Bladsmutten 1 2006 tillæg festskrift ungdom 25 år by DOFVest

FESTSKRIFT Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

Ungdomsarbejdet i DOF-Vestsjælland gennem 25 år

Tillæg til Bladsmutten 1/2006 1

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

Hyldesttale til Peter Løn Sørensen Tale holdt på DOFs repræsentantskabsmøde 19. november 2005 i Odense ved overrækkelse af hædersbevisning Af formand Magnus Bang Hansen skrevet af Henrik Wejdling Kære Peter Løn! Når du i dag skal hædres for dit mangeårige arbejde i DOF er det ikke fordi du har skiltet ublu med din indsats med ordrige og talrige indlæg på for DOFs forskellige forsamlinger eller optrådt som tilbagevendende linselus i DOFs blade. Nej, din indsats som udholdende slider for DOF gennem snart 40 år rækker langt videre og stikker langt dybere end til det glamourøse ordskvalder! Og nu skal du hædres for netop din stilfærdige ydmyghed og hengivenhed overfor fuglene og formidlingens kunst - og ikke mindst dit utrættelige arbejde med unge gennem 25 år, hvor du har været aktiv medspiller i mindst lige så mange studielejre og arrangementer for børn og unge. Som medlem af DOF siden 1968 er du et mønstereksempel på DOFs kernemedlemmer – dem, der bare bliver ved og ved. Men du har jo ikke begrænset dig til et passivt medlemskab, kan man roligt sige.

Første gang vi oplever dig i det organisatoriske arbejde var i midten af 70’erne, hvor du som nyuddannet lærer flyttede til Slagelse og indkvarterede dig i en beton-celle i byens nordlige udkant – dengang stadig med Toplærker på de nybeplantede arealer mellem betonkasserne. Øje har du altid haft for den ydmyge natur – den, der er lige omkring os. Du gik aktivt ind i DOF-Vestsjællands bestyrelse, som du mere eller mindre intenst har fulgt lige siden som enten fuldt aktivt medlem eller som suppleant og hjælper i fredningssager med mere. Dine kunstneriske evner satte sig snart spor i lokalbladet og dengang som nu i lokalpressen – altid med plads til en fugl eller det åbne land, som er blevet dit mantra. Efter nogle års lærergerning trængte du vist til selv at lære mere om livet. Du brød i hvert fald op og tog fabriksarbejde på en gummibådsfabrik i Esbjerg og siden i Herning, inden du i 1980 vendte

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

Peter Løn Sørensen fortæller om fødekæden på Rørviglejr 2002 (Foto: Henrik Baark)

tilbage til det vestsjællandske, nærmere betegnet Holbæk, hvor du igen meldte dig under fanerne i DOFs lokalafdeling. Mødet med det underskønne Odsherred blev din skæbne: Livet skulle leves i Odsherred. Det stod klart. Og intet mindre end et husmandssted med udsigt over den afvandede Lammefjord kunne gøre det. Gennemrenoveret fra bunden, mens jorden selvfølgelig omlagdes til økologisk drift med hest og ko, får og gæs og

katte i stribevis – og til alles overraskelse også en Ulla og siden en sønnike! I 1981 startede så for alvor en på det nærmeste ubrudt kæde af ungdomslejre i DOF-regi: Påsken ’81 står i mangen en nu lettere bedaget DOF’er som et kært minde, hvor du og din søster samt et lokalafdelingsmedlem mere trampede Odsherred rundt på cykel med 25-30 børn og unge på slæb, telt på bagagebærerne og trangiasæt til forplejning. Mas-

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland ser af fugle blev det til og mange fine oplevelser med de unge. Og da det ugen efter satte ind med snestorm, var vi rørende enige om, at skæbnen havde vist vejen for, at man bare skal realisere drømmene! Herefter er det gået slag i slag med ungdomslejre og éndagsaktiviteter for børn og unge – som oftest i dit skønne Odsherred, men også ved Raunstrup Sø og på Omø m.v. Mindst ét større arrangement om året har du gennemført, så når du og ungdomsudvalget i Vestsjælland næste år i påsken holder 25 års jubilæum med en lejr i Odsherred, er det også din 25. ungdomslejr – mindst. Og ikke nok med lejrene. Du var også manden, der i en årrække tog initiativ til at runde ’ungdomsåret’ af med et fællesarrangement for alle årets tur- og lejrdeltagere, hvor årets begivenheder blev oprullet via lysbilledlærredet og fuglekasser blev banket sammen, så det var en fryd. Ikke to lejre eller arrangementer har været éns. Din kreativitet og nytænkning kender ingen grænser, og til forskel fra så mange andre har du aldrig været bleg for at øse af dine erfaringer. Da DOF søsatte ’Føl På-projektet’ var du der med det samme med ideer og overskud, og du arrangerede to kurser for ’Føl-På aktører’ i det jyske og på Sjælland, ligesom du selvfølgelig gik aktivt ind i projektet

som Føl-På-aktør i forhold til lokale skoleklasser. Også repræsentantskabet har nydt godt af dine erfaringer, idet du som særligt indbudt har øst af din viden også i dette forum. I din formidling har du ofte trodset meningerne på bjerget og f.eks. gjort flittigt brug af fuglevinger og skindlagte fugle, når børnene og de unge har skullet begribe feltkendetegn hos vores fjerede venner. Og du har i dine samarbejdsrelationer med andre organisationer hele tiden haft DOF i baghovedet og sørget for, at lokalafdelingens ungdomsarbejde blev betænkt – f.eks. med samlinger af fugleskind. Og samarbejde har der været meget af. Dels selvfølgelig med skiftende medlemmer af lokalafdelingens bestyrelse, men også i forhold til andre organisationer m.v. I en årrække har du således været lokalafdelingens repræsentant i Friluftsrådet, ligesom du i en periode var lokalafdelingens talerør i det grønne kontaktudvalg i Dragsholm kommune. Også Friluftsrådets ’Blå Flag-kampagne’ har du samarbejdet aktivt med, ligesom Amtscentralen har været din mere eller mindre faste samarbejdspartner i hele forløbet.

