Bladsmutten 4 2004 by DOFVest

BLADSMUTTEN 4/2004

BLADSMUTTEN 32. ÅRGANG

NR. 4

December 2004

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

BLADSMUTTEN 4/2004

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf./fax: 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

INDHOLD Nyt fra bestyrelsen ............................................................................................................................... 3 Bestyrelsens skriftlige beretning for 2004 ........................................................................................... 3 Vågerne holdt sig til Stigsnæs............................................................................................................ 10 Med på seniortur til Omø den 1. september ....................................................................................... 12 Sovetryner gik glip af Natravne ......................................................................................................... 14 Septembers himmel er så blå ............................................................................................................. 16 Nyt fra Felten ..................................................................................................................................... 18 Transport af en Sneppeunge ............................................................................................................... 24 Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 30 Træt Fiskeørn måtte nødlande på altan .............................................................................................. 33 Vinterfugletælling .............................................................................................................................. 34

Forsiden: Stor Skallesluger tegnet af Jon Fjeldså Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

OPLAG 675 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2004

Nyt fra Bestyrelsen Kirsten Laursen, som har været lokalafdelingens formand i snart 8 år, har på grund af stort arbejdspres, ønsket at overdrage formandsposten til Magnus Bang Hansen. Kirsten fortsætter dog som næstformand i bestyrelsen.

BESTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING FOR 2004 GENERALFORSAMLING 2005

Indledning Året 2004 blev et år, hvor DOF øgede sit aktivitetsniveau mærkbart. Ved årets begyndelse startede det nye Caretaker-program. Samtidigt øgedes Punkttællings-programmet med flere ruter og DATSY-programmet gik ind i sit andet 5-år med udgivelse af den første 5-årsrapport. Disse tre landsdækkende programmer kræver aktiv lokal deltagelse fra DOF-medlemmer og deres bestyrelse for at blive til noget. Vi har fine fuglelokaliteter, der nu indgår i caretakerprogrammet, og vi har flittige feltornitologer, der har meldt sig til arbejdet, så vi er klædt på til at løse opgaverne.

Bestyrelsens arbejde Også i dette forenings år har lokalafdelingens bestyrelse haft et højt aktivitetsniveau. I alt har den samlede bestyrelse været samlet 6 gange til aftenmøder lagt forskellige steder i Vestsjælland - efter en lang arbejdsdag og en ofte lang køretur. Det er på sin plads her i dette år, hvor landets foreninger er blevet "portoramt", at fremhæve, at der i vores og i hundredvis af andre foreninger udføres et meget stort og ulønnet arbejde til glæde for andre mennesker. Mod årets slutning bad Kirsten Laursen sig fritaget for formandsjobbet, som hun i 8 år har varetaget på fremragende måde. Den samlede arbejdsbyrde professionelt og frivilligt var blevet for stor, så bestyrelsen vedtog den 9. september at konstituere sig med Magnus Bang Hansen som formand, Kirsten Laursen som næstformand og Henrik Wejdling som sekretær og øvrige poster uændrede. Denne bestyrelse har i dette år kollektivt udarbejdet årets beretning til udgivelse i Bladsmutten i december 2004, således at medlem-

BLADSMUTTEN 4/2004

merne kan forberede sig på en forhåbentlig livlig debat på generalforsamlingen den 6. februar 2005 i Sorø Medborgerhus. Udover denne skriftlige beretning vil formanden aflægge en kort mundtlig beretning.

Fra Hovedbestyrelsen DOF-Vestsjællands kontaktperson i DOFs Hovedbestyrelse har siden sidstnævntes konstituering i juni været Henrik Wejdling, som samtidig er medlem af lokalafdelingens bestyrelse. Herved burde være sikret en meget direkte forbindelse, som nu skal stå sin prøve. Og prøver bliver der nok af i det komplicerede, organisatoriske efterspil efter kommunalreformen. Hovedbestyrelsen lægger fra sin side op til et snævert samspil med lokalafdelingerne og foreningens øvrige aktive om udviklingen af foreningens fremtidige struktur. I det kommende år gennemføres således spørgeskemaundersøgelser og møder, ligesom repræsentantskabet skal bringes i spil. Intet ligger fast og alt er i princippet muligt - f.eks. at fortsætte som nu, selvom amterne formelt forsvinder, at oprette 100 lokalafdelinger (en i hver af de nye kommuner) eller måske en helt 3. eller 4. løsning, som f.eks. følger områdeafgrænsningerne i den nye Lov om miljømål.

Økonomien Et nyt regnskabsår er ved at være forbi. Det endelige, reviderede regnskab vil blive forelagt ved Generalforsamlingen, men det ser ikke ud til, at der er ikke de store udsving. Dog er kassebeholdningen langsomt blevet mindre. Vi havde således pr. 31.10.03 en beholdning på 41.119,96 kr. I år har vi pr. 25.9.04 35.818.00 kr. Samarbejdet med Hovedforeningen fungerer fint. De er flinke til at lytte og give gode råd. I år kom vi on-line med hensyn til bankforretningerne. Det har lettet arbejdet betydeligt, at kassereren ikke skal på posthuset, hver gang en regning skal betales.

Bladsmutten Bladsmutten er som sædvanligt udkommet med 4 numre i 2004. Der har været pæn tilgang af stof til bladet fra både bestyrelsesmedlemmer samt fra læsere. Vi har fået en ny annoncør og har mistet en anden. Nyt Fra Felten, som redigeres af Steen Flex, roses fra mange sider. Efter Bladstøtteordningens ophævelse og Post Danmarks portostigning, har det været et lille plaster på såret, at vi har modtaget et støttebeløb fra Biblioteksstyrelsen. Bestyrelsen takker læserne som har støttet Bladsmutten med såvel store som små beløb. I alt andrager støttebeløbene ca. kr. 2450,-

BLADSMUTTEN 4/2004

Tegning: Peter Løn Sørensen

Lokalgrupper Lokalgruppen i Haslev kører med Leif Tureby som fast kontaktperson, der sammensætter program og laver fugleture/møder. Birgit Nielsen i Haslev har ansvaret for at reservere lokaler på biblioteket. Som tidligere er der aktiviteter hele året med 6 lysbilledforedrag, 12 fuglestemmeture fra april til juni samt 1 fugletur på Fuglenes Dag i Bregentved Parken. I Skælskør laver Anders Jakobsen månedlige fugleture til Skælskør Nor, Borreby Mose eller Stigsnæs/Holsteinborg Nor med deltagere fra store dele af Sjælland. Hele maj har Anders også fuglestemmeture til Kobæk Strand. I Ringsted er Inger Nielsen kontaktperson. Hver tirsdag i maj måned har Henrik Wejdling traditionen tro fuglestemmeture til Torpet Mose. Inger Nielsen laver også fugleture til mosen /Haraldsted sø andre perioder af året. Den 1. maj præsenterede Inger Nielsen lokalafdelingen med en stand/bod ved Ringstedhallerne. Lokalgruppen i Slagelse har vi ikke fået genetableret efter, at Rasmus Larsen flyttede uden for amtet, og gruppen i Jyderup og Sorø ligger også stille.

Ungdomsarbejdet Som tidligere kører Ungdomsafdelingen i Vestsjællands amt med et højt aktivitetsniveau, men der måtte desværre skæres i aktiviteterne, da vi ikke fik det ansøgte beløb fra Hovedforeningen. Det lykkedes dog, at få Rune Tjørnløv og Christian Nøhr af sted til Litauen, så de kunne opretholde forbindelse til nogle litauiske ungdomsmedlemmer, som de besøgte i 2002.

BLADSMUTTEN 4/2004

På Rørviglejren deltog en trofast skare endnu en gang med mange forældre, der bakkede op og fik lejren til at blive en stor succes. På det årlige Kongskildemarked deltog også flere fra bestyrelsen, og der blev produceret 32 fuglekasser i samarbejde med DOF Storstrøm. Steen Flex og Heidi Rom Petersen varetager den lidt ældre skare af ungdomsmedlemmer, som tager på ture uden for amtet til de gode fuglelokaliteter i det jyske. Også Fuglenes Dag var der specielle ture egnet for børn og deres forældre. Alle ungdomsturene bliver beskrevet efterfølgende i Bladsmutten samt PULLUS (ungdomsbladet) og annonceres ligeledes i alle foreningens blade forinden.

Seniorudvalget Vort seniorudvalg gennemførte i 2004 tre ekskursioner med det til fælles, at turene kunne lægges på en hverdag, hvor den yngre del af medlemsskaren er på arbejde. Den 28. april var der fuglestemmetur til det smukke terræn omkring Munkedammen ved Tamosen. Den 12. maj gik turen til fugletårnet ved Hovvig med den store skarvkoloni og endelig var der høsttur den 1. september til Omø, hvor vi havde Johannes Bang, Hillerød, mangeårig sommerhusejer på Omø til med stor kyndighed at guide de mere end 30 deltagere rundt på øen i en stiv kuling.

Fuglenes Dag den 23. juni 2004 I alt 13 ture med 388 deltagere, dvs. et gennemsnit på 22,1 deltager. Maximum var 83 deltagere til turen til Alleshavebugten og Saltbæk Vig, hvor deltagerne så rigtig mange fugle i bugten, men ingen på Saltbæk Vig. Sådan kan det også gå, når man lader naturen passe sig selv efter et stort indgreb. Vi havde i år ture fordelt over det meste af døgnet, så deltagerne kunne faktisk deltage i guidede ture hele dagen, fra kl. 03:00- 22:00. Pressen tog meget godt imod vores pressemeddelelser, og mange bragte Gulspurven, som blev fremsendt til redaktionerne. Også annoncebladene bragte artikler og billede, også selvom vi ikke købte en annonce samtidig. Fremsendt til i alt 22 dag- og ugeaviser samt til 7 TV- og Radio stationer.

