Bladsmutten 2 2006

Page 1

BLADSMUTTEN 34. ÅRGANG

NR. 2

Juni 2006

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT


2

BLADSMUTTEN 2/2006

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf./fax: 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

INDHOLD Caretakerprojektet ................................................................................................................................ 3 Tur til Spanien ...................................................................................................................................... 6 Rørviglejr ............................................................................................................................................. 8 Tur til Valsølille Sø ............................................................................................................................ 10 Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 12 DOF svigter fuglebeskyttelsen ........................................................................................................... 23 Vinteren har været hård ved Rørdrummerne ..................................................................................... 26 Rødstjert ............................................................................................................................................. 28 Ekskursioner....................................................................................................................................... 29 Udvalg ................................................................................................................................................ 31

Forsiden tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

OPLAG 685 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


BLADSMUTTEN 2/2006

3

Caretakerprojekt Af Inger Nielsen

Projektets primære elementer er: Overvågning, Beskyttelse og Formidling

Tegning: Peter Løn Sørensen

I 2003 igangsatte DOF et overvågningsprojekt, visionerne var for landets 200 vigtigste fuglelokaliteter; dette er vist revideret lidt hen ad vejen. Man agter at projektet skal forløbe frem til år 2008. Som supplement kan oplyses, at caretakerprojekterne fungerer på tilsvarende vis i en lang række andre lande såvel i EU samt andre egne, og har nu efterhånden fungeret der i en lang række år. Danmark kom med i forlængelse af Skjern Å’s reetablering, man savnede

fra disse kanter en noget mere struktureret overvågning af fuglelivet, for at få indblik i fuglenes tilbøjelighed til at være i området, før og efter forandringen, d.v.s. genoprettelsen. Uden at gå nøjere ind i grundlaget for hele projektet vil jeg blot nævne at projektet indeholder 3 forskellige typer af caretaker-lokaliteter, nemlig A, B og C lokaliteter.


4

BLADSMUTTEN 2/2006

På nuværende tidspunkt har der været afholdt en række kurser og seminarer. De centrale caretakere har været rundt i landet, for at hjælpe til med at løbe projektet i gang. Disse tiltag, for ligesom at få en overordnet fælles opdragelse til at varetage opgaverne. Der har været udsendt en række nyhedsbreve med aktuelle status og nye ideer. Der er oprettet hjemmesider for nu efterhånden vel de fleste lokaliteter, hvor fuglefolket er talrige nok til at løfte opgaverne. Der er i øvrigt fra centralt hold oprettet en særlig kommunikationslinie Groupcare på Internettet, hvor alle caretakerne kan drøfte og informere om aktuelle problemstillinger og løsninger.

Formål med projektet er at samle grupper af fugleinteresserede (caretakere) omkring internationalt set vigtige fugleområder i hele landet. Her går opgaven ud på at optælle raste- og vinter-

fugle samt ynglefugle efter nærmere fastlagte kriterier. De arter, som netop har særlig interesse, d.v.s. de arter, som området er udpeget på grund af og skal overvåges, er de arter, som findes i Bilag 1 i EF Fuglebeskyttelsesdirektivet incl. få yderligere arter, der har international betydning. Skov og Naturstyrelsen har oversigter over de aktuelle arter. For raste- og vinterfuglenes vedkommende, er det antallet af fugle, som normalt raster, der er bestemmende, for om arten skal overvåges. Her oplistes kort de arter, som mit eget ansvarsområde, Tystrup-Bavelse er udpeget for, nemlig: Sangsvane, Sædgås, Taffeland, Troldand, Hvepsevåge, Havørn, Rørhøg, Kongeørn, Engsnarre, Klyde, Dværgterne, Isfugl og Rødrygget Tornskade. Listen af udpegningsarter blev øget forholdsvis tidlig i forløbet til flere arter i forhold til

Dværgterne tegnet af Brian Zobbe


BLADSMUTTEN 2/2006

det oprindelige udgangspunkt! Det skete bl.a. på basis af indspil fra DOF og ikke mindst caretakerne, som kunne påvise, at flere af Bilag 1- arterne var afhængige af de forskellige årstider. For Tystrup-Bavelses vedkommende gjaldt det således en art som Kongeørn, der så straks kvitterede ved at overvintre den forgangne vinter. Det må fremhæves, at vi lokalt naturligvis har vedtaget, at der er ingen fugle, som undgår vores opmærksomhed, når vi nu alligevel er på farten. For området Tystrup Bavelse med flere andre store lokaliteter gør det sig gældende, at området er opdelt i mindre dellokaliteter med hver sit lokalitetsnummer. DOF-basen, er det centrale omdrejningspunkt for dataopsamling i caretakerprojektet. De lokale caretakergrupper er dannet med hver en eller flere lokalitetskoordinatorer, lokalitetsansvarlig, hjemmesideansvarlig samt hvervede fugleinteresserede, som gerne vil være med til at lave en række koordinerede tællinger efter nærmere lokale fastlagte kriterier. Der afholdes møder, evt. i forlængelse af en optællingsrute for opsamling, problemløsning, udtænkning af nye behov, nye vinkler af problemer og løsningsmodeller. Det indebærer, at med den overordnede struktur i nakken laver caretakergrupperne egne nærmere håndterlige køreplaner for at varetage forløbet.

5

Caretakerprojektets hjemmeside Der er oprettet en sådan for hele projektet, samt for hver enkelt projektlokalitet, her er oplistet beskrivelse af områderne, med indhold af næsten alt tænkelig, hvad besøgende kan have glæde af at vide om områderne. Resultaterne af optællingerne indtastes i DOF- basen, et stort centralt styret fugleregistreringsprogram. Indtastningerne fra den enkelte caretaker for hver dellokalitet puttes under grupperingen IBA- tællinger på databasen. IBA er en forkortelse af det engelske Important Bird Area, altså ”vigtigt fugleområde!” For at indrapportere fordres det, at man i forvejen indberetter fugleobs. på databasen, samt at man bliver særlig godkendt til IBA obs.’ indtastninger. Når alle observationer fra de koordinerede tællinger er indgået, foretager den lokalitetsansvarlige bearbejdninger af tællingerne, igen efter nærmere fastlagte kriterier, d.v.s. frasorterer f.eks. mulige dobbelt observationer, hvorefter de bearbejdede tællinger endelig sendes via nettet til DOF-basens IBAregistrering. Herefter lægger de centrale ansvarshavende observationer på den lokale hjemmeside. Formidling finder primært sted gennem DOF’s hjemmeside, hvor man modtager nye oplysninger om det lokale fugleliv, desuden via den lokale hjemmeside og som her i lokalbladet. Endvidere gennemføres ekskursioner for DOF’s medlemmer og offentligheden i caretakerområderne.


6

BLADSMUTTEN 2/2006

Tur til Spanien Af Birgit Hedegaard, Asnæs, og Ulla Rode, Holbæk

Flamingoer tegnet af Brian Zobbe

KLIRERHOLDET, der denne gang bestod af 13 forventningsfulde mennesker fra det meste af Sjælland, lettede lørdag den 25. marts fra Kastrup mod Malaga. Vi skulle på fugletur til Andalusien og Ekstremadura. 12 dage var vi væk. Vejret var med os. 20-25 og sol, så vi nød de mange naturoplevelser i fulde drag. I lufthavnen var reserveret 2 biler, og 2 af deltagerne var chauffører. Første dag nåede vi saltsøen Laguna de la Pieda med de mange flamingoer et flot skue. En ø ude i søen viste sig ved nærmere studium at være lutter flamingoer. Videre syd om Sevilla og til pilgrimsbyen El Rocio, tæt på nationalparken Donana. I Donana lod vilde heste, vildsvin og hjorte sig iagttage, vildsvinet på klos hold – heldigvis udenfor bilerne. Skestorke, flamingoer, ænder med røde og hvide hoveder, sorte ibis og stylteløbere fouragerede, mens luftrummet

var indtaget af braksvaler, landsvaler m.m. Bysvalerne kæmpede om at få reden i 1., 2. eller 3. ”etage” under udhænget på såvel hus som kirke i El Rocio uden at vide, at i maj vil byen forvandle sig fra ca. 6000 indbyggere til byen med over 1,5 mill. pilgrimme! I El Rocio, hvor asfalterede gader ikke findes, havde vi 5 overnatninger i hytter på en campingplads. Vores rejseleder, Kjeld Hansen, havde lavet aftale med en professionel fugleguide, John Butler. Og han var god til at finde ”de rigtige steder”, så vi fik set rigtig mange fugle. Både store og små. Slangeørne, dværgørne, kærhøge viste sig. Mens vi var vildt optaget af sultanhønsene, der jo kan gå på vandet, blev vi pludselig opmærksomme på gåsegribbe, der rev og flåede et bytte, mens et par ravne kiggede på. Mange glenter kredsede i luften, både røde og sorte. De sorte glenter dominerede luftrummet i visse områder. Et blå glente-