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland Din hjemstedskommune, Dragsholm, har nydt meget godt af dit virke – bl.a. dit flerårige Projekt Agerland, som for alvor fik sat dit elskede agerland og dets fugle og natur på dagsordenen. Som endnu et eksempel på din stille slidernatur har du lige siden DOFs pesticidprojekt i 80’erne, hvor du optalte fugle på økologiske versus konventionelt dyrkede marker og der fik syn for, hvad punkttællingsmetoden i virkeligheden kunne udrette, været aktiv punkttæller – oven i købet i det, der af mangen en fuglekigger betragtes som lavstatusområder, nemlig det åbne agerland. Når DOF i dag med stor præcision kan sige, at Sanglærken er gået så og så meget tilbage, skyldes det især indsatser som din:

Vedholdenhed, akkuratesse og et stærkt engagement. Og ingen skal beskylde dig for at være gået i frø! Så sent som i dette efterår har du igen præget lokalpressen med dine akvareller og læseværdige tekster – stadig om nye emner og med nye vinkler, som Sigurd Swanes ’Malergaarden’ og EU's landdistriktsprogram. Ingen mundfuld synes dig for stor – og altid er der plads til en fugl eller to. Plads til at øse af din viden og formidle den til alle, der bare gider lytte eller se. Derfor skal du i dag hædres med en hædersbevisning fra det DOF, som i så mange år har nydt godt af dit lange, seje træk!

Tegning: Peter Carstensen

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

25 års UNGDOMSARBEJDE I DOF-VESTSJÆLLAND 1981-2005 af Peter Løn Sørensen Skærtorsdag den 16. april 1981 "12-13 unge samledes efterhånden på Holbæk Station. Den 13. kom for sent, væltede og slog hul på læben. - Hjem og pakke om! Men af sted kom vi - en herlig fornemmelse endelig at glide af sted forrest i slangen - endelig - efter mange timers forberedelser - slangen, der i spraglede farver fra cykler, tasker, liggeunderlag, rygsække, huer, anorakker m.m., vovede sig ud i påsketrafikken. Ved Morsø enge: Den 1. landsvale og den 1. punktering. Endvidere en fantastisk oplevelse, da en spurvehøg i rasende fart jagtede en lille flok stære....og lige foran os snuppede een i fangerne....og fløj videre et stykke med den.

Sikke en akrobat. Videre gik det i den håbløse trafik - til frokost ved Hagested Lammefjord. Med kultursteppen på den ene side og "frodige" fuglerige enge og kanaler på den anden: Engpiber, rødben, fiskehejre, gråand, gravand, stære... Langs kanalen gik det mod "Bjergene" ude i horisonten. Ihjelkørte viber, lærker og en kvækerfinke blev studeret og senere tegnet - og Sanddobberne blev nået i god tid. Godt aftenmøde om dagens begivenheder og oplæsning af lejr-dagbogen - til en del konstruktiv kritik fra de øvrige." (min dagbog fra påskelejren 1981)

Tegning: Nuunu Scheel 6

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland Sådan startede DOF-Vestsjællands ungdomsarbejde for 25 år siden. Konceptet var nok ikke særlig traditionelt. For Henrik Wejdling og jeg, der stod for turen, bistået af min søster Anne Marie Sørensen, var meget optaget af de store sammenhænge i landskabet - hvoraf fuglene var en delmængde. Fugle som indikatorer på menneskets adfærd er jo velkendt. Ikke så meget dengang, men kunne vi videregive den oplevelse til de unge, at landskab og fugle indgår i en spændende dialog, hvor mennesket havde sin store indvirkning, så ville vort mål være nået. Og ligesom fuglene er i landskabet således skulle også vi være i landskabet bevæge os gennem det - sanse det på alle måder, opleve ubehaget og velværen som gør en oplevelse mere intens - en væsentlig erkendelse om selve livet. For mig og Henrik var det også en leg at opdage og fascineres af den sammenhæng, der er mellem fugle og mennesker med landskabet som fælles vilkår/ramme. Jeg vil give nogle flere udpluk af min dagbog samt lejr-dagbogen, fordi jeg mener, at læseren kan få et ærligt indtryk af, hvad det var for en slags oplevelser og lejrliv, som vi havde at gøre med dengang. Den 17. april - langfredag - 1981 "Op kl. 5.30 til den opgående sol og en skyfri himmel - Morgenobs. meget mager på revlen og hundekoldt. Nikkende kobjælde m.v. præsenteret af Rune.

Fiskehejre tegnet af Frederik Hultquist, 8 år

Frokost på Vejrhøj med orienteringopgaver, harekilling og forskellige skovbundsplanter, som Rune fortalte om. Vi så næsten hele Danmark fra højen. Igen gik det derudaf til Høve. Museumsbesøg. Kirsten Strandgård fortalte om natur og mennesker til alle tider: - og hvordan påvirkes naturen? Derefter forevisning fra Esterhøj. Enkelte leger og er noget trætte af snak. Og så med rasende fart ned ad Høve Stræde til Lyngborg. Telte op - indkøb - tur med Bo Svenning ude på revlerne, hvor børnene var ret optaget og lydhøre - hjem til aftensmad i solnedgang. Per blev ked af det og måtte

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland hentes. Og natuglen tudede. En kold nat med skeerne frosset fast i vandet i gryden næste morgen. Morgenobs. efter opvarmning og gråsiskenobs. Fuglefordelingsopgaver udfyldes efter morgenmad i solen. Børnene har det som katte. De ved hvor det er rart at være". (Min dagbog påskelejren 1981)

prøver at bekæmpe dem med gift nu, men også det er problematisk (gift i naturen!)...... Vi tog hjem og lavede væltet lokum. Derefter spillede de fleste fodbold, indtil 14 traner forstyrrede os. Vi sluttede den sidste aften af med at spise lagkage. Den og tranerne var jo et værdigt punktum for en lang dag.

