Bladsmutten 4 2006 by DOFVest

BLADSMUTTEN 34. ÅRGANG

NR.

December 2006

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT

BLADSMUTTEN 4/2006

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf./fax: 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

INDHOLD Fortiden, fuglene og fremtiden............................................................................................................. 3 DOF´s store medlemsfest ..................................................................................................................... 5 Ode til en kær ven og livsledsager – Ode til DOF ............................................................................... 6 Våge-obs 2006: Vandrefalkene løb med billedet – og en Allike!...................................................... 12 Fugletur med Fiskeørn ved Valsølille Sø ........................................................................................... 14 Herlig kvindefugletur til Agersø ........................................................................................................ 16 Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 18 Isfugleprojektet i Tamosen................................................................................................................. 23 Kongskildemarked ............................................................................................................................. 25 Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 26 Svar til Bo Tureby .............................................................................................................................. 29

Forsiden: Skægmejser tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

OPLAG 655 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMTUUTN 4/2006

Fortiden, fuglene og fremtiden - tid til politisk klarsyn og handlekraft i Åmosesagen v/Magnus Bang Hansen, formand for DOF-Vestsjælland Det kan næppe undre nogen, at vi ornitologer i Vestsjælland i vores høringssvar til Skov- og Naturstyrelsens skitseprojekt for naturgenopretning af Åmosen har anbefalet den løsning, der resulterer i den højeste vandstand, nemlig det såkaldte ’Scenarie 4’. Det vil være ubetinget bedst for fuglene – især de arter, som Danmark besidder et internationalt ansvar overfor. Vi har også sagt, at vi ikke vil modsætte os en evt. udtagelse af Garbølle Nørremose af det samlede projekt, dersom det vil kunne fremme processen. Men vi har i den forbindelse stilfærdigt udtalt, at det selvklart vil give mindre miljø for pengene. I virkeligheden kunne vi som fuglefolk blot have lænet os tilbage og foreslået, at de mange penge, der er politisk villighed til at binde i halen på naturgenopretningsprojektet i form af bl.a. erstatning til lodsejerne, blev kanaliseret til egne af landet, hvor der er slet så stor vrangvillighed overfor natur. Vi vil nemlig få vores fugleområde under alle omstændigheder – blot vil der gå nogle hundrede år. Fuglene – eller i hvert fald en række af dem - vil nemlig indfinde sig i Åmosen i takt med, at den langsomt forsumper som følge af terrænsætninger og tilbagetrækning af landbrugsdriften, når landbrugsstøtteordningerne med tiden bortfalder!

I den ophedede debat har der hele tiden manglet en nøgtern beskrivelse af det ’0-scenarie’, som modstanderne så indædt forfægter. Hvis politikerne vælger at gøre ingenting nu, så vil det med tiden blive en afart af ’Scenarie 4’, der bliver til virkelighed over de næste århundreder, blot uden plejeforanstaltninger. Forskellen på det scenarie 4, som Skov- og Naturstyrelsens projektskitse opridser, og så et ’0-scenarie’, som dybest set er det, kritikerne af genopretningsprojektet taler for, er imidlertid den væsentlige….  at de enestående arkæologiske forekomster vil gå tabt, inden vandet indfinder sig,  at fuglelivet kun meget langsomt vil blive begunstiget og aldrig nå de højder, som skitseprojektet giver mulighed for,  at faren for massiv indvandring og spredning af aggressive, invasive arter (f.eks. bjørneklo og gyldenris) under en langstrakt forsumpningsproces uden pleje vil være overhængende, og..  at såvel de privat- som samfundsøkonomiske tab vil være anseelige.

BLADSMUTTEN 4/2006

DOF-Vestsjælland har derfor i sit høringssvar indtrængende henstillet til, at de ekstremt kortsigtede og ekstremt lokale interesser, der har været artikuleret imod naturgenopretningen, ikke vil blive tillagt betydning ved beslutningen om dette enestående projekt. Åmoseprojektets konsekvenser strækker sig i tid og rum langt ud over den andedams-diskussion, vi har været vidner til i de seneste måneder, og som alene har gået på et antal lodsejeres selvfølgelige og fuldt forståelige vægring mod at få vand på deres jord nu og her. Nu må det være op til ansvarsfulde politikere at hæve sig op over dette miskmask og indse, at Åmoseprojektet ikke blot strækker sig langt ud i fremtiden, men i virkeligheden også 6.000 år tilbage i tiden. At det vil begunstige ikke blot hele den danske befolkning, og at det – måske især hvis det ikke gennemføres! - også vil sætte sig spor

på globalt plan, både hvad angår fuglene og arkæologien. En fugleart som Engsnarren, der er truet på verdensplan, vil her finde rum for adskillige ynglepar, og de vil få følgeskab af andre arter, der er truet på europæisk eller nationalt niveau. For arter som f.eks. Sangsvane vil den våde Åmose tiltrække langt over 1 % af den samlede bestand på Sangsvanernes trækrute gennem Danmark, og Tranerne vil med al sandsynlighed finde deres første Sjællandske yngleplads her. Og så vil mosens uhyrlige myriader af efterladenskaber fra stenalderen i al fremtid kunne danne bro mellem fortid og fremtid ved at gemme på oldsager, som vi langtfra forstår at tolke i dag. Chancerne for at opnå alt dette forskertses hvis politikerne i en misforstået forståelse af nærdemokrati vælger at lytte til de få nu og her, og glemmer at lytte til resten af Danmark og Verden – og måske mest af alt til alle dem, der ikke er født endnu!

Tegning ca. 1875 af H. C. Nielsen

BLADSMTUUTN 4/2006

DOF’s store medlemsfest I anledning af DOF’s 100 års jubilæum blev der holdt fest på Holmen i København lørdag den 14. oktober. Af Henrik Baark og Kirsten Laursen Der var omkring 400 DOF medlemmer, som havde tilmeldt sig festen. Vi mødtes ved ankeret i Nyhavn mellem 17.00- 17.45 for at blive sejlet med Havnerundfarten over til Hald D på Holmen. Vi blev modtaget med en velkomstdrink og havde den første time mulighed for at hilse på gamle foreningsvenner fra nær og fjern. Aldrig før har vi set så mange festklædte ornitologer samlet på ét sted. Henrik Wejdling fra Hovedbestyrelsen og DOF Vestsjællands bestyrelse holdt en meget underholdende hyldesttale til DOF, som kan læses på side 6 i dette blad, Ode til en kær ven og livsledsager. Efter talen skulle vi samlet hylde foreningen, hvor Henrik Wejdling opfordrede alle deltagerne til i stedet for et hurra at sige quaq quag – den lyd, som Skarven siger. Det skal fortælles her, at det lyder meget morsomt, når 400 mennesker siger sådan på én gang.

Efter velkomsttalen var der intimkoncert med Randi Laubek, hvorefter vi fik en meget lækker middag fra Meyers Køkken. Da Meyer befandt sig på Grønland og derfor selv var forhindret i at komme for at præsentere middagsmenuen, måtte han i stedet for træde frem på en storskærm, hvor han fortalte om al den lækre mad, vi skulle nyde de næste par timer. Alle råvarer var naturligvis økologiske. Under middagen blev der holdt en række taler. Formanden for DOF Fyn Flemming Byskov holdt tale på vegne af alle lokalafdelinger, og fremhævede det store arbejde som afdelingerne yder i forhold til DOF. Flemming mindedes især den tidligere formand i DOF, Lorenz Ferdinand, der for omkring 30 år siden tog initiativ til at oprette lokalafdelingerne i hele landet. Erik Kramshøj var aftenens toastmaster. Efter middagen var der dans til rockbandet MAX 60. Aftenens meget vellykkede arrangement sluttede kl. 02.00

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2006

Ode til en kær ven og livsledsager – Ode til DOF Af Henrik Wejdling At opgive ævred har aldrig ligget til DOF. Ej heller at hvile på laurbærrene. Det sidste ville være synd for bærrene og begge dele ville være synd for eftertiden. For er der noget, der har kendetegnet DOFs 100-årige historie, så er det den utrættelige kamp for at sikre fugle og natur for eftertiden. Endskønt sejrene har været mange, er ønskerne nu i anledningen af foreningens 100-års jubilæum mindst lige så mangfoldige. For vi slæber fortsat rundt med en kæmpegæld til eftertiden i form af fatale svigt i den måde, vi håndterer vores omgivelser på, og den natur - eller rettere mangel på samme - vi dermed overlader efterkommerne:

