Grafisk Design - Referencedokumment 2021

GD referencedokument F21 side 1/13

Indhold

1. Forventninger, side 1

5. Undervisningsform, side 6

2. Study/life/job-balance, side 2

6. Fælder, uhensigtsmæssige tanker og uhensigtsmæssig adfærd, side 8

3. De fem kerneværdier, side 3

7. Studieteknik, side 9

4. Et par grundvilkår for grafisk design, side 5

8. Tre credoer for kreative, side 12

Sådan studerer du Grafisk Design på DMJX Tak til tidligere studerende for kommentarerne i margenspalten.

“

Tag tyren ved hornene.

Sid ikke bare og vent på at blive sat i gang. Du lærer også af, at lave fejl.

Først og fremmest rigtig hjertelig velkommen til Grafisk Design. Du har formodentlig nogle forventninger til skolen, til underviserne og til dig selv.

Omvendt har skolen og underviserne også nogle forventninger til dig som studerende. Formålet med dette skriv er at afklare forventninger og forebygge misforståelser inden studiet går i gang.

V

i håber introen op til studiestart vil afmystificere studiet, og give dig klarhed over, hvad DMJX og faget grafisk design egentlig er. Grafisk Design er en af de fire kreative PBA-studieretninger på uddannelsen Visuel Kommunikation (VK). PBA står for professionsbachelor. En PBA er mere anvendelsesorienteret og prakisnær end universiteternes BA. Men alligevel mere teoretisk end faglige uddannelser på de tekniske skoler.

1. Forventninger VK-studierne har en høj grad af praksisnærhed, hvilket betyder at de afspejler arbejdsprocesserne i branchen. Derfor bliver du, efter gennemført uddannelse, regnet som en fagperson, der umiddelbart kan indgå i kreative samarbejdsrelationer, fordi du kan ‘tale sproget’. Ud over at du dannes som professionelt

GD referencedokument F21 side 2/13

tænkende individ, vil dine nye kompetencer derfor straks kunne spille sammen med kollegernes i branchen.

På studiet – og i branchen – kræves der tre ting: 1.

2.

3.

Evne til at udtænke visuelle løsninger på kommunikationsproblemer, evne til at eksekvere løsningerne samt … … evne til at argumentere fagligt for løsningerne.

På GD-studiet lærer du derfor at formidle et budskab ved hjælp af grafisk form, som understøtter og forstærker budskabet. Du bliver dagligt trænet og bedømt i rollen som grafisk designer. Her er det vigtigt at forstå at denne rolle er anderledes end rollen som kunstner. En kunstner udtrykker egne personlige statements, mens grafiske designere formidler andre menneskers kommercielle og redaktionelle indhold. Grunden til at fremhæve denne indlysende pointe, er at vi af og til møder studerende, som hellere vil lave kunst end grafisk design. Dette er en uhensigtsmæssig strategi i forhold til læringsmål og bedømmelser. Kunstneriske elementer må meget gerne indgå i designløsningen, men hvis det er på bekostning af klar kommunikation, vil det blive bedømt dårligt.

De fleste VK-studerende gennemgår en relativt stor personlig udvikling på de tre år, studiet varer. Vores erfaring er, at denne proces kan minde om en kunstners søgen efter sit personlige udtryk, og at rigtig mange designstuderende derfor oplever eksistentielle frustrationer og tvivlsspørgsmål som »Er jeg kreativ nok?«, »Er jeg talentfuld?«, »Hvad skal der til, før jeg bliver rigtig god?«, »Skal jeg virkelig bruge så meget tid?«, »Min udvikling går for langsomt«, »De andre er bedre end mig« osv.* Du skal vide, at sådanne frustrationer er helt almindelige og naturlige. Hjernen arbejder hårdt på, at danne nye synapser. Det kræver tålmodighed at lære at tænke professionelt, blive fortrolig med stoffet, eller debriefe dårlige vaner.

2. Study/life/job-balance

*) https://da.wikipedia.org/ wiki/Impostor_syndrom **) European Credit Transfer System

International standard definerer, hvor mange undervisningstimer og hvor meget læsestof, der giver det nødvendige antal ECTS**-point for at opnå et eksamensdiplom på en videregående uddannelse. På DMJX følger vi standarden, samt en studieaktivitetsmodel, som fordeler antal timer på forskellige aktiviter. Det kan være skemalagte aktiviteter sammen med underviseren i atelieret, eller mere selvstændige aktiviteter uden underviseren lige ved hånden. Det kan også være ekskursioner og studieture.

