Otte sekunder for resten af livet

Otte sekunder for resten af livet af Kasper Løftgaard

Prærien er kirken og rodeoet er deres religion. Rodeokulturen presses af universitetsuddannede rigsmandsbørn og kommercialisering, men på de åbne vidder i Texas holder en række Cowboys fast i arven fra det vilde vesten. Heriblandt den tidligere rodeostjerne Shawn Hogg og hans bedste ven Hawkins.

A

renaen er lyst op af projektørerne, og på tilskuerpladserne sidder tusindvis af fans og kigger mod den fjerneste ende af arenaen. Over højtalerne lyder kommentatorens drævende texanske accent. På begge sider af båsen arbejder 6 mand med at få den 750kg tunge tyr gjort klar. Læderstropperne bliver spændt, og rebet om tyrens bryst skal skal gøres klistret, så hånden ikke glider. Shawn Hogg spænder sin højre hånd fast til tyren under sig og strammer rebet. Gennem gitteret på hockeyhjelmen, som hans kone, Amber, har presset ham til at bruge, kigger han ned mod manden, der passer lågen. Siger ikke et ord.

Han er tilstede. For Shawn Hogg er der ingen verden uden for boksen, ingen lyd fra publikum. Ingen bekymringer om penge.

Alt forsvinder, mens han sidder i boksen.

Han tænker kun på, hvordan han skal holde sig på tyren.

Shawn Hogg nikker to gange, og de otte sekunder begynder.

Tyren springer halvanden meter op i luften, sparker med bagbenene og vrider det bagerste af kroppen i modsatte retning af springet. Snot og spyt flyver fra tyrens hoved, men Shawn bliver siddende med benene plantet i siden af dyret. Den ene hånd er suret fast under det klistrede reb ved tyrens skulderblade, og den anden svæver ved siden af hans hoved. Ringfingeren mangler på den løftede hånd. Hans vielsesring blev viklet ind i rebet fra en tyr, og rev de to yderste led af. Nu hænger ringen i en kæde om halsen.

Hornet lyder. Han tager et par ekstra spring fra tyren, inden han lader sig kaste ned i savsmuldet, rejser sig op igen, og løber mod hegnet, inden tyren når at vende sig rundt og stange ham.

Publikum klapper taktfast, og storskærmen viser at han er nr. 1 til et af verdens største

rodeos. Rodeo Houston.

Shawn er en stor mand. Normalt er bullriders små, så tyren har sværere ved at få dem ud af balance.

“Speakerne introducerede mig altid som om jeg var en kæmpe. Jeg havde ikke ret meget naturligt talent for at ride på tyre. Jeg var for stor, og egentlig heller ikke hurtig nok. Men jeg arbejdede hårdere end alle andre. Jeg blev altid sur når, jeg så fyre med talent, der endte med at tabe til mig. Så havde de ikke arbejdet hårdt nok.”

Det var tilbage i 2010. Den sæson lå Shawn nr. 1 på verdensranglisten i over ni måneder og kunne tjene mere på en enkelt rodeo-sejr, end han gør på et halvt år nu.

Det er over seks måneder siden, Shawn sidst har siddet på en tyr. Efter hans kone Amber fødte deres andet barn, besluttede han sig for at indstille karrieren som professionel bullrider. 29 år gammel. Skaderne var allerede år forinden begyndt at holde ham fra at tage til nye rodeos, men som regel tog han af sted. I stuen står beviserne.

En saddel fra rodeoet i Houston samt fire hylder fyldt med ringe, rygnumre, billeder og bæltespænder.

Nu skal han vænne sig til livet som familiefar og arbejdende cowboy.

Rodeo Hvert år bliver Houston Livestock and Rodeo Show afholdt. Det tiltrækker 2,5 millioner gæster, og de oprindelige cowboydiscipliner som bullriding, bronc riding (hold dig på en vild hest med eller uden saddel i mere end 8 sek.), team roping (to cowboys samarbejder om at fange en tyr med lasso på kortest tid) og bulldogging (nedlæg en kalv uden hjælpemidler, fra hest) er showets trækplastre.

De første rodeos blev afholdt i Mexico i starten af 1800-tallet. De mexicanske ‘vaqueros’ dystede om, hvem der var dygtigst til at nedlægge kalve, kaste med lasso og tilride ungheste. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte de første organiserede rodeos at komme til USA. Ofte med “Wild West” shows som en del af underholdningen, og i 1929 begyndte de første rodeo-foreninger at formes.

