BLADSMUTTEN 42. ÅRGANG
NR. 4
DECEMBER 2014
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND
2
BLADSMUTTEN 4/2014
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt.
BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk
DOF-VESTSJÆLLANDs formand Lasse Braae Sophievej 10 4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 e-mail: lassebraae@hotmail.com
Vandrefalk tegnet af Bo Tureby
INDHOLD Fra redaktøren .............................................................................................................................3 Et nyt og spændende DOF Vestsjælland.....................................................................................3 Udvalgene ...................................................................................................................................6 Bladsmuttens historie ................................................................................................................32 Ture og møder ...........................................................................................................................36 Sidste nyt fra redaktøren ...........................................................................................................39
Forsiden: Bramgæs tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. Vignetter: Anette Sonne, side 7, 29, 30 og bagsiden. Bo Tureby, side 10. Brian Zobbe, side 16 Korrekturlæser: Kirsten Laursen
ISBN 0109-257X
Oplag 1005 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.
BLADSMUTTEN 4/2014
3
Indledning Dette nummer af Bladsmutten er det sidste som udkommer. Bladet er et temanummer som beskriver, hvad bestyrelsen og de forskellige udvalg i lokalafdelingen arbejder med, samt det arbejde som kommunerepræsentanterne udfører. Bladet udsendes til alle medlemmer i lokalafdelingens område.
Et nyt og spændende DOF Vestsjælland Af Lasse Braae, formand for DOF Vestsjælland DOF er en bred forening med flere typer af medlemskaber. Medlemmernes interesser spænder også vidt fra garvede feltbisser helt over til fugleelskere, der synes det er spændende at observere fuglene på fuglebrættet eller ved redekasserne. Ja, der er sikkert nogle, der ikke er specielt interessere i fugle, men blot gerne vil støtte den gode sag. DOF Vestsjælland er en af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) lokalafdelinger og dækker Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner – et ganske stort areal på 2677 km2. Lokalafdelingen har ca. 1000 medlemmer. Som medlem er der mange måder du kan få glæde af dit medlemskab på. Vi arrangerer ture, foredrag og andre aktiviteter. Der er også aktiviteter særligt for fuglepiger, seniorer og juniorer. Lokalafdelingen ledes af en bestyrelse, hvis sammensætning kan ses på vores hjemmeside. Medlemmer af bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling, der som oftest afholdes den første weekend i februar. Det er bestyrelsens opgave at tilgodese hele dette interessespektrum lokalt. Bestyrelsen i DOF Vestsjælland har ikke altid fundet dette helt let, dels fordi opgaven er stor, dels fordi en helt del af disse typer af ornitologer slet ikke finder interesse i traditionelt bestyrelsesarbejdet og dermed ikke er med til at præge lokalafdelingen i den i deres øjne rigtige retning.
Toppet Skallesluger tegnet af Leif Tureby
4
BLADSMUTTEN 4/2014
Vi har derfor foretaget en omstrukturering af arbejdet i foråret 2014. DOF har grundlæggende fire typer af tilbud til medlemmerne: -
Medlemmernes deltagelse i foreningens aktiviteter Formidling af fugleoplevelser i naturen Indsamling og udbredelse af viden om fugle Beskyttelse af fugle og forbedring af deres levesteder
Vi har derfor lavet nogle arbejdsgrupper, der hver især skal servicere indenfor sit specifikke område: Aktivitetsudvalget Forskellige typer af arrangementer: Ture, foredrag, kurser, ungdomslejre, fuglepigeture, lokalgrupper, Boligbirding. Kommunikationsudvalget: DOF Vestsjælland kommunikationsstrategi: Blad, hjemmeside, nyhedsbreve. Faunistisk Udvalg Emnerne er: Fuglene i Vestsjælland, DOFbasen, Atlas III og Skovprojekt. Naturpolitisk udvalg Følge med i sager, hvor DOF er ankeberettiget, Grønne Råd, Friluftsrådet.
Hvert år udarbejder bestyrelsen en Handlingsplan, der udstikker retningslinjerne for arbejdet. Denne kan ses på hjemmesiden. Vi er en aktiv forening, der deltager i mange andre ’organer’: DOF’s repræsentantskab (3 medlemmer) Kommunernes Grønne Råd (eller tilsvarende institutioner) Brugerråd (Skovbrugerråd, Vildtreservatråd) Friluftsrådets kredse Hvem, der er vores repræsentanter disse steder, vil altid kunne ses på vores hjemmeside. Vi har etableret en række lokalgrupper: Kalundborg, Sorø, Skælskør, Jyderup, Haslev (tidligere Vestsjællands Amt) – og håber på større geografisk spredning på disse i de kommende år.
BLADSMUTTEN 4/2014
5
En væsentlig ornitologisk aktivitet i området er Rørvig Fuglestation. Selv om den ikke har direkte tilknytning til DOF Vestsjælland, skal den alligevel nævnes her, da den bidrager med en ikke uvæsentlig del af de fugle, der er set i Vestsjælland. Du kan læse mere om RF på www.rfst.dk Bestyrelsen står for den overordnede koordinering og styrer økonomien. Bestyrelsen godkender retningslinjerne for gruppernes arbejde (i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt). Omstrukturering er lavet, dels for at komme tættere på medlemmerne, dels for (på sigt) at give alle mulighed for kun at arbejde med det de brænder for. Hvis processen lykkes, vil nogle af disse arbejdsgrupper antagelig blive splittet op i flere. Alle arbejdsgrupper er åbne for alle medlemmer – så nu er det i bogstavelig forstand blevet din lokalafdeling. Tag udfordringen op og vær med til at tegne fremtiden i DOF Vestsjælland. Det eneste krav, der stilles til en arbejdsgruppe er, at det er et bestyrelsesmedlem, der er tovholder. Dette krav er alene for at sikre en sammenhæng og koordinering mellem udviklingen i gruppernes arbejde. Håber vi mødes i en aktiv spændende forening.
Tak for en stor donation Af Henrik Baark Ingvar Kristensen i Korsør har givet en stor donation til lokalafdelingen. 5000 kroner øremærket til Bladsmutten og 5000 kroner øremærket til Isfugleprojektet. Donationen har gjort det muligt at udsende dette nummer af Bladsmutten til alle lokalafdelingens medlemmer. Beløbet til Isfugleprojektet er anvendt til to oplysningstavler i fugleskjulet i Tamosen. Tavlerne blev opsat i fugleskjulet den 24. oktober. Udover Ingvar Kristensen var 10 personer til stede ved opsætningen. Naturstyrelsen har doneret en akvarel af Jens Overgaard Christensen.
Kirsten Laursen viser Isfugletavlerne før opsætningen i fugleskjulet i Tamosen. Foto: Henrik Baark
Ingvar Kristensen ved opsætning af Isfugletavlerne. Foto: Henrik Baark
6
BLADSMUTTEN 4/2014
Udvalgene Bestyrelsen har nedsat en række udvalg, som varetager forskellige opgaver i lokalafdelingen. Nedenfor beskrives, hvad udvalgene arbejder med.
Aktivitetsudvalget
Gulspurv tegnet af Brian Zobbe
Af Kirsten Laursen, tovholder for Aktivitetsudvalget Der har altid været et Ekskursionsudvalg i lokalafdelingen. I 1993 gik Henrik Baark og Kirsten Laursen ind i Udvalget. Ture og møder blev sendt ind til Fuglenes Hus og Bladsmutten. Omkring år 2000 blev hjemmesiden for DOF - Vestsjælland oprettet, hvor alle ture og møder også blev annonceret. I forbindelse med den nye organisering af bestyrelsesarbejdet efter generalforsamlingen i 2014, så kom der flere personer fra bestyrelsen med i Udvalget. Der er desuden åbnet mulighed for at folk uden for bestyrelsen kan deltage i gruppens arbejde, hvilket også er sket. Gruppen tog nyt navn. Den hedder nu Aktivitetsudvalget og dækker følgende aktiviteter: Ture, møder, kurser, seniorture, ungdomsarbejde, fuglepigeture, lokalgrupper og Boligbirding. Mange tilbud året rundt Lokalafdelingen i Vestsjælland har et enormt højt aktivitetsniveau takket være alle de frivillige ornitologer, der gerne stiller sig til rådighed året rundt trods vind og vejr. Under lokalgrupper er der flere områder, som har haft den samme turleder igennem mange år. Anders Jakobsen
har gennem 30 år med udgangspunkt fra Borreby Mose og Skælskør Nor ledet ture for en trofast skare, der ofte kommer langsvejs fra. Gerth Nielsen har med sine rovfugleture med mødested ved Bromølle Kro ved Jyderup igennem 10 år ledet en masse ivrige fuglekiggere rundt til de gode fuglelokaliteter ved Jyderup og Tissø den 1. søndag hver måned. Lokalgrupperne i Haslev (der nu hører under DOF Storstrøm) og i Kalundborg bør også fremhæves som gode eksempler med et stort antal ture og møder med et stort fremmøde og engagement. Fuglereservatet i Kværkeby ved Ringsted og Fugleværnsfondens Reservat ved Ravnstrup Sø (DOF Storstrøm) bliver også annonceret i lokalafdelingens medier. De unge også med Ungdomsafdelingen i Vestsjælland har siden 1981 haft et meget stort aktivitetsniveau med flere fuglelejre om året. Her har hele familien været inddraget, men ungdomsarbejdet kører nu mere aldersopdelt og uden forældrenes deltagelse.
BLADSMUTTEN 4/2014
7
Fuglekurser har slået an i Vestsjælland Af Carl Johan Corneliussen I 2014 steg antallet af fuglekurser i DOF Vestsjælland markant med længerevarende kurser i foråret og efteråret samt enkeltstående kurser af kortere varighed. Aktiviteterne planlægges at fortsætte i det kommende år, måske ikke nødvendigvis helt som i år, men i lyset af interessen for kurserne er det tydeligt, at der er et behov og en interesse for regulær undervisning med teori og feltture ud over det, man kan lære på de kendte fugleture. Under ledelse af Jan Kiel var der i forårsmånederne et DOFkursus om fuglestemmer, hvor der på teoriaftener blev lyttet til stemmerne og undervist i omkring 50 arter. Aftenerne blev suppleret med morgenture i felten rundt om på lokaliteter i Vestsjælland.
