Bladsmutten 2 2004

Page 1

1

BLADSMUTTEN 4/2004

BLADSMUTTEN 32. ÅRGANG

NR. 2

Juni 2004

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT


2

BLADSMUTTEN 2/2004

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTEN kontaktadresse Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf./fax: 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf.Fax: 57 82 02 30 e-mail: mosterlaura@mail.dk

INDHOLD Caretakerprojektet i Vestsjællands Amt ............................................................................................... 3 Det Tabte Land....................................................................................................................................... 6 Isfuglemanden fra Tørning Mølle .......................................................................................................... 8 Nyt Fra Felten ........................................................................................................................................ 10 Rørviglejren år 2004 .............................................................................................................................. 18 Ekskursioner........................................................................................................................................... 24 Udvalg .................................................................................................................................................... 27 Adresser ................................................................................................................................................. 28

Forsiden: Jon Fjeldså Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 675 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


BLADSMUTTEN 2/2004

3

Caretakerprojektet i Vestsjællands Amt Af Henrik Wejdling 5 af amtets 11 internationale fuglebeskyttelsesområder er nu godt på vej til at have fået deres egne ”caretakere”, og det 6. er delvis dækket (Omø). Hertil kommer, at to yderligere lokaliteter, nemlig St. Åmose og Valsølille Sø er taget med i projektet. Caretakerprojektet er så småt ved at komme i omdrejninger. 2004 betragtes som en introduktionsår, hvor vi starter lidt forsigtigt op med nogle lokaliteter og drager erfaringer, som kan benyttes i de resterende områder. Men i Vestsjælland har interessen været så stor, så næsten halvdelen af områderne er allerede er dækket! Det betyder dog ikke, at man ikke kan blive med-caretaker for disse områder – det er intentionen at få etableret egentlige grupper, der tager sig af områderne, gerne med så mange medlemmer som muligt. P.t. er således en større gruppe omkring Tystrup-Bavelse Sø under etablering, ligesom Tissø-området og Store Åmose dækkes af flere personer i fællesskab.

fuglearterne på direktivets bilag I, som yngler – eller måske yngler – i Vestsjællands amt. De skal altid registreres, uanset om de p.t. er udpegningsarter eller ej, og de er oplistet i Tabel 2.

I tabel 1 er oplistet alle de 11 internationale fuglebeskyttelsesområder - + to ekstra områder, som lokale ornitologer har tilbudt at dække -, som findes i amtet. Det er angivet, hvilke udpegningsarter, områderne oprindelig er udpeget for i særlig grad at beskytte, og som det primært handler om at registrere i f.m. caretakerprojektet. Disse arter står nemlig på det bilag I i fuglebeskyttelsesdirektivet over arter, som medlemslandene i EU er særligt forpligtede til at tage vare på. Der er i alt en god snes af

Fortsat behov for caretakere I Tabel 1 er det med (*) ud for lokalitetsnummeret markeret, om der har meldt sig interesserede caretakere. Her er det som nævnt fortsat muligt at blive ”med-caretaker” og deltage i registreringerne af de anførte arter. Men nu og i de kommende år er det selvfølgelig især de udækkede lokaliteter, vi kunne være interesserede i at få caretakere for.

Ud over at registrere bilag I-arterne opfordres caretakerne selvfølgelig til på vanlig vis at registrere alt, hvad de i øvrigt ser og hører af fugle på deres lokaliteter. Det hele indberettes på DOF-basen, og der er ved at blive opbygget særlige hjemmesider for de enkelte lokaliteter, som caretakerne vedligeholder, og som linker direkte til DOF-basen, således at man altid kan få et opdateret billede af, hvilke fugle, der har optrådt på lokaliteten på det sidste.


4

BLADSMUTTEN 2/2004

Især de to, kæmpestore fuglebeskyttelsesområder omkring Stigsnæs trænger sig på. Her er p.t. kun Omø dækket, så hvis nogen kunne tænke sig at give sig i kast med andre lokaliteter i områderne, ville det være vældig fint. I så store områder er det naturligt at foretage en opsplitning i delområder – ellers kløjs man nemt i det. Det er også allerede gjort for Tissø-området (som er delt op i hhv. Lille Åmose og Tissø/Hallenslev Mose) og Sprogø/Halskov Rev (som er delt op i Sprogø og Lejodde).

Hvad angår de egentlige havområder, som vi har et par stykker af i Vestsjælland (Sejerø Bugt og farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø) er det stadig håbet at få DMU til at dække disse pr. fly, så det er fortsat kun de landfaste dele af lokaliteterne og de lavvandede områder, der skal dækkes af caretakere. Interesserede kan henvende sig til amtets to caretaker-koordinatorer, Torben Dyhrberg og Henrik Wejdling (se adresser m.v. på bagsiden af Bladsmutten).

Vibe tegnet af Leif Tureby


BLADSMUTTEN 2/2004

Nr. Lokalitet

5

Udpegningsarter, ynglefugle

Udpegningsarter, træk-/vintergæster

91* Holmegårds Mose og Porsmose

Rørhøg

Sangsvane, Grågås, Sædgås og Krikand

93* Tystrup-Bavelse Sø

Isfugl

Sædgås, Taffeland og Troldand

94 Sejerø Bugt og Nekselø

Havterne

Bjergand, Ederfugl, Sortand og Fløjlsand

95 Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Gammelsø

Rørhøg

Knopsvane, Sangsvane, Grågås og Troldand

Rørhøg, Klyde Havterne, Splitterne og Dværgterne

Knopsvane, Sangsvane, Grågås, Sædgås, Ederfugl, Fløjlsand og Blishøne

96(*) Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø 97 Hov Vig 98* Sprogø og Halsskov Rev 99 Saltbæk Vig 100* Tissø, Åmose og Hallenslev Mose

Hvinand Splitterne

Ederfugl

Rørhøg og Brushane

Sangsvane, Grågås og Krikand

Rørhøg og Dværgterne

Sangsvane, Pibesvane, Grågås og Krikand

101 Søer ved Bregentved Rørhøg og Gisselfeld 102* Havet mellem Korshage og Hundested

Grågås og Troldand Ederfugl, Hvinand, Toppet Skallesluger og Stor Skallesluger

* St. Åmose * Valsølille Sø

Tabel 1: Oversigt over caretakerlokaliteter i Vestsjællands amt. * = dækket, (*) = delvis dækket (kun Omø)

Rørdrum Splitterne (?) Hvepsevåge Fjordterne Rød Glente Havterne Havørn Dværgterne Rørhøg Natravn (?) Fiskeørn (?) Isfugl Plettet Rørvagtel Sortspætte Engsnarre Hedelærke Klyde Markpiber (?) Brushane (?) Rødrygget Tornskade Engryle (?) Tabel 2: De 21 arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, som yngler eller muligvis yngler i Vestsjællands amt. I det omfang, de forekommer indenfor caretakerområderne, skal de registreres, uanset om de p.t. er udpegningsarter.


