BLADSMUTTEN 27. ÅRGANG
NR. 4
DECEMBER 1999
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT
2
BLADSMUTTEN 4/1999
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:
60,- kr./år
BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61
DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted 57 64 34 61
INDHOLD Siden Sidst (Kirsten Laursen) .............................................................................................................. 3 Biæderen har igen ynglet på Røsnæs (Magnus Bang Hansen) ............................................................ 6 World Birdwatch I Vestsjælland (Henrik Wejdling) .............................................................................. 8 Ringmærkning 100 år (Henrik Baark) .................................................................................................... 10 Nyt Fra Felten (Steen Flex)...................................................................................................................... 12 Efterskrift til Nyt Fra Felten (Steen Flex)................................................................................................ 20 Fugle i Trundholm Kommune (Gert Green)........................................................................................... 22 Projekt truede og Sjældne Ynglefugle..................................................................................................... 25 Nyt logo.................................................................................................................................................... 25 Ture og Møder ......................................................................................................................................... 26 Vinterfugletælling .................................................................................................................................... 29 Lokalgrupper telefonnumre ..................................................................................................................... 30 Udvalg ...................................................................................................................................................... 31 Adresseliste .............................................................................................................................................. 32
Tegnere i dette nummer: Anette Sonne, Bo Tureby, Leif Tureby, Marc Engell, Melvin Winstrøm, Magnus Bang Hansen og David Woollhead. Forsiden er tegnet af Anette Sonne.
ISBN 0109-257X
OPLAG 750 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
BLADSMUTTEN 4/1999
3
SIDEN SIDST Af formand Kirsten Laursen
Gisselfeldsagen Jesper Petersen, der tidligere har bragt 3 artikler i Bladsmutten, har i december 1998 udgivet en rapport om de omfattende driftsændringer på Gisselfeld i 1996-98. Rapporten er på 164 sider og koster 100 kr. Den kan købes og bestilles hos Jesper Petersen på tlf. nr. 56 31 64 70. Sagen om Gisselfelds fremtid afgøres i Landsretten den 22. november 1999. Om Erik greve DanneskioldSamsøe får lov at forblive på slottet, som han for øvrigt har drevet i omkring 25 år, bliver således afgjort ad rettens vej.
En ny sag er så kommet frem i Gisselfeldsagen, fordi en 79 årig folkepensionist, en Walther Nielsen fra Næstved har skrevet 15 læserbreve om Gisselfeldsagen i de lokale aviser og Berlingske Tidende, hvor han bl.a. har beskyldt bestyrelsen for at drive rovdrift på skovene. Han kalder det for “Gyseren på Gisselfeld”. Nu stævner formand for Gisselfelds bestyrelse Johan Koed-Jørgensen via sin advokat K. L. Nemeth - Walther Nielsen for injurier. Walther Nielsen blev medio oktober interviewet i Regionalen i Næstved (Regionalradioen), hvor han udtrykte sin støtte for Erik greve Danneskiold Samsøe. Her fortalte han stille og roligt om den uheldige udvikling i Gisselfeldsagen. Gisselfeld har været i familien Danneskiold-Samsøes eje siden 1701, og greven har hyret advokat Christian Harlang som sin forsvarer. Det er klart, at naturen og fuglene havde bedre forhold under grevens ledelse, altså før den ny bestyrelse kom til i 1996.
World Bird Watch Day
Lad os håbe at Sortspætten stadig får lov at yngle i Hesede Skov. (Tegning: Bo Tureby)
Søndag den 3. oktober var det International fugledag, kaldet verdens største fugletur, hvor der blev afholdt ture over hele landet til lokaliteter, hvor fuglenes efterårstræk kunne studeres. I Vestsjællands amt blev det til 3 for-
4
middagsture. Det er herhjemme personale i Fuglenes Hus i København, der indsamlede de mange observationer fra hele landet. Ideen i Bird Watch Day er at fugleinteresserede verden over tager på fugletur den samme week-end, laver en liste over hvilke arter de ser, og så indsender denne liste til den nationale afdeling, som på baggrund af dette udarbejder en liste for det enkelte land. Det hele indsamles så hos Bird Life International i Luxemburg.
Holsteinborg Nor Folketinget besluttede ved vedtagelsen af lov om jagt og vildtforvaltning i 1993, at fuglebeskyttelsen i de danske EF-Fuglebeskyttelsesområder skulle styrkes. Holsteinborg Nor er et af de ca. 50 reservater, der bliver oprettet eller udvidet inden år 2001 for at føre denne beslutning ud i livet. De nye reservater udbygger det eksisterende netværk for ynglende og trækkende vandfugle i Danmark.. Reservaterne er fristeder, hvor fuglene har fred til at raste og søge føde. Nu er bekendtgørelse om Holsteinborg Nor Vildtreservat på plads og Miljøog Energiministeriet har med virkning fra 1. september 1999 udlagt Holsteinborg Nor som vildtreservat. Reservatordningen indebærer at jagt er forbudt i Holsteinborg Indernor. På øerne er jagt på vandfugle forbudt med undtagelse af skarv på øerne Ormø og Fuglehøj. Jagt fra motordrevet fartøj, sejlads med mere end 5 knob og brætsejlads er forbudt i hele noret. Herudover gælder at
BLADSMUTTEN 4/1999
færdsel på Ormø og Fuglehøj er forbudt uden ejerens tilladelse.
Fugletårn ved Tissø Amtets afdeling for Natur & Miljø planlægger nu etablering af et fugletårn ved vestsiden af Tissø, i et område ved Store Fuglede, hvor arkæologer fra Nationalmuseet har udgravet og fundet den berømte halsring, Tissø-halsringen der er af rent guld og fra vikingetiden.
Sjældne fugle Biæderne har nu for andet år i træk haft ynglesucces på Røsnæs. I 1998 ynglede 4 par og i år er mindst 3 kuld unger blevet flyvefærdige. En Stor Hornugle dukkede op ved Kongskilde søndag den 3. oktober. Uheldigvis var uglen skadet og måtte i pleje på Plejecentralen hos Esther og Ole Gabrielsen på Hoppeolden ved Skjoldenæsholm. Uglen overlevede desværre ikke. Den bliver sendt til nærmere undersøgelse på Zoologisk Museum i København. Dagbladet i Ringsted bragte nyheden på forsiden den følgende dag, hvor et stort foto viste 2 Falckfolk, der havde indfanget uglen i et stort bur. Om der yngler Stor Hornugle i Vestsjællands amt er spændende og vil kun fremtiden vise.
Projekt Ørn I Vestsjælland amt bliver der kun fodret 2 steder den kommende sæson, henholdsvis på Glænø og ved Suserupgård ved Tystrup Sø. 2-3 Havørne er gennem hele sommeren set i Tystrup-Bavelseområdet. Det bli-
BLADSMUTTEN 4/1999
5
ver spændende om ørnene får ynglesucces til næste sommer. Der berettes om folk, der har set fuglene flyve med pinde i næbbet. Det står klart, at der ingen sammenhæng er mellem fodring af ørne/rovfugle og den store ynglesucees for ørnene i Danmark.. Det er sjældent at se en ørn på foderpladsen, men ørnene ses derimod fange frisk føde som blishøne, andefugle eller f.eks. skarvunger liggende på rede på Midtfyn ved Brændegårdssøen. Når ørnene optræder på denne måde på Fyn, kan vi håbe at et ørnepar vil slå sig ned ved Glænø og fordre deres unger med skarver fra Ormø ved Holsteinborg Nor. Det er sådan, at naturen regulerer sig selv.
Flere lokalgrupper på vej Endnu 2 lokalgrupper er undervejs – en gruppe i henholdsvis Sorø og Holbæk. I Sorø er det Christian Elbek og Rolf Lehrmann, der tager initiativ til etablering af gruppen. Rolf Lehrmann er lokalgruppens kontaktperson. Har du ideer til ture og aktiviteter kan du henvende dig til Rolf på telefon 57 83 58 89. I Holbæk er det Steen Flex, der vil sætte nogle aktiviteter i gang i det kom-
mende forår – bl.a. med fokus på rovfuglene. Nærmere omtale af de to lokalgruppers aktiviteter vil blive omtalt i næste nummer af BLADSMUTTEN. Det betyder således at vi indleder det næste årtusinde med 7 lokalgrupper i Vestsjællands Amt.