BLADSMUTTEN 2/2006

par fik vi også set. Hunnen lå på rede få meter fra vejen, hvor vi stod. Rigtig mange hvide storke på reder, i luften og på mark/eng. I højspændingspælene stod de nærmest i kø, så langt øjet rakte. Og da det var tidligt forår, lød også storkens ”knebren”. Kohejrer så vi ofte, en enkelt med rødt næb. Men også de andre hejrer – fiske, sølv, purpur og nat så vi. Og så var vi heldige at se TRAPPER, både store og dværg i samme kikkertfelt. Det var interessant at se de store og noget tunge fugle på vingerne. Ganske få meter derfra listede sandhønsene omkring godt camoufleret. 2 overnatninger havde vi nær nationalparken de Monfrague i Ekstremadura, som er et unikt sted for gribbe og ørne. Først stod vi højt oppe og lod gribbene ”falde” ud over klippen og svæve af sted. Det var storslået. Lidt længere nede så vi spansk kongeørn på rede. Sorte storke var også at se i klipperne, og så kredsede hele tiden gåsegrib, ådselgrib og munkegrib i luften. Den sidste med vingefang ca. 2,7 meter! Pludselig skete der noget. En deltager snappede efter vejret. Var det virkelig sandt? Stod der ikke en stor hornugle der?? Bag nogle grene. Jo, og om ikke den havde 1, nej 2, nej 3 ”dulleunger”. Vi kunne slet ikke få armene ned. Og blådrosselsangen hang i ørerne, længe efter vi var hjemme. De sidste overnatninger havde vi nær Tarifa helt nede sydpå. Et spændende landskab også med bjerge. I det område fik de skrappeste på holdet set eremitibis. Og store rovfugle kom sejlende fra Marokko, trætte kæmpede de for at komme over en bjergkam.

7

Kohejre tegnet af Brian Zobbe

Woblerne lod sig især høre her. Biæderne fulgte os på hele turen. Og vi nåede op på i alt 152 forskellige fugle. Der var en meget smuk flora at glædes over. Mimoserne blomstrede overdådigt. Appelsintræets hvide blomster og mandeltræets lyslilla tittede frem. Krukkerne var plantet til og sat på altanerne – jo, vi fornemmede forår. Urskovsfornemmelsen oplevede vi flere gange. Oliven, korkege, pinjer, lyngtræer. Hvide og gule gyvel sammen med blomstrende rosmarin gav en duft-sanseoplevelse, der vækkede os. De paradisiske tilstande varede ikke evigt. Om ikke før, så vågnede ”Jeppe”, da vi landede i Kastrup den 5.april. Termometret viste 3!! Vi var vist parate til at tage til Spanien igen. Her sidder vi . . . tilbage . . .med abstinenser! Eviva e Spania.


8

BLADSMUTTEN 2/2006

25 års jubilæum med 30 deltagere samt ledere Af Christian Nørretoft Mortensen, 13 år

Torsdag den 13. april (Skærtorsdag) Ja, som sagt, det blev torsdag den 13. april som mange af deltagerne havde glædet sig til, hvor vi skulle mødes på feriekolonien ISØRE mellem kl. 11-12. Da alle var ankommet, spiste vi frokost og pakkede ud. Lige inden vi skulle gå ud til Korshage, ville Peter Løn fortælle lidt om fugletræk. Peter fortalte, at beboerne i Korshage-området havde set en stor mystisk fugl lette fra ISØRE kolonien. Vi gik en lille tur langs stranden mod Korshage, hvor der blev set lidt skalleslugere og ænder. Da vi kom ud til spidsen af Korshage, slog vi teleskoperne op og spejdede ud over det store hav. Imens legede de små børn fange-leg. Da vi var færdige med at observere fugle ved Korshage, gik vi tilbage til feriekolonien. Vi havde cirka 2-3 timer, hvor vi kunne gøre, hvad vi havde lyst til. Nogle børn klatrede i træer og andre spillede fodbold/basket og andre kig-

gede på fugle. Alexander, som havde fundet noget meget mystisk ude på en mark ved feriekolonien ISØRE, hentede de små drenge som hedder Thomas og Anton. De kiggede på den hvide mystiske fugl. Og da vi kom hjem, var der aftensmad. Vi spiste dejlig mad, sammenkogt ret med ris, spaghetti og salat. Kis havde lavet rødgrød med fløde. Efter aftensmaden viste Peter Løn lysbilleder fra den første Rørvig-lejr i 1981, hvor de cyklede fra Holbæk til Rørvig over Sanddobberne og Korevlerne. Efter dette lysbilledshow, var der nogle, der gik på Nat- lyt, hvor Peter Løn kaldte på Natuglen. Den svarede på Peter Løns kald. Alle gik glade og tilfredse hjem til ISØRE og puttede sig godt ned i deres soveposer. Der ventede en lang dag forude- om fredagen. Fredag den 14. april (Langfredag) Der var nogle, som stod tidligt op og gik ud til Korshage. Der blev set en Ringdrossel og nogle havfugle. Ved 8 tiden var der morgenmad. Vi smurte madpakker til busturen. Vi skulle på bustur, fordi det var 25 års jubilæum for ungdomsarbejdet i Vestsjællands Amt. Vi skulle se det område, som de havde kørt på cykel for 25 år siden. Vi kørte fra ISØRE omkring kl. 10, og kørte mod Højby Sø, hvor Peter Løn fortalte, hvordan man havde pumpet alt vandet ud af søen for at lave landbrugsjord. Det var så heldigt, at buschaufføren boede i Højby. Han havde fulgt Højbys


BLADSMUTTEN 2/2006

9

søs udvikling meget tæt. Vi stod ud af bussen ved kanten af Højby Sø og tog vores teleskoper med og slog dem op og kiggede ud over søen. Vi så nogle skalleslugere, lappedykkere og ænder. Vi blev der højst 10 minutter, hvorefter turen gik videre til Korevlerne og Sanddobberne. Vi afsluttede busturen ved Anneberg Skov, hvor vi besøgte en fiskehejrekoloni, som var i toppen af nogle høje grantræer.

Lørdag den 15. April Ja ligesom fredagen var der morgen- observationer, hvor der var nogle, som stod tidligt op for at gå ud og kigge lidt på havfugle. Jeg tror ikke rigtig, der blev set noget særligt, omtrent det samme som om fredagen. Efter morgenmaden ryddede vi op på værelserne og i stuen. Lederne havde bestilt et rengøringsfirma til at komme for at gøre

rent. Vi kørte i egne biler til Hov Vig Fuglereservat. Vi gik ud til fugletårnet og kiggede lidt ud over de to store søer. Da vi havde stået og kigget lidt ud over området, hængte Peter Løn nogle billeder op af nogle ænder. Vi skulle fortælle lidt om kendetegnene på de forskellige fuglebilleder. Da vi var færdige med at observere fra fugletårnet, gik vi videre ud på dæmningen og mødte bestyreren af fuglereservatet i Hov Vig. Vi spiste frokost i kanten af skoven. Senere gik ud for at se på skarvkolonien. Til slut skulle vi sige, hvad der var godt ved turen og hvad der måske havde været lidt dårligt. Der var mange, der var ked af, at det måske var den sidste Rørvig-lejr. Måske er der nogle, der alligevel vil tage initiativ til en ny Rørvig-lejr næste år og i de næste mange år fremover.

Deltagere på Rørviglejren

Tak for en rigtig god lejr igen i år


10

BLADSMUTTEN 2/2006

Fugletur til Valsølille Sø Af Inger Nielsen Fugleturen foregik lørdag den 22. april. Endelig kunne vi opleve en af de gode dage velegnet til fugleobservationer. Det var en af de klare og friske, næsten skyfrie dage med flot sol, det var dog lidt koldt, det blæste netop så meget, at vi skulle lytte godt efter, for at høre Rørdrummens pauken, i læ varmede solen bare dejligt. Jeg valgte cyklen som transportmiddel til Valsølille, en tur på i alt lige omkring 27 km, men jeg var heldigvis allerede fyldt med flere gode oplevelser i bagagen inden jeg nåede Valsølille, masser af Sjaggere igennem Jystrup, Sangdrosler og den flotte natur i området, der var kun en enkelt lille minus, blæsten gjorde turen lidt tung. Der var mødt ikke færre end 33 fugleinteresserede, formentlig primært lokale folk for at bakke op om fugleturen. Det gav en god dynamik, at man havde valgt, at stille op med 2 turledere, nemlig Olaf Christiani og Lars Rudfeld, som supplerede hinanden fint med hver deres viden under hele turens forløb. Alt i alt blev det en rigtig god og udbytterig tur. Allerede fra P-pladsen var der taget opstilling til fuglekig ud over Skjoldenæsholm Engsø, her fik vi de første mange fuglearter ind på nethinden

