Bladsmutten 2 2005 by DOFVest

BLADSMUTTEN 2/2005

BLADSMUTTEN 33. ÅRGANG

NR. 2

Juni 2005

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

BLADSMUTTEN 2/2005

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf./fax: 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

INDHOLD DOF Vestsjælland efter kommunalreformen ....................................................................................... 3 Fugle fortæller fortid ........................................................................................................................... 5 Odsherred skovdistrikt – en statslig medspiller ................................................................................. 10 Caretakerprojektet i Vestsjælland ...................................................................................................... 14 Tornsanger ......................................................................................................................................... 16 Nyt Fra Felten ................................................................................................................................... 18 Tre Havørne i ét kikkertfelt ................................................................................................................ 26 Ekskursioner....................................................................................................................................... 28 Skader Skader .................................................................................................................................... 31 Adresser ............................................................................................................................................. 36

Forsiden: Gærdesanger tegnet af Jon Fjeldså Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

OPLAG 630 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 2/2005

DOF Vestsjælland efter kommunalreformen Af Magnus Bang Hansen, formand

Tegning: Peter Løn Sørensen

Som bekendt får vi et nyt kommunallandskab fra 1. januar 2007. DOFs lokalafdelinger over hele landet er sammen med landsforeningen i gang med at udtænke de bedste løsninger for en fremtidig struktur for DOF. Vor lokalbestyrelse skal hermed opfordre alle medlemmer til at lægge hovedet i blød og sende Bladsmuttens redaktør et eller flere forslag eller ringe til formanden, som står på omslagets bagside. Vi indbyder hermed til et medlemsmøde om DOF’s fremtidige struktur MANDAG den 29. august kl. 19.00 på Opalen, Anlægsvej 7, 4100 Ringsted.

Her et par ord om bestyrelsens foreløbige overvejelser: Da amterne forsvinder, foreslår vi at AMT forsvinder fra navnet. F.eks. kunne vi så hedde DOF VESTSJÆLLAND. Da vi kommer til at ligge i en stor region bestående af Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms amter, kunne man forestille sig, at vi skulle opfinde en ny lokalafdeling bestående af dette store område. Vi mener ikke, at det er praktisk muligt at holde bestyrelsesmøder efter arbejdstid for folk, der teoretisk skal køre fra henholdsvis Nakskov, Roskilde eller Sjællands Odde til et eller andet sted på Midtsjælland.

Det kunne også være, at vi skulle lave lokalafdelinger i hver af de nye store kommuner, men vort medlemstal er så lille - 12.000 - i hele landet, at der nok er få i hvert kommuneområde, der vil gå ind i bestyrelsesarbejdet. Men andre løsningsmuligheder er vel mulige, så kom frem af busken, hvis DU kommer på noget. Samtidig vil vi gerne høre, om Du har forslag til andre og nye opgaver for lokalafdelingen. Du hører mest fra os gennem Bladsmutten og DOF Vestsjællands hjemmeside. Her indbyder vi til fugleture og fuglemøder året igennem. Vi brin-

BLADSMUTTEN 2/2005

ger også nyt om fuglene i Vestsjælland igennem Bladsmutten og Hjemmesiden. Vi deltager også i partshøringer i fredningsspørgsmål i kommuner og i amtet. Vi er lokalparten i DOFs store landsprogrammer: Punkttællinger, Caretakerprojekter og DATSY (De sjældne fugle). Endelig er vi en del af DOFs organisation med indflydelse i repræsentantskabet - (højeste myndighed) - og herfra til hovedbestyrelse og de forskellige fagudvalg. Vi er en del af Dansk Ornitologisk Forening - Det er os, der kender mest til Danmarks Fugle!

BLADSMUTTEN 2/2005

Fugle fortæller fortid Af Henrik Wejdling DOF-Vestsjælland er gået aktivt ind i arbejdet omkring beskrivelse af en mulig Naturpark i Tissø/Åmoseområdet, og har bl.a. lavet en rapport om fuglelivet, som kan ses på hjemmesiden. Der ud over deltager DOFVestsjælland i de fleste af de arbejdsgrupper, der er nedsat om hhv. natur, friluftsliv, turisme & erhverv og så også kulturhistorie. Artiklen her handler om, hvorfor fuglene i landskabet også er et stykke kulturhistorie.

der har kunnet forlige sig med vores udnyttelse af landskabet, nemlig de såkaldte kulturfølgefugle. Sanglærken er et godt eksempel på en kulturfølgefugl. Den kom først i takt med, at forfædrene ryddede skoven og skabte de åbne marker, som minder om artens oprindelige levested – nemlig den åbne steppe. Gråspurv og Hvid Stork er andre gode eksempler.

Sådan har det ikke altid været. De stenalderfolk, der oprindeligt bosatte sig her, har slet ikke kendt til Sanglærken. Den kunne ikke trives i de tætte ellesumpe og pilekrat, som dengang givetvis har dækket landskabet.

Fuglesammensætningen i et givet landskab er således en art aftryk af kulturudnyttelsen af det samme landskab. Man kan sige, at fuglene fortæller kulturhistorie. Lærkesangen er ekkoet af bondestenaldermandens møjsommelige flintehug mod genstridige stammer og svediebrugernes knitrende fremfærd. Vibeskrig i månelyse vårnætter er ekkoet af jernaldersmedens hammer mod lebladet, der gjorde det muligt at skabe enge – eller måske snarere et ekko af de livegnes støn, når de i middelalderen ryddede ellesumpe og skabte enge under ridefogdens svirpende pisk!

I stedet var her utvivlsomt Hvidryggede Flagspætter i ellesumpene, og den Krøltoppede Pelikan har sikkert fisket lystigt i Tissø. Begge arter er i dag forsvundet som ynglefugle i Danmark, men er blevet ’erstattet’ af nye arter,

Og når den Gråstrubede Lappedykker i dag skriger hjerteskærende i Lille Åmoses tørveskær – så er det selvfølgelig kun muligt, fordi horder af husmænd og daglejere gravede tørv her under krigen.

Fra Hvidrygget Flagspætte og Krøltoppet Pelikan til Sanglærke Går du en stille forårsdag ud midt i den flade, opdyrkede Åmose, vil du helt sikkert høre Sanglærker synge alle steder over dig.

BLADSMUTTEN 2/2005

Tegning: Peter Løn Sørensen

Kulturfølgefugle i Tissø/Åmoseområdet I Tissø og Åmoseområdet er der i de senere år iagttaget hen ved 200 forskellige fuglearter. Af dem yngler formodentlig de 113, og af disse er der 30, der påkalder sig særlig interesse i fuglebeskyttelsesøjemed, fordi de på internationalt, nationalt eller regionalt plan anses for truede. Og af dem igen viser det sig pudsigt nok, at hen ved 2/3 i virkeligheden kun er kommet her på grund af – og ikke på trods af – menneskers indgreb gennem tiden. På tabellen nedenfor er de 30 arter opført, og ude i højre kolonne er det angivet, om de er kulturfølgefugle, herunder hvad det er for et typisk, kulturbetinget landskabselement, de foretrækker. Samtidig er det med stjernemarkeringer vist, om de enkelte arter er truede på globalt, europæisk, nationalt eller lokalt niveau.

Forekomsten af mange beskyttelseskrævende fuglearter i området er medvirkende årsag til, at det er udpeget som et såkaldt ’Vigtigt Fugle-Område’ eller ’IBA’, som det hedder på engelsk. DOF har etableret to særlige caretakergrupper i den østlige og vestlige del af området, som følger udviklingen i fuglelivet. Foreløbig har den ene af disse grupper oprettet en hjemmeside om Tissø og Hallenslev og Lille Åmose, som dels beskriver området, dels giver links til DOF-basen, hvor man løbende kan følge de aktuelle fugleregistreringer. Hjemmesiden finder du på www.dof.dk under ’De vigtigste fugleområder’ – eller endnu snildere på vores egen hjemmeside via ’Lokaliteter’. Angivelserne i skemaet af de enkelte arters kulturafhængighed er først og fremmest baseret på Bernt Løppenthins klassiker fra 1967, ’ Danske ynglefugle i fortid og nutid’, udgivet på Odense Universitetsforlag, som er et pragtværk

