre uger og har til formål dels at øge de studerendes samarbejde og kendskab til hinanden, dels at skabe mere fleksibilitet i forhold til at udvikle forløb, som giver brancheefterspurgte kompetencer.

Første BA-fag som ren e-læring For første gang i højskolens historie var et helt fag i foråret tilrettelagt som ren online-undervisning, da al undervisning på Medieteori for 7. semester på Journalistuddannelsen foregik via Moodle og video. I evalueringen scorede faget højere end i de foregående år, hvor undervisningen har været gennemført som forelæsninger og tilhørende gruppeopgaver.

Efterfølgende er andre e-lærings-forløb blevet indarbejdet i relevante dele af undervisningen på Journalistuddannelsens 7. og 8. semester – typisk som såkaldt Blended Learning, hvor e-læring mikses med fremmødeundervisning. En undervisningsform, som også andre dele af uddannelserne ved højskolen arbejder på at implementere.

Ikke længere monopol på støttet efteruddannelse I 2007 overtog højskolen – på opfordring fra Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund – Den Journalistiske Efteruddannelse ved en virksomhedsoverdragelse. Nu er eneretten på at udbyde PU-kurser – som man kan tilmelde sig med støtte fra Pressens Uddannelsesfond (PU) – imidlertid brudt.

Konkurrencen fra en række nye aktører på markedet betyder, at højskolen har arbejdet målrettet på at revitalisere sit kursusudbud. Blandt andet med nye ideer, nyt indhold og nye læringsformer.

Adjunkter skal lektorbedømmes 14 adjunkter på højskolen er i efteråret startet på et uddannelsesforløb med henblik på at blive lektorbedømt. Adjunktforløbet strækker sig over fire år og skal give nye indsigter og kompetencer, som opkvalificerer deltagerne. Det indebærer blandt andet deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter samt nye former for undervisning.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

7

Arbejde med social kapital igangsat Højskolen påbegyndte i 2014 et arbejde omkring social kapital. Det er blandt andet besluttet at anvende Arbinger-tilgangen som værktøj til implementeringen.

Højskolens hovedsamarbejdsudvalg har oparbejdet fælles rammer, vidensgrundlag og forståelse for formålet med projektet med henblik på at igangsætte den endelige proces i 2015.

STYRKET UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING Forskning I 2014 er forskningen konsolideret med ansættelsen af tre forskningschefer og to stipen­ diater.

Poul Thøis Madsen, PhD er ansat som forskningschef i økonomi og kommer fra en forskerstilling ved Aalborg Universitet, hvor han flere gange er blevet hædret for sine evner til at formidle økonomisk stof til ikke-økonomer. Poul Thøis Madsen forsker bl.a. i den økonomiske journalistik.

Vibeke Borberg, PhD er ansat som forskningschef i medieret og kommer fra en forskerstilling ved Københavns Universitet. Vibeke Borberg forsker i medieret og presseetik og fungerer i øvrigt som sparringspartner og rådgiver for journalister og redaktører.

Jacob Linaa Jensen, PhD er ansat som forskningschef i sociale medier og kommer fra en forskerstilling ved Aarhus Universitet. Jacob Linaa Jensen forsker i sociale og politiske anvendelser af nettet og vil indgå i højskolens vidensklynge om sociale medier og teknologier.

Maria Eitzinger er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om anvendt medieantropologi. Hendes forskning vil dels bidrage til en forståelse af det medieforbrugende menneske og dels udvikle brugerorienterede innovationsmetoder til mediebranchen.

Jøren Ullits Olai Nielsen er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om de juridiske og etiske problemer ved mediernes brug af sociale medier – i mediernes egne konti, i blogs med anonyme indlæg og i citater fra halv-lukkede fora.

Innovation og udvikling Der er i 2014 gennemført en række større innovationsforløb, som alle har bragt ny viden ud i højskolens aftagerbrancher, ind i uddannelserne og ud i det danske samfund.

Altinget – koncept- og metodeudvikling for mediebranchen Sammen med Altinget.dk er der gennemført et pilotprojekt om integration af levende billeder på Altingets platforme. Pilotundersøgelsen har ført til ansøgning om 5 mio. kr. i Kulturstyrelsens Innovationspulje til gennemførelse af et treårigt projekt i samarbejde mellem Altinget og højskolen. Projektet skal resultere i ny viden om levende billeder på netmedier og i udvikling af konkrete koncepter, som skaber værdi for Altinget og Altingets brugere.

Folkets bibliotek – styrkelse af bibliotekets rolle i offentligheden Sammen med Kulturstyrelsen og Tænketanken Fremtidens Biblioteker er der gennemført et designantropologisk projekt om bibliotekets roller og relationer.

Projektets formål var at skabe viden, metode og koncepter med henblik på, at 1) styrke bibliotekets rolle i offentligheden, med fokus på ny teknologi, inddragelse af unge og community-skabelse 2) udvikle relevante metoder til at opnå valide indsigter i brugergrupper og til at udvikle koncepter på disse indsigter 3) integrere denne metode i medieuddannelserne.

Projektet bygger på et pilotprojekt, der blev gennemført i foråret 2013, hvor studerende fra højskolens afdeling for Interaktiv Design og Institut for Antropologi på fem uger undersøgte en række biblioteker og udviklede koncepter.

På baggrund af projektet forberedes et lignende designantropologisk projekt, som skal sætte den opnåede viden og metode i spil i et samarbejde med en række danske regionale mediehuse.

8

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Patientkommunikation – styrkelse af det offentliges digitale kommunikation Danmarks Medie- og Journalisthøjskole indgik i 2013 et branchepartnerskab med Region Midtjylland om Innovativ Offentlig Kommunikation.

Partnerskabet arbejder for at opbygge en ny kultur omkring offentlig kommunikation – som er gearet til den digitale virkelighed – og for at åbne feltet som et nyt marked for kreative virksomheder.

En lang række aktører er tilknyttet. Herunder kreative kommunikatører, sundhedsfaglige og kommunikatører fra sundhedssektoren og det offentlige generelt, medarbejdere og studerende fra uddannelsesinstitutioner, der uddanner kommunikatører og/eller forsker i kommunikation.