I efteråret var Jan Kiel igen på banen med et længerevarende DOFkursus om trækfugle, hvor der især er blevet kigget på vade-, ande-, og rovfugle. Igen teoriaftener suppleret med ture i felten blandt andet til Stigsnæs, Korevlerne og Flasken ved Reersø. Et af de korte kurser var i foråret en aften om Natuglen med eksperten Johannes Bang, der har fulgt uglernes færden i en menneskealder. Et andet af de korte kurser var to aftener med forfatter og fugleekspert Klaus Malling Olsen, der med et hav af billeder og mange tegninger gennemgik nogle af de rovfugle, man kan se i Danmark. Den store interesse for kurserne betyder, at der arbejdes på at fortsætte med kurser i 2015, så medlemmernes interesse for fuglene kan styrkes, og glæden ved fuglene øges med mere viden.
Boligbirding Af Carl Johan Corneliussen Boligbirding dukkede op i Vestsjælland i januar i 2014, som en ny aktivitet alle medlemmer kunne deltage i. Kort og godt er det en venskabelig konkurrence om, hvem der kan registrere flest forskellige arter fra sin
bolig eller de nærmeste omgivelser som haven eller gårdspladsen. Man må benytte kikkert og teleskop, ligesom man må fodre fuglene. Solsort, Blåmejse og Musvit var dominerende i starten i år, men
8
BLADSMUTTEN 4/2014
langsomt blev feltet bredere, og da nattefrosten for alvor kom, begyndte mange fugle at søge til foderbrædderne og æbletræerne i haverne, så også Vindrossel, Sjagger, Grønsisken, Kernebider og Dompap dukkede op. Ligesom Havørn, Rød Glente og Blå Kærhøg dukkede frem af disen rundt om i Vestsjælland. En af reglerne for deltagelse er, at man indberetter sine observationer på DOFbasen. Det gør det også muligt for andre at følge konkurrencen løbende. Faktisk var den med til at gøre DOF Vestsjælland til den lokalafdeling med flest indtastninger på DOFbasen i perioden konkurrencen løb.
svarer til 21 pct. af alle indberetninger i Vestsjælland i samme periode. Vinderen i 2014, Peter Torp, noterede sig for 47 forskellige arter med 204 observationer registreret på DOFbasen. Ret forventeligt domineredes indberetningerne i Boligbirding 2014 af fugle som Solsort med 515, Musvit med 460, Skovspurv med 418, men Jernspurv var der også med 71, Spurvehøg med 73, Ravn med syv og Havørn med otte fordelt over hele regionen. Det forventes, at konkurrencen gentages i 2015 med start den 1. januar og frem til den 15. marts. Mere information følger på hjemmesiden www.dof-vestsjaelland.dk inden start.
På de to en halv måneder blev der indberettet 7.220 observationer. Det
Musvåge på foderbræt tegnet af Peter Løn Sørensen
BLADSMUTTEN 4/2014
9
Naturens Dag på Røsnæs Af Jens Boesen Naturens Dag falder hvert år en af de første søndage i september. I Kalundborg har de lokale afdelinger af DOF, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund sluttet sig sammen om at afholde et arrangement på spidsen af Røsnæs. Desuden deltager den lokale naturvejleder, Morten Lindhardt, der nu ikke mere er ansat af Naturstyrelsen, men udelukkende af Kalundborg Kommune, i tilrettelæggelsen af dagen. Naturens Dag er blevet fejret med et stort arrangement på Røsnæs hvert år siden 2009. De fleste år har det været fint vejr, i hvert fald lige indtil vi skulle pakke sammen. I 2014 regnede det imidlertid lige fra morgenen til det sluttede, dog med enkelte perioder med opholdsvejr mellem bygerne. Vi sælger jo ikke billetter, så vi må altid skønne besøgstallet. I regnvejrsåret 2014 gætter vi på 300-400 besøgende, hvilket er væsentlig færre end de ca. 1000 vi plejer at regne med. Ud over de arrangerende foreninger deltager en række andre grønne organisationer. Derfor kan Naturens Dag på Røsnæs hvert år byde på mange forskellige aktiviteter. Programmet byder normalt på guidede fugleture, botaniske ture, en sten- og geologitur, en musetur og en historisk tur, der altid plejer at have god tilslutning. Derudover er der en række andre aktiviteter, bl.a. skydning med lasergevær, sportsfiskernes præsentation på stranden og ringmærkningen af fugle.
Selv om der faktisk aldrig er gået ret mange fugle i nettene, har de gode ringmærkere altid kunnet fortælle en masse spændende om de fugle, de trods alt fanger. Aktiviteter, der altid har stor søgning, er fremstilling af fuglekasser som jægerne har måttet overtage, da vi ikke er så mange DOF’er, og spejderne fra Raklev har altid god afsætning af deres bålbagte pandekager og snobrød. En ny aktivitet i 2014, der havde en del interesserede deltagere, var manden der sendte børn og voksne ud at finde små dyr, insekter, edderkopper, som de efterfølgende kunne få oplysninger og en snak om. På samme måde fungerer et orienteringsløb med opgaver på de enkelte poster som en kilde til en masse spændende oplysninger om naturen. Det skal endelig nævnes, at jægerne altid har opvisning af imponerende jagthundedressur, og at dagen indledes med festlige fanfarer på jagthorn. Et formål med dagen er selvfølgelig også, at de deltagende foreninger kan gøre opmærksom på sig selv. DOF har derfor ligesom de andre foreninger en stand, hvor vi deler alle DOF’s forskellige brochurer og foldere ud, får mangen en god snak med fugleinteresserede folk og af og til har held til at få udfyldt en isfuglekupon (giver et medlemskab af DOF). Det er et princip for Naturens Dag på Røsnæs, at ingenting må koste noget. Vi er således helt afhængige af støtte til dækning af vores udgifter til fugle-
10
kassetræ, annoncering mv. Derfor er vi meget taknemmelige over den støtte vi igennem årene har fået fra Friluftsrådet med Tips- og Lottomidler til friluftslivet og fra Nordeafonden. Derudover har DOF Vestsjælland hvert år stillet en garanti på 1000 kr., ligesom både DN og Danmarks Jægerforbund har ydet bidrag.
BLADSMUTTEN 4/2014
For første gang havde vi heldagsregn, og det satte naturligvis sit præg på Naturens Dag på Røsnæs 2014. Da vi arrangører samledes efter dagen, kunne vi alligevel blive enige om, at den efter omstændighederne var forløbet rigtig godt – og så i øvrigt håbe på bedre vejr i de kommende år.
Vågetræk som en skrue uden ende Af Henrik Wejdling, koordinator for DOF Vestsjællands Vågeovervågningsprojekt Overtroen fik ikke meget spillerum, da de vestsjællandske ornitologer for 13. gang optalte udtrækkende våger på koordineret vis langs den sjællandske vestkyst søndag den 12. oktober 2014 mellem kl. 11 og 14. De intet mindre end 2.368 musvåger, der trak ud på de tre timer, er nemlig det hidtil største antal, fuglefolket har registreret i samfulde 13 år. Den ene trak sydpå ved Flasken, de 1.471 slap deres sikre tag i de sjællandske kyster ved Stigsnæs i det aller sydvestligste hjørne, og de resterende 896 fulgte Storebæltsbroen. Broderparten af dem i den sidste halve time af observationsperioden, og trækket var fortsat i fuld gang her, da optællingerne indstilledes. Det var som en skrue uden ende, som en af observatørerne så malende beskrev det. Optællingen var led i DOF-Vestsjællands Vågeovervågningsprojekt, som i løbet af de næste 100 år skal vise ornitologerne, om og hvornår musvåger
og andre rovfugle benytter Storebæltsbroen som ledelinje under efterårets træk over det for dem så frygtindgydende Storebælt. De årlige optællinger føres til protokols sammen med detaljerede vejrberetninger, og når ornitologerne har samlet tilpas mange sæt af træk- og vejrberetninger, håber de at kunne sige mere præcis, hvad det er for vejrsituationer, der lokker rovfuglene til at krydse Storebælt langs Storebæltsbroen, og i hvilke situationer, de hellere følger deres gamle, trygge rute over Stigsnæs, videre til Agersø og Omø og derfra til Langelands frelsende kyster. Og endelig også, hvilke vejrsituationer, der sætter trækket helt i stå. Men allerede nu tegner der sig et billede, som blev bekræftet ved dagens observationer: Musvåger flyver hellere i mod- end i medvind. Vinden stod i hele observationsperioden i stik vest og aftog fra 6 til under 5 meter i sekundet.