Studiet kræver en arbejdsindsats på 40-50 timer om ugen, altså mere end et fuldtidsjob på 37 timer. Nogle prøver at gabe over for meget ved siden af studiet, får stress og ødelægger både deres studie og fritid. Derfor er det en god idé at tænke – dybt og længe – over hvad du vil have ud af dine tre år. Vil du satse på her-og-nu arbejde og fritid så længe det varer, eller vil du ‘behovsudsætte’ og investere i dig selv på langt sigt ved at skaffe dig de kompetencer, der efterspørges på de attraktive arbejdspladser?

GD referencedokument F21 side 3/13

3. De fem kerneværdier

“

Selv om du føler dig super selvsikker og har masser af erfaring, bliver du selv endnu bedre, hvis du hjælper andre med det, du er god til. Det giver en dybere forståelse af det du allerede ved, og træner din evne til at lære fra dig.

Ingen er gode til alt, og der vil være ting, hvorandre er stærkere end dig.

“

Gruppearbejde: Prøv at udfordre dig selv som teamplayer. Prøv at træne din sans for, hvad de forskellige folk er gode til så I kan uddelegere opgaver mest hensigtsmæssigt, og træn hvordan du kommer igennem med dine ideer.

Gennem de senere år har vi ladet os inspirere af følgende 5 kerneværdier: Handlekraftig, nysgerrig, holdspiller, klar og ordentlig. Værdierne er en slags leveregler eller spilleregler, og hensigten er at afstemme at alle med tilknytning til skolen har nogenlunde samme tilgang til arbejdet. I det følgende har vi prøvet at uddybe værdierne:

Handlekraftig Som studerende på en videregående uddannelse er du nu ‘rigtig voksen’ og bliver regnet som selvstændig og ansvarlig for dit eget liv. Måske er du også flyttet hjemmefra eller har haft andre store omvæltninger i livet. Den nye større ‘frihed under ansvar’ kan føles lidt uoverskuelig, og det kræver selvdisciplin og struktur, at få skabt en god hverdag med plads til både studier og fritid. I forhold til tidligere skoleforløb er man på videregående uddannelser mere overladt til sig selv, og det kræver at man er proaktiv og tager ansvar for egen læring ved at: • Opsøge underviseren, hvis denne ikke er ved hånden, når man har et vigtigt spørgsmål.

• Prøve selv at finde informationer vedrørende studiet på itsLearning/ studieservice, før man ulejliger andre med et problem, hvor svaret står i studieordningen.

• Læse briefen et par gange, før man spørger underviseren. Mange svar står allerede i opgaven.

• Opsøge spændende bøger, blogs, artikler eller lignende vedrørende særlige emner, man er nysgerrig på. Brug meget gerne flittigt biblioteket, Google Scholar, tidsskrifter osv.

• Sørge for at få overstået de administrative opgaver til tiden, fx besvare evalueringer, tilmelde sig valgfag osv.

• Skrive en digital ‘ticket’ til Helpdesk IT, hvis computeren driller eller en mail til Bygningsservice, hvis der er problemer med bygningen/inventaret.* • Søge hjælp hos skolens studievejledning, hvis der er uoverskuelige omstændigheder i ens liv, som gør det svært at studere.

Holdspiller *) På itslearning finder du et link til alt det praktiske her: https://faq.dmjx.dk/index.php/ dwkb/ny/

En del af de opgaver du vil blive stillet, skal løses individuelt, men du vil også komme ud for gruppearbejde i klassen eller tværfaglige forløb i grupper med studerende fra andre linjer og på tværs af årgange. I disse sammenhænge kan der selvfølgelig være stor gevinst i, at være en god holdspiller. En god holdspiller forstår, at flere, der arbejder sammen ofte vil nå til bedre resultater end en ener, som arbejder solo. Et team får flere ideer, giver mere input og har flere hænder til håndværket.

GD referencedokument F21 side 4/13

“

Mange kommunikationsproblemer kan undgås ved at lytte empatisk og aktivt, så man får en bedre forståelse af hvad kunden egentlig har behov for – også selv om kunden er uklar eller selvmodsigende.

“

Man kan ikke løse et problem hvis man ikke har forstået problemet. Derfor er det alfa & omega at vi bruger energi på at lytte efter de vigtigste budskaber når vi bliver briefet på en opgave.

Mange kreativt tænkende mennesker har en eksperimenterende og intuitiv tilgang. I tværfaglige sammenhænge kan du møde mennesker med helt andre tilgange som er mere styret af det rationelle og organisatoriske.

Her er det vigtigt at lytte, respektere og anerkende hinandens stærke sider.

