Bladsmutten 4 2013

BLADSMUTTEN 41. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 2013

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

2

BLADSMUTTEN 4/2013

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

85,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .................................................................................................................. 3 Atlas III – DOF’s fugleatlas 2014-2017.................................................................................. 4 Nyt fra Skovprojektet ............................................................................................................. 5 Forældreomsorg ..................................................................................................................... 8 Tårnenes Dag ......................................................................................................................... 9 Naturdag på Røsnæs............................................................................................................. 10 Indvielse af Naturbasen ved Ravnstrup Sø............................................................................ 12 En flok Bramgæs gav en flot start på Fuglepigeturen til Agersø ........................................... 15 Damkliren - en sjælden gæst på Agersø ................................................................................ 18 Punkttællere i Falsterbo ........................................................................................................ 19 Enkeltbekkasiner skal ses – ikke trampes ............................................................................. 24 Masser af energi – og 1.683 Musvåger – i luften .................................................................. 27 Isfugleprojektet .................................................................................................................... 31 Ture og møder...................................................................................................................... 32 DOFbase kursus ................................................................................................................... 36 Forsiden: Skeænder tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

Oplag 600 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale.

Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2013

3

Nyt fra formanden Det blad du sidder med i hånden er et resultat af mange menneskers dybe interesse og engagement i fuglesagen og glæden ved at opleve naturen på nær hånd. Og så en lille smule tilskud fra Kulturstyrelsen, idet det ser ud til at vi fortsat er berettiget til distributionsstøtte, så udgifterne til bladet kan holdes nede på et acceptabelt niveau.

I DOF Vestsjælland vil vi fortsat arbejde på at udgive Bladsmutten en gang i kvartalet, især til glæde for de medlemmer, som ikke har adgang til foreningens publikationer via de elektroniske medier.

Men vi må se i øjnene, at mere og mere kommunikation må ske via de elektroniske medier, og jeg vil derfor fortsat opfordre de medlemmer som ikke modtager DOF Vestsjællands nyhedsbrev elektronisk til at sørge for at få oprettet en e-mail-adresse og få den opgivet/korrigeret hos DOF. Skriv til dof@dof.dk med dit navn, adresse og evt. medlemsnummer, eller skriv til undertegnede, så sørger jeg for det.

Det har i øvrigt været en fantastisk sommer, efterfulgt af et herligt efterår, med masser af muligheder for at opleve naturens mangfoldighed. Hvis man vil gense noget af sommeren, og har adgang til et elektronisk medie, så kan jeg

anbefale at man kigger forbi Pandion (DOFs interaktive hjemmeside) via linket http://pandion.dof.dk, og bl.a. ser/genser, hvordan det gik Havørneparret og parret af Stor Hornugle, der optrådte som TV stjerner. Begge par gav mange oplevelser foran kameraet, og især parret af Stor Hornugle viste, hvor barsk naturen også kan være.

Lokalt har DOF Vestsjælland indkaldt til de første 2 Atlas møder, henholdsvis den 18. og den 21. november og vil i det tidlige forår 2014 følge op med 2 møder, denne gang i den sydlige del af DOF Vestsjællands område. (Se side 34). Feltarbejdet til Atlas III projektet, hvor Danmarks fugle igen skal skrives i mandtal, starter i marts 2014, men der er hele 3 år til indsamling af data. Læs mere om projektet på DOFs hjemmeside (http://www.dof.dk/atlas), kig forbi fanebladet Atlas på DOFbasen (www.dofbasen.dk) og/eller kig på vores hjemmeside www.DOFVestsjaelland.dk for nyheder og indsamlet data.

Marts 2014 starter de første fuglekurser i DOF Vestsjællands regi. Der er plads til 20 kursister, som vil få både teoretisk og praktisk træning i stemmerne fra ca. 50 danske fuglearter. Kurset er i skrivende stund næsten fuldtegnet, hvilket indikerer, at vi nok må gentage succesen på et senere tidspunkt.

Som afrunding vil jeg fortælle, at lokalafdelingen havde stor succes med afholdelsen af vores ungdomslejr i sep-

4

tember på Omø. Det blev en super oplevelse for de mange unge deltagere, så på trods af et stort underskud for foreningen, så regner vi med at afvikle en ny lejr til næste år. Så kender du en ung, evt. et barnebarn, som evt. kunne tænke sig en oplevelse for livet, så kig efter invitationen i det nye år.

BLADSMUTTEN 4/2013

Jeg ønsker jer en rigtig god vinter, med masser af oplevelser i og med naturen.

Rolf Lehrmann, 25. oktober Egevangs Alle 18, 4180 Sorø E-mail: rolf.lehrmann@gmail.com

Atlas III – DOF’s fugleatlas 2014-2017 Snart går den tredje kortlægning af de danske ynglefugles udbredelse i gang. Danmark er opdelt i 2246 kvadrater på hver 5x5 km, og i hvert kvadrat vil der blive registreret, hvilke fugle der yngler, ligesom der også er udviklet en metode til tælling, der giver en bestemmelse af tætheden af forekomsten af fuglene både forår og vinter. 157 af de 2246 kvadrater er i DOF Vestsjælland, og der er stadig mange kvadrater, der savner en kvadratansvarlig.

Du kan deltage i undersøgelsen ved at registrere yngleadfærd, hvor du befinder dig og indrapportere dine observationer i DOF basen. Du kan også deltage som kvadratansvarlig, hvilket medfører, at du har ansvaret for, at et eller flere kvadrater dækkes tilstrækkeligt for alle arter og undersøgelsestyper. Vil du vide mere om projektet, kan du finde information på www.dof.dk/atlas.

Vil du være ansvarlig for et eller flere kvadrater kan du gå ind på: http://www.dofbasen.dk/atlas-kvadratansvar/ og tilkendegive dit ønske.

Du kan også henvende dig til en af de lokale koordinatorer i Vestsjælland. De er: Lasse Braae lassebraae@hotmail.com Koordinator i Odsherred kommune Jan Kiel jaki@sceu.dk Koordinator i Slagelse kommune og sydlige del af Holbæk kommune Lene Smith lene@lsmith.dk Koordinator i Sorø og Ringsted kommune og nordlige del af Holbæk kommune Jette Reeh jette.reeh@gmail.com koordinator i Kalundborg kommune

BLADSMUTTEN 4/2013

5

Nyt fra Skovprojektet Af Lasse Braae Vi har kikket lidt på resultaterne af vores skovprojekt. Projektet har to formål, dels at få flere til at bruge DOFbasen noget mere, dels få mere viden om fuglene i vore skove.

Kragevig Skov tegnet af Thomas Gerner

Hvordan er det så gået? Kikker vi på brugen af DOFbasen, så kan vi på DOFbasen hjemmeside se løbende statistikker for, hvor mange observationer, der tastes ind fra de forskellige regioner. Sammenligner vi antallet i år og for hele sidste år pr 1/10, så havde vi i Vestsjælland allerede flere registreringer i 2013 end i 2012. De øvrige regioner lå på mellem 65 og 97 % af sidste års antal. I skrivende stund er der 100.601 registreringer fra Vestsjælland. Pt. er der 4 regioner, der har passeret de 100.000. Så alt i alt må vi være yderst tilfredse. Går man ind og kikker på, hvor meget hver enkelt af os taster ind, så ses det, at der kun er 22 personer, der har bidraget mere end 1.000 observationer. Dette kan synes at være mange, men på et helt år er det knapt 3 om dagen – eller 20 pr ugentlig fugletur. Sidste år var der dog kun 17 personer, der nåede over 1000 – så også her er der fremgang. Vi har pt. ikke kikket yderligere på fordelingerne vedr. bidragene.

6

BLADSMUTTEN 4/2013

Næste spørgsmål er så, om, der blot er tale om en generel fremgang i brugen af DOFbasen eller har I virkelig været ude i skovene? Vi har vist en række resultater på vores hjemmeside. Her skal blot komme et kort udpluk. Vi har registreret 231 skove eller skovområder i Vestsjælland (se tabel på hjemmesiden). Da vi startede projektet var der rigtig mange skove, hvor der ikke var en eneste registrering i DOFbasen. I dag er der kun 12 skove, hvor der står et pænt rundt 0 i kolonnen ’Antal arter’. Så ja der er virkelig kommet registreringer ind fra mange skove, og vi takker for de mange bidrag. Antallet af arter der er registreret på skovlokaliteterne (DOFbase lokaliteter, hvoraf den del er skov) varierer dog fra 1 – 298, så der er meget stor forskel på dækningsgraden – og på nogle af lokaliteterne går registreringerne mange år tilbage (f.eks. Korshage med 298 arter).

For at få en ide om fordelingen af registreringer, har vi lavet en tabel over antallet lokaliteter med ynglefugleregistreringer for de 77 arter, der muligvis yngler i de vestsjællandske skove. Vi har lavet en fordeling på de seks kommuner for årene 2011, 2012 og 2013. Det første år taget med som basisår (sammenlignings år), idet skovprojektet startede 2012. Vi har lagt resultaterne for alle arter sammen og angivet den årlige ændring for totalerne i procent for de seks kommuner og hele regionen. Tabellen med tal for alle arter kan ses på hjemmesiden.

