Bladsmutten 4 1998 by DOFVest

BLADSMUTTEN 4/1998

BLADSMUTTEN 26. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 1998

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

BLADSMUTTEN 4/1998

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

60,- kr/år

BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61

DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61

INDHOLD Siden sidst (Kirsten Laursen)............................................................................................................... 3 Naturafvikling fortsætter (Henrik Wejdling) ........................................................................................ 5 Ungdomslejr ved Kongskilde (Henrik Wejdling)................................................................................. 8 Sanddobber-Lejren (Kirsten Laursen m.fl.) ...................................................................................... 12 Nyt Fra Felten (Steen Flex) ................................................................................................................ 16 Biædernes forekomst på Røsnæs sommeren 1998 (Magnus Bang Hansen)...................................... 24 Ornitologisk sensation endte i sørgelig massakre (Bo Tureby) .......................................................... 26 Tur langs Skarresø (Sten Flex) ........................................................................................................... 28 Jagttid (Steen Flex)............................................................................................................................. 29 Ture og møder .................................................................................................................................... 30 Adresseliste ................................................................................................................................... 35-36

Forside: Solsort tegnet af Bo Tureby Øvrige illustrationer: Bo Tureby side 7, 18, 20, 22, 25, 26, 27 og 31 Anette Sonne side 24 Dagmar Borgen side 14 Maria Borgen side 15 Michael Winstrøm side 11

ISBN 0109-257X

OPLAG 750 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

BLADSMUTTEN 4/1998

Siden sidst Af formand Kirsten Laursen

Fugletårne: Vestsjællands amt planlægger at etablere 4 fugletårne fordelt rundt omkring i amtet. Det første fugletårn er allerede under opførelse ved Flasken i nærheden af Reersø. Der bliver lavet parkeringsplads ved tårnet og plantet træer og buske i området for at camouflere det høje tårn i landskabet. Bygmesteren er Hans Meilstrup fra Asnæs, som er tømrer og ekspert i at bygge fugletårne. Han er i øvrigt også medlem af DOF. Amtet planlægger ligeledes et fugletårn ved Saltbæk Vig samt ved Haraldsted Sø nord for Ringsted. Der bliver muligvis også sat et tårn/fugleskjul op ved Borreby Mose ved Skælskør. Det er Jan Krause Pedersen fra afdelingen Natur og Miljø på Amtsgården, der er ansvarlig for projektet.

Generalforsamling: DOF Vestsjælland afholder generalforsamling på Kongskilde Friluftsgård ved Sorø. Mødet afholdes i Møllerstuen ved siden af Naturafdelingen søndag den 7. februar 1999 kl. 13.00. Der er en ledig plads i bestyrelsen. Der kan ifølge lovene være 9 personer i bestyrelsen. Der er nu 8 medlemmer i bestyrelsen. Det må gerne blive et medlem i Holbæk-, Kalundborg-, Slagelse- eller Skælskørområdet, for at der

kan blive så stor spredning af bestyrelses-medlemmerne i det store amt. Der skal også være valg til Repræsentantskabet i 1999. Før generalforsamlingen arrangeres der Ørnetur til Hørhaven ved Tystrup Sø kl. 10.00. Medlemmer opfordres til at deltage i hele arrangementet. Den medbragte frokost kan indtages på Kongskilde Friluftsgård.

Sultanhønen: I sidste nr. af Bladsmutten skrev jeg om Sultanhønen på Agersø, som Jane Dam havde set i juli måned. Hun har sendt 2 fotografier af fuglen, som beviser at det var en Sultanhøne. Billederne er sendt til Fuglenes Hus, hvor Thomas W. Johansen har set på dem. Han siger, at det er en gammel Sultanhøne. En østlig race, måske fra Tyrkiet. Han fortalte, at der er set Sultanhøne andre steder i Europa i sommer. I næste nr. af DOF-NYT bringes billedet af Sultanhøne, hvor medlemmer kan se den farve-strålende fugl.

Lokalgrupper: Ringsted: Der har været afholdt månedlige ture til Torpet Mose ved Ringsted, hvor der har været pænt fremmøde. Turen i oktober måned blev udvidet og gik videre til Haraldsted Sø for at medlemmerne kunne være med til at

komme med gode ideer til Vestsjællands amt vedr. placering af et fugletårn i området. Medlemmerne pegede på en ideel placering af et tårn på vestsiden af Tivolisøen vest for Haraldsted Sø, hvor det kan placeres mellem Ringsted Å´s ud- og indløb. Et areal, som Skov- og Naturstyrelsen ejer. Der kan etableres en gangsti på nordsiden af Ringsted å- på et areal, der ligeledes tilhører Skov- og Natur-styrelsen. En stor parkeringsplads ved Holbækvejen kan benyttes. Cykelrute nr. 6 kører lige forbi området. Vi håber, at det lykkes at bygge tårnet her. Slagelse: Birgit Johansen, der er kontaktperson og har været med til at etablere lokalgruppen i Slagelse, overlader nu posten til Rasmus Larsen og Jon Stenz. Birgit Johansen takkes meget for det store arbejde, hun har haft med gruppen. Birgit Johansen fortsætter dog i gruppen, men ikke som kontaktperson. Jyderup: Anette Sonne der er kontaktperson i Jyderupgruppen planlægger en Ørnetur til Skåne søndag den 29. november. Skælskør: Anders Jakobsen, der har lavet månedlige ture ved Borreby Mose og Skælskør Nor fortsætter med at lave ture i området som før. Der er efterhånden mange med på turene, og med-

BLADSMUTTEN 4/1998

lemmer kommer også, selvom de bor langt væk.

Ungdomssymposie: For første gang i DOF´s historie blev der afholdt et Ungdomssymposie. Det blev holdt på Kongskilde Friluftsgård, hvor medlemmer fra de fleste amter i landet deltog og udvekslede erfaringer om arbejdet med de unge. Der blev valgt repræsentanter til et nyt Central Ungdomsudvalg, hvor Kirsten Larsen deltager fra Vestsjællands amt. På symposiet blev der lavet et idekatalog, hvor der bl.a. vil blive arbejdet på mere stof for de unge medlemmer i DOF´s blade og en landsdækkende lejr. I Vestsjællands amt vil der blive arbejdet videre med en sommerlejr på Samsø i 1999 for de unge i Århus, Vejle og Vestsjællands amter. Peter Løn Sørensen kom med et meget inspirende oplæg om sit arbejde med de unge, hvor deltagerne måtte bruge deres sanser og viden om fuglene.

Bladsmutten: Der er nogle annoncerer i dette blad for at skabe bedre økonomi i lokalafdelingen. Jeg håber annoncørerne får positive tilbagemeldinger fra medlemmerne, så vi kan få faste annoncører til bladet.

BLADSMUTTEN 4/1998

NATURAFVIKLING FORTSÆTTER 55.000 m2 strandsump og -søer på Stigsnæs kvalt i bureaukrati og planlægningsinerti Af Henrik Wejdling

æppe var blækket tørt i den artikel i Bladsmutten 2/98, som skamroste Vestsjællands Amts klart forbedrede naturforvaltning, førend amtet kvitterede med at tillade 55.000 m2 strandsump og -søer opfyldt i Stigsnæs Industriområde.

Et overflødighedshorn i finere fransk forvaltningsjura Sagen er et sandt overflødighedshorn i juridiske spidsfindigheder og finere fransk forvaltningsjura, men kort fortalt går den ud på, at Stigsnæs Industripark tilbage i starten af 90'erne blev etableret på en grund, der forløber parallelt med rafinaderigrunden på Stigsnæs. Industriparken ender ude i et strandsumpområde, kendt blandt fuglekiggere som "Sylten". Sylten husede op til tre par Rørhøge, flere par af Vandrikse og under tiden også Plettet Rørvagtel, ligesom Grågåsen ynglede med flere par. På de tilgrænsende strandenge ynglede bl.a. Skeand og en sjælden gang imellem også Knarand, og de søgte ind i Syltens beskyttende rørsumpe med deres ællinger.

Slaget stod første gang i 1992 Allerede ved etableringen af Industriparken stod et slag om, hvorvidt Sylten skulle medinddrages i industri-området.

Dengang var der imidlertid stærke kræfter, der arbejdede for etablering af industriparken, som var tænkt at skulle tiltrække særligt forurenende industri fra ind- og udland. Filosofien gik ud på, at virksomhederne skulle kunne slå sig ned her uden nabo-brok og med en god, robust recipient (Agersøsund) til afledning af spildevand. Slaget endte med, at området udlagdes som byzone, hvilket ophæver den generelle beskyttelse af strandsumpe, som ellers gælder ifølge Naturbeskyttelses-loven.