Lejrdagbogen - søndag den 19. april "Henrik skreg ud over teltene kl. 4.15 at vi skulle stå op. I en lommelygtes skær spiste vi morgenmad og kom af sted mod Korshage, hvor vi skulle se på småfugletræk fra daggry. Vi kom imidlertid det meste af en time for sent, idet vi blev forsinket. Da vi kom til Korshage, opsøgte vi den lokale ornitolog Erik Vikkelsø Rasmussen. Han fortalte om lokaliteten og viste frem, hvad der var. Vi var så heldige at se to mosehornugler. ....Erik tog os en tur med ind gennem plantagen og fortalte, hvad der var af ynglefugle og rastende fugle. Vi satte os et læet sted og spiste og lavede the, og i nogle træer tæt ved sad misteldroslen og sang så smukt...."

Mandag den 20. april. Næste morgen havde ingen lyst til at stå op pga. af frost, men da vi havde hørt Henriks vejrmelding "kom vi alligevel på benene", og efter meget rod med at tage tøj på og med at spise i mørke fik vi alle sat os på cyklerne. Ligesom dagen i forvejen, glippede vores småfugletræk, fordi een af cykelkæderne havde sat sig temmelig godt fast mellem cykelstel og tandhjul - .......Emnet for denne lille miniekskursion var ringmærkning og efter en lille gåtur mødte vi "Korshages ringmærker". Selvom vi ikke havde nogen fast aftale med Peter Koch Knudsen, ........, viste han os, hvordan man sætter fangstnet op, og hvor vanskeligt det kan være at bestemme sangere selv ved hjælp af en bog. Denne morgen fangede han desværre ingen fugle".

Henrik og jeg havde også aftalt at mødes med to biologi-specialestuderende i Hov Vig: Sten Moeslund og Leif Gyrsting. Lejrdagbogen fortsætter: "Sten og Leif kunne berette, at blishønsene var noget af et problem, idet de æder så meget, at der bliver for lidt til de andre fugle. Også de store måger udgør et problem. Man

Dagbogen fra lejren slutter således: "......Efter at have spist og smurt madpakker drog vi af sted mod turens endepunkt: Holbæk. Lige udenfor lejren så vi en stenpikker (hun) sidde på en landbrugsmaskine.

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland Vi kørte både over Sidinge Fjorddæmningen og Audebo-dæmningen. Ved Audebo-dæmningen holdt vi et hvil for at spise vores madpakker. Trods dette hvil havde de fleste ikke lyst til at cykle de sidste 10 km til Holbæk, som vi dog alligevel nåede kl. 18". Faktisk var denne påskelejr et ønske, fra hovedforeningen, om at genoplive påskelejre fra 50`erne og 60èrne og det blev faktisk også foreslået at cykler skulle være transportmiddel ("også for ledere") for at nedsætte prisen. Vor lejr kostede 200 kr. Det var Kjeld Hansen og Jytte Møller, der skulle forsøge at genopfriske DOF-LEJRENE, og den 28.sept. 1980 skrev Kjeld til lokalafdelingerne: "Indkvartering bør ske under ordnede forhold, f.eks. i lejet sommerhus, vandrehjem. Også madlavning bør kunne ske kollektivt under ordnede forhold" Nok om påskelejren 1981. Til jubilæums-lejren i Rørvig den 13.-15. april 2006, vil der blive vist lysbilleder fra denne lejr, og flere oplevelser vil blive berettet. Det faglige tema og nomade - konceptet fra 1981, blev aldrig gentaget. Friluftslivet burde nok fylde mere i vore lejre, men det er besværligt og kræver megen tid og overskud til de flere uforudsete ting, end vi er ude for på "almindelige lejre" med fast tag over hovedet, fast base, et velfungerende køkken, gode madrasser osv. Derfor udviklede vore

Anne-Marie Grønvold Christensen 8 år

ungdomslejre sig også på en anden måde - i en anden retning. Og det vil jeg kort berette om. Det blev en udvikling, hele tiden, bl.a. afhængig af de forskellige lejrlederes tankegang og praksisser. Allerede de to efterfølgende år lavede Henrik og jeg Påskelejre. Nu på Raunstrup. Formålet var ret skolemesteragtigt: "at deltagerne, i en social sammenhæng, skulle bibringes oplevelser, viden og forståelse om de natur- og kulturhistoriske sammenhænge, eller sagt på en anden måde: vi skulle have det hyggeligt sammen - se en masse fugle - lære at bestemme dem og undersøge, hvorfor de foretrækker bestemte områder. Men vi skulle også lave landskabspleje og optælle fugle på forskellige måder".

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

Tegning: Silas Orbe

Så gik alt igen i stå et par år, indtil jeg selv tog initiativ til nogle smålejre på mit eget husmandssted midt i 80èrne. I efteråret 1986 havde vi studielejr for unge 12-18 årige. Igen i 1988 var der lejr på Raunstrup, og så begyndte fuglelejrene i Odsherred at få fastere rammer. De lejre, der senere kom til at hedde "Rørviglejren". Det startede i april 1989 i Rørvig og med ungdomslejr ved Sanddobberne. Her fik vi lavet en ganske fin lille rapport, hvor jeg skrev indledningen og konklusionen bistået af to af lejrdeltagerne: Tina Ellis Petersen med dagbognotater og Anders Tøttrup med en artsliste og særlige fugleoplevelser. 2-3 ungdomsarrangementer fulgte dette år og så kom Rørvig, weekendlejr 10.12. maj 1991. Her var forældre velkomne!!! (Helle Hagemann, Niels Mundt, Erik Vikkelsø, Johnny Madsen og Peter Løn Sørensen var lejrledere) - Det blev starten på en meget intensiv periode. Småture, 2-3 lejre om året (Rørvig, Omø 10

- med Johnny Madsen som primus motor, Sanddobberne- med undertegnede som igangsætter) busture, arbejdsdage med film, dias og værkstedsarbejde, fuglekurser m.v. I 1992 havde vi i Ungdomsudvalget 12 arrangementer bl.a. nogle småekskursioner, informations- og arbejdsmøder på Grevinge Centralskole, tur til Zoologisk Museum og Rørviglejr med Helle, Niels, Ruth og Peter Løn. Omø-lejr med Johnny Madsen og Peter Løn. Det var Bodil Glenstrup, Johnny Madsen, Helle Hagemann, Ruth Andersen, Niels Mundt, Ken Knudsen, Steen Flex, Anette Sonne og undertegnede, der i alt havde 76 deltagere I 1993 havde vi 13 børne- og ungdomsarrangementer heriblandt tre lejre. Rørviglejren havde bidt sig fast og Kirsten Larsen (Kis) var med som leder for første gang.