Brushaner tegnet af Jon Fjeldså

Engfugle som Vibe, Engryle, Stor Kobbersneppe og Brushane skranter og er på vej ud af landskabet. Netop det halvkulturlandskab, som dansken gennem 6000 år har beredt dem, men nu tydeligvis ikke længere under dem. Storken gør forkølede forsøg på at være dansk ynglefugl ved at hævde sin til-

stedeværelse på denne udpost som en anden Thule-ekspedition. De store havdykænder som ederfugl og fløjlsand, hvoraf vi huser store andele af verdensbestanden, går tilbage i antal, og rovfugle som Duehøg og Rød Glente er under pres som følge af jagtinteresser og uhæmmet brug af musegift i skovbruget. Det var jo ellers specielt rovfuglenes kranke skæbne, der lå de stovte folk på sinde, som for nu præcis 100 år siden kaldte til stiftende generalforsamling i Dansk Ornithologisk Forening – med ’th’, selvfølgelig. Det var jo ikke en hvilken som helst fugleklub, der blev etableret. Og det har mangen en politiker siden da måttet sande. Med køligt videnskabeligt belæg har foreningen gang på gang kunnet dokumentere sine synspunkter og forbedringsforslag, og mangen en lovparagraf til beskyttelse af fugle og natur er smedet over den sydende esse af data og viden, som DOFs utrættelige, videnskabelige arbejde i al beskedenhed har muliggjort. Først og fremmest er alle rovfugle og ugler blevet totalfredet, og samme vej er det gået med trods alt langt hovedparten af de danske fuglearter, hvoraf kun nogle få håndfulde i dag må jages (endskønt nogen af os sandt for dyden gerne så, at det var færre). Siden er hele områder af havet og landet blevet ud-

BLADSMTUUTN 4/2006

lagt til beskyttelsesområder, og mange af dem med jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder, der er udlagt som vildtreservater i et landsdækkende netværk. Det giver de enorme overtrækkende bestande af først og fremmest vandfugle fra det høje nord nogle – godt nok få og små, men dog kærkomne – åndehuller eller refugier at søge tilflugt i. Listen over skadevoldende vildt er krympet til ukendelighed, udyrket natur som søer, moser, heder, overdrev og enge er blevet beskyttet, og den uetiske falkejagt med afledt faunakriminalitet i indsom udland har til dato fået holdt stolen for døren – endskønt stærke kræfter nu er parate til at sparke såvel stol som dør ind! At DOFs vise fædre dengang i 1906 skulle vælge lige netop Viben som logo for foreningen, har næppe været tilfældigt. Viben har været kendt og skattet blandt enhver i datidens bondekultur. Denne kække vadefugl har utvivlsomt slået sine volter i hobetal over agrenes græssende kreaturer, og dens skrig har lydt talrigt i månelyse vårnætter, når fuglene med luftakrobatiske manøvrer hævdede deres territorier. At de samtidig skulle vælge ét af de sørgeligste symboler på det industrielle landbrugs pervertering af landskabet, har næppe været tiltænkt eller forudset. Den fordums så udbredte fugl hutler sig i dag igennem på de få og små engarealer, som skiftende landbrugsstøtteordninger trods alt har efterladt.

Da danskerne for år tilbage blev opfordret til at vælge en nationalfugl, var viben godt nok nomineret, men ukendt af de fleste, som symptomatisk nok for dansken valgte den stærkt territoriale Knopsvane i stedet! Og lige så symptomatisk var det, at nationen i den forbindelse ramtes af et kollektivt, historisk hukommelsessvigt, og ganske fortrængte, at vi på det tidspunkt allerede havde en nationalfugl, nemlig sanglærken, der også er en agerlandsart i krise. Måske godt det samme – en nationalfugl af lånte fjer havde dog været en skændsel! At dvæle ved det danske og de danske fugle viser sig hurtigt utilstrækkeligt, thi fuglene kender som bekendt ingen grænser. Fuglene fandt faktisk på det der med globalisering nogle millioner år før os! At udnytte føderessourcerne globalt ved at flyve ud mod polerne i disses respektive sommertider, var genialt og har utvivlsomt betydet langt større fuglebestande. Og ikke mindst har det sat lille Danmark på Verdenskortet som én af klodens centrale flaskehalse for trækkende og overvintrende fuglebestande fra Skandinavien, Grønland og Sibirien. Lige såvel som vi som børn og senere i livet indigneret får læst og påskrevet om, hvordan sydeuropæerne skånselsløst nedslagter ’vores’ trækfugle, ligesådan lærer de russiske skolebørn i de centralrussiske tundraområder i dag om, hvordan de vandfugle, som de

BLADSMUTTEN 4/2006

Landskab med Viber tegnet af Brian Zobbe

hæger om på ynglepladserne, flyver til Danmark og her udsættes for noget af Europas mest intensive jagt – herunder fri havjagt - i vintermånederne. Antallet af skudte vandfugle pr. ha er nemlig mindst lige så stort i Danmark som i f.eks. Italien, der dog ellers turde være det onde dyr i åbenbaringen i vores bevidsthed. Vi sidder her som en lille transistor i et elektronisk kredsløb, der med ganske små ændringer i impulser kan styre meget store strømme, læs: bestande. Eksplosionen i den Mørkbugede Knortegåsebestand som følge af totalfredning i Danmark er et godt eksempel! DOF har haft og vil i al fremtid have mange opgaver og forpligtelser i forhold til overvågning og beskyttelse af de af verdens trækkende bestande, som gæster vores lille frimærke. Fuglestationer, cartakergrupper og punkttællere sætter globale fodspor, når de tæller, beskytter og råber vagt i gevær. En væsentlig opgave kunne være at fjerne den plet på vores renommé, som de russiske skolebørn nu har som pensum!

Men det er ikke kun de fugle, der gæster vores frimærke, vi påvirker i stigende grad. Nu globaliseres også vi selv. Dels drager vi til egne af kloden med tætte eller unikke fuglebestande, hvor vi begejstres og henføres ved synet af denne mangfoldighed og de mange mærkværdige afskygninger, vore fjerede venner kan fremstå i. Dels – og måske endnu vigtigere - sætter vi os stadig dybere økologiske fodspor kloden rundt, alene gennem vores daglige forbrugsræs. I takt med, at vi bliver dygtigere og dygtigere til at flytte forurenende produktion og ressourceudvinding til fjerne egne af klode – og omskabe vores eget lille kolonihavelandskab til noget, der mere og mere ligner en valgplakat for Dansk Folkeparti – oplever vi en omsiggribende boomerangeffekt i form af trækfugle, der udebliver efter vinteropholdet i de selv samme egne: Den Rødryggede Tornskade, Hedehøgen, Bynkefuglen, Gulbugen – talrige er de Afrikatrækkere, der klarer sig rigtig skidt. Dels selvfølgelig fordi vi hverken kan finde ud af at skabe eller bevare

BLADSMTUUTN 4/2006 egnede forhold for dem hos os selv – men i måske langt højere grad fordi vi heller ikke kan finde ud af at praktisere en anstændig politik overfor de ikkevestlige lande, hvor ’vores’ trækfugle overvintrer. Vi udbytter dem bare i stedet på skrømt. Og fra alene at sætte fodspor i egen baghave er fodsporene efter vi danskeres forbrug blevet et globalt fænomen – det gælder f.eks. fra kobberminerne i Papa New Guineas regnskove over Amazonas og Rumæniens guldminer til minerne i Donanas opland i Sydspanien – alle påvirker de det lokale og trækkende fugleliv i uhørt grad – men sjældent sættes det i forbindelse med vores uhæmmede brug af ædelmetalholdig elektronik (og talentløse mangel på genanvendelse heraf). Det samme kan siges om vores umådeholdende tekstilforbrug, der lægger beslag på stadig flere arealer til bomuldsdyrkning, og vores i bogstaveligste forstand griske holdning til svinebrug, som nu konverterer omsiggribende områder af den nordargentinske regnskov til sojamarker – alene for at skaffe mineraler og proteiner nok til vores bacon- og flæskeeksport! Når vi gøder vores marker med importeret kunstgødning, fortrænger vi Bramgæs fra Kola-halvøen, hvor fosforen brydes. Drikker vi konventionelt dyrket kaffe, udrydder vi kolibrier i Colombia. Spiser vi laks fra norske havdambrug, stjæler vi føden fra albatrosserne langs Chiles kyster, hvor foder til laksen indfanges. Fodrer vi fugle

med konventionelle margarineblandinger i Ballerup, udrydder vi Sanglærker i rapsmarkerne i Polen. Det er globalisering i en nøddeskal! Med denne viden besidder DOF en central nøgle til forståelsen af globaliseringen og dens konsekvenser. Nu gælder det så bare om at bruge nøglen til at åbne døre i danskernes såvel som alle andre folkeslags bevidsthed! Jeg ser et DOF i fremtiden, som forstår at sætte fuglene på dagsordenen lokalt, nationalt og globalt – fra Kalundborgs kolonihaver til Kuala Lumpurs kyster. Jeg ser et DOF, som både indsamler og overfører viden og metoder til overvågning og organisering, som bidrager aktivt til oprettelse af caretakergrupper overalt på kloden, hvor der er noget at ’take care of’, og som sikrer udveksling mellem danske og udenlandske caretakere i et stadig større omfang. Jeg ser et DOF, som sikrer, at hver gang historien om fuglene og globaliseringen fortælles i Tanzanias Ulugurubjerge, så fortælles den samtidig i Usserød, Rønne og Malaysia. Jeg ser et DOF-Travel, hvis rejseaktiviteter målrettes mod steder og samarbejdspartnere, hvor de rejsende kan gøre en forskel ved at tælle og overvåge - og først og fremmest ved at vise interesse, respekt og ydmyghed overfor de storslåede naturområder og engagerede fuglefolk, verden byder på.

