Bladsmutten 4 1997

BLADSMUTTEN DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT DOF-VESTSJÆLLAND

4/1997 DECEMBER ÅRGANG 25

2

BLADSMUTTEN 4 /1997

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF i Vestsjællands Amt og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer udenfor Vestsjællands Amt : 50,- kr/år Ikke-medlemmer af DOF : 60,- kr/år Løssalg/nr. (incl. forsendelse) : 25,- kr/år

BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 53 64 34 61

DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 53 64 34 61

INDHOLD Siden sidst (Kirsten Laursen)................................................................................................. 3 Indtryk fra DOF-Vestsjællands tur til Letland (Bent Møller Sørensen) ................................. 5 Mere fred til Kragefuglene (Jesper Petersen) ........................................................................ 7 Portræt af bestyrelsen ........................................................................................................... 12 Ugler i Mosen (Henrik Wejdling) ........................................................................................ 18 Morgentur fra Jyderup Station (Steen Flex) ......................................................................... 21 Skov er ikke bare skov (Henrik Wejdling) ........................................................................... 21 Fuglenes Dag genopstår (Henrik Wejdling) ......................................................................... 26 Sølvbryllup i sol og vind (Henrik Wejdling) ........................................................................ 27 Nyt Fra Felten (Thomas Hilkjær) ......................................................................................... 31 Vandfugletælling vinteren 97/98 ......................................................................................... 34 Møder og ture ....................................................................................................................... 35 Haslev-gruppens initiativer på det kommunale område (Jesper Petersen).......................... 40 Adresseliste .......................................................................................................................... 43 Lokalitetsregistrering .......................................................................................................... 44 Forside: Krager tegnet af John Olsen Hvor andet ikke er angivet, er tegningerne udført af Anette Sonne ISSN 0109-257X

Oplag 750 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

BLADSMUTTEN 4/1997

3

SIDEN SIDST af formand Kirsten Laursen.

DOF Vestsjællands 25 års jubilæum: Jubilæet blev en stor succes med omkring 30 deltagere på Kongskilde Friluftsgård. Lorenz Ferdinand blev aftenens æresgæst i den gamle vandmølle.

Henrik Wejdling har detaljeret beskrevet dagen i dette blad.

Bladsmutten: Det er dejligt at mærke den store interesse for at bringe artikler til bladet.

Dette nummer er på 44 sider og med stof om ugler og kragefugle. Der har været stor interesse for Jesper Petersens artikel om Gisselfeld bragt i sidste nummer af Bladsmutten.

Lokalgrupperne: Lokalgruppen i Slagelse under ledelse af Birgit Johansen har haft sine første arrangementer. Der har været ture til “Lagunen” i Slagelse med Jon Stenz og Rasmus Larsen som turguides.

Anette Sonnes rovfuglekursus i Jyderup har 17 deltagere med foredrag på Jyderup skole og ture ude i felten. Hun planlægger en ørnetur til Skåne i januar måned, hvor andre fugle-interesserede også har mulighed for at deltage.

Gruppen i Ringsted kører videre med det planlagte program i Anlægspavillionen. Der er mange ture i det midtsjællandske specielt denne vinter.

Haslev gruppen fortsætter med meget stort fremmøde takket været Leif Ture-

bys store indsats for at få medlemmer til at komme til møderne.

Ture i vinteren 1997/98: Der er mange ture på programmet i vintermånederne.

Der vil blive sat fokus på ørnene.

Dansk Ornitologisk Forening indgik i foråret 1997 en samarbejdsaftale med MD Foods/Kløver Mælk. Mælkeproducenterne har støttet Projekt Ørn med 5 øre pr. solgt Harmonie-produkt (økologiske mælkeprodukter) i en 2 måneders periode. I dette samarbejde har DOF indgået en aftale om at arrangere omkring 20 ørneture rundt i Danmark i december og januar måned i nærheden af ørnefodringspladserne.

I Vestsjællands amt vil lokale amatørornitologer lede ture i området ved Hørhaven ved Tystrup Sø og på Glænø den 11. januar og 25. januar, hvor der vil være folk på stederne til at fremvise eventuelle ørne.

Alle DOFs ture annonceres i amtets “Ta’ på Tur” folder, så tilbuddet når ud til flere end DOFs medlemmer. Turene har været bragt i amtsfolderen det sidste års tid og det er glædeligt at der kommer flere deltagere på turene, når de har været i folderen. Der kommer også nye medlemmer på denne måde til foreningen.

4

BLADSMUTTEN 4 /1997

Ynglefugletællingen i maj/juni måned: Vestsjællands amt kan endnu i år være stolt af at være det amt, der har fået fleste nye punkttællere. 29 nye ruter blev det til takket være Henrik Baarks ihærdige indsats med at hverve nye tællere.

Nyt fra Felten: Thomas Hilkjær har udarbejdet en liste over de mest interessante iagttagelser fra amtet fra perioden 10. juli til 1. oktober. Thomas Hilkjær opfordrer alle medlemmer til at indsende deres iagttagelser for de næste 3 måneder til de lokale koordinatorer, så de kan komme med i Bladsmutten næste gang.

Sumpviben er nok periodens mest interessante observation fra Tissø og Borreby Mose.

Generalforsamlingen: Bestyrelsen i Vestsjællands amt har valgt at afholde den årlige generalforsamling den 1. februar. Det er en højhellig søndag som noget helt nyt i DOF Vestsjællands historie. Generalforsamlingen finder sted i Skælskør og vil begynde med en fugletur i området. Mødet finder sted i ”Magasinet”, hvor den

medbragte frokost indtages i lokalet før selve generalforsamlingen. Bestyrelsen håber naturligvis på mange deltagere.

Bird Life International World BirdWatch Day den 4-5 oktober: DOF havde i anledning af Bird Life International runder de 75 år, arrangeret verdens største fugletur denne weekend i oktober. DOF havde omtalt begivenheden i “Fugle og Natur” nr.

3/97 og havde i den forbindelse sendt artslister ud. Der vil fra dansk side blive udarbejdet en total, national artsliste til Bird Life. TV-Øst havde været på pletten ved Stigsnæs, hvor Johnny Madsen fra bestyrelsen havde fugletur.

Indslaget blev vist i lokal TV søndag aften den 5. oktober og gav fin omtale for DOF. Jeg vil ønske, at TV- ØST bragte mange flere af disse indslag fra DOFs weekendture i amtet, så befolkningen kan få øjnene op for det gode tilbud DOF giver natur-interesserede.

Stigsnæs Fuglestation: Fuglestationen holder pause i en længere periode, da der på nuværende tidspunkt ikke findes lokale kræfter til at holde fuglestationen i gang.

Kragetegninger: John Olsen

5

BLADSMUTTEN 4/1997

Indtryk fra DOF-VESTSJÆLLANDs tur til Letland 31/5-8/6 1997 af Bent Møller Sørensen Den netop afholdte stortur til Letland her i forsommeren 1997 med 14 deltagere var en succes. En god sammentømret gruppe, der ville opleve den lettiske natur og Letlands fugle.

Vi bevægede os i området omkring Riga-Bugten - lidt i det vestlige, lidt i områderne ned mod Litauen, derpå øst på til området nær den russiske og hviderussiske grænse og nordpå mod grænseområderne ved Estand/Rusland.

Så store vådområder, højmoser, skove, urskove, floder, engområder, fiskedamme samt sandstensområder (det lettiske Schweiz - områder op til 300400 meter over havets overflade).

På turen sås langt de fleste af de almindelige ynglefugle i Letland, samt flere fåtallige ynglefugle.

Dzeltengalvas cielava Allerede førstedagen fik vi set ovennævnte fugl - nemlig Citronvipstjert på yngleplads. Ved byen Jelgava nær grænsen til Litauen, så vi hannen af områdets ene par ynglende Citronvipstjerte på en ø langs floden. Arten har været her som ynglefugl siden 1994. Senere samme dag, fandt vi endnu et sted med Citronvipstjert i et andet engområde på den anden side af byen.

Om aftenen tog vi 10 km uden for byen

for at høre spillende Tredækkere - 2-3 kunne høres, sammen med Græshoppesangere, mange engsnarrer mm. På vejen derud sås 2 svømmende bævere i floden, som vi kørte langs med.

Langs Riga-Bugten sås meget få vadefugle, men et par store flokke af Lille Kobbersneppe og 3 kærløbere i yngledragt var et flot syn. Ved den store lavvande sø - Engure - sås blandt andet Havørne, Rørhøge, Hedehøg, Dværgmåge, Sortterne og Rovterne.

Besøg i spætte-skove i Riga-regionen og på vej til det østlige Letland, så gruppen forskellige spætter - ikke alle fik set samtlige spætter, men flere så Mellemflagspætte, Grå- og Grønspætte, Sortspætte, Stor Flagspætte, Tretået Spætte, mens alle fik set Hvidrygget Spætte med redehul, unger og det hele.

Mazais êrglis I reservatet Teici - besøgte vi en forsker - Ugis Bergmanis- som studerede Lille Skrigeørn - Mazais êrglis -. Han havde mærket 2-3 Lille Skrigeørn hanner med små radiosendere, så han kunne følge de enkelte fugle dagligt. Han fik således værdifulde oplysninger om jagtområder, jagttider, fouragerings- og territorieareal og døgnrytmer i almindelighed. Vi så også en Lille Skrigeørn

6 i flugt over skoven og senere 2 siddende i et udgået træ på 5-600 meters afstand. Han undersøgte et område på 425 km², hvoraf de 325 km² var højmose (Letlands største højmose). I dette område havde han 13-15 par Lille Skrigeørn, samt andre rovfugle som Kongeørn, Havørn, Slangeørn, Musvåge, Hvepsevåge, Duehøg, Spurvehøg, Fiskeørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Hedehøg, Lærkefalk og Dværgfalk. Kun Tårnfalken manglede. Vi nøjedes dog med at kigge på Rørhøge, Hedehøg, Musvåge og Lille Skrigeørn sidst på eftermiddagen.

