Bladsmutten 3 2007

Page 1

BLADSMUTTEN 35. ÅRGANG

NR. 3

SEPTEMBER 2007

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND


2

BLADSMUTTEN 3/2007

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Caretakermøde den 16. maj ................................................................................................................. 3 Fuglebjerg og Haslev skifter til anden lokalafdeling ........................................................................... 5 Naturplaner for vestsjællandske fuglelokaliteter ................................................................................. 6 Fugletur ved Flommen i Sorø ............................................................................................................ 14 Fuglenes Dag i Torpet Mose ved Ringsted ........................................................................................ 15 Tranen yngler igen på Sjælland ......................................................................................................... 16 Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 18 Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 30 Adresser bestyrelse ............................................................................................................................ 34 Udvalg ................................................................................................................................................ 35

Forsiden: Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 685 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


BLADSMUTTEN 3/2007

3

Caretakermøde den 16. maj Af Inger Nielsen Denne dag var der arrangeret Caretakermøde på Kongskilde Friluftsgård med indlagt fugletur i området ved Tamosen og i Suserup Skov. Grunden til at fortælle historien, er en lille rigtig sjov oplevelse undervejs, som jeg synes fortjener at blive delt ud til fuglefolket, forhåbentlig for, at man kan more sig over en af de lidt specielle oplevelser et feltbesøg kan give fuglekiggere. Jeg beskriver hændelsen så livagtigt, som muligt i ord, krydret med et enkelt billede. Det observerede fugleliv fra dagen blev umiddelbart efter turen indtastet til Dof-basen, men de vigtigste observationer blev vel: Isfugl, Huldue og Lille Flagspætte. Undervejs på turen gjorde vi holdt ved en Hvinand/Stor Skallesluger kasse. Det skulle nu nemlig vise sig, at der deltog en ekspert ud i denne type kasse, omkring opsætning, placering og kassens egnethed eller mangel på samme, nemlig Johannes Bang. Her var helt klart en lejlighed til at få nogle brugbare råd om design med på vejen, som kunne anskueliggøre, hvorfor kassen ikke var indtaget af de ønskede beboere. Vi stod en tid stille og lyttede intenst til de vise ord, som Johannes viderebragte. ”Kassen skal længere ud mod vandet, hænge mere skråt mod vandet med

fri indflyvning, altså fri af pilebevoksningen ved vandet. Der skal også tages højde for vind og vejr, blæst og regn”. Kassens bygning og byggematerialer blev drøftet, bunden og dens påhæftelse, som ikke helt passede med forskrifterne. Alle var vi stensikre på en ganske tom kasse, ikke mindst Johannes, idet han undervejs i sin beretning med jævne mellemrum gav kassen nogle venskabelige klap, og bankede let med knoerne. Der lød en svag rumsteren inde fra kassen, og ud fløj en Natugle, næsten i hovedet på Johannes. Med lidt fantasi, kan man nemt forestille sig Natuglens reaktion: ”Kan man nu ikke engang få ro til at sove i fred?” og kan man ikke det, ja, så må man flyve sin vej. Situationen gav anledning til almindelig munterhed. Næste naturlige handling - vi måtte have kendskab til kassens øvrige indhold, altså om kassen udelukkende blev brugt som soveværelse. Letteste mand, Thomas Vikstrøm, blev beordret op til lejligheden i en ” håndbygget stige”, leveret af Johannes med træet som støtte for ryggen og som modvægt. Thomas kom i første omgang ikke højt nok op til at være i stand til at besigtige kassen, og måtte derfor op på skulderen af Johannes, uden at få optimal indsigt.


4

BLADSMUTTEN 3/2007

”Thomas Vikstrøm i kassen” (Foto Steen Flex)

Da Thomas opgav og atter på fast grund under fødderne, begav Johannes sig ud i træklatringens kunst. Helt utroligt elegant klatrede han ubesværet op i

træet, ud på grenen. Et hurtigt kig i kassen, og Johannes kunne meddele, at kassen indeholdt 2 æg. En rigtig sjov og anderledes fugletur.

