Årsrapport 2010 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

XxxxXXxxXX xxårsrapportX

xxxxx2010xx DANISH SCHOOL OF DANISH SCHOOL OF MEDIA AND JOURNA MEDIA AND JOURNALISM xXXxXxXX DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE

DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ

JOURNALISTHØJSKOLEN DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE

JOURNALISTHØJSKO DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ

MEDIEHØJSKOLEN DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE

MEDIEHØJSKOLEN DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ

UPDATE DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE

UPDATE DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ

DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

XXXDanmarks Medie- og Journalisthøjskole XXXaDR Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N XXXInstitutionsnr. 751468 XXXTLF +45 89 440 440 XXXWEB WWW.DMJX.DK

2XXX

indholdXXXXXXXX xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx PÅTEGNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Den uafhængige revisors påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 LEDELSESBERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Oplysninger om institutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Hoved- og nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 ÅRSREGNSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Resultatopgørelse 1. januar – 31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Balance pr. 31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Pengestrømsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Særlige specifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

XXXX3

PÅTEGNINGERXXXXXXXXXXXXXXX Ledelsespåtegning Bestyrelsen og ledelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Årsrapporten er aflagt i henhold til årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom årsrapporten efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme økonomiske forhold. Det er derfor vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles aktiver og passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010.

Undertegnede bestyrelse erklærer samtidig på tro og love at opfylde habilitetskravene, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Desuden er det vores opfattelse, at vi har taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning.

København, den 28. marts 2011 Ledelsen: Jens Otto Kjær Hansen Anne-Marie Dohm Anne-Marie Wivel Direktør Rektor Rektor Svend Lawaetz Ressourcedirektør

København, den 28. marts 2011 Bestyrelsen: Lisbeth Knudsen

Jesper Jungersen Ebbe Dal

Formand

Næstformand

Peter Orry Jensen

Christian Kierkegaard Mogens Blicher Bjerregård

Hans Peter Blicher

Didde Elnif Simon Tøgern

Peter Huntley

Bjørn Karsholt Karen-Margrethe Österlin

Ole Rode Jensen Troels Gaadegaard Frølich Sarah Bjerkhof

4XXX

Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010. Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser. Disse standarder og denne revisionsbekendtgørelse kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for skolens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol.

XXXX5

En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Det er endvidere vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af skolens årsrapport for 1. januar - 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolen, og at oplysningerne i rapporteringen om resultater er dokumenterede og dækkende i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Ledelsens ansvar Institutionens ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

6XXX

Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om skolen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevis gennemgået skolens rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen.

Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater ikke er dokumenterede eller i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Aarhus, den. 28. marts 2011 PricewaterhouseCoopers (PwC) Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Claus Lindholm Jacobsen Lars Østergaard Statsautoriseret Revisor Statsautoriseret Revisor

XXXX7

LEDELSESBERETNINGXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXX Oplysninger om institutionen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11 8200 Århus N CVR-nr. 31111048 www.dmjx.dk info@dmjx.dk Telefon: +45 89 440 440 Telefax: +45 86 168 910

Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Jesper Jungersen, næstformand Ebbe Dal Peter Orry Jensen Christian Kierkegaard Mogens Blicher Bjerregård Hans Peter Blicher Didde Elnif Simon Tøgern Peter Huntley Bjørn Karsholt Karen-Magrethe Österlin Ole Rode Jensen Troels Gaadegaard Frølich Sarah Bjerkhof

Ledelsen Jens Otto Kjær Hansen, direktør Anne-Marie Dohm, rektor Anne-Marie Wivel, rektor Svend Lawaetz, ressourcedirektør

Revision PricewaterhouseCoopers (PwC) Statsautoriseret. Revisionsaktieselskab

Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst

8XXX

Hoved- og nøgletalXXXXXX XXXXXXXXX 2010

2009

2008

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

109,2

105,9

96,5

66,6

57,7

58,5

Omsætning i alt

175,8

163,6

155,0

Driftsomkostninger i alt

-171,4

-156,3

-158,1

4,4

7,3

-3,1

Finansielle poster i alt

-0,9

-1,2

-2,0

Årets resultat

3,5

6,1

-5,1

Anlægsaktiver i alt

54,5

50,6

49,5

Omsætningsaktiver i alt

44,4

43,9

46,0

Aktiver i alt

98,9

94,5

95,5

6,3

2,5

-3,7

Langfristet gæld i alt

37,6

37,6

37,6

Kortfristet gæld i alt

55,0

54,4

61,6

Passiver i alt

98,9

94,5

95,5

7,9

10,8

-5,0

-10,7

-7,1

-5,2

-2,8

3,7

-10,2

%

%

%

Overskudsgrad

2,5

4,5

-2,0

Likviditetsgrad

80,8

80,7

74,7

6,4

2,6

-3,9

74,0

80,0

81,8

Finansielle nøgletal

Resultatopgørelse Statstilskud Øvrige indtægter

Resultat før finansielle poster

Balance

Egenkapital ultimo

Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Pengestrøm, netto

Regnskabsmæssige nøgletal

Soliditetsgrad Finansieringsgrad

XXXX9

2010

2009

2008

Antal STÅ (Årselever)

Antal STÅ (Årselever)

Antal STÅ (Årselever)

Journalistuddannelsen

628,6

658,8

633,4

Mediehøjskolen GK: ID, KK, GD

155,5

138,1

109,2

Mediehøjskolen MPL

93,3

88,2

83,3

Mediehøjskolen TVM

77,0

59,0

49,5

954,4

944,1

875,4

330,0

318,5

348,5

Mediehøjskolen GK: ID, KK, GD

30,5

15,4

15,8

Mediehøjskolen MPL

19,2

14,8

16,2

Mediehøjskolen TVM

56,5

40,0

11,0

436,2

388,7

391,5

Journalistuddannelsen

958,6

977,3

981,9

Mediehøjskolen GK: ID, KK, GD

186,0

153,5

125,0

Mediehøjskolen MPL

112,5

103,0

99,5

Mediehøjskolen TVM

133,5

99,0

60,5

1.390,6

1.332,8

1.266,9

Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse

243,0

243,8

241,0

Antal ressourceudløsende dimittender i alt

338,0

278,0

264,0

Antal ressourceudløsende udvekslingsstuderende (ind- og udgående) i alt

213,0

214,0

173,0

21,8

15,4

9,5

2,0

0,5

-

132,9

14,5

-

Nøgletal for aktivitet vedrørende ordinære heltidsuddannelser og åben uddannelse

Ressourceudløsende grunduddannelse teori

Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt

Ressourceudløsende grunduddannelse praktik Journalistuddannelsen

Ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt

Ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt

Ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt

Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.)

