Bladsmutten 3 2001 by DOFVest

BLADSMUTTEN 29. ÅRGANG

NR. 3

SEPTEMBER 2001

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

BLADSMUTTEN 3/2001

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

60,- kr./år

BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.: 57 82 02 30 Fax: 57 82 02 30

DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.: 57 82 02 30 Fax: 57 82 02 30

INDHOLD 10 spørgsmål til amtsrådskandidaterne ................................................................................................ 3 En sørgelig historie ............................................................................................................................ 17 I solskin og med græstørv på taget ..................................................................................................... 18 Nyt Fra Felten ................................................................................................................................... 21 Seniortur til Agersø den 3. juli ........................................................................................................... 30 Ture og møder .................................................................................................................................... 31 Udvalg ................................................................................................................................................ 35

Forsiden: Peter Løn Sørensen Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 725 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 3/2001

Amtsrådsvalget: 10 spørgsmål til kandidaten: DOF-Vestsjælland har formuleret 10 spørgsmål om fugle og fuglebeskyttelse til (spids)kandidaterne til det kommende amtsrådsvalg. Spørgsmålene falder i 5 hovedgrupper, som handler om Åmosen, fugletårne, småbiotoper, penge og international fuglebeskyttelse: Åmosen: Vestsjællands amt har gennemført et stort og flot stykke planlægningsarbejde for Åmosens bevarelse og genopretning. 1. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at få planen realiseret? 2. Vil du og dit parti arbejde for oprettelse af en jordfond, som kan indgå i opkøb og jordfordeling, så jorde af høj naturværdi eller historisk betydning kan blive frikøbt/tillagt ejendomme, der vil acceptere beskyttelsesrestriktioner? Fugletårne: Vestsjællands amt har gennemført en stor indsats med etablering af fugleskjul og udsigtstårne i eller nær naturområder i amtet. 3. Vil du og dit parti arbejde for, at vi får flere tårne, skjul og skånsomme oversigtsmuligheder i den kommende valgperiode?

4. Hvor mange penge vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes om året hertil på amtets budget? Småbiotoper: Vestsjællands amt har i sin hidtidige administration af naturbeskyttelseslovens § 3 vedr. beskyttelse af småbiotoper ofte accepteret sløjfning af småbiotoper mod etablering af erstatningsbiotoper. DOF-Vestsjælland har foreslået indarbejdelse af en retningslinie i Regionplanen, som præciserer mindsteafstande, ensartet naturtype og krav om reel sprednings-økologisk erstatning (dvs. at de nye biotoper skal være lige så gode trædesten i kultursteppen for vilde dyr, insekter og planter som, dem de skal erstatte), hvis erstatningsbiotoper fortsat skal kunne accepteres. 5. Hvad gjorde du og dit parti for at få denne retningslinie med i Regionplanen? 6. Hvad vil du og dit parti gøre for at få den med i næste Regionplanrevision? Penge: Vestsjællands amt er et af de amter i landet, der afsætter færrest penge i budgettet til natur og naturbeskyttelse, herunder genopretning. Det gælder såvel målt i forhold til areal og kilometer vandløb som antal indbyggere. 7. Vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes flere midler i budgettet?

8. Hvad vil du og dit parti konkret foreslå, at der afsættes pr. indbygger i det årlige budget? International fuglebeskyttelse: Stigsnæs containerhavn skal placeres, så den omgives af internationale fuglebeskyttelsesområder til alle sider. VVM-redegørelsen beskriver bl.a. følgende konsekvenser for fuglelivet i beskyttelsesområderne:  En forøgelse af forstyrrelsen af havdykænder i vinterhalvåret som følge af øget besejling, der vil bortskræmme i alt ca. 5000 Ederfugle, Sortænder, Havlitter og Fløjlsænder gennemsnitlig 1 time fra deres fourageringsområder 4 gange i døgnet (svarende til 20.000 fourageringstimer, der tabes i døgnet),  Rejsning af kæmpekraner, der erfaringsmæssigt øger flugtafstandene hos havfugle,  En potentiel reduktion i ynglebestandene i nærområdet af såvel bilag-I-arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv (dvs. arter, der kræver beskyttelse på internationalt niveau) som danske rødlisterater (dvs. arter, som er udryddelsestruede i Danmark),  En forøgelse af bidraget med giften TBT (fra skibenes bundmaling) med faktor 6 i lokalområdet (giver bl.a. hormon-forandringer hos bunddyr og er i amtets folder om havet om-

BLADSMUTTEN 3/2001

kring Vestsjælland fremhævet som en alvorlig miljøtrussel),  En beregnet kollissionsfare med væsentlige olieudslip på 1 pr. 125. år,  En øgning af støjbelastningen i døgndrift til mere end 60 dB i beskyttelsesområderne,  En inddragelse af 80 ha kystnært havområde, domineret af ålegræsvegetation (som er et vigtigt udgangs-punkt for mange af havets fødekæder og direkte fødeemne for flere fuglearter), klods op ad beskyttelses-området, og  Etablering af en jernbane gennem internationale beskyttelsesområder. Amtsrådet er den myndighed, der skal sikre varetagelsen af de internationale beskyttelsesinteresser, og den særlige bekendtgørelse herom siger, at den kompetente myndighed ikke må meddele dispensationer m.v., "såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for" og i Ramsarområder (som det af sagen omhandlede) skal reglerne tilmed "administreres på en sådan måde, at myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne". Fravigelser "kan kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi

BLADSMUTTEN 3/2001

der ikke findes nogen alternativ løsning " - og videre: "i internationale naturbeskyttelsesområder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller plantearter, kan fravigelser, som har betydning for områdernes prioriterede naturtyper eller arter dog kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller efter udtalelse fra EuropaKommissionen andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser."

9. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at leve op til de internationale beskyttelsesbestemmelser, der påhviler amtet i almindelighed og Stigsnæsområdet i særdeleshed? 10. Hvad var din og dit partis rolle i forbindelse med vedtagelsen af regionplantillægget for container-havnen på Stigsnæs (hvad stemte du/I?, og hvordan mener du, at din stemme virkede fremmende for beskyttelsen af området, sådan som loven foreskriver?). Svarene se de næste sider

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 3/2001

Svarene fra de politiske partier: SFs Leif Scharling svarer sådan her: Vestsjællands amt har gennemført et stort og flot stykke planlægningsarbejde for Åmosens bevarelse og genopretning. 1. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at få planen realiseret? 2. Vil du og dit parti arbejde for oprettelse af en jordfond, som kan indgå i opkøb og jordfordeling, så jorde af høj naturværdi eller historisk betydning kan blive frikøbt/tillagt ejendomme, der vil acceptere beskyttelsesrestriktioner?

1. Åmosens bevarelse og genopretning?  Der hverken kan eller skal herske tvivl om, at SF vil fortsætte sit arbejde for at bevare og genoprette Åmosen som et unikt stykke dansk natur. Både de mere traditionelle Naturparker og andre former for naturparker, hvor der også lægges vægt på fritidstilbud og offentlig adgang hertil, vil vi fremføre til efteråret. Susåen (en kommende Naturpark Midtsjælland eller Naturpark Susåen ville være flot at komme igennem med) kunne være et godt eksempel på dette. SF arbejder for at udpege større uforstyrrede landskaber, der skal friholdes for støjende anlæg og tekniske anlæg og heri indgår såvel Åmosen og landskabet omkring Susåen. 2. Jordfond?  Ja. SF var en af initiativtagerne til, at amtets Vej- og Miljøudvalg i 1998 forslog oprettelse af en jordfond i størrelsesordnen 1-2 mio. kr. årligt. Pga. dengang dårlig økonomi samt Strukturfonden ville lave jordkøb i forbindelse med vådområder medførte, at forslaget i prioriteringsdebatten blev nedprioriteret. 3. Flere tårne, skjul og skånsomme oversigtsmuligheder?  Ja. Den store indsats amtet har gjort skal videreføres. Både mulighed for enkelte personer og grupper af personer via amtets arrangerede naturture (se: folderen “Ta’ på Tur” fra amtet med program for julioktober 2001) skal have muligheder for at nyde naturen og et rigt fugleliv, som kun bevares ved at etablere flere fugleskjul.

BLADSMUTTEN 3/2001

4. Hvor mange penge ønskes afsat?  Et konkret beløb kan p.t. ikke oplyses, men vi ønsker mindst at budgettet prisfremskrives. 5. Naturbeskyttelseslovens § 3 og regionplan?  Princippet om erstatning af sløjfede biotoper og samtidig stille kvalitetskrav til erstatninger heraf finder SF er et fornuftigt krav. Som eksempel på at SF’s amtsrådsgruppe bevidst bruger Regionplanen til at fremme naturbeskyttelseslovens § 3 kan det oplyses, at vi har indsendt følgende skriftlige forslag til amtet den 31. juli 1999: “Det er katastrofalt, at målsætningerne på dette område (Vandløb, søer og kystvande) ikke opfyldes i tilstrækkelig grad. Åløb, som er rørlagte og rettet ud, bør gendannes i sin naturlige form, både af hensyn til flora og fauna, samt vandkvaliteten (citat slut)”. 6. Med i næste Regionplanrevision?  Hvis det ikke kommer med i Regionplan 2001-2012, skal det med i næste planrevision. Regionplanen er amtets vigtigste opgave, hvorfor SF såvel ved amtsrådsbehandlingen som i offentlighedsfasen har fremlagt en stribe konkret ændringsforslag, dette vil vi også gøre ved næste planrevison. 7. Flere penge til natur og naturbeskyttelse?  Det er rigtigt som DOF skriver, at Vestsjællands Amt er et af de amter, der sætter færrest penge af til dette område. Vi er blandt de 4 dårligste amtet på området, hvilket også har været diskuteret i såvel Vej- og Miljøudvalg som i Det Grønne Råd. De 3,8 mio. kr. i år 2000 var for lidt efter SF’s mening, men endnu engang kom vi i amtets prioritering ikke igennem med mere. SF ønsker dette beløb hævet. 8. Kroner pr. indbygger til natur og naturgenopretning?  I 2000 var beløbet ca. 13 kr. pr indbygger, hvilket som nævnt under forrige spørgsmål er for lavt efter SF’s mening. I første omgang skal Vestsjællands Amt op på landsgennemsnittet. (Landsgennemsnittet er 18 kr.) 9. Internationale beskyttelsesmuligheder generelt og på Stigsnæs?  Som det fremgår af tidligere svar, er det klar SF-politik, at de internationale beskyttelsesbestemmelser skal håndhæves og vi generelt går ind for forhold der fremmer beskyttelse af områder. Ud for en Agenda

BLADSMUTTEN 3/2001 21 holdning “Tænk globalt og handl lokalt” skal disse overvejelser også gælde for Stigsnæs. Når Wilhjelm udvalgets betænkning om bl.a. Danmarks EU’s forpligtigelser til efteråret skal diskuteres, vil SF stå fast på, at vi også skal leve op til internationale forpligtigelser på dette område.

