BLADSMUTTEN 41. ÅRGANG
NR. 2
MAJ - JUNI 2013
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND
2
BLADSMUTTEN 2/2013
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:
85,- kr./år
Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk
DOF-VESTSJÆLLANDs formand Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 e-mail: rolf.lehrmann@gmail.com
Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Nyt fra formanden .................................................................................................................. 3 Sø på Agersø og Mosen på Omø ............................................................................................ 6 Nyt fugleskjul ved Tissø ...................................................................................................... 10 Vestsjællandske subrariteter IX ............................................................................................ 12 Kalundborg Lokalgruppes tur til Skåne den 6. april .............................................................. 20 Seniortur til Agersø .............................................................................................................. 22 Punkttællingerne nu for 38. gang .......................................................................................... 25 Ture og møder...................................................................................................................... 27 Belønningstur for Punkttællere ............................................................................................. 32 Ungdomslejr på Omø ........................................................................................................... 33 Ørne om dagen – ugler om natten ......................................................................................... 33 Har du lyst til at lede fuglekurser i din lokalafdeling ............................................................ 34 Bestyrelsen .......................................................................................................................... 35 Forsiden: tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.
ISBN 0109-257X
Oplag 600 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.
BLADSMUTTEN 2/2013
3
Nyt fra formanden
Det er svært at sidde og skrive en forårsartikel til Bladsmutten, når det udenfor fryser et par grader, og sneen ligger overalt. Sneens hvide farver bliver kun brudt af nogle skriggule erantisser, som trods alt indikerer at foråret er på vej. Og så lige lyset, som vælter frem med lovning om at få overtaget om ganske kort tid. Fuglene kvitterer også for alt lyset og er så småt begyndt at sikre sig de bedste ynglepladser ved at synge en smule og ved at smide rivalerne væk. Store dramaer er begyndt på søerne og ved vandhullerne, hvor svanerne og grågæssene slås så det brager. Men der er også meget at slås for, det gælder om at få erobret de bedste ynglepladser, hvor der er masser af mad til ungerne, og hvor rede, æg og unger kan være i relativ sikkerhed, især for ræven, men også for menneskene, som ikke altid opfører sig pænt.
Men nogle fugle er allerede godt i gang med udrugningen. Det gælder især rovfuglene, som skal sikre sig, at der er masser af mad til ungerne, når de har størst behov for føde, dvs. i maj/juni måned. Og så må man starte tidligt med at få lagt æg. Det gælder bl.a. for uglerne og for havørnene. Det er lykkedes DOF at få opsat et kamera hen over en havørnerede på et af Fugleværnsfondens reservater. Kameraet vil sende fra reden døgnet rundt i hele ynglesæsonen. Alle interesserede kan se med nederst på Pandions forside (gå ind på http://pandion.dof.dk/). Med dette tiltag vil foreningen vise, at vi også har vild og spændende natur i Danmark, som vi normalt ikke har mulighed for at se. At der er stor interesse for rovfuglene og især for ørnene viser den store interesse der var for Ørnens Dag, hvor der de fleste steder mødte over 400 mennesker frem de steder, hvor foreningen holdt træf. Jeg selv deltog ved Fugledegård ved Tissøs vestside, og interessen for ørnene var meget stor og der blev snakket meget og kigget efter havørne. En enkelt Havørn viste sig ude over isen og et par stykker blev set på en udflugt, men alle fik en god dag og den medbragte udstoppede Havørn vakte stor beundring, især var størrelsen, det store, stærke næb og de sylespidse kløer imponerende.
4
BLADSMUTTEN 2/2013
Landsvaler tegnet af Brian Zobbe
Lokalafdelingen holdt generalforsamling i begyndelsen af februar, hvor der var opbakning til foreningens handlingsplan og de fire spor, som vi forfølger: Beskyttelse af fugle og forbedring af deres levesteder Indsamling og udbredelse af viden om fugle Fugleoplevelser i naturen Medlemmernes deltagelse i foreningens aktiviteter Vi fortsætter med at have fokus på skovene i Vestsjælland, som fortsat er for lidt undersøgt for fugle, og vi forbereder os og dermed medlemmerne på det kommende Atlas III projekt, som kræver engagement fra alle aktive fuglekiggere. I den forbindelse arrangerer lokalafdelingen en lang række ture, hvor alle
medlemmer, og potentielle medlemmer er meget velkomne til at deltage og spørge ind til, hvad der sker i naturen. Fuglenes Dag er i år søndag d. 26. maj, hvor lokalafdelingen sammen med en række samarbejdspartnere arrangerer en række spændende ture og arrangementer, hvor alle er velkomne. Lokalafdelingen genstarter afholdelsen af vores succesfyldte ungdomslejre den 28. – 29. september, så kender du en ung som evt. kunne tænke sig en oplevelse for livet, så er der her en fin mulighed. Se alle arrangementerne inde i bladet. Jeg ønsker alle et godt forår med masser af gode oplevelser. Rolf Lehrmann, 23. marts 2013 Egevangs Alle 18, 4180 Sorø E-mail: rolf.lehrmann@gmail.com
BLADSMUTTEN 2/2013
5
Sø på Agersø og Mosen på Omø får opbakning fra DOF-Vestsjælland Af Mette Lauritzen & Henrik Wejdling En væsentlig del af DOF-Vestsjællands opgave er at virke for naturbevarelse og beskyttelse af fuglelivet i vort pastorat, og inden for det seneste halve år har lokalafdelingen været ude med støtteerklæringer til et par vådområder på henholdsvis Agersø og Omø. På Agersø handler det om Fedte Sø nede på den sydlige del af øen, og på Omø om Mosen, der udgør hele det store strandengsområde på øens vestside – ud mod fyret. På Agersø har en gennemført maskinel oprensning af afløbet fra Fedte Sø ført til delvis udtørring af søen, hvilket et medlem gjorde lokalafdelingen opmærksom på. Lokalafdelingen har som
opfølgning herpå peget på en løsningsmodel for genopretning af vandstanden, hvilket Slagelse Kommune, der er naturbeskyttelsesmyndighed på såvel Agersø som Omø, nu tygger på. På Omø har lokalafdelingen – stærkt initieret af den lokale caretaker - hele tiden arbejdet for, at vandstanden i Mosen skulle sikres, også hele yngletiden igennem. Som det er nu, svinger vandstanden i takt med, at afløbsledningen oprenses – ofte uden hensyntagen til ynglesæson og fugleliv i det hele taget. Det har vi beskrevet gentagne gange i forbindelse med kommenteringen af såvel Naturplanerne som handleplanerne for det Natura 2000-område, som
Rørhøg over Fedte Sø. Foto: Henrik Baark
6
begge øerne er beliggende i. Og her har Slagelse Kommune nu indledt et samarbejde med de lokale lodsejere om at få sikret vandstanden. I begge tilfælde handler det dybest set om at få sikret en minimumsvandstand, eller et flodemål, som det også kaldes blandt vand-folk. Og mens det i tidligere tider så godt som altid handlede om så vidt muligt at få afledt hvad vandløbsloven kaldte ’skadeligt vand’, så vendes sagerne nu på hovedet. Det er en ny situation for såvel lodsejere som myndigheder, og derfor måske ikke så ligetil, som det lyder. Fedte Sø – hvad var den naturlige tilstand? I Agersø-sagen om Fedte Sø er alle sådan set rørende enige om, at søen er omfattet og beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at der ikke må foretages ændringer i den naturlige tilstand uden kommunens tilladelse. Til gengæld må lodsejerne gerne fortsætte hidtil lovlige aktiviteter – som f.eks. tilbagevendende oprensning af grøfter og vandløb, høslæt, græsning og lignende aktiviteter, der ikke ændrer på tilstanden. I den konkrete sag havde den hidtidige ejer foretaget tilbagevendende vedligeholdelse af afløbet fra søen ved manuelt at oprense det af og til. En ny ejer valgte imidlertid at foretage en maskinel oprensning, og så begyndte søen at løbe tør om sommeren – til stor ugunst for dens rige fugleliv. Mens det for lægmand synes indlysende, at der her er tale om en ændring af den naturlige tilstand, så er det straks mere komplice-
BLADSMUTTEN 2/2013
ret rent lovteknisk at finde ud af, hvad den naturlige tilstand så egentlig var, når der nu aldrig har eksisteret et fastsat flodemål for søen og afløbet. DOF-Vestsjælland har derfor nu foreslået, at kommunen foretager en botanisk kortlægning af Fedte Sø med bredder, og dér især lokaliserer sådanne plantearter, der kan indikere forløbet af den oprindelige vandstandslinje. Eksempelvis vil kogleaks efter lokalafdelingens opfattelse være en udmærket indikator for, hvor der i en årrække må have været varigt vanddække. Den oprindelige vandstandslinje foreslås herefter afmærket i felten, idet der efterfølgende iværksættes forsøg med opstemning til forskellige flodemål, indtil der opnås tilfredsstillende vandstandsforhold, målt i f.t. den oprindelige vandstandslinje. Flodemålet burde efter lokalafdelingens opfattelse herefter kunne fastlægges endeligt i en afgørelse efter enten Vandløbslovens eller Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. På denne måde håber lokalafdelingen at have bidraget til, at den oprindelige tilstand i Fedte Sø kan genoprettes – så den måske ligefrem igen engang kan komme til at huse den koloni af Hættemåger, som var her engang. Det ville være en meget stor fordel at få kolonien til at genetablere sig, da den vil kunne virke som ’dække’ for også terne- og måske vadefuglearterne på udpegningsgrundlaget. Det er Slagelse Kommune allerede meget opmærksom på i sin handleplan for Natura 2000området, hvor kommunen netop beskriver vigtigheden af hættemågekolonier.
