Hvis bare vi vidste, hvad vi ved ...

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15:

Hvis vi bare vidste, hvad vi ved‌

Indhold Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15: Hvis vi bare vidste, hvad vi ved ...................................

3

Dorte Q. Geisling: Fotografisk Kommunikation på JyskeVestkysten ....................................................

4

Michael Ejstrup: Hvad eller va? ............................................................................................................

5

Maria Eitzinger: Ph.d.-projekt: Designing the Future ...........................................................................

6

Peter Østergaard Sørensen: Web-tv projekter .....................................................................................

7

Thomas Bjerg: Elektronisk mødemateriale for Københavns Kommune ...............................................

8

Stig Møller Hansen: Ph.d.-projekt: Graphic Design in a Computational Culture ...................................

9

Jøren U. Nielsen: Ph.d.-projekt: Retsregler for nye medier .............................................................

10

Flemming Svith: Lokale og regionale medier ..................................................................................

11

Karen Tambo: Klyngen Innovativ offentlig kommunikation (IOK) ...................................................

12

Karsten Vestergaard & Annegrete Skovbjerg: Web-tv formater, Altinget .........................................

13

Kristian Strøbech: Eventbaseret Innovation II .................................................................................

14

Lars Kabel: Media Flow-projektet ...................................................................................................

15

Kate Kartveit: PhD-projekt: Narrative strukturer i multimedia journalistik ....................................

16

Kresten Roland Johansen: Danske mediers dækning af udsatte børn og unge ................................

17

Roger Buch: Krisen i økonomi og journalistik ..................................................................................

18

2 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15:

Hvis vi bare vidste, hvad vi ved…

Det er højskolens erklærede mål at skabe og formidle viden, som er relevant og anvendelig for højskolens aftagere og interessenter.

Et måske lige så vigtigt mål er at vi på gangene, kontorerne og i undervisningslokalerne i Emdrup og Aarhus kender til den viden, som vore kollegaer producerer og formidler.

Derfor denne samling af tekster om aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter og de tilhørende superkorte oplæg ved medarbejderdagene 11. og 12. august 2015.

Tekster og oplæg skal fortrinsvis bruges som appetitvækkere for de kollegaer, som ikke på forhånd har del i eller måske kun overfladisk kendskab til de udvalgte projekter.

Pointen er nemlig, at udover dette lille udvalg sker der meget, meget mere videnproduktion i regi af DMJX. Det kan du orientere dig i ved at gå ind på DMJX-delen af den officielle portal for publicering af ny viden på professionshøjskolernes fælles site, UC Viden: https://www.ucviden.dk/portal-dmjx/da/ Som bekendt har højskolens strategiarbejde for forskning og innovation resulteret i tre overordnede temaer, der beskriver de felter og perspektiver, som højskolens vidensudvikling vil foregå inden for i de kommende år: • • •

Det medieforbrugende menneske, der fokuserer på aftagere og handler om at danne relationer Fremtidens indhold og formater, der fokuserer på medieproducenter og handler om at skabe samspil Offentlighed, ledelse og kreativitet, der fokuserer på roller og handler om værdier

De følgende tekster og de superkorte oplæg kan mere eller mindre entydigt kategoriseres under et eller flere af disse temaer – måske mere som en konsekvens af, at temaerne er så tilpas bredt formulerede, at stort set alt medierelateret indholdsudvikling i disse år kan passes ind. Eller måske mere interessant, som en konsekvens af at temaerne og projekterne indgår i en symbiose, hvor det er svært at afgøre om hønen eller ægget kom først.

Under alle omstændigheder ønsker vi alle læsere og oplægsmodtagere god fornøjelse med materialet. Efterfølgende skulle vi gerne ”vide, hvad vi ved” i endnu højere grad.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 3

Dorte Q. Geisling

Fotografisk Kommunikation på JyskeVestkysten JyskeVestkysten ville gerne inspireres hvad angår fotos i oktober sidste år.

Så 22 studerende på Fotografisk Kommunikation tog til Esbjerg for at hjælpe JyskeVestkysten med at lave anderledes fotos, end JyskeVestkysten plejer at have i papiravisen og på nettet. Kunne mere iscene­ sættende fotografer ved at lege pressefotografer skabe forandring?

Unge på Fotografisk Kommunikation er sådan nogle, der skal ud i virkeligheden en gang og lave ­konstruerede fotos, når de er færdiguddannede. Derfor tænkte vi, at de måske kunne bruges til at skubbe til dem i mediehuset i Esbjerg.