I de store Fiskedams-områder omkring Lubana-Søen (Idene og Nagli) så vi Havørne, Sortterner, Hvidvingede Terner, Dværgmåger, forskellige ænder, ynglende lappedykkere (alle arter), Sorte- og Hvide Storke, Rørhøge, Lærkefalke, Fiskeørne, Blåhalse - den sydlige race -, samt hørte et utal af Drosselrørsanger, Kærsangere, Sivsangere, Nattergale samt indtil flere Buskrørsangere. Ja selv Høgesangeren fik vi set et par steder. Vadefugle var der få af - men 3 par Damklirer blev fundet efter at have besøgt en 12-15 forskellige fiskedamme (der findes over 100 inden for de ca. 17.00 ha med fiskedamme).

Besøg i gamle egeskove nord for Lubana gav et meget flot eksemplar af jagende Slangeørn på så nært hold, at vi næsten ikke behøvede at bruge kikkert i perioder. Ude i skovene fløj der af og til en Hjerpe op, og et par af del-

BLADSMUTTEN 4 /1997

tagerne var også så heldig at støde på en Tjur hun efter et besøg i mindre højmose-områder. En Hjerpe sås med kyllinger.

Mod nord i grænse-områder mod Estland/Rusland var vi på udkig efter ugler. Men det er et vanskeligt tidspunkt at kigge efter ugler på - de siger ikke meget på denne tid af året. Selv om vores guider prøvede at lokke dem til ved at afspille deres stemmer, så svarede Slaguglen kun et par gange (hørt fra bussen), en Perleugle gav et par fløjt fra sig og områdets Spurve-ugler og Høgeugler sås ikke, men de har måske siddet og luret på os fra et af de mange tusinde store træer i de kæmpe skove.

Lettere var det med en Ellekrage, som havde taget siddeplads på hegnet i en fold. At den herefter fløj lige forbi os, så vi kunne se alle detaljer på den, var jo bare fornemt.

Fandt et par Bjergvipstjerte ved yngleplads - måske det ene af de 2 par man har i Letland. I hvert fald var det først 2. gang at vores guide så Bjergvipstjert i Letland. Ligeledes var forekomst af Vagtler også forbavsende for ham.

Turrapport udfærdiges til turdeltagere og andre interesserede kan afgive bestilling hos undertegnede (50,- kr. inkl. forsendelse).

Bent Møller Sørensen Tlf./fax: 55 45 05 54

7

BLADSMUTTEN 4/1997

Mere fred kragefugleneFejl!

til

Bogmærke er ikke defineret. af Jesper Petersen Selvom den seneste jagtlovsændring fra 1994/95 genindførte jagttid på Krage og Skade har kragefuglene i dag mere fred, fordi bekæmpelsemulighederne er væsentligt indskrænket.

I de fem måneder fra 1/9 til 31/1 må krager og skader nu skydes. Desuden må Gråkrage, Sortkrage og Husskade reguleres (som det så pænt hedder) i februar, hvis de gør skade på markafgrøder eller den øvrige fauna (og hvornår gør de så det?!).

Bekæmpelse/regulering må kun ske ved at skyde fuglene. Fældefangst er således blevet forbudt, ligesom den usmagelige nedskydning på eller lige ved reden.

Den nye jagtlov har endvidere totalfredet Allike og Skovskade. Rågeunger må skydes fra 7. maj til 6. juni. Råger må desuden skydes hele året i gartnerier, frugtplantager og planteskoler.

Kragetegning: John Olsen

Krage Jægernes indstilling til krage- og husskadejagt har ændret sig betydeligt i de sidste 15 år, siger vildtbiolog Tommy Asferg, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

I DMUs "Status og jagttider for danske vildtarter" fra 1996 kan man læse at den danske bestand af Gråkrage sidst i 1980'erne er skønnet til 100.000200.000 par. Sortkrage 3.000-4.000 par.

Fra 1943-64 ombragte danske jægere årligt knapt 200.000 krager. Derefter steg antallet og kulminerede med 312.000 i 1969. Indtil 1976 ca.300.000, hvorefter det begyndte at falde. Til 190.000 i 1982. Faldt yderligere til 100.000 i 1991 og 50.000 i 1994. Første sæson med regulær jagttid (1995/96) steg antallet af nedlagte krager til 69.000.

DMU oplyser endvidere, at krager før 1982 primært blev nedlagt i perioden oktober-april, altså på et tidspunkt hvor

8 hundredetusindvis af trækkende krager fra Skandinavien opholder sig i Danmark. Flere end en tredjedel blev skudt ved brug af lokkekrager eller ugler. Under 10 procent blev fanget i fælde. Krager skudt ved rede udgjorde ca. 5 procent.

Skade Ynglebestanden af Husskade blev i midten af 1970'erne opgjort til 40.00050.000 par. I dag skønnes antallet af ynglepar at være på lidt over det dobbelte.

Fra 1943-62 skød, kværkede og forgiftede danske jægere årligt 160.000 husskader. Antallet steg til godt 200.000 indtil 1971, hvorefter det faldt vedvarende til 65.000 i 1983. I 1991 60.000 i 1994 29.000. Første sæson med genindført jagttid (1995/96) steg antallet af nedlagte husskader til 38.000.

DMU skriver om jagtens indflydelse på Krage og Skade, at kraftig jagtlig efterstræbelse har medført at lokale ynglebestande har været begrænset af jagt.

Forskning i kragers skade Da dokumentationen for kragefuglenes skadeeffekt på den øvrige fauna er mangelfuld, vil DMU forske i dette emne i de kommende år. Ifølge Vildtinformation 97 ønsker man bl.a. at finde ud af om kragebestanden kan begrænses udelukkende gennem den jagt og bekæmpelse (i februar) der er

BLADSMUTTEN 4 /1997

tilladt under den nugældende lov, eller - som det hedder - om effekten eventuelt kan opnås ved at udvide bekæmpelsesperioden.

Desuden vil DMU undersøge kragernes udnyttelse af landskabet f.eks. deres territorieforhold og fordeling af ynglepar og ikke-ynglende fugle. Resultaterne forventes at give en bedre forståelse af, hvordan kragebestanden bedst kan reguleres, skriver Vildtinformation 97 fra Skovog Naturstyrelsen.

Fremtidigt jagttryk Det er svært at forudsige, hvor lidenskabeligt jægerne på længere sigt engagerer sig i årets fem måneder lange (bekæmpelses) jagtsæson på Krage og Skade. Forhåbentligt fastholdes det ret lave jagtniveau fra 1995/96.

Drivkraften bag det at skyde krager og skader er "fornøjelsen" ved at skyde fugle samt opfattelsen af at skader og krager er skadelige for den øvrige fauna, og at man derfor gør noget godt (for naturen) ved at skyde kragefugle.

At de stærke antifølelser overfor Krage og Skade lever i bedste velgående blandt jægerne, kan man konstatere blandt andet ved at læse Carsten DahlHansen artikel i Jæger 1/1997. DahlHansen beskriver her en skade- og kragejagt i en kolonihaveforening ved Femøren på Amager i vinter.

Stærkt følelsesladet beskriver DahlHansen skader og krager som "sataner", "startenrøvere" m.m. Mod slutningen af beretningen koger det sentimentale jægerønske om en

9

BLADSMUTTEN 4/1997

Heldigvis er det slut med at fange krager og skader i fælder. Brug af levende lokkefugle som her - har længe været forbudt, selvom fænomenet desværre ikke dermed kan betragtes som udryddet. I oktober fandtes eksempelvis en rovfuglefælde med en levende skade som lokkefugl ved Bråby nær Haslev.

sort/hvid, god og retfærdig verden helt over og Dahl-Hansen blander Nørrebrourolighederne i maj 93 og skadejagt sammen i en mildest talt uskøn, naturpolitisk grumset pærevælling. Han skriver: "Jeg finder et nyt sted at stå. Der er udsyn over til træerne på fort-øen, hvor en ordentlig bande skader har slået sig ned. Med deres sorte hætter, der er trukket helt ned på brystet, minder de

om en flok autonome til demonstration på Nørrebro, som de sidder der og skræpper op om deres foragt for alt og alting - og uden tvivl jægere i særdeleshed. Men de skal passe på, at de ikke kommer for tæt på, for modsat politifolkene på Nørrebro agter mine medjægere og jeg ikke at skyde efter benene..."

Heldigvis er det slut med at fange krager og skader i fælder. Brug af levende lokkefugle - som her - har længe været forbudt, selvom

10 fænomenet desværre ikke dermed kan betragtes som udryddet. I oktober fandtes eksempelvis en rovfuglefælde med en levende skade som lokkefugl ved Bråby nær Haslev."Skadeskræp over mormors koloni-havehus" hedder Dahl-Hansens jagt-historie, der udover den lidenskabelige slagside også rummer konkrete anvisninger på, hvordan man kommer på krage- og skadejagt i kolonihaver og på kommunale arealer. (NB: DOF afdækkede i 1989 kommunernes engagement i krage- og skadebekæmpelse. 29 procent medvirkede, 71 procent gjorde ikke. Knud Flensted, der stod for undersøgelsen, oplyser, at han ikke kender kommunernes aktuelle politik, men han vurderer at engagementet i dag er mindre end for 8 år siden).

Dahl-Hansen gør brugervenligt opmærksom på, at bekendtgørelsen om jagtforbud på arealer mindre end 1 ha (trådt i kraft 1/1-97) og begrænsninger i jagt på arealer under 5 ha ikke gælder reguleringsjagten på Krage og Skade i februar.

Dahl-Hansen slår afslutningsvis fast, at der via jagt i kolonihaveforeninger er mulighed for at få en spændende og nyttig jagt som visse steder endda giver overskud, da nogle haveforeninger er villige til at betale for at slippe af med "de plagsomme kragefugle".