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland Sten Flex, Carina Zobbe, Anette Sonne lavede enkelture og lejre bl.a. til Sejerø. 1994 var året hvor Kirsten Laursen trådte ind i lederrækken og siden var hun, Henrik Baark og Kirsten Larsen de toneangivende på Rørviglejren. Sanddobberne, Sejerø - og Omølejren fortsatte også i 1995. 1997 begyndte vi samarbejde med Blå flag- Dragsholm Kommune - Kystfuglene ved Sanddobbernes kystudligningslandskaber og økologi-lejre ved Lammefjorden. Omølejrene var slut. De mere seriøse ungdomsmedlemmer tog længere og længere væk med Steen Flex o.a. 1999 - optræder Lars Hansen som medleder på flere arrangementer og Henrik Wejdling dukker op efter års pause. 2001 - 2004 er Rørviglejren fortsat vor faste lejr og stadig er "Kis", "Laura" og Henrik Baark de bærende. 2005 aflyste vi Rørviglejren. Men nu gælder det 2006 - 25- årsjubilæumslejren.-

endnu ikke havde udkrystalliseret fugleinteressen fra en almen naturinteresse? I hvert fald var der personer i hovedforningen, der ikke syntes at man skulle se på frøer, når det var fuglelejr. Vi bestemte naturligvis selv indholdet. Og ret beset var jeg også ligeglad med, om det blev fuglene der sejrede. Blot glæden ved naturen og lysten til at passe på den blev rodfæstet. Og det tror jeg lykkedes hos mange. Fugle er en vanskelig størrelse at formidle. At gøre det flyvske mere håndgribeligt var een af opgaverne og her kom illustrerende figurer, lege, praktiske og naturvidenskabelige aktiviteter og de mange andre naturoplevelser til gavn. Brug af extern fagekspertise var altid godt. Og altid var det sociale i højsædet. For dem hvor fuglene var mere vigtige og udgjorde en mere specifik faglig interesse, har Sten Flex`s og andres ungdomsture til f.eks. Samsø, Blåvand, Sejerø, de senere år udfyldt et hul. Vor alsidighed indenfor leder-profil var og er en styrke i DOF-Vestsjælland.

Som lejrleder var jeg optaget af naturens mangfoldighed, og da deltagerne også blev yngre og yngre og efterhånden inkluderede forældre, blev mange af lejrene også andet end fugle. Eller var det omvendt, at alsidigheden efterhånden lokkede ikke-fugle-specialisterne og andre familiemedlemmer til. Der var altid en drøftelse af fagniveauet. Skulle vi satse på nørderne eller de meget unge, der

Afslutningsvis vil jeg sige, at man oplever disse unge menneskers færden i naturen og deres interesse for fuglene, som en udviklingsproces hvor de gradvis øger deres kompetencer indenfor naturforståelse, biologiske viden, artskendskab, sociale samvær. Dobbeltheden mellem det sociale og det faglige - det humanistiske og det naturvidenskabelige - Det alsidige og det specifikke sætter både den unge

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland og fuglene ind i en mangespektert virkelighed. Hvad er det man som leder giver videre og hvorfor? Hvad ender det med? Det er spørgsmål, som optager een, hver gang man siger farvel og tak til en flok. Men det ender ikke, fordi der er sat ting i gang, som aldrig stopper. I fremtiden vil der vedblive at være et lille spor, sat i verden - som f.eks. en særlig oplevelse på en fuglelejr - der i generationer vil

kunne spores - hvis man vidste, hvor det kom fra. En spire kan gødes, vokse op og dø. Men den når selv at sætte frø, eller blive til føde for andre. Derfor tror jeg det har betydning for den enkelte for fællesskabet, for samfundet, for naturen og ikke mindst for fuglene, at vi gør noget. Fuglene er vort omdrejningspunkt og det sted, hvorfra vi betragter og agerer i verden.

Tegning: Rune Tjørnløv

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

Rørvig-lejren den 10.-13. maj 1991 Af Kis Larsen I 1991 boede der en dejlig dreng - Jesper på 10 år - hos os i Askehaven i Nykøbing Sjælland. Da vi jo er naboer til HOVVIG - gik Jesper og jeg ofte ture i skoven og til HOVVIG. Jeg kunne tydeligt mærke hans store interesse for fugle og naturen i det hele taget. Jeg så en dag en annonce fra DOF, hvor unge kunne melde sig til en weekend på LEJRSKOLEN NØRREVANG, og jeg spurgte lederen Peter Løn, om der kunne komme en "mormor" med på turen. Dette havde ikke været forsøgt før. Jeg fik lov til at deltage, og så kunne jeg jo også være med til den praktiske del af turen. Siden kom jeg til at deltage mere og mere i ungdomsarbejdet - og jeg må sige, at det har været nogle af de bedste timer i mit liv, at være sammen med alle de unger, der har været så interesserede i at lære noget om fugle og deres færden - så stor en videbegærlighed og interesse at man aldrig glemmer det. Jeg har igennem årene fået breve og postkort fra mange steder i verden - Australien Tyskland - Island - Norge og Danmark TAK TIL JER ALLE FOR DET.

