BLADSMUTTEN 27. ÅRGANG
NR. 3
SEPTEMBER 1999
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT
BLADSMUTTEN 3/1999
2
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:
60,- kr./år
BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61
DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61
INDHOLD Samsø-Lejr (Rasmus Bøgeskov Larsen)............................................................................................... 3 Fuglenes dag i Lille Åmose (Steen Flex) ............................................................................................. 9 Ørnetur til Maribosøerne (Karen-Margrethe Nielsen) ....................................................................... 10 Blåhalsen overraskede (Anette Sonne) ............................................................................................... 11 Nyt Fra Felten (Steen Flex) ................................................................................................................ 14 Efterskrift til Nyt Fra Felten (Steen Flex) .......................................................................................... 26 Ture og Møder ................................................................................................................................... 27 Fællestræf Ravnstrup Sø (Henrik Moberg) ........................................................................................ 30 Adresseliste ........................................................................................................................................ 32
Illustrationer: Forside: Fiskeørn tegnet af Bo Tureby Øvrige illustrationer: Anette Sonne, Maria Borgen, Bo Tureby, Leif Tureby og Marc Engell
ISBN 0109-257X
OPLAG 750 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
BLADSMUTTEN 3/1999
3
Samsø-lejr den 13.-15. maj Tekst Rasmus Bøgeskov Larsen - ungdomsmedlem, 17 år
Torsdag den 13/5 – Jylland og Sjælland Mødet mellem to landsdele – mødet mellem to kulturer og ikke mindst mødet mellem to dialekter. Dette dramatiske møde fandt sted på Samsø, nærmere bestemt Sælvig Camping, hvor 19 sjæle fra henholdsvis Sjælland og fra fastlandet skulle underholde hinanden i hele tre dage. De var lokket til arrangementet af to sære personligheder i skikkelser af Steen Flex fra Vestsjælland og Arne Bo Larsen fra det midtjyske. Udover at besidde ornitologiske evner, var disse to også plathedens mestre. De havde ved hjælp af den ene af disse evner (gæt selv hvilken) fundet på, at vi skulle cykle rundt på denne
hersens ø i Kattegat, hvilket snart viste sig at være mere krævende end som så. Inden mødet på campingpladsen måtte de to hold først igennem færgesejlads fra henholdsvis øen og fra fastlandet, gennem regn og blæst, udenom Bomlærker, Skovpibere og Splitterner før de endelig nåede til Sælvig. Her fornemmedes hurtigt en usynlig mur mellem de to grupper, men det havde jyderne heldigvis forudset, og derfor medbragt en nedrivningsekspert i form af Esben, som med energi og rapkæftethed hurtigt fik fjernet barriererne. Dette blev indledningen til tre hyggelige, morsomme og lærerige dage på en af Danmarks smukkeste øer, Samsø.
Mystiske Terner Da alle turens deltagere var introduceret for hinanden, var det tid til at koncentrere sig om turens hovedformål – at lave sjov med lederne. Da dette ikke er specielt krævende, bevægede vi os hurtigt videre til næste punkt på dagsordenen, som selvfølgelig også var det vigtigste – nemlig fuglene. Steen og Arne havde udset sig Heden samt Langør, som deres første destinationer, på
denne tre dages lange søgen efter Samsøs mange fuglearter. Desværre rakte de to lederes organisatoriske evner ikke længere end til, at ca. halvdelen af deltagerne havnede i Langør, mens resten hørte Skovsangere og så Bynkefugle på Heden. Fejlen blev dog udbedret ved brugen af mobiltelefoner. Og da flokken igen var forenet fortsatte udforskningen af Heden, hvilket yder-
4
ligere gav Rødstjert, Lille Kobbersneppe, Havesanger - samt en meget mystisk terne. ”Stor, slank og med en underlig måde at flyve på”, lød beskrivelsen, og Steen var ikke sen til at foreslå ”Rosenterne”!!!! Dette gav an-
BLADSMUTTEN 3/1999 ledning til oprettelsen af ”Steens liste”, som skulle indeholde alle hans fantasifugle – og det skulle vise sig, at det blev en meget lang liste. Ternen viste sig senere at være en Splitterne.
Turens ultimative trio De trætte og til tider vandrende cyklister vendte om aftenen tilbage til campingpladsens trygge værelser, efter i Langør at have tilføjet Hvidklire, Sortklire, Knortegås og Misteldrossel. Her skulle de opleve førstedagens absolutte højdepunkt – aftensmaden. Dette kulinariske festfyrværkeri i form af spaghetti med kødsovs, lavet og serveret med kærlighed af turens fantastiske trio bestående af madmødrene og -
kunstnerne Kis, Lis og Ursula. Uden dem havde vi aldrig gennemført denne ekspedition, hvor der var meget langt mellem McDonald’s restauranterne. Meget langt. Aftensmaden blev desuden indtaget i festlige omgivelser, idet turens yngste, Anja, blev teenager, og selvfølgelig blev fejret på behørig vis med fødselsdagssang og flotte gaver (i betragtning af de midler vi havde til rådighed).
”Jægerne” og de 85 arter De to lederes organisatoriske evner, eller grusomme mangel på samme, skulle allerede torsdag aften stå sin anden prøve. Denne gang skulle en dæmning ved Stavns Fjord gennemsøges for sjældne fuglearter. Men diverse misforståelser, og et alt for gammelt kort, førte til stor spredning af flokken, så nogle endte 5-10 kilometer fra den egentlige destination. Denne gang lykkedes det dog ikke at få samlet hele flokken. Jon og Jesper gik derfor glip af Stor Regnspove, Skeand og Stor Kobbersneppe.
Stor Regnspove. Tegnet af Maria Borgen
Vel tilbage på basen var opgørelsen time kommet. Det viste sig, at turens førstedag beløb sig til hele 85 arter
BLADSMUTTEN 3/1999
plus hele 4 af Steens fantasiarter. Oven på sådan en mundfuld ville det vel være naturligt at gå til ro, men turens ”hårde” kerne valgte i stedet at blive oppe, for at se svensk storfilm ”Jæger-
5 ne” i opholdsstuen. Næste morgen var alt det ”hårde” dog forsvundet, da man på en fugletur, traditionen tro, skal tidligt i gang.
Fredag d. 14/5 – En gentleman Fredagen var blevet ca. 5 ½ time gammel, da ”guruerne” Arne og Steen havde besluttet, at det var tid til at drage ud på nye eventyr. De havde dog ikke mod nok til selv at vække styrken, så de havde fået den morgenfriske Signe til at påtage sig opgaven. Den blev til gengæld udført med blidhed og ynde, hvorfor det da også lykkedes de fleste straks at krybe ud af køjerne og begive sig til spisestuen, hvor mad-trioen havde morgenmaden parat. Efter tillige at have smurt madpakker, var der afgang – for de fleste. Signes cykel havde pådraget sig turens første og eneste punktering. Heldigvis viste Esben sig fra en endnu ukendt side – nemlig den galante – og blev tilbage på campingpladsen
for at udbedre skaden, mens resten kørte mod dagens mål – Issehoved. Issehoved er Samsøs svar på Skagen, og minder i meget også om dette fugleparadis. Det er dog mere end besværligt at komme op til området, da det kræver, at man passerer bjerget Col de Issehoved, hvilket gøres på en stejl grusvej med hårnålesving. Det var specielt en stor udfordring for den uheldsramte Signe, samt for lille Anja. Men igen viste Esben sine jern- og gentleman kvaliteter. Han hjalp begge piger over passet. På vej til toppen mente flere at have hørt den specielle Græshoppesanger, som blev dagens første tilføjelse til artslisten.
Bakkerekorder og falkeblik Desværre virkede det i starten unødvendigt, at vi havde brugt så mange kræfter på at komme til tops. På toppen var der nemlig koldt og blæsende, og sparsomt med fugle. Disse lidt kedelige omstændigheder fik nogle af drengene, vandet og derfor manglende rovfugle, måtte vi benytte os af andre metoder.
med Esben igen i front, til at teste, hvem der, for at holde varmen, kunne komme hurtigst ned og op igen ad bakken. Pigerne fik varmen under Steens regnslag. Men vi var her jo for at se fugle, så i mangel af god sigt over
6
Småfuglene trækker nemlig også over Samsøs nordspids. Så ved hjælp af lidt kratluskeri dukkede en del nye arter frem, som Fluesnappere, både Grå og Broget, Tornsanger, Fuglekonge m.fl. op. Ud for kysten så vi Sortand, Fløjlsand og Tejst. Pudsigt nok var det også her dagens første rovfugl dukkede på. Desværre for flokken var det kun Jesper og Jon, der fik Dværgfalken i synsfeltet.
BLADSMUTTEN 3/1999
Broget Fluesnapper. Tegnet af Marc Engell
Griselyde og ”Kamæleonsfugl” Efter denne portion fugle, var det tid til en anden portion. Vores medbragte madpakker. De blev nydt under noget bedre vejrforhold, hvilket også tydeligt satte sit præg på fuglemængden ved næste lokalitet, Kragemosen lige syd for Issehoved. Mosen skulle ifølge Steens sagnfortællinger indeholde Vandrikse, og for én gangs skyld passede sagnet. Ved ankomsten til mosen blev vi nemlig mødt af griselyde, der tydeligt indikerer Vandrikse – eller en grisefarm. Her var også Rørhøg, Rør-
sanger, Sivsanger og i horisonten, efter længere diskussioner, en Rød Glente. Diskussionen startede efter at en rovfugl, identificeret som Musvåge, fløj bag nogle træer, og kom ud igen som en Rød Glente. Flertallet mente dog, at Musvågen måtte have sat sig i et af træerne, hvorefter en Rød Glente tilfældigvis kom flyvende forbi. De nye arter fra Kragemosen betød samtidig, at vi passerede de 100 arter turen var berammet til, og vi var kun halvvejs.