BLADSMUTTEN 2/2013
7
Samtidig fungerer Fedte Sø som drikkereservoir for de kreaturer, som p.t. plejer de omkringliggende enge, og søen spiller således en central rolle i handleplanens intention om at undgå tilgroning af bl.a. strandenge. Lokalafdelingen hæfter sig her især ved, at netop engene omkring Fedte Sø i handleplanen er markeret som strandeng med såvel højt struktur- som artsindeks, der udelukkende vil kunne fastholdes ved fortsat pleje ved afgræsning, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at der også er vandingsmuligheder for kreaturer. Under alle omstændigheder er det stærkt utilfredsstillende, at en strandsø i et Natura-2000-område p.t. løber tør om sommeren som følge af uklarhed om hidtidig oprensningspraksis, især når henses til, at samtlige tilgængelige luftfotos på www.kortal.dk af søen viser en tilnærmelsesvis lige vidt udbredt sø i perioden 1954-2010.
Mosen på Omø – forsøgsvis fastlæggelse af udløbskote På Omø er der en lidt tilsvarende situation. Her afvandes Mosen – som er det store, lave strandengsområde ude mod vest, hvor der i sin tid ynglede Brushøns og meget andet godt og i dag også forekommer ynglende Rørdrum – via en vindpumpe, som leder vandet ud til havet gennem en afløbsledning. Afløbsledningen sander med mellemrum til, og er gennem tiderne blevet oprenset, når den lokale lodsejer fandt afvandingen for dårlig til at sikre græsningsarealerne i mosen. Det har medført meget svingende vandstand, og også her er arealet i perioder løbet tør i sommerhalvåret, bl.a. til ugunst for Rørdrum og de øvrige vandfugle. DOF-Vestsjælland har i f.m. kommentering af såvel Natur- som handleplanerne argumenteret for, at der skulle sikres en minimumsvandstand i Mosen,
Omø Mose. Foto: Henrik Baark
8
ikke mindst af hensyn til Mosens rige fugleliv, som på overbevisende vis er dokumenteret af caretaker Johannes Bang (se Tabel 1). Nu har Slagelse Kommune så taget initiativ til, at der fra i år forsøgsvis skal etableres et stigbord ved indløbet til vindpumpen, hvor overfaldet i første omgang sættes i kote 0,3-0,4. Herved sikres en minimumsvandstand. Samtidig skal der sikres fri passage i afløbsledningen, så vandstanden omvendt ikke bliver for høj og græsning dermed umuliggjort. Det er så tanken at følge effekterne heraf sommeren igennem, og på den måde at få sjusset sig frem til en hensigtsmæssig udløbskote, som vil kunne sikres ved en mere permanent udløbsanordning. DOF Vestsjælland hilser med glæde, at kommunen er gået ind i arbejdet med at varetage naturværdierne i Omø Mose. Det har vi meddelt Slagelse Kommune i f.m. det nu igangsatte projekt, idet vi har tilkendegivet hvor vigtigt det er, at der bevares en vandstand, som sikrer fuglelivet og samtidig skaber mulighed for græsning, så de tørre områder ikke gror til i krat. Allerede nu er der behov for rydning af det krat, som er vokset op i de senere år. Vi har samtidig understreget, at vi finder det vigtigt, at der på sigt etableres et permanent stigbord i lighed med det, der er etableret ved sø-renden (afløbet mod øst fra søen på Omø), så vandet
BLADSMUTTEN 2/2013
ikke kan sænkes under en fastsat kote. Samtidig understregede vi vigtigheden af, at en evt. udpumpning af vand sker inden 1. marts, så der ikke sker ødelæggelse af fuglenes reder i ynglesæsonen. Da vi fra lokalafdelingens side havde på fornemmelsen, at det måske kunne blive svært at skaffe kreaturer til afgræsning af området, foreslog vi i samme åndedrag, at dersom der ikke kunne sikres græsning, så burde vandstanden øges mest muligt og de resterende tørre områder holdes åbne ved slåning. Hertil har Slagelse Kommune glædeligvis svaret, at de fra kommunens side er ret sikre på at kunne sikre græsning, og det ville jo være langt den bedste løsning. Nu følger vi spændt kommunens bestræbelser med etablering af en forsøgsordning. Husk at bruge lokalafdelingen De to eksempler, som begge er kommet til lokalafdelingens kendskab via aktive medlemmer, viser, at det er en god idé at bruge sin lokalafdeling til at gøre myndighederne opmærksomme på forhold, der kan forbedres af hensyn til fuglene. Skulle der være andre medlemmer, der kommer undervejs med oplysninger om tilsvarende forhold på andre lokaliteter, så tøv ikke med at rette henvendelse til lokalafdelingen: Henrik Wejdling mail: henrik@wejdling.dk tlf. 51 26 90 56
BLADSMUTTEN 2/2013
9
Tabel 1: Oversigt over ynglefugle i Mosen på Omø, som de er registreret af caretaker Johannes Bang i perioden 2004-2012 Art gråstrubet lap. lille lapp. grågås toppet skallesl. gråand atlingand krikand skeand knarand gravand taffeland troldand edderfugl splitterne hættemåge stormmåge rørdrum vibe rødben strandskade dob. bekkasin st.præstekrave knopsvane vandrikse rørhøne blishøne tårnfalk gul vipstjært engpiber
2004 6 1 3 til 5
2006 8 til 9 2 5 til 8
2007 15-18 2 10 til 15
2008 15 2 9
10 til 20 2 0 til 1 10 til 20 5 1 til 2 1 til 2 0 til1 5 til 10 0 250
2005 8 1 4 til 6 0 10 til 20 3 0 til 1 10 til 20 5 til 6 6 til 7 1 til 2 0 til 1 5 til 10 0 650
10 til 20 1 til 2 0 til 1 10 til 20 5 til 10 4 til 5 0 til1 0 5 til 10 2 650
10 til 20 0 1 til 2 10 til 20 5 til 10 4 til 5 0 til1 0 5 til 10 2 65
10 til 20 0 0 til 1 6 20 3 til4 4 0 til 1 3 7 50
2009 15 1 15 1 10 til 20 0 0 10 10 6 0 0 3 til5 0 50
1 20 til 30 20 10 2 1 2 1 2 20 til 30 2 0 til1 3
1 20 til 30 20 10 2 2 4 1 2 20 til 30 1 o 3
1 20 til 30 20 10 1 til 2 1 til 2 3 2 2 20 til 30 1 0 5
1 15 til 20 10 til 15 10 1 til 2 1 til 2 3 2 3 20 til 30 1 0 5
2 10 til 20 10 til 15 8 0 til 1 0 til1 3 1 0 15 til20 0 0 5
1 6 til 8 7 til 8 3 0 0 2 1 til2 0 0 1 0 3
Hættemåger tegnet af Brian Zobbe
2010 10 1 8 0 7 0 0 2 8 3 0 0 3 til5 0 34 1 1 8 5 10 0 2 3 1 0 10 1 1 3
2011 49 0 30 0 10 0 2 3 5 4 0 1 5 0 0 0 1 15 10 6 0 2 2 1 0 1 1 0 3
2012 50 0 30 0 til 1 10 0 0 2 5 3 2 1 10 0 0 0 1 10 5 10 0 2 2 1 0 2 1 0 3
10
BLADSMUTTEN 2/2013
Nyt fugleskjul ved Tissø Af Jens Boesen
Havørn tegnet af Brian Zobbe
Den 8. juni kl. 11-16 er der stor fest på Formidlingscenter Fugledegård ved Tissø. Dels åbner den nye udstilling „Kongsgård og Kultsted – vikingerne ved Tissø”, der fortæller historien om området i vikingetiden, og om hvordan vikingerne dyrkede de nordiske guder. Dels er der indvielse af den nye observationsplatform med fugleskjul ved bredden af Tissø. I den anledning vil der på åbningsdagen være en lang række formidlingsaktiviteter for både børn og voksne, bl.a. vil medlemmer af DOF Vestsjælland være til stede i fugleskjulet og fortælle om det rige fugleliv på og ved Tissø og ikke mindst hvilke fugle det er vi kan se i de opstillede teleskoper. På rejsegildet i februar sad der tre Havørne på isen ud for skjulet, og også i juni skulle der være gode muligheder for at se Havørne, der yngler ved Tissø og til den tid gerne skulle have unger.