De unge FKere boede i spejderhytten på Vestkysten en uge sammen med deres lærer, Katja Bjarnov, og mig. En dag hed opgaven bare ”Havet som arbejde”. En anden dag hed den ”Havet som fjende” – hver dag noget med havet.

Altså, ikke hvad medarbejdere på avisen betragtede som den skarpeste vinkling, men et emnefelt, ­nærmest.

Opgaverne blev stillet af fotochefen der ovre, Ulrik Pedersen.

En uge i træk havde de unge FKere på første semester så fotoopslag kun tilsat rubrik og små billedtekster digitalt og i JyskeVestkysten. Benspændet var, at alle fotos skulle indeholde mennesker, og intet foto måtte være manipuleret.

De lærte meget om, hvad der er dokumentaristisk, og hvad der er iscenesat.

De lærte at overholde en deadline, de lærte om at researche, planlægge og samarbejde.

De øvede sig på at arbejde sammen med hinanden, os, professionelle på avisen og kilder.

Både studerende og mediehusets folk har givet udtryk for et succesfyldt forløb.

Efterfølgende sagde de studerende, som er født til at skabe billeder, for eksempel: 1. ”Fantastisk at opleve forskellen på at tage billeder og skabe billeder” 2. ”Jeg fandt ud af, jeg er rigtig god til at komme i kontakt med folk” 3. ”Jeg syntes ikke, pressefotografisiden var specielt spændende, før jeg kom ud i et fantastisk smukt landskab med et dramatisk hav og fygesand”

4 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Michael Ejstrup

Hvad eller va?

Indholdsgenkendelse af meget bogstavnær og mindre bogstavnær udtale i dansk mediesprog Udtalen i de danske medier er i de seneste år blevet stærkt kritiseret. Lyttere og seere har klaget over, at de ikke kan høre, hvad der bliver sagt, og sprogforskere har hævdet, at ’stavelses-kannibalisme’ har ført til uforståeligt mumledansk. Undersøgelsen er en lydsurvey-test, som har til hensigt at analysere, hvor godt deltagerne forstår henholdsvis meget bogstavnære og mindre bogstavnære udsagn (helmeninger). I en ­artikel i Journalistica 2015 fremlægger vi resultaterne fra undersøgelsen, ”Kan du forstå, hvad jeg siger?”, (n = 8213) og viser, at meget bogstavnær udtale i høj grad forstås af respondenterne, og at det kun er ­lettere at forstå en mindre bogstavnær udtale under særlige semantiske og pragmatiske omstændigheder.

Resultaterne tyder på, det er en myte, at ’lydreduceret’ udtale er vanskelig eller umulig at forstå.

Hvordan skal journalister så tale, for at folk forstår dem? Det spørgsmål har mange forsøgt at besvare de seneste år – på redaktionerne, i debatsektionerne og på universiteterne. Det er et væsentligt emne, da ­effektiv journalistik forudsætter, at modtagerne uden besvær forstår, hvad der siges. De fleste svar ­bygger på overleverede og erfaringsbaserede opfattelser af og personlige holdninger til, hvordan forståeligt og godt mediedansk ­lyder. Få har undersøgt, hvad der er svært, og hvad der er let at forstå for lytterne og seerne (Poulsen, 1988, 1992 som eneste egentlige danske undtagelse), og kun én undersøgelse har indtil videre forsøgt at kaste lys over, hvilken effekt dansk udtale har på forståelsen (Schüppert m.fl., 2012). Det betyder, at udtalen i de danske medier i vid udstrækning har været og fortsat er institutionelt normeret ud fra, hvad man tror, der må være bedst, og at journalisternes speaktræning i et vist omfang er baseret på formodninger om, hvad der foregår i ørerne og hovedet på ­lytterne og seerne.

Denne undersøgelse bryder med traditionen for formodningsbaserede vurderinger af, hvordan ­modtagerne forstår talt dansk i radioen, på tv og på nettet. Med afsæt i resultaterne fra lydsurvey-testen ”Kan du forstå, hvad jeg siger?” (gennemført på videnskab.dk i efteråret 2013) beskriver vi i en artikel i Journalistica 2015, hvilken forskel – om ­nogen – det gør for lytternes og seernes forståelse af indholdet i tale, om journalister og andre sprogbrugere i medierne bruger meget bogstavnær eller mindre bogstavnær udtale.