Generalforsamling søndag den 6. februar år 2000 Generalforsamlingen for DOF Vestsjælland afholdes næste gang søndag den 6. februar på Naturskolen i Nykøbing Sjælland. Det er tanken at afholde generalforsamlingen spredt i amtet og en søndag, så flere medlemmer kan deltage. Om formiddagen er der fugletur i Anneberg skov med naturvejleder Jørgen Stolz som turleder. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Nyt medlem i bestyrelsen Torben Dyhrberg fra Korsør er blevet nyt bestyrelsesmedlem i DOFVestsjælland, da der var en ledig plads. Torben Dyhrberg har selv henvendt sig til bestyrelsen for at tilbyde sin arbejdskraft. I næste nummer at BLADSMUTTEN vil han blive præsenteret nærmere.
Tegning Bo Tureby
6
BLADSMUTTEN 4/1999
BIÆDEREN HAR IGEN YNGLET PÅ RØSNÆS - EN FØRSTEKLASSES ORNITOLOGISK SENSATION Tekst og tegning: Magnus Bang Hansen
Fuglekyndige er i sommeren 1999 valfartet til Røsnæs for at få et kik af den meget sjældne fugl BIÆDEREN. Det er en fugl på størrelse med den Solsort med strålende tropefugle farver: blå, gul, grøn og brun. En elegant langstrakt fugl, der i flugten kan minde om en svale i overstørrelse. Den er tit på insektfangst højt til vejrs sammen med svalerne og da hører man dens
høje stemme: “ prryyt” gentagne gange. Det er en sydeuropæisk fugl, der kræver varme, tørre somre, hvor der er rigeligt med store flyvende insekter som hvepse, bier, guldsmede og sommerfugle. Den nærmeste ynglebestand finder vi i Tjekkiet, 500 km syd for Danmark.
BLADSMUTTEN 4/1999
Den ses i nogle få eksemplarer hvert år på forårstrækket ved Skagen, men det er meget sjældent at finde den ynglende. Første gang den ynglede i Danmark var i 1948 med 2 par på Bornholm og siden har den ynglet 7 gange på jyske lokaliteter - sidste gang i 1985. Så det vakte stor opsigt, da hele 4 par byggede rede på Røsnæs i sommeren 1998 og fik unger ud af det. Desuden var der flere par, som byggede redehuller i forskellige klinter ud mod fjorden, uden at det kom til yngel. Der kom unger på vingerne fra 1 rede i en grusgrav ved Kongestensvej, 2 reder i en lergrav ved Møllegården og 1 rede i klinten ved Golfbanen. De første biædere kom til Røsnæs sidst i maj måned og de sidste rejste til overvintring i Afrika først i september. Da havde bestanden på 10-15 fugle fordoblet sig til 30 - på trods af alle tiders elendige sommer. Det var så første gang, man havde set ynglende Biædere på Sjælland, og sandsynligheden for, at nogle skulle dukke op i 1999 var meget lille. Det
7
skete i 1962 i Thy, hvor et par havde fået unger i 1961, men er ellers ikke set hos os. Men så den 23. maj i år sad der et par i et udgået elmetræ ved Havgården syd for Bjørnstrup. Det fantastiske skete: Inden vi havde fået set os om, var 3 par i gang med parring og udgravning af de 1,5 meter dybe redehuller i skrænterne ved Møllegården og ved Golfbanen. Der fløj unger ud af alle rederne i dagene 1. - 5. august og i de næste 14 dage kunne man mange steder omkring Ulstrup se flere flokke på jagt efter guldsmede over vandhuller eller højt til vejrs sammen med svalerne. Den største flok talte hele 16 fugle, unger og gamle. Den sidste Biæder blev set den 23. august - og hvad så til næste år? Biæderen har det med at dukke op og forsvinde igen - men skulle det utrolige ske, har vi fået vor sydeuropæiske ynglefugl, så nu mangler vi blot palmerne for at vi kan indbyde turisterne til at komme til “Costa Kalundborg”
8
BLADSMUTTEN 4/1999
WORLD BIRDWATCH I VESTSJÆLLAND 77 arter trods skyer og blæst Af Henrik Wejdling Den første søndag i oktober er af Birdlife International, som DOF jo er en del af, udråbt til international fuglekiggerdag - eller "World Birdwatch-day", som det hedder over there... Det var i år den 3. oktober, og DOFVestsjælland havde i dagens anledning arrangeret 3 ture om formiddagen til hhv. Stigsnæs/Borreby-området, Storebæltsbroen og Tissø.
Borreby og Tissø (bemærk i øvrigt, at der blev stort set "fuldt hus" af svømmeænder - bortset lige fra Atlingand, som er trukket af landet i oktober) og ikke færre end 2 Røde Glenter, der trak ud ved Stigsnæs trods den hårde vind. De fik i øvrigt følgeskab af hen ved 70 andre rovfugle (Musvåger og Spurvehøge), som i det hårde vejr trak meget lavt til stor benefice for de fremmødte fuglefolk.
Efter en varm og solrig september var det som om søndag den 3. oktober havde besluttet sig for at være den første egentlige efterårsdag med noget, der nærmede sig kuling fra sydvest og en vejrudsigt, der kunne få de fleste til at krybe under dynen. Tegning: Bo Tureby
Men det holdt stort set tørvejr formiddagen igennem, og det blev da også til mange gode fugleoplevelser for de mere end 50 gæster, der alt i alt dukkede op. De fik lejlighed til at se sammenlagt 77 arter (hvis man da tæller to krydsninger med, nemlig en krydsning mellem Gråog Canadagås, som stod mellem Canadagæssene ved Tissø og en krydsning mellem Grå- og Sortkrage, som fulgtes med en flok Gråkrager sammesteds...). Alle 77 arter er oplistet i nedenstående skema. Blandt de mere interessante iagttagelser finder vi bl.a. 16 Bramgæs ved Storebæltsbroen, 2 Mørkbugede Knortegæs ved Tissø, Knarand både i
Borreby var fin med talrige vadefugle tæt på, og ved Tissø oplevedes søens effekt som trækdeler, idet flokke af pibere, lærker og finker samt enkelte Musvåger og Spurvehøge tydeligvis trak ned langs søens østbred og fulgte sydkysten mod vest. Det gav spøjse oplevelser som f.eks. en snes Blåmejser i samlet flok lavt over engene syd for søen, som senere fik følgeskab af et tilsvarende antal Lille Korsnæb. Også en Stor Flagspætte kom asende over engene for at sætte sig i områdets eneste fyrretræ, som står på renseanlægget.
