Grafisk Design ISSUE #01 · 2016
Vores ni uddannelser:
GRAFISK DESIGN S2 INTERAKTIVT DESIGN S6 KREATIV KOMMUNIKATION S10 FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION S14
TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE S26 JOURNALISTIK S30 FOTOJOURNALISTIK S34
ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 1
KOMMUNIKATION S22
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE S18
I DETTE MAGASIN HAR VI SAMLET EKSEMPLER OG GODE HISTORIER FRA VORES FORSKELLIGE UDDANNELSER.
Grafisk Design
VÆRSGO AT SE, HVAD VORES STUDERENDE KAN. OG VÆRSGO AT BLIVE INSPIRERET TIL, HVAD VI MÅSKE KAN GØRE FOR DIT TALENT.
Du bliver, hvad du viser Talent er en underlig størrelse. Det er fedt at have. Men det er intet værd, hvis du ikke er klar til at bruge og udvikle det. Ordet evighedstalent er jo ikke et plusord, men en hovedrysten over en, der aldrig nåede så langt, som man troede, han eller hun kunne. På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole optager vi talenter inden for journalistik, design, reklame, foto, tv-produktion, medieledelse, kommunikation … Vi giver dem et træningslokale. Vi udfordrer dem. Vi provokerer dem. Vi samarbejder med dem. Vi smider dem ud på dybt vand. Vi sender dem ud i virkeligheden og inviterer virkeligheden ind. Vi hjælper dem med at finde netop deres form og stil. Det betyder ikke, at de leverer på højeste niveau fra dag et. Men det betyder, at de har evnerne og viljen til at komme ud og udfordre det bestående. Og at vi – undervisere og medarbejdere – hver eneste dag selv lærer noget nyt, fordi vi også udfordres. I dette magasin har vi samlet eksempler og gode historier fra vores forskellige uddannelser. For som vi lærer vores studerende: ”Show it, don’t tell it.” Eller med andre ord: Værsgo at se, hvad vores studerende kan. Og værsgo at blive inspireret til, hvad vi måske kan gøre for dit talent.
ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 2
REDAKTION _ MARTIN RASK PEDERSEN (ANSVARSHAVENDE) _ DAN HANSEN DESIGN _ WAAITT VESTERBROGADE 69D 1620 KØBENHAVN WAAITT.DK
FORSIDEFOTOS _ FORSIDEFOTOS ER FRA DMJX’ INSTAGRAMPROFIL, DER PÅ SKIFT OVERTAGES AF FORSKELLIGE STUDERENDE.
UDGIVER _ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE OLOF PALMES ALLÉ 11, 8200 AARHUS N EMDRUPVEJ 72, 2400 KØBENHAVN NV
ALLE BILLEDER ER FRA EFTERÅRET 2015
TRYK _ KLS GRAFISK HUS
INSTAGRAM.COM/DMJX FACEBOOK.COM/DMJX.DK
PAPIR _ CYCLUS OFFSET
Grafisk Design ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 1
___GRAFISK DESIGN S2 ___ INTERAKTIVT DESIGN S6 ___KREATIV KOMMUNIKATION S10 ___FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION S14 ___MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE S18 ___KOMMUNIKATION S22 ___TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE S26 ___JOURNALISTIK S30 ___FOTOJOURNALISTIK S34 ___INTERNATIONALE MULIGHEDER S38 ___SAMARBEJDE OG UDVIKLING S2 ___KURSER OG VIDEREUDDANNELSE S6
der var en ny visuel identitet for Hundested Havn.
PÅ GRAFISK DESIGN LÆRER DU AT BRUGE VISUELLE REDSKABER TIL AT KOMMUNIKERE OG FORSTÆRKE BUDSKABER. DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DU KAN LIDE AT ARBEJDE KREATIVT MED ET FOKUS PÅ, HVAD DER SKER I VERDEN, OG HVAD DER BRINGER BUDSKABERNE FREM GENNEM GRAFISKE LØSNINGER. STU DI ESTED___ KØBENHAV N STU DI ETID___ 3 Å R P R A K TIK ___ 4 MÅ NEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 20 OP TAGELSESP RØV E___ JA
___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET
sign i sidste ende,” fortæller Camilla Heegaard Severinsen om sin bacheloropgave,
Se projektet og hør Camilla fortælle om det her: bit.ly/1nif788
”Det, jeg har brugt længst tid på, er at teste og undersøge for at få det rigtige de-
Grafisk Design
___ DE T ER IK K E EN SWINGERK LUB … Burlesque er en seksuel niche i revygenren, hvor alle festdeltagere er en del af performancen. Burlesque foregår i en seksuel tone med let strip og forførende kostumer. Men det har ikke noget med swingerklubber at gøre.
Derfor har Malene Habroe i sit bachelorprojekt på Grafisk Design designet et starterkit til nybegynderen, som har købt sin første billet og ofte er meget ukendt med Grotesque Burlesques univers.
ISSUE #01 · GRAFISK DESIGN - SIDE 3
Det er en lidt kompliceret historie at fortælle for ’Grotesque Burlesque’, som er Danmarks største udklædningsfest og holdes to gange årligt for omkring 700 deltagere i København.
Æsken er en kommunikativ løsning på problematikken omkring de udfordringer, der er forbundet med formidlingen af festens anderledes karakter. Samtidig er den et bærende element i Grotesque Burlesques overordnede visuelle identitet, som Malene Habroe også har udviklet som en del af sit afgangsprojekt.
Grafisk Design
___ K IK SE T DE SIGN PÅ HØJBRO PL ADS De færreste kommer nogensinde til at se deres eget design blæst op i et 220 m2 stort banner. Oven i købet udstillet ved et af Københavns knudepunkter, Storkespringvandet ved Højbro Plads på Strøget. Det skete for Grafisk Design-studerende Lauritz Hansen, som i foråret 2015 deltog i en landsdækkende konkurrence sammen med et hav af andre designtalenter. Konkurrencen gik ud på at skabe en personificeret udgave af den over 100 år gamle kiks Oreo’en. Det gjorde Lauritz Hansen så godt, at Oreo tildelte ham vinderpræmien på 15.000 kroner – og ikke mindst æren af at få sit bidrag ud at arbejde i virkeligheden. Udover det iøjnefaldende banner, som prydede husfacaden i en uge, blev designet
trykt som postkort til de københavnske Go-Card-holdere. Idéen bag designet Inspiration til udformningen af den hoppende kikse-mand fik Lauritz Hansen fra ordet ”Twist”, der er en af Oreo’s 10 ”Playful Attributes”. ”Jeg fik karakteren til at Twiste sit hoved, fordi det er det, man gør med en Oreo. Det ligger nærmest instinktivt. Derudover ville jeg gerne give karakteren et funky/flyvsk udtryk. Derfor gjorde jeg armene lange og runde med flow, så hænderne delvist kunne hive og scratche i hver deres retning. At tungen så kunne slikke cremen af var en lille gave, der kom hen ad vejen,” forklarer Lauritz Hansen. ”Det var megaunderligt at se sit design blasted op på et kæmpe banner. Sgu noget, jeg gerne vil skrive på CV’et,” griner han.
ISSUE #01 · GRAFISK DESIGN - SIDE 4
Grafisk Design
___ BOGDE SIGN FOR L INDHARDT OG RINGHOF Produktionsansvarlig Sandra Stauersbøll Nielsen fra Lindhardt og Ringhof fortæller, at Simon Færchs løsning ikke var den eneste, der vakte begejstring blandt forlagets medarbejdere.
Sammen med 19 medstuderende fra 1. årgang på Grafisk Design har han deltaget i et undervisningsforløb med en konkurrenceopgave stillet af landets næststørste forlag.
”Vi havde en lille fernisering for alle forslagene, og alle på forlaget var meget imponerede. Det er helt utroligt, hvad de har lavet. Derfor har vi taget kontakt til flere af dem, som ikke vandt, og tilbudt dem arbejde med fremtidige bogprojekter,” siger hun.
Forløbet resulterede i 20 unikke løsningsforslag til, hvordan de i alt 20 bøger og bogkassen kan se ud. Simon Færchs løsning blev belønnet med 1. præmien på 5.000 kroner, ligesom han i samarbejde med forlaget skal arbejde videre med sit forslag.
ISSUE #01 · GRAFISK DESIGN - SIDE 5
Når forlaget Lindhardt og Ringhof i 2016 udgiver den prisbelønnede islandske forfatter Einar Már Guðmundssons samlede værker, bliver det med bogomslag og samlekasse designet af Simon Færch fra DMJX.
PÅ INTERAKTIVT DESIGN LÆRER DU AT DESIGNE OG KONCEPTUDVIKLE LEVENDE GRAFIK OG INTERAKTION I DIGITALE MEDIER. DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DU GERNE VIL SKABE GODE, DIGITALE BRUGEROPLEVELSER, DER ER SMUKKE, SKABER GLÆDE OG GIVER VÆRDI I HVERDAGEN. DU HAR LYST TIL AT SAMPLE TEKNOLOGIER OG FORSTÅELSE AF FOLKS ADFÆRD TIL KREATIVE, INTERAKTIVE KOMMUNIKATIONSLØSNINGER, DER SERVICERER OG INVOLVERER BRUGERNE. STU DI ESTED___ KØBENHAV N STU DI ETID___ 3 Å R P R A K TIK ___ 4 MÅ NEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 20 OP TAGELSESP RØV E___ JA
___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET
eller en turist, og så får man en tur rundt på øen,” forklarer Erik Methmann (th) om
sin og Erik Frank Andersens 3. semesteropgaver, der skal trække folk til Samsø.
Se projekterne og hør Erik og Erik fortælle om dem her: bit.ly/1U9hLaA
”Vi har løst opgaven ved at tage det som en udefrakommende, enten en storbyboer
Bruger du også alt for meget tid på at planlægge, når du er på ferie? Caspar Rohleders bud på en app til Vice – DSCVRD – vil tvinge dig ud i byen og inspirere undervejs med bud på de fede, ukendte steder samt mulighed for eksempelvis at rate steder eller komme med egne bud.
Interaktivt Design
___ O P DAG D E U O P DAG E DE S T EDE R
App’en var Caspars bachelorprojekt på Interaktivt Design, og opgaveløsningen involverede logo, web, print, motion og 3D.
