BLADSMUTTEN 2/1998
1
BLADSMUTTEN 26. ÅRGANG
NR. 2
JUNI 1998
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT
2
BLADSMUTTEN 2/1998
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:
DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer udenfor Vestsjællands Amt:
BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61
60,- kr/år
DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61
INDHOLD Siden sidst (Kirsten Laursen)............................................................................................................ .. 3 Tranevejle (Anette Sonne) .................................................................................................................... 5 Naturbeskyttelsen faktor 10 bedre på 20 år (Henrik Wejdling) ............................................................ 9 Portræt af nye bestyrelsesmedlemmer................................................................................................ 12 Røsnæslejren, marts 1998 (Rasmus Larsen) ...................................................................................... 14 Punktoptællere søges (Henrik Baark) ................................................................................................ 18 Hul lovbeskyttelse af hule træer og Spættehuller (Jesper Petersen).................................................. 20 Nyt Fra Felten (Steen Flex) ................................................................................................................ 24 Ekskursioner....................................................................................................................................... 28 DOF-base ........................................................................................................................................... 34 Adresser ........................................................................................................................................ 35-36
Forside: Anette Sonne Illustrationer: Anette Sonne, Bo Tureby, Jesper Engbo og Jon Stenz
ISBN 0109-257X
OPLAG 750 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
BLADSMUTTEN 2/1998
3
Siden sidst Af formand Kirsten Laursen Bladsmutten: Endnu et flot nummer af Bladsmutten er udkommet. Vi kan være stolte af, at så mange er interesseret i at skrive i bladet. Også de unge som Rasmus Larsen er aktive med at skrive. Han har skrevet om Røsnæs lejren. Der er blevet sendt mange breve ud til vores støttemedlemmer her i amtet for at opfordre dem til at abonnere på bladet. Bestyrelsen er i fuld sving med at få annoncører til Bladsmutten for at skabe bedre økonomi til bladet og lokalafdelingens kasse. Thomas Hilkjær, der har redigeret 3 numre af NYT FRA FELTEN afløses nu af Steen Flex. Thomas takkes for det flotte arbejde med at redigere det. Medlemmerne opfordres til at sende fugleiagttagelser ind. Hvornår så du/I den første svale? Hvornår kom gøgen og nattergalen til Vestsjælland? Har du set stork eller trane i dit lokalområde, eller har du nogle trækfugleiagttagelser fra Rørvig, Stignæs eller Omø, så sendt det til Bladsmuttens redaktør af NYT FRA FELTEN Steen Flex. Fuglenes Dag: Til pinse når skoven bliver rigtig grøn. DOF inviterer til at fejre- se og høre
fuglene over hele landet. Vestsjællands amt er et af de amter, der har flest ture på Fuglenes Dag. Der bliver 8 ture jævnt fordelt over hele døgnet og hele amtet. Tidligt om morgenen, midt på dagen og en aftentur til Bregentvedparken ved Haslev. Forår betyder yngletid, og yngletid betyder fuglesang. Fuglenes Dag bliver den sidste søndag i maj, altså pinsedag. Fugleinteresserede vil gratis blive guided rundt i den vestsjællandske natur med kyndige vejledning fra en DOF- turleder. Der vil blive mulighed for at se pinsesolen danse, lære fuglenes sang, lære om fuglenes adfærd og levevilkår. Svalekampagnen: En svale gør ingen sommer, men den gør hvad den kan. Sådan lyder ordene på DOF´s nye folder i svalekampagnen i den kommende tid. Svalerne er indbegrebet af den danske sommer. Deres ankomst i april og maj varsler sommerens komme. De spår om vejret, og vi kender alle synet af svaleflokke som “noder” på el-ledningerne. Svalerne hører til nogle af de fugle, der trækker allerlængst. Når de ankommer til Danmark for at yngle, har de, der har overlevet strabadserne under trækket, tilbagelagt en distance på op til 10.000 km.
4
BLADSMUTTEN 2/1998
Derfor er der al mulig grund til at byde dem velkommen og lade dem yngle i fred. Det gjorde man i “gamle dage”, dengang svalerne bragte velsignelse og lykke til boligen. Men alt for mange betragter i dag svalerne som et problem- ja ligefrem som “et skadedyr”. Både på land og i by bliver svalereder med æg og unger revet ned, fordi sva-
lerne angiveligt “larmer og sviner” for meget. I Danmark yngler der 3 svalearter: landsvalen, bysvalen og digesvalen. Læs mere i DOF´s folder om svalerne og støt svalerne ved at købe et ark med Jens Gregersens smukke tegninger af svalerne. Arket koster 50 kr og købes gennem Fuglenes Hus i København. På Fuglenes Dag vil der blive sat fokus på DOF’s svalekampagne.
Her har en venlig landmand holdt vinduet åbent for landsvalen, der er på vej med mad til ungerne. Svalefamilien har brug for 9.000 insekter om dagen.
BLADSMUTTEN 2/1998
5
I de kommende numre af “BLADSMUTTEN” vil vi kort beskrive forskellige mindre kendte fuglelokaliteter i vores amt og gøre opmærksom på nogle steder, som har lokale fuglefolks særlige interesse. I løbet af året vil vi lave ture til nogle af områderne. Den første lokalitet af denne type er Tranevejle i Bjergsted kommune.
Tranevejle af Anette Sonne Tranevejle er en del af det store fredede område, Eskebjerg Vesterlyng. Omkring en halv kilometer vest for Havnsø by i det 500 tdr. land store område, ligger en lavvandet vig - 1 kilometer lang, ca. ½ km bred - med strandeng og enebærbevoksning. Det er Tranevejle.
Hvorfra vigen egentlig har sit navn, ved jeg ikke, for hverken jeg selv, eller nogen jeg kender, har nogensinde set traner her. Men engang har der måske rastet en flok på de grønne strandenge ved vigen.
Hvordan man kommer til Tranevejle Området er nemt at komme til. Der er tre veje der fører hertil: fra Havnsø mod vest, fra Føllenslev og fra Eskebjerg. I Tranevejle kan man altid se fugle. Året rundt, måske lige undtaget de kort perioder, hvor vigen kan være islagt. Det er mest ande- og vadefugle man ser her. Og området er nemt at overskue. Fra Havnsøvejen kan man se udover hele det fladvandede område med enkelte små lave øer, hvor især vadefuglene står, men vejen er smal, og det er ikke altid nemt at finde et egnet
6
sted at parkere. Bedre er det at begive sig ud i området fra Vesterlyngsiden. Her vælger man den første vej, der fører ud til stranden mod det lukkede område Stold. Lige nord for parkeringspladsen følger man en sti langs hegnet, så har man udsyn over hele vigen, og går man næsten helt ud til vandkanten lokalitet for rastende og fouragerende ande- og vadefugle. Der er betydelige tidevandsforskelle, og det er vigtigt, når man skal Se på vadere. Når vandstanden i vigen er høj, forsvinder småøerne, og ryler og mindre vadere fortrækker til Sanddobberne eller Al-
BLADSMUTTEN 2/1998
kan man også se, hvad der står i vigen inde ved militære område. Tranevejle er ikke en lokalitet, man tæller arter på. Der er ikke så mange arter i det hele taget, da man mangler småfuglene. Først og fremmest en leshavebugten ved Saltbæk Vig, hvor de kan få fast grund under fødderne. Jeg besøger jævnligt Tranevejle området, mest forår og efterår og nedenstående er et udpluk fra notaterne fra de sidste par år.