Barnlighed og Krybskytter Tilbage på Campingpladsen efter endnu 15 km på jernhesten, og for nogle efter en smagsprøve på Samsøs fremragende (undergrunds) is i Nordby, var det tid at restituere sig. Af en eller anden underlig grund endte det dog med,
at de barnlige følelser kom op i os, da vi fik øje på campingpladsens 8x8 meter udendørs hoppepude. Den blev brugt flittigt, så flittigt at vi jagede de små børn væk fra ”deres” legetøj. Snart var der dog afgang igen. Næste ”stati-
BLADSMUTTEN 3/1999 on” var Gammelholm, som lå lige i nærheden af den ”travle” lufthavn på Samsø. Vade- og andefugle var målet for vores søgen i teleskoper og kikkerter, og udbyttet blev blandt andet Klyde og Hvidklire. De tobenede, der fik mest opmærksomhed, var dog to skytter, som på en skrånende mark havde opstillet en falsk hjort, som den ene forsøgte at ramme til en skydeprøve. I teleskoperne kunne vi se, at ”krybskytten” ikke ramte målet, selv om det blev flyttet nærmere og nærmere. Som skyt-
7
tens, var også vores udbytte ringe, og det mest opmuntrende var, at solen nu skinnede fra en næsten skyfri himmel. Med andre ord ville vi hellere bruge vores tid på hoppepuden, eller som Steen og Arne, der valgte at inspicere Sælvig strand, som jo lå lige for fødderne af os. Det gav dog intet held før de barnlige sjæle på hoppe-puden blev for rundtossede, og derfor kom ned på stranden, hvor først to Dværgterner og derefter en flok Stenvendere fik os til at juble.
Tålmodighed belønnes Velsmagende – lækkert – fremragende – herligt. Nogle roser, der blev benyttet til at beskrive turens andet aftensmåltid. De tre superkokke havde slået til igen – hvor var vi uden dem? Efter denne positive indsprøjtning skulle vi hurtigt ned på jorden. Lejrens tredje store misforståelse førte nemlig til, at to af deltagerne ikke kunne finde vej til fredag aftens udflugtsmål. Esben var atter engang redningsmanden, der fik de to misledte piger på den rette vej igen, hvorefter vi kunne fortsætte aftenens program. Programmet bestod faktisk i, at sidde musestille og vente. Det kan være særdeles svært, når det samtidig er sk… koldt. Fuglen vi ventede på var Skovsneppen, og stedet var en grusgrav, som udover en mulig Skov-
sneppe, dog rummede både Mudderklire og Strandskade. Det var langt fra nok til at holde liv i alle håb om Skovsneppe, så i en blanding af kulde, utålmodighed og træthed valgte halvdelen af flokken at søge mod køjerne og varmen. Men som man siger: Tålmodighed belønnes. Og det blev tilfældet, da Skovsneppen, samtidig med at den trætte flok i horisonten var på ved ud af grusgraven, udstødte sit kald, hvorefter den kom flyvende over den tilbageværende ventende flok. 2 minutters ekstra tålmodighed, og alle havde set fuglen. Skovsneppen blev under alle omstændigheder dagens sidste kryds, kryds nummer 109.
8
BLADSMUTTEN 3/1999
Lørdag d. 15/5 - Afskedens time Sidste dag, og dagen hvor vi skulle tage afsked med Samsø og ikke mindst med hinanden. Først gjaldt det dog oprydning, rengøring af rum og pakning inden den sidste etape af det doping frie Tour de Samsø. 15-20 km var der til dagens eneste mål, Brattingborg Skov på sydspidsen af Samsø. Undervejs blev der provianteret i ”hovedstaden” Tranebjerg, men ellers blev ruten kørt i et rimeligt tempo, dog ikke hurtigere end at nogle spottede en Blå Kærhøg. I Brattingborg Skov lovede Steen at vi skulle få Huldue, Ravn, Korttået Træløber, Pirol og Karmindompap. Det lovede også godt, da vi allerede inden vi entrede skoven både fik Kærnebider og Ravn. Nogle minutter senere inde i skoven fik vi også Huldue. Brattingborg Skov ligger ud til vandet, hvilket betyder perfekt lokalitet til i godt vejr at nyde madpakken og hinandens selskab. Og da solen skinnede så gjorde vi så det – nogle længere tid end andre. De hurtigste kunne nå at se de sidste fugle inden diverse færgelejer skulle findes. Det var så Steens påståede og manglende arter skulle findes. Men, men, men. Skoven stod mere i Fluesnappernes tegn, end i Træløbernes eller Pirolernes. Vi kunne ikke engang støve en almindelig Træløber op. Halemejse blev det dog til, og vi troede, at nu havde vi set sidste art på Samsø. Men da var det, at deres redakteur, som havde glemt sin cykelnøgle, og derfor ikke kunne cykle
Rød Glente tegnet af Marc Engell
efter de ivrige solbadere på stranden, fik øje på en Rødrygget Tornskade i en have, hvor den pænt sad og spiddede sit bytte på et hegn. Alle fik set fuglen, før det var tid til den sørgmodige og endelige afsked. Ingen havde lyst til at sige farvel til sine nye venner, efter et par skønne dage sammen. Efter mange kram måtte det dog ske, og to hold drog mod henholdsvis Sælvig Havn og Kolby Kås. I sidstnævnte havn syntes en forbipasserende Fiskeørn ikke, at de 112 arter, vi allerede havde set, var nok, og øgede med bravur tallet til 113 arter. Tre herlige dage var som sagt gået, men vi håber så sandelig ikke, at det er sidste gang sjællænderne og jyderne mødes. Ingen af dem var jo helt tossede.
BLADSMUTTEN 3/1999
9
Fuglenes dag i Lille Åmose Af Steen Flex 14 personer stod klokken 9 klar på Jyderup station. På række kørte vi den korte tur til Strids Mølle, hvor vi så amtets nye ”Odder-undergang”, der i form af kloakrør er gravet ned under vejen, og den nye kanal der er gravet mod mølledammen. Det bliver spændende at høre, hvilke dyr der benytter sig af disse sikrede passager. Forhåbentlig kun midlertidigt er Bjergvipstjerterne, Sjællands eneste rapporterede ynglepar, ved samme lejlighed flyttet fra stedet. Vi håber den igen er på plads næste år. Lidt finregn dalede fra en helt overskyet himmel. Ved Saras hus i Askevad Skov ventede den 15. deltager på vores ankomst. Munken og Bogfinken var de dominerende fuglestemmer i skoven, da vi vandrede de 500m mod Lille Åmose. En deltager have teleskop med, og ved hjælp af det, fik alle set Tårnfalken, der sad i hullet til sin kasse og Grågæssene, som på lang afstand holdt øje med os. Stor Flagspætte fløj flere gange ganske tæt ved os, så dens bølgende flugt blev noteret af de fleste. Guiden konstaterede højlydt nogle gange, at Bynke-fuglen savnedes på de ellers egnede lokaliteter. Til gengæld gav flere Gulspurve sikre beviser på, at de synger med dialekter. En talte som normalt til seks for at slutte af med det lange syyyv, mens en anden med ”bornholmsk” dialekt
fortsatte remsen med et forsigtigt ”otte”. Et par gange lød en Rørdrums pauken fra Madesø, 1½ kilometer mod vest. Videre gennem skoven gik turen, hvor regnen tog til. En Træløber blev set af få, mens alle så Flagspætten på stammen af et træ, hørte dens unger i en gennemhullet stamme, der stak 3 meter i vejret, og hørte hvordan forældrefuglene skældte os ud. Vi var kommet for tæt på Flagspætte-hjemmet. I skovkanten, hvor det stadig regnede en hel del, blev kopper og kaffe fundet frem. 3 deltagere med det dårligste fodtøj, besluttede sig for at forlade selskabet og søge ly i deres biler. Resten blæste på vejret, drak den varme kaffe, og spiste en klemme. Regnen stilnede af, og de næste 3 kilometer langs Lille Åmose foregik i trav og i opholdsvejr. En Musvåge fløj med en kvist på tværs i næbbet, på vej hjem for at forstærke reden. Der blev også lejlighed til at gøre sig bekendt med Tornsangerens korte sang. Landsvale og Bysvale viste deres tydelige og særegne forskelle. Også Digesvalen var det muligt at se over de gule rapsmarker. Klokken 12 og efter ca. 8 kilometer vandring blev de spæde sociale bånd, der var bygget op i regnvejret brat revet over, da vi tog afsked med hinanden, og vejret var i kraftig bedring.