ISSUE #01 · INTERAKTIVT DESIGN - SIDE 7
Interaktivt Design ISSUE #01 · INTERAKTIVT DESIGN - SIDE 8
___ FARVER, STRIBER, LYD, HANDLING, ACTION, MENING … Da uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i efteråret besøgte DMJX, mødte han blandt andet en række studerende fra de forskellige uddannelser – herunder Interaktivt Design, hvor Philip Stampe og udvekslingsstuderende Meaghan Strong fra Queensland University of Technology medbragte en video med klip fra noget af det, der var lavet på 3. semester.
Alle billederne stammer fra denne video, der kan ses på: https://vimeo.com/145390155
Interaktivt Design
___ PROJEKTER, DER ER TIL AT TAGE OG FØLE PÅ Det digitale og interaktive er omdrejningspunktet på Interaktivt Design, men det begrænser sig ikke til skærme på computere, tablets, smartphones, smartwatches … På tredjeåret skal studerende eksempelvis lave fysiske installationer, der kan aktivere brugerne og samtidig aktiveres digitalt. Løsningerne har de seneste år varieret fra tissekunst over vandmaleri til bordtennis og ”krammebamse”.
___ EN VIRT UEL RUMRE JSE Nick Nørbo Andersen tog udgangspunkt i Oculus Rift-virtualrealitybrillen, da han lavede bachelorprojektet ”Space Kids – En rejse gennem rummet”, der skal give Experimentariums besøgende mulighed for at opleve, rejse i og løse opgaver i det uendelige univers. Brillen giver en 3D-oplevelse, og i Nicks ”opgave” skal man løse opgaver som eksempelvis at lande en sonde på en planet.
5. juni 1915 fik danske kvinder valgret. 5. juni 2015 ville Google markere det med en specialudgave af logoet, den såkaldte ’Doodle’.
Valget faldt på 36-årige Mette Ehlers, der i 2012 blev uddannet interaktiv designer fra DMJX, og hun blev dermed den første dansker til at designe en Google-doodle.
Og hvad var så mere naturligt end at få en dansk kvinde til at designe logoet?
Og på DMJX er vi stolte af, at den første dansker, der har designet en Google-doodle, er uddannet på højskolen.
ISSUE #01 · INTERAKTIVT DESIGN - SIDE 9
___ DEN FØR S T E DA NSK E GOOGL E- DOODL E
en stemme i debatten – til Dansk Flygtningehjælp som 3. semesteropgave.
PÅ KREATIV KOMMUNIKATION LÆRER DU AT UDVIKLE KREATIVE IDÉER OG KOMMUNIKERE BUDSKABER UD TIL BESTEMTE MÅLGRUPPER VIA EN BRED VIFTE AF MEDIER. DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DU VIL ÆNDRE FOLKS MÅDE AT TÆNKE OG AGERE PÅ VED HJÆLP AF KREATIVE KOMMUNIKATIONSLØSNINGER. DU VIL GERNE ARBEJDE MED IDÉGENERERING, KONCEPTUDVIKLING, TEKSTFORFATNING OG BRANDING – OG UDVIKLE VISUELLE IDENTITETER OG REKLAMEKAMPAGNER. STU DI ESTED___ KØBENHAV N STU DI ETID___ 3 Å R P R A K TIK ___ 4 MÅ NEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 20 OP TAGELSESP RØV E___ JA
___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET
”Det var en ret vild fornemmelse at skulle pitche en idé til en rigtig kunde. Det var ret
Klara Vilshammer udviklede konceptet ”Donate Your Update” – der skal give flygtninge
Se projektet og hør Simone og Klara fortælle om det her: bit.ly/1PD4MtT
frygtindgydende. Lige indtil vi kom derind,” siger Simone Wärme (th), der sammen med
Kreativ Kommunikation
Ved YCCA (Young Creative Circle Awards) i 2015 var opgaven at lave en kampagne for Danske Døves Landsforbund. Det blev løst på mange forskellige måder, både grafisk, filmmæssigt og digitalt, og mange af de studerende fra Kreativ Kommunikation kom med bud, der førte til nomineringer og en enkelt pris.
Herover er det Jeppe Vidstrups og Edmond Dukajs bud. Se mere på bit.ly/1PHFQ8Y
ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 11
___ HÆNDERNES SPROG
Kreativ Kommunikation
___ ONE WORLD HERO Klimaet er under pres. Ikke kun af de store forureningssyndere, men også af små, dagligdags ”fejl” – som fx at bruge for mange servietter. One World Hero er en bad-ass, bandende superhelt, der går til angreb på alle dagligdagens små klimaskurke – via Youtube, Instagram, App … Simone Wärmes og Klara Vilshammer Christiansens ”One World Hero” sikrede de to studerende fra første år på Kreativ Kommunikation to Pencils ved D&AD New Blood Awards
___ FRA GRUNDEN… Skab et brand fra grunden. Altså fra produktet over navnet og indpakningen til det uendelige univers. Det var i foråret 2015 opgaven for de studerende på andetåret på Kreativ Kommunikation, og der blev skabt branduniverser for alt fra chokolade (If you can’t beat them, eat ’em) til gummihandsker (in one size only, Man-size). Chokolade-brandet til venstre er skabt af Andrew Rhodes Nørgaard, Sebastian Hartboel og Peter Conlan.
___ K VA L I T E T SK A FFE HJEMME I S T UEN ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 12
Der bliver stadig flere muligheder for at købe en god kop kaffe, når man er på farten. Men hjemme nøjes mange med en gang instant coffee. Jesper Wendelbos og Andreas Green Lorentzens (Andet år på Kreativ Kommunikation) bud på, hvordan man opretter sit eget coffeehouse hjemme i stuen og får kvalitetskaffe – og vennerne – inden for døren, blev præmieret med en Pencil ved D&AD New Blood Awards.
Kreativ Kommuniktaion
___ DROPPEDE DRØMMEJOBBET EFTER 10 MÅNEDER Sammen med to partnere har Philip Bock startet virksomheden Sponsta. Målet er, at alle brands i verden skal samarbejde med influencers på sociale medier – i dette tilfælde Instagram – som en del af markedsføringen For mange på Kreativ Kommunikation er målet et job på et af de store reklamebureauer i Danmark eller udlandet. Sådan var det også for 25-årige Philip Bock. Og sammen med sin faste samarbejdspartner, Morten Schmidt, nåede han målet allerede i løbet af det sidste år på Kreativ Kommunikation, hvor de landede jobs hos M&C Saatchi i London, verdens største uafhængige netværk af kreative bureauer. Efter 10 måneder hos bureauet – og få dage før han fik sit eksamensbevis fra DMJX – afleverede Philip imidlertid sin opsigelse. Og så satte han sig på et fly til Frankrig. Nærmere bestemt til Cannes og Cannes Lions, verdens største pris, show og festival for reklamefolk.
”Projektet blev mere og mere seriøst. Mange instagrammere signede up. Den første kunde, McDonalds, kom til. Mulige investorer var interesserede … Til sidst blev jeg nødt til at beslutte, om det skulle være eller ej og tage skridtet,” konstaterer Philip og fortsætter: ”Det var da lidt sådan ”Nu har jeg villet arbejde i reklamebranchen de seneste fem-seks år og læst Kreativ Kommunikation for at komme til det, og når jeg så får jobbet, så dropper jeg det”-underligt, men jeg synes stadig, at det at sige op var den bedste beslutning nogensinde. Jeg kan altid gå ud og få et job, men det her er en unik mulighed, hvor tingene er faldet i hak med eksempelvis gode partnere.”
Men i længere tid havde han gået med idéen om en service, der bragte brands og instagrammere sammen. Og i efteråret 2014 var han sammen med to andre gået i gang med at opbygge servicen, med navnet Sponsta, i den sparsomme fritid.
Som virksomhed får man altså både adgang til en tydelig målgruppe og til tusindvis af kreative, der kan producere indhold for en. Man sparer med andre ord penge til at producere fx annoncer, fordi instagrammeren i praksis gør det for den.
”Der holdt jeg et oplæg og en lanceringsfest, og så var jeg iværksætter på fuld tid,” griner Philip.
I London arbejder han blandt andet på at markedsføre og sælge Sponsta til bureauer og virksomheder samt servicere eksisterende kunder. ”Erfaringerne fra Kreativ Kommunikation bruger jeg både i salgsprocessen og til at hjælpe kunderne med at lave kampagner. Min baggrund fra reklamebranchen giver mig også en form for anciennitet i den forbindelse,” siger Philip, der bemærker, at han altid har kunnet lide at lave sit eget – også for andre: ”Det med at skabe noget er fedt. Det var også derfor, jeg valgte Kreativ Kommunikation.” Du kan læse mere om Sponsta – der i september 2015 fik en investering fra danske ”business angels” med i ryggen – på ”sponsta.com”. Og måske signe dig op, hvis du har mere end 10.000 followers på Instagram.
ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 13
Den bedste beslutning Opsigelsen handlede ikke om, at Philip var træt af jobbet, virksomheden eller branchen. Slet ikke.
Content og reach Idéen bag Sponsta er at samle et netværk af (ultimo 2015 mere end 12.000) instagrammere med mindst 10.000 followers, og at virksomheder så kan søge ud fra en række forskellige kriterier, finde instagrammere med en profil (og follower-skare), der matcher virksomheden eller et produkt, og betale instagrammeren for at promovere produktet.
”Vi er i dialog med reklame- og mediebureauer, og målet er, at det skal være noget, reklame- og mediebureauer bare har en profil på og tænker ind, så Sponsta automatisk er en del af budgettet, når der fx planlægges en kampagne. Alle brands i verden skal arbejde med influencers som en del af markedsføringen,” forklarer Philip, der er blevet i London, mens de to partnere sidder i København.
PÅ FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION LÆRER DU AT TAGE FOTOGRAFIER OG ARBEJDE MED LEVENDE BILLEDER TIL REKLAME OG ANDRE KOMMERCIELLE SAMMENHÆNGE.
DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DU GERNE VIL UDVIKLE OG ISCENESÆTTE HISTORIER – OG ARBEJDE INTENSIVT MED SÅVEL DET FOTOGRAFISKE HÅNDVÆRK SOM GENREFORSTÅELSE, INNOVATION OG KONCEPTUDVIKLING.
STU DIESTED___ KØBENHAV N STU DIETID___ 3 ÅR P R A K TIK ___ 4 MÅNEDER OP TAGNE P R. ÅR___ 20 OP TAGELSESP RØV E___ JA ___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Det er jo det, vi vil med vores billeder. At folk kan se billederne og komme frem til noget, uden at de skal læse en tekst,” konstaterer Mounir Jonas Andersen Hammoumi (bagerst), der sammen med Bardur Mikladal og de øvrige studerende på 1. semester har arbejdet med personlige fortolkninger af en kendt fotografs særlige stilart og udtryk.
