BLADSMUTTEN 28. ÅRGANG
NR. 3
SEPTEMBER 2000
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT
BLADSMUTTEN 3/2000
2
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:
60,- kr./år
BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 34 61 Fax: 57 64 34 61
DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 34 61 Fax: 57 64 34 61
INDHOLD Siden sidst (Kirsten Laursen)............................................................................................................... 3 Fuglenes dag, Flommen ved Sorø (Rolf Lehrmann) ............................................................................ 7 Fuglenes dag den 28. maj (Steen Flex) ................................................................................................ 9 Sigfred og fuglene (Lene Solmose) .................................................................................................... 10 Jubilæumsrapport fra Rørvig Fuglestation ......................................................................................... 13 Paradis i det Midtsjællandske (Kirsten Laursen) ............................................................................... 14 Nyt Fra Felten (Steen Flex) ................................................................................................................ 19 Rapport fra praktikophold på Blåvand Fuglestation (Thue Wiborg).................................................. 28 Ture og møder .................................................................................................................................... 30 Forside: Hjejle tegnet af Bo Tureby Øvrige illustrationer: se i teksten.
Bladet sendt til trykning den 2. august
ISBN 0109-257X
OPLAG 725 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale.
BLADSMUTTEN 3/2000
3
Siden sidst Af Kirsten Laursen, formand
Biæderne på Røsnæs Ifølge Magnus Bang Hansen fra Kalundborg ankom 13 Biædere den 26. maj til et område ved Ulstrup Mølle på Røsnæs. Magnus Bang Hansen er koordinator for Biæderne i DOF´s projekt for truede og sjældne ynglefugle (DATSY), og han holder derfor øje med fuglene i området. Ovennævnte projekt er omtalt i sidste nr. af DOFTtidsskriftet nr. 2/2000, side 66. Det er 3. år i træk at de sjældne og farvestrålende fugle indfinder sig i området på Røsnæs. Her er der gode muligheder for fouragering og optimale yngleforhold i grusgrave eller i de sydlige skrænter på halvøen. Nyheden om Biæderne bredte sig hurtigt blandt fuglekiggere rundt omkring fra hele landet, og uheldigvis har nogle været tæt på de ynglende fugle og trådt ind på privat område og har generet den lokale landmand. Biæderne foretrækker åbenbart at yngle i en tidligere lergrav, der nu ligger uberørt hen med mange insekter såsom græshopper, sommerfugle og humlebier, som fuglene ynder at indtage. En kedelig episode opstod en af pinsedagene, da en stor flok ivrige fuglekiggere stod for tæt på Biædernes yngleplads. Der blev affyret varselsskud fra en person i området. For at undgå fremtidige uheldige episoder som oven for nævnt og for at give Biæderne fred i slutningen af juni,
hvor Biædernes æglægning plejer at finde sted, etablerede DOF Vestsjælland et vagtberedskab med personlig overvågning af området de sidste 2 week-ender af juni. Formålet med overvågningen var bl.a. at få folk til at søge hen til de steder, der hverken generede Biæderne eller gårdens ejere, og hvor man stadig kunne observere Biæderne under gunstige forhold. Det lykkedes hverken Peter Leth fra amtets afdeling for Natur & Miljø eller undertegnede at hjælpe den vrede landmand med at forhindre nye indtrædelser på privat grund. I DOF-Vestsjælland foreslog vi ham, at der blev sat et skilt op i den udyrkede mark nordvest for gården, hvor folk uheldigvis havde trampet en bred sti i det høje græs. Dette tilbud ville han på ingen måde tage imod. Det lykkedes i stedet for at sætte et skilt op syd for gården for at hindre folk i at træde ind i sprøjtesporet på hvede-marken, der grænser op til lergraven. Her lød teksten: Ingen adgang. Biæderne kræver fred og ro i yngletiden underskrevet af Natur & Miljø i Vestsjællands amt og DOF Vestsjælland. Information over Internettet via Rolf Christensens hjemmeside fik heldigvis folk ledt hen til det rigtige sted.
4
Henrik Baark ved skilt med “Ingen adgang”. (Foto: Kirsten Laursen)
BLADSMUTTEN 3/2000
Efter disse uheldige episoder i forhold til Biæderne, tror jeg, vi trænger til en bredere debat i DOF om fugle-kiggers optræden i naturen specielt i tilfælde, hvor de sjældne fugle skal beskues tæt på, og for nogle fuglefoto-grafers vedkommende helst skal have et godt billede med hjem i kameraet. Når dette blad udkommer i slutningen af august vil Biæderne nok være på vej sydpå til Afrika med deres nyudklækkede unger og forhåbentlig vende tilbage til Røsnæs det kommende år uden de samme forstyrrelser og problemer som i år. Jeg vil benytte lejligheden til at takke de personer, der brugte tid og kræfter på at hjælpe med overvågningen af Biæderne på Røsnæs.
Seniorgruppe på vej- Kontaktperson søges I Københavnsområdet har DOF haft stor succes med en seniorgruppe, der mødes i Fuglenes Hus i København til foredrag og arrangementer med ture ude i Felten på hverdage og i weekends. I DOF Vestsjælland har vi nu ansøgt DOF´s Aktivitetspulje om et beløb til at etablere en tilsvarende gruppe her i det Vest- og Midtsjællandske. Vi håber selvfølgelig, at DOF´s Forretningsudvalg tager positivt imod vores ansøgning. Nu mangler vi bare at nogle af vores medlemmer melder sig som interesserede. Når sådan en gruppe skal
i gang, må der nødvendigvis også være en kontaktperson, der tager sig af de indledende manøvrer med indkaldelser til møder, fastlæggelse af program, finde mødelokale, planlægge ture osv. Hvem der har lyst til dette, kan henvende sig til undertegnede, som vil sørge for at der kommer meddelelse/brev ud til vores medlemmer, så gruppen kan komme i gang hurtigst mulig og måske allerede dette efterår. Hvis dette lykkes lige så godt som vores lokalgrupper i amtet, så er meget opnået i min korte tid som formand.
BLADSMUTTEN 3/2000
5
Nyt tårn ved Tissø I løbet af efteråret bliver det nye fugletårn ved vestsiden af Tissø indviet. Fugletårnet, der er finansieret af amtet og bygget af Hans Meilstrup, ligger ved Store Fuglede. Hans Meilstrup, der udover at være tømrer-mester også er en ivrig feltornitolog, har under bygningen af tårnet talt op til 70 forskellige arter. I forbindelse med amtets kommende indvinding af overfladevand fra Tissø med hævning af vandstanden til følge, vil der forment-
lig komme flere fugle i området, så fugletårnets placering vil blive meget bedre end først antaget. DOF Vestsjælland vil arrangere ture til fugletårnet som en fast del af vores fremtidige turprogram og være med til at følge udviklingen af fuglene ved Tissø. Hold øje med tidspunktet for åbningsarrangementet i dagspressen.
Ungdomsprogram Midtersiderne af Bladsmutten indeholder denne gang programmet for efteråret for vores unge medlemmer i Vestsjællands amt. Vi har valgt at bringe programmet på denne måde for at minde om efterårets program med bl.a. telttur, trækfugletur og fuglekassedag. Lejren til Anholt i efterårsferien er fyldt helt op og bliver derfor ikke annonceret. Alle medlemmer opfordres hermed til at give programmet videre til børn, børnebørn, niecer, nevøer, nabobørn, venners børn, flinke børn, friske børn eller unge, der kan være interesserede i at deltage i en eller flere af DOF Vestsjællands ture og arrangementer. Formålet er selvfølgelig også at så mange børn og unge kommer med på vores ture, men ligeledes at vi får flere nye ungdomsmedlemmer i vores
forening. Det koster kun 60 kr. om året at være ungdomsmedlem. Det er meget billigt og er kun lidt dyrere end en biografbillet. Her i DOF Vestsjælland synes vi, det er en god ide at forældre eller andre familiemedlemmer også deltager på vores ture, så man kan få nogle gode og positive oplevelser sammen ude i naturen. Vores ungdomsmedlemmer opfordres til at tage en kammerat med fra klassen, en kammerat fra vejen eller byen hvor man bor, en fætter eller en kusine med på turene. På vores ture vil der være mulighed for at låne kikkerter, og turlederne har teleskoper med der kan forstørre op til 25 gange, så fuglene kommer meget tæt på og derved kan gøre oplevelsen endnu større.
6
BLADSMUTTEN 3/2000
Støttebidrag til Bladsmutten og lokalafdelingen Siden april måned har Bladsmutten fået betaling fra vores faste abonnenter af bladet. I den forbindelse har vi modtaget nogle støttebidrag, som jeg gerne vil takke for. Nogle af vores punkttællere, især i forbindelse med engfugletællingerne, har ønsket at give deres honorar videre til lokalafdelingen. Også en tak til disse personer. Det betyder meget for lokalafdelingen at få støtte-
bidrag, både store og små - som opbakning til foreningens arbejde.
Fuglenes Dag Endnu engang afviklede DOF den sædvanlige Fuglenes Dag i hele landet. Også DOF Vestsjælland var på banen med ture. Se Rolf Lehrmanns omtale side 7, og Steen Flexs side 9.
Tegning: Leif Tureby
BLADSMUTTEN 3/2000
7
Fuglenes dag, Flommen ved Sorø Af Rolf Lehrmann Søndag d. 28. maj var det igen tid for at stå tidligt op. Jeg skal jo gerne være den første mand på pletten, når man nu har lokket en masse mennesker til at stå op før solen. Vækkeuret ringer kl. 02.45, og jeg nærmest hopper ud af sengen af frygt for at falde i søvn igen. Så hen og kigge ud af vinduet. Det er næsten ikke til at høre noget, og er det ikke en stjerne som lyser deroppe. Alt sammen er ok, blæsten og regnen fra i går er væk, der er alle muligheder for en god tur. Det er umuligt at finde ud af noget så tidligt om morgenen, men alligevel når jeg ud til cyklen, og jeg har husket (næsten) det hele. Vejret er pragtfuldt, men hvor er det koldt. Huen og vanterne kommer på. Men ørerne må ikke dækkes til, jeg skal kunne høre om Nattergalene er på plads på Flommen (engen ved Sorø). Det første jeg hører på turen er en Rørsanger, som synger sin staccato sang. Sådan har den sunget hele natten, men den er ikke berømt – det er Nattergalen. Og så hører jeg den, først en, så to og så en tredje, jo Nattergalene er på plads, så kan turen ikke gå helt galt. Og så er jeg på plads ved startstedet, og klokken er 03.15, der er 15 min til turen begynder.