10
BLADSMUTTEN 3/1999
Ørnetur til Maribosøerne Af Karen-Margrethe Nielsen 5. juni skulle turen gå til Maribosøerne, hvor Havørnen har udruget 1 unge. Men først skulle vi lige se Kejserørnen, den Sorte Glente og Aftenfalken, der i disse dage huserede i det sydlige. Ved ankomsten til destinationen kunne mange mennesker sige, at de lige havde set Kejserørnen forsvinde 10 minutter tidligere. Vi ventede dog en rum tid, inden vi drog videre – helt uden resultat. Men Havørnen var på sin plads – så nu skulle vi bare se den i luften – det var vi en del der havde glædet os til. Vi havde dog kun lige sat vore kikkerter op, da vandet stod i tove
fra en mørk himmel. Der stod vi med håret ned ad nakken, mens Havørnen sad musestille ved siden af sin unge. For at få slettet de mørke miner, kunne vi tage til Røgbølle Sø, hvor Drosselrørsangeren er på visit. Den var hjemme, og lod sin kraftige røst lyde igen og igen. Det var heldigt for guiden Anette, som ellers lige stod for at blive indklaget til ”turguidernes ankenævn”. Turen gav flere gevinster, bl.a. Sorthalset Lappedykker ved Nielstrup Sø, 2 Traner ved Bøtø Nor og 15 Lille Korsnæb ved Bøtø. Anette havde gjort alt godt igen.
- og en tur til Røsnæs Den 16. juni drog 7 personer til Røsnæs i pragtfuldt aftenvejr. Biæderne var vores mål – og de var på plads. I et træ sad en og pudsede sine farverige fjer, og kort efter fik den selskab af to mere. Vi fik god tid til at studere de 3. Madpakken skulle nydes ved Karmindompapperne, men de udeblev, desværre. Vi ville dog se mere, så turen fortsatte til Flasken. En Skestork var set her – og vi blev heller ikke skuffede – den spankulerede rundt alene blandt andre vandfugle. Nu kan vi roligt anbefale Anette og hendes sambo Arne som turguider. Tak for turene. Karen-Margrethe.
Biæder. Tegnet af Anette Sonne
BLADSMUTTEN 3/1999
11
Blåhalsen overraskede ved sin tilstedeværelseStor Hornugle ved sit fravær. Af Anette Sonne. D. 19. juni tog en mindre gruppe fra Jyderup og Slagelsekanten på det årlige Birdrace til Sønderjylland. Traditionen tro startede vi med individuelt at give vores bud på, hvor mange arter døgnet ville give. Tidspunktet for turen var noget senere end de foregående år. Flere af sangerne var nu helt stoppet med at synge eller holdt pause. Derfor turde ingen vove sig ud i det helt store gæt. Det laveste gæt var 114. Det højeste 133. Også ved dette tilfælde kom sandheden til at ligge midt imellem. Vi forlader Sjælland så tilpas sent (eller tidligt om man vil) så vi står på højen i Frøslev Plantage, når solen sådan omtrent står op. Her drikker vi kaffen. Her venter vi på kronhjorten og den Store Hornugle (fordi John én gang har set den her). Ingen af delene dukker op, men til gengæld en del småfugle, dog intet usædvanligt. Sangdroslen synger livligt og indimellem kurrer Turtelduen. Turen gennem plantagen går også til de samme steder, som de andre år og giver ganske godt med fugle: Sortstrubet bynkefugl, Bynkefugl, Hedelærke, Rødrygget Tornskade, Skovsanger, for blot at nævne nogle af de mest markante. I en mark hører vi oven i købet 2 Vagtler, og over det åbne terræn ser vi flere gange Hedehøgen, som er almindelig i denne del af landet. Der, hvor vil plejer at høre Fyrremejse, er granerne fældet, så fuglene
må søges andre steder. Men med denne art har vi ikke heldet med os. Da vi forlader Frøslev Plantage, er vi oppe på 55 arter, og klokken er blevet 7.43. Turen går videre til Magisterkogen og på vejen derud, får vi endnu 11 arter, bl.a. Grå Fluesnapper i Alexandra og Joakims have. Ude fra Magisterkogen er der ikke rigtig noget at nævne af interesse, men da vi kommer til Rudbøl begynder der igen at ske alvorlige sager: I en grøft sidder en Sydlig Blåhals ungfugl, og to sekunder senere dukker der en gammel han op ved siden af. Endnu en voksen fugl, en hun, kommer frem, en mere og til sidst er der 5 gamle fugle og 2 unger få meter foran os. Begejstringen er stor. Nu har vi fået den ene af de to eftertragtede arter at se. Den anden er Stor Hornugle, som Arne endnu mangler på sin Danmarksliste. Videre. Fra Rudbøl kører vi over grænsen for at handle ind til den kommende traditionelle frokost, som vi vil nyde på dæmningen ved Margrethe Kog og på den tyske side Rickilsbüller Kog. Luskede som vi er, er vi selvfølgelig ude efter Ringnæbbet Måge, som er blevet set her for ganske nylig. Mest på tyskersiden, men også inde i fædrelandet ved flere lejligheder,
BLADSMUTTEN 3/1999
12
Stæreflok. Tegnet af Bo Tureby
har vi ladet os fortælle. Vejret er aldeles glimrende, men mågen er ingen steder at se, så vi går lidt skuffede i gang med frokosten bestående af farvet torsk, makrel i hvidvinssauce, tyske pølser fra et glas og andre afskyeligheder. Men så med ét er vi nær ved at få skorperne i den gale hals: En af de birdere, vi tidligere havde hilst på i Frøslev, får øje på en vader ude i varmeflimmeret- på den danske side. Den ser spøjs ud. Går sammen med en flok Sortklirer, men har nærmest udseende som en mørkfarvet Hvidklire med hvid overgump. Fuglen letter heldigvis og er et kort øjeblik på vingerne, lige nok til at man kan se, at fuglen ikke har kile op af ryggen. Så er der jo ikke så meget at snakke om. Vi har at gøre med en fæl amerikaner, Stor Gulbenet Klire. Intet mindre. Gutterne fra Frøslev vil vente på, at det igen skal blive højvande, så fuglen måske vil trække ind i
søen. Vi kan ikke vente. Vi må videre. Og det til Rømø. Her er der en masse farvede drager i luften. Sådan nogle er vi ikke vant til at se på Sjælland, men det er nu ikke derfor, vi er kommet. Det er for at se den Hvidbrystede Præstekrave. Og den er der. Oven i købet flere og sammen med Sandløbere. Så er der heller ikke mere på Rømø, så vi fortsætter op på fastlandet igen, nu med kurs mod Mandø. Vi skal se en Sandterne. Knapt har vi stoppet bilerne og er kommet ud på den første P-plads, før et flot eksemplar flyver lige hen over vores hoveder i lav højde. Hvor heldigt. Vi nyder synet. Rundt på engene pisker det med Rødben, Strandskader, Stor Kobbersneppe, Havterner m.m. Dette er sandelig et herligt sted. Mens vi endnu står i tydelig begejstring over Sandternen, som vi ikke havde forventet at spotte så hurtigt, dukker der to af de lokale
BLADSMUTTEN 3/1999
meddelsomme fuglefolk op, Palle og Keld. Og de har sandelig styr på, hvor fuglene er, og det bedste af det hele: De vil også gerne fortælle os det. De ved, hvor vi kan se Atlingand med helt nye ællinger, hvor Skeænderne holder til med deres, de kan pege ud over engene på det sted, hvor Mosehornuglen har fourageret hele dagen (nu er den desværre gået ned - eller fløjet et andet sted hen)- og meget mere om de lokale fugle, ved de at berette. Og så er de klogere på en helt anden sag, som vi sjællændere ikke har taget højde for: nemlig tidevandet. ”Om godt 1/2 time et det højvande, så kan I ikke komme fra øen før hen imod midnat, siger Keld. Men hvorfor bliver I her ikke? Der er en ganske udmærket campingplads.” Men desværre det er tiden ikke til, så må Atlinganden og Mosehornuglen vente til en anden gang. Vi skal over vandet. Da vi forlader Mandø har vi rundet de 114 arter. Der skal en del held til, hvis vi skal nå de 133. Monica er bekymret. Det var nemlig hendes bud. Kunne godt tænke sig at tage hjem med pokalen (en fuglebog eller en fugle- tegning). I Ribe sidder storken på taget. En gammel fugl og to store unger kan vi se. Så har vi også set den. Storken. Fra Ribe til slotsparken i Gram. Under broen er der Bjergvipstjert og Lille Præstekrave sidder på en mudderbanke i Gram Å. I de store træer er der godt med syngende Bogfinker. Vi leder
13
længe efter Korttået Træløber, men må nøjes med den almindelige. Steen mener, der bør være en Pirol her og bliver ved med at fløjte, men til trods for hans store anstrengelser, kommer der intet svar af noget, der kan siges at ligne en Pirol. Men det er helt klart. Tidspunktet her i juni er for sent til Gram, selvom Bjergvipstjert og Lille Præstekrave er fine sager. Vi er ved at være trætte. Har snart været på farten i 20 timer. Nu må den Store Hornugle være vågen og klar til at tage imod os. John kender et sted. I april var han herude i grusgraven. Hørte uglen tude. Kunne se og kikke på den i en af de høje graner. Iagttog den når den afsøgte grusgravens stejle sider. Nu venter vi. For den er her. Det må den være. Et eller andet sted, er der voksne fugle og store unger. Vi må bare have tålmodighed nok. Men tålmodigheden slog ikke til. De fleste faldt om i græsset. Bedøvede af træthed. Andre støvede rundt i plantagen og på stierne. Men ingen ugler. Så dukkede der et par lokale beboere op. “Vi ved da godt, hvad I sidder og venter på, “ sagde manden. ”Men nu har vi gået her i 5 år og vi har aldrig set den, selvom vi bor lige i nærheden. ” Jyder kan nu være så opmuntrende. Så vi måtte tage tilbage til Sjælland uden den Store Hornugle. Men næste år. Så får vi den. Det er helt sikkert.