Skadefjenske haveejere Både i DOF og i Skov- og Naturstyrelsen kender man til problemet med skadefjendske haveejere, der er opstået

BLADSMUTTEN 4 /1997

i takt med husskadens indvandring til byerne i de sidste 20 år. Måske afstedkommer hadet oven i købet engang i fremtiden en åbning for bekæmpelse af skader i byområder. I DMUs "Status og jagttider for danske vildtarter" hedder det således under afsnittet forvaltningsproblemer, at "De nuværende muligheder for jagt og regulering kan vise sig at være utilstrækkelige til at opnå den ønskede bestandsbegrænsning af hensyn til den øvrige fauna, ikke mindst i områder med bymæssig bebyggelse".

Det bliver interessant at se resultatet af DMUs undersøgelse af skader og kragers påståede skade på den øvrige fauna.

11

BLADSMUTTEN 4/1997

Skadetegning: Jens Gregersen

Også på baggrund af indholdet i den pjece DOF har udarbejdet og uddeler til haveejere, der ringer og klager over husskader som mange mener fortrænger havens sangfugle. Imellem mange nyttige oplysninger hedder det om ægrøveri: "Flere hundrede haveejere talte havefugle for DOF i 1993-95. Derfor ved vi nu: Der er flere fugle i haver med skader end i haver uden skader.

Det gælder både små og store haver.

Selvom skaden kan æde fugleæg og unger, har det reelt ingen betydning for antallet af småfugle. Faktisk yngler der flere småfugle dér, hvor der også er skader! Når haven er god for småfuglene, er den også god for skaderne - og omvendt. Oven i købet er antallet af småfugle-unger det samme eller endog større i områder, hvor der er skader. Et par eksempler: Ringduen placerer sin rede meget åbent. Men alligevel er antallet af ringduer dobbelt så stort i de haver, hvor der også er skader. Og duerne får mindst lige så mange unger på vingerne.

Solsorten har det på samme måde.

Dens "naturlige" levested er skoven.

Solsorten er i dag den almindeligste ynglefugl i haverne; talrigere end i skoven. Og have-solsortene får flere unger end skov-solsortene. Dels er haverne for solsorten et (endnu) bedre levested end skoven; dels er solsortene - og de andre småfugle - bedre til at

skjule reden i områder, hvor der skader.

Det beskytter mod alle slags rovdyr.

Skaden - en hellig fugl Alt det vidste man tilsyneladende også førhen herhjemme. I V.J. Brøndegaards interessante etnozoologiske værk "Folk og fauna" kan man læse, at danskernes holdning til skaden i forrige århundrede og før var yderst positiv.

Brøndegaard skriver således, at skaden i 1700- og 1800-tallets Danmark "stod

12 folk nærmere end de fleste andre fugle, endog storken; man brugte udtrykket "vore skader", de havde rede i havens frugttræer, men byggede helst i udhuse og på de fremstående bjælkehoveder under tagskægget. Den blev fredet ligesom Stork og Svale og betragtet som en slags hellig fugl, vis rede ikke måtte ødelægges. Selv om den tog ællinger og kyllinger, lod man den bygge rede og yngle i fred; den bragte lykke til huset."

BLADSMUTTEN 4 /1997

Sådan har vi det også med "vore skader" i vor have ved Søtorup Sø. Et par har de sidste to somre fået 3-4 unger i en rede midt i haven. Skaderne lever og spiser påfaldende fredeligt sammen med havens øvrige vilde fugle samt vore fritgående høns og kyllinger, der er meget små (høns blot ½ kg), men det til trods har vi aldrig set skaderne røre - endsige gøre udfald mod - vore bittesmå kyllinger vi har haft et mylder af hele sommeren.

PORTRÆT AF BESTYRELSEN Skadetegning: Anette Sonne

BLADSMUTTEN 4/1997

13

Kirsten Laursen. Formand.

Bor i Vetterslev.

Jeg er 46 år. Blev uddannet fysioterapeut i Holstebro i 1977.

Jeg er født og opvokset i Silkeborg Jeg har det meste af livet boet tæt ved skoven, hvorfor min interesse for naturen, især fugle og blomster er og har været en stor del af mit liv.

I min barndom kom jeg ofte ved Brabrand Sø og fulgte storkene der ynglede ved søen i 1950’erne. Poul Hansen fra Naturhistorisk Museum i Århus, kendt fra TV “En naturlig forklaring”, kom i mit hjem og han opfordrede min familie til at tage på nattergaleture.

Jeg blev medlem af DOF i 1980, da jeg flyttede til Århus.

Jeg har været med på mange fuglerejser i ind- og udland, oftest med Anette Sonne til forskellige områder i Afrika.

Jeg boede i Jylland indtil 1993, hvorefter jeg flyttede til Vetterslev ved Ringsted. Jeg er gift med Henrik Baark.

Jeg har været med i reservatgruppen ved Raunstrup Sø siden gruppen blev oprettet i 1993.

Er med i Ungdomsudvalget i Vestsjællands Amt og har været det de sidste 4 år.

Jeg ser på fugle ved Englerup Mølle, Hagbards Høj, Tystrup-Bavelse søerne og Hesede skov. Kender i øvrigt mange fuglelokaliteter i hele Danmark, fordi jeg har boet mange forskellige steder og gennem mit arbejde har rejst rundt i hele landet i mere end 10 år.

Min specielle interesse er fuglestemmerne, især gulspurvens dialekter, som jeg optager på bånd og sender til Poul Hansen på Naturhistorisk Museum i Århus.

Jeg har en punkttælling i den sydlige del af amtet i yngletiden og en vinterfugletælling samme sted.

I bestyrelsen synes jeg det er vigtigt med et højt aktivitetsniveau for medlemmerne.

Jeg er med i Ekskursionsudvalget og er kontaktperson for Lokalgruppen i Ringsted.

Jeg tror, at DOF kan fastholde medlemmerne, hvis der er et stort tilbud med ture, møder eller kurser spredt over hele amtet, og så tæt på hvor folk bor.

14

BLADSMUTTEN 4 /1997

Det er naturligvis også vigtigt at få de unge medlemmer med på turene, hvorfor min særlige interesse ligger i Ungdomsudvalget.

Anette Sonne Oprindelse: Bornholm.

Siden 1967 boet på Sjælland.

Medlem af DOF siden begyndelsen af 60’erne.

Stor rejseaktivitet.

Ledet omkring 15 storture. (Nord- og Vestafrika) Medlem af HB (DOFs hovedbestyrelse) og lokalafdelingens bestyrelse i Vestsjælland.

Aktiv i blad- og ekskursionsudvalget.

Sproglærer og pædagogisk konsulent i Vestsjællands Amt. Ser fortrinsvis på fugle ved Tissø, Saltbæk Vig og i Vestafrika.

Synes det er en god ide med lokalgrupper og udadrettede medlemsaktiviteter.

Vil arbejde for at der lokalt skabes et forum for at fugleinteresserede kan mødes, diskutere oplevelser, erfaringer og koordinere aktiviteter.

BLADSMUTTEN 4/1997

15 Aase Barfod Lindau “Portræt af en fuglekigger - landet i en DOF-bestyrelse” Jeg hedder Aase Barfod Lindau. Bor på et nedlagt husmandssted mellem Bregninge og Bjergsted.

Begyndte i en relativ sen alder - for ca. 5 år siden - at kigge på fugle på en ny måde - dvs. begyndte at synes, det var sjovt at finde ud af, om det, der fløj skrigende over vores hus, var en musvåge eller en krage.

Jeg er altså stadig nysgerrig begynder og derfor interesseret i fuglekurser og lærerige ekskursioner. Derfor er jeg gået ind Jyderup lokalgruppe for at bidrage til etablering af sådanne tiltag. Er med i Ekskursionsudvalget.

I øvrigt arbejder jeg som indvandrerlærer i Holbæk.

Kamma Tjell Juel, Skoleleder i LOF. Bor i Skælskør Jeg vil arbejde for fuglenes sag i den sydlige del af Vestsjællands Amt, bl.a. Stigsnæs Fuglestation.

Henrik Gerner Baark, 49 år. Er optiker i PROFIL OPTIK i Ringsted og bor i Vetterslev ved Susåen.

Jeg har lige siden min drengetid i Stenlille været naturinteresseret og har især holdt af at se på fugle. Jeg lavede mange fuglekasser til at hænge op i haven.

I 1965 blev jeg medlem af DOF. I nogle år var jeg bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen på Bornholm, som jeg var med til at stifte. På Bornholm var jeg formand en kort periode og kasserer et par år.

Efter 2 år i Grønland kom jeg atter til Midtsjælland, hvor jeg i en periode i begyndelsen af 90’ var medlem af bestyrelsen i DOF-Vestsjælland. Kom igen i bestyrelsen i april 1997, hvor min opgave i dag er at fremstille BLAD-SMUTTEN og sørge for medlems-registreringen.

16

BLADSMUTTEN 4 /1997

Er med i lokalafdelingens Ungdomsudvalg.

Har siden 1987 haft en punkttællingsrute, hvilket jeg har været meget glad for.

Siden 1995 har jeg været amtskoordinator i Fugleregistreringsgruppen, hvor min hovedopgave er at hverve nye tællere til punktoptællinger i amtet.

Er for tiden ansvarlig for DOF-BASEN i Vestsjællands Amt. Er formandens sekretær.

Jeg er gift med formanden Kirsten Laursen.

Rolf Lehrmann, næstformand, født 6/8-1949, bor i Sorø.

Gammel Københavner, som er flytter ud i provinsen. Engang aktiv ornitolog omkring Utterslev Mose, og opdraget af Blume på ekskursioner til det Inddæmmede Areal og Saltholm. Nu mest ornitolog af hjertet, men afholder dog hvert år Nattergaleturen kl. 3.00 ud over Flommen i Sorø.

I det civile liv er jeg projektchef indenfor Edb, et arbejde som sluger det meste af min tid.