Primære ting fra forårsiagttagelserne. I marts måned kan vigen være helt hvidplettet af Knopsvaner. Helt op til 50 har vi set først og fremmest i den sydlige del. Derimod er det ikke en lokalitet for de gulnæbbede svaner, Sang- og Pibesvane. Sangsvanen har jeg kun set her en enkelt gang. De fleste Sangsvaner i den nærmeste omegn holder til i Alleshavebugten og på markerne ved Saltbæk Vig. Gravanden, der tager forholdsvis tidligt afsted i efterårsmånederne, kan man til gengæld se tidligt her om foråret. De første kommer allerede omkring årsskiftet, og hvis vejret tillader det kan man allerede den 1. januar se omkring 50 fugle i vigen. Jeg har set 18 arter vadefugle på lokaliteten, men det gælder for hele året.
De eneste vadefugle som raster i lidt større tal om foråret er Strandskade (70) og Klyde (60). Vibe og Hjejle er fåtallige om foråret. Hjejlen er kun set en eneste gang, og det var så sent som i juni, hvad der jo næsten kan betegnes som efterårstræk. Storspoven er heller ikke talrig - det største antal på en enkelt dato er 23, men til gengæld er det en vadefugl, man kan se hele året rundt på lokaliteten. Klirene er fåtallige om foråret. Man ser enkelte Hvidklire, Sortklirer og selvfølgelig også Rødben, men det højeste antal en aprildag er blot kommet op på 30. Jeg har aldrig set Dobbeltbekkasin om foråret, men som et kuriosum kan nævnes, at den eneste Enkeltbekkasin så vi her i år den 30. marts.
BLADSMUTTEN 2/1998
7
Primære iagttagelser fra efterår og vinter. Om efteråret er her flere fugle. Knopsvanen er igen talrig. Knortegæssene kommer som regel i midten af oktober måned og kan ses stå på græsholmen helt op til 100-120. En sjælden gang dukker der nogle få Bramgæs op, men Grågæs ses næsten aldrig udover forbitrækkende fugle. Svømmeænderne er fåtallige. Ske-, krik- og Gråand ses jævnligt, men i små tal. Den eneste svømmeand, som man kan se i et større antal, er Pibeanden. Op til 170 er set i begyndelsen af november måned. Toppet Skallesluger er også værd at nævne. På en så forholdsvis lille lokalitet som Tranevejle kan man midt i september se op til 60 fugle. Om efteråret er Vibe og Hjejle talrige. Det er ikke ualmindeligt at se op til
600 Viber stå sammen med lidt over 1000 Hjejler på de lavvandede områder. Islandsk Ryle kan også godt lide lokaliteten og kan ses her fra begyndelsen af september til november i flokke på 45 - 60 fugle. I de rigtige vintermåneder (december til februar) er det først og fremmest Knopsvanen man lægger mærke til, når man kommer en tur til området, men Gravænderne ligger også og lyser op. Det højeste antal for en vinterdag er 90, men Pibeand, Hvinand, Blishøne og selvfølgelig Gråand er der også. Vadefugle som Vibe, Strandskade, Stor Præstekrave, Stor Regnspove og Almindelig Ryle ses også vinteren igennem.
8
BLADSMUTTEN 2/1998
Vinterbiotop for islandsk rødben. Det, der gør stedet særlig interessant som rastelokalitet, er et mindre antal Islandske Rødben, der tilbringer vintermånederne her, interessant fordi det ikke er så mange steder man det det. I Kalundborg Fjord er der hver vinter et par stykker, men derudover har jeg ikke kendskab til nogle stabile forekomster her i denne del af Vestsjælland. Tranevejle er en lille fuglelokalitet. Men der er absolut værd at besøge og nem at komme til, hvis man en dag ikke har lyst til at begive sig ud på den helt store ekspedition og alligevel har
behov for at se nogle fugle. Det er ganske få arter, der dominerer. Til gengæld er der fugle næsten hele året rundt, og på grund af arternes overskuelighed bliver man mere opmærksom, hvis der sker noget andet, end det sædvanlige. Som for eksempel den dag, da der pludselig var en Nøddekrige som baskende begav sig over vigen - eller den dag i sensommeren, hvor der uventet vil stå en Prærieløber på græssværen i nærheden af en Sortvinget Braksvale, da er det sikkert man vil kikke en ekstra gang. Men det er jo ikke helt usandsynligt....???!
Redaktionen gør opmærksom på at Anette Sonne har ekskursion til TRANE VEJLE - VESTERLYNG Mandag den 10. august. Se side 33.
BLADSMUTTEN 2/1998
9
Naturbeskyttelsen faktor 10 bedre på 20 år Af Henrik Wejdling Amtsrådene har skærpet kursen væsentligt i løbet af den lille snes år, søer og moser har været omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser. En miniundersøgelse af de første 23 tilladelser til indgreb i vådområder, som Vestsjællands Amt har givet i 1998, tyder på, at kun godt 4% af afgørelserne fører til mindskelse af det beskyttede naturområde. For små 20 år siden var det tilsvarende tal 10 gange så højt! Men hvad med de indgreb, der aldrig bliver søgt tilladelse til? - Dem kan den vågne fuglekigger gøre noget ved! Naturbeskyttelseslovens §3 siger, at man ikke må ændre på tilstanden i vådområder (søer, moser, fersk- og strandenge samt vandløb), heder eller overdrev uden amtsrådets tilladelse. Men sådan én var nem at få, viste det sig dengang i 1979, da bestemmelsen kom ind i loven. Amtsrådene godkendte dengang indgreb med arme og ben, og en undersøgelse af amternes administration i de første fire år (1979-82) viste, at over 40% af afgørelserne rent faktisk betød, at de beskyttede naturområder blev reduceret i udstrækning.
Sådan er det tilsyneladende ikke mere. Blandt de første 23 afgørelser fra Vestsjællands amt her i 1998 er der siger og skriver kun én afgørelse, som accepterer en indskrænkning af et vådområde. Tvært i mod medfører tilladelserne, at de beskyttede natur-områder udvides i op mod halvdelen af tilfældene. Den sag, hvor der tillades en indskrænkning, drejer sig som en tilladelse til etablering af en grusvej frem til en vandboring på en eng. Hertil kommer to tilladelser til sløjfning af vandhuller, men vel at mærke på vilkår, at der etableres nye, såkaldte erstatningsvandhuller af mindst sammen størrelse og højest 500 meter fra de oprindelige vandhuller. Endelig meddeles tilladelse til opfyldning af en sø, som af uforklarlige årsager er løbet tør for 2-3 år siden, og som derfor ikke længere anses for omfattet af lovens beskyttelsesbestemmelser. 20 af afgørelserne omhandler søer. Der gives således 3 tilladelser til nyetablering og 8 til udvidelse af eksisterende søer, mens resten handler om oprensning. Det skal bemærkes, at amtet i den samme periode her ud over har givet tilladelse efter planloven til etablering af yderligere en halv snes søer uden for eksisterende vådområder. Én §3-afgørelse angår vandløb, og her meddeles afslag på ansøgning om
10
tilladelse til at foretage en vandstandssænkende oprensning. De to sidste sager angår dels et engareal, hvor der meddeles den omtalte tilladelse til etablering af en grusvej, dels et strandoverdrev, hvor der meddeles tilladelse til at bekæmpe Rynket Rose (Rosa rugosa) med Round-Up. Nedenfor er amtets tilladelsespraksis sammenlignet med den tilsvarende praksis på landsplan i 1979-82. Umiddelbart ser det jo vældig lyst ud, men problemet er imidlertid, at statistikken alene medtager de indgreb, som rent faktisk har fået amtsrådets velsignelse. De steder, hvor vandhuller bare fyldes op, enge drænes eller terrænreguleres og vandløb rørlægges uden at amtet spørges om lov på forhånd - ja, de fremgår af gode grunde ikke. Og hvor mange, der er af den slags sager, er uvist. Skæbne for arealet af den beskyttede natur: (i % af afgørelser) Arealet mindsket
BLADSMUTTEN 2/1998
Bare i den periode, som undersøgelsen her dækker over, har aktive DOFmedlemmer registreret to tilfælde af sandsynlige overtrædelser af naturbeskyttelseslovens §3 - overtrædelser, som amtet anmodes om at kigge nærmere efter i sømmene (opfyldning af engområde og af beskyttede grøfter). Ikke for at opfordre til angiveri og nævenyttighed, men måske snarere for at sikre udbredelsen af kendskabet til beskyttelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, skal DOF-Vestsjælland opfordre medlemmerne til at holde øje med indgreb i vådområder m.v. Som oftest er det et udslag af ren og skær uvidenhed, når folk begynder at fylde op eller dræne - og her kan en hurtig henvendelse redde mangen en lille bæk. Og de gør jo som bekendt en stor å! Som klageberettiget modtager DOFVestsjælland samtlige amtsafgørelser, så du kan til hver en tid få oplyst, om der foreligger en godkendelse af et givent indgreb. 1979-82
Vestsjæll., 1. kvartal 1998 40,2
4,3
3,4
47,8
Areal uændret
56,4
47,8
Antal afgørelser (N)
530
23
Arealet øget
Henrik Wejdling
BLADSMUTTEN 2/1998
11
Det siger Naturbeskyttelsesloven om beskyttede naturtyper. §3. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er over 100 m2 eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændringer i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødskning, der må tilføres disse arealer og forbud mod gødskning. Det siger DOF-Vestsjælland om bestyttet natur: Selv om det næppe er i de små og ydmyge pletter af natur, som loven også beskytter, at vi finder de store bestande af fugle - så er "den lille natur" med til at bibringe et måske ellers monotont landskab den mosaik af levesteder for småkryb og planter, som er forudsætningen også for fugleoplevelserne i det åbne land. Også derfor bør vi værne om den "lille natur".
