Projekt Folkets Bibliotek - Anbefalingshæfte

ANBEFALINGSHÆFTE BIB - folkebibliotekets blad Et fælles nationalt blad

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK

INTRO Dette er et hæfte med en række anbefalinger til videreudvikling af et folkebiblioteksblad – BIB bladet. Anbefalingerne er dels en række områder, som der bør tages stilling til før bladkonceptet bliver videreudviklet, dels forslag til forskellige formater for bladet, som vil være mere eller mindre omkostningstunge.

BIB bladet som ide og koncept er udviklet i Projekt Folkets Bibliotek og er baseret på indsigter og erfaringer fra et samarbejde med og mellem otte biblioteker i landet, Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Projektet fandt sted januar-juni 2014.

Bladet er testet med Vordingborg Bibliotek, 2200Kultur Nørrebro og Aabenraa Bibliotek.

TANKEN BAG

Tanken bag et biblioteksblad er at styrke folkebiblioteket som væsen overfor både brugere, borgere og bibliotekerne imellem. Blandt brugere og borgere bliver biblioteket opfattet som et kommunalt tilbud, men også som en størrelse, der på én gang er både radikalt lokalt og allestedsnærværende. Interviews med både brugere og ikke-brugere i projektet har vist, at folk generelt er positive overfor biblioteksvæsenet og selve ideen bag folkebiblioteket, men få ved, hvad biblioteket egentlig gør, kan, vil og er. Alt for få mennesker har kendskab til, hvad biblioteket rummer af muligheder og den udadvendte og løbende fortælling om folkebibliotekets grundtanke står ikke skarpt i hverken brugerne eller borgernes bevidsthed. Biblioteket bliver stadig forbundet med et “sted med bøger” og bladet er et forsøg på at imødekomme den udfordring.

DE FØRSTE SKRIDT

Vi har taget det første skridt i udviklingen af et nationalt biblioteksblad. Der er lang vej, og mange beslutninger skal tages, inden et fælles blad er en realitet. Vi har testet konceptet med brugere og biblioteksansatte, men der skal tages stilling til en række forhold, for at kunne gå videre med ideen. Anbefalingshæftet er tænkt som et skub i retning af at videreudvikle, teste og udbrede et fælles nationalt folkebiblioteksblad.

BIB BLADET

Et fælles nationalt blad Hvad nu hvis biblioteket havde sit eget blad? Et blad som er gratis, udkommer 2-4 gange årligt, findes både inde på biblioteket, lige udenfor i en bladstander, så alle interesserede forbipasserende kan tage sig et eksemplar - og måske også endnu længere ude i byrummet, i lægens venterum, på caféer etc.?

Indholdsmæssigt kunne en del af indholdet komme fra både ansatte og brugere.

BIB - et blad, der låner spalteplads til folket! BIB Bladet ikke bare udtrykker at oplysning, uddannelse og kultur er noget vi har i fællesskab, men er også et forbillede for, at folkebibliotekets værdigrundlag er noget, vi gør i fællesskab ved f.eks. at brugere og ikke-brugere løbende er medskabere af indholdet i bladet.

Bladet sætter biblioteket, kendskab til biblioteket og bibliotekets image på landkortet - hver gang det udkommer. Bladet skaber national synlighed og fællesskab, og skaber rum for alle de gode fortællinger om biblioteket og livet på og omkring biblioteket - også brugernes.

“Jeg tænker tit på lørdagsreklamerne fra supermarkederne, de siger det samme uge efter uge. Det burde vi også gøre.

Bibliotekets selvforståelse er meget stor, men vi er ikke gode til at fortælle om det, hverken vores hverdagstilbud eller større tanker og tilbud” Biblioteksansat, 55 år

ERFARINGER FRA TEST DET LÆRTE VI I Projekt Folkets Bibliotek har vi prototypetestet et biblioteksblad med biblioteksbrugere og -ansatte i Vordingborg, på Nørrebro og i Aabenraa, og fået deres input og ideer til, hvordan et blad kunne se ud. Der blev spurgt til selve ideen om et biblioteksblad, til indholdet og til brugen af bladet. Det vi har testet, er ikke på nogen måde et færdigt koncept, men en skitse og det første skidt hen mod overhovedet at sætte ideen om et blad i værk, og finde ud af om det har gang på jord.

TEST MED ANSATTE

l ansatte og brugere synes generelt, at et biblioteksblad er en god og oplagt ide l brugere og ansatte mener, at bladet skal udkomme maksimalt to-fire gange årligt, da bladets indhold dermed forbindes med kvalitet og dybde ligesom biblioteket

Bladet blev præsenteret for de ansatte, som gav feedback på selve ideen til et BIB blad og til indholdet. Der blev spurgt både til det indhold, som på forhånd var lavet som idéoplæg i bladet og mere frit til andre idéer og ønsker til indholdet.

Derudover blev der talt om, hvor den ansatte kan bruge bladet i sit daglige arbejde og som dialogredskab i forhold til brugerne.

l de ansatte har givet udtryk for, at bladet vil kunne give dem en nem anledning til at være udadvendt og opsøgende på brugere og ikke-brugere uden for biblioteksrummet – uden at være i en ukomfortabel ‘sælgerrolle’

TEST MED BRUGERE

l både ansatte og brugere mener, det er meget vigtigt, at bladet er professionelt lavet og af høj kvalitet

Projektteamet opsøgte og talte med brugere på og uden for biblioteket. Her blev spurgt til selve bladidéen og til indholdet. Også brugerne blev spurgt ind til de allerede skitserede sider og indhold, og til andre ønsker, behov og præferencer til et biblioteksblad. Desuden blev der spurgt til, hvor de kunne forestille sig at tage et blad med hen.

TEST MELLEM ANSATTE OG BRUGERE

Biblioteksansatte har selv testet BIB bladet med brugerne. Med bladet og en spørgeguide i hånden er de gået i dialog med brugerne om ideen og indholdet til et biblioteksblad.

l både brugere og ansatte vægter ideen om et blad for og med folket højt, men finder det udfordrende at lave et blad, der både favner bredt og samtidig fanger mange forskellige personlige interesser og behov l brugere

og ansatte ønsker at bladet skal have en let, humoristisk og enkel tone, men skal samtidig være dybdegående, give læring og være seriøst i indholdet

l mange

brugere kunne godt tænke sig et lokalt islæt i bladet

BLADSKITSEN

VIDEREUDVIKLING AF KONCEPTET Projektet har testet et koncept og ikke et færdig produkt. Hvis der er interesse for at gå videre med ideen til et biblioteksblad, bør man teste ideen og indholdet til bladet yderligere med både brugere, ikke-brugere og biblioteksansatte. Derudover er der nødvendigvis en række væsentlige områder, som der bør tages stilling til i forbindelse med opstart, etablering, drift og distribution. Projektet anbefaler følgende i forhold til ejerskab, forankring, design og indhold samt format:

EJERSKAB

Der findes ikke en ny eller særskilt national bevilling. Bladet skal ejes af bibliotekerne og der skal findes en neutral institutionel indlejring.

FORANKRING

Det er afgørende, at et nyt blad vokser ud af brugerskaren – herunder ikke mindst af de brugere, der skal være aktive medskabere af bladet. Bibliotekerne, de biblioteksansatte, brugere og ikke-brugere skal ikke føle ejerskab men have ejerskab.

DESIGN OG INDHOLD

Form og indhold skal produceres af dem, der skal skabe bladet, i dialog med den formelle ejerkreds og efter retningslinjer der sikrer, at bladet bliver bibliotekernes og brugernes fælles kommunikationsplatform. Det er vigtigt, at det rent layoutmæssigt har et professionelt udtryk.

FORMAT

I erkendelse af, at der vil være en række økonomiske, organisatoriske og politiske udfordringer i forhold til udvikling, produktion og distribution af et traditionelt biblioteksblad, kan man prototypeteste bladet i forskellige formater til en begyndelse.

Vi foreslår fire forskellige formater for et BIB blad, som du kan se på næste side.

FORSLAG TIL FIRE FORSKELLIGE FORMATER FOR BIB BLADET TRADITIONELT BLAD

Et traditionelt blad som Ud & Se, Samvirke eller GAFFA kan opnå højt effekt, men vil også kræve betydelige ressourcer til tryk og distribution.