Landsvaler tegnet af Bo Tureby

gennem kikkerterne, her lå de Gråstrubede Lappedykkere og skrydede med jævne mellemrum. Midt i hele fugleforsamlingen lå et par Knopsvaner hvor hele stemningen gik op i en højere enhed med deres imponerende parringsspil. Grågæssene, for nogles vedkommende lå på vandet, ellers gik de øvrige rundt på de omkringliggende marker og fouragerede Der var yderligere en del Gravænder, Grå, - Trold, - Taffel, - og Hvinænder på vandet. Op over træ bevoksningen omkring Valsølille Sø kunne vi i en kort periode iagttage en Fiskeørn opløfte stemningen nogle grader. Desuden optrådte Strandskade, Lille Præstekrave, Vibe, Rødben, Mudderklire, Hættemåge, ringmærket Fjordterne, Sanglærke, masser af især Landsvaler, men også Bysvaler i fuld gang med fødesøgning over vandfladen. Endelig Engpiber, Hvid Vipstjert og Svartbag. Efter god tids observation samt beretning om området, med Engsøens opståen og samtidig betydning


BLADSMUTTEN 2/2006

for fuglelivet vandrede vi mod Valsølille Sø og voldstedet. I dejlig læ og varm sol fik vi yderligere beretning om Engsøen, hele området, bl.a. ellesumpen, incl. noget af forhistorien, som hører til voldstedet, vejen til Ringsted, Knud Lavard m.v. Under fortællingerne lyttede vi til Rødhals, Gran,- og Løvsanger, Stillits og Rørdrum, vi så Rørhøg, en han, som fløj ganske højt op, markerede territorium, med sine kald, hørte desuden Gærdesmutte, Munk, Bogfinker, en hel del Kvækerfinker, medens det stod på var der lige et par Svaleklirer, som ville med på repertoiret, de fløj op, og ud over Engsøen, medens vi kunne lytte til deres kald. På voldstedet, ned til Valsølille Sø nød vi den medbragte kaffe, og her fik vi lidt aktuel botanisk viden om plantelivet ind under huden. På vandet, som i øvrigt stod temmelig højt lå flere Knopsvaner, Troldænder, Toppede Lappedykkere og Grågæs. Desuden fløj Fjordterner rundt, af og til også en enkelt eller 2 Skarv. Rørdrum hørte vi kun ganske lidt til, med lange tavse mellemrum hørte vi netop en, formentlig den samme, lyden lød hver gang fra

11

samme område. Igen så vi Rørhøgen cirkle rundt samt Musvåge og på et tidspunkt ændredes småfuglenes adfærd, med et hurtigt varselskald og herefter total tavshed, og vi så årsagen,- en Spurvehøg dukkede truende op over arenaen. Her oplevede vi også Ringduer, Stor Flagspætte, en enkelt sen Silkehale, Gærdesmutte, en ivrigt syngende Jernspurv, Rødhals, Solsort, Sangdrossel, Løvsanger, Gransanger, Munk, Sump, Spæt, - og Blåmejse, Musvit og Træløber. I nogle af de hule træer havde Stærene travlt, vi kunne høre dem til stadighed. Bogfinkerne havde stridigheder om deres territorier, igen flere Kvækerfinker, Grønirisker, Grønsisken, Tornirisker og Stillits. På slutningen af turen blev vi mødt af 5 fouragerende Mudderklirer, en Digesvale og 2 Gule Vipstjerter. Hjemturen blev en dejlig nydelse igennem skovene, en del kuperet terræn, og med frokostpause på skrænten til Haraldsted sø, også her var der igen mange Gravænder som var travlt beskæftiget med at forstærke forholdet til sin partner, og en stor flot Rørhøg igen en han som kredsede rundt over tagrørene.

Toppet Lappedykker tegnet af Peter Løn Sørensen


12

BLADSMUTTEN 2/2006

Giv et bidrag til en Isfuglekasse Lokalafdelingen er i færd med at planlægge opsætning af 2 Isfuglekasser i Tamosen ved Suserupgård. Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på DOF-Vestsjællands girokonto 664 5089, mærket Isfuglekasse.

Nyt Fra Felten af Steen Flex

Nyt Fra Felten har skiftet udseende. Dette skyldes udviklingen af vores nye hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk. Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden: Inger Nielsen inger.ml@nielsen.mail.dk – Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147 Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spændende. Her fra 1. januar – 31. marts.


BLADSMUTTEN 2/2006

31. marts - Rød Glente igen igen igen. Rød Glente over Brentebjerg og videre over skoven ned til Haraldsted Langsø. Flot syn. Karen Margrethe Gabel 29. marts - Fugleliv i Rønnekilde I mandags havde vi Rød Glente hele eftermiddagen. Og i dag har John set den ved Karrusellen ved 16.30-tiden. (Roskilde Amt). Jeg har undret mig over ikke at se den Hvide Vipstjert endnu. Og Gransangeren hører jeg senere end andre, og har ej hørt den endnu. Men Musvågen, vi har så mange hele tiden op til ni ad gangen. Jeg husker, fra sidste år, at Glenten gik tidligt i seng. Men fra 18.45-19.00 underholdt den i aftes sammen med to Musvåger - og det var lige her i Rønnekilde. Ikke mere pip herfra – Karen Margrethe Nielsen 26. marts - De Røde Glenter er tilbage i yngleområdet. Rød Glente set over markerne vest for Buerup Skole torsdag den 23.3 kl. 13.40 - Jens Kildemoes. Sikke en dejlig forårsdag den 25.3. Endelig kom den Røde Glente smukt glidende hen over Vestsjællands hjerte Rønnekilde. Jubii ....... Og det var lige ved 13.30-tiden. Karen-Margrethe N. 26. marts - Kongeørn i Store Åmose Under vores sædvanlige tur i Åmosen (Maglelyng/Kongemosen) mødte Knud Nielsen og jeg en Kongeørn. Birger Hultengren 26. marts - Liv i Tranemosen. Endelig omslag i vejret: Efter lang tids østenvind med frost, kom fugtig lun luft ind fra vest sammen med sommertiden. I Tranemosen, hvor grøften krydser Lerchenfeldtvej, så jeg en pæn

13 flok Viber – ca. 40-50 stk. – der rastede ved åbent vand på marken. I øvrigt samme sted, hvor jeg for nogle år siden så en større flok Brushøns raste nogle dage. Det var ikke de første Viber i Tranemosen, men de så helt klart ud til lige at være ankommet i medvinden. Mandag var de lettet igen på den videre færd – ligesom de flokke af Sangsvaner og Grågæs, vi har kunnet følge hele vinteren, kunne nu heller ikke ses nogen steder. Også mandag så jeg et andet sted en enlig Snespurv (han). Den lettede lidt, da jeg kom kørende, men fløj hurtigt tilbage til samme sted i vejkanten, hvor den trissede lidt rundt. Jeg ved godt de ikke er sjældne, men det var min første Snespurv – og det var fornøjeligt på ret tæt hold at se den trisse rundt som om den ventede på vennerne. Og så er Sanglærker ellers godt i gang i området – det er et stille område, så man kan rigtigt nyde "Lærkesang foroven". mvh Jørgen Hansen Kystbakken 14, 4400 Kalundborg 25. marts - 5 arter rovfugle på kort skovtur. En tur gennem Trustrup Skov fra kl. 16.45 til 17.15 resulterede i Tårnfalk, Rørhøg han og Musvåge ude over Lille Åmose. Over Trustrup Skov svævede en Rød Glente og en Vandrefalk slog volter over skoven i behørig afstand fra Glenten. Steen Flex 21. marts - Sangsvaner i hobetal. Ca. 150 Sangsvaner fouragerer på marken syd for Tempelkrog. Erik Hansen, Holbæk 19. marts - Sildemågerne ankommer fra varmen. På en tur i tågen til Sjæl-


14

BLADSMUTTEN 2/2006

Snespurv tegnet af Brian Zobbe

lands Odde, fordi vejrprofeterne havde lovet opklaring, gav alligevel trækfugle. Ud af tågen ved Gniben kom Sanglærker i flokke over vandet fra det jyske. Man kunne høre deres glædeskald, da de fik øje på land. Her passerede også en Sildemåge, som satte sig på en sten i vandkanten. På vejen mod øst igen, stod også en Sildemåge i vandkanten, sammen med Sølvmåger. Steen Flex 18. marts - Borreby og Gedehave netop nu. 2 Sildemåger stod sammen med Sølvmågerne i Gedehave og 1 - 2 Rørhøge hanner sås indenfor en halv time. Orla Jacobsen 18. marts - Indisk Gås i Tissø. Igen i dag kunne 2 Indiske Gæs opleves sammen med i 100-vis af Grågæs enkelte Canadagæs og en enkelt Knarand. Steen Flex 16. marts - Observation fra Odden. Jeg så igen Skovsneppen ude ved mine grantræer. Den gik og stak sit lange næb ned i græsset. Den var der ca. 1 times tid, og man skal se godt efter for at få øje på den, for den falder helt sammen med grannålene. Det er godt man har en kikkert. Senere kom mit rævepar, og så fløj den. Hilsen Annalis Gylle