Ikke ressourceudløsende årselever for udenlandske studerende i alt Ikke ressourceudløsende STÅ - kursusaktivitat m.v.

10XXX

2010

2009

2008

Antal Årsværk

Antal Årsværk

Antal Årsværk

Undervisningens gennemførelse

133,8

125,3

127,4

Ledelse og øvrig administration

66,8

62,1

66,0

200,6

187,4

193,4

Fleksjob

5,0

7,0

6,7

Skånejob

0,2

0,3

0,3

Medarbejdere ansat på særlige vilkår i alt

5,2

7,3

7,0

2,6%

3,9%

3,6%

11,2

11,7

12,8

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Undervisningens gennemførelse

63,4

58,0

58,1

Ledelse og øvrig administration

36,7

31,8

33,4

100,1

89,8

91,5

Nøgletal vedrørende medarbejdere Medarbejder antal fordelt på

Medarbejdere antal i alt

Heraf antal medarbejdere på særlige vilkår:

Andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår

Antal årsværk pr. 100 elev STÅ

Medarbejder lønomkostning fordelt på

Medarbejdere lønomkostning i alt

XXXX11

xxxxxxxxxxxxx Beretningxxxxxxxxx Et år med fokus på fremtiden Danmarks Medie- og Journalisthøjskole underviser nu godt 1.500 meget aktive fuldtidsstuderende og havde i 2010 3.800 studerende og kursister på efteruddannelse. Vi får gode evalueringer, har et meget beskedent frafald, og vores dimittender har trods krise været attraktive på arbejdsmarkedet. Vores studerende er karakteriseret ved både høj studieog social aktivitet; således har vi nu også to DSR (De Studerendes Råd), som spiller aktivt med i forhold til kvalitets- og uddannelsesudvikling.

I alle institutionens kroge er der i løbet af året blevet arbejdet strategisk med alt fra udvikling af nye uddannelser og nye fælles arbejdssystemer til en fælles strategi for fremtiden samt udvikling og effektivisering af eksisterende uddannelser.

Bestyrelsen holdt i løbet af året fem møder. Temapunkter ved møderne har været de nye uddannelser, efter- og videreuddannelse samt strategiplan 2012-15.

Rammevilkår og økonomisk udvikling I 2010 blev vi udsat for mærkbare besparelser på bevillingerne. En samlet indsats til forbedring af den offentlige økonomi, den såkaldte genopretningsplan vedtaget af Folketinget medio 2010, førte til besparelser på alle områder, herunder også videregående uddannelse. Besparelser, som vil blive fortsat og endda øget frem til og med 2014.

Ansøgertallene har heldigvis fortsat været meget høje. Både til hele vores vifte af professionsuddannelser og til kandidatuddannelser og andre forløb gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet. På efter- og videreuddannelsen samt kursusområdet blev efterspørgslen på dele af vores åben uddannelse svækket, formentlig som effekt af den økonomiske krise, mens en ny aktivitet med kompetencegivende kvalifikationsforløb for ledige hurtigt blev stor. Dette opvejede afmatningen inden for øvrig åben uddannelse.

Alt i alt må rammebetingelserne siges at være blevet svækket i 2010.

Årets overordnede perspektiver Året har i høj grad været præget af en særdeles stor, ekstraordinær og vellykket indsats for at få skabt det faglige og myndighedsmæssige grundlag for de tre nye uddannelser, som omtales længere fremme i beretningen.

I efter- og videreuddannelserne har hovedemnerne været gennemførelse af det første år med en ny og langt mere differentieret model for kurser under Den journalistiske Efteruddannelse samt opbygning af kompetencegivende kvalifikationsforløb for ledige.

På den administrative side har det været nødvendigt med en lige så stor og ekstraordinær indsats bl.a. for at klare overgangen til et nyt studieadministrativt system og opfyldelse af stadigt stigende lokalebehov.

12XXX

Videre blev der indgået en udviklingskontrakt 2010-12 med Undervisningsministeren. På en række områder byggede den videre på den tidligere kontrakt 2008-09, men nye aspekter kom til. Det var blandt andet en ressourcekrævende opgørelse og afrapportering omkring projekter, der kan generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked.

Heri afspejles givetvis en klar forventning om, at højskolen forstærker sin indsats for dette i de kommende år.

Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse I årets løb er der holdt seks møder i hovedsamarbejdsudvalget og et større antal møder i de enkelte samarbejdsudvalg. Videre blev det første medarbejderdøgn, med samtlige højskolens medarbejdere inviteret, holdt på Munkebjerg Hotel i august, blandt andet med startskuddet på det interne arbejde med strategiproces 2010-12 som emne.

Der blev gennemført den første store APV- og trivselsundersøgelse, og resultaterne heraf blev behandlet i hovedsamarbejdsudvalget i løbet af efteråret. Overordnet set viste undersøgelsen rimelige resultater, men bestemt plads til forbedringer. Der blev sat gang i en række initiativer, der skal medvirke til at komme helt i top på områder som eksempelvis stresshåndtering, anerkendelse, mobning og fællesskab. Det videre trivselsarbejde følges tæt i hovedsamarbejdsudvalget.

Strategi 2010-12 og omstillingsprojektet Medio året blev arbejdet på strategiplan 2010-2012 sat i gang med henblik på, at rammerne for det strategiske beredskab i den periode skal ligge færdige i midten af 2011. I efteråret gennemførtes fire åbne strategiworkshops i København og fire i Aarhus, og der var god opslutning fra medarbejderne til dette arbejde.

Der blev også arbejdet videre med det omstillingsprojekt, som bestyrelsen vedtog i 2009 med henblik på at skabe økonomisk frirum til at kunne klare en proaktiv, faglig udvikling, en fornyelse af de bygningsmæssige faciliteter og en god økonomisk reserve. I 2010-budgettet var første trin heraf indarbejdet i budgetterne, og som forberedelse til budget 2011 blev der startet et omfattende reformarbejde om mere effektive undervisningsformer. Andre indsatser som mersalg, meroptag på uddannelser og budgetbesparelser indgik i at opnå den planlagte virkning af omstillingsprojektet, som rækker til og med 2012.