Stedet er perfekt, 50 meter fra Sorø Sø, 2 meter fra Sorø by, 2 meter fra Skovriddergaarden med dens gamle have, 2 meter fra de gamle, hule træer ved Filosofgangen og 2 meter fra selve Flommen. Blev man stående her ville man kunne se og høre mindst 60 fuglearter på en dag. Men nu gælder det, kommer der mange deltagere i år, eller skal jeg gå alene. Jeg husker med gru det år, hvor jeg havde lavet en ekstra tur kl. 10.00, der kom 1 deltager. Men nu dukker folk op. Det er næsten umuligt at se, hvem det er der kommer, men jeg genkender nogle af stemmerne, men savner alle vennerne, som sagde, at i år ville de tage med. Til sidst er vi 29, og klokker er kun 03.32, folk kan når de vil. Vi begiver os straks ud over Flomstien, som går midt igennem engen, med de store, våde græsarealer til højre og det tætte pilekrat til venstre. Den første Nattergal sidder et stykke fra stien, men det er godt, for så kan jeg få fortalt lidt om dens træk og dens stemme, uden at den pludselig holder op. Lidt længere fremme sidder der så en lige ud for os, sikkert kun 4-5 meter væk. Og den kan bare det der. Synger så stærkt, så det er svært at få ørenlyd. Kun
8
BLADSMUTTEN 3/2000
en 30 meter bag ved den sidder der endnu en og synger, meget tæt for 2 Nattergale. En af deltagerne spørger, hvad det er for en fugl, som sidder tæt ved og pludrer. Jeg skal lige til at sige, at det ’blot’ er en Musvit, hvorefter lyden fra en Solsort og en Løvsanger breder sig. Ingen tvivl, Kærsangeren er på plads med sine fugle ’imitationer’. Denne her har mange sange med fra Afrika, men den skal nok få lært en masse sange fra de omkringboende i løbet af foråret. Gøgen er et sikkert hit på turen. Den ses så ofte, så jeg godt kunne tænke mig at omdøbe turen til en Gøgetur i stedet for en Nattergaletur. Vi hører mange af Gøgens lyde, men desværre ikke ’latteren’, som vi fik at høre sidste år. Men Tornsangeren, Fuglekongen og Skovpiberen snyder mig, begge er på plads på de steder de skal være, men de kan ikke høres tydeligt nok, til at alle får dem at høre godt nok. Dog lykkedes det til allersidst at få Tornsangeren at se og høre godt, det er altid et succeskriterie for en vellykket tur. Vi gør holdt ved Runde Mose, hvor den Gråstrubede Lappedykker lader sig beskue og høre. Det er en meget usædvanlig lyd. Pausen bruges til det kommercielle indslag, hvor jeg taler godt for både Dansk Ornitologisk Forening og Dan-
marks Naturfrednings-forening og deler hverve-materiale rundt. Jeg håber at nogen tager skridtet og får sig meldt ind, det er næsten hele formålet med turen. På turen tilbage til udgangspunktet benytter vi den gamle Veddebane, som udgør en lang skovkant ud til det store engområde. Det er umådelig smukt her mens solen langsomt står op. Naturen, vejret, stemningen og fuglene går nærmest op i en større helhed. Det er hele turen værd, både for mig og de mange, som er stået så tidligt op. Mætte af de mange indtryk når vi udgangspunktet efter 2 ½ times tur. Jeg siger tak fordi deltagerne ville med. Jeg genkender nu mange fra tidligere ture, men mange er nye, og kommer langtvæk fra. Og vennerne har vist foretrukket dynerne. Der bliver klappet, og DN giver vin. Det bliver man nu glad for. Mens jeg sender de fleste til bageren efter morgenmad, så fortsætter jeg selv og de ’seje’ til Sorø Sø. Søen er fuld af liv, og det bliver vist til nogle nye arter for de 2 nye fuglekikkere. Alt i alt blev det til ca. 47 forskellige fuglearter, men det jeg er glad for, er de arter som vi fik hørt alene, således at de står fast i erindringen. Jeg er klar til endnu en tur næste år, måske kunne det endda blive til 2 ture.
Tegning: Anette Sonne
BLADSMUTTEN 3/2000
9
Fuglenes Dag 28. maj Af Steen Flex 8 personer havde trodset regn, og især blæst, denne morgen på Jyderup station klokken 8. Søren på 12, fra Nykøbing S, og Henrik på 23, fra Slagelse, var begge deltagere og medlemmer af DOF og meget ivrige undervejs. Ved Stridsmølle lykkedes det os at se Bjergvipstjerten i glimt, når den fløj over ”fossen” 100 meter nede ad strømmen. Målet var Lille Åmose, hvor vi studerede hejrekolonien på skovhjørnet ved Trustrup Skov. Fiskehejrerne stod som tinsoldater i grantræerne, nemme at finde. Der var også ganske mange Grågæs at kigge på. Mange par med unger. Vi var enige om, at Grågåsen må have fine betingelser her i mosen. Rørhøge hanner så vi næsten hele tiden på jagt over buskene og over rørsumpene, og enkelte gange Musvåger. En enkelt Dobbeltbekkasin fløj op, og en Tårnfalk med en stor mus i fangerne gled langs mosen. Ved ”marken med Græshoppesangeren” satte vi alle hænderne bag ørerne for at lytte efter Græshoppesangerens dirrende sang.
Men den stride blæst, fejede sikkert tonerne i den forkerte retning. Det eneste vi med sikkerhed hørte hele vejen, og overalt, var de to sangere; Nattergalen og Tornsangeren. Efter den ordinære tur havde Søren og Henrik besluttet at fortsætte med turguiden til Røsnæs, da Biæderne netop var blevet rapporteret i ”mobilen”. På Røsnæs besøgte vi den gamle yngleplads bag golfbanen, vi besøgte møllen i Kongstrup og et 3. sted for enden af Snogekærvej, uden at spotte en eneste Biæder. Derfor fortsatte vi til spidsen af Røsnæs, for at blive modtaget med Karmindompappens, ”Please to meet you, Sir”. Vi både så fuglen og hørte dens høflige hilsen. Henrik spottede også sit livs første Rødryggede Tornskade ved samme lejlighed, endda en flot han. Samme Henrik gjorde senere på dagen opmærksom på, at han på en tillægstur til Reersø, havde forlænget sin artsliste med en enkelt Tejst fra Reersø kystens højeste punkt. Den vuggede 20 meter fra kysten.
Tegning: Brian Zobbe
10
BLADSMUTTEN 3/2000
Sigfred og fuglene Af Lene Solmose En fiktionstekst med inspiration fra en tur til Færøerne i begyndelsen af 1980`erne. Det første man hørte om morgenen, var strandskadens bil-bli-bli. Den var overalt, på stranden, over vandet og i luften. Her var i det hele taget mange fugle, Suler, Mallemukker, DobbeltBekkasiner, Stor Regnspove, Rødben, Lomvie, Vipstjært, Svartbag og Ravn. Sigfred lå under sine soveskind i vikingeskibet, der var trukket halvt op på stranden, og tænkte på at jo tættere de var kommet øerne, des flere fugle var der dukket op.
Stor Regnspove tegnet af Maria Borgen
Allerede inden de kunne se land, havde sulerne fløjet skibet i møde. De havde fløjet langs skibssiden og kikket ned på skibet; ikke fordi de håbede på at folkene skulle kaste madrester ud til dem, det lod de de tiggende måger om, men måske bare fordi de var nysgerrige.
Indimellem fløj de væk fra skibet og cirklede højt op i luften medens de spejdede ned i vandet. Pludselig foldede de vingerne sammen, skød lodret ned mod vandet som en pil og forsvandt ned i vandet med et plask. Lidt efter dukkede de op på vandoverfladen som en prop og med en fisk i næbbet. Det var imponerende fugle, synes Sigfred. Lige så store som grågæs, hvis ikke større. De fleste var hvide med sorte vingespidser, gult hoved og et stort spidst næb. Rundt om øjet, under øjet og langs næbranden havde de en sort streg der gav dem et overlegent og ophøjet udtryk. Før denne tur til Færøerne havde Sigfred ikke lagt så meget mærke til fuglene omkring ham. Men da han ikke havde ret mange pligter på skibet, havde han rigeligt med tid til at se på omgivelserne, og her var det især fuglene der havde fanget hans opmærksomhed. De var ligesom tættere på en, de var anderledes i udseende, og de var mere larmende end derhjemme i Jylland. ”Ligger du der og driver den af, knægt!”, råbte Sigfreds far fra agterstævnen af skibet, ”Se at få ryddet dine soveskind af vejen, der kommer gæster!”
