Bladsmutten 4 2001 by DOFVest

BLADSMUTTEN 29. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 2001

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

BLADSMUTTEN 4/2001

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

60,- kr./år

BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.: 57 82 02 30 Fax: 57 82 02 30

DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.: 57 82 02 30 Fax: 57 82 02 30

INDHOLD Rødlistede fugle i Vestsjællands Amt ................................................................................................. 3 Massakren på Røsnæs .......................................................................................................................... 6 Seniorgrippens tur til Nekselø.............................................................................................................. 7 Kun tåber trækker i tåge ....................................................................................................................... 8 Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 11 Ungdomslandslejr .............................................................................................................................. 21 Hjemmeside ....................................................................................................................................... 26 Det ukendte Nordøstindien ................................................................................................................ 26 Vinterfugletælling .............................................................................................................................. 30 Ture og møder .................................................................................................................................... 32 Adresseliste og kontaktpersoner ........................................................................................................ 35

Forsiden: Anette Sonne Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 690 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2001

RØDLISTEDE FUGLE I VESTSJÆLLANDS AMT Af Hans Erik Jørgensen Som det sikkert er mange af Bladsmuttens læsere bekendt, udgiver Skov & Naturstyrelsen med nogle års mellemrum opdaterede udgaver af rødlister over dyr og planter i Danmark. Disse nationale rødlister (den seneste udgave er fra 1997) omfatter de arter, der anses for at være særligt beskyttelseskrævende i Danmark. Rødlisterne er et vigtigt værktøj i forbindelse med beskyttelse og forvaltning af de sjældne dyr og planter. I flere af landets amter har man arbejdet videre med rødlisterne, og ud fra den nationale liste har man opbygget regionalt tilpassede rødlister, der definerer de arter, som er særligt beskyttelseskrævende i de pågældende dele af landet. Det er dels de arter, der er medtaget på den nationale rødliste (sjældne, sårbare og truede arter) og dels arter som nationalt - er særligt koncentrerede i de respektive amter, og hvor en hensigtsmæssig forvaltning derfor er af særlig stor betydning. Også i Vestsjællands Amt udarbejdes regionale rødlister (liste over karplanter er udgivet i 1997 og liste over dagsommerfugle er udgivet i 1999), og turen er nu kommet til opbygning af en regional rødliste over fugle. Jeg er af administrationen i afdelingen for Natur & Miljø i Vestsjællands Amt blevet bedt om at

opbygge rødlisten over fugle. Det sker i to trin: 1. Definition af den regionale fuglerødliste Med udgangspunkt i den nationale rødliste opbygges en liste, der er tilpasset forholdene i Vestsjællands Amt, dvs. at listen vil omfatte arter der er sjældne, sårbare og truede i Vestsjællands Amt samt de arter, der er særligt koncentrerede i denne del af landet (mindst 20 % af landsbestanden). Arbejdet skal færdiggøres i 2001 og det skal resultere i et hæfte i stil med de tidligere udgivelser for karplanter og dagsommerfugle. 2. Status over de rødlistede fugle I løbet af 2002 er det planen, at der skal udarbejdes en detaljeret rapport over forekomsten af de rødlistede fugle i Vestsjællands Amt. Det er hensigten, at en sådan statusrapport i fremtiden skal udgives med fire års mellemrum, således at man hele tiden har et opdateret kendskab til de rødlistede fugles forekomst og dermed har bedre muligheder for at sætte ind med nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. I denne forbindelse håber man fra Amtets side på, at fugleinteresserede vil medvirke til at statusoversigterne bliver så fuldstændige som muligt ved at indrapportere oplysninger om de rødlistede arter.

Ex Forsvundet (Extinct)

BLADSMUTTEN 4/2001

E V Akut truet Sårbar (Endangered) (Vulnerable)

Rødhovedet And Fiskeørn Vandrefalk Lærkefalk Engsnarre Hvidbrystet Præstekrave Drosselrørsanger Sortterne Mosehornugle Toplærke Markpiber Vandstær Høgesanger

Pibeand Spidsand Atlingand

R Sjælden (Rare)

Sorthalset Lappedykker Knarand Rørdrum Stor Kobbersneppe Bramgås Hættemåge

Plettet Rørvagtel Hvinand Brushane Stor Skallesluger Svaleklire Rød Glente Stenvender Havørn Slørugle Trane Savisanger Vagtel Pirol Lille Præstekrave Gulirisk Almindelig Ryle Stor Regnspove Dværgterne Isfugl Lille Flagspætte Vendehals Rødtopp. Fuglekonge Pungmejse Karmindompap

Rødlistede arter I tabellen findes en oversigt over fuglene på den nationale rødliste (excl. de rent jyske arter) og arterne er inddelt efter den nationale klassifikation. For adskillige arter vil den regionale klassifikation blive ændret. Den regionale rødliste vil også komme til at omfatte flere arter. I tabellen er medtaget et foreløbigt udvalg af arter, der på forhånd kan siges at være af regional interesse i Vestsjællands Amt, enten fordi de er i stærk tilbagegang eller fordi de er under indvandring. For en del arter er der ret godt kendskab til deres forekomst, men for man-

+ Regional interesse

Splitterne Sortspætte Bjergvipstjert Ravn

ge arter mangler der aktuel viden. Nogle eksempler kan trækkes frem.       

Yngler Lærkefalken overhovedet i amtet længere? Findes Lille Præstekrave ynglende i nogle af de mange store grusgrave? Er Isfuglen regelmæssigt ynglende? Er Sortspætten stadigvæk kun regelmæssig i Odsherred? Er Ravnens genindvandring bremset? Er Almindelig Ryle nu helt væk som ynglefugl? Og er Pirolen forsvundet fra bøgeskovene på Sydvestsjælland?

BLADSMUTTEN 4/2001

Men der er mange flere åbne spørgsmål omkring de rødlistede fugles forekomst. Oplysninger efterlyses Af hensyn til den fremtidige beskyttelsesindsats, er det vigtigt, at statusrapporterne bliver så fuldstændige som muligt, og du kan hjælpe til at forbedre vor viden, hvis du har kendskab til forekomst af en eller flere af de arter, der er med i tabellen, og indberetter disse oplysninger. Vi er i rødlisteprojektet interesseret i alle oplysninger om yngleforekomst fra perioden 1990-2001. Ved indberetning skal oplyses art, lokalitet, år, antal ynglepar og din vurdering af om der er tale om (1) sikker, (2) sandsynlig eller (3) mulig yngleforekomst (se evt. definitioner i bogen “Fuglenes Danmark”). Hvis der er behov for det, kan indberetningsskema rekvireres hos undertegnede. I de tilfælde hvor det vurderes, at offentliggørelse af ynglelokaliteter kan være kritisk for den pågældende forekomst, vil lokalitetsnavnene ikke blive nævnt i rapporten, men oplysningerne vil blive opbevaret i Amtets forvaltning i et separat, internt notat.

Et aktuelt og detaljeret kendskab til de sjældnere ynglefugles forekomst er en afgørende forudsætning for, at Amtets forvaltning er i stand til at beskytte og eventuelt forbedre forholdene for fuglene. Forekomster der ikke er kendt vil nødvendigvis have dårligere chancer for beskyttelse end de kendte forekomster. For at den nye rødliste kan få så stor værdi som muligt, opfordres man derfor til at bidrage med oplysninger. Rapporten udarbejdes i løbet af 2002, men bidrag modtages gerne allerede nu. Oplysningerne kan indberettes til: VESTSJÆLLANDS AMT Natur & Miljø Att. Peter Leth Alléen 15 4180 Sorø Tlf. 57 87 29 26 Email: pl@vestamt.dk eller HANS ERIK JØRGENSEN Langdyssen 34 4700 Næstved Tlf. 55 72 46 47 E-mail: hanserikjorgensen@post.tele.dk

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2001

Massakren på Røsnæs Biæder skudt og redehul udgravet Af Magnus Bang Hansen

elv om det blev en dårlig sæson for Biæderen, var den dog ikke helt uden positive takter. På Røsnæs dukkede langt om længe små 2 par Biædere op i juni. Et par forsøgte at bosætte sig på den ynglelokalitet, der har været benyttet de seneste 3 sæsoner, Ejeren, der bl.a. har truet med at skyde fuglene fordi de skabte for meget opmærksomhed omkring hans ejendom, etablerede ultimo juni en hegnet kreatursti tværs henover redehullet. Få dage senere var redehullet trampet i stykker og parret forsvandt. Primo august blev der imidlertid opdaget et nyt par Biædere ved redehul på Røsnæs. Dette redehul var desværre placeret lige op ad en offentlig vej, hvilket medførte en del episoder med forstyrrelse af turister og lokale. Alligevel sås 3 store, godt flyve-færdige unger her den 22. august. Men ved et kontrolbesøg dagen efter konsta-

teredes det uheldigvis, at redehullet var gravet ud, og der fandtes fjerrester svarende til 2 unger på stedet. Alle tegn peger i retning af den lokale ræv. Få dage efter registreredes dog 3 Biædere nær redestedet, og det formodes derfor, at en af ungerne har overlevet massakren. Mere opløftende er meldingen om, at der i juni registreredes yngle-forsøg af 2 par Biædere et sted på Sydlangeland. Det bliver spændende at se om disse fugle vender tilbage i næste sæson, og at vi hermed kan konstatere en spredning af denne nyindvandrede sydlige art. Helt ubegribeligt er der i år opnået kendskab til, at en lokal beboer på Røsnæs i sommeren år 2000 har skudt en Biæder i sin have, og forsøgt at indlevere den til en lokal konservator. Denne afviste dog at foretage en ønskede udstopning.