Ledelsesstruktur Ved etableringen af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gav Undervisningsministeriet dispensation til, at højskolen i maksimalt fire år kunne anvende den søjleopdelte struktur og dens direktionsmodel med ordførende direktør, som også er direktør for UPDATE, to rektorer og en ressourcedirektør. Bestyrelsen igangsatte i slutningen af 2010 processen med en overgang til en enstrenget model, hvor søjlerne ikke længere indgår, og det ledelsesmæssige hovedansvar ligger hos en rektor.

Bygninger Antallet af fuldtidsstuderende på Emdrupvej er på 8-9 år steget fra 130 til 465, ligesom der er sket en kraftig udvidelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteten efter fusionen. Det har stillet store krav til lokalefaciliteter og også i 2010 givet behov for en del ombygning og tilpasning. Højskolen er i gang med at undersøge mulighederne for en ny bygning, som passer bedre til vores fremtidige behov i København.

XXXX13

Bestyrelsen traf i 2010 beslutning om renovering af faciliteterne på Olof Palmes Allé, så bygningerne matcher nutidens behov og krav. Planlægningen foregår i et samarbejde med en ekstern rådgiver.

Nye fælles, effektive systemer Ressourcedivisionen har i 2010 brugt mange kræfter på at overgå fra tre forskellige studieadministrative systemer til et fælles - SIS. Der er blevet analyseret, udviklet og testet, sorteret og konverteret. Og i efteråret gik så det store implementeringsarbejde i gang. En proces, der forventeligt ikke forløb helt uden udfordringer. Men med udsigt til en vellykket udgang, som betyder, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskole står med et moderne og effektivt system.

Også på en lang række andre områder er der blevet skabt nye fælles løsninger. Eksempelvis er der etableret et fælles telefonsystem, så medarbejderne kan ringe internt til fastnet- og mobiltelefoner – også på tværs af bælterne.

Desuden er der skabt nye, moderne trådløse netværk i både København og Aarhus, ligesom både it-afdelingen og intern service har fået nye fælles webbaserede helpdesk-funktioner, som systematiserer og effektiviserer servicefunktionerne.

Nye uddannelser Det markerede en milepæl i den fælles historie for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, da Undervisningsministeriet i slutningen af året gav grønt lys til at udbyde tre nye uddannelser til medie- og kommunikationsbranchen.

Uddannelserne – en bacheloruddannelse i kommunikation, en linje i fotografisk kommunikation samt en diplomuddannelse i visuel journalistik – er alle blevet til som frugter af de forskellige kompetencer og fagligheder, som blev forenet med fusionen i 2008.

Kommunikationsuddannelsen udbydes i Aarhus fra efteråret 2011 og forventes udbudt i København fra efteråret 2012. Den bliver således den nye højskoles første fælles udbudte uddannelse. Linjen i fotografisk kommunikation udbydes i København fra efteråret 2011.

Dermed fik højskolen ikke alene godkendt samtlige indstillede uddannelser, men tegnede sig samtidig for halvdelen af alle videregående uddannelser, som Undervisningsministeriet gav grønt lys til.

De tre nyskabende uddannelser underbygger højskolens strategi om at være medie- og kommunikationsområdets uddannelsesmæssige kraftcenter, som forsyner samfundets mest vitale brancher med dimittender ved at udbyde en bred vifte af professionsbacheloruddannelser.

14XXX

Professionsbacheloruddannelserne Tre grafiske linjer fortsætter – under nyt navn Forsøgsordningen med udbud af de tre linjer grafisk design, interaktivt design og kreativ kommunikation blev afsluttet i 2010, da vi fik akkrediteret de tre linjer. Disse tre og den kommende nye linje i fotografisk kommunikation er fremover samlet under et nyt navn, nemlig professionsbachelor i visuel kommunikation.

Første TV-og Medietilrettelæggere dimitteret Under sommerens dimittendafslutninger udklækkede Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sine – og landets – første 18 bachelorer i TV- og Medietilrettelæggelse (TVM). De bestod uddannelsen, der blev oprettet i 2006, med et fornemt gennemsnit på 9,4. 12 af dem havde allerede underskrevet en jobkontrakt inden eksamen var i hus.

Udvikling af uddannelserne Journalisthøjskolen indledte inden sommerferien en omfattende proces med at udvikle og effektivisere journalistuddannelserne – som konsekvens af omstillingsprojektet. På baggrund af et heldagsmøde for alle Journalisthøjskolens medarbejdere blev fem udviklingsområder identificeret.

De fem områder – undervisnings- og eksamensformer, uddannelsesindhold, studiemiljø, samarbejde med mediebranchen samt udviklingskraft i forskning og undervisning – har i løbet af efteråret været omdrejningspunkter for udviklingsarbejde i arbejdsgrupper og workshops. Arbejdet fortsætter i 2011, hvor de studerende også inddrages.

Omstillingsprojektet for bacheloruddannelserne i København har haft en anden karakter, idet ressourcerne er fundet ved at ekspandere i uddannelsesaktiviteterne uden en tilsvarende stigning i omkostningerne.

Rekordmange ansøgere Journalist- og medieuddannelser er fortsat populære blandt landets unge. Danmarks Medieog Journalisthøjskole modtog i 2010 2.792 ansøgninger til bacheloruddannelserne, hvilket er 11 procent flere end året før. Det betød blandt andet, at medieproduktion og ledelse (MPL) for første gang oprettede to hold med pladser til i alt 60 studerende.

Masser af anerkendelse og priser til studerende Fotojournaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole markerede sig igen i 2010. Der var priser i fem kategorier ved Årets pressefoto i marts – to førstepriser og tre andenpladser. Desuden spillede fotojournaliststuderende toneangivende roller som både udstillere, foredragsholdere og prisvindere ved den prestigefyldte Lumix Festival i Hannover og ved verdens største fotokonkurrence for studerende, CPOY i USA. To studerende fra kreativ kommunikation høstede priser ved den internationale reklamefestival i Cannes. De vandt en Guldløve – reklamebranchens svar på en Oscar – i den såkaldte Young Media Lions-konkurrence, som er for reklamefolk på max 28 år. Desuden scorede parret en statuette i Future Lion-konkurrencen, der havde modtaget flere end 1.000 bidrag fra studerende over hele verden.

XXXX15

Studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole løb med både 1., 2. og 3.-prisen i konkurrencen Danidas Verdensbillede – som går ud på at producere dokumentarfilm, der skaber øget indsigt i den 3. verden.

Succes med nye praktikforløb For første gang er der gennemført praktik på de tre designlinjer og på medieproduktion og ledelse. Det lykkedes – på trods af finanskrisen – at skaffe relevante, gode praktikpladser til alle. Et midtvejsmøde og den afsluttende evaluering vidnede om tilfredshed blandt både arbejdsgivere og studerende.