BLADSMUTTEN 4/1999
ART Toppet Lappedykker Skarv Fiskehejre Knopsvane Grågås Canadagås Canadagås x Grågås Bramgås Mørkbuget Knortegås Gravand Pibeand Knarand Krikand Gråand Spidsand Skeand Taffeland Troldand Hvinand Toppet Skallesluger Rød Glente Rørhøg Spurvehøg Musvåge Tårnfalk Agerhøne Fasan Blishøne Hjejle Strandhjejle Vibe Almindelig Ryle Brushane Dobbelt-bekkasin Stor Regnspove Rødben Hvidklire
Stigs -næs
* * * *
9
Storebælt
* * *
Tissø * * * * * * *
* *
* * * *
* * * *
*
* * * * * * *
* * * * * * * * * * * * * * *
* * *
* * * *
* * * * * * * * * *
* * * *
*
ART Stormmåge Sølvmåge Svartbag Ringdue Tyrkerdue Stor Flagspætte Sanglærke Landsvale Engpiber Hvid Vipstjert Gærdesmutte Rødhals Stenpikker Solsort Sjagger Sangdrossel Fuglekonge Blåmejse Musvit Spætmejse Skovskade Husskade Allike Råge Gråkrage Grå- x Sortkrage Stær Gråspurv Skovspurv Bogfinke Kvækerfinke Grønirisk Stillits Grønsisken Tornirisk Gråsisken Lille Korsnæb Dompap Gulspurv Rørspurv I ALT ANTAL ARTER
Stigs -næs * * * * * * * * *
Storebælt * * *
Tissø * * * *
* * * *
* * * * *
* *
* * * * * * * * * * * * * * * *
*
*
*
* * *
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
*
52
33
* * 62
10
BLADSMUTTEN 4/1999
Ringmærkning 100 år Af Henrik Baark Det er i år 100 år siden, at overlærer Hans Christian Cornelius Mortensen fra Viborg, som den første i verden satte en ring med nummer og adresse på en fugl. H. C. C. Mortensen blev født den 27. august 1856. Hans far var amatørbotaniker og lærer ved Jonstrup Seminarium i Nordsjælland. Mortensen blev student i 1874, og efter sit studium var han nogle år lærer i København. I 1889 fik han ansættelse ved Viborg Katedralskole. Det var i Viborg, at han begyndte sit arbejde med at ringmærke fugle. Hans store interesse var Stære. Han var interesseret i viden om, hvor stærene trak hen om efteråret, og det var da også en Stær som var den første fugl, der blev ringmærket. Det første år ringmærkede Mortensen 165 stære. For at gøre ringmærkningen kendt, sendte han underretning om forsøget til ornitologer og til ornitologiske tidsskrifter i Tyskland, Frankrig og England, hvor han bad om hjælp med tilbagemeldingen. Allerede et år senere kunne han i pressen og tidsskrifter offentliggøre de første spæde resultater, hvilket hurtigt gjorde hans ringmærkningsmetode internationalt kendt. Snart var ringmærkningen kendt over hele verden. I de første år var det hovedsageligt Stære som “Fugle-Mortensen” mærkede, men i 1903 begyndte han at ring-
mærke Storke. Det første år kun 2 Storke, men i 1915 kom tallet op på 241 Storke. Ved denne mærkning af Storke fandt Mortensen ud af, at mange af de danske Storke overvintrede helt nede i Sydafrika. En strækning på 12.000 kilometer. Vi ved pga. ringmærkningen, at hovedparten af de danske storke trækker over Bosporus, og derfra videre gennem Ægypten til det sydlige Afrika. Så H. C. Andersen havde ret, da han før ringmærkningen blev opfundet, skrev at Storken om vinteren rejste til Ægypten.
Tegning: Bo Tureby
I 1905 begyndte han at ringmærke Musvåger og Duehøge. Senere fulgte i 1907 ænder og i 1910 kom Fiskehejre og måger med.
BLADSMUTTEN 4/1999
I alt nåede Mortensen i løbet af 17 år at ringmærke omkring 5000 fugle. Ringene, som blev lavet af aluminium, fremstillede han selv. “Fugle-Mortensen” døde den 7. juni 1921. I 1914 begyndte kunstmaler Peter Skovgaard, som også boede i Viborg at ringmærke fugle. Han oprettede “Dansk Ornitologisk Central”. Skovgaard oplærte en række hjælpere som efterhånden nåede op på 50 personer. Skovgaard fortsatte med at ringmærke fugle indtil sin død i 1956. Herefter fortsatte lærer Rosendahl ringmærkningsarbejdet. Ringmærkning kan også give oplysninger om hvor hurtigt en fugl tilbagelægger en vis rute. En Fuglekonge som for nogle år siden blev ringmærket af Johannes Bang på Omø, blev 17 timer senere fanget i en ringmærkers net på Englands østkyst. Det var lidt af en bedrift for sådan en fugl, der kun vejer 6 gram. I dag er det ikke tilladt i privat regi at ringmærke vilde fugle. Ringmærkningen varetages i dag af Zoologisk Museum eller af Vildtbiologisk Station. Når jeg færdes i naturen og finder en død fugl, undersøger jeg som regel om den skulle være ringmærket. To gange har jeg fundet en død Sølvmåge med ring på. Den ene fandt jeg ved Munkholmbroen med en russisk ring på det ene ben. Det viste sig at den var ringmærket i Murmansk området.
11
Den russiske ring
Den anden fandt jeg ved Dueodde på Bornholm, og denne var ringmærket i Finland. Finder man en død fugl med ring på kan man sende ringen med oplysninger om findested og dato til: Ringmærkningsafdelingen Zoologisk Museum Universitetsparken 15 2100 København Man vil så få et brev med oplysninger om, hvor fuglen er blevet mærket og hvilken art der er tale om.
Meget mere om ”Fugle-Mortensen” og ringmærkning kan du læse i et temanummer af HJEJLEN, som er DOFViborg Amt’s lokalblad. Bladet kan købes ved at indsætte kr. 40,- på girokonto 838-6552 (DOF-Viborg Amt v/Ole Kristjansen, Svinglen 66, 8800 Viborg) tlf. 86 67 31 81 mærket ”HJEJLEN 99/3” Beløbet inkluderer porto og forsendelse.
12
BLADSMUTTEN 4/1999
Nyt Fra Felten Af Steen Flex Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN
LOKALITET
Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til: Steen Flex - Nøkkentved 21 4440 Mørkøv - tlf. 21 20 75 81, eller E-mail: steenflex@mail.tele.dk
OBSERVATØR
BEMÆRKNINGER
Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.
Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september 1999. Gert Green (GG) har sat sig for at undersøge fuglene og især trækket i Trundholm kommune fra 10-19SEP. Materialet er bemærkelsesværdigt og særdeles omfattende, men der er blevet plads til det meste i NFF. NFF glæder sig over den slags ildsjæle, som ønsker at delagtiggøre andre fuglekiggere i,
hvad der rører sig i amtet. Se rapporten i sin helhed i bladet side 20. Send dine observationer fra Trundholm kommune til:
RØDSTRUBET LOM 10-19SEP noterer GG 1 Rødlom ved Klint. SORTSTRUBET LOM 10-19SEP noterer GG 3 Sortlom ved Klint. ISLOM 16SEP klokken 08.05 kom 1 Islom, voksen fugl i delvis sommer-
dragt, trækkende fra Nord mod Klint. Tæt på kysten drejede den mod vest. Islom er en stor sjældenhed, især ved Sjælland. Fuglen kommer fra Island, Grønland eller Nordamerika.
Gert Green, Brøndbyøster Torv 58, 5.tv, 2605 Brøndby.