Se Mounirs og Bardurs projekter og hør dem fortælle om dem her: bit.ly/1PnXPfL
Er hun tildækket, afpillet, frodig, sexet eller skægstubbet? 22 førsteårsstuderende fra Fotografisk Kommunikation fik stillet udfordringen at lave en nyfortolkning af den særlige kvindeidealisering, vi kender fra 1940’ernes pin-up-piger. Det kom der 22 meget forskellige tolkninger ud af. Nogle af dem kan du se her. Og resten på: http://bit.ly/FKpinup Alle 22 pin-up-piger blev desuden udstillet på Copenhagen Photo Festival 2015.
Fotografisk Kommunikation
___ DEN MODERNE PIN-UP
ISSUE #01 · FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION - SIDE 15
Fotografisk Kommunikation
___ NORTHERN LIGHTS – DANSK MODE I JAPAN Hvordan brander man dansk mode i Japan? Det har Catrine Zorn Christiansen givet sit bud på i en strategi med visuelle guidelines. Gennem ekspertinterviews og visuel research har hun fundet ind til et sæt fælles værdier på tværs af japansk og skandinavisk kultur: craftsmanship, storytelling, autencitet og nationalidentitet. Omdrejningspunktet er en modeuge i København, hvor japanske opkøbere og presse bliver inviteret til København. Her vil de møde kampagnens elementer i bybilledet og til
opvisninger. Deltagerne tilmelder sig, via apps eller websites, til events, hvor de kan møde danske modebrands, der er med i kampagnen, og få særlige relationer til designerne og deres kollektioner. Kampagnen, som var Catrine Zorn Christiansens afsluttende BA-projekt, består af blandt andet film, plakater, annoncer, web og en invitation.
Fotografisk Kommunikation
___ ET MUSIKSTYKKE I SYV BILLEDER Det valgte lydspor skulle visualiseres i et fotoforløb af syv billeder, som skulle indramme stemningen og fortællingen i musikken og skabe overgange, rytme og dynamik.
I denne forløbsopgave skulle et musikstykke sætte den kreative proces i gang og i kombination med fortolkningsevnen resultere i en original fotoserie.
Øverst er Annette Ravenhills visualisering af Møs ”Pilgrim”. Nederst har Mark Stig Bertelsen fortolket ”Ray Ban Vision” af A-Trak.
ISSUE #01 · FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION - SIDE 17
Efter hvert modul på uddannelsen skal studerende på Fotografisk Kommunikation lave en forløbsopgave, som de skal bestå for at kunne gå til årsprøve.
Oliver Bak Burton og endte med en recept-husker app.
PÅ MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE LÆRER DU AT LEDE PROJEKTER I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSVERDENEN – FOR EKSEMPEL PÅ BUREAUER, I PRODUKTIONSSELSKABER OG I MEDIEHUSE. DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DU GERNE VIL VÆRE MIDTOG OMDREJNINGSPUNKT FOR PROJEKTER OG PRODUKTIONER. OG FORDI DU GERNE VIL KOMBINERE PROJEKTLEDELSE, ØKONOMI, FORRETNINGSFORSTÅELSE OG KOMMUNIKATION MED EN FORSTÅELSE FOR MEDIEVERDENEN OG HANDS-ON-ERFARING. STU DI ESTED___ KØBENHAV N STU DI ETID___ 3 Å R P R A K TIK ___ 4 MÅ NEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 50 OP TAGELSESP RØV E___ JA
___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET
helt almindelige mennesker med at huske deres recepter,” fortæller Alberte
Lorentzen-Rask om 3. semesterprojektet, der blev lavet i en gruppe med bl.a.
Se og prøv en prototype af app’en og hør Alberte og Oliver fortælle om projektet - her: bit.ly/1JWdWoM
”Efter en brainstorm kommer vi frem til, at det problem, vi vil løse, er at hjælpe
For Mette Riis Kruse blev praktik og efterfølgende studiejob ved reklamebureauet Hjaltelin Stahl også billetten til en fastansættelse som Junior Project Manager og samarbejde med kunder som Kræftens Bekæmpelse og Kvickly Set udefra er reklamebranchen et sted, hvor der er fuld knald på. Hvor der hele tiden sker noget nyt. Og hvor der hele tiden er travlt.
det var ønskestedet for praktiktiden. Ønsket blev opfyldt. Og praktiktiden førte til et studiejob samme sted. Og så altså en fast stilling, da eksamensbeviset var i hus.
Sådan ser den også ud indefra.
___ Mette Riis Kruse ___Foto: Privatfoto.
”Når man først er blevet glad for miljøet på et reklamebureau, tror jeg det er svært at forlade det igen. Jeg kan godt lide en omskiftelig hverdag, og det får man her,” lyder det fra 23-årige Mette Riis Kruse, der med en dugfrisk MPL-uddannelse i rygsækken begyndte som Junior Project Manager ved Hjaltelin Stahl 1. juni 2015. Hjaltelin Stahl er et af Danmarks største og mest prisvindende reklamebureauer, og som Junior Project Manager i kontaktafdelingen er Mette hver dag i dialog med mange af bureauets kunder. ”Kunderne spænder fra eksempelvis Kræftens Bekæmpelse over Post Danmark til Kvickly, Nogle kunder er jeg projektleder på, og ved andre kunder assisterer jeg andre projektledere.”
Du skal selv tage bolden På studiet var det de markedsføringsorienterede fag, der især havde Mettes interesse, og efter at have hørt om Hjaltelin Stahl fra to tidligere studerende var hun ikke i tvivl om, at
”Studiet har givet en rigtig god base og forståelse for tingene, som man så bygger på, når man kommer i job. Det har givet fundamentet til at blive en god projektleder, og nu er man så ved at blive formet.” ”Og så har studiet også medvirket til at give en den indstilling, at man skal kaste sig over opgaver og tage ansvar. Du skal selv tage bolden og opsøge tingene.”
ISSUE #01 · MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE - SIDE 19
”Opgaverne omfavner alle dele af projektledelse. Man er kontaktperson og koordinerer for eksempel de mange forskellige personer, der er involveret i at udarbejde og eksekvere en kampagne. Der sker meget i løbet af en dag, og det er superspændende,” konstaterer Mette.
”Praktiktiden er super til både at få testet, om det faktisk er det, man vil, og til at få foden indenfor og lære folk at kende. Praktiktiden er virkelig noget af det fede ved studiet,” understreger Mette og nævner to andre ting, hun ser som store styrker ved MPL:
Medieproduktion og Ledelse
___ DER ER FULD KNALD PÅ
Medieproduktion og Ledelse
___ MATTHIS BRAGTE BLACHMAN, REMEE, LINDBERG OG DE ANDRE FRA X TIL Ø ”Festen kulminerede for mig, da jeg rejste mig og holdt en takketale for alle de lokale – alle fejbattingerne, som de hedder – der havde bidraget. Det var vildt.” Og det var ikke kun en vild kulmination på en fest. Det var også en vild kulmination på en – for nu at genbruge ordet – vild praktiktid for 29-årige Matthis Jensen, der blev en del af produktionsselskabet BLU’s produktionsledelsesteam bag X Factor. Og fik en stor del af ansvaret, da holdet bag et af Danmarks mest populære tv-shows fik idéen: Vi skal lave en X Factor-ø til bootcampen. ”Jeg kontaktede foreningen Danske Småøer for at drøfte mulige locations, når der for eksempel skulle være plads til tre, adskilte bootcamps. Fejø viste sig at være en mulighed,” fortæller Matthis og fortsætter: ”Så tog jeg til Fejø sammen med produktionsleder Ulrik Appel, kiggede på mulige locations på øen og holdt møder med lokale overnatningssteder og leverandører med mere. De var virkelig positive alle sammen, og derfor valgte vi at gå videre med Fejø.” Indkvartering, mad, køreplaner – og en helikopter Da først Fejø var valgt, begyndte det virkelig store arbejde. Der skulle arrangeres indkvartering. Der skulle bestilles mad. Der skulle lægges køreplaner. Og alt sammen for seks dage, hvor deltagere og dommere i de tre bootcamps ikke måtte møde hinanden på den 16 kvadratkilometer store ø.
pen blev holdt fest for redaktionen, produktionsholdet og de lokale samarbejdspartnere. Et godt indblik i tv-produktioner For produktionsselskabet kan processen frem mod X Factors liveshows deles op i fire faser: Precasting, Audition, 5 Chair Challenge og bootcamp. Matthis’ praktiktid var fastlagt, så han kunne være med gennem alle fire stadier – fra inddeling af 3.000 tilmeldte i forskellige kategorier i Excel til festen på Fejø. ”Jeg fik mere og mere ansvar undervejs. Jeg havde på forhånd indstillet mig på, at jeg ville arbejde hårdt, og jo flere opgaver jeg tog, jo mere ansvar fik jeg,” forklarer Matthis. Med ansvaret og opgaverne fulgte også indblik i tv- og medieverdenen. ”Tv- og filmverdenen har altid fascineret mig, og jeg vidste fra begyndelsen af studiet, at jeg gerne ville arbejde inden for denne verden. Praktikken gav mig et godt indblik i, hvordan tv-produktioner fungerer, og hvor meget arbejde der ligger bag det, man ser i tv. Og jeg har fået mod på meget mere af det. Man ved jo langt fra alt efter fire måneder i praktik,” lyder det fra Matthis, som allerede er sikker på at få flere erfaringer. Da praktiktiden sluttede, tilbød BLU ham at fortsætte som studentermedhjælper og være med til at gøre årets X Factor-sæson helt færdig.
”Kontakten mellem BLU og de lokale var også mit ansvar, og vi havde et tæt samarbejde. Da vi skulle bruge en helikopter, var der eksempelvis en fejbatting, der kendte en, der kunne hjælpe. Og da vi skulle ændre nogle ankomsttider var det kaptajnen på færgen, jeg snakkede med.”