Observationsplatformen opføres af Naturstyrelsen i samarbejde med Naturpark Åmosen og har været under opførelse hele vinteren.. Den nås ad en lang trægangbro, der starter helt oppe ved det eksisterende fugletårn og fører ud gennem krattet ved bredden af Tissø. Her deler den sig i to grene. Grenen til venstre fører ud på krible-krable-broen, hvor det er meningen, at børn skal kunne fiske med net og undersøge dyrelivet i vandet. Til højre kommer man i skjul af krattet hen til det flotte nye fugleskjul. Hele facaden ud mod søen består af ruder og har en mængde knæk så man kan se ud i alle retninger. Helt specielt er det, at ruderne er spejlruder der tillader tilskuerne uhindret at se ud, men forhindrer fuglene i at se, hvad der sker inde i skjulet. En del af vinduerne vil dog også kunne åbnes. Dette nye fugleskjul vil uden tvivl blive et velbesøgt udflugtsmål, der kan øge interessen for fugle – og for os der er fugletosser i forvejen, endnu et af de vigtige obssteder ved Tissø. Fugledegårds adresse er Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede. Programmer for aktiviteter i Åmosen og Tissø annonceres i aktivitetskalenderen på hjemmesiden www.naturparkaamosen.dk, og entré til udstillingen er 40 kr. for personer over 18 år. Se annonce side 30
BLADSMUTTEN 2/2013
11
Det nye fugleskjul under opførelse. Foto: Jens Boesen
Giv et bidrag til Isfugleprojektet Du kan støtte Isfugleprojektet ved at indbetale et beløb på DOF-Vestsjællands girokonto 664 5089 Mærket Isfugleprojektet
12
BLADSMUTTEN 2/2013
Vestsjællandske subrariteter IX Af Lasse Braae Her primo april er det endnu ikke blevet rigtig forår, men det kribler for at komme ud, så valget i denne udgave er faldet på tre forholdsvis nemme arter. Observationer angivet med kursiv i nedenstående forefindes ikke i DOF-basen.
Dværggås Salomonsen (1963) benævner arten som tilfældig trækgæst (sep/dec, flest okt og mar/maj); i alt 29 rekorder. Der er ingen geografiske oplysninger og første vestsjællandske fund kan muligvis være fra denne periode. I næste oversigt (Dybbro 1978) er der tilkommet yderligere 5 fund, Dværggås tegnet af Brian Zobbe heraf 2 fra Sjælland. En meget tam fugl – sikkert undsluppen fra fangenskab – i Københavnsområdet 20/6 – 2/10 1965 og 26/1 1966 samt denne fra Vestsjælland: 1 1/1-1974 1 Saltbækvig (Tim Andersen) der, indtil andet er bevist, får æren af at være første fund fra Vestsjælland. I den seneste oversigt (Olsen 1992) er arten opgraderet til meget sjælden træk- og vintergæst. I alt er 58 fund af 66 fugle t.o.m. 1990. Første fund angives til 15/10 1825 Ulvshale, Møn. Et prikkort viser vestsjællandske fund fra Hovvig, Saltbækvig (2 – 5) og umiddelbart SØ herfor samt Borreby Mose (2 – 5). Arten var på SU-listen indtil 1996. I alt blev der godkendt 78 fund. Udover fundet fra 1974 er der følgende fra Vestsjælland: 2 9/1 – 14/1 1988 1 ad Saltbækvig (Tim Andersen, Klaus Malling Olsen) 3 23/5 1988 1 2k Borreby Mose (TH, ChJ, PH) 4 5/3 1989 1 ad rast senere trk Hovvig (KB, JHC, EVR,HVR) 5 4/1 1993 1 2k Bavelse mellem Vemmedrup og Bjæverskov (BT) 6 30/1 1993 1 3k halsbåndsmærket Borreby Mose (MMH, SKR, LeP)
BLADSMUTTEN 2/2013
13
Som det fremgår, er det kun lykkedes at finde data for 1 fund fra Borreby Mose, og det fund som Olsen anfører fra området SØ for Saltbækvig har jeg ikke kunnet finde. At plukke de efterfølgende fund fra rapportgruppens årsrapporter er kun lykkedes delvis. I år med mere end 10 fund er alle enkeltfund ikke nævnt, og der kan derfor være overset nogle. Her er hvad jeg har fundet: 7 6/12 1997 1 – 2 Tystrup-Bavelse/Gunderslevholm 2/1 1998 1 ad Bavelse - kan godt være en af decemberfuglene fra 1997 (fund 8 og 9 - se også nedenfor) 10 15/8 2002 2k Borreby Mose 11 22/4 2003 5 NØ Korshage – ikke 10 som det fejlagtigt er angivet i årsrapporten, og dermed muligvis ikke identiske med fuglene fra Møn. I DOFbasen er der 19 registreringer fra Vestsjælland fra perioden 1974 – 2003 fordelt på 7 lokaliteter. Flere af disse er allerede nævnt ovenfor (der er 12 registreringer fra SU tiden) og med frasortering af gengangere er der kun de disse nye: 8 22/4 2000 1 imm/2k Ø Korshage 9 25/3 2001 ad Tissø (enge i syd) Seneste vestsjællandske fund er dermed de 5 ovenstående fra 2003. Selv om der måske kan mangle en enkelt observation i denne oversigt, så er konklusionen entydig. Dværggåsen må stadig anses for en egentlig raritet i Vestsjælland. Denne oversigt viser 11 fund a i alt 16 – 17 individer. Selv om arten er tiltaget i de senere år om nu ses årligt på Sjælland, så er den ikke iagttaget i Vestsjælland i de sidste 10 år! Opskriften på at finde Dværggås må lyde: Kik godt på gåseflokkene på trækstederne og på de kendte gåserastepladser – pas på små Blisgæs, de kan snyde. Arten ses regelmæssigt både øst og vest for os, så det burde være muligt at finde den i vores område.
Dværggås tegnet af Brian Zobbe
14
BLADSMUTTEN 2/2013
Indisk Gås Denne art betragtes generelt som (sandsynlig) undsluppen fangenskabsfugl (E art). Ikke desto mindre omtales forekomsterne stort set alle steder til forskel fra mange andre arter i denne gruppe. Indisk Gås tegnet af Brian Zobbe
Salomonsen (1963) angiver 3 fund, heraf 1 fra Sjælland: dec 1939 ud for Kronborg. Arten er ikke omtalt af Dybbro (1978). Olsen (1992) angiver status til meget sjælden gæst med bemærkningen: Holdes som parkfugl i mange fugleparker, og samtlige fund regnes som undslupne fra fangenskab. SU har godkent enkelte fund – også fra Vestsjælland: 1 11/6 1971 1 Glænø Østerfed (A. Scaht Kielberg) (NB fund nr 2 se nedenfor) 3 7/5 1985 2 Tissø(GM) Fra årsrapporterne er der følgende: 4 4/8 – 7/8 og 20/8 1989 3 ad Tissø (NB fund nr 5 se nedenfor) 6 22/5 1992 2 NØ Korshage – i øvrigt 9 – 10 fugle på Sjælland Materiale er næppe dækkende. Fra Rørvigområdet mangler 5 20/5 – 23/5 1985 2 Hovvig og det samme må formodes at gælde for en række andre lokaliteter. Der foreligger 212 registreringer i DOFbasen fra Vestsjælland fra perioden 1983 – 2012. 2 16/7 1983 1 Saltbækvig 7 4/9 1993 1 Saltbækvig
BLADSMUTTEN 2/2013
15
8 7/10 1993 1 Tissø 9 28/9 1994 2 Borreby Mose 10 7/10 1994 2 Tissø 11 5/11 – 6/11 1994 1 Tissø 12 4/3 1995 1 Tissø 13 21/5 1995 1 Borreby Mose 14 4/8 1995 1 Tissø 15 3/3 1996 1 Bisserup Havn 16 25/8 og 7/9 1996 1 Tissø 17 20/10 1997 1 Saltbækvig 18 19/6 – 20/8 1998 6, fra 24/6 dog kun 5 og fra 17/7 4 19 14/2, 16/2 og 20/2 1 Hovvig 20 15/3 – 18/4 2000 1 Hovvig 21 19/3 1, 5/4 3 og 7/4 2000 1 Borreby Mose 22 4/9 2000 1 Tissø 23 12/5 2001 1 Borreby Mose 24 16/9 2001 1 Borryby Mose 25 18/11 2001 1 Holsteinborg 26 18/11 2001 1 Lejodde 27 26/7 og 31/7 2002 1 Hallenslev Mose 28 4/8 2002 1 Tissø 29 2/1 2003 1 Tissø 30 27/7 2003 1 Tissø Endvidere disse fra 2003: 3/8 1 Borreby Mose, 14/9 1 Sidinge Fjord, 11/11 1 Tissø, 29/11 3 Lejsø, 30/12 1 Lejodde og 1 Tissø. I 2004 iagttagelser af enkelt individer på følgende lokaliteter: Tissø 2/1 – 24/1 og 14/4 - 28/4, Lejodde/Lejsø 11/1, 14/2 – 22/2, 9/5 - 20/7 og 4/12, Borreby Mose 30/5 og 10/8 – 12/9, Valsølille Sø 14/11 og Skælskør Inderfjord 21/11, i alt 6 – 10 fugle. 2005 2 – 3 fugle: Borreby Mose 22/1 og 15/10 samt Lejodde 11/10. 2006 2 – 7 fugle: Hallenslev Mose 23/2 – 27/2 2, Tissø 17/3 2 og 13/8 1, Flasken 30/8 og Borreby Mose 16/9 – 24/10. 2007 3 – 5 fugle: Maderne 10/2, Hallenslev Mose 11/2 samt Tissø: 13/2 2, 17/2 3, 18/2 - 19/2 1 og 20/5. 2008 2 – 5 fugle: Bjerge Enge 22/1, Jordløse Sand 9/2, Kelleklinte Mose ved Svebølle 15/2 samt Kongemosen 17/2 og 16/3. 2009 2 -5 fugle: Tissø 2/1 og 2/2, Kelleklinte Mose ved Svebølle 3/1, Hallenslev Enge 29/1 samt Borreby Mose 14/6 – 15/6. 2010 1 fugl: Tissø 4/10 – 6/10. 2011 3 – 8 fugle: Tissø 17/1 – 29/1 og 11/3, Hallenslev Mose 7/2, Hallebygård Enge 3/3 – 10/3, Hallenslev Enge 11/3, Klint Sø 17/3 og 5/12 og Tranevejle 16/8.