BLADSMUTTEN 3/2000 ”Ja, ja,” råbte Sigfred tilbage medens han rullede ud af skindene. Det gik stærkt. En, to, tre, skindene var rullet sammen. Remmene viklet omkring. Han løb hen over dækket og lagde sine soveskind ved siden af de andres. ”Pyh ha,” tænkte Sigfred, det var bare om at gøre sig så lidt bemærket som muligt, han havde jo kun fået lov til at komme med fordi han havde lovet ikke at gå i vejen. Hans far kunne være streng, men han var ikke uretfærdig, og det var egenskaber der var nødvendige at have når man skulle styre et skib og dets mandskab. Sigfred var den yngste af sin far Haralds 4 sønner, og derfor stillede hans far ikke så store krav til ham som han havde gjort til de ældre brødre. Det nød Sigfred godt af på denne tur hvor han havde megen frihed og derfor kunne udforske sine omgivelser. Hvor skulle han i øvrigt gå hen i dag? Han kunne jo starte med at gå lidt rundt i fiskerlejet og se på livet der. Han sprang over rælingen på skibet og vadede i land. På stranden var fiskerne i gang med at bøde deres garn og reparere deres både. Længere væk var der et værft hvor man var i gang med at bygge en ny båd. Det så interessant ud, så Sigfred gik der hen og satte sig i passende afstand for at se på arbejdet. Mændene forarbejdede træstammerne, der var drevet dertil af strømmen, med store økser, og spånerne føg dem om ørerne medens man
11
hørte de dumpe lyde af øksernes hug i træet. Men hvad var det, der ovre ved stensætningen? En lille sort og hvid fugl med lang hale der spadserede rundt med en nikkende gangart oven på stenene. Den pilede hurtigt et lille stykke, snuppede et insekt med næbbet, slugte det og vippede energisk med halen. Derefter fløj den hen i strandkanten, vippede med halen, pilede af sted, vippede med halen, fangede et insekt, vippede med halen. Det var sjovt at se på fuglen den var så livlig, syntes Sigfred. For resten kendte han da godt denne fugl. Han havde også set den derhjemme når den kom i det tidlige forår og satte sig på taget og vippede med halen. Hele sommeren holdt den især til på møddingen og på græsmarkerne, hvor den fangede små dyr og insekter. Hans mor kaldte den for Vipstjært. Ved tanken om sin mor kom han til at tænke på at de skulle sejle hjem i morgen. Han så sig omkring. Hvis han gik op på bjerget derhenne, kunne han se ud over hele bugten på en gang, og det ville give ham et sidste indtryk af de omgivelser han havde udforsket. Ved foden af bjerget bredte et vandfald sig. Det vil sige, det var nu tørret ind til nogle små rislende bække mellem de bare sten. Her på stenene ved vandfaldet var det vist nemmest at gå op, tænkte Sigfred, for ellers var bjerget dækket af græstuer med sumpede områder i mellem. Man kunne let vrikke om på foden og forstuve den, så han
12
gik langsomt opad medens han så efter, hvor han satte fødderne. Vandfaldet blev til én lille bæk, og Sigfred måtte fortsætte opad mellem græstuerne. Han pustede og svedte, det var hårdt at bestige bjerge, når man kun var vant til småbakker hjemmefra. Der var også meget ujævnt og sumpet, og det havde han heller ikke regnet med, så han fik slet ikke set sig omkring. Endelig kunne han skimte toppen af bjerget, han stoppede op og tørrede sig over panden. Så fik han øje på dem. De stod på græstuerne og stirrede på ham. Først kunne han kun se en 3-4 stykker, men da han kikkede nærmere efter var der mindst 10 til 14 stykker spredt rundt omkring ham. Det var mørkebrune fugle med lyse striber. De var lidt over en halv meter i højden og med et rovfugleagtigt udtryk i hovedet, men med en krop som en måge. Det var Stor Kjover. Hvad skulle han nu gøre? Han stod helt stille og overvejede situationen. Det var helt tydeligt at han var gået lige ind i fuglenes område, og at de med deres stirren gjorde det klart for ham at han var på forbudt område. Han vendte sig for at gå nedad, men inden han kom i gang, så han ud af øjenkrogen en mørk fugl komme susende imod ham. Løb, tænkte han! I det samme mærkede han fuglens vingesus ved sit højre øre. Fornemmede det spidse rovfuglenæb. Så drejede den af i sidste øjeblik. Han spænede ned ad bjerget.
BLADSMUTTEN 3/2000
Fødderne sprang fra tue til tue. Hjertet hamrede i brystet på ham. Endnu en mørk skygge kom susende ned over ham. Tog retning mod hans hoved. Han dukkede hovedet, medens han løb. Alligevel mærkede han håret blive trukket med af fuglens luftstrøm. Der var ikke tid til at tænke på, hvor han satte fødderne. Han sprang som en hjort nedad. Fuglene blev ved med at dykke ned over ham længe efter at de havde forladt deres territorium. Endelig var han nede. Hjertet sad helt oppe i halsen og dunkede, og lungerne var ved at sprænges. Han satte sig på en sten og mærkede om han havde alt håret endnu. Pyh ha, det var tæt på at fuglene havde fået fat i ham, tænkte han. Da han kom ned til stranden, var Svend ved at lave mad til besætningen ved et stort bål. ”Vil du have noget fiskesuppe?”, spurgte Svend. ”Ja tak,” sagde Sigfred og satte sig. Suppen varmede dejligt, og det var begyndt at blive tåget. Mændene fra hans fars skib kom og satte sig ved bålet og fik deres suppe. Tågen kom krybende og slettede omgivelserne omkring dem. Det var næsten som at sidde derhjemme i langhuset med mændene omkring arnen. Hvor havde han meget at fortælle Knud, hans bedste ven, når han kom hjem. Især om hans møde med fuglene.
BLADSMUTTEN 3/2000
13
Jubilæumsrapport fra Rørvig Fuglestation Nu kan du få et samlet overblik over 25 års observationer fra Rørvighalvøen - et af Danmarks bedste fugleområder. Rapporten er på 164 sider med mange spændende artikler og en omfattende bearbejdning af de næsten 300 stations-arter. Fænologidatoer og månedsfordelinger, vurderinger af ynglebestande, udviklingstendenser for trækfuglene og meget mere er grundigt beskrevet, alt sammen illustreret med mange tabeller og diagrammer. Rapporten er samtidig årsrapport for 1997. Hver artsbeskrivelse afsluttes med en gennemgang af årets vigtigste observationer. Bestil rapporten ved at indbetale kr. 125 til Rørvig Fuglestation på giro 1 79 38 02. Eller kontakt: Knud-Erik Strange Vesterbro 11 D 4500 Nykøbing Sj. Tlf.: 59 91 42 94. E-mail: kestrnge@post5.tele.dk Du kan se smagsprøver fra rapporten på vores hjemmeside: http://home6.inet.tele.dk/rf/
14
BLADSMUTTEN 3/2000
PARADIS I DET MIDTSJÆLLANDSKE Af Kirsten Laursen Rundt om Tystrup- Bavelse Søerne. En af de smukkeste og mest dramatiske landskaber på Midtsjælland er egnen omkring Tystrup-Bavelse Søerne. Det sædvanlige let bølgende sjællandske landskab afløses af voldsomme terrænformationer omkring de 2 søer og Susådalen. Fra bakketoppene åbner sig vide udsigter til et landskab præget af de store skove og langstrakte søer. Som størstedelen af det danske landskab er Tystrup-Bavelse egnen udformet under den sidste istid for ca. 15.000 år siden. På det tidspunkt mødtes 2 store nordog vestgående bræer netop her, og det var disse ismasser, der sammen med smeltevandsflodernes eroderende virksomhed, udformede landskabet. Sådan indledes Skov- og Naturstyrelsens Vandreture i Statsskovene om Kongskilde- Frederikskilde og Tystrup Sø, som kan erhverves gennem turistkontorer, biblioteker samt på Naturafdelingen på Kongskilde Friluftsgård.
Tegning: Bo Tureby
Søerne og dens omgivelser huser meget store koncentrationer af ænder, gæs og er bl.a. af international betydning for Troldand, Sædgæs og Sangsvane samt mange overvintrende fugle som Havørn og Kongeørn. Der er flere gode udsigtspunkter og flere store skove, der grænser op til søerne, som for øvrigt gennemløbes af Susåen. Åen danner flere steder grænsen mellem Storstrøms og Vestsjællands amt, og amtsgrænsen gennemskærer de 2 store søer. Søerne og store dele af landskabet er fredede og er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområde. Hvor skal turen gå hen? Dette spørgsmål stiller mange fuglekiggere sig, når weekenden nærmer sig og der skal planlægges ture i landskabet, gerne forbundet med gode fugleoplevelser. Her er således nogle af mine forslag: Hørhaven En af mine favoritter er Hørhaven. Turen kan tage udgangspunkt ved Parkerings-pladsen neden for Bavnen, som er højen, der ifølge kort og brochurer rager 55 meter op over havets overflade, langt mindre end Himmel-bjerget, der jo topper med 157 meter over havet. Fra Bavnen er der en storslået udsigt udover Tystrup Sø - med Bavelse Sø i baggrunden. Hvis det er klart vejr og god sigt, kan skorstenen på Holmegårds Glasværk iagttages, knap 20 km derfra i lige flugtlinje. Er man heldig,
BLADSMUTTEN 3/2000
kan der ses Havørn, Kongeørn eller Fiskeørn her fra højen. Hele sommeren igennem afgræsser køer området ved højen og de nedenfor liggende arealer. Om vinteren kan det anbefales at tage hele familien med, for det er Sjællands bedste ski- og kælkebakke. Slagelse Skiklub har fået tilladelse til at montere en skilift, når der altså er tilstrækkeligt med sne til det formål. Fortsætter man ned ad Bavnen mod Tystrup Sø, videre langs søbredden, hvor Hvid- og Mudderklire ofte træffes i sensommeren og forbi en stor gård, kommer man til endnu en indhegning, hvor der for øvrigt står et skilt: Tyr på marken. Det skal tilføjes, at det er en meget fredelig tyr, der sagtens tåler at en stor flok mennesker kan passere forbi uden problemer. Er man heldig kan man finde oldtidsfund her i form af gamle flinteøkser eller sten fra Østersøegnene, som isen bragte med hertil for ca. 15.000 år siden. Det anbefales at tage vandtæt fodtøj på, da det nederste af marken er meget vådt størstedelen af året. Bavelse Jeg selv holder meget af turene ved Bavelse Sø med udgangspunkt ved Bavelse Kirke, hvor der er gode parkeringsforhold. Fra sydsiden af kirken fører en sti langs Bavelse Sø. Tag ikke fejl af et skilt ved godset syd for kirken, hvor der står: Uvedkommende færdsel forbudt. Det gælder ikke adgangen til Bavelse Sø. Gå sydom kirkegården til nordvestsiden af den grønne lade, så
15
Tegning: Bo Tureby
kommer man på rette vej til søen. Om foråret eller om sommeren giver gåturen langs søen, i øvrigt beliggende i Storstrøms amt, mange gode observationer med bl.a. ynglende Knopsvane ved søens bred, syngende Rørspurv i rørskoven. Ude på Bavelse Sø kan ses Toppet Lappe-dykker, Troldand, Gråand og Blishøne. Efter ca. 15-20 minutters vandring med adskillige pauser til at kigge på fugle, kan man se over til Rejnstrup Holme, som er en lang tange i landskabet med frodige enge og rørskove. Det er denne tange, der adskiller de 2 søer og hvor kanoer sejler fra Tystrup Sø til Bavelse Sø gennem et smalt åløb med rørskov på begge sider. Der er ingen adgang til Rejnstrup Holme - hverken for folk i kano eller for gående. Området ligger hen som uberørt natur med græsnings- og høsletarealer, pile- og tjørnebuske samt en del rørskov, som fuglene nyder godt af som et fredeligt yngleområde, kun forstyrret af kanoer, der sejler forbi eller kanofolkene, der bryder regler om rigtig færdsel i naturen.