Mange gode oplevelser, herunder: - Hvepsevåge i parringsflugt - Gulspurv (årets fuglefoto) fodrende unge

BLADSMUTTEN 4/2004

- En rå som slikkede 2 lam (på 45 m afstand) - 16 par gæs med i alt 60 gæslinger - Den naturgenoprettede Nysø på Antvorskovs kaserne på i alt 22 ha. Der kom først vand på området ultimo april i år, men fuglene har allerede taget søen til sig, herunder både Gråstrubet Lappedykker og Blishøne, som havde bygget reder ude i Nysø uden nogen form for beskyttelse. Søen er helt åben. Eneste minus ved dagen var, at det blæste meget.

Trækfugledag ved Storebælt Lokalafdelingen gennemførte den 10. oktober 2004 en trækfugleovervågning ved Storebælt for fjerde år i - undskyld udtrykket - træk(!). Og vi agter at fortsætte, til vi ikke kan tygge smør. 80 mennesker nåede i dagens løb at deltage i arrangementet, og det samme gjorde 250 Musvåger samt bl.a. både Havørn, Vandrefalk og Rød Glente. Hovedbudskabet var, at ved frisk nord-nordøstlig vind virker Storebæltsbroen ikke som nogen særlig attraktiv trækleder for rovfuglene, som under sådanne betingelser tydeligvis foretrak Stigsnæs. Arrangementet giver - ud over de langsigtede resultater traditionelt også en god presseomtale, og nåede i år sågar helt ind på lystavlen hos TV2-Øst, som om aftenen bragte et par minutter fra Storebæltsbroen.

Hjemmesiden Hjemmesidelivet har været lidt turbulent med afgående redaktør. Man kan sige, at siden i lang tid har kørt på vågeblus og kun lige holdt i live uden forbedringer. Vi har nu fået tilknyttet Søren Harding, der sammen med Inger Nielsen udgør en hjemmesideredaktion, der arbejder på at gøre designet mere indbydende, aktuelt og brugervenligt.

DOFbasen DOFbasen, som er rygraden i Caretakerprojektet, bliver brugt af flere og flere. En del oprettede brugere er endnu ikke kommet i gang med at indtaste observationer i basen. Med et kursus i brugen af DOFbasen i Ringsted den 18. oktober har vi forsøgt at rette op på dette. Her deltog 13 kursister. 3 fra bestyrelsen deltog i undervisningen sammen med Henning Heldbjerg fra Fuglenes Hus. Det overvejes at gentage kurset.

Punkttællinger Vinterfugletællingen 2003/04 blev optalt med 18 ruter, dette er en tilbagegang på 1 rute fra året før.

BLADSMUTTEN 4/2004

Ynglefugletællingen 2004 blev optalt med 42 ruter, hvilket er en fremgang på 4 ruter i forhold til 2003. Det er meget vigtigt at fastholde antallet af ruter og meget gerne at forøge ruteantallet, da det er en af grundpillerne i DOF's overvågningsprogram. I september overdrog Henrik Baark posten som punkttællingskoordinator til Søren Harding.

Naturpolitisk arbejde DOF-Vestsjællands naturpolitiske udvalg (tidligere kaldet 'Lille-Freud') består af Torben Dyhrberg og Henrik Wejdling, som begge tillige er medlemmer af hovedforeningens centrale udvalg af samme navn. Udvalget tager løbende stilling til diverse afgørelser i medfør af Naturbeskyttelsesloven, og der har i 2004 ikke været afgørelser, der har givet anledning til klager eller andet. Har modtaget ca. 100 afgørelser i 2004. Dog har udvalget været involveret i en sag om opfyldning af et vådområde ved Madesø, som er sket uden tilladelser. Sagen er p.t. uafsluttet. Udvalget har samarbejdet med Vestsjællands Amt, Natur og Miljø om flytning af et undervandsplanteprojekt i Skarresø væk fra et område af søen, hvor et havørnepar gjorde yngleforsøg. Havørneparet fik desværre ingen unger på vingerne, hvilket dog skyldtes andre årsager. Udvalget har været involveret i sagen omkring adgangsforhold m.m. for naturområdet Lejodde/Sø nord for Korsør. Denne sag er endnu ikke afsluttet. Udvalget har været involveret i en sag om en olieforurening i et moseområde (Søskær Mose) i Korsør Lystskov. Torben Dyhrberg repræsenterer DOF-Vestsjælland i Vestsjællands Amts Grønne Råd i 2004. Her har bl.a. virkeliggørelsen af naturgenopretningsprojektet i Åmosen været drøftet. Der har været afholdt 2 møder og 2 besigtigelser i brugerrådet for kanosejlads på Susåen. Her deltager Henrik Wejdling som repræsentant for DOF. Der ud over beskæftiger udvalget sig med den amtslige regionplanlægning. Regionplanen revideres i en 4-årig cyklus, og i 2003 udarbejdede udvalget en meget lang liste over forhold, som ville være vigtige at få med i den kommende regionplan. Listen indsendtes til amtet som DOF-Vestsjællands bidrag, og i den efterfølgende såkaldte hvidbog, som amtet udgav i år, er langt de fleste nævnt - men desværre samtidig afvist, først og fremmest fordi amtet har besluttet at gennemføre en såkaldt 'minimumsrevision'. Det endelige forslag til regionplanrevision forelå først efter redaktionens afslutning, og DOFs kommentarer hertil vil blive berørt i den mundtlige beretning.

BLADSMUTTEN 4/2004

Ud over den tilbagevendende revision af regionplanen udfører amtet også løbende tillæg til regionplanen, hvis nye projekter, der ikke passer ind i den gældende plan, dukker op i planperioden. Her har udvalget først og fremmest været holdt beskæftiget af regionplantillægget om etablering af en containerhavn på Stigsnæs - klemt inde mellem to internationale naturbeskyttelsesområder. Udvalget har således deltaget i offentlige møder- og her tilkendegivet lokalafdelingens betænkeligheder ved projektet -, dels kommenteret skriftligt på tillægget efter nærmere aftale med DOFs fredningskonsulent. Endvidere har udvalget deltaget i 2 møder med en lokal borgergruppe på Stigsnæs. Den endelig tilladelse til havneprojektet forventes meddelt af amtet først for i det nye år med mindre amtet da forinden besinder sig og lytter til protesterne, eller EU kommissionen griber ind, grundet hele projektets traktatkrænkende karakter.

Caretakerprojektet Caretakerprojektet har i Vestsjælland Torben Dyhrberg og Henrik Wejdling som lokale koordinatorer, og foreløbig er Lejodde/Halsskov Rev og Sprogø-området, TystrupBavelsesøerne og Tissø-området samt grænselokaliteterne Holmegaards/Porsemoseområdet og Korshage samt endelig Valsølille Sø og St. Åmose med i det lands- (og snart på det nærmeste verdensdækkende) projekt. Det er håbet, at flere områder kommer med i den takt, der melder sig interesserede folk, og når først der kommer hjemmesider op at køre for de enkelte områder, skal der nok vise sig fornyet interesse. Indtil nu har Inger Nielsen udarbejdet en fortrinlig hjemmeside for Tystrup-Bavelse- området, og en egentlig caretakergruppe er under etablering i området. Sideløbende har lokalafdelingen arbejdet aktivt for at få etableret ”isfuglekasser” i Tamosen ved Tystrup-Bavelse. Statsskovvæsenet, der ejer området er positiv, og en ansøgning om tilskud er sendt til Friluftsrådet. Også i Tissø-området er etableret en gruppe, mens de øvrige områder dækkes af enkeltpersoner. Vi mangler fortsat aktive folk til at dække hele Stigsnæs/Borreby-området, Saltbækvig og Sejerøbugten samt Hov Vig.

Afslutning De mange deltagere på vores fugleture, de mange indlæg i Bladsmutten, antallet af deltagere i punkttællingerne og opslutningen omkring det nye Caretaker-program er beviser på, at medlemmerne bakker det arbejde op, som bestyrelsen i DOF Vestsjælland udfører - og det takker vi for. Bestyrelsen vil fremlægge en handlingsplan for 2005 på generalforsamlingen.

BLADSMUTTEN 4/2004

Tegning: Bo Tureby

Vågerne holdt sig til Stigsnæs Af Henrik Wejdling 80 folk fulgte 250 Musvåger, 1 Havørn, 1 Vandrefalk, 1 Rød Glente, 1 Blå Kærhøg og 1 Fjeldvåge til døren, da DOF-Vestsjælland den 10. oktober 2004 traditionen tro indledte efterårsferien ved mellem kl. 11 og 14 at gennemføre sin årlige ”våge-overvågning” ved Storebælt.