BLADSMUTTEN 4/2001

Seniorgruppens tur til Nekselø den 19/9 Af Kirsten Olsen

ejrudsigterne havde vedvarende været helt katastrofale flere dage i forvejen. Så slemme, at flere på forhånd meldte afbud, alene af den grund, for hvem vil vel frivilligt kaste dig ud i et heldagsarrangement på Nekselø, når man er sikker på heldagsregn, uden et sted at stå i tørvejr engang?? Jo, der var 8 modige personer, som vovede pelsen - og hvad skete der så? Dagen oprandt med højt, flot solskin og små lette sommerskyer, og det holdt hele dagen igennem!! Det virkede helt naturstridigt efter gårsdagen, hvor regnen uophørligt silede ned hele dagen igennem. Færgen sejlede fra Havnsø kl. 09.50 og ca. ½ time efter var vi på Nekselø, der viste sig at leve op til sit ry som en af Danmarks smukkeste øer. Vi travede øen rundt, både nord- og sydturen og tog færgen tilbage kl. 17.00. Der var god tid til det hele, incl. et par spise/kaffe-pauser undervejs. Vi observerede hele 30 forskellige fuglearter. Foruden de mest almindelige, så vi Stor Regnspove, Blishøne med en enkelt kylling, flere Tårnfalke, Rørhøg og Lærkefalk.

Derimod så vi ikke noget til mågekolonien. Vi så også et par atypiske svømmefugle i selskab med Ederfugl (hun). Der var mange kvalificerede gæt, bl.a. evt. Tejst, men til slut enedes man dog om Ederfugle-hanner i camouflage-dragt omkr. fjerskif, hvor de er mere sårbare og udsatte for angreb Derfor denne specielle dragt, indtil de nye fjer er udvokset og hvor de så igen får de smukke, karakteristiske farver (dette fænomen kaldes i fagsproget for eclipsedragt -- Det kan naturligt nok skabe en del forvirring, selv blandt kendere). M.h.t. specialiteter inden for floraen fandt vi Rosen-katost og Markridderspore. Og dagens clou! Vi fandt minsandten en klokkefrø, knapt udvokset (så der er åbenbart gang i yngelen). Da vi gerne ville se, som den nu også havde de flotte, orange tegninger på bugen, blev den noget misfornøjet og gav den flotteste opvisning i truepositur, hvorved den virkelig præsenterede sine imponerende farvetegninger på bugen. Herefter fik den selvfølgelig lov til at smutte. Alt i alt en rigtig, dejlig dag -- Tak til Niels Andsbjerg for et vellykket arrangement.

BLADSMUTTEN 4/2001

KUN TÅBER TRÆKKER I TÅGE DOF-Vestsjællands våge-overvågning den 14. oktober på nippet til at drukne i tåge – men til sidst gik der hul! Mere end 150 musvåger brugte broen som livline – de fleste den gale vej! Af Henrik Wejdling Et halvt hundrede mennesker havde søndag den 14. oktober fundet vej til tre punkter langs Store Bæltskysten, hvor DOF-Vestsjælland havde etableret overvågning af musvågetrækket, nemlig ved fugletårnet ved Flasken nord for Reersø, ved brofæstet på Halsskov og på Stigsnæs. Observatørerne stod via mobiltelefon i kontakt med hinanden og med observatører ved brofæstet på Knudshoved og på Dovns Klint og Fakkebjerg på Sydlangeland (se kortskitsen på figur 1). En tid lang så det ud som om, der i den tætte tåge, som herskede hele formiddagen, skulle blive flere overvågere end våger – men lige over middag lettede tågen ved de to nordlige observationssteder, og vågerne kom på vingerne. Flere hundrede blev det til i timerne frem til kl. 14 – og faktisk endnu flere i timerne efter. Store Bæltsbroen en kærkommen livline Stigsnæs forblev dog indhyllet i tåge tillige med Sprogø og Knudshoved – og Store Bæltsbroen viste sig som en kærkommen livline for mere end hund-

rede Musvåger, der fortrød deres færd mod vest ved synet af tåge-bankerne. De trak simpelthen tilbage langs broen og kom til stor forvirring for fuglekiggerne pludselig den gale vej ind over optællingsstedet ved brofæstet. Alle fingre og tæer måtte tages i brug for at holde styr på ud- og indtræk, men sammenlagt blev det til 56 udtrækkende og godt hundrede indtrækkende Musvåger og 2 indtrækkende Tårnfalke mellem kl. 12 og 14. Hvor det sidste halvthundrede stykker i regnskabet er kommet fra, må Guderne vide, men det mest sandsynlige er, at de er fløjet ud over bæltet længere mod nord, for så ved synet af de tætte tågebanker mod syd og vest at have prist sig lykkelige over Store Bæltsbroens betryggende nærvær – vandskrækkere som de er – hvorefter de har fulgt broen tilbage mod land og markmus. Teorien bekræftes af, at observatørerne nord for Reersø fra opklaringen kom og frem til kl. 14 talte op mod en snes musvåger, der trak ned langs kysten – og som sagtens kan have trukket ud over vandet fra f.eks. Reersøs sydkyst eller længere sydpå.

BLADSMUTTEN 4/2001

Mange våger kom aldrig af sted Ud over at holde styr på ud- og indtrækkende musvåger ved brofæstet registrerede Halsskov-folkene også en del Musvåger, der valgte at dreje mod syd og følge kysten ned mod Stigsnæs. Her kunne observatørerne imidlertid på intet tidspunkt i dagens løb se ret meget mere end 500 meter p.g.a. tågen, og det blev kun til en snes udtrækkende våger. Det må betragtes som udelukket, at der overhovedet har trukket ret mange ud, da Musvågerne helst vil have landkending, inden de begiver sig ud over vandet. Der var derfor utvivlsomt hundredevis af våger i baglandet, som aldrig kom af sted, og som er draget af sted de følgende dage. Stadig mellem kl. 15 og 16 var der masser af Musvåger på vingerne i området mellem Korsør og Slagelse og syd herfor. Gæster fra Sibirien På Knudshoved på Fynssiden lå tågen ærtesuppetyk hele dagen, så den eneste rovfugl, der viste sig her, var en lokal Tårnfalk, der musede nær brofæstet. Træk var der så godt som intet af, men fire Mørkbugede Knortegæs kom dog pludselig busende ud af tågen og fortsatte deres færd mod Vadehavet fra Novaja Zelmja, nord for Sibiriens kyster. Og så vrimlede det med småfugle, som rastede i området efter at have gjort turen over bæltet i nattens løb eller måske den foregående dag. Lækkerier på Langeland Observatørerne stod som nævnt dagen igennem også i forbindelse med en

Rovfugletrækket ved Halsskov Skitsering af synsindtryk af de mest overvejende bevægelser i trækforløbet netop denne dag i tidsrummet mellem kl. 11.00 - 14.00. Vejr: fra begyndelsen tæt tågedis, sigtbarhed ca. 50 meter mellem kl. 11 - 12. Vind: mild lun vind ØSØ. Fra kl. 12 periodisk pletvis opklaring (tegning: Inger Nielsen)

ungdomsstudielejr på Langeland, som havde søgt ned mod sydspidsen, hvor sigtbarheden var meget bedre. Her sås op mod 100 Musvåger, en masse Spurvehøge og så sjældne fugle som både Lærke- og Aftenfalk, samt trækkende Sanglærker, Stære, Ringduer og sågar de første Bjergirisker fra det høje nord. Det må antages, at de mange trækkende fugle over Sydlangeland er fugle, som har opholdt sig på øen natten over.

I hvert fald er det tvivlsomt, om de kan være kommet fra Sjælland, tågebankerne taget i betragtning. Også på de øvrige observationssteder blev der set spændende fugle, f.eks. ikke mindre end seks Bjergvipstjerter på Stigsnæs, hvor også en flok af Lille Korsnæb, en Dværgfalk, den sjældne Hedelærke og 2-3 Skærpibere viste sig. Også Knudshoved var god for en enkelt Skærpiber, som viste stor interesse for observatørens madpakke, ligesom en meget sen, ung Fjordterne fiskede nord for brofæstet hele dagen. Efter bogen skulle den have forladt os i september til fordel for Vestafrikas kyster. Ved Reersø gjorde 12 Pibesvaner stor lykke. De slog sig endda ned i Flasken, og fortsatte senere deres færd mod sydvest. En hundredetallig Hjejleflok trak sammesteds mod vest, mens 200 Hjejler, 100 Viber, 10 Gravænder, 10 Spidsænder, 100 Pibeænder, 100 Gråænder og 40 Grågæs rastede i Flasken tillige med 9 stk. Lille Lappedykker og 8 Toppede Skalleslugere. Så alt i alt blev det en udbytterig dag for kikkertfolket.

BLADSMUTTEN 4/2001

Sæt kryds i kalenderen den 13. oktober 2002 Det er hensigten at fortsætte med denne aktivitet hvert efterår, nærmere betegnet den første søndag i efterårsferien (uge 42). Det vil i 2002 sige søndag den 13. oktober. Det er således vigtigt at få kortlagt Store Bæltsbroens betydning for trækvanerne hos rovfuglene. Antallet af trækkende fugle over Stigsnæs i dag skal således korrigeres, når det skal sammenlignes med de mange registreringer af trækket over Stigsnæs fra de sidste 20-30 år, hvis det forholder sig sådan, at en væsentlig del af trækket nu følger broforbindelsen. Hvad der kunne ligne bestandsnedgange kan således alene skyldes ændrede trækvaner. Derfor skal der gennemføres mange samtidige studier af trækket over Stigsnæs og Store Bæltsbroen, så vi mere præcist kan sige noget om effekten af broen. Hvis det lykkes at finde flere observatører, gøres observationsnettet tættere næste år. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen udfor den 13. oktober 2002 – og giv gerne en lyd til undertegnede, hvis du er interesseret i at medvirke.