14
BLADSMUTTEN 3/1999
Da vi kørte ud af grusgraven med retning mod Sjælland, fløj en Misteldrossel over vejen, da var klokken blevet 21. 23, og vi var nået op på 122 arter. Vi var nu godt tilfredse.
Med på turen var: Steen Flex, Ole Gabrielsen, Lars Jacobsen, Rasmus Larsen, Mona Mikkelsen, Lisa Nagle, Arne Møller, Rasmus Møller, Anette Sonne, John Steffensen og Jon Stenz
Musvåge. Tegnet af Marc Engell
Nyt Fra Felten af Steen Flex
Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN
LOKALITET
Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv - tlf. 21 20 75 81, eller E-mail: steen.flex@forumkoebenhavn.dk
OBSERVATØR
BEMÆRKNINGER
Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.
BLADSMUTTEN 3/1999
15
Nyt fra 2. kvartal – april, maj, juni 1999. RØDSTRUBET LOM Hele 13 trækkende Rødlommer og senere 4 mere opleves af AM, SFl og JS den 25APR ved Korshage. SORTSTRUBET LOM En enkelt Sortlom trækker forbi Korshage den 25APR, hvor AM, SFl og JS er på trækstedet. Igen en enlig fugl, denne gang på Glænø Fed hvor den passerer over hovederne på JS og SFl den 21MAJ. LILLE LAPPEDYKKER Første unge ses i Gammelrand Grusgrav af AM og AS den 09MAJ. TOPPET LAPPEDYKKER 90 fugle af arten Toppet Lappedykker tælles af AS og AM den 17MAJ i Tissø. Det må have været det årlige lapperdykkertræf, hvorunder territorierne fordeles. GRÅSTRUBET LAPPEDYKKER Den 31MAJ har også Gråstrubet Lappedykker fået unger. AM og AS melder 7 voksne fugle og 2 dununger i Kongemose, Store Åmose. Det skulle dreje sig om et nyt vådområde i Store Åmose. Arten er ganske talrig i vores del af landet i mange større og mindre vandhuller. SORTHALSET LAPPEDYKKER 02MAJ er 2 Sorthalset Lappedykker i slambassinerne i Gørlev. Her er de også set de foregående år i ynglesæsonen, men unger er endnu ikke konstateret. RØRDRUM SFl hører paukende Rørdrum i Bjergby Enge ved 20.30 tiden den 24APR. Den 25APR er en enkelt paukende Rørdrum blevet kendt i Hov
Vig. Den pauker om dagen til stor fryd for mange ornitologer. Sjældenheden blev hørt (for Rørdrum SER man normalt ikke) af AM, JS og SFl fra det nordligste tårn i Hov Vig. Fuglen paukede 3 gange, holdt en pause på 5 minutter, og paukede så igen. Tør vi håbe på en kone og små Rørdrum-rollinger, eller hvad deres unger kaldes. Den 29APR hører SFl igen Rørdrum i Bjergby Enge ved 21.30 tiden. Rørdrum høres i Ulstrup Mose den 17MAJ, meldes af AS og AM og igen den 25JUN hvor BW noterer den. SKESTORK Skestorken har det godt omkring Limfjorden, og får unger på vingerne hvert år. Men også Vestsjælland får besøg af den næsten snehvide fugl. Et eksemplar stod i Flasken ved Reersø den 06JUN kl. 9-9.30, og blev rapporteret af AaN og JR. AS og AM søgte efter den senere samme dag, men fuglen var fløjet. KL har 07JUN ledt efter fuglen i Hovvig, hvor der var Skestork sidste år, dog uden resultat. Den 12JUN får både JS og SFl fuglen i kikkerten flere gange ved Flasken. Og dagene efter ses den af mange ornitologer, bl.a. af MP, AR. AS og AM er turguider den 16. juni hvor hele selskabet også fik spottet sjældenheden. Den betegnes af MP som en 2K’er (fugl i sit 2. kalenderår), på grund af sorte vingespidser, manglende fjertot i nakken og manglende okkergul halsplet. Information for de mere ”professionelle”.
BLADSMUTTEN 3/1999
16
Canadagæs. Tegnet af Bo Tureby CANADAGÅS Mere end 10 fugle kan altid iagttages i søen ved Torbenfeld Gods. SFl. KNORTEGÅS SFl. Den 21MAJ var simpelthen Knortegåsens store-trækdag. Grupper på henholdsvis 7-800 fugle over 250 fugle og en flok på over 500 fugle blev noteret af SFl og JS. 29MAJ er der nattrækkende Knortegæs over Gammel-rand Grusgrav. AM og AS lytter. 01JUN trækker 150 fugle mod NØ over Gammerand Grusgrav, og den 06JUN igen 100 fugle, melder AS og AM. KNARAND SFl ser 6 Lysbuget Knortegås ligger i Alleshavebugten den 04APR og bliver noteret af første Knarand i Lille Åmose den 03PR, en han. 3 stk. Knarand i Lille Åmose den 11APR. AM og AS. BW finder 22APR 6 par plus 1 han i Borreby Mose. KRIKAND Det nye vandområde Kongemose i Store Åmose rummer nu et par Krikænder. Set af AM og AS den 31MAJ.
SPIDSAND 40 Spidsænder i Lille Åmose den 11APR. AM og AS. ATLINGAND Denne smukke and blev registreret af SFl i Lille Åmose den 03APR. Samme dag er en han på plads ved Hagbards Høj melder BW. Den 04APR ser AM og AS 5 fugle ved Nedre Halleby Å og 2 i Ulstrup Mose. PIBEAND BW ser 4 meget sene Pibeænder af hankøn sidde i Flasken den 25JUN. Pibeanden yngler normalt ikke i Danmark, men dette sene tidspunkt er en smule suspekt. SKEAND 31MAJ melder AM og AS at der er 5 hanner og 2 hunner i Kongemose i Store Åmose. RØDHOVEDET AND SFl møder igen en Rødhovedet And, hun, i Skarresø den 03APR. Måske samme fugl som overvintrede i Lagunen i Slagelse. SORTAND AM og AS hører Sortænder trække over Gammelrand Grusgrav om natten den 06APR. HVINAND LT kan informere at 3 par Hvinænder holder til i Ejlemade.
BLADSMUTTEN 3/1999
STOR SKALLESLUGER En han oversomrer i søen ved Torbenfeld Gods. SFl. HVEPSEVÅGE AM og AS beretter om 2 observationer. 20MAJ Hvepsevåge vest for Holbæk, og 31MAJ 1 trækkende fugl over Kongemose i Store Åmose. SORT GLENTE Stor, stor sjældenhed. AM og AS melder 1 Sort Glente ved Løgtved Stenrand den 29MAJ. Observationen er dog lidt usikker, da fuglen først er set (bagfra) efter at den har passeret. AM er dog ganske habil ornitolog, så den er sikkert god nok. RØD GLENTE KLU og HBA m.fl. noterer Rød Glente i Hov Vig den 02APR. Rød Glente følger Skovvejen ved Jyderup, da SFl er på vej hjem fra en dejlig tur til Alleshavebugten den 04APR. BW noterer 1 Rød Glente på Rejnstrup Holme ved Bavelse Sø den 24APR. HBA og KLU studerer en Rød Glente ved Bavelse Sø den 26APR. SFl har Rød Glente over sin mark i Nøkkentved den 02MAJ kl. 16.48. GH mener, at et Glentepar i flere år har ynglet syd for Knabstrup Hovedgård. SFl kan bekræfte, både at have haft Glenten over sin mark NV for Knabstrup, og den 09JUN, efter GH’s anvisninger, at have set en Rød Glente i området, hvor parret skulle yngle. DOF i København er særdeles interesseret i alle Glente-observationer. Opfordringen er hermed videregivet. HAVØRN 04APR er en stor dag for Havørn i Saltbækvig. SFl er i området for at tælle vadefugle. 3 gange viser denne kæmpe sig. En ganske ung fugl har klaret sin første vinter. Havørnen sætter sig i en birk, og generes af Kra-
17
ger. SFl får kontakt via mobiltelefon med AM og AS, som indenfor 15 minutter er tilstede og får Havørnen i teleskopet. Her skal der være plads til en meget sørgelig historie som i begyndelsen af juni verserer i Danmark. Det forlyder, at en jæger har anmeldt en anden jæger for inden for de sidste 2 år at have skudt 4 danske Havørne og fået dem udstoppet. De 4 havørne er alle ungfugle skudt i Sønderjylland i perioden 1997/98. Uden nødvendigvis at have nogen sammenhæng, kan det tilføjes, at Havørnemor på Fyn er blevet alene med sin unge. Gad vide hvorledes dansk lovgivning håndterer en sådan form for vandalisme. Er der nyheder i denne sag, vil den blive fortalt i NFF. BW får hele 2 Havørne i kikkerten ved Rejnstrup Holme ved Bavelse den 24APR. Han anslår begge at være i deres andet kalenderår (2K’ere). HBA og KLU ser Havørn ved Bavelse Sø den 14JUN, et sted hvor Havørnen gerne snart må sætte sig fast med endnu en rede på Sjælland, og så endda i vort eget amt. RØRHØG En han var på jagt langs udkanten af Lille Åmose den 03APR og blev set af SFl. Den 24APR er Rørhøg hunnen fra Vrangstrup på plads, og rapporteres af ARL. BLÅ KÆRHØG GH har tidligt i juni observeret en gammel hun Blå Kærhøg i området ved Torbenfeld. Der er vedholdende rygter om et ynglende par i samme område, men rygterne kan IKKE bekræftes. DUEHØG Duehøgen ”lusker” rundt i skoven. Den er svær at få hold på. Men den 23APR ved 21-tiden ser SFl 2 Due-
