Kursuskatalog forår 2014

Page 1

Er du fuldt digitaliseret?

Mange med lang erfaring i mediebranchen har oplevet digitaliseringen komme rullende som tidevandet i Vadehavet. I begyndelsen ligner det slet ikke nogen trussel. Vandet stiger nærmest umærkeligt, men pludselig tager det fart. De intetanende besøgende går for langt ud på den udtørrede sandbund og bliver overlistet af tidevandets kraft i en grad, så våde sko og bukser er billigt sluppet. I de seneste år har den digitaliserede medieudvikling kostet mange jobbet. De har efter mange års virke i medierne pludselig ikke de kompetencer, der skal til, når kravet fx er flermediale produktioner til mobile platforme med inddragelse af sociale medier. Føler du dig ramt eller udfordret af digitaliseringens tidevandsbølge, så er tiden inde til at give dine kompetencer et serviceeftersyn. Hører du til dem, der har passet dit job og lidt for ofte har droppet din efteruddannelse, fordi hensynet til vagtplaner, kollegerne og familien har vejet tungest, bør du lave en liste over dine kompetencer og især dit digitale CV.

kurser og videreuddannelse — FORÅR 2014

Fotos og illustration Joachim Ladefoged Charlotte Elgaard Anders Hviid Emil Lyders smokeandmirrorsstudio.dk Redaktion Tina Lassen Gudnitz Dan Hansen (journalist) Karina Bell Ottosen Design Aarhuskontoret + Elektrisk

Journalistik / UNDERSØGENDE / innovation / viden om / Foto / Video, Radio og TV / Kommunikation / Ledelse / digital / Visuel / danmarks medie- og

journalisthøjskole / update

Oplag 18.500 Papir Indhold: 100 g Munken Lynx Omslag: 300 g Munken Lynx Tryk Nofoprint Vi tager forbehold for trykfejl, og vi forbeholder os ret til ændringer.

Vend det journalistkritiske blik indad for en gangs skyld. Skriv ned, hvornår du har udviklet din faglighed og afsat tid til at pleje den gennem fordybelse. Hvornår har du sidst lært noget, der bragte dig videre i din professionelle udvikling? Hvilke digitale færdigheder har du tilegnet dig i de sidste fem år? I efter- og videreuddannelsen arbejder vi for at skabe ’livslang læring’. Det er mere end blot at vedligeholde og opdatere gamle færdigheder. Det handler om løbende at udvide sit repertoire - at lære nyt – så man bliver i stand til at anvende nye metoder og ny teknologi. Alt for mange DJ-medlemmer undlader at bruge deres opsparede efteruddannelsesuger og ender med at miste dem. De har ret til en uges betalt

efteruddannelse om året men får den ikke brugt. Og samtidig skyller medieudviklingen henover dem. Til marts inviterer UPDATE/DMJX til møder flere steder i landet. Vi sætter fokus på din og dine kollegers kompetenceudvikling og stiller bl.a. spørgsmålene: ”Hvordan sikrer du, at dine kompetencer og færdigheder passer til kravene, som den digitaliserede medieudvikling stiller i de kommende år? og helt konkret: ”Hvordan lægger du en plan for din efter- og videreuddannelse?” og ”Hvad forhindrer dig i at følge den?˝ For nogle vil en række kurser være tilstrækkeligt til at kunne nå tørskoet ind i det digitale land, men for andre vil det bedste være at forberede et brancheskift. Det kræver ofte en større indsats og en mere langsigtet plan, hvis målet ligger ret langt fra de arbejdsopgaver, man har løst i en årrække. Læs om alle kurserne her i kataloget – og læs mere om hvert kursus på www. dmjx.dk/kurser inden du beslutter dig. Tilmeld dig senest 3. december, så kommer du med i betragtning, når vi fordeler pladserne. Vi glæder os til at modtage dine tilmeldinger – uanset om du har brug for et kort kursus eller et længere kompetencegivende forløb. Søren Dalsgaard Chef for Efter- og videreuddannelse sd@dmjx.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.