Skjern Å 26. – 28. april Lokalafdelingen gentager succesen fra september 2000 med en tur til Skjern Å. Vi vil følge udviklingen i naturen, efter at det neste af Skjern Å er lagt i de gamle slyngninger. Turen som afholdes 26. – 28. april er i øjeblikket under planlægning.

BLADSMUTTEN 4/2001

Nyt Fra Felten Af Steen Flex Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN

1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde:

LOKALITET

Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv tlf. 5927 4069 eller mobiltlf. 4033 4412, Fax nr. 5927 4169 eller E-Mail: steenflex@mail.tele.dk

OBSERVATØR

BEMÆRKNINGER

Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august, september 2001. LILLE LAPPEDYKKER 13SEP I Lagunen talte RL 3 Krikænder, 2 Knarænder og 19 Lille Lappedykkere. SULE Man skulle ikke tro det, men vi har af og til Suler ved Vestsjællands kyster. 02AUG oplever RT og SF 2 fugle mellem Alleshave og Sejerø. 1 helt hvid voksen fugl og en mørkere ungfugl. RØRDRUM KLU og Seniorgruppen er på Agersø den 03JUL, hvor de ser Rørdrummen komme flyvende. SANGSVANE Sangsvane så tidligt som den 28JUL melder EHZ fra Hovvig.

KORTNÆBBET GÅS BT er ikke glad for MBH’s mange Kortnæbbede Gæs over Kalundborg fra sidste nummer af NFF. BT mener, at der er tale om en fejlobservation. Dels mener BT, at det er for godt til at være sandt. Største antal på Sjælland skulle være 35 fugle ved Holmegårds Mose den 1/3 1998. Og Kortnæbbede Gæs efter 1. april er sjældne. Mon ikke MBH har set Grågæs eller Bramgæs, foreslår BT. NFF afventer dementi eller bekræftelse fra MBH. GRÅGÅS 06SEP er der som sædvanligt mange Grågæs ved Tissø. JBJ melder 2000 Grågæs på Sæbygaards mark

syd for Tissø klokken 10.30. De må have været meget sultne, idet flugtafstanden fra kørende trafik var helt nede på 8 meter. CANADAGÅS OB og JB talte 31 Canadagås ved nordenden af Tissø den 07SEP. RUSTAND SF og CZ observerer en rastende Rustand på sandfladerne i Alleshavebugten den 04AUG. År 2001 var året med mange Rustænder rundt om i landet. KNARAND I Hovvig raster omkring 30 Knarænder den 24SEP noterer EHZ. STOR SKALLESLUGER 1 han Stor Skallesluger i fældning bliver bemærket af EHZ i Færgehavn Sj. Odde den 06JUL. Noget senere den 26SEP noterer IJ 3 af slagsen syd for Korsør. SORT GLENTE 02JUL kl. 18.30 passerede en Sort Glente mod vest langs Nøkkentved over SF’s mark. RØD GLENTE 14JUL er Store Glentedag. 2 hold bliver i biler sendt rundt i amtet for at lede eventuelle Røde Glenter op i deres tidligere revirer. Bilerne startede i hver sin ende af amtet om morgenen, og byttede ruter om eftermiddagen. Ved 19-tiden, hvor alle ordentlige Glenter må formodes at være gået i seng, var det totale resultat af undersøgelsen under 1 fugl set på hele dagen. Et særdeles nedslående og alarmerende resultat. GH melder om ung Rød Glente ved Torbenfeld 28.08.01 senere samme dag leger 2 gamle Røde Glenter i luften over samme mark ved Torbenfeld og bliver spottet af GH og BKM. GH har stadig

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Anette Sonne

2 Røde Glenter i kikkerten den 11SEP på samme mark ved Torbenfeld. HAVØRN Ved 7.35 tiden den 04AUG oplever SF, at den yngste Havørn, i området ved Tissø syd slår en Blishøne og sætter sig til at rive byttet i stykker, mens Gråkragerne generer den store fugl alt hvad de kan. De kan sågar stikke af med et lårben, før Havørnen gør udfald ved på vingerne at løfte sig ½ meter over jorden. Denne bevægelse bevirker ikke kun at Gråkragerne forsvinder med deres del af byttet, men også at alt andet i området går på vingerne, inklusiv mindst 300 Grågæs. Sikken et inferno. SF henter CZ i Gørlev, og Havørnen bliver pænt i kikkertsigtet 150m fra bilen i mindst 10 minutter endnu, før den letter og flyver først mod NV for derefter at dreje mod øst. 21AUG ved Tissø får RT kl. 19.30 den gamle hun Havørn i skopet. Den

BLADSMUTTEN 4/2001

sidder på stranden nedenfor fugletårnet i NV. AG melder 28AUG: Jeg har hørt fra Orø, Bent Møller har set 2 Havørne med lyse hoveder (fuldt udfarvede fugle) trække mod NØ mod Odden. IJ skriver til mig. Hej Steen. Du spåede for et stykke tid siden, at Havørnen snart ville bo i min baghave, og jeg er ved at give dig ret. I hvert fald er den ikke noget sjældent syn mere på disse kanter, hvad du sikkert véd alt om. Den 04SEP ved middagstid så jeg en Havørn lige over huset i Buerup. Den var højt oppe, havde fundet en mørk sky med god opdrift, så den svævede bare og steg og steg, til den forsvandt i skyen. Jeg fulgte den et stykke tid i kikkert. Flot syn!! Men flere har fortalt om Havørnen. I sidste uge så min kollega Havørnen ved sydenden af Tissø flyve lavt hen over vandet og jage gæs og andet "fjerkræ" op. En anden kollega gik tur med sine elever ved søen for et par dage siden - og så den lavt flyvende hen over dem. En bekendt fortalte om en stor oplevelse en formiddag for nylig ved at se 2 Havørne sidde i vandkanten ved autoværnet ved Selchausdal, og mens han stod og så på dem, fløj de op og med dem alt "fjerkræ" i nærheden. Så alt tyder på, at det er ørne, som kan lide at være her og holder til her. Det kan man også forstå fra beretningerne i "Bladsmutten". RT skriver i midten af september: Far og søster Ida så her til formiddag en kæmpe Havørn ved Tissø. De siger, at den var helt brun over det hele så det

var formentlig ungfuglen. Jeg skal nok derned i eftermiddag. JB skriver: Min far og jeg kørte forbi Tissø i dag den 15/9 og vi så en ung Havørn i sit andet eller tredje år. Jeg ringede med det samme til PA. Hun havde også set en Havørn ved søen samme dag, men det var en ældre voksen fugl. Jeg tror vi med disse meldinger, må erkende, at der nu er Havørne hele året rundt ved Tissø. Vi venter blot på, at det bliver til lidt mere end blot 2 fugle. BLÅ KÆRHØG RL har i uge 31 observeret Blå Kærhøg ved Frølunde Fed. JS har tidligere år også observeret Blå Kærhøg i samme område, på dette noget tidlige tidspunkt for artens returtræk fra ynglepladserne i nord. Det minder mig om, meddeler KEN, at BH og jeg både 04AUG og 19AUG har set en ung Blå Kærhøg i Kongemosen. Vi har ikke meldt den ud, fordi vi har været længe om at identificere kræet. DUEHØG Aftenfalken i Yderby den 05SEP havde selskab af en Duehøg. Duehøgen sad på kanten af en ajlebeholder, klar til at stikke sydpå, melder SF. SPURVEHØG En af de unge Ringduer udruget hos SF, blev ikke så gammel. Den 5. august da den ville prøve vingernes manglende bæreevne, blev det en Spurvehøg for meget. De kluntede bevægelser udløste et angreb. Dagen efter var duen kun fjer i græsset. Spurvehøgens hvalpe er blevet mætte den dag.

FJELDVÅGE GH melder 02AUG om årets første Fjeldvåge på vej ned til os fra det høje nord. FISKEØRN LH melder lidt til Nyt fra Felten. Jeg har jo for resten også 2 to Fiskeørne fra Åmosen (den store) fredag den 6. juli - sammen med den Lille Gulbenede Klire. KEN, LN og SF er 01AUG på fugletur i det naturskønne Alleshave, da de ved 13.30 tiden får øje på store vinger langt i syd. De følger fuglen i ca. 5 minutter, hvor den hele tiden i ret lav højde kom nærmere. De sidste 4 minutter var selskabet klar over at det var en Fiskeørn på vej mod NV over Saltbæk Vig. 07AUG8 melder AR 1 ung Fiskeørn ved Bromme Maglesø, den 08AUG ser AR fuglen trække i sydlig retning. RT noterer Fiskeørn den 21AUG kl. 19.30, hvor fuglen sidder på en bundgarnspæl udfor Selchausdal. Her kommer så nogle store trækdage for Fiskeørnen. 19AUG er BSt og JB på Reersø hvor de noterer 2 Fiskeørne. Samme dag bemærker EHZ 1 Fiskeørn, der fra Yderby trækker mod SV. 20AUG er KLU og BHA ved Tamosen, hvor 2 Fiskeørne passerer Munkedamshuset. RL skriver fra Stigsnæs den 21AUG: Senere på dagen kom nogle Fiskeørne og et par Røde Glenter. Hvor mange mon ”nogle Fiskeørne” er? GH ser ung Fiskeørn over Kagerupvej ved Torbenfeld 24AUG kl. 12.30 som trak mod SV. BKM ser Fiskeørn på træk ved Løgtved 28AUG. Min far OB har i dag den 01SEP set en voksen Fiskeørn over Ulstrup mose ved Gørlev, melder JB.