Resultatet af undersøgelsen har relevans, ikke blot for forskningen i mediesprog, fonetik og ­tale­pædagogik, men også for udviklingen af den journalistiske praksis og for forståelsen af vores sprog­ samfund som h ­ elhed. Det er ikke gratis, når journaliststuderende og public service-journalister undervises i at tale på en hensigtsmæssig måde i medierne. Det er derfor vigtigt, at speaktræning er baseret på viden om, hvordan seerne og lytterne forstår sproget, og ikke på formodninger eller hævdvunden tradition. Ellers risikerer universiteter, højskoler og public service-medier at bruge borgernes penge på noget, der måske ingen e ­ ffekt har – eller værre: giver den stik modsatte effekt af det ønskede. Samtidig er det vigtigt at få ­undersøgt, hvordan udtalen påvirker seerne og lytterne, så medierne ikke på et udokumenteret grundlag regulerer udtalen i en bestemt retning – hvilket kan smitte af på resten af befolkningen og i værste fald føre til et alvorligt indgreb i samfundets naturlige sprogudvikling.

Resultaterne kan desuden være med til at styrke eller svække de spekulative hypoteser om, at lyd­ udviklingerne i dansk skulle være ”farlige for danskernes (fremtidige) sprogglæde og samforståelse” (Skyum-Nielsen, 2008a: 346). Og endelig vil undersøgelsen kunne hjælpe journalister – og andre ­(professionelle) sprogbrugere – i deres daglige brug af mundtligt dansk. En bedre forståelse for, hvad andre har let eller svært ved at forstå, gør det muligt at kommunikere mere effektivt.

Michael Ejstrup laver undersøgelsen sammen med lektor ved Syddansk Universitet Jonas Nygaard Blom.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 5

Maria Eitzinger

Ph.d.-projekt: Designing the Future Applying a Design Anthropological Approach within the Field of Media The Ph.D. project explores how the application of design anthropology in media houses can contribute to a more nuanced picture of the way consumers/users are understood, as well as investigates how this knowledge can be applied within product development.

Based on an ethnographic fieldwork the Ph.D. project explores how notions of consumption and design, from an anthropological perspective, are brought together and how this combination can create feasible concepts and business opportunities for regional media houses in Denmark. In particular, the methodolo足 gical aim of the project focuses on how to concretize findings and insights in the form of digital prototypes generated from a design anthropological approach and what knowledge can be drawn from testing those.

As part of my Ph.D., I am connected to a project concerning the Roles and Relations of Regional Media houses, which will be carried out with a small team of anthropologists and interaction designers. While regional media houses are an established part among elderly citizens consumption, they fail to attract an audience group of younger families with kids, which the regional media houses are eager to know more about. The project elaborates on questions equally important for the Ph.D. project, as the consumers / non-consumers, users/ non-users relationship to media platforms stands in the center of both.

This Ph.d. is a collaboration between the Danish School of Media and Journalism: www.dmjx.dk and the Department of Anthropology, Copenhagen University. The project Roles and Relations of Regional Media houses is financed by Kulturstyrelsen, seven regional media houses and the Danish School of Media and Journalism.

6 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Peter Østergaard Sørensen

Web-tv projekter ”Web-tv for kulturinstitutioner” og ”Web-tv i virkeligheden” er to udviklingsprojekter som TVM har arbejdet med de seneste 3 til 4 år. De ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden og trækker på hinandens erfaringer og resultater. ”Web-tv for kulturinstitutioner” er gennemført i samarbejde med Statens Museum for Kunst (+ associerede partnere MoMA og Tate Modern) og finansieret af Kulturstyrelsen. ”Web-tv i virkeligheden” er støttet af Pressens Uddannelsesfond. Nikolaj Christensen og Peter Østergaard Sørensen, TVM har løftet opgaven fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på begge projekter Baggrunden for projekterne har været at afdække anvendelse af web-tv, bredt forstået som ”ikke broadcast” TV på nettet, inden for kulturinstitutioner og efterfølgende at afklare brugen af web-tv inden for virksomheder, institutioner og organisationer. Målet har været at videregiver erfaringer, anvise produktions- og tilrettelæggelses guidelines samt udvikle et begrebsapparat omkring web-tv for såvel produktion, efterkritik som analyser.