15. marts - Rød Glente igen. Rød Glente observeret over Bregninge Å kl. ca. 15:20. Jens Kildemoes 14. marts - Skovsneppe i Hesede Skov. Skovsneppen er set 2 dage i træk, tirsdag og onsdag, i Hesede Skov. Orla Jacobsen. 13. marts – 2 Nordiske Lappedykkere i Stigsnæs færgeleje 12. marts - Dagens fugletur med mange gæs m.v. Det blev en ganske god fugletur, dog kold, men med fuld sol. I solen blev det til såvel syngende Sanglærke, Musvit, Rødhals og Gulspurv. 2 Dompap af almindelig standard samt 2 af den nye type Trompap. Desuden fik hele 4 Musvåger lyst til at optræde på himlen, heraf en næsten helt hvid Musvåge ved Torpet Mose. Området er kendt for nogle meget lyse individer. Ud over det fik vi fornøjelse af ikke mindre en 5 Lille Skallesluger, alle hanner i åen langs Torpet Mose, det er rekord i området for de år jeg hidtil har kigget fugle. Ved Torpet var der ydermere omkring 200 Grågæs, men ved Tivolisøen (Haraldsted) og markerne omkring var der lige hen ved 900 stk. og omkring 100 Canadagæs. Altså en god dag at ob'se Grågæs, som er rede til at trække mod nord. Observatør: Inger Nielsen. 10. marts – Vinterfugle. 9. marts fouragerede 35 Snespurve ved Solbjergvej v. Gierslev. 10. marts fouragerede en voksen han Blå Kærhøg ved Tystrupvej, engene langs Hallebyåen. Og så har der været Vandstær næsten dagligt de sidste 14 dage ved broen over Tude Å (mellem Ørslev og Sønderup). Mvh. Ove Brinkmann.


BLADSMUTTEN 2/2006

10. marts - Sjælden vintergæst i haven. Vi har besøg af en Munk, han det er tredje dag, den er i haven sammen med bogfinker og andre småfugle (midt i Skælskør by). mvh Kamma 8. marts - Rød Glente nord for Tissø. Ved et levende hegn ca. 2 km nordvest for Tissø ad Søvejen mod Jerslev kl. ca. 16:30, så vi en Rød Glente i lav flugt ved et levende hegn blive chikaneret af et par Råger. Med venlig hilsen Jens Kildemoes. 27. februar (ny art i min samling, så jeg måtte hjem og slå den efter). 2 par Stor Skallesluger lå i dag blandt mange Blishøns, Troldænder, nogle Taffelænder og Lille Lappedykker i Skælskør Havn. Venlig hilsen Jane Dam, Agersø. 26. februar - Intet oliespild ved Nekselø. Som led i den årlige europæiske undersøgelse af oliespild langs vores kyster, blev Nekselø kontrolleret hele vejen rundt i går den 25. februar. Det var med glæde, vi kunne konstatere, at der ikke flød olie langs øens kyster. Til gengæld var der pænt med fugle - især rovfuglene gjorde væsen af sig. Flere Fjeldvåger afpatruljerede luftrummet og Musvåger udførte flotte territoriale displays. En pæn flok Sanglærker fouragerede midt på øen. Ellers kunne øen bl.a. byde på en flok fouragerende Snespurve, Skærpibere, Storspover, Rødben, Havlit, Krik-, Trold-, Pibe- og Sortænder samt en enkelt Fløjlsand. Alt i alt en god tur i det ellers grå og triste vejr. Torben Dyhrberg, Steen Flex og Søren Harding 24. februar - Fine gæster ved Tissø. 23/2: Hallenslev Mose: 2 stk. Indisk Gås, fouragerende; Blå Kærhøg, hun,

15

fouragerende. 24/2: Tissø syd. Vandrefalken er tilbage. Den rastede ved søbredden, men følte sig åbenbart generet af mig og fløj østpå, hvor den prøvede at lande på isen et par gange, men til sidst fløj den igen ind og landede på bredden ovre mod Sæby Kirke. Lidt efter blev den skræmt op af 2 mænd på vejen, og så forsvandt den østpå forbi Sæby Kirke. Mvh. Ove Brinkmann. 22. februar - Snespurve ved Holbæk. Jævnlige småflokke af Snespurve findes på Kirsebærholm fra januar til og med marts, maksimalt antal 25. 20. februar - Duehøg i Hovvig. Duehøg hun bliver mobbet af Krager over en tilfrossen Hovvig. Erik Hansen, Holbæk. Ørnens dag ved Tystrup Bavelse søndag den 19. 2. kl. 10.00. Lige omkring 150 personer, primært voksne, og heraf godt og vel ½ snes børn og unge, - aldersspændvidde: yngste deltager iført sut, ældste vanskeligt at bedømme, men nok omkring de 80 år. Alle havde fundet vej gennem tæt tågedis til ovennævnte arrangement, i positiv forventning om, trods disen, at se ørn og andet fjerkræ. Sigtbarheden var ikke mere end omkring 100 meter og desværre ikke umiddelbart nogen gode tegn på opklaring forude. For ligesom at gøre oplevelsen og anstrengelserne for folk spiselig trods alt, havde turleder medbragt et passende bræt som skabelon for at give de fremmødte en skitseret fornemmelse af havørnens størrelse og facon. Han fortalte livligt om området, dets fortrinlige vilkår for at huse ørn. Desuden om ørnens liv og levned, godt og vel krydret med anek-


16

doter og andre gode sidebemærkninger, strøet med lind hånd ind imellem de tørre facts om ørnens baggrund for at være i området, fordringer, trækvaner, levevis, og foderudbud. Vi fik en billedlig skildret ganske god fornemmelse af, hvordan brasen smager. Desuden fik vi lidt indblik i årets gang omkring yngel og ørnefamiliens levevis. Endelig hørte vi bl.a. om Kongeørn, som området også huser i øjeblikket, desuden lidt om de andre rovfugle for området i øvrigt. Det blev alt i alt en god og levende beretning, folks lattermuskler kom på arbejde adskillige gange. Dette i mangel af, hvad vi måtte erfare, det klare synlige bevis på fuglenes tilstedeværelse, - ikke en ørn kunne skære sig igennem tågerne. Vi var nogle få heldige, som dagen i forvejen havde haft held til at se 2 Havørn i et træ på Rejnstrup Holme. Vi hørte deres kald nogle gange, og så oven i det alle blishønsenes opvakthed til hovedkulds flugt i modsat retning, i samme splitsekund ørnen bare gav mindste tegn til at lette, for at flyve i modsat retning, man kunne næsten tro, at blishønsene havde øjne i nakken, så hurtigt gik den vilde flugt. Der var posteret en medkoordinator i nærheden af reden på dagens arrangement, her dukkede omkring en snes folk op for om muligt, at opleve eventuelle gode begivenheder, og det lykkedes heldigvis de fleste her at øjne hannen i et splitsekund, hvorpå den atter hurtigt skjulte sig i tågerne. Det eneste fjerkræ, som ud over nævnte han lod sig se under tågerne var 2 Grågæs, et par Grønsisken samt Sanglærker. Desuden hørtes Musvit, Blåmejse, flere

BLADSMUTTEN 2/2006

Grågæs og 2 Hvinænder. Vejrudsigten betød desværre, at de mange fremmødte forsvandt forholdsvis hurtigt igen. Der var for lidt tegn på opklaring til ud over den storslåede udsigt, som området er kendt for, så efter en vandretur rundt langs søen for vel de fleste deltagere, fortrak man igen til andre gøremål. Vores samlede indtryk var, at en del nye fuglekiggere, havde fundet vejen frem til arrangementet, desværre måske lidt forgæves. Men vejrguderne er jo ingen af os herre over. Inger Nielsen 19. februar - Ørnedag ved Skarresø og i Lille Åmose. 126 personer i alderen fra 5 til 80 år stod klokken 09.00 klar ved Jyderup Station. I kortege kørte alle til Rangle Mølle, hvor vi gik ad skovstien, som godsforvalteren havde angivet. Ved Skarresø var sigtbarheden under 200 meter, så det var ganske umuligt at se noget som helst. Guiden måtte i stedet fortælle historier om Par nr. 9 og om Havørnene i øvrigt, godt sekunderet af Peter Løn Sørensen, der havde taget familien med. Her bredte guiden også foreningsmaterialet ud på sit regnslag, og bad folk tage, hvad de havde lyst til. 43 modtog tilbudet om plakat og gratis DOF-blade, udfyldte blanketterne, som er returneret til DOF. Hvervebrochurerne blev alle taget, bladene forsvandt, og det samme gjorde de 2 plakater, der var medbragt. En frivillig indsamling af 20 kr. pr. deltager (eller familie) blev foretaget af et medlem af Grethe Jensen, DN, og den forseglede plastpose med pengene (helt sikkert over 500 kr.) blev afleveret på kassereren Heidi Rom Petersens adres-


BLADSMUTTEN 2/2006

se. En fotograf fra Venstrebladet i Holbæk tog billeder af deltagere og af guiden ved teleskopet. For at få større chance for at se Havørn, drog hele kolonnen af biler til Saras Hus, Hallebyorevej 19, hvor der er god udsigt over Lille Åmose og rigtig god chance for at se Havørn. Her ankom TV2 Øst, for at optage seancen til aftenens lokale nyheder. Tågen var nu knapt så tyk, og lige foran os så vi en Rød Glente, der ikke kunne få sit ådsel i fred for Kragerne. Gæssene og Viberne fløj op fra engene ved Madesø, og en Havørn jagtede rundt med de panikslagne Grågæs. Senere havde en Havørn sat sig roligt i en poppel, hvor alle der havde lyst, kunne iagttage den gennem teleskop. Klokken 12.15 havde langt de fleste forladt stedet, og guiden tog afsked med de resterende og holdet fra TV2 Øst. Steen Flex.