18
høge lege i luften ved Knabstrup Teglværkssø. 30JUN ser GH en Duehøg slå en krage ved Torbenfeld Gods. Landet er blevet én krage mindre, og GH fik en af naturens sjældne oplevelser. MUSVÅGE En Böringe-musvåge (således kaldes meget lyse Musvåger med lys basis på oversiden af halen, racen der først blev observeret ved Böringesøen i Sydsverige) yngler tæt på GH’s hus. SFl blev inviteret til at se fuglen den 09JUN. FJELDVÅGE En sent trækkende fugl ses af AM og AS på Sejerø den 8MAJ. FISKEØRN Det vrimler tilsyneladende med Fiskeørne dette forår. Kvartalets første Fiskeørn rapporteres fra Korshage, hvor der var ungdomslejr 01-03APR. Fuglen blev set af mange. SFl noterede sin første Fiskeørn den 03APR straks efter klokken 7. Den havde sovet på en gren over Skarresø, men blev forstyrret af dette morgenmenneske. 04APR cirkler en Fiskeørn over Alleshavebugten mod NØ, og SFl er på pletten. BW får sin årets-første-Fiskeørn ved Tystrup Sø samme dag. 24APR sidder 1 Fiskeørn i et udgået træ ved en ganske lille sø bag Sportshallen i Knabstrup. SFl . 25APR trækker en Fiskeørn ud fra Korshage. Noteres af AM, SFl og JS. Den 10MAJ overflyver 1 Fiskeørn Gammelrand Grusgrav, og 16MAJ ses en ørn ved Tissø. Begge noteret af AM og AS. Den 24MAJ ser HBA Fiskeørn hvilende på pæl i Tissø, sikkert samme fugl som SFl den12JUN ser sidde på en pæl i den NØ-lige ende af Tissø. Fiskeørn ved Tissø ses nu dagligt, og der er sikkert igen i år mulighed for at se unger lære at fiske i Flasken ved Reersø. Besøg det nye fugletårn ved Reersø i slutningen af juli. 15JUN ser KP 1 gammel
BLADSMUTTEN 3/1999
Fiskeørn tegnet af Bo Tureby
og 1 ung Fiskeørn over Haslev by. JM oplever Fiskeørnen ved Ringsted Å den 22JUN. Flere uafhængige vidner fortæller om Fiskeørn (par ?) på Holbæk-egnen. SFl har den 30JUN ledt efter reden sammen med FA, et af vidnerne. Der var ganske rigtigt en Fiskeørn i området, hvor den skulle være, men ingen rede og heller ikke en mage. Hvad der ikke er i år, kan komme til næste år. LÆRKEFALK En Lærkefalk trak over Teglværkssøen i Knabstrup og over hovedet på SFl den 03MAJ. VANDRIKSE 05APR ser HBA og KLU Vandrikse fouragere på få meters afstand ved Vrangstrup/Englerup. BW hører Vandrikse i Borreby Mose den 09APR og SFl hører samme Vandrikse i den 10APR. 17JUN hører HBA og KLU Vandrikse ved Hagbards Høj. PLETTET RØRVAGTEL Michael Fink fra DOF i København er sammen med Jan Speiermann stødt på en Plettet Rørvagtel den 30JUN klokken 23.30 ved Flaskehuse i den sydlige ende af Ulstrup
BLADSMUTTEN 3/1999
Mose. SFl og JS tog den 03JUL ud for at høre kræet, men uden held. ENGSNARRE Denne nataktive markfugl findes i større og større antal i amtet. Måske fordi flere og flere leder efter den. Du må holde dig vågen til efter midnat og lede det rigtige sted fra omkring den 01JUN. SFl, AM og JS tog JoS og RL med til markerne ved Skuderløse. LT havde 24MAJ meddelt, at Engsnarren var ankommet til amtet den 23MAJ kl. 05.45. Selskabet talte mellem 6 og 7 crexende hanner den 28MAJ. Den 31MAJ hører EMM Engsnarre i Torpet Mose, og HW atter en crexende han et par kilometer fra Vetterslev den 03JUN. Ikke alle yngler de pågældende steder, men mon ikke vi har ynglende Engsnarre i amtet. Igen den 07JUN kl. 23.10 høres Engsnarren. Denne gang ved Hagbards Høj. HW og HBA hørte en kort strofe. HW genhører fuglen den 09JUN. 10JUN hører HBA langvarig ”sang” samme sted, og stadig den 13JUN er fuglen her og høres denne gang tillige af KLU. BW hører Engsnarre
Engsnarre. Tegnet af Bo Tureby
19
ved Hagbards Høj både den 14JUN og den 26JUN. JM har haft Engsnarre meget tæt på sit hjem i Havbyrd ved Ringsted. Han kunne 16JUN høre den crexe fra sit hjem. 01 JUL hører han stadig 2 hanner i Havbyrd. Ved Sørup Herregård hører JM Engsnarre 2 gange. Første gang den 21JUN hvor en han ”synger”, anden gang er der 2 hanner, det er den 01JUL. TRANE Omkring 01APR observerer GH 13-15 Traner, der flyver over Torbenfelds jorder. LILLE PRÆSTEKRAVE AM og AS opdager dette års første Lille Præstekrave i Gammelrand Grusgrav den 06APR. Man skal næsten falde over denne grusgravfugl, før man opdager den. AM fandt et andet par den 28MAJ i en grusgrav ved Løgtved, og SFl fandt parret samme sted samme dag. JS observerede samme ynglepar nogle dage senere, sammen med SFl. HJEJLE De første Hjejler meldes fra Tranevejle. AS og AM tæller her 6 fugle den 8MAJ, mens SFl nogle dage inden, den 05MAJ, tæller 80 Hjejler samme sted. TEMMINCKSRYLE Så lille som Dværgrylen, men grå i løden, hvor Dværgrylen er rødbrun. 2 Temmincksryler stod på mudderøerne i Borreby Mose den 21MAJ, da SFl og JS kiggede forbi. BRUSHANE Masser af Brushøns. AR melder om Brushøns ved Tissø, hvor også AM og AS ser 11 fugle den 09MAJ, men også 80 fugle i Ulstrup Mose. Den 15MAJ ser de 40 fugle ved Tissø, og hele 260 (!) den 16MAJ samme sted. Det må have været Store TrækDag for Brushøns, for dagen efter er an-
20 tallet ”nede” på 70 fugle ved Tissø, og nu kun 2 i Ulstrup Mose. SKOVSNEPPE Ikke mindre end 5 Skovsnepper tæller SFl i en lysning i skoven ved Knabstrup Teglværkssø, den 11APR kl. 20.30. STOR KOBBERSNEPPE BW obser 9 Store Kobbersnepper i Borreby Mose den 09APR. LILLE KOBBERSNEPPE SFl kan notere årets første Lille Sneppe fra Ulstrup Mose den 02MAJ. STOR REGNSPOVE Der er mere end 100 Storspove i Alleshavebugten den 04APR. De tælles af AS, AM og SFl. MUDDERKLIRE 25APR skriger 2 Mudderklire på stranden ved Korshage. JS, AM, SFl. TINKSMED BW melder om 9 Tinksmed i Bøstrup Å ved Ulstrup Mose nær Gørlev den 25JUN. ODINSHANE JS, SFl, AS og AM fik alle en enkelt Odinshane-høne at se i sydenden af Tissø den 16MAJ ved 18tiden. DVÆRGMÅGE Normalt ser man ikke mange Dværgmåger i amtet, men den 09JUN melder AS og AM hele 45 voksne fugle ved Tissø, mens de den 16MAJ kun ser 3 2K’ere (fugle i deres andet kalenderår). I samme periode ser JS og SFl 6 Dværgmåger ved Tissø. SORTHOVEDET MÅGE 2 K (fugl i sit andet kalenderår) Sorthovedet Måge sad ved roklubben i den nordlige ende af Sorø Sø den 23APR klokken ca. 18.30. CE måtte melde begivenheden til SFl, som startede jungletrommerne i håb om at andre ville tage til Sorø Sø denne aften, for at genfinde fænomenet. Der er forekommet flere Sorthovedet Måger på
BLADSMUTTEN 3/1999
Sjælland dette forår, men nærmere Københavnsområdet. Flot observation til NFF. SILDEMÅGE 2 Sildemåger står på sandet i Alleshavebugten den 04APR. SFl GULBENET SØLVMÅGE og MIDDELHAVSSØLVMÅGE Larus cachinnas set af HBA og SS og EV, og artsbestemt af EV. Hele 2 fugle set af HBA og SS ved Korshage den 02APR. SPLITTERNE 6 Splitterner sidder på stenene i Alleshavebugten den 04APR og bliver set af AM, AS og SFl. HAVTERNE Havternen er ankommet. En enkelt fugl runder Borreby Mose den 10APR. SFl. DVÆRGTERNE BW ser årets første 3 Dværgterner ved Rejnstrup Holme den 24APR, den 28APR ser han 7 Dværgterner ved Bisserup Havn. Den 05MAJ er en enkelt Dværgterne på ynglepladsen i sydenden af Tissø, den 08MAJ tæller SFl stadig kun denne ene fugl. Heldigvis, den 09MAJ er der mere end kun en Dværgterne ved Tissø, SFl tæller 7 fugle i luften over ynglelokaliteten. SORTTERNE Der er ikke mange Sortterner tilbage i Danmark. Dog er flere fugle set ved Tissø den 09JUN. 2 ses af AM og AS, og JS og SFl ser 2.