ISSUE #01 · MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE - SIDE 20
”Selvom der naturligvis var forretningsmæssige aftaler, var det vigtigt for mig, at der var en god dialog. Det synes jeg lykkedes,” konstaterer Matthis, der – som nævnt – også kunne glæde sig over muligheden for at sige tak, da der i slutningen af bootcam-
Foto: Privatfoto
Medieproduktion og Ledelse
Foto: Made By Us/Steen Brogaard
___ SÅDANNE PROJEKTER ER MED TIL AT GIVE GLØD I ØJNENE Find en virksomhed med en problemstilling. Lav et løsningsforslag. Pitch det for virksomheden. Sådan lyder den korte formulering af opgaven i faget ”Kommunikation og pitch”, hvortil det kan tilføjes, at de studerende har 14 dage og skal løse opgaven i grupper med fem til seks medlemmer. I Laura Fredsbys gruppe – der ud over hende bestod af Nadia Vika Simonsen, Kasper Buch Jensen, Mette Winter og Elin Vatnhamar Olsen – samarbejdede man med virksomheden Made By Us, som er et nystartet koncept- og produktionsselskab med fokus på kultur- og børneformidling. ”Vi tog udgangspunkt i, at vi ikke syntes, deres hjemmeside sagde så meget om, hvem de var. Derfor havde vi en dialog med dem om, hvad de ville med deres kommunikation, og noget af det, vi blandt andet fandt, var, at vi ikke syntes, at deres energi kom tydeligt nok frem”, forklarer Laura. En kæmpe gave Fra en idé om at kigge på en hjemmeside udviklede gruppens projekt sig til et 17 siders idékatalog til Made By Us, der efterfølgende blev præsenteret ved en pitch for virksomheden.
Tilfredsheden med samarbejdet var faktisk så stort, at et af gruppens medlemmer efterfølgende fik praktikplads ved Made By Us. Giver glød i øjnene Praktikpladsen var imidlertid kun et af mange plusser, de studerende fik ud af samarbejdet. ”Det er fedt, at det, man laver, ikke bare forsvinder ned i en støvet skuffe, men kan bruges i praksis. Og at man kan arbejde med problemstillinger fra den virkelige verden men stadig tillade sig at være kreativ og tænke ud af boksen.” ”Og så lærte samarbejdet i gruppen os noget om gruppedynamikker, processer og projektledelse. Det var en del af opgaven at have fokus på, hvordan forskellige roller indgår i arbejdet,” siger Laura og fortsætter med at sætte ord på den følelse, man ikke er i tvivl om, når man snakker med hende: ”Sådanne projekter er med til at give glød i øjnene og holde en til ilden.”
ISSUE #01 · MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE - SIDE 21
”Det er jo en kæmpe gave at få nogle udefra til at se på vores virksomhed med friske øjne. Det gav både nogle indsigter og nogle gode, konkrete idéer til, hvad vi kunne gøre, og selvom
vi måske havde tænkt over nogle af tingene på forhånd, så var der også ting, der overraskede os. Det var virkelig berigende,” fortæller Ulla Hasselbalch, en af tre partnere i Made By Us.
PÅ KOMMUNIKATION LÆRER DU AT ARBEJDE STRATEGISK OG MÅLGRUPPEORIENTERET MED KOMMUNIKATION, LIGESOM DU LÆRER SELV AT PRODUCERE OG UDVIKLE INDHOLD.
DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DEN GIVER DIG REDSKABER TIL AT ARBEJDE PRAKTISK MED STRATEGISK KOMMUNIKATION.
STU DI ESTED___ A A RHU S ELLER KØBENHAV N STU DI ETID___ 3 Å R OG 6 MÅNEDER P R A K TIK ___ 2 X 6 MÅNEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 105 OP TAGELSESP RØV E___ NEJ ___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Vi besluttede at lave en onlinekampagne, der skulle køre primært på YouTube. Hvor vi brugte såkaldte youtubere, unge drenge, som har målgruppens egen alder, til at agere rollemodeller for de budskaber, vi gerne ville have ud,” forklarer Nynne Crüger (th), der på 4. semester – sammen med Julie Wright (tv) og Amalie Bendixen – lavede en strategi for, hvordan man kan påvirke den opfattelse, drenge mellem 15 og 21 år har af psykiske lidelser.
Se projektet og hør om gruppens arbejde her: bit.ly/1nileJP
Cases fra virkelighedens verden spiller en stor rolle i undervisningen på DMJX, og et eksempel på dette kom, da studerende på kommunikationsuddannelsens 7. semester fik følgende opgave fra Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest:
den, komme med bud på løsninger og pitche løsningerne for jordemødre fra hospitalsenheden. Det førte blandt andet til bud på bøger og apps, der giver de kommende og nybagte forældre værktøjer til de nogle gange svære spørgsmål om scanning, fødested og navn mv.
”Skab empowerment og styrk beslutningsgrundlaget hos kommende og nybagte forældre ved Hospitalsenheden Vest under graviditet, fødsel og barsel”
Ventevalgsappen, der her ses i en mock-up-udgave, der skal illustrere grundtanker, er buddet fra Signe Buchholtz Andersen, Mette Truelsen, Fie Bygholm Risager og Signe Frøkiær.
De studerende fik – opdelt på 10 hold – få dage til at arbejde med problemstillingen, analysere
Kommunikation
___ EMPOWERMENT AF KOMMENDE OG NYBAGTE FORÆLDRE
ISSUE #01 · KOMMUNIKATION - SIDE 23
Kommunikation
___ EN BUSCHAUFFØRS BEKYMRING BLEV TIL KAMPAGNE OG MEDIEOMTALE Når en passager stiger ud af bussen på eller ved en cykelsti, kan det let udvikle sig til en farlig situation. For hvem skal egentlig holde tilbage for hvem? For en Arriva-buschauffør i København var antallet af (næsten) ulykker efterhånden blevet så stort, at han nærmest var bange for at åbne dørene. Derfor gik han til sin leder med sin bekymring, og han gik videre igen, indtil bolden til sidst endte hos Casper Lind Jensen fra DMJX’s kommunikationsuddannelse, der var i praktik hos Arriva. ”Vi blev enige om, at der måske kunne laves en bred oplysningskampagne, der ville komme både passagererne, chaufførerne, cyklisterne og Arriva til gode,” siger Casper. Mediemøllen malede med Noget af det første, Casper gjorde, var at tage kontakt til Dansk Cyklistforbund. ”De kunne jo blive en modstander, hvis vi alene tog passagerernes synspunkt, men nu blev de i stedet en samarbejdspartner, og det samme gjorde flere trafikselskaber, eksempelvis Movia og FynBus.” Dernæst blev der lavet en informationsfolder, der blev delt ud i busser i forskellige byer, en informationsvideo, der kørte på skærme i busserne, og ikke mindst en pressemæssig offensiv for at få medierne til at interessere sig for emnet.
”Vi lavede en undersøgelse for at få tal på, hvor mange chauffører der havde oplevet ulykker eller næsten-ulykker. Så fandt vi en case-historie med en cyklist, der kunne fortælle om sine oplevelser, og hertil kom så vores initiativ. Det endte med, at Politiken brugte det hele til et stort tema om emnet,” husker Casper, som – efter at Politiken havde sat fokus på emnet – kunne se stadigt flere medier interessere sig for historien: TV-avisen, Radioavisen, Aftenshowet, lokalaviser … ”Det var fedt at opleve, hvordan det bare rullede, og en god erfaring at tage med sig. Og så kostede det hele faktisk kun 75.000 kroner,” konstaterer han. Vandt kommunikationskravling Projektet blev nomineret til kommunikationsprisen Kommunikationskravlingen i 2015 – og vandt prisen, der er de studerendes svar på Cavling-prisen. I indstillingen lød det: ”Casper stod for alt fra analyse-arbejdet der skulle afdække problemets størrelse, over udvikling af indhold og grafisk koncept for kampagne i busser og medier til presse-strategi, medie-træning og evaluering og indsamling af læringer til brug i strategiimplementering internt i Arriva. På trods af et begrænset budget (75.000 kr.) var kampagnens effekt overvældende både internt og eksternt – ikke mindst i form af massiv presseomtale i tv, radio og på web.”
ISSUE #01 · KOMMUNIKATION - SIDE 24
Kommunikation
___ PROCESSEN BLEV EN DEL AF MÅLET ”Udover at bringe medarbejdernes forventning frem, så blev interviewene faktisk en del af processen, fordi jeg jo fortalte om projektet, ledelsens forventninger osv. Det var med til at gøre det mere klart, hvad der skulle ske ... ” To afdelinger af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) skulle flytte sammen i nye lokaler i Aarhus. Det faldt sammen med, at Nanna Victoria Kvist fra DMJX’s kommunikationsuddannelse var i praktik i en af afdelingerne, BUPL Østjylland. ”Fordi jeg kom udefra, kunne jeg mærke et mismatch mellem det, jeg hørte ledelsen sige, og den holdning, der var hos medarbejderne. Mens ledelsen glædede sig og så frem til flytningen, havde mange medarbejdere en ”lad os nu se, om det sker”-holdning, fordi planerne om en flytning havde stået på i så mange år,” fortæller Nanna. Derfor gik Nanna til ledelsen i BUPL Østjylland og foreslog, at hun lavede en række interviews med afdelingens medarbejdere for at afstemme forventningerne. Tale- og lytterør ”Udover at bringe medarbejdernes forventning frem, så blev interviewene faktisk en del af processen, fordi jeg jo fortalte om projektet, ledelsens forventninger osv. Det var med til at gøre det mere klart, hvad der skulle ske,” forklarer Nanna og fortsætter:
Både brochuren og processen faldt i rigtig god jord hos BUPL Østjylland. Ydermere blev Nanna nomineret til en kommunikationspris for studerende, Kommunikationskravlingen, i 2015, hvor det i indstillingen lød: ”Nanna Victoria Kvist har i lille skala skabt et stykke solidt intern kommunikation, som viser, hvor stor en værdiskabelse, kommunikation kan give, når det bruges rigtigt.” En bred uddannelse Praktikforløbene på kommunikationsuddannelsen var noget af det, der fik Nanna til at vælge DMJX som studiested. Noget andet var bredden. ”Jeg tror, at de færreste ved med sikkerhed, hvad de vil, så derfor er det fedt med en bred uddannelse, hvor man kan prøve noget forskelligt. På uddannelsen får man både teori og kommer gennem alle redskaber, og så kommer underviserne med erfaring fra den virkelige verden. Undervisningsformen med mange cases er også en enorm kvalitet,” lyder det fra Nanna, der blandt andet med baggrund i praktiktiden ved BUPL har fundet ud af, at det især er den interne kommunikation og HR, hun vil arbejde med.
”Samtidig fandt jeg ud af, at medarbejderne havde nogle forventninger til samarbejdet med den anden afdeling, og derfor interviewede jeg også nogle medarbejdere herfra. Det kunne jeg så tage med tilbage til ledelsen.” I det hele taget endte kommunikationen med at gå to veje.