BLADSMUTTEN 4/2001

SF så Fiskeørn tage en stor fisk i Flasken den 02SEP og flyve mod Tissø/Skarresø med fisken i fangerne. BKM ser Fiskeørn igen den 05SEP, men hvor den ses melder historien intet om. Mens EHZ ved hvor han ser 1 Fiskeørn trække mod SV den 10SEP, nemlig i Holbæk øst. 11SEP noterer OR 2 Fiskeørne på træk over en mark ved Torbenfeld.

Tegning: Bo Tureby

BLADSMUTTEN 4/2001

AFTENFALK JB melder Aftenfalk han allerede 02AUG fra Røsnæs: Jeg var kørende i bil med et par venner der skulle se Røsnæs for første gang. Ved Kongstrup kom den skråt forbi os i god afstand. Først næsten i silhuet, mørk og lidt buttet, - så med gradvist bedre lys / sol på ryggen, der blev mere blågrå, og endelig med lys skråt ind fra siden, der afslørede de røde ”bukser”, samt et bryst uden striber og et hoved uden ”falketegning”. LH skriver: Det må gerne komme i Nyt fra Felten næste gang, at jeg har set Aftenfalk. Datoen var 14AUG - kl. 16.45, stedet 5 km øst for Ringsted, langs motorvejen! Den 04SEP om aftenen ringer EHZ en stationær Aftenfalk ind til SF. Fuglen har siddet i samme område siden 31AUG. Den sidder ofte på en nærmere angivet halmballe efter møllen i Yderby på Sjællands Odde, hvorfra den foretager fangst af større insekter i luften og på jorden. Aftenfalk, tydeligvis en han, ses samme sted af SF den 05SEP. EHZ melder ung fugl, mens SF ikke er i tvivl om, at han ser en næsten udfarvet han. Denne uoverensstemmelse lader sig tilsyneladende forklare ved tilstedeværelsen af 2 fugle i samme område den 14SEP. Aftenfalk i Yderby genset af KL og LWF 11SEP kl. 15.45? Igen den 14SEP var KL på Odden, denne gang med SS. Her var 2 Aftenfalke. Den ene meget lys (ungfugl, i sit første kalenderår) den anden mørk (måske han i andet kalenderår). Begge legede tagfat over Yderby Mølle. JM skriver 06SEP: Tak for din mail. Jeg skulle alligevel til Odsherred i dag,

så jeg tog et smut til Odden for eventuelt at få et foto af de ofte tillidsfulde Aftenfalke. Jeg ankom lidt i 9, og solen kom frem på den ellers grå himmel, perfekt fotovejr. En fugl sad på en af halmballerne 50-60 m inde på marken, bilen blev standset, vinduet rullet ned, kikkerten frem og ganske rigtigt en 1K Aftenfalk var det, men glæden varede kun 2-3 sekunder, så fløj kræet østover mod Yderby. Selv intensiv søgning den næste times tid kunne ikke lokke den frem igen. Den lyse Musvåge er her stadig sammen med et par Tårnfalke og en del Stenpikkere. LÆRKEFALK Saltbæk Vig 15SEP hvor SF og CZ under fugletællingen ser en Lærkefalk, der sidder i nordenden på en grøftekant og som af og til gør udfald over diget. OB og JB, har været i Stude (tæt på Korsør) 18SEP og i en udgravning på en lille jordbakke sad en 1k Lærkefalk.

Tegning: Bo Tureby

VANDREFALK 14SEP var JM et smut på Stigsnæs og så en fin Vandrefalk, resten var det småt med, bare omkring 20 prik Musvåger og en enkelt prik Rød Glente. Andre så en Nøddekrige. VAGTEL 1 Vagtel spiller på mark ved Høm den 27JUL

GRØNBENET RØRHØNE SF holder øje med den Grønbenede familie i gadekæret i Mørkøv Kirkeby. I maj måned blev familien reduceret til 2 fugle. Af ukendte årsager lå 3 dununger druknede i et hjørne af kæret. I august er familien igen blevet til 4 med 2 nu store unger. Og denne gang ser det ud til at lykkes. TRANE Trane i andet kalenderår er gentagne gange observeret i juli måned i Kongemosen ved Undløse. KMO afholdt vadefuglekursus for Holbækgruppen bl.a. i Kongemosen, hvor fuglen lavede flyveopvisning over deltagerne. KLYDE 15SEP er der stadig 140 Klyder der holder stand i Alleshavebugten, noterer SF og CZ. LILLE PRÆSTEKRAVE JB og BSt noterer 2 Små Præstekraver på Reersø den 19AUG.. HJEJLE Hele 254 Hjejler tæller JB og BSt på Reersø den 19AUG. CN skriver: Jeg har i dag 29SEP kl. ca. 17.00 set ca. 300 Hjejler ved Tranevejlen ved Vesterlyng, en del Alm. Ryler og ca. 20 Stor Regnspove, og ikke mindst 5-10 Sortklire. VIBE KMN mener ikke hun har så meget at rapportere fra Åmosen. Det blev ”kun” til 1.500 Viber der den 18SEP fløj over marken ved Åmosevej, Holmstrup. Flot syn skulle det have været. DVÆRGRYLE På østsiden af Tissø ser AR og SF 1 Dværgryle den 14JUL. 14SEP noterer BKM en Dværgryle på vestsiden af Saltbæk Vig.

BLADSMUTTEN 4/2001

TEMMINCKSRYLE Den 14JUL noterer AR og SF 2 Temmincksryler på østsiden af Tissø. RT og JS noterer hele 7 Temmincksryler i sydenden af Tissø i begyndelsen af AUG. KRUMNÆBBET RYLE Mindst 20 Krumnæbbet Ryle stod i Kongemosen den 09JUL rapporterer KEN, LN og SF. 21JUL rapporterer BW nøjagtig 26 rastende Krumnæbbet Ryle ved Lejsø. ALMINDELIG RYLE BW noterer en mindre flok på 182 rastende Almindelig Ryle ved Lejsø den 21JUL. KÆRLØBER BW noterer en rastende Kærløber ved Lejsø den 21JUL. SORTKLIRE Jeg har i dag 29SEP kl. ca. 17.00 ved Tranevejlen ved Vesterlyng set 5-10 Sortklire. Hilsen CN. LILLE GULBENET KLIRE KEN og LN tilkaldte SF tidligt på aftenen den 09JUL. De mente at have en Lille Gulbenet Klire i skopet i Kongemosen ved Undløse. Efter 45 minutter var SF på stedet og beskrivelsen af fuglen samme aften sendt ind til Sjældenheds Udvalget i København. Næste formiddag den 10JUL, blev fuglen genfundet af andre bl.a. LH. Senere samme dag gik flere forgæves, da var fuglen væk igen. STORKJOVE Efter nogle dages hård vind ind på nordvendte kyster tager KEN, LN og SF til nordkysten ved Saltbæk Vig og Alleshave den 01AUG, blandt de 62 arter de noterer denne formiddag er en ”ølmavet” Storkjove der er blæst ind i området. I dagene inden er Skagen/Grenen passeret af mindst 50 Storkjover. Når det regner på præsten………

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Leif Tureby

ALMINDELIG KJOVE RL den 21AUG. Jeg fandt selv min første Almindelig Kjove ved Stigsnæs i går sammen med John og Henrik. Tidligere havde vi set en - på den kant sjælden – Almindelig Kjove, mens der senere på dagen kom nogle fiskeørne og et par røde glenter. Det var da noget af en dag ved Stigsnæs. EHZ har også set Almindelig Kjove, men i den anden ende af amtet. 21SEP jager en mørk Alm. Kjove måger ved Gniben (Sjællands Odde). ROVTERNE Rovternen er i længere tid at finde ved Tissø på begge sider af den 20AUG. 21AUG bliver den spottet af RT kl. 19.30. Rovternen slog et sving omkring Flasken ved 9.45 tiden den 02SEP.

SPLITTERNE Ved Reersø er der gerne en del Splitterner. JB og BSt tæller her 12 Splitterner den 19AUG. SORTTERNE EHZ skriver kort: Sortterne 02AUG 1 ungfugl Dybesø Rørvig. TEJST Amtets logo finder EHZ ved Ebbeløkke, Odden, 1 voksen rastende 07JUL og 31JUL, og ved Gniben den 12JUL og 04AUG. NATUGLE RT ser ikke tit ugler, selv om ugler interesserer ham meget. Den 31AUG lykkes det for ham. Han oplever Natugle både ved Bromølle Kro og ved Kulby. SKOVHORNUGLE 2 unger af Skovhornuglen kalder 07JUL og 8JUL i granlund ved Grøfte. BW melder også 1 kaldende ung Skovhornugle den 27JUL og 28JUL ved Høm.