Småsøer fortsat beskyttet Tilbage var imidlertid nogle søer i sumpområdet, som stadig var omfattet af den generelle beskyttelse. Da der nu her i 1998 så endelig meldte sig en virksomhed, der ønskede at etablere sig i området - som i parentes bemærket har henligget rungende tomt siden industriparkens oprettelse når bortses fra et renseanlæg og en pompøs allé med indtil flere rundkørsler - blev den af alle steder anvist præcis de 55.000 m2 af Industriparken, der udgjorde beskyttelsesværdig natur. Forudsætningen for, at det kunne lade sig gøre, var, at amtet meddelte tilladelse til at opfylde de små søer i sumpen. Og det gjorde amtet så under henvisning til, at der var tale om et lokalplanlagt industriområde i byzone.

BLADSMUTTEN 4/1998

Her var der tidligere en smuk strandsump. Nu asfalt. (Foto: Henrik Baark)

Absurd DOF, DN og Friluftsrådet påklagede hver især afgørelsen, og DOF gjorde bl.a. gældende, at det forekom absurd at inddrage endnu et naturområde, når Industriparken råder over kæmpe, uudnyttede arealer, der i dag henligger som naturbeskyttelsesmæssigt relativ uinteressant markjord, ligesom hele rafinaderigrunden ved siden af nu er uudnyttet, fordi raffinaderiet er nedlagt. Amtet har i forbindelse med behandling af klagerne fastholdt sin afgørelse, og klagerne er nu oversendt til Naturklagenævnet, hvorfra der i skrivende stund ikke foreligger nogen afgørelse.

Lokalafdelingen prøvede at råbe pressen op i sagen, men da det ikke har kunnet påvises, at nogen har gjort noget forkert (læs: ulovligt) i sagen - at der altså ikke er nogen formelle skurke at hænge ud - kølnedes interessen hurtigt. Også selv om størstedelen af arealet var fyldt op længe før klagefristens ophør. Det er jo krop umuligt at bevise, om større eller mindre dele af strandsumpen havde karakter af sø, når først der ligger 2-3 meter slagge oven på!

Den virkelige forbrydelse: planlægningsinerti Den virkelige forbrydelse i denne sag er, at planlægning, gennemført op gennem 80'erne, på et grundlag, som allerede dengang var håbløst forældet -

BLADSMUTTEN 4/1998

nemlig tanken om, at forurenende industri blot skulle gemmes af vejen i dertil indrettede reservater - at sådan en planlægning, når først den sættes i gang, rummer en sådan inerti, at al sund fornuft må vige. - Også nu 10 år senere, hvor historien ellers har vist, at der netop ikke er behov for denne type industriparker, at moderne industrivirksomheder i stedet vælger renere teknologiløsninger, og hellere etablerer sig hvor der er rigelig og højt uddannet arbejdskraft og rigelige kulturelle tilbud, at der derfor ikke søger nogen industrier til Industriparken, at Stigsnæs-området tvært imod affolkes for industri, og at mængden af uudnyttede industrijord stiger støt. Sylten er - kort og godt - blevet kvalt i bureaukrati og planlægningsinerti - vor tids største trussel mod naturen!

Sagen har om noget skærpet DOFVestsjællands interesse i at få afklaret, hvor stor en del af Vestsjællands strandsumpe, der henligger uden reel beskyttelse, fordi de er inddraget i byzone.

Også problemer andre steder? Normalt vil byzonejord, der ikke udnyttes som sådant, efter en nærmere udmålt periode automatisk blive tilbageført til landzone. Når det ikke er sket i Stigsnæs-sagen, skyldes det paradoksalt nok de investeringer, der er gjort i renseanlæg, vejanlæg og rundkørsler m.v., som ligger og skriger til himlen. Men hvor mange andre steder er noget tilsvarende mon tilfældet? Kender du til strandsumpe, der er beliggende i byzone, hører lokalafdelingen gerne fra dig! Oktober '98

BLADSMUTTEN 4/1998

UNGDOMSLEJR DEN 13.-14. JUNI 1998 VED KONGSKILDE FRILUFTSGÅRD - fuglenes opvågnen kortlagt! Af Henrik Wejdling På DOF-Vestsjællands ungdomslejr ved Kongskilde den 13.-14. juni 1998 var det særlig småfugle og fuglesang, der var emnet. Plus ikke at forglemme fuglenes afhængighed af vand, hvor ikke mindst et vellykket arrangement med Frilufts-gårdens landdragningsvåd gav syn for sagen for, at det vrimler med fisk i Møllesøen. At disse fisk indgår i fødekæden, fik vi også demonstreret på bedste vis, da en af deltagerne kastede en lille fisk fra landdragningsvoddet ud i søen - hvor den straks blev snuppet af en Fjordterne! Men her skal det handle om fuglesangen, nærmere bestemt om morgensangen. På lejrens 2.-dag gennemførtes således en registrering af fuglenes opvågnen - eller rettere sangstart - fra 1 1/2 time før solopgang. Vi - d.v.s. dem af os, der havde fået øjne (!) - gik en runde i det afvekslende landskab omkring Friluftsgården, og hver gang vi hørte en ny art sjunge, blev art og tidspunkt nedskrevet. På denne baggrund kan fremstilles et såkaldt "Fugleur" (se nærmere i f.eks. "Se på fugle", Gad 1987, side 140-141). Det er nemlig sådan, at de enkelte fuglearter starter på et bestemt tidspunkt i forhold til solopgang - eller rettere: De starter sangen når lysmængden er ble-

vet tilstrækkelig for lige netop den pågældende art. Nogen arter, som f.eks. Nattergal, Græshoppesanger og Kærsanger, synger hele natten, mens andre, som f.eks. Solsort og Sangdrossel, starter mens det endnu synes mørkt - i hvert fald set med vore øjne -, og atter andre som f.eks. Bogfinke og Løvsanger gi'r først lyd fra sig lige før solen kryber over horisonten. I TABEL 1 er opført tidspunktet for sangstart hos 32 fuglearter, som registreredes på morgenvandringen. Endvidere er det angivet hvor mange minutter, der var til solopgang, og dette tal er sammenlignet med de tilsvarende starttidspunkter i det "Fugleur", som er gengivet i "Se på fugle", og hvor der er 11 arter, som går igen. Fugleuret er ifølge bogens tekst blevet til ved en registrering i Tisvilde Hegn, men datoen er desværre ikke angivet. Desværre, fordi netop tidspunktet på året spiller ind på starttidspunktet. Ud over at solen står tidligere og tidligere op i forårets løb, bliver nætterne også lysere og lysere. Og da det netop er lysmængden, der udløser sangstarten, vil starttidspunktet, målt i forhold til solopgang, blive relativt tidligere, foråret igennem. Når man sammenligner de to undersøgelser, ser det generelt ud som om fug-

BLADSMUTTEN 4/1998

lene er stået lidt tidligere op i Kongskilde end i Tisvilde-undersøgelsen, men der er jo også stor sandsynlighed for, at Tisvildeundersøgelsen er gennemført tidligere på foråret - 14. juni er ret sent i sangperioden. Endelig hører det med til historien, at vi havde en næsten skyfri morgen, og at skyer - og dermed mindre lys - kan have forsinket Tisvildefuglene. Selv om tabellen måske ser lidt kaotisk og lidet overbevisende ud, endda med afvigelser på helt op til 28 minutter, så er det interessant at bemærke sig, at den gennemsnitlige afvigelse faktisk er helt nede på under 12 minutter, og at 8 ud af de 11 arter afviger mindre end et kvarter i sangstart, målt i forhold til solopgang. Af de tre arter, der afviger mere end et kvarter, har Rødhalsen tydeligvis sovet længere i Kongskilde (18 minutter), mens Munk og Løvsanger er kommet hurtigt ud af fjerene (hhv. 28 og 20 minutter tidligere end deres kolleger i Tisvilde).

af de 11 arter, som indgår i både Kongskilde- og Tisvilde-undersøgelsen, idet arterne er oplistet i den rækkefølge, de startede de to steder. Når bortse fra, at Rødhalsen syvsov noget videre i Kongskilde, er der en fin overensstemmelse mellem rækkefølgerne for sangstart. Denne slags småundersøgelser behøver ikke kun at blive udført på studielejre. Enhver kan gøre det, og man kan jo blot nøjes med at registrere de arter, hvis stemmer man kender. For B-mennesker er der også den mulighed at lave ure over sangophør om aftenen. Det er blot lidt sværere, fordi man ikke så let bemærker, hvornår en fugl holder op med at synge, og man må derfor i f.eks. femminutters-intervaller nedskrive alle de arter, man hører. Efterfølgende kan man så ved studier af sine noter finde frem til, hvornår den enkelte art sidst lod høre fra sig. Læs mere om fugleure i "Se på fugle" - eller ta' med på studielejr næste forår!