2011 2012 Ændring 2013 Ændring

Vestsjælland Odsherred Kalundborg 2122 451 382 2463 605 384 16,1 % 34,1 % 0,5 % 2721 538 372 10,5 % -11,1 % -3,1 %

Holbæk 221 167 -24,4 % 155 -7,2 %

Slagelse 504 515 2,2 % 829 61,0 %

Sorø 371 538 45,0 % 520 -3,3 %

Ringsted 193 254 31,6 % 308 21,3 %

Det ses, at projektet især er blevet godt modtaget i Slagelse, Sorø og Ringsted kommunen, medens Odsherred var fint med i 2012, mens det kneb mere i 2013. Forklaringen her er dog lige til. En af de flittigste rapportører var desværre inaktiv en lang periode, dels p.g.a. en brækket arm, dels af en billøs periode midt i højsæsonen. At projektet ikke rigtig er slået an i Holbæk kan undre lidt. Vi holdt to introduktionsmøder til projektet, og det ene var netop i Holbæk.

Stor Flagspætte tegnet af Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2013

7

En smagsprøve mere skal gives. Hvilke arter var de hyppigst registrerede? I tabellen nedenfor er antallet af lokaliteter med registreringer angivet for de tre hyppigste arter i hvert område angivet i de 3 år.

2011

2012

Vestsjælland 154 Gransanger 121 Munk

Odsherred 27 Gransanger 22 Sangdrossel

Kalundborg 29 Tornsanger 27 Gransanger

120 Tornsanger

19 Natugle 19 Tornsanger 19 Gulspurv 36 Gransanger 25 Munk

20 Nattergal

24 Tornsanger 24 Gulspurv 32 Tornsanger 28 Munk

22 Gulspurv

27 Gransanger

187 Gransanger 123 Munk

118 Gulspurv

2013

185 Gransanger 165 Løvsanger 154 Tornsanger

Holbæk 17 Gransanger 14 Gøg 14 Munk 14 Gulspurv 12 Jernspurv 12 Løvsanger

Slagelse 42 Gransanger 32 Tornsanger

Sorø 24 Gransanger 23 Munk

Ringsted 17 Gransanger

29 Gulspurv

21 Rødhals 21 Løvsanger

15 Munk 15 Gulspurv

16 Gransanger 10 Gærdesmut 10 Munk 10 Løvsanger 10 Gulspurv 9 Jernspurv 9 Sangdrossel

47 Gransanger 30 Bogfinke

29 Gransanger 27 Løvsanger 27 Bogfinke

21 Gransanger

29 Løvsanger

25 Gærdesmutte 25 Munk

16 Løvsanger

28 Tornsanger 27 Løvsanger

14 Gransanger 12 Løvsanger

70 Gransanger 57 Løvsanger

20 Gransanger

26 Gransanger

10 Gærdesmut 10 Nattergal 10 Tornsanger 10 Gulspurv

54 Tornsanger

28 Gransanger 26 Løvsanger 26 Munk 25 Bogfinke

38 Gransanger 28 Tornsanger

16 Tornsanger 16 Løvsanger

18 Munk

17 Nattergal 17 Løvsanger 15 Bogfinke

Det er vel lidt overraskende, at Gransangeren topper så mange steder, men arten har den ”fordel”, at den ikke var helt så almindelig tidligere, og mange er derfor måske mere tilbøjelige til at registrere denne art end f.eks. en Solsort.

For yderligere kommentarer til resultaterne – se venligt vores hjemmeside. Projektet forsætter og vi håber på mange (ynglefugle) registreringer fra de vestsjællandske skove i 2014.

8

BLADSMUTTEN 4/2013

Forældreomsorg Af Jane Dam, Agersø

Gravand med unger tegnet af Brian Zobbe

Jeg havde en oplevelse med et Gravandepar i Fedte Sø den 24. juni kl. ca. 20.

Jeg stod foran søen og glædede mig over en Gravand i søen, der færdedes fredsommeligt med sine 9-10 ællinger omkring sig, nogle lidt foran og nogle et stykke bagved hende, nogen gange på en lige række og nogen gange side om side. Jeg havde stået lidt og kikket på dem, da jeg ud af øjenkrogen fik set den anden forælder komme flyvende i rasende fart, og da den landede i søen ved siden af magen, lå alle ællingerne allerede ganske tæt sammen op til forældrene. I det samme kikkede jeg op, og der oppe kredsede en Rørhøgehun over udkanten af søen. Jeg var imponeret over den årvågenhed, forældrene

udviser, og det gik bare så stærkt, at magen kom til undsætning, og at jeg tilfældigvis lige blev vidne til et potentielt drama, men som endte godt denne gang.

Jeg ser efterhånden mange Gravænder her, og i Lillemaden ses den også med et kuld ællinger.

Den adskiller sig fra andre ænder ved at have flere træk af gæs og har da også sit eget kapitel i fuglebøgerne. Begge køn, som er næsten ens, hunnen er lidt mindre og har mindre næbknop, forestår opfostring af ungerne, og de er i yngletiden tættere knyttet end andre ænder, hvilket ovenstående begivenhed er et godt eksempel på.

BLADSMUTTEN 4/2013

9

fremmest ved kyster, men også ved søer og moser inde i landet. Reden anbringes i et hult træ, under en brændestak, under en båd eller i en forladt rævegrav langt fra fødesøgningsstedet, hvorefter ungerne føres til ”spisekammeret”.

Rørhøg tegnet af Brian Zobbe

Gravanden er en flot fugl med stærke farvekontraster – sort-hvidt-rødt-brunt.

Vi ser den både som trækfugl og ynglefugl, og den er almindelig først og

Den 26. juli var der 2 ællinger tilbage hos forældrene, og den 1. august var der kun 1 ælling tilbage, så måske har Rørhøgen alligevel haft held til at fange en ælling eller flere.

Tårnenes Dag Af Lasse Braae I 2013 løb Tårnenes Dag af stablen for ottende gang den 18. august. Hovvig er et af de få tårne, der har været med i alle år. Igen i år lykkedes det at vinde. I denne anledning har vi lavet en lille omtale på hjemmesiden. Et kort referat af dette skal gives her.

Hvor mange arter, man kan se i Hovvig medio august, afhænger en hel del af vejret. I år var vi begunstiget af flere positive faktorer. Tørre somre giver lav vandstand med gode muligheder for rastende vadefugle. Vindretningen er afgørende for, hvor gode muligheder der er for lidt træk. Hvis vinden er mellem S og Ø burde der kunne falde lidt ekstra arter af. Endelig gav det lidt småfimsede vejr gode betingelser for trækkende vadefugle.

Tegning Brian Zobbe

Alt i alt er der set 126 arter på otte år, heraf er de 48 set alle år, medens 24 kun er set et enkelt år.

10

BLADSMUTTEN 4/2013

I år deltog Korevlerne for første gang. De fik set 60 arter.

Vi synes i alt fald at det er et ganske underholdende projekt. Vi håber på, at flere vestsjællandske tårne (lokaliteter) vil deltage i de kommende år.

I 18/8 deltog 26 tårne med følgende resultat: 1 Hovvig, Rørvig 2 Klydesøen, Amager 3 Kraptårnet, Vejlerne 4 Hejrede Sø, Maribo 5 Geddal Enge, Venø Bugt

86 84 77 74 73

Naturdag på Røsnæs Af Jens Boesen

Der fremstilles fuglekasser.

Foto: Jens Boesen

For femte år i træk blev det til en fin Naturdag på Røsnæs på Naturens Dag. Og som det har været fra starten, var dagen arrangeret af lokale DOF’er sammen med lokalafdelingerne af Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund og naturvejlederen på Røsnæs Naturskole. Oprinde-

Sten Flex klar til at guide en fugletur.

Foto: Rolf Lehrmann

lig gik de tre foreninger sammen for at lave en „naturskov” i nærheden af Kalundborg med forskellige tilbud om oplysning og leg i naturen. Det var egentlig tanken, at den skulle være permanent, men en forudsætning var at vi kunne få lov af Naturstyrelsen. Det kunne vi imidlertid ikke, men i stedet

BLADSMUTTEN 4/2013

tilbød de os, at vi kunne lave en naturdag sammen med dem på spidsen af Røsnæs.

Til at starte med var dagen altså en Naturdag uden sammenhæng med Naturens Dag, men da den fra starten var lagt i begyndelsen af september, er den i de senere år blevet sammenfaldende med den landsdækkende begivenhed og annonceres som en del af denne. Og igen i 2013 blev den en stor succes med mange, mange besøgende og masser af familier med børn. Da det er et princip at intet må koste noget, har vi ingen adgangskontrol. Derfor ved vi ikke præcis hvor mange besøgende der var, men ud fra optællinger af de parkerede biler regner vi med, at det var ca. 1000.

Efterhånden har dagen fundet en nogenlunde fast form med en række guidede ture, bl.a. fire fugleture, som vi DOF’er står for. Ved vores stand fører vi en oversigt over, hvilke fuglearter der er set i løbet af dagen, og som vi plejer, nåede vi igen i år op på godt og vel 50 arter. Det imponerer mange, nogle bliver dog mere imponerede over at disse arter i år foruden de helt almindelige også omfattede Lille Fluesnapper og Rødstrubet Piber.

Ud over fugleturene byder DOF også på ringmærkning af fugle. Naturdagen starter jo først op ad formiddagen, når det er ved at tynde ud i fugletrækket, så faktisk bliver der ikke ringmærket ret mange. Men Rune Tjørnløv og Søren Klarskov er fantastisk gode til at fortælle om ringmærkning og de fugle, de

11

trods alt får i nettet, så de har altid interesserede tilhørere.