BIÆDER LH melder 30JUL: Jeg har set en Biæder - og hørt endnu en (muligvis flere) her til aften. Og så tror I, jeg har været på Røsnæs - men nej, det har jeg ikke. Det var såmænd over Østre Kirkegård og tennisbanerne i Holbæk og midt i en vigtig tenniskamp, så jeg kunne desværre ikke afbryde og rende efter den, men den var så tæt på, at jeg er helt sikker. Den fløj sammen med en masse Svaler og Mursejlere. Jeg havde hørt dem (mindst to fugle) med mellemrum i næsten en time, men da jeg jo koncentrerede mig om kampen, kunne jeg ikke komme i tanke om, hvad det er for en fugl, som lyder sådan - indtil jeg så den. Så kunne jeg huske "lyden" fra Røsnæs sidste år. Vi vandt i øvrigt kampen. 12AUGser HBA og KLU 2 voksne Biædere fodre unger ved redehullet (lokaliteten hemmeligholdt). JB skriver 08SEP: Vi har fået af vide, at det var en ræv der havde ødelagt biæderhullet på Røsnæs, og at en unge nåede at komme ud. SORTSPÆTTE Jeg har fået en opfordring til at indberette iagttagelse af et par Sortspætter. De blev observeret i Munkholmskoven overfor Langtved Færgekro torsdag 30AUG kl. 19.30. Omstændighederne: Jeg gik en solnedgangstur med min kone, da vi pludselig hører et helt anderledes fuglefløjt end ellers. Vi går tit tur i denne skov. Det skal selvfølgelig undersøges, og da vi er inde på 25m fra fuglene, letter først den ene og flyver væk uden, at det var til at bestemme den. Den var bare sort og godt stor. Men den anden fløj kort

BLADSMUTTEN 4/2001

efter en rundtur og satte sig godt tilrette på en træstamme 20- 25 m væk for at se fredsforstyrrerne an. Det var bare et skue, og ikke til at tage fejl af. Det ville være sjovt at få en tilbagemelding om evt. andre iagttagelser af disse flotte fugle i området, skriver TF. 12SEP så Joe Nancke 2 Sortspætter trækkende vest ved Røsnæs fyr, melder MBH. 16SEP har EHZ Sortspætten i Yderby på Odden, samme dag og tidligere den 07AUG i Ebbeløkke. VENDEHALS Jeg fandt selv min første Vendehals ved Stigsnæs 21AUG sammen med John og Henrik, melder RL. BJERGVIPSTJERT SF konstaterer den 05AUG kl. 07.30, at parret Bjergvipstjerter ved Strids Mølle har haft succes til at deres afkom stadig befinder sig med de fossende vand-masser. SOLSORT I sidste uge af SEP oplever JBJ en veritabel luftkrig mellem, ser det ud til, forskellige flokke af Solsorte af begge køn. Spændende at iagttage, hvor meget fart der var under vingerne, op og ned gennem høje, gamle træer. 27SEP oplever JBJ en syngende Solsort, ikke en subsang, nærmere en ung han der skal øve organet. JBJ mener hannen bliver bedre til det næste forår. GRÆSHOPPESANGER 07JUL hører BW 2 sene Græshoppesangere ved Hagbards Høj. DROSSELRØRSANGER 20AUG er RL ved Frølunde Fed for at ringmærke fugle. Den sjældne Drosselrørsanger spræller i nettet, og RL får virkelig at føle fuglens størrelse da de bliver forlovet, med ring og det hele.

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Peter Løn Sørensen

LILLE FLUESNAPPER 04AUG kl. 08.20 melder KEN og BH Lille Fluesnapper i Maglelyng / Kongemosen syd for Undløse. KEN melder at fuglen sad frit på en nøgen gren, så den kunne bestemmes som ganske ung uden rød strubeplet, og med den lyse øjenring, der bl.a. afslører arten. Efterårstrækket fra Sydsverige mod sydøst giver et fåtal Lille Fluesnapper i Danmark, normalt over Østdanmark i september. På grund af de hårde sydøstlige vinde for tiden, er denne uerfarne fugl måske presset langt mod øst, meget tidligt. RØDRYGGET TORNSKADE Udfløjne unger, 2-3 stk., melder EHZ fra have i Yderby, Odden, 20JUL og 26JUL. Voksne fugle i området i perioden fra 10JUL til 18AUG ISABELLATORNSKADE Hvem skulle tro, at vi skulle rapportere om denne store sjældenhed i Danmark. RT opdager fuglen den 01SEP hvor de i ret hård vind står i fugletårnet ved Flasken. Fuglen dukker op fra rørene NØ

for tårnet, og da den sætter sig på en pæl i kanten af Flasken lige foran fugletårnet, kan RT se, at her er noget ganske anderledes. Tornskaden gør udfald mod insekter, forsvinder ud i rørene for at vende tilbage til pælen. Tornskaden har tydelig rustrød til orange hale, den har en hvis vindeplet på hver vinge og issen har næsten samme farve som fuglens hale. Disse kendetegn passer præcist på arten Isabellatornskade. NØDDEKRIGE LWK har fra begyndelsen af SEP haft Nøddekrige i haven i Ebbeløkke, Sj. Odde. EHZ har samme oplevelse blot fra haver i Yderby lidt tidligere 23JUL. Den 14SEP gør 2 Nøddekriger trækforsøg ved Røsnæs fyr, melder MBH. RAVN KEN og BH melder Ravn fra Maglelyng / Kongemosen syd for Undløse den 04AUG kl. 08.15. LILLE GRÅSISKEN Et par Lille Gråsisken med 3 udfløjne unger ses af EHZ ved Yderby Lyng den 22JUL. De

voksne har været på besøg ved et havebassin ved Yderby i perioden fra den 07JUL til 26JUL. Gråsisken er nu delt i 2 arter, Lille og Stor, som begge ses her, hvor den Lille Gråsisken yngler i Danmark, og den store overvintrer her. LILLE KORSNÆB EHZ melder 14 Lille Korsnæb ved havebassin i Yderby 25JUN, og omkring 15 trækkende

BLADSMUTTEN 4/2001

Lille Korsnæb, der trak mod syd over Gniben den 15AUG. KARMINDOMPAP 1 han synger ved Yderby Lyng den 06JUL: ”Please to meet you, Sir”. BOMLÆRKE eller KORNVÆRLING EHZ melder Oddens eneste Kornværlinge i 2001, nemlig de 3 fugle der sad ved møddingen i Yderby den 01SEP.

Følgende trofaste rapportører har indsendt oplysninger til Nyt Fra Felten: AG – Annalis Gylle, Odden BH – Birger Hultengren, Marke BKM – Bruno Kvist Madsen, Mørkøv BSt – Bent Stougaard, Sønderød BT – Bo Tureby, Haslev BW – Brian Wielsøe, Ringsted CN – Christian Nøhr, Havnsø CZ – Carina Zobbe, Slagelse EHZ – Erik Hansen, Holbæk GH – Gert Hjembæk, Mørkøv HBA – Henrik Baark, Sorø IJ – Ingrid Jensen, Buerup JS – John Steffensen, Slagelse JB – Jesper Brinkmann, Bjerge JM – Johnny Madsen, Ringsted JN – Joe Nancke, Ulstrup KMN – Karen-Margrethe Nielsen, Holmstrup

KEN – Knud Nielsen, Ugerløse KL – Kirsten KIS Larsen, Nykøbing S. KLU – Kirsten Laursen, Sorø KMO – Klaus Malling Olsen, København LH – Lars Hougaard, Regstrup LN – Lene Nielsen, Ugerløse LWF– Lisbeth Wahl Frandsen, Gentofte MBH – Magnus Bang Hansen, Kalundborg OB – Ove Brinkmann, Bjerge OR – Ole Richter, Fårevejle PA – Pia Ahrents, Reersø RL – Rasmus Larsen, Slagelse RT – Rune Tjørnløv, Høng SF – Steen Flex, Mørkøv SS – Søren Sparvath, Rørvig TF – Torben Frederiksen, Vipperød

Vagtel-observationer i 2001 Har du observeret Vagtel i 2001 er det vigtigt at du indsender dine observationer til DATSY-artskoordinator for VAGTEL: Knud E. Fredsøe Simmerstedvej 48 st. 6100 Haderslev Tlf. 7453 4856

BLADSMUTTEN 4/2001

UNGDOMS LANDSLEJR Af Rasmus Larsen

Normalt forbinder man unge mennesker på Langeland med Langelandsfestivalen, men fra den 13.- 17. oktober var det unge fugleinteresserede fra hele landet, der invaderede øen

nvasionen begyndte ved middagstid lørdag den 13. oktober, da de første sjællændere og jyder ankom til Bagenkop campingplads på Sydlangeland, som skulle være hovedkvarter de næste fem dage. Opdelt efter alder og køn blev de 28 unge deltagere i grupper af 3-5 indkvarteret i hytter, der ved første øjekast og lugt mindede om noget, der ikke havde været brugt i meget lang tid og en kraftig udluftning blev derfor igangsat. Imens var bornholmerne vel ankomne efter den lange rejse fra ”stenen”, og således var flokken nu næsten fuldtallig, blot manglede Mark og Marie fra Århus amt, som var strandet i Svendborg, da deres tog ikke nåede bussen til Bagenkop. Imidlertid stod der Tryggelev Nor på eftermiddagens program, så de allerede ankomne sadlede op på de lejede cykler – om hvilke der blot var at sige, at de kunne køre – og drog nogle kilometer mod nord til en af Langelands bedste lokaliteter for andefugle. Allerede inden ankomsten til Tryggelev var det første hit blevet spottet. Ud over Lille Korsnæb og Kærnebider, set tidligere på campingpladsen, havde Vicky fra ”stenen” nemlig på vejen set en stor flok Hvidsiskener!!!! Efter

nærmere eftersøgning viste det sig dog, at Vicky, p.g.a. begge arters hvide over-gump, havde taget en flok Kvækerfinker for at være Hvidsiskener, så intet nyt kryds på artslisten der. Det kom der til gengæld i Tryggelev Nor, hvor der ud over de gængse andefugle, også blev krydset en sen Tinksmed. På tilbage-vejen kunne alle hilse på Mark og Marie, som nu var ankommet og på vej til ligeledes at udforske Tryggelev Nor. Mens de fleste var på tur, havde gourmetkokkene, Lis & Kis, tilberedt en spaghetti og kødsovs, som deltagernes ganer sent vil glemme. Ikke en spaghetti blev i overskud. Ovenpå dette luksus måltid blev det konstateret, at artslisten efter 1. dag talte 81 arter, også efter en mindre vellykket ugletur. Så med god samvittighed blev TV-stuen indtaget, hvorfra samtalen i høj grad handlede om den Aftenfalk, som det forlød, var set sætte sig til overnatning ved Dovns Klint – søndagens mål – samme aften, og da vejrudsigten samtidig lovede godt vejr og op til 20 grader, gik alle forventningsfulde til hytterne.