ISSUE #01 · KOMMUNIKATION - SIDE 25
”Det startede som en informationskanal fra ledelsen til medarbejderne og endte med også at være et talerør for medarbejderne til ledelsen. Processen blev en del af målet,” konstaterer Nanna, der som afslutning samlede interviewene og fakta om flytningen i en brochure til medarbejdere, ledelse og andre interesserede.
PÅ TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE LÆRER DU AT UDVIKLE INDHOLD OG FORTÆLLE HISTORIER I LEVENDE BILLEDER TIL MANGE FORSKELLIGE MÅLGRUPPER OG PLATFORME.
DU LÆRER AT VIDEREUDVIKLE IDÉER TIL KONCEPTER I SAMARBEJDE MED ANDRE OG AT STYRE TV- OG MEDIEPRODUKTIONER HELT I MÅL.
STU DI ESTED___ KØBENHAV N STU DI ETID___ 4 Å R P R A K TIK ___ 18 MÅ NEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 40 OP TAGELSESP RØV E___ JA ___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Kan du huske, da vi sad på ladet af den der bil med en mand med en kæmpe gun og macheter? Jeg tænkte bare, hvordan havnede vi her? Det var så sindssygt,” husker Marie Ramhøj (th) om sin bacheloropgave. Sammen med Pernille Gliese Andersen udviklede hun undervisningsmateriale om FN’s verdensmål med Virtual Reality som omdrejningspunkt – en opgave, der blandt andet bragte dem til Uganda.
Se projektet og hør Maries og Pernilles historie her: bit.ly/1StTEWo
”I må egentlig godt lade være med at klappe mig på hovedet. Jeg har en frisure, jeg skal passe på.” Sådan siger den klejne, handicappede Ditte grinende i oplysningsfilmen ”Handicaphåndbogen.” Filmen er lavet for Dansk Handicap Forbund med det formål at gøre op med fordomme og kikset adfærd over for handicappede – med de handicappedes egne ord.
”De fleste af os er lidt bange for handicappede og kommer måske derfor tit til at sige eller
Filmen er blevet brugt og delt af Dansk Handicap Forbund og nomineret til en Kravling – som er svaret på en Cavlingpris for studerende, som arbejder inden for journalistik, kommunikation, foto og visuelle medier. Se filmen på: bit.ly/1SuWQ35
ISSUE #01 · TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE - SIDE 27
Oplysningsfilmen er en videobaseret håndbog, som er bygget op omkring fire gode råd til, hvordan vi bør gebærde os over for folk, som mangler en arm eller ser anderledes ud. Gennem de fire interviewpersoner får vi en ærlig, sjov og usentimental fremstilling af, hvordan handicappede oplever at blive talt nedsættende til og om.
gøre noget forkert. Det ville vi gerne gøre op med, og det var udgangspunktet for filmen,” fortæller Ida Maria Roxy Reinhold. Hun står sammen med Majbritt Hein-Findinge bag den 2.30 minutter lange film, som blev lavet som 1. års eksamen på Tv- og Medietilrettelæggelse.
Tv- og Medietilrettelæggelse
___ HANDICAPPEDE GØR OP MED FORDOMME OG KIKSET ADFÆRD
Tv- og Medietilrettelæggelse
___ NÅR MAN IKKE KAN LEVE I SIN KROP
ISSUE #01 · TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE - SIDE 28
”Jeg synes ikke, det er så fedt, at samfundet har så meget magt over, ligesom, hvem jeg må være, og hvem jeg skal være.” Aske Ravn er F.T.M – Female To Male - og kæmper en kamp. Ikke bare med at være transkønnet og født i den forkerte krop, men også mod systemet, om lov til at komme i hormonbehandling og for at blive accepteret som en han.
”Jeg synes ikke, det er så fedt, at samfundet har så meget magt over, ligesom, hvem jeg må være, og hvem jeg skal være.”
Webdokumentaren ”Transition” er lavet under forløbet Feature Journalism på 3. semester på Tv- og Medietilrettelæggelse af Rasmus Preston, Rikke Rhein-Knudsen og Pernille Ebbesen Schødt. Udover at portrættere Aske Ravn, som har valgt at tage sagen i egen hånd, fortæller filmen om det tunge danske system og om konsekvenserne for de transkønnede.
”Udgangspunktet for opgaven var FN’s nye mål for bæredygtig udvikling i verden. Et af de mål er at opnå en bedre ligestilling mellem kønnene (gender equality). Derfor tog vi fat på et aktuelt problem, hvor vi i Danmark er bagud i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med,” fortæller Rasmus Preston. Se videoen på: bit.ly/1R704ul
Tv- og Medietilrettelæggelse
___ P RA K TIK I PA RA DIS Hvad er forskellen på at lave Paradise Hotel og fjernsyn med børnehavebørn? ”Mine venner plejer at sige, at der ingen forskel er. Og der er vel lidt sandhed i det. For eksempel skal man i begge tilfælde sørge for at tale et sprog, som de medvirkende forstår,” griner Line Felicia Haunstrup. Hun har netop afsluttet sin praktik hos Mastiff, hvor hun den ene dag var med til at lave det nyskabende DR1-program ”Børnenes hemmelige verden” fra A-Z – og den næste stod i Mexicos sol som reporter og interviewer på TV3-programmet Paradise Hotel.
Seriøst og kulørt kræver samme indsats Praktikperioden på Tv- og Medietilrettelæggelse er 18 måneder, så inden Line Felicia Haunstrup kom til Mastiff, var hun i praktik i seks måneder som VJ (videojournalist) i Dansk Industri, hvor hun blandt andet lavede intern kommunikation, film til konferencer og koncernfilm. ”Jeg har både arbejdet med den seriøse genre og den mere kulørte – og den midt imellem. Det, der er sjovt, er, at det er det samme arbejde, uanset hvad man laver. Det handler altid om at finde det bedste cast, at skrive et ordentligt manus, at lave gode interviews, at få nogle gode optagelser i kassen og til slut klippe det sammen, så historien bliver fortalt bedst muligt,” fortæller hun. ”Jeg har fået en tyngde og mere ansvar og erfaring, end jeg havde drømt om,” siger den snart færdiguddannede tv-tilrettelægger, som håber at komme til at lave meget mere tv med børn eller andre spændende medvirkende, når hun dimitterer.
ISSUE #01 · TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE - SIDE 29
”Jeg ville prøve så meget som muligt i praktikken, og det fik jeg lov til hos Mastiff. På ”Børnenes hemmelige verden” fik jeg en meget stor rolle. Jeg var både med til at caste børnene, tilrettelægge, filme, interviewe og nedklippe. Det var ret vildt. På Paradise Hotel var det mig og to andre, som lavede alle interviews med deltagerne. Der blev jeg ret skarp til at interviewe,” siger Line Felicia Haunstrup,
som i løbet af de 12 måneder på Mastiff også var med til at lave 3. sæson af TV2-programmet ”Sæt pris på dit hjem”.
PÅ JOURNALISTUDDANNELSEN LÆRER DU AT HÅNDTERE HELE DEN JOURNALISTISKE ARBEJDSPROCES, BLANDT ANDET IDÉUDVIKLING, RESEARCH, ANALYSE, COACHING, INTERVIEW OG FORMIDLING GENNEM MANGE FORSKELLIGE MEDIER. DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DU GERNE VIL INDGÅ SOM EN VÆSENTLIG FUNKTION I DEMOKRATIET. JOURNALISTER FORMIDLER VÆSENTLIG, RELEVANT OG TROVÆRDIG INFORMATION TIL BORGERNE, SÅ DE KAN TRÆFFE GODE VALG. STU DI ESTED___ A A RHU S STU DI ETID___4 Å R P R A K TIK ___ 18 MÅ NEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 241 OP TAGELSESP RØV E___ JA
___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET
Se projektet og hør Bjarke og Jesper fortælle om det her: bit.ly/1U9lDbx
”Det vigtigste for os, det var at gøre den her komplicerede sorg mere konkret. At læserne forstår, hvad det er, det her ”komplicerede sorg”. Det synes jeg faktisk, at vi lykkedes rigtig godt med,” lyder det fra Bjarke Kirkegaard Nielsen (th), der sammen med Anne-Marie Lykkegaard og Jesper Rehmeier Sørensen kombinerede den lange journalistiske fortælling med Facebook i 7. semester-projektet.
Journaliststuderende Christian Friis finder ved et tilfælde en gammel dagbog i et bofællesskab i Odense. Størstedelen af siderne handler om Trine Halds normale liv som teenager. De sidste beskriver et liv med stoffer, vold og store problemer. Det gør Christian nysgerrig. Hvad skete der sidenhen?
7. semesteropgaven blev solgt til Jydske Vestkysten og er desuden blevet delt, liket og læst af tusindvis af danskere på Facebook. Den fine, rørende og barske multimedie-fortælling fortjener at blive læst og husket. Se den på trinesdagbog.dk ISSUE #01 · JOURNALISTIK - SIDE 31
Han får kontakt til Trines mor – på det, der viser sig at være 15-årsdagen for Trines død. Sammen med sine medstuderende Signe Høirup Bertelsen og Anton Gundersen Lihn sætter han sig for at genskabe fortællingen. Om Trines liv. Og død.
Journalistik
___ FUNDET AF EN GAMMEL DAGBOG I ET BOFÆLLESSKAB ENDTE MED EN MULTIMEDIEFORTÆLLING OM LIV OG DØD...
Journalistik
___ K AN M AN S TJÆLE R U N ES T EN ENE , ME NS MA N E R I L E G O L A N D ME D FA MILIE N? Svaret på ovenstående spørgsmål er: Tjah. Tilsyneladende kan man i hvert fald blive sigtet for det.
Andreas Rasmussen modtog for sit fornemme journalistiske arbejde E. N. Ritzaus Mindelegat.
Journaliststuderende Andreas Rasmussen brugte sit BA-projekt til at undersøge og beskrive, hvordan oplysninger fra telefonmasters sporinger af mobiltelefoner i stor stil bruges til at fælde sigtede for forbrydelser.
Samtidig kan han glæde sig over, at Information i sensommeren 2015 bragte hans artikler. Blandt andet artiklen ”Jeg vidste jo, at jeg var uskyldig”, der handler om Mette Hansen, som fejlagtigt sigtes for mordet på sin mand, fordi masteoplysningerne modsiger hendes alibi på mordtidspunktet.