BLADSMUTTEN 4/2006

Vi har en forening, vi kan være stolte af og lykkelige for – ja, nogen af os kan faktisk ikke rigtig finde ud af, om det er os der har foreningen, eller den der har os. Meget er nået – men mange og meget trænger til at blive nået, når festen er forbi. Et sidste formanende ord, inden vi slår gækken løs: Så længe dette land fostrer børn, der ikke har – og næppe heller nogensinde får - en Kinamands chance for at opleve…. - Vibernes sælsomme leg over engene i månelyse april-nætter, - Lyden af trækkende Krikænder i stjernebestrøet septembernat. - Koget af tusinder af Ederfugle, der går på vingerne over rimtåget februarhav. - Sælsomt brummende Skovsneppe mod ferskenhimmel over skovbrynet i lune majaftner. - Isfuglens lynsnare glimt, dér lavt over åens dampende løb en vinterdag. - Hejrens dovne vingeslag over ådalen, afbrudt af umiskendelige vræl. - Rørhøgehannens aflevering af bytte til hunnen – dér, skyhøjt over redestedet. - Tusindvis af Ryler tatoverer slikbunden ved lavvande, eller trylle med luftakrobatiske synkronvendinger i sort/hvide blink dér fjernt mod kimmingen.

- Vandrefalken accelererer og eksplodere i en sky af dun, når duen rammes. - Havørnen kredse majestætisk – om end ikke særlig billedskønt mod blå martshimmel. - Nattergalesang i lune juninætter – i duet med grønne frøer og akkompagneret af dansende elverpiger. - Rørdrummens hule flaskepust fra rørskoven i stille aprilnætter. - Vandriksernes maveknurren og grisehyl, når de i det skjulte træder dansen i rørskovens dyb. - Lyden af trompeterende Traner, skyhøjt over byens tage i majestætisk kredsflugt en aprildag. - Musvåger i sejlende spiraler over efterårsspraglede skovbryn. - Hvepsevågen hævde sit territorium på spøjst roterende vinger over grønne bøgetage. - Stærene formørke den synkende sol over Tøndermarsken, for- og efterår – med såvel som uden beskyttet varemærke. - Den Rødryggede Tornskade spidde oldenborrer på hvidtjørn – eller pigtråd, hvis den er lidt moderne. - Ravnens klageråb i tyst vinterskov. - Fjordternen afleverer sin kurtiseringsfisk til grydeklar hun på en bundgarnspæl. - Dværgternen kaste sig med aktive vingeslag i bølgen på evig jagt efter hundestejle. - Fiskeørnens vagtsomme musen, styrtdyk og triumferende vinge-

BLADSMTUUTN 4/2006

slag fri af vandfladen med bytte i fangerne i augustdage. Spovefløjt over grå klit i juli. Kortnæbbede Gæs i tusindtal ved vintertide i det vestjyske - med rappe vingeslag og evigt snakkende budskaber fra det arktiske. Skarven prale af sin hvide lårplet i det gryende forår. Slørugle flænse spædbørn i dybsort nat ved lade. Sandløbere følge bølgeskvulpet op og ned ad sandstranden – som de sikkert har gjort det i årmillioner. Dobbeltbekkasiner i humrende spil på kryds og tværs mod rosa aftenhimmel. Kjover jagte terner med bytte, dér i havstokken. Sortspættens dumpe hamren og hæse skrig – og nu og da (indrømmet: alt for sjældent!) et glimt af rød kalot i skovens dyb.

- så længe opvoksende generationer ikke uden videre har chancen for at opleve dette, og så længe trætte gamle mænd (og nu også kvinder…) er sat til at passe på det al sammen, så har DOF en berettigelse og en mission! Lad os derfor udbringe et trefoldigt hurra for den gamle dame – men lad det i dagens anledning være med fuglenes sprog. Og intet ville vel være mere passende på en dag som denne end at anvende Skarvens sprog, eftersom foreningen har så mange karaktertræk tilfældes med denne prægtige fugl : Den er udskældt, men bedre end sit rygte, den er en fantastisk overlever (’hole in one’), den har en fantastisk tilpasningsevne – har f.eks. lært sig at klatre i træer trods årefod! – og så vokser der altid noget fantastisk smukt frem, hvor den har været! DOF længe leve!

Skarv tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2006

Våge-obs 2006: Vandrefalkene løb med billedet – og en Allike! - og broen er en nitte i stille og sigtbart vejr v/Henrik Wejdling ne. Få øjeblikke forinden havde man ellers kunnet se de selv samme fugle begive sig lidt nølende ud over brofæstet i stor højde med kurs mod Fyn. Årsagen til det mærkværdige optrin hang tilbage på himlen som det eneste: En voldsomt baskende Vandrefalk med en nyslået Allike i fangerne!

Vandrefalk tegnet af Brian Zobbe

DOF-Vestsjællands store trækfugledag ved Storebælt den 15. oktober 2006 kom til at stå i Vandrefalkenes tegn med ikke mindre end 5 forskellige fugle set langs Storebæltskysten. Ubetinget størst blev oplevelsen ved Storebæltsbroen: Bedst som fuglefolkets overvågning af rovfugletrækket skulle til at tage sin begyndelse, blev gruppen af optællere og gæster udsat for en veritabel meteorregn af styrtdykkende Alliker, der søgte tilflugt i træerne omkring observatører-

Med denne drømmestart, der fik selv de mest garvede fuglefolk til at tabe både næse og mund, var der lagt op til en forrygende fødselsdagsfest for DOF, som netop den dag fyldte 100 år. Men optællerne ved broen måtte resten af dagen spejde forgæves efter de store mængder af rovfugle: I det stille, fortrinsvis overskyede og termikløse vejr var broen simpelthen en nitte. 1 (én) Musvåge trak ud, mens fem andre fortsatte mod syd. Til gengæld passerede både Rørhøg, Blå Kærhøg og Fjeldvåge – men alle med kurs mod syd, og kun et par Spurvehøge trak målrettet ud langs broen. Tillige i øvrigt med flokke af Alliker, Stære og enkelte Krager og Råger. Derved blev Storebæltsbroen det ud af fire observationssteder fra Stigsnæs i syd over Broen til ’Flasken’ ved Reersø og Røsnæs’ aller yderste spids i nord, der kunne notere det færreste antal udtrækkende rovfugle: Stigsnæs blev således topscorer med 342 udtrækkende Musvåger, ikke mindre end 3 Vandrefalke og en Rød Glente samt 6 Spurvehøge, ’Flasken’ kunne melde om

BLADSMTUUTN 4/2006

ikke mindre end 63 sydtrækkende Musvåger – som må være fortsat til Stigsnæs uden at vende ud forbi Halsskov og broen - og også her en rastende Vandrefalk, der skabte panik blandt vade- og andefugle. På Røsnæs’ spids endte i alt 19 Musvåger med at trække ud mod det solbeskinnede Samsø, der lå derovre og lokkede. Formålet med den tilbagevendende registrering af rovfugletrækket over Storebælt er at få afklaret om – og i givet fald under hvilke vejrmæssige betingelser – Storebæltsbroen virker som en ’træk-leder’. Ved at gentage registreringen den første søndag i efterårsferien år efter år, får lokalafdelingen efterhånden opbygget data for alle tænkelige vejrsituationer. Og inden for de næste 100 år vil man kunne sige ret præcist, hvornår ’broen trækker’. De meget foreløbige indicier efter nu seks års registreringer, tyder på, at broen virker som en kærkommen sikkerhedsline for Musvåger ved noget kraftig nordvestlig vind, hvor fuglene aktivt må baske op mod vinden. Men der skal mange flere observationer til, førend noget kan siges med sikkerhed. Sikkert er det imidlertid, at Kragefugle, Duer og Stære med stor forkærlighed trækker langs broen – snart sagt uanset hvilket vejr, det er. Ud over de trækkende og rastende rovfugle kunne de mere end 80 optællere og gæster, der i dagens løb mødte op på de fire observationsposter, glæde sig over mange andre fugle. Bjergvipstjert blev set både ved broen og Stigsnæs.