Troldænder tegnet af Bo Tureby


BLADSMUTTEN 3/2007

5

Fuglebjerg og Haslev skifter til anden lokalafdeling På grund af den ændrede kommunalstruktur, bliver medlemmer som bor i de tidligere Haslev og Fuglebjerg kommuner pr. 1. januar 2008 overflyttet til DOF-Storstrøm. Ændringen medfører at medlemmer i de berørte områder ikke automatisk modtager Bladsmutten. De som stadig ønsker at modtage bladet, kan rette henvendelse til redaktøren. Adresse, e-mail og tlf. nr. se side 2. Leif Tureby’s arrangementer vil også fremover blive annonceret i Bladsmutten. Man kan dog selv bestemme, hvilken lokalafdeling man ønsker at tilhører. I så fald skal man henvende sig til Fuglenes Hus tlf.: 33 28 38 00, eller e-mail: dof@dof.dk Se Fugle og Natur nr. 3 side 22.

Velkommen til nye medlemmer i DOF-Storstrøm JULEMØDE Lørdag d. 24. november 2007 kl. 11.00-17.00 DOF-Storstrøm har de sidste 2 år i slutningen af november arrangeret et julemøde for medlemmerne. DOF har netop ændret vedtægter, og som følge heraf kommer nogle medlemmer til at skifte lokalafdeling. For at byde vore nye medlemmer fra de tidligere Fuglebjerg og Haslev kommuner velkommen holdes julemødet i år på Glumsø Kro.

Mødested: Glumsø Kro, Storegade 2, 4171 Glumsø. Parkering ved bageren, nabo til kroen. Vi begynder kl. 11.00 med at gå en tur rundt om Glumsø Sø. Søen er godt 900 m lang, 25,4 ha stor og 1.3 m. i middeldybde. En offentlig sti på ca. 3 km. fører rundt om søen. Er søen isfri raster f.eks. Toppet Lappedykker, Trold, Taffel- og Hvinand samt Stor Skallesluger, Grågås og Knopsvane. Kl. 13.00 serveres der en buffet bestående af julens dejlige retter. Kaffen serveres senere. Pris: kr. 125,00. Her er en lejlighed til at mødes under lidt mere afslappede forhold. Al under-holdning står vi selv for, så husk at tage en god historie med, eller indvi os andre i et godt fuglested eller en god fugleoplevelse. Tilmelding til Lis Hansen, tlf. 55382661 eller e-mail: tranen@privat.dk senest mandag, d. 12. november. Betaling: kr. 125,00 betales senest d. 12. november til Jyske Bank reg.nr. 5041 kontonr. 400539-2 eller girokonto 1 58 81 92 DOF Storstrøm, v/Jens Dithmarsen, Garvervej 3, 4760 Vordingborg. Husk at anføre Julemøde samt navn og tlf.nr.


6

BLADSMUTTEN 3/2007

Naturplaner for vestsjællandske fuglelokaliteter - hjælp lokalafdelingen med at checke dit lokale Natura 2000-område Af Henrik Wejdling Miljøministeriet gennemfører frem til den 22. december 2007 en offentlig høring af en række såkaldte ’basisanalyser’, som myndighederne har udført for alle landets internationale naturbeskyttelsesområder. Dem er der en del af i Vestsjælland, og lokalafdelingen beder nu om hjælp til at få vurderet basisanalyserne: Er fuglelivet fyldestgørende beskrevet? Er de aktuelle trusler mod fuglene rigtigt beskrevet – og er det hele med? Alt det har vi tiden frem til jul til at tage stilling til, og vi behøver medlemmernes hjælp! Læs mere om Natura 2000 og basisanalyserne her, og find hjælp til at gå ind på de omfangsrige basisanalyser via DOF-Vestsjællands hjemmeside, www.dof-vestsjaelland.dk, hvor der findes et opslag om Natura 2000. Når opgaven er meget vigtig, så er det fordi disse basisanalyser skal danne grundlag for myndighedernes handlingsplaner, som skal udarbejdes for hvert enkelt område i de kommende år, og som skal beskrive de initiativer, der skal til for at sikre naturen i beskyttelsesområderne.