BLADSMUTTEN 4/1999
13
Islom. Tegnet af Bo Tureby
SKARV PG har talt yngleparrene i Hovvig. 1882 par har haft rede i kolonien. RØRDRUM Den 19SEP får RL et sjældent syn. En Rørdrum flyver langsomt hen over sivene i Borreby mose. SØLVHEJRE En forsinket observation fra PG i Hovvig. 12APR har en Sølvhejre gæstet Hovvig. HVID STORK 01AUG observerer JBJ 4 Hvide Storke kredsende over Gørlev by. Storkene befinder sig sammen med et svævefly i samme termiksøjle. Det kunne være en del af den svenske stamme på fransk visit i Vestsjælland. LILLE FLAMINGO Forsinket melding fra PG i Hovvig. 1 afrikansk Lille Flamingo, i god stand og uden ring stod 03MAJ i Hovvig. Fuglen har ingen mulighed for at nå Danmark fra Afrika, så det er en undsluppen fugl. I 1996 stod en enlig Lille Flamingo hele
sommeren til langt hen på efteråret i Alleshavebugten. GRÅGÅSJBJ har givet sig i kast med at tælle Grågæs ved Sæbygård i september (Sydenden af Tissø). En grovtælling gav 1000-1200 enheder. Der er mindst 3 kg kød på hver gås; er der noget at sige til at Grågåsen er et yndet jagtobjekt. KNORTEGÅS 05SEPT150 Knortegås af den Mørkbugede type overflyver Tystrup Sø, hvilket HBA ser fra Hørhaven. PIBEAND Den 25SEP tæller PG og andre minimum 2.400 Pibeænder, og den 30SEP er der ca. 2.300 Pibeænder i Hovvig. RØDHOVEDET AND PG noterer en Rødhovedet And han i Hovvig den 10SEP. HVEPSEVÅGE JS er på Stigsnæs den 13SEP og ser på sin vej 3 Hvepsevåger, på P-pladsen ser han endnu 10
14
fugle. 6 Hvepsevåger glider ud fra Stigsnæs mod varmen samme dag, blot lidt senere den 13SEP, melder AS og AM. SORT GLENTE Den 29SEP ser GH en stor sjældenhed ved Torbenfeld. En Sort Glente er stationær i en åbning i skoven. Sort Glente ses hvert år i Danmark i op mod 100 eksemplarer. Men flest ses om foråret. GH er kendt med Sort Glente. Han har set i 100-vis i Frankrig, så hans observation er pålidelig. RØD GLENTE Rød Glente forfølges af både Sølvmåge og flere hættemåger den 19JUL om formiddagen over SFl’s mark. JS står ved Stigsnæs i begyndelsen af september, da 2 Røde Glenter bestemmer sig for en tur ned i varmen. GG iagttager 1 Rød Glente trække forbi Klint om morgenen den 13SEP. HAVØRN Havørnen er under indvandring i vort eget amt. Ved Glænø er et par ved at gøre klar til yngleforsøg næste år. Det følgende år, altså 2001, forudser NFF at et par vil yngle ved Tystrup Sø. Den 17AUG ved 20-tiden står SFl og familien udenfor huset. da husfar får øje på meget store vinger mod østhimlen. Da fuglen kommer nærmere nærmest slås familien om kikkerten. En Havørn stryger i lav højde over vores mark, så tæt på, at det store gule næb tydeligt ses. Fuglen sætter sig i et træ et stykke borte, men flyver snart videre mod vest. Sikken kæmpefugl ved siden af de Husskader vi plejer at omgås. SFl måtte lige ringe og drille JS med oplevelsen. Fuglen var mørk og uden
BLADSMUTTEN 4/1999
den tydelige hvide hale, der kendetegner gamle fugle. Der må være andre der i perioden har set denne fugl omkring Mørkøv/Jyderup. Iflg. PG har en Havørn passeret Hovvig sidst i september. Hvem kan bekræfte observationen med en dato? DUEHØG ÅsL ser 15AUG en Duehøg ved Sultenkrog. SPURVEHØG Spurvehøg i efterårets træktid er ensbetydende med Stigsnæs. Den 13SEP tæller AS og AM hele 27 på vej mod bedre himmelstrøg.
Musvåge. Tegnet af Bo Tureby
MUSVÅGE GH har hele sommeren gjort meget ud af at følge de ynglende Musvåger omkring Torbenfeld, Knabstrup og Kongsdal. Han melder: 1 voksen med unge 30JUL i Nyvænge skov. Rede fundet i Skrædderkrog medio juli og 1 unge hørt. 1 ”Börringe-våge” (meget lys Musvåge) ved Østerbjerg. 1
BLADSMUTTEN 4/1999
ungfugl set i samme område 400 m fra Halehus 06AUG. 1 ungfugl set på Godbjerg ved Kagerupvejen 12AUG. TVN pointerer at Börringe-vågen er en farvevariant, og ikke en race. FISKEØRN Det nærmest vrimler med Fiskeørne i den vestlige del af Sjælland, i et bælte fra Holbæk over Jyderup og Lille Åmose, Tissø, Munke Bjergby, Sorø og videre mod Ringsted og Haslev. 25JUL 2 legende Fiskeørne over Hejrebjerg. Ved Tissø sejler en Fiskeørn forbi KL, SS og SFl den 28JUL. 29JUL ser SFl igen Fiskeørn ved Tissø. 08AUG om morgenen er ARL, RL og JS på tur ved Reersø, hvor de ser en Fiskeørn passere over Fårehuset og forsvinde ind over Reersø By, samme dag den 08AUG ser JH Fiskeørn ved stranden SV for Espe. Det er måske samme fugl på træk sydover. Før 15AUG ses en voksen Fiskeørn sammen med en ungfugl overflyve Haslev. Episoden meldes af vores lokalformand. Hun påpeger, at når ungfuglen ses i Danmark inden den 15AUG, så er det en unge ynglet i Danmark. Værsgo endnu et bevis på ynglende Fiskeørn på Sjælland. FA genser sin Fiskeørn ved Holbæk den 22AUG klokken 20.30. 23AUG kl. 19 ser FA ”sin” Fiskeørn igen denne gang ved Elverdamskroen på vej fra Hvalsø/Tølløse mod NV. 29AUG løber FA på ”sin” Fiskeørn igen, igen denne gang på Egernæs.
15
Fiskeørn. Tegnet af Bo Tureby
GH og SFl ser samme dag 22AUG 1 Fiskeørn ved Tissø. 31AUG ser GH om formiddagen en voksen Fiskeørn med ensfarvet brun ryg vest for Torbenfeld med fisk i fangerne, på vej mod Jyderup. Det kan være fuglen fra Skarresø. 01SEP ser GH’s kone Fiskeørn næsten samme sted. 5SEP ser HBA og KLU 2 Fiskeørne over Tystrup Sø fra Hørhaven. Ungdomsafdelingen er mere og mere aktiv, og derfor ser de også mere. Den 12SEP melder RL og JoS om 2 Fiskeørne fra Flasken/Reersø der helt sikkert var voksne fugle. Der kan have været flere fugle, da de unge med regelmæssighed så 1-2 fugle cirkle over Flasken. Den ene fik fisk i fangerne og gled over hovedet på de unge mennesker. Den blev set senere igen ved Vejlen, eller var det en 3. fugl? AS og AM tager imod 2 Fiskeørne på vej ud fra Stigsnæs den 13SEP.
16
RL er svine heldig. I Borreby mose den 19SEP får han igen øje på en Fiskeørn TÅRNFALK 29AUG konstaterer FA at Egernæs foruden Fiskeørn også rummer Tårnfalke med 1 unge. IJ har i år haft 2 Tårnfalkeunger i sin kasse på gavlen af huset i Buerup. AFTENFALK JS er mere end heldig på Stigsnæs den 12SEP, hvor 2 Aftenfalke trækker ud fra Sjælland. DVÆRGFALK 25AUG er PG sikker på 1 Dværgfalk i Hovvig. 13SEP trækker Dværgfalke ud ved Stigsnæs. AM og AS får 2 Småfalke i kikkerten. 30SEP noterer PG 1 Dværgfalk i Hovvig. LÆRKEFALK AM og AS er på Stigsnæs den 13SEP for at se trækket. Bl.a. noterer de 1-2 Lærkefalke.
Vandrefalk med bytte. Tegnet af Marc Engell
VANDREFALK Ungdomsafdelingen, RL og JoS er ved Flasken den 12SEP. De oplever Vandrefalken, der skræmmer alt i luften. RL mente at fuglen var vanskelig at skelne mellem alt det den
BLADSMUTTEN 4/1999
lettede på sin vej. JoS havde den dog lige på kornet. GG ser Vandrefalk den 15SEP om morgenen komme aktivt trækkende ind mod Klint fra nord. Fuglen gik ind over Sjælland lige øst for grusgraven. PLETTET RØRVAGTEL PG hører 2 fløjtende hanner på engene ved Hovvig. Senere ses og høres minimum 5 forskellige fugle ved det store tårn i Hovvig til midten af SEP, bl.a. en ungfugl der tiggede føde. Det tyder jo på ynglende Plettet Rørvagtel i Hovvig i år, og det er en stor sjældenhed. VAGTEL Hele sommeren igennem og senest 01AUG hører SKP vagtel på sin parcel ved Boeslunde. VANDRIKSE JS og SFl havde en usædvanlig observation af Vandrikse den 08AUG i Borreby Mose. 1 forældre og 2 unger hyggede sig højlydt indenfor en afstand af 6 meter fra os. Ikke generte, slet ikke nervøse. ENGSNARRE 14-15JUN har SKP Engsnarre på sin parcel. (I jargonen kaldes en fugl på eget området for en ”matrikelart”). Et lokalt vidne har endda SET to fugle der vraltede rundt i det afgnavne græs blandt grisene på marken. Om natten den 28JUL hører TVN Engsnarre i Holmegårds Mose ved Rødebro. Det kan tydeligt høres at den er spillevende. KLYDE SFl tæller den 28JUL 500 Klyder i Alleshavebugten. Allerede dagen efter tælles omkring 1.000 Klyder samme sted. Den 19SEP er SFl igen ved Alleshave for at tælle Klyder. Denne dag er 63 Klyder hjemme i bugten.