I 2014 har fokus været på patientkommunikation. Der er udviklet en model for mikrofinansiering, som har ført til en række konkrete samarbejdsprojekter mellem hospitalsafdelinger og mindre, kreative kommunikationsvirksomheder. Mikroprojekterne har skabt konkrete forretningsmuligheder og projektmodning og der er aftalt en fortsættelse af dette samarbejde i 2015.

Adjunkturforløb – styrket relation til brancherne I forbindelse med etableringen af adjunktforløb ved højskolen er der skabt en ramme for projektsamarbejder mellem højskolens medarbejdere og eksterne partnere til gensidig gavn. Højskolen er rustet til at styrke sine relationer til brancherne gennem konkret samarbejde. Årsberetning 2014 I lighed med sidste år udgiver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – som supplement til denne årsrapport – en årsberetning. Årsberetningen er digital – og kan tilgås via højskolens hjemmeside. Den er lavet i et samarbejde med studerende og nyuddannede dimittender fra højskolen.

ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT Årets omsætning var med en vækst på 0,6 % stabil og årets resultat blev på 4,9 mio. kr.

Driften gav en positiv likviditetspåvirkning på 17,4 mio. kr. Investeringer i året på 27,6 mio. kr. kan opdeles i 20,7 mio. kr. vedrørende frikøb af Aarhus Kommunes tilbagekøbsret af højskolens bygninger i Aarhus samt 6,9 mio. kr. i investeringer i andre anlægsaktiver. Samlet blev likviditeten 10,2 mio. kr. mindre end budget og den samlede likviditetsbeholdning udgør 36,9 mio. kr. ved årets udgang.

Omsætningsfremgangen på 0,6 % blev mindre end 6,1 % i budgettet, primært på grund af en lavere aktivitet inden for efter- og videreuddannelsesområdet.

Overskuddet på 4,9 mio. kr. er 3,2 mio. kr. mindre end budgettet. Årsagerne er den lavere aktivitet indenfor efter- og videreuddannelsesområdet, engangsomkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasning, dimensionering af uddannelser og arbejde med nyt domicil i ­Aarhus.

For 2015 budgetteres der med en faldende omsætning på 1,5 % og et resultat på 6,2 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. bedre end det realiserede resultat i 2014. Investeringsniveauet forventes på 7,2 mio. kr. Der forventes i 2015 en positiv likviditetspåvirkning på 6,2 mio. kr.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

9

HOVED- OG NØGLETAL 2014

2013

2012

2011

2010

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

200,1

198,9

188,7

180,3

175,8

-194,5

-189,3

-178,2

-170,6

-171,4

5,6

9,6

10,5

9,7

4,4

-0,7

-0,7

-0,9

-1,0

-0,9

4,9

8,9

9,6

8,7

3,5

Anlægsaktiver

75,4

56,4

52,6

53,8

54,5

Omsætningsaktiver

53,7

69,7

66,3

49,3

44,3

Aktiver i alt

129,1

126,1

118,9

103,1

98,8

Egenkapital

30,6

29,9

22,7

13,7

6,3

Langfristet gæld

39,9

38,5

39,7

39,1

37,8

Kortfristet gæld

58,6

57,7

56,5

50,3

54,7

129,1

126,1

118,9

103,1

98,8

17,4

14,1

24,5

12,0

7,9

Investeringsaktivitet

-27,6

-11,1

-6,6

-6,6

-10,7

Pengestrøm, netto

-10,2

3,0

17,9

5,4

-2,8

Nøgletal

%

%

%

%

%

Overskudsgrad

2,5

4,5

5,1

4,8

2,0

Likviditetsgrad

91,6

120,9

117,5

98,0

81,0

Soliditetsgrad

23,7

23,7

19,1

13,3

6,4

Finansieringsgrad

56,9

75,9

85,4

81,3

74,3

Resultatopgørelse Omsætning Omkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Årets resultat

Balance

Passiver i alt

Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet

10

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

HOVED- OG NØGLETAL 2014

2013

2012

2011

2010

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Journalistuddannelsen

645,0

628,9

652,1

629,7

628,6

Kommunikationsuddannelsen

139,0

99,0

46,0

–

–

Visuel Kommunikation

207,9

202,3

182,2

161,2

155,5

Medieproduktion og Ledelse

125,4

125,7

111,7

106,5

93,3

TV- og Medietilrettelæggelse

90,0

96,5

98,0

94,5

77,0

Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt

1.207,3

1.152,4

1.090,0

991,9

954,4

Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt – udlagt undervisning

156,2

155,1

79,4

84,1

67,7

Journalistuddannelsen

351,0

338,5

341,5

330,0

330,0

Kommunikationsuddannelsen

69,0

20,0

–

–

–

Visuel Kommunikation

41,6

27,7

29,3

30,3

30,5

Medieproduktion og Ledelse

19,6

24,8

19,8

19,5

19,2

TV- og Medietilrettelæggelse

54,0

53,0

56,5

56,0

56,5

Ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt

535,2

464,0

447,1

435,8

436,2

Journalistuddannelsen

996,0

967,4

993,6

959,7

958,6

Kommunikationsuddannelsen

208,0

119,0

46,0

–

–

Visuel Kommunikation

249,5

230,0

211,5

191,5

186,0

Medieproduktion og Ledelse

145,0

150,5

131,5

126,0

112,5

TV- og Medietilrettelæggelse

144,0

149,5

154,5

150,5

133,5

Udlagt undervisning

156,2

155,1

79,4

84,1

67,7

1.898,7

1.771,5

1.616,5

1.511,8

1.458,3

Studieaktivitet – ordinære videregående uddannelser

Ressourceudløsende ordinære videregående uddannelser i alt

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

11

HOVED- OG NØGLETAL 2014

2013

2012

2011

2010

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

Antal STÅ

150,0

142,8

194,6

189,0

243,0

Antal ressourceudløsende dimittender i alt

380,0

363,0

340,0

320,0

338,0

Antal ressourceudløsende udvekslings­ studerende (ind- og udgående) i alt

286,0

288,0

260,0

198,0

213,0

31,2

39,9

37,1

14,7

21,8

4,5

2,3

1,2

4,5

2,0

46,1

80,7

114,8

134,0

132,9

Studieaktivitet – åben uddannelse Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt

Studieaktivitet – øvrige oplysninger

Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.)