Rift om skrift Aller Sans, der er Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles egen specialudviklede skrifttype, er populær. Skriften, der fik sit navn, fordi den blev muliggjort med et sponsorat fra Allerkoncernen, blev udviklet, da højskolen fik en ny, fælles grafisk identitet efter fusionen.

Derefter blev den lagt ud til fri download i en toårig periode, som udløb i sommeren 2010.

På det tidspunkt havde over 25.000 downloadet skriften.

Internationalt Første udvekslingsaftaler med universiteter i Mellemøsten Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fik i 2010 sine første samarbejdsaftaler om udveksling af studerende og undervisere med universiteter i Mellemøsten. Fremover kan studerende således tage et formelt udvekslingsophold på American University i Beirut eller American University i Cairo.

Aftalerne betragtes som meget vigtige set i lyset af mediernes intensiverede fokus på – og dækningen af – forholdene i Mellemøsten igennem det seneste årti. Et fokus, der selvsagt ikke er blevet mindre med de begivenheder, som har fundet sted i Mellemøsten i starten af 2011.

Ud og ind Der bliver talt mange sprog på Journalisthøjskolens gange. Især engelsk, naturligvis, der er fællessproget for de mange internationale studerende, som hvert år tager ophold på skolen. I 2010 var der i alt 121 internationale studerende. Herudover kunne højskolen i 2010 – i samarbejde med Aarhus Universitet – byde velkommen til et nyt Erasmus Mundus Journalism Master-hold med 48 internationale studerende.

Som i 2009 valgte også mange af Journalisthøjskolens danske studerende i 2010 at benytte sig af chancen for at tage et ophold i udlandet. Denne gang 55 – hvoraf langt de fleste forløb kom i stand via en af de flere end 40 samarbejdsaftaler, som Journalisthøjskolen har med udenlandske universiteter.

Undervisning på engelsk I 2010 udbød Mediehøjskolen for første gang undervisning på engelsk for at tiltrække nye udvekslingsstuderende. På den baggrund lykkedes det at tiltrække fem australske studerende og en enkelt fra Tyskland.

16XXX

Udvikling og forskningsaktiviteter iMagasin og forskningsprojekt i ét I efteråret udkom første udgave af iMagasinet RefleXx.dk. Magasinet beriger læserne med nye former for journalistik til iPad’en og smartphonen – og derudover fungerer RefleXx.dk som et forskningsprojekt, der skal udforske metoder, interfaces og digitale platforme for publicering til mobile enheder.

Det nationale forskningscenter Digital Urban Living ved UPDATE står, i samarbejde med en lang række interne og eksterne parter, bag forskningsprojektet – hvis resultater blev præsenteret ved en stor tablet-konference hos Berlingske Media i foråret 2011.

Klimadækningen under lup Forskere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bidrog i 2010 – sammen med medieforskere fra 18 andre lande – til rapporten ”Global Climate – Iocal journalisms”. Rapporten er udgivet i regi af forskernetværket MediaClimate og går bag om mediernes dækning af COP 15 i København.

Ph.d.-afhandling inden for farvevidenskab Casper Find Andersen afsluttede og forsvarede i slutningen af 2010 sin ph.d.-afhandling ”New results in color characterization of humans and cameras”.

Lokaljournalistik 2.0 Takket være en bevilling på 200.000 kroner fra Den Berlingske Fond kunne UPDATE realisere et spændende lokaljournalistik-projekt i samarbejde med Viborg Stifts Folkeblad. Formålet har været at opbygge en ”hyperlokal portal” for et lokalområde, at uddanne et antal lokale borgerjournalister og at afprøve forskellige former for samspil med den professionelle redaktion.

Journalistik i netværk Projektet ”Journalistik i netværk” blev udført i et samarbejde mellem UPDATE og blandt andre Berlingske, Ekstra Bladet, Computerworld, Ingeniøren og Fyens Stiftstidende med det formål at dokumentere journalistiske processer og resultater af at arbejde med kilder og brugere i netværk, hvor viden kører frem og tilbage i strømme, som man ikke kendte før fremkomsten af Facebook, Twitter osv. Rapporten af samme navn udkom i efteråret 2010 og skal også tjene som inspirationskatalog til – og vejledning i – brug af sociale medier i journalistisk arbejde.

En million til læringsportal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole modtog i 2010 over en million kroner fra eksterne bevillingsgivere til at opbygge en læringsportal. Formålet er at forbedre mulighederne for at tilegne sig viden om journalistik og medier samt at øge vidensniveauet om nye digitale og sociale medier.

Portalen vil samle skolens vidensressourcer inden for journalistik og medier. De faglige miljøer på højskolen skal stille deres viden og ekspertise til rådighed i form af lyd, billeder, tekst eller film, så læringsportalen kan udgøre skolens bedste bud på fleksibel uddannelse og digitalt formidlet vidensdeling – både for egne studerende og branchens medarbejdere.

XXXX17

Forskere i medierne Forskere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er med til at præge den offentlige debat – både som ekspertkilder i artikler og som debattører i indlæg, klummer og synspunkter. Særligt inden for kommunale forhold og mediejuridiske aspekter er skolens eksperter svære at komme udenom. Men også når det handler om eksempelvis mediesprog, markedsføring, sociale medier, grafisk design, typografi og journalistik via nye medier, trækker landets journalister flittigt på højskolens medarbejdere som kilder.

Forskning i undervisningen Journalisthøjskolen har i de seneste par år foretaget en væsentlig opgradering af sine forskningsaktiviteter. Økonomi, nye medier, sprog og etik/filosofi er alle selvstændige forskningsområder, ligesom højskolen samarbejder med Samfundsvidenskab på Aarhus Universitet om en ph.d. i journalistisk praksis. I 2010 er der arbejdet på at implementere og synliggøre denne viden i undervisningen.

Eyetrack-satsning En bevilling fra Aarhuus Stiftstidendes Fond har gjort det muligt at investere i nyt, professionelt, mobilt eyetrack-udstyr. Vi har dermed kunnet bringe den eyetrack-satsning, som i en del år har været i gang i København, op i et højere gear. Samtidig er projektet blevet tværgående.

Eyetracking kan bidrage til at undersøge og dokumentere, om kommunikation eller journalistisk formidling virker – altså om budskaberne modtages og forstås, som afsenderne håber og ønsker. Højskolen udnytter udstyret og projektteamets viden i både undervisning, kursusvirksomhed, forskning og til praktisk innovation i branchens virksomheder.