BLADSMUTTEN 4/1999
LILLE PRÆSTEKRAVE GG opdager en juvenil (ung) Lille Præstekrave på Korevle den 11SEP. STRANDHJEJLE 5 Strandhjejler står ved Bisserup den 19SEP og noteres af KLU og HBA. ISLANDSK RYLE 20AUG gør KLU og HBA en indlandsobservation af 5 Islandsk Ryle ved Bavelse. DVÆRGRYLE 22AUG ser SFl og GH 1 Dværgryle på Tissø sydstrand. GG noterer 1 Dværgryle på Korevle den 15SEP. TEMMINCKSRYLE På Korevle raster 1 Temmincksryle den 11SEP, GG. KRUMNÆBBET RYLE Indlandsobservationer af Krumnæbbet Ryle er ikke hverdagskost. GH og SFl ser 2 Krumnæbbet Ryle ved Tissø sydstrand. KLU og HBA ser 7 Krumryler ved Hagbards Høj den 31AUG. TINKSMED 29JUL tæller KLU og HBA usædvanligt mange, nemlig 40 Tinksmede ved Hagbards Høj, som endnu engang viser sig at være et godt sted for bl.a. vadefugle. ODINSHANE 12AUG ser PG dagligt en Odinshøne i Hovvig indtil 06SEP. ALMINDELIG KJOVE Klint passeres 18SEP af en Almindelig Kjove, melder GG. ROVTERNE CHE opdager 1 Rovterne den 05AUG i sydenden af Tissø. Det var en voksen fugl i fældning og den fouragerede mellem klokken 14.45 og 15. SANDTERNE Der er via PG rygter om besøg af Sandterne i Hovvig i løbet af eftersommeren. Hvem kan bekræfte med dato?
17
DVÆRGTERNE RL, JS og ARL noterede 3 Dværgterner ved Flasken den 08AUG. TEJST 28JUL er KL, SS og SFl ved Reersø for at finde Tejst. På vandet ligger hele 5 fugle. 20-30 Tejster, flest ungfugle, ligger 13SEP på vandet udfor Klint og noteres af GG. NATUGLE PG hører 2 kuld natugler fra sine hjemmeadresse i Hovvig i løbet af sommeren. SKOVHORNUGLE JS og SFl ser en Skovhornugle omkring midnat den 03JUL ved Flaskehuse i Ulstrup Mose. TVN hører 2 højrøstede unger den 27JUL om aftenen i Hovmosen ved Gisselfeld. PG hører 2 kuld Skovhornugler fra trappen til sit hjem i Hovvig i yngletiden. MOSEHORNUGLE Efter sigende og TVN skulle Mosehornuglen have ynglet med 1 til 2 par omkring Holmegårds Mose i år. En fugl ses af TVN den 28JUL. ISFUGL Den 19SEP ser JB en Isfugl ved Stridsmølle. Den slog sig ned på en gren ikke 5 meter fra JB, som måbende så til. BIÆDER KL, SFl og SS får om morgenen den 28JUL et meget flot kig på en Biæder ved golfbanen på Røsnæs. Fuglen sidder 20-25 meter væk i toppen af en busk og soignerer sig ganske ugenert. SORTSPÆTTE Denne kæmpe blandt Spætterne ses af GG i Sonnerup Skov i perioden 10-19SEP. LILLE FLAGSPÆTTE 30SEP meddeler PG. Lille Flagspætte ses/høres ikke årligt ved Hovvig. Ca. Hvert andet
18
år er der obs af Lille Flagspætte. Spørgsmålet er om man overser den, for vi havde faktisk i vinteren 97/98 en han rundt om huset, stort set hele vinteren. Jeg så den mange gange, primært i pilebuske, men også inde i haven i gamle pæretræer, og i et område med gammel birk. Til trods for, at den var så stationær, var der faktisk ikke mange andre, der fik set den. Man kunne derfor godt forledes til at tro, at den i nogen grad er overset. Siden denne fugl har vi ikke siden haft held til at arten. LANDSVALE SKP oplever ”sort sol”, idet tusinder af hovedsageligt Landsvaler går til ro i Borreby Mose den 10AUG 21.30-22.00. BJERGVIPSTJERT 03SEP får RL øje på Bjergvipstjert. Han er ikke sikker på om ikke han så et helt par stykker. I September kører JB over Hallebyore til Stridsmølle, og konstaterer, at amtet har lavet et omløb ved mølledammen til glæde for fisk og Odder. Imidlertid er det en kendt yngleplads for Bjergvipstjert. Bjergvipstjerten er i år blevet forstyrret af amtets graveri, men JB observerer en Bjergvipstjert i vinterdragt på stenene i strømmen nedenfor broen både den 17SEP og senere. GRÆSHOPPESANGER Omkring midnat den 03JUL i stille silende regn hører JS og SFl 2-3 Græshoppesangere ved Flaskehuse i Ulstrup Mose. Græshoppesangeren synger i Holmegårds Mose ved Rødebro den 28JUL om natten.