10. SF’s stillingtagen til containerhavn på Stigsnæs?  Den 18.12.2000 stemte SF for en containerhavn ved Stigsnæs med bl.a. følgende begrundelse: “I dag går en alt for stor del af EU’s hjælp til landene omkring Østersøen til bygning af motorveje. Motorveje hvorved det bliver rentabelt at omlæsse tusindvis af containere fra Rotterdam, Antwerpen, Hamborg og andre store havne til landevejstransport, så tusindvis af store lastbiler via motorveje transporterer gods tværs over det Europæiske fastland med forurening til følge. Der er langt mere bæredygtighed og miljøvenlighed i, at transportere containerne via skib til Baltic Gate Terminal ved Stigsnæs og derfra med små feeder skibe transportere containerne videre ind i Østersøen. At nedbringe transport ad landevejen og få det over på skib og jernbane, det er der fornuft i (citat slut)”. Uddybning kan ske ved henvendelse til Anne Mette Spaanhede spidskandidat for SF i Vestsjællands Amt tlf. 5930 2925 eller til Leif Scharling næstformand i amtets Vejog Miljøudvalg og nr. 2 på SF’s liste til det kommende amtsrådsvalg, tlf. 5853 2911.

Tegning: Leif Tureby

BLADSMUTTEN 3/2001

Dansk Folkeparti’s Anne Marie Hansen svarer sådan her: 1. Åmosen? Vestsjællands amt har gennemført et stort og flot stykke planlægningsarbejde for Åmosens bevarelse og genopretning. 1. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at få planen realiseret?  Jeg vil arbejde for at det i gangsatte projekt videreføres samt sikre at evt. beslutninger træffes på det rigtige grundlag. Naturgenopretning kræver specielt indsigt indenfor det biologiske område således at man undgår uheldige beslutninger som kun vanskeligt kan gøres om. 2. Vil du og dit parti arbejde for oprettelse af en jordfond, som kan indgå i opkøb og jordfordeling, så jorde af høj naturværdi eller historisk betydning kan blive frikøbt/tillagt ejendomme, der vil acceptere beskyttelsesrestriktioner?  Med hensyn til oprettelse af jordfond er jeg ikke tilhænger af en egentlig ekspropriation, da jeg mener at løsninger bør kunne skabes via dialog med de enkelte lodsejere. Skulle der blandt disse være stemning for at afgive jord til projektet skal amtet selvfølgelig medvirke til eventuelle jordopkøb/fordeling. 3. og 4. Fugletårne? 3. Vil du og dit parti arbejde for, at vi får flere tårne, skjul og skånsomme oversigtsmuligheder i den kommende valgperiode? 4. Hvor mange penge vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes om året hertil på amtets budget?  Med hensyn til tårne/skjul mener jeg at disse ikke er en amtspolitisk opgave, men bør finansieres af frivillige midler. 5. og 6. Småbiotoper? 5. Hvad gjorde du og dit parti for at få denne retningslinie med i Region-planen? 6. Hvad vil du og dit parti gøre for at få den med i næste Regionplan-revision?  Erstatningsbiotoper skal naturligvis have samme kvaliteter som de nedlagte. 7. og 8. Penge? 7. Vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes flere midler i budgettet? 8. Hvad vil du og dit parti konkret foreslå, at der afsættes pr. indbygger i det årlige budget?

BLADSMUTTEN 3/2001

 Jeg mener ikke umiddelbart at der er basis for at afsætte flere midler til natur og naturbeskyttelse. Dette skal ses i forhold til at vi nu engang kun kan bruge skatteydernes penge en gang, hvilket vil sige at man nødvendigvis må foretage en prioritering og der for nuværende er større behov for midler indenfor social og sundhedsområdet. 9. International fuglebeskyttelse? 9. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at leve op til de internationale beskyttelsesbestemmelser, der påhviler amtet i almindelighed og Stigsnæsområdet i særdeleshed? 10. Hvad var din og dit partis rolle i forbindelse med vedtagelsen af regionplantillægget for container-havnen på Stigsnæs (hvad stemte du/I?, og hvordan mener du, at din stemme virkede fremmende for beskyttelsen af området, sådan som loven foreskriver?).  Jeg er af den opfattelse at amtet i den videst muligt omfang skal leve op til de internationale beskyttelsesbestemmelser og man derfor skal forsøge at tilgodese disse gennem en bedre planlægning af fremtidige projekter. 10. Stigsnæs containerhavn?  Dansk Folkeparti har ikke svaret på dette spørgsmål (red).

Tegning: Leif Tureby

BLADSMUTTEN 3/2001

Enhedslistens Thomas Clausen svarer sådan: Det er Enhedslistens politik at samarbejde med miljøorganisationer. Derfor vil vi inddrage Dansk Ornitologisk Forening, når Enhedslisten er repræsenteret i det nye amtsråd. Vi arbejder for en økologisk omstilling af samfundet til gavn for mennesker og natur. Åmosen? Vestsjællands amt har gennemført et stort og flot stykke planlægningsarbejde for Åmosens bevarelse og genopretning. 1. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at få planen realiseret?  Ja, Enhedslisten vil gerne bidrage til at skabe flertal for at bevare og genoprette Åmosen som naturområde. 2. Vil du og dit parti arbejde for oprettelse af en jordfond, som kan indgå i opkøb og jordfordeling, så jorde af høj naturværdi eller historisk betydning kan blive frikøbt/tillagt ejendomme, der vil acceptere beskyttelsesrestriktioner?  Ja Fugletårne? 3. Vil du og dit parti arbejde for, at vi får flere tårne, skjul og skånsomme oversigtsmuligheder i den kommende valgperiode?  Ja 4. Hvor mange penge vil du og dit parti være med til at afsætte?  Hvad er ønsket/kravet fra Dansk Ornitologisk Forening? Småbiotoper? 5. Hvad gjorde du og dit parti for at få denne retningslinie med i Region-planen?  Det er det siddende amtsråds regionplan, så vi må udbedre skaderne i næste plan. Småbiotoper? 6. Hvad vil du og dit parti gøre for at få den med i næste Regionplan-revision?  Kravene fra jeres forening må gennemføres i den politiske praksis inden næste regionplan.

BLADSMUTTEN 3/2001

Penge? 7. Vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes flere midler i budgettet?  ja, i det omfang det er nødvendigt. 8. Hvad vil du og dit parti konkret foreslå, at der afsættes pr. indbygger i det årlige budget?  Ikke noget bestemt kronebeløb, men støtte til de nødvendige projekter. International fuglebeskyttelse? 9. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at leve op til de internationale beskyttelsesbestemmelser, der påhviler amtet i almindelighed og Stigsnæsområdet i særdeleshed?  Bliver den planlagte containerhavn på Stigsnæs en realitet, eller er der tale om projektmageri i millionklassen? Svaret vil være altafgørende for fuglelivet på Stigsnæs. Stigsnæs containerhavn? 10. Hvad var din og dit partis rolle i forbindelse med vedtagelsen af regionplantillægget for container-havnen på Stigsnæs (hvad stemte du/I?, og hvordan mener du, at din stemme virkede fremmende for beskyttelsen af området, sådan som loven foreskriver?).  Enhedslisten havde desværre ikke stemmeret.

De Konservative’s Flemming Holm svarer sådan: Vi Konservative ønsker at vise hensyn til naturværdierne og bevare de rekreative områder og naturgivne resurser for nuværende og kommende generationer i rimelig balance med hensynet til erhverv og boligbehov. Det Konservative Folkeparti har således ikke svaret direkte på de stillede spørgsmål(red.)