DIGITAL PLATFORM

En digital platform kan være billigere at producere, og den giver store muligheder for aktiv medproduktion, men har ikke lige stor effekt i alle demografier.

PRINT SELV FORMAT

Et print-selv format giver lokale biblioteker mulighed for at lave indstik og skabe lokalt indhold. Formatet flytter opgaven med at trykke og distribuere over på lokale biblioteker, men giver samtidig muligheder for at påvirke input og effekt i forskellige demografier.

INSERAT I LOKALAVIS

Et indstik eller en annonceside i lokale ugeaviser giver mulighed for at målrette indhold og opnå krydsbefrugtning med ugeavisernes stærke, lokale tilknytning.

ANBEFALINGER TIL BIB BLADET Hvis I vil gå videre med konceptet

DEN NATIONALE FORTÆLLING

Det er vigtigt at holde fast i, at det er den nationale fortælling, der formidles gennem bladet, selvom det eventuelt får et lokalt islæt. Et fælles blad skal udtrykke at Danmark har et biblioteksvæsen, som er mere end summen af stærkt lokalt forankrede folkebiblioteker.

PROFESSIONALISME OG KVALITET I BÅDE FORM OG INDHOLD

Hvis et BIB blad skal blive en realitet, skal det udformes og udtrykke professionalisme og kvalitet i både form og indhold.

En professionel redaktion og en klar visuel identitet er en forudsætning for at både biblioteksansatte og brugere vil tage bladet til sig.

FOR OG MED FOLKET

Et fælles blad for biblioteksvæsnet skal engagere brugerne direkte. Bladet skal ikke bare udtrykke, at oplysning, uddannelse og kultur er noget vi har i fællesskab, men også være et forbillede for, at folkebibliotekets værdigrundlag er noget, vi gør i fællesskab ved fx at brugere og ikke-brugere løbende er medskabere til indholdet af bladet.

!

Lav et blad sammen med jeres brugere og ikke-brugere. Vis i praksis, at oplysning, uddannelse og kultur er noget vi gør i fællesskab.

Start småt. Og tænk stort. Ingen deler viden bedre end jer.

Et blad er både et produkt, et visitkort, og en platform for lokalt engagement og national branding af jeres væsen og dets udvikling.

Bladet sætter biblioteket på landkortet – hver gang det udkommer.

Bibliotekets værdigrundlag er noget, vi gør i fællesskab ved f.eks. at brugere og ikke-brugere løbende er medskabere af indholdet til bladet.

EN IDE UNDER UDVIKLING En prototype er en skitsering af, hvordan noget kunne være. Vi øver os på fremtiden ved at teste i ’virkeligheden’. Hermed øger vi sikkerheden for at koncepterne rammer plet og giver god værdi, kvalitet og relevans for bibliotekerne.

En prototypetest er en måde at afprøve noget endnu ikke færdigt i praksis. Styrken er, at det netop ikke ligner eller er et færdigt produkt eller service, men er en ide under udvikling.

Formålet med at prototype er at undersøge om og hvordan en ide fungerer i praksis. Ved at prøve ideen af med brugere og/eller medarbejdere får vi et fingerpeg om og en retning på, hvilke eventuelle udfordringer og potentialer, ideen rummer, hvis den skal realiseres og implementeres i ‘virkeligheden’.

Pointen i denne sammenhæng er dels at få indsigt i, hvorvidt der er opbakning til et biblioteksblad hos både biblioteksansatte og brugere, dels at få input til og feedback på hvilket indhold, der efterspørges i et BIB blad.

Hvis bladkonceptet skal udvikles videre anbefaler vi, at man løbende tester bladet samtidig med udviklingen af det. Derved øges træfsikkerheden, fordi man får direkte og indsigtsgivende respons og tilbagemelding fra bladets potentielle læsere og fordi det giver læring, erfaring og overraskelser, som vi ikke kan tænke os til.

Et folkebiblioteksblad er ikke kun til folket, men skal også udvikles sammen med folket.

HELD OG LYKKE! Projekt Folkets Bibliotek takker de otte folkebiblioteker – 2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Hedensted, Glostrup, Rudersdal, Vordingborg og Ærø Bibliotekerne – der alle har åbnet deres døre og ladet antropologer og designere udforske livet og hverdagen på biblioteket. Tak for åbenheden, engagementet og lysten til at undersøge og udvikle sammen.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTET Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen jhl@kulturstyrelsen.dk, Tel.: 3373 3352

En kæmpe tak til alle brugere og ikke-brugere vi har mødt på og udenfor bibliotekerne for at være nysgerrige, imødekommende og ærlige. Uden deres konstruktive deltagelse ville projektet ikke være muligt.

PROJEKTTEAM Antropolog og projektleder Rikke Hoelgaard Andersen Antropolog Toke Kyed Amlund Designer Karin von Schantz

Projekt Folkets Bibliotek håber, at alle interesserede og involverede i biblioteksverdenen vil arbejde for løbende at udvikle og styrke det enkelte folkebibliotek og det samlede biblioteksvæsen.

PROJEKTPARTER Kulturstyrelsen Danmarks Medie- og Journalist Højskole (DMJX) Tænketanken Fremtidens Biblioteker

PROJEKTPERIODE Januar-juni 2014

Vi ønsker at projektets indsigter og ideer, resultater og anbefalinger fremover danner grobund for, at nye tiltag og initiativer vil blive skabt med udgangspunkt i og involvering af brugere og ikke-brugere.

Held & lykke i fremtiden!

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK

ANBEFALINGSHÆFTE IDÉTEKET

En portal for national videndeling blandt folkebibliotekerne

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK

INTRO Dette er et hæfte med en række anbefalinger til at videreudvikle et digitalt koncept for intern og national videndeling blandt folkebibliotekerne. Anbefalingerne til Idéteket er dels en række principper, som videreudvikling og test af konceptet bør imødekomme før det kan implementeres i stor skala, dels en række forslag til hvordan og hvor elementer fra konceptet kan anvendes i mindre skala.

Idéteket som ide og koncept er udviklet og testet i Projekt Folkets Bibliotek, og er baseret på indsigter og erfaringer fra et samarbejde med og mellem otte folkebiblioteker fordelt over hele landet, Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Projektet fandt sted januar til juni 2014.

DE FØRSTE SKRIDT

Vi har prototypetestet Idéteket med ansatte på bibliotekerne i Aabenraa, Glostrup og Hedensted. Vi anbefaler, at konceptet testes yderligere, inden der træffes beslutning om hvorvidt, det skal implementeres i stor eller mindre skala. Det er en stor fordel at prototype med skitser, demoer og mock-ups først, særligt når det gælder potentielt omkostningstunge digitale systemer. På den måde kan man hurtigt komme i gang med at afdække både behov, udfordringer og konkrete funktionaliteter, som de digitale løsninger bør imødekomme og indeholde. Derigennem øger man sandsynligheden for at poste ressourcer i løsninger som virker.

TANKEN BAG

Tanken bag Idéteket er at imødekomme de udfordringer i forhold til videndeling på tværs af biblioteksbranchen, som Projekt Folkets Bibliotek har identificeret under udforskningen på de otte biblioteker. Her viste det sig, at udvikling af nye tiltag i udpræget grad foregår lokalt og internt på de enkelte biblioteker, og at eventuel sparring, samarbejde og deling af gode og dårlige erfaringer med øvrige biblioteker ofte er båret af personlige relationer og mere eller mindre tilfældige møder til seminarer mv.

Udforskningen viste også, at mange biblioteksansatte er iderige og -ivrige, og arrangementer, aktiviteter og tiltag udvikles og afvikles i stor stil. Der er dog tendens til, at man så at sige ’genopfinder den dybe tallerken’ rundt omkring i branchen i stedet for at kopiere, lade sig inspirere af eller samarbejde om projekter med andre biblioteker. Det er der ikke grund til – særligt ikke i en tid med knappe ressourcer generelt, og med stor forskel i de enkelte bibliotekers kommunale økonomiske rammer. Bibliotekerne står ligeledes i en tid, hvor der er udfordringer med at tiltrække og fastholde særlige befolkningssegmenter. Alt i alt er der derfor store potentialer for at samarbejde og videndele mere på tværs omkring de gode projekter, metoder mv.

ideteket.dk

IDÉTEKET

En metode til nem, inspirerende og systematisk videndeling Idéteket er et digitalt koncept under udvikling og er tænkt som en platform, der skaber mulighed for systematisk, nem og inspirerende videndeling nationalt blandt bibliotekerne.