Dengang var deltagerne udelukkende arbejdende cowboys, der dystede i fritiden.

Omkring 1970 begyndte det at ændre sig. Flere red rodeo som en sportsgren, uden at have en baggrund i landbruget. I 1985 havde ca. en tredjedel af alle PRCA en collegeuddannelse, og halvdelen af deltagerne havde aldrig arbejdet i landbruget.

Shawn var bullrider i PRCA - Professional Rodeo Cowboys Association, som er dem der afholder de fleste, og største rodeos i USA. De afholder hvert år ca 600 rodeos i USA og dele af Canada. I 2010 udbetalte de næsten 40 millioner dollars i præmiepenge.

Og der findes adskillige andre rodeo foreninger.

“Jeg kan ikke huske hvor mange rodeos, jeg præcis red. Men i 2010 har jeg nok redet omkring 120. Jeg var væk hver weekend, og som regel hele sommeren. Det her er den første sommer, siden jeg blev gift med Amber, at jeg kommer til at være hjemme.

Og vi har været gift i over 11 år.”

På college-plan, er det NIRA (National Intercollegiate Rodeo Association), der afholder samtlige college rodeos i USA. De afholder ca. 100 rodeos om året i USA, og har mere end 3500 medlemmer fra 137 forskellige skoler.

For hvert rodeo betaler hver cowboy et adgangsgebyr. College rodeos har et adgangsgebyr på ca. 60$, og uafhængige amatør rodeos koster omkring 100$ at stille op i. Professionelle PRCA rodeos har som

regel adgangsgebyr på mellem 500–1000$ alt efter størrelsen.

rodeorytter. Og så tog han ham også med ud på prærien for at arbejde som cowboy.

“Two burritos, a coffee and a chocolate milk, thank you ma’am”.

Da Shawn blev gift med Amber, havde han svært ved at skaffe penge nok til adgangsgebyrer. Han var 18, og havde lige færdiggjort high school. Og kun fordi hans far tvang ham til det. Amber er uddannet frisør, og måtte forsørge det unge par i perioder, når han ikke vandt rodeos.

“Han er den bedste fyr jeg nogensinde har mødt. Uden sammenligning. Når jeg er færdig på college flytter jeg nok herned i en periode. Det er kun for hans og børnenes skyld.”

“Coming’ right up, sir”.

“Det var hårdt. Jeg kunne blive smidt af tre weekender i streg. Så var alle pengene tabt, og jeg var nødt til at tage hjem og tjene penge, før jeg kunne komme på landevejen igen.”

Men efter nogle sæsoner begyndte han at vinde. For hver gang han vandt, havde han penge til at stille op i flere rodeos. I 10 år fortsatte han med at køre fra by til by. Fra tyr til tyr. Men ikke længere.

Den nye hverdag Kaffemaskinen tænder automatisk kl. 4:30 og vækker Hawkins Boyce, der ligger og sover i en lænestol i Shawns stue. Hawkins’ krøllede, mørke hår klistrer til hovedet, og uden cowboyhat kan man se arrene i hans ansigt. For tre år siden blev han smidt af en hest til et college-rodeo, og i faldet sparkede hesten ham i hovedet. Han var indlagt i over tre uger, hvor han havde slanger til at trække vejret for sig. Nu hænger det ene øje lidt mere end det andet.

Hawkins kommer oprindeligt fra Idaho.

Lige ved grænsen til Utah. Han bedstefar ejer en stor ranch deroppe, og siden han var helt lille, har han redet på heste og drevet kvæg. Som 17-årig fik han et atletisk stipendium af Odessa College, til at ride rodeo. Det var her han mødte Shawn. Han var lige blevet ansat som assisterende træner, og de to rodeogalde mænd begyndte at bruge meget tid sammen. De styrketrænede sammen om morgenen, og Shawn begyndte at træne Hawkins til at blive en bedre

Hver aften når Shawns ældste datter, Paisley Jo, skal i seng beder han en bøn med hende.

Og hver aften insisterer hun på at bede en bøn for ‘Hawky’.

“Jeg har ikke andre 3-årige der beder for mig hver aften. Jeg tror ikke jeg vil kunne undvære den her familie.” siger Hawkins.