Alm. Ryle tegnet af Brian Zobbe

Ved Flasken gjorde en Stor Tornskade stor lykke, idet den længe lod sig beskue. Her var også et halvt hundrede Hjejler, 10 Fiskehejrer, 8 Spidsænder, en Rørhøg, en Tårnfalk, en god snes Almindelige Ryler og ikke mindre end 576 Bramgæs. Også ved broen sås Bramgæs – i alt 350, som holdt til på Lejodden nord for brofæstet, og mange af dem fløj ind og græssede på marken lige ud for observatørerne. Af og til gik en sky på over 1000 Hjejler og halvt så mange Viber på vingerne over Lejodden og skabte ved formationsflyvning smukke figurer på nordhimlen. Og så vimsede en eller to Skærpibere rundt mellem kystens store sten. På Røsnæs gjorde en Spættet Sæl lykke, da den kiggede ind til fuglefolkene, og det samme gjorde to Tejste og en Lom, ligesom 300 Alliker, 200 Grønsiskner og 150 Stære tog turen ud over vandet. En i alle måder dejlig dag for de fremmødte. Det hele gentages igen til næste år – nærmere betegnet søndag den 14. oktober 2007!

BLADSMUTTEN 4/2006

Fugletur med Fiskeørn ved Valsølille Sø AF Inger Nielsen ber, Svaler (by/land), Stillits, Hvid Vipstjert, Mursejler og syngende Gransanger. Det sjove indslag ved Engsøen bestod i at man med henblik på jagt havde udsat plastik lokkeandefugle enkelte steder, og disse viste sig at være udmærkede foranstaltninger for Fjordternerne, de var altså de foretrukne landingspladser, her var trygt at hvile.

Fiskeørn tegnet af Brian Zobbe

Fugleturen løb af staben lørdag den 2. september fra kl. 14.00 til 16.30. Ligesom på fugleturen tidligere på året på samme lokalitet var vejret også denne dag eksemplarisk flot, -dejlig varm og solrig. 19 interesserede fuglekiggere mødte frem, og det var ikke udelukkende lokale borgere. Forventningerne til at se Fiskeørn blev indfriet allerede på turen frem til lokaliteten. Umiddelbart før Valsølille kirke var de første 2 fugle på flyveopvisning op over søen. Forud for disse en flot Rørhøg for fulde sejl, også med fantastisk flot opvisning. Ved Engsøen var overblikket over fuglevildtet hurtigt overstået, her var Vi-

Turen fortsatte hurtigt videre frem til Voldstedet og Valsølille Sø. Her gik de første ønsker hurtigt i opfyldelse, Fiskeørnene optrådte velvilligt i forskellige retninger over søen, måske de samme fugle, men det var periodisk lidt diffust hvor de var, hvor de kom fra, henholdsvis fløj hen. En fugl fløj rundt med madpakke i fangerne, men på et tidspunkt fik vi fornøjelsen af 4 fugle i samme kikkertfelt på én gang, til fuld beundring og begejstring for de fremmødte. Desuden hørtes til stadighed 2 kaldende ungfugle fra trætoppene på øen. Ud over Fiskeørnene så vi Musvåge og Fjordterner. Alt imedens vi havde travlt med fuglekiggeriet, så vi atter et sjovt optrin, men denne gang var det fisk, masser af småfisk sprang i små stimer op over vandoverfladen i flere omgange, ganske spøjst at betragte. På cykelturen tilbage mod Ringsted ad stien på nordsiden af Haraldsted Sø samt ved slusen var der flere gode op-

BLADSMTUUTN 4/2006

levelser i vente, 12 Toppede Lappedykkere rastede på søen sammen med en Knopsvanefamilie med 4 unger, endnu 1 Rørhøg, 2 Mudderklirer, 1 hørt Svaleklire, 2 Svartbag, 7 Skarv, 1 Gul Vipstjert, ca. 200 rastende Viber sammen med 5-600 Stær, og 7 Skovsnepper rundt omkring benene på frilufts-

grisebasserne, som huserede på markerne. Som konklusion på alle mine hidtidige besøg på lokaliteten er det et dejligt fredfyldt sted og absolut en god fuglelokalitet.

BLADSMUTTEN 4/2006

HERlig KVINDEfugletur til AGERSØ Af Kis Larsen

Der observeres trækkende Musvåger over Agersø (foto: Kirsten Laursen)

Tirsdag den 17. oktober mødtes 16 glade piger i Stigsnæs Havn for at sejle til Agersø. Vejret var perfekt - dejlig solskin fra en helt blå himmel. Vi ankom til Agersø og blev modtaget af Jane Dam, som er vor trofaste fugleven på Agersø. Vi gik så ud mod EGHOLM, der er Agersøs nordspids. På vejen så vi en mængde SPOVER, FISKEHEJRER, SVARTBAG og ovenover os – RØDE GLENTER – i alt så vi 4 stk. den dag. Vi gik videre og nød vejret og samværet meget. Kirsten Laursen, som var vor turleder, fortalte om øen og dens historie - bl.a. ligger der et lille hus helt ude

på nordspidsen, her har Piet Hein siddet og skrevet sine små gruk. Arealet ude på Egholm er nu på private hænder, man kan dog komme derud til fods udover dæmningen og rundt langs hele kysten. Vi nåede kun til dæmningen. Dejlig frokost i græsset og Kirsten var flittig med notesbogen - hendes optegnelser kan ses i listen på næste side. På hjemvejen var vi inviteret ind i Knuds og Janes dejlige have, med blomstrende georginer og bugnende æbletræer - Vi måtte alle tage æbler med hjem, så der blev slæbt adskillige kilo med ombord.

BLADSMTUUTN 4/2006

Igen en dejlig kvindefugletur - og alle pressede Kirsten til at fortsætte planlægningen af næste års tur.

Tak til Kirsten og Jane for en dejlig dag.

Fuglelisten her: Skarv Fiskehejre Knopsvane Sædgås Bramgås Knortegås Pibeand Gråand Rød Glente Blå Kærhøg Duehøg Spurvehøg Musvåge

Fjeldvåge Fasan Strandskade Stor Regnspove Sølvmåge Svartbag Ringdue Tyrkerdue Sanglærke Engpiber Gærdesmutte Hvid Vipstjert Solsort

Sangdrossel Fuglekonge Musvit Stor Tornskade Allike Gråkrage Råge Stær Gråspurv Grønirisk Stillits Dompap



BYGHOLM CAMPING Ved Fuglereservatet “Vejlerne” Mellem Limfjorden og Vesterhavet 20 minutter i bil til Fuglefjeldet Bulbjerg

Veludstyrede hytter og værelser Swimmingpool – Restaurant ÅBEN HELE ÅRET v/Margit & Karsten Sørensen

BYGHOLMVEJ 27, Øsløs, 7742 VESLØS TLF. (+45) 97993139 - FAX (+45) 97993802 www.byghollmcamping.dk e-mail : bygholm@1031.nord.dk

BLADSMUTTEN 4/2006

Svar til Bo Tureby I Bladsmutten nr. 2, 2006 blev Bo Turebys læserbrev bragt under overskriften "DOF svigter fuglebeskyttelsen". Bestyrelsen lovede at fremkomme med et svar i et kommende nr. og samtidig opfordredes læserne til at deltage i debatten. Bladsmutten har ikke modtaget nogen indlæg fra læserne, og her er lokalbestyrelsens svar. Indledningsvis skal det fremhæves, at vi dybt beklager den måde som Gisselfelds ledelse forvalter deres arealer på, hvis det forholder sig som Bo Tureby og Jesper Petersen beskriver - og det har vi ikke grund til at betvivle. Når vi ikke umiddelbart var til sinds at gå ind i debatten på det grundlag, som JP i sin tid opridsede, så var det ikke mindst fordi JP i sin fremstilling af sagen havde kædet en del af problemerne sammen med nogle klart naboretlige og lejelovsretlige stridigheder, som DOF på ingen måde hverken ønskede eller kunne gå ind i – og det gælder for såvel medlemmer som ikke-medlemmer, til hvilken sidste kategori JP i parentes bemærket hører. Hertil kommer, at en væsentlig del af kritikken af Gisselfelds handlinger i såvel JPs som BTs beskrivelser tager afsæt i, at der er tale om et Natura-2000 område (udpeget efter EFs Fuglebeskyttelsesdirektiv), og at dette må ses som en skærpende omstændighed. Det finder lokalbestyrelsen er en overfortolkning af gældende regler og de mu-

ligheder, som de udstikker. Det uddyber vi nedenfor, og til slut gennemgås de enkelte klagepunkter. Natura 2000-områder er kun ’streger på kort’ Det er efter lokalbestyrelsens opfattelse for tidligt at reagere på baggrund af områdets udpegning som Natura-2000område (herunder EFFuglebeskyttelsesområde), eftersom denne udpegning endnu ikke medfører formelle bindinger for ejere eller brugere af områderne. Det sker først, når der er udarbejdet en egentlig ’Naturplan’ for området, som fastsætter præcis hvordan området skal drives for at fremme beskyttelseshensynene. Sådanne planer skal være udarbejdet i 2009, og det vil ske i regi af de nye, decentrale statslige centre. Dog er der i den mellemliggende periode – efter pres fra kammeradvokaten, som påpegede, at Danmark langt fra opfyldte kravene i EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver - sket en ophævelse af den nedre størrelsesgrænse for generelt beskyttede naturområder som søer, moser og enge inden for Natura-2000-områder, samt tilføjet nogle landskabstyper, inden for hvilke ejerne nu skal anmelde en række nærmere beskrevne indgreb, inden de gennemføres. Skønner myndighederne (det vil for områder beliggende i skov sige Skov- og Naturstyrelsen og for alle øvrige generelt beskyttede områder sige

BLADSMTUUTN 4/2006

amtet (indtil 1. januar 2007)) at indgrebet vil være i strid med beskyttelseshensynet overfor de arter eller naturtyper, som Natura-2000-området er udpeget for at beskytte, kan myndighederne mod erstatning kræve indgrebet stoppet. Hvis det pågældende område og indgreb er omfattet af de generelle beskyttelsesbestemmelser efter Naturbeskyttelseslovens § 3 eller § 4, udløses der selvfølgelig ikke erstatning, da disse restriktioner – med juristernes kringlede sprogbrug – er udtryk for en såkaldt generel regulering af ejendomsrettens grænse og derfor ikke har ekspropriativ karakter. Listen over indgreb, der kræver forhåndsanmeldelse, og som myndighederne derfor kan gribe ind overfor, blev i f.m. udstedelsen af den pågældende bekendtgørelse desværre gjort hvad jurister kalder ’endelig’ – dvs. at kun indgreb, der udtrykkeligt er nævnt på listen, er omfattet af anmeldepligt og tilsvarende mulighed for indgreb. DOF, der i læserbrevet beskyldes for at svigte fuglebeskyttelsen, kæmpede i sin tid en indædt kamp for netop ikke at få denne liste gjort ’endelig’, idet vi argumenterede for, at det snarere måtte være indgrebenes eventuelle effekter på naturen og arterne, der måtte være afgørende for, om der kunne gribes ind, end selve indgrebets art – præcis som reglerne er det for den generelle beskyttelse efter § 3. Af hensyn til retsbeskyttelsen ønskede lovgiverne dog den endelige liste, og DOF forsøgte derfor i det mindste at få forlænget listen med

en lang række indgrebstyper, som vi kunne forudse ville give problemer. Men heller ikke det lykkedes. Var DOF kommet igennem med ønsket om, at det var indgrebenes effekter frem for art, der var afgørende for, om de var omfattet, ville nogen af de uhyrligheder, der efter læserbrevet finder sted i søerne ved Haslev, måske have kunnet været stoppet nu. DOF har altså vitterlig forsøgt at forbedre grundlaget for reguleringen af Natura-2000-områder. Retsstillingen er imidlertid i dag den, at alene naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser gælder i Natura 2000-områder og herudover eksisterer der en anmeldepligt og indgrebsmuligheder overfor nogle begrænsede typer af indgreb og nogle få naturtyper mere. Skal der her ud over ske begrænsninger af ejerens råderet, kan det alene ske ved rejsning af egentlig fredning og udbetaling af erstatning til ejeren. Sådanne sager kan ikke rejses af DOF, men alene af staten, amtet eller Danmarks Naturfredningsforening. DOF-Vestsjælland har ikke fundet, at det vil være optimalt i denne sag at anmode DN om at rejse fredning, da mulighederne for at få udarbejdet en fornuftig Natura-2000-plan først skal afprøves. Det sker i de kommende statslige miljøcentre, og lokalafdelingen har de bedste forhåbninger om, at disse centre vil tage opgaven seriøst op – uafhængige som de er af lokalpolitiske hensyn.

BLADSMUTTEN 4/2006

Tegning: Bo Tureby

Bl.a. for at understøtte udarbejdelsen af disse planer igangsatte DOF for et par år siden det store Caretakerprojekt i håb om, at lokale ornitologer i og omkring EF-Fuglebeskyttelsesområderne ville gå aktivt ind i projektet, herunder overvåge og rapportere om såvel fugle som trusler. Netop nu opgøres således trusselsbilledet for de caretakerområder, der overvåges, og disse opgørelser sammen med data om fuglenes forekomster og ynglesucces m.v. vil danne et særdeles værdifuldt grundlag for udarbejdelse af naturplanerne for de enkelte områder. Det er desværre ikke lykkedes at etablere en caretakergruppe for det EF-Fuglebeskyttelsesområde, der omfatter søerne ved Haslev – uagtet at lokalafdelingen har afholdt flere møder i Haslev, hvor interesserede er blevet efterlyst og projektet beskrevet. De meldinger, der fremgår af Bo Turebys læserbrev, vil selvfølgelig indgå i

DOFs rapportering om tilstanden i fuglebeskyttesesområdet og de væsentligste trusler mod udpegningsarterne, der for område nr. 101, Søer ved Bregentved og Gisselfeld er:  Rørhøg (som ynglefugl – angiveligt fordi arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området og fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter).  Grågås og Troldand (som trækgæster – angiveligt fordi arterne er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af de to fuglearter).

BLADSMTUUTN 4/2006

Bestyrelsen håber i den forbindelse selvfølgelig på hjælp fra såvel Bo Tureby som andre lokale ornitologer til at dokumentere såvel trusselsbilledet som fugleforekomsterne – og det er til stadighed muligt at oprette en egentlig caretakergruppe i området eller som minimum at indtaste data på DOFbasen, hvilket lokalbestyrelsen så varmt vil anbefale Til de konkrete klagepunkter Som det måtte fremgå af ovenstående er det p.t. i princippet ikke ’mere forbudt’ at udføre naturforringende aktiviteter i et Nature 2000-område end i ethvert andet område. Bestyrelsen har derfor måttet vurdere de rejste klagepunkter i forhold til den gældende, generelle regulering efter naturbeskyttelseslovens § 3 m.v.  Bo Tureby nævner i sit læserbrev, at der dyrkes intensivt fiskeri og at der arrangeres "actionprægede aktiviteter" og at der er betydelig menneskelig aktivitet i området. For at gå ind i sagen, skal der foregå ulovligheder, som vi med rimelig sikkerhed mener at kunne påvise i en eventuelt naturklagesag, og udfaldet af sagen skal forventes at kunne gavne fuglebeskyttelsen. Det, der foregår på Gisselfelds arealer er efter bestyrelsens vurdering kritisabelt - men næppe ulovligt og en eventuel naturklagesag vil derfor ikke kunne

bidrage til fuglebeskyttelsen i området. Det skal således bemærkes, at der indtil den 1. januar 2007 vil ligge et amtspolitisk filter hen over vurderingen af, om der er tale om ulovligheder, eftersom amtet som myndighed altid vil indgå i sådanne vurderinger i en eventuel straffesag. 

Området er - som Bo Tureby skriver - ganske rigtigt udpeget som et EF fuglebeskyttelsesområde, men som beskrevet ovenfor har det indtil videre kun medført få og små begrænsninger i råderetten for ejerne. DOF har allerede – med Tøndermarsken som eksempel - gjort EU Kommissionen opmærksom på de manglende aktiviteter fra den danske regerings side, og det har medført, at Kommissionen har sendt såkaldt "åbningsskrivelse", der er det første skridt mod en retssag mod den danske stat for traktatkrænkelse. Det vil efter DOFs officielle holdning, som lokalbestyrelsen til fulde deler, ikke tjene noget formål at indbringe flere eksempler for Kommissionen, førend den første sag er tilendebragt, og som det fremgår af indledningen vil det ikke tjene noget formål at klage til de danske myndigheder, selv om en række aktiviteter i området måtte være i strid med de beskyttelseshensyn, som ligger til grund for udpegningen.

BLADSMUTTEN 4/2006

 Det påpeges ligeledes, at der sker rørskær, men også rørskær er omfattet af en generel regulering i naturbeskyttelsesloven, og så længe vilkårene heri er overholdt, er der for indeværende ikke noget specielt forbudt i at skære rør i et EFFuglebeskyttelsesområde. Også her vil det være oplagt at indlægge særlige bestemmelser i den naturplan, der skal gælde for området, således at rørskær enten ophører eller sker på den for udpegningsarterne mest gunstige måde.  Endelig hvad angår den omtalte vandstandshævning i Nielstrup Sø, skal opmærksomheden henledes på, at den-

ne er beliggende i Storstrøms amt, der, så vidt lokalafdelingen er informeret, har meddelt de nødvendige tilladelser. Det forekommer under alle omstændigheder som at rette smed for bager, dersom DOFVestsjællands lokalbestyrelse nu skal klandres for, hvad der sker i Nielstrup. I læserbrevet antydes det, at fordi modparten er Gisselfeld Kloster, så skal DOF Vestsjælland ikke have noget klinket. Det vil vi på det kraftigste afvise. DOF Vestsjællands bestyrelses beslutning har intet med modparten at gøre, men er alene baseret på bestyrelsen vurdering af ovennævnte punkter.

28. august 2006 Bestyrelsen for DOF Vestsjælland.