Idéteket har gennem testforløbene på bibliotekerne i Aabenraa, Glostrup og Hedensted nået en form, hvor det fremstår som en digital online portal, som man logger på som biblioteksansat. Det er tanken, at man dernæst møder en overskuelig forside uden scroll, som giver et overblik over de nyeste uploadede ideer, nyheder fra redaktionelt udvalgte ideer samt muligheder for at søge og indtaste viden og nye ideer. Det skal være simpelt, overskueligt og nemt.

Hvis man vil indtaste eller se en ide, ankommer man til en ideside, hvor man på ét skærmbillede har et overblik over forskellige elementer, som beskriver den gældende ide. Ideen er beskrevet med titel og kort tekstbeskrivelse, emneord, målgruppeangivelse, ideens status, idemagerens kontaktoplysninger og ønsker til inputtet. Derudover kan man tilknytte en kort videopræsentation og billeder.

Det kan være små håndholdte videoer optaget med mobilkamera el.lign., hvor man f.eks. forklarer ideen og/eller viser det sted et tiltag skal forgå eller foregik på en uformel måde. På den måde er det hurtigt og nemt at ligge video op på ens egen ide. På siden vil der også være mulighed for, at biblioteksansatte på tværs af bibliotekerne kan stille spørgsmål eller kvalificere ideer med egen erfaringer og forslag via en tilknyttet dialogfunktion på den enkelte ide.

Skitserne til Idéteket er endnu ikke færdige designforslag – vi er fortsat et sted i processen, hvor skitserne primært fungerer som et overblik over hvilke elementer og funktionaliteter portalens sider bør indeholde og ikke deres grafiske og visuelle fremtoning.

”Det er jo nok tit vores problem, at vi sætter en masse både i vandet, og ikke rigtig får fulgt op på det” Biblioteksansat

”Nogle gange er det indlysende, hvad der vil fungere.

Man kan prøve at tænke som en bruger – andre gange

er det mere et spørgsmål om tro: ’jeg tror, det eller det vil virke’, og så prøver man det af” Biblioteksansat

ERFARINGER FRA TEST Testen af Idéteket indeholdt både versionering og stafet. Versioneringen betød, at Idéteket blev testet af to omgange, hvor feedback fra de ansatte blev omsat og skitsen til siderne i Idéteket ændret. Stafetten betød, at de tre biblioteker hver lagde en ide op på Idéteket, som så blev præsenteret og kommenteret af de to andre biblioteker.

1. testversion

Her besøgte projektteamet de tre biblioteker, som blev præsenteret for grovskitser til Idétekets mulige udformning. Gennem brianstorm og interview kvalificerede de ansatte skitserne med ændringsønsker. Herefter fik hvert bibliotek til opgave at forstille sig, at Idéteket var i drift, for dernæst at formidle en lokal ide til Idéteket med tekst, billeder, video mv.

2. testversion

Her fik de tre biblioteker tilsendt nye skitser til Idéteket, som var blevet tilrettet på baggrund af inputsene fra projektteamets besøg. Testteamet fra hvert bibliotek kommenterede på disse skitser samt på de to andre bibliotekers ideinputs til Idéteket, for at se om den foreslåede formidlingsform fungerer eller skulle rettes til.

DET LÆRTE VI Projekt Folkets Bibliotek er kommet et godt stykke af vejen med testen af Idéteket som videnportal. Ideteket er dog ikke klar til implementering endnu, men kræver flere test.

Dels blandt et bredere udsnit af biblioteksbranchen, dels test som i dybden indkredser behov for konkrete funktionaliteter. Det kan gøre os klarere på om og hvordan videnportalen vil blive et brugbart og brugt værktøj i dagligdagen på tværs af bibliotekerne.

Konkret lærte vi, at det for eksempel er vigtigt, at det er nemt og hurtigt at indtaste viden og ideer, så det prioriteres i en travl hverdag. Og at det er vigtigt at kunne få hurtigt overblik over inputs som relaterer sig til ens specifikke interesseområder, så man finder det relevant og nemt at bruge Idéteket. På næste side kan du se øvrige anbefalinger, som bygger fra læringer fra testforløbene.

PRINCIPPER FOR VIDEREUDVIKLING AF IDÉTEKET I STOR SKALA Projektet har testet et koncept og ikke et færdig produkt. Hvis der er interesse for at gå videre med ideen til et Idétek, bør man teste selve ideen og indholdet til portalen yderligere med biblioteksansatte og andre interessenter. Derudover skal ejerskabet og økonomien til udvikling og drift afklares. Vi anbefaler, at man tester løbende under udviklingen af Idéteket for at finde frem til de bedste måder at imødekomme nedenstående principper, som er resultat af både udforskningen og testforløbene.

Idéteket bør være et sted som også rummer de små ideer fra hverdagen, så man ikke oplever et pres om, at en ide skal have for eksempel modelprogram-niveau før det er godt nok.

Det skal være uformelt men samtidig givtigt.

Det bør være nemt og hurtigt at indtaste ideer og viden i portalen, så det prioriteres i en travl hverdag.

Det bør være nemt og overskueligt at søge og navigere i portalen Der bør være mulighed for at angive interesseområder i ens brugerprofil, og at disse bruges i forhold til at præsentere relevant indhold på siden og f.eks. i nyhedsbreve.

Der kan laves en mulighed for at oprette en lokalprofil til lokal videndeling blandt filialbiblioteker.

Der skal være en klar snitflade eller integration til eksisterende videndelingsfora (fx Centralbibliotek.dk, Projektbanken, Del din viden, nyhedsbreve, Facebook-grupper etc.).

Der bør tilknyttes en form for redaktion/driftsenhed, som står for at: - lave korte inspirationsartikler - optimere eventuelle feeds - vedligeholde emne- og kategoriregistre mv.

- indhente tekniske ændringsforslag fra brugerne og kontakt med it-leverandør

FORSLAG TIL BRUG AF ELEMENTER FRA IDÉTEKET I MINDRE SKALA Hvis konceptet af forskelige årsager ikke kan implementeres i stor skala inden for en overskuelig tidshorisont, er der ikke noget til hindre for, at man samarbejder om at implementere elementer fra konceptet i mindre og ikke-omkostningstunge udgaver. Vi anbefaler, at man også i mindre skala fokuserer på at videndeling bør være systematisk, nem og uformel.

Vi har to forslag til hvor og hvordan man kunne gøre dette. Men husk at kun fantasien sætter grænser for øvrige steder og måder at gøre det på.

Opret nye eller udnyt eksisterende fagspecifikke/interessebårne Facebook-, Yahoo- eller Google-grupper, hvor man bliver enige om et systematisk format for videndeling, så man f.eks. slår et ide- eller videnindlæg op, som præsenteres med en kort video og kort tekst. Kickstart eventuelt med den opfordring til at alle tilmeldte i gruppen indsender minimum en idé, for at få gang i videndeling og dialog.

Lav en årlig eller halvårlig ideopsamling, hvor alle biblioteker sender deres 1-3 bedste mindre ideer fra årets løb til en redaktion (fx Centralbibliotekerne), som sætter dem op i et overskueligt og illustrativt dokument, som videresendes nationalt.

SÆT I GANG!

Hvordan gik det med ungekorpset i Marstal? Var det en succes at få Big Fat Snake til at komme og fortælle om deres musik inden koncerten i Grenaa Hallen? Hvad er erfaringerne med udlån af lydbøger til langturschauffører ved grænsen? Kører læseklubben Kvinder med Portvin stadig i Valby? Hvordan gik projektet med de avislæsende mænd i Silkeborg?

Bibliotekarer er specialister i at organisere og dele viden. Hvorfor er denne superkraft ikke i brug, når det drejer sig om små og store projekter og aktiviteter på bibliotekerne?