Shawn kommer ud fra soveværelset i underbukser, og begynder at hælde kaffen i et termokrus. Det er stadig mørkt udenfor, og de begynder hurtigt at tage tøj på.

Mørkeblå jeans, blå skjorte, cowboystøvler, cowboyhat og solbriller. De er helt stille, så de ikke vækker Amber og børnene.

De sadler og læsser hestene uden at sige noget til hinanden. De har gjort det så mange gange, at det ikke er nødvendigt at stille spørgsmål, og det er for tidligt på dagen til egentlige samtaler. 20 minutter senere er de færdige og kører ud på hovedvejen.

Shawn parkerer traileren i vejkanten, og de går ind for at spise morgenmad på Dewey’s Breakfast Shop. Den åbner kl. 6 om morgenen, så det er oftest her de mødes og spiser morgenmad, mens de venter på at det bliver lyst.

Det er en broget skare af cowboys der er hyret til dagens kvægdrivning. Næsten 15 mand. Shawn og Hawkins er nogle af de yngste. Servitricen kommer ned og tager imod ordrerne.

“How y’all doin’? What can I get for y’all?”

Efter morgenmaden kører de i samlet flok mod dagens indhegning. Otte pickup trucks med tilhørende hestetrailere parkerer på grusvejen, og inden længe er alle steget på deres heste og rider mod den modsatte ende af indhegningen.

Hawkins’ rodeodisciplin hedder ‘Saddle Bronc’ og minder meget om bullriding.

Reglerne er næsten de samme, men i stedet for en tyr, er det en utæmmet hest med saddel. Hestene sparker som regel højere og løber hurtigere end tyrene, men forsøger ikke at stange rytteren, efter han er faldet af.

Det meste af sæsonen har han ligget nr.

1 i regionen, der betragtes som en af de sværeste i landet. Han er dog nødt til at vinde et enkelt rodeo mere for at være sikker på, at kvalificere sig til den nationale finale i Wyoming.

Solen er stået op, og trækker lange skygger bag de 15 cowboys. Shawn og Hawkins galloperer ved siden af hinanden, og de snakker og griner, mens støvet løfter sig bag dem.

“Shawn er klog. Han har sat sig ind i biblen, og forstår den Gud, han tror på. Når vi driver kvægene mod indhegninger snakker vi tit om religion, og han har lært mig hvordan, jeg skal tolke min egen tro”.

Hjemme i Idaho er hans familie mormoner, men Hawkins havde svært ved at identificere sig med kirken.

“Jeg kom lidt for ofte på kant med de andre fra menigheden. Dråben der fik bægret til at flyde over, var da de begyndte at kritisere hvilket tøj, jeg kom i. Én gang var mit slips for spraglet. Det kunne jeg ikke håndtere.

Jeg har altid troet på Gud, men jeg

snakkede med ham, når jeg red alene rundt i bjergene derhjemme. Ikke i kirken”.

Da Hawkins flyttede til Texas for at gå på college, blev han venner med Shawn, og de snakkede ofte om deres tro.

passer ungerne, mens Amber er på arbejde.

Det dur jeg ikke til. Jeg elsker mine børn, forstå mig ret. De har gjort mig til et bedre menneske, men jeg er nødt til at være ude og arbejde. Gøre noget med mine hænder.

To timer i sofaen gør mig rastløs.”

“Jeg var egentlig stoppet med at gå i kirke.

Men efter at have lært Shawn og hans familie at kende, begyndte jeg at tage med dem i kirke om søndagen. Det er ikke det samme som derhjemme”.

Nu forsøger han at leve som arbejdende cowboy, samtidig med at han forsøger at lære fra sig til de unge rodeo cowboys på colleget. Mange af dem har aldrig arbejdet med køer, eller prøvet at tilride deres egen hest.

Den rigtige cowboy

“Mange af de unge rodeo-ryttere ved ikke hvordan det er at skulle kæmpe for noget.

De er afhængige af, at deres forældre køber dyre heste til dem, for at de kan vinde. Jeg ville aldrig give mine børn en dyr rodeo-hest. Når de bliver gamle nok får de en unghest som de selv skal ride til. Belønningen er så meget større på den måde. Det var sådan min far opdragede mig”.

De 15 cowboys fordeler sig langs enden af hegnet, der er over en kilometer bredt.