Tegning: Marc Engell

Jeg kan huske, at vi på lejren i 1991 havde indforskrevet en ringmærker fra Nordsjælland. Vi hentede en stige hos os i Askehaven, så han kunne kravle op i et stort bøgetræ og forsigtigt hente 4 SORTSPÆTTEUNGER ned, veje dem og måle dem, og til sidst ringmærkede han dem. Det er garanteret en oplevelse, som de børn aldrig glemmer. Jeg vil håbe, at mange af jer, der i de mange år har været med på lejrene i Rørvig vil møde op til vores 25-ÅRSJUBILÆUMSLEJR - VI GLÆDER OS TIL AT HILSE PÅ JER IGEN. KÆRLIG HILSEN Mormor Kis

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

Minder fra ungdomslejre i DOF Vestsjælland siden 1991 af Kirsten Laursen

Fire piger i fugletårnet i Hov Vig 1996 (Foto: Henrik Baark)

Første gang jeg var på en ungdomslejr, var jeg med som moster til min søsters ældste søn Jens. Det skete på en Rørviglejr i 1991. Det, der står tydeligst nu her 14 år senere, er ringmærkningen af sortspætteungerne i skoven ved Hov Vig fuglereservat. Mormor- Kis havde sørget for en høj stige, så ringmærkeren (vistnok en Peter fra Hillerød) kunne klatre op til redehullet i det høje træ. Med en blå Fjellräven rygsæk ved sin

side, klatrede han til vejrs for at hente ungerne. Langsomt førte han hånden ned i redehullet og “fiskede” de 4 unger ud fra hullet i træet og forsigtigt ned i rygsækken. Ved foden af træet var vi forsamlede alle sammen og ventede spændt på, hvordan det skulle foregå og kunne følge ringmærkningen på tæt hold. Ungerne blev taget frem én efter én og lå helt stille og gjorde ingen modstand. De blev målt og vejet og herefter registreret

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland i ringmærkerens lille bog. Da seancen var fuldført, klatrede ringmærkeren tilbage til redehullet og fik sortspætteungerne forsvarligt anbragt på deres plads i reden igen. Hurtigt herefter var en af de voksne sortspætter forenet i reden med sine 4 unger igen. De voksne fugle havde selvfølgelig været i nærheden og været bekymret for deres afkom.

De første år deltog jeg som før nævnt som moster sammen med min søsters børn, men jeg blev hurtig medleder på lejrene i Vestsjællands amt sammen med Henrik Baark, som senere blev min kære ægtefælle. Sammen med Kis Larsen og Peter Løn Sørensen har vi haft mange dejlige stunder med børn og deres familier på utallige lejre både forår og efterår.

Det at få fuglene så tæt på er en helt speciel oplevelse. Jeg husker også alle de gange, hvor vi har set Johannes Bang ringmærke fugle på Omø. Tidligt om morgenen mødtes vi med Johannes ude ved nettene og ventede spændt på, hvilke fugle han kunne vise frem. Han kunne fortælle mange historier og detaljer fra sin ringmærkertid på Omø, hvordan han engang havde ringmærket en lille fuglekonge, som blev genfanget 17 timer senere på østkysten af England; det gør indtryk. Tænk denne lille fugle, der kan flyve så langt på så kort tid. Hvis ikke vi havde ringmærkningen, så vidste vi ikke så meget om fuglenes adfærd og trækmønster.

Vi har gerne afsluttet en lejr, hvor børnene allerede har meldt sig den kommende lejr et år ud i fremtiden, og hvem kan så skuffe et barn eller deres forældre ved at sige, at man ikke planlægger f.eks. en Rørvig-lejr næste år. Det kan være svært. Når børnene ankommer det følgende år, kan forældrene fortælle, hvor meget det har betydet for dem med vores lejr for et år tilbage. Det giver blod på tanden og lysten til at fortsætte, når der er så meget forældreopbakning, og man ved hvor stor betydning det har for børnene med naturoplevelser og al vores fuglearbejde.

Flere gange har vi haft Omø-lejr, hvor vi boede i telte på skolens boldbane. Vi var så heldige at kunne låne den lille skole på øen, hvor der kun var 10-12 elever til daglig. Helt specielle rammer at opleve en skole, som har skolekøkken, sløjdsal og klasseværelse i ét og samme lokale.

Udover lejrene ved Rørvig og på Omø har vi også haft ture til Nekselø, lavet fuglekasser på Grevinge Skole i Herrestrup og deltaget på det årlige Kongskildemarked, hvor vi har bygget fuglekasser med børn udendørs foran den gamle vandmølle. Vi har både bygget fuglekasser i en meget fin sløjdsal på en skole i Odsherred, og også arbejdet på en mere primitiv

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland måde udendørs med en savbuk, en lille arbejdsbænk og nogle ølkasser - Vi har således vist, at der ikke behøver at være så fine lokaler eller dyrt værktøj til at bygge en fuglekasse. Børnene ser således, at de selv kan bygge en kasse med simple midler derhjemme. Siden begyndelsen af 90érne har DOF Vestsjælland afholdt 4-5 lejre om året: Sanddobberne, Sejerø, Omø, Rørvig og Lammefjorden. Siden hen begyndte uden-amtslejrene med Steen Flex som turleder. Vi har haft Peter Løn Sørensen som en stor hjælp til selv at komme i gang med at lave fuglelejre. Hans evne til at fange børnenes opmærksomhed og skabe nærvær; det er imponerende. Han får os til at bruge alle sanser og til at fordybe os i opgaverne - det kan man lære meget af. Han lærer os at standse op, lukke øjnene og lytte. Han breder et hvidt lagen ud på skovbunden og giver os opgaver om f.eks. fødekæden. Med sine pile og fugle udskåret i træ delagtiggør han børn og voksne og gør viden om fuglene konkret og nærværende. Uden Peter Løns hjælp var det ikke lykkedes at holde gejsten oppe i så mange år. Han gennemfører sin undervisning med stor omhu og engagement; vi har lært meget af ham gennem årene. På Sanddobberlejren gik dagene med intensive studier af livet på mudderfla-