Del idéer, koncepter og erfaringer. Efterlad rum for viderebearbejdelse. Husk at det er sjovere at med-opfinde og bygge videre på andres gode ideer end blot at modtage.

EN IDÉ UNDER UDVIKLING En prototype er en skitsering af, hvordan noget kunne være. Vi øver os på fremtiden ved at teste i ’virkeligheden’. Hermed øger vi sikkerheden for at koncepterne rammer plet og giver god værdi, kvalitet og relevans for bibliotekerne.

En prototypetest er en måde at afprøve noget endnu ikke færdigt i praksis. Styrken er, at det netop ikke ligner eller er et færdigt produkt eller service, men er en ide under udvikling.

Formålet med at prototype er at undersøge om og hvordan en ide fungerer i praksis. Ved at prøve ideen af med brugere og/eller medarbejdere får vi et fingerpeg om og en retning på, hvilke eventuelle udfordringer og potentialer, ideen rummer, hvis den skal realiseres og implementeres i ‘virkeligheden’.

Pointen i denne sammenhæng er dels at få indsigt i, hvorvidt der er grundlag for og opbakning til et Idétek/videndelingsportal blandt biblioteksansatte, dels at få input til og feedback på hvilket indhold og hvilke funktionaliteter, det kunne indeholde.

Hvis Idéteket som koncept skal udvikles videre anbefaler vi, at man kontinuerligt tester gennem tæt involvering af brugergruppen (de biblioteksansatte) samtidig med udviklingen af det. Derved øges træfsikkerheden, fordi man får direkte og indsigtsgivende respons og tilbagemelding fra Idétekets potentielle brugere og fordi det giver læring, erfaring og overraskelser, som vi ikke kan tænke os til. Et videndelingsredskab er ikke kun til og for de ansatte, men skal også udvikles med dem.

HELD OG LYKKE! Projekt Folkets Bibliotek takker de otte folkebiblioteker - 2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Hedensted, Glostrup, Rudersdal, Vordingborg og Ærø Bibliotekerne der alle har åbnet deres døre og ladet antropologer og designere udforske livet og hverdagen på biblioteket. Tak for åbenheden, engagementet og lysten til at undersøge og udvikle sammen.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTET Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen jhl@kulturstyrelsen.dk, Tel.: 3373 3352

En kæmpe tak til alle brugere og ikke-brugere vi har mødt på og udenfor bibliotekerne for at være nysgerrige, imødekommende og ærlige. Uden deres konstruktive deltagelse ville projektet ikke være muligt.

PROJEKTTEAM Antropolog og projektleder Rikke Hoelgaard Andersen Antropolog Toke Kyed Amlund Designer Karin von Schantz

Projekt Folkets Bibliotek håber, at alle interesserede og involverede i biblioteksverdenen vil arbejde for løbende at udvikle og styrke det enkelte folkebibliotek og det samlede biblioteksvæsen.

PROJEKTPARTER Kulturstyrelsen Danmarks Medie- og Journalist Højskole (DMJX) Tænketanken Fremtidens Biblioteker

PROJEKTPERIODE Januar-juni 2014

Vi ønsker at projektets indsigter og ideer, resultater og anbefalinger fremover danner grobund for, at nye tiltag og initiativer vil blive skabt med udgangspunkt i og involvering af brugere og ikke-brugere.

Held & lykke i fremtiden!

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK

KONCEPTMANUAL

BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET

Et anderledes møde mellem bibliotekar og bruger

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK

INTRO Denne konceptmanual handler om metoder til at flytte bibliotekaren ud af biblioteket. Manualen giver dig dels en opskrift på, hvordan du kan teste et anderledes møde mellem bibliotekar og bruger ved at ‘udlåne’ bibliotekaren til nye rammer og anderledes omgivelser end normalt. Dels indeholder manualen erfaringer fra prototypetest af tre forskellige typer udlån gennemført af Aalborg Bibliotek og Rudersdal Bibliotekerne. Manualen afsluttes med anbefalinger og forslag til, hvordan du kan bygge videre på testerfaringerne på dit bibliotek. ’Bibliotekaren ud af biblioteket’ som ide, koncept og aktivitet er udviklet i Projekt Folkets Bibliotek og baseret på indsigter og erfaringer fra et samarbejde med og mellem otte biblioteker spredt over hele landet, Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Projektet fandt sted januar-juni 2014.

TANKEN BAG

Tankerne bag ‘Bibliotekaren ud af biblioteket’ er at rykke ved bibliotekarrollen, relationen mellem bibliotekar og bruger og gøre biblioteket mere synligt uden for dets fysiske rammer. Indsigter fra projektet har nemlig vist at mange brugere og ikke-brugere i høj grad ikke kender til bibliotekets mange muligheder og bibliotekarenes kompetencer, og at dette til dels skyldes en tilbageholdende og afventende adfærd blandt bibliotekarer. Konceptet forsøger derfor at styrke bibliotekarens rolle som formidler og få bibliotekaren om på den anden side af skranken i en mere udadvendt rolle. På den måde får man som bruger og borger et indblik i bibliotekarens kompetencer og bibliotekets muligheder. Samtidig er konceptet med til at styrke bibliotekets tilstedeværelse, fordi det handler om at rykke bibliotekets tilbud ud hvor folk er – ud i deres dagligdag. Det skaber nærvær og synlighed.

DE FØRSTE SKRIDT

Vi har prototypetestet ’Bibliotekaren ud af biblioteket’ i Aalborg og Rudersdal. Vi anbefaler, at I selv starter med at teste konceptet, inden I tager de helt store skridt med at etablere udlån af bibliotekarer som en permanent del af jeres tilbud. Det er en stor fordel at prototype først, fordi det er hurtigere at komme i gang, det kan gøres nemt og omkostningslet og I får indsigt i, hvordan konceptet bedst formes og tilpasses jeres lokale bibliotek med udgangspunkt i brugernes ønsker og bibliotekarernes interesser, kompetencer og vilje til at prøve konceptet af. Manualen her er derfor tænkt som et vejledende og igangsættende skub i retning af at arbejde med en mere udadvendt, nærværende og synlig bibliotekarrolle.

BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET Et anderledes møde mellem bibliotekar og bruger

Konceptet indeholder en række metoder til at aktivere den brede viden og de mange kompetencer, som bibliotekarer besidder, men blot i anderledes rammer - uden for bibliotekets mure.

Konceptet går i sin enkelthed ud på, at en bibliotekar ’lånes ud’ - det kan være til et privat hjem, en arbejdsplads, et kollegiekøkken eller et helt fjerde sted, hvor en eller flere borgere - eventuelt på opfordring fra en bibliotekar - samler en flok interesserede i et emne, som samtidig matcher en bibliotekars kompetencer.

Ved at flytte lokation fra biblioteket, kan man dels nedbryde den skranke-relation til brugerne, som stadig er gældende på mange biblioteker, og man kan møde brugerne og ikke-brugere på deres præmisser og der hvor de allerede er. Det gør biblioteket tilstedeværende i folks hverdag, liv og bevidsthed.

I en tid med faldende besøgstal på bibliotekerne kan man med dette koncept så at sige flytte biblioteket ud til brugerne i stedet for at flytte brugerne hen på biblioteket. Konceptet handler med andre ord om at være nærværende i borgernes liv – det giver borgerne en biblioteksoplevelse eller -service uden for biblioteket, og åbner deres øjne for hvad biblioteket og de ansatte kan tilbyde. Og måske skaber man nye biblioteksambassadører og -brugere, som også besøger det fysiske biblioteksrum på sigt.

Kender du en kollega, som ved usædvanlig meget om et emne? Oplever du nogensinde, at du kan bevæge en diskussion videre fordi du kan genkende en problemstilling fra Den kroniske uskyld eller fra en halv hyldemeter under 63.57? Har du svaret på spørgsmål om NemID så mange gange, at du kunne optræde med det?

Bibliotekarers viden er simpelthen for god til at blive gemt af vejen på biblioteket. Og fagligheden er ikke knyttet til biblioteksrummet. I er ret enestående. Del ud af det - også helt derude hvor borgerne i forvejen er og kommer!