Et designproblem er et åbent – ofte komplekst – problem med uendelig mange ‘rigtige’ løsninger. Det gælder ikke om at ‘vinde’ med underviseren som dommer. Ligesom på et fodboldhold skal hver deltager bidrage nogenlunde lige meget til det samlede resultat. Studerende, som har stor tillid til egne løsninger, vil være ivrige efter at tale og deltage i vejledning og plenumgennemgange. Studerende med mindre tillid til egne løsninger undgår konfrontation med underviser og andre studerende. Træneren/underviseren kan guide og understøtte holdet, men kan ikke score målene. Prøv at komme ud af din komfortzone og gør dig selv ‘spilbar‘. 'Dumme' spørgsmål er mere end velkomne. Det er sikkert de samme spørgsmål andre også sidder med, og det er en rigtig god anledning for underviseren til at forklare tingene bedre.

Nysgerrig Næsten ugentligt vil du opleve fællesgennemgange hvor vi kigger på en stor mængde opgaver i plenum. Det gør vi for at uddrage guldkorn og læringspunkter af hver eneste løsning, som alle kan have glæde af at høre.

Det er vores erfaring, at det giver meget effektiv læring, at se mange forskellige løsninger på samme problem.

Derfor er det vigtigt, at du er nysgerrig på at lære noget af gennemgangen af samtlige løsninger, og ikke bare står og tænker på noget andet mens du venter på, at det bliver din tur til at få feedback.

Generelt vil en nysgerrig indstilling til verden omkring dig give en bred almen viden, som styrker din evne til at få ideer og tænke ‘ud af boksen’.

Klar Intuition og smag kan bruges som inspiration, men saglighed og faglighed er nødvendig for at kunne overbevise kunder som typisk er mere rationelt tænkende. Hvis intuitionen rammer ved siden af, har man et forklaringsproblem. Derfor er det meget vigtigt, at forsøge at basere diskussioner på saglige og faglige argumenter frem for ‘synsninger’ og smag.

Man kan kende forskel ved at spørge: Er det noget du tror eller noget du ved? Du kan gradvist opbygge din evne til faglig argumentation ved at tage noter under gennemgangene, når du hører underviserens argumentationer.

Ordentlig Studerende er travle personer med meget andet i deres liv, end at studere.

Når de forlader skolen er deres opmærksomhed allerede rettet mod helt andre ting, end det, der lige er foregået i klassen.

GD referencedokument F21 side 5/13

Ikke desto mindre er det en god investering lige at bruge lidt tid til at reflektere over, hvad du lige har lært mens det stadig er frisk i hukommelsen.

Nogle anbefaler at man skriver 2-3 læringspunkter (takeaways) ned efter hvert undervisningsforløb. Det vil få dig til at huske meget mere. Man kan læse aktivt eller passivt. Passiv læsning er nydelseslæsning, fx læsning af romaner. Aktiv læsning er nyttelæsning, hvor man læser for at tilegne sig ny viden og sætter den nye viden i relation til den viden man allerede har. Læsning af faglitteratur er som regel nyttelæsning. Du læser aktivt ved at starte med at tænke over formålet med at læse en bestemt tekst – hvad skal dit udbytte være? Vær nysgerrig og undrende. Stil dig selv spørgsmål, og søg svar på dem i teksten.

Det er en rigtig god ide, at tage noter når du læser faglitteratur, er til forelæsninger og gennemgange. Noterne er gode at kunne vende tilbage til og derved repetere den nye viden. En anden gevinst er, at det kan udvide dit ordforråd og dit argumentationsapparat.

Ved større opgaver er det vigtigt at lave en tidsplan og en disposition med prioritering af både tid og delmål, så du ikke risikerer at bruge al tiden på at gå ud ad en forkert tangent. Det er vigtigt at have tid til at teste forskellige ideer på et tidligt tidspunkt.

4. Et par grundvilkår for grafisk design Form der giver mening (for andre end dig selv) Det eksisterer intet instrument til at måle kvalitet af grafisk design, dvs. vi kan ikke måle om grafisk design er godt eller dårligt. Usikkerheder kan ligge i kulturforskelle, smagsforskelle eller anden støj mellem afsender og modtager. Det er langt fra sikkert, at modtageren synes det samme er ‘fedt’, som designeren synes. Hvis det ikke appellerer til kunden eller kundens målgruppe, gør designeren klogt i, hurtigt at finde en ny løsning – eller miste kunden. Godt grafisk design har den effekt, at den(de) person(er), det er tiltænkt, responderer følelsesmæssigt positivt eller i hvert fald forstår og anerkender meningen. Dårligt design afvises af hjernen og giver en følelse af, »Jeg fatter ingenting …«, »Det siger mig intet om emnet …« eller »Jeg gider ikke spilde tid på at prøve at forstå det der …«. Vi er sjældent i tvivl når vi ser godt design, og det er meget værdsat når vi endelig ser det. Så hvis du hører et »Wauw, hvor flot/smukt/charmerende/ elegant …«, »Oj, hvor godt tænkt!«, »Rigtig god idé«, »Genialt!!!« – ja, så har du som regel ramt en god mavefornemmelse hos kunden. Det tilfører 'delight' til produktet og giver kunden stolthed at ‘eje’ en god løsning. Løsningen får dermed større chance for at blive flittigt brugt hos kunden efterfølgende.