derne ud for kysten, som tørlægges ved ebbe og fungerer som spisekammer for de fugle, der bruger området som rasteplads. Med store redskaber på havets bund får Peter Løn selv de mindste børn til at deltage i videnskabelige undersøgelser, hvor de skal indsamle materiale fra havets bund til nærmere undersøgelser. På talrige Rørvig-lejre har vi observeret fugle fra det høje fugletårn i Hov Vig, hvor vi har spejdet ud over landskabet ud over rørskovområdet og de våde enge. Her var Peter Løn igen på banen med at tegne og fortælle om fugle, eller han havde en båndoptager parat til at interviewe børnene om deres iagttagelser, om fuglenes bevægelser, der dannede baggrund for aftenens underholdning Gæt en fugl. Alt er nøje planlagt og gennemtænkt. Jeg skal hermed også fremhæve Kis´s store arbejde med al det praktiske. Kis er altid parat og utrolig hjælpsom. Udover alle de store indkøb til de mange mennesker, vi oftest er samlede, så kommer Kis også meget gerne med sit dejlige hjemmebag og sin helt vidunderlige æggesalat. Børnene roser også gerne maden under vores evaluering ved lejrens afslutning, og beder Kis sende opskriften på hendes æggesalat. Det giver altid god appetit med al den friske luft og alle de mange oplevelser.

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland

Skeand tegnet af Søren Skovbo Larsen

På Rørvig-lejrene har vi mange gange været tidligt oppe og været ude på Korshage for at se på fugletræk og lave forsøg om fuglenes trækretning sammen med Peter Løn - næsten før solen er stået op. De senere år er vi blevet mere dovne og har sovet lidt længere. På de mange ture til Hov Vig Fuglereservat har vi selvfølgelig været ude for at se den store skarvkoloni, der er vokset år for år. Lugten fra skarvkolonien står tydeligt i hukommelsen. En af Peters gode ideer var at udstyre børnene, der var med for 1. gang med bind for øjnene og så føre dem ud til skarverne for at gætte, hvad det var. Det følgende år bad en af deltagerne os om at undlade at spise vores madpakker ved skarvkolonien, for han syntes at lugten var for fæl sammen med madpakken. Aftenunderholdningen har altid været i top med fuglestemmequiz og ikke mindst det populære “Gæt en fugl”, hvor børn som voksne har boltret sig på scenen med mimik og sjove bevægelser med kroppen til langt ud på aftenen.

Traditionen tro skal børnene samle ting ude i naturen og lave udstilling, når de vender tilbage til feriekolonien ved Korshage. Så er det altid spændende at finde ud af, hvad de forskellige ting er. Den sidste dag fremlægges udstillingen for de andre. I DOF Vestsjælland har forældre og andre familiemedlemmer som bedsteforældre, tanter eller onkler altid været velkomne. Det har givet selv de alleryngste medlemmer af foreningen mulighed for at deltage, når familien var med, så hjemve og andre problemer med evt. at trøste eller sætte en forbinding på, kan hurtigt afhjælpes. Det er til gavn for hele familien udover at give en fælles oplevelse, og noget de kan leve højt på længe efter. Alle de ekstra hænder kunne vi ikke undvære, når vi er så mange forsamlede. Der er jo den fordel, at familiemedlemmerne får gavn af undervisningen og får mere kendskab til fuglene, for da de var

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland børn eller unge, var der jo ikke noget der hed fuglelejre. På vores fuglelejre har vi været heldige, at der har været mange piger med. Ellers er det jo oftest drenge, der kigger på fugle. Vi har haft den glæde, at mange har haft lyst til at deltage på vores lejre. Vi kan prale med, at vi en gang har haft en venteliste på 10 deltagere, hvorfor vi måtte lave Rørvig-lejr 2 gange det samme år. Det højeste antal deltagere på en Rørviglejr har været 30. Når man tager de alleryngste med på en fuglelejr, så er vi jo med til at lukke interessen for fuglene op og kan ønske, at den varer ved mange år endnu og håbe på, at de unge medlemmer vil overtage vores ungdomsarbejde engang. Vi gamle DOFére skal jo også have vores afløsere, så ungdomslejre kan fortsætte i fremti-

den, når vores kræfter ikke slår til længere. Vores fotoalbum som efterhånden har fået en vis tyngde og viser adskillige billeder fra aktiviteterne på vores lejre, endagsture og fuglekassedage, samt det obligatoriske gruppebillede fra vores Rørvig-lejre. Her er alle billederne vigtige for at kunne dokumentere vores arbejde med børnene. Alle aktiviteterne er efterfølgende beskrevet i Bladsmutten, hvor børnenes tegninger har illustreret artiklerne. Gennem det spændende ungdomsarbejde i DOF Vestsjælland kom jeg med i lokalafdelingens bestyrelse i 1997 som formand og har været næstformand siden efteråret 2004.

Mit ungdomsarbejde gennem tiden Af Steen Flex Ture og lejre gennem tiden Ved et jubilæum som dette er det sædvane, at der reflekteres over de begivenheder, der har præget perioden. Steen Flex’ bidrag har været at arrangere lejre og ture for de lidt ældre fuglekiggere, nemlig unge af han- og hunkøn mellem 12 og 22 år, og se dem udvikle sig til den nye generations lejrledere. 18

1992 Forårslejr ved Tissø og Lille Åmose Steen Flex har ikke selv været med i alle 25 år, faktisk kun halvdelen af tiden, idet han trådte ind i organisationens ungdomsafdeling som assisterende lejrleder for Anette Sonne i 1992, hvor en flok unge fugleinteresserede var samlet i Hallebyore forsamlingshus. Huset havde

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland Anette Sonne lejet for 100 kr. for en overnatning. Til gengæld var der hverken indlagt vand eller elektricitet, så derfor var der heller intet toilet. Blot en spand i det lille hus med hjerte på. Dengang deltog bl.a. 17-årige Carina Zobbe, Eva Ramskov Jensen og Frederik Ramskov Jensen. 1994 Forårslejr på Samsø 120 km på cykel og lige knap så mange fuglearter blev det til for de fire deltagere og Steen Flex. En barsk tur med hårdt blæsevejr, hvor der både blev tid til at diskutere feltkendetegn for den ”nordiske skallesluger” og få gengivet Hitlers sidste dage minut for minut af Thomas. Leder: Steen Flex Deltagere: Tim Perlblad, Rasmus Bøgeskov Larsen, Thomas Varto Nielsen og Kenneth Jørgensen 1996 Septemberdage på Røsnæs Seks deltagere, Steen, Kis og firbenet Birger havde to gode dage på Røsnæs naturskole, som blandt andet gik med at se på fiskeørne, hjælpe forsvundne spejderpiger, klatre i lianer og spise hakkebøffer. Ledere: Steen Flex og Kirsten Larsen Deltagere: Jon Stenz, Jesper Engbo Andersen, Hans Christian Steen-Larsen, Rasmus Bøgeskov Larsen, Michael Winstrøm og Simon Orbe.