Ikke ressourceudløsende årselever for udenlandske studerende i alt Ikke ressourceudløsende STÅ – kursusaktivitet m.v.

12

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

MÅLRAPPORTERING Statusrapportering af udviklingskontrakten 2013-14 – Målopfyldelse for 2014 Sammenfatning af målopfyldelse for 2014 Milepælene indgår i højskolens overordnede strategi og i ledelsens resultatløns­­ kontrakter.

Overordnet er 11 helt opfyldt, 8 er delvist opfyldt, mens 2 ikke er opfyldt.

Punkt 3.2 er ikke afrapporteret. (Se bemærkningsfeltet) 1. Bedre kvalitet i uddannelserne

1.1

1.2

Indikator

Milepæle 2014

Målopfyldelse

Bemærkninger

Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel for institutionens professionsbachelor-uddannelser.

Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle institutionens uddannelser

Målet er helt opfyld

Studieaktivitetsmodellen er blevet indført på alle uddannelser i løbet af 2014. Dvs. at ved udgangen af 2014 havde alle uddannelser taget modellen i brug og lavet de nødvendige udregninger, så vi for samtlige forløb ved, hvordan tidsforbruget er fordelt mellem de fire områder i modellen.

Aftagervurdering af kvalitet og relevans af efteruddannelse målrettet aftagerbrancherne.

Dvs. at de enkelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i modellen.

Samlet aftagertilfredshed blandt praktikere, der har modtaget opkvalificering gennem åben uddannelse på mindst 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.

Studieaktivitetsmodellen vil fremover være fast punkt i alle fagbeskrivelser, som alle vil være opdateret med udgangen af 2015.

Opgørelsen er i år inddelt i bekendtgørelsesbelagte forløb og ikkebekendgørelsesbelagte forløb – sidstnævnte i parentes. Tallene viser den gennemsnitlige score.

Højskolen har i 2013 indført en generel kvalitetsproces, som styrker den fremadrettede brug af evalueringer i forhold til udvikling af kurser.

Denne forventes fuldt implementeret i 2014.

Tilrettelæggelse og gennemførsel = 3,53 (4,15) Udbytte af forløbet = 3,5 (4,11) Opnåelse af relevante kompetencer = 3,46 ( 3,99) 1.3

Videncirkulation mellem de ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelsen målt på andelen af undervisere og fagmedarbejdere, der underviser både på ordinære uddannelser og på efterog videreuddannelse.

25% af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efterog videreuddannelse.

33% af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efterog videreuddannelse.

1.4

Andel af studerende, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet.

38%.

38%

Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger.

Måltallet rettet fra 25% til 38%, da 2013 målopfyldelsen var 36,9. Målet i 2020 er 50%, hvilket svarer til en 2-procents stigning pr. år.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

13

2. Bedre sammenhæng i uddannelsesystemet

2.1

2.2

Indikator

Milepæle 2014

Målopfyldelse

Bemærkninger

Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der via aftaler med andre institutioner giver direkte adgang til kandidat-uddannelser.

Sikre indgåelse af aftaler om videre kandidatforløb for yderligere minimum tre bacheloruddannelser (inkl. studieretninger).

Målet er delvist opfyldt

Målet med denne indikator er at sikre professionsbachelorer videreuddannelsesmuligheder, undgå blindgyder samt styrke sammenhængen i uddannelsessystemet. Opgøres som andel i% af de professionsbacheloruddannelser, der opfylder kravet.

Afdækning af mulige overgange fra akademiuddannelser med pb-overbygning ved optagelse på vore professionsbacheloruddannelser.

Gennemført drøftelser med alle erhvervsakademier med henblik på en afklaring af alle relevant overgange, samt at få de fornødne aftaler med alle om den fremtidige fælles udvikling.

I 2014 er der indgået yderligere to aftaler med Aarhus Universitet, gældende for Kommunikation og TVM. Regeringens dimensioneringsmodel har dog skabt betydelig usikkerhed om behovet for antallet af kandidatforløb, hvorfor indgåelse af yderligere aftaler, afventer implementeringen og betydningen af dimenssioneringen for universiteternes mulighed for at honorere retskravet.

Målet er delvist opfyldt

I starten af 2014 gennemførte højskolen en besøgsrække til samtlige erhvervsakademier med henblik på at skabe et øget samarbejde. Regeringens dimensioneringsmodel, har dog sat dette arbejde på foreløbig stand-by. Dog er der indledt konkrete drøftelser om samarbejder med to af erhvervsakademierne med henblik på at styrke det faglige miljø. (Dette er ligeledes indsat som målepunkt i den nye udviklingskontrakt.)

Målet ændret fra: "Forhåndsmerit i forhold til alle identificerede relevante uddannelser og information herom indarbejdet i beskrivelsen af vores uddannelser. Optagelsesprøven, som vi har på alle uddannelser, skal bestås tilfredsstillende. Herefter gives relevant merit." Ændringen skyldes den besøgsrække, der i starten af året har været med alle erhvervsakademierne og som har muliggjort en mere fokuseret indsats.

2.3

Andel af udbudte pbuddannelser med mulighed for at skifte spor eller kombinere relevante fagområder på tværs af højskolens uddannelser.

Start på implementering og muligheder skabt for minimum 25% af højskolens professionsbacheloruddannelser.

Målet er helt opfyldt

2.4

Omfanget af aftaler om horisontale sporskifter mellem samme uddannelser udbudt af profes-sionshøjskoler eller andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Gennemført drøftelser med alle relevante videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på en afklaring af alle relevant overgange, samt at få de fornødne aftaler med alle om den fremtidige fælles udvikling.

Målet er ikke opfyldt

Regeringens dimensioneringsmodel, har foreløbig sat dette arbejde på stand-by. Højskolen ønsker på alle måder at samarbejde med de øvrige uddannelsesinstutioner, men vil afvente implementering af dimensioneringen, inden der tages stilling til, hvordan kommende samarbejder udformes.

Målet ændret fra." Start på implementering og muligheder skabt for minimum 25 % af de af højskolens pb-uddannelser, der også udbydes af andre." Ændringen skyldes, at der stort set ingen lignende uddannelser er på andre professionshøjskoler.

Indsatsen vil derfor rette sig mod de øvrige uddannelsesinstitutioner.