16
BLADSMUTTEN 3/2000
Canadagæs tegnet af Bo Tureby
Her yngler hver sæson Rørhøge, gerne 2 par ad gangen og Vandriksen grynter ivrigt i rørskoven. De 2 unge Havørne holder også til i dette område, hvor der er gode fourageringsmuligheder med Blishøne, Troldand eller brasen som menu. Ørnene kan ses tydeligt i kikkert eller bedre i et teleskop her fra stien langs nordsiden af søen, uden at forstyrre deres liv. Denne forsommer har man kunnet se ørneparret kurtisere ved at gnide næbbene mod hinanden, siddende i træerne tæt ved Rejnstrup Holme, som for øvrigt er beliggende i Vestsjællands amt. Det næste par ynglende havørne på Sjælland, bliver forhåbentlig i Vestsjællands amt. På engene nærmest stien på nordsiden af søerne og ved Rejnstrup Holme holder bl.a. Strandskade, Rødben, Brushøne, Gravand, Fjordterne, Dværgterne, Stor Præstekrave og Gul Vipstjert til. Forog efterår gæstes området ofte af Dværgmåge og Sortterne, og visse somre f.eks. i år, oversomrer Dværgmågen. Om sommeren kan man være
heldig at se Fiskeørn kredse over søerne, men mest sikkert er august eller september måned. Ved det store “Ørnetræ”, hvor stien drejer mod nord til Næsbyholm Storskov, kan det også anbefales at kigge ud på søen og stille teleskopet ind på ørnene lige i modsat retning på sydsiden af Tystrup Sø. Så må jeg ikke glemme at nævne Kongeørnen. En vinterdag for nogle år siden så jeg en Kongeørn holde til ved Bavelse Gods. Resterne af en Blishøne, som havde været dens bytte, fandt jeg på ruten langs søen, hvor der var knoglerester og blodige spor i sneen. Om vinteren, når søerne er tilfrosset, samles ænder og Blishøns i store våger, og ørnene ses ofte stående på isen eller jage deres bytte hen over vågerne ude på søerne. Tystrup sø, der er dybest (helt ned til 20m), fryser sjældent helt til lige som Bavelse Sø gør. På markerne omkring Bavelse Sø ses hyppigt Sæd- eller Canadagæs i vintermånederne.
BLADSMUTTEN 3/2000
Nogle sommeraftener har jeg været heldig at opleve Sort Sol bestående af store stæreflokke, der slog sig ned i pilebuskene på Rejnstrup Holme. Her kunne jeg iagttage en Rørhøg, der pludselig fik øje på gode fourageringsmuligheder og friskfangede stæreunger, hvilket satte stæreflokkene i gang igen. Fortsætter man turen videre langs Næsby Holm Storskov op til Skovriderboligen og tilbage til Bavelse Kirke, kommer turen gerne til at vare 2- 3 timer, selvfølgelig afhængigt af antallet af fugle, og hvor mange pauser man tillader sig undervejs. Ligegyldigt hvilken årstid det er, så er det bare paradis ved Bavelse Sø og Gods og kan godt nå op på tilsvarende gode lokaliteter i det midtjyske, hvor jeg stammer fra og ofte længes tilbage til. Suserup Skov, Suserupgård og Tamosen. Hvor har jeg tit mødt fuglekiggere, der ikke kendte Suserupgårdens marker og Tamosen, som jeg synes hører til en af de bedste fuglelokaliteter her på Midtsjælland. Ved Suserupgård og lige klods op ad Suserup Skov findes en god parkerings-plads. Der er nu 2 muligheder: Enten kan man tage ind i den fredede skov, Suserup Skov, som tilhører Stiftelsen Sorø Akademi. Skoven henligger som
17
Hvinand. Tegnet af Bo Tureby
urørt naturskov og har ikke været i forstlig pleje i omkring 100 år. I dag sker der overhovedet ingen indgreb i skoven. Denne skovtype er en af vores sjældne naturperler i Danmark, som vi bør værne om. Kun stierne ryddes for væltede træer. De mange gamle- mere eller mindre udgåede træer- stående eller væltedeskaber gode vækstmuligheder for svampe og giver optimale redesteder for hulrugende fugle. Et stisystem fører ind i skoven fra det nordøstlige hjørne af skoven, hvor et gammelt hult egetræ henleder fantasien til H.C. Andersens eventyr om Fyrtøjet. Her skal der ikke megen fantasi til at forestille sig heksen, der lod soldaten komme ned i det hule træ til de 3 store hunde. Stier afmærket med gult fører rundt i skoven, og er man heldig kan Natugle, Huldue, Spætmejse og Lille Flagspætte opleves her samt et væld af sangfugle i fuglenes yngletid. Den anden mulighed er at følge stien forbi Suserupgård, ned til Tamosen, som består af 3 gamle tørvegrave der, omgivet af ekstensivt græssede enge, ligger ved Susåens udløb.
18
BLADSMUTTEN 3/2000
Stærene søger ly for natten i Rejnstrup Holme. Tegning Bo Tureby.
Området er fredet og opkøbt af staten. Isfuglen har her et af sine foretrukne tilholdssteder, sommer som vinter, men det er vist år og dag siden, den har fået fred til at yngle, endskønt Isfuglen er en såkaldt udpegningsart for det EFFuglebeskyttelsesområde, som søområdet udgør. Kanosejladsen rider den spinkle Susåbestand som en mare. Om vinteren kan man bl.a. se Musvåge, Fjeldvåge, Stor og Lille Skallesluger, Sangsvane, Hvinand, Gråand og Blishøne ved søerne og de enge, der støder op til Susåens udløb i Tystrup Sø. Ved stien står et lille skilt med: Ingen adgang. På denne forhøjning i landskabet kommer der forhåbentligt snart et observationsskjul, hvor der bliver gode forhold for fuglekiggere og andre naturelskere, der vil nyde fuglene tæt på i læ og under gunstige forhold i tilfælde af blæse-, regn- eller snevejr og selvfølgelig uden at forstyrre fugle og dyr i området. I øvrigt findes en lille indhegnet (rævesikret) ørnefodringsplads ved en af de 3 søer i Tamosen, hvor der lægges foder ud om vinteren, hvor bl.a. rovfugle, Ravn og Gråkrage er flittige gæster på det udlagte grisekød. Kødet kan være et godt supplement for fuglene i de strenge frostperioder, men ørnene i området foretrækker åbenbart hellere friskfanget føde
som Blishøne eller Troldand ude på søerne, frem for at æde af det udlagte kød. Kongskilde Friluftsgård Ved Kongskilde kan det også anbefales at tage på fugletur. Hvis man er heldig kan man opleve Fiskeørn omkring Friluftsgården Følg stien ned til Møllesøen, videre forbi den gamle vandmølle og helt ned til den fine hvide badestrand ved Tystrup Sø. Der findes afmærkede ruter videre ind i skoven og man kommer omkring i meget afvekslende landskabstyper til de gamle grusgrave ved Rytterbjerget, kan gå i kanten af nogle fine græsbaner ved Sorø Golfklub og komme tilbage til Friluftsgården igen. Det er en god vandretur i et meget afvekslende og kuperet terræn. Det kan derfor anbefales at udstyre sig med en madpakke og også gerne have drikkevarer liggende i rygsækken. Ved Friluftsgården er der en stor Natur-afdeling med naturvejledere ansat, en flot naturudstilling om området samt en kiosk med diverse informations-materiale om Tystrup-Bavelse Søerne. Naturafdelingen er et besøg værd samt den lille udstilling ved den gamle vandmølle, hvor der er akvarier med fisk, som findes tilsvarende i søerne ved Tystrup-Bavelse.
BLADSMUTTEN 3/2000
19
Nyt Fra Felten af Steen Flex Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN
LOKALITET
Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 4440 Mørkøv - tlf. 21 20 75 81, eller E-mail: steenflex@mail.tele.dk
OBSERVATØR
BEMÆRKNINGER
Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.
Nyt fra 2. kvartal – april, maj, juni 2000. RØRDRUM HW melder 1 Rørdrum fra Rejnstrup Holme den 04APR. 1 Rørdrum pauker fra 15APR til midten af maj i Hovvig melder PG, herefter er fuglen set et par gange. 24APR hører SFl Rørdrummen i Hovvig. 30APR er JS i Borreby Mose hvor han hører Rørdrum puste i flaske flere gange. CEJ melder Rørdrum fra Madesø den 07MAJ. 20MAJ hører TD Rørdrum pauke klokken 21:53 i Borreby Mose. SILKEHEJRE PG melder 1 Silkehejre i Hovvig den 13MAJ. SKESTORK 19APR står 1 Skestork i Hovvig, melder PG, og den flyver efter et par timer. 19APR melder AJ måske samme Skestork denne gang fra Borre-
by Mose, hvor den står 100 meter fra vejen i det sydøstlige hjørne af mosen. Næste morgen den 20APR leder GH og SFl efter den i tågen, og finder den ved diget i nord. MP leder det meste af dagen den 21APR efter kræet, men finder først Skestorken ved 16-tiden. RL og JoS får sig en ny DK-art da de kan afkrydse Skestorken i Borreby Mose den 21APR klokken 14. KORTNÆBBET GÅS 7 fugle af denne sjældenhed på Sjælland tæller PG i Hovvig i perioden fra 27APR til 04MAJ BRAMGÅS 03APR ser SFl 17 Bramgæs, der står i Lille Åmose. Fra 29APR til 12MAJ står en enlig Bramgås i
20
BLADSMUTTEN 3/2000
Hovvig melder PG. En flok på 170 Bramgæs trækker NØ den 13MAJ ved 8-tiden meddeler KEA. Hele 280 Bramgæs trækker langs østsiden af Tystrup sø den 02MAJ og noteres af CHE. 13MAJ melder CEJ hele 350 Bramgæs fra Kongstrup på Røsnæs, og igen 500 fugle ved Madesø den 14MAJ.