Mosehornugle tegnet af Bo Tureby

BLADSMTUUTN 4/2006

Nyt Fra Felten af Steen Flex Nyt Fra Felten har skiftet udseende. Dette skyldes udviklingen af vores nye hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk. Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden: Inger Nielsen inger.ml@nielsen.mail.dk – Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147 Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Disse kronologiske observationer danner den nye udformning af NFF. Det er vores håb, at I tager vel imod det nye layout. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spændende.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august, september 30. september - Gransanger hørt synge på Galgebakken i Sorø. Både den 29. og den 30. september blev der hørt syngende Gransanger på Galgebakken i Sorø. Det kan nævnes at det var morgensang. Kirsten Laursen & Henrik Baark, Sorø 30. september - Knarand i Hovvig. Ca. 20 Knarænder i Hovvig. Nogle hanner gjorde kur. Erik Hansen, Holbæk

29. september - Sortspætte, men ingen Hvid Stork. I dag fredag hørte jeg en Sortspætte kalde i skovene ved Nordrup. Det er ikke ofte man træffer på Sortspætte i det midtsjællandske. Jeg tjekkede her til aften ved 18.30 tiden om Hvid Stork stadig natteraster på skorstenen ved Duponts Autogenbrug, Sigersted Huse, men nej, desværre. Og den var heller ikke at finde midt på dagen i Suså dalen ved Vrangstrup enge

eller ved Hagbards høj. Olaf Christiani, Ringsted. 28. september - Sølvhejre i Hov Vig. Hovvig torsdag d.28/9 kl. 11: 1 Sølvhejre. Carl-Erik Jensen og Klaus Kildemoes. Jeg har også set den. Kis. 30. september i Hov Vig Sølvhejren set gående foran rørskoven. Foretog et par korte flyveture. Erik Hansen, Holbæk. 28. september - 2 Hvide Storke ved Ringsted. I Sigersted ved Ringsted har der et par dage rastet 2 stk. Hvid Stork. Den ene er ringmærket, mens den anden ikke bærer ring. De er set fouragere på markerne i området. Den ene Stork har overnattet på toppen af egnens højeste skorsten. Steen Flex m.fl. 26. september - Havørn i Borreby Mose. På vej hjem over Borreby blev jeg af en fuglekigger gjort opmærksom på, at en Havørn var lettet fra søkanten og fløjet over i træerne ved Hejrekolonien. Der var 1/2 time til færgen gik til Agersø, og jeg havde min kikkert med i bilen. Jeg holdt øje med træerne 5-10 minutter, hvorefter noget stort lettede efterfulgt af mobbende Krager. Fuglen gik ned igen. Men efter endnu 5 minutter, kom en flot Havørn svævende på store vinger ind over søen med udbredt hale som en hvid vifte. Den tog 3 runder lavt over søen, hvor jeg rigtig kunne beundre den, og gik så ned og stillede sig på lavt vand i søen. Så nær og så længe har jeg ikke haft en Havørn før. Jeg måtte desværre huske at nå færgen kl. 13. Jane Dam, Agersø 20. september - Observation ved Tissø. Kl. 9.30 Tissø ved Fiskerhuset:

BLADSMUTTEN 4/2006

1 overflyvende Fiskeørn. Venlig hilsen Klaus Kildemoes. 19. september - Masser af Røde Glenter midt i amtet. I dag ved 17tiden observerede jeg en flok på mindst 8 Røde Glenter, som fouragerede på en nyharvet mark i nærheden af Mørkøv. Det var lidt svært at fastslå, om der var flere end 8, da de jævnligt landede bag nogle bakker på marken for at mæske sig i små ådsler og orme, men flere gange var der 8 i luften ad gangen. Ligeledes var det svært at fastslå, hvor mange unge og gamle fugle der var i flokken. Mørkøv-området er jo ikke en udpræget træk-lokalitet, så mon ikke der er tale om en del af den lokale population. Spændende. Lars Hougaard. 17. september - Gåsetælling Skarresø og Saltbæk Vig. Vi talte denne dag Gæs for DMU på og ved Skarresø og på og ved Saltbæk Vig. Skarresø var helt tom for Gæs denne dag, så det gjaldt om at komme til Saltbæk Vig i stedet. Markerne ved Smakkerup var i år tomme for Gæs. Undrende kørte vi til Saltbæk By for at komme ind i Saltbæk Vig området. I nordenden af Vigen talte vi sølle 240 Grågæs, hvor gæssene i normale år skal tælles i hundreder. I sydenden af Saltbæk Vig ved Arnakke har der i tidligere år været 4-5.000 Grågæs, i år var der ingen. Vi måtte fortsætte til Tissø for at se mængder af gæs. Undervejs fra det nordlige Saltbæk ved Alleshavebugten blev vi overfløjet, lavt, af en meget ung Havørn, formentlig en unge fra Skarresøparret i år. Vi fulgte den mod syd,

BLADSMTUUTN 4/2006

Spurvehøg tegnet af Brian Zobbe

indtil den forsvandt over dammene og engene ved Alleshave. Det var hele køreturen værd. Heidi Rom Petersen og Steen Flex 17. september - Weekendens Gåsetælling i Tamosen. Ved gåsetælling i Tamosen søndag den 17. september blev ingen gæs observeret. Til gengæld blev en meget flot Rørhøg hun observeret fra fugleskjulet. Rørhøgen slog flere gange ned efter bytte i rørene, men den fangede dog ikke noget. Henrik Baark, Sorø. 16. september - En sen Gøg på Kongskildemarkedet. Vi indledte Kongskildemarkedet lørdag den 16. september med en trækkende Gøg over Møllesøen. Henrik Wejdling & Kirsten Laursen. 14. september - Spurvehøge trækker over Vadere i Lejsø. Spurvehøgene trak denne dag ustandseligt over Lejsø, jog vaderne i vejret gang på gang. En

Stribet Ryle stod om formiddagen stadig på en ø i Lejsø. Den er observeret i flere dage nu. En Hvepsevåge trak over søen og en Fjeldvåge, den første i år, trak sydpå. På ydersiden af Lejsø stod en ensom Stenvender på stenodden og kaldte, mens 3 Stenpikkere med hvide rumper fløj op foran mig efterhånden som jeg flyttede mig langs stranden, sammen med en lille flok Storspover. I Lejsø talte en ornitolog omkring 4500 Hjejler. En Kærløber havde i den store flok Almindelig Ryle stukket hovedet bag ryggen, men lod en tydelig øjenstribe være synlig. 2 Islandske Ryler pikkede i mudderet sammen med 2 Strandhjejler, og en enkelt Klyde gik i vand til knysterne sammen med et par Lille Kobbersnepper. Viberne var forsamlet i dusinvis, men når Spurvehøgene lettede hele molevitten, var det Hjejlernes fløjten der hørtes. Tak for sludderen til manden fra Frederiksberg og Jon fra Lyngby. Steen Flex 12. september - Fine observationer ved Reersø, Gørlev og Tissø. Observationer ved lagunen ved Fårehuset, Reersø tirsdag kl.12.30 – 13.30: 1 Vandrefalk, 1 Rørhøg (hun), 7-800 Hjejler, 100-150 Viber, Alm. Ryler, 30-40 Storspover, 5 Rødben, 9 Fiskehejrer, 12 Klyder og 1 Hvidklire. Vasebro ved Gørlev gav 12 Brushøns. Vi så en mørk, stor Ørn ved sydenden af Tissø kl.11. Skrigeørn? Her så vi også 1 Atlingand (ungfugl), 1 Hvinand (hun) og 2 Spurvehøge. Venlig Hilsen CarlErik Jensen, Klaus Kildemoes. 12. september - Oversomrende Fiskeørn. Igen Fiskeørn over søen i Mogenstrup (Jernløse kommune) - mulig-

vis samme fugl som er blevet set mange gange i sommerens løb i området. Lars Hougaard. 11. september - Vendehals til aftensmaden. Tidligere i år er en Vendehals set i Buerup ved Tissø. I dag havde Heidi Rom Vendehals i sin have lidt vest for Buerup. Mens hun nød aftensmaden ude i det gode vejr sammen med sin mand, ledte Vendehalsen efter myrer i haven. Vores lokale fotograf Søren Harding blev straks tilkaldt, men Vendehalsen ville ikke vente på ham. Steen Flex. 7. september - Fiskeørn over Holbæk Fjord. 2 Fiskeørne trak over Holbæk Fjord, henholdsvis kl. 11 og 11.30. Erik Hansen, Holbæk 3. september - Fiskeørnefugletur til Valsølille lørdag den 2. 9. Det blev en flot, varm og solrig fugletur til Valsølille. Mangfoldigheden af fuglearter var lidt beskeden, men tilfredsheden mangler ikke noget. Vi kunne næsten hele tiden iagttage Fiskeørn, på flere forskellige fronter lejlighedsvist med bytte i fangerne, de havde faktisk taget hele området i brug, men da de nu til stadighed fløj rundt over hele området, var det lidt vanskelig at bedømme og holde styr på det totale antal fugle, men på et tidspunkt havde vi i hvert fald 4 Fiskeørne i samme kikkertfelt, ved siden af kunne vi til stadighed høre 1, måske 2 kaldende ungfugle fra trætoppene på øen. Ved Valsølille Sø så vi desuden Musvåge, Rørhøg og periodisk en del små fisk, som i stimer sprang op af vandet. Det var ret livligt og underholdende.