BLADSMUTTEN 3/2001

Det Radikale Venstre’s Jens Michaelsen svarer sådan: Åmosen? Vestsjællands amt har gennemført et stort og flot stykke planlægningsarbejde for Åmosens bevarelse og genopretning. 1. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at få planen realiseret? Jordfond? 2. Vil du og dit parti arbejde for oprettelse af en jordfond, som kan indgå i opkøb og jordfordeling, så jorde af høj naturværdi eller historisk betydning kan blive frikøbt/tillagt ejendomme, der vil acceptere beskyttelsesrestriktioner?  Spørgsmålet om realisering af den fremragende planlægning, som har vor fulde støtte, er relevant. Det Radikale Venstre vil med fuld styrke deltage i realiseringen heraf. Det er ikke utænkeligt, at det skal ske gennem etableringen af en jordfond. Fugletårne? 3. Vil du og dit parti arbejde for, at vi får flere tårne, skjul og skånsomme oversigtsmuligheder i den kommende valgperiode? 4. Hvor mange penge vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes om året hertil på amtets budget?  Vi er positive. Det bør tilføjes, at grundlæggende hensyn til naturbeskyttelsen i nogle tilfælde kan betyde, at ønsker om tårne o. lign. må vige for hensynet til bevarelsen af en uforstyrret natur. Det er vores opfattelse, at amtets administration på dette område fungerer godt. Småbiotoper? 5. Hvad gjorde du og dit parti for at få denne retningslinie med i Region-planen? 6. Hvad vil du og dit parti gøre for at få den med i næste Regionplan-revision?  Vi er opmærksomme på den problemstilling. Om den skal medtages i revisionen af Regionplanen eller man kan “nøjes” med et ændret administrationsgrundlag er vel et åbent spørgsmål. Penge? 7. Vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes flere midler i budgettet? 8. Hvad vil du og dit parti konkret foreslå, at der afsættes pr. indbygger i det årlige budget?

BLADSMUTTEN 3/2001

 Penge er naturligvis meget vigtige - også i disse sager. Det er i denne sammenhæng vigtigt med konkrete projekter, f. eks. Åmosen. Udgifterne pr. indbygger er nok mindre væsentlig. Den afhænger jo også af udgangspunktet. Konkrete og fornuftige projekt kan forvente Radikal støtte. International fuglebeskyttelse? 9. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at leve op til de internationale beskyttelsesbestemmelser, der påhviler amtet i almindelighed og Stigsnæsområdet i særdeleshed? Stigsnæs containerhavn? 10. Hvad var din og dit partis rolle i forbindelse med vedtagelsen af regionplantillægget for container-havnen på Stigsnæs (hvad stemte du/I?, og hvordan mener du, at din stemme virkede fremmende for beskyttelsen af området, sådan som loven foreskriver?).  Containerhavnen på Stigsnæs udgør et væsentlig erhvervsfremmeinitiativ i den sydvestlige del af Sjælland. Derfor har det radikale Radikale Venstre støttet planerne indtil nu. Det betyder ikke, at der ikke kan tages væsentlige hensyn til såvel kultur som natur. Det Radikale Venstre vil også i det kommende planlægningsarbejde være meget opmærksom på disse aspekter. Det endelige resultat vil være meget afhængigt af de kommende politiske forhandlinger.

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 3/2001

Kristeligt Folkeparti’s Peter Thomasen svarede sådan: Åmosen Vestsjællands amt har gennemført et stort og flot stykke planlægningsarbejde for Åmosens bevarelse og genopretning. 1. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at få planen realiseret?  Da vi mener at naturen skal bevares i den form naturen har haft, vil vi videreføre dette arbejde der er gjort til konkret handling. Det vil betyde, at vi vil tage det med i vores arbejdsprogram for vores arbejde i amtsrådet, og vi vil stille det som et krav i kommende budgetforhandlinger. Vi ønsker at bevilge de økonomiske midler der skal til for at få det gennemført. Det betyder også at vi vil lægge vægt på at der bliver søgt ministerier og fonde til dette arbejde. 2. Vil du og dit parti arbejde for oprettelse af en jordfond, som kan indgå i opkøb og jordfordeling, så jorde af høj naturværdi eller historisk betydning kan blive frikøbt/tillagt ejendomme, der vil acceptere beskyttelsesrestriktioner?  Ja, hvis vi kan se at det er til gavn for bevarelse af naturværdier. Fugletårne 3. Vil du og dit parti arbejde for, at vi får flere tårne, skjul og skånsomme oversigtsmuligheder i den kommende valgperiode?  Kan man som nyder og iagttager af dyre- og fuglelivet, påvise at der er et behov for at etablere fugletårne og beskyttelsesområder, vil vi se med positive øjne på det, og vil på sigt arbejde for en forbedring og udbyggelse af disse. 4. Hvor mange penge vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes om året hertil på amtets budget?  Vi vil i første omgang arbejde for at de midler der er afsat bliver bibeholdt, men vi vil i den fireårige valgperiode arbejde for en forøgelse af budget svarende til det der efter forudgående undersøgelser er behov for. Småbiotoper 5. Hvad gjorde du og dit parti for at få denne retningslinie med i Region-planen?  Da vi ikke har siddet i amtsrådet i den forløbne periode, og ikke har været opmærksom på dette, har vi ikke arbejdet med det endnu.

BLADSMUTTEN 3/2001

6. Hvad vil du og dit parti gøre for at få den med i næste Regionplan-revision?  Kan vi se en fordel for vores natur og dens dyreliv, vil vi helt klart gøre det til et af vores indsatsområder og arbejde for at dette bliver en del af en revision af regionsplanen. Penge 7. Vil du og dit parti arbejde for, at der afsættes flere midler i budgettet?  Et kort svar er ja. Vi vil kæmpe for at bevare vores natur, dyrelivet, og den verden vi færdes i, derfor vil det også være naturligt at være parate og at de midler der kræves også bliver bevilget. Men det skal jo ses i forhold til det samlede budget. 8. Hvad vil du og dit parti konkret foreslå, at der afsættes pr. indbygger i det årlige budget?  Jeg mener ikke at der kan sættes konkrete tal på. Ingen skal hænges op på et beløb. Hele området må analyseres og ud fra en sådan må man se på behovet, og der udfra se hvad beløbet skal være. Vi ønsker at bevare et truet dyreliv, og er parat til at afsætte midler dertil. International fuglebeskyttelse 9. Hvad vil du og dit parti konkret gøre i den kommende valgperiode for at leve op til de internationale beskyttelsesbestemmelser, der påhviler amtet i almindelighed og Stigsnæsområdet i særdeleshed?  Vi vil i arbejdet i amtsrådet påpege at disse ting bliver overholdt, og påpege at dyr og natur er to vigtige faktorer, der også har behov for beskyttelse. Vi vil også tage op til fornyet drøftelse at en international havn måske ikke får den rigtige placering ved Stigsnæs. Men vi er jo her inde i spørgsmålet om dyr og natur skal have fortrin for at der kan skabes arbejdspladser! Vi mener nu nok at dyr og vores natur også har behov for deres liv! 10. Hvad var din og dit partis rolle i forbindelse med vedtagelsen af regionplantillægget for container-havnen på Stigsnæs (hvad stemte du/I?, og hvordan mener du, at din stemme virkede fremmende for beskyttelsen af området, sådan som loven foreskriver?).  Da vi desværre ikke havde plads i amtsrådet i denne periode har vi ikke haft indflydelse på vedtagelsen af en containerhavn. Men set ude fra kan jeg ikke forestille mig at vi havde leveret en ja-stemme til dette projekt. Det er vigtigt med arbejdspladser, men spørgsmålet er om ikke de kunne være placeret et andet sted, f.eks. Kalundborg, hvor en udbygning af havnen ikke ville genere dyrelivet i samme grad.

BLADSMUTTEN 3/2001

Ved redaktionens slutning var der ikke kommet svar fra følgende partier: Socialdemokratiet Venstre Fremskridtspartiet Amtslisten Junibevægelsen

En sørgelig historie Biæderne på Røsnæs i sommeren 2001 Af Magnus Bang Hansen, koordinator for Biæderne. For fjerde år i træk kunne interesserede ornitologer finde Biædere på RØSNÆS. Men sommeren blev langtfra den store succes som de foregående tre år. Året startede med de første trækkende Biædere på Rømø den 18. maj, fulgt af 2 på Hammeren, Bornholm og 2 på Tipperne den 24. maj. Den 26. maj sad så et par i grusgraven ved Møllegården i Ulstrup, Røsnæs. Den 31. maj trak 8 fugle lavt mod sydvest over Egedam, Hillerød og den 4. juni sås et eksemplar på træk ved Skagen. Den 5. juni fandtes et nyt udgravet redehul på en sydskrænt i Møllegårdens grusgrav. I de følgende 2 uger sås op til 4 fugle over grusgraven og i samme periode 1 til 2 fugle over Kongstrup Klinter, uden dog at nye redehuller blev fundet.

Men den 24. juni opdagedes det, at det nyt udgravede redehul i grusgraven var forsvundet, trampet itu af køerne, efter at der var blevet anlagt en ny kvægsti op ad skrænten, lige over redehullet. Et hul fra forrige år var ligeledes forsvundet.. En på alle måder kedelig hændelse med denne totalfredede fugls yngleplads. Vi mangler endnu en forklaring på de nærmere omstændigheder ved ødelæggelsen. I den følgende uge sås 1-2 fugle med store mellemrum i Ulstrupområdet. Der findes her i midten af ynglesæsonen 2001 ingen sikre meldinger om ynglende biædere i Danmark.

Mere om Biæderne i næste nummer af Bladsmutten.