Hvad er ’Natura 2000’? Natura 2000 er ikke et nyt, fancy kosttilskud eller doping-middel, men der-

imod en samlebetegnelse for de områder i Europa, der er underlagt internationale naturbeskyttelsesbestemmelser. Det er områder udpeget efter hhv. EFs Fuglebeskyttelsesdirektiv, Habitatdirektivet og Ramsar-konventionen (en international aftale om at beskytte trækkende fugle). Dem har vi – heldigvis – en del af i Vestsjælland, og en række af dem er udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet. Regnet fra nord mod syd er det således kysten og farvandet mellem Korshage og Hundested, Hov Vig, Sejerøbugten og Saltbækvig, Tissø-området, Tystrup-Bavelse-området, Sprogø-Halsskov Rev-Lejodde, Borreby Mose og Skælskør Fjord m.v. samt hele dobbeltkysten fra Egholm/Agersø til Bisserup (altså omfattende også Omø, Basnæs, Sevedø, Ormø og Glænø med bagvedliggende fjorde og sumpe). Og så havde vi indtil den nye opdeling af lokalafdelingerne i f.m. kommunalreformen, også Bregentvedsøerne under de vestsjællandske vinger. Hertil kommer, at interessante fuglelokaliteter som Store Åmose og Udby Vig er udpeget som habitatsområder


BLADSMUTTEN 3/2007

7

Tegning: Peter Løn Sørensen

(altså steder, hvor man skal passe på planter og dyr og specielle naturtyper). Selv om der ikke direkte lægges op til, at der skal tages fugle-hensyn i disse

områder, er det alligevel en god idé at skimme også disse basisanalyser og gerne komme med et besyv med!

Basisanalyserne De basisanalyser, miljøministeriet nu har sendt i høring, og som kan findes på hjemmesiden www.vandognatur.dk, er for en stor dels vedkommende udarbejdet af amterne, inden de blev nedlagt, og de bærer lidt præg af, at folk i de sidste dage inden lukningen har måttet færdiggøre dem ved at gå til kopimaskinerne og scanne mange af de rådata ind, som amterne lå inde med. Det kan derfor være lidt uoverskueligt at finde rundt i dem, men på DOF-

Vestsjællands hjemmeside har vi som nævnt lavet nogle læsevejledninger og angivelser af, hvordan man hitter rundt i dem, og givet direkte links til relevante dokumenter m.v. Hvis man vover at skrive alle de basisanalyser for Vestsjælland ud, som også angår fuglebeskyttelsesområder, kommer der to fulde ringbind ud af det – så start evt. med at surfe lidt efter anvisningerne på vores hjemmeside.

Sådan ser myndighederne trusselsbilledet i dag Ud over at checke, om fuglelivet i de forskellige områder nu også er fyldestgørende beskrevet, er det meget, meget vigtigt, at myndighederne får det rette

indtryk af de trusselsbilleder, der måtte eksisterer for fuglelivet – eller som kan forudses at ville komme – i de enkelte områder. Ellers kan de jo ikke lave


8

handlingsplaner, der kan eliminere truslerne. Nedenfor er som appetitvækker uddraget essensen af de trusselsbilleder, som myndighederne i dag ser for vores fug-

BLADSMUTTEN 3/2007 leområder. – Er du enig i dem? – ellers så kom med dine kommentarer så hurtigt som muligt! Til inspiration er for de enkelte områder tillige anført, hvilke fuglearter, de enkelte områder er udpeget for især at beskytte.