For at kunne designe et godt logo, en god hjemmeside eller et godt bogomslag, eller hvad der nu er opgaven, kræves der viden om en lang række fagområder: Stilhistorie, designhistorie, perception, symbolik, typografi, formlære, optik osv. Alt dette og meget mere får du kendskab til i løbet af studiet. Vi giver dig teorien og værktøjerne, men det ‘geniale’ og det originale – evnen til at kombinere din viden – står du selv for.

GD referencedokument F21 side 6/13

*) Designrationale Et designrationale er dokumentation for den kreative proces. Det er et hensigtsmæssigt middel til at argumentere for en løsning ved hjælp af fornuftsbetonede ræsonnementer.

Det indeholder en eksplicit gennemgang af beslutninger truffet gennem designprocessen.

Hver del-beslutning er uddybet med en begrundelse.

Et designrationale er således den diskussion (intern eller ekstern), som har ført til en bestemt løsning.

Designrationalet kan disponeres sådan: · Grundene bag en designbeslutning. · Belæg for påstandende, fx testresultater. · Alternative beslutninger, der er blevet overvejet. · Evaluering af kompromis'er der er indgået.

.

“

Det kan være ubehageligt at stå foran hele klassen og føle at man bliver ‘dømt’, men prøv at slå personlige følelser fra. Tænk på, at folk reagerer på opgaven, og ikke på dig som person.

Med hensyn til software er der ingen decideret softwareundervisning på GD, men til gengæld er der ubegrænset adgang til LinkedIn Learning og gratis brugsret til Adobe-pakken mens du studerer. Hvis du ikke allerede kan InDesign, Illustrator og Photoshop, er det meget vigtigt at du lærer dig disse tre programmer, så du kan arbejde frit og uhæmmet i digitale kreative processer.

Der er intet facit indenfor design Den ene løsning kan være lige så god som den anden. Men du skal kunne argumentere fornuftigt for din løsning i mange sammenhænge, fx i diskussioner med samarbejdspartnere eller i salgssituationer med kunder. Så din evne til at kunne formulere dig er meget vigtig. Derfor træner vi formulering af et såkaldt designrationale*/-argumentation. Det skaber tryghed hos modtageren at se, at der ligger grundig velovervejethed bag arbejdet. At der er tænkt på alle forhold.

5. Undervisningsform Gennemgang, feedback og kritik På studiet er det, vi kalder ‘gennemgang’ en vigtig del af undervisningen.

Ved gennemgang fremlægger hver studerende enkeltvis eller i grupper deres løsning, og underviseren giver feedback. Feedbacken kan ikke afgøre, om den studerende har fundet det rigtige ‘svar’ eller ej, men er en kritisk forholden sig til konceptets styrker og svagheder i forhold til opgavens præmisser, samt til grafiske og håndværksmæssige kvaliteter.

Gennemgange er først og fremmest en unik mulighed for at få udvidet sit personlige ‘løsningsrum’ eller lager af grafiske greb. Jo flere forskellige greb og tilgange til et problem du får set, desto flere slags nye problemer bliver du i stand til at løse kreativt og originalt. Derfor er det vigtigt at være åben, nysgerrig og bruge din viden og din intuition til at se potentiale og muligheder i både egne og andres løsninger. Gennemgange er et trygt forum til at få trænet designrationaler og lære at argumentere for sine kreative ideer som forberedelse til livet som professionel i branchen.

Deltag aktivt i gennemgangen, del din viden og dine ideer og stil gerne spørgsmål. Jo længere tid man forbliver tavs, desto sværere kan det blive at komme ind i samtalen igen. Så vær modig! Stop aldrig med at komme med kommentarer i klassen, uanset hvor lidt eller hvor meget du fik sagt i forrige gennemgang. En nysgerrig person der jævnligt stiller spørgsmål og kommer med kommentarer, opbygger et image af samarbejdsvilje og troværdighed i gruppen, hvilket gør det ‘ufarligt’ at udtale sig.