16
BLADSMUTTEN 2/2013
2012 1 – 4 fugle: Hovvig 13/1 og 19/11, Nakke Nord 8/2 – 12/2 samt Klint Sø 8/11. Det kan i nogen udstrækning være de samme fugle, der ligger og turer rundt, se f.eks. februar 2007 ovenfor. Materialet må anses for at være repræsentativt siden 2006. Vurdering af antallet af fugle pr år er ikke helt nemt, men det drejer sig maksimalt om en håndfuld fugle om året. Fordeling på måneder (addition af maxtal fra de enkelte lokaliteter): 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 I alt
Jan 2 1
Feb 1
Mar
2
1 3
2 5 3 1
1 1 9
1 1 14
4
Apr 1
Maj 2
Jun 1
Jul 1
Aug 1 2
Sep 1 1
Okt
Nov 2
Dec 1
2 1
1 1 1 1
7
1 1
3
2
1
4
1 2
4
2 4
2
Hvorfor der er flest først på året kan ikke siges med sikkerhed, men ved den årlige artsregistrering kommer den indiske antagelig i notesbogen, medens interessen for arten senere på året er betydelig mindre. Selv om arten ikke er almindelig, kan man, grunden status som E-art, næppe forvente, at alle rapporteres. Ovenstående viser, at arten lettest finder på de typiske gåselokaliteter. Tidspunktet på året er antagelig mere underordnet. Arten er helt klart hyppigst i området omkring Tissø – der vel også rummer de fleste gæs.
Savisanger En af de mange arter, der startede indvandringen fra syd og sydøst længe inden nogen begyndte at snakke om klimaændringer, men som det fremgår af status i oversigterne, er denne udvikling gået i stå og i flere områder er den stadig en meget sjælden fugl. Salomonsen (1963) angiver blot 1 fund i appendix II (arter som med Savisanger tegnet af Jon Fjeldså
BLADSMUTTEN 2/2013
17
urette er angivet som forekommende i Danmark). I Dybbro (1978) status ændret til meget sjælden, måske uregelmæssig yngletrækfugl (ult apr/maj – aug). Der angives to formodede ynglefund det ene fra Vestsjælland. Dette er siden blevet forkastet. Formodes at yngle årligt i Sønderjylland. Sjælden, men regelmæssig, pletvis forekommende træk- og sommergæst i ovennævnte periode. Status i den seneste oversigt (Olsen 1992) må anses også at gælde i dag: Meget sjælden – sjælden træk- og sommergæst (med apr/maj – aug) og muligvis meget sjælden yngletrækfugl. Ynglebestand angives til 1 – 10 par i 1980’erne formodentlig regelmæssig ynglefugl i Sønderjyland, på Langeland og i Vejlerne. Første fund angives til 29/5 1949 Tinglev Mose, Sønderjylland. Fra 1964 og til midt i 1970’erne stigende antal, flest 1971 – 73 (25 – 30 årligt), men herefter tilbagegang, og fra sidst i 1970’erne stagnerende antal (10 – 20 årligt). Uregelmæssig uden for de faste lokaliteter, der også inkluderer Porsemosen og Busemarke, Møn. Arten var på SU-listen indtil 1971. I alt blev der godkendt ca.41 fund, blot et af disse er fra Vestsjælland: 1 17/5 28/5 1970 1 Borreby Mose (J. Christensen) Gennemgang af årsrapporterne har ikke givet det store afkast. For at få en fuldstændig oversigt skal man derfor helt ned og grave i det egentlige rapportarkiv. Kun disse er nævnt i årsrapporterne: 4 27/5 1981 1 Trelleborg 5 15/5 1982 1 Hallebyå ved Ornum 6 21/5 – 22/5 1 1982 Bregninge Mose 7 11/6 1983 1 Flyndersø, Rørvig 8 26/6 1983 1 Hanebjerg Mose 7/5 – 9/7 1985 5 Fugle på Sjælland – mindst 1 fra Vestsjælland: 9 6/9 1985 1 Stigsnæs Havn 6/5 – 25/7 1987 5 fugle på Sjælland – nogen fra Vestsjælland? 1990 3 fugle på Sjælland – nogen fra Vestsjælland? 1991 0 på Sjælland. 1992 6 fugle på Sjælland – nogen fra Vestsjælland? 11 30/5 – 9/6 1993 1 syng Hovvig 1995 33 – 44 fugle i Danmark, heraf 6 på Sjælland – nogen fra Vestsjælland?
18
BLADSMUTTEN 2/2013
1996 27 – 28 fugle i Danmark, heraf 3 på Sjælland – nogen fra Vestsjælland? 1997 Kun 11 fugle i Danmark – ingen fra Vestsjælland. 1998 Kun 9 fugle i Danmark 14 7/6 1998 1 Tystrup/Bavelse var 1 af 3 på Sjælland. 15 25/4 2000 1 Hovvig 17 24/6 2000 1 Borreby Mose 2003 5 fugle på Sjælland – nogen fra Vestsjælland? 2005 17 fugle i Danmark, heraf 2 på Sjælland – nogen fra Vestsjælland? 2006 22 fugle i Danmark, heraf 3 på Sjælland – mindst 1 fra Vestsjælland: 19 25/4 – 9/5 1 Borreby Mose 22 – 24 22/5 – 12/7 2007 1 – 3 Kongemosen Fra Rørvigområdet foreligger følgende fund: 2 8/5 1973 1 syng Korshage 3 18/5 1975 1 syng Korshage 7 4/6 – 11/6 1983 1 syng Flyndersø (3 observationsdage) 10 5/6 – 6/6 1992 1 syng Hovvig 11 30/5 – 9/6 1993 1 syng Hovvig (8 observationsdage) 12 29/5 1995 1 syng Korshage 13 4/6 1998 1 syng Hovvig 15 21/4 – 25/4 2000 1 syng Hovvig 16 14/5 2000 1 syng Hovvig Opstillet pr. 5 årsperiode ses tydeligt, at det var i 70’erne og 90’erne det skete her: 1973-77 2
1978-82 0
1983-87 1
1988-92 1
1993-97 2
1998-02 3
2003-07 0
2008-12 0
I DOFbasen er der 56 registreringer fra Vestsjælland. Den ældste er 1993 fundet fra Hovvig. Nye i forhold til ovenstående er: 13 20/7 1995 1 Madesø 16 13/5 2000 1 Klint Sø 18 9/5 2005 1 Borreby Mose 20 7/5 2006 1 Kongemosen 21 8/5 – 9/5 2006 1 Borreby Mose 25 1/7 2009 1 Borreby Mose 26 27/6 – 29/6 2010 1 Torpet Mose 27 29/6 – 3/7 2010 1 Borreby Mose 28 13/6 2011 1 Lille Åmose vest 29 9/7 2011 1 Kalundborg by
I alt 9
BLADSMUTTEN 2/2013
19
Dermed mindst 29 fund fra Vestsjælland – men som sagt, der mangler nok en par stykker hist og pist. Af kortet ses, at det er yderst få lokaliteter, der kan bryste sig med denne art:
Fordeling af de 29 fund pr. 5 årsperiode: 1968-72 1
1973-77 2
1978-82 3
1983-87 3
1988-92 1
1993-97 2
1998-02 5
2003-07 7
2008-12 5
Umiddelbart tyder tabellen på, at Savisangeren har været mest hyppig i de sidste 15 år. Forklaringen er antagelig, at der mangler en hel del observationer fra tidligere år. I resten af landet er arten betydelig mere almindelig i de sydlige dele af landet – dette gælder givetvis også for Vestsjælland ikke bare for de sidste 15 år, men alle år. Savisangeren forekommer udelukkende i rørskov, så bortset fra de udprægede træksteder, hvor arten kan dukke op i hvilken som helst busk, så er udbuddet af lokaliteter begrænset. Savisangeren er desuden en udpræget natsanger – så opskriften på at finde en må være natlyt ved passende lokaliteter. Chancerne er givetvis størst i den sydlige del af området. Vælg nogle passende lokaliteter og tag ud og tæl Græshoppesangerne. Stille aftner er bedst. Savisangeren synger fra sidst i april og helt i juli – så der er mange muligheder for en god natlyt med en sidegevinst – god fornøjelse.