Resultater af det første projekt er e-publicationen: ”Web-tv for kulturinstitutioner”. Resultatet af ”Web-tv i virkeligheden” var et symposium for 100 deltager i Kbh i foråret 14 samt hjemmesiden ”webtv-tvm.dk/ med videointerviews med en række danske virksomheder og organisationer med erfaringer ud i web-tv.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 7

Thomas Bjerg

Elektronisk mødemateriale for Københavns Kommune I sommeren 2012 stoppede Københavns Kommune med at printe materiale til politiske møder. Politikere læser nu indstillinger digitalt. I den forbindelse ønsker kommunen at styrke formidlingen af indstillinger og andre mødedokumenter i elektronisk form. Særligt med fokus på at visualisere og øge læsevenligheden på små skærme, da de fleste politikere bruger iPad. For at løse opgaven er der etableret et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune/Borgerrepræsentations-sekretariatet (BR-Sekretariatet) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Projektet finansieres af Københavns Kommune.

Formålet er, at brugerne (politikere, borgere og pressen) bedre forstår det beslutningsgrundlag, som Københavns Kommune arbejder efter. Materialet skal være læsevenligt, overskueligt og let tilgængeligt, uanset hvilken elektronisk platform, læserne tilgår materialet fra.

Mål og resultater med projektet er trefoldigt.

1. En revideret skabelon til indstillinger – som gør ­indstillingerne mere læsevenlige og overskuelige på digitale platforme 2. En manual til at skrive læse­venlige indstillinger, herunder vejledning i at visualisere indhold 3. En plan for, hvordan Københavns Kommune kan udrulle den nye skabelon og manualen Succeskriteriet for projektet er, at skabelonen og manualen er let og intuitiv at bruge for ­medarbejderne og derfor let at implementere.

8 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Stig Møller Hansen

Ph.d.-projekt: Graphic Design in a Computational Culture Empowering graphic designers with skills to explore and utilize the versatile potential of digital media in their work.

Grafiske designere søger i stigende grad at udfordre opfattelsen af computeren som et værktøj. De ­betragter i stedet computeren som et selvstændigt, ekspressivt medie; en hyperpotentiel platform, der – for de personer, der evner at udvikle software – muliggør en hidtil uset grad af frihed i udviklingen af visuelle udtryk.

Fænomenet kaldes “kreativ kodning”, og er de senere år blevet en vogue blandt grafiske designere med flair for at programmere. De arbejder innovativt med grafisk design som resultatet af dynamiske processer frembragt via egenproduceret software, fremfor statiske artefakter frembragt manuelt i proprietær software udviklet af andre.

Blandt andet påpeger førende forskere hvordan computeren som medie har påvirket grafiske designeres håndværksmæssigt tæft til også at skulle omfatte en grundlæggende forståelse for det digitale mediets virkemåde og væsennatur.

Det ligger med andre ord i kortene, at grafisk design og kode ikke bare vil konvergere – de er allerede smeltet sammen, og deres indbyrdes synergi vil kun forstærkes de kommende år.

Den afledte konsekvens er, at grafiske designere fremover vil være tvunget til at gentænke deres ­eksisterende faglighed ind i en programmatisk kontekst. Men hvordan kan de hjælpes til at gøre det?

“Kreativ kodning” er et relativt nyt fænomen, og der er kun sporadisk forsket i, hvordan grafiske designere på effektiv vis kan overføre deres viden fra et visuospatialt domineret vidensfelt til et medie styret af logik og matematik. Det er på dette område, projektet ønsker at bidrage med ny, praksisnær viden.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 9

Jøren U. Nielsen

Ph.d.-projekt: Retsregler for nye medier Et forsøg på en holistisk afgrænsning/identifikation af pressen som informationsretligt begreb i en digitalt forankret virkelighed.

Ovenstående pilediagram er et forsøg på at identificere og udskille de forskellige elementer, der samlet set udgør den informationsvirksomhed, man, hvert fald traditionelt set, forbinder med pressen.

Trin 1-6 repræsenterer altså det, man kan kalde presse-økoinformationssystemet. Dette udviklede begreb præciserer tillige afhandlingens formål; en holistisk afgrænsning af pressen som informationsretligt begreb. Svaret på, hvorfor denne afgrænsning bør foretages, er et samtidigt svar på afhandlingens ­aktualitet, relevans og hypotese: Hvis et samfunds anerkendelse af pressens rolle, plads og funktion ikke afspejles med fornøden tydelighed og præcision i lov og ret, kan det skabe en nedadgående (negativ) spiral, hvor pressebegrebet på sigt risikeres udtømt til skade for det liberale demokrati.