Det er meget vigtigt, at du har realistiske forventninger til din performance ved en gennemgang. Vær pragmatisk og logisk. Vær selvkritisk over for din egen løsning. Lad være at tage kritik personligt – kritik er en gave som lærer dig at skabe så gode løsninger som muligt.

Vis det gerne, hvis du er i tvivl – det viser bare, at du er klar over, at der kan være modstridende ‘takes’ på samme problem. Gennem diskussion i plenum,

GD referencedokument F21 side 7/13

.

“

Hård feedback er også god, hvis man forstår at bruge den til at gøre løsningen bedre. Og så hjælper det at tænke på, at andres feedback ikke altid er hele sandheden. Smag, holdning, kultur og hensigt spiller også med og derfor kan der sagtens være uenighed om en løsning er god eller ej.

“

Lad vær at skjule dit bedste arbejde af frygt for at andre stjæler ideer eller teknikker.

Det kan måske være en ego-booster i starten, men er en dårlig taktik i længden. Præsenter det bedste du har og del din viden. Hvis alle gør det, får alle hver især mange flere gode ideer.

sker der ofte en videreudvikling af ens løsning når andre ‘tænker videre’. For den uerfarne kan dette næsten føles som et personligt overgreb. Selv om det kan være nervepirrende i starten, skal du lære at tage ansvar for din egen løsning, kunne formulere et designrationale og kunne lytte til andre, som måske ikke er enige. Efterhånden vil du opleve større selvtillid og ‘professionel’ distance til dine ting.

En gennemgang kan opleves spændende og lærerig eller den kan være kedelig, ‘afslørende’ og spild af tid. Metoden bygger på samarbejde. Ansvaret og privilegiet for læring ligger hos de studerende, ikke hos underviseren. Jo større villighed til at bidrage med en god løsning, fra hver enkelt studerende, desto større bliver hele klassens og dermed den enkeltes udbytte. Og desto mere underholdende bliver det også ;O) Hvis der kun er et fåtal i klassen, der bidrager, bliver det værdiløst for alle. Hvis du keder dig til en gennemgang, er det som regel din egen skyld. Husk at kunne grine ad dig selv, vær ikke selvhøjtidelig.

Det skaffer dig positiv opmærksomhed og gør det nemmere for andre at kunne acceptere dine argumenter.

De 3 O’er: Originalitet, Overblik og Omhu På GD bedømmes en god designløsning ud fra tre grundkriterier; de 3 O’er, Originalitet: Der skal være god ‘idéhøjde’ eller et overraskende visuelt udtryk, Overblik: Løsningen skal hænge sammen med designrationalet og tiden skal være disponeret godt, samt Omhu: Der skal være godt håndværk til mindste detalje.

Tale og lytte Til gennemgang kan det være en hjælp, at have forberedt en kort tale (elevatortale), hvor du husker de 3 vigtigste pointer i din præsentation.

Forberedelsen giver dig ro i maven, og frigiver overskud til at improvisere.

Prøv også at gennemtænke både styrker og svagheder ved din løsning og stil selv spørgsmål ud i klassen, så du kan bruge feedback'en som retningslinje.

I den daglige undervisning deltager du ved at lytte til forelæseren og selv komme med relevante kommentarer når det passer ind. En god kommentar på et forkert tidspunkt er ulogisk og irriterende. Omvendt viser en god kommentar, der passer til kontekster, god reflektionsevne. Så følg med og lyt opmærksomt til underviser og medstuderende. At være en god lytter er noget man skal optræne. Det kan føles som lang tid at skulle sidde og lytte i timevis. (Mennesket kan generelt kun lytte opmærksomt i max 20 minutter ad gangen). Bed om en pause, hvis du kan mærke du er ved at miste koncentrationen. Prøv at lade være med at tænke på alt muligt andet, mens du lytter.

GD referencedokument F21 side 8/13

6. Fælder, uhensigtsmæssige tanker og uhensigtsmæssig adfærd Enhver studerende i en klasse løber en risiko ved at eksponere sig selv. Nogle går rundt med negative tanker helt uden grund og frygter at fremstå dum, uvidende eller talentløs. Det kan skyldes mange forhold, blandt andet: • Aldersforskel – enten markant yngre eller ældre end de andre studerende.

De yngre kan føle, de mangler erfaring, mens de ældre kan føle sig ‘outdated’.

• Sociale forskelle – ‘storby-rotten’ kan føle sig hæmmet af fordomme eller en fra landet kan føle sig ‘utrendy’.

• Sprogbarrierer – danskere kan føle sig dumme, når vi har gennemgang påengelsk og udlændinge kan føle sig begrænset på deres danske ordforråd.

• Intellektuelt – nogle, der allerede har en uddannelse kan føle sig lidt ‘vedsiden af’, mens førstegangsstuderende kan føle sig bagud.