Litteratur Dybbro, Tommy 1976: De danske ynglefugles udbredelse. Olsen, Klaus Malling 1992: Danmarks fugle – en oversigt. Salomonsen, Finn 1963: Oversigt over Danmarks Fugle. Fugleåret 2006 – 2011. Rapportgruppens årsrapport 1974 – 2005. SU rapporter 1969 – 1996.
20
BLADSMUTTEN 2/2013
Kalundborg Lokalgruppes tur til Skåne den 6. april Af Jens Boesen
Høgeugle fotograferet af Kurt Engelhardt
Efter en ukristelig tidlig opsamling af i alt 27 deltagere forskellige steder på Sjælland og i Skåne nåede vi frem til Ppladsen ved Fjällmossen kl. ca. 7.00. Her stod allerede en masse biler, men det lykkedes dog lige at få knebet vores 8 biler ind også. Lad det være sagt straks: der var ingen urfugle! Men jorden og sneen var hård i frosten, så den var nem at gå på, og den 1,5 km lange tur ud til fugletårnet gik gennem et pragtfuldt solbeskinnet og snedækket landskab. Og allerbedst: midtvejs sad både på hen- og tilbagevejen i et birketræ en Høgeugle og lod sig beskue. Så var hele turen allerede reddet, som en af deltagerne sagde. Næste stop var Pulken. Her holdt 3 turistbusser og en enorm mængde biler, da vi ankom. I fugletårnet var der stop-
fuldt, men faktisk generede de enorme antal mennesker ikke. Der var plads nok langs hegnet rundt om engene og fin udsigt til flere hundrede Traner i luften og på engen, hvor de skiftevis græssede og dansede. På den skyfri himmel viste sig efter tur en Havørn, nogle Glenter, en Duehøg og en skrue på seks Hvide Storke, og på en hegnspæl sad der på et tidspunkt en Stor Tornskade. En ekstra attraktion her var CarlChristian Toftes udstilling lige ved Ppladsen ikke blot af fuglebilleder, men også billeder af blomster, insekter mm som de fleste var henne for at se. Efter at have tilbragt en rum tid ved Pulken, hvor der hele tiden dukkede nyt op, kørte vi videre til Äspet ved Åhus. På den våde strandeng her burde
BLADSMUTTEN 2/2013
21
der have nogle vadefugle, men stedet var mest præget af store flokke af Troldænder. Her holdt vi imidlertid for første gang på turen en fælles kaffepause med Hanne Wichmanns lækre, hjemmebagte drømmekage. Så var det tid for at køre til Håslövs Ängar ved Hammarsjön for at se efter den Rødhalsede Gås der skulle være der. Den fandt vi godt nok ikke, men en masse Bram- og Blisgæs, havørnerede i det fjerne og Fiskeørn meget nærmere. Nogle af deltagerne havde taget en weekend i området og forlod os her, mens vi andre vendte næsen hjemad. På vejen kørte vi dog lige omkring Hardeberga Stenbrud ved Lund forbi det store Flyinge Gods, hvor der er Storke i storkereder på alle skorstene. I Hardeberga Stenbrud har der i mange
år ynglet et par Stor Hornugle, men da vi stod på udsigtspladsen og så ud over det uoverskueligt store stenbrud virkede det temmelig håbløst at finde Hornuglen. Men så var det mobiltelefonen viste sin nytte. Carl-Erik i en bil, der var kørt hjemad noget før os andre, havde sendt en sms med en nøjagtig beskrivelse af hvor vi kunne finde uglen – og der lå den og kiggede på os. Og så var de to Hulduer der kom flyvende hen over os jo ikke så interessante. Nu kunne vi glade og tilfredse vende hjemad efter en dag, hvor vi ikke så Urfugle og Rødhalset Gås, men som til gengæld bød på 53 andre arter og begyndte og sluttede med et par ret spektakulære Ugler.
Inge Krügermeiers observationsliste: Fugle observeret på ”Turen til Skåne” den 6. april 2013. Solsort Grågås Ringdue Gråkrage Husskade Sangsvane Taffeland Gråand Råge Musvåge Trane Gulspurv Høgeugle Grønirisk Ravn (hørt) Tornirisk Skovskade Vibe
Canadagås Fiskehejre Musvit Halemejse Sanglærke Rød Glente Allike Gravand Rørhøg Bramgås Stor Tornskade Hvid Stork Hvid Vipstjert Gråspurv Stær Havørn Krikand Fjeldvåge
Sædgås Hættemåge Duehøg Skarv Troldand Hvinand Sølvmåge Blåmejse Spætmejse Stor Regnspove Fiskeørn Pibeand Blisgås Fasan Stor Flagspætte Stor Hornugle Huldue
22
BLADSMUTTEN 2/2013
Seniortur til Agersø Af Kai Boye Hansen I gamle dage, det var i begyndelsen af tresserne at ”The Beatles” var unge friske fyre, de var med til fornyelsen af vores verden. Det gjaldt både musik og sang, og ikke mindst mændenes hårpragt, - en ny æra startede. - til gengæld sluttede samtidig en æra i Skælskør. Her stoppede det gode skib ”S/S Skjelskør” med at besejle øerne Agersø og Omø. Den 31. marts 1962 stoppede damperen efter 15.000 ture gennem 47 år. Havnemiljøet blev fattigere i den lille idylliske købstad, Skælskør. Tænk det er et halvt hundrede år siden, og lige så lang tid siden gruppen skrev og spillede den udødelige sang, ”Yesterday”, lige så holdbar i dag, som i går! Der blev i stedet for bygget færgelejer ved Stigsnæs, der blev bygget to færger, en til Omø og en til Agersø, og disse færger er løbende blevet fornyet. - Den 30. april mødte 29 fra seniorgruppen frem til Agersø færgen. Kirsten Laursen og Henrik Baark havde kaldt os hid, og med flere på venteliste. Alle havde vist en forventning om, at dette måtte blive en herlig tur. Ingen bliver søsyg på et kvarters sejlads! - Af indbydelsen fremgik det, at Jane Dam sammen med sin husbond, Knud, ville guide os rundt på øen. Løftet holdt, på kajen stod Knud og Jane Dam, med åbne arme og smil, og tog gæstfrit i mod os. Vi gik op i byen, her ventede kroejeren med sin traktorbus. Vi steg
om bord, hvor vi sad tæt, det var hyggeligt, vi kunne simpelthen ikke vælte. Med andre ord, i denne gruppe kommer vi hinanden ved! Jane var guide Første stop var Fedte sø. Andet stop var ”Lillemaden”, og Jane siger: ”Nu skal I se min ”Gråstrubede Lappedykker” og ingen var i tvivl om ejerskabet. Hunnen lå på reden, mens fatter padlede rundt i vandhullet, mens han vogtede hendes dyd. - Og Jane er en rigtig hønemor, hun besøger den hver dag. - Må barslen ende lykkeligt! Ruten gik mod syd, med stop undervejs. Ved en sø og rørskov holdt en kåd Rørhøg han en opvisning, det var pludseligt blevet forår med solskin, - så denne høg var en fryd for øjet, farverne kommer til sin ret. Der var Skeand, Taffeland, Rødben, Kobbersneppe, Gravand og meget mere. Vi tog også venligt imod årets første svaler, Landsvalen og Digesvalen, jamen kære venner; så er det da forår!