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Peter Løn Sørensen

Varmt vejr i oktober er imidlertid oftest ensbetydende med tåge, hvilket da også var, hvad der ventede deltagerne den følgende morgen. Under morgenmaden blev folk orienteret om dagens plan, hvori indgik, at der fra klokken 11-14 skulle tælles trækfugle fra henholdsvis Fakkebjerg og Dovns Klint, som led i et trækfugle-projekt, hvor der også blev talt ved bl.a. Korsør og Stigsnæs på Sjælland og Knudshoved på Fyn. Inden da valgte de fleste dog at gå med ringmærkerne rundt på morgentur eller at kratluske lidt i Gulstav Mose og i terrænet omkring Dovns Klint, men det uden det store udbytte.

Først da tågen så småt lettede og tællingen skulle begynde, kom der gang i fuglene. Nøddekrige, Bjergirisk, Hedelærke, Rød Glente og nogle Hulduer var blandt de mere opsigtsvækkende, men allerstørst opmærksomhed fik en Lærkefalk, som det meste af dagen fouragerede omkring Dovns Klint og lod sig beskue på tæt hold, mens den spiste insekter i luften fra fangerne – flottere kan denne art ikke observeres. Dens fætter – Aftenfalken – viste sig dog ikke, indtil Henrik og Christian, efter at have fuldført tællingen på Fakkebjerg, på vej til Dovns Klint så en lille korthalet Falk, der musede. Dette peger kraftigt i retning af Aftenfalk, men lysforholdene var hele dagen dårlige, så ingen dragtkendetegn blev set. Hen ad klokken 18 opdagede Rune og Rasmus også en falk, men kunne igen kun konstatere, at det var en lille, korthalet falk, der musede – frustrerende, da det ikke er tilstrækkeligt til en slutbestemmelse. Et tredje emne fangede også opmærksomheden denne eftermiddag, men denne havde intet med fugle og gøre, men omhandlede i stedet et ”trafikuheld”. På vej til Bagenkop efter chokolade til Eilif, cyklede en ”indfødt” frontalt ind i bornholmerpigerne Vicky og Heidi, som dog slap med et par hudafskrabninger. Da de vendte tilbage til klinten, blev historien forelagt noget mere dramatisk, hvilket der da også var behov for, da tågen aldrig ville lette helt, og fuglemængden derfor krævede ”brød og skuespil”. En større flok drog

BLADSMUTTEN 4/2001

derfor til Kelds Nor, hvor der bl.a. blev set en Bjerglærke. Efter en lang dag i guds frie natur, var det en sand fryd at vende tilbage til campingpladsen til en velduftende aftensmad, bestående af frikadeller og kartoffelsalat, som selv ikke vor egen mor kunne lave det. Godt mætte kunne det konstateres, at de 81 arter var blevet til 119 i dagens løb, men fortsat uden arter fra Uglefamilien. Samme aften læste Kis højt fra Skarvebogen fra Grønland, om alle de ting grønlændere kan bruge en enkelt skarv til. Imens var der HELT stille. Det var der også indtil klokken 6.30 næste morgen, da de mest morgenfriske ville tage en morgenrunde i og omkring campingpladsen, hvor der bl.a. ligger et lille nor – Klise Nor. Og her fik de gevinst ud af at være tidligt ude, idet en Rørdrum pludselig trådte ud af sivene og lod sig beskue i et halvt minut, hvorefter den tog sig en flyvetur, inden den igen var væk – et sjældent syn. Nogle valgte at bruge noget af mandagen ved Sædballe Fredsmose, da Eilif tidligere havde været ringmærker her og talte lovende om området. Mosen viste sig dog at være groet en del til i mellemtiden, hvorfor gruppen valgte at stille sig på en høj for at få udsyn til bl.a. Skægmejser, Rørhøg og trækkende Våger. Det skulle de dog aldrig have gjort, for højen og brakmarken viste sig at tilhøre en landmand, som ikke brød sig om ”trampende” ornitologer på ”hans græsplæne”. Efter denne epi-

sode blev mosen omdøbt til Ufredsmosen. Imens nogle blev skældt ud i Ufredsmosen, var den vilde jagt gået ind ved Dovns Klint. En lokal ornitolog havde i de første solstrejf på en brakmark fundet en Hærfugl. Denne majestætiske fugl stod helt sikkert øverst på manges ønskeliste, og hver en kvadratmeter af Sydlangeland blev flere gange i løbet af dagen endevendt, men fuglen var som sunket i jorden. Tågen var ellers mere moderat denne dag, og når der blev holdt pause i Hærfugle-jagten, blev der fra Dovns Klint set Lommer, Pibesvaner, Røde Glenter og en del Våger og Høge. Den forsvundne Hærfugl var dog ikke det eneste, der plagede denne eftermiddag. En nærmest invasionsagtig forekomst af små edderkopper hærgede Dovns Klint, og de små kryb sad alle vegne, ikke mindst på teleskoper og stativer, der nærmest virkede som magneter på de små kræ. Derfor foretrak nogle søgen efter Hærfugl, hvilket for Rasmus og Mark, som sent på dagen gik på den brakmark, hvor fuglen blev set om morgenen, gav en ny art. For pludselig lød der mærkelige lyde fra luften, og flyvende kom en aflang, helt grøn fugl – en Lille Alexanderparakit, som formentlig var undsluppet et sted på Langeland. Derfor var Parakitten da heller ikke at finde på artslisten, da der denne aften blev talt arter sammen, men alligevel kunne listen mønstre 129 arter, og den hidtidige rekord fra Blåvand 99 var slået. Efter endnu et festmåltid, afprø-

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Peter Løn Sørensen

vede Flex de unges kendskaber med en quiz, hvor det gjaldt om at kunne sin fuglebog ekstra godt. Også på næstsidste dag på den lange ø, kunne man vælge imellem at cykle til Dovns eller tage på udflugt længere nordpå – destinationen denne dag var Ristinge, Langelands vestligste punkt. For at spare på kræfterne, måske især deres egne, valgte lederne at køre dertil i biler over to omgange, henholdsvis om formiddagen og om eftermiddagen. Formiddagsholdet blev mødt af herligt solskin, da de ankom til Ristinge, hvorfra der er en 3 km lang gåtur ud til

spidsen af Ristinge Hale, hvor man kan beskue fugleøen Storeholm. Her befandt sig flere nye vade- og andefuglearter til listen, men desværre ikke den Mose-hornugle, som efter sigende skulle befinde sig her, og alt tydede på en total Ugleløs lejr. På trods af dette befandt formiddagsholdet sig så godt, at det næste hold flere gange ringede for at høre, hvornår det blev deres tur. Mobiltelefonerne har i det hele taget gjort sit indtog blandt unge ornitologer, og de blev flittigt benyttet og kunne være blevet til stor gavn.

BLADSMUTTEN 4/2001

For da eftermiddagsholdet endelig ankom til Ristinge, var det blot for straks at vende snuden mod Dovns, efter at de igennem ”mobilos” erfarede at en af ringmærkerne havde set 4 Biædere trække sydpå ved Kelds Nor. Endelig kunne turen måske få det hit, som Aftenfalken og Hærfuglen ikke kunne give. Trods ihærdig venten på Dovns og endeløs eftersøgning i området, fik ingen deltagere set dog de farvestrålende fugle, og en mindre depression lå så småt i luften. Den var dog ikke større, end at alle var friske, da formanden for DOF-Fyn, Flemming Byskov, om aftenen kom til campingpladsen med sit rullende quizshow i form af 50 lysbilleder, af alt lige fra fuglebrætsarter, over døde og plukkede fugle uden hoved, til eksotiske sydlandske arter. Dette gjorde quizzen ganske svær for mange, ikke mindst fordi udsynet ikke var lige godt alle steder i lokalet, kombineret med at ikke alle så farverne på billederne ens. Alligevel lykkedes det dog for Rune at ramme 42 rigtige til Hr. Byskovs store forbløffelse. Det resultat anså han for at være bedre, end det mange af de fynske feltornitologer ville kunne præstere. Mon ikke Fyn gør lidt mere ved ungdomsarbejdet herefter?

Det artsmæssige slutresultat efter optællingen denne aften blev 133 arter, uden den sandsynlige Aftenfalk, en Gulirisk og en Bjergpiber, som ikke blev godkendt af turens oprettede ”Sjældenhedsudvalg”. Lejrens sidste dag måtte jo oprinde på, men den kom nok hurtigere, end de fleste havde forventet. De obligatoriske pakke-vaske-rydde-op-gerninger tog det meste af formiddagen, men der blev alligevel tid til at finde nye arter for turen i form af en Husrødstjert i Bagenkop Havn samt et Stort Korsnæb, som kom flyvende over hovedet på alle, mens der blev taget fællesfoto. Dermed kunne det konstateres, at hele 135 arter var set på fem dage, men det var nok ligeså meget, de mange fornøjelige timer i hinandens samvær, der gjorde, at det var vemodigt at skulle sige farvel til hinanden denne oktoberdag i udkanten af Bagenkop. Heldigvis vender ”Konceptet” stærkt tilbage næste efterår, hvor bornholmerne bliver sparet den lange rejse, da lejren næste efterår bliver på ”stenen”, solskinsøen i øst.