• Praktisk erfaring – nogle har allerede været i arbejde i branchen og kan føle sig låst af indlærte metoder, mens uerfarne kan føle sig bagud.

• Manglende erfaring – nogle tvivler på deres eget talent og kreative evner.

• Manglende IT-kompetencer – nogle studerende kender måske ikke softwareprogrammerne så godt som de andre, og kan overvældes af, hvor mange træningstimer de har foran sig.

• Prestigepres – nogle fokuserer meget på job og karriere og er plaget af angst for fremtiden.

Hvis du går rundt med lignende negative tanker, kan det måske være en hjælp at vide, at det er meget almindeligt og naturligt og at du formodentlig deler dem med mange andre studerende. Det kan bruges konstruktivt og effektivt eller destruktivt og negativt. Vores studievejleder vil kunne hjælpe med at håndt re den slags udfordringer.

Du skal huske, at hvis du har bestået optagelsesprøven har du udvist mere talent end de fleste. Det betyder, at du har vist formsans og kreativitet og dermed har potentiale til at blive en god designer. Uanset hvilket niveau, hver enkelt starter på, kommer alle igennem samme læringsforløb. Det er uforudsigeligt, hvordan den enkelte udvikler sig. Nogle gange vil en studerende, som starter ‘højt’, ende middelmådigt, og omvendt sker det også, at studerende som starter uden særlige forudsætninger, udvikler sig til de bedste.

Branchen ændrer sig hurtigt, og dermed også efterspurgte kompetencer.

I nogle sammenhænge er der brug for generalister, i andre er der brug for specialister. Prøv at fokusere på, at blive god til det, du brænder mest for. Det er kun dig selv, der bestemmer, hvor god du vil blive. Det gode ved at være studerende er, at man kan få rettet op på sine ‘huller’, mens man går i skole og har næsten ubegrænset adgang til hjælp og vejledning.

GD referencedokument F21 side 9/13

7. Studieteknik Vær tålmodig med dig selv

“

Lad være at sammenligne dig med andre. Det eneste du har indflydelse på er dig selv og dine egne fremskridt i forhold til i går.

Standhaftighed og viljen til at gøre noget som ikke er rart eller sjovt lige nu, betaler sig godt længere henne ad vejen.

De fleste designere har en kunstner ‘i maven’ ligesom man siger, at journalister har en forfatter i maven. Men man kan ikke studere sig til berømmelse og anerkendelse. Heldigvis kan man godt studere sig til at blive professionel grafisk designer. Visuel kommunikation er et fag, som kan læres.

Nogen gange får man en fornemmelse af, at ens personlige udvikling går et skridt frem og to tilbage. Men det er normalt og ufarligt. Det er blot fordi hjernen er under ombygning, og det går faktisk den rigtige vej.

Vær ikke bange for at komme til at sige noget forkert. Du er blandt venner og du er aldrig alene med dine spørgsmål og tvivl. Husk også at slappe af, feste med vennerne og være social. Studerende, som studerer og træner uafbrudt risikerer at blive metaltrætte, og derved falder deres generelle præstationsniveau.

Overspringshandlinger Vi oplever alle blokeringer, og alle laver overspringshandlinger, når noget er besværligt eller gør lidt ondt. Her følger et par sider om disse psykologiske fælder, og hvordan man kan overvinde dem (teksten er frit redigeret efter et kapitel i en bog om studieteknik fra Psykologisk Forlag*: »Som ethvert andet stykke arbejde er kreativ ideudvikling og færdiggørelse noget, som man til tider kan have det forskelligt med. Hvis alt går som smurt, har man naturligvis ingen problemer og opdager næppe, at man arbejder. I de fleste tilfælde vil man imidlertid meget vel være klar over, at man er i færd med at udføre et gedigent stykke arbejde. Det glider ikke uden videre af sig selv. Der skal tværtimod bakses alvorligt med de genstridige designelementer. Det kan være træls, næsten uoverkommeligt, og undertiden blokerer man helt over for det. Det kan være svært at komme i gang, og blive ved.

Uanset hvor interessant det er, når man betragter det lidt på afstand, har man med mellemrum mest lyst til at lægge det fra sig. Langt væk. Men gøres skal det, som tilfældet er med det meste arbejde, og der skal komme et sammenhængende resultat ud af det. Neden for gennemgås et antal anvisninger på at løse arbejdsblokeringer op.

Krydsning *) Boje Katzenelson: Vejledning i udarbejdelse og affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder, Psykologisk Forlag, 2001, 4. udg., p. 131-141.