BLADSMUTTEN 4/1999
DROSSELRØRSANGER En forsinket melding fra PG i Hovvig fortæller om en højrøstet Drossel-rørsanger 16MAJ i Hovvig. RØDTOPPET FUGLEKONGE GG ser Rødtoppet Fuglekonge ved Klint den 12SEP i sommerhus-området SKÆGMEJSE Skægmejsen har haft en god ynglesæson, mener PG fra Hovvig. Der har været adskillige kuld rundt omkring i rørskoven. 3 familier er set samtidig af PG, og han meddeler, at arten nu er fast i rørskoven under det store tårn i Hovvig. KORTTÅET TRÆLØBER Som TVN påpeger, har Borreby Park været en lokalitet for Korttået Træløber fra 1991, måske tidligere. Men der er ingen oplysninger om arten herfra i år. PIROL SFl fik 01AUG tilladelse til at gå ind i Saltbæk reservatet for at konstatere om Pirolerne var i området. De har de foregående år ynglet i et meget afgrænset område, men ikke i år. Ynglepladsen var tom. Normalt kan SFl kalde fuglene til sig, men denne gang kaldte han forgæves. RØDRYGGET TORNSKADE GH har Tornskaden ynglende i sin ”baghave”, Godbjerghælde ved Kagerup. Parret har ynglesucces. GH ser det lykkelige par med 2 unger den 26JUL. Ynglepladsen forlades den 20AUG hvor fuglenes for sidste gang observeres. Dagen efter er de trukket sydover. KL, SFl og SS er på Røsnæs den 28JUL hvor de møder en Rødrygget han med 2 unger. NØDDEKRIGE Jubii, det er invasionsår. Nøddekriger strømmer ned fra
BLADSMUTTEN 4/1999
nord og rapporteres fra hele regionen. I vil møde dem hele vinteren, ribbe hasselbuskene for nødder og af og til nappe en mus (set af GH). Hvis du ser en Nøddekrige i nærheden af dit hjem, så prøv at lægge nødder ud til den. Måske får du held til at se den på nærmeste hold. Enkelte par vil næste sæson yngle i Danmark. Så hold øje med dem, og giv mig en melding. JBJ er en af de heldige, der har fået Nøddekrigen tæt på i år. I tiden fra 0212SEP adspreder en Nøddekrige sig ved JBJ’s fuglebad og i JBJ’s have, og han ser den adskillige gange. 10-19SEP har der rastet 10 Nøddekriger i Klint-området anslår GG. Den 12SEP observerer JS hele 9 Nøddekriger der har passeret hele Sjælland for at trække videre mod Langeland via Stigsnæs. JS tror at dagen efter også er til Nøddekriger. Han tæller 3 stk. på vej mod Omø. Lid senere den 13SEP melder AS og AM 4-5 Nøddekriger, der overflyver Stigsnæs på træk mod sydvest. SFl ser sin års første Nøddekrige ved Torpegård den 19SEP. CHE så 2 Nøddekriger overflyve Sorø den 21SEP. SORTKRAGE Sortkrage i den midterste del af Vestsjælland er snart et kendt begreb. KL, SS og SFl ser en Sortkrage på Røsnæs den 28JUL. JBJ ser en Sortkrage gentagne gange i sommerens løb ved Tissø, senest den 25SEP. RAVN 29JUL ser GH og SFl 1 Ravn overflyve Nyvænge ved Torbenfeld. Ravnen bor i GH’s ”forhave”, og han ser derfor fuglene jævnligt. 4 Ravne
19
passerer over Nyvænge og Godbjerghus 09AUG og fra denne dato ser GH jævnligt 1 til 4 fugle. Den 19SEP ved Saltbæk Vig ser SFl en Ravn sætte efter en Rørhøg hun, som straks sætter kadencen i vejret og slipper væk. KVÆKERFINKE Tusindvis af Kvækerfinker overflyver Korsør torsdag den 30SEP. Imponerende sværme fløj flere gange over hovedet på IJ. LILLE KORSNÆB 13SEP er der gang i invasionen af Lille Korsnæb. GG tæller denne dag 30 fugle ved Klint og den næste dag 41 Lille Korsnæb. Indsendere til Nyt Fra Felten ARL – Anders Roel Larsen, Løve CHE – Christian Elbek, Sorø FA – Frank, Ordrup GG – Gert Green, Brøndby GH – Gert Hjembæk, Mørkøv HBA – Henrik Baark, Vetterslev IJ – Ingrid Jensen, Buerup JB – Jens Boesen, Kalundborg JBJ – Jørgen Brøgger-Jensen, Gørlev JH - Jette Hallig, Slagelse JoS – Jon Stenz, Kragerup JS – John Steffensen, Slagelse KL-Kirsten Larsen, Nykøbing S. KLU - Kirsten Laursen, Vetterslev RL – Rasmus Larsen, Slagelse SFl – Steen Flex, Mørkøv SKP – Søren K. Petersen, Boeslunde SS – Søren Sparvath, Nykøbing S. TVN – Thomas Varto Nielsen, Haslev ÅsL – Åse Lindau, Bjergsted
20
BLADSMUTTEN 4/1999
Efterskrift til Nyt Fra Felten Af Steen Flex Det er nu, du skal til at tænke på de fugle, der ikke trækker væk, men som bliver i landet hele vinteren. Kan du snedkerere småfuglekasser til at hænge ud i haven, eller i skoven, er det tiden at gøre det. Mange fugle har i de kolde måneder fornøjelse af kasserne til at få varmen i om natten. Husk at kassen i bunden helst skal være 15 x 15 cm, og at hullet helst ikke skal vende mod syd, og husk at kassen blot behøver at hænge mellem 1 og 2 meter over jorden. Er hullet 28-29mm er der plads til de små mejser som Blåmejse, Sortmejse, Sumpmejse og Gærdesmutten (der ikke er en mejse). Er hullet 30mm kan du risikere, at der bliver kamp mellem Blåmejse og Musvit om kassen. Er hullet 31 – 35mm vil det være en Musvit kasse, hvis altså ikke en Spætmejse kommer først. Der skal altid være en sikkerheds-afstand på minimum 10 meter mellem hver kasse. En større, kasse med et gulvareal på 20 x 20cm og med et hul på 50mm, vil automatisk invitere Stæren til at flytte ind, en af de første dage i foråret. Stæren kan dog godt lide, at kassen sidder 3-4 meter over jorden, men om vinteren bliver kassen ofte besøgt af andre fugle, der søger ly for natten. Lige en fiks detalje. Lim en lille plade inde i kassen, vandret under hullet. Den vil forhindre katten i at nå bunden af kassen med poten.
Stærekasser kan opsættes lige så tæt man har lyst. Ved siden af hinanden, over hinanden eller på hver sin side af samme træ. De skal nok finde hvert deres hjem, og de er mægtig sociale. Er du ihærdig, kan du lære din Stær at fløjte som dig selv. Mange køber sig ”fattige” i foderkugler, som bliver hængt ud i træerne. De er dekorative, og de bliver godt besøgt af småfuglene. Der findes dog billigere løsninger, nogle lige så kønne. Køb den billigste margarine, og smelt den i en gryde, put fyld i. Det kan være havregryn, rosiner, vildtfuglefrø, hasselnødder, peanuts, eller hvad fantasien end byder. Put den størknende masse i f.eks. ¼ liters flødekartoner eller ½ liters mælkekartoner. Skær huller i kartonen, så fuglene kan komme til at guffe. Hæng kartonerne i en snor i træerne i haven, og nyd så fuglene. Den størknende masse kan også puttes i en halv kokosnød, som hænges i en snor, med åbningen nedad. Se, det er den kønneste løsning. Når du først er startet med at fodre fuglene, så er du ”forpligtet” til at fortsætte vinteren igennem. På de kolde dage kan det være svært for fuglene at få slukket tørsten, så lidt lunken vand er lige så vigtigt som maden. Kattene ved godt, at der er kød ved foderpladsen. Hæng derfor helst foderbrættet op med
BLADSMUTTEN 4/1999
21
snore i et træ. Spurvehøgen er heller ikke dummere, end at den ved, at småfuglene er ved foderet. Hæng derfor foderbrættet tæt op af lidt buskads, som småfuglene kan søge tilflugt i, når rovfuglen forsøger sig. Men læg nu ikke Spurvehøgen for had bare fordi den har fundet ud af at leve af kød. Normalt tager den kun de syge fugle,
der alligevel ville gå til. Du kan derimod beskytte småfuglene ekstra godt på foderbrættet ved at sætte lodrette pinde i kanten af brættet, med tilpas mellemrum, som netop tillader småfuglene, at komme imellem. Så kan hverken kat eller Spurvehøg så nemt komme til fadet.
Tegning Leif Tureby
22
BLADSMUTTEN 4/1999
Fugle i Trundholm kommune Af Gert Green I perioden 10. – 19. september 1999 satte jeg mig for at undersøge fuglelivet i Trundholm kommune på forskellige lokaliteter. Dog havde jeg en fast plan om morgenobs af havtræk ved Klint hver dag i 2 timer fra solopgang. Vejret i perioden var ret ens hver dag. Vinden var jævn til frisk fra SØ-lige retninger og temperaturen lå på 15-22°. Jeg holdt stort set min plan om morgen-obs hver dag, dog undtagen 12/9 og 14/9. Det var svært at motivere sig selv til at stå tidligt op, når vindretningen var i det helt forkerte hjørne i forhold til den optimale trækretning ved Klint, der er NV. Der var bemærkelsesværdigt få småfugle i betragtning af vinden. Grønsiskener, pibere, Stillits, Dompap, Jernspurv, Finker og Rørspurv dominerede, men ikke i nævneværdigt antal. Her er lidt totaltal fra fugletrækket ved Klint: Rødstrubet lom 1, Sortstrubet Lom 3, Islom 1, Lom sp. 15, Toppet Lappedykker 2, Gråstrubet Lappedykker 10, Knortegås 45, Pibeand 258, Spidsand 17, Skeand 4, Krikand 163, Edderfugl 1819, Fløjlsand 42, Sortand 35, Toppet Skallesluger 13, Rød Glente 1, Spurvehøg 1, Hvepsevåge 17, Musvåge 5, Tårnfalk 1, Vandrefalk 1, Stor Præstekrave 2, Hjejle 4, Storspove 2,
Tegning: Anette Sonne
Ryle sp. 20, Alm. Ryle 14, Dobbeltbekkasin 4, Rødben 1, Alkefugl sp. 1, Alm. Kjove 1, Stenpikker 5 og Lille Korsnæb 71. Desværre er tallene jo meget præget af vindretningen. Islommen, der var en adult i delvis sommerdragt, kom indtrækkende 16/9 kl. 0805 fra nord, og drejede så af mod vest, da den kom tæt på kysten. Vandrefalken kom også indtrækkende fra nord dagen før, 15/9, men fløj aktivt hele vejen og røg ind ved Klint lidt øst for grusgraven. 10. september 1999 var der mange rastende Stenpikkere i Klint-området. 78 i alt. 35 rastede på stenkysten mellem Klint Havn og Sonnerup Skov og 41 rastede på Klintsø – i øvrigt sammen
BLADSMUTTEN 4/1999 med 130 hjejler. 12/9 rastede en han Rødtoppet Fuglekonge i sommerhusområdet ved Klint. På havet ud for Klint rastede 20-30 Tejster, flest ungfugle, 13/9. I hele Klint-området rastede anslået 10 Nøddekriger i hele perioden.
