Undersøgelse af unges politiske deltagelse

Fakta

Undersøgelsen foregik i perioden 22. februar til 12. marts 2021 og bestod af 10 spørgeskemaundersøgelser og 48 semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews. Undersøgelsen er ikke repræsentativ og kan ikke bruges til generalisering, men kan bruges til at forstå sammenhænge og identificere gode idéer.

Artikel

Undersøgelse af unges politiske deltagelse

Til efteråret 2021 er der igen kommunalvalg i Danmark. Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at så mange som muligt stemmer, og at alle grupper af stemmeberettigede er repræsenterede. Dog er der en gruppe, der halter bagefter. Det er de unge. Men hvorfor halter de bagefter, og hvordan kan vi få samlet dem op igen?

Af Anne Elbæk og Nanna Simonsen, studerende ved DMJX

200 studerende fra DMJX-uddannelserne kommunikation og journalistik samarbejdede i tre uger i februar 2020 om at undersøge, gentænke og være i dialog med aarhusianerne om det lokale demokratis tilstand, udfordringer, og udviklingsmuligheder. De studerende udførte bl.a. 200 interviews for at høre om aarhusianernes oplevelse af demokratiet, og derefter formidlede de det hele med live sessions på Aarhus Rådhus. En god måde både at engagere studerende og andre i demokratiet.

I slutningen af februar 2021 undersøgte 48 kommunikationsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole unges lave politiske deltagelse i et undervisningsforløb. Ud af undersøgelsesforløbet er der vokset forskellige forslag til, hvordan vi kan få engageret de unge i kommunalpolitik.

Hvad skyldes den lave deltagelse?

I forløbet undersøgte de 48 studerende, hvorfor den lave politiske deltagelse eksisterer blandt unge. De kom frem til følgende resultater: 1. Unge har en lav kommunalpolitisk selvtillid. De føler, at de mangler viden og information. De kan have svært ved at sætte sig ind i kommunalpolitik, da det kan virke uhåndgribeligt og uoverskueligt. 2. Unge føler ikke, at deres stemme bliver hørt, og at de har nok indflydelse. 3. Kommunalpolitikerne promoverer sig ikke nok over for de unge. Derfor kan de unge heller ikke sætte ansigt på lokalpolitikerne eller identificere sig med dem. Årsagen er den typiske aldersforskel på 30–35 år mellem de unge selv og kommunalpolitikerne, men også de emner, som bliver behandlet i byrådet. Unge brænder for stærke mærkesager; derfor kan gængse kommunalpolitiske emner virke kedelige og uden substans. 4. Mange unge flytter til en ny og måske større kommune end den, de kommer fra. Det kan derfor virke uoverskueligt at sætte sig ind i kommunalpolitik-

ken i den nye kommune, da man ikke har samme kendskab til de lokale politikere. 5. Der er ikke nok mediedækning af kommunalpolitik på de kanaler, som de unge bruger, f.eks. sociale medier. De unge mangler derfor synliggørelse af, hvad kommunalpolitik er, og hvordan man kan yde indflydelse og deltage.

Forslag til at få en højere valgdeltagelse hos unge i Aarhus

• Brug de digitale medier mere. • Kommunalpolitikerne skal tale til de unge. • Gør kommunalpolitik relevant for de unge. • Lav arrangementer med kommunalpolitik som tema.

Det kan godt være lidt svært at sætte sig ind i det lokale demokrati. Det landsdækkende fylder mere for mig, selvom det egentlig ikke burde være sådan. Måske kunne politikerne være mere synlige og komme mere ud i virkeligheden. Men det skal ikke være på Facebook – det gider jeg simpelthen ikke. – Sara Sofie Svith, 22 år