Tejst. Tegnet af Marc Engell
BLADSMUTTEN 3/1999
TEJST Tejsten yngler stadig med enkelte par på Reersø. Den 12JUN fanger SFl en enkelt fugl udfor det vestligste punkt af Reersø. Helt anderledes ser det ud på Sejerø. Her tæller AS og AM mere end 200 (!) fugle ved ynglepladsen i østenden af øen den 08MAJ. HULDUE Hele 2 gange så SFl huldue ved Lille Åmose den 03APR. 1 par Hulduer meldes fra Sejerø den 08MAJ af AM og AS, og et par af BW ved Ulse Sø den 05JUN. TURTELDUE PG og KL har begge Turteldue i henholdsvis kikkert og teleskop den 07JUN i Hovvig. GØG Den første Gøg kukker hos AG på Odden den 03MAJ, samme dag som BW, HBA og KLU krydser fuglen af ved Hagbards Høj. SFl har den på plads i mosen i Nøkkentved dagen efter, den 04MAJ. NATUGLE Det er ikke tit man ser Natugle på rede. Normalt yngler Natuglen i huller, kasser eller i skorstene. Men det vidste denne Natugle ikke. Den lå nydeligt på en arvet rede, og troede ikke at SFl fik øje på den. Ved Knabstrup Teglværkssø kan SFl den 21APR omkring 21-tiden tælle mindst 7 Natugler der rundt omkring i skoven tuder for hinanden. SKOVHORNUGLE Kl. 21 flyver en Skovhornugle rundt i en lysning i skoven ved Knabstrup Teglværkssø den 11APR, SFl. 26JUN hører BW Skovhornugler tigge føde i nåletræer ved Fårehuset, Reersø. 3 unger i voksenstørrelse skimtes. Samme dag ser BW fødesøgende Skovhornugle ved Bøstrup Å ved Ulstrup nær Gørlev.
21
Natugle. Tegnet af Anette Sonne
NATRAVN 25JUN ser og hører HAB Natravn i den sydvestlige del af Skjoldnæsholmskovene ved Jystrup. MURSEJLER AG opdager Mursejler ved Odden den 05MAJ. SFl noterer sine første 2 Mursejlere over Grevens Sø den 08MAJ. Den 06JUN raster 400 (!) Mursejlere, ifølge AM og AS, ved Tissø. BIÆDER Normalt yngler Biæderen langt nede i Europa. Når den kommer til Danmark, er det som regel til Jylland, og har den ynglet i landet, har det altid været i enten Jylland eller på Bornholm. Men sidste år ynglede Biæderen ikke alene på Sjælland, men i vores amt, med flere par på Røsnæs. I år, knageme, er mindst 2 ynglepar på plads igen. Og de er set parre sig. SFl fik meldt fuglene fra en anonym kilde sidst i MAJ. CEJ melder fuglene den 01JUN. De 2 par befin-
22
BLADSMUTTEN 3/1999
Landsvaler tegnet af Bo Tureby
der sig i en grusgrav ved Ulstrup på Røsnæs, samme sted som fuglene blev set sidste år. SFl tog til Ulstrup 06JUN, og kan bekræfte at begge par stadig kissemisser i området. Her senest har Biæderne indfundet sig på en anden yngleplads fra 1998. Vest for golfbanen på Røsnæs kommer man til en lille P-plads for 3-4 biler. Fra denne kan man ad en lille sti gå de 500m til kysten. Her er 2. yngleplads. Og her er offentlig adgang, hvilket der IKKE er ved Ulstrup Mølle. BW ser her 2 Biædere den 25JUN. Den 16JUN kan AS og AM bekræfte, at 3 fugle stadig er ved Ulstrup Mølle. SORTSPÆTTE Ungdomslejren ved Rørvig gav bl.a. 2 Sortspætter den 03APR. HBA og KLU oplevede Danmarks største spætte i Hesede Skov den 06JUN. LILLE FLAGSPÆTTE Denne miniaturespætte sad i toppen af et udgået træ midt i Knabstrup Teglværkssø den 03MAJ og blev ”afkrydset” af SFl. VENDEHALS Endelig! Den 25APR får JS og SFl et nyt DK-kryds, et kryds de end ikke havde turdet håbe på at få. AM
finder en af de sjældne Vendehalse på Sjælland i et buskads ved Korshage. Alle tre er enige om, at denne ene fugl var hele turen værd. Vendehalsen er i stærk tilbagegang, ikke kun i Danmark, men i hele Skandinavien. DIGESVALE AS, AM og SFl opdager en meget tidlig Digesvale ved Alleshavebugten den 04APR. Den 15MAJ raster hele 2000 fugle ved Tissø, AS og AM. Samme observatører melder mere end 500 rastende fugle ved Tissø. LANDSVALE En Landsvale ser HBA og KLU ved Suserupgård så tidligt som den 11APR, men en svale gør ingen sommer, men så 3 Landsvaler, da? De dukkede op i Gammelrand Grusgrav den 24APR. AM og AS. Dagen inden, den 23APR, kunne KMN konstatere, at antallet reder i stalden er fordoblet siden sidste år. Hun har nu 2 reder med Forstuesvaler, som Landsvalen hed i begyndelsen af århundredet. AM og AS tæller over 2000 Landsvaler, rastende ved Tissø den 09MAJ, og den 15MAJ er her stadig over 1500 fugle.
BLADSMUTTEN 3/1999
BYSVALE Masser af rastende Bysvaler ved Tissø. AM og AS tæller mere end 500 den 15MAJ. GUL VIPSTJERT BW kommer først med melding om artens ankomst til Borreby Mose den 22APR. 35 Nordlig Gul Vipstjert raster på Sejerø den 08MAJ, og den 15MAJ er der 35 ved Tissø, AS og AM. BJERGVIPSTJERT Han og hun er plads ved Strids Mølle ved Jyderup den 03APR, og SFl glæder sig til et år mere med Bjergvipstjert som ynglefugl på Sjælland. Den 08APR er begge fugle stadig på plads, og den 25APR der SFl hannen. ”Desværre” bliver der i maj arbejdet så meget med jorden ved Strids Mølle, for at bedre forholdene for fisk og Odder, at Bjergvipstjerten, i hvert tilfælde for en tid, er væk fra lokaliteten. HVID VIPSTJERT AG melder Hvid Vipstjert på plads på Odden den 31MAR. NATTERGAL Nattergalen er nogle dage forsinket i år. HBA og KLU hører Nattergal i Torpet Mose ved Ringsted den 04MAJ, samme dag som SFl har kræet på plads i mosen i Nøkkentved, mens AS og AM melder deres første fra Gammelrand den 09MAJ. KMN glæder sig over Nattergalens sang ved Holmstrup den 13MAJ. HUSRØDSTJERT Årets første Husrødstjert, en han, er på sin vante plads i Gammelrand Grusgrav den 04APR. AM og AS. RØDSTJERT 02MAJ ankommer Rødstjerten til Holmstrup, og noteres af KMN. 05MAJ er Rødstjert på plads på Odden. Fuglen undgår ikke AG’s falkeblik.
23
Rødstjert. tegnet af Bo Tureby
BYNKEFUGL 5 Bynkefugle er landet ved Hagbards Høj den 03MAJ, og noteres af HBA og KLU. Den 31MAJ ser HBA og KLU stadig de 5 Bynkefugle på lokaliteten. GRÆSHOPPESANGER De første 2 Græshoppesangere synger for SFl i mosen i Nøkkentved den 08MAJ. Den 15MAJ hører HBA og KLU sangeren på Hagbards Høj. 4 hanner synger ved Kaldred den 30MAJ og noteres af AM og AS. SIVSANGER I Jødeland Mose noterer SFl årets første Sivsanger den 09MAJ. KÆRSANGER Også Kærsangeren er en af de sidste sangere, der når landet. Den 21MAJ møder SFl 2 syngende fugle på Røsnæs. RØRSANGER Første 4 Rørsangere sidder i Grevens Sø og synger den 08MAJ. SFl. GULBUG En af de sidste sangere der ankommer til landet, er Gulbug. SFl noterer 5 fugle på Røsnæs den 21MAJ.