Forskningsrapport om digitale vs. papirmedier Forskningsprojektet ”Nye digitale fortællinger på web og mobil” har undersøgt, hvordan digitale medier kan supplere – og i betydeligt omfang overtage – dagbladenes markedsposition og samfundsopgave. Det er sket i regi af forskningscentret Digital Urban Living, sammen med et team af forskere, udviklere og journalister fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus Universitet.

Rapporten ”E-publicering” blev udsendt til relevante medier og kan ligeledes downloades fra UPDATEs hjemmeside.

18XXX

Efter- og videreuddannelse Journalistisk Vinterskole I 2010 udviklede Journalisthøjskolen og UPDATE i fællesskab et to ugers introduktionskursus til journalistuddannelsen. Kurset er kompetencegivende og henvender sig til potentielle ansøgere, som ønsker afklaring i forhold til studievalg og et godt grundlag for at søge ind på Journalisthøjskolen.

Trods kort rekrutteringstid blev 19 kursister optaget – og fulgte med stor begejstring kurset i januar 2011. Der er forventninger om, at der ligger et potentiale for at tiltrække endnu flere til kommende års Vinterskoler.

Næsten 4.000 kursister UPDATE havde i 2010 3.794 kursister på i alt 268 gennemførte kurser og efteruddannelsesforløb – med godt 31.000 kursusdage i alt. De fordeler sig med 54 procent på åben uddannelse og 6 ugers selvvalgte kurser for ledige, 25 procent på de branchetilpassede DjE-kurser, som gennemføres for Pressens Uddannelsesfond, og 21 procent på diplomuddannelserne i journalistisk arbejde samt i fagjournalistik.

Samarbejde med SDU UPDATE og Center for Journalistik ved Syddansk Universitet er gået sammen for at puste liv i samarbejdet omkring udvikling og udbydelse af fælles diplomuddannelser. Syddansk Universitet vil gerne tilbage i en aktiv rolle som udbyder af journalistiske diplomuddannelser – i fællesskab med UPDATE.

God start for fagjournalistuddannelse i København Der var rift om pladserne, da fagjournalistuddannelsen i august blev udbudt som heltidsstudium i København for første gang. 22 studerende er således i gang med at tilegne sig en lang række journalistiske færdigheder og at lære at omsætte deres egen faglige viden til journalistik.

Stor succes med kurser for ledige UPDATE er blevet en særdeles aktiv spiller på markedet for de såkaldte 6 ugers selvvalgte kurser for ledige. I 2010 gennemførte knap 800 ledige et forløb i enten Aarhus eller København. Særligt forløbene i København har oplevet stor efterspørgsel.

Kursustitler som Skriv journalistisk, Kommunikation i praksis og Formidling på nettet har vist sig at være uhyre populære, men der arbejdes hele tiden på at udvikle nye kurser, der kan tiltrække nye målgrupper. I efteråret var der eksempelvis planlagt 24 forløb, hvoraf de 19 blev udbudt i København.

Konferencer og events Vi har igen i 2010 gennemført en række konferencer og events.

Op til Fodbold-VM i Sydafrika i sommeren 2010 holdt vi en konference for sportsjournalister. Konferencen var vellykket og blev gennemført med 56 betalende deltagere.

XXXX19

Magasindesignkonferencen blev i 2010 holdt for syvende år i træk, mens landets største konference om skrifttyper og typografi – CPH: Typo – blev afholdt for sjette år i træk. Igen i år var der rift om pladserne.

I december afholdtes i Folketinget en konference om følgerne af den ny offentlighedslov, som flere medarbejdere har deltaget i arbejdet med. Konferencen samlede omkring 50 journalister, politikere og debattører og havde succes med at åbne politikernes øjne for lovens konsekvenser.

Ritzau i stort udviklingsforløb UPDATE satser kraftigt på at tilbyde flere konsulentydelser og fleksible sparrings- og udviklingsforløb.

Et af 2010’s store og spændende projekter blev lavet i samarbejde med Ritzau – der for at fremtidssikre sin position som landets største nyhedsbureau igangsatte en forandringsproces, som blandt andet skulle medføre en modernisering af bureauets webnyhedsformat. Hele den skrivende redaktion kom på skolebænken og deltog i et særligt tilrettelagt udviklingsforløb, der blandt andet har resulteret i et klart koncept, en mere effektiv produktion og et stærkere journalistisk miljø hos Ritzau.

20XXX

ÅRETS ØKONOMISKE DRIFTSRESULTAT I 2010 fortsatte den økonomisk krise i ind- og udland. Regeringen vedtog i lyset heraf både en genopretningspakke med reduktion i bevillingerne i 2011-14 til følge og en dispositionsbegrænsning i 2010, som medførte tilskudsreduktion på 1 % for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Forventningerne til 2010 var en omsætningsstigning på 2%, en forsat omkostningsbesparelse og et resultat på 4,2 mio. kroner Det er lykkedes at indfri forventningerne.

Omsætningsfremgangen blev på 6,4%, og overskuddet i 2010 på 3,6 mio. kroner efter ovennævnte tilskudsreduktion på 1,1 mio., hvilket vil sige, at overskuddet før den statslige besparelse lå over det budgetterede. Videre gav driften en positiv likviditetspåvirkning på 7,9 mio. kroner Derved har institutionen stort set kunnet finansiere alle årets investeringer på 10,7 mio. kroner over driften. Den samlede likviditetsbeholdning udgør herefter 20,8 mio. kroner ved årets udgang.

For 2011 budgetteres der med en yderligere omsætningsforøgelse på 1,0% og en forøgelse af driftsresultatet før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) på 16% .

Skolen forventer et investeringsniveau på 11,9 mio. kroner, hvoraf 3,0 mio. kroner vedrører den forventede opstart på renoveringen af Olof Palmes Allé 11. Det budgetterede resultat for 2011 er på 4,8 mio. kroner, hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kroner i forhold til 2010.

For 2011 forventes der en negativ likviditetspåvirkning på 4,1 mio. kroner Den negative likviditetspåvirkning på 4,1 mio. kroner skyldes den forventede opstart på renoveringen af Olof Palmes Allé 11 ultimo 2011 samt forbrug af forudbetalinger på igangværende projekter.

Forventninger til 2011 I 2011 øges besparelsestakten i vores bevillinger, så vi må fokusere på både øget produktivitet og merindtjening – det vil sige de emner, som også omstillingsprojektet er centreret omkring – for at kunne realisere vores planer.