Farvandet mellem Korshage og Hundested Området er udpeget for især at beskytte træk- og rasteforekomster af Ederfugl og Hvinand samt Toppet og Stor Skallesluger. Her er udelukkende beskrevet truslerne mod de landfaste dele af beskyttelsesområdet, hvor tilgroning med især Rynket Rose betegnes som et stort problem, men stedvis også med Tornblad, Gyvel og selvsåede Fyr. Problemet skyldes grundlæggende at disse fremmede arter er introduceret til området. Men det er sandsynligt at tilgroningsproblemet er betydeligt forstærket af en

øget kvælstof-deposition fra atmosfæren. Afgræsning af områdets rigkær og tidvis våde enge er afgørende for at tilgodese naturtypernes karakteristiske flora. Der kan visse steder ses en uhensigtmæssig udvikling i vegetationen som følge af enten for lavt græsningstryk eller afgræsning med får, hvor kreaturer vil være at foretrække. Hvad med de dykænder, området er udpeget for at beskytte?

Hov Vig Området er udpeget for især at beskytte træk- og rastforekomster af Skeand og Hvinand. Her er p.t. slet ikke foretaget nogen trusselsvurdering. Hvad med sommer-

husejernes ønsker om at få sænket grundvandsspejlet og sikret afløb fra de mange huse, der ligger nord for vigen?

Sejerøbugten og Saltbækvig Sejerøbugten er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg og Engsnarre samt Split- og Havterne samt træk- og rastforekomster af Klyde, Bjergand, Ederfugl, Sortand og Fløjlsand, mens Saltbækvig er udpeget for især at beskytte yngleforekomster

af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Grågås, Sædgås og Krikand. Basisanalyserne for alle Natura 2000områderne i og omkring Sejerøbugten er slået sammen i en mega-rapport (45,8 MB, hvis det siger computer-


BLADSMUTTEN 3/2007

9

nørder noget), og her opsummeres følgende trusselsbilleder: Næringsstofbelastning Den gennemsnitlige årlige afsætning af atmosfærisk ammoniak i området ligger på mellem 12 og 14½ kg./ha. Dette niveau er så højt, at de forskellige klitog hedenaturtyper påvirkes i negativ retning. Afvanding Afvanding kan skade mange forskellige natur-typer, men de værdifulde enge m.v. omkring Saltbæk Vig er opstået efter afvanding. Der skal ske en fortsat afvanding, hvis de skal bevares. Tilgroning Tilgroning med Birk, Fyr og Ene er et stort problem på Eskebjerg Vesterlyng og selv om området græsses, skal der ske en hyppig rydning af vedplanter. Ophørende græsning på enge og overdrev kan på få år ændre vegetationen til mere artsfattige og højtvoksende plantesamfund.

Klyde tegnet af Brian Zobbe

Mange dele af området trues af indførte konkurrencedygtige arter som Rynket Rose, Klit- og Bjerg-Fyr samt Gyvel. Sidstnævnte truer især hede- og overdrevsarealerne. Også Tornblad udgør lokalt en trussel. Igen savnes refleksioner over de havdykænder og terner m.v. samt ikke mindst Klyden, som fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte.

Tissø-området Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørdrum, Havørn, Fiskeørn, Rørhøg, Brushane og Dværgterne samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane, Pibesvane, Grågås, Sædgås og Fiskeørn. Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. På hver lokalitet er tilstanden vurderet ud

fra en række registreringer i felten af de økologiske forhold (struktur) og artssammensætning, og følgende trusselsbilleder opsummeres: Næringsstofbelastning Mange af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være truet af atmosfærisk kvælstofde-


10

ponering (eutrofiering). Specielt kan nævnes Tissø. Tilgroning Flere steder er tilgroning pga. manglende afgræsning et problem - eksempelvis i Hallenslev Mose. Invasive arter Invasive arter er et problem på klitten nord og vest for Flasken ved Reersø hvor der sker en tilgroning med Rynket

BLADSMUTTEN 3/2007

Rose. I Bjerge Enge findes en stor bestand af Kæmpebjørneklo, der allerede har udskygget et stort areal, hvor der potentielt kunne have været våd eng. Heller ikke her nævnes noget om fuglearterne - f.eks. oversvømmelse af Dværgternens yngleøer i Tissøs sydende (hvor Klyden jo også holder til), eller det totale fravær af ynglende Brushane.