BLADSMUTTEN 4/2014
Og det var tydeligt, at den godt og vel tredjedel af fuglene, der i år valgte Storebæltsbroen som ledelinje, satte næsen direkte op i den lidt friske vestenvind, og gik på med krum hals og aktive vingeslag ud langs broen. Musvågerne er dog samtidig nogle adstadige fugle, som meget gerne betjener sig af varme opvinde – termik, kaldet – til at skrue op til store højder, hvorfra de kan lade sig glide over store afstande uden at skulle bruge synderligt meget energi. Og det sås også tydeligt denne søndag. Specielt ornitologerne ved brofæstet ved Storebæltsbroen, som kunne se langt ind over land, bemærkede sig, hvorledes store skruer af musvåger dannedes inde over land, hvor fuglene så at sige tog elevatoren til nogle lidt højere luftlag, inden de begav sig ud til kysten og det farefulde vand. Elevatoren i form af termik begyndte dog tydeligvis først at virke for alvor kort før middagstid, og 650 af de små
11
900 fugle nåede da også først ud over kysten i den sidste halve af de tre observationstimer. Termikken opstår, hvis solen bager tilpas længe og intensivt på jordoverfladen, og til alt held, så måler DMI’s vejrstationer i både Flakkebjerg og Tystofte solindstrålingen time for time. Ved Flakkebjerg, som ligger i baglandet til Storebæltsbroen, steg solindstrålingen først til 200 watt ved halv tolvtiden, og det var netop dér, ornitologerne så de første skruedannelser inde over land. Frem til kl. 13 steg den yderligere til 360 watt, hvorefter den faldt til 300 watt frem mod kl. 14. Se Figur 1, hvor vågetrækket ude ved brofæstet også er indsat. Ved Tystofte i baglandet til Stigsnæs var solindstrålingen kraftigere. Således med 200 watt fra observationernes start kl. 11, hvor musvågerne da også allerede trak i en lind strøm. Det
Figur 1: Trækket af musvåger ved Storebæltsbroens brofæste ved Halsskov og solindstrålingen ved Flakkebjerg (watt/m2) den 12.10.14 kl. 11-14. 400 350 300 250 200
Musvåger
150
Indstråling
100 50 0
12
BLADSMUTTEN 4/2014
fortsatte til kl. 13, hvor broderparten af de 1.471 fugle var trukket ud, og hvor solintensiteten toppede med over 400 watt, for så at falde til 360 watt/m2 frem mod kl. 14, og hvor udtrækket på det nærmeste gik i stå – måske nok mest fordi baglandet på et tidspunkt har været ved at være tømt for rovfugle, eftersom gårsdagens sydøstlige vinde næppe havde bragt specielt mange fugle frem til Stigsnæshjørnet. Tidligere års tendenser til begrænset træk ved Flasken i vestlige vinde blev til fulde bekræfte med årets observationer, som begrænsede sig til 1 musvåge, 1 rørhøg hun og 50 alliker, der alle trak stik syd, altså ikke ud over Storebælt. Til gengæld kunne observatører og gæster ved Flasken nyde en rastende vandrefalk, 2 tårnfalke, 1.000 grågæs, 150 bramgæs, 750 måger (storm-/sølv- og hætte-), en sildemåge og et bredt opbud af vadefugle, således 300 viber, 50 hjejler, 15 rødben, 30 almindelige ryler, 10 storspover og en sortklire. Blandt andefuglene dominerede pibeænderne med 32, men også 11 spidsænder, 3 toppede skalleslugere og 2 gravænder lod sig beskue tillige med 2 mørk-bugede knortegæs, 80 skarver og 10 engpibere. Engpiber overfløj også observatørerne ved Storebæltsbroen og på Stigsnæs, og
førstnævnte sted flankeredes arten på et tidspunkt tillige af skærpiber, mens en skovpiber bød sig ind på sidstnævnte lokalitet, hvor også to rastende bjergvipstjerter gjorde lykke. Vandrefalken lod sig faktisk beskue på alle tre observationsposter. Ud over den rastende ved Flasken trak også en ung vandrefalk ud ved Storebæltsbroen, og to gamle fugle underholdt gæsterne på Stigsnæs ved deres tilstedeværelse på de pensionerede kraftværksbygninger. Stigsnæs brillerede derudover bl.a. ved 3 røde glenter, 59 spurvehøge, 2 tårnfalke, 1 havørn (som dog endte med ikke at trække ud), 3 hulduer, 474 ringduer, 90 bramgæs og 40 stære. Ved Storebæltsbroen fik musvågerne følgeskab af bl.a. 9 spurvehøge, 485 stære, 372 bogfinker og 117 alliker. Hertil kommer 20 sanglærker, 90 bramgæs, 60 ringduer og 15 blåmejser. Et halvt hundrede observatører og gæster deltog i dette års observationer, og de fleste gav udtryk for at ville deltage også de næste 100 år. I det mindste næste år, hvor vågeovervågningen spænder af den 11. oktober 2015 – igen kl. 11-14. Yderligere info: Henrik Wejdling henrik@wejdling.dk
Tegning: Bo Tureby
BLADSMUTTEN 4/2014
13
Ungdomsarbejdet i DOF Vestsjælland Af Lene Smith DOF Vestsjælland har gennem mange år afholdt ungdomslejre i forskellige afskygninger. Der har været holdt lejre med børn og deres forældre eller bedsteforældre i Rørvig, og senest har vi forsøgt os med ungdomslejre for unge uden forældre. Vi oplever, ligesom andre foreninger, et vigende antal ung-
domsmedlemmer, men vi er fast besluttede på at blive ved med at lave aktiviteter, der skal tiltrække unge til foreningen. Vi vil derfor forsøge os med forskellige aktiviteter, der har til formål at tiltrække både børn og unge.
Ungdomslejr ved Rørvig 2002 (Foto: Henrik Baark)
Seniorture Af Kirsten Laursen En flok krudtugler Den allerførste seniortur fandt sted den 22. marts 2001 ved Hørhaven med en havørn på fuglelisten. Samme dag var der et Stiftende møde på Kongskilde
Friluftsgård, hvor Kirsten Larsen og Kirsten Laursen tog initiativ til at få etableret seniorture i lokalafdelingen. På listen over turledere har der igennem de 13 år seniorgruppen har eksi-
14
steret været følgende: Magnus Bang Hansen, Niels Andsbjerg, Henrik Baark og Kirsten Laursen. Turene er 1 dags ture og foregår på hverdage. Seniorgruppen har endnu ikke fundet et navn, f.eks. Gråspurvene, Gråmejserne eller Grågæssene, som andre lokalafdelinger har brugt. Hvis vi skulle finde på et navn, så vil det passende være: Krudtuglerne eller Bladsmutterne. Vi laver ture til de gode fuglelokaliteter her i Vestsjælland. Hvis vi tæller kilometer på turene, så kan vi nå op på ca. 10 km. Det er en meget livlig flok, der har mange års erfaring med fuglene i felten. Folk kommer gerne med på turene til trods for nyopererede hofter eller knæ. Det gælder om at holde sig i gang med fællesskab og hyggeligt samvær, og hvor fuglene er i fokus. Det behøver heller ikke at være kedeligt at kigge på fugle. Der må gerne indlægges en pause på en café eller en kro undervejs. Ligesom fuglene har brug for at raste på deres træk, så skal vi også holde en pause og nyde noget mad og drikke. De populære øture Ø-turene er særlig populære, ofte med 25 - 30 deltagere. En tur til Romsø i Storebælt har været den lokalitet, hvor vi har været længst væk fra lokalområdet. Folk kommer også fra andre egne af landet: København, Nordsjælland eller Storstrøm; ja sågar en ornitolog fra Bornholm har deltaget. Efterhånden er vi blevet en fast lille skare. Der er
BLADSMUTTEN 4/2014
altid nye folk med som selvfølgelig bliver taget godt imod og hurtigt integreres i flokken. Tystrup - Bavelse området syd for Sorø er særlig populært. Det er Tamosen og Hørhaven med deres storslåede natur og rige fugleliv, der tiltrækker. Her er afmærkede stier med en passende længde for denne gruppe og ideelt område til en tur af 2 timers varighed. En pause i et fugleskjul eller ved bænke og borde er særlig attraktivt, hvor den medbragte madpakke kan indtages. Kai Boye Hansen er vores trofaste skribent, der levende beskriver turene i detaljer og gerne krydrer sit sprog med citater fra vores berømte digtere såsom Ludvig Holstein, St. St. Blicher og Frank Jæger. Lokale kontakter er guld værd På Agersø har vi et godt samarbejde med Jane og Knud Dam samt Hans Ulrik Skotte Møller, der gerne viser øens fuglerige områder frem for os. På Omø har vi igennem mange år haft et fantastisk godt samarbejde med Johannes Bang, der er ringmærker og som på levende vis fortæller om sine erfaringer med ringmærkningen og sine optællinger fra øens rige fugleliv igennem 60 år. Disse kontakter er guld værd og giver os en unik viden, som vi gerne rejser langt for at få. Et nyt tiltag er familieturene, hvor børnebørnene kan komme med i skolernes ferier.
BLADSMUTTEN 4/2014
15
Isfugleprojektet Af Kirsten Laursen, koordinator for DOF Vestsjællands Isfugleprojekt Isfuglen - en skinnende blå juvel Isfuglen er en meget smuk fugl med et eksotisk udseende. Det er typisk for isfuglen, at den sidder på sin udsigtspost på en pæl eller vandrette grene, der hænger ud over vandet, og herfra styrtdykker efter sit bytte (fisk eller vandinsekter). Isfuglen kræver rindende og klart ferskvand og er på den måde en indikator for et godt vandmiljø. Isfugleprojekt i Tamosen ved Susåen Isfuglen yngler naturligt i høje brinker ved vandløb, som f.eks. brinkerne ved Susåen. Men forstyrrelser i Susåen (Sjællands længste vandløb) med lystfiskeri, kano - og kajaksejlads nedsætter isfuglens ynglesucces. Derfor har Dansk Ornitologisk Forening og Naturstyrelsen, som ejer og forvalter de offentlige naturområder ved Suserup og Kongskilde, opstillet en ynglekasse til isfuglen ved Tamosen. Og Friluftsrådet har ydet økonomisk støtte til projektet. Isfuglekassen blev sat op den 1. marts 2008. Placeringen af isfuglekassen i Tamosen giver isfuglene mulighed for at yngle i fred og ro. Kassen er placeret, så livet ved - og omkring kassen kan betragtes inde fra fugleskjulet uden at forstyrre fuglene. I perioder ses to isfugle tæt ved kassen. I oktober 2014 blev der sat 2 nye informationstavler op inde i fugleskjulet med støtte fra Dansk Ornitologisk Forening, Naturstyrelsen samt private bidragydere.
Isfugl tegnet af Brian Zobbe
Der Eisvogelmann Den tyske isfugleekspert Horst Boedler (også kaldet Der Eisvogelmann) har udviklet en redekasse, som giver beskyttelse mod ræv, rotte og mink. Kassen er udstyret med to redekamre, så isfuglene straks kan gå i gang med næste kuld, når det første kuld er næsten ude af reden. Han har bygget mere end 200 isfuglekasser rundt omkring i Europa. Udpegningsart for Tystrup-Bavelse Isfuglen har en dårlig bevaringsstatus i Europa. Den er derfor på listen over de arter, vi har en særlig forpligtigelse til at passe på. Forekomsten ved Tystrup Bavelse er derfor medvirkende årsag til, at hele området er udpeget som et internationalt fuglebeskyttelsesområde.
16
Isfuglen er, hvad man kalder, en udpegningsart for området. En kasse mere i området Sorø Kommune har i foråret 2014, i et samarbejde med DOF Vestsjælland, sørget for opsætning af en isfuglekasse i nærheden af Munkedamshuset i Broby Vesterskov syd for Sorø.
BLADSMUTTEN 4/2014
Denne kasse er bygget efter den gamle model - med en kunstig brink af lerjord og omkranset af naturens egne materialer (grene og græstørv). Den er placeret ved kanten af Susåen, camoufleret i landskabet for at undgå forstyrrelser i yngleperioden.
Faunistisk Udvalg Atlas III
Havørn tegnet af Brian Zobbe
Af Jan Kiel, tovholder for Faunistisk Udvalg Første sæson af Atlas III synger på sidste vers. I alt er der indtastet 13.850 observationer fordelt på 151 arter. Ganske godt gået! Det er dog stadig muligt at få sit eget kvadrat, da der er 36 kvadrater spredt over det meste af lokalafdelingen, der mangler en kvadrat-ansvarlig. Hvis du er interesseret, så gå ind på:
(du skal være logget ind på DOFbasen) og se, hvor de ledige kvadrater er. Årets største overraskelse var uden tvivl Stylteløberne, som ynglede ved den nylig genoprettede Nygård Sø i Odsherred. For første gang nogensinde lykkedes det for et Stylteløberpar at få unger på vingerne i Danmark; idet hele 3 unger klarede skærene.
http://www.dofbasen.dk/atlas/kvadratansvar
DOFbasen Af Jan Kiel, tovholder for Faunistisk Udvalg Det går rigtig godt med indtastningerne, og allerede nu nærmer vi os hastigt sidste års rekordmange indtastninger. Formentlig vil vi omkring 1. oktober 2014 runde de 120.000 indtastninger, der skal til for at slå rekorden. (Da Bladsmutten blev sendt til trykning, havde antallet af indtastninger rundet 142.000 (red.)).