BLADSMUTTEN 2/2005

ud i kombinationsforskning mellem fuglevidenskab og arkæologi. Med udgangspunkt i de enkelte fuglearters aktuelle udbredelse, kendskab til spredningsveje og ikke mindst til knoglefund fra danske køkkenmøddinger og skriftlige kilder fra nyere tid, har Løppenthin formået at skabe et meget helstøbt billede af fuglenes ind- og udvandring til og fra Danmark, og først og fremmest deres kulturafhængighed. De vigtigste lokaliteter med høj fortælleværdi for fugle og kultur Hele landskabet og dets indhold af fuglearter er som nævnt et spejlbillede af skiftende tiders kulturbetingede udnyttelse. Landskabet er med dets stabler af kulturspor oven på hinanden et righoldigt arkiv, hvis fortælle- og oplevelsesværdi blot ligger dér og venter på at blive aktiveret, men nogen lokaliteter rummer selvfølgelig større fortælle- og oplevelsesværdi end andre, hvis det specielt er historien om sammenhæng mellem fugle, landskaber og mennesker, der skal fortælles eller opleves. Som man kan se af tabellen, er det især kulturspor som enge, tørvegrave og vandmøller, samt som det nyeste islæt, jordbassinerne ved Gørlev Sukkerfabrik, der opbyder gunstige betingelser for de kulturfølgefugle, der er karakteristiske for Tissø/Åmoselandskabet. De vigtigste, mest fuglerige enge findes langs sydkysten af Tissø, mens også ved Flasken og i store dele af Bøstrup,

Hallenslev og Lille Åmose. Også St. Åmose vil med tiden kunne oppebære fortrinlige englokaliteter i takt med en fugtiggørelse. Langs Tissøs sydkyst findes områdets samlede bestand af Klyde, som på det seneste er blevet særlig begunstiget af et nyt kulturspor, nemlig etablering af yngle-øer i f.m. en tilladelse til indvinding af overfladevand fra Tissø. Tørveskærsområder af stor betydning for fuglelivet findes i dag i Ll. Åmose, men også St. Åmose rummer skær af betydning for fuglelivet. Udvindingen her har imidlertid fortrinsvis haft karakter af smuldskrabning, hvorfor vandfyldte grave er sjældne. Dog findes en del tilgroede tørvegrave uden vand, men med fortrinlige vilkår for bl.a. Nattergal. Hvad vandmøller angår et det selvfølgelig ’Kongens Møller’ der rummer den største fortælleværdi. Her finder vi i dag den eneste faste sjællandske bestand af Bjergvipstjert, der udelukkende trives her p.g.a. bygværkerne og det hurtigtstrømmende vand, de har skabt, men også Isfuglen nyder godt af såvel mølledamme som Ll. Åmoses tørveskær. DOF-Vestsjælland har i arbejdsgruppen vedr. kulturhistorie foreslået, at der i forbindelse med Naturparken gøres ekstra ud af at formidle sammenhængen mellem kultur og natur i disse områder.

BLADSMUTTEN 2/2005

De 30 mest sårbare arter af ynglefugle der har, eller formodes at have, ynglet i Tissø/Åmoseområdet indenfor den seneste halve snes år, med angivelse af beskyttelsesbehov globalt/internationalt/nationalt og regionalt, samt deres afhængighed af kulturbetingede landskabsændringer

Art

SPEC 1

Sorthalset Lappedykker Rørdrum Fiskehejre Knarand Krikand Hvepsevåge Rød Glente Havørn Rørhøg Fiskeørn (???) Engsnarre Klyde Lille Præstekrave Vibe Engryle Stor Kobbersneppe Rødben Hættemåge Fjordterne Dværgterne Isfugl Sortspætte Hedelærke Gul Vipstjert Bjergvipstjert Sivsanger Skægmejse Pungmejse Rødrygget Tornskade Ravn

SPEC 2/3

Bilag I

* * * *

* * *

DK-rød VA-rød Kulturfølge-art? (L) = Løppenthin (L) (tørvegr, jordbassi* ner) * * * (tørvegrave) * *

* * * * * * *

* * * * *

* * * *

* *

* * * * * * * * * *

* * * * * *

(åbent land m. småskove)

* *

(L) (eng/overdrev/brak) (L) (tætgræssede enge) (L) (grusgrave) (L) (enge) (L) (enge) (L) (enge) (L) (enge) (enge) (L) (tætgræssede holme) (møllesøer, tørveskær) (nåleskov) (L) (nål/lysninger/hede) (L) (enge) (L) (møller)

(overdrev) (L) (åbent land)

SPEC: ”Species of European Conservation Concern” SPEC 1: IUCNs verdens-rødliste SPEC 2/3: Arter med stort, europæisk beskyttelsesbehov (jf. Bird-Life International, 2004)

BLADSMUTTEN 2/2005

Bilag I:

Arter opført på det europæiske fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I over arter, som medlemslandene skal tage særligt vare på.

DK-rød: VA-rød: (L):

Arter opført på den nye, danske rød-liste (2005) over nationalt truede arter. Arter opført på Vestsjællands amts rødliste over regionalt truede arter. Arten opført på Løppenthins liste over danske ynglefugle, der ”formentlig ville være ude af stand til at klare sig her gennem længere perioder, hvis kulturændringer i landskabet ikke havde fundet sted”. (Løppenthin, 1967)

Vibe tegnet af Leif Tureby

BLADSMUTTEN 2/2005

Odsherred skovdistrikt – en statslig medspiller Af Henrik Wejdling DOF-Vestsjælland har været på besøg hos Odsherred Statsskovsdistrikt for at udveksle synspunkter på drift og pleje af statens naturarealer, publikumsadgang, jagt og meget mere. Først og fremmest med fokus på fremme af bestandene af Rød Glente og engfugle. Mødet kom i stand som en udløber af aftalen mellem Miljøministeren og DOF om øget samarbejde – og det var lærerigt for begge parter. Den 6. april 2005 var DOF-Vestsjællands formand, Magnus Bang-Hansen og sekretær (artiklens forfatter) inviteret til møde hos Odsherred Statsskovsdistrikt på Mantzhøj, der ligger lidt tilbagetrukket i randen af Ulkerup Skov med udsigt over nyligt naturgenoprettede græsningsarealer med en lille sø. Kulisserne fejlede således ikke noget – og det gjorde indholdet heller ikke, da skovvæsenets Palle Graubæk tog imod, og gav en bred information om skovdistriktets opbygning og funktion. Mødet var kommet i stand som en udløber af aftalen mellem den daværende miljøminister Hans Christian Schmidt og DOF om øget samarbejde om beskyttelse og fremme af først og fremmest Rød Glente og de truede engfugle, Stor Kobbersneppe, Engryle og Brushøne på statens arealer – en aftale, som den nye miljøminister Connie Hedegaard i øvrigt står ved med brask og bram. Allerede inden mødet stod det klart, at ingen af disse ’aftalearter’ desværre yngler p.t. på statens i alt ca. 5.200 ha skov, strand og enge i Vestsjællands og Roskilde amter, men vi var enige om at mødes alligevel – dels for at diskutere,

om der var nogen chancer for at få dem til det (den Røde Glente har faktisk med succes ynglet et enkelt år i statsskoven Ulkerup Skov, og forsøgte det efterfølgende år at yngle, dog uden held), dels for at udveksle oplysninger og synspunkter vedr. fuglebeskyttelse, publikumsadgang og pleje i almindelighed på statens arealer. Skovdistriktet Det første, der stod klart ved Graubæks gennemgang, var, at skovdistriktet rent geografisk har to forskellige afgrænsninger på samme tid: Distriktet fører således tilsyn efter skovloven med alle skovområder – private som offentlige – inden for et område, der geografisk er identisk med det nuværende Vestsjællands amt. Derudover administrerer distriktet også vildtforvaltningsloven indenfor Vestsjællands amt, herunder vildreservatet beliggende i amtet. Når det derimod kommer til driften af statsskovvæsenets arealer, er afgrænsningen en anden. Her følger grænsen mod syd i store træk motorvejen tværs over Sjælland, idet det er Falster skovdistrikt, der huserer syd herfor (f.eks. ved de statsejede arealer ved Tystrup-