BLADSMUTTEN 4/1997

17

Henrik Wejdling Klækket i 1956 ved bredden af Raunstrup Sø, og 10 år senere indmeldt i DOF. Er aldrig rigtig blevet flyvefærdig, og færdedes i de først fyrre år meget omkring redestedet.

Bor nu et stenkast fra Vetterslev med udsigt til amtsgrænsen.

Uddanet miljøplanlægger med speciale i vådområder, men er i dag ansat i en forening, der hedder Dansk Komité for Affald (DAKOFA), og pendler derfor dagligt til København.

Troede egentlig, at jeg havde utjent min værnepligt i DOF, da jeg dels har været aktiv i DOF-Vestsjællands bestyrelse sådan ca. fra grundlæggelsen og et godt stykke ind i 80'erne, hvorefter jeg flirtede videre med Hovedbestyrelsen i nogle år.

Kigger i dag mest på fugle langs Susåens øvre løb og ved Tystrup-Bavelse. Kan ikke sige mig fri for en vis forkærlighed for småfuglene og deres mageløse stemmer, men glædes da også ved alle de andre vingede skabninger. Specielt trives jeg ved at prøve at forstå sammenhængene mellem landskabets udvikling og fuglelivet.

Far til tre, som jeg p.g.a. skæbnens ugunst ikke længere deler adresse, men stadig liv og sjæl med!

18

BLADSMUTTEN 4 /1997

Johnny Madsen, kasserer. Bor i Havbyrd ved Ringsted Jeg er 42 år og ansat som konsulent i Østergaards Frøavl, har landbrug på 27 ha og er medlem af Biofoto. Medlem af DOF blev jeg omkring 1970. I starten af 80’erne flyttede jeg til Vestsjællands Amt, hvor jeg har siddet i bestyrelsen siden 1987.

I DOF-Vestsjælland et jeg kasserer, med i Ungdomsudvalget, turleder samt en af repræsentanterne i Repræsentantskabet i DOF. Et stort ønske er at få gang i lokalgrupper forskellige steder i amtet.

Ørnetur til Skåne Søndag 18. januar 1998 Ved redaktionens slutning endnu få ledige pladser.

Tilmelding se side 37.

19

BLADSMUTTEN 4/1997

UGLER I MOSEN - er ikke nødvendigvis Mosehornugler!

Mosehornugle tegnet af Brian Zobbe

Af Henrik Wejdling I ungetiden jager Skovhornuglen også om dagen. Og den jager gerne i åbne moser og enge - men det gør den ikke til en Mosehornugle!

Sidste forsommer blev jeg taget med bukserne nede. Og det var ikke specielt morsomt, eftersom jeg dels var på cykel, dels befandt mig lige neden for små hundrede panoramavinduer i villaerne ned mod Ringsted Å på strækningen mellem Ringsted og Høm Mølle!

Jeg fik nemlig ved højlys dag øje på hvad jeg troede - var en Mosehornugle.

Den fløj i lav flugt over et tuet engdrag langs åen. Med sine lange, smalle vinger og karakteristiske duvende flugt var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var en hornugle. Og med den lokalitet og det tidspunkt på døgnet var der ikke langt til Mosehornugle-konklusionen.

Da jeg desuden ikke havde nogen kikkert på mig, cyklede jeg glad og fro videre i den sikre overbevisning, at Mosehornuglen var kommet til Ringsted!

Da jeg senere delte min begejstring med åndsfæller, blev jeg mødt med en sund skepsis og en formaning om at "passe

på uglerne". Skovhornuglen jager nemlig også om dagen i ungetiden. Og dens foretrukne jagtområde er faktisk åbent land - og da gerne mose og eng.

Lidt klogere og udstyret med kikkert vendte jeg tilbage til å-stedet (!), og måtte snart konkludere, at der var tale om en Skovhornugle, der fortsat jagtede i området. I den følgende uge blev jeg opmærksom på reden, der var anlagt i en gruppe på 5-6 skaldede grantræer lige op til den offentlige sti langs åen. Og i de kommende uger fulgte jeg på vej til og - mest - fra arbejde to ungers opvækst og udflyvning.

I lang tid holdt ungerne til i træerne lige omkring redestedet, hvor de sad og kaldte med deres karakteristiske, klagende ungelyd, der lettest lader sig beskrive ved min tidligere genbos oplevelse af stemmen: Hun tilbragte således en hel forsommeraften med at søge i et levende hegn efter hvad hun troede måtte være en kattekilling, der var kommet til skade i en grønthøster!

Samme år fandtes også ynglende Skovhornugle ved Englerup Mølle, hvor Ringsted Ådal var den foretrukne jagtmark, samt ved Haugbards Høj, hvor Susådalen var det store tilløbsstykke.

20

BLADSMUTTEN 4/1997

Så ser du en hornugle jagte ved højlys dag i et eng/moseområde - så check den lige en ekstra gang, førend du dømmer Mosehornugle!

De vigtigste feltkendetegn for flyvende Skov- og Mosehornugler fremgår af faktarammen.

Helhedsindtryk: Mosehornuglen er generelt meget lysere og virker mere broget end den varmtbrune Skovhornugle. Faktisk er Mosehornuglen så lys og smalvinget, at man ved første øjekast kan forveksle den med en ung Sølvmåge. En lighed, der understreges af de meget smalle vinger med mørke spidser, der tilmed rummer lyse, mågelignende pletter.

Flugtbilledet: Mosehornuglen har ekstremt lange og smalle vinger og virker mere kærhøgeagtigt.

Kroppen duver voldsomt op og ned i aktiv flugt - som om den var hængt op i en elastik! Skovhornuglens flugt er mere rolig, men dog duvende. I svæveflugten holder Mosehornuglen armen hævet og hånden vandret (stort "V"), mens Skovhornuglen svæver med vandrette vinger ("brædt-flugt")

Skovhornugle

Mosehornugle

Farvetegninger: Både Skov- og Mosehornugle har hvide vingeundersider, men hos Skovhornugle kontrasterer de mod den ellers mørke bug. Mosehornuglen har lys bug, der til gengæld kontrasterer mod mørk hals og hoved.

Begge arter har på vingeundersiden et tydeligt sort komma ved håndroden. Et gammelt huskeråd om, at Mosehornugle har komma på såvel over- som underside mens Skovhornugle kun har på undersiden af vingen holder ikke helt stik! Begge arter har nemlig en stor, mørk plet på håndroden på vingeoversiden, og den er generelt meget tydelig hos Mosehornugle dels på grund af den lysere overvinge, dels - og især - på grund af et stort, korngult felt på det inderste af håndsvingfjerene, som sætter den sorte plet i relief. Men Skovhornuglen har også et stort orange-brunt felt sammesteds, som hos visse individer kan være endda særdeles lyst!

21

BLADSMUTTEN 4/1997

Et tydeligt kendetegn under endog meget dårlige lysforhold er den kridhvide vingebagkant hos Mosehornuglen, der samtidig har tydeligt tværstribet hale. Skovhornuglen mangler den hvide bagkant og har godt nok tværstribet hale, men på så mørkebrun bund, at det næppe bemærkes.

Skovhornugle

Mosehornugle Vingeoversider

Øjenfarven: Et af de sikreste kendetegn er selvfølgelig øjenfarven (gul hos Mose- og rød hos Skovhornugle), men man skal godt nok tæt på for at se det!

Opførsel: Begge arter jager i åbent land på kærhøgemanér. Skovhornuglen sætter sig oftest i træer eller på hegnspæle, sjældent direkte på jorden. Mosehornuglen sidder gerne på jorden, men også på hegnspæle. Dog så godt som aldrig i træer.

Mosehornugle over Glænø Østerfed tegnet af Bo Tureby

22

BLADSMUTTEN 4/1997

Morgentur fra Jyderup station langs Skarresø til skarvkolonien på Magleholm.

21SEPT 1997 kl. 9.00 til 11.15 Turlederen stod klar 10 minutter før tid, og mindre end 5 minutter senere var alle deltagere samlet. Alle fire ventede vi dog endnu 10 minutter, før vi gik ind i skoven, bare for at sikre os, at der ikke kom flere.

Den ene deltager, Kirsten Larsen, er en gammel bekendt fra Ungdomsudvalget, mens de 2 sidste deltagere var far og søn, Nyboe Andersen, fra Ruds Vedby, der var på deres første fugletur.

Sønnen Jens på 12 år var særdeles interesseret i fugle, og det viste sig også snart, at han havde gode evner med hensyn til at se og høre de forskellige fugle, men at det kneb mere med at huske navnene.

Vi var så heldige at rende ind i 2 mejsetog undervejs. De mest almindelige mejser og rødhals, sangdrossel og

gulspurve kunne studeres i kikkerterne.

Skarresø var temmelig befærdet denne morgen, med flere mågearter, toppede lappedykkere med tiggende unger, der endnu var tigerstribede på isse og kinder. Skarver fløj i hobetal over søen, og enkelte fiskehejrer skræppede i kor med skovskaderne.

På et tidspunkt hørte vi rovfugleskrig over søen, men vi fik aldrig konstateret hvilke rovfugle, det drejede sig om.

Jens var overbevist om, at det måtte være fiskeørne, og vi modsagde ham på intet tidspunkt.

Jeg tror, at Jens blev hvervet som nyt medlem af ungdomsgruppen, og vi glæder os til at gense ham på vore fuglelejre.

Steen Flex

SKOV ER IKKE BARE SKOVFejl! Bogmærke er ikke defineret.

- en miniundersøgelse af natur- versus kulturskoven.

Af Henrik Wejdling

BLADSMUTTEN 4/1997 Skoven, specielt den bøgedominerede løvskov, er for de fleste af os et sindbillede på dansk natur, når det er bedst.

Men den intensivt drevne kulturskov kan for fuglene være stort set lige så trist og ugæstfri som en hvilken som helst anden monokultur.