Tegning Leif Tureby

17

16. februar - Viber er på vej tilbage med forår. Jeg har lige haft 3 Viber flyvende over huset - torsdag middag. Hilsen Ingrid Jensen, Buerup. 15. februar - Voksen Vandrefalk ved Skarresø. Under et besøg ved Havørnene Par nr. 9 ved Skarresø, slog en lys Vandrefalk ud fra en af de høje bøge i vandkanten, og lavede et par volter ud over søen og langs med bredden. Steen Flex klokken 14.30 15. februar - Rød Glente ved Skarresø Campingplads. HRP melder Rød Glente over campingpladsen ved Skarresø klokken 15. Det er efterhånden mange Røde Glenter der er rapporteret denne februar. Herligt! Steen Flex. 12. februar - Kongeørn på plads ved Hørhaven og Tystrup Sø. I mange dage har en 2K Kongeørn ladet sig se fra Hørhaven og andre steder omkring Tystrup-Bavelse Sø. Senest i dag sidst på formiddagen, hvor Kongeørnen lader til at være mest frisk, har Morten fra Skælskør meldt ørnen med de vældige, mørke vinger med store hvide vingepletter. Steen Flex 11. februar - Havbasser i Lille Åmose. Var en tur ude at køre. Ville finde Saras Hus, hvorfra vi jo har set meldinger. Indtil flere fuglekiggere stod opstillet med kikkerter. Vi så to pjattende Havørne og en, der bare nød vejret. De personer vi talte med havde set 4 Havørne på én gang. KMN 10. februar - Silkehaler kan være nogle svin. Jeg har set 7 Silkehaler på Industrivej i Ubby fredag kl. ca. 15.30. De sad og sked på telefontråden. Venlig hilsen Lene Solmose


18

BLADSMUTTEN 2/2006

Tystrup Sø tegnet af Peter Løn Sørensen

5. februar - Landsdækkende tælling af Ørne. Jeg var sammen med mange andre ude i samme ærinde denne dag. Ørnene i "vores" område skulle skrives i mandtal. Jeg startede dagen ved ca. klokken 09.15 at stå på bredden af Skarresø for at se, om Par nr. 9 var hjemme. Søen var helt overiset, jorden var dækket af sne, og sneen faldt blidt. Vind var der ikke meget af og temperaturen var -3 grader. Solen kunne af og til titte frem i en sprække i skydækket. Noget til venstre fra Havørnereden, som var tom, sad en Vandrefalk og skuttede sig i kulden. Der var ikke en våge i isen til at huse andefuglene, så de var trukket væk fra søen, formentlig til Tissø. Brian Wielsøe fra Ringsted havde været tidligt ude, og jeg mødte ham ved Saras Hus klokken 10.02. Han kunne fortælle, at der den foregående time havde været 4 Havørne i området. En udfarvet voksen fugl, som var fløjet i retning af Madesø, og 3 ungfugle i deres 3 kalenderår. En af ungfuglene var også fløjet i retning af Madesø, mens en anden af ungfuglene morede sig ved at jage en af de mange Fiskehejrer i området. Jeg fortsatte Tissø rundt for at se, om en Havørn skulle gemme sig ude på isen, ved en af de åbne våger, hvor andefuglene havde samlet sig. På Tissø var der kun enkelte

mindre våger, som nu til gengæld var sorte af andefugle. Men ingen Havørne at se på isen. Ved Søbanke Huse på vestsiden af Madesø tog jeg opstilling en halv times tid for at holde øje med Havørnene. Jeg havde frit udsyn til Saras Hus på den anden side af Lille Åmose, hvor en større folkemængde havde samlet sig for at betragte ørnene. Jeg mødte Brian igen ved Øresø Mølle, og han kunne fortælle, at de 4 Havørne stadig kunne ses fra Saras Hus på Hallebyorevej. Steen Flex 5. februar - Vandrefalk i Knabstrup. Johnny Christensen er som de fleste fascineret af Rovfugle og i særdeleshed af Vandrefalken. I eftermiddag noterede han 1 Vandrefalk der lettede i krydset ved Bakkerup og Skolevej i Knabstrup. 5. februar - Konge- og Havørn ved Tystrup-Bavelse Sø. DOF-Vestsjælland registrerede ørne ved TystrupBavelse i f.m. den landsdækkende ørnetælling Og det blev til ørne (i flertal). Først var det en Kongeørn 2 K, som rumsterede lidt rundt i Næsbyholm Storskov, og som lod sig beskue både siddende og flyvende fra Hørhaven. Siden ventede vi længe på Havørn, og først da vi var ved at køre væk fra området, dukkede der pludselig en gammel fugl frem af intetheden og satte sig


BLADSMUTTEN 2/2006

et kort øjeblik i reden. Derefter fløj den på jorden, hvor den længe traskede rundt og undersøgte forskellige pinde, inden den endelig fandt én, som den fløj op i reden med! Der var vedvarende rygter om én voksen fugl mere, men vi så altså aldrig mere end den ene. Det forlød også, at den vi så vistnok var hannen, og at den skulle have været set på sviptur til Bisserup om formiddagen (det samme var sket dagen i forvejen, hvor den havde optrådt for en international ekskursion flyvende med en død gås i fangerne!). Vi havde jo også lavet rovfugletællingen som en offentlig tur, der startede ved Hørhaven kl. 10 (med i alt 14 gæster fra Skælskør, Slagelse, Sorø, Holbæk, Roskilde og Farum heraf hele tre juniorer!), hvorefter vi kørte søerne rundt. De fleste faldt dog af ved ørnereden, men hele Fuglebeskyttelsesområdet blev optalt i dagens løb, og det samlede rovfugletal fra hele Tystrup-Bavelse + Gunderslevholms marker blev som følger: Musvåge: 15, Fjeldvåge: 3, Tårnfalk: 1, Havørn: ad 1, Kongeørn: 2K 1. BEMÆRK, at det næppe blæste mere end 2-2.5 m/s og at fuglene derfor sad meget og lurepassede, så vi overså utvivlsomt mange! Henrik Wejdling 4. februar - Dobbeltbekkasin i Lagunen. I Lagunen i Slagelse var der en Dobbeltbekkasin, der stivnede, da vi kom forbi. Det varede ikke mere end ca. 10 sekunder, så strøg den ind i tættere vegetation. SFX, HRP og SHI 29. januar - Skovsneppe på Sjællands Odde. For første gang har jeg set en Skovsneppe. Den sad ude foran i

19

sneen, det var søndag kl. 14.35. Med venlig hilsen Annalis, Yderby. 28. januar - Bjergpiper ved Tissø. Klokken 11.53 melder Jesper Brinkmann og Rune Tjørnløv 1 Bjergpiber, der raster i nordenden af Tissø for derefter at flyve mod vest. 25. januar - Vinterfugletælling ved Tystrup Bavelse søerne. Lørdag den 21. januar, havde vi på forhånd aftalt at afholde årets 1. vinterfugletælling rundt om hele Tystrup Bavelse sø- område med aktuelle lokaliteter. Vi havde ikke netop taget vejrguderne i ed, det var altså med en vis skepsis vi begyndte tællingerne. De foregående dages vejrsituation med mængder af sne og vanskelige føre gav ikke anledning til megen optimisme, for at se fugle i det hele taget. Turen var dog ikke ganske forgæves, skulle det vise sig. Vi stred os igennem adskillige kilometer over mange timer i en blanding af blæst, snevejr, snefygning, tung dis, sne med ca. 1,5 cm. tykt isslag ovenpå, vanskelig at gå i, og helt umulig at liste sagte igennem. Alt i alt nåede vi i løbet af dagen op på et acceptabelt antal fjerkræ af den vilde slags. Det beløb sig til i alt 3413 stk. fordelt på: 41 Skarv, 121 Sangsvaner, heraf 20 ungfugle, 905 Sædgås, 4 Blisgås, 125 Kanadagås, 195 Grågås, 1 Pibeand, 540 Gråand, 758 Troldand, 29 Hvinand, 2 Lille Skallesluger (hun), 11 Stor Skallesluger (han) 2 (hun), 2 Havørn ad, 2 Blå Kærhøg (hun/juv), 9 Musvåge, 1 Fjeldvåge, 2 Tårnfalk, 1 Vandrikse (død og stivfrossen), 655 Blishøne, 1 Vibe, 1 Isfugl, 1 Sanglærke, 75 Sjagger, 2 Ravn, 45 Kvækerfinke, 2 Stillits, 20 Grønsisken,