12
BLADSMUTTEN 2/1998
PORTRÆT AF NYE BESTYRELSESMEDLEMMER
Kirsten Larsen - f. Brockmann Kontaktperson for Ungdomsudvalget gennem en årrække. Indvalgt i bestyrelsen 1. februar 1998. Født på det mørke Vesterbro i København i 1932 Indmeldt i DOF sidst i tresserne. Allerede i skoletiden var jeg interesseret i naturen og specielt i fugle. Jeg husker, at jeg læste alt hvad der var på biblioteket om fugle, dyr og natur - specielt var jeg glad for Hans Hvass’ bøger. Har i ca. 30 år set på fugle på Sjællands Odde - og vi har haft en vendehals i en mejsekasse!! - der kom seks unger - og vi så dem ofte i fuglebadet. I 1993 deltog jeg i en af Peter Løn’s RØRVIGLEJRE - og det blev starten på mit arbejde med ungdommen. Det er dejligt at der er så mange børn og unge der er interesserede i at lære noget om fugle og naturen. Vi
Kirsten Larsen(Foto: Henrik Baark)
bor
nu som nabo til HOVVIG FUGLERESERVAT og det er jo et privilegeret at man lige kan gå ud af døren og opleve noget nyt indenfor fugleverdenen hver dag. Desuden går jeg ofte rundt på Korshage - især i træktiden er her jo spændende.
BLADSMUTTEN 2/1998
13
Berit Larsen Indvalgt i bestyrelsen 1. februar 1998. Jeg er 43 år og bor i Ringsted sammen med Jørn og vores søn på 22. Her har jeg boet siden 1980. Til daglig leder jeg en skolefritidsordning med 125 børn på Benløse skole. Det er min mand der har lært mig at kikke på fugle, desværre var han lidt længe om det, for jeg startede først i 1993. Vi ser tit på fugle langs Ringsted Å, men mange af vores fridage tilbringer vi på Nyord ved Møn. Jeg blev “lokket” ind i bestyrelsen, så de store tanker om, hvad mine arbejdsopgaver skulle være, har jeg ikke haft. Men nu jeg er her håber jeg, at jeg kan komme til at gøre fyldest.
(Foto: Henrik Baark)
14
BLADSMUTTEN 2/1998
Røsnæslejren 20. - 22. Marts 1998 Et referat af forårets ungdomslejr. Af Rasmus Larsen
FREDAG Igen i år havde Steen Flex og Kirsten Larsen (Kis) fået stablet et arrangement på benene i det skønne naturområde ved Røsnæs. Lejren var i dette års version forlænget med en enkelt dag, så det hele startede fredag eftermiddag. De første timer blev selvfølgelig brugt på indkvartering, men også 6 indfangede mus i et akvarium, og en såret musvåge i et hønsehus fik stor opmærksomhed. Og ved nærmere udforskning af basen, ”Røsnæs Naturskole”, kunne man iagttage salamandre, snegle samt et hav af udstoppede dyr og fugle, fordelt i flere rum. Hen under aften var det tid til at finde diverse medbragte madpakker frem, selvom vi stadig manglede 3 deltagere.
Flokken bestod iøvrigt både af gamle kendinge og nye udfordrere. Blandt de nye deltagere var den uophørlige snakkemaskine Anja (næsten 12 år), som prægede middagen med højeksplosive-terror-bombeangreb og racistiske udtalelser. Da føden var indtaget og køkkenet ryddet op, var det tid til at indtage Røsnæs’ natteliv. De forventede ugler blev dog væk, og i stedet brugtes tiden til at observere stjerner, planeter og satelitter. Især Mads brillerede med stjernebilleder, mens leder Flex viste os ”sputnikker” (satelitter). Midt i stjernevrimlen ankom de sidste deltagere, som hurtigt fik klædt om og drog med os ud mod fyret. Her var hverken ugler eller små forsvundne spejderpiger, hvilket legenden
BLADSMUTTEN 2/1998
ellers hårdnakket beretter, at man kan støde på her ved nattetide. Det var blevet sengetid, for de åbenbart yderst morgenfriske ledere havde besluttet, at vi skulle ud af sengene allerede kolkken 6 næste morgen. Tilbage på naturskolen lå en varm kop kakao og varme boller godt i maven.
LØRDAG Klokken er 6 og det er lørdag morgen. Man står og tænker: ”Hvorfor skal fuglene absolut stå så tidligt op ? Men det er nu engang betingelserne. Efter at havde slæbt os ud af sengene og spist en god portion morgenmad, startede den første egentlige fugletur. Ruten gik langs stranden, rundt om fyret, med enkelte passager gennem skov og krat - og langs enkelte vandhuller og moser. Inden turen var vi blevet delt i 2 hold. Hold 1 bestod af de mere garvede fuglekiggere (vete-ranerne), mens Hold 2 (debutanterne) bestod af de del-
15
tagere, for hvem en måge er en måge, og en and en and. De fandt dog hurtigt, under ledelse af det kloge hoved Steen Flex, ud af at en måge både kan hedde hætte-, sølvmåge og svartbag, samt at en and både kan hedde grå-, grav- og sortand m.m. Sortkragen blev turens første fugl for begge hold, og den er halvøens stolthed. Røsnæsserne kan, som de færreste på Sjælland, prale af at have denne fugl i et forholdsvis stort antal. Den blev da også en af lejrens mange gengangere, sammen med de mange sanglærker og gulspurve. Men sortkragen blev også det bedste hit vi fik, idet trækket med fugle var meget skuffende, og kun ganske få trækfugle blev set, og endda ganske almindelige fugle. Blandt de få trækfugle vi fik at se var Sjaggeren, som vi så, på det som deltagere og turledere kaldte for ”Danmarks flotteste punkt”: En skøn lille bakkedal med mose og smuk beplantning ud mod havet. Selv om vi mest havde lyst til at blive her, måtte vi dog videre mod fyret og spidsen af Røsnæs. På vejen blev der, i mangel af fugle, brugt meget tid på at studere Cat-Link færgerne, som i tide og utide skabte bølger som halverede strandens bredde. Undervejs blev der også fundet en russisk ”søbog”, samt en flaskepost fra Hørsholm. Da spidsen af Røsnæs var passeret blev fuglemængden dog lidt større. På havet blev der observeret Hvinand, Sortand og Toppet Skallesluger, mens
16
vi på land bogstavelig talt, fik en Træløber lige i hovedet. I en mose traf vi på en Gråstrubet Lappedykker og en Rørspurv. Og sidst, men ikke mindst turens første og eneste rovfugl, Tårnfalken. Tilbage på naturskolen tilberedte ”madmødrene” Kis og Lis et dejligt måltid, som hurtigt blev indtaget af de glubske fuglekiggere. De samme fuglekiggere blev en times tid senere proppet ind i 3 biler, og kørt ud til fyret. En luksus, som aldrig er set magen til. Ved fyret skulle der studeres havfugle gennem teleskopet, men hovederne blev nu mere vendt mod stenene på stranden i stedet for mod fuglene på havet. Det var nemlig lykkedes Simon tidligere på dagen, at finde sten med et indhold af krystaller. Disse viste sig at være mere interessant end de store Ederfugleflokke.