At have for mange bolde i luften samtidig, således at det overvælder bevidstheden.

Løsning Meget bevidst at udvælge én særlig og nøje afgrænset del af en af opgaverne, og beskæftige sig koncentreret og intenst med kun dét.

GD referencedokument F21 side 10/13

Angst At være bange for opgaven, fordi den jo vil vise, om man duer.

Løsning Lad det ligge og gør noget andet. Læs en roman, gå tur i skoven eller hvad man nu ynder og har mulighed for. Eller bedre endnu, udfør et hverv af en helt anden karakter, der er så krævende, at det for en tid helt opbruger kroppens og sjælens kræfter. Det må gerne være psykisk belastende; dog ikke mere end at man véd, at man kan klare det. Vend tilbage og vælg en afgrænset del af opgaven uden at kigge på de andre dele. Tag så ordentligt fat i det ene. Ikke alt det andet. Kør det helt ud, afprøv mange varianter, tænk det igennem, design, design, design. Så snart et vist antal tanker er på papiret eller på skærmen, trækker det andre med sig. Fremdriften øges, og efter nogen tid vil det udførte arbejde af sig selv skabe et ønske om at få mere tilført. Man er i gang.

Værdikrampe .

“

Alle oplever at sidde fast i en kreativ proces. Men vi lærer teknikker til at bryde igennem og nå derhen hvor man altid kan finde en løsning uden at gå på kompromis med bundniveauet.

Låsthed fordi man er bundet til sin hidtidige forståelse af sagen. Det optræder især, når bindingen skyldes, at denne af en eller anden grund har så stor værdi for én, at man ikke kan rive sig løs fra den. Man magter ikke at gå på opdagelse, genopdagelse i problemet. Årsagen er hyppigt, at man er gået for hurtigt frem og derfor har nået for enkle konklusioner, der viser sig ikke at kunne holde for en nærmere prøvelse. For at kunne tænke forfra må man imidlertid først have renset ud i de gamle tanker, og hvis disse er stærkt værdibehæftede, går man i krampe.

Løsning Skru langt ned for blusset og hold dig i ro et stykke tid. Vend derpå tilbage og se på det med friske øjne. Overvej om det der hidtil bandt så stærkt, egentlig er vigtigt når det kommer til stykket. Eller sandt. Tag den stadig med ro. Ikke hive og slide. Se bare på det, bliv ét med stoffet, stille, stille.

Langsomt skulle der gerne dukke en lille kendsgerning op af sumpen, som man prøver at arbejde med isoleret. Efter koncentreret behandling vil denne nye kendsgerning få egenliv og trække nyvurderinger med sig.

Jeg-fælden Er nærmest det modsatte af angst, men ligner værdikrampe. Jeg-fælden skyldes delvist selvoptagethed og det hindrer én i at nå ro, sindsro og dermed gå i ét med stoffet. Når stoffet selv kræver at snakke med, for at projektet kan komme videre, blokerer man.

Løsning Det er muligt at man som årene går kan lære sig en vis skepsis over for sig selv, især hvis man får god kritik. Det er dog tvivlsomt, da en del af jegfældens

GD referencedokument F21 side 11/13

selvoptagethed netop gør, at man ikke er klar over hvorledes det står til. Hvis man var det, ville man straks sadle om. Det er derfor muligt, at der ikke er nogen løsning på jeg-fælden. Find en anden beskæftigelse.

Kedsomhed .

“

Lad vær at psyke dig selv i den tro, at du skal genopfinde hjulet eller den dybe tallerken ved hver opgave. Det handler om at din løsning er relevant og løser et problem og ikke om at et eller andet menneske i historien måske har haft lignende tanker.

Er manglende engagement.

Løsning Gør noget andet, helst noget krævende og udmattende. Hvis ikke interessen vender tilbage af sig selv kan man prøve et andet lille parakdoksalt trick: Man sætter sig til rette ved bordet og keder sig med overlæg. Man nusser, snart med dette, så med hint, små tilløb, tager sig tid til at gabe, klør sig i nakken og kigger lidt af sine ting igennem. Men man tillader ikke tankerne at gå på vandring til mere interessante sager; man tvinger sig til at beskæftige sig med netop dét fysiske udtryk for arbejdet som befinder sig på bordet.

Og man bliver siddende på sin plads. Bliv siddende. Efter højst et kvarter er det så uudholdeligt kedsommeligt bare at sidde og kede sig, at man samler adspredtheden sammen til koncentreret arbejde.

Utålmodighed Er særdeles hyppig. Skyldes at man næsten altid undervurderer den tid, som står til rådighed. Det gælder i livet som på uddannelsen.