Knortegås. Tegning Anette Sonne
KNORTEGÅS En flok på 250 Mørkbugede flyver over Ringsted Banegård mod øst den 09MAJ klokken 10.30. Flokken ses af HW og HBA. 18MAJ er en endnu større flok på 500 medlemmer også på vej mod øst klokken 22.40 (på overarbejde?) og meldes af HBA og KLU fra Hagbards Høj. KNARAND PG melder om 3 forskellige par hver med 1 kuld unger i Hovvig den 17MAJ. SKEAND Fra Hovvig melder PG 44 (fire og fyrre) Skeænder den 21JUN. ATLINGAND AR melder 21APR 2 hanner og 1 hun Atlingand fra Tissø. 1
Atlingand han ligger i Tissø, meddeler CHE den 15JUN. Fra Hovvig melder PG 01APR 1 par, 11APR 2 par og 21APR 2 hunner og 3 hanner. RØDHOVEDET AND Der går rygter om Rødhovedet And i Lagunen i Slagelse. SFl møder 2 gange Rødhovedet And ved Bøstrup Å den 17JUN. HVINAND PG tæller hele 77 Hvinænder i Hovvig den 26JUN. BJERGAND Usædvanligt. Endnu den 08MAJ melder PG om 3 hanner og 2 hunner i Hovvig. EDERFUGL Normalt holder Ederfuglen sig til kysterne, men 1 ung han befandt sig 29JUN i Bavelse sø melder HBA og KLU. TOPPET SKALLESLUGER Den 12APR er der 107 Toppet Skallesluger i Hovvig. Talt af PG. RØD GLENTE 03APR finder SFl Rød Glente i Lille Åmose. Samme sted er BKM den 05APR ved Saras Hus i Lille Åmose, hvor han får øje på en af de stedlige Røde Glenter. 21APR melder KEA, så blev der serveret en perfekt Rød Glente 15:58 over haven i Holbæk. Den trak SSØ – modvindstræk. SFl melder Rød Glente over egen mark den 22APR. Den cirkler over marken 15:20 fra øst mod vest, og returnerer klokken 15:40 med retning mod Knabstrup. Klokken 16 er den igen over marken. 27APR er den Røde Glente over marken hos SFl igen klokken 13:55. CEJ melder en Rød Glenter ved Strids Mølle den 28APR. 02MAJ passerer Rød Glente over SFl’s mark klokken 15:30. 03MAJ er den over marken igen, igen klokken 15:30 fra V
BLADSMUTTEN 3/2000
mod Ø. 05MAJ ser AR ikke alene Fiskeørn ved Bromme Maglesø. Også en Rød Glente fløj rundt over sydenden af søen. AR så fuglen 2-3 gange de næste 5-10 minutter. 06MAJ har AR Rød Glente i kikkerten ved Bromme. 23MAJ bliver en Rød Glente mobbet af en Krage over AG’s hus på Odden. Flere beboere i området har fulgt Glenten. En Rød Glente flyver stadig med redemateriale omkring GH’s hus ved Torbenfeld Gods den 26JUN. HAVØRN Igen bliver den yngste Havørn i Lille Åmose observeret. Denne gang af MP den 01APR hvor den flere gange laver flyveopvisning over Trustrup Skov. 09MAJ melder PG 1 Havørn i Hovvig. 18APR sidder 2 kurtiserende Havørne ved Rejnstrup Holme og meldes af HBA og KLU. HBA og KLU genser deres Havørne samme sted den 19APR. De bliver spændende at følge. 24APR og 01MAJ kan HBA og KLU melde parret på plads endnu. RØRHØG TD melder den første Rørhøg i år, fra Magleby Sø den 02APR. PG melder de første Rørhøge fra Hovvig den 12APR, 3 hanner og 2 hunner. HEDEHØG JS og SFl er ved Hovvig den 28APR om eftermiddagen for at lytte til Rørdrum, da en elegant høg af hunkøn stryger fra SV mod NØ. Det var en slankere fugl end Blå Kærhøg og med mere rødt bryst. Altså Hedehøg. Fuglen bliver da også senere meldt på Fuglelinien, hvor den var fløjet ind ved Hundested klokken 17:15 SPURVEHØG AR kom 19APR kørende på sin cykel langs netop den hæk som en Spurvehøg havde udset sig som
21
mål for et angreb. Et par meter fra AR ændrer Spurvehøgen endelig kurs og undgår kollision med en jernhest – det kan godt være jeg blev forskrækket!!!, skriver AR.
Fiskeørn. Tegnet af Bo Tureby
FISKEØRN KEA er på udkik efter Fiskeørn ved Munkholmbroen den 01APR – og han får bid hele 2 gange. 09APR observerer CEJ Fiskeørn ved Kongstrup på Røsnæs. Samme dag den 09APR flyver og muser Fiskeørnen over Maglesø ved Sorø. AR lægger mærke til at 3 Fiskehejrer, Stormmåger og Gråkrager på skift generer den. Efter 5-10 minutter flyver den over Krøjerupvej 12, og muser over mosen her. Et par gange tager den et styrtdyk mod vandet uden at gå i, men tredje gang dykker den under vandet, uden
22
BLADSMUTTEN 3/2000
Vandrefalk tegnet af Bo Tureby
dog at få fat i fisk. Et par gråænder skælder ud. Nogle 100 meter længere mod syd muser fuglen over Vedsø i Overdrevsskoven, inden den forsvinder. 11APR klokken 19.12 ser KEA en Fiskeørn ved Munkholmbroen der er på vej mod NØ. 12APR er BKM på cykeltur ved Faurbo med 21 dejlige elever, da en Fiskeørn overflyver vejen i 25 meter højde. Flot syn som giver poderne en på opleveren. Til aften den 22APR dukkede en Fiskeørn op og satte sig til almindelig beskuelse på en udgået træstamme i skovbrynet ved Ny Egtvedskoven, melder KMG. SFl ser Fiskeørn over søen nord for Knabstrup Hovedgård den 24APR. Den 28APR ser JS og Sfl en Fiskeørn trække ud fra Korshage. 5MAJ ved 18 tiden observerede AR en Fiskeørn der kredsede over Bromme Maglesøs nordende og skoven herved. Denne kunne observeres i 10 minutter. 8MAJ er LH ved at få en kvart salatpizza galt i halsen, da en Fiskeørn passerer fra øst mod VNV.
CHE melder Fiskeørn ved Tuel Sø 21MAJ. 11JUN ved 14 tiden har AR igen Fiskeørn, der fløj fra Maglesø over AR's hus, flaksede over Vedsø Vang, hvorefter den forsvandt ned i skoven. DVÆRGFALK PG ser 1 Dværgfalk i Hovvig den 03MAJ. VANDREFALK SFl møder Vandrefalken idet den passerer over diget ved Alleshave den 07MAJ. LÆRKEFALK 28APR kan SFl og JS melde Lærkefalk der trækker ud ved Korshage. VANDRIKSE PG tæller minimum 30 Vandrikser i Hovvig den 04MAJ. PLETTET RØRVAGTEL 16APR fløjter en Rørvagtel i Hovvig melder PG, og fuglen bliver set af SS. 04MAJ er 1 Plettet Rørvagtel stadig i Hovvig. ENGSNARRE Denne sjældenhed er ved at være en ”pestfugl” visse steder på Vestsjælland (heldigvis). GH, LN, AS og SFl tæller 12 crexende fugle natten mellem 10. og 11JUN. CHE hører 2 fugle crexe et par hundrede meter fra hinanden mellem landevejen og åen 1,5 km NV for Vetterslev klokken 23 den 19JUN. TRANE 03APR klokken 19 fløj en kile på ca. 75 Traner mod øst over Havbyrd, rapportør er JM. RL får sig en ny Danmarks art da 3 Traner den 30APR kredser over Borreby Mose. Satans flotte, som han skriver. SFl ser 3 Traner passere over Lille Stokkebjerg den 03MAJ fra NØ mod SV. 5 Traner hygger sig i Hovvig den 12MAJ, og PG glæder sig ved synet. KLYDE 2 Klyder står i Hovvig den
BLADSMUTTEN 3/2000
18JUN, PG. LILLE PRÆSTEKRAVE 10MAJ melder KEA 4 Lille Præstekrave i en oversvømmelse på Valdemar Sejrsvej i Holbæk. Lille Præstekrave ses også i grusgraven syd for Lynge, Sorø, den 17MAJ af CHE, så mon ikke den også yngler her. 14JUN har Lille Præstekrave ved Sæby Kirke ynglet og fået unger i en roemark. Ungerne risikerer livet på vejen syd for Tissø. POMERANSFUGL Stor sjældenhed for Sjælland. Alligevel bliver 1 Pomeransfugl set af mange i Klint Sø (tørlagt område ved Klint) den 21APR. Fuglen meldes af SS, GG, HBA, KL samt deltagere på ungdomslejr. VIBE 20JUN ser KT 100 viber i Terslev ved Haslev. TEMMINCKSRYLE 4 Temmincksryler står i sydenden af Tissø den 13MAJ klokken 19:35 og bliver noteret af AS. ENKELTBEKKASIN PG observerer Enkeltbekkasin i Hovvig den 03MAJ. SKOVSNEPPE GH oplever en næsten flyvefærdig Skovsneppeunge ved Torbenfeld Gods den 24JUN. STOR KOBBERSNEPPE TD ser 1 Stor Kobbersneppe på Sevedø den 20MAJ. SVALEKLIRE CHE skræmmer en Svaleklire op ved Næsby Bro på Næstvedvej ved kanoudlejningen den 19JUN. 21 JUN melder PG om hele 5 Svaleklirer fra Hovvig. STOR REGNSPOVE KT observerer 1 Stor Regnspove i Terslev ved Haslev. DVÆRGMÅGE Første Dværgmåge
23
rapporteres af HBA og KLU fra Rejnstrup Holme den 29APR. 30APR er hele 10 Dværgmåger at finde i Borreby Mose melder JS. 01MAJ ser HBA og KLU 1 Dværgmåge ved Rejnstrup Holme. HAVTERNE JS er den første der melder Havterne. 3 stykker noterer han fra Borreby Mose den 16APR. FJORDTERNE HBA og KLU ser 1 Fjordterne i Rejnstrup Holme den 18APR. DVÆRGTERNE HBA og KLU melder første Dværgterne fra Rejnstrup Holme den 23APR. CHE tæller KUN 4 Dværgterner ved Tissø den 15JUN. Vandstanden i Tissø er stadig for høj til at Dværgternen kan slå sig ned på sandøerne der normalt ligger 20-30 meter fra kysten. Ved Tudeås udløb er der ynglende Dværgterner. TD ser 2 fugle her den 10JUN. SORTTERNE HW ser årets første Sortterner ved Rejnstrup Holme den 01MAJ. 6-7 Sortterner opholder sig den 02MAJ ved Bavelse sø fortæller CHE. TEJST JS checker om Tejsten er på plads på Reersø. Han møder den 30APR 2 fugle på plads på vandet udfor skrænten. 21MAJ kan SFl bekræfte at 2 Tejst stadig er ved Reersø. GØG Årets første Gøg meldes af KLU og HBA fra Hagbards Høj den 30APR kl. 19:15. Samme dag klokken 19:49 kukker Gøgen for KEA i Kalvemosen i Holbæk. 08MAJ kukker Gøgen hos KMN. SNEUGLE AS ser en meget sen Sneugle ved Stenrand den 12MAJ. En
24
BLADSMUTTEN 3/2000
gammel han. Den forsvandt ned i grusgravområdet bag Bregninge Å. NATUGLE KEA har konstant Natugle på sin adresse i Holbæk. RoL og CHE hører 4-5 Natugler ved Frederikskilde ved Tystrup sø den 23MAJ. SPURVEUGLE 06APR fik OG indleveret en Spurveugle på Pleje-centralen fra Falck i Holbæk. Uglen har sikkert været i nærkontakt med en bil, for snart efter udåndede den MURSEJLER Første Mursejlere meldes af KEA, hvor mindst 3 Mursejlere overflyver hans have den 13MAJ klokken 15:52. TD ser usædvanligt mange Mursejlere fra sin have i Korsør. Den 20JUN flyver mere end 75 fugle over Korsørs gamle bydel, tæt ved marinaen.