BLADSMUTTEN 3/2001

I SOLSKIN OG MED GRÆSTØRV PÅ TAGET Nyt fugleskjul i Tamosen ved Kongskilde Friluftsgård. Af formand Kirsten Laursen

Erik Nygaard og Anders Walther Hansen ved indvielsen af Fugleskjulet. Foto: Henrik Baark

Indvielsen på Fuglenes Dag Søndag den 27. maj- på Fuglenes Dag blev fugleskjulet i Tamosen officielt indviet med taler og et lille traktement, som amtet stod for. Mange interesserede deltog og vejrguderne var med os, da skjulet blev indviet i det dejligste solskinsvejr. Anders Walther Hansen fra Falsters Skovdistrikt bød velkommen og holdt den indledende tale. Følgende personer holdt herefter tale:

Erik Nygaard, formand for Vej- og Teknikudvalget i Vestsjællands amt, naturvejleder John Holst fra Kongskilde Friluftsgård samt undertegnede fra Dansk Ornitologisk Forening. Erik Nygaard fik æren af at klippe den røde snor over, så publikum kunne herefter få adgang til skjulet. Fugleskjulet er finansieret af Vestsjællands Amt og Friluftsrådet. Arkitekt Jørgen Birkedal Nielsen fra amtets afdeling for Natur & Miljø har tegnet fugleskjulet

BLADSMUTTEN 3/2001

og bygmesteren har været Hans Meilstrup, som også har bygget fugletårnene ved henholdsvis Reersø og Tissø. Udover det dejlige solskinsvejr var lyden af mange sanglærker hængende i luften en ekstra underholdning til de fremmødte. Der var sat teleskoper op i skjulet, så der kunne observeres f.eks. Fiskehejre, Grågås med adskillige gæslinger, Gravand, Skeand, Gråand, Troldand og Blishøne. En Kærsanger og en Gulspurv underholdt med sang fra et pilebuskads ved kanten af den nærmeste lille sø. DOF Vestsjælland havde efterfølgende tur med udgangspunkt fra hjørnet af Suserup Skov med mange børn og deres forældre. Her indledtes turen med oplæsning af H.C. Andersens eventyr om Fyrtøjet, fordi det gamle hule træ i udkanten af skoven henleder opmærksomheden på dette eventyr med soldaten og den gamle heks. Turen gik rundt i området ned mod Tystrup Sø, hvor vi hørte Nattergal og Gøg. En smuk Fiskeørn lod sig vise i det åbne landskab ved turens begyndelse. Også sang-lærkernes dejlige sang på Suserup-gårdens marker oplevede vi, hvilket efterhånden er en sjældenhed med så rigt et antal her i det midtsjællandske agerland pga. af landbrugets kemiske drifts-metoder, der udrydder lærkernes føde-grundlag med manglende insekter til følge. Turen gik videre til det nyindviede fugleskjul og afsluttede ved Suserup-gården med ynglende Tårnfalk i en kasse i et af de store træer ved gården. Så fugleskjulet er nu blevet indviet på behørig vis og står til

rådighed for publikum døgnet rundt hele året. Beskrivelse af området Hvor ligger Tamosen vil de fleste nok tænke? Området grænser op til Susåens udløb i Tystrup Sø og er en del af TystrupBavelse Naturpark, der blev fredet i 60érne. Det hører under Falsters Skovdistrikt med Anders Walther Hansen som skovfoged og bestyrer af området. Han bor i øvrigt på Suserup-gården, hvor Tamosen er en del af gårdens jorder. Tamosen består af 3 tørvegrave, som blev udgravet i midten af 40érne og hvor køer afgræsser engene i sommermånederne. Tamosen ligger et par km øst for Kongskilde Friluftsgård. Hvis man følger skiltene til Sorø Golfklub, kan man let finde Suserupvej nr. 14 på modsatte side af golfbanerne, hvor der står skrevet Suserupgård på en stor sten ved vejen. Her anviser 2 røde træpæle at området ejes af staten, og følger man grusvejen kommer man til parkeringspladsen ved Suserupgård.- klods op ad den fredede skov, Suserup Skov, som ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. Følg skiltene forbi Suserupgård ud på de åbne marker, hvor afmærkede stier fører til fugleskjulet, som er bygget ind i skrænten i kanten af Tamosens enge. Grusvejen er ujævn og slet ikke kørestolsvenlig, men kan lige klare en klapvogn. Der er kun ca. 500 m fra parkeringspladsen, så selv mindre børn kan klare denne distance.

Hvordan er fugleskjulet Fugleskjulet er bygget ind i skrænten og har græstørv på taget for at blive camoufleret i landskabet. Ved indgangen findes nogle bænke. Når solen skinner og hvis her er læ, kan det blive en særlig oplevelse at sidde her og hygge sig med sin madpakke og nyde solskinnet. Fugleskjulets gulvareal er 12 m2 stort, og indefra åbner sig det flotteste panorama ud over søer og enge, som udgør Tamosens landskab. Der er åbninger (ingen vinduer) ud mod nord og øst, så det kan blive en kold fornøjelse at kigge på fugle en kold vinterdag, hvis vinden kommer fra nordøst eller nordvest. Der er anbragt nogle flytbare skamler, som børn kan kravle op på for at kigge ud. I et hjørne står en skrivepult med en notesbog, så der er mulighed for at notere sine fugleiagttagelser og man kan følge med i, hvornår den sidste havørn har besøgt Tamosen.

Hvilke fugle findes her Den bedste årstid, hvor der er flest fugle - er vinter og forår med bl.a. Havørn, Musvåge, Blå Kærhøg, Fjeld-våge og den sjældne Lille Skallesluger, hvor man kan være så heldig at få omkring 70 individer af den smukke fugl i sin kikkert en kold vinterdag, så det er helt bestemt turen værd. Skallesluger-hannen har sit kendetegn med det sorte øjenparti, hvor man kommer til at tænke på personer fra Bjørnebanden.

BLADSMUTTEN 3/2001

Også Ravn, Sangsvane, Hvinand, Troldand, Stor Skallesluger optræder i Tamosen om vinteren, mens forårs-månederne byder på f.eks. Toppet Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knop-svane, Grågås, Canadagås, Gravand, Pibeand, Knarand, Krikand, Gråand, Spidsand, Atlingand, Skeand, Taffeland, Troldand, Rørhøg, Spurvehøg, Musvåge, Tårnfalk, Blishøne, Strandskade, Stor Præstekrave, Vibe, Brushane, Rødben, Hvidklire og Fjordterne. Et havørnepar holder til i området og kan også optræde ved Tamosen året rundt på kort visit. Tæt ved fugleskjulet er der en lille indhegning, hvor der er indrettet foderplads i forbindelse med Projekt Ørn. Det bliver den sidste vinter der sker fodring her, men måske fortsætter pladsen som fuglefodringsplads selvom Projekt Ørn formelt slutter den kommende vinter, da en del Musvåger, Ravne og Krager i årenes løb har nydt godt af det udlagte grisekød. Nu har Vestsjællands amt bygget 3 ud af sine 4 planlagte fugletårne/skjul, hvor der nu forhandles om et tårn/skjul ved Saltbækvig/Alleshavebugten ved Kalundborg. Tillykke med dette skjul i Tamosen. Det står nu til disposition for alle naturelskere og aktive fuglefolk døgnet rundt og hele året. Her vil aldrig stå skilte med Lukket på grund af jagt, for der drives ikke jagt på statens arealer i dette område.

BLADSMUTTEN 3/2001

Nyt Fra Felten Af Steen Flex Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN

LOKALITET

Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 4440 Mørkøv tlf. 5927 4069 eller mobiltlf. 4033 4412, Fax nr. 5927 4169 eller E-Mail: steenflex@mail.tele.dk

1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: OBSERVATØR

BEMÆRKNINGER

Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 2. kvartal – april, maj, juni 2001. GRÅSTRUBET LAPPEDYKKER. Den Grå Lappedykker han og hun, havde nogle dage fra den 06APR et ganske lille vandområde i Nr. Jernløse ud til Skovvejen for sig selv. På 4. dagen var de væk igen melder SF. SORTHALSET LAPPEDYKKER. Efter et tip fra MP tog BKM og SF 05MAJ til Bøstrup mose, hvor et par Sorthalsede Lappedykkere har slået sig ned i en koloni af Hættemåger. 10JUN er der mindst 6 voksne fugle og 3 unger, der bl.a. rider på ryggen af forældre-fuglene. Der har været set indtil 8 voksne fugle i perioden. 05JUN kan BKM, GH og KN bekræfte at de så 4 PAR Sorthalset Lappedykker, med un-

ger på ryggen. De nævner ikke HVOR mange unger. Kun at det var en SUPER oplevelse. SULE. HB finder halvvoksen Sule ved Saltbæk Vig den 27MAJ. En sjældenhed på Vestsjælland, men altså mulig. RØRDRUM. SF hørte to gange Rørdrum i Lille Åmose øst for Madesø den 07APR. Andre har hørt Rørdrum her den samme dag. 26MAJ melder CEJ om 2 paukende Rørdrum fra samme område ved Madesø. Den ene blev set flyve i retning af Tissø. AS melder Rørdrum mellem Vollerup og Kalundborg, desværre uden dato eller stedangivelse.

HVID STORK. SF gjorde store øjne da en Hvid Stork stod på engen langt ude i Lille Åmose den 08APR, omkring stedet hvor Halleby å løber øst for Madesø, observeret fra Saras Hus. Samme dag er 4 Hvide Storke set trække langs kysten fra Vordingborg til Korsør. Det virker MEGET spændende. Har vi invasion af Hvid Stork på Sjælland i år? Det viser sig at en enlig Stork har været på besøg på Solbakken, Kalundborg så tidligt som den 31MAR, melder CEJ. Senere er en (den samme?) Hvid Stork mødt i haverne på Tuse Næs, hvor den har søgt at tømme folks vandhuller for guldfisk, og hvor den er blevet foreviget på forsiden af Venstre-bladet torsdag den 26APR. 01MAJ melder ILN at 2 Storkefugle fløj fra sydøstlig til nordlig retning hen over Ringsteds røde tage ved Ringsted station. Dagen efter skulle begge fugle være set ved Hagbards Høj og i Torpet Mose. Her ved redaktionens slutning kan det dog bekræftes, at det ikke blev et positivt år for Storken i Danmark. For første gang i 100 år ingen unger i Danmark…… KORTNÆBBET GÅS. Helt uhyggeligt mange Kortnæbbet Gås, 400 fugle, passerer over Kalundborg by den 19APR fortæller MBH. BRAMGÅS. 11MAJ i Bjerge klokken 7.15 trækker 450 Bramgås over OB og JB’s hus. KNORTEGÅS. 132 Knortegæs græsser på Musholm den 29APR, hvor SF, RT, RL og AR tæller fugle på den lille ø.