Vi er ikke så mange DOF’ere, så vi har hele tiden nok at gøre med at guide ture, ringmærke og passe vores stand med foldere, blade og ikke mindst isfuglekuponer. Derfor kan vi ikke rigtig overskue også at stå for fuglekassefremstillingen, som ellers er et af de helt store tilløbsstykker. Derfor er det dejligt – og et eksempel på det gode samarbejde mellem de tre foreninger – at jægerne har tilbudt at hjælpe med fuglekasserne. I år kunne selv jægerne imidlertid ikke følge med i efterspørgslen, så for første gang greb forældrene (fortrinsvis fædrene!) selv hammer, brædder og søm og tømrede fuglekasser på livet løs sammen med deres børn.

Foruden de fire arrangører var der inviteret andre grønne foreninger, der alle stod for en lang række andre aktiviteter. Der var både botanik-, sten- og museture, lystfiskere på stranden, Natur og Ungdom der stod for „smag på naturen”, og spejdere der bagte snobrød og pandekager på bål. Jægerne havde en skattejagt i skoven med naturopgaver undervejs, og de børn der gennemførte fik en medalje. Derefter kunne de gå ind og prøve at skyde med lasergevær.

Og så havde jægerne naturligvis også hundeopvisning.

Som i alle de foregående år var også Naturdagen 2013 på Røsnæs begunstiget af fint vejr, og også i år synes vi, at den var en stor succes. Så der kommer nok en igen til næste år.

12

BLADSMUTTEN 4/2013

Indvielse af Naturbasen ved Ravnstrup Sø 65 børn og voksne til indvielse af Naturbasen ved Ravnstrup Sø fandt skidesprællere i bækken og Fiskeørne i luften – og alt muligt derimellem Af Henrik Wejdling 65 børn og voksne dukkede op, da Fugleværnsfonden i høj sol og frisk høstbrise afholdt sin årlige høsttur. I år var der indlagt en ikke ubetydelig bonus-oplevelse, nemlig åbning af Næstved Kommunes og Naturstyrelsens grejfyldte naturbase sammesteds. Efter taler fra byrådets Anette Brix, som skænkede en observations-fuglekasse til stedet, og Fugleværnsfondens Henrik Knuth-Winterfeld, skåledes i urthethe, brygget på egnens gråbynker, vilde merian og vandmynte (og cowboykaffe samt saftevand til dem, der var mere til den slags), ligesom den lokale arbejdsgruppe i tilgift havde sørget for friskbagt hjemmebag og udstilling af urter og høstsæsonens afgrøder.

Grej på testtur Herefter inviterede Fugleværnsfondens arbejdsgruppe – som nu også er borgergruppe omkring naturbasen – på tur langs Ravnstrup Sø, Fugleværnsfondens reservat. I spidsen for det anseelige optog kørte en trillebør, læsset til randen med en del af alt det grej, som naturbasen rummer, og som skoler og andre besøgende nu kan låne. Der var kikkerter til både luft og vand, sommerfuglenet, ketsjere, bakker og spande samt små glas til at samle dyr i. Og al-

lerede efter få minutter åbenbarede sig et prægtigt syn for forsamlingen, nemlig en admiralsommerfugl, som labbede saft i sig fra overmodne mirabeller.

Sommerfugle, guldsmede og sjældne blomster På engen nord for søen fik børn og barnlige sjæle lejlighed til at bruge sommerfuglenettene, idet den pleje af engen, som arbejdsgruppen udfører og som primært går ud på at slå den, så den vedbliver med at være eng, samtidig indebærer, at der også her langt ud på sensommeren er mange blomstrende urter, hvis nektar tillokker de sidste sommerfugle. Der blev fanget både grønåret og lille kålsommerfugl, en blåfugl, et flot lille møl og nogle stankelben og svirrefluer, ligesom det lykkes nogen at få en kæmpe guldsmed i nettet.

Alle blev de sluppet fri igen, inden turen fortsatte, og de blomsterinteresserede kunne imens nyde blomstrende kattehale, kællingetand, trevlekrone, mjødurt, skovangelik og hyldebladet baldrian samt den lidt mere sjældne vingede perikon, som er et af engens klenodier. Al sammen blomster, der for længst burde være afblomstret, men som just nu får deres anden ungdom grundet høslættet ved midsommertide.

BLADSMUTTEN 4/2013

13

Naturbasen ved Ravnstrup Sø (foto: Henrik Baark)

Skidesprællere fik nye navne som vandkalv og ferskvandstangloppe Efter engen kom turen til vandet, hvor ketsjere og bakker kom i sving, og hvor nogle børn hurtigt døbte noget af al det småkryb, der åbenbarede sig, som ’skidesprællere’. Egon Olsen har bestemt ikke levet forgæves, må man sige – men da først naturbasens oversigtlige bestemmelsestavler, udformet som vejr- og vandbestandige plastikduge, kom i sving, begyndte den megen undersøiske kriblen at få navne som vandbænkebidder og ferskvandstangloppe, mose- og skivesnegl, rygsvømmer (som bed!), vandkær, skorpionstæge, døgnfluelarve, guldsmedelarve og vandkalv – sågar også stor vandkalv, der med sin kæmpe krop på 2-3 cm fyldte godt op i bakkerne.

Fiskeørn, Lærkefalk og Duehøg – og så en lille flok nomader Fugle skortede det heller ikke på. Luften var tyk af svaler, som sammen med årets sidste Mursejlere vinkede farvel

på deres færd mod Afrika, og i dagens løb viste sig også et pænt register af rovfugle. Dels den lokale Musvåge og Rørhøg, og senere på dagen også et par Hvepsevåger fra naboskoven, men også trækgæster som Fiskeørn, hvoraf ikke mindre end tre kom forbi i dagens løb – hvor den ene endda blev mobbet af to Fiskehejrer -, og Spurvehøge, hvoraf i hvert fald fem susede forbi i dagens løb. Og mod slutningen af arrangementet gæstedes bålhytten og luftrummet over den sågar af yderligere sjældenheder som Lærkefalk og Duehøg, ligesom 25 ivrigt pippende små Korsnæb lagde vejen forbi på deres evige spejden efter grankogler under deres nomadetogt fra fjerne, sibiriske nåleskove.

Snobrød, urtethe og soldrevent muldtoilet som afslutning Dagen sluttede med endnu mere urtethe og cowboykaffe i bålhytten og endnu mere hjemmebag – men nu også snobrød, som bagtes over bålhyttens bålsted på hasselkæppe fra søens bredder

14

BLADSMUTTEN 4/2013

– og med lidt af høstsæsonens søde bær som indmad. Og børn og barnlige sjæle kunne blæse sæbebobler på afkog af sæbeurtens rødder, smage på egnens aromatiske urter – eller eksotiske slægtninge – og genopfriske hyldeblomstdrikkens liflige smag, mens sværme af guldsmede patruljerede i læzonen langs bevoksningen bag bålhytten. Og måske vigtigst af alt: Alle med behov herfor kunne få mulighed for at afprøve naturbasens ligeledes nyindviede, soldrevne muldtoilet! Det har været et hedt ønske fra arbejdsgruppen, som ellers har måttet holde sig i de snart 20 år, gruppen har passet og plejet stedet!

Naturbasen den 9. i rækken – men den første i samarbejde med Fugleværnsfonden Naturbasen ved Ravnstrup Sø er den 9., Næstved Kommune indvier sammen med Naturstyrelsen, men det er den første, der etableres i samarbejde med Fugleværnsfonden, og både byrådets Anette Brix og Fugleværnsfondens Henrik Knuth-Winterfeldt udtrykte store forhåbninger til de synergieffekter, som dette fællesprojekt forhåbentligt vil kunne kaste af sig. Og allerede fra dag ét tyder det på, at der er noget om snakken.

Liste over de mest interessante fuglearter, som blev set på dagen, her fra DOF-Basen: Artsnavn Fiskehejre Grågås Gråand Hvepsevåge Rørhøg

Duehøg Spurvehøg Musvåge Fiskeørn Lærkefalk Blishøne

Mursejler Stor Flagspætte Skovpiber Gul Vipstjert Stillits Lille Korsnæb

Se mere om Næstved Kommunes og Naturstyrelsens naturbaseprojekt på Næstved Kommunes hjemmeside (hvor der også er link til mulighed for at booke naturbasen – kvit og frit): http://net.naestved.dk/Naturbaser.aspx Se mere om Fugleværnsfondens reservat, Ravnstrup Sø her på Fugleværnsfondens hjemmeside: http://www.fuglevaernsfonden.dk/fuglereservater/ravnstrup-soe Yderligere oplysninger: For Fugleværnsfonden: Direktør Elise Frydensberg, mobil 21 92 68 97, Arbejdsgruppen bag dagens arrangement: Anne Kristensen, mobil 27 62 15 67.

For Næstved Kommune: Naturvejleder Helen Holm, mobil 40 37 55 40.

BLADSMUTTEN 4/2013

15

En flok Bramgæs gav en flot start på Fuglepigeturen til Agersø af Kirsten Laursen

Bramgæs tegnet af Brian Zobbe

Bramgåsen blev den første fugleart og Vandrefalken den sidste En tæt morgentåge på Sjælland varslede ikke godt for fugle-pige-turen den 14. september, men ved ankomsten til Stigsnæs Havn var der heldigvis så klart, at vi tydeligt kunne se både Agersø med Helleholm Fyr og sågar helt over til Omø. Det lovede godt for sigtbarheden på turen.