At det ikke er ligegyldigt, hvordan løvskoven drives, viser denne lille miniundersøgelse af fuglelivet i to vestsjællandske, bøgedominerede skove, der blot ligger nogle få stenkast fra hinanden, men hvor den ene er en naturskov, der ikke har været i forstmæssig drift i hen ved 200 år, mens den anden drives helt konventionelt med store, sammenhængende partier, hvor alle træer er af samme art og alder.

Fuglene optaltes efter punkttællingsmetoden i alt 9 gange med tre punkter i hver skov i perioden 24. maj - 7. juni 1997.

Punkttællingsmetoden indebærer, at man noterer samtlige de fugle, der registreres - ses og/eller høres - i præcis fem minutter på givne punkter, der for skoves vedkommende placeres med minimum 150 meters mellemrum.

Metoden siger intet om, hvor mange fugle der er i absolutte tal, men den kan bruges til at sammenligne bestandsstørrelsen f.eks. fra år til år eller fra lokalitet til lokalitet.

Optællingerne blev fordelt ud over døgnets lyse timer, men altid gennemført

23 parvist, således at optællingen i den ene skov er påbegyndt mindre end 15 minutter efter afslutningen af optællingen i den anden. Og optællingerne gennemførtes i skiftende rækkefølge, således at eventuel faldende koncentration hos observatøren ikke altid "ramte" de samme punkter.

Alle optællinger er gennemført i tørt og vindstille vejr. Vårbrisens lange åndedrag i løvhanget kan ellers forstyrre mange af de 300 sekunder, der tælles på hvert punkt.

I alt registreredes 52 forskellige arter og 1338 individer.

I tabel 1 er alle de arter opført, der kan relateres til skov, mens de arter, der tilfældigvis har kunnet høres fra naboområder, og som må antages at være bedøvende ligeglade med skovenes eksistens, er udeladt. Det drejer sig om arterne Toppet Lappedykker, Fiskehejre, Blishøne, Mudderklire, Sølv- og Hættemåge, Land- og Bysvale, Rør- og Kærsanger samt Rørspurv. Tilbage er 41 arter og i alt 1293 registrerede individer.

I tabellen er arterne delt op i henholdsvis hulrugere og ikke-hulrugere, og i øvrigt opstillet systematisk.

Når man ser alene på antallet af arter, registreret i de to skove, er forskellen næppe signifikant. Således er der registreret 31 arter i kulturskoven mod 33 i naturskoven. Men når man ser på antallet af individer og arten af fugle i de to

24 skove, bliver forskellen tydelig. Der er således registreret hen ved 66 % flere fugle i naturskoven, som samtidig rummer et bredt register af hulrugere, hvoraf mange helt mangler i kulturskoven. Faktisk udgøres 40 % af de registrerede individer i naturskoven af hulrugere mod kun 4 % i kulturskoven!

I tabel 2 og 3 er opstilet "top 20" over de hyppigste arter i de to skovtyper.

Begge steder er Bogfinke og Solsort topscorere, men herefter bliver billederne meget forskellige. Hulrugere som Allike, Stær, Huldue og Musvit er blandt de 10 almindeligste i naturskoven, mens det af hulrugere kun er Musvitten og Sortmejsen, der sniger sig ind på top 20 i kulturskoven, og da først på en 13.- og en 18.-plads!

Til gengæld kommer Løvsangeren på en flot 3.-plads i kulturskoven, mens den kun lige kniber sig ind på en 19.plads i naturskoven med blot 11 registrerede fugle på 9 punkter. Tilsvarende synes Fasanen, Sangdroslen, Gransangeren og Gulspurven så klart at foretrække kulturskoven frem for narturskoven, mens omvendt Gærdesmutten og til dels Rødhalsen foretrækker naturskoven.

Og så er der et par løjerlige registreringer i kulturskoven af atypiske arter som Hvid Vipstjert og Misteldrossel. Begge forekomster kan tilskrives, at der inden for optællingsområdet fandtes en meget stor total-afrydning af nåletræer, som i den forgangne vinter var blevet fældet,

BLADSMUTTEN 4/1997 og skovbunden desforuden afbrændt hvad enten det nu var forsætligt eller et uheld. Her blev et par Misteldrosler hængende tillige med den Hvide Vipstjert, men det konstateredes aldrig med sikkerhed om de ynglede.

De for løvskoven atypiske registreringer af hhv. Sortmejse og Lille Korsnæb i kulturskoven skal tilskrives skovens nåletræspartier.

Materialet er alt for spinkelt til at lave statististiske beregninger på, og metoden har da også nogle usikkerhedsmomenter. Når en Ravn således kommer i klammeri med en flok krager, går det bestemt ikke stille af, og når klammeriet står på i 20 minutter - ja så når Ravnen at blive registreret på 3 punkter, uden at det nødvendigvis er udtryk for, at Ravnen foretrækker den ene skov frem for den anden.

Og når "støjniveauet" (læs: fuglesangen) generelt er højere i naturskoven end i kulturskoven, ja så er der fare for, at mere spagfærdige arter som Jernspurv og måske også Løvsanger overhøres...?

Men for de arter, hvor der foreligger mange registreringer, er der ingen tvivl om, at undersøgelsen giver klare indikationer. Som det næsten kunne forudsiges, er hulrugerne meget afhængige af naturskoven og dens mange hule træer.

Det kunne være spændende at finde ud af, om man kunne opnå samme bestandstætheder i kulturskoven, blot der opsattes redekasser? Men der er nu nok

BLADSMUTTEN 4/1997

25

også tale om et ganske anderledes fødeudbud i naturskoven, så hulheder alene gør det næppe!

Tabel 1: Antal registrerede fugle, 9 tællinger, 2 x 3 punkter.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Hulrugere: Tårnfalk Huldue Natugle Stor Flagspætte Allike Musvit Blåmejse Sortmejse Sumpmejse Spætmejse Træløber Rødstjert Grå Fluesnapper Broget Fluesnapper Hvid Vipstjert Stær I ALT, HULRUGERE (arter/individer)

Naturskov

Kulturskov 0 54 1 13 61 49 11 0 5 7 22 13 19 5 0 59

1 0 0 1 0 11 0 3 0 0 1 0 0 0 1 1

13 / 319

7 / 19

2 9 33 25 4 36 2 40 56 3 83 5 0 34 17 0 11 10 0 0 3 0 1 0

0 15 33 16 1 17 4 16 44 0 66 26 4 20 9 1 48 16 4 3 2 2 2 2

Ikke-hulrugere: Musvåge Fasan Ringdue Gøg Ravn Krage Skovskade Gærdesmutte Rødhals Nattergal Solsort Sangdrossel Misteldrossel Munk Havesanger Tornsanger Løvsanger Gransanger Jernspurv Kærnebider Grønirisk Tornirisk Dompap Lille Korsnæb

26

BLADSMUTTEN 4/1997

Bogfinke Gulspurv

109 3

93 25

I ALT, IKKE-HULRUGERE (arter/individer)

20 / 486

24 / 469

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.I ALT (arter / individer)

33 / 805

31 / 488

40 % / 40 %

23 % / 4 %

Heraf hulrugere (arter/ind., %)

Tabel 2: "Top 20" over arternes forekomst i NATURSKOVEN (antal registrerede individer samt antal punkter, hvor arten er registreret (max. 27)): Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Art:

Antal ind.

Bogfinke Solsort Allike Stær Rødhals Huldue Musvit Gærdesmutte Krage Munk Ringdue Gøg Træløber Grå Fluesnapper Havesanger Stor Flagspætte Rødstjert Blåmejse Løvsanger Gransanger

Antal pkt.

109 83 61 59 56 54 49 40 36 34 33 25 22 19 17 13 13 11 11 10

27 27 22 26 25 27 22 23 17 22 16 22 18 14 15 12 12 9 9 9

Tabel 3: "Top 20" over arternes forekomst i KULTURSKOVEN (antal registrerede individer samt antal punkter, hvor arten er registreret (max. 27)): Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Art Bogfinke Solsort Løvsanger Rødhals Ringdue Sangdrossel Gulspurv Krage Gøg Gransanger Gærdesmutte Fasan Musvit

Antal ind.

Antal pkt.

93 66 48 44 33 26 25 17 16 16 16 15 11

27 25 25 21 20 17 18 12 15 13 12 10 9

BLADSMUTTEN 4/1997

27

Havesanger Jernspurv Skovskade Misteldrossel Sortmejse Kærnebider Grønirisk

9 4 4 4 3 3 2

8 4 4 3 3 3 2

FUGLENES DAG GENOPSTÅRFejl!

Bogmærke er ikke defineret.

- gode ideer til lokaliteter efterlyses DOFs repræsentantskab besluttede på sit forårsmøde at genoptage traditionen med "Fuglenes Dag" - en årlig dag, hvor lokalafdelingerne arrangerer offentlige "Nattergaleture" over hele landet, hvor der indsamles penge til fuglesagen, og hvor DOF fra centralt hold sørger for mediedækning.

Det besluttedes, at "Fuglenes Dag" altid skal ligge den sidste søndag i maj måned. Det betyder med andre ord, at søndag den 31. maj 1998 - Pinsedag - bliver den første af de relancerede fugledage.

I DOF-Vestsjælland vil vi selvfølgelig følge initiativet op med så mange fugleture, som vi kan overkomme. I den forbindelse ville vi gerne bede om medlemmernes hjælp til at finde gode, velegnede lokaliteter.

Vi ville således gerne finde nogle bynære lokaliteter, som helst skal rumme et eller flere vådområder, og hvor der så vidt muligt er offentlig adgang. Bynæ-

re, fordi turene gerne må appellere til så bredt og stort et publikum som muligt.

