Bladsmutten 3 1998

1

BLADSMUTTEN 4/2004

BLADSMUTTEN 26. ÅRGANG

NR. 3

SEPTEMBER 1998

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

2

BLADSMUTTEN 3/1998

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer udenfor Vestsjællands Amt:

BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61

60,- kr/år

DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61

INDHOLD Fuglenes dag den 31. maj (Steen Flex) ................................................................................................ 3 Fuglenes dag i Ringsted/Haslev området (Henrik Wejdling) .............................................................. 4 Nyt fra Felten (Steen Flex) .................................................................................................................. 6 Biæder på Røsnæs (Anette Sonne) ..................................................................................................... 12 Dværgmågen - en overset efterårsgæst (Henrik Wejdling) ................................................................ 14 Lejodde - en tre-stjernet vaderlokalitet (Jørgen Bech)....................................................................... 16 Sjælden gæst på Agersø (Kirsten Laursen)........................................................................................ 21 Fugleliv i Slagelse (Birgit Johansen) ................................................................................................. 21 Aftentur til Tissø og Lille Åmose (Steen Flex) .................................................................................. 22 Undersøgelse af den danske hættemågepopulation (Henning Heldbjerg) ......................................... 23 Fuglekasser (Henrik Baark) .............................................................................................................. 26 Ture og møder .................................................................................................................................... 29 Adresser ........................................................................................................................................ 35-36

Forside: Hættemåger af Jens Gregersen Øvrige illustrationer: Jens Gregersen side 15 og 24 John Olsen side 5 Anette Sonne side 4, 6, 29 og 33 Kenneth Friis (9år) side 23

ISBN 0109-257X

OPLAG 750 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

BLADSMUTTEN 3/1998

3

FUGLENES DAG 31. MAJ Af Steen Flex Jeg havde valgt en morgentur i området øst for Lille Åmose, på grund af den fred og idyl der hersker her, næsten uanset vejret.

Mødestedet var Jyderup Station klokken 6.00.

Her mødte 17 deltagere op. Et ganske pænt antal for en turleder.

Iblandt deltagerne var et lokalt ungdomsmedlem, som havde taget sin far med. Også et kendt medlem af den lokale Naturfredninsforening var mødt op.

Altså flere kendte ansigter, og resten viste sig at være yderst fugleinteresserede, flere med et godt kendskab til fuglestemmerne. Jeg havde i turbeskrivelsen “pralet” med, at vi skulle se en sjælden ynglefugl i Vestsjælland, nemlig Bjergvipstjerten i fossen ved Stridsmølle. Fuglene er ikke rapporteret ynglende i år, så det var med visheden om et negativt resultat, at jeg med mit følge skuede ned af fossen.

Heldigvis viste fuglene viste sig at være på plads, og der var ovenikøbet 3 bjergvipstjerter. Igen i år var det lykkedes at få øget bestanden af Bjergvipstjerter ved Stridsmølle.

Ad stien på vej mod Lille Åmose blev følget overfløjet af adskillige By- og Landsvaler tillige med Mursejlere. I en busk havde en Tornsanger placeret sig ved siden af en Rødrygget Tornskade hun, hvilket mit følge fandt meget

pædagogisk af mig, da de nu rigtig havde lejlighed til at se farveforskelle og størrelser, og lytte til tornsangerens evindelige bydde-bydde-bydde-byd (“jeg er dum, og jeg er kedelig”).

De 17 deltagere var godt spredt, da de første nåede hegnet omkring det nordlige Lille Åmose. Området dyrkes ikke mere, og ligger hen som brakjord og der er en hel del vådområder. Jeg havde sat mig for at fortælle deltagerne om områdets fortræffeligheder, og vise hvor hurtigt fuglene invaderer de områder, vi overgiver til dem.

Gravand, Krikand, Fiskehejre, Rødben, Gråand, Grågås, Vibe og Dobbeltbekkasin havde vi lejlighed til at studere. Nattergalen og Vandriksen kunne vi høre, sammen med de små sangere af Gran-, Løv-, Gærde-, Græshoppe-, Kær-, Rør- og Sivtyperne. Vi havde sat næsen op efter et par rovfugle-arter, og især den lokale Røde Glente, men det held havde vi ikke.

Til gengæld bød Askehave-skoven på Ringdue, Solsort, Gulbug, Musvit, Blåmejse, Gulspurv og Gærdesmutte, samt endnu en Rødrygget Tornskade.

Denne gang et eksemplar af han-racen.

Turen var normeret til ca. 2 ½ time, men på grund af mange spændende diskussioner undervejs og vores held med fugle-arterne og især stemmerne, tog det en ekstra time for de sidste at nå tilbage til Jyderup station.

4 De fleste hørte bogfinkens “regn-kald” og en deltager mente at høre også solsortens “regnkald” (den kendte jeg ikke...), men regnen slap vi dog for, og jeg tror at de fleste havde fået en god tur ud af det med mange oplevelser, og

BLADSMUTTEN 3/1998

jeg fik solgt 4 ark svale-mærker á 50 kr., som man havde tilsendt mig fra “Huset” i København.

Turleder Steen Flex

FUGLENES DAG - i Ringsted/Haslev-området Af Henrik Wejdling I Ringsted/Haslev-området afholdtes tre ture på Fuglenes Dag, fordelt ud over dagen. Kl. 03.30 startedes på Ringsted Station med 17 deltagere, som fik en fin tur ud langs Torpet Mose, kl. 15.00 var der mulighed for at studere fuglelivet og det smukke landskab omkring Haugbards Høj (ved Suså-dalen) hvilket 25 personer havde gjort, og kl. 19.00 var der tur i Bregentved Park hvor 24 personer mødte op.

På alle ture var der god lejlighed til at sætte sig ind de præsenterede fugles sang, adfærd og opholdssteder. Og skønt det så langt fra er målet med disse ture at gå op i artsjagt, så er det alligevel tankevækkende at se den imponerende artsliste, der kom ud af det - i hvert fald for os, der fulgte alle tre ture. Til almindelig inspiration gengives listen nedenfor:

BLADSMUTTEN 3/1998

Toppet Lappedykker Skarv Fiskehejre Knopsvane Grågås Gråand Skeand Taffeland Troldand Hvepsevåge Tårnfalk Agerhøne Fasan Grønbenet Rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Sølvmåge Ringdue Tyrkerdue Gøg Mursejler Stor Flagspætte Sanglærke Landsvale Bysvale Engpiber Gul Vipstjert Hvid Vipstjert Gærdesmutte Jernspurv Rødhals Nattergal

Ringsted Haugbard Bregentved * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

5

Husrødstjert Bynkefugl Solsort Sjagger Sangdrossel Græshoppesanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Tornsanger Havesanger Munk Skovsanger Gransanger Løvsanger Grå Fluesnapper Broget Fluesnapper Blåmejse Musvit Spætmejse Husskade Allike Råge Gråkrage Stær Gråspurv Skovspurv Bogfinke Grønirisk Stillits Tornirisk Kærnebider Gulspurv Rørspurv Henrik Wejdling

Ringsted Haugbard Bregentved * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

*

*

6

BLADSMUTTEN 3/1998

Nyt Fra Felten Af Steen Flex Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis 5. januar - 5. april - 5. juli og 5. oktober, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN LOKALITET OBSERVATØR BEMÆRKNINGER

Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands Amt. Observationerne sendes eller indtelefoneres til Steen Flex Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv - tlf. 21 20 75 81.

Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre “Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 2. kvartal - april, maj og juni 1998 SORTHALSET LAPPEDYKKER 20JUN OPLEVER TVN 44 (helt vildt..!)

Sorthalsede Dykkere i Nielstrup Sø, dog var ”kun” 16 unger i 11 kuld. 22JUN haler jeg tilfældigt ud af RL, at han og et andet ungdomsmedlem, JoS, har spottet 1 sæt Sorthalset Lappe-dykker i Ruds Vedby Teglværksgrav, vidstnok med unger.

De unge mennesker var ikke klar over sagens dybe alvor og fuglenes sjældenhed. De lover begge, at undersøge sagen tilbunds og vende tilbage med nyheder m.h.t. ungernes antal og/eller tilstede-værelse. I parentes bemærkes, at det faktisk var

midt i en hættemågekoloni – så mon ikke de har ret.

Samme week-end har MoP antruffet 4 fugle i slambassinerne i Gørlev. Her var ikke tegn på yngel.

SILKEHEJRE 22JUN. KEH rapporterer fuglen fra Agersø syd i ”Søen”. Hejren har stået her en uges tid, og er observeret på meget tæt hold.

Den har sorte ben og gule fødder, så den sag skulle være klar.