ERFARINGER FRA TEST It hjemme-cafe (Aalborg)

I Projekt Folkets Bibliotek testede vi ’Bibliotekaren ud af biblioteket’ tre forskellige steder uden for biblioteket og med tre forskellige typer indhold. Hver test og erfaringer derfra bliver gennemgået enkeltvis på denne og de efterfølgende sider.

FORBEREDELSE OG SETTING

I Aalborg blev konceptet testet som en slags it-café i et privat hjem nord for Aalborg. En bibliotekar med solid erfaring i at afholde it-undervisning på biblioteket, indvilligede i at være ’testbibliotekar’, og der blev i løbet af kort tid fundet deltagere til arrangementet. En biblioteksansat lagde hus til og inviterede seniorer i sit netværk til en aften, hvor de kunne få hjælp til at blive klar til digital post på deres private computere, tablets og telefoner.

AFHOLDELSE AF UDLÅNET

Testen foregik i hjemmets dagligstue omkring et bord dækket med kaffe, kage og frugt. I alt deltog seks personer ud over værtinden, bibliotekaren og hans kollega, som var med for at kunne sparre fagligt efterfølgende.

Bibliotekaren guidede pædagogisk deltagerne gennem aftenen, hvor deltagerne havde medbragt deres egne elektroniske platforme, som de fik hjælp til at opsætte og klargøre til E-boks og Digital Post fra det offentlige.

Undervejs stillede deltagerne både konkrete it-tekniske spørgsmål, ligesom der på deltagernes initiativ blev debatteret emner som offentlig digitaliseringsstrategi og it-sikkerhed og -færdigheder. Deltagerne gav efter testen udtryk for at disse debatemner havde været med til at gøre aftenen endnu mere givtig.

Selve besøget i hjemmet tog ca. to timer.

DET LÆRTE VI l mødet mellem brugere og bibliotekar i private rammer kan skabe en “utvungen tone” og mindske autoritetsrelationer, som nogle oplever i selve biblioteket l de private rammer kan åbne op for spændende uventede samfundsrelevante diskussioner om emner som relaterer sig direkte eller indirekte til udlånstemaet l de biblioteksansatte oplever at deres faglighed kommer i spil, idet de har god tid og fokus på selve formidlingen l deltagerne får et konkret indblik i de ansattes faglighed og kompetencer l bibliotekaren kan benytte lejligheden til at oplyse om bibliotekets øvrige muligheder, så man øger deltagernes kendskab til biblioteket l biblioteket skal huske at minde deltagerne om, at medbringe eget udstyr og NemIdkort, hvis man skal lave et lignende koncept omkring f.eks. E-boks l det er generelt en positiv oplevelse for brugerne at møde biblioteksansattes faglighed udenfor biblioteket (de fleste har dog i forvejen en god oplevelse af de ansatte)

ERFARINGER FRA TEST Læsekreds i privat hjem (Rudersdal)

FORBEREDELSE OG SETTING

Det andet hjemmebesøg vi testede var bibliotekardeltagelse hos en læsekreds i et privat hjem i Søllerød.

Læsekredsen har fungeret i fem år. Den blev igangsat på biblioteket af en bibliotekar og har siden da kørt selvstændigt inde på biblioteket. Bibliotekaren, som også er afdelingsleder, tog kontakt til en af kvinderne i læsekredsen. Hun var straks med på idéen og ville gerne lægge hus til og fungere som værtinde.

AFHOLDELSE AF UDLÅNET

Bibliotekaren, som i sin tid var med til at starte læsekredsen op og tog kontakt til værtinden, gennemførte udlånet. Deltagerne var samlet i værtindens spisestue omkring et bord med bibliotekaren for enden.

Konkret handlede denne læsekreds om bogen ‘Sidste nat i Twisted River’ af John Irving, som deltagerne havde læst på forhånd. Bibliotekaren indledte med et kort oplæg om bogen og satte derefter gang i dialogen med spørgsmål, som hele gruppen svarede på. Efter diskussionen rundede bibliotekaren af og uddelte materiale med anmelder på dansk og engelsk af bogen.

Selve besøget i hjemmet tog ca. to timer.

DET LÆRTE VI l bibliotekaren oplever at fagligheden virkelig kommer i spil, idet der er god tid og fokus på selve formidlingen l mødet mellem brugerne i private rammer kan bryde med den neutralitet, der netop opleves som noget af det positive ved at mødes i bibliotekets rum l mødet i de private rammer kan gøre brugerne mindre “frie i diskussionen” l som bibliotekar kommer man i dialog med deltagerne og får inputs omkring litteratur og formidling, som man kan bruge i ens videre arbejde l det er generelt en positiv oplevelse for brugerne at møde biblioteksansattes faglighed udenfor biblioteket (de fleste har dog i forvejen en god oplevelse af de ansatte)

ERFARINGER FRA TEST Virksomhedsbesøg (Rudersdal 2)

FORBEREDELSE OG SETTING

Det sidste testudlån foregik hos virksomheden Brüel & Kjær i Nærum og blev gennemført af tre ansatte fra Hovedbiblioteket i Birkerød. Biblioteket tog telefonisk kontakt til denne virksomhed af strategiske hensyn, da den beskæftiger mange mænd i den aldersgruppe, som normalt ikke bruger biblioteket. Virksomheden sagde uden tøven ja til at få besøg af biblioteket.

De tre ansatte besluttede sig for at vælge et temafokus for besøget, så det ville blive oplevet som relevant og rammende. Derfor valgte man at have fokus på ’ting til sommerferien’ – dvs. rejseguides og litteratur, børnebøger, krimier og e-ressourcer som f.eks. download af rejseguides.

AFHOLDELSE AF UDLÅNET

Virksomhedsbesøget foregik i arbejdspladsens kantine under frokostpausen. De tre bibliotekarer havde taget både bøger, foldere og iPads med samt en skål slik for at have noget indledningsvis at byde på til at kunne starte en dialog med de ansatte. Der var desuden et stort banner med bibliotekets logo opsat i kantinen. De tre bibliotekarer var i dialog med omkring 50 ansatte på virksomheden, og de fik fortalt om rigtig mange af bibliotekets tilbud.

Selve virksomhedsbesøget tog ca. to timer inkl. opstilling og afrunding.

DET LÆRTE VI l de biblioteksansatte oplever at deres faglighed virkelig kommer i spil, idet de har god tid og fokus på selve formidlingen l den udadvendte og opsøgende rolle kan være en udfordring, da bibliotekaren kan nemt føler sig som en påduttende ‘sælger’ l brugerne får et indblik i de ansattes faglighed og kompetencer samt i bibliotekets mange øvrige muligheder l som ansat får man indblik i brugeres og ikke-brugeres (manglende) kendskab til bibliotekets tilbud l på meget kort tid får biblioteket knyttet kontakt til en stor gruppe af ikke-brugere l en del af de ansatte på virksomheden er borgere i andre kommuner end Rudersdal.

Det giver biblioteket en mulighed for ikke kun at gøre opmærksom på sig selv og det lokale biblioteks muligheder, men også at repræsentere det samlede biblioteksvæsen l det er generelt en positiv oplevelse for brugerne at møde biblioteksansattes faglighed udenfor biblioteket (de fleste har dog i forvejen en god oplevelse af de ansatte)

OPSKRIFT PÅ BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET INTERN FORBEREDELSE

Internt er det en god ide at finde ud af hvem der er interesseret i at deltage i bibliotekarudlån. Det er vigtigt, at det er en god og givende oplevelse for både bibliotekarerne og deltagerne i selve udlånet, så kun de bibliotekarer der har mod på konceptet, bør springe ud i det. Tag en kollegial snak om muligheder og udfordringer.

REKRUTTERING

De første udlån kommer sjældent af sig selv. Kickstart derfor konceptet ved proaktivt at tage kontakt til f.eks lokale virksomheder med brugergrupper I normalt ikke har fat i, lederen af ungdomsklubben, beboerrådet på kollegiet – kun fantasien sætter grænser. Tænk gerne strategisk i at få fat i andre end dem, som allerede er jeres kernebrugere. Bliv ikke slået ud af et par afslag. Aftal format og indhold for udlånet med en kontaktperson fra ’udlånsstedet’, og gør det til vedkommendes ansvar at samle det minimumantal af deltagere, som I bliver enige om.