Alene i 2014 brugte politiet mobilmasteoplysninger i mere end 4.000 straffesager. Men masterne kan levere usikkerheder på mange kilometers afstand, ligesom bevistypen bliver ramt af menneskelige fejl.
ISSUE #01 · JOURNALISTIK - SIDE 32
Journalistik
___ HA R DU 58 MINU TTE R OG H AN G TIL GO DE HISTOR IER? Hvis du har lyst til en spændende multimediefortælling, så gå i krig med Operation Dinesen – historien om en operation i Afghanistan i 2008, hvor danske soldater dræbte 24 talibanere. Ifølge Udenrigsministeriet var operationen en succes. Og ingen danske liv var i fare.
Fortællingen er formidlet til Radio24syv af Jimmy Solgaard sammen med fem andre DMJX-studerende på det tværfaglige valgfag ”Multimediefortællinger”. Oplev den på dinesen.radio24syv.dk
ISSUE #01 · JOURNALISTIK - SIDE 33
Men daværende næstkommanderende i Operation Dinesen – og nuværende journaliststuderende på DMJX – Jimmy Solgaard har brugt syv måneder på at stykke et billede sammen, der viser en anden virkelighed. Historien er blevet til på baggrund af aktindsigt i fortrolige militærrapporter og interview med 30 kampsoldater, som har bidraget med foto, filmklip, lydoptagelser og bidder fra deres hukommelse. Ingen af dem kalder Operation Dinesen en succes.
PÅ FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN LÆRER DU AT TAGE JOURNALISTISKE FOTOGRAFIER, DER FORTÆLLER HISTORIER FRA VIRKELIGHEDEN.
DU SKAL TAGE UDDANNELSEN, FORDI DU VIL FORTÆLLE VEDKOMMENDE, NØDVENDIGE OG MENNESKELIGE HISTORIER I BILLEDER – OG DOKUMENTERE VERDENS OG LIVETS GANG MED DIT KAMERA.
STU DI ESTED___ A A RHU S STU DI ETID___4 Å R P R A K TIK ___ 18 MÅ NEDER OP TAGNE P R . Å R ___ 16 OP TAGELSESP RØV E___ JA ___ dmjx.dk
___ HØR HISTORIEN BAG PROJEKTET ”Det bedste var bare at få lov til at være en del af den her families liv, og jeg synes virkelig, det var helt overvældende, hvordan de lukkede mig ind og tog imod mig,” forklarer Ida Gulbæk Arentzen, der på 3. semester fløj til Kirgisistan og fulgte en mor med fem børn i en bosættelse uden for hovedstaden Bisjkek.
Se og læs om Idas oplevelse her: bit.ly/1Ouct8b
Fotojournalistik ___ TILLYKKE,DET BLEV EN … Fotojournaliststuderende Petra Theibel Jacobsen og Mathias Svold besøgte i løbet af 3. semester Maria og Karin og har lavet filmen ”Tillykke, det blev en …”
Hun er en af de danskere, der har købt en af de livagtige reborn-dukker, som dukkemager Karin Selvig laver til barnløse, ældre og samlere. Maria nyder moderrollen og dokumenterer med videodagbøger sit liv som mor til dukkebarnet Michelle.
Filmen blev hædret ved landets fornemmeste prisuddeling, Årets Pressefoto, hvor den vandt i kategorien ”årets korte multimedieproduktion”. Se den på vimeo.com/115055137
ISSUE #01 · FOTOJOURNALISTIK - SIDE 35
Hvis Maria Louise Woidemann fik et barn, ville det blive tvangsfjernet. Så hendes store drøm om at blive mor er ikke en mulighed. Og så alligevel …
___ V E N SK A B I D E T V I L DE V E S TE N ISSUE #01 · FOTOJOURNALISTIK - SIDE 36
Hvordan er det at være traditionel cowboy i en moderne tidsalder? Det kan man blive klogere på ved at se og læse sig igennem Kasper Løftgaards projekt ”Otte sekunder for resten af livet”. Fortællingen tager os med til de åbne vidder i Texas, hvor Shawn Hogg, Hawkins Boyce og andre cowboys holder fast i arven fra det vilde vesten.
Billederne er et kig ind i en verden, hvor prærien er kirken, og rodeoen er religionen. En verden, hvor kulturen og traditionerne er under pres, og hvor venskab og hverdagslivet betyder alt. Kasper Løftgaard har formet fortællingen i sit afsluttende forløb på fotojournalistuddannelsen. Den er blevet belønnet med den eftertragtede Scanpix-pris og trykt i blandt andet Ud&Se, ligesom den er blevet vist på New Delhi Photo Festival. Du kan selv se den på bit.ly/1mzH62m
Fotojournalistik
___ B I L LE DE R FRA DE R, HVOR V I N D E N P U S TE R TIL DRØ MM ENE ind fra øst og puster til drømmene hos de mennesker, som bor nordpå. De studerendes indtryk, historier og fotos blev til magasinet Nordegn. Se magasinet på dmjx.dk/nordegn Otte studerende på 2. semester tog i 2015 til Frederikshavn, hvor folk er tæt på hinanden og langt væk fra alting. Hvor vinden blæser
ISSUE #01 · FOTOJOURNALISTIK - SIDE 37
Magasinproduktion er en væsentlig del af fotojournalistuddannelsen, hvor både danske og internationale studerende sendes i marken for at skabe indhold til et fælles magasin. Magasinerne fejres med receptioner og udsmykning af væggene på campus i Aarhus.
Internationale muligheder
___ H V I S DU V IL TIL U D L AN D E T, S Å KO M M ER DU DE T … Noget af det, der kendetegner DMJX, er de mange muligheder for at strikke et internationalt forløb sammen. Faktisk er det svært ikke at få et internationalt skær over sin uddannelse hos os. Mere end hver tredje studerende er i løbet af uddannelsen på udveksling i et semester eller to. Dertil kommer, at en lang række af vores studerende vælger at tage deres praktik – eller dele af den – i udlandet.
Vi samarbejder om udveksling med over 80 partnerinstitutioner i 35 lande i hele verden. Og så har flertallet af vores uddannelser et internationalt semester, hvor undervisningen foregår på engelsk – og hvor nogle af ens klassekammerater kommer fra et andet land. Hvert år modtager vi over 150 internationale studerende, som er med til at give atmosfæren og fagligheden et internationalt boost.
___ KO M V E RDE N RU NDT I VO R ES BLO G- U NIVE RS Mange af vores studerende siger ja til at inspirere og oplyse andre, når de kommer hjem fra udlandseventyret. Flere end 200 tidligere udvekslingsstuderende har sat sig ved tasterne for at dele deres erfaringer med andre eventyrlystne. Her nedenfor ser du indledninger til tre af disse blogs. Resten af hvert blogindlæg – og flere hundrede andre – kan du læse på: bit.ly/DMJXinternational Martin Andersen (Journalistisk) Vilnius University ”Litauen? Ja, Litauen.” Denne drejning tog de fleste af mine samtaler med folk, inden jeg tog på udveksling i Litauens hovedstad Vilnius, for fem måneder siden. Ingen kunne forstå, hvad jeg dog ville der. Jeg var også selv lidt i tvivl. Men i dag fortryder jeg ikke et sekund.
Sara Haugegaard (Kommunikation) University of Amsterdam Mit udvekslingsophold i Amsterdam har været fyldt af cykelture, tidlige morgener, sene nætter, lange dage med bøger, besøg på coffee-shops, besøg på museum, besøg fra Danmark, dans, løbeture, grin og en smule tårer. Men mest af alt har de fem måneder været proppet med mindeværdige stunder. Jeg vil anbefale alle at gribe chancen og tage af sted. Af Emily Maj Allen (Tv- og Medietilrettelæggelse) Tecnológico de Monterrey, Mexico Nærmest inden jeg startede på studiet, vidste jeg at jeg ville på udveksling. Så da muligheden bød sig på 3. semester slog jeg til. Jeg kiggede på listen af partneruniversiteter og valgte det der lå allerlængst væk, i den by jeg vidste allermindst om. Og sådan endte jeg op i Mexico City.
VI HAR MERE END 80 PARTNERINSTITUTIONER I 35 LANDE ISSUE #01 · INTERNATIONALE MULIGHEDER - SIDE 38
Her er de lande, som vores studerende har læst og boet i inden for de seneste år. DMJX topper listen over uddannelsesinstitutioner, der sender flest studerende ud i verden.
• • • • • • •
AUSTRALIEN BELGIEN BRASILIEN CANADA CHILE EGYPTEN ENGLAND
• • • • • • •
ESTLAND FINLAND FRANKRIG GRÆKENLAND GRØNLAND HOLLAND IRLAND
• • • • • • •
ISLAND KINA KOREA LETLAND LIBANON LITAUEN MEXICO
• • • • • • •
NEW ZEALAND NORGE POLEN PORTUGAL RUSLAND SKOTLAND SLOVAKIET
• • • • • • •
SPANIEN SVERIGE TJEKKIET TYRKIET TYSKLAND USA WALES
___ NY INSPIRATION FRA OG I UDLANDET Mød nogle af medieverdenens frontløbere i New York. Oplev nye trends inden for erhvervsjournalistik i London. Kom bag om OL-medaljen i Rio de Janeiro. Få indsigt i dækningen af bandekriminalitet i Malmø. Lær om udviklingen i Sydøsteuropa fra Østrig. Se, hvordan norske mediehuse rokker ved indgroede vaner. Deltag i storytelling-konference i Boston. Besøg verdens største fotofestival i Perpignan … Det er nogle af de udlandskurser, der er på programmet i løbet af 2016, fordi det ikke kun er tendenser og begivenheder inden for Danmarks grænser, der er med til at forme vores fremtid. Måske snarere tværtimod. Både i forhold til medier og kommunikation og i forhold til de store bevægelser i verden sker der ting, som rokker ved det bestående og ændrer vores verden – fra crowdfunding til flygtningestrømme. Se vores aktuelle udlandskurser på: bit.ly/1TgyEBA
ISSUE #01 · KURSER OG VIDEREUDDANNELSER - SIDE 10
tog en fagjournalistuddannelse fra DMJX og i dag har etableret sit eget kommunikationsbureau, Misbrugskommunikation. Uddannelsen, der tager to år på deltid, er for både dem, der gerne vil være journalist og har en anden uddannelse og et arbejde, og for dem, der er klar til at lægge en indsats i at booste formidlingsevnerne godt og grundigt. Læs mere på bit.ly/109fdUK
Kurser og videreuddannelse
___ JOURNALIST MED EN HELT ANDEN BAGGRUND ”Det at lære værktøjerne at kende, at lære at skrive læsevenligt og levende, at lære foto, video, web og de grundlæggende ting var super godt. Det var også fantastisk at møde mange forskellige typer af mennesker. Jeg fik et helt nyt netværk, og vi er en gruppe, der stadig mødes og giver hinanden opgaver og sparring.” Sådan siger Marianne Bækbøl, der med en uddannelse som socialrådgiver og mange års arbejde med misbrugsbehandling
___ EN EKSTRA DIMENSION TIL EN UNIVERSITETSUDDANNELSE Et samarbejde med Aarhus Universitet betyder, at vi kan tilbyde en kandidatuddannelse til bachelorer fra uddannelser på universitetet, cand. public. Men som kandidatstuderende på universitetet, kan du også tage et enkelt semester – den journalistiske tillægsuddannelse – og dermed blive skarpere til at formidle til andre end dine fagfæller.