Tegning: Leif Tureby

BLADSMUTTEN 4/2001

Hjemmeside for DOF-Vestsjælland Hjemmesiden åbner den 1. januar 2002, men du kan allerede se siden nu på WWW.dof-vestsjaelland.dk Forslag til indhold og materiale hilses velkommen. Kommentar kan sendes til Christian Elbek, e-mail: christianelbek@mail1.stofanet.dk

DET UKENDTE NORDØSTINDIEN Af Thomas Varto

Min fire måneders rejse i Indien startede med 16 dage i Indisk Himalaya i Uttaranchal (tidligere en del af Uttar Pradesh) nær grænsen til Nepal og Tibet. Det er et fint område som endnu er relativt upåvirket af turisme, og man kan derfor kigge på fugle uden hele tiden blive overhalet af trekkere som i Nepal. Arterne er stort set de samme som man ser i Nepal, der er dog lidt færre specialiteter i Uttaranchal. De efterfølgende tre uger ad turistruterne i Uttar Pradesh var lige længe nok til at jeg blev godt og grundigt træt af for mange mennesker og for lidt fugle. Jeg ændrede derfor rejseplaner, forsøgte så vidt muligt helt at forlade de i guidebøgerne beskrevne ruter og tog til delstaterne Assam og Meghalaya som indtil 1996 var lukket for udlændinge.

Befolkningen her er helt anderledes end i resten af Indien og en sand fornøjelse at omgås. Desværre gjorde alvorlig sygdom at jeg blev et par uger forsinket og jeg nåede ikke at besøge Assams berømte nationalparker, særligt parken Kaziranga. Jeg forsøgte at besøge Manas Nationalpark på grænsen til Bhutan. Den er UNESCO “world heritage sight” og efter sigende meget fuglerig. Desværre har en af de mest voldelige af Assams 43 væbnede oprørsbevægelser i øjeblikket besat parken med katastrofale følger for områdets dyreliv. Der er næppe længere de 400 næsehorn der var for et par år siden. Jeg tog derfor hurtigt videre til Delstaten Meghalaya syd for Assam. Det er verdens vådeste område, visse

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Anette Sonne

steder med et årligt regnfald på 11,8 meter! Det var derfor om at se nogle fugle her inden monsunregnen satte ind. KHASI HILLS Provinsen East Khasi Hills omkring Meghalayas hovedstad Shillong er den absolut lettest tilgængelige i Meghalaya. Området er desværre efterhånden ryddet for regnskov, bortset fra små isolerede områder. Det er de såkaldte hellige lunde som khasierne, områdets oprindelige befolkning, anser for hellige og derfor lader ligge helt uberørte. En uge i dette område kan med en god indsats, for det er vanskeligt at se på fugle i regnskov, producere mange

nordøstindiske specialiteter som ellers kun er tilgængelige i nabostaten Assam. De andre nordøstindiske stater er fortsat hermetisk lukkede, opløst af borgerkrig eller kun åbne for dollarstærke turister der konverteret til flokdyr på arrangerede ture får lov at besøge meget begrænsede områder i meget begrænset tid. En af de bedre lokaliteter i Khasi Hills er Shillong Peak som ligger lige syd for Shillong. Man tager en taxi herop og går gennem tæt regnskov tilbage til Shillong. Denne tur tog jeg flere gange og det gav bl.a. Grey Sibia, Shortbilled Minivet, Pale Blue Flycatcher, Mountain Tailorbird, Yellow-cheeked tit og Lesser Shortwing. Disse arters udbredelse er hovedsageligt begrænset til Nordøstindien. To gange så jeg desuden den meget sjældne Rusty-capped fulvetta. Andre gode arter i området var Large Hawk Cuckoo, Red-billed Leiothrix og White-tailed Robin. Cirka 30 km sydvest for Shillong ligger landsbyen Mawphlang. Lige uden for byen ligger en Hellig lund hvor jeg så specialiteter som Whitenaped Yuhina, Whitebrowed Shortwing, Bay Woodpecker og Large Nilvata, plus en del af de bedre arter fra Shillong Peak. 24. april så jeg to Streakthroated Barwing, en art som ikke tidlige er set i Meghalaya. Desuden var der i Khasi Hills, især i slutningen af april, et pænt gennemtræk af sibiriske arter bl.a. Taigapiber, Hvid-brynet løvsanger, Brun løvsanger, Østlig gøg og Østlig turteldue.

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Anette Sonne

Cherrapunjee (kaldet “Sohra” af de lokale) 60 km syd for Shillong er et meget vådt sted, rekorden her er 26,4 meter regn på et år og 104 cm på et døgn! I de tre dage jeg var der regnede det dagligt, på trods af at monsunen endnu ikke var begyndt. Jeg investerede derfor i en paraply, som bestemt var pengene værd. Klipperne omkring landsbyen er det eneste reelt tilgængelige sted i verden for Darkrumped Swift. Den er globalt truet og yngler blot yderligere to steder i verden, Mizoram i Indien som er lukket for udlændinge og det østlige Bhutan - visum til Bhutan koster godt 2000 kroner om dagen... De mursejlerlignende fugle yngler her fra februar til april og er så godt som sikre i denne periode. Jeg så dem flere

steder i området, men flest ved vandfaldet Nohkallikai 4 km vest for Cherrapunjee. Udover sejlerne så jeg bl.a. den sjældne Flavescent Bulbul ved Nohkallikai. Den bedste årstid i Khasi Hills er marts-april. Jeg var her i april hvor jeg så en masse, mens mit besøg i juni gav meget få fugle og blev besværliggjort af heftig monsunregn. GARO HILLS Det meste af tiden i Meghalaya (knap to måneder) tilbragte jeg i Garo Hills distriktet. Tiden brugte jeg først og fremmest på at eftersøge og siden besøge den animistiske A’chik stamme, hos hvem jeg oplevede et af Asiens mest autentiske stammesamfund.

BLADSMUTTEN 4/2001

Jeg kom selvfølgelig af og til forbi gode fuglelokaliteter i Garo Hills. En af dem var nationalparken Balpakram som består af 220 kvadratkilometer regnskov. Her så jeg bl.a. Blackbacked Forktail, White-throated Bulbul, Forest Wagtail, Mountain Hawk Eagle, Black Baza, Asian Glossy Starling, Thick-billed Green Pigeon, Oriental Pied Hornbill, Red-headed Trogon samt den sjældne Olive Bulbul. Desuden så jeg Scarlet-backed Flowerpecker, Greater & Lesser Yellownape, Long-billed Wren Babbler, Black eagle og Streaked Wren Babbler. Ifølge litteraturen skulle ingen af de arter være her. Også andre steder i Garo Hills så jeg ofte arter som ikke burde være i Garo Hills, det viser noget om hvor få ornitologer der nogensinde har været i området. Desværre fandt jeg ud af at Balpakram holdes besat af forskellige militante grupper. Mens jeg gik alene i skoven cirka 5 km inde i parken blev der pludselig skudt med automatvåben få hundrede meter fra mig og jeg tog benene på nakken i en gevaldig fart mens jeg, må jeg indrømme, håbede det var en elefant de skød efter…. Guerillaernes tilstedeværelse i parken forklarede meget godt hvorfor jeg ikke så noget til de mange store pattedyr som efter sigende skulle være derinde. Der har dog aldrig været direkte angreb på besøgende i parken hverken udlændinge eller indere (dog har færre end 25 udlændinge besøgt den siden Meghalaya blev åbnet i 1996). Kun den indiske hær er målet for ekstremi-

sternes aktioner - og så selvfølgelig alt dyreliv der kan sælges for penge. Jeg genbesøgte Balpakram nogle dage senere da jeg fik en lift med en gymnasieklasse på udflugt (med eskorte af bevæbnede vagter). Da var der ingen problemer, udover at en gymnasieklasse i Meghalaya larmer mindst lige så meget som en tilsvarende i Danmark og jeg derfor stort set ikke så en fugl… Andre gode og mere fredelige lokaliteter i Garo Hills var Tura Peak nær provinshovedstaden Tura og Baghmara Reserve Forest. På begge disse lokaliter kan stort set alle arter fra Balpakram ses. Mange afsides områder i Garo Hills kontrolleres i øvrigt af guerillabevægelsen ANVC og det er klogt at forhøre sig om situationen før man forlader de større byer. Jeg havde dog aldrig problemer med denne gruppe selv om de så let som ingenting kunne have bortført mig eller røvet mine ting. Helt tilfældigt så jeg i øvrigt både elefant og leopard i almindelige skovområder i Garo Hills. Desværre fik jeg problemer med den indiske efterretningstjeneste som aldeles ikke brød sig om mine besøg hos A’chik stammen - i deres øjne primitive folk der helst skulle udryddes hurtigst muligt og også er godt på vej til at blive det. Inden jeg tog hjem til Danmark tog jeg derfor et smut i eksil i nabolandet Bangladesh. Det kan ikke anbefales, hvis man vil se fugle for der er kun mennesker i Bangladesh….Det skal dog lige tilføjes at vinterperioden efter sigende skulle være god for vand-

BLADSMUTTEN 4/2001

fugle fra Sibirien. Men der er menneskerne der altså også - og der er uhyggeligt mange af dem og de er MEGET nysgerrige. De planlagte 2 uger i Meghalaya blev til 10 uger, det skyldtes ikke kun fugle-

livet, men derimod de venlige Khasier og Garoer, delstatens oprindelige folk. Man føler sig altid velkommen i Meghalaya og tilmed har man det helt for sig selv, i de ti uger jeg var her så jeg ikke en eneste turist udenfor hovedstaden Shillong!