ØKONOMI

Økonomien afhænger meget af det konkrete udlån. Kræver udlånet transport, kan der være udgifter forbundet hermed, ligesom der generelt må forventes et antal medarbejdertimer både til forberedelse og gennemførelse af udlånet. Konceptet kan dog skaleres så det passer til ressourcerne i det enkelte bibliotek; det kan være et permanent tilbud til borgere og brugere, eller det kan være et tilbagevendende tilbud i bestemte intervaller eller perioder, hvor der er mere overskud blandt personalet.

Man kan ud fra lokale strategiske hensyn overveje om konceptet skal tilføres midler, ved at skrue ned for andre aktiviteter i selve biblioteket, hvis det netop viser sig at være effektive metoder til at nå ikke-brugere, trække flere brugere ind i biblioteket og måske endda højne udlånstal.

ANBEFALINGER TIL BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET Hvis I vil gå videre med konceptet

LYSTBÅRET “UDLÅN”

Det kan være en stor udfordring for nogle biblioteksansatte at påtage sig en udadvendt og opsøgende rolle. Derfor er det vigtigt, at det er biblioteksansatte, der føler sig tilpas ved udfordringen og gerne vil formidle på udebane, som ‘lånes ud’. Dernæst er det også vigtigt, at ansatte får mulighed for at lave ‘udlån’ med et særligt indhold, der bygger på egne personlige og specifikke kompetenceområder, således at biblioteksfagligheden kommer endnu mere i spil.

TEST OG AFPRØV

Test og afprøv forskellige typer og former for ‘udlån’ inden der etableres færdigpakkede ‘udlån’. Ved at lave yderligere ‘udlånstest’ finder I ud af, hvad der vil virke og være efterspørgsel efter lokalt. Nogle gange vil det måske vise sig, at ‘udlånet’ egner sig bedre til at blive afholdt på biblioteket i stedet for uden for biblioteket.

STRATEGISK SIGTE

Anvend konceptet strategisk i forhold til at nå nye målgrupper. Man bør sikre, at konceptet ikke kun bliver for bibliotekets eksisterende brugere og ressourcestærke borgere, men at man tænker i at anvende konceptet strategisk til at nå nye målgrupper, og sørger for at skræddersy det til de specifikke målgruppers interesser, behov, situation og vilkår.

PRØV AF I PRAKSIS En idé under udvikling

En prototype er en skitsering af, hvordan noget kunne være. Vi øver os på fremtiden ved at teste i ’virkeligheden’. Hermed øger vi sikkerheden for at koncepterne rammer plet og giver god værdi, kvalitet og relevans for bibliotekerne.

En prototypetest er en måde at afprøve noget endnu ikke færdigt i praksis. Styrken er, at det netop ikke ligner eller er et færdigt produkt eller service, men er en ide under udvikling.

Formålet med at prototype er at om og hvordan ideen fungerer i praksis. Ved at prøve ideen af med brugere og/eller medarbejdere får vi et fingerpeg om og en retning på, hvilke eventuelle udfordringer og potentialer, ideen rummer, hvis den skal realiseres og implementeres i ‘virkeligheden’.

Pointen i denne sammenhæng er at finde ud af hvordan konceptet bedst formes og tilpasses jeres lokale bibliotek med udgangspunkt i brugernes ønsker og bibliotekarernes interesser, kompetencer og vilje og mod til at prøve en ny og mere udadvendt rolle og relation af.

Nye ideer og forandringer kan ofte blive forhindret af vanetænkning, kulturen i organisationen eller manglende opbakning fra kolleger eller ledelse. Ved at starte med at teste en ide – og gøre det systematisk – kommer man nemmere i gang og opnår resultater, som kan vise og eventuelt overbevise om, at ideen har gang på jord.

Prototypetestning er et eksperiment og et slags laboratorium uden for laboratoriet. Det er omkostningslet og legende, og det skal være både sjovt og lærerigt!

BRUGBARE RESULTATER FOR FÅ RESSOURCER

Med få ressourcer – både i forhold til personale, økonomi og materialer – kan vi afprøve nye tiltag og ideer, som giver hurtige og indsigtsgivende resultater og erfaringer.

FRA LILLE TIL STOR SKALA

Prototypetest hjælper os i gang i nem, lille og overskuelig skala, som med tiden og erfaringerne kan udvikles og implementeres i større skala.

ØGET TRÆFSIKKERHED

Prototypetest øger træfsikkerheden, fordi vi får direkte respons og tilbagemelding fra brugerne og fordi det giver læring, erfaring og overraskelser, som vi ikke kan tænke os til.

FRA HOLDNING TIL HANDLING

Forandring kræver både holdning og handling. Med prototypetest omsættes ideer, værdier, holdninger, viden og indsigter til reel handling og konkrete tiltag.

HELD OG LYKKE! Projekt Folkets Bibliotek takker de otte folkebiblioteker - 2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Hedensted, Glostrup, Rudersdal, Vordingborg og Ærø Bibliotekerne der alle har åbnet deres døre og ladet antropologer og designere udforske livet og hverdagen på biblioteket. Tak for åbenheden, engagementet og lysten til at undersøge og udvikle sammen.

En kæmpe tak til alle brugere og ikke-brugere vi har mødt på og udenfor bibliotekerne for at være nysgerrige, imødekommende og ærlige. Uden deres konstruktive deltagelse ville projektet ikke være muligt.

Projekt Folkets Bibliotek håber, at alle interesserede og involverede i biblioteksverdenen vil arbejde for løbende at udvikle og styrke det enkelte folkebibliotek og det samlede biblioteksvæsen.

Vi ønsker at projektets indsigter og ideer, resultater og anbefalinger fremover danner grobund for, at nye tiltag og initiativer vil blive skabt med udgangspunkt i og involvering af brugere og ikke-brugere.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTET Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen jhl@kulturstyrelsen.dk, Tel.: 3373 3352 FOR YDERLIGERE INFORMATION OM “BIBLIOTEKAREN UD AF BIBLIOTEKET” Leder af biblioteksudviklingsområdet Tina Bang Jakobsen, Aalborg Bibliotekerne. Tel.: 99314426. Mail: TBA-kultur@aalborg.dk Afdelingsleder Preben Hindman, Rudersdal Bibliotekerne Tel.: 4611 579. Mail: pehi@rudersdal.dk Janette XX, Rudersdal Bibliotekerne Lene Holmstrøm PROJEKTPARTER Kulturstyrelsen Danmarks Medie- og Journalist Højskole (DMJX) Tænketanken Fremtidens Biblioteker PROJEKTTEAM Antropolog og projektleder Rikke Hoelgaard Andersen Antropolog Toke Kyed Amlund Designer Karin von Schantz PROJEKTPERIODE Januar-juni 2014

Held & lykke i fremtiden!

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK

KONCEPTMANUAL UNGEKORPSET

Et medbestemmende korps med og for unge

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK

INTRO Dette er en konceptmanual til igangsættelsen af et Ungekorps – et medbestemmende korps for og med unge på biblioteket. Manualen er tænkt som en hjælp til at få unge mennesker til at blive en aktiv del af biblioteket. Dels giver manualen en opskrift på, hvordan man konkret kan igangsætte og etablere et Ungekorps, dels indeholder den erfaringer fra prototypetest af et Ungekorps på Ærø Bibliotek i Marstal.

Ungekorpset som idé, koncept og aktivitet er udviklet i Projekt Folkets Bibliotek og er baseret på indsigter og erfaringer fra et samarbejde med og mellem otte biblioteker spredt over hele landet, Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Projektet fandt sted januar-juni 2014.

TANKEN BAG

Tanken bag Ungekorpset er at imødekomme udfordringen mange biblioteker står overfor i forhold til de unge. En stor del af unge mellem 15 og 29 år bruger sjældent eller slet ikke biblioteket, og mange har svært ved at se, hvad de overhovedet skal bruge biblioteket til – de har internettet og adgang til mange andre kulturelle produkter og aktiviteter.

Bibliotekerne har svært ved at tiltrække de unge og ved ofte ikke, hvordan de får fat i og når de unge. Hvad vil og ønsker dem, hvilke aktiviteter ‘rammer’ dem, hvad er de optagede af og hvorfor ved de ikke, hvad biblioteket egentlig rummer af muligheder? Som en bibliotekar har udtrykt det, så er de unge en “tricky tricky” størrelse.