14

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

3. Tidligere færdig og mindre frafald

3.1

3.2

Indikator

Milepæle 2014

Målopfyldelse

Bemærkninger

Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår

Minimum gældende for alle uddannelser 92%

Samlet gennemsnit på 98%

5 af højskolens 9 uddannelser – Grafisk design, Kreativ kommunikation, Interaktivt design, Fotojournalistsamt Tv- & medietilrettelægger – ligger alle på 100%.

Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen

Samlet gennemsnit for alle uddannelser 92%

Minimum for alle uddannelser 80%

90-100% pr. uddannelse

Kun Kommunikation – som den eneste af skolens uddannelser, der også rekrutterer gennem kvote 1 – ligger på 90%. Strengt formelt ligger Kommunikation derfor under den fastsatte milepæl, men da de 8 øvrige uddannelser – heraf 5 på 100% – ligger over, anser vi milepælen som helt opfyldt.

Ikke afrapporteret

Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90%

Det er endnu ikke muligt at trække data centralt fra UNI-C´s databank.

FIVU arbejder forsat på at få løst dataproblemer, bl.a. at UNI-C modellen ikke tager højde for hverken orlov, to årlige optag på journalistuddannelsen eller øget reeksamensandel på grund af udlandsophold i sidste semester.

4. Øget innovationskapacitet 4.1

Indikator

Milepæle 2014

Målopfyldelse

Bemærkninger

Antal FoU-projekter.

FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: 90 projekter – omsætning: 4 mio.kr.

FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering: 64 projekter Omsætning: 5,3 mio.kr.

Skærpede kriterier, bl.a. påvirket af behovet for korrekt indrapportering til UC-viden, betyder at delaktiviteter, der tidligere er indgået i opgørelsen, denne gang har måtte holdes ude.

Store fælles FoU projekter: 2 projekter Omsætning: 2,2 mio.kr

De oprindelige måltal er udarbejdet efter den praksis vi anvendte da kontrakten blev udformet, og er i den ændrede praksis ikke længere realistiske. Når 2014 resultaterne sammenholdes med målopfyldelsen 2013 og de skærpede kriterier er det samlede billede, at F&U området ikke har bevæget sig baglæns, på enkeltpunkter faktisk forbedres, men at de jævnfør ovenstående nødvendigvis vil ligge under måltallene. På den baggrund anses målet alt i alt for delvist opfyldt.

Justeres eventuelt, såfremt regeringens kommende innovationsstrategi giver anledning hertil.

Store fælles FoU projekter Måltal: 6 projekter – omsætning: 4,2 mio.k Mindre fælles FoU projekter.

Måltal: 43 projekter – omsætning: 1,9 mio.kr.

Mindre fælles FoU projekter. 20 projekter – omsætning: 1,9 mio.kr.

4.2

Studerendes deltagelse i praksisforankrede innovationsprojekter, eksperimenter ol.lign. sammen med sektorens aftagervirksomheder og organisationer mv.

43 forskellige projekter inkluderende samlet set 1.350 studerende.

50 projekter 1.449 studerende

Hermed menes, at projekter og eksperimenter i aftagervirksomheder gennemføres som led i undervisningen med undervisernes supervision. Her medregnes alene deltagelse uden for praktiktid og før eksamen, da disse områder i forvejen er 100% praksisforankret.

4.3

Involvering af undervisere i institutionens innovations-, forskningsog udviklingsaktiviteter.

Mindst 50% af højskolens undervisere medvirker i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter.

29 undervisere, svarende til 33% har været involveret i højskolens innovations-, forsknings- og udviklings-aktiviteter

Det faktiske antal undervisere, der deltager i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter, er i absolutte tal vokset, men i kraft af vækst i optællingsbasen procentuelt faldet. Området anses for delvist opfyldt.

4.4

Antal undervisere med egen erfaring fra iværksætning af virksomheder og antallet af undervisere, der har gennemført kompetenceudviklings-aktiviteter om iværksætning.

Opgørelse udarbejdes for begge kategorier.

Plan for tilførsel af kompetenceudviklingsforløb igangsat og min 20% af undervisere uden sådanne forløb har gennemført disse.

Egen erfaring med iværksætning: 37, svarende til 42% af undervisere – 41% i 2013

Hensigten er at sikre, at et tilstrækkeligt antal undervisere har enten førstehåndserfaring med iværksætning af virksomheder eller har fået tilført specifik videnkompetence om, hvordan viden omsættes til værdi som basis for skabelse af nye job og virksomheder.

Aftagervurdering af kvalitet og relevans af innovationsprojekter, rådgivning og anden videntilførsel målrettet de brancher, vi uddanner til.

Samlet aftagertilfredshed på mindst 4,2 på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) blandt aftagervirksomheder, der har fået tilført viden gennem udviklingsprojekter og/eller rådgivning.

Målet er ikke opfyldt

4.5

Gennemført kompetence-udviklingsaktiviteter indenfor iværksætteri: 15, svarende til 20 % af undervisere – 14% i 2013

Plan for tilførelse af kompetenceudviklingsforløber er lavet og vil fra 2015 indgå i MUS/LUS.

Denne opgørelse er i de seneste udviklingskontrakter, blevet foretaget via en ekstern samarbejdspartner, baseret på udvalgte projekter, udpeget af højskolen. Vi har i år valgt ikke at gennemføre en lignede analyse, men har i stedet i 2014, brugt ressourcerne på at få indført en model, der sikrer en kontinuerlig opfølgning. Denne model vil være fuldt implementeret i løbet af 2015.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

15

5. Styrket forsknings- og udviklingsbaserin 5.1

5.2

Indikator

Milepæle 2014

Målopfyldelse

Bemærkninger

Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb.

Antal Ph.d.: 15

Antal ph.d.: 14

Andel af ansatte i underviserstillinger med færdiggjort Ph.d: 18%

Andel af ansatte i underviser-stillinger med færdiggjort ph.d: 17%

I forhold til højskolens forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, har det i 2014 været mere hensigtsmæssigt at ansætte flere i Ph. D uddannelsesforløb, fremfor at ansætte undervisere med en allerede færdiggjort Ph.d.

Antal ansatte i Ph.d. uddannelsesforløb: 3

Antal ansatte i ph.d.