For at gøre sagen lidt mere overskuelig er i TABEL 2 gennemført en oplistning

TABEL 1: Sangstart hos 32 fuglearter, noteret den 14. juni 1998 ved Kongskilde. Angivet dels i absolut tid (sommertid), dels i antal minutter til solopgang. Sammenlignet med en reference ("Fugleuret" i "Se på fugle", fremstillet for 11 arter i Tisvilde Hegn), idet afvigelsen er angivet i minutter. "-11" betyder således, at Kongskilde-fuglen er startet 11 minutter tidligere end referencen. For 8 ud af de 11 arter er afvigelsen mindre end 15 minutter, og den gennemsnitlige afvigelse er mindre end 12 minutter. For de med "*" mærkede arter gælder, at egnet lokalitet for pågældende art først er besøgt på det anførte tidspunkt, hvorfor arten kan have været aktiv før.



BLADSMUTTEN 4/1998

Kl.

03.00

Min. til solopgang, Kongskilde

Art

Min. til solopgang, Tisvilde

Afvigelse (minutter)

Nattergal

88 73

-11

.19

Solsort Sangdrossel , Sanglærke

-6

.21

Rørspurv

.22

Gøg

.24

Ringdue

.32

Gærdesmutte

-8

.34 .38

Gulspurv Tornsanger, Rødhals

54 50

53 68

-1 +18

.41

Havesanger

.44

.45

Græshoppesanger* Musvit, Kærsanger*

-6

.47

Gulbug

.49

Gransanger

-14

.54

Munk

-28

.56

Løvsanger

-20

4.03

Gråkrage

.04

Fasan

.06

Bogfinke

-5

.10

Stillits

.12

Digesvale

.13

Bysvale

.17

Jernspurv

+13

.22

Mursejler

.23

Allike Halemejse,

.15

.27 04.28 .40

Blåmejse

SOL OP Hvid Vipstjert

Træløber

-12

BLADSMUTTEN 4/1998

TABEL 2: Rækkefølge for sangstart hos de 11 arter, der både indgår i reference-undersøgelsen og i Kongskilde-undersøgelsen. I ( ) er angivet, hvor mange pladser den enkelte art "sprænger listen med". Når bortses fra, at Rødhalsen sov længe i Kongskilde og at Munk og Jernspurv tilsyneladende har byttet plads, er der en meget overbevisende overensstemmelse mellem de to undersøgelser. Sangstart, rækkefølge v. Kongskilde 14.06.98

Sangstart, rækkefølge i Tisvilde (afvig. i ( ))

Solsort

Rødhals

(4)

Sangdrossel

(0)

Gærdesmutte

Solsort

(2)

Gulspurv

(0)

Rødhals

Gærdesmutte

(2)

Musvit

(0)

Gransanger

(0)

Munk

Jernspurv

(3)

Løvsanger

Bogfinke

(1)

Bogfinke

Løvsanger

(1)

Jernspurv

Munk

(3)

BLADSMUTTEN 4/1998

SANDDOBBER-LEJREN DEN 28. JULI - 31. JULI 1998 Af Kirsten Laursen

Ungdomslejr i skolernes sommerferie i vadefuglenes tegn. 5 unge og 5 voksne inkl. 2 ledere tilbragte 4 dage i telt på Sanddobbernes Campingplads. Vejret var med os det meste af tiden, så vi kunne sidde ude og spise vores mad ved teltene og lave alle de udendørs aktiviteter der var planlagt. Med Peter Løn Sørensen som den faglige ansvarlige leder på lejren og med Kirsten Laursen med ansvar for den praktiske del af lejren med bl.a. mellemmåltider som saft, the og hjemmebagt kage  blev det 4 travle og hektiske dage med mange gode fugleoplevelser. Der blev lavet videnskabelige undersøgelser med forskellige redskaber, studier med stereolupper i fuglenes føde, fordybelse i fuglenes næb, fjer og vinger, aftentur med Hans Meilstrup for at få større kendskab til mågernes spændende liv, tur til Nekselø, vandretur i Enghave-naturskov, gætteleg om fugle og udstilling af indsamlet materiale samt tegninger af fugle. Vi opholdt os meget af tiden i og ved skurvognen “Havfruen” under Blå Flag ved Sanddobbernes Campingplads, hvor Peter Løn Sørensen til daglig er naturvejleder under Dragsholm kommune.

Sanddobberne og hele Sejerøbugten er et EF Fuglebeskyttelses- og Ramsar område. Et stort område, hvor mange fugle holder til. Om sommeren og efteråret er der mange måger og vadefugle, og om vinteren er det Sortænder, Ederfugle og Havlit, der holder til i bugten. Området er meget belastet af de mange gæster, der kommer til området og gerne vil bade eller gå ture langs strandene, hvilket forstyrrer fuglene i deres yngletid. Nekselø, der ligger midt ude i Sejerøbugten er fredet, fordi her er mange sjældne planter og et af de få steder i Danmark, hvor klokkefrøen findes. Nekselø har storslået natur med bakket landskab. På nord- og vestsiden af øen er der meget stejle skrænter. Fårene afgræsser det nordlige område og det ligner landskabet på Færøerne og Shetlandsøerne. Om foråret yngler ca. 2500 par hættemåger i Sømosen på den nordlige del af Nekselø, men nu her i juli måned er de alle sammen forsvundet. Mågerne står nok i stedet for på revlerne ved Sanddobberne eller ved Korevlerne længere nordpå i Sejerø-bugten. I fuglenes yngletid fra den 15. april til 15. juli er det ikke tilladt at gå langs strandene på Nekselø, men herefter må folk færdes her, men med

BLADSMUTTEN 4/1998

omtanke. Det er ikke tilladt at plukke blomster på øen. Peter Løn lærte os om fuglenes fjer: Armsvingfjer, håndsvingfjer, armdækfjer, hånddækfjer og halefjer. Vi blev inddelt i 2 grupper og skulle konkurrere og gætte nogle fjer, som Peter Løn havde indsamlet på Nekselø. Det var meget svært - vel nok også fordi det var blevet lidt sent på aftenen - efter en lang dag på Nekselø. Der blev lavet flotte fugletegninger. David og Maria lærte Regnspoven at kende. Dagmar kan nu kende Stormmågen på det venlige øje og det venlige udtryk i hovedet. Kis lærte, hvordan Splitternen siger, og Michael fik en svær opgave med den unge Svartbag, der stod ude på revlen tidlig fredag morgen på vores tur til Enghaveskoven. Kenneth kender nu Strandskaden og Hættemågen. Lis syntes, der var mange Skarver langs kysten, og hun ved nu, hvordan en splitterne-unge ser ud. Susanne har nu stort kendskab til tanglopper, tanglus, blåmuslinger og hesterejer.

Der blev lavet videnskabelige undersøgelser på det lave vand ude på revlerne. Nøjagtig 10 skridt med en fiskeketsjer på havets bund og en kvadrat på 10 gange 10 cm blev gravet i sandet med en lille skovl på 3 forskellige steder på henholdsvis Station 1 og Station 2 (1 punkt tæt ved badebroen og 1 punkt længere ude på revlen) Sådan finder man ud af, hvad fuglene lever af ved Sanddobberne. Det opsamlede materiale blev sågar taget med hjem i en spand til skurvognen “Havfruen” og studeret nøje gennem stereolupper. Peter Løn havde lavet nogle flotte træfigurer af vadefuglene og deres føde. Figurerne blev sat op på en tavle, så alle kunne studere dem og lære dem nærmere at kende. Vi fik troldehistorier i Troldeskoven på Nekselø og historier om de udstoppede/skindlagte fugle, som Peter havde liggende i skurvognen” Havfruen”. Mange hilsner og tak for en god lejr med mange oplevelser og megen lærdom om måger og vadefugle Kirsten Laursen.