DE FØRSTE SKRIDT

Vi har prototypetestet et Ungekorps på Ærø. Vi anbefaler, at I selv starter med at teste et ungekorps, inden I tager det helt store skridt med at etablere et mere eller mindre permanent Ungekorps. Det er en stor fordel at prototype først, fordi det er lettere at komme i gang, det kan gøres nemt, hurtigt og omkostningslet, og I får indsigt i, hvordan et Ungekorps bedst formes og tilpasses jeres lokale bibliotek.

Manualen er vejledende og igangsættende og skal give et skub i retning af at arbejde mere inddragende og systematisk med unge mennesker.

UNGEKORPSET

Et medbestemmende korps med og for unge

Ungekorpset som koncept handler om at få de unge til at engagere sig i biblioteket og få biblioteket til at engagere sig i de unge. Ungekorpset er et aktivt korps af unge kulturfrontløbere. Det består af en gruppe unge, som er engagerede i deres lokale bibliotek, er optagede af kultur i bred forstand og ønsker at møde, være sammen med og engagere andre unge.

Hensigten med korpset er at lade de unge selv finde på, igangsætte, facilitere og kommunikere tiltag og aktiviteter for unge på biblioteket. Dermed fungerer de også som ambassadører for biblioteket overfor andre unge. Det kræver en del mod fra biblioteket og de biblioteksansattes side - der skal afgives noget kontrol og styring, og ansvaret skal gives til brugerne.

Ungekorpset imødekommer behovet for at forstå gruppen af unge brugere og skabe tiltag og aktiviteter, der imødekommer unges behov. Biblioteket bliver et forbillede for, hvordan man reelt kan give og praktisere medejerskab for en svær målgruppe.

Der er flere gulerødder for de unge deltagere: fællesskab, selvbestemmelse, noget på cv’et, at være demokratisk engageret og kulturelt engageret - og måske få en koncert- eller biografbillet.

”Vores bibliotek har faktisk ikke en ungdomsafdeling.

De unge er sådan lidt mere tricky-tricky” Biblioteksansat, 55 år

Når man er ung, er man bl.a. optaget af: Hvem er jeg?

Hvem kan mon bruge sådan en som mig? Hvad skal jeg bidrage med? Hvem hører jeg sammen med?

Unge biblioteksbrugere og ikke-brugere efterlyser noget “for mig”, “hvor man ikke sidder isoleret og er på nettet”, “der underholder”, “der er et samlingssted”, “hvor man er sammen om noget”, “der lærer mig noget”.

VI KAN GODT S E LV

ERFARINGER FRA TEST Rekruttering

Bibliotekslederen på biblioteket tog personligt kontakt til det lokale Ungdomsråd på den anden side af gaden. De tog straks bolden op, og lavede deres eget opslag på Ungdomsrådets Facebookside, hvor de annoncerede efter deltagere til et møde med biblioteket som skulle afdække muligheder for samarbejde.

Opstartsmøde med de unge

Seks unge deltog i et opstartsmøde, hvor der blev serveret sandwich, sodavand og snacks. På mødet bidrog deltagerne med masser af ideer til aktiviteter for og med unge, og der opstod både gode grin og alvorlige snakke om at være ung i ‘Udkantsdanmark’, om unge og kultur og om bibliotekets rolle for unge.

Afholdelse af aktivitet

De unge valgte at afholde en grillaften og udsmykke et af bibliotekets rum med graffiti, tegning og maling på store træplader. Biblioteket havde sørget for, at en lokal kunstner var med til at sætte de unge i gang. Der deltog ca. 20 unge.

Et fungerende Ungekorps

Ungekorpset er nu en realitet på Ærø Bibliotek. De seks unge som deltog i opstartsmødet skal mødes igen til efteråret, hvor de skal planlægge de næste 3-4 arrangementer i løbet af vinteren.

DET LÆRTE VI l de unge tager hurtigt ejerskab til konceptet, hvis deres behov, ønsker og ideer tages alvorligt og de føler sig forstået l selvbestemmelse og ansvar er vigtigt for de unge, så de ikke oplever sig umyndiggjorte eller overflødige l de unge vil faktisk gerne biblioteket, så længe det er på deres præmisser l de unge er rigtig gode til at sprede det gode budskab (i løbet af en dag havde de allerede fået deltagerinteresse fra 20 andre unge) l der blev hurtigt etableret samarbejde med det lokale Ungdomsråd og dermed skabt en adgang til en stor gruppe af engagerede unge på øen l biblioteket fik et skub og en anledning til at tage kontakt til de unge

OPSKRIFT PÅ UNGEKORPS INTERN FORBEREDELSE

Internt er det en god ide, at gøre jer klart og være enige om, hvad I vil have ud af at teste et Ungekorps, og hvor meget styring og selvbestemmelse I er villige til at afgive til de unge. Må de unge fx selv lukke sig ind på biblioteket, må de afholde aktiviteten uden for biblioteket, eller vil I afsætte en medarbejder en aften?

Lav en hurtig brainstorm og kortlægning af, hvor I finder de unge. Det kunne være på uddannelsesinstitutioner, kollegier, ungdomsklubber, Ungdomsråd, højskoler, biografen, gennem egne netværk, og når I møder unge inde på selve biblioteket eller ude i byrummet.

Derudover skal I aftale, hvem der er tovholder på testen. Tovholderens opgave er at stå for det praktiske, kontakten til de unge og gennemførsel af hele processen fra opstartsmøde til afholdelse af aktivitet til evaluering og opfølgning. Vi foreslår, at I afsætter tid til et internt møde, hvor I snakker hele testningen igennem.

Tag aktivt kontakt til de unge, når I skal rekruttere. Udform og hæng eventuelt rekrutteringsmateriale op forskellige steder, hvor der kommer unge og brug materialet som en slags lille salgstale overfor de unge. Forvent ikke, at de unge kommer til jer, uden at I selv starter en dialog. Det personlige møde virker altid stærkere og mere motiverende end en flyer eller plakat, som man blot passerer og kun måske registrerer.

ØKONOMI

Det er vigtigt at beslutte, hvor mange penge I vil afsætte til at gennemføre testen.

I skal påregne udgifter til forplejning ved opstartsmødet med de unge og til materialer og selve aktiviteten. Det kan være svært på forhånd at vide, hvilken aktivitet de unge finder på og dermed også hvor store udgifter I kan regne med, men fastsæt et max beløb, som de unge har til rådighed. Herudover skal I eventuelt indregne udgifter i form af medarbejdertimer.

REKRUTTERING AF UNGE

Vi foreslår, at I rekrutterer 3-6 unge i alderen 15-23 år til at deltage i Ungekorpset.

Afsæt højest et par uger til at rekruttere, og lad tovholderen have ansvaret for at finde unge korpsdeltagere.

Eksempel på rekrutteringsmateriale fra testen på Ærø:

OPSKRIFT PÅ UNGEKORPS OPSTARTSMØDE MED DE UNGE

Det er en god ide at servere lidt mad og drikke til mødet og en fordel at ligge mødet om eftermiddagen eller aften efter normal skole- og arbejdstid.

Forslag til punkter på mødet: 1.Indled med at forklare om ideen med Ungekorpset: I vil gerne have flere unge til at drage nytte af biblioteket og vil gerne give styring og ansvar til de unge selv.

2.Spørg ind til hvad de tænker om ideen om et Ungekorps og hvordan det evt. kan berige deres og andre unges hverdag og lokalmiljøet.

3.Lad de unge beslutte og planlægge, hvilken aktivitet, de vil lave (hvad, hvor, hvornår, hvordan). Lav en brainstorm, hvor de unge bruger et par minutter i stilhed til at skrive på post-its. Det sætter gang i idegenereringen og sikrer, at alle kommer på banen. Forslag til spørgsmål: Hvilke aktiviteter kunne man lave for unge på biblioteket?

Hvad kunne være en nem og hurtig ide?

Hvad kunne være en vild ide?

Hvad kunne du rigtig godt tænke dig at at lave på biblioteket?

Hvad tror du andre unge kunne tænke sig?

Hvad optager dig i din hverdag, og kunne noget af det indtænkes i et arrangement?