På poster fra Stigsnæs i syd, over Storebæltsbroens landfæste ved Halsskov til Flasken ved Reersø – og i år suppleret med en forpost på Røsnæs – var ornitologer og fremmødte gæster vidne til, at de store rovfugle ikke just virkede begejstrede for den nye trækleder, som Storebæltsbroen udgør. I hvert fald ikke på en dag, der som denne var karakteriseret af en knivskarp sigt og en frisk, nord-nordøstlige vind, som stod

BLADSMUTTEN 4/2004

ned gennem Storebælt og tilmed tog fusen på alle med en sejlivet byge. Helt ude på Røsnæs trak 24 Musvåger stik vest ud over vandet mod det sydlige Samsø, mens folkene ved Reersø kunne følge 72 Musvåger, der gled mod syd langs kysten. Det var kun 24 af dem, der valgte at følge broen ved Halsskov. Resten er formodentlig fortsat mod syd til Stigsnæs, hvor mere end 6 gange så mange fugle, nemlig 156, valgte at trække ud via den vante rute syd for Skælskør, hvorfra de har landkending med Agersø/Omø og straks derefter med Langeland. Sidste år, hvor vinden stod i et mere nordvestligt hjørne på optællingsdagen, var det ellers op mod halvdelen af de hen ved 1000 fugle, der registreredes den dag, som foretrak Storebæltsbroen, mens stort set resten trak ud fra Stigsnæs. Gentagelser giver viden Det er netop ved at gentage disse tællinger år efter år, at vi håber at få en dybere indsigt i, hvordan rovfuglene krydser Storebælt, alt afhængig af vind og vejr. Og så er der mange tillægsgevinster ved at stå der og spejde efter rovfuglene. I år, f.eks., oplevede folkene ved Reersø det imponerende syn af en ung Havørn, der gled mod sydvest – samt i øvrigt også både Blå Kærhøg og Fjeldvåge, og på Stigsnæs viste den smukke Røde Glente sig for de fremmødte, mens en Vandrefalk kom i kik-

kertfeltet som en meget smuk finale for Halsskov-folkene - godt nok nogle minutter efter lukketid, men nævnes skal den! Når der generelt var meget færre Musvåger i år end sidste år, skyldes det ikke mindst det fantastisk gode trækvejr med masser er termik (varme opvinde), der havde hersket i dagene op til. Det havde betydet, at mange af de fugle, som ellers havde befundet sig i Sydsverige og på Sjælland, havde benyttet lejligheden til at komme af sted allerede i de foregående dage. Også Spurvehøgene var påfaldende få af i år – kun 2 på hvert træksted (!) - men sikkert også på grund af det gode vejr i de foregående dage. Ud over rovfuglene kunne de fremmødte glæde sig over træk af Grågås og Bramgås, mange Alliker og en del Ringduer, Sanglærker, Stære og Engpibere, ligesom både Røsnæs og Stigsnæs hostede op med et par Hulduer og for førstnævntes vedkommende tillige noget helt specielt, nemlig en flok på 25 Silkehaler! Det er meget tidligt, og varsler efter overleveringen en kold vinter! I Flasken ved Reersø landede en flok Sangsvaner også under observationen, og vidnede om efterårets komme, og mellem forstrandens store sten ved Storebæltsbroen gjorde tre ivrige Bjergvipstjerter lykke dagen igennem. Vi gentager tællingen, til vi ikke kan tygge smør.

BLADSMUTTEN 4/2004

Med på senior tur til Omø 1. september Af Inger Nielsen Det var en kærkommen anledning til et besøg på en af de danske småøer at deltage i den annoncerede senior fugletur med Magnus Bang Hansen til Omø. Har ikke tidligere haft lejlighed til at besøge øen, men her var det på tide. Har besøgt naboøen, Agersø og er derfor bekendt med at dér i hvert fald om foråret er gode muligheder for fine fugleobs. Fornøjelsen af turen blev ikke mindre af at arrangementet løb af staben på en almindelig hverdag midt på ugen, hvor jeg ifølge normal rutine burde tilbringe hele dagen indelukket på mit arbejde. Det var

en sjovere fornøjelse at bryde de daglige rutiner med at drage på fugleoplevelser i stedet, vel vidende at mange jævnaldrende netop var i færd med at transportere sig på arbejde. Vejrforholdene var dog ikke imponerende, overskyet, kraftig til hård blæst, regn med pletvis fin sol. Dagen i forvejen, samt dagen efter var meget bedre. Min transportsituation betød, at der var rigelig god ”slappe af ” tid i Skælskør, før rutebilen fortsatte mod Stigsnæs, derfor valgte jeg at tilbagelægge en del af turen til fods, med henblik på om nød-

BLADSMUTTEN 4/2004

vendigt senere at hoppe på rutebilen den sidste bid vej. Oplevede dermed den ”store fornøjelse” på landevejen til Stigsnæs at blive passeret af ikke så få store lastvognstog indeholdende store læs væmmeligt ildelugtende slam. En ubehagelig skærende kontrast til det i øvrigt flotte område i nærheden af Borreby. Vel ankommen til Stigsnæs, mødte jeg 24 seniordeltagere, de fleste var for mig ukendte ansigter, men det var dog svært hyggeligt at møde Kis fra Hov Vig, Magnus med hustru, kendte ansigter fra Haslev, er dog ikke helt sikker på navnene. Der var desuden deltagere fra bl.a. Holte, Fakse Ladeplads og Roskilde. Det blev en blæsende og urolig overfart, vi ville dog alligevel helst sidde ude på dækket. Til tider fik vi et ordentligt skumsprøjt, og blev vi ikke våde nok af det, blev der suppleret med væde fra skyerne oppe over os, de kunne ikke holde tæt. Der var alligevel en god stemning ombord. Fugleobs. på vandet var beskeden, så en del af tiden blev brugt på diskussion omkring det store græske skib, som lå for anker ved Stigsnæs. Det var så stort at det kunne ses rage op, næsten uanset hvor i området vi befandt os, atter en erhvervsmæssig skærende kontrast til det idylliske fredelige område. På Omø havn blev vi budt velkommen af Johannes Bang. Han havde på hele turen en utrolig mængde viden om øens historie og fugleliv, som han beredvilligt delte ud af. Til tider var det lidt svært at være tæt nok på, til at høre alle ”Guldkornene.” Vi blev på havnen vist hen til en traktor med overdækket turistanhænger og en

festlig fører. Køretøjet kunne med meget god vilje fra deltagerne, som stuvede sig sammen, efter bedste evne, - men, men, turisttransporteren kunne netop rumme os alle, hvilket var rigtig godt, når regnen ind imellem væltede ned, og vi sparede på den måde desuden bentøjet til vi skulle på fuglekig. På turen rundede vi de hundredårige Kirketorne, godt slidte hvidtjørne. Deres resterende levetid er nok begrænset. Vi passerede ”Maden”, et oversvømmet område, Omø Sø, der for ca. 5000 år siden, af stenalderhavet, delte øen i en højere liggende nordlig del, Skovbanken 24 m.o.h. og en lavere sydlig del, 14 m.o.h.. Visse steder er der den flotteste udsigt over dele af øen suppleret med Storebælt og broen i baggrunden. Vi fik set byen, med gadekær, den tomme storkerede, som man ønsker logerende til, ifald læserne er bekendt med husvilde storkepar. Vi spadserede ud til Fyret, hvor frokosten blev indtaget, efter jagt på en solrig spiseplads i læ for den stride blæst. Vi fik vist nok mad alle sammen. Frokostpausen bød desuden på en god snak med deltageren fra Holte om bl.a. Vaserne ved Furesøen og Rude Skov, som jo er basen for fuglekig, når man bor ved Holte. Fuglelivet bød bl.a. på: Gule Vipstjerter, Ederfugle, op mod 10 Rørhøge, Stæreflokke, Pibeænder, Spidsænder, en stor flok Hjejler, viber. Vi spejdede efter Rørdrum, blev set fra morgenstunden, men heldet udeblev. Efter en god spadseretur tilbage fra fyret, blev der serveret kaffe og kage på havnen, før vi atter returnerede med skibet til Sjælland, denne gang i medvind. Alt i alt må der siges tak for en flot tur.

BLADSMUTTEN 4/2004

Sovetryner gik glip af Natravne Oplevelser fra ungdomstur til Skagen i maj Af Steen Flex Deltagere: Heidi Rom og Steen Flex (ledere) Christian Nøhr, Simon Berg, Asger Lykkegaard, Søren Sparvath, Jesper Brinkmann og Rune Tjørnløv. Steen Flex havde igen lejet et sommerhus i Tversted, hvor der er plads til 8 personer i 2 separate huse. På vejen derop den 28. maj skulle vi nå via Skjern Ådal at hente Asger Lykkegaard i Holstebro og gennem Vejlerne, inden vi sent på aftenen skulle sætte os til bords i Tversted. Skjern Ådal var noget skuffende og Lønborg ligeså, men det var på grund at et meget blæsende og hundekoldt vejr. Det var hyggeligere at opleve fuglene fra de 2 biler. Nilgæs blev det desværre ikke til. Meget præcist fik vi hentet Asger, der sad på trappen uden for Holstebro station og ventede. Her havde han siddet i under 30 minutter og ventet på os. Vi nød at have ham ombord, den unge gæve jyde med det lune væsen. Vejret var stadig blæsende og koldt i Vejlerne, men Bulbjerg skulle vi ud til. Mallemuk og Rider skulle vi have med os, og vi fik dem. Rørdrum og Skægmejse, Rørsanger og Sivsangere fik vi, og rigtig mange Sortterner på ynglepladsen sammen med enkelte Dværgmåger. De unge meldte om mange nye arter og årsarter. Heidi havde lovet varm Lasagne, så snart vi nåede sommerhuset. Men det

blev sen aftensmad, og det smagte rigtig godt. 29. maj skulle nydes på Nordstranden og ved Grenen. Morgenmad købte vi undervejs, og den blev indtaget iblandt de mange ornitologer, der allerede stod opstillet på klitterne. Islom, Sortlom, Sule, Fiskeørn, Alm. Kjove, Skestork, Dværgfalk, Lomvie – igen blev der fortalt om nye arter og årsarter. Om aftenen var det planlagt, at så snart mørket sænkede sig (ved 23-tiden) skulle vi søge mod Ålbæk plantage. Vi have båndoptager med for at spille lidt for Vagtelen i Gårdbo Sø. Det lykkedes også! I Ålbæk plantage skulle vi på samme måde drille Natravnene, for at få dem til at komme os i møde. Normalt en herlig oplevelse. 2 kilometer inde i skoven viste det sig, at batterierne i båndoptageren var døde. Nu var det ved at være rigtig mørkt, og der var ikke en lyd i skoven. Vi gik tilbage til bilerne for at finde friske batterier, og her blev det for meget for Søren og Rune. De gad simpelthen ikke gå med tilbage til lysningen i skoven, men sov i stedet i bilerne. Resten af gruppen fik derimod en kæmpe oplevelse med Natravne i luften, da først båndet gjaldede ud over skoven. Fuglene var inden for