20

Skarvreder tegnet af Peter Løn Sørensen

5 Dompap, alm., 1 Kærnebider, 2 Rørspurv. Det var vi sådan set helt tilfredse med, havde dog også gerne set Kongeørn, hvilket imidlertid ikke blev vores held, kan derpå læse i Dofbasen, at den alligevel er meldt af en anden fuglekigger fra Hørhaven, set på østsiden af søen ved 14- tiden, altså medens vi også var på plads, bare beskæftiget med at tælle vandfugle i stedet for, øv! øv! Men så har den bare at være på plads næste gang, nemlig! observatører: DE, HW, og IN. 23. januar - Vinterlivet omkring Saras hus i Lille Åmose. På vej hjem fra Holbæk kører jeg jævnligt en tur omkring Lille Åmose ved Hallebyore/Saras Hus. Det bedste sted at se fra vejen, er der hvor markvejen fører til

BLADSMUTTEN 2/2006

højre ned mod Saras Hus. Nedenfor er der et lille vandløb, der endnu er isfrit på et kort stykke. I Åmosen er der i reglen Havørne, Musvåger, Fjeldvåger, Krager og en styrtende bunke Fiskehejrer. Men i solskinnet i mandags var der den smukkeste Isfugl jeg nogensinde har set. Og i dag var der også en Rørdrum! Desværre var den lidt langt væk, men en Rørdrum var det da, og det er trods alt ikke hver dag man får mulighed for at fotografere sådan en. (Anonym) 23. januar - Fra Holbæk til Orø. Klokken 9-10 med færgen fra Holbæk til Orø kunne 3 unge Havørne iagttages. Farvandet var helt tilfrosset og i den smalle sejlrende fra færgen var koncentreret mængder af dykænder, hvoraf Stor Skallesluger dominerede skønsmæssig over 500. Tæt ved sejlrenden sad 2 Havørne og åd af en død Skallesluger. De fløj op, da færgen nærmede sig og fløj mod nord til en artsfælle, der sad på isen mellem Bognæs og Orø. (Anonym) 22. januar - To Isfugle i Tamosen. Oplevelse fra fugleskjulet i Tamosen: To Isfugle kom flyvende i det smukkeste solskin. Fløj rundt om buskene mellem tørvegravene, således at man kunne se fuglenes smukke rustrøde og turkisgrønne farver. Ind imellem satte de sig i toppen af sivene som var fortykkede af fredagens isslag. Den ene fugl musede over en lille våge neden for fugleskjulet. Kirsten Laursen og Henrik Baark 22. januar - Mosehornugle i Flasken igen. Klokken 12.30- 13.15. I flot frisk frostklart vejr fouragerende en Mose-


BLADSMUTTEN 2/2006

hornugle over engene ved Flasken. Fuglen sås både fra Ornum Strand og fra fugletårnet. Måske en stationær fugl? MVh. Olaf 19. januar - Hør den lille Stær. Søndag så jeg en mindre flok Stære ved Tipperne – det overraskede mig ikke så meget. Men torsdag så jeg en enkelt Stær i vores have i Kalundborg. Det var jo barskt vejr, og vi havde smidt gamle æbler ud til Solsorte og Sjaggere. Pludselig sad en Stær og forsynede sig ved det bedste af æblerne, - og den var totalt ligeglad med alle andres forsøg på at komme til. Jørgen Hansen 18. januar - Hvid Musvåge. Til dem der kører ad Motorvejen frem og tilbage fra København kan jeg oplyse, at den hvide Musvåge igen i år sidder i træer og hegn ved Lindenborg. Det er ikke en Sneugle, selv om den ligner i meget høj grad. Steen Flex 16. januar - Gammel kending på Agersø. Den dag udførte jeg min vinterfugletælling, da jeg kunne nikke genkendende til en Indisk Gås i en flok Grågæs på 48 stk. på den sydøstlige del af øen. Sidste år så jeg den ikke her, men er ellers rendt på den hvert år de foregående 3 år. Om det er den samme fugl, kan jeg naturligvis ikke vide. Jane Dam, Agersø. 15. januar - Svane- og gåsetælling ved Klintsø. Gert Green opgjorde antallet af gulnæbbede Svaner og Gæs ved Klintsø. 126 Sangsvaner, 485 Canadagæs, 26 Sædgæs, 8 Grågæs 7 Blisgæs og 2 Kortnæbbede Gæs. 15. januar - Optælling af Svaner og Gæs ved Saltbæk Vig. Heidi Rom, Søren Harding og Steen Flex opgjorde

21

antallet af gulnæbbede Svaner og Gæs på enge og marker omkring Saltbæk Vig: 111 Sangsvaner, Canadagæs 153, Kortnæbbet Gås 11, Blisgås 102, Grågås 645, Sædgæs 49 og Bramgæs 2. 14. januar - Skovsnepper ved Klint. 4 Skovsnepper flyver ud til fouragering ved Klint. set mellem 16.56 og 17.04. Gert Green. 8. januar - Bjerglærkerne ved Vesterlyng. Min kone og jeg var på Vesterlyng i dag. På græsset nær strandbredden mellem 1. parkeringsplads og Alleshaveindgangen fulgte vi 3 Bjerglærker. Vi fik øje på dem kl. 15.45 og kunne betragte dem i ca. 10 meters afstand i små 10 minutter, indtil 2 mennesker med 2 hunde fik dem til at flyve væk. Sidste vinter så vi en større flok i samme område i februar, så det ser ud, som om de er faste vintergæster her. Hilsen Uffe Mynster, Holbæk 8. januar - Fru Jensen har øje for fuglenes lyksaligheder. I søndags den 8. januar sidst på formiddagen i højt flot vejr så jeg først Blå Kærhøg - både M og K - over stubmarken over Langemark. Jeg så dem længe afsøge marken i lav højde. Mine venner, som bor her, siger, at de stort set ser dem hver dag. Ved sydenden af Tissø så jeg det sædvanlige, men pludselig kom Havørnen lavt langs vandkanten, lige forbi mig, som sad i bilen. Den landede på en lille odde, lige bag bilen, men da jeg steg ud for bedre at kunne se den, lettede den igen. Sikke et syn!! Den fløj videre syd om søen, og overalt jog den alt fjerkræ op. Der var meget! Jeg var helt høj. På vejen hjem så jeg flere Musvå-


22

BLADSMUTTEN 2/2006

ger og Tårnfalke, og på marken ved Frihedslund stod store flokke af Grågæs, Sangsvaner og Kanadagæs. Jeg har også nydt synet af en meget flot Fjeldvåge ved mit hus, både siddende i et træ og flyvende. Man har mange glæder, når man har øjnene åbne for fuglelivet. Mange glade fuglehilsner og GODT NYTÅR, Ingrid Jensen, Buerup. 7. januar - Rørdrum ved Haraldsted Langesø. Var i dag 7. januar kl. 13 forbi Tivolisøen (strandsiden ved Holbækvejen) for at se efter Gæs, Gulnæbbede Svaner eller Lille Skallesluger. Det var der intet af, men en Rørdrum lettede fra kanten af rørskoven, fløj et par 100 meter langs kanten af søen og smed sig igen i kanten af rørskoven og var væk. Mvh. Olaf G. Christiani. 7. januar - Nordisk Lappedykker og Havørn ved Vrøj. HRP og SF talte vandfugle på Vrøj. I Sejerøbugten nord for Vrøj lå sammen med en hel del Ederfugle og Sortænder nogle Fløjlsænder og 2 Knortegæs, men også en

Nordisk Lappedykker i vinterdragt. På sandet i Alleshavebugten sad en Havørn, som flyttede til Nørrehoved og satte sig på en sten, hvor den nappede i et bytte, som den holdt i fangerne. 2. januar - 15 år gammel Pibesvane. Jesper Brinkmann genmelder en gammel kending: Pibesvane mærket nr. 437P er tilbage på Reersø. Hun blev ringmærket nord for polarcirklen for 15 år siden, men er nu tilbage på Reersø. 2. januar - Rødben i Holbæk Havn. 20 Rødben på Kirsebærholm denne dag og resten af januar har et antal af 10-20 trodset den strenge vinter i Holbæk Havn. 1. januar - Nytårsfriske DOF'ere på Reersø. Mindst 30 arter blev det til, da 8 friske fuglekiggere mødtes kl. 10 på Reersø Sydstrand, hvorfra de gik ca. 8 km rundt i kanten af Reersø. Undervejs blev der talt årets første fuglearter, bare for sjov, heriblandt var 10 Hedelærker, 1 Silkehale, 2 Fløjlsænder, min. 10 Skærpibere og han og hun Blå Kærhøg.