6

BLADSMUTTEN 2/2004

Det Tabte Land Af Kjeld Hansen

Til aktive DOF-medlemmer! I disse dage påbegynder jeg research til et større bogværk med arbejdstitlen ”Det tabte land”, der er planlagt til udgivelse i 2006. Bogen vil berette om de ca. 260 større landvindingssager og tørlægninger af søer og fjorde, som har reduceret naturarealet ganske meget i Danmark gennem de sidste 200 år. Desuden vil der blive lagt vægt på at fortælle om de ca. 60 naturgenopretninger, der allerede er gennemført af sådanne områder. Der skal ikke være nogen hemmelighed, at bogen sigter mod at fremme naturgenopretningen af endnu flere af disse ”tabte” lokaliteter. For at kunne give et rimelig retvisende billede af den natur, der engang udfoldede sig på disse lokaliteter, har jeg brug for hjælp. Jeg vedlægger en liste over landvindingssager og tørlagte søer og fjorde i jeres amt og skal bede jer ”efterlyse” personer, der kan bidrage med følgende: * gamle fauna- og floralister og andre naturhistoriske beretninger, f.eks. jagtbeskrivelser * historiske beskrivelser af ejendomsforhold, selve afvandingen/landvindingen/tørlægningen * myndighedsbehandling i nyere tid, f.eks. forsøg på genopretning eller anden anvendelse * gamle fotos og gamle kort I min seneste bog ”Der er et yndigt land” har jeg givet et par beskrivelser af gamle naturlokaliteter som f.eks. Skjernå (side 225 ff.), Vest Stadil Fjord (side 30 ff.) og Fjordmarken i Odense Fjord (side 55 ff.). Disse beskrivelser kan tjene som eksempler på, hvordan teksterne vil lyde i ”Det tabte land”; dertil kommer så kort og fotos. Jeg håber meget, at du/I vil give en hånd med at samle materiale til denne bog i de kommende par år.


BLADSMUTTEN 2/2004

Bildsø Sø (50 ha) Dragsø (30 ha) Eskilstrup Sø (10 ha) Flasken ved Øksenæs Fjord (26 ha) Gammelsø/Nysø (64 ha) Halseby Sø (70 ha) Halsskov Overdrev sydvest for Krusesminde (58 ha) Harrested Sø (14 ha) Hov Vig (230 ha) **Højby Sø (40 ha) Klint Sø (197 ha) Korsør Nor v/Kællingehoved (75 ha) Korsør Nor v/Magleø (74 ha) Lammefjord (5500 ha) Munkebjergby Sø (35 ha) Møllesø v/Næsby Ded (12 ha) Nysø (18 ha) Saltbæk Vig (2700 ha) Sidinge Fjord (690 ha) Skovsø v/Basnæs-Vedskølle (14 ha) Store Vejle, inkl. Tjæreby Vejle, Lille Vejle og Sortesvælg (147 ha) Svinninge Vejle (155 ha)

7

Kommune Slagelse Dianalund Stenlille Skælskør Skælskør Korsør Korsør Hashøj Nykøbing-Rørvig Trundholm Trundholm Korsør Korsør Svinninge og Dragsholm Stenlille Korsør Slagelse Kalundborg Dragsholm Skælskør Korsør Svinninge

Desuden mangler følgende genskabte/nyskabte søer og vådområder: **Åmosen (oprindelig min. 3000 ha mose, eng og sø afvandet – 260 ha naturgenoprettet i forbindelse med fredning af **Kongemosen og **Sandlyng under Bodal Gods.

På forhånd tak Venlig hilsen Kjeld Hansen Tåstrupvej 31 4672 Klippinge Tlf. 56 52 22 70. Fax 56 52 22 89 Email: gyldengroen@bog.dk


8

BLADSMUTTEN 2/2004

Isfuglemanden fra Tørning Mølle Af Klaus Dichmann

Isfuglekasse opsat af Horst Boedler i Kværkeby Eksperimentelle Fuglereservat øst for Ringsted (Foto: Steen Drosd Lund)

”Isfuglemanden”, bliver han kaldt blandt fuglevenner, alias Horst Boedler fra Flensborg. Tilnavnet har han fået fordi han siden 1996 har viet sit liv til isfuglen. Horst Boedler’s store interesse for arten skyldes hans store fascination for denne lille skinnende blå juvel med det lange spidse næb, som man oftest kun ser i et glimt, når den med stor hastighed i lav højde flyver langs med vandløbet eller søens bredder. Isfuglens foretrukne ynglesteder er som bekendt i naturligt forekomne å-brinker og skrænter hvor den udgraver sin rede,

men da kun de færreste å-brinker herhjemme byder på de rette betingelser og det samtidigt er artens nordligste udbredelsesområde, er den her i Danmark forholdsvis sjælden som ynglefugl. Horst Boedler har som en kompensation for de manglende ynglemuligheder, udviklet en redekasse til isfugle, som giver isfuglene de ideelle ynglebetingelser. Kassen har været igennem en lang udviklingsproces før de rette betingelser var skabt. Alene vægten af


BLADSMUTTEN 2/2004

kassen på godt 1,5 tons gør den til noget særligt. De rette forudsætninger skal nemlig være til stede før isfugleparret flytter ind. Eksempelvis skal fugtigheden i kassen være rigtig, og leret som isfuglen graver sin ca. 80 cm. lange redegang i, må ikke være så fast, at isfuglen ikke kan få leret mejslet ud, men heller ikke så løst, at der er fare for at gangen kan styrte sammen. Modsat de naturlige ynglesteder yder ynglekasserne også en god beskyttelse mod predation af især ræv, rotte og mink, idet kasserne er foret med hønsetråd som gør det nærmest umuligt for eventuelle predatorer at grave sig ind til æg og unger i redekammeret. Resultatet af opsætningen af et antal ynglekasser langs bække og søer i områderne omkring Tørning Mølle og Jelssøerne i Sønderjylland de senere år, samt den gode beskyttelse ynglekasserne giver mod predation, har bevirket en markant fremgang i isfuglebestanden lokalt. Bestanden alene i Tørning området er på ganske få år steget fra 1-2 par til 8 par i 2003. Opsætningen af en sådan ynglekasse er et kæmpe arbejde, som Horst normalt afsætter 2 dage til. Selve kassen bliver flettet i trådnet hjemme i Flensborg, hvorefter kassen, træstolper, sand og ler transporteres på trailer ud i nærheden af stedet, hvor kassen skal placeres.

9

Godt 1 tons materiale skal således bæres/ trækkes det sidste stykke, ofte flere hundrede meter af ufremkommelige veje gennem skoven eller over engen og ned til bækkens eller søens bred. Kasserne er da heller ikke helt gratis. Et projekt dvs. 2 kasser koster 1500 euro, men så har man også betalt for tilsyn og vedligeholdelse af kasserne 5 år frem. Selve kassens levetid er beregnet til ca. 50 år. Årsagen til, at der sættes 2 ynglekasser op pr. isfuglepar er, at isfugle af natur skifter redested efter hvert kuld. Ofte starter hunnen på et nyt kuld æg i den anden kasse inden ungerne i det første kuld er fløjet fra reden. På den måde opnår parret at opfostre hele 3 til 4 kuld unger i de 2 ynglekasser på en sæson, som strækker sig fra maj til august, og hvert kuld er typisk på 6-7 unger. Garantere, at der kommer isfugle i kassen kan Horst naturligvis ikke, men ud fra hans store erfaringer kan han hurtigt beregne hvor store chancerne er, inden man beslutter sig for at købe. Nogle vil måske mene, at det er halvdyrt, men når man som jeg en tilfældig dag i juli sammen med Horst besøger 10 kasser og ser, at de 6 er besat af isfugle med enten æg eller unger, vil de fleste fuglevenner sikkert komme til samme konklusion som jeg, at det i grunden er en lille pris for så kostbare juveler.


10

BLADSMUTTEN 2/2004

Nyt Fra Felten af Steen Flex Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN

LOKALITET

Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv tlf. 5927 4069 eller mobiltlf. 4033 4412, fax 5927 4169 eller helst E-Mail: steenflex@privat.dk

OBSERVATØR

BEMÆRKNINGER

Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 1. kvartal – januar, februar, marts 2004. RØDSTRUBET LOM 1 Rødstrubet Lom passerer Ornum strand og noteres af JB den 01FEB. EHZ den 15FEB 1 Rødstrubet Lom trækker mod NV ved Gniben. LILLE LAPPEDYKKER EHZ ud for Holbæk Havn 06JAN til 20FEB. Flokke af Lille Lappedykker fra 20 til 50 individer. Den 08JAN var det største antal 50 fugle. NORDISK LAPPEDYKKER SF og hustru går langs kanten Ordrup Næs rundt den 15FEB kl. 11-12. Et stykke ude ligger en Nordisk Lappedykker, i

bugten syd for næsset ligger endnu en Nordisk Lappedykker. HRP tager om eftermiddagen til stedet og genfinder fuglen på vandet nord for næsset. SORTHALSET LAPPEDYKKER BT ser første par Sorthalset Lappedykker der er ankommet til Nielstrup sø den 29MAR. RØRDRUM LS og mor møder ”Svend” i aftenstunden i Borreby Mose. Svend får øje på en Rørdrum, der som en anden Rørspurv, klynger sig til rørene halvvejs oppe, mens den pudser fjerene. BL skriver: Onsdag den


BLADSMUTTEN 2/2004

11

Tegning: Peter Løn Sørensen

31MAR kl. 13.00 hørte jeg sammen med min mand en Rørdrum "pauke" inde fra rørskoven ved Valsølille sø. Vi hørte den tre gange. I MAJ02 og JUN02 hørte og så jeg også Rørdrum her, mon den yngler i dette område? Valsølille sø og "Engsø" er blevet betydelig mere fuglerigt efter afvandingen tilsyneladende er stoppet. Det er naturligvis herligt, men desværre er der nu blevet fældet en stor del af hegnet ud til landevejen. Her var ellers altid mange småfugle.

SILKEHEJRE Siden nytår har Madesø haft fint besøg i form af en Silkehejre. OR melder den 13JAN at lokale beboere fortæller, at den har været i området siden jul. 15JAN er det JB og OB’s tur til at konstatere af Silkehejren stadig er i Lille Åmose. SØLVHEJRE 23MAR bliver der meldt Sølvhejre fra Tissø. 24MAR ved Tissø Roklub: 1 Sølvhejre, lettede da JB og OB kom og fløj over mod vestsiden af Tissø, flot syn. 23MAR Tissø (ud for Fælledvejs udmunding), stod en Sølvhejre, melder JT. En fin observati-

Tegning: Peter Løn Sørensen


12

BLADSMUTTEN 2/2004

Bramgæs tegnet af Brian Zobbe

on på vej hjem fra arbejde, må man sige. Den lod sig se stående 5-6 m fra en Fiskehejre, men gemte sig ellers godt det meste af tiden. 25MAR har HRP dyret i kikkerten. PIBESVANE 04FEB ser SF 3 Pibesvaner på markerne mellem Tissø og Hallenslev der står mellem Sangsvaner og Grågæs. OB og JB melder 2 Pibesvaner Bramgæs ved Flasken tegnet afden Brian15FEB. Zobbe JB melder 5 Pibesvaner fra Fællesfolden den 17MAR. 29MAR skriver OGC: Min første observation fra Valsølille Sø af Pibesvan. 5 gulnæbbede Svaner trak ind fra vest kl. 19.05 og viste sig efter nærmere studier og sammenligning med de tilstedeværende Sangsvaner at være Pibesvaner. Det er første gang jeg har observeret indtrækket om aftenen, måske har der tidligere været Pibesvane, som så bare trækker ud tidligt om morgenen. Det må undersøges. KORTNÆBBET GÅS På markerne mellem Bregninge og Torpe ser SF og HRP, at der står en del Canadagæs den

03JAN, men også mange Grågæs, 8 Blisgæs og 2 Kortnæbbede Gæs. BLISGÅS På markerne mellem Bregninge og Torpe ser SF og HRP, at der står en del Canadagæs den 03JAN, men også mange Grågæs, 8 Blisgæs og 2 Kortnæbbede Gæs. BKM skriver 09MAR: Var for øvrigt ved Tystrup Bavelse søerne. Der var en flot flok Blisgæs – ca. 70 i en flok, hvor der også var et par Bramgæs. GRÅGÅS SBW 01FEB Grågås 408 rastende på mark ved Holsteinborg. INDISK GÅS JD skriver 01FEB: 1 Indisk Gås er observeret i flok med ca. 30 Grågæs på den sydlige del af øen i dag kl. 13.15. KEH fortæller JD, at han har set Indisk Gås på Agersø i 2003, danne par med Grågås. Også år 2002 er en Indisk Gås set på Agersø. JD hælder til den teori, at det kunne være den samme fugl, som nu kommer fast hvert år på Agersø. 22FEB ser KLU og HBA 1 Indisk Gås som gik sammen med ca. 200 Grågæs på en mark mellem Lejodde og Musholm Bugt Feriecenter. 06MAR SBW 1 Indisk Gås rastende med Grågæs ved Mindeshoved, Borreby. BRAMGÅS Ubekræftede rygter melder om flere Bramgæs ved Tissø omkring den 05MAR. HVINAND 10JAN SBW Hvinand mere end 1100 rastende i Holbæk Fjord ved Hørby. EHZ observerer mellem 300-400 Hvinænder hele JAN mellem Holbæk og Kirsebærholm. LILLE SKALLESLUGER 02JAN 9 Lille Skallesluger registreres i Tamosen af KLU under sin punkttælling. 14MAR tæller HBA og KLU hele 77


BLADSMUTTEN 2/2004

Lille Skallesluger i Tamosen. Det ligner en rekord. AMERIKANSK SKARVEAND En ung han af slagsen er i dagene gennem anden og tredje uge af marts meldt dagligt fra Borreby Mose. 06MAR SBW Amerikansk Skarveand i Borreby Mose, en han i andet kalenderår. STOR SKALLESLUGER 02JAN 13 Stor Skallesluger 13 noteres af KLU i Tamosen ved en punkttælling. 10JAN Tissø: JB og OB tæller ikke mindre end 400 Stor Skallesluger 400. 10JAN SBW Stor Skallesluger, 506 rastende i Holbæk Fjord ved Hørby. RØD GLENTE En af de første Røde Glenter i år meldes af HRP fra Bregninge den 04MAR. Den 09MAR ser HRP igen en Rød Glente, denne gang ved Akselholm. OB skriver 15MAR: På sådan en travl mandag formiddag med lidt halvtrist vejr, fik mit humør pludselig et gevaldigt hop opad, da jeg lidt nord for Flasken fik øje på en Rød Glente ivrigt fouragerende, og den satte sig helt uforstyrret (tilsyneladende) på jorden 2 gange i de par minutter, jeg betragtede den. Så skinner solen jo bare lige pludseligt! Og bagefter tænker man så: "Hvad er det de svenskere kan, som vi ikke kan?". Men der er jo nok ikke andet at gøre end at kræve Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Kongeriget, hvis vi vil have Glenter i større tal. I slutningen af MAR indfinder Rød Glente sig i yngleområdet ved Mørkøv, og bliver set af BKM og SF. HAVØRN OR melder 2 voksne Havørne fra Magleholm i Skarresø 01JAN04. HRP og RT har 02JAN04

13

følgende oplevelser: Vi startede bilen til morgen, da en ung Havørn kom trækkende fra Tissø mod Lille Åmose. Den var fulgt af 9 Alliker. Kl.11.00 ser RT og jeg fuglen igen sidde på stubmarken ud for mit hus ved Buerup. Da Rune vil tage billeder af den, flyver den, og jeg ser, at den har en metalring om benet. Omkring kl. 13.00 ankommer vi til Øresø Mølle, hvor RT først spotter vores unge ven, senere tre smukke voksne Havørne i lav skrue over Kongens Mølle og Skarresø, lige ved ørnereden. De flyver lidt rundt sammen, hvor alle 4 kan ses i samme kikkertfelt, og fortsætter i hver sin retning. 03JAN Kongens Mølle: 1 voksen Havørn melder JB og OB. 04JAN om formiddagen kan HRP se 2 voksne Havørne passere via Madesø mod Tissø. HBA og KLU skriver den 03JAN: 2 Havørne ved Tystrup Sø. Hvis man ellers kan sige at Havørne taler sammen, så gjorde disse to det i høj grad. Måske de aftalte, hvor sæsonens rede skulle placeres. LS melder: Det var tirsdag den 07JAN kl. 12.45. Havørnen, der først lignede en godt fed kravefugl, fouragerede over vandet tæt på søbredden i den nordlige ende af Tissø - hvor vejen til Store Fuglede går fra vejen mod Kalundborg. Den fløj lavt over vandet og foretog af og til en U-vending for at undersøge noget i vandet. Det var en helt udfarvet fugl med flot hvid hale. Endelig den 03FEB skete det. HRP ser først den ene Havørn på reden ved Skarresø og lidt senere ankommer den anden. ”Par nr. 9” er igen i år på plads. Hele FEB og halvdelen af MAR gik, hvor par nr. 9


14

tit og ofte meldes fra Lille Åmose og Tissø, før hunnen endelig lagde sig til rette i reden, så dybt at kun hendes gule næb og lyse isse kunne ses over redekanten. I år skal det være ! KMG skriver: Den 29FEB tog vi ud til Havørnereden, hvor vi så den ene fugl stå på reden. Som kuriosum kan nævnes, at vi der mødte et par, der ofte gik tur i skoven, men som ikke vidste af Havørnen. De fik en oplevelse for livet, da de så fuglen i vores kikkerter - herligt at kunne glæde andre på den måde. Vi tjekkede lige samtidig, at Vandstæren var på plads ved Strids Mølle I går den 28MAR så vi så lige Havørnedamen ligge på reden - spændende. RØRHØG EHZ ser Rørhøg han i Lille Åmose nær Saras Hus den 30MAR SPURVEHØG 10MAR er IMLN tidlig morgen midt i Ringsted by, (villaområde) kl. 06.30 og cykler forbi en Spurvehøg, der sidder på fortovet. Der er mindre end 1 m afstand til fuglen. Den flytter sig ikke af stedet. Der ligger få fjer omkring den, dog ikke nok til at den kunne have fortæret et bytte. Måske har den forfejlet sit angreb, måske lettere sjokket, efter et forfejlet angreb. Den så ikke umiddelbart ud til at være skadet. DVÆRGFALK En Dværgfalk hun huserer i området ved Fællesfolden og Flasken i dagene omkring 10-15FEB, hvor JB møder den flere gange. Her jagter den Ryler og Strandskader. En dag lykkedes det den at lette alle de ænder og gæs der lå på vandet. VANDREFALK 01FEB ser HBA og KLU en Vandrefalk i Tamosen. Den levede virkelig op til sit navn, da den

BLADSMUTTEN 2/2004

vandrede rundt på isen. Den blev set i forbindelse med ekskursionen umiddelbart inden DOF-Vestsjællands generalforsamling. 10JAN SBW Vandrefalk 1 rastende i Hørby ved Holbæk Fjord. Kl. 13.30 den 30JAN melder JH en Vandrefalk ind fra Sorø Akademi, ca. 30 meter fra Sorø sø. Vandrefalken har slået en and og er i gang med at pille fjerene af den. I starten er der helt ryddet for fugle i området, men efterhånden som Vandrefalken arbejder med anden, rykker bl.a. andre ænder frygtsomt nærmere. BKM var 18MAR en smuttur ved Alleshavebugten om aftenen - fantastisk udsigt fra ”Flamingo Point” - nok 50 Stor Regnspove - 30 Spidsænder - 150 Gravænder, Alm. Ryler, en del Strandskader og enkelte Rødben, men så også lige en enkelt Vandrefalk, der sad og " poserede" på en stor sten ude i bugten - det var godt nok ik´ så ringe endda! RØDHØNS KMG skriver 28JAN: Jeg har nu 4 Rødhøns, der voldæder på min foderplads. Kan man bare sådan uden videre indføre disse fastelavnsklædte Agerhøns, eller får man bare tilladelse? De hører ikke til den danske fauna, men indføres til jagt på godserne. Meldes de, bliver de bortskudt, hvis ikke kan de nydes fra vindueskarmen, SF. TRANE JB og far OB slår 31MAR til igen: 23 Traner trækker mod nord. KLYDE JB melder 10MAR: Jeg var lige ude ved Reersø Vejle, og jeg noterede 2 Klyder (årsart nr. 101) sammen med 5 Spidsænder (3 han og 2 hun). STOR PRÆSTEKRAVE Årets første Store Præstekraver meldes til Bladsmutten af JB fra Flasken den 14FEB.


BLADSMUTTEN 2/2004

VIBE 10JAN Tissø: 1 Vibe meldes af JB og OB. Den burde have valgt varmere himmelstrøg på denne tid af året. ISLANDSK RYLE EHZ tæller 05FEB 20 Islandsk Ryle på Kirsebærholm i Holbæk Fjord. BRUSHANE OB og JB melder årets første Brushane fra sydenden af Tissø den 24MAR. STOR KOBBERSNEPPE LS og mor melder første Stor Kobbersneppe fra Borreby Mose den 17MAR. STOR REGNSPOVE SF er 03JAN taget til Alleshave for at tælle de overvintrende Store Regnspover her. Det bliver til 88 fugle. SILDEMÅGE 2 Sildemåger så jeg den 02JAN på stranden ud for fællesfolden ved Reersø, melder JB. Sildemågen er lidt af en sjældenhed i Danmark om vinteren. HULDUE 25JAN skriver JB fra Tissø: 5 Hulduer (tallet er omtrent, da de fløj i flok med Ringduer, og de forsvandt hurtigt). NATUGLE LS har en fin historie fra den 25JAN: Vi havde i går en rigtig herlig ”matrikelobservation”. Da vi kom hjem fra en 80 års fødselsdag i det nordsjællandske, flaksede en halvstor fugl rundt i gårdens eneste æbletræ. En mørk grå fugl med store måbende øjne. Vi satte fuld projektør på dyret og kunne så se, at det var en Natugle. Da vi stod ud af bilen for at se nærmere på den, fløj den fornærmet op i vores kæmpestore Kastanietræ, hvorfra den lod sig betragte fra behørig afstand. HRP skriver: Jeg fik Natuglen på vej hjem fra arbejde i dag den 26JAN. Den

15

sad, som den plejer, i skorstenen mellem Strids Mølle og Øresø Mølle. OCG skriver 06FEB: I dag hørte jeg for første gang i år Natugle, da jeg kl. 20 gik uden for døren og hørte den tude fra en mindre skovbevoksning mellem Jystrup og Valsølille Sø.