Det er afhandlingens hypotese, at lov og rets forsøg på at begrebsliggøre pressen er utilstrækkeligt til at fastholde dens særlige rolle, plads og funktion, henset til en ikke længere fysisk, men i tiltagende grad digitalt forankret virkelighed.

10 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Flemming Svith

Lokale og regionale medier En projektgruppe bestående af Flemming Tait Svith, Steen K. Rasmussen, Peter From Jacobsen, Poul Thøis Madsen og Jakob Linaa Jensen vandt i foråret 2015 en udbudsrunde hos Kulturstyrelsen, som i korte træk gik ud på at undersøge lokale og regionale nyhedsmedier under det program hos styrelsen, som går under fællesbetegnelsen Mediernes Udvikling.

Formålet med projektet er at tilvejebringe et indblik i lokale og regionale nyhedsmedier. I projektet er der beskrevet et samlet design, som tager hensyn til sigtet med udbuddet og til, hvordan danske lokalsamfund kan fungere som meningsfulde cases. Problemstillingen er lokal- og regionalmediers indhold, rolle og betydning i lokalområder anskuet ud fra kvalitetsperspektiver, og hvordan disse forhold eventuelt påvirkes af en mediefusion.

Som case er valgt de geografiske områder Fyn, Sønderjylland og Trekantsområdet, fordi det opfylder det dobbelte formål både at indeholde en bredt spektrum af regional- og lokalmedier, der egner sig til undersøgelse af deres indhold, rolle og betydning og samtidig kan indeholde effekter af en fusion.

I februar 2015 godkendte Konkurrencestyrelsen en fusion mellem Syddanske Medier A/S, Jyske Medier A/S og Fynske Medier A/S til Jysk Fynske Medier. Fusionen omfatter Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og dermed aviserne JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad, plus en række ugeaviser, lokalradiostationer og net-udgaver. Med henblik på dybere kvalitative og kvantitative analyser af regional- og lokalmediers indhold, rolle og betydning i lokalsamfundet er der udvalgt tre cases. De tre cases er kommunerne Esbjerg, Fredericia og Nordfyn, der er valgt, fordi de befinder sig i det jysk-fynske fusionsområde med i alt 24 kommuner.

Desuden er de valgt ud fra størst muligt variation i afstand til mediefusionens centre, indbyggertal og bystørrelse.

Metoden bliver en række kvalitative interviews med medierepræsentanter og brugere/borgere i området.

Desuden gennemføres en landsdækkende opinionsmåling med en oversampling af respondenter fra det fusionerede område. Endelig vil der ske en grundig undersøgelse af de deltagende mediers indhold, herunder brugen af sociale medier.

Hele undersøgelsen bygger på dagsordens- og framingteori, demokratiteori og brugerteori samt en række kvalitetsperspektiver, som tilsammen forventes at kunne svare tilfredsstillende på de overordnede spørgsmål, herunder specifikt om rationalet i mediefusioner.

Projektets samlede budget er på knap 1,27 mio. kr., hvoraf Kulturstyrelsen bidrager med 765.000 kr. De resterende 505.000 kr. er medfinansiering fra DMJX. Projektet løber fra august 2015 til december 2016.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 11

Karen Tambo

Klyngen Innovativ offentlig kommunikation (IOK) Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er operatør på klyngen IOK, der arbejder for at opbygge et marked for kreative virksomheder og udvikle en ny kultur omkring offentlig kommunikation. I 2015 er fokus på patientkommunikation.

Skolens medarbejdere og studerende er involveret i IOK på forskellig måde – som deltagere i udviklingsprojekter, seminarer…og i arbejde med cases på innovationsfag.

Et af klyngens centrale fokusområder er at opbygge innovations-partnerskaber mellem kreative ­kommunikatører og sundhedssektor. Vi støtter mikroprojekter, hvor partnerskaber arbejder med ­kommunikative udfordringer i sundhedssektoren.

I efteråret 2015 gennemfører IOK et Hackaton i samarbejde med Shareplay og et netværksseminar, hvor vi deler viden og hjælper nye partnerskaber på vej.

IOK er støttet af midler fra Aarhus 2017 og More Creative under Region Midtjylland. Erfaringer hentes ­gennem konkrete projektsamarbejder og gennem videndeling og netværksdannelse.