Tegning Peter Løn Sørensen


BLADSMUTTEN 2/2006

23

Læserbrev til Bladsmutten.

DOF SVIGTER FUGLEBESKYTTELSEN Af Bo Tureby Molktesvej 70 4690 Haslev

Hvad gør man, når man som naturinteresseret oplever, at et fuglebeskyttelsesområde forvaltes på en sådan måde, at fuglene forsvinder og bl.a. de rødliste-arter, som er selve grundlaget for områdets status, fordrives? Man henvender sig naturligvis til den forening, i hvis vedtægter der står, at: ”man aktivt skal arbejde for beskyttelse af fugle og deres levesteder” – altså DOF. Ovenstående citat stammer fra DOFVestsjællands vedtægter, og så måtte man vel forvente, at DOF kastede sig ind i en ædel naturbeskyttelsessags tjeneste, når de bliver gjort opmærksom på, at EU -fuglebeskyttelsesområde 101 bliver vanrøgtet med katastrofale følger for sjældne og fåtallige ynglefugle som Toppet Lappedykker, Sorthalset Lappedykker, Hættemåge, Hvinand, Grågæs og Rørhøg samt rastende fugle som Havørn, Fiskeørn og sæsonfældende Grågæs i tusindvis. Imidlertid lever DOF i praksis ikke op til sine egne vedtægter. Det pågældende område, ”101”, består af søerne og arealerne omkring de to sydsjællandske godser Bregentved og Gisselfeld, og især Gisselfelds voksende kommercielle udnyttelse af området

(fiskeri, såkaldte ”virksomhedsarrangementer med udendørs, actionprægede aktiviteter” og jagt) har haft katastrofale konsekvenser for fuglelivet. Godset har lagt arealer til snesevis af weekendkurser med intensiv fornøjelsessejlads i gummibåde og i nogle tilfælde sågar lavtflyvende helikoptertrafik over Søtorup Sø. Desuden har man intensiveret fiskeaktiviteterne voldsomt i flere søer, bl.a. Søtorup Sø, med daglig (motor) bådsejlads i fuglenes yngleperiode, hvilket helt har udryddet Rørhøg, Hvinanden m.fl. som ynglefugle i flere søer. For en del år siden hævede godset vandstanden i Nielstrup Sø, hvilket druknede alle sivøer på nær én med katastrofale konsekvenser for en af Sjællands førhen største Hættemågekolonier og en koloni af rødlistearten Sorthalset Lappedykker. Trods påbud fra Storstrøms Amt er vandstanden på 9. eller 10. år i træk stadig meget for høj, og en ny katastrofe-ynglesæson står for døren. Det er fuldstændig ufatteligt, at DOF i så lang tid har forholdt sig helt passivt til den ulovlige ødelæggelse af flere af Danmarks mest berømte og betydningsfulde fuglesøer! Ornitolog og journalist Jesper Petersen har gjort DOF-Vestsjælland opmærk-


24

BLADSMUTTEN 2/2006

som på disse ulovligheder i et veldokumenteret brev af 3. oktober sidste år. Stor var hans – og min – overraskelse, da DOF-Vestsjælland meddelte Jesper Petersen, at man anså hans henvendelse som et partsindlæg i en nabostrid! Det kan man da kalde: en konfliktsky gang vasken hænder i svær grad. At Jesper Petersen gennem en årrække professionelt har beskæftiget sig med striden om Gisselfeld, er ingen hemmelighed. Han er oven i købet med uverhæftige argumenter forsøgt sat ud af sit lejemål af Gisselfelds bestyrelse. I 6½ år generede bestyrelsesledelsen Jesper Petersen med to grundløse retssager, som godsledelsen i begge tilfælde tabte. Den seneste så sent som for godt og vel et år siden. Samme såkaldte godsledelse slås på 8. år i retten med Gisselfelds suspenderede overdirektør siden 1975 om ledelsesretten til Gisselfeld. At dette skulle have nogen relevans – endsige opsættende virkning - i forbindelse med DOF-Vestsjællands engagement i en oplagt fuglebeskyttelses-

overtrædelse er mig ganske uforståeligt. Må jeg foreslå DOF-Vestsjællands bestyrelse, at man læser sine egne vedtægter og efterlever dem. Det lugter langt væk af, at DOFVestsjælland ikke skal have noget klinket, når modstanderen er Gisselfelds bestyrelse, og dermed gør DOF naturen – og de mange trængte fugle – fredløse. Med sit påfaldende fravær legitimerer DOF naturødelæggelserne og udryddelsen af rødlistearter i et EU fuglebeskyttelsesområde. Det er skændigt. Hvis ikke DOF skal tale fuglenes sag, hvem skal så? For mig er det et incitament til medlemskab af DOF, at jeg kan regne med deres engagement i fuglebeskyttelsessager. Hvad skal jeg ellers bruge DOF til? Skulle der være reel substans i DOFVestsjællands mening om, at der er tale om en nabostrid, skal jeg gerne fremsende Jesper Petersens brev igen med min underskrift, - jeg bor nemlig lidt længere væk fra Gisselfeld – og fuglene er stadig fredløse i EU fuglebeskyttelsesområde nr. 101.

Toppet Lappedykker har det svært i Søtorup Sø. (Foto: Bo Tureby)


BLADSMUTTEN 2/2006

25

Faktaboks om Søtorup Sø. Gisselfelds bestyrelse lægger land- og vand-arealer til en række firmaer, der intensivt benytter naturen på den ene eller anden måde. For eksempel lystfiskeri, og netop i disse dage starter et omfattende kommercielt geddefiskeri bl.a. i slotssøerne til stor gene for de vandfugle der her er ved at påbegynde ynglesæsonen. Firmaet Andersen & Bjørnskov tilbyder ”actionprægede aktiviteter” i og omkring slotsparken, såsom sejlads i gummibåde på såvel slotssøerne som Søtorup Sø. I visse tilfælde er der endda blevet fløjet lavt over Søtorup Sø med helikopter. Gisselfelds fiskeprojekt, der under brødrene Gruth Hansens ledelse har søsat det ene offentligt støttede fiskeprojekt efter det andet i de sidste 10 år, har medført en intensiv daglig sejlads i fuglenes ynglesæson med fatale forstyrrelser til følge. Ulovlig beskæring af tagrørskoven hhv. i slotssøerne for at favorisere de mange betalende lystfiskere her, samt langs Søtorup Sø, for at forbedre udsigten for de turistdrømme som godsbestyrelsen har, har formindsket redemulighederne for de arter, som yngler i rørskoven. I Søtorup Sø har derouten for fuglene været markant: Fra 2 ynglepar af Rørhøg frem til 2004 var der 0 par i 2005. Toppet Lappedykker er gået tilbage fra ca.10 par til en tredjedel, eller færre. Formentlig lykkedes det sidste år et enkelt par Hvinænder at yngle i Søtorup Sø i en af søens i alt 4 opsatte ynglekasser, men alle andre par blev forstyrret og der sås overhovedet ingen unger. (I Slotssøen blev Hvinand udryddet som ynglefugl sidste år) Grågås havde en miserabel ynglesæson i 2005 med kun nogle ganske få par med beskeden ynglesucces med få unger. To par knopsvaner forsøgte at yngle i søen i 2005 men begge par opgav. I 2004 forsøgte også to par Knopsvaner at yngle. Dette år lykkedes det det ene par at få unger, som for hovedpartens vedkommende også blev flyvefærdige. Grågæssene optrådte tidligere med op til 2000 eksemplarer fra juli og ud på efteråret, men i de senere år er antallet af gæs faldet drastisk, og de mindre flokke opholder sig kun i kortere perioder i og ved søen, pga. de idelige forstyrrelser fra mennesker, som gæs er særlig sårbare overfor. Samme triste skæbne har tidligere tiders store forekomster af troldænder lidt. Før hen tusindvis af fugle. Nu blot små flokke på 50 eller lidt mere på de gode dage. Også andre bemærkelsesværdige rastende fugle jages bort af de generende menneskelige aktiviteter. Store, sjældne fugle som f.eks. Havørn og Fiskeørn.

Bo Tureby takkes for læserbrevet. I et kommende nummer af Bladsmutten vil bestyrelsen fremkomme med et svar på dette indlæg. Er der læsere som har en mening eller synspunkt om sagen, modtager redaktionen disse med tak.