BLADSMUTTEN 4/2004

2 meters afstand og spillede højlydt for at jage vores båndoptager-fugl på flugt. Menneskeflokken var h e l t stille og andægtig, og da seancen sluttede med at en Grævling kom traskende ad stien mod os, ja, så var vi helt leverede, og tog tilbage til sommerhuset, mens oplevelserne blev genfortalt for de 2 sovetryner. ”Den bedste fugleoplevelse nogensinde”, hørtes. Lederne nød deres succes. 30.maj gik mod Hirtshals for at finde de tilbageværende Toplærker i Danmark. Vi måtte have krydset denne art bare en gang mere, eller nå at få krydset den, inden arten helt forsvinder herhjemme. Vi ledte længe omkring stationen og sporene bag. Langs med sporene og i gårdene omkring stationen. Mobiltelefoner holdt os i stadig kontakt, og langt ude ad sporene lykkedes det. 2 Toplærker måtte foreviges på digitalbilleder, og alle fik det ønskede kryds. Så tilbage til Skagen havn efter Gråmåge, som vi ikke fandt, og op på Flagbakken, hvor vi efterhånden genkendte flere ornitologer fra klitterne ved Grenen. Pirol blev nok dagens scoop, men ellers gav småture i området både 3 syngende Markpibere og Hedelærker i Damsted klit, hele 2 Sorte

Glenter, Lærkefalk og Lille Korsnæb inden det igen var tid at søge mod sommerhuset, for at fouragere og lede efter manglende arter i området. Målet var at nå 140 arter på hele turen, og der manglede stadig 3. 31. maj gik det hjemad, efter stor rengøring af sommerhuset. Fra Ålborg søgte vi mod Kongerslev, for om muligt at få et glimt af den store Hornugle i kalkbruddet. Ikke alene så vi fuglen. Den sad oven i købet frit fremme og lod sig fotografere af Simon, som tog fremragende billeder af den store flotte ugle. I Smidie ville vi afsøge terrænet for at finde den påståede Slangeørn. Det lykkedes dog ikke. Lille Vildmose havde vi tid til at opleve lidt grundigere, så flere fugletårne blev besøgt. Nattergalen kom på listen, så nu manglede vi blot en art for at nå de 140. Ved det andet fugletårn blev de tålmodige belønnet. Flere var på vej retur til bilerne, da en Kongeørn meget kort viste sig over skoven og i kanten af en lysning foran tårnet. Så var de 140 arter hjemme og de sidste par hundrede kilometer hjemover gik i hastigt tempo, for at overholde alle aftaler om afleveringstidspunkter. På gensyn næste år siger lederne, der allerede glæder sig.

Natravn tegnet af Jon Fjeldså

BLADSMUTTEN 4/2004

Septembers himmel er så blå af Kirsten Laursen, Sorø

havde savet træet ud i forvejen - i de rette mål, så børnene hurtigt kunne banke kasserne sammen. Også flyvehullerne var lavet på forhånd. Havde der været bemanding M/K nok til 2 dage, kunne der være blevet lavet 64 kasser, men også kun hvis træet var blevet skåret ud på forhånd. Det var dejligt at stifte bekendtskab med børn, som vi havde set tidligere. De havde glædet sig til at komme til Kongskilde og lave en ny fuglekasse i vores arbejdende værksted. Vi registrerede deres bopæl og kunne derfor finde ud af, hvor de kom fra: Hillerød, Hvidovre, Fårevejle og byer i omegnen.

Endnu engang lykkedes det at afholde fuglekassedag på det årlige Kongskilde Marked lørdag den 18. september. Kongskilde Markedet er efterhånden blevet et tilløbsstykke, og der kommer omkring 10.000 besøgende hen over de 2 dage.

Dagen igennem hørtes lyden af hammerslag fra børnenes aktiviteter foran den gamle mølle -akkurat på den plads, vi plejer at få anvist og er så tilfredse med. Arbejdsforholdene er ret primitive. Vi vil nemlig gerne vise folk, hvor enkelt det er- at bygge en fuglekasse: En lille arbejdsbænk og en gammel ølkasse i træ er de eneste materialer, vi tilbyder børnene udover en hammer og nogle søm, der skal få kassen til at hænge sammen.

DOF Vestsjælland og DOF Storstrøm samarbejdede i år igen om at få produceret fuglekasser. Det blev til 32 stk. Det var en stor lettelse, at Henrik Baark

Det var heldigvis lunt vejr med sol og blå himmel. En lille regnbyge blev det alligevel til, hvor vi måtte pakke tingene sammen for en kort stund.

32 mejsekasser – en kasse hver 12. minut

BLADSMUTTEN 4/2004

Henrik Wejdling havde 2 fugleture til Tystrup Sø, hvor foreningens lånekikkerter kom i brug. Det blev til 34 arter dagen igennem, hvor topscorerne blev Lærkefalk, Sortterne, Bjergvipstjert og Lille Korsnæb. (se listen)

til en positiv kontakt og stor fortællelyst fra de mange forbipasserende om fuglefodring hjemme i deres haver. Vi håber selvfølgelig nu, at vores uddelte materiale om DOF, vil give mange nye medlemmer.

Der var mange forskellige boder på markedet, men vores nærmeste naboer var de sædvanlige: Økologiske grøntsager, fåreklipning samt foderhuse, som Henning fra Sorø (på 80 år) har produceret. Henning fremviste stolt sin nyeste model i foderhus: En kombination af en fuglekasse og et foderhus. Han har nu konstrueret en fuglekasse under taget af selve foderhuset. Gulvet i redekassen var monteret, så det kunne vippes nedad til brug ved rengøring. Flyvehullet var anbragt i gavlen.

Det er underligt nok de voksne, der kommer til skade, men heldigt for os at børnene gik uskadte derfra. Henrik Wejdling måtte have plaster på hånden på grund af et uheld med en sav. Vi afsluttede dagen med en kold fadøl, inden vi pakkede vores biler sammen med al vores grej. Tak til Lisbeth Petersen fra Næstved, Inger Nielsen fra Ringsted, Henrik Wejdling fra Raunstrup, Jørgen Madsen fra Ringsted og Henrik Baark fra Sorø for et godt samarbejde.

Vores nye tiltag i år var salg af fuglefrø. Ingers gode ide. Det gav anledning

Fuglearter set under Kongskildemarkedet den 18. september 2004 (systematisk opstillet): Sjove fund er fremhævet med fed Toppet Lappedykker Skarv Fiskehejre Grågås Gråand Troldand Spurvehøg Musvåge Tårnfalk

Lærkefalk Blishøne

Dobbelt Bekkasin Hættemåge Stormmåge Sølvmåge Svartbag

Fjordterne Sortterne Ringdue Mursejler Stor Flagspætte Landsvale Bysvale (bl.a. en hvid!) Engpiber Gul Vipstjert

Bjergvipstjert Hvid Vipstjert Gransanger Blåmejse Musvit Spætmejse Træløber Allike Gråkrage Bogfinke Stillits

Lille Korsnæb Dompap

BLADSMUTTEN 4/2004

Nyt Fra Felten af Steen Flex

Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN

LOKALITET

Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv tlf. 5927 4069 eller mobiltlf. 4033 4412, fax 5927 4169 eller helst E-Mail: steenflex@privat.dk

OBSERVATØR

BEMÆRKNINGER

Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august, september 2004. SULE EHZ den 16. og 17SEP ved Gniben. Med en observationstid på i alt 4 timer, så jeg i alt 150! Suler på træk mod NV. En stor del af dem stoppede ved Revet og foretog en masse dykninger. EHZ den 25. og 26SEP ved Gniben. Her sås ca. 12 strejfende Suler. BLISGÅS En Blisgås med sort halsring mærket PZL noteres af flere i perioden omkring den 26JUL, bl.a. af RT. INDISK GÅS SBW den 24JUL. 1 Indisk Gås raster ved Tårnborg Kirke, Korsør.

KNARAND EHZ den 28AUG og 09SEP Hovvig. Ca. 30 Knarænder.

Knarand tegnet af Jon Fjeldså

BLADSMUTTEN 4/2004

LILLE SKALLESLUGER En stor sjældenhed i form af en hun Lille Skallesluger har vugget på Tissø i juli måned. Normalt er Danmark vinterkvarter for arten, der yngler i Nordskandinavien gennem Rusland og Sibirien. Både RT og JB har noteret fuglen i Tissø i juli måned. HVEPSEVÅGE EHZ den 04AUG kl. 10. 1 Hvepsevåge trækker over Hovvig.

Rød Glente tegnet af Jon Fjeldså

RØD GLENTE HRP melder Rød Glente over Hallebygården den 05JUL kl. 15. Sikker en ynglefugl fra parret ved Gl. Svebølle. KMN den 08JUL. Jeg så Rød Glente i Holmstrup. Desværre ingen Glente på matriklen i år. Rød Glente fouragerer 16JUL kl. 13 mellem Undløse og Assentorp. RT mener det kunne være en af ynglefuglene i området SØ for Mørkøv. 13JUL kl. 12.30 ser SR Rød Glente over Møllekrogen ved Knabstrup. EHZ den 16JUL kl. 18.00. Rød Glente i Tempelkrog, Isefjord. SR ser Rød Glente i området igen den 07AUG kl. 11.15 i Mørkøv ved Skovvejen.

OB den 15SEP: Landevejsobservation ved middagstid, hvor en Rød Glente fouragerede øst for Ugerløse (syd for Kalundborg). KA den 14SEP: Rød Glente 1 fouragerende over Kalundborgvej mellem Sæby og Ruds Vedby. HAVØRN EHZ den 02AUG ved Yderby. Kl. 14.40 – 15.00 opdagede AF en voksen Havørn, som foretog en æresrunde over Sejerø Bugt. 13AUG bliver Havørn igen observeret over Tissø af MRP og HRP, også dagen efter den 14AUG. Endnu er hverken alder eller køn bestemt, men mon ikke det er den ene fugl fra par nr. 9 ved Skarresø, der ikke er blevet rapporteret fra området siden maj? HRP den 02SEP 10.34. Dugfrisk nyt fra Langemark (Lille Åmose), 2 stk. Havbasser, en voksen og en yngre. Vi havde dem så flot! LH den 15SEP kl. Ca. 08. 2 stk. Havørne på markerne sydvest for Haraldsted sø og lige ved siden af hovedvejen mellem Holbæk og Ringsted. Begge fugle af ret ubestemmelig alder, men tilsyneladende uden hvide haler. Ingen kikkert ved hånden og biler både foran og bagved, men Havørne var det helt sikkert. DUEHØG JB er med OB og BSt en tur i lokalområdet den 31JUL. Her så de i sydenden af Tissø en Duehøg rastende i en lille gruppe grantræer. MUSVÅGE JBo den 25. og 26SEP. Læg mærke til HBr, MBH, JT og mine observationer på Røsnæs i weekenden. Ved den rette vind – god vind fra sydvest - trækker Musvågerne og andre

rovfugle i rå mængder hen over Røsnæs. I løbet af 2½ time havde HBr 228 Musvåger lørdag (100 i luften på en gang!). Søndag morgen var HBr, JT og MBH der samtidig om formiddagen, og havde ca. 130 - jeg var der et par timer om eftermiddagen og havde igen ca. 130 (mindst 40 i luften på en gang). Dertil kommer så Stor Tornskade og (igen p.g.a. den kraftige vestenvind) havfugle som Sule, Stor- og Almindelig Kjove og et hav af småfugle. De sidstnævnte så de andre, der stod ude ved fyret. Jeg stod på Vågehøj, og der gjaldt det rovfuglene. I sådan en vind er det ikke bare Stigsnæs og Halsskov, der kan levere spektakulære observationer! FISKEØRN HRP, CN, RT og SF ser en Fiskeørn med en stor fisk i fangerne flyve lavt over Tissø fra bredden ved Frihedslund mod fugletårnet i NV. JB er med OB og BSt en tur i lokalområdet den 31JUL. Her så de 1 Fiskeørn, siddende på en af de sædvanlige pæle i vestenden af Tissø. JB den 08AUG: Jeg var på tur med HRP idag. Vi sluttede af ved Tissø. I sydenden var der 4 Lille Lappedykker, formentlig et par med to store unger, der svømmede rundt mellem Blishønsene. Desuden var der 1 Temmincksryle. Vi var lige ovre ved fugletårnet, for at se om Fiskeørnen sad på sin sædvanlige pæl, men i dag sad den på en pæl længere mod nord, hvor den fortærede en forholdsvis stor fisk mellem et par Skar-

BLADSMUTTEN 4/2004

ver. EHZ den 24AUG: 1 Fiskeørn over Yderby, Sjællands Odde. EHZ den 07SEP. 1 Fiskeørn over Korevle med bytte I fangerne. EHZ den 11SEP: 1 Fiskeørn over Tranevejle, Vesterlyng. OB den 07SEP: Jeg så en voksen Fiskeørn, højt kredsende over stubmark mellem Klinteskoven og Selchausdal. Selvom der er mange af dem for tiden, bliver man aldrig træt af det syn. OB den 18SEP: Jeg så endnu en Fiskeørn i formiddags, musende over skoven ved Ågård Gods i Gørlev. Jeg husker ikke, om der er en sø inde ved godset. Det er mange år siden, jeg sidst har været derinde - de har desværre ingen dyr, og jeg bliver ikke inviteret med på jagterne (jeg har hverken gevær eller jagttegn). OB den 28SEP: I formiddags så jeg endnu en Fiskeørn denne gang ved Næsby Strand, fouragerende lige nord for Tude Å. Den blev mobbet af 10 Viber, og til sidst satte den sig på en pæl for at slippe for plageånderne. VAGTEL KMN fra Rønnekilde skriver, at Vagtlen ikke helt har forladt hende. ”Jeg hørte den det meste af dagen den 27JUL”. Vagtel: 1 syngende på Asnæs 06JUL kl. 12.00 og 1 syngende ved Tissø den 15JUL kl. 14.30. KMN opsummerer: Vagtlen har været her hele sommeren med indlagte pauser. Noteret sidste gang 30AUG. ENGSNARRE KMN, Rønnekilde den 16JUL til SF: Tak for adviseringen. Jeg mener at have hørt Engsnarren den 13JUL først på eftermiddagen - men er

BLADSMUTTEN 4/2004

ikke sikker. Men kl. 22.15 i aftes, da jeg var ude at sige go'nat til fårene, var den ganske sikker. Den var endda så aktiv, at det var det sidste, jeg hørte, inden jeg sov. Hundens snorken kunne ikke overdøve den. At vi ikke har hørt den før, kan måske skyldes, at det i aftes var den første stille aften i mange uger. Men Vagtlen har vi ikke hørt længe. Du skriver, at Engsnarren først lader sig høre efter midnat. Min fuglestemmebog siger både nat og dag. De andre fuglebøger siger mest aften og nat. Så af en eller anden grund er det meget forskelligt. Så nu bliver det spændende, om de rette myndigheder adviserer lodsejerne omkring høst. Det gjorde de ved Sønderød for 3-4 år siden. KMN 25JUL: ikke underligt Snarren lyder lidt hæs i Rønnekilde. Den er her stadig og crex'er time efter time. De sidste to aftener er vi først gået til ro ved 1-tiden (fredag var vi til superkoncert i parken – Simon & Garfunkel) hvor den bare ikke holder pause. Imponerende. Men vagtlen høres ikke mere. KMN fra Rønnekilde skriver 28JUL, at Engsnarren har pauset - men den stopper vel også omkring 01AUG med at "snerre". KMN opsumerer: Engsnarren har jeg første gang noteret 13JUL og sidste gang 24JUL. Den har været ganske tæt på huset, da vi er faldet i søvn til dens "snerren".

Lille Præstekrave tegnet af Jon Fjeldså

LILLE PRÆSTEKRAVE EHZ den 14AUG: 1 Lille Præstekrave ses ved et byggeri nær Tuse. HJEJLE EHZ den 07SEP. >400 Hjejler ved Korevle. SANDLØBER EHZ den 23AUG: 8 Sandløber ved Korevle. DVÆRGRYLE HRP, CN, RT og SF den 14JUL ved Tissø. Sammen med en Temmincksryle går minimum 2 Dværgryler i sydenden af Tissø. TEMMINCKSRYLE HRP, CN, RT og SF ved Tissø den 14JUL: En enkelt Temmincksryle står i sydenden af Tissø. KRUMNÆBBET RYLE JB og RT på tur ved Vejlen, Reersø den 18JUL. Her står 4 Krumnæbbet Ryle. EHZ den 23AUG. 22 Krumnæbbet Ryle ved Korevle. KÆRLØBER RT og JB finder en flot Kærløber ved Hallebyåens nedre udløb fra Tissø den 18JUL. SORTKLIRE JB og RT er på tur ved Tissø den 18JUL, hvor de tæller 9 Sortklire.

HVIDKLIRE JB og RT er på tur ved Tissø den 18JUL, hvor de tæller hele 72 Hvidklire. MUDDERKLIRE EHZ den 26JUL. Ca. 70 Mudderklirer raster ved Ebbeløkke, Sjællands Odde. ODINSHANE MEP den 23AUG 19.09. I Borreby Mose cirkler en Odinshane. EHZ den 04SEP, 1 Odinshane i Hovvig. SBW den 04SEP, 1 Odinshane raster i Borreby Mose ALMINDELIG KJOVE EHZ: Det store antal Splitterner gjorde sit til at lokke Kjover til Gniben. Jævnlig set fra 2 – 4 jagende med og uden held i tiden 24AUG – 26SEP. For det meste ungfugle. SILDEMÅGE EHZ den 16SEP: 9 voksne og 3 unge Sildemåger raster ved Gniben. RIDE EHZ den 16SEP: 2 unge Rider trækker ved Gniben. SPLITTERNE EHZ, usædvanlig mange Splitterner i efteråret ved Gniben og Ebbeløkke. I tiden 22JUL – 26SEP fra 50 – 80 rastende og strejfende. Største antal 16SEP med ca. 100 trækkende. FJORDTERNE HBA og KLU den 26SEP, 5 Fjordterner ved Suserupgård ved Tystrup Sø. LOMVIE EHZ den 25. og 26SEP: 25 trækkende Lomvier ved Gniben. ALK JB den 22AUG. Var ude på spidsen af Røsnæs i formiddags, halvvejs ude ved fyret stoppede vi for at kigge. Der trak mange vadefugle, og min onkel fandt en fugl, som han ikke lige kunne se

BLADSMUTTEN 4/2004

hvad var, Jeg fandt også fuglen, og troede først det var en Lomvie, men ved nærmere eftersyn kunne jeg se et bredt næb, og jeg kunne også se hvide aftegninger i næbbet, så det var min første Alk nogensinde. Det var ret sjovt. SLØRUGLE LH den 19SEP kl. ca. 20.50. Det er jo ikke meget, jeg får gjort ved fugle-kiggeriet for tiden. Men det sker jo, at der dumper lidt guldkorn ned som f.eks. ude på vores gårdsplads, hvor jeg stod og lyttede til det sædvanlige "mylder" af Natugler (4 - 5 stk.). Pludselig hørte jeg i et af træerne lige rundt om huset en anden ugle, som absolut ikke var en Natugle og heller ikke en Skovhornugle. Jeg kunne ikke se den, men kort efter skreg den igen - lyden fjernede sig, så jeg formoder den fløj væk. Men en lidt uhyggelig og hæs stemme, som efter min bedste vurdering lød som en Slørugle. Jeg har aldrig hørt den før og de slørugle-stemmer, jeg kan finde på internettet lyder ikke helt præcist som den, men alligevel et godt stykke i den retning. Hvis du forstår, hvad jeg mener. Summa summarum - jeg kan ikke være 100% sikker, men Slørugle er absolut mit bedste bud. MURSEJLER HRP tæller 50 Mursejlere over matriklen i Buerup den 07JUL kl. 16. ISFUGL JB, OB og BSt den 25JUL. I den vestlige ende af Tissø fouragerer 1 Isfugl 7 meter fra os, meget flot! JBO 28AUG. 2 Isfugle ivrigt fouragerende. Smukt syn over den nordlige dam ved

BLADSMUTTEN 4/2004

Kongens Mølle. HBA og KLU: Isfuglen har været ret stationær ved fugleskjulet i Tamosen hele september måned. En dag har der været 2 Isfugle. BJERGVIPSTJERT OEA den 26SEP. Så er Bjergvipstjerten tilbage i Lagunen i Slagelse, denne søndag, og der var ikke kun en, men hele 3. En del Engpibere og Tornirisker på vej sydpå var der også, samt en ½ snes Lille Lappedykkere. RØDRYGGET TORNSKADE HBA og KLU den 02AUG: Rødrygget Tornskade ved Munkedamshuset i Tamosen. RAVN HRP den 23AUG 23.08. Ny matrikelart. 2 Ravne passerer over huset i Buerup. LH synes stadig der er et lidt ”gyldent skær” over de Ravne, der flere gange ugentligt i varierende antal (men altid støjende) flyver henover huset i Regstrup. KA den 26SEP: 1 Ravn set og

hørt ved Maglesø LILLE GRÅSISKEN EHZ, den 22JUL ses 1 ung Gråsisken ved havebassinet og 02AUG 1 par i sangflugt. Begge observationer er fra Yderby, Sjællands Odde. JB er med OB og BSt en tur i lokalområdet den 31JUL. Her så de i Vejlen ved Reersø en lille familiegruppe Lille Gråsisken på 4, heraf mindst en unge. LILLE KORSNÆB JB og RT er på tur ved Vejlen, Reersø, den 18JUL; her tæller de 10 Lille Korsnæb. SNESPURV KMG den 18SEP; På en dejlig tur rundt på Korshage denne lørdag så jeg en snespurv, der sad tillidsfuldt i den yderste lave klit. Det var herligt. Har ellers kun set den i sommerdragt på Galdhøpiggen. EHZ den 26SEP; meget tidlig observation af 1 par Snespurve ved Gniben.

Følgende læsere har indsendt observationer til Nyt Fra Felten AF – Annette Floor, Holbæk BSt – Bent Stougaard, Sønderød CN – Christian Nøhr, Havnsø EHZ – Erik Hansen, Holbæk HBA– Henrik Baark, Sorø HBr – Henrik Brænder, Kalundborg HRP – Heidi Rom Petersen, Buerup JB – Jesper Brinkmann, Bjerge JT – Jørgen Terkelsen, Kalundborg KA – Kim Andersen, Regstrup KLU – Kirsten Laursen, Sorø KMG – Karen Margrethe Gabel, Jystrup

KMN – Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde LH – Lars Hougaard, Regstrup MBH – Magnus Bang Hansen - Kalundborg MEP – Morten Petersen, Skælskør MRP – Michael Rom Petersen, Buerup OB – Ove Brinkmann, Bjerge OEA – Ove Andersen RT – Rune Tjørnløv, Blåvand SBW – Brian Wielsøe, Ringsted SF – Steen Flex, Mørkøv SR – Søren Rasmussen, Mørkøv

Fra redaktøren af Bladsmutten Vær med til fortsat at gøre Nyt Fra Felten til en rubrik som er spændende at læse. Selv om du indtaster på DOFbasen, er det en god ide også at sende dine observationer til Steen Flex’s Nyt Fra Felten. Også oplevelser med de almindeligste fugle er det værd at sende ind.

BLADSMUTTEN 4/2004

Transport af en Sneppeunge Minder fra Grønhøj og Gerdrup Skov ved Slagelse Af skovtaksator Børge H. Larsen, Lindum Skovridergård, Tjele. Alle, der færdes i skoven og glæder sig over fuglelivet, får en særlig stor glæde hver gang, man får øje på en skovsneppe. I mine øjne er ingen fugl mere spændende end skovsneppen, - især fordi den er en overraskelse hver gang, man ser den, og fordi der knytter sig så megen overtro til denne skovfugl.

Tegning: Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2004

2000 udkom "SNEPPEN - jagten og kulturen" af Bertel Bavngaard. Dette er en bog, som jeg meget kan anbefale alle, der holder af skovsneppen. Bogen er levende skrevet. Delt op i kapitlerne: Biologi, Stadig nye projekter, Jagtrapport fra DMU - en analyse, Sneppehistorier, Sneppen på museum, På sølvtallerken, Troldfuglen og overtroen og Sneppen i kunsten. Bogen er udstyret med mange fotos af fineste kvalitet; det er en fornøjelse at læse og kigge i "Sneppen". Forskerne tvivler på ungetransport Noget, der især har fanget min opmærksomhed i bogen, er omtalen af transport af sneppeunger. Men til trods for at disse beskrivelser gives af meget troværdige mennesker, kan det iflg. Bavngaard ikke overbevise tvivlen blandt forskere. Da jeg selv for 25 år siden har oplevet en sneppetransport, vil jeg komme med min beskrivelse her. Den fine oplevelse havde jeg sammen med min gode ven Ole Lützhøft. Så beretningen er vidnefast. Beretningen om den skovhistoriske vandring i Grønhøj og Gerdrup Skov. Og her følger, hvad jeg dengang skrev om turen den 31. august 1979. Gemt godt af vejen i det store skovområde mellem Slagelse og Sorø, finder vi Grønhøj og Gerdrup skov, omgivet af Falkensten og Valbygaard skove. Efter

15 års fravær genser jeg denne lille skov på 60 ha i selskab med skovfoged O. H. Lützhøft, der passede denne skov indtil 1964. Ofte har vi været her før 1964, og nu skal vi rundt på de velkendte steder. Vi stopper først op ved skovløberstedet, hvor Albert boede i mange år, og jeg hører endnu tydeligt hans karakteristiske stemme og ser hans glade ansigt for mig. Stedet ligger jo lidt afsides især efter nutidsmenneskers begreb, men mon Albert med familie har følt sig ensom her? Jeg tror det ikke. Han var jo opvokset herinde i skovens dyb. Hans far var skovløber her før ham, så i hans øjne var tilværelsen her simpelthen livet. Og han levede jo i sin egen lille verden herinde; dengang blev her drevet landbrug med lidt kreaturer, grise og kornavl; men der er jo ingen, der ville være tilfreds med at skulle leve af så lidt jord i dag. Dog efter min mening er det en skam, at de fleste af disse tjenestejorder omkring skovløbersteder, skovfogedhuse og skovridergårde i dag er tilplantet med juletræer; disse dyrkede arealer omkring skovens huse var med til at tegne skovens ansigt. Når man ikke har besøgt en skov i 15 år, kan det godt være lidt vanskeligt at genkende mange af bevoksningerne; en skov ændrer sig hurtigt.