dag og har mange øvelser. Du skriver, skriver og skriver. Og det er lige netop det, der skal til for at aflære gamle vaner og det akademiske idégrundlag,” fortæller en af de tidligere studerende på tillægsuddannelsen, Anna Meera Gaonkar, der er kandidat i Moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. Læs mere om cand.public. på bit.ly/1RBLhY5 og om tillægsuddannelsen på bit.ly/K5fY7J
”Det var intensivt. Du går jo i skole hver dag, får lektier for hver
En anden virksomhed har været konsulentvirksomheden IRISgroup, hvis ene partner, Jens Bjerg, konstaterer: ”Som konsulentvirksomhed lever vi af at formidle komplekse problemstillinger i vores rapporter. Det stiller store krav til vores medarbejdere, som både skal skrive kort og præcist – men også nuanceret og i et levende sprog, som appellerer til læseren. Samarbejdet med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har givet os alle et løft og en række gode værktøjer, som vi bruger i det daglige arbejde.”
ISSUE #01 · KURSER OG VIDEREUDDANNELSE - SIDE 9
___ UNDERVISNING UDE PÅ VIRKSOMHEDERNE Gennem mange år har vi samarbejdet med virksomheder både inden og uden for medieverdenen om at skræddersy forløb for fl ere medarbejdere. Nogle gange i form af nogle få timers powerlæring, andre gange i form af længerevarende forløb – om alt fra mundtlige præsentationer over det skrevne sprog til video. Blandt de virksomheder og organisationer, vi har samarbejdet med de senere år, er bl.a. DR, Forsvarets Efterretningstjeneste, Jobindex og Københavns Kommune.
Læs mere på bit.ly/109foiV
Kurser og videreuddannelse
___ PÅ HØJSKOLE MED JOURNALISTIKKENS ”GRAND OLD MEN”
Læs mere på bit.ly/1rlVt5H
Kursuslederne er to af dansk journalistiks ”grand old men”,
”Hvis man trænger til at blive rystet igennem og se på sit fag med nye øjne, så er det her det helt rigtige.”
Ugen er en blanding af oplæg, arbejde, dialog og fordybelse. Eller som det lød fra en af deltagerne i 2014, Charlotte Holst fra Avisen.dk/Ugebrevet A4:
Men selvom Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ”højskole” som en del af navnet, er vi ikke den slags højskole, men derimod en professionshøjskole. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke uddanner og udvikler. Og en uge om året flytter vi – sammen med kursister – såmænd ind på Rødding Højskole for at udvikle hinanden. Og journalistikken.
Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør på DR, og Orla Borg, journalist på Jyllands-Posten.
Gennem mere end 150 år har Danmarks folkehøjskoler været med til at uddanne og udvikle befolkningen.
___ RIV NOGLE FÅ TIMER UD AF KALENDEREN… ISSUE #01 · KURSER OG VIDEREUDDANNELSE - SIDE 8
Savner du stadig at være helt fortrolig med Twitter? Så smut ind på dmjx.dk/twitterskole , og (gen)se tre webinarer, der introducerer dig til det pippende medie. Webinarer er en af de uddannelsesformer, der gør det lettere at få ny inspiration ind i en travl hverdag. En anden form er konferencer, hvor vi i løbet af 2015 bl.a. har samarbejdet med Bolius og Syddansk Universitet om at sætte fokus på henholdsvis content marketing og paywalls.
M Ø D O S PÅ FAC EBOO K DMJX’s afdeling for kurser og videreuddannelse har en profil på Facebook, hvor vi deler indsigter og oplevelser samt svarer på spørgsmål. - facebook.com/dmjxupdate
Når vi skal fortælle om vores kurser, pointerer vi gerne seks ting:
Netværk til fremtiden – du møder medkursister, der sidder i lignende jobs og måske med lignende udfordringer.
2.
Du får løsninger med hjem – på mange kurser arbejder du med egne cases.
1.
Du kan vælge mellem korte kurser eller lange uddannelser. Et levende og kreativt miljø – de fleste af vores kurser foregår på vores campusser i Aarhus eller København.
4.
ISSUE #01 · KURSER OG VIDEREUDDANNELSE - SIDE 7
3.
Du kommer til at arbejde med tingene – vi blander teori, praksis og masser af feedback.
5.
6.
Kurser og videreuddannelse
___ DU L Æ R ER FO R L I V E T. GE NN EM L I V E T. O G I L I V ET Verden er blevet et kommunikationssamfund, hvor mængden af information er eksploderet og kun vil stige i de kommende år. Det stiller krav om fortsat læring og udvikling. Og efter vores opfattelse gælder det, uanset om man har medier og kommunikation som sit primære arbejdsområde eller ej. Du kan jo ikke ikke kommunikere … Derfor tilbyder vi uddannelse til alle. Ikke kun studerende på vores grunduddannelser. Vi har således tilbud til studerende på universitetet, til professionelle i mediebranchen og til dem, der gerne vil lære redskaberne fra bunden – og vores tilbud rækker fra den hurtige indsigt til de lange, formelle uddannelsesforløb, der fx kan blive til en hel diplomuddannelse.
Professionelle undervisere og brancheeksperter – vi kombinerer professionelle undervisere med brancheeksperter fra medie- og reklamebranchen i ind- og udland.
Læs mere om nogle af vores tilbud på de efterfølgende sider.
Kurser og videreuddannelse ISSUE #01 · KURSER OG VIDEREUDDANNELSE - SIDE 6
FÅ VOR ES N Y H ED S B R EV Én gang om ugen udsender vi vores nyhedsbrev med nyheder, artikler, gode råd og kurser. Tilmeld dig på bit.ly/1M1EklD
Samarbejde og udvikling
___ SÅDAN ( OVER ) LEVER DINE HISTORIER I DE NYE MEDIESTRØMME er netop de processer og arbejdsgange, udviklingsprojektet Media Flow beskriver og analyserer i rapporten, som er lavet med eksempler fra danske og udenlandske frontløbere. Rapporten udkom i slutningen af 2014 – og der arbejdes stadig videre med begrebet Media Flow, som også danner grundlag for kurser og diplomforløb, som man lige nu kan følge på DMJX. Læs mere på bit.ly/MediaFlow , hvor du både kan downloade rapporten helt gratis og få en infografisk plakat, som har oversat rapportens 10 metoder til korte, handlingsanvisende råd til, hvordan man får sine historier til at (over)leve i mediestrømmen.
ISSUE #01 · SAMARBEJDE OG UDVIKLING - SIDE 5
Hvordan sikrer de danske mediehuse, at deres historier får liv og værdi på det stadigt voksende antal kanaler og platforme, som medierne skal møde deres brugere på? Ifølge en udviklingsrapport fra DMJX ved at sætte mediestrømmene i centrum i stedet for at have fokus på produkter og kanaler, sådan som medieproduktionen ellers har været organiseret i årtier i både Danmark og udlandet. At tænke i flow og nye former for produktion og distribution kræver helt nye arbejdsprocesser, roller og workflow i nyhedsmediehuse, organisationer og kommunikationsafdelinger. Og det
Samarbejde og udvikling
___ HVAD ELLER VA’ – FREMTIDENS MEDIESPROG Det er en myte, at danskerne ikke forstår nyhedsoplæsere, der taler almindeligt hurtigt og med dialekt. Det er et af de svar, som forskningsprojektet ”Hvad eller va’” er kommet frem til på baggrund af en undersøgelse af vores forståelse af ”det, der bliver sagt i medierne”. 12.500 testpersoner har lyttet sig igennem en lang række oplæsninger og afslører, at vi ikke har svært ved at forstå mangfoldigt dansk, som det bliver talt rundt om i landet, men tværtimod bliver irriterede over for langsom og tydelig tale.
Forskningsprojektet fortsætter med at undersøge, om mobilstøj og bilstøj har betydning for, om vi forstår, hvad nyhedsoplæserne siger i medierne. Alle svarene skal danne grundlag for sprogundervisningen af journalister og mediefolk. Og give medierne anvisninger til fremtidens mediesprog. Undersøgelserne er lavet af Michael Ejstrup, der er forskningschef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, i samarbejde med lektor Jonas Nygaard Blom fra Syddansk Universitet.
___ PROJEKT GIVER MEDIEHUSE INDSIGT I BØRNEFAMILIER Mange steder i landet mister den lokale avis en abonnent stort set, hver gang en ældre borger dør. Skal avisen overleve, gælder det derfor om at vide, hvad potentielle og fremtidige mediebrugere forlanger af et mediehus, hvis de skal bruge det og oven i købet betale for det. Det har udviklingsprojektet “Mediehusenes fremtidige rolle” undersøgt. Projektet tager ikke udgangspunkt i mediehusene, men undersøger derimod lokale børnefamilier – blandt andet ved at kortlægge deres hverdag, medieforbrug og ønsker til det lokalsamfund, de aktivt har valgt at bosætte sig i. Herunder forventninger til de lokale mediers rolle i lokalsamfundet. Der er tale om et såkaldt designantropologisk projekt, hvor to antropologer og en interaktiv designer fra højskolen med ikke-journalistiske teknikker undersøgte og observerede familierne.