Skovhornugle tegnet af Jon Fjeldså

SKOVHORNUGLE Veterinær OB måtte om aftenen den 25JAN aflive en Skovhornugle i Gørlev. Den havde brækket den ene vinge, formentligt på grund af påkørsel. Den blev bragt ind af Falck fra Huslodsvej, der er en lille stikvej fra Landevejen til Ornum/Reersø. Desværre var der ikke andet at gøre end at aflive den, idet den ene vinge var næsten revet helt af. MOSEHORNUGLE 24MAR er JB og far OB på jagt efter Mosehornugler, og ser: Flasken, Reersø: 1 Mosehornugle, på jagt lavt over rørskoven og Ulstrup


16

Mose: 1 Mosehornugle, også på jagt lavt over rørskoven. ISFUGL 02JAN 1 Isfugl i Tamosen, set og registreret på KLU’s punkttælling. HRP og SF leder den 11JAN kl. 12-12.15 efter Isfugl ved Kongens Mølle, men skuffes i første omgang, da HRP hører fuglen skrige ude i sumpen. Overfor Kongens Mølle sad den og skreg, og da vi nærmede os fløj den som et blåt lyn skrigende langs den isfri strøm mod øst. SANGLÆRKE Sanglærken synger sin territoriehævdende sang for ALG på Sj. Odde den 17MAR. SKÆRPIBER Den trofaste Skærpiber i Reersø Havn var som altid på plads den 01JAN hvor egnens morgenduelige tager årets første fugletur Reersø rundt. I år i ganske pænt vejr. JB og OB genfinder Skærpiberen en måned senere samme sted den 01FEB om eftermiddagen. BJERGVIPSTJERT 24JAN er den overvintrende Bjergvipstjert fundet af SF og JB i Lagunen i Slagelse. OGC skriver 11MAR: Jeg var forbi Høm Mølle ved Ringsted Å den 08MAR for at se, om der stadig var Vandstær. Det var der ikke, men til gengæld var der en Bjergvipstjert, der opholdt sig under broen og et kort øjeblik lod sig se, før den forsvandt nedstrøms. HVID VIPSTJERT Den suverænt første rapportering af Hvid Vipstjert står JyH for: Hermed en meget tidlig observation af Hvid Vipstjert i Gørlev om eftermiddagen 22JAN under en let snebyge. Onsdag den 04FEB hørte PA og jeg igen et vipstjertfløjt inden for 50 m fra første observation og jeg blev der-

BLADSMUTTEN 2/2004

med mindet på at indberette til Bladsmutten. Onsdag den 17MAR blev hele Vestsjælland invaderet af den Hvide Vip og rapporteret af mange glade fuglekiggere. Først 30MAR når Hvid Vipstjert til ALG på Sjællands Odde. SILKEHALE HRP noterer 26JAN 22 Silkehaler i Snertinge. KMG skriver: Så i søndags, den 25JAN 9 Silkehaler hos mig selv. Muligvis ikke særlig interessant, men for mig er det, idet jeg aldrig før har set Silkehaler i mit område, men masser af andre steder. VANDSTÆR SF møder 03JAN den trofaste Vandstær under Slusehuset ved Strids Mølle. Den 12JAN så jeg Vandstær ved Høm Mølle, melder OGC. 10JAN ved Øresø Mølle finder JB 2 Vandstære. SANGDROSSEL Sangdrossel når ALG på Sj. Odde den 15MAR. JB hører 2 Sangdrosler ved Ornum den 17MAR og HRP hører 1 den 18MAR ved Kongens Mølle. 20MAR spredtes Sangdroslerne sig over hele Sjælland i større og mindre flokke. GRANSANGER JBo skriver: 25MAR har jeg set og hørt 2 Gransangere i Ellinglund her i Kalundborg. Snart er det ikke nogen særlig bemærkelsesværdig obs. - men lige nu er der faktisk ikke andre i Vestsjælland, der har noteret Gransanger i DOF-basen. STOR TORNSKADE 10JAN Hejrebjergskoven ved Lille Åmose: 1 Stor Tornskade 1 melder JB og OB. 21FEB SBW Stor Tornskade ved Kongsøre Næbbe. 08JAN og 05FEB ser EHZ en Stor Tornskade i denne samme busk nær Dragerup.


BLADSMUTTEN 2/2004

17

RAVN SKP ser jævnligt en flok Ravne på 10 medlemmer i området mellem Lindenskov Overdrev og Espe lidt nord for Skælskør. SKP benytter vinteren til at fabrikere Falke- og Mejsekasser, som han i snesevis sætter op i løbet af foråret. EHZ der 22FEB 1 Ravn i parringsflugt nær ørnereden ved Skarresø. STILLITS LT har samlet en pæn flok Stillits i sin have, der fra 13MAR til 21MAR øges i antal fra 16 til 33. Det er sikkert foderet han benytter der er tricket. BJERGIRISK Ca. 21 Bjergirisk rumsterer rundt på Ornum Strand den 01FEB. JB kan ikke få antallet afstemt. ALG – Annalis Gylle, Sj. Odde BKM – Bruno Kvist Madsen, Mørkøv BL – Birgit Lynge, Hvalsø BT – Bo Tureby, Haslev HBA – Henrik Baark, Sorø HRP – Heidi Rom Petersen, Buerup IMLN – Inger M. Nielsen, Ringsted JB – Jesper Brinkmann, Bjerge JD – Jane Dam, Agersø

KERNEBIDER IMLN 03JAN. På min runde i Torpet Mose faldt blikket på ikke mindre end 4 Kernebidere i et buskads. Jeg hørte deres lidt specielle strofer samtidig med, at de havde gang i fourageringen. SNESPURV JB melder 1 Snespurv fra Ornum den 17MAR. GULSPURV ALG hører Gulspurven synge den 15MAR. BOMLÆRKE eller KORNVÆRLING 25JAN runder JB 80 arter efter nytår, da han finder 9 Bomlærker ved en rundkørsel i Gørlev:

JH – Jette Hallig, Slagelse JT – Jørgen Terkelsen, Kalundborg JyH – Jytte Haagensen, Gørlev KEH – Karl Erik Hansen, Agersø KLU – Kirsten Laursen , Sorø KMG – Karen Margrethe Gabel, Jystrup LS – Lene Smith, Sorø LT – Leif Tureby, Haslev OB – Ove Brinkmann, Bjerge

Tegning Brian Zobbe

OGC – Olaf G. Christiani, Jystrup OR – Ole Richter, Fårevejle PA – Pia Ahrenst, Reersø RT – Rune Tjørnløv, Gørlev SBW – Brian Wielsøe, Ringsted SKP – Søren Klarskov Petersen, Boeslunde SF – Steen Flex, Mørkøv


18

BLADSMUTTEN 2/2004

Rørviglejren år 2004 Af Jesper Brinkmann, Bjerge Dette års Rørviglejr blev afholdt i påsken mellem den 8.-10. april, og som sædvanlig blev den afholdt på feriekolonien Isøre, som ligger i sommerhusområdet, der grænser op til det rigtig gode træksted Korshage, hvor mange spændende fuglearter lægger vejen forbi hvert år især om foråret. Dette års lejr var dog lidt speciel, da det ´´næsten`` var jubilæum, men alligevel var det ikke helt, fordi det vistnok var noget med, at der et år var blevet afholdt to lejre på samme år. I år var lederne Kirsten og Henrik Baark plus Peter Løn, som kom om fredagen.

Den 8. april blev jeg hentet af Lene Solmose, som også skulle være med på lejren, og hun var så venlig at tage mig med. Inden vi kørte hen til Isøre, tog vi dog lige en lille afstikker hen til en anden lokalitet oppe ved Rørvig, da jeg havde set, at der var set Nordisk Lappedykker på lokaliteten for ikke så mange dage siden. Da vi kom derhen, og kiggede ud over havet, så det dog ikke så godt ud, da bølgerne var temmelig høje, og Nordisk Lappedykker er jo ikke nogen stor fugl, så vi skulle være mere end heldige for at finde den.


BLADSMUTTEN 2/2004

Vi satte dog teleskopet op, og gik i gang med at lede. Udover måger og skarver var der dog kun en lille gruppe Toppede Skalleslugere, som lod sig se, men så pludselig fangede noget gult mine øjne ganske kort for så at forsvinde. Kort efter dukkede det op over bølgen igen, og nu var det tydeligt, at det var en Nordisk Lappedykker. Og ikke engang her stoppede vores held, for ved siden af fuglen lå der en mere, men den kunne dog ikke ses ordentligt på grund af bølgerne. Glade og tilfredse drog vi videre mod Isøre, hvor vi ved ankomsten blev budt velkommen af Henrik, som også viste os, hvilke værelser vi skulle bo på. Isøre er en trelænget feriekoloni, som ligger perfekt i sammenhæng med en fuglelejr, da den ligger i gåafstand fra Korshage, og desuden ligger den også i et meget fuglerigt sommerhusområde. Efter indlogeringen var der kaffe og kage, og Kirsten og Henrik fortalte lidt om programmet for dagene samt regler og love m.m. Bagefter skulle vi så alle sammen præsentere os selv og fortælle lidt om, hvor vi boede, hvor mange gange vi havde været med på lejren osv. Efter dette dejlige arrangement skulle vi egentligt have været ude og kigge lidt på området, men i mellemtiden var det begyndt at regne, så i stedet blev tiden brugt på fuglesnak, og nogle sad og tegnede, ja og så tog de unge herrer sig vist nok også en brydekamp oppe på scenen. Desuden var køkkenholdet så heldige at se en flot Skovskade ud gennem køkkenvinduet.

19

Lidt over seks spiste vi aftensmad, som bestod af pasta, ris og sauce og kød, som alt sammen var meget velsmagende, og der blev gjort et godt indhug i rationerne. Efter aftensmad gik vi alligevel en tur ud til Korshage, selvom det stadig dryppede lidt. Rent fuglemæssigt var de mest spændene arter en Tårnfalk og lidt Toppede Skalleslugere, det var dog to spættede sæler, der stjal opmærksomheden. På vejen hjem blev der desuden og set lidt harer. Hjemme igen blev der gjort status over de arter, vi havde set, og på den lille tur i det ret dårlige vejr var det egentligt ret godt, at vi allerede havde set 18 arter. Omkring klokken ti var vi også en lille flok, der gik ud for at lytte efter ugler, men desværre hørte vi ikke noget. Inden vi gik i seng, var vi tre, der blev enige om at stå op tidligt næste morgen, og gå ud og kigge på trækfugle. Næste morgen stod vi så op klokken halv seks, og gik ud for at kigge. Der var dog ikke det store træk, men vi så da lidt udtrækkende Alliker og Ringduer. Desuden trak der også Ederfugle, og 2 Gravænder lagde også vejen forbi. På tilbagevejen så vi også fire Mørkbugede Knortegæs, der trak mod nordøst. Hjemme på lejren igen snakkede vi med en af de andre, der også havde været ude, han fortalte, at han lige havde hørt og set en Sortspætte lidt væk fra kolonien. Selvom to af os godt nok var på morgenmadsholdet, skyndte vi os alligevel lige at løbe hen for at se om, vi kunne finde spætten. Vi var dårligt nok kommet ud for døren før, vi kunne høre dens høje trommen, og så løb vi ellers


20

BLADSMUTTEN 2/2004

Tegning: Sofie Hedegaard

bare efter lyden. Da vi nåede derhen, kunne vi høre endnu en spætte, og de to spætter sad endda, og kaldte på hinanden. Lidt efter fik vi også øje på en af spætterne, som sad rigtig flot frit fremme, og hakkede løs på et udgået træ. På vej hjemad var solen ved at få rigtig fat, og vejret var virkelig skønt, hvilket det heldigvis også var resten af dagen. Hjemme på lejren fortærede vi vores morgenmad, og i mellemtiden var Peter Løn og Ulla stødt til flokken, og de skulle vise os rundt i fuglereservatet Hovvig. Uden for feriekolonien bredte Peter Løn et stort Europa og Afrikakort ud, og fortalte om trækfuglene, der lige for tiden passerede Danmark på vej op til deres ynglepladser. Han havde

også en skindlagt Rødhals med, som han brugte til at vise dens trækruter. Bagefter skulle alle børnene prøve at efterligne rødhalsens lyd ved at gnide en fugtig korkprop mod et lille spejl. Peter var virkelig god til at lære fra sig, og alle morede sig samtidig med, at de lærte noget om fuglene. Herefter skulle vi lige have taget det obligatoriske fællesfoto. Samtidig med, at billedet skulle tages, kredsede en lille Spurvehøg-han lige over kolonien kraftigt forfulgt af en Gråkrage. Så gik turen ellers videre til Hovvig. Her startede Peter med at fortælle om fuglestemmer, og først blev Gransangerens tjif-tjaf tjif-tjaf gennemgået, og alle både hørte, og så den lille Gransanger. Så kom turen til Rødhalsen, som alle lige havde lært stemmen til, men det var dog ikke alle, der kunne høre Rødhalsen her, da den ikke sagde noget hele tiden. Så blev Bogfinkens ´´det-ka-jeg-da-si-li-så-tit-det-ska-vær`` gennemgået, og den sad også og sang flittigt i toppen af et træ. Til sidst var det Ringduens tur, og den siger ´´du-må-ik-skyde-en-skovdue dumå-ik-skyde-en-skovdue.`` På et tidspunkt fik Peter også øje på en flot Dompap-hun, der sad, og solede sig lige ved siden af stien. Så var vi også kommet til fugletårnet, hvor alle lige skulle op og kigge. Heroppe fra kunne vi se Krikand, Skeand, Gråand, Hvinand, Troldand, Toppet Skallesluger, Grågås, Skarv, Fiskehejre og mange andre. Peter satte et langt stykke papir fast på væggen, og så skulle børnene sige, hvilke fugle de så og, hvorhenne de så