Uddannelses-forløb: 4

Andel af ansatte undervisere i Ph.d.-uddannelsesforløb: 4%

Andel af ansatte undervisere i ph.d.-uddannelses-forløb: 5%

Artikler i tidsskrifter: 3

Udtræk fra PURE viser højskolens publikationer uden fordeling på de to lister:

Antal publikationer i publikationskanaler ( tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste, opdelt på – Artikler i tidskrifter – Bidrag til bøger/ antologier – Bøger/monografier

Bidrag til bøger/antologier: 9 Bøger/monografier: 5

Artikler i tidsskrifter: 13

Højskolen har traditionelt ikke ret mange publikationer i disse kanaler, da forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kanaler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Eksempelvis blogs, web, tv- og radio. Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.

Bidrag til bøger/ antologier: 39 Bøger/monografier: 4 Fordelingen på de to lister er forsinket og ventes først færdig til april.

5.2.1

16

Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg, opdelt på – Artikler i tidskrifter – Bidrag til bøger/ antologier – Bøger/monografier

Artikler i tidsskrifter: 10

Højskolen har traditionelt ikke ret mange publikationer i disse kanaler, da forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kanaler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Eksempelvis blogs, web, tv- og radio.

5.2.2

Medieomtale

3.500 Indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web

2683

Denne indikator er medtaget, da højskolen forsknings- og udviklingsaktiviteteri højere grad publiceres gennem de medier, disse aktiviteter beskæftiger sig med, fremfor de i 5.2 og 5.2.1 angivne kanaler. Medtagelse af øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.

5.3

Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter

Omsætning 9,6 mio. kr.

8,3 mio. kr

Opgørelsen er påvirket af ændrede kriterier på den måde der er beskrevet under 4.1, og ud fra dette anser vi det opnåede samlede omfang på 8.3 moi. Kr for reelt at svare til målopfyldelse

Bidrag til bøger/antologier: 1 Bøger/monografier: 1

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.

6. Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift Indikator

Milepæle 2014

Målopfyldelse

Bemærkninger

6.1

Ledelsessystem med tilstrækkelige ledelseskompetencer på alle niveauer

Alle ledere har gennemført 360 graders måling. Med ledere menes Rektoratet og chefgruppen.

Målet er helt opfyldt

Alle chefer, der var ansat ved projektets gennemførelse, har gennemført 360 graders målingen. To chefer, ansat efter dette, vil gennemføre sammen med det øvrige ledelseslag, jf. den nye udviklingskontrakt.

6.2

Digitalisering af alle arbejdsgange

Indførelse af elektronisk journalsystem, elektronisk tidsregistrering og e-læring.

Målet er delvist opfyldt

På bagrund af den it-strategiske analyse der blev gennemført i 2013, har højskolen fraveget målet om digitalisering af alle arbejdsgange og i stedet koncentreret sig om de områder, der understøtter den overordnede strategi. Eksempelvis er der fokuseret meget på, at indføre digitale optagelsesprøver og eksamen.

E-læring er indført og vil forsat være et indsatsområde for højskolen, jf. den nye udviklingskontrakt.

Det elektroniske tidsregisteringssystem er indført og ventes fuldt implementeret i 2015.

Elektronisk journalsystem er endnu ikke indført, men er tænkt ind i sammanhæng med valg af systemer til de øvrige indsatsområder.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

17

REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr.

70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning (www.oav.dk). Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner.

Ved aflæggelse af årsrapporten for 2014 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i 2013. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Der er for balancens vedkommende foretaget en enkelte reklassifikation mellem lang- og kortfristet gæld vedrørende renteswap. Denne reklassifikation påvirker ikke resultatet eller egenkapital. Der er foretaget tilretning af sammenligningstal.

Pr. 1. januar 2013 bortfaldt dispensation om periodisering af taxametertilskud vedrørende Mediehøjskolen. Periodiseret taxametertilskuddet pr. 1. januar 2013 nedtrappes med 25% årligt, hvorefter de normale regler om periodisering af taxametertilskud anvendes fra regnskabsåret 2017.

Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

Leasing Alle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen, og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note.

Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.

18

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Omsætning Statstilskud Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres ikke, men indtægtsføres på udbetalingstidspunktet, idet Uddannelses- og Forskningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter.

Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der erhverves endelig ret hertil. I det omfang indtægterne vedrører kurser m.v., som starter op i en efterfølgende regnskabsperiode, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld.

Afgørelsen af, hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: – der foreligger en forpligtende salgsaftale, – salgsprisen er fastlagt, – levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og – indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

Omkostninger Alle driftsomkostninger i resultatopgørelsen: Personalelønninger, afskrivninger samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således: – Undervisningens gennemførelse – Markedsføring – Ledelse og administration – Bygningsdrift – Aktiviteter med særlige tilskud – Forsknings- og udviklingsaktiviteter Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursreguleringer på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

19

BALANCE PR. 31. DECEMBER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Omkostninger til udviklingsprojekter under opførelse omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til udvikling af aktivet.

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare – hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i institutionen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet – indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgsog administrationsomkostninger samt selve udviklingsomkostningerne.

Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i takt med, at omkostningerne afholdes. Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives fra tidspunktet for færdiggørelsen.

Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Færdiggjorte udviklingsprojekter: 3-5 år Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris, reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Bygninger, ekskl. grundværdi: 50 år Indretning af lejede lokaler: 2-5 år Udstyr og inventar: 3-5 år Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.

Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning.

Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.

Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives.

Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørelsesomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

20

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab.

Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning, baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.

Igangværende tilskudsfinansierede projekter Igangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde, opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen.

Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi.

Acontotilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når acontotilskud overstiger salgs-/ tilskudsværdien.

Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter – aktiver Periodeafgrænsningsposter, opført som aktiver, omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje og abonnementer mv.

Værdipapirer Offentlige noterede værdipapirer måles til statusdagens noterede kursværdi.

Likvide beholdninger Likvide beholdninger består af indestående i banker.

Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter – passiver Periodeafgrænsningsposter, opført som forpligtelser, udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte indtægter udgør taxametertilskud, renoveringsmidler og kursusgebyrer mv.

Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = Driftsresultat før ekstraordinære poster/Omsætning i alt x100 Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristede gældsforpligtelser i alt x100 Soliditetsgrad = Egenkapital i alt/Aktiver i alt *100 Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser i alt/Materielle anlægsaktiver i alt x100

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

21

PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Pengestrømsanalysen viser institutionens pengestrømme for året, opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat, reguleret for ændring i driftskapitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser.

Likvide midler Likvide midler består af ”Likvide beholdninger” og ”Værdipapirer” under omsætningsaktiver samt kortfristet gæld til pengeinstitutter. ”Værdipapirer” består af kortfristede værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger.

22

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Note

2014

2013

Kr.

tkr.

Statstilskud

1

144.975.152

138.595

Deltagerbetalinger og andre indtægter

2

55.144.454

60.346

200.119.606

198.941

Omsætning i alt

Undervisningens gennemførelse

3

130.324.171

124.196

Markedsføring

4

5.657.567

6.378

Ledelse og administration

5

32.381.544

31.994

Bygningsdrift

6

22.233.790

20.429

Aktiviteter med særlige tilskud

7

3.349.361

6.219

Forsknings- og udviklingsaktiviteter

8

590.538

51

194.536.971

189.267

5.582.635

9.674

9

113.441

99

10

-784.744

-833

-671.303

-734

4.911.332

8.940

4.911.332

8.940

4.911.332

8.940

Omkostninger i alt

Driftsresultat før finansielle poster

Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt

Årets resultat

Resultatdisponering: Overført resultat

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

23

BALANCE PR. 31. DECEMBER AKTIVER

Note

2014

2013

kr.

t.kr.

1.470.257

1.852

1.470.257

1.852

4.277.107

5.346

Grunde og bygninger

54.816.382

34.552

Udstyr og inventar

10.957.724

10.900

70.051.213

50.798

Deposita

3.887.496

3.728

Finansielle anlægsaktiver i alt

3.887.496

3.728

75.408.966

56.378

Varebeholdninger

1.374.446

966

Varebeholdninger i alt

1.374.446

966

Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser

2.606.423

6.434

11.099.818

13.189

1.632.103

1.963

Tilgodehavender i alt

15.338.344

21.586

Likvide beholdninger

36.984.430

47.205

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

53.697.220

69.757

129.106.186

126.135

Færdiggjorte udviklingsprojekter Immaterielle anlægsaktiver i alt

11

Indretning af lejede lokaler

Materielle anlægsaktiver i alt

12

ANLÆGSAKTIVER I ALT

Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter

AKTIVER I ALT

24

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

13

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2014

2013

t.kr.

t.kr.

Særlig indskudskapital

4.502.432

4.502

Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter

-2.445.437

-1.130

Overført resultat

28.536.119

26.532

30.593.114

29.904

37.678.131

37.671

2.188.374

873

PASSIVER

Egenkapital i alt

Note

14

Realkreditgæld Anden langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt

15

39.866.505

38.544

Gæld til pengeinstitutter

16

64.143

64

4.262.930

4.229

14.272.805

14.180

Uddannelser

3.779.001

3.733

Leverandører af varer og tjenesteydelser

5.790.333

6.929

2.519.502

4.203

4.072.045

3.629

23.885.808

20.720

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

58.646.567

57.687

GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT

98.513.072

96.231

129.106.186

126.135

Skyldig løn og lønrelaterede gældsposter Feriepengeforpligtelser Mellemregning med Styrelsen for Videregående

Igangværende tilskudsfinansierede projekter

17

Anden gæld Periodeafgrænsningsposter

18

PASSIVER I ALT

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

19

Andre forpligtelser

20

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

25

PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER 2014

2013

kr.

t.kr.

4.911.332

8.940

8.545.321

7.657

0

-443

7.310

7

Ændring i varebeholdninger

-409.029

-64

Ændringer i tilgodehavender

6.247.694

-334

-2.907.307

-2.907

959.896

296

0

920

17.355.217

14.072

-27.416.532

-11.735

0

721

-159.279

-30

-27.575.811

-11.044

-10.220.594

3.028

47.140.881

44.113

Årets likviditetsvirkning fra drift og investeringer

-10.220.594

3.028

Likvide midler pr. 31. december i alt

36.920.287

47.141

36.984.430

47.205

-64.143

-64

36.920.287

47.141

Årets resultat

Reguleringer vedr. ikke kontante poster Af- og nedskrivninger Gevinst ved salg af anlægsaktiver Amortisering af låneomkostninger

Heraf nedskrivning af taxametertilskud over egenkapitalen Ændringer i kortfristet gæld Heraf ændring i afdrag på renteswap ført via. egenkapital Pengestrømme fra driftsaktivitet

Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Ændring i finansielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Årets likviditetsvirkning i alt

Likvide midler pr. 1. januar

Som specificeres således: Likvide beholdninger Kassekredit Likvide midler pr. 31. december i alt

26

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

NOTER 2014

2013

kr.

t.kr.

Undervisningstaxameter, teori/praktik

69.189.741

65.330

Fællesudgiftstaxameter

10.978.181

11.290

Færdiggørelsestaxameter

5.933.600

5.608

Bygningstaxameter

6.279.691

6.284

Faglig basisbevilling

11.817.611

11.712

3.725.562

4.980

16.916.583

17.376

Udlagt undervisning

8.952.949

9.043

Videnskab.dk

6.045.700

3.088

5.135.534

3.884

144.975.152

138.595

1.898,70

1.771,50

150,00

142,80

2.048,70

1.914,30

33.874.667

38.258

Diverse tilskud

9.812.755

8.763

Nettoindtægter fra projekter

2.797.997

5.795

Andre indtægter

8.659.035

7.530

55.144.454

60.346

1. Statstilskud

Åben uddannelse/diplomuddannelse Kapital- og grundbevilling

Særlige tilskud Statstilskud i alt

Antal årselever Åben uddannelse Antal STÅ i alt

2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling uddannelse

Deltagerbetaling og andre indtægter i alt

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

27

NOTER 2014

2013

kr.

t.kr.