Tystrup-Bavelse-området Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Havørn, Engsnarre og Isfugl samt træk- og rasteforekomster af Kongeørn, Sædgås og Troldand. Her er udarbejdet en fælles basisanalyse for hele Tystrup-Bavelse- og Holmegaards Moseområdet, og følgende trusselsbilleder opsummeres: Næringsstofbelastning i hele vandløbssystemet afspejles gennem algevækst og afsætning af bundslam, som er en trussel for de beskyttelseskrævende arter. Kvælstofnedfald fra luften er et alvorligt problem for flere af naturtyperne. Tålegrænsen for bl.a. aktiv højmose er markant overskredet. Og for mange af de øvrige naturtyper, herunder skovnaturtyperne, vurderes tålegrænsen at være overskredet. Unaturlige vandstandsforhold i form af dræning er en akut trussel mod moser-

ne, især højmosen i Holmegårds Mose. Slåning af vandplanter i Susåen mindsker svingninger af vandstanden i bredområderne, hvilket forstærker dræningseffekten til ugunst for kærnaturtyperne, og den natur bl.a. Engsnarre og Mosehornugle foretrækker i yngleområderne. Yderligere afvanding af elleog askeskov samt egeskov og blandskov vil være en trussel for disse typer. Tilgroning med træer, buske og høje urter er en akut trussel flere steder, særligt i Natura 2000-områdets østlige mosekompleks. Årsagen er dræning og næringstilførsel samt ændret eller ophørt drift af områderne. Forstyrrelse af sårbare arter, bl.a. Isfugl og Havørn, er et problem især på grund af kanosejladsen. På Gødstrup Engsø forstyrrer lokal sejlads regionalt vigtige ynglende arter som Sorthalset Lappedykker.


BLADSMUTTEN 3/2007

11

Tegning: Peter Løn Sørensen

Invasive arter findes flere steder i området. Størst problem er Kæmpebjørneklo og Rød Hestehov, som findes massivt nogle steder langs den øvre del af Suså. Mink har tilsyneladende etableret sig i Gødstrup Engsø og Holmegårds Mose til skade for de mange ynglende

vandfugle. I skovene er ikkehjemmehørende nåletræarter en trussel, især i egeskov og i elle- og askeskov. Her er som ét af de få steder gjort mange refleksioner over fuglelivet!

Sprogø-Halsskov Rev-Lejodde Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Splitterne samt træk- og rasteforekomster af Ederfugl. Følgende trusler opsummeres: Anlæg. Etableringen af Storebæltsforbindelsen betød, at muslingebankerne omkring Sprogø og ved Halsskov Rev blev ødelagt enten ved at blive dækket med havbundsmateriale til dannelse af

den ny Sprogø eller på havbunden ved aflejring af sand og ler, som kvalte muslingerne. I anlægsperioden betød den store aktivitet i området desuden megen forstyrrelse af fuglene. Anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen var samlet en så stor trussel mod de to fuglearter at overvintrende Ederfugle er meget stærkt reducerede i antal og Splitternen forsvandt fra området.


12

Splitternen genetablerede sig med 28 par på Sprogø i 2006, hvilket giver forhåbninger om fremtiden. I dag er der ingen væsentlige trusler som følge af anlægget af broen. Forstyrrelse af arter. I lagunen ved Lejsø kan løse hunde og deres ejere

BLADSMUTTEN 3/2007

skræmme fuglene op. På Sprogø er der ikke offentlig adgang. Prædation. Et stigende antal ynglende Sølvmåger på Sprogø udgør en stor trussel mod Splitterne og andre ynglefugle, da Sølvmågen æder både æg og unger, hvis den kan komme til det.

Borreby Mose/Skælskør Fjord & Nor samt området fra Agersø til Glænø Borreby Mose og Skælskør Fjord m.v. er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane, Grågås og Troldand. Området fra Agersø til Glænø er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørdrum, Rørhøg, Klyde, Engryle, Splitterne, Havterne, Dværgterne og Mosehornugle samt træk- og rasteforekomster af Knopsvane, Sangsvane, Sædgås, Grågås, Bramgås, Skeand, Ederfugl, Fløjlsand, Toppet Skallesluger, Havørn og Mosehornugle.

fødekilde for mange af områdets vandfugle. Også næringsstoffer tilført fra atmosfæren ser ud til at kunne være et problem. Mængden af luftbåret kvælstof ser nemlig ud til at være på kanten af eller over tålegrænsen for naturtyperne grå/grøn klit, surt overdrev og klithede i området.