BLADSMUTTEN 2/1998
Det lykkedes faktisk flere at finde de interessante sten, hvorimod det kneb meget med fugleinteressen. Derfor drog vi snart tilbage til naturskolen. Her gik nogle ned til mosen for at syne den Gråstrubede Lappedykker. Og igen skete noget meget mere interessant, nemlig opdagelsen af en ældgammel motorcykel i et vandhul. Jesper. Mads og Rasmus søgte forgæves at trække den på land. Der blev imidlertid observeret både Rørspurv, Grågæs og Svartbag. ”Spaghetti med kødsovs og flûtes” stod på menuen denne aften, og efter at fadene var tomme, blev der tændt bål inde i en ”tipi” (indianertelt) i nærheden. Hele flokken sad her og snakkede indtil det faldt nogle ind, at der var noget godt i fjernsynet, så snart sad kun de voksne tilbage. Resten af aftenen blev tilbragt på naturskolen, og da klokken nærmede sig 22, hoppede sengene vist op på ryggen af de fleste.
BLADSMUTTEN 2/1998
SØNDAG Igen var vækketidspunktet klokken 6, men denne morgen tog det noget længere tid for folket, at komme ud af poserne. Under morgenmaden fremsatte Steen to krav til dagens hits. Der skulle noteres en Stor Flagspætte og en Fuglekonge. Vi bevægede os udendørs, og der gik ikke mere end 10 minutter før det første krav blev indfriet. Ikke mindre end 2 Spætter hakkede i træerne på samme tid. Da det andet krav skulle opfyldes i en skov lidt fremme, måtte vi dog nøjes med 2 Dompap’er.
17
Da vi gik ud af skoven for at skue ud over havet, fik vi øje på 5 Toppede Skalleslugere, 2 Gravænder, og ikke mindst en Ræv, som stod og rodede i et dødt Marsvin. Vi gik ad stranden tilbage til naturskolen, hvor rengøringsholdet blev aktiveret, og de sidste madrester spist. Da klokken nærmede sig 14 og lejren var slut, kunne vi i haglvejr konstatere at turen, trods et enkelt minus - manglende trækfugle - havde været ganske god og lærerig. Rasmus Larsen (veteran)
Deltagerliste: Navn Steen Flex Kirsten Larsen (Kis) Jens Nyboe Andersen Anja Mørk Hansen Jesper Engbo Andersen Thomas Møller Sørensen Daniel Mahler Signe Tjørnløv Ditte Marie Christiansen Peter Rasmussen Maria Borgen Lis (Maria’s mor) Mads Peter Hededam Martin Jensen Rasmus (red.) Larsen Lisbeth Forsingdal Jacob Flintholm Jon E. Stenz Hans Chr. Steen-Larsen Simon Orbe
Adresse Nøkkentved 21 Askehaven 61 Kongstedvej 15 Østerled 19 Askehaven 39 Bildsøvej 9A Munkerup Strandvej 72 Slagelsevej 12 Hareskovvej 49 Poulas Allé 14 Ovrevej 1 Ovrevej 1 Askehaven 61 Slagelsevej 175 Triangelvej 3 Ottestrupvej 6 Dyssevej 5 Spånager 16, Kragerup Dalen 9 Holbækvej 287
Postnr.+by 4440 Mørkøv 4500 Nykøbing S. 4291 Ruds Vedby 4281 Gørlev 4500 Nykøbing S. 4200 Slagelse 3120 Dronningmølle 4270 Høng 2700 Brønshøj 4400 Kalundborg 4190 Munke Bjergby 4190 Munke Bjergby 4500 Nykøbing S. 4400 Kalundborg 4200 Slagelse 4200 Slagelse 4300 Holbæk 4200 Slagelse 4300 Holbæk 4440 Mørkøv
Telefon 59274069 59910372 53561010 58856272 59931513 53558006 49717536 58854182 38802000 59515946 58268010 58268010 59910372 59515698 53530254 58544203 59461707 53567198 59463603 59275025
Alder >30 >30 11 11 13 11 11 14 14 13 14 >30 15 16 16 15 15 16 15 12
Bemærk Leder Leder debutant debutant veteran debutant debutant debutant debutant debutant veteran mor veteran debutant veteran Debutant debutant veteran veteran veteran
18
BLADSMUTTEN 2/1998
PUNKTOPTÆLLERE SØGES Af Henrik Baark Fugleregistreringsgruppen har i mange år lavet punktoptællinger i hele landet. Punktoptællingerne giver et godt billede af, hvordan det står til med fuglene i det danske landskab. Her registreres om en fugleart går frem eller tilbage. Punktoptællingerne er en af de DOFaktiviteter, der har vundet størst anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene benyttes bl.a. i publikationerne “Tal om natur og miljø” fra Danmarks Statistik og “Miljøindikator” fra Miljø- og Energiministeriet samt i Skov- og Naturstyrelsens “rød-liste” over truede og hensynskrævende dyr og planter i Danmark.
Kender du de mest almindelige fugle kan du være med som optæller. En punktoptælling er en optællingsmetode, hvor man på en udvalgt rute i landskabet har mellem 10 og 20 optællingspunkter. På disse punkter optælles det antal fugle, som man kan se og høre i præcis 5 minutter. I det åbne land (f.eks. agerland) skal der være mindst 300 meter mellem punkterne. I lukket land (f.eks. skov) skal der være mindst 200 meter mellem punkterne. I fuglenes yngletid foregår optællingen en dag mellem den 15. maj og den 15 juni. Så der kan endnu nå at påbegynde en optælling i denne ynglesæson.
BLADSMUTTEN 2/1998
Vælg en rute i et område du er godt kendt med. Det er en fordel, at planlægge en rute som kan nås på en hverdag enten før eller efter fyraften. En rute kan nås på ca 2 timer, hvis der ikke er for langt mellem punkterne. Især i landbrugsområder er der behov for flere tællinger. Har du lyst til at være med som optæller kan du henvende dig til:
19
Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 34 61 Du vil så få vejledning og optællingsskema tilsendet. Kort før næste års optælling får du tilsendt en rapport gratis over den optælling du har deltaget i.