Vådområder, fordi der nu engang er mange fugle, der holder af dem - ikke mindst Nattergalen, som altid er et godt trækplaster. Og endelig tjener det med offentlighedens adgang to formål: Dels det rent magelige, at det er lettere at arrangere ture, hvis man kan undgå at skulle spørge 30 lodsejere om lov forinden (specielt når henses til, at vi taler om en søndag 14 dage inde i bukkejagten!), dels det mere pædagogiske, at det tjener et godt formål at præsentere fuglene på en lokalitet, hvortil deltagerne selv har mulighed for at vende tilbage på egen hånd.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kun er på jagt efter byparker. Der skal også være ture for den mere kræsne, så har du en god idé, så send den til undertegnede. Endnu bedre er det, hvis du også vil påtage dig at være turleder!

28 Henrik Wejdling Ømarksvej 22

BLADSMUTTEN 4/1997 4100 Ringsted

SØLVBRYLLUP I SOL OG VIND 25-årsjubilæum ved Tystrup-Bavelsesøernes bredder Af Henrik Wejdling Lørdag den 13. september 1997 fejrede DOF-Vestsjælland sit 25-års jubilæum.

Det skete ved et arrangement, som tog sin begyndelse kl. 13 i frisk høst-blæst med drivende skyer og flot sol i hullerne. En god snes jubilæums-deltagerne indfandt sig på Hørhave-højen ved Tystrup-Bavelse sø, hvorfra der var en formidabel udsigt over hele søområdet.

Det egentlige ærinde var at få Fiskeørnen at se, og det varede da heller ikke længe, førend et eksemplar af racen dukkede op, og lod sig beskue, mens den spejdede efter fisk i vandet. Den satte sig til hvile i et udgået egetræ til stor benefice for de medbragte teleskoper. Alt i alt meget velopdragent! Også gæs og ænder lod sig beskue, og ud på eftermiddagen tillige en sortsnudsket vejrfront, som på tværs af vindretning og i øvrigt al sund fornuft fejede ned over søerne nordfra, mens lynene glimtede, tordenen bragede og haglene tog til at hamre ned. De fleste nåede at søge tilflugt i bilerne for foden af Hørhavehøjen, men enkelte stod til vridning og ophængning...

Selskabet fortsatte til Kongskilde, hvor vi havde lejet os ind i Vandmøllen for resten af dagen og aftenen. Her havde Kirsten Laursen og Henrik Baark - ud over at dække festbord - lavet en hel udstilling om DOF-Vestsjællands historie med nostalgiske eksemplarer af "Vågen" og "Buteo", som Bladsmutten hed dengang, og billeder fra bl.a. flere af lokalafdelingens studielejre.

Snart smilede solen på ny, og der var lejlighed til at besøge Kongskildestranden, hvor Stillitsflokke i kåltidslerne gjorde lykke, og svalerne - alle tre arter - fløj lavt og tyst. Unge Fjordterner fløj flæbende efter forældrefugle, og antydede mulig ynglen.

Klokken 16 samledes alle + de senest tilkomne ved Mølledammen, hvor undertegnede og Poul Kry Poulsen forinden havde udlagt et landdragnings-vod, som Friluftsgårdens Naturafdeling beredvilligt havde stillet til rådighed.

Voddet blev - som navnet siger - draget i land ved hjælp af lange reb og to ar-

BLADSMUTTEN 4/1997 bejdsomme arbejdshold, og en sand vrimmel af fisk kom til syne: Nu forstod alle, hvorfor Fiskeørnen interesserer sig så meget for vand! (det var i hvert fald den dybere hensigt med arrangementet).

En gedde så lang som en arm var det største - og mest frygtindgydende - bytte, men ellers åbenbaredes også skaller i vist nok hundredevis, rudskaller, brasen, flire, aborre og endelig en lille gedde. Det hele blev nøje studeret og genudsat, så Fiskeørn og kommende generationer kunne få glæde af dem.

Johnny Madsen og Henrik Wejdling fremviser den store gedde som gik i nettet. (Foto: Kirsten Laursen)

For dem, der ikke havde fået fisk nok, var der nu lejlighed til at studere de lo-

29 kale fiskearter nærmere i akvarierne i Vandmøllens kælder-region, hvor også et par velvoksne flodkrebs vinkede til gæsterne.

Klokken 18 var der skafning. Friluftsgården diskede op med buffet, og formanden, Kirsten Laursen, bød velkommen og indledte med en omdelt sang.

Trods ihærdig indsats med guitar og gåpåmod fra Ole Gabrielsens side, må resultatet vist betegnes som blandet. Man må i hvert fald håbe, at forsamlingen er bedre til det med fuglene end det med sangen... Så gik det klart bedre med præsentations-runden, hvor de nu 28 deltagere fik en chance for at hitte ud af, hvem der var hvem.

I aftenens løb fortalte Lorenz Ferdinand, som jo var formand for DOF i en menneskealder, medrivende om foreningens historie, herunder specielt om lokalafdelingernes oprettelse, som han havde en væsentlig del af æren for.

Uden dem havde foreningen næppe haft den brede forankring, vi ser i dag, betonede Lorenz, som i øvrigt kunne fortælle, at han formentlig var én af de få, der kunne bryste sig af at have hilst på samtlige DOFs formænd siden dannelsen i 1906.

Arne Hastrup Larsen havde higt og søgt i gamle gemmer og kunne præsentere en flittigt kommenteret liste over de skiftende formænd i DOF-Vestsjælland fra Thomas Kiørboe i den spæde start til Kirsten Laursen i dag - med Arne selv som den hidtil ubetinget mest sejlivede!

30

BLADSMUTTEN 4/1997

Finn Danielsen, gammel Fuglebjergdreng, der i dag ellers slår sin folder for fuglenes sag på Jordens modsatte side, var vendt hjem og satte det der med det globale og det lokale arbejde i perspektiv for forsamlingen.

Deres udsendte - eller måske snarere: medtagne - forsøgte i et indlæg at påvise, at Fuglekongen ser ud til at klare sig bedre i Vestsjælland end i landet som helhed - mesten dels fordi der her er

Til slut var der lysbilleder fra ind- og udland fra DOF-Vestsjællands bevægede historie. At dømme efter årringene hos flere af de af billede, var der tale også om billeder fra foreningens grønne vår!

Ved midnatstide takkede alle af, og vi var vist enige om, at det må vi gøre om igen om 25 år! - Vel mødt!

Æresgæsten Lorenz Ferdinand (Foto: Henrik Baark)

langt flere juniormedlemmer, som rent faktisk kan høre det lille skravl!

Henrik Wejdling

BLADSMUTTEN 4/1997

Der var en vis højtidelighed over det, når man før i tiden blev medlem af DOF. For en del år siden blev man godkendt som medlem på et af foreningens møder. I dag er det nok at betale sit kontingent.

Det var før lokalafdelingernes tid. Som ungt DOF medlem tog jeg fra Slagelse

31

til København for at deltage i foreningens ekskursioner til bl.a. Skåne og Saltholm. Som regel var turene ledet af C. A. Blume, som mange af foreningens medlemmer stadig kan huske.

Henrik Baark

32

Nyt fra Felten af Thomas Hilkjær 10. juli - 1. oktober 1997 Juli måned var måneden hvor amtet producerede landets første Sumpvibe* og så var den endda så venlig at blive i amtet i hele 25 dage fra den 13.7-10.8, fuglen blev først fundet på Tissø Sydstrand, hvor den holdt til det meste af dagen, hen under aften flyttede den lidt nordvest på hvor den også kunne ses den 14.7., efter et forsvindingsnummer bukkede fuglen op i Borreby Mose den 16.7, hvor fuglen blev til den 10.8.

Pirol er hørt ved Saltbæk Vig den 13.7.

I tidsrummet 17.-25.7. kunne der ses 13 Kærløber i Borreby, samme sted sås også en tidlig Vandrefalk den 19.7.

Den 15.7. hørtes der Vagtler ved Førslev og Fjenneslevmagle.

Endnu en stor sjældenhed dukkede op i amtet, i form af en Amerikansk Tundrehjejle* ad. han i sommerdragt, der rastede for en kort stund på Lejodden, det er landets andet fund.

I de sidste dage af juni kunne der ses to hybrid svaler (Landsvale x Bysvale) i Borreby Mose og omkring slottet.

I August kunne Lejodden (Lejsø ved Korsør) fremvise en Amerikansk Skarveand hunfarvet den 5.8., det er kun anden gang denne er set i amtet, så vidt jeg er orienteret, første gang var i Borreby Mose den 2.8.-88, hvor en han

BLADSMUTTEN 4/1997 her udgjorde landets første iagttagelse, Amerikansk Skarveand forekommer kun delvis spontant i Danmark, det vil sige at man henregner alle danske fund til den forvildede bestand der findes i Storbritannien.

Den 6.8. trak en 1k Sort Glente over Lundby. Efterårets eneste iagttagelse af Rovterne er en ad. og en 1k der sås ved Flasken den 9.8.

Den 10.8. kunne Alleshavebugten fremvise rigtigt god vadefugle tal i form af ikke mindre end 875 Alm. Ryler, 354 Klyder og 65 Hvidklirer; ved Lejodden var der samme dag en Odinshane.

Meget overraskende (men ikke uventet) sås en Prærieløber* i Borreby Mose den 14.8., desværre var det kun den glade finder der havde glæde af fuglen i godt 2 timer denne eftermiddag.

En sen Vagtel hørtes ved Havbyrd den 18.8., ved Tissø sås 4 Sorthalsede Lappedykkere og 1400 Svale sp. den 29.8., det må have været et utroligt smukt syn!

Lejodden havde den 30.8. en forrygende vaderdag med hele 17 Dværg Ryle, 22 Krumnæbbet Ryle, 52 Islandsk Ryle og 2 Odinshaner, samme dag sås en Vendehals i Borreby Mose.

August blev rundet af med kulminationen af Hvepsevåge trækket hvor 700 trak ved Stigsnæs, der sås også en Slangeørn*, en Sort Glente, 4 Røde Glenter og 5 Fiskeørne.

September lagde ud med 2 Odinshaner ved Tissø og i dagene omkring 3.9. rastede en Hvid Stork ved Gryderup, fuglen var farveringmærket og stam-

BLADSMUTTEN 4/1997

33

mer med alt sandsynlighed fra det svenske udsætningsprojekt.