Biædere tegnet af Anette Sonne
BIÆDER For 3. år i træk yngler Biæderen på Røsnæs. Nu er en vaskeægte sensation i hus. Aldrig tidligere har Biæderen ynglet på Sjælland. Og nu
gør den det på 3. år. Desværre har vi oplevet, at folk vandrer ind over privat område for at komme helt hen til Biædernes huller. Folk der burde vide, at denne sjældenhed skal have ro i yngletiden, og bestemt ikke skræmmes bort fra sit nye yngleområde, sikkert det nordligste yngleområde for arten. Disse ”brådne kar” skulle skamme sig. Vestsjællands lokalforening har været nødt til at bruge kræfter på at sætte skilte op og holde vagt ved yngle-området!! JT ser hele 15 Biædere ved Ulstrup Mølle den 26MAJ. 27MAJ melder CEJ 10 Biædere på plads ved Ulstrup Mølle. 28MAJ noterer JT 10 Biædere her. 01JUN er KN og LeN ved Ulstrup Mølle, hvor de ser 4 Biædere. RL og HB møder Biæderne samme sted dagen efter den 02JUN. 11JUN noterer GH og SFl 2 Biædere i Ulstrup. 12JUN melder HBA og KLU 4 Biædere fra Ulstrup Mølle. 18JUN holder SFl vagt over Biæderne ved Ulstrup Mølle og noterer som maksimum 5 fugle om formiddagen. 18JUN er TD, KLU og HBA ved Ulstrup Mølle, hvor de observerer 9 Biædere der ved 18 tiden giver flyveopvisning. Klokken 12.30 sås 5 fugle, og mens temperaturen steg, steg også antallet af fugle til 9 kl. 18:00. VENDEHALS 12MAJ om morgenen er AS heldig at finde 2 Vendehalse ved Alleshave. En fugl fouragerede i græsset sammen med Vipstjert og Gulspurv, den anden sad i en rosenbusk ved vejen langs den østlige kanal. LeN og KN er heldige at møde en Vendehals den 01JUN helt ude ved fyret på Røsnæs.
BLADSMUTTEN 3/2000
SORTSPÆTTE GJ både hører og ser Sortspætte ved Rangle Mølle den 24APR. GH og SFl får en usædvanlig god observation af Sortspætten, idet den passerer over et meget stort åbent stykke i Torbenfeldskovene. Fuglen passerede 100 meter foran os. LILLE FLAGSPÆTTE CHE må bo et helt specielt sted. Fra sin bopæl i Sorø hører han 2 gange Lille Flagspætte synge den 11JUN. Det er ikke alle ornitologer beskåret at få den oplevelse. HEDELÆRKE Hedelærker spøger igen i området. 21APR høres Hedelærken igen ved Torbenfeld af SFl og GH. AR melder 2 Hedelærker fra Vedsø Vang den 27JUN, spændende tidspunkt på året. AR hørte den synge et kort øjeblik, og så tegningen ved knoen og øjenstribe, der bekræfter arten. LANDSVALE Første Landsvaler, nemlig mere end 50, rapporteres af JS fra Borreby Mose den 16APR. 19APR knævrer Landsvalen på telefontråden hos AR. 20APR flytter Landsvalen ind hos KMN. TD oplever over 500 Landsvaler, der den 11MAJ om aftenen samler sig over Magleby Sø og rørskoven, for derefter at slå sig ned for natten i rørskoven. Et syn TD nød. BYSVALE Første Bysvale melder HBA og KLU fra Rejnstrup Holme den 18APR. BJERGVIPSTJERT SFl ser to fugle ved Stridsmølle den 03APR. BKM genser begge Bjergvipstjerter den 05APR ved Strids Mølle, og denne gang er de meget glade for hinanden (mon det betyder at de parrer sig?).
25
STORPIBER 13MAJ klokken 19:35 ser AS noget af en sjældenhed ved Tissø. En Storpiber fouragerede sammen med 3 Gul Vipstjert og 4 Temmincksryler. STENPIKKER SFl ser første Stenpikker i Nøkkentved den 03APR. NATTERGAL Allerede den 28APR hører KLU og HBA Nattergalen ved Hagbards Høj. Nattergalen kommer sent til Flommen, i Sorø. CHE hører sin første nattergal her den 05MAJ. RØDSTJERT KMN har Rødstjert i sin have den 22APR.
Rødstjert tegnet af Bo Tureby
HUSRØDSTJERT 03APR sidder Husrødstjert han på SFl’s havehegn. 22APR synger Husrødstjerten for KEA i Holbæk Havn klokken 11:58. Husrødstjert synger i Sorø, Vedelsgade 2, meddeler CHE den 02MAJ. CHE hører en anden han synge på Slagelse station den 15JUN helt præcis klokken 15.
26
BYNKEFUGL Første Bynkefugl rapporteres af KEA den 24APR. 4 Bynkefugle ved Holbæk Fjord. HBA og KLU observerer 1 stk. Bynkefugl fra Hagbards Høj den 30APR. DROSSELRØRSANGER Denne skrattende kæmpe oplevede RoL på sin punkttælletur den 15MAJ ved nordkysten af Tystrup Sø klokken 08.30. Fuglen blev observeret af RoL i 35 minutter, hvor han både hørte og så fuglen ved flere lejligheder. MP genmelder Drosselrørsangeren fra Tystrup Sø den 20MAJ. SFl hører fuglen i samme område den 21MAJ tidligt om morgenen. KÆRSANGER Denne mestersanger hører CHE i 3 eksemplarer langs Susåen mellem kanoudlejningen og Ringsted å den 19JUN. GRÆSHOPPESANGER Allerede 09MAJ hører HW og HBA Græshoppesanger i Torpet Mose ved Ringsted. 23MAJ hører RoL og CHE Græshoppe-sanger på Suserupvej. Den 19JUN hører CHE Græshoppesanger igen. Denne gang ved kanoudlejningen på Næstvedvej ved Næsby Bro, og nok en gang den 19JUN hvor Susåen og Ringsted å mødes ved Vrangstrup Enge. Minsandten også samme dag NV for Vetterslev. SAVISANGER Flere Savisangere end normalt har optrådt på Sjælland. PG melder en fugl fra Hovvig den 19APR og igen en fugl den 14MAJ. 24MAJ hører SFl og RT fuglen i Hovvig. SIVSANGER Den 30APR er Sivsangeren på plads i Borreby Mose. JS ser 8 –10 Sivsangere løfte sig i sang-flugt
BLADSMUTTEN 3/2000
over rørskoven. GULBUG CEJ melder den første Gulbug fra Madesø den 14MAJ. GÆRDESANGER 25APR hører KMG sine første Gærdesanger på adressen. LØVSANGER De første Løvsangere sad på plads ved Havbyrd ifølge JM den 15APR. GRÅ FLUESNAPPER 13MAJ melder KEA den første Grå Fluesnapper fra Kalvemosen i Holbæk. PUNGMEJSE CEJ melder Pungmejse fra Madesø den 14MAJ. 14JUN er en Pungmejse på plads ved Bøstrup Å. 25JUN iagttager AR pungmejserne ved Bøstrup Å. Hannen bygger pung, mens hunnen ser til. RØDRYGGET TORNSKADE GH har fundet ikke mindre end 5 par Rødrygget Tornskade, der har opholdt sig og formodentlig ynglet i området omkring Torbenfeld og Kongsdal godser. SORTKRAGE AR møder 2 Sortkrager lidt nord for Tissø. Røsnæs og Tissø er nu faste pladser for Sortkragen. GRÅSISKEN 2 Gråsisken bygger den 13MAJ rede ved Tuborgdepotet i Holbæk. KEA mener de har dårlig smag. Jeg selv foretrækker også Ceres. Endnu et par observerer KEA i Kalvemosen med redemateriale samme dag. LILLE KORSNÆB Hele 9 Lille Korsnæb kan CEJ melde fra Solbakken den 14MAJ. KARMINDOMPAP Helt ude ved fyret på Røsnæs findes Karmindompappen. SFl kan kalde på fuglen den 28MAJ, og den svarer pænt. LeN
BLADSMUTTEN 3/2000
27
og KN hører en hans venlige fløjt: ”Please to meet you, Sir” den 01JUN. KERNEBIDER Jeg vil ikke sige at Kernebider er almindelig på foder-
brædtet, men det sker. KEA har haft 1 Kernebider på sit foderbræt i Holbæk, og han tror endog at fuglen yngler i haven.