Løn og lønafhængige omkostninger

95.959.501

91.723

Øvrige udgifter

31.932.615

29.858

2.432.055

2.615

130.324.171

124.196

7.956.445

3.552

Løn og lønafhængige omkostninger

2.792.235

2.707

Øvrige udgifter

2.225.930

3.069

639.402

602

5.657.567

6.378

Løn og lønafhængige omkostninger

17.304.527

17.170

Øvrige udgifter

11.986.078

12.131

3.090.939

2.693

32.381.544

31.994

2.881.185

2.412

16.969.680

16.270

2.382.925

1.747

22.233.790

20.429

Løn og lønafhængige omkostninger

1.139.905

1.126

Øvrige udgifter

2.209.456

5.093

Aktiviteter med særlige tilskud i alt

3.349.361

6.219

Løn og lønafhængige omkostninger

482.587

41

Øvrige udgifter

107.951

10

590.538

51

3. Undervisningens gennemførelse

Afskrivninger m.v.

Undervisningens gennemførelse i alt* * Heraf Videnskab.dk

4. Markedsføring

Afskrivninger m.v.

Markedsføring i alt

5. Ledelse og administration

Afskrivninger Ledelse og administration i alt

6. Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige udgifter Afskrivninger Bygningsdrift i alt

7. Aktiviteter med særlige tilskud

8. Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Forsknings- og udviklingsaktiviteter i alt

Under forsknings- og udviklingsaktiviteter indgår omkostninger vedrørende ’Styrket udviklings- og ­evidensbasering‘

28

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

NOTER 2014

2013

kr.

t.kr.

Renteindtægter, obligationer og likvide beholdninger

113.441

99

Finansielle indtægter i alt

113.441

99

24.641

40

Prioritetsrenter

495.730

490

Præmie for renteswap

257.063

259

7.310

7

–

37

784.744

833

9. Finansielle indtægter

10. Finansielle udgifter Renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger

Amortisering af låneomkostninger Kurstab på obligationer Finansielle udgifter i alt

11. Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte ­udviklingsprojekter

I alt

kr.

kr.

3.469.982

3.469.982

723.673

723.673

–

–

Anskaffelsessum 31. december

4.193.655

4.193.655

Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar

1.617.845

1.617.845

Årets af- og nedskrivninger

1.105.553

1.105.553

–

–

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december

2.723.398

2.723.398

Bogført værdi 31. december

1.470.257

1.470.257

Anskaffelsessum 1. januar Årets tilgange til kostpris Overført til kostpris

Afskrivninger på afhændet udstyr

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

29

NOTER 12. Materielle anlægsaktiver Grunde og Indretning af Bygninger lejede lokaler

Udstyr og inventar

I alt

kr.

kr.

kr.

kr.

Anskaffelsessum 1. januar

37.744.132

9.690.914

29.482.819

76.917.865

Årets tilgange til kostpris

20.720.250

980.897

4.991.711

26.692.858

Årets afgange til kostpris

–

-648.001

-5.244.771

-5.892.772

58.464.382

10.023.810

29.229.759

97.717.951

3.192.000

4.345.248

18.582.494

26.119.742

456.000

2.049.456

4.934.312

7.439.768

–

-648.001

-5.244.771

-5.892.772

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december

3.648.000

5.746.703

18.272.035

27.666.738

Bogført værdi 31. december

54.816.382

Anskaffelsessum 31. december

Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar Årets af- og nedskrivninger Afskrivninger på afhændet udstyr

4.277.107

10.957.724

70.051.213

Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N, udgjorde ifølge den seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2013 63.000 t.kr., hvoraf grundværdien udgør 21.236 t.kr.

2014

2013

kr.

t.kr.

Kompensationsmoms

2.197.568

1.683

Taxametertilskud nye medieuddannelser

5.814.615

8.722

Andre tilgodehavender

3.087.635

2.784

11.099.818

13.189

13. Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender i alt

30

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

NOTER 14. Egenkapital Særlig indskudskapital *)

Renteswap reservation

Overført ­resultat

Egenkapital i alt

kr.

kr.

kr.

kr.

4.502.432

-1.129.944

26.532.095

29.904.583

Regulering renteswap i 2014

–

-1.315.493

–

-1.315.493

Nedskrivning af taxameter­ tilskud, nye medieuddan­ nelser i 2014

–

–

-2.907.308

-2.907.308

Årets resultat i 2014

–

–

4.911.332

4.911.332

4.502.432

-2.445.437

28.536.119

30.593.114

Saldo pr. 1. januar

Saldo pr 31. december

*) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt og skal jf. institutionens vedtægter § 21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutionen indstiller sin drift.

Gæld i alt

Afdrag næste år

Langfristet andel

Restgæld efter 5 år

kr.

kr.

kr.

kr.

37.842.000

–

37.842.000

–

-171.179

7.310

-163.869

–

2.445.437

-257.063

2.188.374

–

40.116.258

-249.753

39.866.505

–

15. Langfristet gæld Realkreditgæld i ejendom Låneomkostninger til ­amortisering Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt

Realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning.

Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30 årig renteswap med et renteloft på maksimalt 5,5 % p.a.

Værdien af renteswappen er indarbejdet i balancen og udgør pr. 31. december 2014 -2.445.437 kr. Afdrag næste år er lig med forventet nettopræmiebetaling.

Realkreditlånet henstår afdragsfrit indtil 2018.

Ejendommen på Olof Palmes Allè 11, 8200 Aarhus N er solgt betinget i 2014. Realkreditlånet (med tilhørende renteswap) i ejendommen forventes indfriet i 2018.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

31

NOTER 2014

2013

kr.

t.kr.

Udnyttet kreditfacilitet

64.143

64

Gæld til pengeinstitutter i alt

64.143

64

Udbetalte tilskud

9.669.482

11.953

Afholdte omkostninger

-7.149.980

-7.750

Igangværende tilskudsfinansierede projekter i alt

2.519.502

4.203

18.302.222

16.123

Forudbetalt deltagergebyr kurser

1.519.015

499

Renoveringstilskud bygninger

1.057.731

2.087

257.063

257

Andre periodeafgræsningsposter

2.749.777

1.754

Periodeafgrænsningsposter i alt

23.885.808

20.720

16. Gæld til pengeinstitutter

Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.