Igangsætningen af de nye uddannelser til efterårssemesteret vil fylde meget i både uddannelsesplanlægning, administration og på bygningsområdet. Der skal også fortsat bruges en del ressourcer på at få de nye fælles administrative it-systemer helt på plads.

I 2011 lanceres desuden et nyt website, som præsenterer højskolen samlet og afspejler den som en fælles enhed.

I årets løb vil de første konkrete brikker til den digitale læringsplatform komme ud til test, så vi kan sikre den rette udvikling af dette ambitiøse projekt. Videre forventer vi at foretage en nærmere afklaring af, hvordan vi styrker indsatsen for at medvirke til mediebranchens og samfundets vækst gennem innovation og entrepreneurship.

XXXX21

ÅRSREGNSKABxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for 2010 er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser, herunder dele af årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse C. Ved aflæggelse af årsrapporten for 2010 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i 2009. Såfremt der er sket ændring i klassificeringen af enkelte regnskabsposter, er sammenligningstallene for 2009 tilpasset i overensstemmelse hermed. Årsrapporten for 2010 er aflagt i danske kroner.

Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende.

For indregning af anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2007 gælder særlige forhold efter aftale med Undervisningsministeriet. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under balancen.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb.

Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

Leasing Alle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note.

Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs.

Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

22XXX

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.

Resultatopgørelsen Som udgangspunkt skal alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår, som de vedrører uanset betalingstidspunktet. For indtægtsførte statstilskud udbetalt efter taxameterprincippet gælder dog særlige forhold, idet Undervisningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under statstilskud.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris.

Alle driftsomkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, indregnes i resultatopgørelsen, herunder afskrivninger, nedskrivninger samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.

Statstilskud Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres som hovedregel ikke, men indtægtsføres på udbetalingstidspunktet. Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres dog i enkeltstående tilfælde – og efter forudgående tilladelse fra Undervisningsministeriet – i forbindelse med opstart af nye uddannelser eller markante udvidelser af eksisterende uddannelser.

Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes/faktureres. I det omfang indtægterne vedrører fremtidige regnskabsperioder, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld.

Afgørelsen af hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: • • • •

der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

Driftsomkostninger Alle driftsomkostningerne i resultatopgørelsen; personalelønninger, afskrivninger, samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således: • • • • •

Undervisningens gennemførelse og forskning Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift inkl. leje Aktiviteter med særlige tilskud

XXXX23

Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Bygninger, ekskl. grundværdi Indretning af lejede lokaler Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar

50 år 2-5 år 3-5 år 3-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 25.000 kroner ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.

Materielle anlægsaktiver anskaffet af Danmarks Journalisthøjskole før 1. januar 2007 Ifølge aftale med Undervisningsministeriet er materielle anlægsaktiver anskaffet af Danmarks Journalisthøjskole før 1. januar 2007 fortsat indregnet i balancen efter de omkostningsbaserede principper for statsinstitutioner. Disse anlægsaktiver er således indregnet til de bogførte værdier i henhold til Danmarks Journalisthøjskoles åbningsbalance pr. 1. januar 2005 ved overgangen til omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse, med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: It-udstyr Inventar og andet udstyr

2-3 år 2-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kroner ekskl. moms er omkostningsført i anskaffelsesåret. Dog er aktiver med en værdi under 50.000 kroner ekskl. moms for så vidt angår kontoradministrativt it-udstyr omfattet af reglerne om obligatorisk bunkning og derfor aktiveret og værdiansat med udgangspunkt i Økonomistyrelsens Procesvejledning 4 og saldoafskrives med 50 % pr. år.

Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning.

Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi.

24XXX

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.

Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives. Offentlige noterede værdipapirer måles til statusdagens noterede kursværdi.

Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørelsesomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.

Igangværende tilskudsfinansierede projekter Igangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen.

Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi.

Aconto-tilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når acontotilskud overstiger salgs-/tilskudsværdien.

Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter – aktiver Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje, abonnementer mv.

XXXX25

Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter – passiver Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte indtægter udgør taxameterstilskud, renoveringsmidler, kursusgebyrer mv.

Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = Driftsresultat før finansielle poster/Omsætning i alt x 100 Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristet gæld i alt x 100 Soliditetsgrad = Egenkapital i alt/Aktiver i alt x 100 Finansieringsgrad = Langfristet gæld i alt/Materielle anlægsaktiver i alt x 100

Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for ændring i driftskapitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger.

Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser.

Likvider Likvide midler består af ”Likvide beholdninger” og ”Værdipapirer” under omsætningsaktiver. ”Værdipapirer” består af kortfristede værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger.

26XXX

XXXX27

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Note

2010

2009

kr.

t.kr.

Statstilskud

1

109.163.671

105.890

Deltagerbetalinger og andre indtægter

2

66.649.455

57.733

175.813.126

163.623

Omsætning i alt

Undervisningens gennemførelse

3

94.073.371

85.133

Markedsføring

4

8.471.903

7.343

Ledelse og administration

5

47.145.923

42.384

Bygningsdrift

6

16.828.902

15.432

Aktiviteter med særlige tilskud

7

4.904.383

5.993

171.424.482

156.285

4.388.644

7.338

Driftsomkostninger i alt

Driftsresultat før finansielle poster

Finansielle indtægter

10

448.336

818

Finansielle omkostninger

11

-1.322.039

-2.063

-873.703

-1.245

3.514.941

6.093

3.514.941

6.093

3.514.941

6.093

Finansielle poster i alt

Årets resultat

Resultatdisponering: Overført resultat

28XXX

Balance pr. 31. december AKTIVER

Note

2010

2009

kr.

t.kr.

36.176.000

36.632

Indretning lejede lokaler

1.015.948

321

Undervisningsudstyr

6.609.454

5.259

Andet udstyr og inventar

5.504.864

3.760

Materielle anlægsaktiver under opførelse

1.588.037

1.071

50.894.303

47.043

Deposita

3.616.638

3.575

Finansielle anlægsaktiver i alt

3.616.638

3.575

54.510.941

50.618

Varebeholdninger

1.008.593

1.291

Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser

6.873.287

6.018

13.672.709

12.159

1.896.741

706

22.442.737

18.883

8.939.804

8.728

Likvide beholdninger

11.977.638

14.958

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

44.368.772

43.860

AKTIVER I ALT

98.879.713

94.478

Grunde og bygninger

Materielle anlægsaktiver i alt

12

ANLÆGSAKTIVER I ALT

Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt

Værdipapirbeholdning

13

XXXX29

Balance pr. 31. december PASSIVER

Note

Særlig indskudskapital Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter Overført resultat

2009

kr.

t.kr.