Endnu en god vader-dag ved Alleshavebugten den 6.9. hvor der her rastede 650 Alm. Ryle, 420 Hjejle, 263 Klyde, 32 Krumnæbbet Ryle, 11 Sandløber, 86 Stor Præstekrave samt en 1k Vandrefalk.

En Lille Flagspætte sås den 27.9. ved Stigsnæs og udgør periodens eneste.

Hele september har været præget af mange Nøddekriger, Røde Glenter og Fiskeørne.

Desværre er der ikke kommet ret mange observationer ind denne gang. Det er specielt trist at se en så tynd september, jeg håber ikke det samme gør sig gældende for oktober.

Hvis du ligger inde med observationer du gerne vil have med i Nyt fra Felten så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til en af de lokale koordinatorer.

Skulle der være spørgsmål er man altid velkommen til at kontakte Thomas Hilkjær på telefon 53 57 56 12.

Arter mærket med * er arter der kræver godkendelse af SU (Sjældenheds Udvalget).

De Lokale koordinatorer er:

Jon Stenz Spånagervej 16 Kragerup 4200 Slagelse tlf: 53 56 71 98

Steen Flex Nøkkentved 21 Knabstrup 4440 Mørkøv tlf: 59 27 40 69

Leif Tureby Hansen Freerslevvej 31 4690 Haslev tlf: 56 31 60 95

ER DU HELDIG KAN DU ENDNU NÅ AT SE DVÆRGMÅGE Ved Tystrup Sø har Henrik Wejdling den 11. oktober set 7 gamle og 8 unge Dværgmåger og igen den 12. oktober 3 gamle og 4 unge Dværgmåger.

Overfladisk ligner Dværgmågen en Hættemåge, men den advarer med terneagtige lyde. Den nipper føden i vandoverfladen mens den flyver mod vinden. Efterårstrækket foregår aug./nov.

34

ISHØJ FUGLESTATION 3 års overvågning af trækket ved Ishøj Strand - i en samlet rapport.

Den første større publikation om efterårstrækket og ringmærkningen på Københavnsområdets nyeste og mest interessante træklokalitet.

Læs bl.a. om de mange ringmærkede rørsangere, der er genmeldt fra Belgien, og hvem husker ikke de plettede rørvagtler, der hver dag kunne ses på klodshold ved St. Vejleå.

Rapporten indeholder 130 sider om sæsonerne 1994-96 - incl. opdaterede oversigter over arterne registreret på Ishøj Strand i 30 år, største dage og bedste sæsoner, genmeldingskort, diagrammer og meget mere. Carl Christian Tofte har lavet vignetterne.

Køb rapporten nu og støt DOFs fuglestationers arbejde.

Pris kr. 40,- + porto. Uhørt billigt!

Ring eller skriv for bestilling af rapport og girokort:

v/ Mikael Funch Sdr. Boulevard 72 4. th.

1720 København V Tlf. 33 25 15 18

BLADSMUTTEN 4/1997

DOF - BASE TIL WINDOWS version 2,1 Udviklet af Kim Biledgaard Nu kan du få en database til indtastning og bearbejdning af dine iagttagelser.

Kim Biledgaard har i flere år arbejdet med en database baseret på windowsprogrammet Access, der nu ligger i en udbygget og gennemprøvet version 2.1. Dette program er langt bedre end de tidligere, der har været tilgængelige til formålet. For at køre tilfredsstillende skal din pc være mindst en 486'er med 8 mb ram.

Programmet tilbydes nu med vejledning til alle DOF-medlemmer, der selv vil indtaste, sortere og bearbejde deres iagttagelser. Den eneste betingelse er at du årligt sender dine observationer på diskette til din lokalafdeling, så de kan indgå i årsrapporten.

Du får programmet ved at sende en check på kr. 85,- til dækning af omkostninger til: Henrik Baark, Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted.

BLADSMUTTEN 4/1997

35

Vandfugletælling i vinteren 1997/98 - NEWS (Non Estuarine Costral Waterfowl Survey) Vi ved efterhånden en hel del om fuglebestandene i beskyttede fjorde og vige, mens vi kun har sparsom viden om fuglene (f.eks. Stenvender, Sandløber, Sortgrå Ryle og dykænder), der opholder sig langs de eksponerede kyster.

Det er derfor besluttet, at de europæiske vinterbestande af vandfugle, der opholder sig på og tæt ved de åbne kyster i vinterperioden, skal tælles. The Wetland Bird Survey (WeBS) står for koordineringen på europæisk plan, mens undertegnede har påtaget sig koordineringen i Danmark.

Optællingen går i korthed ud på, at man afsætter en weekend eller to i december og/eller januar og påtager sig at optælle en kyststrækning. Tællingerne kommer til af foregå langs Vestkysten, ned langs Kattegats kyst, Djurslands nord- og østkyst samt Sjællands nordkyst (= de åbne kyster).

Tællingerne starter den første weekend i december. De foregår ved, at man tæller 1-2 km delstrækninger af samme kysttype. Ved på den måde at dække så mange delstrækninger som muligt af forskellige kysttyper, vil det blive muligt at give et kvalificeret bud på, hvor mange fugle der opholder sig langs vore åbne kyster i vinterperioden.

Er du interesseret i at deltage og vil dække en kyststrækning indenfor de nævnte områder, bedes du snarest kontakte undertegnede og få nærmere oplysninger samt optællingsskemaer tilsendt.

Med håb om mange deltagere.

Henning Ettrup Udegården 6, Lading 8471 Sabro Tlf. 86 94 96 06 (priv.) 89 40 46 34 (arb.)

E-mail heettrup@post6.tele.dk

36

MØDER OG TURE

BLADSMUTTEN 4/1997

DOF-VESTSJÆLLAND

MØDER Lokalgruppen i Ringsted Tirsdag den 9. december kl. 19.30 i Anlægspavillionen.

Tag dine egne lysbilleder med og vi kårer årets bedste fuglebillede.

Medbring selv kaffen.

Lokalgruppen i Haslev Mandag den 24. november kl. 19.00 - 21.30 MELLEM KASKELOT OG HAVØRNE. Henrik Wejdling kommer for at fortælle og vise lysbilleder fra sin rejse til Lofoten sommeren 1997.

Biblioteket er optaget, så mødet foregår hjemme hos Leif.

Mødested: Freerslevvej 31, Haslev hos Leif Tureby Tlf. 56 31 60 95

Ture Lørdag den 6. december SONNERUP SKOV, KLINT ODSHERRED Vi ser på vinterens fugle i skoven. Måske bliver der også lejlighed til at se efter fugle ude på havet. Medbring noget varmt at drikke.

Mødested: P-pladsen, Skovløbervej (ved Klinthus) Tid: Kl. 10.00 Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17 Søndag den 7. december KOREVLERNE Vi ser på engens og strandens fugle. Måske er vi heldige at se snespurve og bjergirisker. Ude på havet kan der på denne årstid ligge mange sortænder. Medbring noget varmt at drikke.

Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej.

Tid: Kl. 10.00 Turleder: Gert Green Tlf. 36 75 51 17

BLADSMUTTEN 4/1997

37

Lørdag den 13. december VANDSTÆRETUR Vi kigger efter vandstære i Ringsted Å ved Høm Mølle, Englerup Mølle og ved Vrangstrup Enge, hvor Ringsted Å og Susåen mødes.

Mødested: Høm Mølle (3 km syd for Ringsted) Tid: Kl. 9.00 (turen varer ca. 3 timer) Turleder: Arne Hastrup Larsen Tlf. 53 61 49 76

Søndag den 14. december FUGLETUR I SKÆLSKØR OMRÅDET Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på.

Husk varme drikke.

Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor Tid: Kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 53 59 66 41

Søndag den 11. januar ØRNETUR TIL GLÆNØ Vi vil køre rundt i området for at spejde efter ørne. Der er ørnefodring i nærheden.

Mødested: Glænødæmningen Mødetid: Mellem kl. 10.00 og 15.00 Turledere: Bent Møller Sørensen og Thomas Stigfeldt

Søndag den 11. januar FUGLETUR I SKÆLSKØR OMRÅDET Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på.

Husk varme drikke.

Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor Tid: Kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 53 59 66 41

38

BLADSMUTTEN 4/1997

Søndag den 11. januar ØRNETUR TIL HØRHAVEN VED TYSTRUP SØ Fra toppen af bakken ved Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde ørnene, der fouragerer i området. Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tidligere set både havørne og kongeørne. Vi går rundt i området for at se på, hvad området byder på af andre fuglearter.

Mødested: Hørhaven Mødetid: Mellem kl. 10.00 og 15.00 Turledere: Mikael Funch m. fl.

Søndag den 18. januar ØRNETUR TIL SKÅNE Traditionel heldagsørnetur til gode lokaliteter i gammel dansk område på den anden side af Øresund.

Tid: Nærmere oplysninger om turen fås ved henvendelse til lederen.

Turleder: Anette Sonne tlf. 59 29 44 35

Søndag den 25. januar ØRNETUR TIL HØRHAVEN VED TYSTRUP SØ Fra toppen af bakken ved Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde ørnene, der fouragerer i området. Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tidligere set både havørne og kongeørne. Vi går rundt i området for at se på, hvad området byder på af andre fuglearter.

Mødested: Hørhaven Mødetid: Mellem kl. 10.00 og 15.00 Turledere: Anders Jakobsen, Johnny Madsen og Søren Klarskov Pedersen

Søndag den 25. januar ØRNETUR TIL GLÆNØ Vi vil køre rundt i området for at spejde efter ørne. Der er ørnefodring i nærheden.

Mødested: Glænødæmningen Mødetid: Mellem kl. 10.00 og 15.00 Turledere: Bent Møller Sørensen og Thomas Stigfeldt

BLADSMUTTEN 4/1997

39

Lørdag den 31. januar TRE MØLLER OG ET KALKMALERI Vi mødes ved Høm Mølle for at se efter vandstære. Herfra køres videre til Englerup og Alsted møller. Vi slutter turen i Vester Broby Kirke, hvor vi kigger på de smukke kalkmalerier.