17. Igangværende tilskudsfinansierede projekter

18. Periodeafgrænsningsposter – gæld Taxametertilskud

Renteswap

19. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes Allè 11, 8200 Århus N. Til sikkerhed for kreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr. er der afgivet håndpant i værdipapirdepot samt depotafkastkonto med en samlet værdi pr. 31. december 2014 på 9.379.699 kr.

32

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

NOTER 2014

2013

kr.

t.kr.

842.692

763

1.230.627

1.739

–

–

2.073.319

2.502

20. Andre forpligtelser Leasingkontrakter (Operationel leasing) De samlede fremtidige leasingydelser fra de indgåede leasingkontrakter udgør: Inden for 1 år Mellem 1 og 5 år Efter 5 år Samlede fremtidige leasingydelser i alt

De indgåede leasingaftaler udløber senest den 31. oktober 2018

Lejekontrakter Skolen har indgået 4 lejemål med en opsigelsesvarsel på 1-6 måneder. Den samlede forpligtelse udgør maksimalt 176.448 kr.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

33

SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 2014

2013

kr.

t.kr.

Modtagne tilskud mv. vedrørende aktiviteter gennenført for andre

8.952.949

9.043

Udlagte aktiviteter, i alt

8.952.949

9.043

Lønninger

104.653.014

100.198

Pensioner

14.484.011

13.636

1.422.915

1.345

120.559.940

115.179

Undervisningens gennemførelse

95.959.501

91.764

Ledelse og øvrig administration

24.600.439

23.415

120.559.940

115.179

2014

2013

Antal årsværk

Antal årsværk

Undervisningens gennemførelse

175,9

168,1

Ledelse og øvrig administration

49,6

49,5

225,5

217,6

6,3

4,1

–

–

6,3

4,1

2,8%

2,0%

Udlagte aktiviteter

Personaleomkostninger

Andre omkostninger til social sikring Personaleomkostninger i alt

Medarbejdere lønomkostning fordelt på

Medarbejdere lønomkostning i alt

Personaleårsværk

Medarbejder antal fordelt på:

Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår

Heraf antal medarbejdere på særlige vilkår: Fleksjob Skånejob Medarbejdere antal på særlige vilkår i alt

Andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår

34

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 2014

2013

kr.

t.kr.

275.000

270

76.183

146

351.183

416

120.559.940

115.179

73.977.031

74.088

194.536.971

189.267

49.629

61

–

335

49.629

396

Bygninger og løsøre

–

–

Ikke genanskaffede genstande i alt

–

–

49.629

396

Revision Honorar for lovpligtig revision Andre ydelser end revision Revision i alt

Omkostninger i alt Lønomkostninger Øvrige omkostninger Omkostninger i alt

Selvforsikringsudgifter Udgifter vedrørende bygninger og løsøre Udgifter vedrørende bygninger og løsøre (genanskaffelse ­vedrørende 2012) Afholdte selvforsikringsudgifter, i alt

Beløb for ikke genanskaffede genstande

Institutionens selvrisiko i regnskabsåret

2014

2013

2012

2011

2010

kr.

kr.

kr.

t. kr.

t. kr.

26.399.334

26.477

25.075

24.393

24.005

6.784.432

5.524

5.313

6.019

6.245

12.618.828

13.454

13.374

12.624

10.272

3.795.000

3.795

3.795

3.795

4.140

–

600

864

937

809

3.201.074

3.104

1.729

1.020

2.539

15.074.669

11.874

8.770

7.041

6.021

Indtægtsdækket virksomhed – IDV Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger Andre direkte og indirekte omkostninger* Efter- og videreuddannelsen, refusion andel af fællesomkostninger Campus Øst, refusion IDV lønandel Resultat i alt

Akkumuleret egenkapital IDV

*Under direkte og indirekte lønomkostninger er der fra 2014 tillagt løn til kursusadministration.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

35

SÆRLIGE SPECIFIKATIONER Fripladser og stipendier Fripladser Uddannelse

Antal ­ansøgninger

Antal ­ ersoner, p der har fået tildelt hel/ delvis friplads

Forbrug i regnskabsåret

Supplerende egen­ betaling af studieafgift ved delvise fripladser

EitW programme

12

12

388.800

–

I alt

12

12

388.800

–

Beholdning primo

Overført fra UVM / VUS

Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende

Forbrug i regnskabsåret

Beholdning ultimo

2010

–

315.134

–

64.800

250.334

2011

250.334

294.747

–

190.800

354.281

2012

354.281

333.686

–

64.800

623.167

2013

623.167

241.577

–

425.100

439.644

2014

439.644

283.411

–

388.800

334.255

År

Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014

36

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

SÆRLIGE SPECIFIKATIONER Stipendier Uddannelse

Antal Antal persoansøgninger ner, der har fået tildelt hel/delvis friplads

Forbrug i Supplerenregnskabsde egenåret betaling af studieafgift ved delvise fripladser

EitW programme

10

10

400.000

–

I alt

10

10

400.000

–

Beholdning primo

Overført fra UVM / VUS

Overført overskud vedr udenlandske betalingsstuderende

Forbrug i regnskabsåret

Beholdning ultimo

2010

–

214.502

–

80.000

134.502

2011

134.502

201.411

–

168.998

166.915

2012

166.915

230.128

–

35.000

362.043

2013

362.043

161.857

–

243.000

280.900

2014

280.900

187.914

–

400.000

68.814

År

Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

37

PÅTEGNINGER LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2014 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: – At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

– At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

– At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten Aarhus, den 24. marts 2015

Daglig ledelse:

Jens Otto Kjær Hansen Rektor

Lars Poulsen Prorektor

Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i Lov om ­ medie- og journalisthøjskolen.

Aarhus, den 24. marts 2015

Bestyrelse:

38

Lisbeth Knudsen Formand

Jesper Jungersen Næstformand

Christian Kierkegaard

Lars Werge

Hans Peter Blicher

Simon Tøgern

Mona Juul

Ole Rode Jensen

Karsten Vestergaard

Anders Michael Kristensen

Ditte Christensen

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Vi har revideret årsregnskabet for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for perioden 1. januar til 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdet efter lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtig, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

39

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN OG MÅLRAPPORTERINGEN Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Aarhus, den 24. marts 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Claus Lindholm Jacobsen Statsautoriseret revisor

40

Lars Østergaard Statsautoriseret revisor

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

42

DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE