BLADSMUTTEN 30. ÅRGANG
NR. 2
JUNI 2002
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT
2
BLADSMUTTEN 2/2002
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:
70,- kr./år
BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.: 57 82 02 30 Fax: 57 82 02 30
DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.: 57 82 02 30 Fax: 57 82 02 30
INDHOLD Ta' på opdagelse i nattens lyde, dufte og farver ................................................................................... 3 Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 12 Havørn fundet død ............................................................................................................................. 22 Opråb! Svalekliren - En overset DATSY art ..................................................................................... 23 En tur til Australien ............................................................................................................................ 24 Fra mit vindue .................................................................................................................................... 25 Ekskursioner....................................................................................................................................... 26
Forsiden: Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.
ISBN 0109-257X
OPLAG 735 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.
BLADSMUTTEN 2/2002
3
Ta' på opdagelse i nattens lyde, dufte og farver og vær med til at registrere vagtel og engsnarre Af Knud Fredsøe
Tegning: Peter Løn Sørensen
For at få et endnu bedre billede af vagtelens og engsnarrens optræden i Danmark, er det mit håb, at du bliver inspireret af denne artikel til at gå på opdagelse i nattens lyde, dufte og farver. Dernæst at du sender dine iagttagelser videre til institutioner eller personer, som arbejder med div. arter og dine oplevelser er med til at "vores" viden om "nattelivet" bliver betydeligt bedre.
De lyse nætters tid Skumrings- og natture er harmonier til øregangene og samtidig giver det ro i sjælen. Når mørket begynder at sænke sig skrues der samtidig ned for baggrundsstøjen. Lyde, lugte, farver og natursce-
nerier bliver stærke og fantastiske oplevelser. Det er noget helt specielt at tage på tur i aften- og nattetimerne. Når solen går ned og himlen går i brand og slukkes i gråblå nuancer i nordvest. Når træer og hegn vokser frem som trolde og hekse og nattens komme er en uendelighed. Tidspunkter hvor det aldrig bliver helt mørkt - de lyse nætters tid. Nattelivet begynder at vågne til rødhalsens vemodige strofer. Skovhornuglefamilien høres inde fra granerne. Fra lysningen er troldemutter begyndt på symaskinen - eller er det natravnens snurrende lyde. Fra pilekrattet høres nattergalens dybe trjok-tjok. I skovbunden grynter et pindsvin; mens det lunter henover græsset. Et kort sekund pumpes adrenalinet rundt og hå-
4
BLADSMUTTEN 2/2002
Vagtel egnet af Jon Fjeldså
rene rejse sig - men denne gang var det kun råbukkens underlige "brøl". En mår forsvinder i lyskeglen og ræven lunter langs grøften på jagt efter spiseligt til ungerne. Grævlingen trasker ligegyldigt langs diget og roder af og til i jorden. Det kan jo ikke undgås. Som en ganske sagte rumlen i det fjerne overtager støjen fra en lastvogn natten. Stille og roligt bliver støjen mere og mere irriterende og klimaks nås samtidig med et kraftig vindstød inden der igen tones ned for dækkenes larm mod asfalten. Det føles som en uendelighed, inden det er helt stille igen og nye mere afdæmpede lyde kan fornemmes rundt om en. Køernes gnasken hen over græsmarken. Fra den store kostald høres slag fra jernbindsler, mens La Traviata toner ud i sommernatten (musik til malkekøer giver en større mælkeydelse siges der!). Der lugter af klor, ensilage og fra marken tæt ved af nyslået græs. Fra kæret høres en rytmisk snerrende lyd. Det er langt væk. Men når der
kommer et lille vindpust, er der ingen tvivl længere - engsnarren! Nu er det helt tydeligt. I baggrunden er der endnu én! Sanserne er stillet ind og man undres over, hvorfor det først er nu, at man kan høre den. Den er jo helt tydelig! Inden der køres til næste stop høres vagtelens sang ude fra kornmarken. Længere væk svare en anden og tæt ved høres en mjauende lyd inden den vanlige wett witt-witt serie høres. Lugten af modent korn hænger i næseborene. Det er noget af det som venter dig derude.
Invasion af vagtel og engsnarre i Sønderjylland - en tilfældighed Grebet af trangen til at høre engsnarrens crex-crex, førte mig en aften rundt til nogle af de sønderjyske moser. På turen rundt blev der gjort holdt en del gange og mange af stederne hørte jeg vagtel. Virkeligt spændende! På blot én enkelt nattur hørte jeg lige så mange vagtler, som jeg har hørt inden for de sidste 10 år. Jeg blev så begejstret for de små kræ og deres liflige sang-serier, at det blev til mange natture - rigtig mange endda - og dermed blev det også til en tidobling af den hidtil kendte sønderjyske vagtel-bestand. For så vidt ved et rent tilfælde. Som en anden fisker, gav disse natture også "bifangster". Her drejede det sig ikke om skønne "sild" på vej hjem fra kroballer; men om syngende engsnarrer. Det blev, som vagtlerne - et
BLADSMUTTEN 2/2002
rent orgie det år, godt hjulpet af Jesper Tofft, der ligeledes blev inspireret til at tage på natlige togter i det sønderjyske landskab. På landsplan er der de sidste par år blevet til sensationelt mange registreringer af vagtel og engsnarre. I år 2000 blev der således indrapporteret 670 syngende vagtler og 270 syngende engsnarrer. Sønderjylland har her markeret sig markant med op mod 50 % af samtlige registreringer. Årsagen hertil er, uden tvivl, de mange målrettede lytteture efter de to arter og ikke et spørgsmål om, at de er mere talrige i Sønderjylland end andre steder. Jeg tror at vagtelen er overset i betydelig grad. Jeg kan tage grueligt fejl; men jeg tror det er en af årsagerne til, at vagtelen er fåtallig i Vestsjællands Amt. I 2001 er der kun indrapporteret 3 syngende vagtler til DATSY-projektet og under Fuglenes Danmark er vagtelen kun registreret i ganske få kvadrater. I Sønderjylland "steg" bestanden således fra 33 syngende vagtler i 1999 til 337 syngende fugle i 2000 udelukkende fordi "vi" begyndte en målrettet eftersøgning af de syngende fugle. I enkelte områder blev der fundet bestande på 20-25 syngende vagtler pr. 25 km². På nuværende tidspunkt har jeg ikke overblik over, hvordan det står til med engsnarren.
5
Skumrings- og natture Normalt forbinder man fuglekikkeri med kikkert og teleskop. Ved skumrings- og natture er det først og fremmest øre og næse, der skal bruges og ikke så meget kikkerten. Den er nu god at have med alligevel. Fordelen ved at tage på en skumrings- og nattur er, at det er en speciel oplevelse at færdes ude på det tidspunkt. De lyse nætters tid - fra ca. 5/5 til omkring 8/8 - falder næsten sammen med de to arters sangperiode i Danmark. Lydene i natten er intense og den almindelige distraherende støj fra den menneskelige aktivitet er stillet på "stand by", hvilket givet ideelle lytte betingelser. I maj til første halvdel af juni er klimaks for fuglesangen. Det gælder også om natten. Nattergalen er vel den mest kendte, men der er ugler, natravn, hedelærke, kærsanger, græshoppesanger og senere på natten sanglærken, bynkefugl og rødstjert. Til sidst starter dagen igen med det fyldige fuglekor. Som regel er der dog meget stille mellem kl. 1.00 - ca. 2.00 uden megen sangaktivitet - lige bortset fra engsnarren. Udover fuglesangen kan kvækkende padder (klokkefrø, løvfrø, strandtudse, grønbroget tudse og grøn frø) og pattedyrene være med til at gøre nætterne til store oplevelser. Følger man med hele sæsonen igennem - til slutningen af august - vil man opdage hvordan de enkelte fuglearter "falder af". Pludselig en nat kan man undre sig over, hvorfor nattergalen ik-
6
BLADSMUTTEN 2/2002
Engsnarre tegnet af Jon Fjeldså
ke synger og i slutningen af juli er engsnarren "stået af". I midten af august er de fleste arter holdt op med at synge stort set. Selv solsorten og sanglærken høres ikke mere om morgenen; MEN vagtlerne er stadig aktive med morgensangen til hen i slutningen af august.