Onsdag den 29. juli Vi har allerede været her i 2 dage og det har været skønt. I går blev vi præsenteret for alle de andre (flinke allesammen). Vi kiggede på fugle. Der er en stor kikkert og 2 bærbare. Og så selvfølgelig håndkikkerterne. Og i aftes kom en ornitolog og tog os med på tur langs stranden. Han var smaddergod. Det var utroligt hvad han vidste, og han kunne bare blive ved med at

snakke i timevis, hvis man ikke stoppede ham. Det er synd, at jeg er så dårlig til at huske folks navne. I formiddags var vi ude på stranden for at undersøge smådyr (fuglenes føde). Selvfølgelig så vi også på fugle. David og Kenneth smed overtøjet og styrtede af sted med fiskenettene ud i det lave vand. De fik da også fanget en hel del:

Mindst 4 fladfisk, en krabbe, hesterejer, kutlinger og børsteorme, og så videre. Selvfølgelig endte det med at David faldt, og når skaden først var sket, så kan man lige så godt svømme resten af vejen, ik´? Det blev hurtigt for koldt med det drivvåde tøj. Senere tog vi ind til “Havfruen” for at undersøge smådy-

BLADSMUTTEN 4/1998

rene i mikroskoper. Og senere endda slap vi dem ud igen. Nu har vi fri, men i aften skal vi mødes for at snakke om dagens oplevelser. Desværre er det ikke rigtigt badevejr. Ellers er det en skøn tur med masser af dejlige mennesker. Med venlig hilsen Dagmar Borgen.

Torsdag den 30/7 1998 I morges blev vi vækket alt, alt for tidligt (synes jeg), fordi vi skulle til Nekselø. Efter en bid brød med kaffe, tog vi så til Havnsø for at tage færgen over. Vejret timede fint! med blå himmel og efter en lille halv time stod vi så på Nekselø (dog halvt søsyge). Derefter besluttede Peter, at vi skulle ind i skoven og se på fugle. Det blev til 1 Musvit, 1 Blåmejse og 2 Gærde-

smutter og en god historie om øen. Men til sidst syntes Kirsten (Kis) at det blev nok med Blåmejser, så hun gik til gengæld ned og fandt 3-4 Rødryggede Tornskader. Efter at have set lidt på dem, fik vi en bid brød (økologisk) og lidt kaffe (økologisk). Efter frokost travede vi lidt videre og fandt en død krage, hvoraf vi beholdt næbbet.

BLADSMUTTEN 4/1998

Derefter gik vi videre op af vestsiden på øen, hvor vi så en masse smukke blomster. Efter nogle genveje/omveje nåede vi nordsiden af øen, hvor Peter modigt sprang næsten på hovedet i dammen efter en klokkefrø, som vist nok er fredet. Og efter en tids jagen fangede han da også en, som straks

blev fotograferet. Da vi 1/2 time senere efter økologisk mad skulle til færgen, begyndte det at regne. Så da vi nåede Havnsø, var vi alle plaskvåde, men ellers var det en dejlig tur. Med forhåbninger om bedre vejr. Michael Winstrøm 98

Fredag den 31/7 1998 Op kl 5.00 og hurtigt op i “Havfruen” hvor Laura (Kirsten Laursen) serverede te og boller. Så gik turen langs stranden til Enghaveskoven, som er en naturskov. I øjeblikket er skovbunden meget fugtig og frodig. Vi så på en frønnet træstub og så alt det liv, der er der. En gærdesmutte var meget flittig

Fredag den 31. juli Det var dejligt at være ude at fiske. David 7 år. Tak for nu. Det hele var godt. Tak fra Kenneth 9 år. Tusind tak for 4 dejlige dage, hvor jeg har lært meget sammen med David og Kenneth og jer andre. Suzanne Woollhead (Davids mor)

På lejren blev der set 62 fuglearter.

og sang smukt for os. Ved stranden så vi mange måger og - 3 store Regnspover- i flot lys- strandskader- hvidklirer - skarv - tårnfalk - rørsanger - 4 agerhøns. En dejlig morgen fra kl 5 9.30. Efter frokost skal vi lave udstilling og slutte lejren. KIS.

BLADSMUTTEN 4/1998

Nyt Fra Felten af Steen Flex

Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis 5. januar – 5. april – 5. juli – og 5. oktober, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN

LOKALITET

Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 4440 Mørkøv tlf. 21 20 75 81.

OBSERVATØR

BEMÆRKNINGER

Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september 1998. TILFREDSE LÆSERE HAR MELDT SIG ! TAK TIL BIDRAGYDERNE FOR DE MANGE BEVINGEDE HISTORIER ! RØDSTRUBET LOM Klintebjerg har igen vist, at det er et uovertruffent sted at se havfugle. Den 29AUG krydser JS og SFl 1 stk. Rødstrubet, samt SORTSTRUBET LOM 8 stk. Sortstrubet Lom. JS og SFl 29AUG på Klintebjerg. SORTHALSET LAPPEDYKKER JS genser 09JUL ”sin” Sorthalsede i Gørlev slambassiner, og igen den 13AUG, denne gang havde fuglen skiftet til vinterdragt, og der var ikke tegn på yngel, desværre.

Den 26JUL ser SFl en voksen fugl i mosen vest for Røsnæs Naturskole. SULE Ved Klint i uge 39 så GG 2 Suler. KNOPSVANE (Fortsættelse fra sidste nummer…..) NFF har modtaget en fortsættelse af historien om svaneparret i Bregentved Park der havde 14 unger (Bladsmutten nr. 3 – september 1998). NG har i 1998 overværet, hvordan det parklevende Knopsvanepar med 8 egne unger, tyvstjal 5 dununger fra et andet par, der havde ynglet i en nærliggende

BLADSMUTTEN 4/1998

dam. Dammens mor og unger besøgte parken, hvorefter park-mutter resolut drev dam-mutter på porten, efterladende 5 grædende unger. Ungerne blev straks adopterede af park-mutter med de i forvejen 8 unger. Således blev ”Danmarks største kuld” til i Bregentved Park. Og det er ganske vist….(bortset fra at 8 unger + 5 unger = 13 unger) I parentes kan nævnes, at det er første år dam-parrets unger er kommet på vingerne. Tidligere år er de enten kørt ihjel på vej over vejen til parken, eller de er blevet druknet af park-parret. I år blev de adopterede og overlevede at være grimme ællinger. De blev til flotte svaner. Se det var en rigtig historie. NFF håber meget, at der følger flere sandfærdige fuglehistorier fra Haslevegnen. NG har lagt mærke til specielt lyse/hvide svaneunger, som burde have været grålige (grimme ællinger). Selv har jeg ikke set fænomenet, men det er kendt, og jeg véd de kaldes for ”Polske” svaneunger.

Grågæs

(Foto: Bo Tureby)

SANGSVANE En enlig Sangsvane havde forvildet sig ned i Hovvig den 13JUL. SFl var ikke sen til at notere denne gul-næbbede svane i notesbogen. GRÅGÅS Det ligner et normal, til flot yngleår for Grågåsen. Lige som de senere år, har der igen i år været 1.000 fugle i Tissø. Alene i sydenden af Tissø ser SFl den 06SEP over 700 fugle. Den samme dag tæller SFl 335 Grågæs i Alleshavebugten. BRAMGÅS SFl ser en enlig Bramgås stå sammen med 700 grågæs i sydenden af Tissø den 06SEP. KRIKAND Mange fugle, over 400, ses af SFl i Alleshavebugten både den 06SEP og den 27SEP. PIBEAND I Alleshavebugten tæller SFl den 06SEP98 over 150 pibeænder TAFFELAND Gørlev slambassiner er et helt unikt ”fuglereservat”. SFl tæller 01JUL 4 ynglepar med minimum 14 unger. BJERGAND NG melder en sjældenhed fra Haslev-egnen. Et par Bjergænder har ynglet i Mølledammen, Bregentved Park, og havde 25JUL 4 ællinger. Den 05AUG savnedes den ene unge. Den 09AUG savnedes 2 unger, men 2 udvoksede unger har forladt Mølledammen den 04SEP. Dagen efter forlod Bjergande-mutter også dammen. FISKEØRN Vi savner ikke Fiskeørn i amtet. 02AUG sidder en Fiskeørn på en bundgarnspæl i den nordlige ende af Tissø, melder SFl.JS observerer den 09AUG 2 Fiskeørne i Flasken. JS og SFl observerer den 16AUG 2-3 ørne samme sted. Flasken er hvert år et