BLADSMUTTEN 2/2005

Ulkerup Overdrev, Ulkerup Skov tegnet af Peter Løn Sørensen

Bavelse og den nye, bynære statsskov ved Korsør). Til gengæld har Odsherred skovdistrikt så driften af den statsejede del af Bistrupskovene, Boserup Skov og Kattinge Sø i det nuværende Roskilde amt. Drift og pleje stadig mere naturvenlig I Vestsjællands amt er det næsten udelukkende i Odsherred, at staten ejer skove (ud over Ulkerup Skov således bl.a. Annebjerg, Grevinge, Kongsøre, Høve og Sonnerup Skov samt skoven ved Hønsehalsen). Hertil kommer nogle nye, bynære skovrejsningsområder ved bl.a. Kalundborg og Høng. Og så ejer staten ret store strand- og engom-

råder på Kors- og Skansehage, ved Sanddobberne og Bjergene og så den store Fællesfold ved Flasken, samt nogle mindre arealer ved Fugledegård vest for Tissø (der, hvor fugletårnet står) og ved ’Tivolisøen’ nord for Ringsted. De mest berømte statslige fuglelokaliteter i amtet er – udover trækstedet Korshage - ubetinget Hovvig og Højby Sø. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www.sns.dk, kan man klikke sig ind på det enkelte skovdistrikt og klikke kort frem, der viser samtlige de statslige arealer, som distriktet forvalter. Ikke mindst gennem vedtagelsen af den nye skovlov og dens mange åbninger i

forhold til naturvenlig drift, er det nu muligt for statsskovvæsenet at indføre mere og mere naturvenlige driftsplaner, bl.a. med plads også til lysninger, skovmoser og parceller med naturskov og indførelse af plukhugst frem for totalafrydninger af hele parceller. Og de lysåbne arealer som Fællesfolden og Hovvig samt engene ved Hønsehalsen drives som græsningsarealer med et reguleret græsningstryk, uden brug af pesticider og kunstgødning. Skovdistriktet har i alt ca. 800 ha i græsning, al sammen baseret på udlejning af græsningen – uden at jagten følger med! Det tilstræbes at udleje store sammenhængende arealer og fortrinsvis til landmænd med kreaturer, der begrænser tilsynet til det nødvendige, og dermed ikke giver så meget forstyrrelse, som f.eks. hestepiger, der skal klappe hesten tre gange om dagen… - men rationalisering kalder på DOFs hjælp Skovvæsenet er som alle andre dele af samfundet ramt af hårde krav til rationalisering og effektivisering, og det har bl.a. betydet, at det meste af selve driften (skovning m.v.) nu er udliciteret og sker på kontrakter. Det betyder, at de folk, der arbejder i den enkelte skovpart, ikke nødvendigvis kender den på forhånd, og da rationaliseringskravet samtidig indebærer, at der stort set bliver skovet året rundt, kan det give problemer for nogen af skovens mere sårbare dyr og fugle. Derfor ser distriktet meget gerne, at DOF’ere, der opdager reder af sårbare

BLADSMUTTEN 2/2005

fugle (rovfugle, Ravne, Sortspætter) i statsskove meddeler dette til distriktet, så man der kan sikre, at der ikke tegnes kontrakter om skovning i yngletiden i de berørte områder. Der var enighed om ikke at melde redefund af f.eks. Rød Glente, Duehøg, Ravne og andre lignende sårbare arter ud med oplysninger om hvor fuglene yngler. Jagt, orienteringsløb og fuglebeskyttelse Der blev også tid til en snak om jagten på de statslige arealer. På en del af arealerne udøves der såkaldte repræsentationsjagter, hvor skovvæsenet selv udøver jagten sammen med indbudte. Udlejning sker dog fortsat, f.eks. i f.m. rejsning af ny skov på indkøbte arealer, hvor sælger tilbydes jagten i en overgangsperiode for overhovedet at muliggøre jordkøb. Der afholdes også et par jagter om året, hvor nye jagttegnsløsere inviteres med og får indskærpet god jagtetik. På mange arealer er beskyttelseshensynene så tungtvejende, at der slet ikke udøves jagt. Med hensyn til den rekreative udnyttelse af statsskovene er det som udgangspunkt sådan, at der er offentlig adgang overalt i skovene. Større arrangementer som orienteringsløb og militære øvelser skal dog anmeldes på forhånd, og skovvæsenet har en praksis, hvor de deler skovene op i skove, hvor der ikke tillades voldsomme aktiviteter som orienteringsløb og øvelser, som så til gengæld henvises til andre skove. For de store rovfugle samler interessen sig her

BLADSMUTTEN 2/2005

primært om de skove, der friholdes for de mest forstyrrende aktiviteter, og på mødet drøftedes det ønskelige i at bytte status for nogen af skovene, således at en mere ødebeliggende og i forvejen fredfyldt skov som Grevinge Skov kunne friholdes for voldsomme aktiviteter, som så måske i stedet kunne henvises til f.eks. Annebjerg Skov, der i forvejen er stærkt benyttet som udflugtsskov, og hvor man fuglemæssigt derfor ikke får nogen gevinst ved at undlade orienteringsløb m.v.

Begge parter var enige om, at mødet havde været frugtbart, og Palle Graubæk var ikke afvisende overfor at fortælle om skovdistriktet og dets aktiviteter til en bredere kreds – f.eks. ved næste års generalforsamling i lokalafdelingen. Odsherred Statsskovdistrikt har tlf. nr. 59 32 80 16, og én af distriktets mest fuglekyndige er Palle Graubæk, som lokalafdelingen mødte. Det er ham, du skal meddele til, hvis du opdager rovfuglereder m.v. i statens skove i Vestsjælland.

BLADSMUTTEN 2/2005

Caretakerprojektet i Vestsjælland Af Henrik Wejdling DOFs caretakerprojekt er nu inde i sin 2. sæson, og ni (del)lokaliteter er dækket i Vestsjællands amt. Der er stadig plads til flere caretakere – både i de dækkede områder, og især i de udækkede. Hvem kunne f.eks. tænke sig at tælle terner på Nekselø og Sejerø? Eller Rørhøge og Klyder i Borreby eller gæs til vinter ved Bregentvedsøerne? DOFs caretakerprojekt går i al sin enkelthed ud på at samle grupper af folk med særlig interesse for de vigtigste af vores fuglelokaliteter, som så kan registrere yngleforekomster af først og fremmest de såkaldte ’bilag 1-arter’ – de arter på EFs fuglebeskyttelsesdirektivs bilag 1, som Danmark har særlig forpligtelse til at tage vare på. Men også store, internationalt vigtige forekomster af f.eks. svømmefugle til vinter. I Vestsjællands amt er vi begunstiget med ikke færre end elleve internationale fuglebeskyttelsesområder – regnet fra sydvest mod nordøst er det Øer og kyst mellem Skælskør Fjord og Glænø; Skælskør Nor, Fjord og Borreby Mose; Sprogø og Halsskov Rev; TystrupBavelse Søerne; Holmegaards Mose og Porsmose; Bregentved- og Gisselfeldsøerne; Tissø, Lille Åmose & Hallenslev Mose; Saltbækvig; Sejerø Bugt og Nekselø; Hovvig og endelig Korshage, Hundested og omgivende hav. Af disse er Tystrup-Bavelsesøerne; Holmegaards Mose og Porsmose; Tissø, Lille Åmose og Hallenslev Mose samt Korshage, Hundested og omgivende hav helt dækkede, ligesom del-

områderne Omø, Sprogø, Lejodde og Alleshavebugten i Sejerøbugten er dækket. Hertil kommer, at energiske folk har etableret to yderligere caretakerområder, nemlig St. Åmose (først og fremmest Kongemosen og det nye vådområde, der etableret her for at bevare fortidsminder i undergrunden) og den spændende Valsølille Sø med det lige så spændende nyetablerede oversvømmede engdrag. Der er oprettet særlige hjemmesider for foreløbig Tystrup-Bavelsesøerne, Tissø/Hallenslev/Lille Åmose og Valsølille Sø, og et par mere er på vej. Du finder dem let via DOF-Vestsjællands hjemmeside under ’Lokaliteter’ (klik her på Caretakerområder og du finder links til de enkelte områder i listen over caretakerområderne). Hvad går opgaven ud på for en caretaker? Den primære opgave er at registrere fuglelivet og få det tastet ind på DOFbasen. Fokus lægges i yngletiden som anført på de såkaldte ’bilag I-arter’, og i vintersæsonen på de såkaldte ’udpeg-

BLADSMUTTEN 2/2005 ningsarter’, som har betinget, at de enkelte områder er udpeget som internationale beskyttelsesområder. Det er typisk store forekomster af gæs eller ænder, som så skal optælles. For dem, der har mod på det, er det også muligt at få hjælp til oprettelse af en hjemmeside for den enkelte lokalitet. Her leverer ’Fuglenes Hus’ grundskabelonen – og så er det ellers bare at fylde på! Man kan læse meget mere om caretakerprojektet på www.dof.dk, og på vores egen hjemmeside gemmer der sig i nyhedsarkivet et opslag om caretakerprojektet, hvor der er links til Skov

& Naturstyrelsens kortafgrænsninger af de store, internationale fuglebeskyttelsesområder, samt en oplistning af udpegningsarter for de enkelte områder. Der findes også en liste over de 21 arter på bilag I, som yngler – eller måske yngler – i Vestsjællands amt, og som især skal registreres. Skulle du have fået lyst til at kaste dig i lag med et af de udækkede områder, eller kunne du have lyst til at indgå i én af de allerede etablerede caretakergrupper, må du endelig kontakte en af koordinatorerne for Vestsjællands amt, nemlig Henrik Wejdling eller Torben Dyhrberg (se adresser og tlf.numre på bladets bagside).