KNOPSVANE 10JUN observerer TVN et svanepar med 14 (fjorten) unger i Bregentved Park, og der er kun det ene par svaner i parken……ikke noget med stedbørn her…..Er dette

BLADSMUTTEN 3/1998

Dansk rekord ??? Stakkels forældre når ungerne bliver teen-agere.

GRÅGÅS 01MAJ så SFl mindst 50 Grågæs i Ulstrup Mose, heraf 3 kuld på i alt minimum 12 unger.

INDISK GÅS 19JUN indtelefonerede KL glædestrålende 6 af slagsen til mig, og jeg tog straks til Hovvig for at tælle kræene. Bestemt, der var 6 stk. sammen med en lille flok grågæs med unger. Det var tydeligt at grågæssene var overlegne både i størrelse og temperament.

CANADAGÅS 22JUN. RL og hans ven JoS bedyrer, at 2 par Canadagæs med held har ynglet ved Ruds Vedby Teglværksgrav. Begge par har fået et par gæslinger.

BRAMGÅS 1JUN. SFl spotter en enlig bramgås i selskab med en flok grågæs i den sydlige ende af Tissø.

KNORTEGÅS, Mørkbuget 17MAJ. 3 sene fugle var ankret op i Alleshavebugten, endnu ikke parate til at tage springet mod det høje nord.

Vejret var også dejligt. BS, JoS, RL og SFl. GRAVAND 7MAJ. Usædvanligt mange gravænder blev set i Alleshavebugten, 134 fugle. Sfl. 28JUN tæller ToD og søn 65 Gravænder i Lejsø.

KNARAND 28APR og 30APR blev 1 par set i Borreby Mose og 1 par i Lille Åmose af SFl. ATLINGAND 03MAJ møder HBA og KLU årets første Atlingand i Tamosen ved Suserup gård. Mon ikke det har været en han med øjenstribe ? Hunnen er nemlig ikke så let at genkende.

7

07MAJ. SFl ser 2 hanner afpatruljere rørkanten i Grevens Sø ved Kaldred.

Det kunne være en yngleplads.

SKEAND 13APR ses mange Skeænder ved Hagbardshøj syd for Ringsted, hele 20 af slagsen. HBA, KLU. PIBEAND 21JUN lå der stadig 4 hanner og 3 hunner i Hovvig.

Observeret en tidlig morgen af SFl og KL. BJERGAND 26APR stødte HBA på 5 Bjergænder i Tystrup sø.

EDERFUGL 26APR, samme dag kunne HBA notere 2 Ederfugle. Også i Tystrup sø. Det er ikke helt normalt at Ederfugle optræder i søer, langt fra havet.

RØRHØG 01MAJ. Ulstrup Mose har igen haft et ynglende par Rørhøge, der denne dag i fællesskab samlede pinde og kviste, som på skift blev anbragt i reden. SFl. BLÅ KÆRHØG 23APR. Ikke mindre end 2 Blå Kærhøg på én gang. Dette syn havde HBA og KLU foran sig ved Hagbardshøj syd for Ringsted denne dag.

DUEHØG 30APR. 1 par duehøge kredsede over Lille Åmose. Begge over skoven Hejrebjerg. Set af SFl. RØD GLENTE 25APR ser KMN en Rød Glente ved Skellingsted/ Åmosevej. 03MAJ møder SF l en Rød Glente med redemateriale i næbbet.

Dramaet udspiller sig på den østlige side af Lille Åmose. 11JUN KMN ved Brokøb/Jyderup Stien.

FISKEØRN 23. og 30APR. SFl ser begge aftener Fiskeørnen overflyve

8

mosen i Nøkkentved. den 30APR også i Lille Åmose. 25JUN oplevede JS og SFL 2 ørne fiske i Tissø ud for Frihedslund. 04JUL (altså i 3. kvartal) møder HBA og KLU ørnen ved Rejnstrup Holme. Som de foregående år ses Fiskeørn jævnligt på Vestsjælland i hele ynglesæsonen, vi ser nok snart hele familier fiske i Tissø, Flasken ved Reersø og i Tystrup Sø.

HVEPSEVÅGE 10MAJ passerede 1 Hvepsevåge Bjergsted Bakker. SFl. 31MAJ blev 4 sene trækkende fugle set af HBA og KLU ved Hagbardshøj.

DVÆRGFALK 24APR. SFl og AM overraskede en Dværgfalk i Vindekilde Bakker på Spidsen af Røsnæs.

VAGTEL 15JUN spiller en Vagtel ved Freerslev, Haslev, og 29JUN endnu en nord for Troelstrup Sø, Haslev. TVN. ENGSNARRE 16JUN-26JUN. Ikke mindre end 14 (fjorten) spillende fugle mellem Haslev – Fakse – Fensmark, melder TVN. Både indenfor og lige udenfor amtet. 16JUN 6 spillende fugle ved Gisselfeld og Vester Egede, hvoraf 2 forsvandt formentlig i en slåmaskine ultimo juni, muligvis med æg eller unger. 26JUN 1 spillende fugl i Porsmosen, Skuderløse. Fra 26JUN 2 spillende fugle ved Rødebro i Holmegårds mose. Og sidst, fra 26JUN 1 spillende fugl mellem Teestrup og Bråby stationsby og 1 ved Troelstrup sø, Haslev.

VANDRIKSE 24APR skreg en rikse i mosen nedenfor Naturskolen på Røsnæs. SFl. Fuglen er hørt mange steder i amtet. 03MAJ i lille Åmose, SFl, BS, 10MAJ 2 fugle i Nøkkentved,

BLADSMUTTEN 3/1998

SFl, 21JUN 1 fugl i Hovvig, KL og SFl. TRANE 23APR cirklede 3 Traner over SFl’s bil i Nøkkentved. Fuglene trak mod NV. SFl’s datter på 7 år var bestemt ikke interesseret, kun irriteret over fars interesse for fugle, selv om det denne gang var TRANER. ALMINDELIG RYLE 05JUN. SFl traf samme dag 1 Alm. Ryle af sydlig race ved Tissø syd og 1 ved Lejodde.

Tidspunktet er lidt suspekt. De kunne begge være ynglefugle på begge lokaliteter.

KRUMNÆBBET RYLE 17MAJ. 21 af slagsen blev talt i en ryleflok af BS, JoS, RL og SFl. TINKSMED 12MAJ. Årets første rapporterede Tinksmed er set af HBA i Torpet mose, Ringsted.

BRUSHANE 22APR. De 6 eneste Brushøns rapporterer HBA. Fundet i Tamosen ved Suserup gård.

HVIDKLIRE 22APR fouragerede 4 Hvidklirer i Tamosen ved Suserup gård. HBA 07MAJ stod et usædvanligt antal, 92 fugle, på sandet i Alleshavebugten. SFl og AM. SORTKLIRE 07MAJ stod 6 Sortklirer i Alleshavebugten. AM og SFl. STENVENDER 05JUN stod denne nydelige vadefugl ved Lejsø og ventede på BS, CZ og SFl. STRANDHJEJLE 07MAJ stod 2 fugle i Allehavebugten. 1 udfarvet fugl og 1 helt lys. AM og Sfl. STOR KOBBERSNEPPE 22JUN. Fåtallig ynglefugl i Danmark. KEH har

BLADSMUTTEN 3/1998

ikke alene set et par, men han er sikker på, at de har ynglesucces i år på Agersø i sydenden ved ”Søen”. 28JUN står 4 Storsnepper i det høje græs ved Lejsø iflg. ToD og søn.

LILLE KOBBERSNEPPE 17MAJ så RL, JoS, BS og SFl 10 fugle i Alleshavebugten.

KLYDE 28JUN talte ToD og søn 30 Klyder, både voksne og unger i Lejsø.

DOBBELTBEKKASIN 05MAJ viser en Dobbeltbekkasin territoriehævdende adfærd ved Torpet Mose, Ringsted.

HBA og KLU. SILDEMÅGE 10APR fløj den første Sildemåge ved Odden på Røsnæs. SFl. SPLITTERNE 10APR. Første 2 Splitterner så JS på Lejodde.

HAVTERNE 27APR observerede SFl 1 Havterne i Alleshavebugten.

SORTTERNE 22JUN. RL så 1 sortterne flyve rundt i Ruds Vedby Teglværksgrav.

DVÆRGTERNE 17JUN. Desværre er vandstanden i Tissø ikke blevet reguleret i foråret. Vandet har stået for højt, så 4 observerede dværgterner ikke har kunnet benytte deres sædvanlige yngleplads i sydenden af søen. SFl tvivler på at Dværgternene har ynglet ved Sydenden af Tissø i år, for første gang i 7 år.