I klyngens advisory board sidder repræsentanter fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommune, Kanda (kreativ virksomhed), MedTech Innovation Consortium og More Creative. IOK har desuden et bredt netværk af offentlige institutioner og kreative virksomheder.

Læs mere på IOKs Facebook-side

12 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Karsten Vestergaard & Annegrete Skovbjerg

Web-tv formater, Altinget I foråret 2015 udløste en fælles ansøgning fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Altinget en ­bevilling på 3.125.000 millioner kroner fra Kulturstyrelsens innovationspulje.

Altinget og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal over en treårig periode fra august 2015 til juli 2018 sammen udvikle et web-tv koncept, der er skræddersyet til Altingets brugeres informationsbehov indenfor den politiske niche, og som giver mulighed for forædling og udbredelse af Folketingets tv. Kombinationen af video og tekst bliver sammen med indeksering centrale omdrejningspunkter i projektet.

Samarbejdet startede som et mindre pilotprojekt i 2014, hvor flere af højskolens medarbejdere var ­involveret og skulle afdække potentialerne for et forsknings- og udviklingssamarbejde. Karsten Vestergaard, Interaktivt design og Kristian Stoffregen Tørning, Medieproduktion og ledelse, deltog med hver et hold ­studerende, der arbejdede med forskellige løsninger til en web-tv platform med særligt fokus på ­brugerflader og interaktivt design.

Der blev desuden lavet en kvalitativ og en kvantitativ brugerundersøgelse, som skulle afdække brugernes behov med særligt fokus på videreformidling af web-tv fra Folketinget og sammenhængen mellem levende billeder og tekst.

D e muligheder og problemstillinger som pilotprojektet afdækkede medtages i det videre projektforløb, som løber frem til medio 2018. Der vil være rig mulighed for at forskellige fagligheder fra DMJX kan inddrages i projektets forskellige faser.

E r du interesseret i at læse yderligere om projektet, kan du få adgang til rapporten fra Pilotprojektet ved at skrive til Annegrete Skovbjerg a s@dmjx.dk

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 13

Kristian Strøbech

Eventbaseret Innovation II Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gennemførte i 2011-2013 en stribe udviklingsog innovationsprojekter i relation til en række større danske sports- og kulturbegivenheder.

Projekterne involverede en række større mediehuse, arrangørerne af begivenhederne samt undervisere og studerende fra DMJX. Fra årsskiftet 2016 forventes det, at DMJX er med i et storstillet såkaldt interreg-projekt sammen med bl.a.

Aarhus og Gøteborgs universiteter.

Projektets budget vil for vores vedkommende løbe op i omkring 4 mio.kr., hvoraf halvdelen er ­medfinansiering.

Projektgruppen hos DMJX består indtil videre af Kristian Strøbech, Asbjørn Jørgensen, Helle Tougaard og Steen K. Rasmussen samt den eksterne konsulent Rasmus Johnsen. Flere kan blive inddraget i projektet som også vil komme til at omfatte studerende.

Omdrejningspunktet vil for DMJXs EVINN II partnerskab være begrebet om det meningsfulde mediemøde – før, under og efter eventen set i lyset af den nærmest kontinuerlige omkalfatring af mediemarkedet, vi er vidne til og deltager aktivt i.

Der er 3 primære drivkræfter. Det er Moores lov, big data og recombinant innovation.

Sidstnævnte er det faktum, at innovation i vid udstrækning består i vores evne til at kombinere allerede eksisterende teknologi på nye måder og i nogle tilfælde med helt nye teknologier. Det betyder, at hver innovation fungerer som (potentiel) byggesten i nye innovationer og derfor, at vi aldrig løber tør for nye måder at gøre tingene på.

Gennem et EVINN II partnerskab ønsker DMJX at fortsætte og frem for alt styrke de tiltag, som løbende skal forberede og gøre alle relevante partnere i stand til at deltage i og profitere af den udvikling, der finder sted.

Vi ønsker at bruge eventbaseret innovation som metodisk ramme for fortsat udvikling af det meningsfyldte mediemøde og i den forbindelse involvere og aktivere mediehuse, eventarrangører og kommunale/ regionale aktører samt studerende i processen.

Målet er udviklingen af ny viden og praksis med særlig fokus på de forretningsgange der skaber det ­meningsfulde mediemøde. Indsatsen står på tre ben.