De to områder er i basisanalysen slået sammen, og her opgøres følgende trusler:

Tilgroning med Tagrør er tiltagende og truer væsentlige strandengsarealer. Det gælder især langs øst- og nordsiden af Glænø og flere steder langs den nordlige kyst af Basnæs Nor og Holsteinborg Nor. Den øgede tilgroning skyldes ændringer af græsningspraksis og må siges at udgøre en alvorlig trussel, da områdets strandenge har en meget høj naturværdi.

Næringsstoftilførsel er især et problem i områdets kystlaguner, nor og Skælskør Fjord. Næringsstofferne tilføres via udledninger og vandløb og kan især om sommeren betyde forringede iltforhold for den kystnære bundfauna. Bundfauna og –vegetation er en vigtig

Invasive arter. Af flere invasive plantearter i området er det Rynket Rose, der udgør den største trussel. Rynket Rose kaldes populært også for Hybenrose og har tidligere i vid udstrækning været plantet i sommerhusområder, hvorfra den har bredt sig. Denne ind-


BLADSMUTTEN 3/2007

førte rose danner store bestande og fortrænger gradvist den naturligt hjemmehørende flora. Den er specielt et problem på de tørre, kystnære naturtyper.

Ingen fuglearter nævnt, men dog de væsentlige tilgroningstrusler, som er et

13

problem for en række af udpegningsarterne. Har du bemærkninger? Så tøv ikke med at maile dem til henrik@wejdling.dk. Så vil de blive indarbejdet i DOF-Vestsjællands samlede høringssvar.


14

BLADSMUTTEN 3/2007

Fugletur ved Flommen i Sorø Af Inger Nielsen Søndag den 20. maj kl. 03.30 stod begivenheden på en meget tidlig fugletur i ovennævnte område i Sorø. Rolf Lehrmann var turleder. Turen havde sit udgangspunkt for enden af Ingemannsvej. Det allerførste at bemærke var kønnenes fordeling og repræsentation. Det er normalt sædvane at mændene er overrepræsenteret, men dette mønster viste sig at få et ” skud hagl ud i morgendisen” her var nemlig kun 3 mænd og ikke mindre end 11 kvinder. – ”Hurra – hurra…h for ændringen. Ved turens begyndelse var det stadig meget mørkt og samtidig var der en del morgendis, hvilket betød, at oplevelsen primært bød på at lytte, for vi kunne ikke se noget særligt ud over os selv. Efterhånden lysnede morgenen, solen stod op og varmede disen væk fra engen og skoven. Indledningsvist lyttede vi derfor til Nattergal, Skovsnepper og Dobbelt Bekkasin og ikke mindst en hel del rådyrs bjæffen. Vandreturen gik rundt i de forskellige skovtyper, afløst af engen, hvilket resulterede i forskellige

fuglearter, afhængig af skovens trætarter. Vi nød naturligvis de store, flotte og ranke træer, ind imellem også meget gamle. Vores samlede udbytte af hørt eller set fjerkræ beløb sig til: Gråstrubet Lappedykker, Gråand, Fasan, Blishøne, Dobbelt Bekkasin, Skovsneppe, Ringdue, Huldue, Gøg, Natugle, Stor Flagspætte, Lille Flagspætte, Hvid Vipstjert, Rødhals, Nattergal, Rødstjert, Solsort, Sangdrossel, Gulbug, Havesanger, Tornsanger, Munk, Løvsanger, Gransanger, Fuglekonge, Musvit, Halemejse, Spætmejse, Stær, Allike, Bogfinke, Grønirisk, Gulspurv og endelig Rørspurv. Og det skal naturligvis bemærkes, at det var en rigtig flot solrig og varm morgen med det flotteste skær af morgendis indtil solen kom højt nok op på himlen og varmede fugten bort. Allersidst må min sidste oplevelse fra turen med i beretningen, idet jeg havde begivet mig til Sorø på cykel. På hjemturen, netop uden for Ringsted hørte jeg Vagtlen i marken ved siden af jernbanen.