Jane Dam og Mai-Britt Andersen, 2 fuglepiger fra Agersø, mødte os som aftalt på havnen. Traktor bussen fra Agersø Kro stod også klar ved færgens ankomst til øen kl. 9.15. Akkurat som vi ankom til Agersø, fløj en flok Bramgæs over hovederne på os, og gav alle en flot start på turen.

Der var flag foran på traktorbussen, for der var festdag på Agersø med guldbryllup på en af gårdene. Bussen satte i gang med retning mod Fedte Sø/Enghaven, der var planlagt som tu-

rens første fuglelokalitet. Her kunne Jane Dam fortælle, at hun tæller fugle på sine årlige punkttællinger, og hun kunne derfor berette om bl.a. ynglende Rørhøg, Gravand, Gråstrubet Lappedykker, Strandskade. Men disse fugle var trukket sydpå til de varmere himmelstrøg. Kun en enkelt Gråstrubet Lappedykker lod sig vise, men ellers var det kun overflyvende Digesvaler og Landsvaler samt en flok unge Stære, der passerede os. Men en stor flok Grågæs fouragerede på nogle tilstødende marker, nok 215 anslået antal, som nu er tastet ind i DOFbasen.

I den nordlige del af søen gik en stor flok køer på græs. Fedte søs nuværende vandstand lover godt for fremtiden; for et år tidligere havde et uheldigt indgreb i naturen sat vandstanden voldsomt tilbage til ugunst for fuglelivet, men ved hjælp af overvågning og fugletællinger kan vi take care, som det hedder på

16

BLADSMUTTEN 4/2013

DOF-sprog: Vi holder øje med naturen og tæller fugle som dokumentation for naturovervågningen.

Vi nød den friske luft og de store vidder i det smukke landskab på øen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og det var næsten vindstille. Vejrguderne var med os hele vejen. Vi var 15 fuglepiger, der skulle ud for at tælle fugle ved de gode fuglelokaliteter og se om rovfugletrækket var kommet i gang.

Vi talte 200 Bramgæs på markerne vest for Den gamle Mølle. Den lille flok Bramgæs, der kom flyvende ind over os ved ankomsten til Agersø Havn, tilsluttede sig den anden flok, der fouragerede på en stubmark uden for byen.

Helleholm og Skage Sø var det næste område, vi skulle besøge for at tælle fugle. En Rørhøg (hun) og flere Bynkefugle kom på artslisten.

3 Rørdrummer på stribe Ved Rørmaden var der desværre ingen fugle, men Jane Dam kunne stolt fortælle om sine 3 Rørdrummer, der kom flyvende på stribe på en punkttælling

flere år tilbage. Traktor bussen kørte videre gennem byen, hvor Tyrkerduen hørtes. Og lidt Ringduer og Alliker kom også på fuglelisten.

10 Gråænder svømmede i landsbyens gadekær. Vi var på vej mod nord til næste destination, som var Egholm.

Traktor bussen vendte ude om ved Svanesøen, som de lokale kalder området ved Urteholm/Draget længst mod nord. Her observerede vi Vandrefalken, som blev mobbet af en flok Råger, og senere dukkede der 2 Vandrefalke op. Vi så Piets Heins mors hus ude ved Egholm Vejle, som han så ofte besøgte, da han levede og skrev sine GRUK. Jane Dam kunne fortælle om øen Egholm, som forbindes med resten af Agersø med en dæmning. Godset/ejendommen med en tilhørende hovedbygning har gennem en længere periode været til salg for et svimlende millionbeløb. Mon en rig onkel kunne tænkes at opkøbe Egholm?

Traktorbussen med Fuglepigerne

BLADSMUTTEN 4/2013

Rovfugletrækket gik i gang kl. 11.50 Traktor bussen havde en travl dag på øen. Som aftalt blev vi sat af ved Agersø Kro og vandrede gennem byen til Café Farmen, hvor vi skulle holde vores velfortjente frokostpause. Rovfugletrækket begyndte præcis kl. 11.50, da vi ankom til Farmen og foregik tværs over den sydlige del af øen. Cafe Farmen blev derfor et meget ideelt sted at observere fugle fra, fordi gården ligger lidt højt i landskabet med udsigt mod syd. Den tætte tåge ind over Sjælland var forsvundet, og fugletrækket gik nu for alvor i gang. Det klare vejr medførte, at fuglene kunne finde vej sydover på vej mod Omø og videre sydpå til Langeland. Vi havde slet ikke tid til at spise frokost inden døre i cafeen, fordi fuglene væltede frem fra fastlandet henover Agersø.

Hjemme hos Jane og Knud Dam Efter frokosten var vi inviteret hjem til Jane og Knud Dam, der har en pragtfuld have med en masse gamle frugttræer, som bugnede med frugt. Det var tydeligt at se, at familien bruger mange timer til at vedligeholde både hus og have. Her var alt sammen i den fineste orden og meget sirligt passet. Der var kæmpe store georginer alle vegne i ha-

17

ven og rækker med tagetesblomster rundt om alle æbletræer og langs kanterne af stuehuset. Der var også modne vindruer på sydsiden af stuehuset.

Kæmpe store brombær voksede frodigt på vest gavlen af huset, ved den røde havelåge, der danner indgangen til haven i Storegade 24 hos Jane og Knud Dam. Vi var kommet til et paradis, en eventyrhave midt i Agersø By. Knud Dam viste os sine bier, som havde produceret en masse honning denne sommer til trods for, at den kolde vinter havde taget livet af de fleste bier. Men den solrige sommer havde til gengæld sat gang i biernes produktion. Der blev flittigt købt honning på gårdspladsen.

Vi havde håbet på et par rovfugle hen over haven, men fugletrækket gik åbenbart længere sydover denne dag.

Henrik Baark, der denne dag havde lavet sin egen fugletur på cykel, kunne berette om 3 Røde Glenter over Agersø på vej mod Omø.

Vi afsluttede fuglepige turen med et kort besøg hos børstenbinderen på havnen. Og endnu en Vandrefalk kom på fuglelisten og afsluttede turen ved obs. fra færgen. Vi ankom planmæssigt til Stigsnæs Havn kl. 15.45. Alle fugleobservationer er efterfølgende tastet ind på DOFbasen.

Der observeres Vandrefalk ved dæmningen til Egholm

18

BLADSMUTTEN 4/2013

Damkliren - en sjælden gæst på Agersø af Jane Dam

Damklire tegnet af Brian Zobbe

En stille søndag eftermiddag søndag den 15. september, om eftermiddagen, cyklede jeg en tur ud til Egholmdæmningen med eftermiddagskaffen i cykelkurven. Planen var, at jeg skulle nyde kaffen med Knud (min mand), der ville støde til senere på eftermiddagen.

Jeg satte mig lige op til skiltet med tekst om færdsel på området, der står der, hvor dæmningen begynder, og kiggede ud over søen med udsigt til Storebæltsbroen. Jeg havde siddet lidt; der var ikke meget fugleliv, men så overraskende landede en vadefugl med 3 små triller over for mig i vandet ud for den tange, der ligesom deler søen uden at lukke af for de to afdelinger.

Jeg er ikke meget kendt med vadefugle.

Jeg ser dem som regel på for lang afstand til at kunne bestemme dem, men denne her var dog så forholdsvis tæt på,

til jeg kunne studere den. Den stod stille lidt der, hvor den gik ned og begyndte så at bevæge sig i vandkanten langs bredden rundt om tangen i sydlig retning. Den virkede lys grå på ryggen og var hvid på bugen, og så var mit indtryk et hoved med en del hvidt, bl.a. hvid stribe over øjet og hvidt ved næbbet. Det var en slank, elegant fugl med lange, lyse ben.

Min første tanke var Hvidklire pga. det lyse indtryk uden at jeg er bekendt med den, men efter at have kigget i fuglebogen frafaldt jeg dette, da den jo slet ikke er så lys og har et kraftigere næb.

Efter et lille stykke tid fløj fuglen op og stillede sig på en mindre sten i søen med front mod Egholm.

Herved fik jeg set en tydelig hvid rygkile og et 3-4 cm langt, lige næb. Jeg må desværre have været uopmærksom et øjeblik, for jeg så ikke fuglen flyve væk.

Da jeg kom hjem studerede jeg Fugle I Felten, 5. rev. udgave og fandt frem til at det måtte være en Damklire, adult, vinter, og da jeg fik kigget på udbredelsesskemaet i bogen, tænkte jeg, at det tør jeg da ikke fortælle til nogen. Der skulle jeg jo have haft et kamera, men et sådant har jeg ikke.

Jeg spekulerede på, om den mon stadig ville være her, og havde lejlighed til at tage turen til lokaliteten igen tirsdag eftermiddag den 17. september, og ville sætte mig det samme sted som sidst.

Da jeg imidlertid var en 3 - 4 m fra dæmningen, kom kliren flyvende fra

BLADSMUTTEN 4/2013

den bageste del af søen, hvorfra jeg tror den også kom om søndagen, men fløj nu forbi mig og fortsatte i retning mod draget og Bøgevig. Jeg kunne genkende det hvide omkring hovedet og den tydelige hvide rygkile og kunne se benene stikke bagud.

Dens stemme lød à 3 gange, men anderledes end om søndagen. Om onsdagen var jeg af sted igen, men denne gang så jeg ingen klire, og så heldig kan man vist heller ikke være.

19

Damkliren yngler begrænset i det østlige Letland men fast i Hviderusland og østover langt ind i Asien, hvortil den ankommer medio april/medio maj. Fra august til primo september returnerer den til Indien, til Afrika syd for Sahara og til det østlige Middelhavsområde, hvor den overvintrer.