1. udvikling af modeller for test og implementering af ny teknologi 2. inddragelse af kunstig intelligens herunder udnyttelse af big data.

3. udvikling af de uddannelseskategorier, som skal forberede nuværende og fremtidige indholdsproducenter på den virkelighed, der møder dem.

14 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Lars Kabel

Media Flow-projektet I 2012 kunne undertegnede se de første tegn på, at noget nyt var ved at opstå i den måde, som indhold til såvel nyhedsmedier som kommunikationen fra virksomheder, institutioner og organisationer blev ­produceret på. Der var nye ting undervejs i forhold til metoder, workflow, platformshåndtering og reorganisering af produktionsprocesserne i i nyhedsredaktioner og kommunikationsafdelinger.

Kort sagt kan man sige, at op til begyndelsen af dette årti var alt (eller meget) organiseret med mediet, kanalen, produktet i centrum. Fx blev der lavet hele redaktioner med den ene opgave at producere et ­magasin til iPad. I 2012 var tesen, at fremover vil indholdet og indholds-strømmene komme mere og mere i centrum. Og at dette vil have store implikationer – men hvilke?

Disse observationer førte til analyse- og udviklingsprojektet Media Flow, der kortlagde ”Historier, 16-17 timer i døgnet, året rundt på alle platforme, også de kuraterede og sociale medier. En endeløs strøm af data i realtid, der danner udgangspunkt for indholdsstrømmene i de måske 10-15 forskellige medier, platforme, kanaler og videoservere, som mediehuse, virksomheder og kommunikationsafdelinger nu gør brug af”.

Analysen af Media Flow kom til at bygge på 11 casestudier, der alle underbyggede tesen om, at det nu handler om at sætte indhold og indholdsstrømme i centrum. Flere af casestudierne byggede på dialog med redaktioner og kommunikationsafdelinger som Jyske Bank, Ritzau Finans og Ekstra Bladet.

Resultatet af forskningsprojektet udkom i rapporten Media Flow – Indhold og indholdsstrømme i centrum (Ajour, 2014) samt i en handlingsanvisende plakat med 10 metoder til flowhåndtering: Sådan (over)lever dine historier.

Fagmedarbejderne/lektorerne Peter From Jacobsen, Annegrete Skovbjerg og Kristian Strøbech bidrog til Media Flow-rapporten med selvstændige undersøgelser og artikler om ”Kuratering som journalistisk værdiskabelse”, ”Fra seks sekunder til lange live streams – video” og ”Workflowet i sociale medier”.

Den nye viden og de metodiske tankegange, der blev udviklet i Media Flow-projektet har været brugt mange gange og steder i 2014-2015: Som efteruddannelseskursus (februar 2015) og et diplommodul på 10 ETCS-point (oktober 2015). Som emne i Medieteori 7. semester i form af netlæring: video og opgaver og i oplæg på Tillægsuddannelsen m.m. Som tværgående tema og obligatorisk læsning på 7. Semester på grunduddannelsen i journalistik. Som emne for korte tekster og interview i medierne.

Jeg har holdt og holder end del oplæg ekstern for forskellige grupper af især kommunikationschefer, ­undervisere og redaktionelle medarbejdere om indholdsstrømme og metoder til flowhåndtering (en del som indtægtsdækket virksomhed).

Media Flow-artiklen er blevet forkortet og aktualiseret til en engelsk forskningsartikel, som blev fremlagt på en forskerkonference i IJIE-sammenhænge i Barcelona i juni 2015 – den engelske forskningsartikel er nu under publicering.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 15

Kate Kartveit

PhD-projekt: Narrative strukturer i multimedia journalistik Nyheder kan karakteriseres som en genre inden for medietekster, og formen og indholdet er i nyheds­ tekster kendetegnet ved en række formelle sproglige og æstetiske træk (Vobic, 2011). Journalistik ­formidlet gennem traditionelle medier (fx avis, tv og radio) har egne og medieafhængige konventioner for, hvordan historierne formidles (Blundell, 1988; Larsen, 2003). En artikel i en avis bygges således op efter nogle narrative skabeloner, der er udmøntet gennem mere end hundrede års praksis (Van Dijk, 2009).