Ingen køer må slippe forbi gruppen af cowboys. Hver mand har ansvaret for at drive køerne på sin linje til den anden ende, hvor de bliver sat i mindre indhegninger.

Shawn sidder tilbagelænet i sadlen med den ene hånd løst på tøjlerne, og den anden hængende ned ad siden. “Det må være tid til et ‘dip’”. Han slipper tøjlerne og hiver en kande skråtobak op af brystlommen. Former en stor klump med en hånd, putter den i mundvigen, og lader en stor sort spytklat ramme den tørre jord.

Shawn kan ikke længere få øje på hverken Hawkins eller de andre cowboys, og der går længe, inden der er køer i sigte. “Jeg elsker det her. Det betaler ikke så godt, men det er guld værd for sjælen”.

På prærien er der god tid til at tænke. Og til at snakke. Shawn skal stadig vænne sig til, ikke længere at være bullrider.

“Det er svært. Jeg havde fundet ud af hvem jeg var som mand, og mit forhold til Gud. Selvom det var hårdt at være væk fra familien, vidste jeg altid, hvad jeg skulle lave, da jeg red rodeos. Der var altid det næste rodeo, man kunne stille op i. Nu har jeg dage, hvor jeg bare sidder derhjemme og

Den amerikanske cowboy kommer oprindeligt fra Mexico. Vaqueros. Og der er stadig masser af mexicanske cowboys i Texas.

Tilbage i 1800-tallet var de Amerikas svar på bondekarle. Ensomme landbrugsarbejdere, hvis eneste job var at holde køerne i live, mens de blev transporteret til den nærmeste togstation. I Texas kunne den være op til 1600km væk, og det kunne tage flere måneder at drive kvægene. Cowboys var det nederste lag i samfundet, og Hollywood havde endnu ikke romantiseret jobbeskrivelsen.

Endelig er der køer i sigte. Shawn rider mod dem, og dirigerer dem mod de små indhegninger, hvor kalvene senere skal brændemærkes og vaccineres. Han kigger mod de andre cowboys og sørger for at holde tempoet, så alle når enden af hegnet på samme tid.

Af og til beder ranch-ejerne Shawn om at tage en flok college studerende med på arbejde. De vil gerne give traditionerne videre til den nye generation. Og der er rift om pladserne. Men de fleste vil gerne have cowboys der i forvejen er gode ‘hænder’. Det kalder man en cowboy der ved hvad han laver. Så har Shawn ikke så mange at vælge imellem, men Hawkins bliver altid spurgt.

“Han er opvokset med køer. Han ved lige så meget som mange af de gamle, og han beklager sig aldrig” siger Shawn.

Flokken af køer bliver drevet ind i en lille indhegning, og først nu begynder det rigtige arbejde. Det er et virvar af heste, hatte og forvirrede køer, der alle løber i hver sin retning. Kigger man længe nok, opdager man systemet. En ring af cowboys omkranser flokken, mens to eller tre rider inde i selve flokken og jager kalvene ud. Ringen lader kalvene løbe ud, men holder de store inde. Mændene laver ingen fejl. Lukker alle huller. Og ingen siger noget. Det ligner en dans. Det hele er koreograferet, og ingen behøver at sige noget til hinanden, for her er alle flasket op med at arbejde med køer. Man kan få på fornemmelsen, at de har lært at læse køer, inden de lærte at læse bøger.

Kalvene er blevet skilt fra flokken, og nu går mændene i gang med at nedlægge dem én for én. Brændemærkning, vaccination og kastration for tyrekalvene. Det tager 15 sekunder for de rutinerede cowboys, og efter en time er det hele overstået. Én mere.

Der er kun to rodeos tilbage i denne sæson for Hawkins. Hele holdet fra Odessa College er taget til Brownwood, Texas, hvor Ranger College afholder årets næstsidste rodeo. Det er ikke noget stort tilløbsstykke, men for Hawkins er publikumstallet ligegyldigt. Vinder han endnu et rodeo, er han sikret at gå videre til den årlige college finale i Casper, Wyoming.

Shawn er taget med, og sammen går de over til løbssekretæren for at se, hvilken hest Hawkins skal ride på.

“Den er vist ret god. Den bukker. Det skal nok give en god score.”