BLADSMUTTEN 3/2001

Tegning: Bo Tureby

KNARAND. En af de unge, RT, oplever 2 Knarænder i sit nye teleskop den 03APR ved Reersø. Det var for ham de første nogensinde. 24MAJ ved Tissø klokken 15.40-16.00 noterer OB og JB et sæt Knarand. EDERFUGL. SF, RT, RL og AR tæller 76 rugende Ederfugle på Musholm den 29APR. Totalt yngler sikkert ca. 100 Ederfugle i alt på den lille ø. HVINAND. KT oplever den 13JUN en lille sjældenhed ved Bregentved, Hvinand med 6 unger. LILLE SKALLESLUGER. 1 par Lille Skallesluger ligger stadig i Bromme Maglesø, meddeler AR den 13MAR, sidste dag han kan kalde sig ugift. HVEPSEVÅGE. 24MAJ midt på eftermiddagen bliver SF opmærksom på mågeskrig over sin mark. Også de mindre fugle reagerede ved at søge dækning. I lav højde måtte en Hvepse-

BLADSMUTTEN 3/2001

våge hele tiden søge at undgå angreb fra mågerne. Hele tiden gjorde de udfald og ustandselig måtte Hvepsevågen ændre kurs og højde. SF fulgte optrinet over 6-700 meter. SORT GLENTE. KEA og SF er med Holbækgruppen på tur i Store Åmose den 07APR, da de får øje på en ”korthalet” Glente på vej væk fra tilskuerne. Det kunne være Sort Glente. RØD GLENTE. Efter lang tids søgen omkring Lille Åmose, er OR heldig den 06MAJ, hvor han oplever Rød Glente fouragere i ca. 40 minutter i området Buerup, Selchausdal og Kattrup. HAVØRN. Havørnene har med sikkerhed dannet par ved Tystrup Sø. MBH har i APR set gammel Havørn i Lille Åmose. Og den 29APR opdager han en ung Havørn med mørk hale kredse over Lille Åmose, med Musvåger efter sig, for at slå ned i skoven ved Øresø Mølle. At der på dette tidspunkt af året ses 2 forskellige Havørne i området er særdeles spændende. At det samme gjorde sig gældende sidste år, gør det ikke mindre interessant. Vi krydser fingre for parret. 05MAJ bliver den unge Havørn igen set i Lille Åmose. BMK og SF standser bilen ved Saras Hus ved 14 tiden for at studere den unge Havørn, der med lyst plettet ryg og mørk hale er på vej mod nord, med drillende kragefugle efter sig. 05JUN har BKM, GH og KN en ganske speciel oplevelse ved Selchausdal. 2 Havørne ”legede” i luften over skoven syd for Selchausdal, som 2 flyvende ladeporte. Den ene fugl var en voksenfugl

med hvid hale, den anden noget yngre med mørk hale og hvide pletter på ryggen (3K). De forsvandt begge bag skoven. BST bekræfter den 17JUN at noget skummelt foregår på østsiden af Tissø. SF er som mange andre stadig ved Tissø den 18JUN uden at genfinde Terekkliren, da den ”gamle” Havørn passerer sydenden af Tissø 2 gange indenfor 10 minutter ved 17-tiden. Jeg tror, den fremtidige taglejlighed er ved at blive indrettet i området. 24JUN er HBA og EJ hvor de ved Hørhaven ved Tystrup Sø bliver set af 2 Havørne. 01JUL ser JT igen, atter, på ny Havørn ved Tissø, og ”det er snart ved at blive lidt hverdagsagtigt”. SPURVEHØG. Spurvehøgen overrasker gerne med et nyt skuespil. Således også den 01APR, hvor SF og familie oplever Solsort der skriger på en villavej i Holbæk. En Spurvehøg sidder med kløerne i Solsorten midt på vejen, så bilerne er nødt til at køre udenom. Da Spurvehøgens kløer har udført deres arbejde i kroppen på Solsorten, letter Spurvehøgen med besvær, og bærer sit bytte til et roligere sted at spise frokost. FISKEØRN. JM melder fra Fjenneslev den 02APR ved 12 tiden at Fiskeørn trækker over byen. GH og SF melder uafhængigt af hinanden Fiskeørn ved Torbenfeld ny sø den 08APR. Fiskeørnen ses jævnligt ved Skarresø og i nærheden af søen. BST bekræfter, at et par ynglede her i 2000, og formentlig også gør det i år samme sted. Fiskeørnen har ellers ynglet øst for Tissø, men er altså nu flyttet en smule længe-

re nordpå. HBA og KLU oplever Fiskeørn ved Tamosen/Tystrup Sø den 24APR, og igen samme sted den 21MAJ. EJ og KLU noterer 1 Fiskeørn ved Tissø den 26JUN og det samme gør JT den 29JUN. 27JUN på Fuglenes Dag observeres Fiskeørn, igen ved Tamosen bl.a. af ILN, som også gør opmærksom på, at det nye fugleskjul ved Tamosen samme dag blev indviet. LÆRKEFALK. Jesper Toft fra Aabenraa har bedt fuglekiggere på Vestsjælland holde specielt øje med Lærkefalken fra maj til september. Nu skal fuglen skrives i mandtal. KN skriver: ”Min” Lærkefalk observerede jeg ved Maglesø, NØ hjørne kl. ca. 20.15 den 09JUN. På en afstand af 30 m ser jeg fuglen glide ind fra marken og ud over søen i 5-6 m højde. P.g.a. træer var observationen mulig i maksimalt 5 sekunder. ”Skæg” og langsgående striber på bryst og bug samt mørk ryg sås tydeligt. Jeg så ikke rød undergump, hvorfor det muligvis er en ungfugl. Synsforhold og lysforhold kan dog spille ind. SF ser en mindre falk med mørk ryg stryge over Skovvejen ved Nr. Jernløse den 11JUN. Fuglen havde retning mod syd, og fløj i højde med de hvide pæle langs vejen. Det kunne være Dværgfalk, men mere sandsynligt var det nok en Lærkefalk. Bl.a. 14JUL har GH og LH iagttaget 2 Lærkefalke ved Kongsdal. Begge fugle er her set ved flere lejligheder. Vi venter spændt på eventuelle skrigende unger til august. AS melder Lærkefalk mellem Vollerup og Kalundborg, desværre uden dato eller stedangivelse.

BLADSMUTTEN 3/2001

VAGTEL. BW melder 2 spillende Vagtler på marker ved Englerup den 26JUN. 30JUN opdager nabokonen ved 22-tiden en underlig kvækken på SF’s mark. ”Wet my lips – wet my lips”, lød det fra kornet. SF har kaldende Vagtel på egen mark, hvorfor så køre hele Sjælland rundt for at lede efter den? FASAN. AG melder fra Odden, at hun har set Fasan 01APR med 2 kyllinger. Er der beretninger om så tidlige Fasankyllinger i naturen? PLETTET RØRVAGTEL. Efterhånden bliver denne lille sumphøne hørt mange steder i landet. 10MAJ spiller 1 Plettet Rørvagtel for BW i Borreby Mose.

Tegning: Bo Tureby

ENGSNARRE. Engsnarres er hørt af mange ved Hagbards Høj. BW hører 1 den 14MAJ, og BW hører 3 crexende samme sted den 31MAJ og 26JUN. HBA og KLU hører 3 Engsnarrer den 21MAJ samme sted kl. 21.20. Flere hører 3 spillende Engsnarrer i Vrangstrup ved Susåen i juni. BLISHØNE. MBH melder, at den samlede population af Blishøns omkring Tissø nu er ved at være samlet i

BLADSMUTTEN 3/2001

søen. Den 10JUN tæller han således 600 Blishøns søen rundt. TRANE. BM meddeler via AG, at 25 Traner den 02APR kl. 18 landede på Orø Næs. ILN har dagen før haft 30 Traner over Ringsted på rejse mod Nordøst, mon ikke disse Traner landede på Orø Næs. LILLE PRÆSTEKRAVE. Lille Præstekrave, han og hun opholder sig 01APR på en byggegrund ved Holbæk MEGA-center, og det er tidligt meddeler KEA. 13APR er han og hun Lille Præstekrave til stede i sydenden af Tissø. Her fik arten unger på vingerne sidste år, uden brug af grusgrav, og midt i en roemark. Nyt system. BRUSHANE. Han og hun Brushane mæsker sig i Lille Åmose, melder SF fra Saras Hus 08APR. Endnu den 25JUN noterer MBH 10 Brushøns fra Tissø. TREDÆKKER. TH og EK m.fl. fik 18. og 19MAJ set og hørt den sjældne Tredækker ved at benytte CD med lyde af Tredækker fra sydlig P-plads i Borreby Mose rettet mod vejens nordlige side. Måske et fejt trick, men effektivt, idet kræet svarede, lod sig se mens den spillede. HVIDKLIRE. 2 Hvidklire lød over Lille Åmose den 07APR da SF var på forgæves ”jagt” efter Rød Glente i området. SVALEKLIRE. 2 Svaleklirer er set i Gørlev slambassiner hele foråret og sommeren, senest melder MBH om parret den 25JUN.