26

BLADSMUTTEN 2/2006

Vinteren har været hård ved rørdrummerne Fra DOF’s hjemmeside 19. april En lang række grønne vintre fik fra 1970'erne den danske bestand af rørdrummer til at vokse eksplosivt, så der i 2004 blev hørt omkring 400 paukende hanner i Danmark. Men denne vinters lange frostperiode har taget toppen af artens fremgang. I Vejlerne, der huser halvdelen af Danmarks rørdrummer, er formentlig hver fjerde rørdrum bukket under i de islagte rørskove Af Jan Skriver I disse uger lyder der særligt i nattetimerne tyrebrøl fra de største områder med rørskove i Danmark. Det er rørdrummen, der brøler kraftfuldt eller pauker, som det kaldes. Men det sker

ikke så talstærkt, som det har været tilfældet de seneste forår. Rørskovens hemmelighedsfulde hejre har fået en kold skulder af klimaet den-


BLADSMUTTEN 2/2006

27

ne vinter, så artens fortsatte fremgang i Danmark er tilsyneladende midlertidigt stillet i bero. I begyndelsen af 1970'erne blev den danske bestand skønnet til at tælle omkring 40 par. I begyndelsen af 1990'erne blev der registreret 150-200 par rørdrummer her i landet, og den fremgang blev til en fordobling i 2004, da omkring 400 paukende rørdrummer blev registreret i våde, danske områder med skove af tagrør.

Rørdrum tegnet af Jon Fjeldså

- Jeg har de seneste dage kortlagt de fleste områder af Vejlerne for paukende rørdrummer, og vi når næppe højere end 120 rørdrummer med territorier dette forår. Sidste år blev der i Vejlerne registreret 163 paukende rørdrumhanner, og i rekordåret 2002 nåede vi op på 222 rørdrummer i de rørskove, der i særklasse er de bedste for arten her i landet, fortæller ornitologen og observatøren Henrik Haaning Nielsen, Vesløs.

kaliteter for arten i Danmark.

- Det er dog næppe nogen katastrofe for rørdrummen med en enkelt hård vinter. Det vigtigste for rørdrummens fortsatte fremgang i Danmark er rørskove med en stabil, høj vandstand. Det er markant, at rørdrummerne flytter først ind i rørskove med en pålidelig høj vandstand, siger Henrik Haaning Nielsen. Observatøren i Vejlerne tør ikke sige, hvordan det er gået vinterens rørdrummer i Maribo-søerne på Lolland, Veststadil Fjord i Vestjylland og Tøndermarsken, som de andre store lo-

Da har de stået i kanten af kanaler med lidt åbent vand og har hutlet sig igennem, og de svageste er bukket under.

Der er næppe tvivl om, at vinteren også her har krævet sine ofre blandt de rørdrummer, som tog chancen og blev på ynglelokaliteterne vinteren igennem i stedet for at trække mod mildere egne i sydvest. Det er set adskillige steder denne vinter, at rørdrummer, som normalt er næsten umulige at få at se i deres tætte rørskove, er blevet presset ud af deres terræner af sult.

Henrik Haaning Nielsen, der i 2004 samlede oplysninger om rørdrummen fra hele Danmark, kalder den engang så sjældne rørdrum for en almindelig ynglefugl langs hele Den jyske Vestkyst, i Thy, på Salling og på Lolland. Arten mangler i Danmark stort set kun i Vejle Amt og på Møn, Bornholm, øerne i Kattegat og Samsø.


28

BLADSMUTTEN 2/2006

Rødstjert Fra DOF’s hjemmeside Beskrivelse Den smukke rødstjert er en af vores mest farvestrålende småfugle. Den rustrøde underside, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå overside på hannen giver et meget karakteristisk helhedsindtryk. Hunnen er mere uanseligt beigebrun, men med en markant rød hale. Rødstjerten er en af de fugle, der synger tidligst om morgenen. Sangen indledes med en høj tone, dernæst kommer en 5-6 dybere lyde (hiii-dy-dy-dy-dy) og endelig en kort kvidren. Levested Rødstjertens udbredelsesområde inkluderer Europa og Asien samt ganske små områder i Marokko. I Europa er arten vidt udbredt i de fleste lande, men den findes ikke på Island og i Irland. I Danmark er rødstjerten en ret ny ynglefugl, der formodentlig ynglede for første gang i landet i 1860erne. Arten er i dag noget spredt forekommende, men den findes i hele landet. Fuglen findes især i gamle løvskove eller ældre villahaver, hvor den yngler i huller. Landets højeste bestandstæthed findes således formentlig i Jægersborg Dyrehave nord for København. Rødstjerten yngler og så gerne i fuglekasser placeret højt til vejrs og med fri indflyvning. Arten lægger 3-8 æg, som har en smuk blå farve, og det er primært hunnen, som udruger dem. Hannen er dog set hjælpe til, hvilket er højst usædvanligt for drosselfugle. Hannen står til gengæld gerne for opfostringen af det første kuld, mens

Rødstjert tegnet af Bo Tureby

hunnen påbegynder kuld nummer to. Rødstjerten er langdistancetrækker og overvintrer i Sahelzonen syd for Sahara samt omkring Nilen i Østafrika. I træktiden får vi besøg af store mængder trækfugle fra de skandinaviske bestande. Føde Rødstjertens føde består af insekter og edderkopper. Hannen fanger en del insekter på fluesnappermaner eller højt i træerne, hvorimod hunnen i højere grad fouragerer på jorden. Bestandsudvikling Den europæiske bestand af rødstjert er som helhed gået tilbage i perioden 19701990. Denne udvikling ses ikke i Danmark, hvor arten har udvidet sit yngleområde mod nord og vest. Bestanden fluktuerer en del, men har overordnet set været stigende inden for det sidste årti. Klimatiske forhold i vinterkvarteret formodes at spille en afgørende rolle for bestandsudviklingen.


BLADSMUTTEN 2/2006

29

Ekskursioner Borreby Mose. Søndag den 11. juni. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 9.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose og betragte de mange fugle, der har unger. F.eks. Skægmejse, St. Kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger.-Husk kaffe/te. FUGLESTEMMETUR i HASLEV. Torsdag den 1. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 15. juni. Samme tur som den 1. juni. FUGLESTEMMETUR I HASLEV. Torsdag den 29. juni. Samme tur som den 1. juni. Valsølille Sø – Fiskeørne tur. Lørdag den 2. september kl. 14.00 - 17.00. Turleder: Olaf G. Christiani. Mødested: Krydset Skjoldenæsvej – Knud Lavardsvej v. Skjoldenæsholm. Vi besøger på vejen til Valsølille Sø først den nye sø Skjoldenæsholm Engsø for at se på ænder gæs og rastende vadefugle. Derefter går vi mod Valsølille Sø og voldstedet. På denne tid af året er der rigtig gode muligheder for Fiskeørn. Ellers vil stedet kunne byde på Isfugl og måske en overraskelse. Det anbefales at bruge solidt fodtøj og at medtage kaffe/te. Kørevejledning: Fra hovedvejen mellem Roskilde og Ringsted (rute 14) drejes af mod Jystrup. Følg skiltningen mod Sporvejsmuseet/ Golfbanen gennem Jystrup. Når golfbanen er passeret på højre hånd nås ovennævnte mødested ved T krydset.

Hjælp til udskæring af træ til fuglekasser Til det årlige Kongskildemarked i september skal vi udskære træ til 35-40 mejsekasser. Har du lyst til hjælpe med dette arbejde, kan du henvende dig til Kirsten Laursen & Henrik Baark tlf. 5782 0230


30

BLADSMUTTEN 2/2006



BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool - Restaurant ÅBEN HELE ÅRET v/Margit & Karsten Sørensen

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802 http://www.bygholmcamping.dk e-mail. bygholm@1031.inord.dk

Gravand tegnet af Brian Zobbe


BLADSMUTTEN 2/2006

31

Udvalg: Ungdomsudvalg:

Seniorudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen Revisor:

Det Grønne Råd: Magnus Bang Hansen Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen Jørgen Madsen Torben Dyhrberg suppleant: Inger Nielsen Friluftsrådet: Eva Nielsen suppleant: Peter Løn Sørensen Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Punkttællingskoordinator

Søren Harding

DOF-base:

Søren Harding

Sløruglegruppe:

Steen Flex

Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling

Fuglenes DagKoordinator:

Rolf Lehrmann

Suppleanter i Bestyrelsen:

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Hjemmeside Webmaster:

NaturpolitiskUdvalg:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Søren Harding Inger Nielsen Steen Flex www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev:

Leif Tureby:

Tlf. 56 31 60 95

Holbæk:

Knud Nielsen

Tlf. 59 18 84 19

Jyderup:

Anette Sonne

Tlf. 59 50 20 95

Ringsted:

Inger Nielsen

Tlf. 57 61 11 47

Skælskør: Anders Jakobsen

Tlf. 58 19 66 41

Sorø:

Tlf. 57 82 00 22 Tlf. 57 83 58 89

Christian Elbek Rolf Lehrmann

Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen


Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Borreby Mose Søndag den 11. juni Se side 29

ADRESSELISTE Bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Kirsten Laursen Næstformand Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Søren Harding Lårupvej 20 4295 Stenlille tlf. 39 29 67 57

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

Eva Nielsen Marievej 55 4300 Holbæk tlf. 59 43 17 65


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.