18 ”sikkert” fiskeørne-terræn. Her får de lokale ungfugle deres ”fiskekort”. I den nordlige ende af Tystrup Sø ser KLU og HBA en Fiskeørn den 05JUL kl. 16, og den 21SEP ser KLU en Fiskeørn ved Vetterslev med en fisk i fangerne. 27SEP ser SFl en Fiskeørn i Alleshavebugten, som hen under aften fløj over diget fra vest mod øst. KONGEØRN Helt vildt! BL og JB ser en Kongeørn på Omø den 20SEP. HVEPSEVÅGE En tidlig fugl på træk sydover så SFl og JS på Lejodde den 02AUG. RØRHØG Den 09SEP oplever KLU og HBA hele 5 Rørhøge på én gang ved Tystrup Sø. DVÆRGFALK Denne lille trækker er observeret af KLU og HBA på Omø i 2 eksemplarer den 20SEP. Den 27SEP opdager SFl en Dværgfalk i en plovfure ved Torpe. 1OKT SER JMA Dværgfalk i Havbyrd ved Ringsted. LÆRKEFALK AM, AS, JS og SFl får øje på en Lærkefalk i Borreby Mose den 20SEP. En halv time senere ser JS og SFl en lærkefalk ved Stigsnæs. Det kunne være samme fugl. VANDREFALK Ved Korevlerne så GG den 6SEPT en Vandrefalk raste i 5 min., hvorefter den trak mod syd. En Vandrefalk på træk skabte ravage i Borreby Mose, da den overfløj vandområdet og lettede alt, hvad der kunne flyve. Set af AS, AM, JS og SFl den 20SEP. SLAGFALK Flere prominente ornitologer melder om Slagfalk flere dage i træk i Hovvig. Denne asiatiske art på størrelse med Jagtfalken er ifølge

BLADSMUTTEN 4/1998

”Danmarks Fugle” ikke set før i Danmark. KL var en af de heldige, der i den første uge af september fik afkrydset ”uhyret”, som passerede lige over fugletårnet, hvor KL stod. VANDRIKSE En vandrikse gik helt frit fremme foran sivkanten i Borreby Mose den 20SEP. Set af JS og SFl. ENGSNARRE Lige på kanten af amtet ved Skuderløse og Holmegårds Mose spiller Engsnarren på redekan om natten. Dem der har hørt den, ved at det lyder, som når man lader neglen køre hen over takkerne på en platkam. Den 12-13JUL hører JS og SFl 1 han. Næste nat den 14JUL hører SFl og CZ 2 fugle spille. SULTANHØNE JaD slår med garanti alle rekorder i dette kvartal. Den 15. juli spankulerer en ung Sultanhøne rundt på hendes gårdsplads på Agersø, og hygger sig nogen tid. Bla. hugger den en regnorm i sig. Senere spankulerer den ind i indhegningen til grisene, hvor den vippede med halen og fremviste den hvide undergump, og de lange røde ben. 6 timer havde JaD glæde af dette MEGET sjældne syn. Hun fik da også taget et foto af fyren/tøsen. Den lyse ”pels” viste at der var tale om en gammel fugl  en østlig race. Da

BLADSMUTTEN 4/1998

fuglen fløj videre, blev ornitologer på Sjælland og Fyn underrettet, for at holde øje med dens videre rejse. Iflg. Klaus Malling Olsens’s ”Danmarks Fugle” er den registreret en gang tidligere i Danmark (løssluppen nytårsspøg?), i Silkeborg 30.12.1927. VAGTEL SKP var i midten af August ude at høste i Boeslunde. Her hørte han en Vagtel, muligvis hørte han 2 kalde. For at ikke at skade fuglen(e), gik han ud i ”sprøjtesporet” for at jage fuglen væk. 10-15 gange fik han fuglen på vingerne. På stive vinger (som mudderkliren) fløj den væk, for atter at blive jaget op. SKP har hørt Vagtel om natten såvel som om dagen, og nu har han også set den, hvilket ikke er mange ornitologer forundt. ALMINDELIG RYLE 30JUL observerer SFl en sky af Ryler i Alleshavebugten. Ca. 1250 fugle. Samme sted en måned senere den 30AUG er halvdelen væk. SFl tæller nu 612 fugle. Måneden efter, den 27SEP, tæller SFl over 500 Ryler ved Alleshavebugtens vestlige bred, og over 600 fugle over Nørrehoved på den østlige bred. KLU og HBA ser den 09SEP sølle 35 Ryler ved Tystrup, men skidt vi tager dem med. SANDLØBER Mere end 40 Sandløbere var linet op på Lejodde, da SFl og JS var på en af deres utallige ture til denne vadefuglelokalitet. Denne gang den 05SEP. KRUMNÆBBET RYLE 13JUL står 7 Krumnæbbede Ryler i sydkanten af Tissø, fortæller JS. I begyndelsen af september meldes en kæmpeflok på

400 fugle i Alleshavebugten. Det må være ny danmarksrekord? DVÆRGRYLE 16AUG ser SFL en af de mange Dværgryler, der i år har passeret landet. Denne stod i sydenden af Tissø. Dagen efter havde den fået selskab af en artsfælle. 18AUG ser JS sin første Dværgryle også i sydkanten af Tissø. TEMMINCKSRYLE Denne lille ryle, på størrelse med Dværgrylen, men i grålig dragt, stod i Borreby Mose den 20SEP. Set af AM, AS, JS og SFl. STENVENDER 13JUL, melder JS, stod 1 Stenvender i sydkanten af Tissø. 02AUG møder JS og SFl en ganske ung og meget lidt nervøs ungfugl på stranden ved Lejodde. Den var ikke spor bange, selv om de to nysgerrige mandfolk, var helt inde på 3 meters afstand. Fuglen fortsatte med at vende sten og tang i sin søgen efter tanglopper. BRUSHANE En kæmpe flok på minimum 100 fugle stod i Borreby Mose. Flokken blev talt af JS, SFl, AM og AS den 20.09. HVIDKLIRE JS melder, at 25 Hvidklirer havde gjort ophold i Gørlev slambassiner den 13AUG. TINKSMED 13AUG talte JS ikke mindre end 30 Tinksmed i Gørlev slambassiner. En enlig fugl blev af SFl set i Gørlev slambassiner den 16AUG. SVALEKLIRE Den 13AUG var der også mange Svaleklirer i Gørlev slambassiner. JS talte mere end 40 fugle. Den 16AUG gjorde slambas-sinerne det igen. JS og SFl talte 28 fugle. MUDDERKLIRE Mere end 30 Mudderklirer (fuglen Dirch Passer gjorde

landskendt) blev talt af JS i Gørlev slambassiner den 13AUG. Nogle af fuglene udstødte et gennem-trængende skrig, og skyndte sig væk på stive flaksende vinger, nøjagtig som Mudderklirer har for vane, når de møder mennesker. DOBBELTBEKKASINER Den 13AUG har været et voldsomt tællearbejde for JS i Gørlev slambas-siner. Alene da Dobbeltbekkasinerne blev skrevet i mandtal, blev det til over 100 fugle, i alle aldre. SFl og JS gennemgik bassinerne igen den 16AUG og talte 95 fugle. STOR KOBBERSNEPPE JS og SFl snupper Stor Kobbersneppe 2 gange i efteråret. 2 fugle på Lejodde den 02AUG, og 4 Storsnepper i Alleshavebugten den 06SEP. STOR REGNSPOVE Et pænt antal Storspover stod i Alleshavebugten som tilsoldater på rad og række den 30JUL. SFl. LILLE REGNSPOVE Jeg tror, vi vil ende dette efterår med at sige, at der er gået flere ”Småspover” gennem landet end normalt. Rigtig mange fugle er set. 1 Lille Regnspove stod i sydkanten af Tissø den 18AUG siger JS. KLYDE I Alleshavebugten underholder Klyder sig med hinanden i hobetal fra midten af juli til midten af august. De fælder i fællesskab og nyder godt af smådyrene i den lavvandede bugt. I midten af juli talte SFl 369 Klyder, senere var der 800, og 01AUG hele 990 fugle, hvilket er et usædvanligt stort antal Klyder for Sjælland. JS finder et beskedent antal Klyder, dog mere end 40, den 13AUG. Da ob-

BLADSMUTTEN 4/1998

servationen sker i Gørlev slambas-siner er det til gengæld værd at nævne. Slambassinerne viser sig at have større og større betydning for vadefuglene. Offentligheden har ikke adgang til området, som ejes af Gørlev Sukkerfabrik. 27SEP er der stadig 2 standhaftige fugle i Alleshavebugten. HJEJLE SFl kan melde 75 Hjejler ved Lejsø den 02AUG, og 300 den 05SEP. SFl tæller 150 Hjejler i Alleshavebugten den 06SEP og mere end 400 den 20SEP i Borreby Mose. KLU og HBA ser 104 Hjejler den 20SEP på Omø. STRANDHJEJLE 49 Strandhjejler talte SFl, da han den 27SEP opgjorde alt fjerkræ i Alleshavebugten.

