At følge din drøm

at følge din drøm

1

at følge din drøm om at være ung i Vollsmose

af Asbjørn Sand

december 2012

2

3

Der var skyderi i Vollsmose under fejringen af afslutningen på ramadanen – Eid-festen – i august 2012. Selvom det er uklart, hvad der helt præcist skete, og hvor mange unge der er tale om, er det helt sikkert, at en gruppe unge (ifølge politiet omkring 60, men ifølge rygter ankom de i fem biler) forsøgte at tvinge sig adgang til skadestuen i Odense efter skyderiet. Det er denne gruppe, som tiltrækker sig meget af opmærksomheden. En gruppe, der ifølge nærpolitiet i Vollsmose består af 20-30 kriminelle og deres venner – i alt en gruppe på højest 100. ”Og det tal er endda højt sat,” siger vicepolitikommissær Bjarne Puggaard fra nærpolitiet i Vollsmose.

Der bor 10.000 mennesker i Vollsmose. 50 procent af dem er under 25 år. Det vil altså sige, at den problematiske gruppe højest udgør to procent af de unge i Vollsmose. ”Resten fungerer ligesom Hunderup-unge. Der er ingen forskel,” siger Preben Elbek fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense med henvisning til byens rigmandskvarter.

Preben Elbek har selv har boet otte år i Vollsmose.

I Odense færdiggør omkring 80 procent af de unge en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning har ingen specifikke tal for Vollsmose, men Preben Elbek vurderer, at andelen af unge uden en ungdomsuddannelse ligger cirka fem procent under resten af byen.

Men de fleste tager faktisk en eller anden form for uddannelse – bare ikke nødvendigvis en ungdomsuddannelse. Kun én procent uddanner sig slet ikke efter 9. klasse. ”Her adskiller Vollsmose sig ikke fra resten af Odense,” siger uddannelsesvejleder Preben Elbek.

4

5

6

7

Foran de otte etager i den forreste boligblok i Birkeparken i Vollsmose står to drenge. Ahmad Soussi er ikke helt kommet i den aggressive del af voksealderen endnu, så hans tøj sidder løst. Han spiler med korte mellemrum sine opmærksomme øjne op for at understrege de mange ord, der flyder fra hans mund mellem pludselige udbrud af latter. Loay Al-Sitt trodser efterårskulden og har kun taget en vindtæt trøje på som beskyttelse mod eftermiddagens regn. Hans hænder er dybt inde i trøjens lommer, når de ikke er optaget af at holde den telefon, han hele tiden har fat i eller ringer med.

Drengene venter på det tredje medlem af deres rap-gruppe. Et stykke derfra kommer deres ven rapperen Riyad Dommariya gående. Loay har svært ved at tro på, at vennen, som også er kendt som Reese, er på vej hjem fra skole. Så han åbner Reeses taske for at se, om der er bøger i. ”Går du i skole?” spørger Ahmad med de talende øjnene. ”Ja, jeg går som Falck-redder,” svarer Reese. ”Seriøst? Hvad er dit gennemsnit, for at du kan gå der?” spørger Loay. ”Det har ikke noget med gennemsnit at gøre. Det handler om at følge din drøm,” siger Reese.

Både Reese og de tre drenges gruppe, Konspirationen, er netop gået videre fra den indledende runde af rap-konkurrencen Rap Kings og skal om lidt over to uger til finalen i København. Reese var også i finalen sidste år, hvor han ikke gik videre fra første runde, fordi han ikke vidste, at den første sang skulle være et minut kortere end normalt. Men den fejl sker ikke igen i år – hverken for ham eller for Konspirationen.

Det tredje medlem af gruppen, Alaa Jomaa, kommer ud af opgangen. Han forstærker sin hårdtslående attitude med en rød dynevest og ved ikke at bevæge sig ret meget. Til gengæld liver han op og lader sine hænder tegne i luften med blød regelmæssighed, når han er interesseret. Han kommer ud lige før, Reese går ind i samme opgang. ”Han læser til læge,” siger Loay til Alaa. ”Du har ikke forstået meningen med at være ambulanceredder,” siger Reese med et smil. ”Efter Rap Kings slutter mig karriere. Jeg må jo ikke være med, når jeg er over 18 år.”