TINKSMED. 2 Tinksmede befinder sig ifølge postkort fra MBH i Gørlev slambassiner den 25JUN. TEREKKLIRE. Denne lille vader havde jeg ikke troet, jeg skulle skrive om i NFF. Ikke desto mindre har en Terekklire befundet sig i sydenden af Tissø 15 og 16JUN. JS, TS, HB m.fl. satte dette sjældne kryds om eftermiddagen den 16JUN, hvor den i øvrigt kunne ses indtil lyset forsvandt ved 23 tiden. Den 17JUN om morgenen spejdede SF, MP, BST, LS. CEL, JT m.fl. forgæves efter sjældenhed (R**). 18JUN bliver Terekkliren meldt flere gange fra Tissø syd på ”mobilos”. 19JUN klokken 0530 får BW bid, 600m nord for Hallenslev. 20JUN er LS sammen med mange andre fuglekiggere i sydenden af Tissø, da fuglen blev meldt ud tidligt på eftermiddagen. Terekken havde gemt sig bag skrænten og ventetiden blev fordrevet med bl.a. at studere forbiflyvende Havørn. JS dukkede op og fandt en Dværgryle og lidt senere også Terekkliren til glæde for alle tilstedeværende. Terekkliren bliver genmeldt ved Tissø SØ den 26JUN. SF fik sit kryds den 30JUN klokken 21.45 ved stenøen i SV enden af Tissø. STENVENDER. Hele 16 Stenvender tæller SF, RT, RL og AR på Musholm den 29APR. ODINSHANE. KEN og LN melder Odinshane fra Tissø syd den 26JUN. SILDEMÅGE. Sildemågen yngler på Musholm med over 70 par tæller SF, RT, RL og AR den 29APR.

ROVTERNE. Allerede 16JUN indfinder Rovternen sig ved Tissø. Denne kæmpe blandt ternerne plejer at trække gennem landet om foråret indtil maj, og returnere tidligt på efteråret, mens besøg om sommeren er helt forkert. Ikke desto mindre kendte denne Rovterne ikke sin besøgstid, hvorfor bl.a. BW, JS, HB og TS sætter deres kryds i notesbogen. DVÆRGTERNE. BKM og SF fandt 05MAJ Dværgternen på yngleplads i sydenden af Tissø med 2 par i luften, og i Bøstrup mose rastede et par på en stor sten. 24MAJ er der 7 Dværgterner meddeler OB og JB. SORTTERNE. 26JUN er 1 Sortterne at finde i sydenden af Tissø. Heldigvis er KLU, EJ, BST, JB, KEN og LN på pletten. TEJST. En særdeles glædelig nyhed er at Tejsten fra at have haft en population på fra 7 – 14 fugle på Musholm, den 29APR blev talt i hele 36 eksemplarer da SF, RT, RL og AR talte fugle på øen. Fuglene fløj til og fra deres huller i brinken på vestsiden af Musholm. TURTELDUE. AS er den 12JUN på sin isblå Mountainbike på vej gennem Vollerup Overdrev da en Turteldue kommer susende over vejen. NATUGLE. KMN melder 26JUN at hun for 1. gang har haft held med uglekassen i det store ahorntræ, og uglerne har fået unger på vingerne. Hun fortæller: Vi hørte ukendte lyde den 7.4., og den 15.4 stak 2 dunede væsner deres pjuskede hoveder frem. Nu troede vi rigtig, vi skulle se optræden i træet i flere uger - men nej. Allerede efter 3

BLADSMUTTEN 3/2001

dage var de fløjet i skoven. Men de 2 aftener, hvor vi fra vores hus kunne se fodring og flyveøvelser var fantastiske oplevelser, som vi ser frem til at opleve igen næste forår. PS. Det er natugler. ILN afslører ”at der er ugler i mosen” ved Ringsted. Fru Natugle trænede luftture med sine 2 unger. En af ungerne skulle lande på en gren, men fik ikke ordentlig fat, hvorfor den kom til at hænge med hovedet nedad. SLØRUGLE. RT og SF var 22APR på besøg hos ANS på Fyrendal for at besigtige uglekasser på loftet af avlsbygningen. Det viste sig at være 2 Sløruglekasser, der begge er mærket ”1984”. Bygningen er godt ramponeret, og den benyttes ikke mere. Men der er tydelige spor efter ugleaktivitet overalt på loftet, med fjer fra både Natugle og grøn Parakit. Ingen grund for RT at sætte Sløruglekasse op her. PERLEUGLE. ANS har om aftenen den 05APR klokken 22.15 afspillet et bånd for mig over telefonen, optaget samme aften, der klart er tonerne fra en tudende Perleugle. Uglen har siddet i Fyrendalsskovens nordøstlige hjørne siden 02APR. Jeg har senere modtaget en lydfil af optagelsen, hvis nogle skulle være interesseret i en kopi. HÆRFUGL. En Hærfugl har hærget området ved Korshage gennem længere tid fra 01APR. Alle unge på Rørviglejren samt utallige andre havde det held, at se deres første Hærfugl, på ganske tæt hold endda. En dag blev dette fuglekiggeri imidlertid for meget for Krigeren, og den stak ud over vandet mod Hundested, og er aldrig set

BLADSMUTTEN 3/2001

Tegning: Peter Løn Sørensen

siden. LT er meget stolt af dette kryds, så lad os blot nævne ham som et af vidnerne. BIÆDER. For 4. år i træk yngler Biæderen på Røsnæs. BW melder 3 Biædere på skrænten under Møllen i Ulstrup. Holbæk Lokalgruppe var på Biæder tur med SF og MBH den 10JUN ved Ulstrup Mølle. Mindst 3 fugle blev set her. Samme dag meldte BH, at et par var at finde ved Kongstrup. Her har Biæderen tidligere forsøgt at yngle, men redehullet blev gravet ud af en ræv, fortæller MBH. MBH meddeler på postkort (hyggelig måde at få rapporter på), at 2 Biædere stadig er at finde ved Ulstrup 30JUN. Mens JT den 04JUL melder at kreaturer ved Ulstrup tilsyneladende har trampet et redested ned. MBH melder dog stadig om 1 til 2 fugle i området. (Hvordan det gik her, kan læses i artiklen på side 17 (red.)). VENDEHALS. 16MAJ fra ca. 1212.15 har BA og LG en mærkelig ”spurv” på terrassen. Fuglen støvsuger fliserne for myrer. Sådan en fyr har

familien aldrig set. De tager nogle fremragende billeder gennem terrassedørens rude, billeder der ikke levner tvivl om arten. Den nu sjældne Vendehals har været på spil i en af Korsørs haver. HEDELÆRKE. 17JUN cykler LH i Kongsdal skov for at lede efter Glenter og Lærkefalke, da han møder 3-4 Hedelærker i det område der er kendt for at huse Hedelærker de seneste år. LH er temmelig sikker på at den ene var en unge – han var meget tæt på den (3-4 meter), da den fløj op, og var meget usikker i flugten, landede i højt græs under 10 meter fra LH. LANDSVALE. 3-4 Landsvaler ser SF på insektjagt over Lille Åmose den 08APR. I Store Åmose hos KMN ses de første den 30APR. SKÆRPIBER. Skærpiber har tidligere ynglet på Musholm, men da SF, RT, RL og AR talte fugle på øen den 29APR fandt de ikke denne art. GUL VIPSTJERT. 1 par Gule Vipstjerter havde fundet sammen på Mus-

holm den 29APR, hvor SF, RT, RL og AR var på øen. BJERGVIPSTJERT. Ved Stridsmølle er Bjergvipstjerten helt sikkert i færd med at yngle. Den er ved mange lejligheder set ved Slusehuset, også med byggemateriale til reden. På Fuglenes Dag, 27MAJ, var SF Guide for 20 gæster, der alle fik set fuglen på stenene midt i strømmen. BKM, GH, KN ser 05JUN begge Bjergvipstjerter ved Strids Mølle. Så er der set 2 unger ved Strids Mølle den 26JUN rapporterer KEN og LN. HVID VIPSTJERT. KMN registrerer sin første Hvid Vipstjert den 03APR, ca. 1 uge senere end i fjor. CITRONVIPSTJERT. SS er specielt heldig midt i maj måned, da han i en flok Gul Vipstjert ved Rørvig ser en Vipstjert med helt gult hoved og grå ryg, Citronvipstjerten. NATTERGAL. SF var i Nøkkentved mose den sidste dag i april ved 21.30 tiden, men ingen Nattergale ligesom sidste år. Det må have været 1. maj festen, der har trukket dem herop. For næste aften samme tid, samme vejrtype, sad 8-10 Nattergale og ”tjuk-tjuktjukkede” om kap. SYDLIG NATTERGAL. Den er helt gal med de Sydlige Nattergale. I Nykøbing S har der i Vangen været Sydlig Nattergal igennem lang tid, ligesom andre steder på Sjælland. KN, BH og LS hørte kræet her den 06JUN. HUSRØDSTJERT. Husrødstjert har huseret ved Slagelse station og den bagved liggende parkeringsplads for

BLADSMUTTEN 3/2001

lastbiler i det meste af maj måned, fortæller OA. RØDSTJERT. KMN hører og ser sin første Rødstjert den 28APR, ca. en uge senere end i fjor. SJAGGER. Sjaggeren yngler med sikkerhed i den lille skov ved Fårehuset på Reersø melder MBH 10JUN. GRÆSHOPPESANGER. Ingen Græs-hoppesanger synger i SF’s ”Nøkkentved mose” den 30APR eller 01MAJ ved 21.30-22.00 som sidste år. Først 06MAJ er den første syngende han på plads, mens der den 24MAJ, en stille aften kunne høres mindst 3 syngende hanner. DROSSELRØRSANGER. Denne kæmpe blandt mosesangerne (1 ½ gang Rørsangerens størrelse) er på spil ved Madesø/ Ulstrup mose/Bøstrup Å. CEJ melder 26MAJ den støjende kæmpe fra Madesø. HB kan melde arten fra Bøstrup Å om eftermiddagen den 27MAJ. JS samme sted næste morgen den 28MAJ. Den 10JUN må SF, KN, LN, LS og gemal konstatere at den store Sanger ikke mere er på stedet. MUNK. Munken synger i Kalundborg den 11APR fortæller MBH. LØVSANGER. Så blev det rigtig forår den 13APR i Sorø, hvor Løvsangeren første gang sang for KLU og HBA ved Parnas. HALEMEJSE. ILN nyder fra 4 til 14 Halemejser af nordisk race i sin have og umiddelbar nærhed af Korsevænget i Ringsted. 27JUN blev AR’s have ved Krøjerup invaderet af en stor flok Halemejser. 25-30 stykker, både gamle og unge fugle. Sjov oplevelse….