Hvordan går det med Caretakerprojektet og vores vigtigste fuglelokaliteter? Onsdag den 8. juni kl. 18.00 kommer Thomas Vikstrøm og Timme Nyegaard fra Caretakerprojektet til Haslev og fortæller om DOF’s caretakerprojekt, hvor lokale caretakere tager sig af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter, hver på deres måde. Desuden vil projektet blive sat ind i en international sammenhæng. Derefter vil Timme Nyegaard give nogle instruktioner i hvordan man bruger DOFbasen i caretakersammenhæng. Arrangementet finder sted på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 20, Haslev DOF er vært ved aftensmad i form af smørrebrød samt øl, vand, kaffe og te. Alle er velkomne og der er gratis adgang. Tilmelding til Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711 / 2427 8911, e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk For dem der har tid og lyst vil der inden mødet blive arrangeret en fugletur til den nærliggende caretaker-lokalitet Nielstrup Sø; nærmere oplysning herom hos Henrik Wejdling, tlf. 5126 9056, e-mail: henrik@wejdling.dk

BLADSMUTTEN 2/2005

Tornsanger Kilde: DOF’s hjemmeside

Tornsanger tegnet af Jon Fjeldså

Beskrivelse Tornsangeren er en meget almindelig sanger i Danmark, og den er ret let at kende. Den hvide hals, det grå hoved og de gyldenbrune vinger gør bestemmelsen let. Overfladisk betragtet kan tornsangeren dog minde om gærdesangeren, men denne mangler de gyldenbrune vinger og er ikke så langstrakt som tornsangeren. Tornsangerens sang adskiller den yderligere. Den er en kort række kvidrende toner uden fast motiv

men med en fast rytme, der er beskrevet som vil I, vil I bare se. Levested Tornsangeren er udbredt i Europa og videre til omkring Bajkalsøen i det centrale Asien. Mindre bestande findes endvidere i det nordligste Algeriet og det nordlige Marokko. Tornsangeren er almindeligt forekommende i langt det meste af Europa. Kun i de allernordligste områder mangler arten.

BLADSMUTTEN 2/2005

I Danmark forekommer Tornsangeren i alle dele af landet, og der synes ikke at være noget særligt mønster m.h.t. bestandstæthed. Tornsangeren findes i et meget bredt spektrum af habitater, som er karakteriseret ved at være lysåbne og med mange urter og spredte buske eller træer. Blandt andet er arten en af de mest almindelige arter i agerlandet. Yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 199396. Tornsangeren er en nattrækkende langdistancetrækfugl, som trækker til tropisk Afrika for at overvintre. Der går desuden et stort træk af skandinaviske

Fakta Længde: 14 cm. Vægt: 12-18 g. Kuldstørrelse: 4-5 æg Antal kuld: 1-2 Rugetid: 11-13 dage Ungetid: 10-12 dage

fugle gennem landet i især maj og august/september. Føde Tornsangerens føde udgøres af insekter, edderkopper og bær. Bestandsudvikling Bestanden af Tornsanger har svinget ret kraftigt gennem de sidste 25 år, men der synes ikke at være nogen klar tendens i udviklingen. I Storbritannien er udsving i bestandsstørrelsen vist at hænge tydeligt sammen med forhold i vinterkvarteret, og man formoder, at det er den samme mekanisme, som hovedsagligt regulerer den danske bestand.

Ynglebestand Ynglepar: 300.000-450.000 Status (1990-2000): Svingende Fredningsforhold Rødliste: Gulliste: Birdlife SPEC: 4 Fugledirektivet: Jagttid: Fredet

Tegning Anette Sonne

BLADSMUTTEN 2/2005

Nyt Fra Felten Af Steen Flex Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines på min adresse henholdsvis – 1. april – 1. juli – 1. oktober og 1. januar, og de bør indeholde: DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN

LOKALITET

Lokaliteten skal kunne findes i Topografisk Atlas 1:100.000, og arterne være observeret i Vestsjællands amt. Observationer sendes eller indtelefoneres til Steen Flex - Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv tlf. 5927 4069 eller mobiltlf. 4033 4412, fax 5927 4169 eller helst E-Mail: steenflex@privat.dk

OBSERVATØR

BEMÆRKNINGER

Lad mig høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at viderebringe alt, og jeg har intet ansvar for observationernes ægthed, men DU kan være med til at gøre ”Nyt Fra Felten” til en oplevelse for andre at læse.

Nyt fra 1. kvartal – Januar, Februar, Marts 2005. RØDSTRUBET LOM JB 21MAR Rødlom 3 rastende ved Flasken. Den ene kun 20 meter fra kysten. Flot syn! LILLE LAPPEDYKKER HRP tæller 20JAN 50 Lille Lappedykker ved Munkholmbroen. TOPPET LAPPEDYKKER 23JAN Toppet Lappedykker 303 rastende ved Tissø - set fra fugletårnet. SBW GRÅSTRUBET LAPPEDYKKER 22JAN Gråstrubet Lappedykker 16 trækker forbi Gniben. SBW NORDISK LAPPEDYKKER Den 02FEB ser HRP 1 Nordisk Lappedykker ved Ugerløse Strand.

MALLEMUK 22JAN Mallemuk 19 trækker forbi Gniben. SBW STOR STORMSVALE 22JAN Stor Stormsvale 1 trækkende ved Gniben trak langsomt forbi, rastede kortvarigt på vandet flere gange, ikke ret langt ude fra kysten FLOT ! SBW SULE 10JAN lukker KL en træt Sule ud ved Klintebjerg. Efter orkanen den 08 og 09JAN har Sulen tabt pusten, og er landet i en minkfarm ved Nykøbing S. Farmeren får fat i fuglen, som er så afkræftet, at den finder sig i en midlertidig bolig i en papkasse. KL og OL henter den store havfugl, som ikke viser stor taknemmelighed og bider KL i

BLADSMUTTEN 2/2005

Tegning: Leif Tureby

fingrene. De bringer fuglen tilbage til sit rette element, havet, hvor den med den udadgående strøm vugger på bølgerne og med sikker retningssans tager bestik af Hesselø. Det bliver en lang tur, hvis ikke man som en Sule, er vant til at svømme. EHZ melder 1 ung Sule ud for Gniben den 23JAN. RØRDRUM HBA Skriver: Jeg blev den 12MAR ringet op af CM fra Jystrup. Hun fortalte at en Rørdrum kom flyvende hen over hendes have for at lande inde hos naboen. Hendes mand forsøgte at fotografere fuglen, men en startende bil i nærheden fik Rørdrummen til at flyve bort, inden billedet var i kameraet. KL Tamosen 1 Rørdrum 13MAR, set på kvindetur sammen med KLU. 27MAR, Rørdrum, 1 hørt paukende, Valsølille Sø, OGC, videre skriver

OGC, jeg har nogle gange observeret Rørdrum, der flyver mellem Valsølille Sø og de to mindre nærliggende søer Hvidsø og Jystrup Sø. To gange har jeg stået på idrætspladsen (som ligger lige op af Valsølille Sø) under min datters fodboldkampe, og et Rørdrum passere i retning fra Hvidsø mod Valsølille Sø. Jeg har også hørt fra andre, der har haft lignende observationer. Jeg tror fænomenet skyldes at rørskovsarealerne ved Valsølille sø er ret små og Rørdrummen derfor må finde yderligere fourageringsområder i de omliggende søer. PIBESVANE 30JAN har HRP 3 Pibesvaner udenfor sin dør på Langemark ved Buerup. 30MAR har HRP 6 Pibesvaner samme sted ved Buerup. SANGSVANE KMG Jystrup 19JAN: Der er vand i Skjoldenæsholm Engsø igen, så sorg er til glæde vendt, og der

var 150-200 Sangsvaner, straks vandet var på plads. JB Ulstrup Mose den 15JAN44 voksne Sangsvane 44 og 10 fra sidste sommer. KMG 15MAR: Jeg føler mig meget privilegeret, for hver dag fra en time før solnedgang til lidt efter flyver store mængder af Sangsvaner og Grågæs i større eller mindre flokke hen over min gårdplads, nogle gange så lavt, at jeg næsten kan røre dem. De er på vej fra en mere eller mindre vandfyldt lavning nord for Tåstrup-skoven, og søger ned på den nordlige bugt i Valsølille søen, hvor de syngende tilbringer natten på isen. Sidste år gik turen den modsatte vej, men i begge tilfælde kan jeg høre dem hele natten. BLISGÅS HRP Blisgås Lille Åmose 10MAR. MBH 3 Blisgæs Lille Åmose 23MAR. DVÆRGGÅS 1 Dværggås i Selsø den 27MAR kl. ca. 17, meldes af JB og LSM. GRAVAND JD sender søde kort fra Agersø. Den 12JAN observerer hun 49 Gravænder på 2 lokaliteter, henholdsvis 43 og 6 fugle. EDERFUGL Endnu et olieudslip, denne gang fra et udenlandsk fragtskib i Storebælt, gik hård ud over hovedsageligt Ederfuglene i området fra Asnæs i nord til Omø i syd. En halv snes tusinde Ederfugle har været indsmurt i olie og er døde eller blevet skudt af barmhjertige mennesker inden de skulle lide en pinefuld død. SF, JB og CN tog selv Nexelø rundt for at se efter fugle med olie i fjerene. Vi fandt 27 fugle, hvoraf 25 var Ederfugle. En hun lå stadig og led. Vi sendte hende over i

BLADSMUTTEN 2/2005

de evige blåmuslingebanker. På Agersø kan JD fortælle, at barmhjertige jægere har været flere gange rundt på øen for at udfri Ederfugle for deres lidelser.