04JUL så KLU og HBA en Dværgterne ved Rejnstrup Holme (Tystrup/Bavelse Sø) TEJST 01JUN blev der igen talt ynglende Tejst ved Reersø. JS og SFl talte 5 fugle på vandet, ganske tæt under land, udfor ynglehullerne i den høje skrænt midt for den vestlige kyst.

9

HULDUE 26APR hørte HBA 2 Hulduer i Suserup skov, et af de sikre steder, hvis man vil finde denne hullevende due. 30APR så SFl en Huldue flyve ud af sit bo i Lille Åmose, og den 10MAJ stod 1 Huldue i en Ringdueflok i Nøkkentved.

GØG 11MAJ så og hørte SFl årets første Gøg i Nøkkentved. Desværre er der ikke rapporteret endnu tidligere fugle ?

12MAJ får HBA sin første Gøg i Torpet mose, Ringsted (1 dag for sent).

SKOVHORNUGLE 12MAJ er der liv i Skovhornuglen i Torpet mose ved Ringsted, melder HBA. 27MAJ. Periodens næste fund blev denne Skovhornugle, som HBA og KLU så fouragere ved Hagbardshøj syd for Ringsted.

MURSEJLERE 21MAJ så SFL sin første mursejler ved spidsen af Røsnæs. Andre må have set den mange dage tidligere?

BIÆDERE JUNI måned har stået i Biædernes tegn. Indtil 14 fugle er observeret på fjordsiden af Røsnæs ved det sidste sommerhusområde inden det fredede område af Røsnæs. Redaktøren har 2 gange forgæves spejdet efter disse kræ, i det rigtige vejr, og på det rigtige sted, uden desværre at få denne store oplevelse. AM og AS kan bekræfte antallet fugle. At de bliver i samme område, godt nok i et mindre antal, begynder at virke lidt suspekt.

Vedholdende rygter via MoP vil vide, at Biæderne så sent som den 26JUN stadig kunne findes i 3 eksemplarer i Vindekilde Bakker.

10

28JUN meddeler AM og AS at 2 par Biædere yngler i en skrænt ved Ulstrup. Lad os håbe de får held til at få unger.

BYSVALE 24APR modtog AM og SFl de første 4 bysvaler på Røsnæs.

LANDSVALE 24APR var også dagen for Landsvalerne. 24 kredsede rundt om fyrtårnet på Røsnæs. AM og SFl. SORTSPÆTTE 10JUN. Den eneste rapporterede Sortspætte står HBA og KLU for. Fundet i Hesede skov (syd for Haslev).

SKOVPIBER 24APR var Skovpiberen på plads. 8 hanner sang i skovene på spidsen af Røsnæs. SFl BJERGVIPSTJERT 31MAJ. SFL og hele følget fra fuglenes dag fik øje på det trofaste ynglepar ved Stridsmølle.

Begge forældre var i færd med at made sit ene afkom. I år har fuglene ikke haft redeplads under broen. De har snedigt fundet et sikrere sted lidt nede ad strømmen.

GUL VIPSTJERT 28APR så SFl og CZ årets første Gule Vipstjert i Borreby Mose.

NATTERGAL 30APR hørte SFL den første 2 nattergale i mosen i Nøkkentved. Hvem har hørt den tidligere i år?

RØDSTJERT 02MAJ høte SFl sin første syngende Rødsjert i haven i Nøkkentved.

HUSRØDSTJERT 5APR blev første dag for SFl, RL, JoS og JS at se årets første, en hun, ved Lejodde.

BYNKEFUGL 28APR så SFL og CZ de første bynkefugle, 2 hanner, i Borreby mose.

BLADSMUTTEN 3/1998

MISTELDROSSEL 30APR mødte SFl 2 misteldrosler i Lille Åmose.

RØRSANGER 03MAJ høte SFl en Rørsanger i Lille Åmose.

SIVSANGER 28APR sang 2 Sivsangere i Borreby Mose for CZ og SFl. Begge blev identificeret ved deres sang og en tydelig hvid øjenstribe.

KÆRSANGER 19MAJ melder HBA ikke mindre end 3 syngende hanner i Torpet Mose ved Ringsted. Jeg håber, at også andre har haft lejlighed til at nyde denne dygtige sanger, men glemt at rapportere den ?

GÆRDESANGER 24APR var Gærdesanger-dag på Røsnæs. 10 syngende hanner blev talt af AM og SFl. HAVESANGER 09MAJ var Havesangeren på plads ved Mørkøv station. SFl. MUNK 24APR sang den første han for AM og SFL på Røsnæs.

TORNSANGER 07MAJ var denne stemningsfugle sanger mange steder på plads. SFl mødte den ved Saltbæk og ved Grevens Sø.

LØVSANGER 19APR. Hørte HBA og KLU de første 2 Løvsanger-hanner ved Hagbards Høj syd for Ringsted.

GRÆSHOPPESANGER 27APR lød den første Græshoppesanger på Store Vrøj. 10MAJ vibrerede 2 hanner i SFl’s mose i Nøkkentved.

12MAJ møder HBA en syngende han i Torpet mose ved Ringsted.

19JUN er denne lyssky sanger antruffet af HB og Klu på Haugbards Høj ved Ringsted.25JUN hørte JS og SFl 2 hanner i Lille Åmose.

BLADSMUTTEN 3/1998

11

I JUNI synger 5 hanner i Holmegårds Mose, melder TVN. SKOVSANGER 30APR. Skovsangeren skal man lede lidt efter. Ikke alle skove er begavet med den lille sanger.

SFl hørte en syngende han i Askevad Skoven i Lille Åmose.

STENPIKKER 24APR så SFl sin første af slagsen. En han på Røsnæs.

Mange må have set den meget tidligere?

BROGET FLUESNAPPER 28APR møder CZ og SFl et par fluesnappere ved diget i Borreby Mose.

SKÆGMEJSE 28APR var CZ og SFl så heldige at se 2 Skægmejser i Borreby Mose ved Diget.

PUNGMEJSE 09MAJ. Endnu en rede med unger er fundet i Vestsjællands Amt. Denne gang i bymosen ”Hestehave” i Kalundborg. Det var et medlem af Naturfredningsforeningen der meldte fuglen til SFl. Siden har mange ornitologer besøgt denne rede, og fuglene virker uanfægtede over de mange gæster, hvoraf de fleste er flinke til at holde sig lidt på afstand af reden.

28JUN hænger reden i silende regn hel intakt. Denne sjældne ”dansker” spreder sig i vort område disse år. SFl har i år kendskab til 4 reder i Amtet i området fra Kalundborg til Lille Åmose. Meld andre fund til mig.

RØDRYGGET TORNSKADE 13MAJ spotter SFl årets første Tornskade i mosen i Nøkkentved.

Arten yngler ikke her, men den må ynde stedet på sit træk, for sidste år sad den næsten samtidig på den samme plet.

NØDDEKRIGE 21JUN oplever AG en ”sommer-fugl” af arten Nøddekrige ved Yderby på Sjællands Odde.

Tidspunktet er usædvanligt, og vi vil meget gerne høre mere om denne, eller allerhelst, disse fugle, hvis den/de fortsat bliver i området. Sidste vinter var ikke invationsår, så ynglende fugle vil være særdeles interessant.

RAVN 22APR observerer HBA en enlig Ravn i Tamosen ved Suserup gård.

30APR kunne SFl konstatere at den prægtige kragefugl er trofast ved reden, med unger, ikke langt fra godset Selchausdal. Flere gange i løbet af foråret har SFl besøgt stedet, og er altid blevet modtaget af det hæse RÅRK et sted fra trækronerne.

KARMINDOMPAP 21MAJ. 2 hanner sad yderst på Røsnæs i de sidste træer inden fyrtårnet, og tog imod Buerup Beboerforening, som havde medbragt SFl som tur-guide. ”Please-to-meetyou-sir” kvidrede fuglene.

KEH=Karl Erik Hansen, Agersø KL=Kirsten Larsen, Nykøbing S. RL=Rasmus Larsen, Slagelse JoS=Jon Stenz, Kragerup BS=Børge Sarup MoP=Morten Petersen AG=Anna-Lis Gylle KMNKaren-Margrethe Nielsen

KLU=Kirsten Laursen HBA=Henrik Baark SFl=Steen Flex CZ= Carina Zobbe JS=John Steffensen ToD=Torben Dyhrberg TVN=Thomas Varto Nielsen

12

BLADSMUTTEN 3/1998

Biæder på Røsnæs Af Anette Sonne En god dag i maj fouragerede en flok farvestrålende fugle på spidsen af Røsnæshalvøen. Det var en flok biædere, der havde fundet vej nordpå.