Undersøgelserne skal resulterede i en række indsigter, anvisninger og koncepter, som de syv mediehuse i undersøgelsesområdet får overdraget i 2016. ”Vi giver forhåbentlig mediehusene nogle indsigter, som kommer bag på dem. Måske er hverken problemerne eller løsningerne, som de forventer. Vi håber at udfordre dem på deres forestillinger og at åbne op for nogle løsninger og muligheder, de ikke havde drømt om,” siger antropolog Maria Eitzinger, som var med i projektet som en del af sit ph.d.-studium på DMJX. Det er endnu for tidligt at offentliggøre, hvilke koncepter og løsninger, mediehusene vil få præsenteret. Men Maria Eitzinger afslører, at noget af det, børnefamilierne efterspørger, er aktivistiske mediehuse, som engagerer sig i lokalsamfundet, laver handlingsanvisende journalistik og faciliterer oplevelser.
___ BØGER AF, OM OG TIL MEDIEVERDENEN ISSUE #01 · SAMARBEJDE OG UDVIKLING - SIDE 4
Bøger på vej i 2016 er en grundbog med arbejdstitlen ”Det perfekte fotografi” af Fotojournalistuddannelsens leder, Søren Pagter, samt en grundbog i visuel journalistik af grafisk designer Ole Munk.
Nogle af bøgerne skrives af højskolens egne forskere og undervisere, mens eksterne samarbejdspartnere og eksperter leverer viden og ord til de øvrige.
nemgår 20 enkle, gratis værktøjer trin for trin og samtidig giver grundlæggende viden om overvågning, sikkerhedsbevidsthed og jura.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles forlag, Ajour, udgiver bøger inden for felterne journalistik, foto, kommunikation, visuelt design og medieforhold i det hele taget.
På repertoiret er både grundbøger, værktøjsbøger og bøger, der inspirerer, gør klogere og lægger op til debat. Den sidste udgivelse i 2015 var Freja Wedenborgs ”Cryptoguide for journalister”, en håndbog i digitalt selvforsvar, som gen-
Bøgerne sælges fra Ajours netboghandel, som indeholder op mod 300 bøger fra ind- og udland. Besøg forlaget på forlagetajour.dk
Projektet, der blev ledt af lektor Lars Kabel, havde deltagelse af syv forskere og 10 studentermedhjælpere, som har kortlagt og analyseret tusindvis af medieenheder om emnet fra aviser, fagblade, onlinemedier, radio, tv og sociale medier. Desuden bygger undersøgelsen på en lang række interviews med forskere, redaktionelle nøglepersoner og kommunikationsansvarlige på forskningsinstitutionerne. Projektet har udviklet en vigtig crossmedia-metode, som DMJX kan bruge i fremtidige medieanalyser. Desuden er forskningen mundet ud i konkrete anbefalinger til, hvordan journalister kan fremstille og formidle forskningen, så den bliver relevant.
Samarbejde og udvikling
___ SÅ DAN DÆKKER MEDIERNE UDSATTE BØRN – ANALYSE OG GODE RÅD Dækker landets journalister stofområdet ”socialt udsatte børn og unge” godt nok? Og hvordan sikres det, at de enorme mængder af forskning om emnet, som kommer fra landets vidensinstitutioner, får bedre adgang til medierne? De svar har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søgt i et stort forskningsprojekt, som Trygfonden har støttet med 500.000 kroner. Konklusionerne er blandt andet, at området dækkes konstruktivt, og oftere end forventet refererer dækningen til konkret forskning. Samtidig viser undersøgelsen, at de udsatte børn og unge næsten aldrig selv kommer til orde i dækningen.
Læs mere på bit.ly/1S0iAZC
___ RESPONSIVT FUNGERER: MOBILBRUGERNE SCROLLER OG SKIMMER HELT I BUND Og svaret er: Ja, det ser faktisk ud til, at det går rigtig godt! Undersøgelsen blev lavet under ledelse af fagmedarbejder Peter From Jacobsen med brug af eyetracking - og giver en lang række indikationer og anbefalinger til, hvordan man kan få arbejdet med at gøre hjemmesiden responsiv på mobilen til at fungere. Læs mere bit.ly/1RVp73Q
ISSUE #01 · SAMARBEJDE OG UDVIKLING - SIDE 3
Responsivt design gør det lettere at læse websider på mobilen. Men konsekvensen af den responsive løsning er typisk lange sider, hvilket betyder, at brugerne ofte skal scrolle rigtig meget for at finde det, de leder efter. Vil de det – og kan de finde det, de leder efter? Det testede Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2015 sammen med 3F i en undersøgelse af en række brugeres anvendelse af fagforbundets hjemmeside på mobilen.
Samarbejde og udvikling
___ V I DE N , DE R U NDE R S TØT T E R OG FORANDRER BRA N C H EN • Fremtidens indhold og formater, der fokuserer på medieproducenter og handler om at skabe samspil.
En del af den viden udvikles gennem forskning og projekter, som involverer samarbejdspartnere i hele medie- og kommunikationsbranchen – og ofte også studerende på vores bacheloruddannelser.
• Det medieforbrugende menneske, der fokuserer på aftagere og handler om at danne relationer.
Det er højskolens erklærede mål at skabe og formidle viden, som er relevant og anvendelig for vores aftagere og interessenter.
Vi udruster brancherne med viden om morgendagens formater, teknologier og mediebrugere. Samtidig indgår nyeste viden i vores forskningsbaserede undervisning til gavn for både bachelorstuderende og kursister på kurser og videreuddannelse. Højskolens forsknings- og og innovationsstrategi er beskrevet i tre overordnede temaer:
• Offentlighed, ledelse og kreativitet, der fokuserer på roller og handler om værdier. Højskolen har knap 20 forskere ansat – heraf fem ph.d.-studerende. Desuden indgår vores mange fagmedarbejdere og undervisere i en lang række projekter, som har til formål at udvikle viden til brancherne. Læs vores plan for innovation og forskning på bit.ly/1TzxYFT
___ ÆNDRER MEDIEFUSIONER VED MEDIERNES ROLLE OG BETYDNING I LOKALSAMFUNDET? Hvad kan borgerne bruge lokale og regionale medier til? Og ændrer disse forhold sig, når medier fusionerer?
ISSUE #01 · SAMARBEJDE OG UDVIKLING - SIDE 2
Det er de to centrale spørgsmål, som et forskningsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal besvare frem mod starten af 2017. Forskningen er støttet med knap en million kroner fra Kulturstyrelsen og skal indgå i styrelsens ”rapportering om mediernes udvikling i Danmark”. I alt er forskningsbudgettet på knap 1,6 millioner kroner. Undersøgelsen tager udgangspunkt i fynske og syddanske medier, som i disse år er præget af omfattende fusioner. Både almindelige borgere i dækningsområdet og centrale personer på medierne bliver interviewet. Desuden udføres en stor Gallupundersøgelse. Ligeledes laves der indholdsanalyse af stoffet på 25 medier på alle medieplatforme (fra dagblade og ugeaviser til lokalradioer og web) før og efter fusionen.
Omdrejningspunktet er kvaliteten af journalistikken. Den undersøges ud fra tre forskellige parametre: 1) Journalisternes arbejde, rolle og relation til demokratiet, 2) I hvor høj grad journalistikken handler om dem, der bor i dækningsområdet, 3) Hvad medierne skriver om borgerne – Bliver de favoriseret, er der lokalpatriotisme osv.? ”Målet med undersøgelsen er at skabe et nuanceret billede af lokalpressen. Vi handler på vegne af både journalistikken og offentligheden, som forhåbentlig begge vil få gavn af resultaterne,” siger Flemming Tait Svith, som er forskningsleder på projektet. Læs mere på bit.ly/1PUvKkR
Grafisk Design
___SAMARBEJDE OG UDVIKLING S2 ___KURSER OG VIDEREUDDANNELSE S6
ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 1
___GRAFISK DESIGN S2 ___ INTERAKTIVT DESIGN S6 ___KREATIV KOMMUNIKATION S10 ___FOTOGRAFISK KOMMUNIKATION S14 ___MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE S18 ___KOMMUNIKATION S22 ___TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE S26 ___JOURNALISTIK S30 ___FOTOJOURNALISTIK S34 ___INTERNATIONALE MULIGHEDER S38
Grafisk Design
DET SKAL GØRE EN FORSKEL. SÅ ENKELT ER DET FAKTISK. OG DET GÆLDER, UANSET OM VI TALER OM UDDANNELSE AF UNGE, EFTERUDDANNELSE AF RUTINEREDE, SAMARBEJDER MED VIRKSOMHEDER, FORSKNING ELLER NOGET HELT FEMTE. … HVIS DU HAR IDÉER OG TANKER OM FREMTIDEN, SÅ TAG FAT I OS.
Det handler om resultater ”Som medie- og kommunikationsverdenens professionshøjskole er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2019 den foretrukne indgang til medieverdenen for talenterne, den foretrukne udviklingspartner for de erfarne og den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder og organisationer, der har idéer, tanker og behov inden for kommunikation.” Sådan lyder det i vores strategi for 2016-19. Men det er med den som med alle andre strategier. Og i øvrigt med stort set alt andet, måske bortset fra gode bøger. Det er ikke ord, der tæller. Det er handling og resultater. Både når man selv henvender sig – eksempelvis med en problemstilling eller en udfordring for sin virksomhed – og når vi deler vores viden med omverdenen. Det skal gøre en forskel. Så enkelt er det faktisk. Og det gælder, uanset om vi taler om uddannelse af unge, efteruddannelse af rutinerede, samarbejder med virksomheder, forskning eller noget helt femte.
ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 2
I dette magasin har vi samlet nogle eksempler på, hvordan vi allerede sikrer dette i dag. På de næste sider kan du først læse om vores forsknings- og udviklingsprojekter og efterfølgende om vores kursus- og uddannelsestilbud. Og hvis du vender magasinet om, kan du se eksempler på vores studerendes arbejde i 2015. Tro mig, der er meget at glædes over. Hvis du selv har idéer og tanker om fremtiden inden for medieverdenen så kontakt os. God kommunikation kræver jo mindst to parter, og som det også lyder i vores nye strategi, så er ”bedre kommunikation med til at skabe et bedre og mere velfungerende samfund”. Jens Otto Kjær Hansen, rektor
VIDEN, DER UNDERSTØTTER OG FORANDRER BRANCHEN
Grafisk Design
___ SAMARBEJDE OG UDVIKLING S2
DU LÆRER FOR LIVET. GENNEM LIVET. OG I LIVET. ___ KURSER OG VIDEREUDDANNELSE S6
ISSUE #01 · 2016
NY INSPIRATION FRA OG I UDLANDET ___ INTERNATIONALE MULIGHEDER S10
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
LÆS OM VORES SAMARBEJDE MED OG TILBUD TIL MEDIEVERDENEN
ISSUE #01 · KREATIV KOMMUNIKATION - SIDE 1