Hvinand tegnet af Jon Fjeldså

HVINAND PG fra Hovvig meddelte mig i dag 06FEB til generalforsamlingen i Sorø, at han har beviser for, at Hvinand har ynglet i 2004 i reservatets kasse, idet der lå dun i kassen. Også Troldand, Taffeland og Knarand yngler i Hovvig. LILLE SKALLESLUGER 11FEB Lille Skallesluger 50 Tamosen HBA/KLU RØD GLENTE ABL skriver: Jeg håber, det er interessant for NFF. Vi så i dag søndag den 13MAR kl. 11.30 en Rød Glente mellem Jerslev og St. Fuglede. Den fløj hen over markerne, satte sig i et træ og forsvandt derefter mod St. Fuglede. SF var på samme tidspunkt næsten samme sted, men så desværre ikke fuglen. JB 19MAR Lille Åmose Rød Glente 3 Jeg læste på nettet, at der var set en Rød Glente i Lille Åmose, så jeg lok-

BLADSMUTTEN 2/2005

kede far (OB) af sted. På vejen så vi så en rovfugl kredse over en lille skov ved Storkevej. Det viste sig at være en Glente! Lidt efter kom endnu en rovfugl til syne over skoven - også en Glente og lidt efter igen hang der tre Glenter over skoven. Fantastisk syn! Jeg er medlem af DOF Vestsjælland, jeg plejer ikke at indberette men nu så jeg lige en Rød Glente søndag den 20MAR kl. ca. 13.40 lige uden for Jerslev Sj. Den fløj lavt hen over vejen med retning mod Lille Fuglede. SL ringer til SF den 25MAR og fortæller at det Røde Glente-par fra Mørkøv er flyttet ind. JB og OB melder 26MAR at parret i Lille Åmose nu også er på plads. HAVØRN JB Tissø ved Klinteskoven 15JAN, en Havørn jagtede Canadagæs og Hvinænder. PJ 06FEB: Her til morgen 2 tilsyneladende voksne Havørne (med hvide halefjer) over Tissø ud for Selchausdal. HRP Munkholmbroen 1 Havørn på isen 07MAR. KL Tamosen 3 Havørn 13MAR, set på kvindetur med KLU, (1 voksen og 2 ungfugle). MJ 19MAR, enlig Havørn, sandsynlig juv. men set i side-modlys. Set fra matriklen i Alleshave. Slår ned på mark i Saltbækvig området. Letter kort og sætter sig flere gange, inden den flyver mod Vrøj. Kort efter Duehøg i fornem glideflugt over matriklen. KMN skriver: Ja, så fik vi vores hidtil største oplevelse med Havørne ved Skarresø. Sidst på formiddagen i går 28MAR var de begge på reden. Det var dog diset, men vi var tålmodige. Så da

solen kom igennem, så vi tydeligt begge fugle. Den ene lettede, og så fik vi en opvisning i cirkler over reden. Solen gjorde, at hale og hoved lyste som perlemor på himlen - fedt. Det ser ud som om, at begge fugle er fuldt udfarvede de er noget mere ens i år, end sidste år. RØRHØG HRP ser første Rørhøg den 23MAR på vejen mellem Sæby og Ruds Vedby. BLÅ KÆRHØG 12JAN ved middagstid så jeg en Blå Kærhøg, voksen han, ved Bildsø, skriver OB. Meget flot, og den kæmpede en brav kamp i den stride blæst for om muligt at opdrive noget spiseligt på Bøstrups marker. Er der ikke flere udfarvede hanner end normalt i år? Jeg har i hvert tilfælde set mindst 6 denne vinter. Til gengæld har jeg set langt færre af "de brune" (hunner og unger), men det er måske bare rent tilfældigt? DUEHØG MP Strids Mølle 1 Duehøg 09MAR. MUSVÅGE Den kridhvide våge ved Lindenborg spøger stadig, og det er der ikke noget at sige til. Den ligner en Sneugle til forveksling. PS skriver 21FEB: Jeg kører ofte på Holbækmotorvejen, og på højre side, når man kommer fra København mod Lindenborg, ca. 2 km før afkørsel 15 mod Gevninge, sidder der næsten hver dag en stor Sneugle, ofte højt i en gran i et levende hegn. Den er flot, klar og tydelig. Desværre kan man jo ikke stoppe op og tage et billede. Det sjove er, at jeg har set den gennem flere år, næsten på samme lokalitet inden for en radius af 500 m. Den er der det meste af vinteren. Jeg har søgt på flere hjemmesider

BLADSMUTTEN 2/2005

for at se, om jeg var den eneste, der har set den, men har indtil nu intet fundet. FISKEØRN KMG skriver 09MAR: På tur til en snedækket Glænø mandag 07MAR en Fiskeørn over Basnæs Nor. (SF: Det må være den første tilbage fra vinterferie). JB 26MAR Lille Åmose 1 Fiskeørn trækker mod nord. DVÆRGFALK KL Hovvig 1 Dværgfalk ofte i området 15MAR. VANDREFALK OB 21FEB: Vandrefalk, rastende på landtange ved sydenden af Tissø; senere lettede den og trak ud over søen. Sjældent har jeg set en Vandrefalk på så tæt hold - det var en rigtig god oplevelse. SKP fra Boeslunde står på sin mark og taler med naboen den 24MAR da en lys Vandrefalk kommer flyvende mod dem lavt over marken, 20 meter fra dem svinger den tilbage hvor den kom fra. Den har sikkert aldrig set mennesker før. TRANE SF Tempelkrog den 21MAR 19 Traner lavt over vandet mod nord med langsomme vingeslag. LSM og JB kan melde 42 Traner fra Selsø den 27MAR ved 17 – tiden.

Traner tegnet af Jon Fjeldså

JD skriver: Som afslutning på mine gode oplevelser den 20MAR blev jeg opmærksom på nogle lyde oppefra, da jeg skyllede mine støvler af, og hen over vores gård og have kredsede, rimeligt lavt, 9 flotte Traner. Der var god tid til at iagttage dem, og jeg fik også tilkaldt min mand fra laden, inden de forsvandt mod nordøst stigende højere og højere til vejrs. Det var rigtig spændende og en førstegangsoplevelse at se denne fugl. Observation fra Kongsmark Strand 28MAR kl. 17, HBA ser 68 Traner komme flyvende fra Storebælt (fra sydvestlig retning) mod kysten. Fortsatte ind over land, mod nordøst. Et flot syn i det fine solskinsvejr. 29MAR Kl. 17 observerer MJ 60 Traner kredsende højt oppe over matriklen i Alleshave. Dejligt forvarsel til weekendens tranetur til dansepladsen ved Hornborgasjön hvor 7050 Traner er på plads allerede ;-) MJ. KLYDE HRP Tissø Syd 3 Klyde 16MAR. JD skriver den 20MAR fra Agersø: Jeg cyklede til Skage Sø, hvor der er et fint fugleliv, men det der fangede min opmærksomhed var først og fremmest 18 hvide fugle med sorte konturer ved skulderblad og vingespids og langt sort næb (de lå med siden til). De lå roligt i en lille klynge og vuggede på vandet, lignede nærmest en samling gondoler med hver et lille rundt styrehus på midten. På et tidspunkt lettede de for en kort stund, da jeg var ved at gå derfra, men slog sig ned igen, og da kunne jeg i luften se, at det var Klyder. Nu så jeg de sorte striber på ryggen og de sorte