BLADSMUTTEN 3/2001

PUNGMEJSE. Efter et tip fra MP tog BKM og SF til Bøstrup å for at finde det træ, hvori Pungmejsen den 05MAJ havde placeret sin karakteristiske rede. Reden var helt færdig og Pungmejsen fløj til og fra redeåbningen. Denne rede er mange gange bekræftet ved forskellige besøg. CEJ melder om en Pungmejse ved Madesø den 26MAJ. PIROL. 16JUN i øsregnvejr er JS, RT og RS i Saltbækvig for at tælle vade- og vandfugle for amtet. Deres vej falder naturligt forbi stedet hvor Pirolen har ynglet i atlasperioden. De forsøger at fløjte fuglene op og de svarer. Der er stadig Pirol på østsiden af Saltbæk Vig. RAVN. 25MAJ har OA en lidt spøjs oplevelse fra haven - en Hvepsevåge trækkende mod nord, blev kraftigt moppet af 2 Ravne. Apropos Ravne så er det ikke første gang OA har set dem overflyve den vestlige del af Slagelse.

KVÆKERFINKE. HBA og KLU melder de sidste 2 Kvækerfinker ved deres foderbræt i Sorø den 01MAJ. GULIRISK. AS melder syngende Gulirisk mellem Vollerup og Kalundborg desværre uden dato eller steds-angivelse. BJERGIRISK. ILN tæller et usædvanligt stort antal Bjergirisk ved Vrangstrup-øvej den 22APR. Mellem 2 og 300 fugle! KARMINDOMPAP. SF mener Karmindompap skal høres ved fyrtårnet på Røsnæs. Her er den da også hørt og set fra midten af maj. 10JUN guider SF Holbæk Lokalgruppe til stedet, og forsøger med det professionelle kald (fløjt): ”Please to meet you, Sir!” at lokke fuglene til at svare. Fuglene var blot ikke særlig professionelle, så de svarede ikke!

Følgende trofaste rapportører har indsendt oplysninger til Nyt Fra Felten: ANS – Annelise Skov, Sandved AR – Andersen Roel, Krøjerup AS – Anette Sonne, Vollerup BA – Børge Andersen, Korsør BH – Birger Hultengren, Svinninge BKM – Bruno Kvist Madsen, Mørkøv BM - Bent Møller, Orø BST – Bent Stougaard, Sønderød BW – Brian Wielsøe, Ringsted CEJ – Carl-Erik Jensen, Kalundborg CEL – Christian Elbek, Sorø EJ – Elmer Jensen, Rønne EK – Erik Kramshøj, Dragør GH – Gert Hjembæk, Mørkøv HB – Henrik Brænder, Slagelse HBA – Henrik Baark, Sorø ILN – Inger L. Nielsen, Ringsted JB - Jesper Brinkmann, Bjerge JM – Johnny Madsen, Havbyrd JS – John Steffensen, Slagelse JT – Jørgen Terkelsen, Kalundborg KEA – Knud-Erik Andersen, Holbæk

KEN (KN) – Knud Nielsen, Ugerløse KLU - Kirsten Laursen, Sorø KMG – Karen Margrethe Gabel, Jystrup KMN – Karen-Margrethe Nielsen, Jyderup KT – Kirsten Thrane, Haslev LG – Lise Grove, Korsør LH – Lars Hougaard, Regstrup LN – Lene Nielsen, Ugerløse LS – Lene Smith, Sorø LT – Leif Tjørnløv, Høng MBH – Magnus Bang Hansen, Kalundborg MP – Morten Petersen, Skælskør OA – Ove Andersen, Slagelse OB – Ove Brinkmann, Bjerge OR – Ole Richter, Fårevejle RL – Rasmus Larsen, Slagelse RT – Rune Tjørnløv, Høng SF – Steen Flex, Mørkøv SS – Søren Sparvath, Rørvig TH – Thomas Hilkjær, Korsør TS – Torben Sørensen, Slagelse

BLADSMUTTEN 3/2001

Seniortur til Agersø den 3. juli Af Gunvor Andersen Jeg sidder i min have og nyder dagens sidste solstråler, det har været en ganske vidunderlig dag. Vi mødtes i morges med 20 glade fuglefolk, såkaldte seniorer, vi skulle på tur med dem for første gang, efter anbefaling fra gode venner. Dagens mål var den tur Agersø rundt, færgefarten er som en tur med bybussen, nemt og bekvemt. Vel ankommet til Agersø blev vi mødt af 2 friske piger, der gerne ville vise os øen. Allerede på vej op til byen blev vi bekendt med øboernes forretningssans, mange små boder med bl.a. frisk opgravede kartofler, jordbær, håndarbejde, postkort m.v. Næste stop var kirken, et af de få steder i landet hvor kirkedøren altid er åben, en meget køn lille kirke. Vi hørte lidt om traditioner i forbindelse med bryllup på Agersø. Kirken havde lige fået en ny alterdug, broderet af en dame på øen. Hos købmanden blev der handlet lidt, især kirsebær var populære. Turen gik nu ud til et lille mose område, hvor der især var mange viber og strandskader. Pludselig lød der et råb! Rørdrum og det meget sjældne skete, at der fløj en rørdrum lavt hen over hovedet på os, sikke en oplevelse. Der var gråstrubet lappedykker i den lille sø, men den fik nu hurtigt nok af gæster og dykkede ned på bunden.

Kirsten og en af deltagerne diskuterede måger, hvad var det for en slags? Kirsten havde sin egen måde at kende dem på, der var især een, den havde et venligt blik i øjet. Det står stadig hen i det uvisse for mig, hvad det var for en slags, der så så venlig ud. Turen fortsatte ud til Helleholm, et pragtfuldt sted hvor vi spiste frokost med udsigt til Omø. Tre piger afsluttede pausen med en tur i bølgerne. Vi gik længere ud, for at se hvad der gemte sig i små-søerne af ænder og gæs. Der var mange grågæs og gravænder og igen var strandskaderne dominerende. Engpiberne gav anledning til diskussion indtil een skar igennem med den besked, at engpiberne kan sammenlignes med en papirflyver fra skoletiden. Vi blev nu afhentet med traktor og vogn, hvorpå der var lagt halmballer til at sidde på. Jane´s mand Knud kørte os nu op til byen, hvor der var en kort pause med deres meget idylliske gård, mens Jane hentede de sidste fire deltagere i bil. Der var ikke plads til alle på halmballevognen. Nu gik turen til den modsatte ende af øen, ud til Egholm. Egholm er et dejligt område på Agersø, vi be’r til at det stadig må forblive tilgængeligt for alle og enhver. Der var bl.a. toppet skallesluger og mange måger, een der havde tre store unger kom ind med en fladfisk og det var jo gevalt, der kunne jo spises fra alle sider.

BLADSMUTTEN 3/2001

Edderfuglene ikke at forglemme, de svømmede rundt i store flokke. Alle der enten er kommet hjem fra ferie sydpå eller skal af sted i nær fremtid, til dem vil jeg sige: har I nogensinde besøgt de danske småøer, hvis ikke, så se at komme af sted. Der er så dejligt, næsten ubeskriveligt og når vejret som i dag byder på høj klar himmel, 25 varme, sol, strand og vand og imødekommende øboer, så er det en meget lykkelig dag. Turen gik nu tilbage til Jane og Knud’s gård, hvor der var eftermiddagskaffe under de gamle skyggefulde frugttræer. Den hjemmebagte kage forsvandt som dug for solen.

Det skal nævnes, at vi på vores tur tværs over øen så marker med forskellige slags stauder og krydderurter. På Agersø findes der en gartnerivirksomhed, som har specialiseret sig i frøavl og som er kendt verden over, selv om man bor på en ø, kan man godt have en effektiv virksomhed. Inden afgang blev der handlet ved de små boder - kartofler og jordbær - og selv honning blev udsolgt i en fart, der var ingen byttepenge, så vi måtte købe for en hund. Tak for en dejlig tur til dem der fik ideen.

Kikkert sælges.

Zeiss VICTORY 10 X 40 B (købt januar 2001). Sælges for kr. 6.500 Henvendelse: Kurt Christensen Tlf. 58 50 62 70.