Biæderen bliver hvert år set på trækstederne og forskellige steder i Danmark. Den er sjælden, men regelmæssig og ses kun i kortere perioder. Røsnæsfuglene ville få et lidt længere forløb, skulle det senere vise sig. I begyndelsen blev der set 11 fugle, men senere voksede flokken til 14. Det meste af tiden holdt fuglene til ved Snogkærvej på sydsiden af halvøens spids, ikke langt fra Naturskolen. De fløj frem og tilbage over en gul rapsmark, hvor der antageligt var godt med insekter, eller de sad på telefontrådene eller i toppen af træerne i nærheden. Nu og da tog de en runde ud over spidsen. Men hele tiden kunne man høre deres stemmer det fine “blyt-blyt”, når de elegant som svaler bevægede sig i luften.

Biæderne yngler almindeligt i Sydeuropa, Tyrkiet og området omkring Sortehavet.

Ligesom digesvalen yngler den i kolonier og graver sine redehuller ind i skrænter, ofte ganske lavt ved veje, floder og lignende. Der findes mange forskellige arter af biædere. Røsnæsfuglene tilhørte arten “Europæisk biæder”, som findes udbredt i Europaområdet og Nordafrika. I Nordafrika findes

desuden en lille bestand af “Grøn biæder”, men ellers skal vi passere Sahara før der kommer det store antal arter biædere.

Røsnæsflokken var kommet på afveje.

Det var tydeligt nok, og ingen regnede med, at fuglene ville blive ret længe.

Selvom biæderen før har ynglet i Danmark, turde vi ikke håbe på, at fuglene ville gøre forsøget herude på Røsnæs.

Men så en dag skete det.

Fuglene havde udset sig en skrænt nede bag Ulstrup kirke, på en mark med køer, et fredeligt område, godt gemt væk fra offentlig vej.

Mindst 2 par lagde an til at yngle. Et hul i hver sin ende af skrænten.

Gravningen til hullerne begyndte. Det så lovende ud.

Nu er det så blevet slutningen af juni.

Det er tidlig morgen ude ved skrænten.

Det er meget stille. Vi har ventet næsten 2 timer for at få fuglene at se, og vi er bekymrede.

Så ser vi pludselig den første fugl komme til syne over den gamle mølle i Ulstrup. Den tager retning mod det nordligste hul og slår sig ned i toppen af et af de nærmeste træer. Vi kan følge den i kikkerten på god afstand. Den virker urolig. Så lige pludselig flyver den direkte hen til redehullet og forsvinder ind i skrænten. Biæderne er her altså endnu.

BLADSMUTTEN 3/1998

13

Der går en halv time, så kommer en anden fugl. Den er stille. Den gør heller ikke meget opmærksom på sig selv. Den flyver mod det sydlige hul.

Holder en pause i den nærliggende hyldebusk, mens den forvisser sig om, at der ikke er fare på færde.

Så flyver også den ind i skrænten.

Vi forlader stedet. Det tegner helt fint med egnens biædere. Nu beror det

videre forløb på vind og vejr.

Redestedet er valgt godt og har fuglene her den samme adfærd som de europæiske artsfæller- som ofte har deres redehuller i skrænter langs veje, hvor der daglig færdes menneskerbehøver vi ikke være bange for, at de lader sig forstyrre hverken af køer eller af folk.

Hvor skal fugleturen gå hen?

Prøv Fuglelinien tlf.

90 23 24 00. Her kan du høre de sidste nyheder om interessante fuglearter og på hvilke lokaliteter de opholder sig.

Du er samtidig med til at støtte DOF.

indrapportering 33 25 53 00 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140, 1620 V.

Fuglelinien 90 23 24 00

Dine egne spændende observationer kan indrapporteres på tlf. 33 25 53 00. Herved kan andre ornitologer få et glimt af fuglen.

14

BLADSMUTTEN 3/1998

DVÆRGMÅGEN - en overset efterårsgæst Af Henrik Wejdling Så godt som hvert efterår - lige fra september til ind i november - ser jeg en del Dværgmåger i bl.a. Tystrup-Bavelse Sø, men det er mit indtryk, at arten generelt er overset - specielt om efteråret, hvor dragten er slet så karakteristisk som om foråret.

Derfor denne lille opfriskning af feltkendetegnene - og samtidig en opfordring til at kigge efter Dværgmågen på efterårets fugleture i det vestsjællandske. Skulle du ha' heldet med dig, så husk at rapportere dine iagttagelser til "Nyt Fra Felten"!

Det vigtigste: adfærden!

Det første, Dværgmågen skiller sig ud ved - ud over sin ringe størrelse - er adfærden. Den opfører sig fuldstændig som Sortternen, det vil sige flyver i lav flaksende flugt over vandoverfladen og gør hyppige udfald ned til vandoverfladen, hvor den snupper insekter. Den dykker aldrig!

Det er karakteristisk, at Dværgmågen altid arbejder sig op mod vinden, når den søger føde, for så, når den er nået til enden af den vandflade, den afsøger, at ride tilbage på vinden, hurtigt og i lige

linie for så at vende og genoptage sin hoppende modvinds-flugt.

Så ser man en lille hoppende fyr bakse sig op mod vinden i lettere sommerfugleflugt ude over vandfladen, så er der stor sandsynlighed for, at det er en Dværgmåge. Det er på denne måde, jeg har opdaget langt de fleste efterårsdværgmåger ved Tystrup Bavelse Sø, hvor de typisk søger føde midt ude på det store nordlige bassin i Tystrup Sø, og her lader sig beskue fra P-pladsen lige nord for Tystrup by.

Denne adfærd skiller Dværgmågerne klart ud fra de andre måger, som i blæsevejr typisk arbejder sig målrettet fremad mod vinden i lige linie. I virkeligheden forveksler man lettere Dværgmågen med Sortternen, hvis vinterdragt godt kan minde noget om unge Dværgmågers, end man forveksler den med andre måger. Især fordi de unge Dværgmåger har relativt spidse vinger, og ikke den ellers så opreklamerede afrundede vinge, som mange felthåndbøger beskriver som et vigtigt kendetegn hos Dværgmågen.

BLADSMUTTEN 3/1998

Dragten er kompliceret Mens adfærden er et knippelt godt feltkendetegn, så kniber det mere med dragten.

Er man heldig at støde ind i gamle fugle, går det rimeligt nemt: De har om efteråret ingen hætte, men et mørkt nakkebånd og mørk isse. Det tydeligste kendetegn er nok de mørke, næsten sorte, vingeundersider, mens vingeoversiden er lys grå med kridhvid vingebagkant og -spids, som ikke har nogen sorte aftegninger. Bemærk også, at Dværgmågen mangler den lyse vingeforkant, som Hættemågen viser i alle dragter.

15

De helt unge Dværgmåger, dem der er i deres første kalenderår, og som derfor kaldes "1K-fugle" (i ornitologien har alle fugle fødselsdag nytårs aften - det gør det hele meget nemmere!), har et karakteristisk mørkt bånd skråt op over armen på den udfoldede vinge. Båndet fortsætter over i den mørke forvinge på hånden, og den flyvende fugl ligner derfor et "W", der flyver baglæns! (samme tegning ses også hos unge Rider, men de forekommer så godt som aldrig i Vestsjællandske søer - kun efter kraftige storme kan der være en svag chance herfor).

1K-fuglene har tillige et markant, mørkt halebånd.

Imidlertid er chancen for at se udfarvede fugle relativt lille, eftersom Dværgmågen er tre år om at blive udfarvet, og antallet af ungfugle derfor altid er større end antallet af gamle - i hvert fald på efterårstrækket.

2K-fugle kommer en overgang til at minde lidt om Stormmåger, idet de får sorte aftegninger med hvide pletter på vingespidserne, men igen er størrelsen og adfærden gode indikatorer.

Der er således typisk tale om fugle i 1. eller 2. vinterdragt, og da der tillige ofte er tale om stor individuel variation fra fugl til fugl, kan det synes en kende kompliceret.

Selv om det ser lidt indviklet ud - så fortvivl ikke! Prøv at tage ud og kig efter Dværgmågerne i de kommende måneder. Får du først deres særegne adfærd ind under huden - så er du ikke længere i tvivl!

Til alt held har Lars Johnson i sin "Fugle i Europa" (Gyldendal 1994) valgt lige netop Dværgmågen ud til illustration af et indledende afsnit om dragtterminologi (side 15), så her er god hjælp at hente. Særligt interesserede henvises således til Johnsons bog, men et par tommelfinger-tips skal gives:

16

BLADSMUTTEN 3/1998

LEJODDE - en tre-stjernet vaderlokalitet ved Storebælt.