Det er da ret enestående at tænke på, at man kan møde et berejst lille væsen ved Egholm-dæmningen på Agersø.

Punkttællere i Falsterbo Af Carl Johan Corneliussen

Carl Johan Corneliussen (tv.) med nogle punkttællere.

(Foto: Henrik Baark) Gråvejr og dis var ikke den bedste start på en tur til Falsterbo den 22. september, men det holdt ikke en gruppe punkttællere fra Vestsjælland tilbage. I

to biler, en fra Odsherred og en fra Sorø, drog de af sted. Turen var kommet i stand på et forslag under årets punkttællertur, og var altså nu en realitet.

20

Halvskidt vejr på den danske side af Øresund behøver nu ikke også betyde dårligt vejr på den svenske side, så der var håb, mens snakken om fugle gik livligt undervejs på motorvejen mod Øresundsbroen.

Imidlertid så det heller ikke godt ud, da toppen af Øresundsbroen blev nået.

Hele Skåne var henlagt i tågedis og vel ankommet kl. 9 ved Falsterbo Golfbanes parkering begyndte det tilmed at småregne.

Det skulle ikke slå de otte deltagere ud af kurs. Nogle havde før været ved Falsterbo andre ikke, men nu var de fremme, og så havde fuglene bare at komme.

Ved fyret på den anden side af golfbanen og med Øresundsbroen i horisonten mod nord og Stevns som en tynd stribe mod sydvest blev der lige landet, og især da deltagerne opdagede, at der i butikken i fyret blev solgt hjemmebagte svenske kanelsnegle og kaffe, skulle der lige pauses.

Lige uden for fyrhaven, hvor der var gang i ringmærkningen, holdt den lokale guide, P-G Bentz, foredrag om området og de trækkende fugle for interesserede, både garvede ornitologer og børnefamilier på søndagstur.

Der gik da heller ikke længe før, at en Hedehøg strøg forbi få meter foran flokken af entusiaster og nogle Lille Korsnæb landede i træerne i fyrhaven.

Nu begyndte turen at komme i gang. PG Bentz forklarede og diskuterede, om det nu også var en Hedehøg, eller om det var en Steppehøg, men konklusionen blev – Hedehøg - for den manglede den lyse halskrave.

BLADSMUTTEN 4/2013

Turen var i gang, og kursen blev sat mod Nabben. Falsterbos spids og sidste stop for de millioner af trækkende fugle før 20 kilometer hav efter hundreder af kilometer ned over trygt land på den skandinaviske halvø.

De vestsjællandske punkttællere var ikke alene med fuglene på Nabben. Allerede ved parkeringen var det tydeligt, at mange andre havde fundet vej.

Ved lagunen ved Nabben havde samlet sig en mængde fuglefolk og mange flere fouragerende fugle, der blandt andre talte Pibeand, Stor Præstekrave, Storspove, Dværgryle, Almindelig Ryle, Rødben og Strandhjejle. I luften dukkede tre Hvepsevåger pludselig op, og Spurvehøg og Tårnfalk blandede sig også i selskabet for ikke at glemme Landsvale og Knortegås.

Men pludselig var der noget, der fangede blikket. Var det en Tårnfalk?

Ved en tot marehalm sad en lille rovfugl. Brun, lille og med tydeligt falkeskæg. Teleskoperne blev justeret.

Snakken gik og forslaget endte på Dværgfalk. For en sikkerhedsskyld blev de faste svenske fugletællere, der har stået på Nabben i mange år og registreret trækfuglene, rådspurgt, og svaret var Dværgfalk.

Det var blevet tid til frokost. Den var egentlig tænkt spist ved lyngheden Ljungen, hvor man fra middagstid har det bedste overblik over rovfugletrækket, men gruppen besluttede sig for at spise i fyrhaven.

På vej ind i haven spottede selskabet, at fugleekspert og forfatter Klaus Malling Olsen var ankommet og stod og sludrede med nogle andre ornitologer.

BLADSMUTTEN 4/2013

Forfatter Klaus Malling Olsen signerer sin rovfuglebog.(Foto: Kirsten Laursen)

Der gik ikke lang tid efter frokosten og en ekstra kanelsnegl med kaffe, før punkttællerne også lyttede til Klaus Malling Olsens forklaringer om forskellen på Lille Korsnæbs og Hvidvinget Korsnæbs kald.

Meget engageret forklarede han det og på ingen tid, var han og P-G Bentz viklet ind i en samtale om andre fugle også.

Snakken faldt også på Hedehøgen, som åbenbart var blevet set i flere dage i området. Nu blev Klaus Malling Olsens bog Rovfugle i Felten hevet frem og kigget i.

Og når nu han var der, hvorfor så ikke høre, om han ville signere bogen, tænkte en af punkttællerne. Klaus Malling Olsen var på ingen måde kostbar, men sagde jo og gik tilmed i gang med at

21

tegne Hedehøgen i bogen sammen med en dedikation.

Så kunne flere af de andre ikke dy sig og trak deres eksemplar frem og fik til stor glæde signeret dem også.

Oven på det hyggelige møde med Klaus Malling Olsen drog punkttællerne mod Ljungen lige ved Falsterbo Camping et par kilometer fra fyret.

Mange andre var allerede ankommet og stod eller sad med teleskoperne rettet ud over Ljungens lynghede i retning mod Falsterbokanalen, og også Klaus Malling Olsen dukkede op og var i løbet af et øjeblik omgivet af mange, da jagten gik på Grønspætte og Hvidvinget Korsnæb mellem birketræerne.

Imidlertid begyndte de store vingefang også at komme frem i horisonten. Fra teleskop til teleskop blev der kollegialt råbt, når en spændende fugl blev spottet.

Havørn lavt over skoven. Spurvehøg drønende få meter over lyngen, og Tårnfalk musende. Flagrende som en stor mursejler gav en Dværgfalk opvisning nord for landevejen, og en Lærkefalk skød som en pil frem mod kysten.

I klassisk stil kom Rød Glente mod syd over fugletårnet ved skovkanten. Så igen nu en Børringevåge mod nord ved landevejen. I en lind strøm tonede de frem i horisonten.

Gråvejret, disen og den lette regn havde ikke holdt alle fugle tilbage i det skånske landskab, og punkttællerne kunne ud på eftermiddagen drage tilbage mod Vestsjælland efter en hyggelig dag med gode oplevelser.

22

BLADSMUTTEN 4/2013

BLADSMUTTEN 4/2013

23

Enkeltbekkasiner skal ses – ikke trampes!

- rapport fra DOF-Vestsjællands Ungdomslejr på Omø 28.-29. september Af Henrik Wejdling

Lad det være sagt med det samme: Den ubetinget største oplevelse for alle – deltagere såvel som ledere – på DOFVestsjællands Ungdomslejre i dagene 28.-29. september 2013 på Omø var det forunderlige syn af en fouragerende Enkeltbekkasin. Når feltbisser skal se Enkeltbekkasin, plejer de at trampe dem op – fordi de trykker sig meget hårdt på våde enge. Men alle ungdomslejrens otte deltagere, to ledere og ’Øværterne’ Ida-Lykke og Johannes Bang så den på smukkeste vis gå omkring og fouragere i det lave vand neden for værternes sommerhusterrasse ved Mosen på Omøs vestlige del.

bøde bund som muligt i jagten på orme og andet godt.

For folk, der som overtegnede aldrig har set en Enkeltbekkasin som andet end en brun streg, der fiser op næsten under fødderne, og som i et splitsekund kun lader sig bestemme på ringere størrelse, sit kortere næb, mørkere, smallere og mere spidse hale, måske lidt tydeligere rygstriber, retlinede flugt og tavse optræden, er den fouragerende fugl virkelig et syn for Guder.

Også mange andre oplevelser Inden dette højdepunkt havde skaren af otte børn og unge – alle hankønsvæsner – og lederne Lene Smith og overtegnede allerede oplevet meget.

Er man så heldig at se Dobbeltbekkasinen fouragere, vil man opleve, hvordan den – mens den går fremad - løfter og sænker hovedet hele tiden som en symaskine ved at lægge nakken frem og tilbage – alt sammen for at få det lange, følsomme næb jaget så langt ned i den

Enkeltbekkasinen derimod synes som havde den kronisk hold i nakken. I hvert fald går den i en sælsom vuggende gang, hvor den ligesom ruller med hele kroppen for at få næbbet op og ned. Og det var præcist hvad én af turens vagtsomme unge opdagede og fik os alle til at se. Begejstringen ville ingen ende tage, og vi kunne nu også i teleskoperne tydeligt se de kraftigere gule rygstriber og den mørke midterstribe på issen, ligesom det tydeligt kortere næb kunne erkendes.

Fra morgenstunden havde vi sat hverandre stævne i færgelejet på Stigsnæs, og mens vi ventede på Omø-færgen fik de fleste allerede de første fine oplevelse i form af en trækforsøgende Bjergvipstjert og nogle ditto Misteldrosler.

Da vi stævnede ud var det i det smukkeste, solrige vejr, men med en kølig vind fra øst. Den bar horder af Bramgæs med sig, som vi kunne se lette inden fra dobbeltkyst-lagunerne bag Se-

24

BLADSMUTTEN 4/2013

vedø og Glænø, og begive sig vestover – sikkert med kurs mod Vadehavet.