4.Tag en runde bagefter, hvor alle hurtigt læser deres ideer op.

5.Inden mødet slutter aftaler de unge med hinanden, hvornår de mødes igen, hvem der gør hvad etc. Udvælg evt. en kontaktperson fra Ungekorpset, som står for kontakten med tovholderen fra biblioteket.

AFHOLDELSE AF AKTIVITETEN

Når selve aktivteten afholdes er tovholderen tilstede og eventuelt andre biblioteksansatte, hvis der er behov for det. Tovholderen evaluerer med de unge og andre deltagere i aktiviteten undervejs i testen.

DOKUMENTATION OG EVALUERING

Dokumentér aktivteten gennem fotos, videooptagelser og små videointerviews med både deltagere og unge fra Ungekorpset. Hvis du har en telefon med videokamera, så brug den – det skal være nemt!

Video og fotos giver et nærværende, direkte og visuelt indblik i stemningen og de unges oplevelser med at deltage i aktiviteten. Og så er det en nem og sjov måde at dele og evaluere med kollegerne både lokalt og nationalt. Forslag til spørgsmål til de unge i videointerview: Forklar mig hvad du lige har været med til Hvad synes du om at være med? Hvorfor?

Beskriv hvordan det er/har været at være med i Ungekorpset Hvad var det bedste ved at være med?

Hvad var det værste ved at være med?

OPFØLGNING OG VIDEREUDVIKLING

I tiden efter aktiviteten er afholdt, mødes tovholderen med Ungekorpset for at finde ud af, hvad der skal ske efter testen. Her kan I snakke om, hvorvidt de unge har lyst til at fortsætte med at udvikle biblioteket for unge og hvilken rolle biblioteket spiller i den sammenhæng. Her er det igen en god ide, at I på biblioteket har gjort jer klart, hvorvidt I har lyst til at arbejde videre med Ungekorpset, og hvor meget selvbestemmelse I er villige til at give de unge.

ANBEFALINGER TIL UNGEKORPSET Hvis I vil gå videre med konceptet

LYT TIL DE UNGE OG TAG DEM ALVORLIGT

Det er vigtigt for de unge, at de oplever at blive taget alvorligt og respekteret, som dem de er, med deres ønsker, ideer, udtryk og behov. Tal ikke ned til dem, men sørg for at lytte, og lad dem selv føre ordet.

PROFESSIONALISME OG KVALITET

De unge efterspørger og forventer kvalitet og professionalisme i sammenhæng med biblioteket. På den måde oplever de, at biblioteket giver noget ekstra, som de ikke kan få andre steder. De unge er lige så optagede af kultur som andre målgrupper – måske bare på en anden måde.

SELVBESTEMMELSE OG ANSVAR

Giv de unge reel selvbestemmelse og reelt ansvar inden for tydeliggjorte rammer og regler. Men I skal mene og ville det, og turde give ‘magten’ fra jer, ellers virker det utroværdigt overfor de unge. Giv dem medejerskab, så tager de ansvar!

“Det er fedt, at de unge der var med, nu kommer hen og snakker til os.

Det gør de ellers ikke” Tovholder på Ungekorpset

“Når der bliver rakt en hånd ud, så tager man selvfølgelig imod den” Deltager i test af ungekorps, 18 år

SÆT I GANG!

I GANG

Hvem er formand for elevrådet på Søndre Skole? Hvem sidder i festudvalget på gymnasiet? Hvor holder DFU sine møder? Lad være med at se unge som fremtidige brugere eller som en udifferentieret gruppe – men tag kontakt til en engageret håndfuld.

HVER GANG

”Biblioteket er det sidste sted i det offentlige, hvor man bliver mødt med tillid”, biblioteksbruger

GANG I DEN

Slip kontrollen og vær en sparringspartner. Brug det professionelle skøn. Eller gå ind i legen. Hvor hurtigt kan en professionel bibliotekar få en World of Warcraft karakter i højeste niveau?

Et ungekorps kan revitalisere et biblioteksrum… i bytte for 5 tomme pizzabakker!

PRØV AF I PRAKSIS En idé under udvikling

En prototype er en skitsering af, hvordan noget kunne være. Vi øver os på fremtiden ved at teste i ’virkeligheden’. Hermed øger vi sikkerheden for at koncepterne rammer plet og giver god værdi, kvalitet og relevans for bibliotekerne.

En prototypetest er en måde at afprøve noget endnu ikke færdigt i praksis. Styrken er, at det netop ikke ligner eller er et færdigt produkt eller service, men er en idé under udvikling.

Formålet med at prototype er at undersøge, om og hvordan ideen fungerer i praksis. Ved at prøve ideen af med brugere og/eller medarbejdere får vi et fingerpeg om og en retning på, hvilke eventuelle udfordringer og potentialer, ideen rummer, hvis den skal realiseres og implementeres i ‘virkeligheden’.

Pointen i denne sammenhæng er dels at få en masse erfaringer med, hvordan man kan igangsætte, etablere og facililitere et Ungekorps, dels at afprøve en ny måde at få fat i og arbejde med unge i bibliotekssammenhæng.

Nye ideer og forandringer kan ofte blive forhindret af vanetænkning, kulturen i organisationen eller manglende opbakning fra kolleger eller ledelse. Ved at starte med at teste en ide – og gøre det systematisk – kommer man nemmere i gang og opnår resultater, som kan vise og eventuelt overbevise om, at ideen har gang på jord.

Prototypetestning er et eksperiment og et slags laboratorium uden for laboratoriet. Det er omkostningslet og legende, og det skal være både sjovt og lærerigt!

BRUGBARE RESULTATER FOR FÅ RESSOURCER

Med få ressourcer – både i forhold til personale, økonomi og materialer – kan vi afprøve nye tiltag og ideer, som giver hurtige og indsigtsgivende resultater og erfaringer.

FRA LILLE TIL STOR SKALA

Prototypetest hjælper os i gang i nem, lille og overskuelig skala, som med tiden og erfaringerne kan udvikles og implementeres i større skala.

ØGET TRÆFSIKKERHED

Prototypetest øger træfsikkerheden, fordi vi får direkte respons og tilbagemelding fra brugerne og fordi det giver læring, erfaring og overraskelser, som vi ikke kan tænke os til.

FRA HOLDNING TIL HANDLING

Forandring kræver både holdning og handling. Med prototypetest omsættes ideer, værdier, holdninger, viden og indsigter til reel handling og konkrete tiltag.

HELD OG LYKKE! Projekt Folkets Bibliotek takker de otte folkebiblioteker – 2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Hedensted, Glostrup, Rudersdal, Vordingborg og Ærø Bibliotekerne – der alle har åbnet deres døre og ladet antropologer og designere udforske livet og hverdagen på biblioteket. Tak for åbenheden, engagementet og lysten til at undersøge og udvikle sammen.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM PROJEKTET Jonna Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen jhl@kulturstyrelsen.dk, Tel.: 3373 3352

En kæmpe tak til alle brugere og ikke-brugere vi har mødt på og udenfor bibliotekerne for at være nysgerrige, imødekommende og ærlige. Uden deres konstruktive deltagelse ville projektet ikke være muligt.

PROJEKTPARTER Kulturstyrelsen Danmarks Medie- og Journalist Højskole (DMJX) Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Projekt Folkets Bibliotek håber, at alle interesserede og involverede i biblioteksverdenen vil arbejde for løbende at udvikle og styrke det enkelte folkebibliotek og det samlede biblioteksvæsen.

Vi ønsker at projektets indsigter og ideer, resultater og anbefalinger fremover danner grobund for, at nye tiltag og initiativer vil blive skabt med udgangspunkt i og involvering af brugere og ikke-brugere.

FOR YDERLIGERE INFORMATION OM UNGEKORPSET Biblioteksleder Lasse Wilsdahl lwi@aeroekommune.dk Tel.: 6352 6360 (Biblioteket i Marstal)

PROJEKTTEAM Antropolog og projektleder Rikke Hoelgaard Andersen Antropolog Toke Kyed Amlund Designer Karin von Schantz PROJEKTPERIODE Januar-juni 2014

Held & lykke i fremtiden!

PROJEKT FOLKETS BI BLIOTEK