LILLE PRÆSTEKRAVE En lille familie bestående af far, mor og 1 unge fanges af JS’s kikkert den 13AUG i Gørlev slambassiner. JS og SFl ser 6

BLADSMUTTEN 4/1998

Små Præstekraver i Borreby Mose den 20SEP. HÆTTEMÅGE Vi er af Københavns Universitet (Afd. for Populationsbiologi) blevet bedt om at holde øje med ynglende Hættemåger, da man frygter at Hættemågen har fået det dårligt. Alle med kendskab til ynglende Hættemåger i 1997 og 1998, og som eventuelt kan anslå antal par og antallet unger, må meget gerne give mig (SFl) besked. Jeg samler resultaterne og sender dem videre til Universitetsparken. JoS og RL fra ungdomsafdelingen rapporterer ca. 50 par ynglende med ukendt antal unger i Ruds Vedby Teglværksgrav. I Gørlev slambassiner havde et par Hættemåger stadig dununger den 13AUG iflg. JS. SILDEMÅGE Sildemågen bliver presset på deres ynglepladser omkring Sjælland. En pæn koloni er vokset i antal på Musholm de sidste 5 år, fra få par til nu over 100 par. 9 Sildemåger stod på stranden ved Klintebjerg den 29AUG og blev noteret af JS og SFl. DVÆRGMÅGE KL og SFl opdager den 23AUG en Dværgmåge der ved Klintebjerg trak langs kysten mod vest. SPLITTERNE Ved Sanddobberne noterer KLU og HBA 4 Splitterner den 26JUL. ROVTERNE En voksen og en ungfugl af arten Rovterne befandt sig iflg. JS i Flasken den 09AUG. DVÆRGTERNE Det må have været et katastrofeår for Dværgternen ved Tissø i år. 10AUG hvor vi normalt tæller 40 fugle eller mere tæller SFl 2 stk.

SORTTERNE Der var tilsyneladende Terne-møde i Flasken den 09AUG. Udover Rovternerne var der iflg. JS også en Sortterne, flere Splitterner og Havterner. 10AUG tager SFl også til Flasken, og genfinder 1 Sortterne og 1 Rovterne, foruden Splitterner og Havterner. TEJST En fugl i vinterdragt vuggede på vandet udfor Klintebjerg den 28AUG. JS og SFl. SØKONGE Ved Klint blev 2 Søkonger set af GG. HULDUE Den lille hulruger sad i en græsmark på Lejodde den 02AUG. JS og SFl. GØG 06SEP ser KLU og HBA muligvis amtets sidste gøg ved Suserupgård. Hvem har en senere observation? NATUGLE KLU og HBA ser Natuglen ved Englerup Mølle den 18JUL. BIÆDER 10AUG hører GJe sære lyde over Golf-terrænet på Røsnæs. 2 ”snakkende” ”stære” i overstørrelse, med forlængede haler passerer over flere golfspillere. GJe genkender fuglene som Biædere, som altså stadig optræder i amtet i 3.kvartal, hvornår hører vi mon om udfløjne unger? 13AUG møder JS 2 Biædere ved Kongstrup, de fløj over hovedet på ham. 15AUG tager SFl til Kongstrup og finder 2 Biædere, som indsamler guldsmede i området, for at sidde i de samme tørre grene og kalde lidt, inden de forsvinder bag skrænten. 17AUG er SFl igen i Kongstrup og overflyves denne gang af 7 Biædere, der alle fløj-

ter i lystigt kor. Måske er hele familien på deres første udflugt?? GJe meddeler 30AUG at Biæderne denne gang færdes på nordkysten. Over 10 Biædere sidder i et udgået elmetræ ved Langedam gård. Der er ingen tvivl om, at Biæderne har haft ynglesuccess, med flere par involveret. (Læs mere i Magnus Bang Hansens beretning side 24) VENDEHALS I begyndelsen af september rapporteres om trækkende Vendehals i Hovvig. GUL VIPSTJERT Et mindre antal Gul Vipstjert, 45 stk., melder KLU og HBA fra Tystrup Sø. RØDSTJERT Rødstjerten er på træk sydover. En han passerede Borreby Mose den 20SEP og blev set af JS og SFl. BYNKEFUGL KLU og HBA opdager hele 10 Bynkefugle på Omø den 19SEP. RØDRYGGET TORNSKADE Øst for Saltbækvig yngler Rødrygget Torn-

BLADSMUTTEN 4/1998

skade igen i år. SFl ser en ungfugl den 16JUL. SORTKRAGE Det virker som om Sortkragen er i fremgang på Vestsjælland. Det sker ikke sjældent, at den bliver krydset af på turene. Den 20SEP møder JS og SFl 2 Sortkrager, der passerer landevejen mod Slagelse i Hashøj. Den 27SEP møder SFl også 2 Sortkrager, denne gang i Alleshave, nær Saltbækvig. GRÅKRAGE X SORTKRAGE En landmand fra Sørbymagle egnen ringede 05SEP en flok krager ind. Det var ikke en normal flok, for den bestod foruden af Gråkrager og så af mindst en Sortkrage og deres fælles afkom Gråkrage X Gråkrage. NØDDEKRIGE GuJ fra Sørbymagle og hendes naboer har i juli og begyndelsen af august fodret en meget sky Nøddekrige med gamle nødder. Sommerobservationer af Nøddekrige er

BLADSMUTTEN 4/1998

usædvanlige, især efter sidste vinter. Det var ikke invationsår for arten. JeR fra Haslev indtelefonerede en Nøddekrige, som en af de sidste dage i juli satte sig et par minutter uden for hans vindue, midt i Haslev By ved gadekæret. RAVN 20SEP ser JS og SFl Ravnflyve over Borreby Mose. 2OKT iagttager JMA Ravn ved Broby Vesterskov. TREFARVET PRAGTSTÆR (GLANSSTÆR) Spero Superbus. Ved Bromme så JMA den 25SEP denne usædvanlige fugl. Mon ikke den stammer fra et metalbur med åben låge. GRÆSHOPPESANGER 16JUL oplever KLU og HBA en Græshoppesanger ved Hagbards Høj. TORNSANGER Borreby Mose passeres af mange trækfugle. Den 20SEP

sad en Tornsanger han, klar til at drage sydover. JS og SFl. GULIRISK 20AUG hørte og så GG ved Superbrugsen i Høve en kaldende Gulirisk. Tidspunktet er usædvanligt, så måske har arten ynglet i området. Hvor mange Brugser kan mon prale af en Gulirisk. GRÅSISKEN SFl får ”krydset” Gråsisken af på årslisten, da han møder 2 fugle på Vrøj den 30JUL. KORNVÆRLING (BOMLÆRKE) Den nu lidt sjældne Kornværling er hørt synge ved Vetterslev af KLU og HBA den 18JUL. SFl kan melde om flere syngende fugle i Knabstrup og en syngende fugl den 02AUG ved Lejodde.

AM – Arne Møller AS – Anette Sonne BL – Berit Larsen CZ – Carina Zobbe GG - Gert Green GJe – Grethe Jensen, Kalundborg GuJ - Gurri Jørgensen, Sørbymagle HBA – Henrik Baark JaD – Jane Dam, Agersø JB – Jørn Bruun

JeR – Jes Romme, Haslev JMA - Johnny Madsen JoS – Jon Stenz, Kragerup JS – John Steffensen, Slagelse KL-Kirsten Larsen, Nykøbing S. KLU - Kirsten Laursen, Vetterslev NG – Niels Grunnet, Haslev RL – Rasmus Larsen, Slagelse SFl – Steen Flex, Mørkøv SKP – Søren K. Petersen, Boeslunde

BLADSMUTTEN 4/1998

BIÆDERNES FOREKOMST PÅ RØSNÆS SOMMEREN 1998 Tekst Magnus Bang Hansen Tegning Anette Sonne

Vi blev opmærksom på Biædernes tilstedeværelse over Fuglelinien omkring den 1. juni. Observationssteder: VINDEKILDE Flere ture til Vindekilde og Snogekærsvej gav intet resultat. Den 13. juni oplyste en biologistuderende boende på Naturskolen, at

man gentagne gange havde set et par fugle omkring Vindekilde. Den 21. juni fandt vi et muligt redehul på sydklinten ud for Vindekilde og samtidig så vi en fugl raste i området for senere at flyve ved på klinten. Vi så senere i juli ved et par lejligheder en enkelt fugl omkring stedet, men observerede ikke redehullet direkte, så vi kan intet sige om yngel.