Følgende har indsendt oplysninger til Nyt Fra Felten AG – Annalis Gylle, Odden AJ – Anders Jakobsen, Skælskør AR–Anders Roel, Krøjerup AS – Anette Sonne, Svebølle BKM – Bruno Kvist Madsen, Mørkøv CEJ – Carl-Erik Jensen, Kalundborg CHE – Christian Elbæk, Sorø GG – Gert Green, Brøndby GH – Gert Hjembæk, Mørkøv GJ – Grethe Jensen, Kalundborg HB – Henrik Brænder, Slagelse HBA – Henrik Baark, Vetterslev
HW – Henrik Wejdling, Herlufmagle JM – Johnny Madsen, Havbyrd JoS – Jon Stenz, Høng JS – John Steffensen, Slagelse JT - Jørgen Therkildsen KEA – Knud Erik Andersen, Holbæk KL – Kirsten Larsen, Nykøbing S. KLU – Kirsten Laursen, Vetterslev KMG – Karen Margrethe Gabel, Jystrup KMN – Karen-Margrethe Nielsen, Jyderup KN – Knud Nielsen, Ugerløse KT – Kirsten Thrane, Terslev
LeN – Lene Nielsen, Ugerløse LN – Lisa Nagle, Stenlille MP – Morten Petersen, Skælskør OG – Ole Gabrielsen, Hvalsø PG – Palle Graubæk, Hovvig RL – Rasmus Larsen, Slagelse RoL - Rolf Lehrmann, Sorø RT – Rune Tjørnløv, Høng SFl – Steen Flex, Mørkøv SS - Søren Sparvath, Nykøbing Sj. TD – Torben Dyhrberg, Korsør
Blishøne og Toppet Skallesluger tegnet af Leif Tureby
28
BLADSMUTTEN 3/2000
RAPPORT FRA PRAKTIKOPHOLD PÅ BLÅVAND FUGLESTATION Af Thue Wiborg, 14 år I uge 12 – fra den 19.3. til den 24.3. – var jeg i praktik på Blåvand Fuglestation. Jeg boede på et værelse på fuglestationen, hvor også Klaus og Per boede. Dagene var meget forskellige – både med hensyn til vejret og med de fugle, vi så. Jeg var med til flere ting, men hver dag undersøgte vi nettene og ringmærkede de fugle, der ikke var det i forvejen. Når de var blevet mærket, fik jeg nogle gange lov til at slippe dem fri. Om eftermiddagen kørte vi ud for at se på fugle forskellige steder. En
af dagene var vi blandt andet på Skallingen, hvor vi så Bjergpiber i yngledragt, Engpiber og Skærpiber. Bjergpiberen var ikke på den liste over fugle, der kan ses i Danmark, så det var en sjældenhed jeg oplevede. Vi var også igennem det militære øvelsesområde ved Oksbøl, og den dag så vi flest gæs og ænder. Jeg nød min praktikuge meget, og jeg har ikke fået mindre lyst til at beskæftige mig med fugle i fremtiden.
Jeg har lavet en liste over de fugle, jeg så, mens jeg var i Blåvand: Allike Bynkefugl Dobbeltbekkasin Edderfugl Engpiber Fasan Fiskehejre Fløjlsand Fuglekonge Gravand Grønirisk Gråand Grågås Gråmåge Gulspurv Gærdesmutte Kortnæbbet Gås Havlit Huldue
Blishøne Husskade Hvinand Hættemåge Jernspurv Knortegås Krage Krikand Kvækerfinke Blå Kærhøg Gråstrubet Lappedykker Toppet Lappedykker Rødstrubet Lom Misteldrossel Musvit Musvåge Hvidvinget Måge Pibeand Stor Præstekrave
Bogfinke Ride Ringdue Ryle Sortgrå Ryle Rødhals Rørspurv Sandløber Sangdrossel Sanglærke Sildemåge Sjagger Lille Skallesluger Toppet Skallesluger Skarv Skeand Skovspurv Skærpiber Snespurv
Solsort Sortand Sortmejse Splitterne Stenvender Stormmåge Strandskade Stær Svartbag Sølvmåge Topmejse Troldand Træløber Vibe Hvid Vipstjert
BLADSMUTTEN 3/2000
29
Fra Thue Wiborgs skitsebog
Ved Fuglereservatet “Vejlerne”
Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg
Veludstyrede hytter og værelser Hestevognskørsel og Ponyridning Swimmingpool - Restaurant ÅBEN HELE ÅRET BYGHOLMVEJ 27, 7742 VESLØS - TLF. 97993139 - FAX 97993802
30
BLADSMUTTEN 3/2000
Ture og møder Borreby Mose ved Skælskør. Søndag den 20. august. Mødested: Borreby Mose. Tid: kl. 09.30. Turledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. Fælleskørsel fra Arnehavehus, Slagelse Lystskov kl. 09.00. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen (5853 0254). Arrangør: Slagelse Lokalgruppe. Efterårets første trækfugle er på vej sydpå. Mere end 30 forskellige vadefuglearter er registreret i mosen i perioden fra slutningen af juli til midten af oktober. Hørhaven ved Tystrup Sø. Søndag den 3. september. Mødested: P-pladsen ved Hørhaven (Bavnen). I Sorø køres mod Skælskør og syd for Kongskilde i Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven Tid: Kl. 10.00 turen varer ca. 2 timer. Turleder: Henrik Wejdling (3034 7531). Vi går rundt i det smukke kuperede område omkring Bavnen. Vi spejder efter Fiskeørne, der er på vej til deres vinterkvarterer i Afrika. Fra Bavnen nydes udsigten over Tystrup-Bavelse Søerne. Medbring kaffe på termokande og tag vandtæt fodtøj på. Reersø - Flasken. Søndag den 3. september. Mødested: Mødested: Fugletårnet ved Flasken. Tid: kl. 09.30. Turledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. Fælleskørsel fra Arnehavehus, Slagelse Lystskov kl. 09.00. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen (5853 0254). Arrangør: Slagelse Lokalgruppe. Flasken og de omliggende græsarealer har et rigt fugleliv. Der er ikke offentlig adgang til arealerne, men fra fugletårnet er der mulighed for at studere fuglelivet nærmere. Vi kan se skarver, svaner, gæs, ænder og vadefugle. Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør. Søndag den 10. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: Kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen. (5819 6641). Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og i den nærliggende mose. Trækket er godt i gang nu - på fuglenes rejse sydpå. Turen fortsætter eventuelt til Stigsnæs. Husk varme drikke.
BLADSMUTTEN 3/2000
31
Bustur til Skjern Å-deltaet og Tipperne DOF-Vestsjælland drager vest på den 15.-17. september Et gammelt ord siger: Når bjerget ikke vil komme til Muhamed, må Muhamed komme til bjerget. Sådan har bestyrelsen i DOF-Vestsjælland tænkt i forbindelse med den manglende igangsætning af naturgenopretningsprojekter i Vestsjælland amt: Så længe Skjern Å-projektet i Vestjylland sluger alle midlerne, sker der ikke noget her. Hvad gør vi så? Vi tager selvfølgelig over og ser på Skjern Å-projektet. Vi tager over og studerer de foreløbige resultater af naturgenopretningsprojektet i Skjern Å-deltaet, og ser desuden på nogen af de strækninger, som skal genoprettes i de kommende år - for så at besøge dem igen senere. Vi besigtiger de nye åslynger i Skjern Å-deltaet, som nu er ved at være færdiggravet, og vi besøger Polderne, det område nærmest Ringkøbing Fjord, hvor man gennemførte et stort pilotprojekt, for at se, hvordan genopretningen ville virke, og hvor fuglene nu har indtaget deres pladser. Der bliver også tid til en tur på Tipperne - det enestående reservat i Ringkjøbing Fjord, hvor tusindvis af svømme- og vadefugle raster. Pris for turen: 800,- kr. som dækker transport, kost og logi samt guided tur på Tipperne. Senest tilmelding: Fredag den 1. september. Begrænset deltagerantal. Tilmelding til Henrik Wejdling (3034 7531). Turen, som ledes af Henrik Wejdling og Torben Dyhrberg, starter fredag den 15. september kl. 16.00 i Næstved med påstigning i Slagelse og evt. Odense, og slutter søndag den 17. september kl. 17 i Slagelse og kl. 18 i Næstved. Vi håber at kunne gentage turen med nogle års mellemrum, mens Skjern Å-deltaet langsomt gives tilbage til naturen. Borreby Mose ved Skælskør. Søndag den 17. september. Mødested: Borreby Mose. Tid: kl. 09.30. Turledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. Fælleskørsel fra Arnehavehus, Slagelse Lystskov kl. 09.00. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen (5853 0254). arrangør: Slagelse Lokalgruppe. Efterårstrækket er nu i fuld gang, og der bliver mulighed for at se musvåger på vej mod syd. I mosen raster andefugle og vadefugle, og måske vi er heldige at se de smukke skægmejser i rørskoven.