Stylteløber tegnet af Brian Zobbe
Som noget nyt er det nu blevet muligt at angive koordinater til dine observationer i DOFbasen, på samme måde som mange kender det fra Atlas-basen. I første omgang er det dog kun den enkelte indtaster selv, der kan se koordinaterne. Men det bliver nok ændret, så alle brugere kan se (næsten) alle koordinater.
BLADSMUTTEN 4/2014
17
Punkttællingsprogrammet i DOF Vestsjælland Af Jette Reeh, koordinator for Punkttællingsprojektet DOF Vestsjælland bidrager til punkttællingsprogrammet med en række tællinger som udføres af frivillige punkttællere. Punkttællingsprogrammet handler om overvågning af fuglebestande. DOF har formuleret en overvågningsstrategi, hvor nøgleordene er "arter", "lokaliteter" og "levesteder" - Punkttællingerne indgår i de dele af strategien, der vedrører "arter" og "levesteder". Punkttællingsprogrammet startede i 1975 med vinterfugletællinger, og i 1976 taltes for første gang ynglefugle. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsprogrammer i Europa. Punkttællingsprogrammet koordineres fra Fuglenes Hus i samarbejde med de lokale koordinatorer og i samråd med en faglig følgegruppe bestående af folk fra forskningsverdenen og myndighederne. Formålet er at indsamle data om de danske fuglebestande, og anvende disse data i forbindelse med beskyttelse af Danmarks fugle og natur og i videnskabelige sammenhænge. Til forskel fra de fleste andre fugleundersøgelser, fokuserer punkttællingerne på almindelige fuglearter. Ved hjælp af punkttællinger kan man følge bestandene af selv meget talrige arter som f.eks. solsort og bogfinke. Når fuglebestande øges eller mindskes i antal, betyder det mange gange, at noget i vores natur forandrer sig. Ved hjælp af punkttællingerne er
Sanglærke tegnet af Jon Fjeldså
man f.eks. blevet opmærksom på, at viber og lærker i en lang årrække har haft det svært i det danske agerland. Punkttællingsprogrammets vigtigste opgave er at slå alarm, før det går galt! Punkttællerne i DOF Vestsjælland mødes en gang om året på en særlig fugletur, hvor der både er lejlighed til at møde de øvrige punkttællere, udveksle punkttællingserfaringer og til at se nogle fugle på en ny lokalitet. Udgifterne betales af punkttællingsprogrammet som en anerkendelse af punkttællernes indsats. Turen gik i 2012 til Saksfjed-Hyllekrog med overnatning på Godstedlund bedand-breakfast, aftenforedrag om trækket ved Hyllekrog ved Preben Berg og guidning i området ved Lars Munk. I 2013 gik turen til Jægerspris Nordskov og Roskilde Fjord med overnatning på Færgelundens motel og kursuscenter, aftenforedrag af Pelle Andersen-Harild om fjordens fugle, og guid-
18
ning i skov og ved fjord af den lokalitetsansvarlige caretaker John Hansen. I 2014 gik turen til Gedser med overnatning på Gedser Naturskole, aftenforedrag ved Hans Lind om Gedser Fuglestation og besøg på fuglestationen dagen efter. I 2015 går turen til? Vil du med?
BLADSMUTTEN 4/2014
Der tælles på en rute (vinterfugle og/eller ynglefugle) en gang om året i 10-20 punkter. En overkommelig indsats der betyder meget. Du kan melde dig som punkttæller til Jette Reeh, jette.reeh@gmail.com
Skovprojektet Af Lasse Braae Nogle gange er det svært at se skoven for bare træer! Dette kunne være den korte hurtige indgang til vores Skovprojekt. Hvor mange fugle er der egentlig i vores skove, og hvor er de? Dette er den mere korrekte formulering af vores udfordring. Hvorfor har vi valgt at kaste os over dette? Ja faktisk ved vi ikke meget om emnet – og da slet ikke om de lokale forhold. Hvis vi skal kunne føre en aktiv og progressiv naturpolitik vedrørende vores skove, kræver det konkret viden. En viden vi stort set mangler i dag, men vi håber at blive klogere i de kommende år. Statsskovene efterlyser information om specielle arter til deres ”pas på” kort. Endnu en konkret udfordring. Projektet har nu kørt i nogle år, og vores første udfordring – hvor mange skove er der egentlig i Vestsjælland – mener vi at have få løst. Vi har lavet en oversigt på hjemmesiden med diverse forskellige oplysninger om de enkelte
Skovhornugle tegnet af Brian Zobbe
skove – og alle er nu oprettet som lokaliteter i DOFbasen. Da vi startede projektet var der ikke ret mange oplysninger fra vores skove i DOFbasen. Rigtig mange af jer har siden været ud og registrere fugle i skovene, så nu har vi faktisk oplysninger fra flertallet af vores skove, men der er lang vej endnu, før vi kan sige, at vores viden er helt dækkende. Det er dejligt, at så mange af de vestsjællandske ornitologer har taget opfordringen op og traver skovene tynde. I forbindelse med Atlasprojektet kan en skovtur bruges til at få arter med i begge projekter. I den udstrækning vi har tid og energi, forsøger vi at gå ind og kikke i materialet og skrive om det på vores hjemmeside. Der en mange indgangsvinkler. Man kan kikke på enkelte arter eller enkelte skove. Vi har valgt at sætte fokus på et par skove i hver kommune og har skrevet lidt om disse skove på hjemmesiden.
BLADSMUTTEN 4/2014
19
Ulkerup Skov. Peter Løn Sørensen
Det er vores håb, at mange vil fange interesse for en enkelt skov og gå mere i dybden med denne. Den nye mulighed med geotacking (markering af hvor fugle er set) i DOFbasen er en meget stor forbedring i forbindelse med registreringerne i skovene. Det burde nu være ”forholdsvis” simpelt at finde ud af, hvor mange par af de fåtallige arter, der yngler i den skov, man har kastet sig over.
Kvaliteten af registreringer fra skovene i DOFbasen har været stødt stigende – og vi håber at der er flere, der vil benytte dette materiale – meget gerne til et lille skriv på vores hjemmeside. Det skal bemærkes, at DOF’s hovedprojekter i årene 2014 – 2017 er Atlas III og punkttællingerne, men glem ikke vores lokale Skovprojekt.
Statistik over antal arter af fugle i Vestsjælland Af Lasse Braae Denne lille oversigt viser, hvor mange arter, der er registreret i de 6 kommuner i Vestsjælland i de enkelte år. (Kilde: DOFbasen). 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 235 234 240 241 246 246 244 249 250 250 241 252 249 243 248 Kalundborg 137 137 188 219 228 216 224 222 220 230 225 239 229 234 229 151 180 184 196 198 213 214 201 210 209 215 222 222 234 231 Slagelse 22 21 56 113 134 155 118 151 157 178 175 173 164 168 171 Holbæk Antal arter Odsherred
Sorø Ringsted
56
108
134
150
156
160
157
156
166
159
155
162
163
171
172
100
100
96
138
137
148
131
132
147
130
140
153
156
162
179
20
BLADSMUTTEN 4/2014
Kommunikationsudvalget Af Rolf Lehrmann, tovholder for Kommunikationsudvalget
Løvsanger tegnet af Jon Fjeldså. Bladsmutte er et gammelt navn for Løvsanger
Kommunikationsudvalget under DOF Vestsjælland har til formål at understøtte afdelingens kommunikation, herunder understøtte de 4 tilbud vi har til medlemmerne: Oplevelser med fugle i naturen, viden om fugle, beskyttelse af fuglene og deres levesteder og deltagelse i naturprojekter. Til ovenstående formål benytter vi os af flere forskellige medier, som alle er en del af den samlede pakke som DOF står for. Vi samarbejder i videst muligt omfang med DOF centralt og leverer artikler til DOF's medier, som står for den landsdækkende medieomtale, mens DOF Vestsjællands fokus er på de lokale historier og den lokale natur, som vi gerne formidler til pressen i vores område. En gennemgang af de enkelte medier som DOF Vestsjælland benytter sig af:
Bladsmutten Igennem mange, mange år har Bladsmutten været den primære kommunikationsvej mellem DOF Vestsjælland og dens medlemmer. I dette nummer af Bladsmutten har vi valgt at udgive et Temanummer. Dette nummer af Bladsmutten bliver det sidste som papirudgave. Bladet er dyrt at udgive, og med bortfaldet af distributionsstøtten bliver lokalforeningens økonomi så anstrengt, så vi har valgt at slutte en lang og flot epoke. På dette sted vil jeg takke vores redaktør, Henrik Baark, og hans utrættelige assistent, Kirsten Laursen, for mange års trofast, godt og kæmpestort arbejde med bladet, som slutter med udgivelsen af dette nummer, som forhåbentlig i mange år fremover vil kunne bruges til at fortælle om DOF Vestsjælland og vores utrættelige arbejde for fuglene og naturen, både i og udenfor nærområdet. Hjemmesiden Hjemmesiden er DOF Vestsjællands dokumentation af, hvad der sker omkring os, hvem vi er og hvad vi arbejder med. www.DOF-Vestsjaelland.dk Nyhedsbreve DOF Vestsjælland har igennem de sidste år udgivet et nyhedsbrev, som har fortalt om større og mindre begivenheder i DOF Vestsjællands område og har været brugt til at annoncere ture og ar-
BLADSMUTTEN 4/2014
rangementer. Nyhedsbrevet har været en meget stor succes, idet mere end 50 % af alle medlemmerne i afdelingen har opgivet deres mail-adresse til DOF og derfor modtager nyhedsbrevet. Når Bladsmutten falder væk ved årsskiftet, er det endnu væsentligere, at medlemmerne opgiver deres mailadresse, så alle kan modtage nyheder og oplysninger om ture og arrangementer. Online nyheder DOF benytter de elektroniske medier i høj grad til udbredelse af kendskabet til fuglene. Hjemmesiden: http://www.DOF.dk formidler en masse viden om foreningen og fuglene til alle, både medlemmer og andre interesserede. Derudover udgiver DOF centralt online siden http://pandion.dof.dk/ der indeholder artikler om sjældne fugle, rejser, feltbestemmelse og nyheder: DOF Vestsjælland bidrager til begge elektroniske medier, og påtænker på et tidspunkt at gå ind i arbejdet med direkte lokale artikler. Pressedækning Indtil nu har vi benyttet os af pressemeddelelser i begrænset omfang, men vil i fremtiden bruge disse medier meget mere. Eventkalender Fremover vil vi forsøge at annoncere nogle ture via eventkalenderen Kultunaut www.kultunaut.dk, så vi kan udbrede kendskabet til foreningens arrangementer.