BLADSMUTTEN 4/1998

LERGRAV VED MØLLEGÅRDEN, ULSTRUP 4. juli fandt vi et redehul med et aktivt par. 11. juli observeredes 2 redehuller med 2-3 aktive par. 5. august observeredes på stedet i alt 13 fugle, heraf 1 unge i redehul og 5 udfløjne unger. Redehul nummer 2 besøgtes kort af en enkelt fugl. ELVERDAMMENS CAMPINGPLADS 3 gange i juli sås 1-2 fugle i området. På sydvestvendt klint fandtes 1-2 mulige redehuller. Ingen fugl sås dog ved disse. KALUNDBORG GOLFBANE Een gang i juli besøgtes kysten. Der sås i en gammel digesvalekoloni 2 mulige redehuller, hvor tydeligt udskrab lå 1 meter nedenfor. Ingen fugle sås i området, men ved en tidligere lejlighed fløj 2 fugle fra Elverdammens Camping i retning af golfbanen.

ULSTRUP BY I perioden ultimo juni til ultimo juli har vi flere gange om ugen set overflyvende fugle. Fra primo august ser afslutningen på Røsnæsbesøget således ud: 2/8 6 fugle rastede i flok. 5/8 1 fugl med stort insekt i næbbet fløj over mod øst. 6/8 12 fugle i flok jager højt i flok en spurvehøg. 7/8 5 fugle i flok. 9/8 4 fugle i flok. 10/8 2 fugle i flok. 12/8 10 fugle i flok. 17/8 1 fugl over byen. 19/8 2 fugle i flok. 20/8 2 fugle i flok. 22/8 1 fugl over byen. 23/8 1 fugl over byen. Og det var den sidste for denne sommer. En flot begivenhed i 3 måneder på Røsnæs i sommeren 1998 med en rigtig solelskende sydeuropæisk fugleart, der i en af de koldeste somre yngler for første gang overhovedet på Sjælland.

BLADSMUTTEN 4/1998

Ornitologisk sensation endte i sørgelig massakre Tekst og tegninger Bo Tureby - Fuglekigger og naturelsker.

aslevområdet blev i al ubemærkethed “invaderet” af en ornitologisk sensation i juni måned i år. Lokale ornitologer fandt den extremt sjældne og stærkt truede Engsnarre på hele 3 lokaliteter i Haslevs omegn. Sjælland gæstes normalt af mellem 0 og 7 Engsnarrer pr. år, og det er 14 år siden, at en enkelt Engsnarre sidst hørtes omkring Haslev, dengang i en mark ved Teestrup. Denne gang fandt man hele 11 fugle i Haslevs opland: 3 i Holmegaard Mose, 2 ved Lysholm og hele 6 i Hovmosen, syd for Gisselfeld langs Susåens løb. Engsnarren er en meget sky hønsefugl, som bedst opdages om natten, hvor den synger sin mærkelige ‘sang’, et mono-

tomt gentaget “krex, krex” (hvilket også har givet den sit latinske navn “crex crex”). Engsnarren er tillige meget kræsen m.h.t. ynglebiotop, den foretrækker frodige græsmarker, afvandede enge eller tørre dele af sumpområder. Desværre stoler den så meget på sin camouflage, at den ikke flygter, hvis græsset bliver slået, så fuglene bliver ofte dræbt af de moderne slåmaskiner. I tidligere tider, da høet blev slået manuelt, kunne fuglene nå at flygte eller blive opdaget af menneskene. Således ikke mere, og det har gjort Engsnarren extremt sjældne i den moderne maskinprægede verden.

BLADSMUTTEN 4/1998

Heldigvis var Holmegaard Gods opmærksom på sine nye beboere og havde i øvrigt ikke i sinde at slå den brakmark, som husede de sjældne hønsefugle.

“Engsnarrens vedvarende kalden kunne ikke råbe Gisselfelds ledelse op ...........”

Gisselfelds nye ledelse var ikke nær så opmærksom på deres nye beboere, eller også var man bare ligeglad. Allerede den 29/6 blev græsset slået i 10 meters bredde langs afvandingskanaler og Susåens løb, hvorefter de 6 Engsnarre var reduceret til 4. Kun 1 måned fik de tilbageværende 4 fugle ro til at forsøge at yngle, for omkring 1/8 var det meste af Hovmosens græs slået, og det gik også ud over de områder, der husede de 4 sidste Engsnarrer. Hermed var det slut med den ornitologiske sensation, og Gisselfeld fik markeret sin uskyldige forvaltning og helt unødvendige maltraktering af Hovmo-

sen og dens for Engsnarren så attraktive græsarealer. Foruden Engsnarrene husede Hovmosen naturligvis også mængder af andre fugle, dyr og insekter som alle gik til eller fik deres yngel spoleret af denne slåning af vegetationen midt i yngletiden. Karakteristisk for disse arter er, at de i forvejen er sjældne, da de holder til i den sjældne biotop, som våde enge er i det moderne industrisamfund. Engsnarren står i øvrigt opført på den internationale ‘røde liste’ over globalt truede dyrearter, som det naturligvis er forbudt at efterstræbe eller slå ihjel.

BLADSMUTTEN 4/1998

Tur langs Skarresø af Steen Flex Dagene op til turen søndag den 6. Sept. benyttede jeg til at gå turen igennem, ganske vist ikke klokken 7 om morgenen, som turen var planlagt, men i stedet fredag aften efter arbejde inden lyset forsvandt og fuglene fandt natteskjul. Turen var annonceret både i “amtsfolderen” og i “Bladsmutten”, så det var bare med at være forberedt. I tankerne gennemgik jeg gode råd for tur-guiden; dette med at man stiller sig med solen i øjnene, så deltagerne slipper for den. At man kun fortæller om de fugle man ser, og ikke om dem man engang har set, eller forventer at se. Jeg sørgede for at have en 2 – 3 gode fuglehistorier parat, som relaterede sig, til de fugle vi helt sikkert ville møde. Relevante brochurer om Hejren, Tårnfalken, vinterfodring, og den obligatoriske lille DOF-folder med girokortet, skulle med i rygsækken, så flere medlemmer eventuelt kunne indlemmes i flokken af rettroende. Aftenen inden, blev metal termokanden gjort ren og stillet klar til den hede kaffe næste morgen. De sorte langskaftede fik en overhaling, rene sokker, og ditto tøj, blev lagt parat, og den “fine” kikkert fik pudset glassene. De 2 mindre “fine” lagt i rygsækken til deltagerne. “Fugle i Europa” blev frekventeret en sidste gang, for at få hold på de oplysninger der skal sidde på rygraden, og

afleveres til turdeltagerne, som naturlig viden for en tur-guide. For at være frisk næste morgen, blev lørdag aften ikke gammel før sengen kaldte. Uret blev sat til kvart i seks søndag morgen. Udhvilet og spilvågen, kunne jeg, på trods af mørket, se at morgenen ville blive pæn og efter temperaturen at dømme, frisk. Kaffen var snart sat over, og da alt var lagt parat, blev den sovende familie hurtigt efterladt med en kort morgenhilsen til dem på tavlen. Bageren var åben, og bagerens kone overrakte mig tre “flade” (tebirkes med snav) i den hvide bagerpose. I det tiltagende morgenlys og på mennesketomme veje kørte jeg fra Mørkøv til mødestedet, Jyderup station. Tur-guiden skal være klar et kvarter før tid, og ca. et kvarter i syv sad jeg på rygsæk-stolen og ventede, mens jeg lyttede til bilerne på vej til bageren. Jeg holdt øje med Allikerne, og Solsorten der for længst var vågnet, og aktive. Klokken fem minutter over syv, mente jeg at have givet de sidste potentielle deltagere mulighed for at ankomme. Der var blot ikke ankommet en levende sjæl. Guiden sad på sin rygsækstol, helt alene, og grublede over hvor det gik galt.

BLADSMUTTEN 4/1998

Jagttid af Steen Flex Datoen har passeret første september, og jagten er skudt ind. Jægerne har i spænding ventet på denne dato, og at denne forfærdeligt kolde sommer skulle få ende, så haglbøssen igen kunne blive luftet. Fuglevildt har der været nok af, men det har været fredet i alt for lang tid. De er simpelthen blevet til for mange, er de. Der må tyndes ud i rækkerne, ellers går det bare for meget ud over naturen! Mand og hund dirrer. Det er lige så spændende som juleaften. Det kniber med at få de sidste dage til at gå hurtigt nok. Men dagen oprinder, og der går helst ikke mange timer efter jagt er tilladt, før skyderiet tager fart. Det gælder om at komme først, og at få ram på fjerkræet, før en anden gør det! Hvad er det nu, der må skydes på i dag? Der er så mange regler og undtagelser. Joh, Ringduen eller Skovduen, hvilken en af dem det nu er? Dem må man da skyde. Det er bare forvirrende med alle de fuglenavne. Duerne opfører sig ganske vist, som om de har unger, og i hvert tilfælde ønsker at få det. Men når nu første september endelig er nået, så er det ifølge loven også tilladt at skyde dem; og så kommer sådan noget som familieforøgelse i Ringdueeller Skovdue-stammen i anden række.