Gråstrubet Lappedykker på rede i Lillemade. Foto: Henrik Baark
BLADSMUTTEN 2/2013
Vi skulle frem til Skagesø. Her har Knud omkring 5 tønder land samt ejerandel af søen. Ad den lille engsti skulle vi vare os, der var en del Ederfuglereder. Ude på sundet, lige uden for, lå en del Ederfugle hanner, de er jo flotte. Der blev også set de elegante Klyder. Grågæs er nærmest hverdagskost, men da der pludselig kommer en flok Bramgæs, så stiger agtpågivenheden. Den skal jo have sul på kroppen, før den drager langt nord på. Ude på Helleholm ser man over på Omø, strædet er kun omkring 2 km. Når øjet vendes mod sydvest ser man Langeland i al sin magt og vælde. - Vi står der lige i efterårs -trækruten, der går fra Stigsnæs over Agersø, Omø og ned gennem Langeland. Gudskelov er der lang tid til efteråret! Egholm Vi vendte kareten, for vi skulle også opleve den nordlige del af øen, der ender der, hvor der er etableret dæmning til Egholm, der er privat ejendom. På østsiden af Egholm ligger der et gammelt fiskerhus, som er omdannet til sommerhus. Huset var en gang ejet af Piet Hein, der i dette hus har skrevet en god del af sin store produktion. - Den nordlige del af Agersø regnes vist for at være smukkest del. Under alle omstændigheder, så er det er en smuk og dejlig ø at gæste. Byen Traktorbussen vendte hjem til kroen. Kromanden præsenterede os for sin nye bog, der omhandlede lidt af øens histo-
23
rie, og ikke mindst det dejlige begreb ”mormorretter”. Hvem har ikke haft verdens bedste mormor? Budgettet tog højde for, at vi selv medbragte en madpakke, og at vi dertil fik kaffe med dejlig hjemmebagt kringle. Alt dette indtog vi på ”Cafe Farmen”, der ejes af Gitte, der er en sød og strålende værtinde. Sammen med cafeen driver hun en butik med spændende varer. - Det er godt aktiv, at man i selve byen har en god cafe og en meget velrenommeret kro, en købmandshandel med dagligvarer. Man kan glæde sig over den gamle velbevarede mølle. Et havnemiljø der blomstrer, når vejret og vejrguderne mildnes.
Æbletræer i Jane og Knud Dams have Foto: Henrik Baark
Og lykken er at kende Knud og Jane, der inviterede os hjem i deres skønne have, der hører til deres gård. Haven er med bede, buske og gamle knudrede
24
BLADSMUTTEN 2/2013
æbletræer, der leverer de gamle sorter. Da Knud også er biavler, har han sikret sig bestøvningen. Den gamle gård, der også har bindingsværk, er Knuds barndomshjem, ja, han er tredje generation som ejer. Som traditionen er hos en del
øboer, er han også fisker. - Jane diskede op med hjemmebag og læskende drikke. - En afslappende afslutning på en dag, hvor foråret så sagte kom. Vi blev fulgt til færgen, der blev vinket farvel, og vi fik også sagt farvel og tusind tak for oplevelser, guidning og megen gæstfrihed. - Og så kom tanken om Piet Hein, der må have hentet inspiration på Agersø. - Et af hans mange gruk lyder: Af folk bliver der flere og flere Men mennesker laves ikke mere. Hvor var det da godt, at Jane og Knud kom til verden, - da der blev lavet mennesker!
Jane og Knud Dam. Foto: Kirsten Laursen
Tegning Brian Zobbe
BLADSMUTTEN 2/2013
25
Punkttællingerne – nu for 38. gang Af Henning Heldbjerg Det er forår, og fuglene er i ynglehumør. Også hos de fugleinteresserede stiger aktivitetsniveauet. DOF har en lang tradition for at følge udviklingen hos alle Danmarks ynglefugle; i år tælles der ynglefugle med de såkaldte punkttællinger for 38. gang. 374 steder i landet blev der talt op i 2012, og af disse var 45 i DOF Vestsjællands område. De mange frivillige bidrager dermed til at skabe en enestående viden om alle Danmarks almindelige fugle. Optællerne registrerer alle de fugle som de ser og hører – og som de kan artsbestemme på deres punkter. De mest almindelige registreres selvfølgelig oftest, og topscorerne er Ringdue, Solsort, Stær og Råge. Sådan er det i Østdanmark (øst for Lillebælt), hvorimod topscorerne i Jylland er Stær, Solsort, Bogfinke og Sanglærke. De ti almindeligste arter er dog de samme begge ender af landet, blot med forskel i hyppigheds-rækkefølgen (se tabel 1). Tabel 1. Forekomsten af de 10 talrigeste ynglefuglearter med angivelse af procent af det totale antal registrerede fugle i det geografiske område. Top 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Danmark Solsort Stær Ringdue Bogfinke Sanglærke Krage sp. Råge Landsvale Hættemåge Sølvmåge
% 6,2 5,7 5,6 5,2 4,5 4,3 4,1 3,7 3,6 2,7
Vestdanmark Stær Solsort Bogfinke Sanglærke Ringdue Krage sp. Landsvale Råge Hættemåge Sølvmåge
% 6,4 6,3 6,3 5,2 4,9 4,4 4,3 4,0 3,7 2,6
Østdanmark Ringdue Solsort Stær Råge Bogfinke Krage sp. Sanglærke Hættemåge Landsvale Sølvmåge
% 6,3 6,2 5,0 4,3 4,2 4,2 3,8 3,5 3,2 2,9
Sjagger – en dansk ynglefugl i nedgang På baggrund af de mange tællinger kan vi beregne bestandsudviklingen for 106 fuglearter i ynglesæsonen og for 78 fugle om vinteren. Vi følger således også udviklingen for de mere fåtallige arter, så vi kender både vindere og tabere i den danske natur. Dette gælder fx for Sjagger. Sjagger er en af de mest almindelige fugle, der registreres på vintertællingerne, men som ynglefugl har den en ganske kort historie i Danmark. Med punkttællingerne og de to tidligere atlasundersøgelser har vi kunnet følge udviklingen i både antal og udbredelse. Sjagger spredte sig hurtigt i Danmark fra 1960erne og frem til 1990erne, men siden da har der været en markant nedgang, og bestandsindekset er nu kun cirka 10 % af, hvad det var for 20 år siden. Vi kender ikke årsagen, men punkttællingerne viser, hvordan det går for Sjaggeren og for alle de øvrige almindelige danske fugle. Mon ikke den kommende atlas-undersøgelse (Atlas III
26
BLADSMUTTEN 2/2013
2014-17) også vil vise, at udbredelsen af Sjagger er mindsket betydeligt siden Atlas II i 1990erne? Måske forsvinder Sjaggeren lige så hurtigt som ynglefugl som den indvandrede?
Sjagger tegnet af Jon Fjeldså
Ruter og tællinger i Vestsjælland Der er generelt en fin dækning af ynglefugle-punkttællinger i DOF Vestsjælland. I 2012 blev der optalt på 45 ynglefugleruter, hvilket var en stigning på 8 ruter fra året før – og var den største stigning i en lokalafdeling fra 2011 til 2012. De eneste områder, der mangler ruter er et vestligt område mellem Korsør-Holbæk-Kalundborg og et sydligt område mellem Skælskør-Sorø-Næstved; her kunne vi godt bruge nogle flere optællere. Kommunefordeling af punkttællingsruter i ynglesæsonen 2012 Kommune Holbæk Kalundborg Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Vestsjælland
Antal ruter 7 10 6 5 13 5 46
Kender du Danmarks fugle og vil du være punkttæller – eller blot læse mere: www.dof.dk/punkt Punkttællingerne foregår i ynglesæsonen (1. maj – 15. juni) og om vinteren (20. december – 20. januar)
BLADSMUTTEN 2/2013
27
Ture og møder FUGLENES DAG VED RAVNSTRUP SØ. Søndag den 26. maj kl. 03.00-05.00 Den sidste søndag i maj er ’Fuglenes Dag’, som fejres ved Ravnstrup Sø med en tidlig morgentur. Vi mødes i mørke og hører de forskellige arter starte én for én i takt med daggryets komme. Først Natugle og Nattergal, siden Solsort og Sangdrossel og til slut et kor på mere end 30 forskellige stemmer! Mødested: P-pladsen ved Ålehusvej (ved indkørslen til nr. 12). Ålehusvej er beliggende to kilometer vest for Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og er en sidevej til Ravnstrupvej, hvorfra der er skiltet til søen. Turleder: Henrik Wejdling FUGLENES DAG PÅ FLOMMEN I SORØ. Søndag den 26. maj. Mødested: Ved Flommen for enden af Ingemannsvej i Sorø. Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 ½ time. Turleder: Rolf Lehrmann, tlf. 30 45 70 35. Kom og hør Nattergalen synge ved Flommen og nyd den dejlige morgenstemning. Turen fortsætter gennem skoven og tilbage til udgangspunktet. Undervejs oplever vi naturens opvågnen til en ny dag. Alle er velkomne. Dog er turen ikke egnet for kørestolsbrugere. Evt. hunde skal føres i snor. Husk robust fodtøj, græsset kan være meget vådt. Medbring gerne fornødenheder til rastet ved Runde Mose. Tilmelding ikke nødvendig. Arrangeres i samarbejde med DN Sorø. FUGLENES DAG VED BROMØLLE KRO. Søndag den 26. maj kl. 04:00-08:00. Mødested: P pladsen overfor Bromølle kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66, En fuglestemmetur gennem flere biotoper, ung og gammel løvskov, nåleskov, sø og å, og det åbne landskab. Turen varer ca. 4 timer og når det nu er så tidligt på morgenen kan det være koldt så fornuftig påklædning. Husk også kaffe/te og en bid brød. Vi ses. FUGLENES DAG I GREVINGE SKOV, ODSHERRED. Søndag den 26. maj kl. 06:00-08:00 Mødested: Turen begynder kl. 6.00 fra P-pladsen v. Grevinge Skov, for enden af Sidinge Fjordvej. Kør ind fra Sidingevej (i Bognæs), over Den inddæmmede Sidinge Fjord - til P-pladsen i skovbrynet - lige efter kanalen.