20
BLADSMUTTEN 2/1998
Hul lovbeskyttelse af hule træer og spættehuller af Jesper Petersen Det lyder jo meget godt: Siden 1994 har det været ulovligt at fælde hule træer og træer med spættehuller fra d.1 Det lyder. februar til og med august. Men i praksis er loven så godt som uanvendelig. Det viser en sag fra den østlige del af Holmegaard Moseområde. Sagen drejer sig om fældning af hule træer og træer med spættehuller i en gammel naturskov i Porsmose tilhørende Gisselfeld. Omkring 1. april 1997 fældedes en godt og vel 100 meter lang skydekorridor næsten tværs igennem en af Danmarks mest bevaringsværdige naturskove. Fældet blev både hule træer og træer med spættehuller, men trods en grundig dokumentation droppede Politimesteren i Næstved at rejse tiltale i sagen, da man vurderede at det ikke var sandsynligt at det ville føre til domfældelse. Gisselfelds skovfoged Jens Risom og skovrider Keld Velling blev afhørt og nægtede sig på skovejerens vegne skyldige i overtrædelse af jagtlovens kapitel 3 § 5 stk.3, der siger, "at hule træer og træer med spættehuller ikke må fældes i tiden 1. februar - 31. august." Jens Risom afviste fuldstændig, at der var blevet fældet træer med spættehuller i den pågældende skov, oplyste landbetjent Jørgen Petersen, der efterforskede sagen.
Skovfolkene fra Gisselfeld argumenterede blandt andet, at et af træstykkerne med et tydeligt spættehul (se øverste billede til højre), der blev fundet i det ryddede skovstykke, ikke havde tydelige savmærker og derfor ikke var fra et fældet træ. Et andet stykke træ med et tydeligt, nyudhugget, spættehul (uden redekammer) og tydeligvis nyligt oversavet (se fotoet nederst til venstre) blev ikke vurderet til at være omfattet af jagtlovsparagraffen. Ligeledes vurderede Politimesteren en fældet hul birk (fotoet øverst til venstre) til heller ikke at være omfattet af jagtlovens beskyttelse. Gisselfelds skovfolk argumenterede, at man ikke tydeligt havde kunne se, at træet var hult inden man savede det over. Også dét argument blev godtaget. Politiet - og en del af Skov- og Naturstyrelsen - har tilsyneladende fortolket loven til kun at omhandle færdigudhuggede spætteredekamre. Spurgt om hvordan lovparagraffen skal fortolkes svarer Søren Eis fra Skov- og Naturstyrelsen: "Loven har ikke klart taget stilling til dette spørgsmål, så jeg bliver dig svar skyldig. Personligt vil jeg mene, at det må være et hul spætten kan yngle i, evt. også et hul, der blot er et kvalificeret forsøg på at lave et færdigt redekammer." Spørgsmålet er så, om det netop ikke var det sidstnævnte en spætte
BLADSMUTTEN 2/1998
21
22
oprindeligt var i gang med i tilfældet vist på fotoet nederst til venstre. Oven i det faktum, at der formentlig fra starten var flere beviser på at loven var overtrådt, kommer så den ekstra omstændighed, at træet fra hovedparten af de cirka 50 træer, der i foråret 97 blev fældet i den biologisk meget unikke skov i Porsmose, var fjernet fra området allerede på anmeldelses-tidspunktet. Da skoven er så ekstremt rig på hule træer og træer med spættehuller er det sandsynligt, at brændestablen hos den selvskover, der ifølge Jens Risom fældede træerne, kunne have bragt endnu flere beviser for dagen. "Hvorfor efterforskede I ikke det?", spurgte jeg landbetjent Jørgen Petersen. "Hvis det havde været en drabssag, så havde vi gjort det", lød landbetjentens svar. Var det ikke drab, så var det i hvert fald endnu et snigmordsforsøg på enestående natur. Siden begyndelsen af 1980'erne har jeg arbejdet hårdt på at få især naturskoven/urskoven i Porsmose fredet. Ca. 30 hektar skov domineret af birk og rødel er sammen med nogle områder i og omkring Holmegaard Mose de sidste rester af den urskov, der voksede omkring den lavvandede sø Holmegaard Moseområdet var for 13.000-7.000 år siden og efterfølgende i kanten af den højmose Holmegaard Mose begyndte at udvikle sig til i begyndelsen af bondestenalderen for ca. 7.000 år siden. Det er herhjemme helt ekseptionelt, at finde skov med ubrudt forbindelses-
BLADSMUTTEN 2/1998
linie så langt tilbage og de fældninger, der desværre har været foretaget helt frem til vinteren 95/96, samt det tidlige forår 97, kan sammenlignes med at omsmelte guldhornene. For at plante 2.000 rødgraner i lige linier fældede Gisselfeld under Jens Risoms ledelse i marts og april 1993 20 procent af den mest bevaringsværdige del af den birkedominerede naturskov i Porsmose. På trods af et forsøg på at lave en gentlemanaftale i foråret 94, hvor Risom, daværende godsforvalter Ørnslund, Danmarks Naturfredningsforening og undertegnede den 9. maj holdt møde om skoven, sendte skovfoged Risom godt og vel ½ år senere træfældere ind i ca. 5 hektar af områdets ældste elleskov og fældede ca. 100 gamle urskovstræer incl. en stor, gammel musvågerede. For at afslutte beretningen med det den startede med, nemlig spættehuller og lovbeskyttelsen af disse fra februar til august, skal jeg til sidst nævne, at Gisselfeld under ledelse af miljøprojektleder Peter Gruth Hansen samt skovfoged Jens Risom i januar eller februar 1997 også fældede en stor bøg ved Villa Gallina Søen indeholdende et sortspætteredehul, der i 96 ynglede sortspætter i. I følge en af de ledige, der forrige vinter var med til at fælde hundredvis af træer, især elletræer, rundt om Hesedeskovens karpedamme, blev sortspætteredetræet fældet efter 1. februar, hvorved Hesedeskovens natur ikke bare blev fattigere - det var samtidig ulovligt. Også her havde en lokal ornitolog i
BLADSMUTTEN 2/1998
øvrigt forsøgt sig med en gentlemanaftale med Gisselfeld, men endnu engang så skovfoged Jens Risom stort på gentlemanaftale, lov og naturhensyn. Gisselfelds natur er blevet trådt særlig voldsomt under fode siden den jyske godsejer Johan Koed-Jørgensens i sommeren 1996 tog magten over Gisselfeld. I de sidste to vintre er Gisselfeldskovene blevet udsat for den hårdeste hugst nogensinde; især den netop overståede vinter har været ekstrem hård ved skov og natur. For eksempel blev en grævlingegrav udgravet i fe-
23
bruar 1998, kun en måned før grævlingen føder sine unger. Ligeledes i februar fældede Gisselfelds nye, benhårde ledelse et gammelt hvepsevågeredetræ i et stykke gammel bøgeskov ved Kongehuset. Ca. 20 steder i skoven er der især denne vinter sket 1-2 hektar store renafdrivninger (totaf fældning af et større skovområde. red.), nogle steder er helt op til 4 hektar bøg totalfældet. I alt er tusindvis af 100-årige bøge hugget om - et problem for blandet andet mere fåtallige fugle som rovfugle, ugler og spætter.
24
BLADSMUTTEN 2/1998
Nyt Fra Felten har fået ny redaktør Thomas Hilkjær som har redigeret Nyt Fra Felten i de sidste 3 numre af BLAD-SMUTTEN har ønsket at stoppe med at redigere denne rubrik. Nyt Fra Felten bliver fremover redigeret af Steen Flex. Han er kendt af mange af lokalafdelingens ungdomsmedlemmer som leder på bl.a. Røsnæs- og
Samsølejre samt på eendagesture i området omkring Jyderup og Tissø. Steen Flex er medlem af ungdomsudvalget. Redaktionen håber at rigtig mange vil sende deres observationer til Steen Flex eller en af de lokale koordinatorer inden den 5. juli som er deadline på næste nummer af BLADSMUTTEN.