Metode til registrering af vagtel og engsnarre I Sønderjylland er der brugt en metode, der vel nærmest kan karakteriseres som en "punkt-tællingsmetode", hvor der lyttes fra tilfældigt udvalgte punkter på en udvalgt rute på mindre befærdede veje i det åbne landskab. Nogle gange ligger lytte-punkterne tæt - ca. 500 m mellem hver - for bedre at kunne lokalisere de hørte individer. Andre gange er der betydeligt længere mellem lytte-punkterne. Ønsker du fuld valuta for pengene, så læg turen langt væk fra motorvej og andre større trafikanlæg - og byer for den sags skyld! Undersøgelsen af vagtel og engsnarre i Sønderjylland strækker sig fra omkring 1. maj til omk. 1. september. Af-
ten- og natturene starter normalt omkring kl. 22.00-23.00 og bliver afsluttet mellem kl. 4.00 og kl. 7.00. Selvom du er af den opfattelse, at din hukommelse er fuldstændig intakt, vil det alligevel være en god idé at plotte de hørte fuglearter og andre iagttagelser - evt. ruten - ind på et kort. Du vil ved en senere gentagelse af turen få et betydeligt større "overblik" og bedre være i stand til at se ændringer fra første gennemførelse. Lægges ruterne tæt og parallelle er det ligeledes nemmere at sortere "gengangere" fra. Husk på, at begge arter kan høres på lang afstand. En anden fordel ved at plotte registreringerne ind på et kort er, at fuglene på normalt vis ikke "sidder" på en enkelt lokalitet, men spredt i et større område. Ud fra kortet er det nemmere, efter sæsonen, at afgrænse registreringerne i større områder - måske inden for et 25 km² stort område - med stedog/eller bynavne. Det er for så vidt ligegyldigt hvilket transportmiddel man benytter. En cykel er langt at foretrække, fordi man hele tiden kan høre lydene omkring sig samtidig kan man komme over større afstande. Med bil kræver det mange stop for at lytte. Selvfølgelig kan man også bare gå en tur i det åbne land.
Sang og sangaktivitet: Registreringsdata for de to arter viser helt klart, at det er sangen, der er den bedste måde at registrere vagtel og engsnarre på. F. eks. er der i 2001 regi-
BLADSMUTTEN 2/2002
7
streret omkring 570 syngende vagtler; Sangen er sikkert de fleste bekendt og kan ikke - umiddelbart - forveksles med andre fuglearter. Der kan dog være tilfælde, hvor en vandingsmaskine i korte øjeblikke kan minde om engsnarrens rytmiske sang. Kærsangeren kan undertiden frembringe lyde, der minder om en syngende vagtel. Ellers er vagtel og engsnarre så markante i deres sang, at det ikke kræver megen øvelse at lære dem at kende.
men kun 3 vagtler blev set. andre er mere grove og hæse. Måske kan man identificere de enkelte individer f. eks. hvis man vil undersøge hvor stedfaste fuglene er inden for et nærmere afgrænset område. Engsnarren kan under gode betingelser, høres på lang afstand - 1-2 km og det kan være vanskeligt at stedfæste de syngende individer helt præcist. Desuden ynder engsnarren at synge i grupper.
For at få det fulde udbytte af en lyttetur efter vagtel og engsnarre, vil det selvfølgelig være bedst at foretage en tur i deres sangperiode. For engsnarrens vedkommende vil sangperioden være fra ult. april/pri. maj - ult. juli/pri. aug. Vagtlernes sangperiode starter pri. maj, hvor de første høres. Den tidligste registrerede vagtel blev set ved Skagen 20. april 2000, hvor den blev jaget op. De sidste vagtler er hørt synge til slutningen af august. I efteråret kan enkelte vagtler endnu optræde i landet.
Vagtlernes sangaktivitet Det er mit indtryk at vagtelen ikke er så vedholdende i sin sang som engsnarren. I skumringen kan der gå adskillige minutter mellem hver sang-serie og når de starter i natte- eller tidlige morgentimer kan der gå op mod en halv time mellem den første korte sang-serie til sangen rigtig går i gang. I dagtimerne kan vagtlerne også høres; men sandsynligvis kun med korte sang-serier. Det er jo tankevækkende, at der "kun" høres relativt få syngende vagtler om dagen, hvor den ornitologiske aktivitet, må anses for at være størst. Af indrapporteringerne, som er indsamlet til DATSY-projektet i 2001 med tidsangivelse for registreringen, er 54 % af de registrerede vagtler hørt i natte- og morgentimerne (kl. 0.00 - kl. 7.00) 12 % af samtlige registreringer hørt i aftenskumringen (kl. 20.30- kl. 24.00). Kun 2 % er angivet til at være hørt i dagtimerne. Hertil er der de resterende 32 % uden tidsangivelse. Hvorledes sangaktiviteten fordeler sig i aften- og nattetimerne fremgår af fig. 1 og 2.
Engsnarrens sangaktivitet Fra undersøgelserne i Sønderjylland, er det generelle indtryk, at engsnarren synger vedvarende kun med korte pauser gennem hele natten fra skumring ca. kl. 22.30 - til efter solopgang. Seneste registreringer er kl. 6.00 midt i juli, hvor solen er stået op omkring kl. 5.00. De fleste registreringer er dog gjort i de "mørke" nattetimer. Der kan være forskel på rytme og toneleje i de enkelte individers sang. Enkelte individer kan være lyse, mens
8
BLADSMUTTEN 2/2002
00:00
tidspunkt
23:00
22:00
21:00
30-08-00
25-08-00
20-08-00
15-08-00
10-08-00
05-08-00
31-07-00
26-07-00
21-07-00
16-07-00
11-07-00
06-07-00
01-07-00
26-06-00
21-06-00
16-06-00
11-06-00
06-06-00
01-06-00
20:00
dato
Fig. 1. Tidspunkt for hørte vagtler i aftentimerne (kl. 20.00 - kl. 24.00) i 2000 og 2001. Solnedgang markeret med stiplet linie. Alle data indsat i 2000-årsskema. N=90. At der stort set ikke er registreret syngende vagtler efter med. juli, er sandsynligvis kun et spørgsmål om den feltornitologiske aktivitet.
Det er mit indtryk, at vagtlerne er særligt aktive lige efter ankomsten og synger det meste af natten uden noget særligt klimaks. I slutningen af juni er vagtlerne særligt aktive 2-3 timer før solopgang. I juli er det - næsten - umuligt at høre en vagtel før efter kl. 2.00 2.15 og særligt aktive er de helt klart mellem kl. 3.00 og kl. 4.00. I august ser det ud til at sangperioden er betydeligt mindre og strækker sig fra ca. 1½ time før solopgang til solopgang - fra ca. kl. 4.00 - kl. 5.30. Ved fuldmåne - hvis vejret er klart starter vagtlerne betydeligt tidligere med "morgensangen", sandsynligvis på grund af en større lysintensitet. Ved
fuldmåne den 16. juli 2000 har jeg således hørt syngende vagtler fra kl. 0.45. Som hos engsnarren har jeg lagt mærke til, at der kan være sangvarianter mellem vagtlerne. Rytmen kan være hurtig eller langsom og enkelte vagtler kan "springe" et led i sangen over. Måske er der endnu flere varianter f. eks. tonehøjde o. lign., der kan være med til at adskille de enkelte individer. Jeg har hørt en vagtel synge, som om den sad i en brønd. Omgivelserne kan givet også spille en rolle med hensyn til de akustiske forhold og ligeledes hvordan vagtelen drejer hovedet når den synger. Man kan undertiden høre et hæs "skrig", som kan minde om et mindre rovdyr og tæt på kan man undertiden høre et kattelignende "mjauen".
BLADSMUTTEN 2/2002
9
07:00 06:00
tidspunkt
05:00 04:00 03:00 02:00 01:00
30-08-01
25-08-01
20-08-01
15-08-01
10-08-01
05-08-01
31-07-01
26-07-01
21-07-01
16-07-01
11-07-01
06-07-01
01-07-01
26-06-01
21-06-01
16-06-01
11-06-01
06-06-01
01-06-01
27-05-01
22-05-01
17-05-01
12-05-01
07-05-01
00:00
dato
Fig. 2. Tidspunkt for de hørte vagtler i nat- og morgentimerne (kl. 0.00 - kl. 7.00) i 2000 og 2001. Solopgang markeret med stiplet linie. Alle data indsat i 2001-årsskema. N=623
I litteraturen er angivet, at hunnerne kan "svare" med en kort sang eller den kan være synkroniseret med hannens sang. Jeg har dog ikke været i stand til at afgøre, om de sangvarianter, jeg har hørt skulle stamme fra hunner. Det er mit indtryk, at vagtlerne synger i al slags vejr. Jeg har foretaget undersøgelser i både blæst og regn og stadig hørt syngende vagtler. Blæsten kan dog være så kraftig, at det er umuligt at høre noget for suset i træer, blade og vegetation. Biotoperne Da registreringsarbejdet for en stor del af tiden foregår når det er mørkt, kan det være vanskeligt at få et detalje-
ret indtryk af biotoperne - både for vagtel og engsnarren. Desuden kan det være meget vanskeligt, at stedfæste de syngende fugle helt præcist. Hos engsnarren er det dog overraskende, at fuglene mere er truffet i intensivt dyrket agerland - primært kornmarker - end i de ekstensivt drevne engområder, som litteraturen oplyser om. Sønderjyske ådale og engområder er gennemkørt og der er kun fundet få eller slet ingen engsnarre her, mens de fleste er fundet i forholdsvis tørt agerland med korn- og brakmarker. Umiddelbart ser det ud til, at det er helt tilfældigt, hvor engsnarren slår sig ned i Sønderjylland.