BLADSMUTTEN 2/2004

dem. Det var en god måde at få børnene i gang med at kigge for, der gik jo hurtigt lidt konkurrence i, hvem der kunne finde flest. Til sidst gav Peter også børnene nogle små opgaver, de skulle f.eks. finde en fugl, der var ved at finde mad, eller en fugl der var ved at pudse fjer, og igen kiggede alle som besatte efter en fugl, der gjorde som beskrevet. Nedenfor tårnet kunne to Vandrikser høres på få meters afstand, og også et par Rørspurve-hanner sad højt oppe i sivene og sang. Lidt længere fremme fik alle en ny opgave, for nu skulle der kigges på ænder og svaner. Vi skulle se, hvilke ænder der var, og hvilke svaner der var. Desuden skulle vi også regne ud, hvor gamle svanerne var osv. Endnu en sjov opgave fra Peter´s side. Her viste et par Toppede Lappedykkere sig også, og lidt længere fremme lå en pæn flok Bjergænder. Nu var mange blevet godt sultne, så vi gik hurtigt hen imod vores planlagte spisested. Dem der havde lidt tålmodighed, og blev stående lidt længere, blev dog belønnet med både en trækkende Fiskeørn, Skægmejser og en Sort Hugorm. Henne ved spisestedet havde vi til gengæld en meget smuk Citronsommerfugl, som fulgte os resten af dagen. Jeg løb dog tilbage for at se, om jeg kunne genfinde Skægmejserne, da jeg endnu ikke havde set dem i år. Jeg hørte dem hurtigt, men de ville ikke komme frem, så man kunne se dem. Da vi alle sammen var færdige med at spise vores medbragte madpakke, var det blevet tid til at besøge Hovvigs Skarv-koloni. Det var spændende at

21

Svale tegnet af Marlene H. Lund

være så tæt på disse fugle, dog lugtede der ikke ligefrem af parfume, men snarere af noget landmændene kører ud på deres marker. Peter fortalte om skarverne, og igen fik alle en lille opgave. På tilbageturen til bilerne var alle så heldige at se den sorte hugorm, som stadig lå på sin plads, og slikkede sol. Hjemme igen var vi en lille flok, der drog ud for at prøve at finde lidt nye arter for turen, men det eneste nye vi så, var to Strandskader nede på stranden. Lidt bedrøvede drog vi hjemad, for at hører om, der var andre, der havde set noget spændende. Knap nok var vi kommet ind ad døren, før Lene kom løbende, og spurgte om, vi havde set den Sortstrubede Bynkefugl ude på Korshage. Det havde vi jo ikke, da vi var gået den modsatte vej. Vi strøg ud af døren igen, og løb ud mod Korshage. På vejen fik vi heldigvis øje på Dan og søn plus Johnny. De stod med fuglen i kikkerten, og den var ikke ret langt væk. Pludselig lettede den og fløj, men kun for at sætte sig i en anden busk endnu tættere på os. Den


22

BLADSMUTTEN 2/2004

Pirol tegnet af Kris Pedersen

kunne nydes i rigtig lang tid, og Johnny fik nogle rigtig gode billeder af den. Efter endnu en rigtig god aftensmad gik vi lige en sidste tur for at prøve at finde lidt flere fugle, det blev dog kun til Sjagger, Stor Præstekrave og så Sortspætten igen. Da vi kom hjem blev der lavet ´´gæt en fuglestemme,`` og det var rigtig sjovt, selvom vores hold desværre tabte, men vi fik da en flot trøstepræmie alligevel. Der blev også lavet gæt og grimasser, hvor en skulle gå op og efterligne en fugl, som de andre så skulle gætte. Jeg var desværre ikke med til det, da jeg lige tog en slapper inde på værelset (jeg var faldet i søvn!) Da jeg vågnede igen aftalte Kris, Christian og jeg, at vi igen næste morgen ville stå tidligt op og gå ud og kigge på fugle. Næste morgen stod vi så op klokken halv 6. Allerede på vejen ud til Korshage kunne vi godt se, at det var en stor trækdag. Det væltede mildest

talt ud med Bogfinker, og det blev senere beregnet, at der trak 10.000 Bogfinker i timen. Det gjorde, der i alt i fire timer, så der trak altså 40.000 bogfinker den dag! Ude ved spidsen mødte vi Dan, han viste os lige en Tårnfalk og lidt Husskader. Desuden var der et godt træk af både Ringdue og Allike. Dagens bedste art fandt Dan dog ude på havet, da han mente, han havde fundet 2 Suler. Lidt efter var der ingen tvivl, det var to voksne Suler, som fouragerede ivrigt ude på havet. Da Christian fik lov at kigge i skopet, var der 3 suler. Dan kiggede lige en gang til, og ganske rigtig nu var der 3 voksne Suler. Nu var vi drenge nødt til at løbe hjem, fordi vi skulle lave morgenmad. Dan fandt en Fiskeørn, da vi var løbet, så den gik vi desværre glip af. Larmen fra de Bogfinker der sad i de yderste af træerne, inden de skulle trække ud, var virkelig utrolig, og den kunne næsten høres helt hen til lejren. Igen i dag var vejret fantastisk, selvom det var blæst en smule op igen. Efter at have spist morgenmad blev der gjort rent i hele feriekolonien, og så delte vi os i nogle hold, da nogle ville forsøge at finde Sortspætten, mens andre ville se på de nærliggende søer (Dybesø og Flyndersø), men desværre var der ikke nogen, der rigtig havde heldet med sig. Uden for feriekolonien nød vi så vores madpakke, og fortalte, hvad vi syntes have været godt eller skidt ved denne lejr. Der var ikke rigtig nogle, der havde noget skidt om lejren, mens meninger-


BLADSMUTTEN 2/2004

23

ne om hvad det bedste ved lejren havde været, var meget forskellige. Nogle mente fuglene, andre vejret mens nogle tredje mente at maden havde været det bedste. Dette var afslutningen på en fantastisk god lejr med suverænt vejr to af dage-

ne, og masser af fugle plus et suverænt samvær, som alle nød godt af. Tak til lederne, for alle deres gode ideer og måder at gribe tingene an på. Til sidst håber jeg, at vi engang ses igen!!!

Fugle set eller hørt på Rørviglejren: Toppet Lappedykker, Sule, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Mørkbuget Knortegås, Gravand, Pibeand, Krikand, Gråand, Skeand, Taffeland, Troldand, Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand, Toppet Skallesluger, Rørhøg, Spurvehøg, Musvåge, Fiskeørn, Tårnfalk, Fasan, Vandrikse, Grønbenet Rørhøne, Blishøne, Strandskade, Stor Præstekrave, Vibe, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Tyrkerdue, Sortspætte, Stor Flagspætte, Sanglærke, Hvid Vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Sortstrubet Bynkefugl, Solsort, Sjagger, Sangdrossel, Misteldrossel, Gransanger, Fuglekonge, Skægmejse, Halemejse, Sortmejse, Musvit, Blåmejse, Spætmejse, Skovskade, Husskade, Allike, Råge, Gråkrage, Stær, Gråspurv, Skovspurv, Bogfinke, Kvækerfinke, Grønirisk, Dompap, Gulspurv og Røspurv. Dyr Set På Rørviglejren: Rådyr, Hare og Spættet Sæl. Slanger set på Rørviglejren: Hugorm.

 BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant

ÅBEN HELE ÅRET v/Jytte & Per Dyrmose

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802 http://www.bygholmcamping.dk e-mail. bygholm@1031.inord.dk


24

BLADSMUTTEN 2/2004

Ekskursioner Korevlerne i Sejerøbugten. Søndag den 25. juli. Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej. Tid: kl. 06.00. Turleder: Gert Green, tlf. 6110 7586. Vadefuglenes returtræk er nu i gang. Korevlerne er en fin lokalitet for vadefugle på denne tid. Her kan ses Strandhjejle, Mudderklire, Almindelig Ryle m.fl. Medbring noget varmt at drikke. Borreby Mose. Søndag den 8. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fuglene ved Borreby Gods og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter og kigger efter Skægmejse og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle. Korevlerne i Sejerøbugten. Søndag den 22. august. Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej. Tid: kl. 06.00. Turleder: Gert Green, tlf. 6110 7586. Vi vil se på vadefugle, svømme- og dykænder. Medbring noget varmt at drikke. OMØ Høsttur for seniorer. Onsdag den 1. September. Mødested: færgelejet på Stigsnæs. Tid: kl. 09.30. Turleder: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711. Vi tager Omøfærgen kl. 10.00. Vi returnerer med færgen kl. 16.00 fra Omø. Her ved starten på efterårstrækket skal vi besøge Omø ude i Storebælt. Der er rigtig mange vade- og andefugle i området, og er vinden rigtig vil vi kunne beundre trækkende Hvepsevåger, Rørhøge, Tårnfalke og enkelte Musvåger. Planerne om en stor vindmøllepark på Omø Stålgrunde er taget ud af mølposen, så den vil vi blandt så meget andet få lejlighed til at drøfte med den meget dygtige ornitolog Johannes Bang, der kender fuglelivet på Omø bedre end nogen. Turens pris er 150 kr. som inkluderer færge, kørsel på Omø samt kaffe og kringle på havnen. Fortrinsvis for medlemmer eller abonnenter på Bladsmutten. Medbring madpakke samt noget at drikke. Tilmelding på tlf. 5956 5711 eller e-mail magnusbang@hansen.tdcadsl.dk senest den 14. august. Borreby Mose. Søndag den 12. september. Mødested: Borreby Gods ved laden.Tid: kl.10.00 Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen!


BLADSMUTTEN 2/2004

25

Kongskildemarked - Byg din egen fuglekasse – en ungdomsaktivitet. Lørdag den 18. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen & Henrik Baark, tlf. 5782 0230 og Lars Christoffersen. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan, du bygge din egen fuglekasse som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr kasse. For unge mellem 8 og 18 år. Der bliver fugleture til Tystrup Sø. Borreby Mose. Søndag den 3. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunstige forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk. Husk kaffen! Trækfugledag ved Storebælt. Søndag den 10. oktober. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Nærmere oplysninger kommer i næste nummer af Bladsmutten.

Landsdækkende Ungdomslejr til Vejlerne Igen i år inviterer DOFUngdom alle ungdomsmedlemmer på en sjov og hyggelig lejr til Vejlerne i starten af sommerferien. Vi skal bo på feriekolonien ”Bulbjerghus” tæt ved Bulbjerg og Lild Strand og transporten rundt i Vejlerne sker på lejede cykler. Da området er stort, kommer vi til at cykle en del, dog i et roligt tempo med masser af stop undervejs. Vejlerne byder på dette tidspunkt på masser af spændende ynglefugle som Skestork, Rørdrum, Plettet Rørvagtel, Vagtel, Engsnarre, Savisanger og mange flere! Tilmelding: ring og hør om ledige pladser til Hans Schou Frederiksen på tlf. 36 44 73 74

Ungdomslandslejr i efterårsferien I år bliver landslejren i skolernes efterårsferie afholdt i Blåvand. Danmarks vestligste punkt vil med garanti byde på spændene oplevelser, hvad end det er ude over Nordsøens hav eller i de mange krat og buskadser i området. Deltagerne vil desuden få et interessant indblik i arbejdet på en fuglestation, hvor der dagligt både ringmærkes og optælles trækfugle. Så er du mellem 12 og 20 år, så afsæt dagene fra den 11. til den 15. oktober til at få fugleoplevelser af de helt store sammen med andre unge. Mere information om lejren vil være at finde i det næste nummer af Bladsmutten, i ungdomsbladet Pullus og på DOF's hjemmeside www.dof.dk


26

BLADSMUTTEN 2/2004

Hvad er DOFbasen? DOFbasen er et redskab til indtastning af fugle-, sommerfugle- og dyreobservationer.

Hvad består DOFbasen af?

DOFbasen består af to centrale dele - dels et indtastningsprogram som hentes på DOFbasens hjemmesiden www.dofbasen.dk og installeres lokalt på den enkelte computer dels en hjemmeside til præsentation af data, hjælp og support samt mange andre funktioner. Se bl.a. menuen på hjemmesiden for at få et indtryk af dens mange funktioner.

DOF Nyhedsbrev Du har nu mulighed for at få tilsendt Dansk Ornitologisk Forenings nyheder direkte til din e-mail. Hvis du tilmelder dig DOFs nyhedsbrev, er du sikker på at modtage de dugfriske nyhedshistorier med det samme. Klik dig ind på DOF’s hjemmeside på www.dof.dk og her klikker du på tilmeld dig DOF’s nyhedsbrev


BLADSMUTTEN 2/2004

27

Udvalg: Ungdomsudvalg:

Seniorudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen Revisor:

Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark Fuglenes dagKoordinator:

Rolf Lehrmann

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Fredningsudvalg:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Det Grønne Råd:

Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Kirsten Laursen Henrik Baark Torben Dyhrberg suppleant: Magnus Bang Hansen Friluftsrådet: Eva Nielsen suppleant: Peter Løn Sørensen Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Punkttællingskoordinator

Henrik Baark

DOF-base:

Henrik Baark

Sløruglegruppe:

Steen Flex

Hjemmeside:

Inger Nielsen Søren Harding www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:

Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Holbæk:

Knud Nielsen

Tlf. 59 18 84 19

Jyderup:

Anette Sonne

Tlf. 59 50 20 95

Ringsted:

Inger Nielsen

Tlf. 57 61 11 47

Skælskør: Anders Jakobsen

Tlf. 58 19 66 41

Sorø:

Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89

Christian Elbek Rolf Lehrmann


Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

B

GIV ET BIDRAG TIL BLADSMUTTEN Portostøtten er bortfaldet, og portoen er steget, hvilket bevirker at BLADSMUTTENs økonomi forringes.

Bidrag kan indbetales til DOF-Vestsjælland girokonto 664-5089

ADRESSELISTE Bestyrelsen

Kirsten Laursen formand Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Magnus Bang Hansen næstformand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Heidi Rom Petersen kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

Henrik Baark redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Torben Dyhrberg Kjærsvej 4 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Jørgen Madsen Risvangen 3 4100 Ringsted tlf. 57 61 46 99

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

Eva Nielsen Marievej 55 4300 Holbæk tlf. 59 43 17 65


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.