Nyt Fra Felten af Steen Flex Tak for introduktionen. Thomas Hilkjær har gjort et godt stykke arbejde, som det bliver svært at eftergøre, men jeg takker for tilliden og jeg tager imod udfordringen. Nyt fra 1. kvartal – januar, februar, marts 1998. RØDSTRUBET LOM Lommer ses ofte fra Klintebjerg. 25JAN98 var ingen undtagelse. Fire-banden afkrydsede een den 25JAN98 og een den 15MAR98. SORTSTRUBET LOM Denne lom ses almindeligvis i vinterhalvåret fra Klintebjerg. Den 25JAN98 så fire-banden her 7 lommer, og den 15MAR98 hele 15 sortstrubede lommer, heraf 6 i samme kikkertsigte. NORDISK LAPPEDYKKER Skal man se denne fugl ved vintertide, er det
en god ide at tage til Klintebjerg. Den 25JAN98 så fire-banden her 6 fugle, og den 15MAR98 hele 9 fugle. SANGSVANER SFL talte 83 svaner udfor Alleshave den 07FEB98 og HBA 96 svaner den 15FEB98 ved Ringsted, og 68 den 21FEB98 samme sted. Den 04MAR98 talte KIS og SFL over 100 fugle ved Vesterlyng. CANADAGÅS 60 gæs meldes af HBA i Tamosen ved Suserup den 15FEB98, samme dag så fire-banden 4-500 fugle i Borreby Mose. KORTNÆBBET GÅS UHA, sikken et syn det må have været! HBA siger han har set 21 af slagsen i Hovvig den 15MAR98. Jeg håber der er andre vidner? (det var der (red.)). GRAVAND 07FEB98 talte fire-banden 85 ænder udfor Alleshave, og den 28MAR 250 fugle samme sted. ATLINGAND To fugle ved Tissø den 05APR98 set af
BLADSMUTTEN 2/1998
AS og AM. HVINAND HBA melder 22 hvinænder i Tamosen ved Suserup den 28FEB98, og samme antal i Hovvig den 15MAR98. LILLE SKALLESLUGER HBA indmelder usædvanligt mange Lille Skallesluger i Tamosen ved Suserup – 29 fugle den 14FEB98 og 24 den 15FEB98. SKEAND Mange skeænder på een gang, 20, så HBA og KLU ved Ringsted den 13APR98. SPIDSAND En elegant han blev af HBA og KLU set i Tamosen ved Suserup den 04APR98. BJERGIRISK Een flok på 52 fugle talte fire-banden på GLÆNØ den 01FEB98. BJERGLÆRKER Denne sjældenhed spottede KIS og SFL på Vesterlyng den 04MAR98. En likke flok på 5 fugle. BJERGVIPSTJERT 10APR98 så fire-banden årets første bjergvipstjert, der trak langs kysten væk fra Røsnæs fyr. KONGEØRN Det er ikke tit denne kæmpe forvilder sig ind i kikkertsigtet. HBA afkrydsede fuglen den 30JAN98 ved Bavelse Gods. HAVØRN ”Den flyvende dør” lettede fra træerne øst for Saltbæk Vig den 28MAR98, netop som fire-banden gjorde klar til en tur til reservatet Store Vrøj. BLÅ KÆRHØG 1 han blev set af HBA og KLU ved Ringsted den 06APR98. 1 blev set af Anette Sonne og Arne Møller ved Svebølle den 19ARP98. RØRHØG Et tidligt han-eksemplar af racen så HBA og KLU nær Vetterslev den 06APR98. DUEHØG Denne majestæt blandt høgene blev set af HBA fra Hørhaven ved Tystrup Sø den 28FEB98. FJELDVÅGE En fattig vinter på
25
fjeldvåger. Men SFL fik sit kryds den 04JAN98 i Nøkkentved, og HBA fik ”krydset” en af ved Ringsted den 31JAN98. DVÆRGFALK 1 dværgfalk trak over diget ved Store Vrøj den 07FAB98 melder fire-banden. FISKEØRN Set af Aase Lindau ved Sultenkrog den 18APR98 RØD GLENTE Den elegante rovfugl så SFL den 01JAN98 ved Tissø, ved Holmstrup fterskole af Lisa Nagel den 30MAR98. HBA og KLU i Tamosen ved Suserup den 04APR98. HVID STORK Set ved Værslev den 14APR98 af Leif og Dorrit Krabbe. Ved Buerup den 15APR98 af Ingrid Jensen. 1 eksemplar set 30ARP98 i Simmendrup ved Førslev af Leif Tureby. TRANE Den 04APR98 fløj 32 traner over Tamosen ved Suserup melder HBA. ALMINDELIG RYLE Firebanden talte en flok på 26 ryler på Glænø den 01FEB98. ENKELTBEKKASIN Allerede den 01JAN98, på året første fugletur afkrydsene firebanden en enkelt-bekkasin på Reersø. 1 fugl blev set af AS og AM ved Tranevejle den 30MAR98 DOBBELTBEKKASIN Tidligste fugl blev set af HBA ved Tystrup Sø den 28FEB98. KLYDE De første 2 klyder stod i vandet ved Alleshave den 28MAR98 melder SFL. STOR KOBBERSNEPPE 05APR98 stod 2 store kobbersnepper i Lejsø. Dette undgik ikke fire-bandens opmærksomhed. STOR PRÆSTEKRAVE De første forårsbebudere ankom til Borreby Mose den 15FEB98, melder fire-banden. STOR REGNSPOVE Tidlige fugle er at finde udfor
26
Alleshave. SFL rapporterer 39 den 07FEB98 og 164 den 28MAR98. VIBE 2-300 viber i Borreby Mose den 15FEB98 siger fire-banden. 330 viber rastede ved Vetterslev den 21FEB98 melder HBA. 22FEB98 blev 50 viber set i Åmosen. 18MAR98 stod 70-80 viber samme sted (Åmosevej 10), og endnu i uge 13-14 stod de her. RIDE En sjælden måge ved den vestsjællandske kyst, men fire-banden fandt et eksemplar ved Klintebjerg den 15MAR98. Fuglen var desværre delvis indsmurt i olie på bug og ben, og den virkede en smule forkommen. Men flyve kunne den; dog først efter at den var registreret af fire-banden. SILDEMÅGE SFL så årets første sildemåge på Røsnæs den 10APR98. SPLITTERNE Årets første 2 fugle sås i Lejsø af fire-banden den 10APR98. 2 stk. set ved Ordrup Næs den 18APR98 af AS og AM. SØKONGE Sjælden ved Vest-sjællandske kyster? 120 fugle ved Klintebjerg den 25JAN98 tyder ikke sådan. Indmeldt af fire-banden. ALK 25JAN98 talte fire-banden 13 fugle udfor Klintebjerg, og den 13MAR 1 fugl mindre end 50m fra kysten. MOSEHORNUGLEN Denne sjældne gæst blev set af HBA og KLU den 06APR98 ved Ringsted. SORTSPÆTTE Vil man opleve denne kæmpe blandt spætter, er Hovvig en god lokalitet. HBA så 1 fugl den 15MAR98. HEDELÆRKE Denne korthalede lærke trak 04MAR98 mod NØ på Vesterlyng melder KIS og SFL. HVID VIPSTJERT Tidlige fugle er set ved Tissø den 15MAR af fire-
BLADSMUTTEN 2/1998
banden, og 20MAR98 af deltagerne på Røsnæslejren. SKÆRPIBER Denne vintergæst ses jævnligt i Reersø havn. Også den 01JAN98 hvor fire-banden så 1 fugl. VANDSTÆR På årets første dag sad vandstæren som sædvanligt i fossen ved Stridsmølle. SFL HUSRØDSTJERT. Starten af april gav trækdage med husrødstjerten og forøvrigt også rødhals. Fire-banden spottede hus-rødstjert ved Lejsø 05APR98, i Nøkkentved den 10APR98, og 2 på Røsnæs den 10APR98. SANGDROSSEL Sangdroslen sang for Røsnæslejrens medlemmer den 20MAR98. GRANSANGER De første 2 hanner sang for fire-banden den 28MAR98 i Alleshave. LØVSANGER I Lille Åmose 19APR98. Observeret af AS og AM. SORTKRAGE Mange tager til Sønderjylland for at se sortkragen. Fire-banden m.fl. tager til spidsen af Røsnæs, hvor alle tre typer krager er almindelige, grå, sort og hybrider mellem grå og sort. NØDDEKRIGE Det er ikke invatiosår i år. Men stadig ses fuglen. I Mørkøv havde ungdomsmedlem Simon Orbe fuglen den 19JAN98 i sin have. RAVN Kragernes konge ses heldigvis jævnligt i amtet. HBA afkrydsede sin den 28FEB98 ved Tystrup Sø. STÆR Tidlige stære et stykke fra kysten er set af HBA ved Vetterslev den 21FEB98, 10 stk. LILLE KORSNÆB En lille flok på 11 medlemmer så HBA ved Hovvig den 15MAR98. SNESPURV 7 fugle meldes fra Hovvig den 15MAR98 af HBA
BLADSMUTTEN 2/1998
27
Indsend dine iagttagelser! Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines – 5 april – 5. juli – 5. oktober og 5. januar, og de bør indeholde
Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 4440 Mørkøv - tlf. 21 20 75 81.
DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN LOKALITET OBSERVATØR BEMÆRKNINGER
Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes eventuelle
uægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse. Unquote.
Gøg og nattergal er observeret/hørt i Tamosen/Suserupgård den 3. maj af Kirsten Laursen og Henrik Baark.
I DOF-salg kan du købe fuglebøger, kikkerter, stativer og tøj til fugleturen. Se DOF-salg’s katalog i Fugle & Natur, eller endnu bedre aflæg butikken et besøg. Når du handler i DOF-salg, støtter du Dansk Ornitologisk Forening.
28
BLADSMUTTEN 2/1998
EKSKURSIONER Søndag den 31. maj FUGLENES DAG RINGSTED – TORPET MOSE Vi mødes ved Ringsted station og går langs Ringsted Å til Torpet Mose mens vi hører fuglene vågne. Husk vandtæt fodtøj. Mødested: P-pladsen ved Ringsted station ved indkørslen til Dagmarskolen Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 timer Turleder: Henrik Wejdling Tlf.: 30 34 75 31
Søndag den 31. maj FUGLENES DAG SORØ - FLOMMEN - SORØ SØ Oplev Pinsesolen stå op i selskab med fuglesangen. Turen begynder ved Flommen for enden af Ingemannsvej og slutter ved Sorø Sø. Husk at det kan være koldt om morgenen og husk robust fodtøj. Mødested: Ved Flommen for enden af Ingemannsvej Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 timer Turleder: Rolf Lehrmann Tlf.: 57 83 58 89
Søndag d. 31. maj FUGLENES DAG ARNEHAVEHUS, RESTAURANT VED SLAGELSE Vi lytter til fuglene Pinsemorgen. Mødested: Arnehavehus, Restauranten, Skovvejen 85, Slagelse. Ved Studentersøen. Tid: Kl. 05.00. Turen varer ca. 2 1/2 time Turleder: Søren Klarskov Tlf.: 58 14 00 16
BLADSMUTTEN 2/1998
29
Søndag d. 31. maj FUGLENES DAG KALUNDBORG BY OG GRØNNE OMRÅDER Byen og dens grønne områder har jo også sit fugleliv. Det oplever vi denne tidlige morgen. Mødested: Torvet i Kalundborg Tid: Kl. 05.00. Turleder: Keld Bennike Tlf.: 58 85 55 27 Søndag den 31. maj EN UNGDOMSTUR FUGLENES DAG FUGLENES DAG I LILLE ÅMOSE Tag far og mor med på en morgentur fyldt med fuglesang. Vi kører derefter samlet til Åmosen. Undervejs skal vi måske finde en af de sjældne ynglefugle på Sjælland. For yderligere oplysninger kontakt lederen. Mødested: Jyderup Station Tid: Kl. 06.00 Turleder: Steen Flex Tlf.: 59 27 40 69 Arrangør: Ungdomsudvalget Søndag den 31. maj EN UNGDOMSTUR FUGLENES DAG FUGLENES DAG I MARK, MOSE OG HEGN En tur for børn, unge og deres forældre. Kom og oplev sanglærken på marken, nattergalen i mosen og gulspurven syngende i det levende hegn. Få fortalt historien om deres liv. Der bliver forskellige lærerige aktiviteter for børnene. De voksne er velkomne til at være med. Det er en god ide at være varmt påklædt og iført gummistøvler (der kan være dug i græsset). Turen foregår på en natursti. Husk kikkert, siddeunderlag og en lille bid brød samt noget at drikke. Turen arrangeres i samarbejde med DOF-Vestsjælland (Ungdomsudvalget) og Projekt Agerland-Dragsholm Kommune. Mødested: Grevinge Station Tid: Kl. 06.00 turen slutter kl. 09.00 Turleder: Naturvejleder Peter Løn Sørensen Tlf.: privat 59 65 99 97 Tlf.: kontor 59 65 90 77
30
BLADSMUTTEN 2/1998
Søndag den 31. maj. FUGLENES DAG HAGBARDS HØJ VED ALSTED MØLLE. Fra Sorøvej køres ad Sigerstedvej (ca. 5 km vest for Ringsted). Følg skiltene mod Hagbards Høj. Vi mødes ved Hagbards Høj, hvor vi nyder udsigten fra den gamle gravhøj udover Vrangstrup Enge, der gennemskæres af Susåen. Vi går rundt i området for at lytte til fuglesangen. Medbring eftermiddags kaffen. Tag gummistøvler med, da græsset kan være vådt. Mødested: P-pladsen ved Hagbards Høj Tid: kl.15.00. Turen varer ca. 2 timer. Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark Tlf.: 57 64 34 61 Søndag den 31. maj FUGLENES DAG BREGENTVED PARK VED HASLEV Vi lytter til fuglene, inden de går i “seng”. Mødested: P-pladsen ved Bregentvedparken Tid: Kl. 19.00. Turen varer ca. 2½ time Turleder. Johnny Madsen Tlf.: 57 64 11 65 Søndag den 7. juni FUGLETUR TIL SKÆLSKØR / BORREBY MOSE Vi går rundt i området og ser på sommerens fugle ved Borreby Gods og den nærliggende mose. Medbring kikkert og drikkevarer. Mødested: Borreby Gods ved laden Tid: Kl. 09.00 Turleder: Anders Jakobsen. Tlf.: 58 19 66 41
Fredag den 12. juni - søndag den 14. juni TYSTRUP-BAVELSE NATURPARK - EN UNGDOMSLEJR Vi skal bo i Familiehuset ved Kongskilde Friluftsgård. Huset er udgangspunkt for ture ud i den skønne Tystrup-Bavelse Naturpark, hvor vi blandt andet skal lære at genkende fuglestemmer. Vi spejder efter Fiskeørn. Går en nattur, hvor vi lytter efter ugler og andre natsangere. Der er mulighed for at låne kikkert. Flere oplysninger hos Johnny Madsen. Mødested: Kongskilde Friluftsgård Bus fra Sorø station
BLADSMUTTEN 2/1998
31
Tid: Tilmelding:
Fredag kl. 19.00 til søndag kl. 12.00 Senest tirsdag den 2. juni til Johnny Madsen, Bavnehøjvej 14, 4100 Ringsted, tlf. 57 64 11 65 Max. 13 deltagere mellem 12 og 18 år Pris: Kr. 200,- som inkluderer logi og kost lørdag og søndag. Turledere: Johnny Madsen Tlf.: 57 64 11 65 Henrik Wejdling Beløbet for turen indsættes på giro 66 45 089, DOF Vestsjælland, Bavnehøjvej 14, Havbyrd, 4100 Ringsted.