Syd for Agersøs sydspids, Helleholm, lå store flokke af Ederfugle, hist og her isprængt pæne flokke af Pibeænder, og nogle Toppede Skalleslugere lagde kursen tæt forbi vores lille færge. Også en enkelt sejlende Mørkbuget Knortegås blev det til, men den helt store oplevelse var faktisk vingeløs: Ikke mindre end to gange så vi således Marsvin bryde det næsten blanke vand på Helleholms læside. Altid spændende at se, hvor de dukker op næste gang med deres spøjse hajfinner.

Vel i land på Omø opdagede vi hurtigt, at et helt nyslået stykke græs lige øst for havnen var oversået med fouragerende pibere, og mens Lene trillede vores ledsagebil med al bagage og mad hen til de lejede hytter, tjekkede vi pibere ud til den store guldmedalje.

Langt de fleste var Engpibere, men det

lykkedes vist også at få bestemt nogle Skovpibere med sikkerhed, endskønt det nu mestendels var Eng- vi kunne høre.

Fremme ved hytten var der en lille kommunikationsbrist med manden med nøglen – men hvad gør det, når man kan fordrive tiden med overflyvende Røde Glenter, Musvåger og Spurvehøge – og endnu en forbisejlende Mørkbuget Knortegås?

Vel installeret i to hytter og udstyret med madpakker begav vi os nu mod øens centrum, Omø By. Og selv om vejen førte os over en ved første øjekast ret så trist, bar mark, så viste den sig ved nærmere øjesyn at huse en stor flok rastede Hjejler, en flok Tornirisker, Sanglærker og finker. Og i de sidste haver inden marken vimsede Gransangere rundt og kaldte på kontrol af øjenstriber og vingebånd.

Ved Ida-Lykke og Johannes Bangs Sommerhus (Foto: Lene Smith)

BLADSMUTTEN 4/2013

Eftersom vi havde adviseret vores ankomst til Ida Lykke og Johannes’ sommerhus ved randen af Mosen sidst på formiddagen og vi nu allerede så godt og vel havde passeret middag, passede Ida Lykke os op, for at se, hvor vi blev af, og annoncerede, at der var en del vadere i fladvandet neden for deres sommerhus, som vi skulle skynde os at se, inden solen kom for langt over mod sydvest.

Så fik vi lidt mere skub på og efter et kort pit-stop hos købmanden (som var en købdame) nåede vi frem til sommerhuset og ikke mindst terrassen ned mod mosen, hvor vi slog os ned og spiste, mens vi så på Brushøns, Almindelig Ryle og nogle Dobbeltbekkasiner samt en Spurvehøg, der havde slået sig ned på en pæl. Og så var det pludselig, at vi fik øje på Enkeltbekkasinen – og ikke et øje var tørt.

Bag efter fulgte Johannes os hele den vestlige del af øen rundt, inden vi vendte tilbage til terrassen, hvor Ida Lykke diverterede med chokoladekage.

På rundturen så vi bl.a. en stor flok Skarver stå og raste på stranden syd for fyret – og mængder af Ederfugle på havet ud for. Tårnfalken musede over mosen, og i de store sten neden for de lave kystskrænter mod syd gjorde to Skærpibere lykke. På tilbagevejen over øens midterryg kom den flotteste Blå Kærhøg han pludselig til syne – bedst som en af drengene netop havde sagt, at nu trængte vi lidt til en på opleveren.

25

Inde i Omø By viste Johannes os de gamle gårde og ’kostræderne’ mellem dem, som førte ind til området omkring gadekæret, hvor fordums bønder havde for vane at drive alt kvæg ind om natten. Fuglekongerne vimsede rundt i haverne, og gadekæret var fuldt af Gråænder.

Efter chokoladekage ilede vi – så meget man nu kan ile, når man også lige skal nyde en Rørhøg og en Blå Kærhøg hun - tilbage til hytten og indtog en drøm af en gryderet, som Lenes Bent havde præpareret. Og så ilede vi tilbage til Mosen igen i den blå time efter solnedgang, fordi Johannes havde fortalt os, at der holdt nogle Skovhornugler til her, som begyndte at jage kort efter solnedgang. Og det lykkedes da også de fleste (dem, der ikke lige havde gjort sig et ærinde bag en busk) at se et glimt af en langvinget Skovhornugle i sin typiske elastikflugt vimse om bag nogle fyrretræer.

På tilbagevejen var det blevet pindsvine-time. I hvert fald mødte vi ikke mindre end to af slagsen, som stoppede op og stod som lammende, når vi nærmede os dem. Næste morgen var de imidlertid væk igen, så det var noget rent midlertidigt. Og ingen af dem var blevet til de udtværede klatter på asfalten, vi ellers havde set nogle stykker af på øens veje. I nattemørket over vores hoveder blev vi ved med at høre trækkende flokke af Bramgæs – sådan som det også havde stået på dagen igennem.

26

BLADSMUTTEN 4/2013

Om aftenen så vi vel hjemme i hytterne gætte-fugle og ramte mere eller mindre plet – indtil alle var så trætte, at vi tørnede ind.

Ringmærkning fra solopgang Fra solopgang var vi på benene igen.

Nu for at følge Johannes rundt til hans ringmærkningsnet ved Mosen. Det blev en stor oplevelse med bl.a. Gærdesmutter, Blåmejser, Jern- og Gulspurve i nettene, og vi lærte at køns- og aldersbestemme, og hvor svært det egentlig er at kende en fugl i hånden, når nu den ikke siger noget og ikke giver sig til kende ved adfærd og væremåde.

Vi rundede Mosen på ny, igen med musende Tårnfalk og pludselig også en elegant Rød Glente, ligesom Skarverne var på plads, og Engpiberne ustandseligt fløj op og gav lyd. I Mosen igen Almindelig Ryle, og på marken ovenfor en flok Hjejler og tre Musvåger.

Nu stod den på oprydning og rengøring, og vi sluttede af med at runde det nyslåede græs ved havnen, hvor nu også Gul Vipstjert lod sig beskue, og eftersom vi så Hvid Vipstjert rigtig mange steder, endte det med fuldt hus for vipstjerternes vedkommende. Og fælt stolte var vi også af de tre piberarter.

Vel om bord på færgen spiste vi madpakker og skrev artsliste: 73 arter blev det til alt i alt på de 30 timer, lejren havde stået på – og ikke mindst en masse dejlige oplevelser i det fællesskab, som altid opstår på den type lejre!

På havnen var der en hel velkomstkomité af forældre, men også en vældig flot flok Lille Korsnæb, der satte et værdigt punktum for en fin tur med glade børn og unge. Enkelte deltagere havde tilsyneladende ikke fået nok, og noterede sig også lige en Havørn på hjemvejen!

På båden mod Stigsnæs efter endt fuglelejr. (Foto: Lene Smith)

BLADSMUTTEN 4/2013

27

Masser af energi – og 1.683 Musvåger – i luften Af Henrik Wejdling 1.683 Musvåger fik ornitologerne talt den 13. oktober 2013 mellem kl. 11 og 14 på tre observationsposter langs Storebæltskysten, nemlig Flasken ved Reersø i nord, Storebæltsbroens fæste ved Halsskov og Stigsnæs i syd. Optællingen var led i DOF-Vestsjællands årligt tilbagevendende våge-overvågning, der i år fandt sted for 12. gang, og som i løbet af de næste 100 år skal vise ornitologerne, om og hvornår Musvåger og andre rovfugle benytter Storebæltsbroen som ledelinje under efterårets træk over det for dem så frygtindgydende Storebælt.

I år valgte langt hovedparten – nemlig 1.272 – at forlade den trygge sjællandske kyst via Stigsnæs i sydvest. 262 –

hvilket er rekord for lokaliteten i de 12 år, observationerne har stået på - skruede sig op under de første observationstimer ved Flasken nord for Reersø, og gled derfra mod syd – sandsynligvis for at ende med at trække ud ved Stigsnæs.

Kun 112 valgte at følge Storebæltsbroen, mens andre 37 aldrig nåede så langt som til brofæstet, men sås skrue op inde over land og sætte kurs mod Stigsnæs i syd. Og de 112 bro-følgere nås endda kun, hvis man tæller de 93 fugle med, der pludselig kom myldrende langt inde i overtiden – ja faktisk først, da fuglefolkene var ved at tage afsked med hver andre på P-pladsen kl.

14.30.

Musvåger tegnet af Bo Tureby

28

Efternølere ved Storebæltsbroen underbygger ornitologernes forståelse af trækket Når ’overtidsfuglene’ ved brofæstet får lov at snige sig med ind i fuglefolkets annaler, så skyldes det, at deres pludselige tilsynekomst er med til at underbygge det billede af rovfuglenes brug af Storebæltsbroen, som er ved at tegne sig efter nu 12 års systematiske iagttagelser. På slaget 14 skete der nemlig et sammenfald af tre meteorologiske fænomener, som ornitologerne nu er ret sikre på har betydning for fuglenes valg af trækveje. Vejrfænomenerne kan aflæses minutiøst på DMIs vejrstationer i Tystofte og Flakkebjerg, som jo ligger i ’oplandene’ til hhv. Storebæltsbroen og Stigsnæs. Og omkring kl. 14 skete der ved Tystofte det, at vinden – som ellers hele dagen havde stået i sydøst – for det første gik i syd, for det andet løjede fra 3-4 m/sekundet til 1 m/sekundet.

Og for det tredje peakede solinstrålingen netop kl. 14 med tæt ved 350 watt/m2 – efter at have kæmpet sig op fra bare 75 watt kl. 11.