28
BLADSMUTTEN 2/2013
Kontaktperson og turleder: Peter Løn Sørensen, tlf. 59 65 99 97, Ny Holbækvej 10, 4571 Grevinge. E-mail: foelhoej@get2net.dk Morgenkoret vil allerede på P-pladsen møde os med en symfoni af mange forskellige lyde. Det skyldes den store variation i skovbilledet fra krat og sumpskov til tæt rødgran og høje bøge og variation i åben og lukket skov. Det er de mindre sangfugle som Gransanger, Munk, Tornsanger - frøspisere som f.eks. Bogfinke, Gulspurv og mejserne Blåmejse, Sortmejse, Musvit og Sumpmejse....der vil dominere lydbilledet. Måske en fin fuglekongestemme inde fra granskoven? På turen i Grevinge Skov vil der også dukke mindre velklingede fuglestemmer op. F.eks. har de spætter, der i februar sad og trommede på døde grene, netop nu tiggende unger. Grevinge Skov - er en meget varieret skov mht. terræn, beplantninger og naturindhold. Status B-skov, og der er mange eksempler på hvordan skovdistriktet skaber mere vild natur. Men der gås hårdt til de gamle bøgetræer, mens Duehøgen sidder og kigger på aktiviteterne og sin forladte rede. Iagttagelser på turen kan indgå i DOF-Vestsjællands kartotek, da foreningen mangler viden om mange af vore skoves fugle. Kendskab til hvilke fugle, der yngler, er en forudsætning for at yde arterne den bedste beskyttelse. Der vil blive fortalt om nogle af de mere værdifulde fugle. Vi prøver i den forbindelse at give Grevinge Skov karakter ud fra en pointskala. Så ser vi om den scorer mere end sidste år. Børn og unge kan med fordel deltage. Turen varer 2 timer og ledsages af små aktiviteter og rekvisitter. Har du medbragt morgenkaffen indtager vi den på et dejligt sted under turen. FUGLENES DAG I BORREBY MOSE VED SKÆLSKØR. Søndag den 26. maj. Specielt for nybegyndere og nye medlemmer. Mødested: P-pladsen yderst i mosen. Tid: Kl. 9-12. Turledere: Lene Smith, Bent Koluda, Kirsten Laursen, Henrik Baark og Anders Jakobsen. Tlf. nr. Henrik og Kirsten er 57 82 02 30 / 61 30 20 53. Vi observerer det rige fugleliv under optimale forhold fra den store P-plads i mosen, hvor der er gode chancer for at se Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Brushane, Klyde, Knarand, Atlingand, og måske også Temmincksryle og Skægmejse. Vi stiller teleskoper op, så vi kan få fuglene helt tæt på og går også en tur rundt i mosen. Turen er specielt målrettet nybegyndere og nye medlemmer, men alle er velkomne. Der kræves ingen forkundskaber. Husk kaffe/te. Kværkeby Fuglereservat. Søndag den 26. maj. Bjergvej 77, Kværkeby, 4100 Ringsted. Mødested: Ved parkeringspladsen. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gunnar Goddik.
BLADSMUTTEN 2/2013
29
FUGLENES DAG FUGLESTEMMETUR VED TYSTRUP SØ. Søndag den 26. maj. Kl. 18.30 – 21.00. Mødested: Kongskilde Friluftsgårds parkeringsplads, Skælskørvej 34. Turleder: Lene Smith. Arrangementet: er for alle, dog ikke egnet for kørestolebrugere og gangbesværede Kikkerter og evt. teleskoper kan lånes i begrænset omfang på turen. Afslutning i bålhytten ved Frederikskilde med et let traktement samtidig med at vi taler om de fugle vi har set og hørt samt gør turens artsliste færdig. For tredje år i træk går vi en tur, hvor der lyttes til aftenens fuglestemmer i Frederikskilde skov og langs Tystrup sø. Fuglene har der travleste periode netop nu. Der skal både synges og passes på territoriet og skaffes føde til ungerne. Sidste år havde vi Drosselrørsanger på vores tur. Måske ser vi i år en Isfugl eller en Havørn fiske efter føde til ungerne. Området er varieret - skov, krat, fugtige områder og mindre rørskovsområder ved Tystrup sø. Tidspunktet på foråret er det bedste – alle trækfugle er ankommet og fuglenes ynglesæson er i fuld gang.
Ravnstrup Sø – fuglestemmeaften for trænede såvel som begyndere. Mandag 27. maj kl. 19.00 – 21.00. Fuglestemmer skal høres i naturen – ellers lærer man dem aldrig. Denne aften går vi turen ud til det fjerneste fugleskjul ved søens bred og tilbage igen, mens vi igen og igen repeterer de mange fuglestemmer, der lyder fra rørskov, pilekrat og løvskov – eller fra de omkransende marker og enge. I løbet af foråret bliver der chance for at få de første halvt hundrede fuglestemmer ind under huden. Mødested: P-pladsen ved Ålehusvej (ved indkørsel til nr. 12) Turledere: Henrik Wejdling og Allan Gudio Nielsen
Se mere på: www.fuglevaernsfonden.dk Under Ravnstrup Sø
Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. juni. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter.
30
BLADSMUTTEN 2/2013
Den 8. juni fra 11-16 åbner den nye udstilling "Kongsgård og Kultsted - vikingerne ved Tissø" og Observationsplatformen på Formidlingscenter Fugledegård. I udstillingen fortælles historien om området i vikingetiden, og om hvordan vikingerne dyrkede de nordiske guder. Udstillingen har også formidling i børnehøjde. Fra den nye Observationsplatform kan du betragte det levende fugleliv omkring Tissø. På åbningsdagen er der en række formidlingsaktiviteter for børn og voksne. Hold øje med hjemmesiden www.naturparkaamosen.dk for endeligt program. Entré til udstillingen 40 kr. for personer over 18 år. Det er gratis at besøge Observationsplatformen. Formidlingscenter Fugledegård - Bakkendrupvej 28, 4480 St. Fuglede Borreby Mose. Søndag den 9. juni. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid kl. 9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose og betragter de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger. De Vilde Blomsters Dag. Søndag den 16. juni. Kværkeby Fuglereservat. Bjergvej 77, Kværkeby, 4100 Ringsted. Mødested: Ved parkeringspladsen. Tid: kl. 10:00. Turleder: Hans Kinke Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. juli. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Fugle og kunst på Omø. Mandag den 8. juli. Ø-ture er altid populære, så denne gang laver vi en fugletur i skolernes sommerferie, så også børnene har mulighed for at deltage. Vi sejler med færgen fra Stigsnæs kl. 10.00. Efter en times sejlads ankommer vi til havnen på Omø. Hvis vi er heldige, så når vi at hilse på besætningen på Rylen, som er et gammelt træskib fra Johannes Larsens Museum i Kerteminde. Træskibet ligger i havnen på Omø på vej rundt i de danske farvande på deres sommertogt. Kunstneren Jens Bohr, der er Rylens skipper, laver de smukkeste træsnit af fugle- og landskabsmotiver, og han udstiller denne sommer i Cafe Loen. Vi går ad den asfalterede vej forbi kirken og slutter midt på øen i det gamle landsbymiljø omkring gadekæret, hvor de idylliske gamle bindingsværksgårde ligger side om
BLADSMUTTEN 2/2013
31
side. De findes ikke andre steder magen til i Vestsjælland. Dette unikke miljø studerer vi, inden vi holder pause i Cafe Loen, som vi kender fra tidligere fugleture. Vi spiser vores medbragte madpakke i Cafe Loen, hvor vi også får kaffe og kage (inkl. i prisen). I Cafe Loen vil kunstnere fra det gamle træskib Rylen udstille deres kunstværker, som vi også får tid til at nyde. Efter frokosten besøger vi Gerda Østergård, der er keramiker og laver det smukkeste ler - kunst bl.a. de finurlige ugler i ler, som vi kan kigge på og beundre og evt. købe. Vi går videre forbi skolen, hvor vi skal se Gerda Østergårds relief med fuglemotiver, der hænger på gavlen af skolen. Måske når vi at hilse på ornitologen Johannes Bang, der har en fuglestation på øen. Han har ringmærket på Omø i snart 60 år, og hvem kan præstere det? Turen fortsætter ud til Fyret hvor vi kigger på fuglene langs stranden og på engene, hvor vi håber at se Stor Præstekrave, Grågås, Gråstrubet Lappedykker, Fiskehejre og Strandskade. Måske en Havørn eller en Fiskeørn dukker op. Vi sejler retur fra Omø kl. 18.00 med forventet ankomst i Stigsnæs Færgehavn kl. 19.00, hvor turen afsluttes. Turledere: Henrik Baark og Kirsten Laursen. Tilmelding efter først-til-mølleprincippet. Telf. nr. 57 82 02 30 eller 61 30 20 52 Pris 250 kr. for voksne og 150 kr. for børn. Mødested: P-pladsen i Stigsnæs Færgehavn kl. 9.45. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 4. august. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Borreby Mose. Søndag den 11. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi går rundt i området og ser på fuglene ved godset og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter efter Lappedykker, Skægmejse og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 1. september. Mødested: P-pladsen over for Bromølle Kro kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen. tlf. 24 98 34 66. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter. Borreby Mose. Søndag den 15. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf.58 19 66 41. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn.