10
BLADSMUTTEN 2/2002
I Sønderjylland er de tætteste vagtelbestande fundet i det åbne flade eller svagt kuperede landskab med kornmarker - på hedesletterne vest for højderyggen - i de områder, hvor der normalt ikke kikkes efter fugle. Om der skal være en god portion småbiotoper hegn, smålunde, vandhuller o. lign. i de gode vagtel-områder, har undersøgelserne endnu ikke kunnet påvise.
fer rundt - f. eks. efter at have lagt en hun på æg. Den tyske engsnarreforsker Norbert Schäffer opstiller følgende kriterier for at der sandsynligvis er tale om yngel: hannen skal starte med at synge før midten af juni (baseret på undersøgelser i Polen og Sydtyskland måske lidt senere her i landet), der skal være mindst 3 hanner i sanggruppen og hannen skal synge i mindst to uger.
Ynglebestanden
Send ind - dine registreringer kan bruges
Både vagtel og engsnarre har en meget skjult levevis, der er med til, at kun ganske få fugle bliver set. Det er formodentlig grunden til, at der kun registreres ganske få kuld af de to arter i Danmark. Vagtelen yngler sent i Danmark. Man mener, at når de danske vagtler dukker op i landet, har de allerede haft et kuld i det sydlige Europa. Når ungerne her er flyvedygtige og føden sparsom, trækker de længere mod nord f. eks. til Danmark og lægger endnu et kuld. Ungerne fra første kuld kan sandsynligvis deltage i den danske ynglebestand samme sommer. En metode til, at der registres flere vagtel-kuld, kunne være at opsøge landmændene, når de er i gang med høstarbejdet. Jeg har talt med flere landmænd, der kan berette om opflyvende vagtler under høstarbejdet. Eneste ynglefund af vagtel i 2001 er gjort under høstarbejdet af en landmand. Alle eksperter er enige om, at en syngende engsnarre på ingen måde kan sættes lig med et ynglepar, men dog med et territorium. Mange hanner strej-
Jeg håber, du er blevet inspireret til selv at tage på en tur i skumringstiden eller om natten for at høre det specielle liv der udfolder sig på det tidspunkt. Ud over fuglene er der også en del andre skabninger, som kan være med til at turen bliver en spændende oplevelse. F. eks. er de fleste pattedyr aktive og flere arter kan man sagtens komme til at se og høre. Paddernes kvækken er ligeledes et meget spændende indslag i nattelivet. En vigtig del af naturbeskyttelsesarbejdet er at registrere, indsamle materialet og bearbejdet resultaterne. Send derfor dine registreringer ind til de institutioner (f. eks. Dansk Pattedyratlas) eller personer (f. eks. DATSYartskoor-dinatorer), som kan have en interesse i at se og bearbejde dine iagttagelser og registreringer. Hvis du gør det, vil det i den sidste ende forbedre vores viden om den danske natur. Skulle du "falde" over vagtler eller engsnarrer - høre eller se dem, er jeg
BLADSMUTTEN 2/2002
11
meget taknemmelig, hvis du vil sende dine registreringer. Ved indsendelse af data skal de altid indeholde dato, helst tidspunkt, lokalitet. Lokaliteten skal være så præcist som muligt - helst plottet ind på et kort, hvis det drejer sig om flere registreringer. En angivet lokalitet kunne f. eks. være langs Susåen, Åmose, Kongsted, 5 km NV for Dianalund. For flere arter, er det ligeledes vigtigt at beskrive de nærmere omstændigheder ved registreringen, eksempelvis biotopen.
Og så selvfølgelig adresse, så jeg har mulighed for at give en tilbagemelding om årsresultatet. Go' jagt i sommernætterne Knud Fredsøe Simmerstedvej 48 6100 Haderslev tlf. 7453 4856 DATSY-artskoordinator for vagtel og engsnarre
Reference: Knud Fredsøe og Jesper Tofft, 2001; Markant optræden af engsnarre i Sønderjylland 1999 og 2000, Panurus 2001 nr. 1 Knud Fredsøe, 2001; Invasion af vagtler i Sønderjylland 2000, Panurus 2001 nr. 3. Michael Grell, 1998: Fuglenes Danmark Uffe Gjøl Sørensen, 1995; Truede og sjældne danske ynglefugle 1976-1991. DOFT 1995 nr. 1
BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg
Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant
ÅBEN HELE ÅRET v/Jytte & Per Dyrmose BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802 http://www.bygholmcamping.dk e-mail. bygholm@1031.inord.dk
12
BLADSMUTTEN 2/2002
Nyt Fra Felten Af Steen Flex
Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis - 1. april - 1. juli - 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN
LOKALITET
Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til: Steen Flex - Nøkkentved 21 4440 Mørkøv tlf. 5927 4069 eller mobiltlf. 4033 4412, Fax nr. 5927 4169
OBSERVATØR
BEMÆRKNINGER
eller E-Mail: steenflex@mail.tele.dk Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.
Nyt fra 1. kvartal - januar, februar, marts 2002. RØDSTRUBET LOM 01JAN er JS, RT, RL og SF på den traditionsrige tur Reersø rundt, hvor bl.a. 1 Rødstrubet Lom blev afkrydset. RØRDRUM KEH melder at han den 07FEB har Rørdrum i Vestermose på Agersø. AR skriver 17MAR: Jeg gik til Bromme Lillesø, hvor der lå 6 Lille Skallesluger, og så lød tågehornet. En Rørdrum paukede en enkelt gang. "Jeg havde godt hørt om sådanne rygter herfra... så jo, den er god nok."
HVID STORK KEA skriver den 03APR: "En bekendt har i ugens løb set en stork lavt over en vej ved Vipperød. I Venstrebladet er det oplyst, at en stork er set på Tuse Næs rastende på mark". Det er dog særdeles tidligt, men Storken i Ribe og i Vesløs er ankommet næsten samtidigt. (CHILEFLAMINGO) SS påkalder sig 10MAR noget opmærksomhed, da han udsender en SMS om Chileflamingo ved Isefjordstien syd for Rørvig.
BLADSMUTTEN 2/2002
13
Rødstrubet Lom tegnet af Brian Zobbe
Der er hurtigt ca. 15 ornitologer på stedet, og SS' telefon kimes ned. PIBESVANE 06JAN rater 3 Pibesvaner i en flok Sangsvaner på mark ved Dalby, Kr. Helsinge melder BW. 17FEB er MBH ved Flasken, hvor han udover 100 Sangsvaner også tæller 2 Pibesvaner. 30JAN er 3 Pibesvaner ved Ordrup, Holbæk, SF melder, at de står i en flok med over 10 Knortegæs og mere end 50 Sangsvaner. SANGSVANE 06JAN raster 220 Sangsvaner ifølge BW på en mark v/Dalby Kr. Helsinge. MBH tæller 100 Sangsvaner ved Lille Åmose den 03FEB, og 100 Sangsvaner ved Hallebyore den 17FEB. CN er i sydenden af Tissø den 16FEB kl. 10.30-11.30 hvor han tæller 29 Sangsvaner. KORTNÆBBET GÅS BW ser 2 rastende Kortnæbbet Gås på mark ved St. Fuglede Kirke den 20JAN.
CANADAGÅS Ikke mindre end 410 Canadagæs tæller MBH i Hallebyore den 03FEB. BRAMGÅS Så tidligt som 09FEB står en Bramgås på Lammefjorden sammen med myriader af Sangsvaner, melder RL og SF. GRAVAND 27JAN melder MBH 51 Gravænder i Flasken ved Reersø, og SF talte samme dag 22 Gravænder i Tranevejle ved Havnsø. KNARAND Et par Knarænder overvintrer i Slagelse Lagune. OB og JB opdager hunnen den 20JAN. 09FEB noterer BW 4 par i Borreby Mose. ATLINGAND UM blev årets første til at indmelde Atlingand fra Abildøre den 24FEB klokken 16.15. Et Atling andepar i selskab med 2 Snegås, Pibeænder og Krikand i oversvømmelse på en mark 10 meter fra UM's bil. SF ser sin første Atling hun i sydenden af Tissø den 11MAR.