Et ganske almindeligt boligområde Vollsmose er tit i medierne, men det er mest på grund af kriminalitet og uroligheder. Alligevel er ”firkanten” en ukendt verden for de fleste. Der går nemlig ingen veje gennem Odense-området,

8

der består af de karakteristiske boligblokke, men også af rækkehuse, fodboldbaner, moser og grønne områder. Og hvor 10.000 mennesker lever deres liv. Her kommer du kun, hvis du har et ærinde.

Men bevæger du dig ind i Vollsmose, blegner avisoverskrifter om skyderier og sten, der bliver kastet efter brandbiler. I virkeligheden er Vollsmose et ganske almindeligt boligområde med hverdage, ure der tikker i dagligstuer og en bus ind til byen, der snart må være på vej. Med unge mennesker, der har venner, bekymringer og kampe med sig selv. Unge mennesker med passioner og drømme. ”Det er ikke kun træning, det er en del af opdragelsen” Eksplosive støn og rykvise bevægelser flytter bokserne rundt på gulvet mellem hinanden. Deres øjne er fokuseret på noget ubestemmeligt lige foran dem, som de prøver at ramme med slag ud i luften. Boksernes alder er fra under 10 til over 50 men de fleste er i teenage-årene. De fylder gulvet i det lille træningslokale godt ud. Så godt, at nogle er nødt til at stå inde i bokseringen i hjørnet af lokalet.

I bokseklubben Olympia 2 i Vollsmose er træningen på kommunens regning, indtil man begynder at bokse kampe. Det er for at få så mange med som muligt, siger træner Shahbaz Aslam. ”Ellers ville der måske ikke komme så mange af dem, som ellers går rundt udenfor uden noget at lave. I stedet for at de bliver skræmt væk, fordi de skal betale fra starten af, så er det bedre, at de kommer herind, og vi kan tage os lidt af dem,” siger han Om et par dage er der boksekamp, og flere af bokserne fra klubben skal kæmpe. 11-årige Omran Mawed taler ikke meget, men hans vågne øjne følger med i, hvad der sker omkring ham, og hans ansigt er hele tiden på grænsen til et smil. Han har bokset opvisningskampe før, men det er første gang, hans kamp skal dømmes. Efter den fælles opvarmning tager træneren sig mest af kampbokserne. De træner kombinationer på nogle handsker, Shahbaz holder op i luften, og de kæmper skiftevis mod hinanden i ringen.

Træningen i bokseklubben handler ikke kun om at blive god til at slå hårdt. For træner Shahbaz Aslam handler det lige så meget om, at de unge bliver gode mennesker. Og om at kampbokserne bliver gode rollemodeller for de andre. For hvis de ikke opfører sig ordentligt, får de ikke lov til at bokse kampe.

9

”Det smitter af. Det er ikke kun træning, det er en del af opdragelsen. Jeg går meget op i deres væremåde og deres opførsel, både udenfor og her. Jeg hører alt, de sladrer jo. De skal opføre sig ordentligt. Hvis jeg hører det mindste, så får de sgu en skideballe. Det er for deres egen skyld og vores skyld og alle de andres skyld. Det skal ikke smitte af på de andre” siger Shahbaz Aslam, som går meget op i samarbejdet med forældrene.

Ved den mindste ting, ringer han til børnenes forældre, for han synes, det er vigtigt, at de ved, hvad deres børn render og laver. I starten irriterede det de unge, men det har ikke fået dem til at holde sig væk fra bokseklubben.

Studietid Midt i det lille, nøgne hvidmalede rap-studie sidder Asem Jomaa med jakke på. Han er ansat af Rising Ungdomsskole, som har en afdeling i Vollsmose. Her kan lokale unge, som interesserer sig for rap gratis få studietid og vejledning.