Løsning Der er en kortsigtet og en langsigtiet. Den første består i så hurtigt som muligt at se i øjnene, at man har forregnet sig; derpå holde op med at snerre og i stedet gå i gang med en realistisk sænkning af ambitionsniveauet. Det er utilfredsstillende, for arbejdet bliver ringere end ønskeligt, men det er nu betingelserne. Den langsigtede løsning er at tage ved lære af sine erfaringer og blive stadig bedre til at overskue forholdet mellem et projekts karakter og den tid, der står til rådighed for dets eksekvering, samt løbende styre det første efter det sidste.

Et andet trick Beløn dig selv. Mens du arbejder hårdt er du berettiget til uindskrænket forkælelse. Find ud af, hvilken indretning af arbejdspladsen, hvilke fødevarer, hvilken påklædning, hvilken arbejdsstilling der er rarest. Forkæl dig selv i en sådan grad, at der ingen undskyldning er for at udskyde arbejdet.«

GD referencedokument F21 side 12/13

8. Tre credoer for kreative Hvis du er på vej ud ad en forkert tangent, er gået i stå eller dit design ikke rammer plet, kan det hjælpe at minde sig selv om disse tre (ud af mange) branchecredoer eller ‘mantraer’:

‘Vælg banalt, udform originalt’ Eller som provo-designeren James Victore siger: »Most graphic design is just making the obvious more obvious«. Fortæl en banal historie, og visualiser, hvad det handler om. Gør det relevant, men tilfør noget ‘sexethed’, så det ser frisk og interessant ud, og har noget effekt. Og husk humor er (næsten) altid godt. Vi ser ofte studerende komme til at udvikle en abstrakt, mystisk, lidt hemmelig løsning, som ser ‘fed’ ud, men som kun de selv forstår. Kunsten er, at vide, hvornår man skal bruge dette greb og hvornår man ikke skal. En ‘hemmelig’ løsning er kun genial, hvis modtageren opfatter pointen klart.

‘Kill your darlings’ – osse egne fornemmelser!

De fleste projekter bliver udviklet i samarbejde. Det er sjældent, at designeren suverænt bestemmer løsningen alene. Men designeren forventes at kunne rådgive kunden til at vælge den rigtige løsning, som passer bedst til netop denne kundes behov.

Det er klogt at huske at spørge udenforstående personer (ikke medstuderende, som kender opgaven), om de forstår ideen eller om de synes udtrykket passer til indholdet. På den måde sikrer man sig, at ideen er på rette spor. Hvis retningen er forkert, er der stadig tid til at udvikle en bedre ide.

Uanset hvor stor eller lille en opgave er, er det klogt at gøre det til en vane at sikre sig, at man er på rette spor, før man lægger sig fast på en tidskrævende eksekvering.

Prøv at lægge mærke til, om du har tendens til stædigt at holde fast i en idé, bare for at få ret. Hvis du ofte gør det, kan det være godt for dig, at blive bevidst om at ‘træde på bremsen’, ‘træde et skridt tilbage’, ’gå op i helikopteren’ eller se det med andres øjne. Forestil dig, at du aldrig har set din egen løsning, og at en anden præsenterer den for dig.

Det kan også være, du har svært ved at sælge din ide, selv om den er supergod. Det bliver du trænet i helt automatisk gennem studiet, og derudover findes der mange gode bøger om argumentations- og præsentationsteknik.

‘Elsk omstændighederne, elsk kunden’ Empati og indlevelsesevne er meget vigtige egenskaber, når man arbejder med kommunikation. Pointen med dette credo er, at uanset hvem du arbejder for, eller hvad du bliver bedt om at lave, kan kunden have nogle forventninger og visioner, som måske er anderledes end dine. Men kunden betaler

GD referencedokument F21 side 13/13

din husleje, så prøv at se det interessante ved opgaven. Der er altid noget at lære eller noget interessant ved selv den opgave der umiddelbart virker mest kedelig – navnlig hvis man formår at træde ud af sin egen komfortzone og leve sig ind i kunden.

Ofte ser vi, at studerende kommer til at elske en opgave, de umiddelbart havde haft stor modstand mod fra begyndelsen.

God fornøjelse med dit studie Vi håber, disse sider vil hjælpe dig til et udbytterigt studie. Vi håber også det afmystificerer eventuelle urealistiske forestillinger omkring skolen og faget grafisk design. Der er helt sikkert nogle forhold, vi har overset, så vi vil blive meget glade for alle kommentarer, indvendinger og spørgsmål. ❦ ❦ ❦ hilsener fra underviserne på Grafisk Design, Anne Mette, Henrik og Ulla, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2021

GD referencedokument F21 side 14/13