21
Sociale medier DOF Vestsjælland har i et stykke tid haft en Facebook profil, hvor bestyrelsen, arbejdsgrupperne, medlemmerne og alle andre har kunnet kommunikere, som man nu kan på Facebook. Vi får mange gode indlæg, især med billeder af såvel almindelige som sjældne fugle, billeder som vi er meget glade for. Vi har dog præciseret, at vi ikke ønsker at der bringes billeder af fugle på rede, og at man i videst muligt omfang skal angive sted, dato/tid og (forslag til) hvilken fugleart det er, man ser på billedet. Derudover opretter vi flere af vores arrangementer på Facebook. Visse arrangementer kræver, at man er medlem af foreningen for at man kan deltage. Det angiver vi i givet fald, men principielt er alle velkomne til vores arrangementer, så man kan se, hvad det er vi tilbyder, før man evt. melder sig ind i foreningen. Alle er velkomne til at benytte vores Facebook profil til at dele historier og opfordre til samkørsel, men emnet skal relatere sig til DOF. DOF Vestsjælland er parat til også at gå på andre sociale medier, og modtager i den anledning gerne tilmelding fra medlemmer, som gerne vil stå for arbejdet med at oprette og servicere disse profiler. DOF-basen DOFbasen er fælles for alle landets afdelinger, men lokale data kan udtrækkes og bruges bl.a. til presseomtale og artikler i de andre medier. DOFbasen er et meget væsentligt element i det naturpolitiske arbejde og et væsentligt element i det feltornitologiske arbejde.
22
BLADSMUTTEN 4/2014
Afrunding Der er mange spændende opgaver, som alle kan udbygges, så vi kan komme ud med det glade budskab om det spændende ved naturen med fokus på fugle-
ne. Men det kræver et stort arbejde af de involverede, hvorfor vi opfordrer til at man tilmelder sig som arbejdskraft til: Rolf Lehrmann: rolf.lehrmann@gmail.com
Troldænder tegnet af Jon Fjeldså
Naturpolitisk Udvalg Af Lasse Braae, tovholder for Naturpolitisk Udvalg DOF (hovedforeningen) har haft et Naturpolitisk Udvalg i mange år. Vi har derfor ment, at det var oplagt, at vi i lokalafdelingen også skal have et. Faktisk så oplagt, at vores Naturpolitiske Udvalg blev etableret et par år, inden vi lavede den nye struktur. Udvalgets medlemmer er vores kommunerepræsentanter, vores aktive i Friluftsrådet (FR) og andre der måtte have lyst. Da vi etablerede udvalget, var det kun kommunerepræsentanterne, der var med. De aktive i FR er kommet til i
forbindelse med, at vi lavede en ny struktur. DOF er ligesom Danmarks Naturfrednings Forening (DN) og FR ankeberettiget vedrørende en lang række sager indenfor natur- og miljøområdet. Inden kommunalreformen lå det meste af sagsbehandlingen for disse sager i amterne. Lokalafdelingen var derfor den naturlige modpart til amtet. Da sagerne overgik til kommunerne, passede det ikke længere til DOF’s struktur. DOF valgte derfor at udpege en kommune-
BLADSMUTTEN 4/2014
repræsentant, der så skulle følge med i disse sager. Kommunerepræsentanten var typisk et bestyrelsesmedlem, men ikke altid, så nogle af vores kommunerepræsentanter kom til at føle sig lidt alene i verden. Vi var dog i Vestsjælland privilegerede ved, at en af DOF’s største eksperter indenfor dette område, Henrik Wejdling sad i vores bestyrelse og virkede som bagstopper på alle sagerne. Amtet havde et Grønt Råd, hvor DOF var repræsenteret. Efter kommunalreformen i 2007 fik de fleste kommuner etableret Grønne Råd (eller lignende), hvor DOF også er repræsenteret. I stedet for én DOF repræsentant, så var de nu 6. Vi har valgt, at det er den kom-
23
munale DOFrepræsentant, der sidder i Det Grønne Råd. For at sikre, at DOF ’taler med en mund’ har vi valgt at koordinering og afstemning af arbejdet i De Grønne Råd ligger i Naturpolitisk Udvalgs regi. Da ankesagerne som oftest handler om en defensiv strategi (undgå ulykker – set med naturens øjne), har vi i Naturpolitisk Udvalg også forsøgt at få etableret en offensiv strategi. Den overordnede målsætning lyder kort og godt: ”Mere og bedre natur set i et fugleperspektiv”. Vi kan tillade os at være rimeligt snæversynede. De tiltag, der gavner fuglene, gavner som regel også de fleste andre levende organismer i vores natur.
Fra kommunerepræsentanterne Odsherred – Korevleprojektet Af Lasse Braae, kommunerepræsentant i Odsherred Kommune Odsherred kommune var meget hurtig med at få etableret et Grønt Råd. Du kan se mere om Det Grønne Råd på kommunens hjemmeside: forretningsorden, dagsordner, referater og hvem der sidder i rådet (bl.a. DOF). I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 overtog kommunen ejerskabet af Korevlerne. Denne lokalitet har derfor af og til været på dagsordenen. Med støtte fra EU er der blevet etableret i plejeprojekt – lokaliteten er ligesom mange andre kystnære områder plaget af tilgroning
med rynket rose. Som en del af dette plejeprojekt er der indgået en aftale mellem kommunen og DOF Vestsjælland om overvågning af fuglelivet på Korevlerne. Fugleovervågningen kom desværre først i gang i 2012 efter, at afgræsningsprojektet var startet - så vi har ikke et direkte nulpunkt, men da den sydligste del af området ikke bliver afgræsset, kan dette bruges som reference område. Vi prøver også at få kortlagt forskellige forstyrrelsers betydning for fuglelivet.
24
BLADSMUTTEN 4/2014
Kysten langs med lagunerne er en populær badestrand – så der er ikke altid lige gode muligheder for de rastende vadefugle. Kitesurfere ’blæser’ fuglene væk Det største problem er dog kitesurferne (samme gælder for Sanddobberne lidt sydligere). Kitesurferne skal blot et par ture frem og tilbage, så er der som blæst for fugle. Det er egentlig utroligt, at man kan få lov til en sådan aktivitet i et fuglebeskyttelsesområde, hvor der vel burde tages behørigt hensyn til fuglene. Vi foretager ugentlige tællinger – primær tælledag er fredag, hvor vi formoder, at der er flest fugle (længst periode uden forstyrrelser). I vadernes højsæson tæller vi også om mandagen i et forsøg på at kunne belyse trykket fra weekendgæsterne. Du kan løbende følge med i tællingerne på DOF Vestsjælland hjemmeside (under fanebladet ”Projekter”), hvor der også er mere udførlig omtale af optællingsmetoder. Korevlerne er en del af EU-fuglebeskyttelsesområdet Sejerøbugten. Lokaliteten var tidligere kendt som en spændende ynglelokalitet for vadefugle
med Hvidbrystet Præstekrave som det store trækplaster. Denne art er dog nu forhistorie i Østdanmark, så ambitionsniveauet er sænket til de mere almindelige arter. Der er dog endnu ikke i 2014 konstateret nogen effekt af afgræsningen på vadefuglene, men forhåbentlig etablerer de første Viber sig snart. Det mest spændende, vi har konstateret i ynglesæsonen, er en enlig Mosehornugle ved et par lejligheder. Listen over rastende fugle er derimod lang og spændende, bl.a. Rørdrum, Damklire, Kærløber (årlig) og Isfugl. Når man søger i DOFbasen kommer Korevlerne rimelig højt på listen med lokaliteter med flest arter. Stedet er absolut anbefalelsesværdigt – f.eks. er det altid en oplevelse, når Skægmejserne stort set flyver rundt om ørerne, når man færdes på stierne igennem rørskovsområdet i den sydlige del. Projektet har kun kunnet gennemføres takket være en ihærdig indsats fra tællerne: Kristian Bruus-Jensen, Jørgen Madsen, Lars Andersen, Jan Kiel og Gert Green med undertegnede som reservetæller. Nye tællere er altid velkomne.
Vibe tegnet af Leif Tureby
BLADSMUTTEN 4/2014
25
Kalundborg Kommune Af Magnus Bang Hansen, kommunerepræsentant i Kalundborg Kommune Med fra begyndelsen Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev der nedsat et kommunalt Grønt Råd i de fleste kommuner, således også i Kalundborg. Her blev jeg DOFs repræsentant. Samme år udpegede DOF kommunerepræsentanter i alle kommuner; så det fik jeg oven i hatten. Fugleøerne ved Tissø I Det Grønne Råd gik det stille og roligt i et par år, indtil der pludselig en sommer væltede så megen regn ned over Nordvestsjælland, at Tissø gik over sine bredder. Det medførte, at hele terne- og vadefugleynglen på søens tre kunstige fugleøer druknede. Så fik fuglenes repræsentant travlt, for noget sådant skulle jo nødigt gentage sig. Det var kommunens ansvar at sørge for øerne som sikre ynglesteder for bl.a. Dværgternerne, og det fik de jo at vide og svarede som sædvanen er, at det ville koste mange penge, og dem var der ingen af til det formål. Resultat: Stor uenighed og stort postyr i lokalpressen! Derpå langvarige undersøgelser og beregninger med beslutning om, at øerne skulle forhøjes, og regningen betales af kommunekassen. Det tog et år, og så fulgte det bedste yngleår for ternerne nogensinde.