Foran Asem Jomaa står en computer, hvor han er ved at lede efter et beat, drengene fra Konspirationen kan rappe til. De har en halv time tilbage af deres studietid. I morgen skal de til den indledende runde i konkurrencen Rap Kings, og de mangler stadig at lave en hel sang. Beatet er i dobbelt tempo med rigtig meget gang i den. ”Synes du, vi skal lave noget til den her?” spørger Ahmad Soussi med de talende øjne og de mange ord. ”Ja, det kunne være RIGTIG fedt. Men så skal I spille smart,” siger Asem Jomaa. ”Jeg kan godt skrive sådan noget smart noget,” siger Ahmad Soussi.

Asem Jomaa mener, at det største problem for de unge i Vollsmose er dårlig indflydelse fra deres omgangskreds. ”Stort set alle, der kommer hernede, har lavet en sang om dårlige venner,” siger han.

Men drengene fra Konspirationens sange handler mest om, hvor seje de selv er. Ahmad Soussi siger: ”Normalt laver vi sange om alt muligt. Altså livet kan jo være hårdt nogle gange. Så kan det være, man laver en kærlighedssang. Men det vi har valgt at optræde med er blærerøvssange.”

Loay Al-Sitt: ”Hvis man er rigtig glad, så laver man jo en clubsang, men hvis man er træt af sine venner, så laver man en blærerøvssang om, at man ikke behøver nogen andre.

10

Ahmad Soussi: ”Jeg laver sange om ting, jeg har oplevet. Jeg synes ikke, jeg skal skrive om politi og sådan noget, når det ikke er noget, jeg har oplevet.

De unge er arbejde, fritid og hobby Boksetræneren Shahbaz Aslam arbejdede som pædagog på en døgninstitution, men han ville hellere bruge al sin tid i Vollsmose, hvor han i forvejen var træner. For her kender han forældrene og har nemmere ved at nå ind til de unge. Så nu arbejder han blandt andet i en fritidsklub og i en ungdomsklub, der har åbent om aftenen. Og bruger to aftener om ugen på frivilligt at træne boksning med de samme unge, som han møder på arbejdet.

Som en del af at motivere drengene i bokseklubben, arbejder Shahbaz tæt sammen med lokalavisen i Vollsmose og lægger altid links og billeder fra stævner ud på sin egen Facebook-profil. Men på hans arbejde har de nogle gange nævnt, at det ikke er smart at blande arbejde og fritid. ”Men det er jo ikke mit arbejde, det er min fritid. Fritid og fritid, altså det er min hobby. Hvis jeg kan få det til at fungere på den måde og ungerne er glade for det, så hvorfor ikke. De har nævnt nogle gange på arbejde, at det ikke er godt, men det er jeg ligeglad med. Ungerne får ros, og de bliver respekteret. De er stolte over, at de kommer på Facebook på min forside,” siger Shahbaz Aslam.

I omklædningsrummet til boksestævnet inde i centrum af Odense er Omran Mawed med det smilende ansigt i gang med at tage shorts på. De er lange nok til, at de kunne være hans bukser, men det er det mindste par, klubben har. Og det eneste par i den størrelse, så han er nummer to ud af tre, der skal kæmpe i de samme shorts.

I brusekabinerne får Omran lov til at varme op alene, indtil alle hans muskler er bevæget igennem. Den sidste halve time op til kampen tager Shahbaz sig af ham, for at motivere og opildne til ”ondskab, ikk’ os’.” Opmærksomheden og kravene fra træneren er også grunden til, at den lette atomvægtsbokser faldt for boksning og ikke for de andre kampsports-grene han prøvede af først. ”Jeg synes, Shahbaz han holder meget af mig. Han siger ‘kom nu, det er godt det der’ og sådan noget,” siger Omran Mawed.

Et stort talent, som ingen bemærker Der er Spoken Word Festival i Odense. En af rappernes venner skulle optræde dagen tidligere, men han gad ikke, for publikum var for gamle.