4.502.432

4.502

-443.311

-743

2.236.207

-1.279

Egenkapital i alt

14

6.295.328

2.480

Realkreditgæld

15

37.641.580

37.634

37.641.580

37.634

116.860

65

2.922.534

2.395

11.937.018

12.621

6.352.546

5.895

1.224.894

4.672

Mellemregning med Undervisningsministeriet

3.600.378

3.558

Anden gæld

3.587.047

2.057

25.201.528

23.101

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

54.942.805

54.364

GÆLD I ALT

92.584.385

91.998

PASSIVER I ALT

98.879.713

94.478

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kassekredit

16

Skyldig løn og lønrelaterede gældsposter Feriepengeforpligtelser Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser Igangværende tilskudsfinansierede projekter

Periodeafgrænsningsposter

30XXX

2010

17

18

Sikkerhedsstillelser

19

Andre forpligtelser

20

Pengestrømsanalyse 2010

2009

kr.

t.kr.

Årets resultat

3.514.941

6.093

Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter

6.829.893

6.128

7.309

11

Dagsværdiregulering ført via egenkapitalen

300.055

82

Ændring i varebeholdninger

282.078

-112

-3.560.020

1.021

527.292

-2.423

7.901.548

10.800

-10.681.174

-7.082

0

0

-41.327

-60

-10.722.501

-7.142

Årets likviditetsvirkning

-2.820.953

3.658

Likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 1. januar

23.621.535

19.964

Årets likviditetsvirkning fra driften og investeringer

-2.820.953

3.658

20.800.582

23.622

8.939.804

8.728

11.977.638

14.958

-116.860

-64

20.800.582

23.622

Driftens likviditetsvirkning

Amortisering af låneomkostninger

Ændringer i tilgodehavender Ændringer i leverandører og tjenesteydelser og anden kortfristet gæld Driftens likviditetsvirkning i alt

Investeringers likviditetsvirkning Betaling for materielle og finansielle anlægsaktiver Modtaget fra salg af materielle og finansielle anlægsaktiver Betalt depositum Investeringers likviditetsvirkning i alt

Likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december i alt

Som specificeres således:

Værdipapirer Likvide beholdninger Kassekredit Likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december i alt

XXXX31

Noter 2010

2009

kr.

t.kr.

55.272.201

53.314

Fællesudgiftstaxameter

9.779.392

9.213

Færdiggørelsestaxameter

5.148.800

4.119

Bygningstaxameter

6.208.733

6.020

Faglig basisbevilling

10.939.992

10.843

5.004.810

5.129

16.238.852

16.097

1.355.625

0

109.948.405

104.735

314.173

1.155

-1.098.907

0

109.163.671

105.890

1.390,6

1.332,7

243,1

243,8

1.633,7

1.576,5

39.892.021

35.931

Diverse tilskud

9.414.912

8.898

Nettoindtægter fra projekter

4.904.383

5.245

Andre indtægter

12.438.139

7.659

Deltagerbetaling og andre indtægter i alt

66.649.455

57.733

Personaleudgifter, (note 8)

63.425.116

57.964

Øvrige udgifter

27.077.506

23.571

3.570.749

3.598

94.073.371

85.133

1. Statstilskud Undervisningstaxameter, teori/praktik

Åben uddannelse/diplomuddannelse Kapital- og grundbevilling Særlige midler UVM

Periodisering undervisningstaxameter, Mediehøjskolen Tilskudsreduktion, FL 2010 Statstilskud i alt

Antal årselever (STÅ) Åben uddannelse Antal STÅ i alt

2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling uddannelse

3. Undervisningens gennemførelse

Afskrivninger m.v. (note 9) Undervisningens gennemførelse

32XXX

Noter 2010

2009

kr.

t.kr.

Personaleudgifter, (note 8)

4.012.742

4.656

Øvrige udgifter

4.459.161

2.687

Markedsføring i alt

8.471.903

7.343

Personaleudgifter, (note 8)

29.824.576

24.709

Øvrige udgifter

14.546.941

16.012

2.774.406

1.663

47.145.923

42.384

1.220.200

1.066

15.123.964

13.593

484.738

773

16.828.902

15.432

Personaleudgifter, (note 8)

1.632.042

1.322

Øvrige udgifter

3.272.341

4.671

Aktiviteter med særlige tilskud i alt

4.904.383

5.993

Lønninger m.v.

88.743.780

79.099

Pensioner

11.370.896

10.617

100.114.676

89.716

200,6

187,4

4. Markedsføring

5. Ledelse og administration

Afskrivninger (note 9) Ledelse og administration i alt

6. Bygningsdrift Personaleudgifter, (note 8) Øvrige udgifter Afskrivninger (note 9) Bygningsdrift i alt

7. Aktiviteter med særlig tilskud

8. Personaleudgifter Institutionens samlede lønudgifter fordeler sig således:

Personaleudgifter i alt

Antal ansatte (årsværk)

XXXX33

Noter 2010

2009

kr.

t.kr.

Afskrivninger, (note 12)

6.829.893

6.034

Små anskaffelser under 25.000 kr.

2.501.964

1.389

Afskrivninger i alt

9.331.857

7.423

448.336

681

0

137

448.336

818

Renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger

166.142

226

Prioritetsrenter

815.466

1.568

Præmie for renteswap

257.063

257

7.310

12

76.058

0

1.322.039

2.063

9. Afskrivninger

10. Finansielle indtægter Renteindtægter, obligationer og likvide beholdninger Kursgevinster på obligationer Finansielle indtægter i alt

11. Finansielle udgifter

Amortisering af låneomkostninger Kurstab på obligationer Finansielle udgifter i alt

34XXX

Noter 12. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger

Indretning Undervisaf lejede ningsudstyr lokaler

Andet udstyr og inventar

I alt

Anlæg under opførelse

Anskaffelsessum primo

38.000.000

1.946.833

18.798.170

13.028.089

1.071.712 72.844.804

Årets tilgange til kostpris

0

1.103.140

4.928.727

4.140.170

2.295.456 12.467.493

Årets afgange til kostpris

0

0

-5.677.757

-3.520.500

-1.779.131 -10.977.388

Anskaffelsessum ultimo

38.000.000

3.049.973

18.049.140

13.647.759

1.588.037 74.334.909

Akkumulerede afskrivninger primo

1.368.000

1.626.058

13.539.507

9.268.218

0 25.801.783

456.000

407.967

3.570.749

2.395.177

0

6.829.893

0

0

-5.670.570

-3.520.500

0

-9.191.070

1.824.000

2.034.025

11.439.686

8.142.895

0 23.440.606

36.176.000

1.015.948

6.609.454

5.504.864

1.588.037 50.894.303

Årets afskrivninger Afskrivninger på afhændet udstyr Akkumulerede afskrivninger ultimo Bogført værdi pr. 31.12.2010

Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N, udgjorde ifølge den seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2010 70.000 tkr., hvoraf grundværdien udgør 21.600 tkr.