BLADSMUTTEN 4/2004

Tegning: Brian Zobbe

Distriktets smukkeste bøg Her omkring skovløberstedet er der blevet lyst, mange af de gamle bøge er blevet skovet, men endnu kan vi glæde os over synet af en meget høj og smukt formet bøg, som den gamle godsejer kaldte den smukkeste bøg på hele det 1000 ha store skovdistrikt. Hvor er her fredeligt - og så med det dejlige varme vejr og solskin føler man sig helt i top. Vi kommer igennem nogle ret store granbevoksninger, hvor mange af stammerne er skrællet af sikavildt. Vi går frem til en egebevoksning, hvor vi kan se de sidste rester af et stakithegn, der omgav bevoksningen (hegnet blev rejst for omkring 40 år siden - omkring 1940), altså granstakitter med ege-

pæle imellem. Dette er en gammel form for indhegning, som må siges at være historisk. I 1956 stod der endnu rester af det på højkant; nu ser vi kun nogle egepæle og enkelte stakitter. Før vi går ind ad sporet gennem egebevoksningen, fortæller skovfogeden, at for år tilbage kunne han altid finde kantareller her. Og ganske rigtigt – vi er ikke kommet langt ned ad sporet, før der står nogle kantareller og lyser op mellem skovbundens grønne mos. Svampe er jo noget pudsigt noget. Man kan f. eks. have en god kantarel-lokalitet, og så lige pludselig er den forsvundet et år. Andre steder ser man en lille samling på nogle få eksemplarer, der år efter år kommer det samme sted, men de breder sig ikke, og de forsvinder heller ikke,

BLADSMUTTEN 4/2004

selv om der foregår ændringer ved voksestedet. Der er meget, vi ikke kender noget til; der er utroligt meget at udforske om svampenes liv. Egeskoven her er - rent forstligt set - ikke det allerbedste; der er næsten noget jysk over den, d.v.s. den minder om de bevoksninger, vi kan finde inde i Jylland i ret langsom vækst. Og dette, det afvekslende, det overraskende, er netop det charmerende ved denne lille skov. Her er steder, hvor man i granskoven føler sig hensat til Sveriges udstrakte nåleskove; egeskoven fører tanken hen på Midtjyllands egekrat, men tillige har vi også meget fine egebevoksninger her og gamle stolte bøge.

nemlig kreaturer gående på den nærliggende eng, og så kunne han vande dem ved brønden her. Fra brønden kommer vi ind i den afdeling, der hedder Gjerdrup Skov, og som er købt til fra godset af samme navn for mange år siden. Pudsigt at tænke på, at Gjerdrupgård, der ligger helt nede ved Skælskør Nor har haft skove heroppe. Og Gjerdrup må have haft mere skov end blot denne ene afdeling, thi i "Danske Slotte og Herregårde" står der, at i 1656 fik Peder Vibe en gård i Haldagermagle med skov til 50 svins olden i Kongens vildtbane i Antvorskov len, men uden rettighed til at jage i samme skov.

Rester af en gammel vippebrønd Vi fortsætter ned til en afdeling med slanke, fine ege; de fleste stammer vil med tiden kunne blive til finérkævler, en kraftig modsætning til "kantarelegene”. I denne bevoksning har jeg i 1962 udvalgt hovedtræer, som om ca. 70 år skal danne slutbestanden. Den slags ege er guld værd, - det tager blot så lang tid, før vi får guldet. Vor videre færd fører os gennem grankulturer og mellemaldrende bøg, og så når vi over til nogle unge ege, og herinde i det grønne "dyb" gemmer sig resterne af en gammel vippebrønd. Her har ligget et hus engang, men det er mindst over 70 år siden, thi skovkortet, vi har med, fra 1907 angiver ikke nogen bebyggelse på dette sted. Men brønden har været brugt for ikke så længe siden. Albert havde

Transport af en Sneppeunge Da vi går herinde under de l80-årige bøge, får vi årets store oplevelse. Da vi når i nærheden af en lille holm med douglasgraner, letter der pludselig en skovsneppe lidt foran os; vi er vel ca. 20 meter fra sneppen, da den går på vingerne. Altså som vi ofte ser det, træffer vi sneppen på grænsen mellem den tørre nåleskov og den fugtige løvskov. Sneppen flyver bort, lavt henover jorden, vel i en meters højde, og man kan tydeligt se det lyse på halefjerene, der er bøjet ind under fuglen. Da opdagede jeg, at den må flyve med en unge, der er presset ind mellem halen og benene. Et stykke fremme kaster sneppen sig. Under hele flugten har den udstødt nogle mærkelige, lidt pibende lyde.

Denne opførelse minder i det hele taget meget om andre vadefugles afledningsmanøvrer, dersom de føler, at ungerne er i fare. Da vi går lidt fremad, drejer sneppen 90 grader til højre, og stadig udstødende den samme lyd fortsætter den sin lave flugt ud i nogle 35-årige ege, hvor den forsvinder i den tætte vegetation. Kort efter flyver den mellem egene, nu parallelt med dens første flugtlinie - men nu flyver den ganske ubesværet. Den har åbenbart lagt ungen af i egene og nærmer sig nu startstedet. Vi begiver os tilbage til stedet, hvor vi mener, at vi iagttog sneppen første gang. Vi står lidt og drøfter den store oplevelse, og fortæller hinanden, at det jo næsten ikke kan passe, at sneppen har unger så sent på året, som den 31/8. Godt nok får sneppen ofte to kuld, men andet kuld plejer ikke at komme så sent. Alle fire sneppeunger iagttaget Pludselig hører jeg en høj lyd, et enkelt "pip". Jeg spørger min ledsager: "Hørte du pippet”?. "Nej", lyder svaret, ”Men min hørelse kan ikke så godt skelne de høje lyde mere". Og så udbryder han: "Bliv stående, rør dig ikke, du er lige ved at træde på en sneppeunge". Og sandelig, få centimeter fra min fod, sidder der en stor sneppeunge (mon ikke den er omkring 14 dage gammel). Den ligger og trykker sig, og er fantastisk godt kamufleret på den brune skovbund med de tørre bøgeblade; og da opdager jeg en

BLADSMUTTEN 4/2004

sneppeunge mere, og endelig får Lutzhøft øje på den tredie, og så passer pengene, sneppen får normalt 4 unger, og den fjerde unge, var den, der blev transporteret i skjul. Vi er som nævnt ret tæt på og kan nu høre alle tre unger udstøde den samme pibende lyd, som jeg hørte første gang. Hvor er de smukke, som de ligger der med alle mulige nuancer i brunt, de mørke øjne og næbbet, der allerede er ret langt. Jeg har fotografiapparatet med, men her er jo meget dunkelt, - og blitzapparatet ligger henne i bilen - man burde aldrig gå i skoven uden at have hele udstyret med. Nå, jeg prøver med et par billeder, går helt ned på 3,4/10 ,så det er om at holde apparatet roligt (senere viser det sig, at det ene billede lykkedes). Men selvom billedet ikke skulle blive til noget, vil denne oplevelse stå prentet i ens hukommelse. Skovfogeden og jeg har færdedes mange år i skoven, men det er første gang for os begge, at vi ser en unge blive transporteret. Nu rejser den ene af ungerne sig på benene, som en hane, der galer, slår lidt med vingerne og løber få meter bort. Så foretager nummer 2 de samme bevægelser, og så skynder vi os at forlade stedet, således at den gamle fugl kan komme tilbage til ungerne. Ja, det var så beretningen fra dengang. Jeg håber snart at kunne besøge denne spændende skov igen.

BLADSMUTTEN 4/2004

Vidste du? der på Grevskabet ”Christiansholm” på Lolland fra 1. september 1887 til 31. august 1888 blev nedlagt 16 ørne, 50 hønsehøge, 153 falke og 202 pindsvin! Dette, kan du læse i den genoptrykte bog ”Jægernes skadelige dyr” fra 1886 af Oluf Winge. Bogen behandler problemstillingen mellem dem, som slår fugle og dyr ihjel for fornøjelsens skyld, og dem som ønsker at bevare det oprindelige dyreliv. En problemstilling, som er lige så aktuel i dag, som den var i slutningen af 1800-tallet. Bogen som er på 112 sider og genudgivet af Forlaget BæreDygtighed, kan købes for 80 kr. hos boghandleren, Naturbutikken eller bestilles direkte fra forlaget tlf. 5652 2270 mail: gyldengroen@bog.dk

BLADSMUTTEN 4/2004

Ekskursioner og møder Hørhaven og Tamosen – et Caretakerområde. Søndag den 5. december. Mødested: P-plads ved Bavnen, Hørhaven/Vinstrup. Tid: kl. 10.00, - turen varer ca. 4 timer. Turleder: Henrik Wejdling. Kørselsvejledning: fra Sorø køres mod Skælskør, og syd for Kongskilde i Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven. Vi gæster Bavnen ved Hørhaven med dens enorme udsigt over hele søområdet og spejder efter store vingefang over skov og sø. Vi håber at se Havørne. Vi vandrer langs søbredden og kigger på ænder og gæs. Turen fortsætter til Tamosen, hvor vi håber at se de første eksemplarer af Lille Skallesluger. I fugleskjulet i Tamosen spiser vi vores madpakke. Husk vandtæt fodtøj.