Nybagte solcelle-ejere og Musvåger har sammenfaldende interesser Alle de tre konstaterede meteorologiske forhold betyder meget for trækkende Musvåger og andre svæveflyvere: For at tage det sidste først, solindstrålingen, så er det ikke kun Danmarks mange nybagte ejere af el-producerende solcellepaneler, der interesserer sig for solindstråling. Det gør også svæveflyvende rovfugle. De udnytter nemlig også den energi, som er i solind-

BLADSMUTTEN 4/2013

strålingen, men på indirekte vis. Når solen rammer jordoverfladen, varmes denne og luften lige over den op, og det starter nogle opadgående luftstrømme, også kaldet termik. Musvågerne kan udnytte denne termik til at lade sig løfte højt til vejrs, kredsende på stive vinger og uden at skulle bruge nævneværdig energi til at stige til uanede højder.

Desto højere energi-indfaldet fra solen er, og desto mindre vinden blæser – og dermed afkøler jorden igen - desto mere termik.

Så sammenfaldet af høj solindstråling og minimal vind omkring kl. 14 har utvivlsom fremkaldt gode termikker inde over land. Termikker, som Musvågerne har kunnet stige til vejrs på, for så at lade sig glide ud over vandet. Og da vinden – eller det, der var tilbage af den - så samtidig gik i syd, blev broen pludselig attraktiv som ledelinje for musvågerne. De bryder sig som udgangspunkt ikke særlig meget om at flyve med vinden i ryggen. Som det kunne ses i de første observationstimer betyder medvind, at fuglene bliver nødt til at flyve aktivt med baskende vinger for at holde højde, og det var der alt i alt kun 9 Musvåger, der valgte at gøre.

Det er selvklart langt mere energikrævende end blot at glideflyve. Da de 91Musvåger pludselig kom væltende langt inde i overtiden, skete det i et langstrakt adstadigt glid, som førte fuglene langt, langt ud langs Storebæltsbroen, førend de har haft behov for at røre så meget som en fjer.

De første 12 års observationer af trækket omkring broen mere end antyder, at

BLADSMUTTEN 4/2013

broen er mest attraktiv i stille vejr med samtidige gode termikker, eller til nød ved vestlige vinde, hvis det absolut skal blæse, når vågerne skal over. Ellers vælger de som i de gode gamle dage Stigsnæs som den foretrukne trækvej – just som det også skete i den ordinære spilletid for langt hovedparten af Musvågerne i år.

Rød Glente tegnet af Anette Sonne

Vind, vejr og træk ved Stigsnæs Den opklaring, der gav gode termikker ved Storebæltsbroen kl. 14, kom syd fra. Og allerede kl. 11 var solindstrålingen ved Flakkebjerg over 100 watt/m2, og den steg til over 200 frem mod kl. 14. Vinden forblev imidlertid sydøstlig, og i den første time til halvanden skete der da heller ikke så rasende meget på udtræksfronten ved Stigsnæs, men fra kl. 12.15 gik der hul på bylden, og vågerne begyndte at skrue sig op i baglandet og over Stigsnæsskoven for så at trække ud over Agersø og Omø mod det forjættende Langeland på den anden side af Store-

29

bælt. Langt over 1.000 fugle blev det som nævnt til i de sidste små to timer af observationstiden, og det spektakulære syn krydredes derudover af 4 Røde Glenter, en Blå Kærhøg hun, 24 Spurvehøge og 2 Tårnfalke.

Havørne og Vandrefalke som yderligere livseliksir på Stigsnæs Som om dette ikke var nok, så velsignedes fuglekiggerne på Stigsnæs af yderligere et par clou, nemlig dels tre Havørne – to gamle og en ung – som lod sig beskue ad et par omgange uden at gøre tilløb til udtræk, og så to stationære Vandrefalke, som holdt til på Stigsnæsværkets bygninger, hvor de sad og pudsede sig – når de ikke lige jagtede Stære, som en af dem gjorde og det endda med succes lige for øjnene af de glade fuglekiggere.

Flasken ved Reersø satte lokalrekord Når Flasken ved Reersø er med i observationskæden, var det oprindeligt tænkt som et forsøg på at eftervise, at der ikke sker ’udsivning’ af rovfugle fra Storebæltskysten højere oppe end Storebæltsbroen, og så for at få et begreb om, hvad der egentlig sker med rovfuglene, når de når den vestsjællandske kyst. Og begge dele blev så rigeligt eftervist ved årets optælling, som slog alle tidligere rekorder.

Her er desværre ikke nogen meteorologisk station i nærheden, men på DMI’s ’Borgervejr’ kan man finde en indberetning fra Høng, som viser, at det formiddagen igennem var så godt som vindstille, og at temperaturen allerede mellem kl. 10 og 11 steg til 13 grader

30

BLADSMUTTEN 4/2013

og derefter videre til 14 grader, hvilket tyder på et stort energi-indfald fra solen, og dermed sandsynligvis også gode termik-forhold. Det, sammenholdt med de foregående dages ret så kraftige østlige vinde, som utvivlsomt har blæst en del rovfugle ufrivilligt på tværs af Sjælland, er sandsynligvis en medvirkende årsag til, at observatørerne i år oplevede hele 262 Musvåger skrue op og drive mod syd – næsten alle i den første halvdel af observationstiden. Også her krydret med endnu et par rovfuglearter, nemlig en Blå Kærhøg og Spurvehøg – sidstnævnte endda i flertal (3).

Det løse Ud over at registrere rovfugletrækket holdt ornitologerne også i år selvfølgelig et skarpt øje med, hvad der i øvrigt rørte sig til lands, til vands og i luften.

Ved Flasken, hvor der jo er en guddommelig udsigt over et af Sjællands få eustarier, hvor salt- og ferskvand mødes i den lange, lagunelignende og strandengsomkransede munding af Halleby Å, kunne observatørerne glæde sig over en lind tilstrømning af Bramgæs, som i dagens løb bragte antallet op på 2.000, krydret med 3 Blisgæs, 200 Grågæs, en Sangsvane og 5 Gravænder. 5 Storspover og 11 Brushøns gjorde sammen med 40 Viber, 9 Hjejler og en enkelt Strandhjejle også vadefug-

lene smukt repræsenteret. Hertil gjorde et halvt hundrede Skarver, 2 Fiskehejrer, 2 Toppede Skalleslugere og nogle småtræk af Allike (6), Ringdue (5) og Stær (60) det til en dejlig dag i tårnet.

Ved brofæstet trak ud over Musvågerne også 1 Tårnfalk og 2 Spurvehøge ud (og 5 mod syd), ligesom 300 Alliker trak ud langs broen og fik følgeskab af et halvt hundrede Råger, 220 Stære, 5 Engpibere, 25 Sanglærker, 2 Rørspurve, 2 Hvide Vipstjerter og enkelte Ringduer samt i alt 13 Små Korsnæb.

En Blå Kærhøg hun fouragerede i området, og det samme gjorde en Tårnfalk, en Spurvehøg, 30 Stillitser og 5 Bjergirisker samt en Gransanger og en Fiskehejre. Om formiddagen sås også to Skærpibere på strandens sten, ligesom flere hundrede Ederfugle rastede på bølgerne over Halsskov Rev. Stigsnæs kunne ud over rovfuglene også byde på udtrækkende Ringdue (100), Allike (165), Stær (530), Bogfinke (33), Lille Korsnæb (2), Knortegås (48), Bramgås (50), Grågås (14), Blisgås (4), Hjejle (40) og Vibe (40), men også her med en lille lækkerbisken i form af 2 udtrækkende Hedelærker.

Sammenlagt et halvt hundrede gæster troppede op på de tre observationssteder og havde en dejlig dag, som kaldte på gentagelse de næste 100 år. Første gang den 12. oktober 2014 kl. 11-14 !

Ederfugle tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2013

31

Isfuglekassen i Tamosen åbnet den 1. november Tekst og foto: Kirsten Laursen Det lykkedes endelig at få åbnet isfuglekassen. Hos Søren Ryge Petersen, som har en tilsvarende isfuglekasse, lånte vi en nøgle og fik således rede kammeret bag på kassen åbnet.

Henrik Baark og Kirsten Laursen gik på den usikre planke over den smalle Lynge Bæk ud i området, hvor kassen er placeret. Orkanen nogle dage forinden havde heldigvis skånet kassen, og store nedfaldne grene havde lagt sig i ganske nært - uden at ramme kassen.

Ved samme lejlighed blev kassen malet og taget renoveret med naturens egne

materialer. Redematerialet er nu blevet samlet fra de 2 redekamre, og kyndige fuglefolk vil undersøge materialet nærmere og se hvilke fugle, der har ynglet i kassen. Kassen viste ikke tegn på, at et rovdyr havde besøgt kassen.

Nu håber vi at den kommende vinter vil skåne kassen og evt. storme vil lade evt. træer vælte uden om isfuglekassen.

Ingen Isfugl i Tamosen denne dag, men i notesbogen i fugleskjulet havde Rita og Ole Larsen fra Sorø noteret Isfugl den 28. september.

Isfuglekassen er nu klar til vinteren

Henrik Baark åbner for redekammeret

Isfugl tegnet af Brian Zobbe

32

BLADSMUTTEN 4/2013

Ture og møder Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. december. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 5. januar. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

Alleshavebugten, Vesterlyng og Tranevejle. Lørdag den 11. januar kl. 10:00-14:00.

Turleder: Jens Boesen, tlf. 59 50 10 30. Vi samles ved Kalundborg Vandrehjem kl.