I løbet af dagen er der ikke meget at give sig til. De sidder sammen og ser de forskellige events fra tilskuerpladserne, og diskuterer de forskellige cowboys.

“Engang kom alle rodeo cowboys fra ranches, og de var alle sammen vokset op med at arbejde med køer. Nu til dags er halvdelen bare forkælede teenagere med rige forældre. De har aldrig drevet kvæg en dag i deres liv,” siger Shawn, mens han kigger over arenaen.

Der er kun et par timer til, at Hawkins skal ride sit første heat. Holder han sig på i otte sekunder, går han videre til lørdagens finale heat.

Han går over til pickuppen, tager sin saddel og sin sportstaske og bærer det over mod båsene under kommentatorboksen. Det er blevet mørkt, og den lille gang bag båsene er fyldt med unge mænd. Først er der et heat med heste uden saddel, inden runden med opsadlede heste kan gå i gang. Hawkins lader til at kende alle her. De fleste rider kun college rodeo i to år, men han har fået udvidet sit stipendium til at vare fire år. Det sidste år har han næsten ikke behøvet at gå i skole, men har kunnet koncentrere sig om at ride rodeo.

Shawn er med bag boksene. Tiden går med praktiske forberedelser. Aftenens hest skal sadles, og der skal skiftes tøj. Shawn fortæller Hawkins, hvordan han plejede at gøre sig parat, da han var bullrider.

“Tænk længere end de otte sekunder. Sæt barren højere. Du skal dominere den”.

Hawkins sætter sig på hug foran båsen, lægger sin hånd på bagenden af hesten,

tager sin hat af og presser den mod brystet og bøjer hovedet ned for at bede en bøn.

Han er stoppet med at snakke. Han tjekker læderstropperne igen og igen, inden han endelig sætter sig op i båsen. Shawn står på lågen ind til boksen og strammer læderremmen om hestens flanke, og nu er alt på plads. Hawkins bider tænderne sammen og læner sig tilbage. Over skjorten har han en kevlar vest på - i tilfælde af at han lander under hesten. Men ingen hockeyhjelm. Selvom han er blevet sparket i hovedet, føler han sig utilpas med hjelmen på. Cowboyhatten føles bedre. Han rykker skyggen ned, så man kun kan skimte hans øjne. Han spænder hele kroppen, kigger ligefrem og nikker to gange. Da lågen åbner springer hesten flere meter op i luften og sparker bagbenene mod boksen, og slaget giver genlyd i hele arenaen.

De otte sekunder er startet. Buk efter buk bliver han siddende i sadlen. For hvert spark, sætter han sporerne i hestens forende. Des højere den sparker, des højere score. Endelig lyder hornet i højtalerne, og det første heat er overstået. Han holder begge hænder på saddelhornet og bliver siddende, mens de to opsamlere rider op på hver sin side af ham.

Han kaster sig over på bagenden af den inderste opsamler, og lader sig falde ned på jorden. Hatten faldt af efter to buk, så han løber tilbage for at finde den. Han fejrer ikke, selvom han lige nu har weekendens højeste score. Han tager sin hat på, og går tilbage mod boksene.

Lørdagens afgørende heat er en gentagelse af første heat. Hesten sparker knapt så højt, og Hawkins ender med en andenplads i heatet, men når de to scorer bliver sammenlagt, er han samlet vinder.

“Det så godt ud. Du sad godt på den, og sparkede godt tilbage. Nu skal vi til Wyoming,” siger Shawn på vejen hjem i bilen.

Hawkins svarer tilbage med et lille smil, men begynder straks at tale om de tekniske detaljer fra det afgørende heat. Hans hånd

var ikke helt højt nok løftet, men han er tilfreds. Og glad for at skulle til finalerne.

“Nu har jeg en undskyldning for at blive i Texas med Shawn det meste af sommeren.

Så skal jeg bare arbejde og træne. Det skal nok blive en god sommer.”

Tak til Søren Pagter Michael Korsgaard Nielsen Fabian Fiechter Barbara Leolini Claudia Gori Roger Anis Odessa College Rodeo Team and all the amazing people I met in Gardendale.

Special thanks Shawn, Amber, Colter Blue and Paisley Jo Hogg.

Without a doubt the most generous people I have ever met. I will see you soon.

Hawkins Boyce for all the good times, and all the help. See you at the wedding.

Bachelorprojekt, 2015.