23 teresseret i at høre om det pr. telefon eller brev. Alt har interesse; ynglefugle, trækkende fugle og rastende fugle. Jeg er interesseret i hele kommunen, også Gniben, Lumsås, Ulkerup Skov, Kongsøre Skov og Sidinge Fjord.
På Korevlen rastede 11/9 1 temmincksryle og 1 juvenil Lille Præstekrave. 15/9 rastede 39 Dobbeltbekkasin-er, 1 Sandløber, 1 Dværgryle og 60 Strandhjejler. En Rørhøg fløj rundt i området og fik til sidst skræmt alle Strandhjejlerne ind i samme lagune ved Korevlen. I Højby Sø rastede 15/9 2 Hvinænder, 34 Krikænder og 361 Gråænder. Jeg forventede et større antal svømmeænder, fordi der ligger ca. 2000 svømmeænder i det nærliggende Hovvig (ca. 5 km væk). Trundholm Mose var præget af den tørre september ved mit besøg 15/9. Der var ingen synlige vandflader, men masser af højt græs. Intet af ornitologisk interesse. Sonnerup Skov havde som sædvanlig sortspætte. Ellers var skoven præget af mange Grønsiskener og Skovskader. Sjovt nok var der kun 1 Lille Korsnæb – der burde være flere og der burde også være ankommet nogle store korsnæb fra den invasion, der er i gang. Hvis du har informationer om fugle i Trundholm kommune er jeg meget in-
Tegning: Melvin Winstrøm 10 år
Her er lidt oplysninger om hvor man ser på fugle i Klintområdet: Klint. Trækobservationer foretages bedst fra grusgraven, som man finder ved at køre til Klint Havn og fortsætte ad grusvejen forbi hotellet til grusvejen ender. Om foråret er der et godt småfugletræk og lidt rovfugle-træk når det blæser fra retninger mellem sydøst og øst. Om efteråret er der gåsetræk (især knortegås og bramgås) og havfugletræk. Vinden skal helst komme fra retninger mellem vest og nord.
24 Marsviner og sæler ses ofte i stille vejr. Sjældenheds-udvalget har godkendt et par fugle fra Klint: Storskråpe, Rødrygget Svale og Hvidbrynet Løvsanger. Desuden er der set Islom, Kongeørn, Sabinemåge, alle Kjoverne, Høgesanger og Hvidvinget Korsnæb. Klintsø: Klintsø består af grusveje og ligger umiddelbart syd for Klint. Området har tidligere været havbund. Motorkørsel er forbudt for uvedkommende på Klintsø’s grusveje. Området kan overskues fra Oddenvejen, der løber lige syd for Klintsø – bedst fra Birkehøj, der er en jættestue, der ligger i udkanten af byen Nyrup. Hvis man vil ud i selve området er det nemmest at parkere på vejen med det gode navn Fuglevangen, ca. 1 km syd for Klint. Der ligger også en kanal, som man følger på nordsiden ind i området. Der kan være en del trafik af landbrugsredskaber/traktorer i området samt jagt om morgenen. Hvis der er for meget uro i området flyver fuglene typisk til Ringholm ved Hovvig og stiller sig. Især gæs, svaner og vadefugle. Rast: I det næste halve år står der typisk 200 sangsvaner og 100-200 Canadagæs. Af og til er der også småflokke af Grågæs og Bramgæs. I september/oktober kan der være store tal af Viber og Hjejler. I 1998 var der f.eks. 1100 Hjejler ultimo
BLADSMUTTEN 4/1999 september. Af småfugle er der typisk mange Grønirisk, Tornirisk og Stillits. I september 1998 op til 400 Tornirisk og 50-100 Stillits. Sonnerup Skov: Tilkørsel fra Oddenvej, der løber mellem Nykøbing Sjælland og Lumsås, samt tilkørsel ad Skovløbervej, fra Klint’s vestlige udkant. Begge veje fører hen til P-pladser. Skoven er mest gran- og fyrreskov, dog er der en del bøgeskov øst for skovfogedboligen samt en del løvskov ved Malmkæret i skovens nordøstlige hjørne. I selve skoven yngler alle de almindeligste skovfugle, samt sortspætte og lille korsnæb. I udkanten af skoven yngler Rødrygget Tornskade med 1-3 par. Malmkæret, en sø med rørskov, plejer at være stedet, man ser flest forskellige fugle. Engene nord og øst for skoven plejer at have mange rastende småfugle om efteråret. Især Sangdrossel, Misteldrossel, Tornirisk, finker og Gulspurve. Om foråret er her også mange Ringdrosler – op til 20 ses.
BLADSMUTTEN 4/1999
25
Projekt truede og Sjældne Ynglefuge Som koordinator for Lille Flagspætte håber jeg via denne henvendelse at få et mere fyldestgørende materiale til belysning af artens status. Der er en anslået bestand på 35-50 ynglepar i Danmark, men på nuværende tidspunkt er der kun indkommet 2 oplysninger om mulige ynglepar. Jeg prøver derfor med denne kontakt at skaffe flere oplysninger – der må være aktive fuglekiggere, der støder på Lille Flagspætte i forårets og sommerens løb. Hvis det er muligt, så helst følgende registreringer:
Amt/Kommune Lokalitet Biotop Form for registrering (trommende, syngende, redehul, unger eller andet) Observatørens navn
Jeg håber meget, at denne henvendelse kan give noget kvalificeret materiale – skriv, ring eller fax – bare der kommer nogen oplysninger! På forhånd tak Niels Peter Andreasen Ulvshalevej 333 A 4780 Stege
Tlf. 5581 8510 (telefonsvarer) Kl. 08 – 15 Tlf. 5581 8518 Kl. 15 – 22 Fax 5581 8508 Hele døgnet
Nyt logo Anette Sonne har tegnet et nyt logo som skal anvendes ved lokalafdelingens annoncering af ture og møder i DOF-NYT. Logoet forestiller en Tejst, som her i amtet har sin største koloni på Sejerø, hvor den yngler i skrænterne. Iflg.
FUGLENES DANMARK yngler der på Sejerø 27 - 82 par. Under Atlasprojektet er arten også observeret ynglende på Musholm i Storebælt. Tidligere har Tejsten også ynglet på Nekselø og på Omø. Se logoet øverst næste side.