24
MUNK HBA og KLU hører Munk ved Suserupgård den 01MAJ. Den 02MAJ hører SFl Munken på spidsen af Røsnæs. SKOVSANGER 17APR er også Skovsangeren ankommet. SFl hører 2 fugle i skoven ved Knabstrup Teglværkssø. LØVSANGER I Gammelrand synger den første Gransanger den 23APR. AM og AS. BROGET FLUESNAPPER AG’s første Broget Fluesnapper er på Odden den 30APR. SKÆGMEJSE Medlemmerne af Ungdomslejren ved Rørvig tæller 9 Skægmejser i Hov Vig den 02APR. Den 21MAJ kan JS og SFl afkrydse arten, da de møder mindst 4 fugle i Borreby Mose. KORTTÅET TRÆLØBER MP melder om Korttået Træløber i skoven ved godset på Basnæs. Observationer omkring 01APR. Den 21MAJ vil JS og SFl se om også de kan finde fuglen ved Basnæs, og fuglen er der, oven i købet med føde i næbbet. BW har fundet en anden lokalitet i amtet for arten, nemlig i parken ved Borreby Gods, hvor en Korttået Træløber synger den 22APR. PUNGMEJSE SFl har været i Jorløse Mose for at gense Pungmejserne her. Men i år har de endnu ikke vist sig på den kendte lokalitet. Pungen fra sidste års kuld var splittet ad. PIROL EJ hører første gang Pirol ved Sørby Magle i Gyldenholm skovdistrikt. Den 12MAJ raster den i skoven en formiddag, og så er den væk igen. Endelig en bekræftelse på, at Pirolen er på plads i sit gamle (og måske sidste) yngleområde på Sjælland. SFl hører 2 hanner på ynglepladsen ved dammene
BLADSMUTTEN 3/1999
øst for Saltbæk Vig den 06JUN. SFl m.fl. har konstateret Pirolen som ynglefugl her i årene med ”Atlasprojekt”, men vi har ikke siden haft adgang til området, der er et lukket reservat. Lyden af 2 hanner fra vejen langs dammene lover godt for Pirolen på Sjælland endnu et år. RØDRYGGET TORNSKADE SFl finder 4 Rødrygget Tornskade på ynglepladsen på spidsen af Røsnæs den 21MAJ. GH har denne relative sjældenhed ynglende i sin ”baghave”. SFl blev inviteret til at se parret den 09JUN. En han ses i Stenrand Plantage af AS og AM den 11JUN. BW bekræfter Røsnæs par 25JUN. STOR TORNSKADE En Stor Tornskade observeres ved Korshage af medlemmerne på Ungdomslejren ved Rørvig den 01APR. TB ser en Stor Tornskade 01APR ved Vindekilde på Røsnæs.
Ravn. Tegnet af Marc Engell
RAVN GH har Ravn ynglende i sin forhave. GH bor i et skovhus, som hver dag overflyves af Ravne. SFl kunne bekræfte rigtigheden den 09JUN. 14JUN ser HBA og KLU sammen med HW hele 7 Ravne ved Bavelse Gods.
BLADSMUTTEN 3/1999
STÆR Første stær på Odden høres af AG den 23MAR. KVÆKERFINKE Den 17APR er Kvækerfinkerne stadig i amtet. SFl tæller ca. 70 ved Knabstrup Teglværkssø. GULIRISK Et sjældent syn, men AS og AM får øje på fuglen siddende på en elledning ved Jorløse den 09MAJ. KARMINDOMPAP På spidsen af Røsnæs helt ude i skoven ved fyret og i
25
træerne helt ude ved fyret, er Karmindompap at finde hvert år. SFl noterer 2 syngende hanner. ”Please to meet you, Sir”, synger de så artigt den 30MAJ. Dette bekræftes af AM og AS, som havde samme oplevelse den samme dag. BW hører den engelske strofe samme sted den 25JUN.
Følgende har indsendt observationer til Nyt Fra Felten AaN – Aage Nielsen, Kalundborg AG – Annalis Gylle, Odden AM – Arne Møller, Svebølle AR – Anders Roel, Høng ARL – Anders Roel Larsen, Ringsted AS – Anette Sonne, Svebølle BW – Brian Wielsøe, Ringsted CE – Christian Elbek, Sorø CEJ – Carl-Erik Jensen, Kalundborg EJ – Eli Jørgensen, Bøstrup EMM – Eyvind Malchow-Møller, Ringsted EV – Erik Vikkelsø, Nykøbing S. FA – Frank Andersen, Ordrup, Tølløse GH – Gert Hjembæk, Torbenfeld HAB – Hans Baagøe, Jystrup HBA – Henrik Baark, Vetterslev HW – Henrik Wejdling, Vetterslev
JM – Johnny Madsen, Havbyrd, Ringsted JoS – Jon Stenz, Kragerup JR – Jørgen Risum JS – John Steffensen, Slagelse JSp – Jan Speiermann KL – Kirsten Larsen, Nykøbing S. KLU – Kirsten Laursen, Vetterslev KMN – Karen-Margrethe Nielsen, Holmstrup KP – Knud Petersen, Haslev LT – Leif Tureby, Haslev MFi – Michael Fink, DOF i København MP – Morten Pedersen, Skælskør PG – Palle Graubæk, Hov Vig RL – Rasmus Larsen, Slagelse SFl – Steen Flex, Mørkøv SS – Søren Sparvath, Nykøbing S. TB – Thorkild Bastholm
Tegning Bo Tureby
26
BLADSMUTTEN 3/1999
Efterskrift til Nyt Fra Felten Af Steen Flex Du har gennem foråret og sommeren møjsommeligt lært dig nye fuglestemmer. Her efter Sankt Hans forstummer den ene sanger efter den anden, og snart drager de første sangere sydpå igen. Ofte er de sidst ankomne også de første til at drage af sted igen. Deres formål med et fransk visit til Norden er opfyldt; ungerne er kommet godt i vej, og de små må selv klare resten af livet, som forældreløse. Men tro mig, næste år når sangerne kommer igen, så har du glemt 75 % af deres lyde, og du skal næsten starte forfra. Surt, men sandt. Det positive er, at næste år genlærer du dem meget hurtigere. I år har du måske også fået sat en skrøne på plads. Nattergalen synger ikke kun om natten. Den synger for fuld hals, også om dagen. Hvordan fik du fat i de sidst ankomne sangere? Den dygtigste! Gulbugen ankommer som en af de sidste. Det siges, at den som art kan efterligne flere hundrede andre arters fuglestemmer. Jeg har selv hørt den efterligne Landsvaler, Gråspurve og Solsort. Den holder imidlertid mund temmelig hurtigt, og før sommeren er ovre, så er Gulbugen igen på vej mod Sahara og videre mod Østafrika. I skrivende stund er også de første Vadefugle ved at vende. Ved kysterne kan man opleve de første Klirer på vej sydpå, sammen med Ryler, Spover og Snepper. Opsøg steder i naturen, hvor
der er mudderbanker, eller lavvandede steder i søer eller ved stranden, i bugter og vige. Her finder du Vadefuglene. De fouragerer for at samle kræfter til den lange tur til Sydeuropa, til Vestafrika, eller endnu længere ned i Afrika. Stærene har forladt kasserne sammen med de flyvefærdige unger. De har samlet sig på strandengene i nærheden af rørskove. Her går de om aftenen til ro i flokkevis i rørene. Det kan fint ses mange steder på Vestsjælland, selv om de helt store sværme på halve og hele millioner stære kun ses i grænseegnene i Sønderjylland. Det er tid for forberedelser til efteråret og vinteren. Nye fuglekasser kan med fordel snedkereres og sættes op på egnede steder. Mange småfugle benytter kasserne til at holde varmen i og til at overnatte i. Sæt en kasse op og hjælp de mindre fugle til et mere tåleligt efterår og senere ly for vinteren. Så er kassen også klar til foråret, når ynglefuglene har brug for den.
Punkttælling Ynglefugletælling Har du udført din punkttælling, og endnu ikke indsendt det udfyldte skema kan det endnu nås, men det haster.
BLADSMUTTEN 3/1999
27
Ture og Møder Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den 29. august. Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem. Påklædning efter vejret. NB: Turen gentages den 26. september, 31. oktober, 28. november og den 26. december. Hørhaven ved Tystrup Sø. Søndag den 5. september. Mødested: P-pladsen ved Hørhaven (Bavnen). I Sorø køres mod Skælskør og syd for Kongskilde i Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven Tid: Kl. 10.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går rundt i det smukke kuperede område omkring Bavnen. Vi spejder efter Fiskeørne, der er på vej til deres vinterkvarterer i Afrika. Fra Bavnen nydes udsigten over Tystrup-Bavelse Søerne. Medbring kaffe på termokande og tag vandtæt fodtøj på. Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør. Søndag den 12. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: Kl. 09.00. Turleder: Anders Jakobsen. (5819 6641). Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og i den nærliggende mose. Trækket er godt i gang nu - på fuglenes rejse sydpå. Turen fortsætter eventuelt til Stigsnæs. Husk varme drikke. Det fælles Spisekammer. En ungdomslejr ved Lammefjorden. Fredag den 24. september til søndag 26. september. Mødested: Naturvejlederkontoret på Egemosevej i Grevinge, - tæt ved stationen. Mødetid: Fre. kl. 19.00. Turen slutter samme sted søndag kl. 18.00. Pris: Kr. 100,- for medlemmer og kr. 150,- for ikke medlemmer af DOF. Deltagerantal: Max.: 12 deltagere mellem 10 – 18 år. Tilmelding: Senest 1. september til Kis (59 91 03 72). Turledere: Naturvejleder Peter Løn Sørensen, Ulla Hesager og Kis Larsen. Arrangør: Ungdomsudvalget. Mennesker og fugle bruger det samme landskab. I et storslået landskab vil vi studere: HJEJLER på marken, PIBEÆNDER på fjorden, ROVFUGLE i skoven og meget andet. Vi begynder med et lille lysbilledforedrag om de trækfugle, vi kan forvente at se på vores tur. Derefter bus til ”FJORDHUSET” ved Egenæs. Gåtur til fjorden, hvor vi sætter garn, som skal rygtes næste morgen. Hvordan bruger fuglene landskabet ?? Hvordan bruger vi mennesker landskabet ??. Vi besøger skov, mark og fjorden på en heldagstur om lørdagen. Vi skal selv indsamle/fange mad fra skov, mark og fjord, der hvor fuglene også skal leve. Vi skal sove i telt, så I skal medbringe sovepose, liggeunderlag, gummistøvler, varmt tøj og gode travesko. Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den 26. september. Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem. Påklædning efter vejret. NB: Turen gentages den 31. oktober, 28. november og den 26. december. Tissø. Søndag den 3. oktober. International Fugle Dag ”World Birdwatch Day”. Mødested: Sæby Kirke Tid: Kl. 10.00. Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Tissø er en af Sjællands meget fine fuglelokaliteter. Vi ser på de rastende ande- og vadefugle. Måske er vi heldige at se en af de sidste fiskeørne, inden de trækker til Afrika.