14
BLADSMUTTEN 2/2002
Tegning: Peter Løn Sørensen
RØDHOVEDET AND 03JAN var LS og bror forbi Lagunen i Slagelse for at se vores lokale Rødhovedet And. BW noterer anden den 06JAN. JB og OB noterer "Rødanden" den 20JAN. TAFFELAND JB og OB melder en overvintrende Taffeland i Slagelse Lagune den 20JAN. LILLE SKALLESLUGER JB, BSt og OB talte 15FEB 10 Lille Skallesluger ved Tystrup-Bavelse søerne, 1 han og 9 hunner. BKM melder 2 hanner og 2 hunner Lille Skallesluger fra det nye tårn ved Tissø den 02MAR. HRP møder den ene han og de 2 hunner ved Tissø tårnet den 07MAR ved middagstid. BKM er søndag den 10MAR ved Tissø fugletårnet kl. 14.30 hvor Lille Skallesluger er repræsenteret med 1 han 3 hunner. RØD GLENTE Allerede i JAN meldes der Rød Glente. LS melder 18JAN fra hendes tur ved Tystrup Sø. Samme
tur samme dag gav Rød Glente også ved Hørhaven. LS kan også berette om en Rød Glente ved Klarskovgård, syd for Korsør, den 26. februar. Det var veninden, der så den. Hun har flere gange siden december set Rød Glente på stedet! CN noterer fredag15MAR 1 Rød Glente nord for Bromølle kl.17.05. KONGEØRN Der er vedholdende rygter om store ørne i Lille Åmose. KEN og LN melder 20JAN en ung Havørn - dagen efter den 21JAN melder OR en ung Kongeørn samme sted. LS skriver: I dag 22JAN var der jagt på en Kongeørn, der er set i Lille Åmose, fra Søbanke Huse (et rigtigt godt sted, men bidende koldt i dag). OR så Kongeørnen dér i går, og vi forsøgte at genfinde den i dag. Vi havde ikke heldet med os m.h.t. Kongen, i stedet viste den "flyvende dør" sig (1 næstenvoksen Havørn), en Vandrefalk og en
BLADSMUTTEN 2/2002
Duehøg samt lidt andet, som trillende Lærker. Det er såmænd ganske godt på en blæsende kold vinterdag. HAVØRN På vej til Reersø den 01JAN klokken 09.30 passerer SF Selchausdal ved Tissø, hvor en gammel Havørn (med helt hvid hale) sidder på isen i nærheden af en våge fyldt med hovedsageligt Gråænder. Havørnen er omgivet af et hof af Krager, der alle gerne vil med til Havørnens taffel, kadaveret efter en af Gråænderne. KLU og HBA løber på en ung Havørn i Tamosen den 02JAN. Der er vedholdende rygter om store ørne i Lille Åmose. LS skriver: "Onsdag 3JAN drog min bror og jeg til Tystrup og fik til vores store fornøjelse en prægtig modtagelse af 2 voksne Havørne lige efter at have passeret 1. P-plads på vestsiden af Tystrup Sø. Vi sprang ud af bilen og fandt skoperne frem. Og vi nød synet. Til sidst havde vi begge ørne lige over hovederne og havde ikke brug for kikkerterne. Fra Hørhaven lidt senere, kunne vi følge den ene af fuglene til den forsvandt. Samtidig med vores observationer ved Tystrup var OR i Lille Åmose og så ligeledes 2 Havørne her, en voksen og en ungfugl. Hvad vi mangler i Glenter har vi i Havørne!!!" BKM rapporterer: Her så resultaterne fra dagens tælling i Saltbæk Vig12JAN. Det var temmelig koldt og tåget en del af vejen, men af til dukkede solen frem og området viste sig fra den smukkeste side. 1 ung Havørn holdt flyveopvisning - det var helt klart dagens højdepunkt.
15
PiA melder Havørn 12JAN fra Alleshave og Saltbæk Vig. EHZ noterer den 16JAN et par Havørne på isen i Tystrup sø. BW, KEN og LN melder 20JAN om en ung Havørn i Lille Åmose - dagen efter den 21JAN melder OR ung Kongeørn samme sted. 03FEB noterer HBA ung Havørn fra Bavelse. LS skriver: "Jeg glæder mig over de mange Havørne i Vestsjælland. Hver anden gang vi tager ud og kikker fugle er de der. Det gælder Lille Åmose og Tystrup Sø. Søndag den 03FEB mødte vi først den unge Havørn ved Bavelse og lidt senere de 2 voksne - siddende 2 timer i et træ - sikkert trætte af at være forældre!! På begge lokaliteter ses også sædvanligvis Blå Kærhøge (brune) og Duehøge. Det er ret herligt. Ved Tystrup Sø er der også Rød Glente og Vandrefalk. Vandrefalken i Lille Åmose er næsten lige så sikker som Havørnen i Lille Åmose. I dag så vi den med bytte, som den næsten ikke kunne slæbe. Den satte sig på en stolpe og guflede i sig. I dag startede vi med en dejlig oplevelse i Store Åmose ved Hesselbjerg skoven. Stor Tornskade, Fjeldvåge, Blå Kærhøg 2 (brune) Duehøg, Musvåger 7+ og i tilgift 60 Viber. Dagen sluttede på Søbanke Huse i Lille Åmose med 1 Havørn næsten-voksen, Vandrefalken, Kærhøgene og 2 Ravne. Det er et ret godt sted - lidt vindblæst. Men med godt varmt tøj, te på kanden og i godt selskab så går det." 05FEB er der gammel Havørn ved Høm (syd for Ringsted) noterer HBA. SF og hustru er 10FEB i strålende solskin og 8 sek./m vind fra vest på vej
16
langs diget i bunden af Alleshavebugten, da de får øje på en ung Havørn (i sit andet eller tredje leveår), der er på jagt over bugten efter en Svartbag. Svartbagen havde ingen problemer med at udmanøvrere Havørnen, men den var tydeligt og højlydt beklemt ved situationen. Havørnen, som ikke havde antydning af hvidt på halen, var derimod meget lys på oversiden, og den forsvandt mod øst over Nørrehoved. 15FEB er JB, BSt og OB ved TystrupBavelse søerne, hvor de bl.a. oplevede 2 voksne Havørne. Videre skriver JB: "I går den 16FEB var MC, BSt og jeg på fugletur i Lille Åmose, hvor vi så 1 Havørn i sin 3. vinterdragt." HRP sender mail til mig 22FEB: "I går så jeg Havørnen lige over mit hoved, den var så langt nede, at jeg tydeligt kunne se de gule tæer og solen, der glimtede mellem dens "fingre". Det forklarer også, hvorfor alle "mine" gæs havde taget en tur på vingerne. Dette skete lige her på min matrikel ved Lille Åmose." GJ er med mand og hund ved Rangle Mølle den 24FEB, hvor en Havørn kommer svævende over skoven. SF og RT er samme dag den 24FEB ved 11.30 tiden i skovene ved Kongemosen, hvor en Havørn svæver over skoven. JS følger den gamle Havørn over skoven ved Øresø Mølle den 03MAR klokken 13. Den 07MAR ved middagstid kredser en ung Havørn over Gryde Mølle og noteres af HRP. Søndag den 10MAR 15.25 møder BKM en næsten voksen Havørn ved Øresø Mølle.