Dværgterne tegnet af Brian Zobbe
Samling af viden og mislykket åbning af Saltbækvig Det Grønne Råd er stadig et godt forum for dialog og vidensindsamling om naturens tilstand i Kalundborg Kommune. De lokale fugleinteresser er blevet styrket ved, at der for nogle år siden blev oprettet en lokalgruppe, der har gennemført mange fine fugleture. Vi har i nogle år brugt rigtig megen tid på forsøget på at få Saltbæk Vig gjort publikumsvenligt og stadigvæk naturbevaret. Det lykkedes ikke. Ejerne fik lov til at holde nogle af Sjællands bedste naturherligheder for sig selv og med retten til at få landbrugsstøtte som sædvanlig betalt af EU's skatteborgere. Åmosen er Danmarks første Naturpark Meget bedre er det gået med planerne for Naturpark Åmosen, der har fået fastslået sin position som Danmarks første Naturpark med et potentiale til at blive et af landets bedste fugleområder. Indsigelse imod vindmøllepark i Sejerøbugten Her i 2014 har vi udtalt os til planerne for etablering af en stor vindmøllepark i Sejerø Bugt. Vi kørte det tunge skyts i stilling og klargjorde, at et sådant projekt ville ødelægge et enestående rasteområde for i tusindvis af skandinaviske andefugle.
26
BLADSMUTTEN 4/2014
Sølvmåger tegnet af Peter Løn Sørensen
Holbæk Kommune Af Ole Hinz, kommunerepræsentant i Holbæk Kommune I Holbæk kommune har vi i øjeblikket tre kerneaktiviteter og herudover nogle sideaktiviteter. De tre kerneaktiviteter er: Åmosen inklusive Skellingsted, Naturpolitik og Rovfugleture. Åmosen Åmosen er som det vil være de fleste bekendt på nuværende tidspunkt, certificeret som Danmarks første naturpark. Naturparktitlen henviser til en certificeringsordning som administreres af Friluftsrådet. Med certificering følger en række kriterier og krav som skræver over de velkendte temaer benyttelse – beskyttelse. Vi arbejder i denne sag tæt sammen med DN Holbæk, og første fase ser ud til at blive det såkaldte ’Naturrum’, som er smukke træbygninger, der kan danne udgangspunkt for ture ud i ter-
rænet med forskellige formål lige fra triatlon, til botanisering eller fugleobservationer. I den sammenhæng er vi optaget af ’Skellingsted’ som er en gammel losseplads ejet af Holbæk Kommune. Den grænser op til Åmosens areal, og kommunen er indstillet på at lade dens areal indgå i naturparken. Der er til den ende oprettet en ’brugergruppe’, hvor flere organisationer er repræsenteret, herunder DN, DOF og brugshundeklubber. Der er foreløbig enighed om at rejse et Naturrum på denne lokalitet nær Åmosevej, hvor der er parkeringsfaciliteter, vand og el. Huset skal rumme opholdsfaciliteter og rum for undervisning, og det skal kunne bruges af både hundeog naturfolk samt af andre brugergrupper fx ryttere.
BLADSMUTTEN 4/2014
27
Herudover er der forståelse for, at der etableres en rovfuglefoderplads neden for den ret stejle skrænt, der danner overgang til selve den flade mose. Og endvidere en observationsplatform oven for skrænten af en standard, som den vi ser ved Tissø neden for Fugledegård. Vi deltager i arbejdet med at søge fondsstøtte til disse udviklinger. Mere langsigtet diskuterer vi en fugleobservationsfacilitet ved Sølyst, Jyderup, der grænser op til Skarresø, der er en del af naturparkens areal. Det virker som om, der er forståelse for ideen lokalt, hvilket på denne bynære lokalitet er særdeles vigtigt. Kalundborg og Sorø kommuner arbejder på placeringer og indretninger af et Naturrum i de sydlige og vestlige dele af naturparken. I samarbejde med DOF i Sorø og Kalundborg arbejder vi på at få beskyttelse og genopretning højere op på aktivitetslisten, men selvsagt er det følsomme temaer, fordi der er så mange private lodsejere. Dem, der har købt 14 tønder land som deres private himmerige, vil jo nødig have det sat under vand; sådan lige nu. Naturpolitik DOF har udarbejdet og offentliggjort sit ’natursyn’, som vi i Holbæk finder særdeles veltænkt. Ikke mindst på den baggrund har vi i kommunens ’naturog miljøforum’ foreslået, at kommunen udarbejder en ’naturpolitik’. Natur- og
miljøforum er i Holbæk Kommune det der i mange andre kommuner svarer til ’Grønt Råd’. Her sidder repræsentanter for alle de grønne organisationer samt embedsmænd fra kommunen. Vi har foreslået en procedure for arbejdet med naturpolitik, og temaet er sat på dagordenen til næste møde. DOF har påtaget sig at fremlægge forslag. Det vil blive udarbejdet i samarbejde med det lokale DN. Vi er naturligvis klar over, at en politik ikke binder kreative politikere, vi er måske mere optimistiske med hensyn til den proces, som fører frem til en politik. I denne proces må nødvendigvis komme viden og holdninger frem, som kan påvirke beslutningstagerne. Rovfugleture Hver den første søndag i måneden klokken 10 samles rovfuglefolkene ved Bromølle Kro. Det er Gerth Nielsen, der er turleder med et stort fremmøde. Diverse kontakter Man skal ikke undervurdere selve det at være en kendt organisation med lokal repræsentation. Stundom ringer en journalist og stiller spørgsmål. Henvendelser til kommunen går lettere, fordi man har en kasket. Folk ringer eller mailer med spørgsmål om fugle etc. - alt sammen er med til at synliggøre DOF som organisation, formidle viden om fugle og forskellige holdninger om natur.
Tegning Bo Tureby
28
BLADSMUTTEN 4/2014
Slagelse Kommune Af Peder Seibæk, kommunerepræsentant i Slagelse Kommune
Rødben tegnet af Brian Zobbe
Jeg blev DOF Vestsjællands kommunerepræsentant i 2013. Jeg er medlem af kommunens Natursamråd (Grønt Råd) og har deltaget i de 2 møder, der har været afholdt i 'min' tid. På det første møde i Natursamrådet ultimo oktober 2013 tog vi på en ekskursion til Halsskov Overdrev. Jeg modtager en lind strøm af administrative afgørelser på landzoneanliggender, naturbeskyttelsessager og lignende. De fleste kan arkiveres uden videre. Omø Mose har vi fokus på. Den var i sommeren 2014 desværre helt udtørret, men vi arbejder på at få en vedvarende, højere vandstand for at tilgodese fuglelivet i dette Natura 2000 område og internationale fuglebeskyttelsesområde. Halsskov Overdrev blev oprettet som en lokalitet i DOFbasen ultimo oktober 2013 på foranledning af Christian Glahder fra DN.
Naturplejeprojekt på Halsskov ved Muskelsvindfondens Feriecenter og Musholmparken Uddrag fra Slagelse Kommunes hjemmeside: ”Slagelse Kommune er gået i gang med at gennemføre et større naturplejeprojekt i det åbne land på Halsskov ved Muskelsvindfondens Feriecenter og Musholmparken. Projektet er medfinansieret af NaturErhvervsstyrelsen og EU. Formålet med naturplejeprojektet er at genskabe dele af det tidligere Halsskov Overdrevs rige natur, dyre - og planteliv på et ca. 40 ha stort bynært naturareal, med henblik på at skabe lettilgængelige, naturoplevelser for besøgende på Muskelsvindfondens Feriecenter, turister samt Korsør by og Slagelse Kommunes borgere. På det lettilgængelige areal, som ligger direkte op til Korsør Station, er der anlagt et handicapvenligt stiforløb med et udsigtspunkt ved Oldenbjerg, (22 m.o.h.). Herfra har besøgende en fanta-
BLADSMUTTEN 4/2014
stisk udsigt ud over Storebælt, Korsør og det sydvestlige Sjælland. I forbindelse med projektet opstilles der en informationsplatform vedrørende områdets dyr og planter. Naturplejeprojektet omfatter en genskabelse af områdets naturlige hydrologi ved, at der bliver genskabt 6-10 små søer og oversvømmelser, samtidig bliver dele af området indhegnet således, at det fremover kan blive naturplejet med hårdføre kreaturer. I de kommende år vil det genskabte Halsskov Overdrev dermed blive et vigtig leve- og ynglested for truede dyr og planter, der er beskyttet af EU`s Ha-
29
bitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver som fx: Eng- og vadefugle, som fx Rødben, Vibe, Dobbelt Bekkasin og med lidt held Stor Kobbersneppe. Ligesom arealet vil være velegnet for agerlandets fugle som Agerhøne, Sanglærke og Tårnfalk”. En aflæsning i DOFbasen den 14. oktober 2014, knap 1 år efter lokalitetens oprettelse, viser bl.a.: 46 arter fordelt på 90 observationer på 11 dage. Området er absolut et besøg værd.
Sorø Kommune Af Lene Smith, kommunerepræsentant i Sorø Kommune I Sorø kommune samarbejder DOF med kommunen og en række andre grønne organisationer ved at deltage i Grønt Forum. Grønt Forum mødes ca. 4 gange om året og har gennem årene fået en fast mødeplan og rulledagsorden for forummets virke. Gruppen er sammensat af repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, SFs miljøgruppe, Gefion, Friluftsrådet, Sportsfiskerne, Naturstyrelsen, Islænderforeningen, Naturvejlederforeningen, Grønne Familier m.fl. Det siger sig selv, at der ikke træffes politiske beslutninger i gruppen – ej heller naturpolitiske. Gruppen medvirker i forbindelse med høringer af f.eks. Vandmiljøplanen eller ved udformningen af Agenda 21 planen, men afgiver ikke
høringssvar på forummets vegne. Det er op til de enkelte foreninger at komme med indvendinger eller klager over afgørelser, der bliver truffet i kommunen. Arrangementer Grønt Forum står hvert år for at arrangere en række ture og aftenuniversiteter i kommunen. Turene kan være af forskellig art f.eks. en ugletur eller en svampetur. Aftenuniversiteterne kan være besøg på rensningsanlægget eller et foredrag om bæredygtig skovdrift og FSC træ. Samarbejdet repræsentanterne i mellem sker i god tone og med respekt for foreningernes forskellighed.