28
BLADSMUTTEN 3/1999
Der bliver mulighed for fællestransport fra Ringsted, men kun ved forudgående tilmelding. (3034 7531). Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør. Søndag den 3. oktober. International Fugle Dag ”World Birdwatch Day”. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: Kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen (5819 6641). Vi ser på fuglene ved godset og går videre til Borreby Mose, hvor der kan være mange gæs og ænder. Vi ser måske nogle af de sidste vadefugle på træk mod syd. Er det en af de store dage med rovfugletræk, fortsættes turen til Stigsnæs. Husk varme drikke. Trækfugle ved Storebæltsbroen. Søndag den 3. oktober. International Fugle Dag “World Birdwatch Day”. Mødested: P-plads ved Det gamle Strandjæger Hus, Halsskov ved Korsør. Tid: Kl. 10.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Søren Klarskov Pedersen (5814 0016). Musvåger og andre fugle på træk har ændret rute på grund af Storebæltsbroen. Førhen fulgte musvåger gerne den sjællandske kyst ned langs Storebælt, til de nåede Stigsnæs. Kom og oplev fuglenes træk sydpå. Trækfugle ved Raunstrup Sø. Søndag den 3. oktober. International Fugle Dag ”World Birdwatch Day”. Mødested: Fuglereservatets P-plads, Ålehusvej mellem Herlufmagle og Glumsø. Tid: kl. 10.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Henrik Moberg (5554 6926). Vi skal se på de trækfugle, som gæster reservatet. På denne tid kan der være mange drosler. Rovfugletur til Stevns, Mandehoved. En ungdomslejr. Fredag den 8. oktober - lørdag den 9. oktober. Mødested: Stevns Naturcenter. Tid: Fredag kl. 18.00. Slutter lørdag kl. 17.00. Ledere: Henrik Wejdling, Johnny Madsen og Lars Hansen. Pris: kr. 75,- for unge under 18 år, og kr. 125,for forældre og ikke medlemmer af DOF. Prisen dækker overnatning, morgenmad og frokost om lørdagen. Tilmelding: Senest den 27. september til Johnny Madsen (5764 1165) eller (2092 7125). Der er transportmulighed fra Ringsted og Køge. Hør nærmere ved tilmeldingen. Arrangør: Ungdomsudvalget. Vi mødes fredag kl. 18.00 på Stevns Naturcenter. Vi ser på aftentræk og om aftenen skal vi lære kendetegn hos de forskellige rovfugle. Næste dag prøver vi kendetegnene af på de indtrækkende rovfugle. Der bliver også tid til kratlusk efter småfugle og en tur i Holtug Kridtbrud, hvor vi skal kigge efter fossiler. Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den 31. oktober. Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem. Påklædning efter vejret. NB: turen gentages 28. november og den 26. december. Borreby Mose ved Skælskør. Søndag den 14. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 11.00 Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 58 19 66 41. Vi ser på fuglene ved godset og går videre til Borreby Mose, hvor mange andefugle raster. Der er mulighed for Fjeldvåge og Blå Kærhøg. Husk varme drikke. Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den 28. november og Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem. Påklædning efter vejret. NB: turen gentages den 26. december.
BLADSMUTTEN 3/1999
29
Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, tlf. 56 31 60 95 Medbring selv kaffe/te og kage. Vinterindtryk fra Andalusien. Mandag den 13. september. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling vil vise lysbilleder og fortælle om en rejse til Andalusien i januar 1999. Krydderurter - Orkideer og Plejecentral. Mandag den 11. oktober. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Ole Gabrielsen viser lysbilleder og fortæller om naturen nær Plejecentralen på Hoppeolden ved Skjoldenæsholm. Danske landskaber. Mandag den 15. november. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder og fortæller om naturen fra bl.a. Æbelø, Vejlerne og Hagbards Høj.
Tegning: Leif Tureby
30
BLADSMUTTEN 3/1999
FÆLLESTRÆF RAVNSTRUP SØ Af Henrik Moberg, Ravnstrupgruppen. Med arbejdsgruppen ved Ravnstrup sø som arrangør blev der søndag den 13. juni 1999 holdt et fællestræf blandt arbejdsgrupperne øst for Lillebælt. Arbejdsgrupperne har i de senere år besøgt hinanden på skift, så i år var det Ravnstrupgruppen, som ligger ved Herlufmagle på Sydsjælland, som havde indvilget i at vise reservatet frem for de andre arbejdsgrupper. Vejrguderne var med os og dagen forløb i højt solskin, hvilket gjorde dagen ekstra dejlig. 50 personer incl. Ravnstrupgruppen var mødt op for at høre om gruppens arbejde på reservatet.
Fugleværnsfondens reservatet ved Ravnstrup Sø blev erhvervet i 1983 og er blandt fondens ældste reservater. Af arbejdsgruppens officielle medlemsliste fremgår, at der er ca. 20 personer, som er tilknyttet gruppen. Denne blev etableret i begyndelsen af 1993. I gruppen, som vel nok også gør sig gældende for andre reservatgrupper, er der ingen høvdinge eller soldater. Der tales om tingene, og projekterne bliver udført efter fælles aftale og formåen. Efter en kort velkomst på reservatets parkeringsplads blev deltagerne delt i to hold. Dette på grund af den store tilslutning til turen. Endvidere havde reservatets ganske særlige indretning med hensyn til smalle stier en betydning for opdelingen.
Jette Meyer fortæller om Efeu (foto: Henrik Baark)
Ravnstrupgruppens medlemmer fortalte på skift om det arbejde, som er lavet siden Fugleværnsfonden overtog området. Der blev fortalt om bekæmpelse af Stor Bjørneklo, arbejdslejren som begyndte gruppens store arbejde med rydning af træer og pilekrat, naboernes kreaturer som hjælper med at holde vegetationen nede, udkøring af flis på stien ud til fugletårnet, elmesyge, projekt om vand-standshævning, træbroen over udløbet fra søen, Efeu i skoven, fugletårnet og selvfølgelig en del om reservatets planter og fug-
BLADSMUTTEN 3/1999
leliv. Som noget meget glædeligt havde gruppen en forventning om op til 2 ynglepar Grågæs, hvilket vist ikke er lykkedes i år. Halvvejs i rundvisningen havde gruppen arrangeret turens foreløbige højdepunkt nemlig et mindre traktement i form af, kaffe, kage og Gammel Dansk. Dette med udsigt til den åbne eng, sø og fugletårn. Fugleværnsfonden var vanen tro sponsor for en frokost på en kro i nærheden (Gulerodshuset). Efter en fortræffelig menu bestående af oksesteg med diverse tilbehør, havde gruppen, for dem der havde
31
lyst, arrangeret udflugter til fuglelokaliteter i området. Turene gik til Ydernæssøen tæt på Næstved, Suserupgaard og Suserup Skov og Hørhaven ved Tystrup Bavelse Søerne. For mit vedkommende, og sikkert også for mange andre, havde vi en dejlig dag med fugle. Ravnstupgruppen vil gerne takke for den store tilslutning til vores arrangement og glæder os meget til næste gang en af grupperne inviterer til fællestræf. Det er altid spændende at tale med de andre grupper for at høre om, hvad de laver og gør i netop deres reservat.
Ved Fuglereservatet “Vejlerne”
Mellem Limfjorden og Vesterhavet Nær til by med nyt naturcenter 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg
Veludstyrede hytter og værelser Hestevognskørsel og Ponyridning Swimmingpool - Restaurant ÅBEN HELE ÅRET BYGHOLMVEJ 27, 7742 VESLØS - TLF. 97993139 - FAX 97993802
32
BLADSMUTTEN 3/1999
Fiskeørnetur Hørhaven, Tystrup Sø Søndag den 5. september
ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Rolf Lehrmann(næstformand) Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89
Johnny Madsen (kasserer) Baunehøjvej 14, Havbyrd 4100 Ringsted tlf. 57 64 11 65
Henrik Baark (redaktør) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Anette Sonne Nyrandsvej 13 4470 Svebølle tlf. 59 29 44 35
Henrik Wejdling Ømarksvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 30 34 75 31
Berit Larsen Valdemarsgade 4 4100 Ringsted tlf. 57 61 47 71
Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72
Revisor: Poul Erik Weinreich Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 52 88