Hvad nu hvis der er langt imellem de pokkers Ringduer og Skovduer. Nu er bøssen og hunden slæbt med helt herud i naturen, og så kommer der ikke andet end de forbandede måger forbi. Dem er der da i hvert fald da nok af. Dem kan man vel nok pløkke et par stykker af, uden at der sker noget ved det. Som sagt så gjort. Man rammer ganske vist ikke lige godt hver gang. Men af og til kan man da se at kræet er ramt. Det styrter ganske vist ikke ned lige straks, men fjerene fløj fra den, så ned skal fidusen nok komme. Ham ornitologen, der altid lusker rundt i området, han skal nok finde den, og så er det op til ham, at være den barmhjertige Samaritan, der afliver kræet, hvis ikke det er helt dødt. Hvad var det for øvrigt for et par måger. Den ene var ikke så stor, men sort på ryggen, den anden var meget lysere, med grønne ben. Det er nok som med dem som med Ringduer og Skovduer, der er sikkert også flere slags måger.

BLADSMUTTEN 4/1998

Ture og møder Lørdag den 28 november. Ørnetur til Skåne Traditionel heldagsørnetur til gode lokaliteter i gammel dansk område på den anden side af Øresund. Tid: Nærmere oplysninger om turen fås ved henvendelse til lederen. Turleder: Anette Sonne tlf. 59 29 44 35

Søndag den 29. november Torpet Mose ved Ringsted Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet året igennem. Påklædning efter vejret. Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer) Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31

Søndag den 13. december Fugletur i Skælskør området Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert. Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor Tid: Kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41 Søndag den 27. december Torpet Mose ved Ringsted Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet året igennem. Påklædning efter vejret. Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer) Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31

BLADSMUTTEN 4/1998

Søndag den 10. januar Fugletur i Skælskør området Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert. Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor Tid: Kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41 Søndag den 10. januar Sonnerup Skov Vi ser på skovens fugle og havfugle. Medbring noget varmt at drikke. Mødested: P-plads på Sonnerupvej ved det gamle skovfogedsted med tilkørsel fra Oddenvej. Tid: Kl. 10.00. Turleder: Gert Green tlf. 40 68 51 17 Søndag den 24. januar Tre Møller og et Kalkmaleri Vi mødes ved Høm Mølle for at se efter vandstære. Herfra køres videre til Englerup og Alsted møller. Vi slutter turen i Vester Broby Kirke, hvor vi kigger på de smukke kalkmalerier. Mødested: Høm Mølle (3 km syd for Ringsted). Tid: Kl. 10.00 Der bliver opsamling på Ringsted Station kl. 9.30 for deltagere uden bil (tilmelding nødvendig). Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31

BLADSMUTTEN 4/1998

GENERALFORSAMLING Søndag den 7. februar kl. 13.00 i Møllerstuen (ved siden af Naturformidlingen), på Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø (6 km syd for Sorø). Dagsorden ifølge lovene. Forslag til behandling skal tilsendes formanden, Kirsten Laursen, skriftligt senest 14 dage for generalforsamlingen. Vi begynder dagen med en fugleekskursion ved Tystrup Sø. Ekskursionen har udgangspunkt fra P-pladsen ved Hørhaven (Bavnen) kl. 10.00 og varer ca. 2 timer. Der er tradition for ørne i området - både Kongeørn og Havørn. Vi kører herefter til Kongskilde Friluftsgård, hvor vi spiser den medbragte frokost inden generalforsamlingen går i gang. Øl og vand kan købes.

Søndag den 21. februar Vinterfugle ved Tystrup Sø Vi går rundt i området og kigger efter fugle ved søen, på markerne og ved skovbrynet. Der er gode muligheder for at se ørne kredse over Tystrup Sø. Vi lytter til flagspætternes lyde i den nærliggende skov, Suserup Skov. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård Tid: Kl. 10.00 Turleder: Henrik Wejdling Tlf. 30 34 75 31

Søndag den 21. februar Fugletur i Skælskør området Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert. Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor Tid: Kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41

BLADSMUTTEN 4/1998

Lokalgruppen i Haslev Torsdag den 28. januar Thomas Varto Nielsen fortæller om og viser lysbilleder fra Israel og Vejlerne i Nordjylland. Mødested: Haslev Bibliotek Tid: Kl. 19.00 - 22.00

Lokalgruppen i Slagelse Søndag den 29. november Lagunen i Slagelse En lille tur ad den dejlige sti rundt om søerne, hvor vi ser på vandfuglene, og hvad der ellers kommer forbi. Mødested: Lagunen, Elmedalsvej (Audi) i Slagelse Tid: Kl. 10.00 Turledere: Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98

Søndag den 13. december Skovse ved Slagelse Vi ser på vinterens fugle ved åen. Her er før set vandstær. Mødested: P-plads ved rundkørslen Tid: Kl. 10.00 Turledere: Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98

Søndag den 10. januar Lagunen i Slagelse En lille tur ad den dejlige sti rundt om søerne, hvor vi ser på vandfuglene, og hvad der ellers kommer forbi. Mødested: Lagunen, Elmedalsvej (Audi) i Slagelse Tid: Kl. 10.00 Turledere: Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98

BLADSMUTTEN 4/1998

Søndag den 31. januar Tystrup-Bavelse Søerne Vi håber at se ørne på denne tur. Ekskursionen foregår i privatbiler. Mødested: P-plads ved Arnehavehus/Studentersøen Tid: Kl. 09.00 (tilmelding nødvendig) Turledere: Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98 Tilmelding: Senest den 27. januar til Rasmus eller Jon Søndag den 21. februar Tissø Tissø er et af Sjællands bedste rasteområder for svømmefugle. Her er mulighed for at se pibe- sang og knopsvaner samt gæs og ænder Mødested: P-plads ved Arnehavehus/Studentersøen Tid: Kl. 09.00 (tilmelding nødvendig) Turledere: Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98 Tilmelding: Senest den 17. februar til Rasmus eller Jon

BK`S Lux vildfugle frø til dit foderbræt Vil du hjælpe de vilde fugle med lidt godt på foderbrættet? Så prøv vores vildfugle blanding som er uden hvede og byg. Den indeholder 15 forskellige frøsorter, og er blandet af de bedste blandinger til de vilde fugle i vores haver. Pris 20 kg  kr.160 10 kg  kr. 90 1 kg  kr. 10

Bestilling bedst mellem 8 - 9 eller 17 - 18.30 tlf. 59 44 13 12 eller bil 20 41 13 42

Foreningen Fuglevenner v/Benny Kristensen

BLADSMUTTEN 4/1998

ADRESSELISTE: Udvalg: Ungdomsudvalg:

Kontaktperson Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72

Fredningsudvalg:

Henrik Wejdling

Det Grønne Råd:

Henrik Wejdling

Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Johnny Madsen Peter Løn Sørensen

Repræsentantskab: Kirsten Laursen Arne Hastrup Larsen Johnny Madsen Henrik Baark (suppleant)

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Anette Sonne Rasmus Larsen

Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær tlf. 58 37 56 12

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Anette Sonne Henrik Baark

Friluftsrådet:

Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen

Medlems registrering:

Henrik Baark

Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen DOF-base:

Henrik Baark

Plejecentral:

Esther & Ole Gabrielsen Hoppeolden 6 4330 Hvalsø tlf: 46 40 90 04

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Slagelse:

Rasmus Larsen Jon Stenz

Tlf. 58 53 02 54 Tlf. 58 26 71 98

Jyderup:

Anette Sonne

Tlf. 59 29 44 35

Haslev:

Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Ringsted:

Berit Larsen

Tlf. 57 61 47 71

Skælskør:

Anders Jakobsen

Tlf. 58 19 66 41

BLADSMUTTEN 4/1998

Generalforsamling den 7. februar Se inde i bladet side 32

ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61

Rolf Lehrmann(næstformand) Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89

Johnny Madsen (kasserer) Baunehøjvej 14, Havbyrd 4100 Ringsted tlf. 57 64 11 65

Henrik Baark (redaktør) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61

Anette Sonne Nyrandsvej 13 4470 Svebølle tlf. 59 29 44 35

Henrik Wejdling Ømarksvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 30 34 75 31

Berit Larsen Valdemarsgade 4 4100 Ringsted tlf. 57 61 47 71

Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72

Revisor: Poul Erik Weinreich Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 52 88