10:00 hvor vi fordeler os i bilerne for at køre til Alleshavebugten. Når vi er færdige her, kører vi til Vesterlyng og går en tur i området ved Stold, hvorefter vi slutter ved Tranevejle.

Skælskørområdet. Søndag den 12. januar. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor kl.10:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 40 33 66 41. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner.

Isfugl ved Kongens Mølle og ørne i Skarresø. Søndag den 2. februar kl. 9:30-13:00.

Turleder: Jens Boesen, tlf. 59 50 10 30. Vi mødes ved Kalundborg Vandrerhjem kl.

09:30 og kører til indkørslen til skoven ved Kongens Mølle, hvor der er mulighed for at støde til kl. ca. 10.00. Her i forårsmånederne bygger havørnene på deres rede. Vi går tur i skoven ned til bredden af Skarresø og ser både på ørnene og hvad der ellers er af fugleliv. I området er der også mulighed for isfugl, og på vejen hjem kan vi jo lige se efter, om vandstæren skulle være et sted i mølleområdet.

Vi er tilbage i Kalundborg kl. ca. 13 i god tid inden generalforsamlingen i DOF Vestsjælland på Skolen på Herredsåsen.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. februar. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66.

Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

BLADSMUTTEN 4/2013

33

Generalforsamling i DOF-Vestsjælland. Søndag den 2. februar.

Mødested: Skolen på Herredsåsen, festsalen, Klosterparkvej 177, 4400 Kalundborg.

Kørselsvejledning/Rutevejledning: se internettet 13:00 – 14:00 Frokost i kantinen på Skolen på Herredsåsen. Medbragt madpakke kan spises.

Generalforsamlingen begynder kl. 14:00. Vi serverer kaffe. Øl og vand kan købes.

Dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Valg af dirigent.

Valg af referent.

Beretning om lokalafdelingens virke.

Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse.

Fremlæggelse af handlingsplan og budget for 2014 til godkendelse.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Valg af revisor og evt. revisorsuppleant.

Forslag fra medlemmerne.

Eventuelt

Forslag fra medlemmerne skal fremsættes skriftligt og begrundet over for bestyrelsen senest tre uger før mødets afholdelse.

Den samlede dagsorden med indkomne forslag offentliggøres på hjemmesiden senest to uger før.

Medlemmer af bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Kandidater til lokalafdelingens bestyrelse opstilles af denne eller ved skriftlig indstilling fra mindst fem medlemmer.

Eventuel indstilling af kandidater følger reglerne for forslag fra medlemmerne.

Efter mødet vil der være diasshow fra en fugletur til Sydafrika ved Lene Smith.

Det kan anbefales at varme op til generalforsamlingen med en af lokalafdelingens fugleture. (Kongens Mølle eller Rovfugleturen ved Jyderup).

Medbring indesko til brug efter fugleturen. Tobaksrygning ikke tilladt på skolens område.

Skælskørområdet. Søndag den 9. februar. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor kl.10:00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 40 33 66 41. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner.

34

BLADSMUTTEN 4/2013

Ørnens Dag, Fugledegård ved Tissø. Søndag den 16. februar 2014 kl. 10-14 Mødested: Fugledegård, Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede Kontaktperson: Jens Boesen, tlf. 40 31 12 62, jens@boesen.org Tag familien med på tur og oplev ørnene på Vestsjælland. Om vinteren er der ofte mange havørne, der holder til i Tissø- og Åmoseområdet, ligesom området tiltrækker mange andre rovfugle, fx kongeørn, rød glente og vandrefalk. Tit ses også store flokke af rastende gæs på markerne omkring Tissø, og der raster mange forskellige slags ænder og svaner på og ved søen. På Ørnens Dag den 16. februar vil lokale ornitologer stå klar ved Fugledegård og i det nye fugleskjul ved Tissø neden for Fugledegård for at vise ørne og andre fugle i området frem. Der vil være kikkerter og teleskoper til rådighed, men det er en god ide at medbringe sin egen kikkert. I løbet af dagen vil der desuden blive arrangeret et antal guidede ekskursioner i egne biler i området. Naturklub Tissø og Støtteforeningen Naturpark Åmosen vil medvirke til arrangementet.

Der er gode parkeringsforhold, ligesom der er mulighed for at nyde sin medbragte madpakke ved borde i området.

Hold øje med et mere detaljeret program på www.dof-vestsjaelland.dk og www.naturparkaamosen.dk Seniortur til Tamosen. Onsdag den 19. februar. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård (Suserupvej 14, Sorø) overfor Sorø Golfklub. Tid: kl. 11:00. Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark, Tlf. 57 82 02 30/ 61 30 20 53. I Tamosen raster hver vinter et pænt antal Lille Skallesluger, som både holder til i Susåen og i tørvegravene neden for fugleskjulet. I øvrigt er der mulighed for Havørn og Blå Kærhøg. Turen varer ca.

2 timer. Husk madpakke og noget varmt at drikke.

Atlas III projekt. Tirsdag den 25. februar. Kl. 19 – 22, Stenstuegade 3, 4200 Slagelse, lokale 2. Kontaktpersoner: Jan Kiel, e-mail: jaki@sceu.dk og Lene Smith, e-mail: lene@lsmith.dk tlf. 51 32 98 37 Nærmere omtale på hjemmesiden www.dof-vestsjaelland.dk

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. marts. Mødested P-pladsen overfor Bromølle Kro. Kl.10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.

DOFbase kursus i anledning af Atlas III DOFbasekurset afholdes tirsdag den 4. marts kl. 19-22 på Sorø Kultur- & Fritidscenter, lokale 111, (Stueetagen), Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Nærmere omtale se bagsiden.

BLADSMUTTEN 4/2013

35

Foredrag om Natuglen. Onsdag den 5. marts. Kl. 19-22 (med indlagt pause) i den store mødesal på Holbæk Bibliotek (Nygade 9 - 13, Holbæk, tæt på stationen).

Foredragsholder Johannes Bang. Natuglen spiller en stor rolle i folks bevidsthed; den findes både i skove og i det åbne land. Natuglen er stadig almindelig, selvom den er forsvundet mange steder.

Gennem 60 år har Johannes Bang beskæftiget sig med ringmærkning af natugler og har i den forbindelse haft rig lejlighed til at foretage mange ynglebiologiske iagttagelser af natugler, der yngler i skove, og natugler, der yngler i det åbne land. Ringmærkningen har givet mange oplysninger om ungernes spredning, deres levetid og natuglens dødsårsager. Samtidig vil han fortælle om den mytologi, der er knyttet til natuglen.

Kontaktpersoner: Kirsten Laursen & Henrik Baark, tlf. 57 82 02 30 / 61 30 20 53 Foredraget arrangeres i samarbejde med Nordvestsjællands Naturhistoriske Forening.

Natugle (foto Henrik Baark)

Fuglestemmekursus i din lokalafdeling DOF Vestsjælland udbyder i foråret 2014 fuglestemmekursus for alle interesserede.

Kurset strækker sig fra marts til maj og indbefatter otte mødeaftener á to timer på hverdage, samt fire ekskursioner (hver ca. tre timer) i weekender. På kurset vil du med hjælp af en kompetent kursusleder få både teoretisk og praktisk træning af ca.

50 danske fuglearter, så du fx er rustet til på egen hånd at genkende fuglestemmerne efterfølgende. Mødeaftenerne (tirsdage) bliver på Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø kl. 19-21, og ekskursionerne bliver aftalt nærmere den første aften. Prisen for deltagelse er 875 kr. Max 20 deltagere. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet på e-mail (rolf.lehrmann@gmail.com). Ved tilmelding får du svar på, om du har fået plads på kurset, hvorefter du indbetaler kursusafgiften.

Kurset gennemføres ved min. 12 deltagere. Kursusleder: Jan Kiel.

Spørgsmål rettes til: Rolf Lehrmann (rolf.lehrmann@gmail.com) Dato for mødeaftener: 11/3, 18/3, 1/4, 8/4, 22/4, 6/5, 13/5, 20/5 Ekskursioner: 22/3, 12/4, 11/5 og 24/5

36

BLADSMUTTEN 4/2013

Atlasmøde se side 34

DOFbase kursus i anledning af Atlas III DOFbasekurset afholdes tirsdag den 4. marts 2014 kl. 19-22 på Sorø Kultur& Fritidscenter, lokale 111, (Stueetagen), Frederiksvej 27, 4180 Sorø.

Bliv fortrolig med DOFbasen både til indtastning af dine egne observationer generelt og i forbindelse med Atlas III projektet.

Medbring din egen PC og notesbog og lær med ’hands on’ metoden.

Instruktører: Jan Kiel og Lasse Braae.

Kurset er gratis for medlemmer af DOF. Tilmelding til Rolf Lehrmann, e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com, senest 24. februar 2014 Lidt praktiske oplysninger:  Hvis du ikke har benyttet DOFbasen før, så gå ind på www.dofbasen.dk før kursets start og opret dig som bruger ved at besvare spørgsmålene under Bruger -> Brugeroprettelse. 

Hvis du er oprettet, men har glemt dit passord, så gå ind på www.dofbasen.dk før kursets start og få tilsendt dit passord ved at gå ind under Bruger -> Glemt Password?



Hvis du er oprettet, men har glemt din brugerkode, eller du har skiftet mail-adresse uden at have meddelt det til Dof@dof.dk, så skriv dit medlemsnummer og øvrige personoplysninger til Rolf Lehrmann, e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com, som sørger for at tilrette oplysningerne.