Ture og møder Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør. Søndag den 9. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00 Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og den nærliggende mose. Vi ser på gæs og vadefugle. Der er sandsynlighed for at se Stor Kobbersneppe. Hvis vi er heldige ser vi Fiskeørn. Efter mosen tager vi til Stigsnæs, hvor der er mulighed for Hvepsevågetræk. Medbring kikkert og drikkevarer. Fuglekassedag på Kongskilde Friluftsgård for børn og unge. Lørdag den 15. og søndag den 16. september. Lørdag kl. 12.00-18.00 og søndag kl. 10.00-17.00. For unge mellem 8 og 18 år. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked bygger vi fuglekasser. Du skal bygge din egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25 kr. pr. kasse. Tilmelding ikke nødvendig, men mød gerne op med din egen sav og hammer. Så sørger vi for resten. Arrangeres i samarbejde med DOF-Storstrøm. Kontaktpersoner: Kirsten Laursen og Henrik Baark 5782 0230 Vestsjællands Amt og Lars Christoffersen 5576 4229 Storstrøms Amt.

BLADSMUTTEN 3/2001

Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør. Søndag den 7. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi ser på fuglene ved godset og går videre til Borreby Mose. Vi ser nogle af de sidste vadefugle på træk mod syd. Der bliver mulighed for at se store flokke af Hjejler. Er det en af de store dage med rovfugletræk, fortsættes turen til Stigsnæs. Husk varme drikke.

Trækfugledag ved Storebælt. Søndag den 14. oktober. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre syd på. På Langeland vil der ligeledes stå ornitologer, som vil stå i kontakt med Vestsjælland og koordinere antallet af fugle fra kl. 11.00 - 14.00. Her er nævnt de tre steder du kan møde op i det pågældende tidsrum: 1. Mødested: Ved fugletårnet, Flasken ved Reersø Ledere: Henrik Wejdling og Magnus Bang Hansen 2. Mødested: Ledere:

Ved det gamle Strandjægerhus ved Storebæltsbroen ved Halsskov, Korsør. Torben Dyhrberg og Inger Nielsen

3. Mødested: Ledere:

Stigsnæs - P-pladsen ved skoven / færgehavnen Leif Tureby, Kirsten Laursen og Henrik Baark

Koordinator for Trækfugledagen:

Henrik Wejdling, tlf. 5126 9056

Ungdoms-Landslejr. Lørdag den 13. til onsdag den 17. oktober. Ledere: Steen Flex, 5927 4069, Email: steenflex@mail.tele.dk, Arne Bo Larsen, 8639 4604 Email: ablarsen@forum.dk og Ejlif Bendtsen 5695 8004. Turbeskrivelse: se Bladsmutten nr. 2/2001. Ring og hør om evt. ledige pladser. Lejren koster 500,00 kr. Så er du mellem 12 og 20 år så tilmeld dig hos Steen Flex eller Arne Bo Larsen og på Bornholm til Eilif Bendtsen.

Fuglelejr for børn og unge ved Rørvig i efterårsferien. Fredag den 19. oktober til søndag den 21. oktober. Ledere. Kis Larsen, Kirsten Laursen og Henrik Baark. Mødested: Anneberg Vandrerhjem. Egebjergvej 162, Nykøbing Sj. Tid: Nærmere oplysning ved tilmeldingen. Tilbud til unge fuglekiggere og deres forældre. På grund af den store interesse for Rørvig-Lejren i påsken gentager vi succesen for de personer, som står på ventelisten - og til nye interesserede. Begrænset deltagerantal. Vi kigger på fugle ved Korshage og skal selvfølgelig også besøge Hov Vig Fuglereservat. Overnatning foregår på Anneberg Vandrerhjem, hvor vi går tur i skoven og kigger efter svampe til frokosten. Der bliver afhentning ved færgen fra Hundested eller på stationen i Nykøbing Sj. efter aftale med lederne. Ring og hør om evt. ledige pladser hos Kis, tlf. 5991 0372 eller Kirsten og Henrik, tlf. 5782 0230 Pris: kr. 200 for juniormedlemmer af DOF, og kr. 250 for voksne og ikke medlemmer af DOF.

BLADSMUTTEN 3/2001

Borreby Mose ved Skælskør. Søndag den 11. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi ser på de sidste fugle som trækker mod syd samt de første gæster som kommer nord fra for at overvintre. Der er mulighed for Hjejler, Viber og Kanadagæs. Vi fortsætter evt. til andre gode fugleområder. Madpakke og drikkevarer medbringes.

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby: tlf. 56 31 60 95 Medbring kaffe/te til eget brug Lysbilledforedrag om Indien. Torsdag den 6. september. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Thomas Varto Nielsen viser lysbilleder af natur og kultur fra 4 måneders rejse i Indien 2001. Foredraget vil fortrinsvis omhandle den Animistiske A’chik stamme fra Nordøstindien. Lysbilleder fra nær og fjern. Torsdag den 4. oktober. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder fra Danmark og Sverige. Agerlandets fugle. Torsdag den 8. november. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser billeder og taler om Agerlandets fugle, storke, vådområder, høslæt og landbrugspolitik. Lysbilleder fra bl.a. Øland. Torsdag den 6. december. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Bo Tureby viser lysbilleder fra nogle af sine rejser.

Ekskursioner i Slagelse Lokalgruppe Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør. Søndag den 16. september. Mødested: Borreby Mose. Tid: kl. 09.30. Turleder: Rasmus Larsen. Fælleskørsel fra Arnehavehus, Slagelse Lystskov kl. 09.00. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen (5853 0254). Efterårstrækket er nu i fuld gang, og der bliver mulighed for at se musvåger på vej mod syd. I mosen raster andefugle og vadefugle, og måske er vi heldige at se de smukke skægmejser i rørskoven. Tissø. Søndag den 18. november. Mødested: Mødested: P-pladsen ved Arnehavehus/Studentersøen kl. 09.00. Ledere: Rasmus Larsen. Tissø er et af Sjællands bedste rasteområder for svømmefugle. Her er mulighed for at se gæs, ænder og Havørn. Ekskursionen foregår i privatbiler. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen (5853 0254).

BLADSMUTTEN 3/2001

Ekskursioner i Seniorgruppen Nekselø rundt med Seniorgruppen. Onsdag den 19. september. Mødested: ved Nekseløfærgen i Havnsø. Tid: kl. 9.30. Turleder: Niels Andsbjerg tlf. 5993 1412. Tilmelding senest den 14. september. Færgen sejler kl. 9.45. Nekselø er en af de smukkeste øer i Danmark og har en spændende flora og fauna. Vi vandrer ad de markerede stier i det stærkt kuperede terræn. Tag en stor madpakke med og rigeligt at drikke- samt penge til færgen. Der er ingen butikker på øen. Vi sejler hjem kl. 17.00 fra Nekselø. Sejlturen varer ca. 25 min. Borreby Mose og Stigsnæs ved Skælskør med Seniorgrupppen. Onsdag den 31. oktober. Tid: kl. 10.00. Mødested: 1. parkeringsplads i mosen. Leder: Hans Jørgen Larsen, tlf. 5837 1796. Først ser vi på fuglene i mosen. Derefter kører vi til Stigsnæs for at se på fugletræk. Madpakke og drikkevarer medbringes.

Ekskursion og møde i Sorø Lokalgruppe Kontaktpersoner: Christian Elbek Rolf Lehrmann

Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89

Trækfugle over Galgebakken - Sorø. Søndag den 11. november. Mødested: hos Kirsten og Henrik på Drosselvej 2 i Sorø. Parkering ved Falck, Holbækvej. Tid: kl. 11.00. Vi oplever fuglelivet på bakken med de mange kirsebærtræer. Mulighed for bl.a. Kernebider. Tag madpakken med. Lysbilleder og Gløgg. Tirsdag den 27. november. Mødested: Medborgerhuset, Vedelsgade 19 i Sorø. Tid: kl. 19.30. Tag nogle af dine lysbilleder med - Vi serverer kaffe og gløgg.

Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant Møde-/selskabslokale til 120 personer

ÅBEN HELE ÅRET BYGHOLMVEJ 27, 7742 VESLØS - TLF. 97993139 - FAX 97993802 Email. bygholm@1031.inord.dk

BLADSMUTTEN 3/2001

Udvalg: Ungdomsudvalg:

Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Rasmus Larsen Kirsten Laursen Revisor:

Fredningsudvalg:

Henrik Wejdling Kirsten Larsen Peter Løn Sørensen Torben Dyhrberg

Det Grønne Råd:

Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Kirsten Laursen Henrik Baark Torben Dyhrberg suppleant: Jørgen Madsen

Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark

Friluftsrådet: Rolf Lehrmann suppleant: Peter Løn Sørensen Medlemsregistrering:

Fuglenes dagkoordinator:

Henrik Baark

Rolf Lehrmann Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen: DOF-base:

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:

Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Holbæk:

Knud Nielsen

Tlf. 59 18 84 19

Jyderup:

Anette Sonne

Tlf. 59 29 44 35

Ringsted:

Berit Larsen

Tlf. 57 61 47 71

Skælskør: Anders Jakobsen

Tlf. 58 19 66 41

Slagelse:

Rasmus Larsen

Tlf. 58 53 02 54

Sorø:

Christian Elbek Rolf Lehrmann

Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89

Henrik Baark

BLADSMUTTEN 3/2001

Fuglekassedage 15. og 16. september For børn og unge på Kongskilde Friluftsgård Se side 31

Seniorprogram Se side 34

ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Torben Dyhrberg (næstformand) Fladsken 11 4220 Korsør tlf. 58 35 01 77

Jørgen Madsen (kasserer) Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 46 99

Henrik Baark (redaktør) Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72

Henrik Wejdling Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89

Inger Nielsen Roskildevej 66 4100 Ringsted

Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11