Onsdag den 17. juni TISSØ. EN AFTENTUR. Der er stadig megen fuglesang og vi forventer at høre nattergal. Ved tusmørke ser og hører vi måske skovsneppe. Mødested: P-pladsen i Klinteskov på søens østside. Tid: Kl. 20.00 Turen varer ca. 2 timer Turleder: Steen Flex Tlf.: 59 27 40 69
Onsdag den 1. juli RAVNSTRUP SØ VED HERLUFMAGLE Skumringstur i Fugleværnsfondens Reservat. Vi går gennem reservatet og lytter til fuglesangen og nyder den smukke udsigt fra fugletårnet. I skumringen er der mulighed for at se skovsneppen komme flyvende og at høre dens karakteristiske stemme. Kom og oplev skumringslydene i reservatet. Tag aftenkaffen med. Mødested: P-pladsen ved Ålehusvej, Herlufmagle Tid: Kl. 20.00. Turen varer ca. 3 timer Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark Tlf.: 57 64 34 61
Lørdag den 25. juli. SONNERUP SKOV Vi ser på fuglelivet i skoven. Der bliver også lejlighed til at se efter fugle ude på havet, hvor vi kan være heldige at se lom. Mødested: P-plads på Sonnerupvej ved det gamle skovfogedsted med tilkørsel fra Oddenvej. Tid: Kl. 08.00. Turleder: Gert Green Tlf.: 40 68 51 17.
32
BLADSMUTTEN 2/1998
Søndag den 26. juli. KOREVLERNE Vadefuglenes returtræk er nu i gang. Korevlerne er en fin lokalitet for vadefugle på denne tid. Her kan ses hvidbrystet præstekrave, strandhjejle, mudderklire, almindelig ryle m. fl. Mødested: P-pladen for enden af Ellinge Strandvej. Tid: Kl. 07.00. Turleder: Gert Green Tlf.: 40 68 51 17 Tirsdag den 28. juli kl. 14.00 - fredag den 31. juli kl. 15.00 FUGLE OG NATUR VED SEJERØBUGTEN - SOMMERLEJR FOR UNGE Et arrangement for hele familien i skolernes sommerferie. En tur med 3 overnatninger for børn fra 10 år og opefter samt forældre. I forbindelse med lejren arrangeres en tur til Nekselø, samt besøg i naturskov. Naturligvis studeres vadefugle og deres fødedyr ved Sanddobberne. Alt sammen foregår ved et af Danmarks store fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområde, Sejerøbugten. Lejren bliver fuld af forskellige aktiviteter, både videnskabelige og kreative, samt afslappende tidspunkter til dig selv og din familie. 4 dage i telt eller hytte omkring Sejerøbugtens natur og fugleliv. Pris: voksne: kr. 75,- / børn u. 14 år: kr. 50,Prisen er excl. mad og overnatning, men incl. færgebillet til Nekselø Overnatning (i telt, hytte eller campingvogn), på Sanddobbernes campingplads, Kalundborgvej 28, 4534 Hørve, tlf. 59 65 35 35. Overnatning og hovedmåltider sørger man selv for. Mellemmåltider (te m.m.) er inkluderet i prisen. Husk at bestille plads på campingpladsen i god tid. Ledere: Naturvejleder Peter Løn Sørensen, Holbækvej 46, 4571 Grevinge, Tlf.: privat 59 65 99 97 Tlf.: kontor 59 65 90 77 Kirsten Laursen Tlf.: 57 64 34 61 Arrangør: DOF - Vestsjælland i samarbejde med BLÅ FLAG - Dragsholm Kommune. Tilmelding hos lederne eller BLÅ FLAG Dragsholm Kommune, tlf. 59 65 38 00, som tilsender udførligt program inden lejren. Tilmeld dig senest onsdag den 15. juli.
BLADSMUTTEN 2/1998
33
Søndag den 9. august FUGLETUR TIL SKÆLSKØR / BORREBY MOSE Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og den nærliggende mose. Vi vil lytte efter skægmejse og se på vadefugle, som er på træk mod syd. Medbring kikkert og drikkevarer. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: Kl. 09.00 Turleder: Anders Jakobsen. Tlf.: 58 19 66 41
Mandag den 10. august PÅ VEJ SYD PÅ / TRANE VEJLE - VESTERLYNG På efterårstrækket er Tranevejle en af vadefuglenes gode rastepladser. Aftenekskursion til området. Mødested: Parkeringspladsen på havnen i Havnsø ved Havnsø Hotel. Tid: Kl. 19.00 Turen varer ca 2 timer Turleder: Anette Sonne Tlf.: 59 29 44 35
Hvor skal fugleturen gå hen? Prøv Fuglelinien tlf. 90 23 24 00. Her kan du høre de sidste nyheder om interessante fuglearter og på hvilke lokaliteter de opholder sig. Du er samtidig med til at støtte DOF.
indrapportering 33 25 53 00 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140, 1620 V.
Fuglelinien 90 23 24 00
Dine egne spændende observationer kan indrapporteres på tlf. 33 25 53 00. Herved kan andre ornitologer få et glimt af fuglen.
34
BLADSMUTTEN 2/1998
DOF - BASE TIL WINDOWS version 2,1 Udviklet af Kim Biledgaard
Nu kan du få en database til indtastning og bearbejdning af dine iagttagelser. Du kan til enhver tid se, hvor mange arter du har observeret på et år, hvornår du så den første svale, eller hvornår du hørte den første nattergal mm. Med programmet Access kan du lave rapporter med kurver og søjler Kim Biledgaard har i flere år arbejdet med en database baseret på Windowsprogrammet Access, der nu ligger i en udbygget og gennemprøvet version 2.1. Dette program er langt bedre end de tidligere, der har været tilgængelige til formålet. For at køre tilfredstillende skal din PC være mindst en 486'er med 8 mb ram.
Programmet tilbydes nu med vejledning til alle DOF-medlemmer, der selv vil Programmet tilbydes nu med vejledning til alle DOF-medlemmer, der selv vil indtaste, sortere og bearbejde deres iagttagelser. Den eneste betingelse er at du årligt sender dine observationer på diskette til din lokalafdeling, så de kan indgå i årsrapporten. Du får programmet ved at sende en check på kr. 85,- til dækning af omkostninger til: Henrik Baark, Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted
BLADSMUTTEN 2/1998
35
ADRESSELISTE: Udvalg:
Ungdomsudvalg:
Kontaktperson Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72
Fredningsudvalg:
Henrik Wejdling
Det Grønne Råd:
Henrik Wejdling
Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Johnny Madsen Peter Løn Sørensen
Repræsentantskab: Kirsten Laursen Arne Hastrup Larsen Johnny Madsen Henrik Baark (suppleant) Friluftsrådet:
Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Anette Sonne Rasmus Larsen
Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær tlf. 53 57 56 12
Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen DOF-base:
Henrik Baark
Plejecentral:
Esther & Ole Gabrielsen Hoppeolden 6 4330 Hvalsø tlf: 46 40 90 04
Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Anette Sonne
Kontaktpersoner i lokalgrupper: Slagelse: Jyderup: Haslev: Ringsted.
Birgit Johansen Anette Sonne Leif Tureby: Kirsten Laursen
Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.
Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen
58 53 04 40 59 29 44 35 56 31 60 95 57 64 34 61
36
BLADSMUTTEN 2/1998
Husk Fuglenes Dag søndag den 31. maj Se inde i bladet side 28 - 30 ADRESSELISTE Bestyrelsen
Kirsten Laursen (formand) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Rolf Lehrmann(næstformand) Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89
Johnny Madsen (kasserer) Baunehøjvej 14, Havbyrd 4100 Ringsted tlf. 57 64 11 65
Henrik Baark (redaktør) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Anette Sonne Nyrandsvej 13 4470 Svebølle tlf. 59 29 44 35
Henrik Wejdling Ømarksvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 30 34 75 31
Berit Larsen Valdemarsgade 4 4100 Ringsted tlf. 57 61 47 71
Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72
Revisor: Poul Erik Weinreich Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 52 88