BLADSMUTTEN 4/2006

I Engsøen fik vi den pudsige oplevelse, at der til anden anvendelse er udsat plastik lokkeænder, men disse viste sig at være anvendelig til andre utænkte formål. De viste sig at være udsøgte foranstaltninger til Fjordternerne, altså blev lokkefuglene brugt som landingsplads, hvileplads. Desuden så vi Hvid Vipstjert, Stillits, Viber, Mursejler og mængder af Svaler og hørte syngende Gransanger. Turen til og fra mødestedet bød på endnu en Rørhøg, 12 Toppede Lappedykkere, en Knopsvanefamilie med 4 unger, 2 Mudderklirer, 1 Svaleklire (hørt), 2 Svartbag, 7 Skarv, 1 Gul Vipstjert, flere Viber ca. 200 stk., 5-600 Stær rastende og herefter trk. mod sydvest 1 Musvåge og 7 Skovsnepper. Inger Nielsen, Ringsted. 19. august - Vendehals i Buerup. Jeg har lige set en Vendehals i haven på jorden under foderbrættet. Det er første gang, jeg ser en Vendehals. Jeg fik et godt kig, og det var en flot oplevelse. Ellers har jeg dagligt besøg af 2-3 Sumpmejser (på foderbrættet), og jeg ser Tornsanger + unger. Ingrid Jensen, Buerup 19. august - Fiskeørne til Tennis. 2 Fiskeørne på træk over tennisbanerne i Ringsted - pokkers svært at observe ordentligt med dem i synsfeltet. Lars Hougaard. 17. august - Odinshane i Hovvig. 1 ung Odinshane cirkulerer i Hovvig. Erik Hansen, Holbæk. 13. august - Ung Bjergvipstjert ved Strids Mølle. Kl. ca. 10.58 sad en ung Bjergvipstjert på en sten midt i strømmen ved Strids Mølle. Fuglen havde

BLADSMTUUTN 4/2006

helt lys hage, så den var i sit første kalenderår. Måske meget lokal fugl, da arten tidligere har ynglet her. Steen Flex. 13. august - Tissø Syd - forbavsende meget liv på øerne. Observationer fra kl. 12 til ca. 12.30 viste at øerne i sydenden af Tissø udfører deres mission. De er fyldt med fugle. Bl.a. var der i dag flere Brushøns, Store Præstekraver, Mudderklirer, en Svaleklire, gamle og unge Viber, nogle Dværgryler, en Temmincksryle, Stormmåger og Hættemåger. En del Fjordterner lå sammen med Dværgternerne, og mellem øerne sejlede Gråænder, Blishøns og Grågæs. På land lå Grågæs i stort antal, og blandt dem skilte en lys Indiske Gås sig tydeligt ud. Den lå en smule vest for pumpestationen. Heidi Rom Petersen og Steen Flex. 24. juli - Ravn over Buerup Skole. 1 stk. Ravn 10 -15 m over vor have ved siden af Buerup Skole i Høng Kommune kl.19.15. Maj-Britt og Klaus Kildemoes 23. juli - Plettet Rørvagtel i Hovvig. Hele 2 Plettet Rørvagtel i Hovvig på en mudderbanke nær rørskoven, melder Erik Hansen, Holbæk 22. juli - Der er ugler i mosen - Stedfast Slørugle fundet på Vestsjælland! For 14 dage siden bemærkede A. Olsen en større fugl, der forlod laden hver gang hun trådte ind. Hun var klar over, at det var en rovfugl og sandsynligvis en ugle. Fundet af lidt uglegylp og en fjer bekræftede hendes mistanke og efter at have checket slørugleprojektets hjemmeside http://www.tytoalba.dk var

hun ved at være overbevist om at hun havde en Slørugle i laden.

Opsætning af Sløruglekasse

Hun kontaktede Vestsjællands Sløruglekoordinator, Steen Flex, der sammen med to hjælpere begav sig til gården, for at opsætte en Sløruglekasse. Den store kasse blev fluks samlet og sat op i laden. Midt under opsætningen fløj Sløruglen ud fra sit skjul bagved isoleringen helt oppe under taget. Ingen var i tvivl om at det var en Slørugle, den fine hvide underside og den gyldne overside var ikke til at gå fejl af. Nu håber vi på, at uglen vil tage kassen i besiddelse. Omgivelserne ser ud til at være fine, der er masser af eng og mose, en lille strøm, og efter sigende mange spidsmus.

BLADSMUTTEN 4/2006

Isfugleprojekt i Tamosen

Foto © Klaus Dichmann

Af Torben Dyhrberg, DOF-Vestsjælland Når man står i fugleskjulet i Tamosen ved Suserupgaard og hører et hårdt metallisk kald eller ser en lille skinnende blå juvel med et langt, spids næb komme med stor hastighed i lav højde langs med bredden, så er man ikke i tvivl. Isfuglen (Alcedo atthis) er her. En af de mest eksotiske udseende danske ynglefugle. I Danmark er den ret fåtallig, men findes heldigvis i vores område. Den er en regelmæssig gæst i Tamosens 3 søer.

Isfuglen er meget sky. Den stigende kanosejlads på Susåen og anden forstyrrelse i området gør det svært for Isfuglen at yngle uforstyrret. Den mangler redemuligheder. Derfor er Falsters Statsskovdistrikt, Friluftsrådet og DOF-Vestsjælland gået i samarbejde om at lave 2 isfuglekasser i Tamosen ved nordsiden af Tystrup Sø ved Suserupgaardens marker. Falsters Statsskovdistrikt står som ansvarlig overfor amtet.

BLADSMTUUTN 4/2006

Grunden til, at der bygges 2 kasser er, at Isfuglen oftest yngler 2 gange årlig, men kræver et helt nyt redehul til 2. kuld unger. Til hjælp i dette arbejde har vi allieret os med en stor kapacitet og kender af Isfuglen. Han hedder Horst Boedler fra Flensborg. Blandt venner kaldes han bare for "isfuglemanden". Siden 1996 har han viet sit liv til isfuglen. Se link Redekasserne opføres således, at de frembyder en lodret "jordskrænt". Kasserne bygges af pæle, stokke, grene, pinde, kviste, græstørv og lerjord forstærket med hønsenet og hegnstråd. Kasserne yder også en god beskyttelse mod predation af især ræv, rotte og mink. Det er meningen, at de placeres i henholdsvis den nordlige og den østlige del af Tamosens 3 søer. De anbringes, så

de skjules mest muligt. Fra fugleskjulet vil begge redekasser kunne iagttages uden, at det forstyrrer isfuglene. I vores nærområde har man med succes lavet et lignende projekt ved Køge Å. Se link. Status på projektet pr. 6. november. Amtets dispensation er sendt i en 4 ugers høring. Det betyder, at vi ikke får startet projektet op før i 2007. Endnu en attraktion er på vej til Vestsjælland og Tamosen. Jeg vil i de kommende numre af Bladsmutten og på DOF-Vestsjællands hjemmeside løbende holde alle orienteret om projektet.

Tak til Klaus Dichmann for tilladelse til at benytte billede af Isfuglen.

Links: Link til Isfuglemanden: http://www.eisvogelmann.de Link til lokalgruppen DOF-Køge Bugt: http://www.dofkoege.dk/Fotos/Isfugle/fotogalleri.htm Link til DOF-base faktaboks om isfuglen: http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=08310

Giv et bidrag til en Isfuglekasse Lokalafdelingen er i færd med at planlægge opsætning af 2 Isfuglekasser i Tamosen ved Suserupgård. Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på DOF-Vestsjællands girokonto 664 5089, mærket Isfuglekasse.

BLADSMUTTEN 4/2006

KONGSKILDEMARKED 2006 Af Kirsten Laursen

Foto: Kirsten Laursen

Traditionen tro lykkedes det endnu engang at lave det årlige Kongskildemarked i den 3. week-end i september. Medlemmer fra DOF Vestsjælland og DOF Storstrøm samarbejdede om at bygge redekasser til børn foran den gamle vandmølle. Vi indledte dagen med en Gøg, der kom flyvende tværs henover markedet, en sen Gøg fik vi noteret på vores artsliste på vores tavle

i boden. I strålende solskinsvejr fik vi banket 25 fuglekasser sammen i vores lille primitive værksted med gamle ølkasser, savbukke og små arbejdsbænke stående i græsset. Omkring os var de sædvanlige boder med fåreklipning, salg af økologiske grøntsager og vores nye naboer som er DN i Sorø samt Friluftsrådet, der lavede PR for det nye naturgenopretningsprojekt i Åmosen. DN kunne fremvise udstoppede fugle og dyr. Indimellem fik vi underholdning af hornblæsende jægere samt et ægtepar med en ægte lirekasse. Stemningen var som sædvanlig god. Vi uddelte flittigt materiale fra Fuglenes Hus, og især kuponer til 3 gratis numre af Fugle og Natur var en succes. Vi havde lånt bannere med DOF 100 år, som gjorde vores bod ekstra flot i år. Vi havde fået præmier fra Tine Stampe fra Fuglenes Hus til Gæt en fugl, som i år var Stor Flagspætte. Uglebøger og CD med fuglestemmer gjorde lykke for de heldige vindere blandt børnene.