Af Jørgen Bech

V

i er lige nord for Halsskov, broens voldsomme fundamenter i nakken og man kan i det fjerne høre udkald til toget på Korsør Station.

Foran ligger imidlertid Lejodde spækket med vadefugle. Her ultimo maj 1998 er vandstanden usædvanligt lav og det har ført til optimale forhold for klyderne. Bestanden er nærmest eksploderet med 92 gamle fugle, masser af pull og rugende fugle Sølvmågerne er drevet helt ud i periferien til støtte også for yngleforsøgene Havterne og et enkelt par Dværgterne. På den fugtige eng advarer Stor Kobbersneppe, og i søens sydvesthjørne roterer en Odinshane. En Kærløber prikker stilfærdigt lidt væk fra en lille gruppe Almindelig Ryle, Krumnæbbet og Islandsk Ryle.

Sidste indtryk fra dette sted - en mindre strandsø-strandengslokalitet hvor en mere systematisk besøgsaktivitet det sidste år forlængst har overbevist om et stort potentiale.

Denne oversigt baserer sig alene på egne notater fra juli 96 til maj 98.

Lokaliteten Lejodde er fredet, tilsynsmyndighed er Vestsjællands Amt, men i øvrigt i privat eje. Odden skyder sig ud nord for Halsskov, hvor Musholmbugten møder det "egentlige” Storebælt. Mod

vest adskiller en smal gruset tange den flade strandsø (Lejsø) fra bæltet. Mod øst er der en ret tør strandfælled med nogle mindre vandhuller, mod syd mindre område med lidt mere fugtig eng. Den flade sø har 3 permanente øer der altid er besat med rastende (eller ynglende) fugle. Strandvaden er ideel for vadefugle med stor fødeproduktion.

Der er dog ikke tvivl om at betydelige variationer kan forekomme fra år til år afhængig af vandstand mm.

2 faktorer er afgørende for lokalitetens stabilitet: l. De årlige gennembrud af tangen under storme fra V-NV, hvor søen typisk om efteråret tilføres saltvand fra bæltet, hvorved tilgroning forhindres og det brakke miljø bevares.

2. Kreaturgræsning på omkringliggende enge og strandfælleder.

Adgangsforhold Fig. l er en skitse over lokaliteten.

Strandområdet er fredet og der er kun adgang langs strandkanten. Imidlertid snor en privat markvej sig lige syd om søen. Fra vejen sydom er det muligt at se stort set ALLE fugle - dvs. at gennemse strandsøvaden med passende scop i normalt gode lysforhold. Fra strandkanten er det muligt at observere lidt diskret, men stiller man sig op i fuld positur på tangen, vil man provokere

BLADSMUTTEN 3/1998

17

en del opflyvning. De små vandhuller kan delvist overskues fra strand-volden.

Man må gøre sig klart at lokaliteten er ret lille og isoleret og fuglene derfor ikke har umiddelbare alternative rastepladser. Undgå at skabe uro!

Hvordan kommer man til Lejodde Fig. 2 er skitse over relevante veje. Det gælder om at ramme rundkørselen, hvor motorvejen fra København har sidste frakørsel mod Halsskov. Sydfra (f.eks. fra Borreby) styres blot hele vejen gennem Korsør-Halsskov indtil rund-kørselen - fra nord via et kort motorvejsstykke eller over Svenstrup.

Fra rundkørselen køres mod "station" og "feriecenter". Man fortsætter forbi stationsområdet og lige før indkørsel til ferieenteret er der en

Fig. 1

fig. 2

18

P-plads mærket "strandgæster". En grussti fører til vandet. Herfra vestpå langs stranden (i sæson slalom mellem lokale bade-gæster) indtil et hegn over stranden markerer start på området.

Kort efter hegnet kan man smutte op på et svagt hjulspor og er hurtigt via en færist slået ind på obs-vejen sydom søen.

Fuglene: Ynglefugle.

En af Sjællands eneste lokaliteter for Stor Kobbersneppe - ca. 2 par. Klyde varierer med vandstand-fødetilgang jfr. indledningen rekordstor koloni i l998. En anden - potentiel - ynglefugl er Dværgterne.

Der er altså OGSÅ tale om en værdifuld ynglelokalitet.

Vadefugle Storhedstiden er eftersommerens vadefugle-boom. Der er tale om fremragende habitat, men også strategisk beliggenhed ved ruten sydover langs Sjællands vestkyst, hvor stedet har bevist sin evne til at opsamle trækkende fugle. Fig. 3 er en oversigt over nogle vader-tællinger.

Artsbredden er upåklagelig - 31 vadefuglearter på 2 år. På sine bedste dage kan vaden være proppet med vadere. Artsmaksima som Klyde 92, Stor Præstekrave 270, Dværgryle 87 og Dobbeltbekkasin 60 (tørkesommeren 96) ses på få sjællandske strandvader.

Man kan sige med hensyn til artssammensætning at det sandede Lejodde og mudrede Borreby supplerer

BLADSMUTTEN 3/1998

hinanden - en god dag på begge lokaliteter kan give "fuldt hus".

(Sub)Rariteter 24.8.96 røg en lk Pomeransfugl ultrakort ned på den tørre strandfælled inden den fortsatte syd på. Fra samme rute kom 26.7.97 stedets foreløbige top-stjerne, da en Amerikansk Tundrahjejle slog ned og rastede 1 l/2 time i Lejsø. En han i pragt - en knistrende flot fugl - og det endelige bevis på at Lejodde kan fungere som raritetsopsamler. (godk.

SU).

Odinshane ses i 2 perioder i aug. 97 og igen ult. maj 98 - foretrækker søens sydvesthjørne, hvor den ynder at pendle rundt tæt ved strandvolden. For Kærløber en lidt sandet habitat, glippede (for mig) i efterårene, men en fin fugl sidste majuge her i l998.

Kvæget nedbider nogle mulige Enkeltbekkasinsteder ved pytterne mod nordvest - l ex. noteres her okt. 97.

Andefugle F.eks. fin tidlig-forårslokalitet for Spidsand og om efteråret løber Pibeand op til omkring 500. Når fuglene jages op, lægger de sig ud i bæltet og vender tilbage, når der er ro. Knortegås og Bramgås er set med smårast, Blisgås overtrækkende.

Måger-Terner Småøerne er fine rastpladser - typisk splitterne og op til 8 Dværgterner.

Rovterne har jeg ikke set endnu - det må blive et spørgsmål om tid!

BLADSMUTTEN 3/1998

Småfugle Oplagt potentiale som fald-lokalitet.

Både forår og efterår er set pæne fald i bevoksningen bag Lejodde med Vendehals, sangere - Fluesnappere, begge Tornskader etc. - Vendehals også noteret i den lille lund ved Ppladsen. Frilandsarter som StenpikkerBynkefugl og Gul Vipstjert kan sidde pænt tæt. I princippet kunne ethvert småfuglehit dumpe ned på lokaliteten så.......

De grusede banker mod nordvest er oplagt for Bjerglærke - der var 4 23.2.97. 2.11.97 noteres Bjergpiber l typisk ved flad fersk grøft på engen mens et par Skærpibere holdt til ved den stenede strandbred.

Rovfugle Foreløbigt tilfældigt lidt indtræk (Hvepsevåge, Fiskeørn) og fast Rørhøg samt sporadiske Blå Kærhøge. Det er næppe sandsynligt at større mængder rovfugle forlader Sjælland via Lejodde.

I østenvinde bøjes inden om, ved vestenvind skyder trækket sig op mod Halsskov sydfra.

Havfugle Det er uventet at et sådant kapitel kan tilføjes, MEN: I efteråret l997 var der som bekendt store forekomster i Kattegat. Den 19.9. således mange fugle ved Rørvig. Det var oplagt lige at prøve om der var en mini-loop i den nordlige del af Storebælt. 20.9. om aftenen forsøges fra Lejoddes spids i NV-kuling. En lk Sabinemåge ses straks underdrejet ud

19

for spidsen. Alk, Lomvie, l Ride, l Dværgmåge. Mallemuk 8 - der alle vender nord for bro-linien. På 5 meters afstand kravler l Stor Stormsvale fra bugten til bæltet og senere endnu l mod nordvest - ubesværet.

Den nordlige del af bæltet inddrages således lejlighedsvis af havfugle. Der synes at være en "blokade"sydpå forbi Sprogø/broen.

Trusler Området er lille - tæt naboskab med større byområde. De store trafikveje har ikke betydning - med mindre broen ændrer sedimentationsforholdene omkring stedet. Men der er en del konkurrerende fritidsaktivitet.