26
BLADSMUTTEN 4/1999
Ture og Møder Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den 28. november. Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem. Påklædning efter vejret. NB: Turen gentages den 26. december. Fugletur i Skælskør området. Søndag den 12. december. Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor. Tid: Kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert. Torpet Mose ved Ringsted. Søndag den 26. december. Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted. Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet året igennem. Påklædning efter vejret. Tre Møller og et Kalkmaleri. Søndag den 23. januar. Mødested: Høm Mølle (3 km syd for Ringsted ved Høm Brugs og OK tank drejes til højre), kl. 10.00. Der bliver opsamling på Ringsted Station kl. 9.30 for deltagere uden bil (tilmelding nødvendig). Leder: Henrik Wejdling, tlf. 30 34 75 31. Vi mødes ved Høm Mølle for at se efter vandstære. Herfra køres videre til Englerup og Alsted møller. Vi slutter turen i Vester Broby Kirke, hvor vi kigger på de smukke kalkmalerier. Fugletur i Skælskør området. Søndag den 9. januar. Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert. Ørnetur til Hørhaven ved Tystrup Sø Søndag den 20. februar. Mødested: Ppladsen ved Hørhaven (Bavnen). I Sorø køres mod Skælskør og syd for Kongskilde i Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven. Mødetid: Mellem kl. 10.00 og 15.00. Tur-
BLADSMUTTEN 4/1999
27
ledere: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31 og Johnny Madsen tlf. 57 64 11 65. Fra toppen af bakken ved Hørhaven spejder vi ud over søen og skoven for at finde ørnene, der fouragerer i området. Der er ørnefodringsplads i nærheden, og der er tidligere set både havørne og kongeørne. Vi går rundt i området for at se på, hvad området byder på af andre fuglearter. Meget kuperet terræn. Medbring kaffe på termokande og tag vandtæt fodtøj på. Turen arrangeres i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i Jernløse Kommune. Fugletur i Skælskør området. Søndag den 27. februar. Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58 19 66 41. Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Husk varme drikke. Medbring kikkert.
Ture i Slagelse Lokalgruppe Tissø. Søndag den 5. december. Mødested: Mødested: P-pladsen ved Arnehavehus/Studentersøen kl. 09.00. Ved Søby Kirke kl. 09.30. Ledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. Tissø er et af Sjællands bedste rasteområder for svømmefugle. Ekskursionen foregår i privatbiler. Tilmelding er nødvendig til Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98. Lagunen i Slagelse søndag den 16. januar. Mødested: Lagunen, Elmedalsvej (Audi) i Slagelse kl. 09.00. Ledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. En lille tur ad den dejlige sti rundt om søerne, hvor vi ser på vandfuglene, og hvad der ellers kommer forbi. Tystrup-Bavelse Søerne. Søndag den 31. januar. Mødested: Mødested: P-pladsen ved Arnehavehus/Studentersøen kl. 09.00. Ved Suserupgård kl. 09.30. Ledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. Vi håber at se ørne på denne tur. Ekskursionen foregår i privatbiler. Tilmelding til Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98.
28
BLADSMUTTEN 4/1999
Tissø. Søndag den 6. februar. Mødested: Mødested: P-pladsen ved Arnehavehus/Studentersøen kl. 09.00. Ved Sæby Kirke kl. 09.30. Ledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. Tissø er et af Sjællands bedste rasteområder for svømmefugle. Her er mulighed for at se pibe-, sang- og knopsvaner samt gæs og ænder. Ekskursionen foregår i privatbiler. Tilmelding er nødvendig til Rasmus Larsen tlf. 58 53 02 54 og Jon Stenz tlf. 58 26 71 98.
Møder i Haslev Lokalgruppe Medbring selv kaffe/te og kage. Fugleoplevelser fra Indien. Tirsdag den 14. december. Mødested: Haslev Bibliotek. Tid: kl. 19.30. Thomas Varto Nielsen viser lysbilleder og fortæller om en rejse til det sydlige Indien. Fugle i Sydafrika. Tirsdag den 18. januar. Mødested: Haslev Bibliotek. Tid: kl. 19.30. Bo Tureby viser lysbilleder og fortæller om en rejse til Sydafrika.
Tegning: Leif Tureby
BLADSMUTTEN 4/1999
29
Vinterfugletælling Vinterfugletælling er en fugletælling som foregår een dag mellem den 20. december og den 20. januar. Optællingsmetoden er en punktoptælling. En punkttælling består af en rute med minimum 10 punkter og maksimum 20 punkter. I åbent land skal der være mindst 300 meter mellem punkterne og i skov minimum 200 meter mellem punkterne. På hvert punkt tæller man i præcis 5 minutter de fugle man ser og hører. Man skriver kun de fugle ned som man kan kende.
Tegning Anette Sonne
Der er en ynglefugletælling, hvor tællingen udføres en dag mellem den 15. maj og den 15. juni, samt en vinterfugletælling, hvor tællingen foregår en dag mellem den 20. december og den 20. januar.
Ruten gentages året efter og bliver således sammenlignet med optællingen fra året før, og giver dermed et billede af ændringerne i fuglelivet i den danske natur.
Formål med punkttællinger Punkttællingerne er en af de DOFaktiviteter, der har vundet størst anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene benyttes bl.a. i publikationerne ”Tal om natur og miljø” fra Danmarks Statistik og ”Miljøindikatorer” fra Miljø- og Energiministeriet samt i Skov- og Naturstyrelsens ”rød-liste” over truede og hensynskrævende dyr og planter i Danmark. Når man i radio, fjernsyn eller aviser – eller i forbindelse med andre DOFprojekter- hører om, at f.eks. stæren, gråspurven, viben og bomlærken går tilbage i antal, stammer oplysningerne næsten hver gang fra punkttællingerne. Desuden bringes resultaterne i bladene FUGLE OG NATUR, DOF-NYT, DOFT samt vinter- og ynglefuglerapporterne. Rapporterne tilsendes gratis til tællerne. Har du lyst til at være med som tæller kan du henvende dig til: Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 34 61
30
BLADSMUTTEN 4/1999
Ved Fuglereservatet “Vejlerne”
Mellem Limfjorden og Vesterhavet Nær til by med nyt naturcenter 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg
Veludstyrede hytter og værelser Hestevognskørsel og Ponyridning Swimmingpool - Restaurant ÅBEN HELE ÅRET BYGHOLMVEJ 27, 7742 VESLØS - TLF. 97993139 - FAX 97993802
Tegning David Woollhead
BLADSMUTTEN 4/1999
31
Udvalg: Ungdomsudvalg:
Kontaktperson Kirsten Larsen tlf. 59 91 03 72
Det Grønne Råd:
Repræsentantskab: Kirsten Laursen Johnny Madsen Henrik Baark suppleant: Arne Hastrup Larsen
Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Fleks Johnny Madsen Peter Løn Sørensen Lars Hansen Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Anette Sonne Rasmus Larsen Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær tlf. 58 37 56 12 Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Anette Sonne Henrik Baark Fredningsudvalg:
Henrik Wejdling
Friluftsrådet:
Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen
Medlems registrering:
Henrik Baark
Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen DOF-base:
Henrik Baark
Plejecentral:
Esther & Ole Gabrielsen Hoppeolden 6 4330 Hvalsø tlf: 46 40 90 04
Henrik Wejdling Kirsten Larsen Peter Løn Sørensen
Kontaktpersoner i lokalgrupper: Slagelse:
Rasmus Larsen Jon Stenz
Tlf. 58 53 02 54 Tlf. 58 26 71 98
Jyderup:
Anette Sonne
Tlf. 59 29 44 35
Haslev:
Leif Tureby:
Tlf. 56 31 60 95
Ringsted:
Berit Larsen
Tlf. 57 61 47 71
Skælskør:
Anders Jakobsen
Tlf. 58 19 66 41
Holbæk:
Steen Flex
Tlf. 59 27 40 69
32
BLADSMUTTEN 4/1999
Fiskeørnetur Hørhaven, Tystrup Sø Søndag den 5. september
ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Rolf Lehrmann(næstformand) Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89
Johnny Madsen (kasserer) Baunehøjvej 14, Havbyrd 4100 Ringsted tlf. 57 64 11 65
Henrik Baark (redaktør) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Anette Sonne Nyrandsvej 13 4470 Svebølle tlf. 59 29 44 35
Henrik Wejdling Ømarksvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 30 34 75 31
Berit Larsen Valdemarsgade 4 4100 Ringsted tlf. 57 61 47 71
Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72
Revisor: Poul Erik Weinreich Lundsagervej 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 52 88