Vinterfugletælling Lav en fugletælling midt i juleferien Har du ikke tidligere lavet en ynglefugletælling (punkttælling), er det et oplagt tidspunkt at begynde. Om vinteren er der ikke så mange arter at holde rede på. Tællingen skal kun foretages en enkelt dag i perioden og en af juledagene kan eventuelt anvendes. Vinterfugletælling er en fugletælling, som foregår een dag mellem den 20. december og den 20. januar.

Tegning: Maja Elbek

Har du allerede en ynglefugletælling, er det oplagt at foretage en lignende tælling i midvinteren. Enten den samme rute, eller en anden, hvor du færdes mest i vintermånederne.

En punkttælling består af en rute med minimum 10 punkter og maksimum 20 punkter. I åbent land skal der være mindst 300 meter mellem punkterne og i skov minimum 200 meter mellem punkterne. På hvert punkt tælles i præcis 5 minutter de fugle, man ser og hører. Man skriver kun de fugle ned som man kan kende. 10 punkter kan klares på ca. 2 - 2½ time alt efter, hvor langt du vælger mellem punkterne. Ruten gentages året efter og bliver således sammenlignet med optællingen fra året før, og giver dermed et billede af

BLADSMUTTEN 4/2001

ændringerne i fuglelivet i den danske natur. Der er ligeledes en ynglefugletælling, hvor tællingen udføres en dag mellem den 15. maj og den 15. juni.

Formål med punkttællinger Punktoptællingerne er en af de DOFaktiviteter, der har vundet størst anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene benyttes bl.a. i publikationerne “Tal om natur og miljø” fra Danmarks Statistik og “Miljøindikatorer” fra Miljø- og Energiministeriet samt i Skov- og Naturstyrelsens “rødliste” over truede og hensynskrævende dyr og planter i Danmark.

Når man i radio, fjernsyn eller aviser eller i forbindelse med andre DOFprojekter - hører om, at f.eks. stæren, gråspurven, viben og bomlærken går tilbage i antal, stammer oplysningerne næsten hver gang fra punktoptællingerne. Desuden bringes resultaterne i bladene FUGLE OG NATUR, FUGLE I FELTEN, DOFT samt vinter- og ynglefuglerapporterne. Rapporterne tilsendes gratis til tællerne. Har du lyst til at være med som tæller, kan du henvende dig til: Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.: 57 82 02 30 (efter kl. 19.00)

Mejsebolde-beskytter En oplagt julegaveidé Beskyt dine mejsebolde mod uønskede gavtyve som husskader og råger. Småfuglene sidder fint på stængerne, hvilket de større fugle ikke kan. Stængerne kan tilpasses til både store og små bolde. Mejseboldebeskytteren koster kr. 50,00 + porto og kan købes hos Ingrid Jensen Kattrupvej 1, Buerup 4450 Jyderup Tlf. 58 25 00 52

BLADSMUTTEN 4/2001

Ture og møder Fugletur i Skælskør området. Søndag den 6. januar. Mødested: Nedkørsel til campingpladsen ved Skælskør Nor. Tid: kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Der bliver mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn, Kanadagæs, Sædgæs og gulnæbede svaner. Husk varme drikke. Tre Møller og et Kalkmaleri. Søndag den 20. januar. Mødested: Høm Mølle (3 km syd for Ringsted ved Høm Brugs og OK tank drejes mod Skellerød), kl. 10.00. Leder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56. Vi mødes ved Høm Mølle for at se efter vandstære. Herfra køres videre til Englerup og Alsted møller. Vi slutter turen i Vester Broby Kirke, hvor vi kigger på de smukke kalkmalerier. Fugletur i Skælskør området. Søndag den 3. februar. Mødested: Nedkørsel til campingpladsen ved Skælskør Nor. Tid: kl. 11.00. Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Der bliver mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn, Kanadagæs, Sædgæs og gulnæbede svaner. Husk varme drikke. Hørhaven. Søndag den 24. februar. Mødested: P-pladsen ved Hørhaven (Bavnen). Tid: kl. 10.00 og varer ca. 2 timer. Leder: Christian Elbek. Her er der chance for at se ørne. Efter ekskursionen kører vi til medborgerhuset i Sorø, hvor vi spiser den medbragte frokost. Øl og vand kan købes. Kl. 13.00 begynder generalforsamlingen. Forslag til behandling skal tilsendes formanden, Kirsten Laursen, skriftligt senest 14 dage før generalforsamlingen. Generalforsamling. Søndag den 24. februar. Mødested: Mødested: Medborgerhuset, Vedelsgade 17 i Sorø. Tid: kl. 13.00. Dagsorden iflg. lovene. Forslag til behandling skal tilsendes formanden, Kirsten Laursen, skriftligt senest 14 dage før generalforsamlingen. Tissø. Søndag den 17. marts. Mødested: Sæby Kirke. Tid: kl. 10.00. Turleder: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711. Tissø er en fin lokalitet for rastende svømmefugle. Mange Toppede Lappedykkere overvintrer i søen, ligesom alle tre svanearter ses her om vinteren. Fra Tissø køres til Reersø, hvor vi observerer fugle fra fugletårnet ved Flasken Tamosen. Søndag den 14. april. Mødested: Suserupgård. Tid: kl. 09.00 (turen varer ca. 3 timer). Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56. Tamosen er området lige før Susåens udløb i Tystrup Sø. Fra det nye fugleskjul er der en fin udsigt over lokaliteten. Her kan bla. ses Brushøns, Viber, Krikænder, Pibeænder og Gæs. Hvis vi er heldige, ser vi Havørn.

BLADSMUTTEN 4/2001

Tegning: Leif Tureby

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Haslev: Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Medbring kaffe/te til eget brug Lysbilleder fra bl.a. Øland. Torsdag den 6. december. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Bo Tureby viser lysbilleder fra nogle af sine rejser. Lysbilleder fra Niger. Tirsdag den 8. januar. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Ole Gabrielsen viser lysbilleder og fortæller om natur og kultur i Niger. Lysbilleder fra Christiansø. Tirsdag den 5. februar. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. John Faldborg fortæller om og viser lysbilleder fra Christiansø. Lysbilleder fra det sydlige Sjælland. Tirsdag den 5. marts. Mødested: Mødelokale 2, Haslev Bibliotek, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Leif Tureby viser lysbilleder med sydsjællandske motiver fra de sidste 20 år.

Ekskursioner i Slagelse Lokalgruppe Tystrup Sø. Søndag den 13. januar. Mødested: P-plads ved Suserupgård. Tid: kl. 09.30. Turleder: Rasmus Larsen. Fælleskørsel fra Arnehavehus, Slagelse Lystskov kl. 09.00. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen, tlf. 5853 0254. Der bliver mulighed for Havørn, Stor Skallesluger og den spændende Lille Skallesluger.

BLADSMUTTEN 4/2001

Tystrup Sø. Søndag den 10. februar. Mødested: P-plads ved Suserupgård. Tid: kl. 09.30. Turleder: Rasmus Larsen. Fælleskørsel fra Arnehavehus, Slagelse Lystskov kl. 09.00. Ang. fællestransport: ring til Rasmus Larsen, tlf. 5853 0254. Der bliver mulighed for Havørn, Stor Skallesluger og den spændende Lille Skallesluger.

Møde og ekskursion i Sorø Lokalgruppe Kontaktpersoner: Christian Elbek Tlf. 57 82 00 22 Rolf Lehrmann Tlf. 57 83 58 89 Medlemsmøde. Vi planlægger forårets ture og møder. Tirsdag den 8. januar. Mødested: Medborgerhuset, Vedelsgade 17 i Sorø. Tid: kl. 19.30. Kontaktperson: Christian Elbek, tlf. 5782 0022. Vi serverer kaffe. Vedsø Vang - Nordvest for Sorø. Søndag den 10. marts. Mødested: Kongebroen i Sorø. Tid: kl. 09.30. Turledere: Anders Roel og Christian Elbek, tlf. 5782 0022. Fra Sorø kører vi sammen til Vedsø Vang, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg og Stor Tornskade.

Ekskursion i Holbæk lokalgruppe. Knudshoved Odde i vinterdragt. Fredag den 28. december. Mødested: Rosenfeld Gods ved Vordingborg. Tid: kl. 08.30. Turleder: Steen Flex. Vi oplever fuglelivet bl.a. langs stranden. Mulighed for en smuk tur med mange svømmefugle. Vær forberedt på en meget lang travetur. Husk madpakke og noget varmt at drikke.

Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant

ÅBEN HELE ÅRET BYGHOLMVEJ 27, 7742 VESLØS - TLF. 97993139 - FAX 97993802 Email. bygholm@1031.inord.dk

BLADSMUTTEN 4/2001

ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Torben Dyhrberg (næstformand) Fladsken 11 4220 Korsør tlf. 58 35 01 77

Jørgen Madsen (kasserer) Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 46 99

Henrik Baark (redaktør) Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72

Henrik Wejdling Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:

Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Holbæk:

Knud Nielsen

Tlf. 59 18 84 19

Jyderup:

Anette Sonne

Tlf. 59 50 20 95

Ringsted:

Inger Nielsen

Tlf. 57 61 11 47

Skælskør: Anders Jakobsen

Tlf. 58 19 66 41

Slagelse:

Rasmus Larsen

Tlf. 58 53 02 54

Sorø:

Christian Elbek Rolf Lehrmann

Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89

BLADSMUTTEN 4/2001

Generalforsamling SĂ¸ndag den 24. februar Se inde i bladet side 32