Visse dage er der en del almen trafik inkl. hundeluftning. Der er tale om et meget populært lystfiskersted, men der er ikke problemer fordi fiskerne færdes langs strandkanten. Der er intensiv strandjagt rundt om halvøen beskydning så tæt op ad lokaliteten er et problem.

Lige øst for Lejodde har Muskelsvindfonden - skandaløst! - fået lov til at opføre et feriecenter der åbner nu. En skandale i forhold til naturæstetik og arkitektonisk i førerbunker-stil. Presset på stranden øges - øget færdsel også mod Lejodde er en mulighed.

Området savner en større buffer ind mod landsiden.

Når dette er nævnt skal det understreges, at man oftest oplever sig i idyllisk fred på stedet med luften fuld af vadefuglekald. Store "stranddage"

20

BLADSMUTTEN 3/1998

kan f.eks. udnyttes om morgenen.

Færdselen af ornitologer er nu så småt stigende - og man bør benytte sig af

muligheden for at stort set alt kan ses uden at lette en fugl.

Fig. 3: Oversigt/vadefugle udvalgte dage, Lejodde 1996 24.8 14.9 Strandskade Klyde Lille Præstekrave Stor Præstekrave Pomeransfugl Alm. Hjejle Amerikansk Tundrahjejle Strandhjejle Vibe Islandsk Ryle Sandløber Dværgryle Temmincksryle Krumnæbet Ryle Almindelig Ryle Kærløber Brushane Enkeltbekkasin Dobbeltbekkasin Stor Kobbersneppe Lille Kobbersneppe Lille Regnspove Stor Regnspove Sortklire Rødben Hvidklire Svaleklire Tinksmed Mudderklire Stenvender Odinshane

44 1 270 1 150 1 x 1

44 4 245

x 2 1 87

36

30.8 1 8

1997 1998 20.9 26.10 28.5 1 7 4 92+

65

60

8

26.7 3 37 4 45

3.8 4 52 4 25

6.8

12 1

46

15 1100

2

60

1 90 4

3 600

25 32 6

1 3 6 384

70 1 2 4 4 5 110

50

40

1 12 230

150

1 177

x

16

110

6 x

x 1

4 13 8 180 90

32

1 18 1

45

1 x 2

1 3 1

60

10

12 8 1

1 6 1 5 4 8 8 10 3 1

6

2 4

15 1

6 8 7 2 5 2

3 2 6 6 7 18 8

3 3 1 1 22 10

4

30+ 2

1 1

1

Artiklen om Lejodde har været bragt i Københavnsafdelingens lokalblad “Pica” nummer 2/1998

1

BLADSMUTTEN 3/1998

21

Sjælden gæst på Agersø Af Kirsten Laursen Jeg blev ringet op af Jane Dam den 15. juli, fordi hun dagen inden havde haft besøg af en Sultanhøne på sin gård på Agersø. Fuglen havde nok søgt læ på øen på grund af det kraftige stormvejr, fortalte Jane Dam. Hun så Sultanhønen første gang gående rundt på gårdspladsen, hvor den spiste en regnorm. Sultanhønen indfandt sig senere i indhegningen på marken sammen med de fritgående grise - lidt i læ for den stærke storm. Den havde lange tæer og høje røde ben, og den karakteriske hvide undergump blev mere synlig, da den vippede med halen.

Farverne var klar turkis og mørklilla, fortalte Jane Dam i telefonen. Den var lidt lysere på kinderne og ned på halsen, hvilket var tegn på, at det var

en ungfugl. Det havde Jane Dam læst i Europas Fugle, som hun konsulterede sig med den pågældende dag med det sjældne besøg. Det lykkedes at få et billede af fuglen med det røde næb og røde kam. Fuglen opholdt sig i området i omkring 6 timer. I hvilken retning den fløj væk, fandt Jane Dam aldrig ud af.

Billedet af Sultanhønen bringes i næste nummer af Bladsmutten.

Jeg tog straks kontakt til Anders Jakobsen i Skælskør for at bede ham om at holde øje med den sjældne fugle i Borreby mose og slog også alarm til Flemming Byskov på Fyn for at bede ornitologerne der holde øje med Sultanhønen.

FUGLELIV I SLAGELSE Af Birgit Johansen I efteråret prøvede vi i Slagelse at starte en lokalgruppe, som ved hjælp af Rasmus og Jon, to drenge på 16 år. Det er blevet en succes.

Vi har haft ture til Lagunen og Skovsø i løbet af efteråret og vinteren, og i foråret har vi gået en tur i skoven hver torsdag aften.

Det har været nogle dejlige ture, hvor Rasmus og Jon har smittet os med deres begejstring for fuglenes sang.

Vi er efterhånden ca. 10 medlemmer, som trofast møder op, og jeg synes, vi alle har lært meget. Spændende er det hver gang - altid noget nyt: en Flagspætte i sit hul, en Træløber på sin

22

stamme eller en stor tyk snog, som hænger i en gren over et vandhul.

Men de efterhånden kendte fugle er også dejlige at høre og se igen og igen, bl.a. nyder vi et Gråstrubet Lappedykkerpar, hvor hun ligger på rede, og han svømmer lystigt rundt foran os.

BLADSMUTTEN 3/1998

Vi fortsætter i efteråret med 2 søndagsture til Stigsnæs for at se på trækfugle. Turene annonceres her i bladet, og vi vil meget gerne have flere med.

Tak til Rasmus og Jon for det første år.

Birgit Johansen Slagelse Lokalgruppe

Aftentur til Tissø og Lille Åmose Af Steen Flex Søndag den 17. juni havde jeg lovet at guide en aftentur i Klinteskov ved Tissø. Vinden var frisket op til kuling, slet ikke beregnet på en fugletur.

Dagene inden havde jeg modtaget brev fra lokalafdelingen, der meddelte, at det var under overvejelse at frede netop det område jeg havde valgt til turen.

Dette gjorde, at jeg ikke kunne gennemføre turen her, selv om fredningen endnu ikke var trådt i kraft.

Da mødetidspunktet 20.00 var overskredet, var der mødt 3 interesserede deltagere. Vejret kunne jeg ikke gøre meget ved, så hvis noget skulle ændres måtte det blive ruten.

500 meter fra mødestedet, parkeringspladsen i Klinteskov, vidste jeg at ravnen havde rede, og at der igen i år var unger. Første mål blev derfor

en ravnerede, og første del af ruten måtte gennemføres i bil.

Vi havde heldet med os. Tæt under redetræet hørtes ravne i trætoppene, men vi så aldrig fuglene. Vi havde fået appetit for de lidt sjældnere arter.

Næste stop var da naturligt Stridsmølle, hvor Bjergvipstjerten har en af sine få ynglepladser på Sjælland.

Denne gang var vi ikke så heldige.

Bjergvipstjerterne var enten ikke hjemme, eller også var de gået tidligt i seng. Vi så dem aldrig.

Tredje og sidste stop var Lille Åmose, hvor jeg havde planlagt en mindre vandretur, så vi kunne nyde de nye vådområder, og fuglelivet på engen.

Mørket virkede endnu ikke truende.

Alle farver var synlige, og der var da også liv i mosen. Men afstanden ud til det sjove var stor. Vi flyttede os nogle

BLADSMUTTEN 3/1998

hundrede meter, og sneg os ud ad en markvej.

Nu hørte vi heldigvis fugle.

Nattergalen hostede et par enkelte strofer, nok til at vi genkendte stemmen. Rørsangeren sang sit “Dan, Dan, Dan, Philip, Philip, Philip, og både Vibe og Rødben var på vingerne.

Gravænder, Fiskehejre og Hættemåger

23

var stadig synlige i det tiltagende mørke.

Vi havde det meste af tiden været i læ for vinden, så alt i alt fik Åse fra Halleby-Ore, havnemesteren fra Asnæsværket, og køkkenassistenten fra Sølyst en hyggelig aften ud af det. Selv guiden havde ikke noget at klage over.

Undersøgelse af den danske Hættemågepopulation Af Henning Heldbjerg Hættemågen er i kraftig tilbagegang i Nordeuropa. I forbindelse med mit biologispeciale ved Københavns Universitet er jeg ved at undersøge årsagerne til dette. Jeg forsøger derfor

at indsamle oplysninger om den danske ynglepopulation af Hættemåge og håber på at få så mange oplysninger, at jeg får et skøn over, hvor mange ynglepar, der er i Danmark.

24

BLADSMUTTEN 3/1998

Kvaliteten af dette skøn afhænger i høj grad af, om ornitologer fra alle egne af landet vil bidrage med oplysninger om antallet af ynglepar på lokaliteter i deres område.