BLADSMUTTEN 2/2005

vingespidser. Jeg har altid tidligere kun set dem aktive, når de har gået på deres lange ben med næbbet begravet i vandet efter føde. STOR PRÆSTEKRAVE HRP Tissø Syd 2 Stor Præstekrave 16MAR. STOR KOBBERSNEPPE Den Store Kobbersneppe er tilbage i Borreby Mose melder HRP 23MAR. STOR REGNSPOVE Vores vintervader nr. 1 findes i stort tal på Vestsjælland. JD sender besked om 24 Stor Regnspove ved marksø på østsiden af øen. RØDBEN JB 21MAR Rødben 67 (heraf var der en, der var helt hvid altså en leucistisk, en ret sjov fugl der skilte sig noget ud i flokken). SVALEKLIRE 27FEB Svaleklire ved vandløb mellem Tystrup og Vinstrup HBA/KLU MUDDERKLIRE HRP og SF Gisseløre 1 Mudderklire 13MAR STORKJOVE 22JAN Storkjove 1 trækker forbi Gniben. SBW SILDEMÅGE JB har meldt at den første Sildemåge er landet i Flasken den 27MAR. RIDE 22JAN Ride >500 rast + trækker forbi Gniben. SBW EHZ melder som SBW følgende: I dagene 22JAN til og med 24JANforegik et kæmpemæssigt træk ved Gniben og ud for Havnebyen. Flyveretningen var mod vest og foregik både nær kysten og langt ude over havet. Min observationstid var fra 3 – 4 timer daglig, og trækket var i fuld gang fra jeg ankom, og til jeg forlod de pågældende steder. Det var ikke muligt at opgive noget antal, men efter et groft skøn må der

have været langt over 10.000. Fuglene er formentlig drevet ind i Kattegat af de foregående dages storme og bøjet af mod syd langs den svenske vestkyst. Fra Kullen tvunget mod vest langs Nordsjællands kyst og videre til Djursland for derfra at fortsætte mod nord til Skagerrak.

Splitterne tegnet af Jon Fjeldså

SPLITTERNE JB har meldt at den første Splitterne er landet i Flasken den 27MAR. LOMVIE 22JAN Alk/Lomvie 601 trækker forbi Gniben. SBW NATUGLE AF 30MAR: Vi så faktisk en ugle i sidste uge. Den fløj hen over hovedet på os i skumringen - lige ved siden af huset i Boeslunde. Havde ikke en chance for at se, hvad den var, men en forholdsvis stor ugle var det da. Og meget sjovt at se den så tæt på. MOSEHORNUGLE Flasken 31DEC 2004 JB: 1 Mosehornugle. Jeg havde lige været henne at kigge på 3 Bjergirisker, og på vejen tilbage til min cykel gik jeg igennem noget lavt hybenkrat. Pludselig letter Mosehornuglen kun 5 meter foran mig. Den fløj ca. 100

meter og satte sig ude i folden. Den lettede dog hurtigt igen og skarpt forfulgt af en Gråkrage fortsatte den over mod rørskovsområdet. En dejlig oplevelse. ISFUGL Både 08FEB og 09FEB konstaterer EHZ, at en Isfugl befinder sig i Holbæk Bådehavn. SORTSPÆTTE MP Strids Mølle 2 Sortspætte 09MAR. 24MAR OB og JB Korshage Sortspætte 2 SANGLÆRKE HRP Tissø Syd 61 Sanglærke 01MAR BJERGLÆRKE Flasken 31DEC JB: Bjerglærke 2. Lærkerne kom flyvende bagerst i en flok Snespurve og blev opdaget på deres “djyp djyp”-kald. De satte sig lidt længere henne ad stranden, og kunne fint nydes i teleskop. BJERGPIBER JB 15FEB 1 Bjergpiber blev opdaget på bredden af den å der løber ind i Flasken. Her fouragerede den sammen med 1 Engpiber. De kunne ses rigtig fint på ca. 10 meters afstand. Bjergpiberen havde hvide halesider og kraftig øjenstribe. BJERGVIPSTJERT JB og SF er i Lagunen i Slagelse 16JAN, hvor der igen i år overvintrer Bjergvipstjert. HVID VIPSTJERT JB Reersø Havn 1 Hvid Vipstjert 19MAR. SF Knabstrup Hallen 1 Hvid Vipstjert 20MAR. MP Kobæk Strand 24MAR 1 Sortrygget Hvid Vipstjert. VANDSTÆR MP Øresø Mølle 1 Vandstær 09MAR. JERNSPURV 03MAR var en enkelt Jernspurv ved foderbrættet. Et par dage

BLADSMUTTEN 2/2005

efter havde den selskab af en mere. KMN BROGET FLUESNAPPER Broget Fluesnapper hørt på Galgebakken i Sorø den 31MAR kl. 15.30. I samme pæretræ, hvor en ulykkelig han sang vedholdende, men forgæves i 3 uger sommeren 2004. KLU HALEMEJSE 28JAN fandt 7 halemejser vores foderbræt. De besøgte det med lange mellemrum, indtil sneen faldt. Så var de der konstant ved begge foderpladser. Deres foretrukne sted var kræmmerhusene med fedtkugler. Da sneen forsvandt, forsvandt de også. 9 var det højeste antal. KMN SORTKRAGE 16JAN Sortkrage 1 Tissø syd SF 31MAR Sortkrage 1 Hagbards Høj HBA STOR TORNSKADE 8MAR ser HBA 1 Stor Tornskade i toppen af en busk i Tamosen. Flot syn i det snedækkede landskab oplyst af det fineste solskinsvejr. TORNIRISK 31MAR Tornirisk 85 Vrangstrup Enge HBA STOR GRÅSISKEN HRP Halleby gård 25 Gråsisken 01MAR. HVIDSISKEN Vinteren 2004/2005 blev invasionsår for Hvidsisken. Flere blev set i flok ved Køge Havn. Men også til Vestsjælland nåede arten. JB så en Hvidsisken hun på få meters afstand den 15JAN i sydenden af Tissø. KERNEBIDER. 01MAR ser HBA 8 Kernebider i toppen af en eg på Galgebakken/Sorø. SNESPURV EHZ tæller ca. 80 Snespurve på Kirsebærholmen ved Holbæk den 16JAN.

BLADSMUTTEN 2/2005

HRP Tissø Syd 2 Snespurv 01MAR. CK har 17FEB et par Snespurve på foderpladsen i haven på Reersø. GULSPURV 30MAR ser KLU/HBA 10 Gulspurve ved Suserupgård. RØRSPURV KLU/HBA er 11 Rørspurve i Tamosen. BOMLÆRKE eller KORNVÆRLING HRP 13FEB 12.50 82 stk. Bomlærke på Langemark ved Buerup Bomlærke tegnet af Jon Fjeldså

Følgende læsere har indsendt observationer til Nyt Fra Felten ABL – Anne Bech Larsen AF – Ann Frost, Boeslunde CK – Christina Kaaber, Reersø CN – Christian Nøhr, Havnsø EHZ – Erik Hansen, Holbæk HBA - Henrik Baark, Sorø HRP – Heidi Rom Petersen, Buerup JB – Jesper Brinkmann, Bjerge JD – Jane Dam, Agersø KL – Kirsten ”Kis” Larsen, Nykøbing S

KLU – Kirsten Laursen, Sorø KMG – Karen Margrethe Gabel, Jystrup KMN – Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde LS - Lene Solmose, Ubby LSM – Lene Smith, Sorø MJ – Mikkel Jungersen, Alleshave MP – Morten Petersen, Skælskør OB – Ove Brinkmann, Bjerge

OGC – Olaf G. Christiani, Jystrup OL – Ove Larsen, Nykøbing S. PG – Palle Graubæk, Hovvig PJ – Peder Jensen, Døjringe PS - Peter Sørensen SBW – Brian Wielsøe, Ringsted SF – Steen Flex, Mørkøv SKP – Søren Klarskov Petersen, Boeslunde SL – Stig Larsen, Mørkøv



BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant ÅBEN HELE ÅRET v/Jytte & Per Dyrmose

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802 http://www.bygholmcamping.dk e-mail. bygholm@1031.inord.dk