BLADSMUTTEN 2/2002
LS melder filosofisk: "Lærkerne synger og kurtiserer, så det er en fryd, det gør de vist alle steder. Lærkerne i Lille Åmose er især glade over, at landskabet efterhånden minder om de 1000 søers land. Fra Søbanke har man et pragtfuld view over Lille Åmose, og det er nu næsten en vane for mig sammen med OR, at besøge stedet mindst én gang om ugen. Og der er ørn næsten hver gang. Sidst var den 12MAR Det var den næsten-voksne, og den var der også den 26FEB, hvor den havde selskab af en ungfugl. Ravnene kan også høres og opleves på Søbanke. Den 26FEB var også Engpiberen på plads. Når vi sidder der filosoferer vi blandt andet lidt om, hvor Havørnene mon ville bygge rede, hvis de skulle bygge. Vi har flere bud, men filosoferer stadig. De viser sig mange forskellige steder, mon der er et mønster?" JB rapporterer 13MAR 1 ung Havørn fra Søbanke Huse. 16MAR passerer en Havørn GG ved Klint. HRP melder 17MAR: "Sidder og nyder den skønne forårssol i haven, ser just en Havørn komme trækkende fra Tissø mod Madesø. Den havde selskab af 5-10 krager". 18MAR skriver FrA om en observation ved Tempelkrog kl. 16.30: 8 ørne trækker i syd -sydøstlig retning. Selv om jeg havde kikkert med, kunne jeg ikke se tegninger eller lyse farver. De var højt oppe, nok 700-900 m. Det var spændende at se disse store fugle kredse for at få mere højde, og så gik det med stor fart i syd - sydøstlig retning. På mit spørgsmål om det ikke kunne være Våger, svarer FrA: "Nej,
BLADSMUTTEN 2/2002
det var hverken Mus/Fjeldvåger eller Traner. Jeg vil tro, det var Havørne. Vingerne var større og profilen anderledes brede end for Mus/Fjeldvåger". FrA kørte lidt senere syd på (mod Ringsted) for at se, om han kunne få kontakt igen, men uden held. Har andre set denne FLOK samme dag? GG melder 16MAR Havørn fra Klint, 1 ungfugl fra sidste sommer, trak ØNØ kl. 08.03-08.15. LS og OR møder 2 Havørne i Lille Åmose den 20MAR. Den ene var helt sikkert en næsten-voksen fugl, mens den anden blev set i modlys. Begge fugle fløj i nordlig retning. Det bliver spændende at følge Havørnene omkring Lille Åmose, om de finder redeplads i nærheden af Tissø eller nærmere ved Skarresø. NU ER DET NOK GÅET OP FOR DE FLESTE, AT VI HAR HAVØRNE PÅ VESTSJÆLLAND. RØRHØG Første indrapporterede Rørhøg står GG for fra Klint den 16MAR hvor 1 voksen han passerer mod Ø kl. 16.58. SF møder både en han og en hun Rørhøg i Lille Åmose den 03APR. BLÅ KÆRHØG CEJ er en tur ved Tissø den 02MAR, hvor han noterer en Blå Kærhøg hun. DUEHØG LS melder 2 Duehøge ved Hørhaven den 18JAN. RT og SF er i skovene omkring Kongemosen den 24FEB og her ser de Duehøgen kredse over skoven. FISKEØRN Den første Fiskeørn i år fra Vestsjælland sender ILN fra Torpet Mose den 24MAR klokken 10.30 og hun rapporterer: "Pludselig hører jeg
17
en Tårnfalk skrige op, og jeg fanger dens placering i området, ser samtidig årsagen til dens opråb, Fiskeørn. Der hersker ingen tvivl om hverken stemmepragt eller fuglens identifikation i øvrigt, men fuglen er åbenbart kommet op at toppes med en Tårnfalk om opholdssted, for den bliver mobbet på det voldsomste. Efter 4 undvigemanøvrer vælger den at fortrække til et andet område. Herefter bliver der fred, og Tårnfalken beholder sit tilholdssted". GG melder trækkende Fiskeørn fra Klint den 27MAR. JB er jublende glad den 31MAR, hvor en Fiskeørn overflyver hans hus ved Jammerland Bugt. Den 03APR kl. 10.45 er en gammel Fiskeørn på vej fra pumpehuset mod kirken i sydenden af Tissø. Den står af og til stille, muser over vandet, for pludselig at dykke næsten under vandet. SF ser en meget stor fisk i fangerne, men fisken er for stor til at løfte ud af vandet så ørnen slipper taget og fortsætter sin søgen efter rimeligere fisk ved Sæby kirke. Sikke en oplevelse. KEA ser årets første Fiskeørn samme dag den 03APR, ikke ved Munkholmbroen eller lignende naturlige steder, men derimod meget lavt over hans have i Holbæk klokken 12.33 med retning mod ØNØ - et perfekt skue hvor Fiskeørnen var i det bedst tænkelige lys, så let rejste nakkefjer kunne ses. VANDREFALK PiA melder fra fugletårnet ved Tissø om en ung Vandrefalk, som holder til ved å udløbet, og som har gjort det i lang tid. Lidt senere genså PiA fuglen, som hun tror, er en hun, på den anden side af søen.
18
Stor Præstekrave tegnet af Jeppe Jensen, 11 år
19JAN ser SF Vandrefalk ved Hagbards Høj. 08FEB melder LS, at Vandrefalken i Lille Åmose er næsten lige så sikker som Havørnen. I dag så vi den med bytte, som den næsten ikke kunne slæbe. Den satte sig på en stolpe og guflede i sig. I går den 16FEB var MC, BSt og JB på fugletur ved Tissø, her så de 1 Vandrefalk. 17FEB noterer RL, RT, SF, JS, HBR og AR Vandrefalk ved Tamosen. Fuglen sad længe i et nøgent træ og lod sig beglo. Den 21FEB så OB en voksen Vandrefalk i sydenden af Tissø. 24FEB gør JH store øjne da en Vandrefalk passerer over vejen ved Kindertofte mellem Slagelse og Sorø på vej mod Slagelse. JH kunne tydeligt se den sorte maske. JS og SF traver 03MAR Kongemosen igennem, da alt fjerkræ ved 11 tiden går i luften samtidigt, hvilket normalt betyder: Stor rovfugl. En Vandrefalk kommer ganske rigtig "sejlende". Vi så den 2 gange, en stor fugl, formentlig en hun, og tydelig i kikkerten mellem 1-2 minutter i alt.
BLADSMUTTEN 2/2002
Tors 07MAR kl. 17.30 melder BKM Vandrefalk ved Tissø fugletårnet. VANDRIKSE Vandriksen er i Vestermose på Agersø den 21FEB melder KEH. TRANE 08MAR melder BKM at en Trane trækker mod NØ over Mørkøv. Der går rygter om, at en Trane er set mellem Slagelse og Sorø så tidligt, som under en af vinterstormene i år. Jeg håber der er læsere, der kan bekræfte dette? KLYDE RL er første rapportør af Klyder fra Lejsø den 16MAR. 24MAR rapporterer MBH 4 Klyder fra Reersø. STOR PRÆSTEKRAVE MBH melder årets første Store Præstekrave fra Flasken søndag den 10MAR. VIBE LS melder, at OR har set Viber inden hun nåede frem til Søbanke Huse ved Lille Åmose den 22JAN. HRP noterer mere end 100 Viber ved Øresø Mølle den 10FEB. SORTGRÅ RYLE BW noterer 1 Sortgrå Ryle der raster ved Sanddobberne den 18JAN. ALMINDELIG RYLE 17MAR er MBH ved Flasken og Fårehus hvor han bl.a. noterer 300 Almindelig Ryle, 4 Storspover, 12 Rødben og 30 Strandskader, og 20MAR noterer MBH samme sted 30 Almindelig Ryle, 3 Storspove og ca. 50 Rødben i een flok! ENKELTBEKKASIN SF jager en Enkeltbekkasin op ved Tvede den 23JAN. LILLE REGNSPOVE CN melder en hel usædvanlig stor flok Lille Regnspove i Tranevejle, 32 fugle, med den kendetegnende lyse stribe over issen.
BLADSMUTTEN 2/2002
RIDE 10 Rider passerer GG ved Klint den 10FEB. SPLITTERNE SF hører og ser sine første Splitterne i Alleshavebugten den 28MAR. LOMVIE SF er ved Gniben den 06JAN og noterer >5 Lomvie og 2 Alk. ALK SF er ved Gniben den 06JAN og noterer >5 Lomvie og 2 Alk. NATUGLE Den 03MAR banker naboen på hos SF, med en død Natugle i hånden. Uglen har i stormen siddet i sit hul, da træet er væltet. Endelig, efter lang tids spejden og holden udkig, så jeg endelig natuglen kl.18.30 den 05MAR ved brakstykkerne ved Hallebyore tæt ved Tissø, melder HRP. SLØRUGLE Atter har denne sjældenhed på Vestsjælland været på spil. GG er flere gange om ugen ved Klint, og det gav 25MAR en rastende Slørugle fra klokken 19.05 - 19.10. SKOVHORNUGLE SF hører Skovhornugle midt på dagen ved Knabstrup Teglværk den 12MAR. MOSEHORNUGLE JD skriver, at hun den 16FEB ventede på færgen ved Stigsnæs til Agersø. Hun havde kikkerten med, da en større fugl landede ikke langt fra hende. Hun kunne studere den i 10 minutter, hvor den sad med siden til, og af og til vendte blikket mod JD, så hun kunne se de gule øjne omkranset af sort, det lyse slør med krydset, den korte hale, der ikke når længere end til vingespidserne. JD er nu ret sikker på, at Mosehornuglen også er på Agersø.