11

”Det er lidt nederen, at Walid bare smuttede,” siger Ahmad Soussi og understreger sine ord ved at hæve øjenbrynene, så hans øjne bliver større. ”Så tænker folk, ‘indvandrere, de er heller ikke så gode til det der.’”

Men i dag er det drengenes egen tur til at optræde på samme sted. De skal optræde sammen med en digter og en historiefortæller. Konkurrencen i poetry slam før drengenes optræden går over tid, og da den slutter, siver alle fra publikum ud. Kun tre kommer ind igen. Og så er der selvfølgelig dem, som er tilknyttet festivalen. Men de få publikummer kan ikke slukke Konspirationens energi. Som de selv synger i en af deres sange: Et stort talent, som ingen bemærker Optræder overalt, selvom ingen er der Og det er også de to linjer, som drengene har det sjovest over på vej tilbage til bussen. De har lidt travlt, for ruten til Vollsmose går kun en gang i timen. Så benene bevæger sig næsten lige så hurtigt som mundene.

En flok unge kvinder, der var hjælpere ved festivalen var højlydt begejstrede over de tre unge charmører. Så opmærksomheden og kærlighedssangen fra scenen gik mest til hjørnet med kvinder. ”Selvom der ikke kom så mange mennesker, var det faktisk rigtig sjovt,” siger Ahmad Soussi.

KON-SPI-RA-TIO-NEEEEN Konspirationen er i ottendedels-finalen til Rap Kings i København. Man stiller op kunstner mod kunstner. De har netop været på scenen mod Blue Wolf fra Ishøj, og selvsikkerheden er ikke helt i top. For storkøbenhavneren var god på scenen.

12

Hovederne er sænkede. Det er nu, det bliver afgjort, hvem der går videre fra første runde.

I midten af scenen står konferencieren, til venstre for ham har Loay Al-Sitt sluppet telefonen, knyttet sine hænder og kigger op i loftet.

Med et sejrshop og armene i vejret, bliver det forløsende ord ”KON-SPI-RA-TIO-NEEEEN” og kvartfinalepladsen markeret. Og selvom de bliver slået ud i kvartfinalen af den senere andenplads, er drengene ikke kede af det. For dommeren Pede B var rigtig glad for dem. ”Når den sidste kommer ind; du knepper den rimelig godt. Den første har ikke bare gode rim, du har måske også det bedste flow i dag,” sagde han om drengenes første sang.

Sådan er livet I bokseringen i Odense har Omran Maweds smil ændret sig til dyb koncentration. En gang imellem stamper han hårdt i gulvet, så modstanderen bliver overrasket og træder tilbage i et ryk. Men overlegenheden er ikke nok, for modstanderen har omvendt fodstilling af, hvad Omran har, og sådan en bokser har han aldrig prøvet at møde før. For at ramme ham skal Omran slå meget længere, end han plejer, så det er modstanderen, som får flest slag ind.

Omran Maweds ansigt er fugtigt. Bænken i omklædningsrummet vibrerer en gang imellem, når hans krop kramper sammen fra hans hulken. Hans far Mohammed Mawed trøster sin 11-årige søn, der netop har tabt sin første boksekamp, mens han hjælper sønnen ud af det alt for store tøj, så den næste bokser kan gøre sig klar. ”Sådan er livet. At vinde og tabe. Man kan ikke vinde hver gang. Men du får rigtig god erfaring med alt det blod, du har på trøjen,” siger Mohammed Mawed.

For første gang efter nederlaget åbner Omrans ansigt sig i et forsigtigt smil.

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

Tak til: Alle jeg mødte i Vollsmose Susanne Sommer Henrik Meller Per Skovkjær Sand Mette Albæk Jeppe Bøje Nielsen Tobias Nørgaard Pedersen Andreas Bang Kirkegaard Mikkel Møller Jørgensen Thomas Nielsen Dennis Lehmann Mie Brinkmann Sofie Amalie Klougart Mads Greve ... og de mange flere, der har gjort dette projekt muligt.

58

59

60