30
BLADSMUTTEN 4/2014
Ringsted Kommune Af Inger Nielsen, kommunerepræsentant i Ringsted Kommune Mangfoldige opgaver gennem årene Mit engagement i Ringsted Kommune med natur og fugle, er en mangesidet størrelse. Det har været præget af følelsen af at bære en stort favnende og ufuldstændig kasket. Til tider har opgaverne været meget uoverskuelige, hvor hjælp fra flere sider har været nødvendigt. Mit virke har primært været formet efter DOF’s grundsyn, men undervejs krydret med strejf fra Agendarådets virke. Jeg var igennem en årrække medlem i dette råd. Det var klart nødvendigt med et lokalt netværk. Agenda blev imidlertid for nogle år tilbage skrinlagt, hvilket vist har været en almindelig udvikling landet over. Friluftsrådets repræsentant Men hvervet er præget af, at jeg blev udpeget som DOF Vestsjællands repræsentant i Friluftsrådet; også herfra er titlen kommunerepræsentant. En del af hvervet har herpå været at finde fælles trædesten for begge foreninger. Langt størstedelen af mit arbejde gennem årene har været at modtage mange byggesags dispensationer, som primært var tiltænkt gennemlæsning for at overskue, om der har ligget fuglerelaterede forhold i sagen. Derudover kom der VVM redegørelser på plakaten sammen med spildevandstilladelser, oprensninger af vandhuller, vindmøller, nye plan-systemer i forbindelse med Bydels-fornyelser.
Prioriteringer af opgaver Jeg har engageret mig mest, hvor jeg kunne have fokus på naturhensyn, miljø, borgernes brug og færdsel i naturen. Vandområdet trods den vigtige opgave, der er begravet heri, er for mit vedkommende blevet nedprioriteret mest pga. manglende kendskab og viden herom. Men andre, som er eksperter i disse spørgsmål, må hellere tage vare herpå. Natura 2000 områder begrænser sig til 2 steder i og omkring Ringsted, hvor det var nødvendigt at forholde sig til indhold i forbindelse med sagsbehandling; ellers har der været stille på denne front. Opbakning til et fuglereservat, men intet held med fugletårne Jeg har været engageret som turleder på forskellige lokale fugleture. Jeg har været aktiv og vil fortsat være en aktiv deltager ved relevante borgermøder. Aktuelt er Dialog om Ny Natur Klima og Miljø. Jeg har bakket op om etablering af Kværkeby Fuglereservat. Er i forskellig sammenhæng blevet kontaktet af Kommune, Dansk Skovforening og universitetsstuderende for at bidrage med min viden om fuglene. Jeg har forgæves forsøgt at stable Fugletårne på benene på relevante placeringer ved Ringsted.
Knortegæs tegnet af Anette Sonne
BLADSMUTTEN 4/2014
31
Vandstær tegnet af Brian Zobbe
Fuglestemmekursus i din lokalafdeling DOF Vestsjælland udbyder i foråret 2015 et fuglestemmekursus for alle interesserede. Kurset strækker sig fra marts til maj og indbefatter otte mødeaftener á to timer på hverdage, samt fire ekskursioner (hver ca. tre timer) på søndage. På kurset vil du med hjælp af en kompetent kursusleder få både teoretisk og praktisk træning af ca. 50 danske fuglearter, så du er rustet til på egen hånd at genkende fuglestemmerne efterfølgende. Mødeaftenerne (tirsdage) bliver på Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø kl. 19-21. Ekskursionerne bliver aftalt nærmere den første aften. Prisen for deltagelse er 875 kr. Max 20 deltagere. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet til Jan Kiel på e-mail: jaki@sceu.dk Ved tilmelding får du svar på, om du har fået en plads på kurset, hvorefter du indbetaler kursusafgiften. Kurset gennemføres ved min. 12 deltagere. Kursusleder: Jan Kiel.
Rødstjert tegnet af Bo Tureby
32
BLADSMUTTEN 4/2014
Bladsmuttens historie - lokalafdelingens - og lokalbladets historie Af Kirsten Laursen og Henrik Baark, Bladsmuttens redaktion Lokalafdelingen i Vestsjælland kom i gang i 1972 DOF, som blev stiftet i 1906, var i mange år en forening med et stærkt akademikerislæt. Foreningen havde adresse i København. Det hele skete i København både møder og busture, der havde udgangspunkt fra hovedstaden til Lolland, Skåne og Sydvestsjælland. Men da Lorenz Ferdinand blev formand i 1971 ændrede foreningen sig i en mere folkelig retning. Hurtigt blev der oprettet lokalafdelinger i alle amterne. I 1972 blev lokalafdelingen i Vestsjælland stiftet. Med lokalafdelingerne begyndte lokalbladene også at udkomme. I Vestsjælland kom lokalbladet på gaden i 1972. I begyndelsen hed det Vågen. Senere skiftede bladet navn til Buteo (Musvåge). Siden 1984 har navnet været Bladsmutten. Bladsmutte er en gammel betegnelse for en Løvsanger. Redaktørerne har i årenes løb været: Steen Erik Jensen, Ellen Stig Sørensen (senere Wejdling) og Lis Sørensen, Stefan Pihl, Leif Tureby Hansen, Henrik Wejdling, Bent Møller Sørensen. Sidstnævnte lavede 50 blade af Bladsmutten fra 1986 til 1997. I 1997 overdrog Bent Møller Sørensen opgaven til Henrik Baark, som har lavet bladet gennem næsten 18 år sammen med sin kone Kirsten Laursen. 71 numre er det blevet til. Rolf Lehrmann har fra 1997 til 2014 været ansvarshavende redaktør. Bladene kommer ind på DOF Vestsjællands hjemmeside De første blade blev skrevet på maskine, duplikeret og samlet, kuverteret og adresseret af medlemmer af bestyrelsen. Men trykkeriet og Postvæsnet har overtaget denne funktion. Før e-mail var almindelig og udbredt blev bidragydere opfordret til at fremsende tekst på en diskette. En del artikler er modtaget håndskrevne og skulle derefter renskrives. Fra klippe-klistre teknik med tekst og billeder til senere, hvor computeren begyndte at fortrænge skrivemaskinerne, og scannere blev udbredt, lettedes arbejdsgangen med at opsætte et blad. Men det er stadig et meget tidskrævende arbejde at lave layout og læse korrektur. Tidligere blev bladet trykt i Fuglenes Hus, men trykkeriet Micro-Forma i Odense er blevet brugt i adskillige år. De sidste 5 – 6 år er bladet blevet sendt elektronisk til trykkeriet, hvilket gør det muligt at sætte mange af de gamle numre af bladet ind på hjemmesiden.
BLADSMUTTEN 4/2014
33
Vigtige begivenheder i lokalafdelingens historie Ved at bladre alle de gamle numre igennem ligger der spændende data og artikler om lokalafdelingens virke og meget høje aktivitetsniveau siden 1972. Et udpluk af begivenhederne er: Ekstraordinær generalforsamling både i 1974 og 1997. 1. kvindelig formand i 1997. Indvielse af fugletårn ved Fugledegård ved Tissø den 30. september 2000, start på Trækfugledag i år 2000, start på Kongskilde Marked i år 2000. Indvielse af fugleskjulet i Tamosen den 27. maj 2001. Død Havørn fundet ved Tystrup Sø den 9. maj 2002. Jubilæer i foreningen I 1997 havde vi en artikel skrevet af Henrik Wejdling om lokalafdelingens 25 års jubilæum, der blev holdt på Kongskilde Friluftsgård. Her deltog Lorenz Ferdinand. Henrik Wejdlings tale til DOFs 100 års jubilæumsfest i København er bragt i nr. 4/2006 med titlen: Ode til en kær ven og livsledsager. Ode til DOF. Mangfoldigheden i artiklerne Jan Woollhead har i 1982 skrevet om fuglelivet ved Tudeåens udløb, og Christian Glahder har skrevet om Sydlig Blåhals i det samme område i 2011. I årene, hvor lokalafdelingen havde en fuglestation ved Stigsnæs, var der artikler i bladet, indtil stationen lukkede i 1997. Der har været 2 indstik i Bladsmutten: fra Ungdomsafdelingens 25 års jubilæum med et Festskrift i nr. 3/2006, og om Fuglelivet i Åmosen i nr. 1/2006. Sidstnævnte skrevet af Henrik Wejdling og Søren Harding. I 2002 var der en stor artikel om Klyderne ved Alleshavebugten skrevet af Thorvald Frølich. Hyldesttalen til Peter Løn Sørensen blev bragt i Bladsmutten i forbindelse med overrækkelse af DOFs hæderspris på DOFs Repræsentantskabsmøde den 19. nov. 2005. Henrik Wejdling har været en meget trofast skribent siden 1972 med artikler om feltkendetegn, det naturpolitiske arbejde i Vestsjælland, Caretakerprojekt, 10 spørgsmål til politikerne i forbindelse med Amtsrådsvalget i 2001, de internationale fuglebeskyttelsesområder, Trækfugledagen/Vågeovervågning ved Storebælt, ungdomslejrene, Fuglenes Dag samt 2 artikler fra Vestsjælland i forbindelse med besøg af miljøminister Ida Auken i 2012. Altid har Henrik haft en evne til at hurtigt at fremtrylle spændende artikler - også gerne med et videnskabeligt præg. Lasse Braae har i 9 numre skrevet artikler om Vestsjællandske subrariteter. Det er en beskrivelse af 27 sjældne arters besøg i DOF Vestsjællands område f.eks. Islom, Pirol. Det har været et stort arbejde at indhente oplysninger til disse spændende artikler. Erik Vikkelsø Rasmussen har lavet et portræt af Erik Hansen i forbindelse af hans 90 års fødselsdag i 2012. Se i øvrigt foto (s. 35) af Erik Hansen på en ekskursion i 1954.
34
BLADSMUTTEN 4/2014
Fugle i Felten - registreringer af fugle I mange år har Bladsmutten haft en rubrik, hvor medlemmerne indsendte deres fugleoplevelser. Det var fornøjelig og spændende læsning. På et tidspunkt fyldte rubrikken hele 12 sider af bladet. Men efterhånden som DOFbasen blev mere udbredt og kunne bringe oplysninger om observationer kort tid efter, at de var observeret, så forsvandt interessen for at indsende observationer til rubrikken. Redaktører af rubrikken har været Mikkel Østergaard, Thomas Hilkjær og Steen Flex. Rubrikken sluttede i 2011, hvor Henrik Baark var den sidste redaktør. Fugletegnerne Flere tegnere har givet lov til at deres tegninger blev bragt i bladet. Her skal nævnes: Ole Gabrielsen, Brian Zobbe, Bo Tureby, Leif Tureby, Peter Løn Sørensen, Jon Fjeldså, Henrik Wejdling og Anette Sonne samt en række børnetegninger. John Olsen og Jens Gregersen har givet lov til at bruge nogle af deres tegninger i et enkelt nummer i 1997. Brian Zobbe har sendt omkring 1000 tegninger, som er øremærket til brug i Bladsmutten. Anette Sonne har tegnet Tejsten, som er brugt som lokalafdelingens logo i forbindelse med annoncer for ture og møder og bruges nu også på lokalafdelingens Facebook. De populære Ungdomslejre Der har været mange artikler fra flere velbesøgte ungdomslejre i Rørvig, på Røsnæs, i Skagen og på Omø, hvor Johannes Bang viste ringmærkning. Og mange af artiklerne er skrevet af ungdomsmedlemmerne selv. Her kan nævnes Rasmus Bøgeskov Larsen og Rune Tjørnløv. Som ledere på lejrene kan nævnes: Peter Løn Sørensen, Henrik Wejdling, Johnny Madsen, Steen Flex, Kirsten Larsen (Kis), Kirsten Laursen, Henrik Baark og Lene Smith. I foråret 1989 var der en speciel udgave til alle juniormedlemmerne i Vestsjælland. Men det udkom kun 1 gang. En periode har der været et godt samarbejde med flere lokalafdelinger i Storstrøm, Århus og Bornholm omkring de unge.