19
ISFUGL Mange mærkelige observationer gøres i Borreby Mose. Eksempelvis den 17FEB, hvor RL, RT, JS, HBR og AR leder efter Islandsk Kobbersneppe, og finder den. JS opdager også en Isfugl som sidder midt i en busk i bunden af det vestlige levende hegn. Mange andre fik lejlighed til at beskue den orange klump. SORTSPÆTTE AR skriver 17MAR: Så lykkedes det!!! Efter utallige ture i Bromme Plantage fik jeg set en Sortspætte i dag..., det var i den sydlige del. Den fløj ned og sad i et birketræ blot 5-10 meter fra mig! Den opdagede mig dog hurtigt og fløj væk, hvorefter den hylede i et par minutter i området... HEDELÆRKE Hedelærken slår igen i år sine triller i skovrydningen ved Kongsdal gods. GH melder Hedelærken her den 22MAR, og SF hører trillerne den 23MAR samme sted. SANGLÆRKE LS skriver: Lærkerne er i luften og forsøger sig med nogle forsigtige triller, men lærkesang bliver det ikke til. Årets første Lærker for mit vedkommende hørtes den 18JAN ved Tystrup Sø. RL og SF hørte mange Lærker, der sang i vilden sky ved Lejsø den 30JAN. BJERGLÆRKE 2 Bjerglærker set 8JAN langs Ornum Strand til å udløbet. Noterer PiA, samt Snespurve 1 han-1 hun. 27JAN tager SF familien med til Vesterlyng for at møde Bjerglærkerne her, men de finder bare 1. Så var der bedre bid ved Sevedø, hvor RL, RT, JS, HBR, AR og SF talte 7 Bjerglærker, og beskuede dem på aller nærmeste hold.
20
BJERGPIBER Bjergpiber bliver nu meldt oftere. I vinterdragt er Bjergpiber til at skelne fra Skærpiber p.g.a. en tydelig øjenstribe, som Skærpiberen først får med forårsdragten. På Lej Odde meldes nu Bjergpiber med stor sikkerhed om vinteren. Således melder RL og SF minimum 2 eller måske 3 Bjergpibere den 30JAN. BJERGVIPSTJERT Ud over at Bjergvipstjerten har overvintret vist nok med hele 2 eksemplarer, er det da helt galt den 20MAR, hvor SS i en SMS melder 2 par Bjergvipstjert ved Slusehuset, Strids Mølle. Får vi 2 ynglepar i år, så er det helt vildt for Sjælland. IJ og HRP holder øje med fuglene. SF kører 03MAR rundt ved Strids Mølle for at sikre sig, at begge fugle var på plads. Og det er de, lige neden for Slusehuset. Både hr. og fru Bjergvipstjert var hjemme. HVID VIPSTJERT 16MAR noterer GG den første Hvide Vipstjert på træk ved Klint. 17MAR har HBA og KLU 1 Hvid Vipstjert i Tamosen. 18MAR ankommer Hvid Vipstjert rundt om i amtet. Uafhængigt af hinanden noterer SF og HRP Hvid Vipstjert i Lille Åmose, MBH noterer sin i Kallerup på Røsnæs, mens han den 21MAR har 5 Hvid Vipstjert på Asnæs halvøen, så nu er mere end bare fortroppen den 16MAR og 17MAR ankommet. Også KMN modtager sine 2 faste Hvide Vipstjerter den 21MAR, 13 dage tidligere end sidste år. VANDSTÆR Søndag den 06JAN var OR og LS på tur og så Vandstær og Halemejser ved Øresø Mølle. Vandstæ-
BLADSMUTTEN 2/2002
Vandstær tegnet af Søren Sparvath, 13 år
ren holder til ved Øresø Mølle. JB og OB ser den her den 01JAN og igen den 26JAN. AR har Vandstæren ved Øresø Mølle den 12JAN. 13JAN skriver OEA: "Fra min næsten ugentlige tur til Lagunen i Slagelse var der søndag 13JAN meget tåget, men vandstæren var der da". JERNSPURV 18 MAR hører KLU sammen med Seniorgruppen, Jernspurv synge i Sorø Akademihave. RØDSTJERT Uafhængigt af hinanden noterer SF og RT den samme fugl det samme sted, nemlig den 17MAR i sydøstenden af Tissø, lige ved Kirken. SORTSTRUBET BYNKEFUGL Amtets første Sortstrubet Bynkefugl finder SS den 10MAR ved Isefjord stien syd for Rørvig.
BLADSMUTTEN 2/2002
21
MUNK En overvintrende Munk (han) med sort kalot befinder sig i EHZ' have i Holbæk, hvor den mæsker sig i havens æbler. Den bliver set her fra den 15JAN til den 24JAN. GRANSANGER EHZ' 2 første Gransangere synger den 26MAR i Bognæs Skov. HALEMEJSE JB og OB har 01JAN set 41 Halemejser ved Skarresø. En usædvanlig stor flok. STOR TORNSKADE Stor Tornskade set fra Fårehuset ved Reersø, den overvinter nok, skriver PiA. RAVN 06JAN er AR ved Bromme Maglesø, hvor han har 4 Ravne flyvende rundt i området i en lille halv time. MBH har 1 par Ravne i parringsflugt ved Kalundborg den 03FEB. CN har ud for Bjergsted skov ca. 300m syd for Bjergsted by kl.12.40 set en Ravn. 09MAR melder MBH 3 ravne i Asnæs Forskov og antagelig de samme tre over MØLLEBAKKEN, KALUNDBORG 4 timer senere. JB er igen ved Tissø den 13MAR hvor han noterer 1 Ravn.
GRÅSISKEN Ca. 60 Gråsisken opholder sig ved Ebbeløkke den 09FEB melder EHZ. LILLE KORSNÆB AR skriver: Jeg havde den store fornøjelse af at observere 18 Lille Korsnæb oppe ved Saltbæk Vig nord i granskoven ved det første sommerhus den 12JAN. Jeg kunne stå og se deres koglespisning i ned til 5 meters afstand og i dejlige 15 minutter... KERNEBIDER HRP skriver den 03JAN: I dag så jeg en Kernebider ved min foderautomat. Det er første gang jeg observerer sådan en fugl på matriklen. Det er også første gang jeg fodrer med hampefrø og solsikkekerner, måske det er årsagen. GJ opdager den 12JAN en flok Kernebidere i Kalundborg, hvor de sidder i nogle fyrretræer. RØRSPURV SF og JS noterer begge Rørspurv i år fra Kongemosen den 03MAR.
Følgende trofaste rapportører har indsendt oplysninger til Nyt Fra Felten AR - Anders Roel, Sorø
HRP - Heidi Rom Petersen, Buerup
LN - Lene Nielsen, Ugerløse
BKM - Bruno Kvist Madsen, Mørkøv
IJ - Ingrid Jensen, Buerup
LS - Lene Smith, Sorø
BSt - Bent Stougaard, Sønderød
ILN - Inger Nielsen, Ringsted
MBH - Magnus Bang Hansen, Kalundborg
BW - Brian Wielsøe, Ringsted
JB - Jesper Brinkmann, Bjerge
MC - Merete Crone
CN - Christian Nøhr, Havnsø
JD - Jane Dam, Agersø
OB - Ove Brinkmann, Bjerge
EHZ - Erik Hansen, Holbæk
JH - Jette Hallig, Slagelse
OEA - Ove E. Andersen, Slagelse
FrA - Frank Andersen, Ordrup/Holbæk
JS - John Steffensen, Slagelse
OR - Ole Richter, Fårevejle
GG - Gert Green, Brøndby
KEA - Knud-Erik Andersen, Holbæk
PiA - Pia Ahrenst, Reersø
GH - Gert Hjembæk, Mørkøv
KEH - Karl Erik Hansen, Agersø
RL - Rasmus Larsen, Slagelse
GJ - Grete Jensen, Kalundborg
KEN - Knud Nielsen, Ugerløse
RT - Rune Tjørnløv, Stenlille
HBA - Henrik Baark, Sorø
KL- Kirsten Larsen, Nykøbing S.
SF - Steen Flex, Mørkøv
HBR - Henrik Brænder, Slagelse
KLU - Kirsten Laursen, Sorø
SS - Søren Sparvath, Rørvig
HCN - Hans Chr. Nøhr, Havnsø
KMN - Karen-Margrethe Nielsen, Åmosen
UM - Uffe Mynster, Holbæk
22
BLADSMUTTEN 2/2002
Havørn fundet død Af Kirsten Laursen og Henrik Baark
Den døde Havørn på Suserupgård. Foto: Henrik Baark
K
risti himmelfartsdag den 9. maj fandt en familie på skovtur en død Havørn. Fundet skete i skoven lige syd for Tystrup Sø. Havørnen var en gammel fugl med hvid hale. Ørnen blev den 10. maj bragt til Suserupgård, hvor den blev fotograferet og lagt i en dybfryser. Indvoldene vil blive undersøgt på Statens Veterinære Serumlaboratorium. Foreløbig er Havørnen blevet røntgenfotograferet. Heldigvis var der ingen tegn på hagl i kroppen. Resultatet fra
undersøgelserne af indvoldene foreligger endnu ikke, men vil blive bragt i næste nummer af Bladsmutten. Havørnen var heldigvis så velbevaret, at den kan udstoppes. Ørnen bliver skindlagt på Naturhistorisk Museum i Århus. Hvor Havørnen kommer til at “ende sine dage” - følger i næste nummer af Bladsmutten. Iflg. Benny Génsbøl er fundet det andet i år af en død Havørn. En ungfugl på Lolland er også fundet død.