Nytårstur til Tissø og Flasken ved Reersø – et Caretakerområde. Lørdag den 1. januar. Mødested: P-plads ved Sæby Kirke. Tid: kl. 10.00. Turleder: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711. Vi besøger de to fine vådområder Tissø og Flasken. Vi kan forvente overvintrende Grågæs, Sædgæs, Canadagæs og måske Blisgæs. Desuden Sangsvaner, Gråænder, Spidsænder, Store Skalleslugere, Blishøns i store mængder, Toppet Lappedykker, hvoraf der kan ses omkring 1000 i Tissø. Musvåger, Fjeldvåger, og Blå Kærhøge og med lidt held en Havørn. Vi slutter ved fugletårnet ved Flasken ca. kl. 12.30. Fugletur i Skælskør-området – et Caretaker-område. Søndag den 9. januar. Mødested: nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Der bliver mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn, Canadagæs, Sædgæs og gulnæbede svaner. Husk varme drikke. Fugletur i Ringsted Anlæg. Søndag den 30. januar. Mødested: P-plads over for biblioteket, Tvær Allé i Ringsted. Tid: kl. 09.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Inger Nielsen, tlf. 5761 1147. Vi kigger på fuglelivet i parken ved vintertid.

Fugletur til Suserupgård – et Caretakerområde. Søndag den 6. februar. Mødested: P-plads ved Suserupgård. Tid: kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling og optællere i Caretakerprojektet. Inden generalforsamlingen arrangeres fugletur til Tamosen og Suserupgårds marker. Vi går tur i området og observerer fuglene langs Susåen og i det åbne landskab ved nordsiden af Tystrup Sø, som er en del af Caretakerområdet Tystrup-Bavelse Naturpark. Vi håber på store vingefang som Havørn, men ellers er den smukke Lille Skallesluger helt sikker i området ved Suserupgård på den tid af året. Vi nyder den med-

BLADSMUTTEN 4/2004

bragte kaffe i fugleskjulet ved Tamosen, og drager videre til Medborgerhuset i Sorø for at spise vores medbragte frokost i forbindelse med generalforsamlingen.

Generalforsamling Søndag den 6. februar 2005 Sorø Medborgerhus, Vedelsgade 17, 4180 Sorø Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes. 1. Dagsorden: 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning. 5. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab. 6. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. 7. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år. 9. Valg til DOF's repræsentantskab. 10.Indkomne forslag. 11.Eventuelt. Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen. Fugletur i Skælskør-området – et Caretaker-område. Søndag den 13. februar. Mødested: nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der også er fugle at kigge på. Der bliver mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn, Canadagæs, Sædgæs og gulnæbede svaner. Husk varme drikke.

Fugletur til Torpet Mose, Ringsted. Søndag den 27. februar. Mødested: P-pladsen ved Dagmarskolen i Korsevænget. Tid: kl. 09.00. Turen varer ca. 3 timer. Turleder: Inger Nielsen, tlf. 5761 1147. Vi kigger efter både standfugle og vintergæster - mulighed for Vandstær. Er vejret lunt, kan de første trækfugle være på vej mod nord. Husk noget varmt at drikke samt vandtæt fodtøj. Stien kan være meget våd. Kvindetur – Tamosen ved Tystrup Sø. Søndag den 13. marts. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård. Tid: kl. 10.30. Turleder: Kirsten Laursen, tlf. 5782 0230. Vi besøger det dejlige område ved Suserupgård og Tamosen, hvor vi kan håbe på de store vingefang og forhåbentlig også den Lille Skallesluger, inden den drager nordpå for at yngle. Efter indtagelse af madpakken i fugleskjulet, kører vi til andre gode fuglelokaliteter i nærheden.

BLADSMUTTEN 4/2004

Vi afslutter dagen med at drikke eftermiddagskaffe på en kro i lokalområdet for at planlægge de kommende ture sammen. Af hensyn til eftermiddagskaffen er det nødvendigt med tilmelding. Pris: ca. 50 kroner (kaffe og kage). Tilmelding til Kirsten Laursen tlf. 5782 0230.

Møde i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Fugle og dyr i Sydafrika. Torsdag den 20. januar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Bo Tureby viser mange af sine flotte lysbilleder fra Sydafrika, som han har besøgt flere gange. Azorerne – en øgruppe midt i Atlanterhavet. Torsdag den 10. marts. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade. Tid: kl. 19.30. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder fra en rejse til Azorerne i sommeren 2004. For naturelskere er Azorerne et paradis med dybblå indsøer og udslukte vulkaner, dybe kratere, som fremstår frodigt grønne.



BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant ÅBEN HELE ÅRET v/Jytte & Per Dyrmose

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802 http://www.bygholmcamping.dk e-mail. bygholm@1031.inord.dk

BLADSMUTTEN 4/2004

Træt Fiskeørn måtte nødlande på altan Af Jan Skriver Det kan være trættende at være trækfugl, og en ung Fiskeørn tog sig en pause på et rækværk ved Kalundborg Annelise og Jørgen Voldby, der bor på Højlandsvej i nærheden af Kalundborg, kiggede en ekstra gang, da en stor rovfugl en dag i september satte sig til rette på rækværket omkring deres terrasse. Ægteparret havde åndsnærværelse nok til at få fotograferet den sjældne gæst, som familien Voldby ikke kunne sætte navn på. En henvendelse til Fuglenes Hus og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gav svar på spørgsmålet. Gæsten på terrassen var en ung Fiskeørn. De lyse bræmmer på fjerene, der giver fuglen et skællet udseende, viser, at vi har at gøre med en ung ørn. Sandsynligheden taler for, at Annelise og Jørgen Voldby har fotograferet en Fiskeørn født i forsommeren et sted i Sverige. Om ørnen er fløjet over Kattegat, eller bare har krydset Øresund et smalt sted på sin rejse over Sjælland, er umuligt at sige. Rovfuglens kurs er sat mod sydvest og syd. De nordeuropæiske fiskeørne holder vinter syd for Sahara.

Fiskeørn tegnet af Bo Tureby

De brogede ørne trækker over en bred front. De er ikke som Musvåger og andre bredvingede svæveflyvere afhængige af lune luftstrømme, der kun bliver til over land, hvorfor de er nødt til at finde meget smalle steder i geografien. Fiskeørne kan sagtens krydse mindre havområder. Men vores unge ven på rækværket ved Fiskeørnhavde tegnet af Bo Tureby Kalundborg altså brug for at pause på en trættende trækdag i september.

BLADSMUTTEN 4/2004

Vinterfugletælling Lav en fugletælling midt i juleferien Har du allerede en ynglefugletælling, er det oplagt at foretage en lignende tælling i midvinteren. Enten den samme rute, eller en anden, hvor du færdes mest i vintermånederne. Har du ikke tidligere lavet en ynglefugletælling (punkttælling), er det et oplagt tidspunkt at begynde. Om vinteren er der ikke så mange arter at holde rede på. Tællingen skal kun foretages en enkelt dag i perioden, og en af juledagene kan eventuelt anvendes. Vinterfugletælling er en fugletælling, som foregår een dag mellem den 20. december og den 20. januar. En punkttælling består af en rute med minimum 10 punkter og maksimum 20 punkter. I åbent land skal der være mindst 300 meter mellem punkterne og i skov minimum 200 meter mellem punkterne. På hvert punkt tælles i præcis 5 minutter de fugle, man ser og hører. Man skriver kun de fugle ned, som man kan kende. 10 punkter kan klares på ca. 2 - 2½ time alt efter, hvor langt du vælger mellem punkterne. Ruten gentages året efter og bliver således sammenlignet med optællingen fra

året før, og giver dermed et billede af ændringerne i fuglelivet i den danske natur. Der er ligeledes en ynglefugletælling, hvor tællingen udføres een dag mellem den 1. maj og den 15. juni.

Formål med punkttællinger Punktoptællingerne er en af de DOFaktiviteter, der har vundet størst anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene benyttes bl.a. i publikationerne “Tal om natur og miljø” fra Danmarks Statistik og “Miljøindikatorer” fra Miljø- og Energiministeriet samt i Skov- og Naturstyrelsens “rødliste” over truede og hensynskrævende dyr og planter i Danmark. Har du lyst til at være med som tæller, kan du henvende dig til: Søren Harding Lårupvej 20 4295 Stenlille Tlf. 3929 6757 e-mail: shi@email.dk

BLADSMUTTEN 4/2004

Udvalg: Ungdomsudvalg:

Seniorudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen Revisor:

Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark Fuglenes dagKoordinator:

Rolf Lehrmann

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

NaturpolitiskUdvalg:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Det Grønne Råd:

Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen Jørgen Madsen Torben Dyhrberg Friluftsrådet: Eva Nielsen suppleant: Peter Løn Sørensen Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Punkttællingskoordinator

Søren Harding

DOF-base:

Henrik Baark

Sløruglegruppe:

Steen Flex

Hjemmeside:

Inger Nielsen Søren Harding www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:

Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Holbæk:

Knud Nielsen

Tlf. 59 18 84 19

Jyderup:

Anette Sonne

Tlf. 59 50 20 95

Ringsted:

Inger Nielsen

Tlf. 57 61 11 47

Skælskør: Anders Jakobsen

Tlf. 58 19 66 41

Sorø:

Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89

Christian Elbek Rolf Lehrmann

BLADSMUTTEN 4/2004

Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Fugletur til Tissø Nytårsdag Generalforsamling søndag den 6. februar Kvindefugletur søndag den 13. marts ADRESSELISTE Bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Kirsten Laursen Næstformand Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Heidi Rom Petersen kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

Henrik Baark redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Torben Dyhrberg Kjærsvej 4 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Jørgen Madsen Risvangen 3 4100 Ringsted tlf. 57 61 46 99

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

Eva Nielsen Marievej 55 4300 Holbæk tlf. 59 43 17 65