Hvid Vipstjert tegnet af Michael Winstrøm 14 år
Klyde tegnet af Anne-Marie Grønvold 8 år
BLADSMUTTEN 4/2014
35
Aktiviteterne tiltager Ture og møder er annonceret alle årene, hvor bladet har eksisteret, hvorefter mange referater fra ture, møder og studielejre efterfølgende er blevet omtalt i Bladsmutten. Det har været en stille og rolig start i lokalafdelingen med arrangementer. En statistik viser en jævn stigning indtil 2014: I 1974 var antallet: 5 ekskursioner I 1983 var antallet: 27 ekskursioner, 6 møder, 2 ungdomslejre. I 2003 var antallet: 62 ekskursioner, 7 møder og 7 aktiviteter for de unge I 2014 var antallet: 73 ekskursioner, 7 møder og 1 ungdomslejr (desværre aflyst) Afslutning Det har været en stor glæde i vores tid med redaktionsarbejdet, at så mange har haft lyst til at skrive i bladet. Nogle gange måtte stof udskydes til et kommende nummer. Vi ønsker at takke alle medlemmer for deres store interesse for bladet. Bladsmuttens historie beskriver en stor del af lokalafdelingens arbejde. Skal der graves dybere i de gamle blade siden 1972, så kræver det et meget stort arbejde og langt mere spalteplads end her. Men det er et imponerende stort arbejde, der har eksisteret igennem 42 år med Bladsmutten 4 gange årligt. Men nu slutter det trykte blad desværre med dette nummer. Bladet har afspejlet en stor flok ildsjæle, der vederlagsfrit igennem 42 år har udført et meget stort frivilligt arbejde for fuglesagen. I Vestsjælland har der altid været et meget højt aktivitetsniveau sammenlignet med andre lokalafdelinger af samme størrelse.
En ekskursion ved Stigsnæs i 1954 Fra venstre: overlæge Åstrup, Slagelse, læge Ole Schelde, Sorø og Erik Hansen Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling. Foto: Bertel Bruun. Bragt i Vågen 1-2 1982.
Musvåge og Husskader tegnet af Peter Løn Sørensen
36
BLADSMUTTEN 4/2014
Ture og møder Hyggetur i Klosterskoven Kalundborg. Lørdag den 6. december. Tid: kl. 10.0012.00. Mødested: P-pladsen ved Klosterskoven på Lerchenfeldvej, Kalundborg. Turleder: Jens Boesen tlf. 40 31 12 62. Årets sidste tur er en hyggeslentretur i Klosterskoven, hvor vi går en rundtur og ser på, hvad der er af fugle her ved vintertid. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. december. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. januar. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Skælskørområdet. Søndag den 11. januar. Tid: kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. Foredrag om Galapagos. Onsdag den 14. januar. Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 9-13, 4300 Holbæk. Tid: 19.00-21.30. (indlagt en pause). Foredragsholder: Christian Glahder. Galapagos øerne er af vulkansk oprindelse. De ligger ved ækvator i Stillehavet og tilhører Ecuador. Øerne er især kendt for deres fascinerende dyreliv med mange endemiske arter, herunder landskildpadder, havleguaner, spottedrosler og darwinfinker. Desuden er der masser af pelikaner, fregatfugle, suler og andre havfugle. Christian Glahder besøgte Galapagos i 2012 som deltager på en DOF Travel tur. Christian er uddannet biolog og har været ansat på Danmarks Miljøundersøgelser. Han er desuden aktiv i DOF og i DN. Han har set på fugle mange steder i verden. Undervejs er der en pause, hvor deltagerne kan nyde medbragt kaffe, te og kager. Øl og vand kan købes. Foredraget laves i et samarbejde med Nordvestsjællands Naturhistoriske Forening. Kontaktperson: Kirsten Laursen tlf. nr. 57 82 02 30 eller 61 30 20 53.
Tegning Anette Sonne
BLADSMUTTEN 4/2014
37
Vintertur på Gisseløre, Kalundborg. Lørdag den 17. januar. Vi mødes på P-pladsen ved Restaurant Gisseløre i Kalundborg. kl. 10.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Jens Boesen tlf. 40 31 12 62. Den første tur i 2015 i Kalundborg Lokalgruppe er en vintertur på Gisseløre, hvor der på denne årstid skulle være gode muligheder for at se fugle på vinterbesøg, fx snespurve og diverse havfugle. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. februar. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.
Generalforsamling i DOF-Vestsjælland. Søndag den 1. februar 2015 Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Frokost kl. 13.00 – 14.00. Medbragt madpakke kan spises. Generalforsamlingen begynder kl. 14.00 Vi serverer kaffe. Øl og vand kan købes. Dagsorden iflg. lovene Se www.dof-vestsjaelland.dk under ’Hvem er vi’ - Generalforsamling Forslag fra medlemmerne skal fremsættes skriftligt og begrundet over for bestyrelsen senest tre uger før mødets afholdelse. Den samlede dagsorden med indkomne forslag offentliggøres på hjemmesiden senest to uger før. Medlemmer af bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Kandidater til lokalafdelingens bestyrelse opstilles af denne eller ved skriftlig indstilling fra mindst fem medlemmer. Eventuel indstilling af kandidater følger reglerne for forslag fra medlemmerne. Efter generalforsamlingen vil Lene Smith vise billeder fra en rejse til Uganda. Ørnens Dag, Fugledegård ved Tissø. Søndag den 22. februar. Tid: Kl. 10-14 Mødested: Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede Kontaktperson: Jens Boesen, tlf. 40 31 12 62, jens@boesen.org Hold øje med et mere detaljeret program på: www.dof-vestsjaelland.dk og www.naturparkaamosen.dk Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. marts. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.
38
BLADSMUTTEN 4/2014
Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe
Foredrag om Tårnfalken. Onsdag den 4. marts. Kl. 19 - 21.30 (med indlagt pause). Sted: Den store mødesal på Holbæk Bibliotek (Nygade 9 - 13, Holbæk, tæt på stationen). Foredragsholder: Johannes Bang. Gennem 60 år har Johannes Bang studeret tårnfalken. Mere end 1500 unger er blevet ringmærket, og det har givet mange oplysninger om tårnfalkens føde, tårnfalkens træk og overvintring. Midt i 1970-erne fandt Johannes Bang frem til en egnet falkekasse, som nu benyttes over hele landet med stor succes. Det har betydet fremgang i tårnfalkebestanden, som desværre i de senere år er gået tilbage, så bestanden i Nordsjælland er blevet næsten halveret. I 2014 er der dog sket en mindre fremgang. Så det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. Johannes Bang vil fortælle om sine erfaringer og give gode råd om, hvad vi kan gøre for at bevare bestanden af tårnfalke. Arrangeres i et samarbejde med Nordvestsjællands Naturhistoriske Forening. Kontaktperson: Kirsten Laursen og Henrik Baark, tlf. 57 82 02 30 / 61 30 20 53 eller e-mail: mosterlaura@mail.dk
Møde i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 56 31 60 95 Medbring kaffe/te til eget brug.
Tegning Leif Tureby
Fugle og dyr på min vej. Tirsdag den 2. december. Mødested: Haslev Bibliotek, Lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30 Bo Tureby viser billeder og fortæller om oplevelser fra ind - og udland.
BLADSMUTTEN 4/2014
39
Sidste nyt fra redaktøren Af Henrik Baark, redaktør af Bladsmutten Du sidder nu med den sidste trykte udgave af Bladsmutten. Trods annoncering har ingen meldt sig til at overtage redaktørposten efter den nuværende redaktør Henrik Baark. Jeg har i snart 18 år (71 numre af bladet) sammen med min kone Kirsten Laursen lavet bladet. Det har været spændende, men også et meget stort arbejde. Kirsten har været god til at komme med idéer til indholdet og har med stor iver været korrekturlæser. Jeg har i højere grad beskæftiget mig med layoutarbejdet i forbindelse med udførelsen af bladet. Jeg har været begunstiget af, at så mange har haft lyst til at skrive i Bladsmutten. Jeg har også fået lov til at bruge mange tegninger i bladet. Hermed skal jeg sende en stor tak til alle de mange skribenter og tegnere. Fremover kan lokalafdelingens nyheder læses på lokalafdelingens hjemmeside. Oplysninger om ture og møder kan desuden modtages gennem lokalafdelingens nyhedsbrev, som medlemmer kan modtage. Har du ikke som medlem tidligere modtaget nyhedsbrevet, så kan du sende din e-mail adresse til Rolf Lehrmann: rolf.lehrmann@gmail.com Ture og møder annonceres også i Fugle og Natur, som sendes ud fra Fuglenes Hus. Har du været abonnent på Bladsmutten, men ikke medlem af DOF, så kan jeg varmt anbefale dig at blive medlem. Se www.dof.dk Stor tak til Carl Johan Corneliussen for gennemlæsning og positive forslag til redigering af artikler i dette nummer af bladet.
Troldænder tegnet af Bo Tureby
Til redaktøren af Bladsmutten! Fra Niels Breinholt, Slagelse den 14. september 2014 I seneste nummer af Bladsmutten kan man læse, at nu er det forbi med blad på papir. Det er trist læsning. I mange år har jeg glædet mig over mødeorientering, artikler og fine tegninger, alt sammen noget, der forsvinder, og som alverdens it ikke kan erstatte. Tak for indsatsen! Verden bliver aldrig den samme.
40
BLADSMUTTEN 4/2014
Generalforsamling Søndag den 1. februar Se side 37 Boligbirding gentages i 2015 med start 1. januar Mere information følger i god tid på hjemmesiden www.dof-vestsjaelland.dk Se i øvrigt side 7 Ørnens Dag Fugledegård ved Tissø Søndag den 22. februar Se side 37 Fuglestemmekursus Se side 31