1998 Røsnæs igen Tre martsdage på Røsnæs bød ikke på mange nye fuglemæssige oplevelser for den garvede del af deltagerne, men til gengæld fandt hele ni lejr-debutanter ud af, at en lejr kan være mere end fugle. Naturcenteret bød dette forår på mus i akvariet og en såret musvåge, og ved ”Danmarks flotteste punkt”, blev der fundet en flaskepost fra Hørsholm og en russisk søfartsbog. En ældgammel motorcykel fik ikke lov at blive liggende i et vandhul, da tre drenge kom forbi, og i tipien blev der rundt om bålet fortalt sagnomspundne historier om forsvundne spejderpiger. Ledere: Steen Flex og Kirsten Larsen Deltagere: Jens Nyboe Andersen, Anja Mørk Hansen, Jesper Engbo Andersen, Thomas Møller Sørensen, Daniel Mahler, Signe Tjørnløv, Ditte Marie Christensen, Peter Rasmussen, Maria Borgen, Mads Peter Hededam, Martin Jensen, Rasmus Bøgeskov Larsen, Lisbeth Forsingdal, Jon Stenz og Simon Orbe. 1999 Samsø – Landslejr i Store Bededagsferien Den første landsdækkende lejr fandt sted i 1999 på Samsø. På lejren mødtes i alt 19 unge fra øst og vest og i alderen 12 til 22 år. Jyderne under ledelse af Arne Bo Larsen og Ursula Burmann og sjællænderne samlet af Kirsten Larsen og Steen Flex. Det var starten på en ny tradition, hvor unge fra hele landet mødtes for at

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland lære af hinandens erfaringer, og hvor både drenge og piger deltog - pigerne dog som regel i undertal. Fra basen på Sælvig Camping lykkedes det over de tre dage at forene de to landsdele, som sammen cyklede øen rundt og føjede arter til i notesbogen. Ledere: Steen Flex, Kirsten Larsen, Arne Bo Larsen og Ursula Burmann.

Deltagere: Jesper Engbo Andersen, Anja Mørk, Anders Thomsen, Signe Tjørnløv, Rasmus Bøgeskov Larsen, Lis Borgen, Dagmar Borgen, Maria Borgen, Mark Engell og Jon Stenz fra Sjælland og Martin Andie, Mads Clemmensen, Philip Hahn-Petersen, Søren Autrup og Esben Elmer fra Jylland.

År 2000 Anholt – Efterårsferien

Foto: Ursula Burmann

Næste landslejr blev den første – men langt fra sidste - med bornholmsk deltagelse. Selv om der er langt fra solskinsøen til færgelejet i Grenå, mødte fire bornholmere op på færgen til Anholt, hvor de i alt 22 deltagere og fem ledere tilbragte fire dage. På trods af, at vejret

ikke viste sig fra den bedste side, og at ringmærkeren havde set bunden af for mange ølflasker til at sætte net op, blev der set mange spændende fugle. Det lige fra den skovpiber, som fulgte med færgen på det meste af overfarten til bjerglærkerne på stranden. Derudover var den

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland helt store tilfredsstillelse de kulinariske højdepunkter fra lejrens madmødre, som siden er blevet et fast holdepunkt på landslejrene. Ledere: Steen Flex, Arne Bo Larsen, Eilif Bendtsen, Kirsten Larsen og Ursula Burmann Deltagerne: fra Sjælland Otto Dürkop, Signe Tjørnløv, Rune Tjørnløv, Maria Borgen, Dagmar Borgen, Lis Borgen,

Jon Stenz, Rasmus Bøgeskov Larsen, Søren Sparvath, Jeppe Ask Sørensen og Anja Mørk; fra Bornholm deltog Rene Hansen, Marie Louise Jensen og Vicky Knudsen; fra Jylland deltog Henrik Bøhmer, Mark Hammond, Esben Elmer, Marie Engkjær, Anders Thomsen, Mathias Friis, Max Nøraa og Kristian Laustsen.

Ungdomslejren, der startede det hele… Af Rune Skjold Tjørnløv Jeg har altid interesseret mig for naturen og nydt de oplevelser og glæder, man får ved at iagttage naturens dynamik og foranderlighed. Den første af DOF’s ungdomslejre, som jeg deltog i, blev afholdt på Anholt i år 2000. – Jeg var bare 15 år gammel, og mine ornitologiske evner var på det tidspunkt ikke imponerende, men interessen for fugle og samværet med andre ligesindede ungdomsmedlemmer gjorde lejren til et rent hit. Ca. 25 ungdomsmedlemmer fra hele landet samledes i efterårsferien på Anholt. – Nogle førstegangsdeltagere som jeg selv; andre mere rutinerede. Anført af Steen Flex, Arne Bo Larsen og Eilif Bendtsen blev øens fugle- og dyreliv tjekker igennem på kryds og tværs.

Vi blev indkvarteret på øens forsamlingshus., der udgjorde vores base under opholdet. Jeg husker de daglige udflugter som rene opdagelsrejser. Bl.a. erindrer jeg, at jeg sammen med et andet ungdomsmedlem forfulgte en vadefugle-agtig fugl på stranden. Vi sneg os tættere og tættere på, uden at det egentlig hjalp os til at bestemme fuglen. Vi kom efter lang tid frem til, at det nok var en Strandhjejle, hvilket ikke lyder helt usandsynligt. De fleste dage vrimlede det med fugle på Anholt, især Engpibere og dengang syntes jeg bare, at det var sjovt at se så mange fugle. Senere er jeg blevet opmærksom på øens store potentiale og har besøgt Anholt på forskellige årstider sammen med andre ungdomsmedlemmer med særdeles gode resultater til følge.