BLADSMUTTEN 2/2002
23
OPRÅB! SVALEKLIREN - En overset DATSY art.. Nu nærmer sommeren sig hastigt, hvilket vi alle givetvis glæder os til… derfor vil jeg bede dig om, at holde et ekstra øje med “min art” - SVALEKLIREN. Det er i de spæde forårsmåneder, at de første ynglepar af denne art begynder at indfinde sig.
Du må især gerne holde øje med følgende biotoptyper: Som ynglefugl er Svalekliren en skovfugl. Den yngler i åbne skovmoser i nåle og blandskov, der gerne må have fugtige og bløde mudderflader. De danske ynglefugle ankommer sidst i marts. Hannerne udfører en flaksende sangflugt over ynglepladserne og har en karakteristisk sang, der minder om artens flugtkald, men er længere og mere varieret.
Desuden skal du huske, at: Trækkende fugle (som ikke ønskes indsendt) KAN optræde stedfast og spille på steder, som de ikke yngler på (i mindre antal også f.eks. i juni måned). Ungfugletrækket begynder sidst i juli måned og kulminerer i august. Jeg er meget interesseret i at få tilsendt svaleklire OBS fra dig. Jeg er ikke interesseret i at få en masse trækfugle obs., men hvis du mener, at du har en fornemmelse af, at du har med et ynglepar at gøre - sikker, sandsynlig eller mulig - må du meget gerne sende mig en mail … eller to, hvori du beskriver: Dato, lokalitet, adfærd og hvad du ellers mener, er relevant for mig at vide. Desuden er det muligt at downloade DATSY’s optællingsskemaer fra DOF’s hjemmeside: www.dof.dk - her kan du i øvrigt læse mere om projektet.
Send venligst dine obs til mig efter sommerferien og gerne senest 1. september: My Størup Bagergade 15 3700 Rønne mystoerup@hotmail.com
24
BLADSMUTTEN 2/2002
En tur til Australien Af Gerda Jensen, Slagelse Vi har været på rundtur 3 uger i Australien i oktober måned. Det har været en stor oplevelse, at se på fugle og dyrelivet, Down Under, som australier selv siger. På det tidspunkt vi var der, er det forår dernede. Australien er 178 gange større end Danmark, men der bor kun 3 gange flere end i Danmark. Travle storbyer ved østkysten - til ørkenområder ved vest. En af de ting, som vi blev meget overrasket over, er at fuglene er meget farvestrålende. Vi så Splendid Fairy Wren, med meget kraftig blå farve (den ligner vores gærdesmutte, med den karakteristiske hale). Vi så Cockatoo, med alle regnbuens farver (der ligner vores due). Latterfuglen Kookaburra (der ligner vores isfugl) kendetegn med den latterlignende stemme. Der var gåsen Cape Barren, en meget stor grå gås. Der var The White Ibis (kragestørrelse, med næbbet ret tyndt, og nedadbuet, hvid med sort hoved og ben). Vi så Hvide og mange Sorte Storke. Jeg som aldrig havde set en stork, det var spændende. Små måger, med røde ben og næb. (Gulls). Emu, som er en strudsefugl, men har ingen vinger. Der var mange flere fuglearter, vi ikke kendte.
Australien har mange spændende dyr. Deres nationaldyr er kænguruer. De kan blive to meter høje og så er der de små vollerbi. Ungerne bliver hos deres mor til de er 1 år. Det er sjovt at se ungerne gemme sig i pungen. Hvis kænguruen bliver “gravid” imens den har unge, kan den gemme ægget, hvis der ikke er græs eller vand nok. Naturen er fantastisk. Så er der også koala bjørnen. Det er et pungdyr, der lever af eukalyptusblade. De sover 19 timer i døgnet, fordi de spiser en ensidig kost, der er ingen energi i den. De er utrolig søde. Det var på øen Kangaroo Island, vi så mange. Kænguruerne og koalaer er natdyr. Der så vi også de små pingviner ca. 40 cm, komme op på land om aftenen. De er meget dygtige til at svømme, men på land, er de lidt kluntet. Længe før europæerne opdagede Australien i 1788, har landet været beboet af den australske urbefolkning Aborigenies. Først i 1967 blev de anerkendt i deres eget land. Hidtil blev de skudt eller der blev lagt gift ud til dem. Levealderen for mænd i dag er 48 år. Meget arbejdsløshed, sukkersyge, alkohol og stoffer præger deres verden. Dårlige boliger. Det var trist at se, når de sad under træerne, uden noget at tage sig til. Vi kan varmt anbefale en rejse til Australien. Men der er langt derned, 21 timers flyvetur.
BLADSMUTTEN 2/2002
25
Fra mit vindue Af Ritha Petersen, Broby ved Sorø Jeg har den sidste måned siddet ved mit vindue, efter en vellykket hofteoperation, og har i den periode betragtet min have og fuglelivet i den. Vi har tæt på vinduet en busk, hvori der ophænges mejsekugler, det giver et vældigt liv dagen lang, lige til mørket falder på. Først er der stort besøg af gråspurve og skovspurve, der nemt kan sidde på fedtkuglerne og spise med hovedet ned, dernæst musvitter, blåmejser, enkelte sumpmejser, og hver dag kommer der 23 halemejser på jorden samler jernspurv, rødhals, bogfinke og spurve op. Den lille gærdesmutte kommer også på visit, den interesserer sig mere for revner og sprækker i bindingsværket, der undersøges fra øverst til nederst.
Ved et par foderhuse er der grønirisker, solsort, tyrkerduer, bogfinker, kernebider, i perioder gulspurve og tidligt på vinteren en masse bogfinker, ligesom dompapper også ses i busken. Spurvehøgehannen er også en flittig gæst. En morgen var den helt desperat efter morgenmad, den sad i toppen af en rosenbusk som småfuglene havde søgt tilflugt i. Han endte inde i busken, mens småfuglene fløj. Med besvær kom han ud, hoppede lidt rundt på græsset, inden han forsøgte et angreb på en anden busk, men forgæves - småfuglene havde luret ham, endelig opgav han og fløj en runde inden han satte sig på en høj stub, men der blev ingen morgenmad denne gang.
Tegning: Leif Tureby
26
BLADSMUTTEN 2/2002
Ekskursioner Fuglestemmer i Vester-Broby Skov ved Sorø. Tirsdag den 4. juni. Mødested: P-plads ved Sorø Golfklub - Tee-stedet, Suserupvej. Tid: kl. 19.30. Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark, tlf. 5782 0230. Fra parkeringspladsen kører vi samlet til Vester-Broby Skov. I skoven ser vi på gravhøje, medens vi lytter til fuglestemmer. Går videre til Munkedamshuset, hvor vi nyder udsigten over Tamosen og Susåens udløb i Tystrup Sø. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 6. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til Skoleengen og går tilbage ad andre veje. Borreby Mose. Søndag den 9. juni. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og den nærliggende mose. Vi begynder turen i parken ved Borreby Gods, hvor vi skal lytte til fuglestemmerne. Herefter går vi til den nærliggende mose. Vadefugle og ænder har unger. Mulighed for Knarand, Atlingand, Skeand, Skægmejse, Kærsanger og Sivsanger. Medbring noget varmt at drikke. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 13. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til Skoleengen og går tilbage ad andre veje. Seniortur til Hov Vig. Mandag den 17. juni. Se teksten under Seniorture. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 20. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til Skoleengen og går tilbage ad andre veje. Seniortur til Omø. Tirsdag den 23. juli. Se teksten under Seniorture. Borreby Mose. Søndag den 11. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fugle
BLADSMUTTEN 2/2002
27
ved Borreby Gods og den nærliggende mose. Vi lytter og kigger efter skægmejse og ser på vadefugle som er på træk mod syd. Seniortur til Tissø/Reersø. Mandag den 19. august. Se teksten under Seniorture.