Ligeledes konstrueres for eksempel et nyhedsindslag på tv i forhold til flere typer ’fortællemodeller’, afhængigt af indslagets genre og målgruppe (Kartveit, 2006). Online multimediehistorier (Deuze, 2004), blander skrevne ord (tekst), fotografier, video, animationer, grafik, hyperlinks og brugerrespons i en og samme medietekst. I denne forholdsvis “nye” fortælleform udfordres og udvikles de journalistiske historiernes narrative flow.

PhD-projektet udforsker de journalistiske multimediehistoriernes fortællelogik gennem et komparativt case studie kombineret med en brugerundersøgelse og kvalitative interviews med praktikere fra mediebranchen.

16 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Kresten Roland Johansen

Danske mediers dækning af udsatte børn og unge TRYG Fonden og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil kortlægge og analysere mediernes brug af forskere og forskning med fokus på udsatte børn og unge, der udgør et særligt indsatsområde for TRYG Fonden. Problemformuleringen lyder: Hvordan og i hvilket omfang dækker nyhedsmedier socialt udsatte børn og unge?

Hvordan og i hvilket omfang inddrages forskning og forskere i dækningen? Hvorfor ser dækningen ud, som den gør? Tesen er, at udsatte børn og unge er et stofområde i journalistikken, hvor mediedækningen ikke inddrager forskning i det omfang, som der er potentiale til, fx når der sammenlignes med dækningen af sundhedsområdet.

Projektets problemstillinger undersøges ved hjælp af fire researchspørgsmål: 1. Hvordan bidrager forskere til formidling af deres egen research og til vurdering af fagligt aktuelle spørgsmål?

2. Hvordan forstår, undersøger og dækker journalister stofområdet udsatte børn og unge?

3. Hvordan påvirker særlige medielogikker dækningen af udsatte børn og unge?

4. Hvordan bidrager interaktionen mellem forskning og journalistik til viden om udsatte børn og unge?

Analysen vil inddrage alle journalistiske artikler og indslag, som omhandler dansk og international forskning i udsatte børn og unge i seks udvalgte måneder i perioden 1. januar - 31. december 2014. I det omfang tidligere offentliggjort forskning er brugt som kilde for mediedækningen, vil den også blive inddraget.

Analysen vil sideløbende identificere og kortlægge ikke-forskningsbaseret mediedækning af udsatte børn og unge i perioden.

Projektperiode: januar-september, 2015 og de involverede i projektet er: Styregruppe: Peter Pilegaard, TRYG Fonden Thomas Rasmussen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projektgruppe: Lars Kabel, lektor, projektleder Ejvind Hansen, Forskningschef i Filosofi Flemming Tait Svith, forskningslektor Kresten Roland Johansen, projektleder og databaseekspert Michael Ejstrup, Forskningschef i sprog Poul Thøis, Docent i Medieøkonomi Roger Buch, Forskningschef i Samfundsvidenskab

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15 17

Roger Buch

Krisen i økonomi og journalistik I 2008 blev Danmark ramt af en historisk økonomisk krise sammen med Europa, USA og verden som helhed. Krisen var ikke blot én krise, men en række sammenhængende kriser i de forskellige dele af økonomien: Mange regeringers gælds-og finansieringskriser, boblen som brast på boligmarkedet, den økonomiske vækst der forsvandt osv. Økonomi og erhvervsstof er vokset kraftigt i mediebilledet over den seneste 20 år. Fra at være isoleret i bestemte medier som Børsen eller specielle tillæg i enkelte dagblade er økonomi og erhvervsstof blevet en del af stadig flere medier og den almindelige nyhedsstrøm.

Medierne er blevet bebrejdet for, at have været ukritiske overfor overophedningen før krisen, og derefter for at forstærke krisen med en endeløs række af historier om nedgang, konkurser, fastfrosset boligmarked osv. Bogens forfattere, Roger Buch og Mette Verner, beskriver på den ene side, at moderne økonomisk journalistik på den ene side er omfattende, grundig, undersøgende og i et godt samspil med kilder i erhvervsliv, politik, interesseorganisationer, og forskningsinstitutioner. På den anden side beskriver bogen også hvordan tendenser overdramatiseres, negligeres eller fejlfortolkes. Der peges på behovet for øget overblik, historisk sans, kendskab til de grundlæggende økonomiske skoler mm. Bogens forfattere er primært hyppigt brugte ekspertkilder fra banker, realkredit, tænketanke og forskningsinstitutioner. Bogen var grundlaget for konferencen ”Journalistikkens dag 2014”

18 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2014-15

Susanne Sommer og Henrik Meller, DMJX - August 2015