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland Der var et godt sammenhold på lejren, og den fælles interesse sikrede, at der var mange samtale-emner på de lange gåture ud igennem ørkenlandskabet. Der blev kigget fugle fra morgen til aften, og der blev bl.a. fundet Bjerglærker, Enkeltbekkasin, Vandrefalk og Rød Glente samt et par Sortlommer, der lagde sig foran færgen under overfarten. Hver aften tryllede de to madmødre Lis og Kis et udsøgt og tiltrængt måltid frem efter en lang dag i felten. Lige siden Anholtlejren har jeg næsten deltaget i samtlige af DOF’s ungdomslejre, der hver gang kaster mange flotte fugleoplevelser og gode bekendtskaber af sig. For nylig har jeg selv været leder på den landsdækkende ungdomslejr, der i år gik

til Amager. Det er dejligt at se, at der hver gang kommer nye interesserede unge med på lejrene samtidig med, at mange af de ”gamle” stadig hænger ved og er med til at sprede den glødende interesse til førstegangsdeltagerne. Den kombination sikrer, at der både bliver fundet mange spændende fugle, undervist i mere eller mindre kompliceret feltornitologi og knyttet stærke sociale bånd på tværs af landet. Ungdomslejrene er derfor et glimrende sted at starte sin ornitologiske karriere, fordi deltagernes interesse for fugle på forskellige planer smitter af på de øvrige ungdomsmedlemmer og giver mulighed for at interessen kan vare ved og udbygges.

Min første ungdomslejr Af Rasmus Bøgeskov Larsen Der var streng modvind op af Samsøs bakker, det småregnede og benene var trætte efter en hel dag på saddel og i naturen. Men det var herligt. 12 år gammel og med på min første ungdomslejr gjorde det ikke så meget, at skulle tilbagelægge en halv Tour de France etape på tre dage, når der hele tiden var nye fugleoplevelser på den næste bakketop.

Efter at have vadet rundt om nabolagets samme to søer et uendeligt antal gange, var det at komme til Samsø med kikkert om halsen, som at komme til et nyt land. Udtrækkende Sort Glente og rastende Laplandsværlinger på Issehoved blev højdepunktet, men også de knurrende Skovsnepper over grusgraven og en flok Ringdrosler i en trætop printede sig tydeligt ind på nethinden.

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland En hel anden verden var det også, at møde tre andre drenge med samme interesse. Her hvor man gik og troede, at alle andre kun interesserede sig for fodbold, var der pludselig andre, som også blev fascineret af de bevingede i skyerne. Andre som også synes det var spændende at bestemme Musvåger fra Hvepsevåger og lytte til fuglekoret i skoven. Jeg kom hjem fra Samsø og var fuldkommen udkørt, men også helt sikker

på, at det skulle gentages. Jeg havde duftet til ungdomslejrene og måtte have mere af det samme de efterfølgende år, hvor vi kom rundt i landet og fik mødt både nye fuglearter og nye fuglevenner – venskaber som har holdt ved til i dag. Uden ungdomslejrene havde kikkerten måske fået lov at samle støv på hylden, men i stedet er jeg nu så afhængig af naturen og fuglene, at jeg skal have mit ugentlige fix.

Føl og lejrleder Af Henrik Baark I 1965 blev jeg som 17 årig medlem af Dansk Ornitologisk Forening. Dengang var der ingen lokalafdelinger og heller ikke noget ungdomsarbejde. Ønskede jeg dengang at komme med på foreningens ekskursioner, så måtte jeg tage fra Vestsjælland til København for at deltage i turene. Som oftest med bus til Skåne eller Lolland. Senere blev lokalafdelingerne oprettet, og der kom mere gang i ungdomsarbejdet i Vestsjællands Amt - i særdeleshed på initiativ af Peter Løn Sørensen, der som fremragende naturformidler var den fødte leder af ungdomslejre. Han har væ-

ret en stor inspirator for os, som har været med som ”føl” på hans lejre. Da jeg synes, at ungdomsarbejdet er en vigtig del af foreningens arbejde, har jeg været glad for at være med til at give børnene mulighed for at komme ud og opleve fuglene. Sammen med min kone Kirsten Laursen har jeg været med til at lave en Omø-lejr. Her boede vi dog ikke i telt, men vi indlogerede os på en gård med ”bondegårdsferie” Når vi sad og spiste uden for huset, havde vi selskab af nogle højrøstede gæs samt et æsel, som gerne spiste vores levninger.

Ungdomsarbejde gennem 25 år i Vestsjælland Vi har også sammen med Kis Larsen arrangeret Rørvig-lejre til feriekolonien Isøre. De første år var det en meget hyggelig gammel feriekoloni, som senere er blevet gennemgribende moderniseret med dejlige værelser, et stort praktisk køkken og et stort opholdsrum, hvor vi både kunne spise, lave udstilling af fundne ting og optræde med ”gæt en fugl” på den lille scene. Det har været en stor fornøjelse at se, hvilken entusiasme og glæde børnene går i gang med at iagttage fuglene og skrive ned, hvad de har set. I DOF-Vestsjælland har forældre haft mulighed for at komme med på lejrene, således at familien kan få gode oplevel-

ser sammen. Forældrene er jo ofte lige så interesseret som deres børn er. Jeg var med til at oprette lokalafdelingen på Bornholm i 1975/76 og var med i bestyrelsen indtil jeg flyttede til Grøland i 1980. Da jeg efter et par år i Grønland flyttede til Sjælland, blev jeg i en periode medlem af bestyrelsen i DOF-Vestsjælland. Efter en pause på et par år, blev jeg igen medlem af bestyrelsen i 1997, hvor jeg siden har været redaktør af Bladsmutten. Mit medlemskab af DOF har givet mig mange gode venskaber. Min ægtefælle Kirsten mødte jeg på en udenlandsrejse med DOF.