Mødested: Høm Mølle (3 km syd for Ringsted).

Tid: Kl. 10.00 Der bliver opsamling på Ringsted Station kl. 9.30 for deltagere uden bil (tilmelding nødvendig).

Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31

Søndag den 1. februar GENERALFORSAMLING Vi begynder dagen med en fugleekskursion i Skælskørområdet.

Mødested: “Magasinet” Strandgade 14 i Skælskør.

Tid: Kl. 10.00 Ekskursionen varer ca. 2 timer. Herefter spiser vi den medbragte frokost.

Generalforsamlingen begynder kl. 13.00 Dagsorden iflg. vedtægterne.

Forslag til generalforsamlingen skal skriftligt tilsendes formanden Kirsten Laursen senest 14 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse.

Søndag den 8. februar FUGLETUR I SKÆLSKØR OMRÅDET Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på.

Husk varme drikke.

Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor Tid: Kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 53 59 66 41

40

BLADSMUTTEN 4/1997

Søndag den 15. februar ØRNETUR TIL HØRHAVEN VED TYSTRUP SØ Fra toppen af Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde ørnene, der fouragerer i området.

Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tidligere set både havørne og kongeørne. Vi går rundt i terrænet for at se på, hvad området byder på af andre fuglearter.

Mødested: P-pladsen ved Hørhaven Mødetid: kl. 10.00 (turen varer ca. 2. timer) Turledere: Henrik Wejdling, Henrik Baark og Kirsten Laursen tlf. 53 64 34 61

Lørdag den 28. februar VINTERFUGLE VED TYSTRUP SØ Vi går rundt i området og kigger efter fugle ved søen, på markerne og ved skovbrynet. Der er gode muligheder for at se ørne kredse over Tystrup Sø. Vi lytter til flagspætternes lyde i den nærliggende skov, Suserup Skov.

Mødested: P-pladsen ved Suserupgård Tid: Kl. 10.00 Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31

Fredag den 20. - søndag den 22. marts RØSNÆSLEJR FOR UNGDOMSMEDLEMMER Weekendlejr på Røsnæs Naturskole, hvor vi ser på forårets fugle.

Vi mødes fredag mellem kl. 16.00 og 17.00 Lejren er i skrivende stund under planlægning, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Pris ca. kr 200,- Piger er meget velkomne til at deltage.

Ledere: Steen Flex tlf. 59 27 40 69 eller 21 20 75 81 Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72

STORTUR Rumænien ultimo maj 1998 DONAUDELTAET OG SORTEHAVET.

AFLYST Pga. for få deltagere

BLADSMUTTEN 4/1997

41

Bogværk til salg: “Nordens Fugle i Farver” i 7 meget smukke læderbind, Odense 1963 Redaktør: Niels Blædel Indledning ved Hans Hartvig Seedorf Hovedfotograf: Frank Wenzel Værket sælges for Kr.

950,00 Jørgen Antonsen Tlf. 86 27 51 71

Sumpvibe tegnet af Anette Sonne

HASLEV-GRUPPENS INITIATIVER PÅ DET KOMMUNALE MILJØOMRÅDE Lokalt miljøinitiativ til gavn for fuglene De fugleinteresserede i Haslev, der er begyndt at mødes til små lokalorienterede arrangementer under ledelse af Leif Tureby Hansen, har i forbindelse med miljøhandlingsplanen i Haslev kommune skrevet nedenstående stykke papir som fuglegruppen vil følge op på fremover.

Man håber at kommunen vil gøre det samme. De fugleinteresserede i Haslev har også engageret sig i det lokale

Agenda 21-arbejde og er ved at forberede forskellige initiativer til glæde for fugle og natur i kommunen.

Har du gode ideer eller vil du være med i arbejdsgruppen så kontakt: Jesper Petersen (53 82 64 70) eller Bo Tureby (56 31 67 57).

42

BLADSMUTTEN 4/1997

Til Haslev kommune Plan og Udvikling 4690 Haslev 30. september 97 Forslag til Haslevs miljøhandlingsplan - fra Haslevs lokale gruppe ornitologer tilknyttet Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Vestsjællands Amt: - Der er presserende brug for en aktiv, biologisk bæredygtig forvaltning af vådeområder og skove i kommunen. Først og fremmest må vandstanden hæves i en række skovområder, søer, åer, moser og enge. F.eks.: Ulse Sø, Søtorup Sø, Hovmosen, Tranemosen, Røde- og Holtemose, Gammellung, Tuerne og Sømose samt nordlige del af Porsemosen. Den afvandede Kirkesø mellem Hesede Hovedgård og Bråby bør genetableres ved at annullere Hedeselskabets og Gissselfelds afvandingssystem etableret i 1986 & 87.

Susåen - og andre vandløb - må sikres brede (50 meter eller mere) dyrkningsfri bræmmer og en naturlig langt højere gennemsnitsvandstand skal genetableres, ligesom større vinteroversvømmelser og bugtning skal tillades.

Ikke mindst de store biologisk værdifulde skove under Gisselfeld og Bregentved har i 80’erne og 90’erne lidt meget under en hård økonomisk styret udnyttelse, der har indbefattet alt for voldsom hugst, dræning og medfølgende udtørring. Der er brug for genetablering og beskyttelse af især områder med gammel løvskov og naturlig høj fugtighed i skovene. Blandt andet for at meget sjældne danske ynglefugle såsom havørn, glente, lærkefalk, sort stork, ravn m.fl. kan genindvandre, er der brug for at der tages langt større hensyn til disse fugles behov for fred og ro og egnede yngleområder.

- Kommunen bør aktivt støtte en miljømæssig bæredygtig udvikling også i den del af det åbne land, landbrugserhvervet forvalter. Danmarks superindustrialiserede landbrug trækker i dag alt for store veksler på natur og miljø og kommende generationer. Vandmiljøet lider også her i kommunen under landbrugets alt for store kunstgødningsforbrug.

Eksempelvis er søer som Ejlemade og Søtorup i de senere år om sommeren blevet helt grønne af voldsom blågrønalgevækst bl.a. fremkaldt af den alt for intensive landbrugsdrift omkring disse søer.

- Vi foreslår opstilling af tre fugletårne: Ét umiddelbart vest for Søtorup Sø, ét ved Røde Bro og ét syd for Broksøvej 72 med udsigt over Broksø Enge. Opstillingen bør indbefatte informative orienteringsplancher om de store naturværdier i de pågældende områder.

Med venlig hilsen Haslevgruppen

BLADSMUTTEN 4/1997

43

Hvor skal fugleturen gå hen?

Prøv Fuglelinien tlf.

90 23 24 00. Her kan du høre de sidste nyheder om interessante fuglearter og på hvilke lokaliteter de opholder sig.

Du er samtidig med til at støtte DOF. Dine egne spændende observationer kan indrapporteres på tlf. 33 25 53 00. Herved kan andre ornitologer få et glimt af fuglen.

Julegaver kan købes i DOF-salg.

I DOF-salg kan du købe fuglebøger, kikkerter, stativer og tøj til fugleturen.

Se DOF-salg’s katalog i Fugle & Natur, eller endnu bedre, aflæg butikken et besøg.

Når du handler i DOF-salg, støtter du Dansk Ornitologisk Forening.

44

BLADSMUTTEN 4/1997

Husk at der er ØRNETUR til Skåne søndag den 18. januar.

Se side 37.

ADRESSELISTE: Udvalg: Ungdomsudvalg:

Kontaktperson Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72 Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Johnny Madsen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Anette Sonne Rasmus Larsen

Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær tlf. 53 57 56 12

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Aase Barfod Lindau Anette Sonne Fredningsudvalg:

Henrik Wejdling

Det Grønne Råd:

Arne Hastrup Larsen

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Slagelse: Birgit Johansen Tlf. Jyderup: Anette Sonne Tlf. Haslev: Leif Tureby: Tlf. Ringsted.

Kirsten Laursen Tlf.

Rovfuglegruppen:

Bent Møller Sørensen

Projekt Ørn:

Bent Møller Sørensen

Repræsentantskab: Kirsten Laursen Arne Hastrup Larsen Johnny Madsen Henrik Baark (suppleant) Friluftsrådet:

Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen

Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen DOF-base:

Henrik Baark

Plejecentral:

Esther & Ole Gabrielsen Hoppeolden 6 4330 Hvalsø tlf: 46 40 90 04

58 53 04 40 59 29 44 35 56 31 60 95 53 64 34 61

BLADSMUTTEN 4/1997

45

ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 53 64 34 61

Kamma Tjell Juel Havnevej 38 4230 Skælskør tlf. 53 59 62 12

Henrik Baark (redaktør) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 53 64 34 61

Rolf Lehrmann (næstformand) Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 53 63 58 89

Aase Barfod Lindau Sultenkrog 14 4450 Jyderup tlf. 59 29 12 82

Henrik Wejdling Ømarksvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 30 34 75 31

Johnny Madsen (kasserer) Baunehøjvej 14, Havbyrd 4100 Ringsted tlf. 53 64 11 65

Anette Sonne Nyrandsvej 13 4470 Svebølle tlf. 59 29 44 35

Revisor: Poul Erik Weinreich Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 53 61 52 88

Haster!

LOKALITETSREGISTRERING I VESTSJÆLLAND Er du i årenes løb kommet på en lokalitet og ligger inde med notater fra denne, må du meget gerne indsende dem til undertegnede.

Observationerne skal indeholde dato og max tal, og meget gerne yngletal med en beskrivelse om det er sikkert ynglende eller mulig ynglende.

Beskriv lokaliteten og oplys hvor den ligger.

Observationerne gælder tiden fra 1990 - 1997.

Oplysningerne sendes til Per Lindballe Hegnsgård 23, 1. th.

2670 Greve