2010

2009

kr.

t.kr.

Kompensationsmoms Undervisningsministeriet

2.168.782

1.602

Taxametertilskud nye medieuddannelser

9.659.117

9.345

Andre tilgodehavender

1.844.810

1.212

13.672.709

12.159

13. Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender i alt

XXXX35

Noter 14. Egenkapital Særlig indskudskapital *)

Rente swap Overført resultat reservation

Egenkapital i alt

4.502.432

-743.366

-1.278.734

2.480.332

Regulering af renteswap i 2010

0

300.055

0

300.055

Årets resultat i 2010

0

0

3.514.941

3.514.941

4.502.432

-443.311

2.236.207

6.295.328

Saldo pr. 1.1.2010

Saldo pr 31.12.2010

*) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt og skal jf. institutionens vedtægter § 21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutionen indstiller sin drift.

2010

2009

kr.

t.kr.

37.842.000

37.842

-200.420

-208

37.641.580

37.634

15. Langfristet gæld Realkreditgæld i ejendom Låneomkostninger til amortisering Langfristet gæld i alt

Realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning.

Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30-årig renteswap med et renteloft på maksimalt 5,5 % p.a. Værdien af renteswappen er indarbejdet i balancen og udgør pr. 31. december 2010 -443.311 kr.

2010

2009

kr.

t. kr.

Udnyttet kreditfacilitet

116.860

65

Kassekredit i alt

116.860

65

16. Kassekredit

Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.

36XXX

Noter 2010

2009

kr.

t.kr.

14.595.847

16.200

-13.370.953

-11.528

1.224.894

4.672

15.098.150

14.368

1.327.691

1.604

247.800

808

6.585.534

4.685

443.311

743

1.499.042

893

25.201.528

23.101

17. Igangværende projekter for fremmed regning Udbetalte tilskud Afholdte omkostninger Igangværende projekter for fremmed regning i alt

18. Periodeafgrænsningsposter - gæld Taxametertilskud, UVM Forudbetalt deltagegebyr kurser Fusionsmidler, UVM Renoveringstilskud bygninger, UVM Rente SWAP Andre periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter i alt

19. Sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N. Til sikkerhed for kreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr., er der afgivet håndpant i værdipapirdepot samt depotafkastkonto med en samlet værdi pr. 31. december 2010 på 8.941.326 kr.

XXXX37

Noter 2010

2009

kr.

t.kr.

112.872

237

37.624

150

0

0

150.496

387

20. Andre forpligtelser Leasingkontrakter (Operationel leasing) De fremtidige leasingydelser forfalder således:

Inden for 1 år Mellem 1 og 5 år Efter 5 år Samlede fremtidige leasingydelser i alt De indgåede leasingaftaler udløber senest den 30. april 2012

Lejekontrakter Skolen har indgået 1 lejemål med et opsigelsesvarsel på 3 måneder.

Den samlede forpligtelse udgør således maksimalt 26.983 kr.

38XXX

Særlige specifikationer 2010

2009

kr.

t.kr.

Honorar for lovpligtig revision

255.000

250

Andre ydelser end revision

347.671

640

Honorar til revisor i alt

602.671

890

Undervisningsområdet, drift

2.360.833

2.246

Bygningsområdet, drift

4.100.533

5.012

Fællesudgiftsområdet, drift

2.706.495

920

Indberettet købsmoms, drift i alt

9.167.861

8.178

Anlægsinvesteringer, anlæg

2.669.266

1.411

Indberettet købsmoms i alt

11.837.127

9.589

743.534

165

0

0

743.534

165

1.758.131

1.636

Indtægter

6.229.861

6.031

Direkte og indirekte lønomkostninger

2.729.798

2.280

Andre direkte og indirekte omkostninger

3.943.003

3.856

-442.940

-105

Honorar til revisor (PwC)

MOMS kompensation Den samlede indberettede købsmoms specificeres således:

Opgørelse Statens selvforsikring Afholdte selvforsikringsudgifter, løsøre Beløb for ikke genanskaffede genstande Samlede selvforsikringsomkostninger i regnskabsåret Institutionens selvrisiko i regnskabsåret

Resultatopgørelse over anden tilskudsfinansieret aktivitet

Resultat anden tilskudsfinansieret aktivitet i alt

XXXX39

Særlige specifikationer 2010

2009

kr.

t.kr.

24.005.571

27.667

6.244.986

11.486

10.272.050

8.816

4.140.000

4.986

809.140

807

Resultat indtægtsdækket virksomhed i alt

2.539.395

1.572

Akkumuleret egenkapital IDV

6.021.889

3.483

Opgørelse af institutionens indtægtsdækkede virksomhed IDV Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger Andre direkte og indirekte omkostninger UPDATE, refusion andel af fællesomkostninger Mediehøjskolen, refusion IDV lønandel

40XXX

Særlige specifikationer Økonomisk opgørelse vedrørende fripladser til visse udenlandske studerende

Uddannelse

Antal personer

Forbrug af beholdning vedrørende fripladser i 2010

Supplerende egenbetaling af studieafgift ved delvis fripladser

International TV Course and International Photojournalism

2

64.800

0

I alt

2

64.800

0

År

Beholdning primo

Overført fra Undervisningsministeriet

Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende

Forbrug i regnskabsåret

Beholdning ultimo

0

315.134

0

64.800

250.334

2010

Uddannelse

Antal personer

Forbrug af beholdning vedrørende fripladser i 2010

Supplerende egenbetaling af studieafgift ved delvis fripladser

International TV Course and International Photo

2

80.000

0

I alt

2

80.000

0

År

2010

Beholdning primo

Overført fra Undervisningsministeriet

Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende

Forbrug i regnskabsåret

Beholdning ultimo

0

214.502

0

80.000

134.502

XXXX41