32
BLADSMUTTEN 3/2000
En ungdomslejr Teltlejr “Det fælles Spisekammer” - Sidinge Fjord. (-et jæger-samler-liv ved fjord og mark og skov). Fredag den 22. september - søndag den 24. september. Mødested: Egenæs Huse ved Sidinge Dæmningen. Tid: Fredag kl. 19.00. Derefter vandretur langs fjorden til lejren. Lejren slutter søndag kl. 14.00. Afhentning ved Egenæs Huse kl. 14.30. Turledere: Kis Larsen, Ulla Hesager og Peter Løn Sørensen. Tilmelding: til Peter Løn tlf. 59 65 99 97 eller til Kis på tlf. 59 91 03 72. Fuglene skal ha’ mad! - Og det skal vi også! Kan I finde føde det samme sted? I naturen? Efter denne fuglelejr ved du, at du lever af den samme natur som fuglene. For du har selv prøvet det. Fuglelejren foregår ved skov, fjord og mark. På gode traveture fanger og samler vi naturens dyr og planter, som kan spises. Vi arbejder med fødekæder og der indgår forskellige lege og opgaver. I fællesskab studerer vi fuglene i det flotte landskab. Vi bor i et sommerhus og sover i telt, kun 100 meter fra fjorden. Derfor skal du medbringe sovepose, gummistøvler, varmt tøj og travesko. Max deltager antal: 10 stk. mellem 10 og 20 år. Korevlerne. Lørdag den 30. september. Mødested: P-plads for enden af Ellinge Strandvej, kl. 07.00. Turleder: Gert Green tlf.: 40 68 51 17. Vi vil se på vadefugle, dyk- og svømmeænder. Trækfugledag ved Stigsnæs. Lørdag den 30. september. Mødested: Stigsnæs Bastionen. Følg stien langs stranden fra den store parkeringsplads ved Færgehavnen. Tid: kl. 07.00 og ca. 3-4 timer frem. Turleder: Thomas Stigfeldt, (5545 9894). Sammen med Thomas Stigfeldt ser vi på trækfugle der flyver forbi. Sonnerup Skov. Søndag den 1. oktober. Mødested: P-plads på Sonnerupvej ved det gamle skovfogedsted med tilkørsel fra Oddenvej, kl. 07.00. Turleder: Gert Green (4068 5117). Vi ser på fuglelivet i skoven. Der bliver også lejlighed til at se efter fugle ude på havet, hvor vi kan være heldige at se Lom. Reersø - Flasken. Søndag den 1. oktober. Mødested: Fugletårnet ved Flasken. Tid: kl. 09.30. Turledere: Rasmus Larsen og Jon Stenz. Fælleskørsel fra Arnehavehus, Slagelse Lystskov kl. 09.00. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen (5853 0254). Arrangør: Slagelse Lokalgruppe. Flasken og de omliggende græsarealer har et rigt fugleliv. Der er ikke offentlig adgang til arealerne, men fra fugletårnet er der mulighed for at studere fuglelivet nærmere. Vi kan se skarver, svaner, gæs, ænder og vadefugle. Turen arrangeres i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival. Trækfugledag ved Reersø. Et ungdomsarrangement. Søndag den 1. oktober. Mødested: Fugletårnet på rastepladsen ved “Flasken”. Tid: kl. 10.00. Dagen slutter ved Reersøhuset kl. 15.00. Turledere: Henrik Wejdling, “Laura” og Henrik Baark. Tilmelding tlf. 5764 3461, senest den 29. september. Turen er gratis. Vi skal kigge på fugletrækket, observere fuglene på engene ved fugletårnet og være med i en videnskabelig undersø-
BLADSMUTTEN 3/2000
33
gelse for at finde ud af, om trækfuglene bruger den nye Storebæltsbro som trækrute. Vi spiser vores medbragte madpakke i “Reersøhuset” midt i Reersø By (skråt over for kroen). Her skal vi høre nærmere om fugletræk. Lederne sørger for saft og kage til ungdoms-medlemmerne. Trækfugledag ved det gamle Strandjægerhus ved Storebæltsbroen. Søndag den 1. oktober. Mødested: P-pladsen ved Revhuset - Halsskov Rev. Tid: Kl. 10.00 - 12.00. Turledere: Torben Dyhrberg (5835 0177). Vi skal kigge på fugletrækket og være med i en videnskabelig undersøgelse for at finde ud af, om trækfuglene bruger den nye Storebæltsbro som trækrute. Turen arrangeres i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival. Trækfugledag ved Stigsnæs. Søndag den 1. oktober. Mødested: P-pladsen ved Stigsnæs. Tid: Kl. 10.00 - 12.00. Turledere: Anders Jakobsen (5819 6641). Vi skal kigge på fugletrækket og være med i en videnskabelig undersøgelse for at finde ud af, om trækfuglene bruger den nye Storebæltsbro som trækrute. Turen arrangeres i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival. Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør. Søndag den 8. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: Kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen (5819 6641). Vi ser på fuglene ved godset og går videre til Borreby Mose, hvor der kan være mange gæs og ænder. Vi ser måske nogle af de sidste vadefugle på træk mod syd. Er det en af de store dage med rovfugletræk, fortsættes turen til Stigsnæs. Husk varme drikke. . Anholt - en fugleø i Kattegat - efterårsferien. En landsdækkende ungdomslejr fra lørdag den 14. oktober - tirsdag den 17. oktober. Ingen ledige pladser. Borreby Mose ved Skælskør. Søndag den 12. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00 Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 58 19 66 41. Vi ser på fuglene ved godset og går videre til Borreby Mose, hvor mange andefugle raster. Der er mulighed for Fjeldvåge og Blå Kærhøg. Husk varme drikke. Fuglekassedag i Herrestrup ved Grevinge. Søndag den 19. november. Ledere: Naturvejleder Peter Løn Sørensen, “Laura”, Kirsten Larsen (Kis) og Henrik Baark. Tilmelding til Peter Løn Sørensen, tlf. 5965 9077 eller tlf. 5965 9997 (privat). Kom og lav din egen stærekasse. Du kommer til at høre om Stæren som skadedyrsbekæmper på fodboldbaner. Vi spiser frokost og går en tur i området, hvor vi sætter et par fuglekasser op ved skolens fodboldbane. Du skal være mellem 8 år og 14 år. Forældre er velkomne. Medbring selv madpakke. Pris kr. 25,- som dækker træ til en fuglekasse, materiale om Stæren samt saft og kage. Husk fornuftigt tøj og fodtøj til en tur i mosen.
34
BLADSMUTTEN 3/2000
Vi mødes kl. 10.00 på Grevinge Centralskole i Herrestrup. Arrangementet slutter kl. 16.00. Der går bus 66 fra Nykøbing S. og bus 64 fra Højby med stoppested ved skolen.
Møder i Haslev Lokalgruppe Medbring selv kaffe/te og kage til eget forbrug. Fugle og natur i Vestafrika. Onsdag den 13. september. Mødested: Haslev Bibliotek. Tid: kl. 19.30. Ole Gabrielsen viser lysbilleder og fortæller om rejser til Vestafrika. Vandlandsfugle. Tirsdag den 17. oktober. Mødested: Haslev Bibliotek. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser lysbilleder og fortæller om indtryk fra Vejlerne, Skjern Å, Finland m.m. Fugle i Australien og New Zealand. Tirsdag den 7. november. Mødested: Haslev Bibliotek. Tid: kl. 19.30. Bo Tureby viser lysbilleder og fortæller om en rejse til Australien og New Zealand. Danske øer. Tirsdag den 5. december. Mødested: Haslev Bibliotek. Tid: kl. 19.30. Kirsten Laursen og Henrik Baark fortæller om og viser nye lysbilleder fra Bornholm, Christians Ø, Samsø og Læsø.
Ekskursion i Holbæk Lokalgruppe Cykeltur i skovområde omkring Undløse. Lørdag den 7. oktober. Mødested: Undløse Kirke. Tid: kl. 8.30. Turleder Gert Hjembæk. Gert bor i et område med mange fuglearter og han kender sit område fra daglige ture. Tilmelding og yderligere oplysninger hos Gert, tlf. 5927 1774. NB: Det tidligere annoncerede møde på Holbæk Naturskole kl. 13.00 er ændret til ovenstående cykeltur.
Knortegæs tegnet af Anette Sonne
BLADSMUTTEN 3/2000
35
Udvalg: Ungdomsudvalg:
Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Johnny Madsen Peter Løn Sørensen
Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Anette Sonne Rasmus Larsen Kirsten Laursen Revisor:
Poul Erik Weinreich
Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Anette Sonne Henrik Baark
Fredningsudvalg:
Henrik Wejdling Kirsten Larsen Peter Løn Sørensen Torben Dyhrberg
Det Grønne Råd:
Torben Dyhrberg
Repræsentantskab: Kirsten Laursen Johnny Madsen Henrik Baark suppleant: Arne Hastrup Larsen Friluftsrådet: Rolf Lehrmann suppleant: Peter Løn Sørensen Medlemsregistrering:
Henrik Baark
Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen: Fuglenes dagkoordinator:
Rolf Lehrmann DOF-base:
Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:
Leif Tureby:
Tlf. 56 31 60 95
Holbæk:
Steen Flex
Tlf. 59 27 40 69
Jyderup:
Anette Sonne
Tlf. 59 29 44 35
Ringsted:
Berit Larsen
Tlf. 57 61 47 71
Skælskør: Anders Jakobsen
Tlf. 58 19 66 41
Slagelse:
Rasmus Larsen Jon Stenz
Tlf. 58 53 02 54
Sorø:
Christian Elbek Rolf Lehrmann
Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 82 58 89
Henrik Baark
36
BLADSMUTTEN 3/2000
Bustur til Skjern Å-deltaet den 15.-17. september Se inde i bladet side 31
Seniorgruppe på vej Se inde i bladet side 4
ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Torben Dyhrberg (næstformand) Fladsken 11 4220 Korsør tlf. 58 35 01 77
Johnny Madsen (kasserer) Baunehøjvej 14, Havbyrd 4100 Ringsted tlf. 57 64 11 65
Henrik Baark (redaktør) Susåvej 22, Vetterslev 4100 Ringsted tlf. 57 64 34 61
Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89
Henrik Wejdling Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 30 34 75 31
Berit Larsen Valdemarsgade 4 4100 Ringsted tlf. 57 61 47 71
Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72
Anette Sonne Nyrandsvej 13 4470 Svebølle tlf. 59 29 44 35