BLADSMUTTEN 2/2005

Tre Havørne i ét kikkertfelt Af Kirsten Laursen Søndag den 13. marts mødtes 7 kvinder på P-pladsen ved Suserupgård ved kanten af Tystrup sø, syd for Sorø. Der blev skrevet historie i DOF Vestsjælland, hvor der var premiere på et af de nyeste tiltag i lokalafdelingen, nemlig kvindeture Der findes kvindeløb med Alt for Damerne, cykelture for kvinder som kaldes Tøserunden, så hvorfor ikke lave kvinde- eller tøseture i DOF regi. Vi mødte 7 stærke kvinder op og trodsede det dårlige vejr. En af de fremmødte kvinder havnede i grøften med sin bil, men kunne heldigvis selv skovle sig fri og møde frem til aftalt tid. Nogle var ”gamle” kendinge, andre var på fugletur for første gang. De store snemængder fra februar måned dækkede stadig landskabet her midt i marts måned. Vi havde håbet, at foråret var kommet med den første Sanglærke, men ikke en eneste af forårsbebuderne lod sig vise denne dag. Vi begyndte turen ved det store hule træ i udkanten af Suserup skov, hvor tankerne henledes på H. C. Andersens eventyr Fyrtøjet, hvor soldaten møder heksen med det ternede forklæde. Første stop på turen var bænken i nærheden af Suserupgård, hvor der var en pragtfuld udsigt over Suserupgårdens marker og Susåens nederste del, inden

åen løber ud i Tystrup sø. I langsomt tempo og med informationer om fuglene undervejs, bevægede vi os fremad til kanten af Tystrup sø for at tilse en skallesluger/hvinandekasse, som er hængt op i et stort træ ved søbredden. Kassen har desværre ikke haft succes de senere år, og der må nok et andet tiltag til for at få en Stor Skallesluger eller en Hvinand til at yngle i kassen. Næste stop blev bænken, hvor der var udsigt over til Tystrup Kirke. Der var is på størstedelen af søen, hvilket er et sjældent fænomen her, da søen nogle steder er op til 20 meter dyb. En enkelt Rørdrum ved Fiskehuset i Næsbyholm Storskov på modsatte side af Susåen kom til syne, hvor den vandrede langs åen på modsatte bred med overkroppen i vandret position. Vi fulgte den nøje alle sammen i vores kikkerter. Det var Kis, der fik øje på den sjældne fugl i det smukke, hvide landskab. Vi optalte 8 Lille Skallesluger i Susåen. Disse fugle holder til her om vinteren, hvor de ofte ses ivrigt dykkende og fouragerende i det urolige vand, inden de drager nord på i slutningen af marts for at yngle i de sibiriske egne. Den smukke han med de sorte markeringer omkring øjenpartiet var værd at observere igennem længere tid.

BLADSMUTTEN 2/2005

Næste stop blev fugleskjulet i Tamosen, hvor vi spiste vores medbragte madpakke med udsigt over de 3 tørvegrave, som desværre var frosset til og derfor gav sparsomt med observationer. Alligevel noterede vi en Blå Kærhøg (hun) og en Dobbelt Bekkasin. Vi afsluttede med kaffebord ved Ppladsen, hvor 3 Havørne svævede højt

over golfbanerne mod nord. Det var en gammel Havørn med hvid hale samt 2 ungfugle. Det blev en flot afslutning med Havørnene, hvorfor vi blev enige om at gentage succesen i sensommeren. Næste kvindetur bliver således lørdag den 3. september kl. 10.30 ved samme lokalitet.

Om lidt er kaffen klar (foto: Henrik Baark)

BLADSMUTTEN 2/2005

Ekskursioner FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 2. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. UNGDOMSTUR TIL SØNDERJYLLAND. Lørdag den 4. juni. Turledere: Heidi Rom Petersen og Steen Flex. Vi kører i privatbiler. Madpakke og drikkevarer medbringes. Deltagerbetaling: 200.- kr. Ring og hør nærmere hos Steen Flex, tlf. 40 33 44 12, Email-adresse: steenflex@privat.dk FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 9. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. BORREBY MOSE. Søndag den 12. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid kl. 9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose og betragte de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te. FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 16. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. SENIORTUR TIL HOV VIG FUGLERESERVAT. Lørdag den 18. juni. Mødested: P-plads på østsiden af Hov Vig med tilkørsel fra Nakkesiden mod ”Slettemosegård”. Tid: kl. 11.00. Turleder: Kirsten Larsen, tlf. 59910372 og Niels Andsbjerg. Vi går til fugletårnet og videre ud ad dæmningen. Vi kigger efter fuglene i Hov Vig og lytter efter fuglestemmer. Vi kører videre til Østre Lyngvej og går derefter til det gamle fugletårn, hvor der er fin udsigt til den store Skarvkoloni. Den medbragte madpakke spises undervejs. Husk at medbringe kaffe/te. Tilmelding til Kirsten Larsen, tlf. 59910372. FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 30. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

BLADSMUTTEN 2/2005

BORREBY MOSE. Søndag den 14. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi går rundt i området og ser på fuglene ved godset og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter efter Skægmejse og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle. Husk kaffen! KOREVLERNE I SEJERØBUGTEN. Søndag den 28. august. Mødested: Ppladsen for enden af Ellinge Strandvej. Tid: kl. 06.00. Turleder: Gert Green, tlf. 6110 7586. Vadefuglenes returtræk er nu i gang. Korevlerne er en fin lokalitet for vadefugle på denne tid. Her kan ses Strandhjejle, Mudderklire, Almindelig Ryle m.fl. Medbring noget varmt at drikke. UNGDOMSTUR TIL FALSTERBO. Søndag den 28. august. Turleder: Rune Tjørnløv, Kirsten Laursen og Henrik Baark. Turen er en endags-tur. Ring og hør nærmere om turen. Madpakke og drikkevarer medbringes. Deltagerbetaling: 200.- kr. Tilmelding til Kirsten og Henrik, tlf. 5782 0230. MEDLEMSMØDE OM DEN NYE KOMMUNALREFORM. Mandag den 29. august kl. 19.00 på Opalen, Anlægsvej 7, 4100 Ringsted. Se artiklen side 3. KVINDEFUGLETUR TIL TAMOSEN VED TYSTRUP SØ. Lørdag den 3. september. Turleder: Kirsten Laursen. Mødested: P-pladsen ved Suserupgård, Suserupvej 14, overfor Sorø Golfklub. Tid: kl. 10.30. Vi går rundt i det smukke område ved Suserupgårdens marker og håber at se Isfugl. Måske slutter turen af med Havørne som sidst, hvor vi så 3 i samme kikkertfelt. Vi indtager vores medbragte madpakke i fugleskjulet i Tamosen. Tilmelding til Kirsten Laursen, tlf. 5782 0230 BORREBY MOSE. Søndag den 4. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf.58196641. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen! KONGSKILDEMARKED - BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET. Lørdag den 17. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen & Henrik Baark, tlf. 5782 0230. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan, du bygge din egen fuglekasse som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr kasse. For unge mellem 8 og 18 år. Fugletur til Tystrup Sø ledet af Henrik Wejdling (kikkert kan evt. lånes).

BLADSMUTTEN 2/2005

KOREVLERNE I SEJERØBUGTEN. Søndag den 25. september. Mødested: Ppladsen for enden af Ellinge Strandvej. Tid: kl. 07.00. Turleder: Gert Green, tlf. 6110 7586. Vi vil se på vadefugle, svømme- og dykænder. Medbring noget varmt at drikke.

Ungdomsaktiviteter  Lørdag den 4. juni:  Søndag den 28. august:  Lørdag den 17. september:

Sønderjylland Falsterbo Kongskilde

Rørviglejren holder 25 års jubilæum i påsken 2006 Ungdomslejr på feriekolonien ”Isøre” torsdag den 13. april – lørdag den 15. april.

Bestyrelsen indbyder til et medlemsmøde om DOF’s fremtidige struktur MANDAG den 29. august kl. 19.00 på Opalen, Anlægsvej 7, 4100 Ringsted.

GIV ET BIDRAG TIL BLADSMUTTEN Bidrag kan indbetales til DOF-Vestsjælland girokonto 664-5089

BLADSMUTTEN 2/2005

Skader Skader? Kilde: DOF’s hjemmeside

Tegning: Peter Løn Sørensen

Det vidste du næppe om skaderne i haven og i naturen På den ene side står den vrede nabo: Nu har skaden tømt solsortens rede for æg. Og snart er der ingen sangfugle tilbage i hans have.... Nu kan det snart være nok! På den anden side viser videnskabelige undersøgelser det modsatte. Skaderne har ingen negativ betydning for antallet af småfugle i haverne, snarere en positiv!

Nogle gange er naturen lidt mere kompliceret end det, man umiddelbart oplever med sine egne øjne. Så hvad skal man egentligt tro om skaden? Fagkundskab eller nabosnak? Bedøm selv. Fakta om skaden Vægt: 180-240 gram Størrelse: ca. 46 cm lang(heraf halen 20-25 cm) Levealder: Maksimalt 15 år, normalt ca. 3 år. Årligt dør ca. 1/3 af en skadebestand.