Tegning Jens Gregersen

Jeg har modtaget alle oplysninger fra DOF’s lokalitetsregistrering og fra Måge/ternegruppen, hentet oplysninger fra en række rapporter m.v. og været i kontakt med en del ornitologer med interesse for og kendskab til denne art, men oplysningerne fra visse amter er meget mangelfulde og jeg mangler stadigvæk oplysninger.

Hættemåge findes som bekendt i hele landet, men det er ikke en art som har megen opmærksomhed, så det er meget svært af få indsamlet tilstrækkeligt materiale og det er i særdeleshed svært af fremskaffe oplysninger fra de senere år, da de (endnu ) ikke er publiceret.

Jeg håber med denne lille skrivelse at vække interesse fos ornitologer som vil bruge lidt tid på at finde oplysninger frem fra notesbogen.

Jeg er meget interesseret i oplysninger om følgende:  Antallet af ynglepar på forskellige lokaliteter i 1997 og 1998.  Udviklingen i antallet af ynglepar på lokaliteter, hvor der er optalt flere år.  Ynglesuccesen på den enkelte lokalitet, eventuelt blot udtrykt som “god ynglesucces”, “ingen ungeproduktion” eller lignende.  Oplysninger om lokaliteter, hvor der ikke længere yngler hættemåger.

Vedlagt følger en udskrift med de oplysninger jeg har om antallet af ynglepar i amtet. Jeg håber meget på, at medlemmer af lokalafdelingen vil, tilføje supplerende oplysninger til udskriften, rette eventuelle fejl, give kommentarer, råd m.v. og derefter returnere den.

På forhånd tak for hjælpen Henning Heldbjerg Afd. for Populationsbiologi Universitetsparken 15 2100 København Ø HCHeldbjerg@ZI.ku.dk Fax. 3532 1250 Tlf. 3532 1280 eller privat tlf. 3157 9626

BLADSMUTTEN 3/1998

25

26

BLADSMUTTEN 3/1998

Fuglekasser Af Henrik Baark Haverne rummer nogle af de tætteste og talrigeste fuglebestande. Dette skyldes i høj grad den meget varierede beplantning som findes i private haver.

Dog har de hulrugende fugle i haverne, ligesom i de moderne drevne skove trange kår, da der ikke findes mange træer med naturlige huller. En måde at råde bod på dette, er at ophænge redekasser til de hulrugende fugle som Mejser, Spurve, Fluesnappere, Rødstjerte, Stære, Alliker, Tårnfalke samt Ugler.

Det er ikke kun fuglene som få glæde af denne gestus, men i lige så høj grad den som hænger kasserne op.

Det er en stor fornøjelse at følge fuglene fra de begynder at undersøge om kassen er værd at tage i besiddelse og indtil ungerne er flyvefærdige og forlader kassen.

Kasserne kan ophænges hele året, men efteråret er en god tid at begynde. Det er ikke kun i yngletiden kasserne bruges. Mange hulrugende fugle overnatter gerne i kasserne, og kasserne bliver hurtigere taget i brug, når fuglene har brugt dem om vinteren.

Hvor mange kasser man vil have i sin have, bestemmer man selv. Jo flere kasser jo mere har fuglene at vælge imellem. I vores have på 860 m² har vi 2 stærekasser og 5 mejsekasser. De to stærekasser har været i brug af to

stærepar, og to af mejsekasserne har været i brug, den ene af Skovspurve og den anden først af et hold Musvitter og derefter af et hold Skovspurve.

Efter stærenes yngletid er den ene stærekasse et par uger senere blevet brugt til overnatning af en Stor Flagspætte, som gik til ro kort før solnedgang. Dette var en af sidegevinsterne, som var meget spændende at iagttage.

Kasserne bør naturligvis ophænges således, at de kan ses enten fra huset eller en terrasse, hvor man uden at forstyrre fuglene, kan iagttage livet omkring kassen.

Kasserne kan man f.eks. købe i DOFsalg eller man kan selv bygge dem. I byggemarkederne kan man købe ubehandlet fyrretræ eller endnu bedre lærketræ, som holder meget længere.

Nedenfor følger en anvisning på hvordan målene skal være på kasser til forskellige fuglearter.

Ved ophængning er det vigtigt, at flyvehullet vender bort fra den fremherskende vindretning (sydvest).

Herved nedsættes risikoen for regn i kasserne.

Efter yngletiden bør kasserne renses og skoldes med en kedel kogende vand for at dræbe parasitter som lopper. Det kan også være, at der ligger en død

BLADSMUTTEN 3/1998

27

fugleunge tilbage, og gør der det, bliver kassen næppe brugt, før denne er fjernet.

Brædderne, som bruges til kasserne, bør være ca. 2 cm tykke og 15 - 20 cm bredde.

Det er hullet i kasserne som afgør hvilke fugle som har mulighed for at anvende kasserne.

Sørg for at der er nogle små huller i bunden, således at indtrængen vand kan sive ud igen. Kasserne samles med galvaniserede søm eller skruer. Låget laves så det kan tages af, når kasserne skal renses. Når kasserne er færdige,

kan man behandle dem på ydersiderne med linolie for at forøge holdbarheden.

Det er ikke nødvendigt med et fint værksted for at bygge redekasser, selv om det er dejligt at have det. Selv saver jeg brædderne ud på en savbuk og sømmer dem sammen på et bryggersgulv. Hullet saver jeg ud med et hulbor. Man kan også lave et firkantet hul i et hjørne foroven, hvis man ikke er i besiddelse af en boremaskine.

En mejsekasse ophænges ca. 1,5 - 3 meter over jorden og en stærekasse ca.

3 - 5 meter over jorden.

N

V

Flyvehullet bør vende i denne retning.

Ø

S

Fugl Musvit Blåmejse Rødstjert Stær

Indvendig dybde 25 - 30 cm 25 - 30 cm 20 cm 30 - 35 cm

Bundens indvendige mål 10 x 14 cm 10 x 14 cm 15 x 15 cm 10 x 14 cm

Flyvehul diam.

3,2 cm 2,8 cm 4,5 cm 5 cm

Gråspurve og Skovspurve går gerne i musvitkasser. Selv stærekasser kan de benytte, med mindre Stæren smider dem ud.

28

BLADSMUTTEN 3/1998

Udskæringsplan Mejsekasse (Musvit, Blåmejse)

Forside

Bagside

32 cm

32 cm

Side

Side

32 cm

32 cm

Låg

16 cm

19 cm

Bund

12 cm

Lågklods 12 cm

12 cm

Stærekasse (og rødstjert)

Forside

35 cm

Side

35 cm Målene er cirkamål.

Bagside

35 cm

Side

35 cm

Låg

16 cm

25 cm

Bund

Lågklods

12 cm

12 cm

12,5 cm

BLADSMUTTEN 3/1998 Mejserne i haven er med til at reducere angreb af insekter, da de fodrer deres unger med forskellige larver. Der går mange larver til at opfostre et eller to kuld unger.

35 I vores have har jeg set Skovspurvene rense roserne for bladlus, og fodre deres unger med dem. Så fuglene virker som en god biologisk bekæmpelse af skade-lige insekter.

Ture og møder Søndag den 30. august Torpet Mose ved Ringsted Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem.

Påklædning efter vejret.

Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer) Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31 NB: Turen gentages den 27. september, 25. oktober, 29. november og den 27. december.

Søndag den 6. september Skarresø - Trækfugle for unge og begyndere Vi vil se på fugletrækket som nu er i fuld gang. Tag varm kaffe eller the med.

Mødested: Jyderup Station Tid: Kl. 07.00 Turens varighed ca. 2 timer.

Turleder: Steen Flex tlf.: 59 27 40 69

30

BLADSMUTTEN 3/1998

Søndag den 6. september Korevlerne Vi vil se på vadefugle, svømme- og dykænder.

Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej.

Tid: Kl. 08.00.

Turleder: Gert Green tlf. 40 68 51 17.

Søndag den 6. september Nekselø Heldagstur hvor hovedvægten bliver lagt på øens fugleliv. Vi går rundt på øen.

Begrænset deltagerantal.

Tilmelding: Tilmelding og nærmere oplysninger hos turens leder: Anette Sonne Tlf. 59 29 44 35 Turleder: Anette Sonne

Fredag den 11. - søndag den 13. september Blåvand og Vadehavet Vi tager af sted fredag eftermiddag for at få så god tid som muligt og kører direkte mod Blåvand. Efter en overnatning på Oksbøl vandrehjem skal vi opleve en efterårsmorgen på Blåvands Huk, som kan byde på lidt af hvert. Også det smukke klitlandskab kan gemme på mange fugle. Herefter kører vi sydpå til Rømø, hvor især dæmningerne er kendt for sine mange vadefugle. Næste overnatning bliver Rudbøl vandrehjem, men inden skal vi nyde det storslående syn - SORT SOL - når tusindvis af stære går til overnatning i omegnen. Søndag skal vi til Saltvandssøen og se flere vadefugle, rovfugle m.m. På vej hjem besøger vi Fugleværnsfondens reservat Sølsted mose. Vi har flere små, spændende steder i ærmet, men den endelige rute afhænger af sidste nyt om, hvor der er fugle og tiden.