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMTUUTN 4/2006

Agerhøne Fra DOF’s hjemmeside Beskrivelse Den relativt lille og plumpe agerhøne tilhører gruppen af hønsefugle og ses for det meste, når man i det åbne land kommer lidt for tæt på og får den til at flyve larmende op. Kønnene ligner hinanden, og er med grå fjerdragt med brune striber og orange hoved godt camoufleret i græsbevoksningen. Især hos hannerne ses også et brunt skjold på bugen. Levested Agerhønen er naturligt udbredt i Vesteuropa og østover gennem Rusland til Mongoliet, hvor den lever på de udstrakte stepper. Som følge af udsætning til jagt findes den i dag også i Nordamerika, ligesom bestandene i Norge, Sverige og i Danmark øst for Storebælt menes at stamme fra udsatte fugle. I Danmark er den vidt udbredt i det åbne land, især på agerjord, hvor driften ikke er for intensiv, men også på heder og i moser. De største bestande findes i områder, hvor der sker udsætning til jagt, f.eks. ved godser på Midtsjælland og i Nordøstjylland. Der udsættes ca. 50.000 agerhøns om året i Danmark. Agerhønen er, som de fleste hønsefugle, en udpræget standfugl og tilbringer vinteren i flokke på op til omkring 20 individer. Disse flokke opløses i det tidlige forår, når hannerne begynder at etablere territorier og kalde på hunnerne. I starten af maj lægger hunnen helt op mod 24 æg, dog med et gennemsnit på omkring 16. Efter hårde vintre med høj dødelig-

Agerhøne tegnet af Brian Zobbe

hed kan der således ske en hurtig genopretning af bestanden. Føde Som voksen lever agerhønen hovedsagelig af ukrudt og ukrudtsfrø. På grund af øget ukrudtsbekæmpelse i landbruget i dag er korn dog blevet en meget vigtig fødekomponent. Om vinteren finder agerhønen især føden på marker med vintersæd eller græs. Kyllingerne lever de første par uger kun af insekter, men skifter efterhånden over til plantekost. Bestandsudvikling Agerhønen er gået kraftigt tilbage i Danmark fra midten af det 20. århundrede med et fald fra ca. 100.000 til 20.00030.000 par. Også i Europa som helhed har der været en voldsom tilbagegang. Undersøgelser i England har vist, at bestandsnedgangen især skyldes øget dødelighed blandt kyllingerne. Dette begrundes med, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er deres hovedfødekilde. Den øgede omlægning til økologisk landbrugsdrift vil forhåbentlig genoprette bestanden i løbet af de kommende år.

BLADSMUTTEN 4/2006

Ekskursioner og møder Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 3. december. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. Borreby Mose og Sevedø Fed. Søndag den 3. december. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen (58196641). Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Er vejret til det kører vi til Sevedø Fed. Husk kaffen! Skælskørområdet. Søndag den 7. januar. kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 7. januar. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 4. februar. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10.00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466.

Generalforsamling. Søndag den 4. februar 2007 Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes. 1. Dagsorden: 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning. 5. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab. 6. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. 7. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år. 9. Valg til DOF's repræsentantskab. 10. Indkomne forslag. 11. Eventuelt.

BLADSMTUUTN 4/2006

Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen. Beretningen kan ses på lokalafdelingens hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk 14 dage før generalforsamlingen. Medlemmer uden internetadgang kan kontakte lokalafdelingens formand Magnus Bang Hansen tlf.: 5956 5711, hvorefter beretningen bliver fremsendt med posten.

Bestyrelsesarbejde Ved den kommende generalforsamling bliver der en plads ledig i Bestyrelsen

Medlemmer med lyst til bestyrelsesarbejde kan henvende sig til lokalafdelingens formand Magnus Bang Hansen tlf.: 5956 5711 Skælskørområdet. Søndag den 11. februar. kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Rovfuglene i Tystrup-Bavelse-området. Søndag den 11. februar 2007. Mødested: P-plads ved Bavnen, Hørhaven/Vinstrup. Tid: kl. 10.00, - turen varer ca. 2-4 timer. Turleder: Henrik Wejdling. Kørselsvejledning: fra Sorø køres mod Skælskør, og syd for Kongskilde i Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven. Som optakt til Ørnens Dag den 25. februar skrives landets ørne og andre rovfugle i mandtal på denne dag. Vi overskuer Tystrup-Bavelse-søerne og tæller, hvad vi ser, inden vi i privatbiler begiver os rundt om søerne for at skrive alle i mandtal. Husk madpakke! Ørnens Dag ved Tystrup-Bavelse søerne. Søndag den 25. februar 2007. Mødested: P-plads ved Bavnen, Hørhaven/Vinstrup. Tid: kl. 10.00, - turen varer ca. 2 timer. Turleder: Henrik Wejdling. Kørselsvejledning: fra Sorø køres mod Skælskør, og syd for Kongskilde i Lynge-Eskilstrup køres mod Tystrup og Vinstrup. I Vinstrup køres mod Tadse og kort herefter viser et skilt mod Hørhaven. Den 25. februar er udpeget som ’Ørnens dag’ på landsplan. Her viser ornitologer over hele landet den geninvandrede Havørn frem, og ved Tystrup-Bavelse gæster vi Bavnen ved Hørhaven med dens enorme udsigt over hele søområdet og spejder efter de

BLADSMUTTEN 4/2006

lokale ørnes store vingefang over skov og sø. Vi vandrer også langs søbredden og kigger på ænder og gæs. Vigtigt: Husk vandtæt fodtøj, der er meget vådt på engen ved Tystrup Sø!

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Havens Fugle. Torsdag den 18. januar kl. 19.30. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62. Tid. Kl. 19.30. Henrik Wejdling fortæller om havens fugle og fodring mm. Billeder fra Indien. Tirsdag den 20. februar kl. 19.30. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62. Tid. Kl. 19.30. Søren Harding viser lysbilleder fra Indien. Fra nær og fjern. Torsdag den 8. marts kl. 19.30. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62. Tid. Kl. 19.30. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder og fortæller om deres rejser i ind- og udland.

Rørvig-lejr 2007 5.-7. april DOF-Vestsjælland afholder Rørviglejr i påsken 2007, hvor vi skal bo på feriekolonien Nørrevang. Ledere: Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541 og Rune Palmquist, tlf. 5663 0769 Henrik Wejdling 5126 9056 og Lars Christoffersen 5576 4229 Voksne: kr. 400,- dækker ophold og forplejning Børn kr. 350,Tilmelding til lederne. Nærmere program ved tilmelding.

Tegning: Mads Baltzer Madsen

BLADSMTUUTN 4/2006

Udvalg: Ungdomsudvalg:

Seniorudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen

Udvalg:

Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen

Friluftsrådet: Eva Nielsen suppleant: Peter Løn Sørensen

Det Grønne Råd: Magnus Bang Hansen Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen Jørgen Madsen Torben Dyhrberg suppleant: Inger Nielsen

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen Revisor:

Torben Dyhrberg

Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Punkttællingskoordinator

Søren Harding

DOF-base:

Søren Harding

Steen Flex Heidi Rom Petersen

Poul Erik Weinreich

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark Fuglenes DagKoordinator:

Rolf Lehrmann

Sløruglegruppe:

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling

Naturpolitisk-

Henrik Wejdling

Suppleanter i Bestyrelsen:

Hjemmeside Webmaster:

Søren Harding Inger Nielsen Steen Flex www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev: Holbæk: Jyderup: Ringsted: Skælskør: Sorø: Sorø:

Leif Tureby Knud Nielsen Gerth Nielsen Inger Nielsen Anders Jakobsen Christian Elbek Rolf Lehrmann

Tlf. 5631 6095 Tlf. 5918 8419 Tlf: 2498 3466 Tlf: 5761 1147 Tlf: 5819 6641 Tlf: 5782 0022 Tlf: 5783 5889

Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2006

Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Kursus i naturbeskyttelse For caretakere og andre aktive i DOF’s lokalafdelinger

Kurset afholdes lørdag den 10. februar kl. 9:30-17:00 Nærmere oplysninger: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711, og Thomas Vikstrøm, tlf. 3328 3800

Ørneture Se side 32 og 33

Generalforsamling søndag den 4. februar Se side 32 ADRESSELISTE Bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Kirsten Laursen Næstformand Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Heidi Rom Petersen kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

Henrik Baark redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Jørgen Madsen Risvangen 3, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 46 99

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

Eva Nielsen Marievej 55 4300 Holbæk tlf. 59 43 17 65