Skaden hedder egentlig husskade. Den er nært beslægtet med skovskaden, omend de er meget forskellige i udseende. Skade er et gammelt dansk ord for spids eller trætop. Skaden hedder skade på grund af den lange, spidse hale. Og så sidder den ofte i toppen af f.eks. et træ. Skaden er udbredt over hele Danmark. Den mangler dog på en række småøer (Sejerø, Femø m.m.) og er sjælden på flere, større øer (f.eks. Lolland og Møn). Husskaden findes i hele Europa samt i Asien nord om Indien til Kina og på Kamchatka-halvøen. I Nordamerika findes skaden i Alaska og i Midtvesten. Antallet af skader er i de sidste 20 år næsten fordoblet. Men antallet af ynglepar er ikke steget lige så meget. Det er nemlig langt fra alle skader, der formår at tilkæmpe sig et yngleterritorium. Antallet af skadepar skønnes til ca. 110.000 par. Til sammenligning er der mere end 1.200.000 solsotepar i Danmark. Modsat hvad mange tror, så har skaden mange fjender og konkurrenter. Kampen om føden og de gode redesteder er benhård. Mange rovdyr er ude efter skaderne: krager, rovfugle, lækatte, katte osv. Skaden har en lang jagttid: fra 1/9 til 31/1. Hvert år skydes der 30.-50.000 skader. Skaden i yngletiden Skaden er en standfugl, som bliver i samme område året rundt. De unge fugle yngler sjældent mere end 5-700 meter fra, hvor de selv blev født.Det er ikke alle skader, der yngler. Typisk er det 25-50% af en skadebestand, som

BLADSMUTTEN 2/2005

ikke yngler; flest unge fugle. Unge og underlegne fugle holdes væk fra føden. 70% af ungfuglene dør af sult i deres første leveår. De bedste ynglesteder er besat af gamle og erfarne skadepar med store territorier. Fjerner man ét gammelt skadepar, rykker der normalt 2-3 nye par ind. Skadereden kan blive meget stor. Den benyttes og udbygges af det samme par i mange år. Allerede midt på vinteren begynder de at bygge på reden. Skaden får ét kuld unger om året. Skaden lægger op til 6-7 æg. Kuldet er fuldlagt fra først i april til først i maj. Hunnen ruger i 17-18 dage, mens hannen fodrer og holder vagt. Ungerne forbliver i reden i 3-4 uger og fodres af begge forældre. Et "skadeting" eller "skadebryllup" samles, hvor en eller begge mager er væk. Så samles en masse skader, som alle prøver at komme til. Der yngler færre skader dér, hvor der er mange skadereder. Så medmindre man ønsker flere ynglende skader, skal man lade rederne være! En skaderede er for et husvildt" skadepar signal om, at territoriet er optaget. I områder med mange birketræer med heksekoste" er der færre skadepar. Skaderne tror, at det er skadereder. Skadens føde Skaden har et meget stort og varieret menu-kort. Om vinteren er 75-80% planteføde: frø, rødder, knopper, fuglefoder - foruden lidt dyrisk føde. Om sommeren lever den mest af dyrisk fø-

BLADSMUTTEN 2/2005

de: snudebiller, løbebiller, sommerfuglelarver, fluer, stankelbenslarver, edderkopper, regnorme, snegle og hvad der ellers byder sig. Altså masser af de smådyr, som mange anser som skadedyr i haven.Skaden kan også æde større dyr. Mus samt fugleæg og fugleunger udgør op til 8% af føden (normalt 24%) i de uger af året, hvor der er mus, æg og unger. På årsplan udgør mus og fugle langt under 1%.

Flere småfugle = flere skader! Skadens naturlige levested er åbent land med store træer. Især i villakvarterer og parker yngler der mange skader. Parker og haver er noget af den mest fuglerige natur, vi har i Danmark. Her kan der yngle op mod 2.000 par småfugle pr. km². I mange fuglerige løvskove yngler der 1.000-1.500 par småfugle pr. km² - og næsten ingen skader. Selvom skaden kan æde fugleæg og unger har det reelt ingen betydning for antallet af småfugle. Faktisk yngler der flere småfugle dér, hvor der også er skader! Når haven er god for småfuglene, er den også god for skaderne - og omvendt. Ovenikøbet er antallet af småfugle-unger det samme eller endog større i områder, hvor der er skader. Et par eksempler: Ringduen placerer sin rede meget åbent. Men alligevel er antallet af ringduer dobbelt så stort i de haver, hvor der også er skader. Og duerne får mindst lige så mange unger på vingerne. Solsorten har det på samme måde. Dens naturlige levested er skoven. Solsorten er i dag den almindelig-

ste ynglefugl i haverne; talrigere end i skoven. Og have-solsortene får flere unger end skov-solsortene. Dels er haverne for solsorten et (endnu) bedre levested end skoven; dels er solsortene - og de andre småfugle - bedre til at skjule reden i områder, hvor der er skader. Det beskytter mod alle slags rovdyr.

Naboens kat... Det er især de åbne fuglereder, der er udsat for redetyve - f.eks. rederne hos solsort, sangdrossel, grønirisk og duer. Mejser, stære og andre fugle, der yngler i kasser og huller i træerne, er meget mindre udsatte. Ud af 100 åbentliggende fuglereder i haver og parker, vil de 15 blive røvet af skader, 20 af andre rovdyr, f.eks. naboens kat. De øvrige 65 reder vil blive ladt i fred. Fuglenes unge-produktion er meget stor, netop fordi så mange af ungerne ikke overlever. Et solsorte-par får 8-12 unger om året. Næste forår er der kun 2 solsorte tilbage. Flere hundrede haveejere talte havefugle for DOF i 1993-95. Derfor ved vi nu: Der er flere fugle i haver med skader end i haver uden skader. Det gælder både små og store haver. Afgør skaden antallet af fugle i haven? Der er en lang række faktorer, der bestemmer, hvor mange småfugle, der yngler i en have: Mængden af føde (især om vinteren); kulde; regn; sygdomme; mængden af redesteder og re-

BLADSMUTTEN 2/2005

dekasser; konkurrencen mellem de forskellige fugleater; sprøjtning (al sprøjtning har samme effekt: færre fødeemner); hvor "velfriseret" haven og græsplænen er; katte og andre rovdyr. Skaden er kun én faktor blandt mange. De fleste havefugle yngler og søger føde i et område, der er meget større end en almindelig parcelhushave. Derfor kan man heller ikke forvente, at alle havefugle yngler i hver enkelt have. Har man et skadepar i sin have, er der god chance for, at de andre havefugle yngler inde hos naboen. "Problemet" er altså ikke skaden selv, men at den yngler i ens egen have og ikke inde hos

naboen. Men for fuglene i haven gør skaden ingen forskel. Skaden er gået frem siden 1976. Det samme er de fugle, som er mest udsat for at få reden plyndret af skader: grønirisk, ringdue og solsort! Et lille regnestykke: Et solsorte-par får 8-12 unger. Hvis 10 unger overlever og yngler næste år, og deres 10 unger overlever og yngler osv. - så vil det på 10 år blive til 97.656.250 solsorte-unger - eller næsten 100 solsorte pr. have i Danmark!

Tegning: Jon Fjeldså

Udvalg:

BLADSMUTTEN 2/2005

Ungdomsudvalg:

Seniorudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen

Det Grønne Råd:

Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen Jørgen Madsen Torben Dyhrberg suppleant: Inger Nielsen Friluftsrådet: Eva Nielsen suppleant: Peter Løn Sørensen Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen

Punkttællingskoordinator

Søren Harding

Revisor:

DOF-base:

Henrik Baark

Sløruglegruppe:

Steen Flex

Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling Fuglenes dagKoordinator:

Rolf Lehrmann

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

NaturpolitiskUdvalg:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Suppleanter i Bestyrelsen: Hjemmeside:

Inger Nielsen Søren Harding www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:

Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Holbæk:

Knud Nielsen

Tlf. 59 18 84 19

Jyderup:

Anette Sonne

Tlf. 59 50 20 95

Ringsted:

Inger Nielsen

Tlf. 57 61 11 47

Skælskør: Anders Jakobsen

Tlf. 58 19 66 41

Sorø:

Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89

Afsender:

Christian Elbek Rolf Lehrmann

Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 2/2005

BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Hvordan går det med Caretakerprojektet og vores vigtigste fuglelokaliteter? Møde i Haslev den 8. juni. Se side 14

KVINDEFUGLETUR – TAMOSEN Lørdag den 3. september

ADRESSELISTE Bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Kirsten Laursen Næstformand Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Heidi Rom Petersen kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

Henrik Baark redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Jørgen Madsen Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 46 99

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

Eva Nielsen Marievej 55 4300 Holbæk tlf. 59 43 17 65