Seniorture Seniortur til Hov Vig. Mandag den 17. juni. Mødested: hjørnet af Østre Lyngvej og Askehaven, Nykøbing Sj. Tid: kl. 11.00. Turledere: Kis Larsen og Niels Andsbjerg. Det vrimler med fugle i Hov Vig. Vi nyder udsigten fra det smukke fugletårn. Skarvkolonien besøges, og vi søger efter sortspætter i skoven - hvor den yngler. Undervejs spiser vi den medbragte madpakke. Eftermiddagskaffen nyder vi i haven hos Kis. Hvis der er tid og kræfter - kan vi køre til Korshage ved Rørvig for at se, hvilke fugle der er ved denne smukke lokalitet. Tilmelding til Kis, tlf. 5991 0372 eller Niels, tlf. 5993 7175. Seniortur til Omø i sommerferien. Tirsdag den 23. juli. Mødested: Stigsnæs Færgehavn. Tid: kl. 9.45 (færgen sejler kl. 10.00). Vi er tilbage i Stigsnæs ca. kl. 17.00. Turleder: Kirsten Laursen og Henrik Baark. Vi går langs stranden ud til fyret og kigger efter digesvalekolonien ved nordsiden af øen. Vi spiser den medbragte frokost på stranden ved fyret. Henning, som har turistkørsel på øen, henter og kører os en rundtur til det smukke gadekær, som er omkranset af gamle, idylliske gårde. Vi runder Omø Sø og kigger på fuglelivet her og afslutter med eftermiddagskaffe. Husk solhat, madpakke og drikkevarer. Pris: 100 kr. som dækker færge, kørsel på Omø samt eftermiddagskaffe. Turen er fortrinsvis for medlemmer af DOF samt abonnenter af Bladsmutten. Tilmelding er nødvendig til Kirsten og Henrik, tlf.: 5782 0230. Seniortur til Tissø/Reersø. Mandag den 19. august. Tid: kl. 11.00. Turledere: Margit og Erik Andersen. Mødested: Sæby Kirke. Vi kører rundt i området omkring Tissø og besøger det nye fugletårn ved søen. Herfra køres videre op over Kløveshøj, som ligger øst for Tissø i nærheden af godset Nørager. Fra Kløveshøj betragter vi den smukke udsigt og nyder den medbragte madpakke og drikkevarer. Så går turen videre ud mod Reersø og Flasken, hvor vi kan kigge på fugle fra fugletårnet ud over engene. Returtrækket er godt i gang og der er mulighed for fiskeørn. Tilmelding til Margit og Erik Andersen, tlf.: 5631 1927 (bedst mellem kl. 18 og kl. 19). Seniortur til Stigsnæs og Sevedø. Onsdag den 25. september. Turleder: Magnus Bang Hansen. Se nærmere i næste nummer af Bladsmutten.
28
BLADSMUTTEN 2/2002
DRENGE OG PIGER MELLEM 12 og 21 ÅR - SE HER! Landslejr på Bornholm i efterårsferien Arne og Steen arrangerer for 3. gang Landslejr for unge fugleinteresserede i efterårsferien - denne gang på Bornholm
Fra lørdag den 12. oktober til onsdag den 16. oktober er der dømt Landslejr for unge fuglekiggere i hele landet, og der er få pladser tilbage til de hurtigste, der melder sig. Vi har bestilt togvogn hos DSB, som henter os i Århus, i Slagelse og i København. Så vi rejser sammen til Bornholm. Turen koster 750 kr. Vi har lejet et større hus med plads til 40 overnattende, meget tæt på Dueodde. Her skal vi opleve morgen- og aftentræk, og se hvordan fuglene bliver ringmærket, måske endda selv holde fuglene. Tag telefonen og meld dig hos os lige nu Arne Bo Larsen Aksel Munchs Vej 67 8550 Ryomgård 8639 4604 abl@c.dk
eller
Steen Flex Nøkkentved 21 4440 Mørkøv 5927 4069 steenflex@mail.tele.dk
Nordisk Ungdoms-lejr I uge 26 afholdes Nordisk Ungdomslejr i Vejlerne/Bulbjerg for unge mellem 12 og 22 år. Ring til Rasmus Larsen tlf. 5853 0254 for at høre om evt. ledige pladser. Du kan finde oplysninger om lejren på DOF´s hjemmeside www.dof.dk
TUR TIL VADEHAVET 12. – 15. oktober Sort Sol
BLADSMUTTEN 2/2002
29
Bustur til Sønderjylland og Vadehavet med start fra Nykøbing F. lørdag 12. oktober kl. 7:00 med opsamling på Vordingborg St. kl. 7:30 og Næstved St. kl. 8:00, samt Korsør St. kl. 8:45. Hjemkomst tirsdag aften ca. 18:00 i Nykøbing F. Overnatning på Rudbøl Vandrerhjem. Husk sengelinned. Turens pris dækker fuld pension (morgenmad, frokost og aftensmad). Aftensmad er inkluderet lørdag aften, ligesom frokost er inkluderet tirsdag. Drikkevarer for egen regning. Ledere: Kurt Bonde: 54 85 16 65 og René Christensen 54 46 20 03. Vi vil besøge lokaliteter både nord og syd for grænsen, så derfor: HUSK derfor pas! I Danmark: Sneum Klæggrav, Kammerslusen, Ballum Enge/Astrup Enge, Rømø Dæmningen og Rømø, Tøndermarsken/Margrethe Kog i Sønderjylland. I Sydslesvig: Rickelsbüller Kog, og Hasberger See. På dette tidspunkt vrimler hele området med gæs i hobetal. 12 forskellige arter af gæs er bl.a. noteret ved Ballum, hvor der årligt ses Rødhalset Gås/Dværggås. Vadefugle i tusindvis på Rømø, langs dæmningen og i Margrethe Kog. Også Danmarks største drosseltræk kan ses på Rømø. Rømø Sydspids giver ofte små sjældenheder som Storpiber og Hvidbrynet Løvsanger samt Ringdrossel. Mange rovfugle ses langs kysten, samt Bjerglærke og Laplandsværling i Tøndermarsken, og så må vi ikke glemme ”Sort Sol”, når store flokke af stære går til ro i Hasberger See. Inde i landet vil vi evt. besøge Draved Skov/Kongens Mose for at se efter Topmejse, Grønspætte, Fyrremejse og Ravn. Turen bliver afviklet ved 30 deltagere. Af hensyn til pladsreserveringen på Vandrerhjemmet skal tilmelding ske senest 15. juli. Ved tilmelding husk at opgive opsamlingsstation. Pris: 1675 kr. Tilmelding sker til Palle Rasmussen: 55 37 63 62 og indbetaling af depositum 500 kr. på DOF-Storstrøms girokonto: 1 58 81 92 v) Palle Rasmussen, Birkeallé 39, 4760 Vordingborg snarest efter tilmelding og senest 15. juli.
30
Tegning: Leif Tureby
Operation Natlyt
BLADSMUTTEN 2/2002
Alle feltornitologer opfordres til at registrere nataktive fugle i sommernætterne i weekenderne 31. maj – 2. juni og 14. – 16. juni. Arter af særlig interesse er Rørdrum, Dobbeltbekkasin, Engsnarre, Vagtel, Plettet Rørvagtel, Vandrikse, Natravn, Sydlig Nattergal, Græshoppesanger, Sivsanger, Savisanger, Flodsanger og Drosselrørsanger. Operation Natlyt er et feltprojekt arrangeret af DOF’s Feltornitologiske Udvalg. Du tilmelder dig arrangementet via hjemmesiden phyl.dk eller til Sebastian Klein på telefon 2173 3963
BLADSMUTTEN 2/2002
31
Udvalg: Ungdomsudvalg:
Seniorudvalg:
Rasmus Larsen Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen Kirsten Laursen Kirsten Larsen
Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen Revisor:
Poul Erik Weinreich
Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark
Fuglenes dagkoordinator:
Fredningsudvalg:
Henrik Wejdling Torben Dyhrberg
Det Grønne Råd:
Torben Dyhrberg
Repræsentantskab: Kirsten Laursen Henrik Baark Torben Dyhrberg suppleant: Jørgen Madsen Friluftsrådet: Magnus Bang Hansen suppleant: Peter Løn Sørensen Medlemsregistrering:
Henrik Baark
Fugleregistrerings- Henrik Baark gruppen: DOF-base:
Henrik Baark
Hjemmeside:
Christian Elbek
Rolf Lehrmann
Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:
Leif Tureby:
Tlf. 56 31 60 95
Holbæk:
Knud Nielsen
Tlf. 59 18 84 19
Jyderup:
Anette Sonne
Tlf. 59 50 20 95
Ringsted:
Inger Nielsen
Tlf. 57 61 11 47
Skælskør: Anders Jakobsen
Tlf. 58 19 66 41
Slagelse:
Rasmus Larsen
Tlf. 58 53 02 54
Sorø:
Christian Elbek Rolf Lehrmann
Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89
32
BLADSMUTTEN 2/2002
Seniorture Se side 27
ADRESSELISTE Bestyrelsen Kirsten Laursen (formand) Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30
Torben Dyhrberg (næstformand) Fladsken 11 4220 Korsør tlf. 58 35 01 77
Jørgen Madsen (kasserer) Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 46 99
Henrik Baark (redaktør) Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30
Kirsten Larsen Askehaven 61 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 91 03 72
Henrik Wejdling Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56
Rolf Lehrmann Egevangs Allé 18 4180 Sorø tlf. 57 83 58 89
Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47
Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11