32
BLADSMUTTEN 2/2013
Kalundborg Lokalgruppe Røsnæs – Karmindompap. Tirsdag den 11. juni. kl. 19.00-21.30. Turleder: Jens Boesen, Tlf.: 40 31 12 62. Vi mødes på parkeringspladsen ved Fyrskoven kl. 19.00 og går en tur i skoven og på stranden. Fuglene synger både på engene og i skoven. Bl.a. skulle vi gerne både høre og se Karmindompappen..
Ture i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95 Medbring kaffe/te til eget brug.
Fuglestemmeture i Haslev. Torsdage i maj. (23. maj og 30. maj). Mødested: Ppladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19:00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Der behøves ingen forkundskaber. Alle er velkommen.
Belønningstur for Punkttællere I år går turen til Jægerspris Nordskov og Roskilde fjord De aktive punkttællere i Vestsjælland drager i år til Jægerspris Nordskov og Roskilde fjord på belønningstur. Turen afvikles 24. og 25. maj med overnatning ved Færgelundens motel og kursuscenter. Det er nogle kapaciteter, der guider punkttællerne på turen. Fredag aften holder Peter Andersen-Harild, som tæller ynglefugle på de små øer og holme i Roskilde fjord, foredrag om fuglene i fjorden, og hele lørdagen bliver vi guidet rundt i den store skov og på strandengene mod fjorden, af John Hansen, som er lokalitetsansvarlig caretaker for området. For dem, som ikke ønsker at overnatte, er der også mulighed for at tilslutte sig turen fra lørdag morgen. Er du endnu ikke punkttæller, kan du stadig nå at tilslutte dig gruppen af punkttællere. Kontakt punkttællingskoordinator Jette Reeh, e-mail: jette.reeh@gmail.com eller tlf. 75 16 17 00. Så aftaler vi, hvordan du kommer i gang med en rute. Vil du vide mere om belønningsturen, er det også Jette Reeh, du skal kontakte.
BLADSMUTTEN 2/2013
33
Ungdomslejr til Omø 28. – 29. september Er du over 10 år og interesseret i fugle? Så kom med når DOF-Vestsjælland afholder ungdomslejr på Omø i september. Der er afgang fra Stigsnæs Færgehavn lørdag morgen, og vi er retur søndag ved middagstid. I slutningen af september er der gode muligheder for at se mange rovfugle på træk, og i krattene på Omø kan der være mange rastende småfugle. Hvis vejret tillader det, vil vi prøve at arrangere ringmærkning søndag morgen. Kontaktperson: Mette Lauritzen Vi overnatter i 4- eller 6-personers hytter. Pris pr. person bliver maks. 150 kroner. Der kommer mere information når vi kommer tættere på, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Ledere : Mette Lauritzen, tlf. 28 94 53 70, e-mail: mette@edderkoppe.net Lene Smith, tlf. 57 83 37 35, e-mail : lene@lsmith.dk Jan Kiel, tlf. 57 84 99 97, e-mail: jaki@sceu.dk
Ørne om dagen – ugler om natten Ønsker du at opleve livet i en Havørnerede eller i reden af Stor Hornugle. Så har du muligheden på Pandion. Et webkamera er sat op i nærheden af rederne, således at livet i rederne kan opleves døgnet rundt. Her kan man se ungerne blive fodret af forældrefuglene. Klik ind på http://pandion.dof.dk/ og se nederst på siden. Så kommer to billeder frem med rederne.
34
BLADSMUTTEN 2/2013
Har du lyst til at lede fuglekurser i din lokalafdeling? DOF søger engagerede og fuglekyndige ledere på fuglekurser med start i 2014. De kommende kursusledere vil i eftersommeren 2013 komme på et seminar, hvor de får alle de midler, de har brug for til at lede et forårskursus og et efterårskursus i lokalafdelingen. Er det lige netop dig vi søger? DOF’s medlemmer vil gerne dygtiggøre sig og lære fuglene at kende. Det ved vi fra tidligere medlemsundersøgelser. Heldigvis udbydes der også fuglekurser i flere lokalafdelinger, men ikke i alle. For at sætte gang i denne udvikling udbyder DOF i eftersommeren 2013 et seminar for undervisere på kommende fuglekurser. Ideen er, at DOF udvikler to 80 procent færdige kurser, som medlemmer med et godt fuglekendskab og pædagogisk erfaring kan afholde i regi af lokalafdelingen. De sidste 20 procent skal tilpasses af underviseren efter lokale forhold og egne ideer. Fuglekurserne afholdes lokalt i regi af DOF’s lokalafdelinger og med lokale undervisere. Målet er at afholde mindst et forårskursus og et efterårskursus i alle DOF’s lokalafdelinger. De første kurser afholdes i 2014, naturligvis startende med forårskurserne. DOF Fuglestemmekursus består af otte mødeaftener af to timer (hverdage) samt fire ekskursioner af cirka tre timers varighed (weekend). Deltagerne lærer stemmerne af ca. 50 danske fuglearter. Kurset afvikles i perioden marts-maj. DOF Trækfuglekursus består af otte mødeaftener af to timer (hverdage) samt fire ekskursioner af cirka tre timers varighed (weekend). Deltagerne lærer feltbestemmelse af 50 almindelige vadefugle, andefugle og rovfugle. Kurset afvikles i perioden september-november. Seminaret for kommende undervisere afholdes lørdag den 28. september 2013 på Hindsgavl Slot nær Odense. Seminaret er af fem timers varighed og afholdes af Ole Lilleør (medlem af bestyrelsen i DOF NV-Jylland, tidligere HB-medlem, populær underviser på fuglekurser i Viborg og til daglig gymnasielærer) og Allan Gudio Nielsen (læreruddannet og mangeårig naturvejleder i Fugleværnsfonden). Med den centrale beliggenhed, håber vi, at det er muligt for repræsentanter fra alle lokalafdelinger at deltage i seminaret. De kommende undervisere har alle et godt fuglekendskab og pædagogisk erfaring. De forpligter sig til at afholde mindst ét DOF Fuglekursus efter at have deltaget i seminaret. DOF afholder udgifterne til seminaret, og lokalafdelingerne dækker deltagernes transportudgifter. Der optages maksimum 20 deltagere på seminaret. Hvis du er interesseret i at deltage på seminaret for kommende kursusledere, skal du sende en ansøgning til din lokalafdeling senest den 1. juli, hvori du skriver lidt om dig selv samt årsagen til, at du gerne vil deltage i seminaret. Du vil få svar på din ansøgning medio august.DOF-Vestsjælland: Rolf Lehrmann, Egevangs Allé 18, 4180 Sorø , rolflehrmann@gmail.com
BLADSMUTTEN 2/2013
35
Bestyrelsen Rolf Lehrmann, Formand Egevangs Allé 18 4180 Sorø Tlf. 57 83 58 89 Rolf.lehrmann@gmail.com
Jens Boesen Hjorthøj 15 Tlf. 59 50 10 30 4400Kalundborg jens@boesen.org
Lene Smith, Næstformand Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35 lene@lsmith.dk
Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net
Jette Reeh, Kasserer Enghavevej 17 4593 Eskebjerg Tlf. 40 55 87 65 jette.reeh@gmail.com
Peter Ellegaard Larsen, 1. suppleant Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46 pel@rfst.dk
Henrik Wejdling, Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56 henrik@wejdling.dk
Jan Kiel, 2. suppleant Gammeltorv 5 4230 Skælskør Tlf. 57 84 99 97 jaki@sceu.dk
Kirsten Laursen, Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 5782 02 30 mosterlaura@mail.dk
Jørgen Madsen, 3. suppleant Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 57 61 46 99 jzeebergmadsen@gmail.com
Henrik Baark, Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 henrik.gerner@mail.dk
Ole Hinz, 4. suppleant Søbæksparken 7 4450 Jyderup Tlf. 20 22 20 77 forandringsledelse@olehinz.dk
Lasse Braae Sophievej 10 4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com
Poul Erik Bøgelund Weinreich, Revisor Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted Tlf. 57 61 52 88 pebw@dbmail.dk Karsten Hansen, Revisorsuppleant Søndergade 25, st. th. 4180 Sorø Tlf. 57 83 36 52
lykkeogkarsten@live.dk
Fiskehejre tegnet af Brian Zobbe
36
BLADSMUTTEN 2/2013
www.dof-vestsjaelland.dk Punkttællingerne – nu for 38. gang Se side 25
Fuglenes Dag Søndag den 26. maj Se side 27 - 29
Ungdomslejr på Omø 28. – 29. september Se side 33