Mødested: Oplyses ved tilmelding.

Tid: Vordingborg ca. kl. 17.00, Næstved ca. kl. 17.30 Slagelse ca. kl.18.00.

Pris: Kr. 875,- som dækker bus, overnatning på vandrehjem, morgenmad, madpakke og aftensmad lørdag samt morgenmad og madpakke søndag.

Beløbet indbetales på girokonto 1 58 81 92 v/ Palle Rasmussen.

Tilmelding: Palle Rasmussen tlf. 53 77 63 62.

Turledere: Palle Nygaard tlf. 55 73 91 72 Lars Christoffersen tlf. 55 70 05 77

BLADSMUTTEN 3/1998

31

Arrangør: DOF-Storstrøm Søndag den 13. september Borreby Mose Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og i den nærliggende mose.

Trækket er godt i gang nu - på fuglenes rejse sydpå.

Mødested: Borreby Gods ved laden.

Tid: Kl. 09.00 Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 58 19 66 41

Lørdag den 19. - søndag den 20. september Omø - en ungdomstur Vi skal se på fugletrækket over øen og evt. se ringmærkning. Vi vandrer ad de asfalterede veje rundt på øen og kigger på fuglelivet ved Omø Sø. På Omø skal vi bo på “Elverhøj” - en bondegård på den sydlige del af øen. Ved tilstrækkelig tilmelding vil der blive arrangeret fælles bustransport fra Holbæk over Sorø og Slagelse.

Forældre til deltagne børn er velkomne.

Mødested: Stigsnæs Færgehavn Tid: Lørdag kl. 14.30 Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark Tilmelding: Tlf. 57 64 34 61 eller 20 42 54 61 senest den 10. september. (begrænset deltagerantal) Pris: 100 kr. for ungdomsmedlemmer af DOF og 150 kr. for ikke medlemmer og voksne. Turens pris er inklusiv mad, transport med færge og bus.

Søndag den 27. september Torpet Mose ved Ringsted Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem.

Påklædning efter vejret.

Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer) Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31 NB: Turen gentages den 25. oktober, 29. november og den 27. december.

32

BLADSMUTTEN 3/1998

Søndag den 4. oktober Stigsnæs - Ringmærkning af fugle Stigsnæs ved Skælskør er en af Danmarks bedste trækfuglelokaliteter om efteråret.

Thomas Stigfeldt, der er ornitolog og ringmærker, vil fortælle om trækfugle og vise ringmærkning. I tilfælde af regnvejr vil ringmærkningen blive aflyst.

Mødested: Bastionen i Stigsnæsskoven Tid: Mellem kl. 06.00 - 12.00 Turleder: Thomas Stigfeldt Tlf.: 55 45 98 94.

Søndag den 25. oktober Torpet Mose ved Ringsted Samme tur som den 27. september

Søndag den 8. november Fugletur i Skælskør området.

Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på.

Husk varme drikke. Medbring kikkert.

Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor Tid: Kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41

Søndag den 8. november Hov Vig - Et ungdomsarrangement Vi begynder dagen med værkstedsarbejde, hvor vi bygger fuglekasser - udskærer fuglesilhouetter med løvsav. Peter Løn vil stå for denne aktivitet. Efter frokost går vi en tur til fugletårnet i Hov Vig Fuglereservat. Her mødes vi med Palle Graubæk og går en tur i skoven for at finde de fuglekasser, som I lavede i 1997. Måske ser vi Pibe- og Sangsvane. Vi planter nogle træer og buske, som er særlig egnede for fuglene. Arrangementet slutter med te og kakao.

Mødested: Kirsten Larsen (Kis), Askehaven 61, Nykøbing Sj. Tid: Kl. 10.00 arrangementet slutter kl. 17.00 Turleder.

Kirsten Larsen Tilmelding: Og nærmere oplysning tlf. 59 91 03 72 Pris: 20 kr. som dækker frokost og materialer.

Søndag den 29. november

BLADSMUTTEN 3/1998 Torpet Mose ved Ringsted Samme tur som den 27. september

Slagelsegruppen Søndag den 30. august Stigsnæs og Borreby En tur som udgår fra Slagelse. Vi kører sammen i private biler til Stigsnæs, hvor vi forventer at se trækfugle. På vejen hjem kører vi omkring Borreby Mose.

Mødested: Arnehavehus, Skovvejen 85, Slagelse Tid: Kl. 09.00 Turledere: Birgit Johansen, Rasmus Larsen og Jon Stenz Tilmelding: Birgit Johansen tlf. 58 53 04 40 NB: Turen gentages den 27. september Søndag den 27. september Stigsnæs og Borreby Sammme tur som den 30. august Søndag den 29. november Lagunen i Slagelse En lille tur ad den dejlige sti rundt om søerne, hvor vi ser på vandfuglene, og hvad der ellers kommer forbi.

Mødested: Lagunen, Elmedalsvej (Audi) i Slagelse Tid: Kl. 10.00 Turledere: Birgit Johansen tlf. 58 53 04 40, Rasmus Larsen og Jon Stenz

33

34

BLADSMUTTEN 3/1998

Møder i Haslevgruppen Mandag den 21. september Ole Gabrielsen fortæller om og viser lysbilleder fra Venezuela og Tunesien.

Mødested: Haslev Bibliotek Tid: Kl. 19.00 - 22.00 Mandag den 26. oktober.

De danskes øer. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder fra nogle små danske øer og fortæller om fuglelivet her.

Mødested: Haslev Bibliotek Tid: kl. 19.30. - 22.00

Lokalgruppen i Jyderup Fuglene og årstiderne I samarbejde med LOF Kalundborg arrangerer lokalafdelingen en række undervisningsaftener og ekskursioner.

Indholdet for kursus og ekskursioner er følgende: Fugletrækket Introduktionsaften tirsdag den 8. september Busekskursion til Stigsnæs søndag den 20. september Overvintrende rovfugle Introduktionsaften tirsdag den 26. januar 1999 Busekskursion til Skåne lørdag den 6. februar 1999 De første trækfugle vender tilbage Introduktionsaften tirsdag den 13. april 1999 Busekskursion til Tystrup Bavelse og Borreby Mose søndag den 25. april 1999 Fuglesangen og foråret Introduktionsaften tirsdag den 4. maj 1999 Busekskursion til Lolland Falster, Møn og Sydsjælland.

Nærmere oplysninger kan fås ved at kontakte lederen: Anette Sonne tlf. 59 29 44 35 (aften) eller ved at kontakte: LOF Kalundborg tlf. 59 56 14 14

BLADSMUTTEN 3/1998

35

ADRESSELISTE: Udvalg: Ungdomsudvalg:

Kontaktperson Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72

Fredningsudvalg:

Henrik Wejdling

Det Grønne Råd:

Henrik Wejdling

Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Johnny Madsen Peter Løn Sørensen

Repræsentantskab: Kirsten Laursen Arne Hastrup Larsen Johnny Madsen Henrik Baark (suppleant)

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.)

Anette Sonne Rasmus Larsen

Friluftsrådet:

Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen

Medlems registrering:

Henrik Baark

Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen

Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær tlf. 58 37 56 12

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Anette Sonne Henrik Baark

DOF-base:

Henrik Baark

Plejecentral:

Esther & Ole Gabrielsen Hoppeolden 6 4330 Hvalsø tlf: 46 40 90 04

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Slagelse: Jyderup: Haslev: Ringsted: Skælskør:

Birgit Johansen Anette Sonne Leif Tureby: Berit Larsen Anders Jakobsen

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

58 53 04 40 59 29 44 35 56 31 60 95 57 61 47 71 58 19 66 41

36

BLADSMUTTEN 3/1998

Ungdomslejr på Omø Lørdag den 19. - søndag den 20. september Se inde i bladet side 31

ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61

Rolf Lehrmann(næstformand) Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89

Johnny Madsen (kasserer) Baunehøjvej 14, Havbyrd 4100 Ringsted tlf. 57 64 11 65

Henrik Baark (redaktør) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61

Anette Sonne Nyrandsvej 13 4470 Svebølle tlf. 59 29 44 35

Henrik Wejdling Ømarksvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 30 34 75 31

Berit Larsen Valdemarsgade 4 4100 Ringsted tlf. 57 61 47 71

Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72

Revisor: Poul Erik Weinreich Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 52 88