Tegning: Bo Tureby


BLADSMUTTEN 3/2007

15

Fuglenes Dag i Torpet Mose ved Ringsted Af Inger Nielsen Turen løb af staben søndag den 27. maj, (pinse morgen) kl. 0300. Der var 12 fremmødte deltagere, primært nye folk. Allerede ved udgangspunktet kunne vi lytte til Rødstjerten på banen ved Ringsted Station. Vejret var helt ok, det var let overskyet, på intet tidspunkt nåede det til fuld sol, og blev derved ikke tilnærmelsesvis så flot som turen i Flommen ugen før. Solsortene var ekstremt sene til at vågne i forhold til tidligere år. Turen bød på de fugle, som vi stort set forventede at se og lytte til. Det ser desværre ud til at Skeanden er helt for-

svundet fra mosen, det er ved at være flere år siden jeg har iagttaget den. Der var ingen specialiteter, og Rødbenet hørte vi kun ganske flygtigt, ellers var der Sivsanger, Rørsanger, Gøg, Svale, Vibe, Strandskade, Havesanger, Dobbelt Bekkasin, Nattergal, Tornsanger, Løvsanger, Munk, Gransanger, Tak til alle fremmødte, tak for en god stemning,- og forhåbentlig på gensyn i 2008 på trods af truslen om at området fremtidig ikke får lov til at fremstå som den naturperle den udgør i dag. Kommunen truer med på sigt at omklamre mosen med bebyggelse på begge sider.

Tegning: Brian Zobbe


16

BLADSMUTTEN 3/2007

Tranen yngler igen på Sjælland For første gang i nyere tid er der konstateret et Tranepar på Sjælland, oplyser DOF. Også på Falster yngler Tranen. I Jylland og på Bornholm er der mindst 50-60 par Traner Af Jan Skriver (artiklen er fra DOF’s hjemmeside). reservatet Bøtø Nor på Falster få kilometer nord for Gedser har et tranepar en unge. - Der er gode chancer for, at Tranen de næste år vil sprede sig til flere lokaliteter på Sjælland og øerne. Med naturgenopretninger af vådområder og en hævning af vandstanden i mange moser vil vi kunne give Tranen en hjælpende hånd. Det er vigtigt for arten, at den kan bygge sin rede i moseområder, hvor vandstanden er mindst 30-50 centimeter, så den kan ruge i sikkerhed for rovdyr, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Trane tegnet af Brian Zobbe

Europas højeste fugl, Tranen, yngler igen på Sjælland efter næsten 200 års fravær. Omkring 1820'erne blev Tranen betegnet som en regelmæssig ynglefugl på Sorø-egnen, men arten har ikke med sikkerhed ynglet på Sjælland senere end i denne periode. Nu har et par etableret sig i Holmegårds Mose-området ved Næstved. Og i

Han samler alle oplysninger om danske Traner i projektet ”Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle”. Indtil for få år siden handlede oplysningerne stort set udelukkende om jyske eller bornholmske fugle. Men nu er Østdanmark også blevet hjemsted for indfødte Traner og ikke blot de tusindtallige skarer af skandinaviske Traner på hastig gennemrejse. - Det er sandsynligt, at Tranen med afsæt i gode lokaliteter som Holmegårds


BLADSMUTTEN 3/2007

Mose, Saltbækvig, Store og Lille Åmose på Vestsjælland, Bøtø Nor på Falster og Maribo-søerne på Lolland vil kunne brede sig til en række mindre mose- og vådområder i Østdanmark. Også Nordsjælland kan blive hjemsted for ynglende Traner. De senere år har der været flere eksempler på oversomrende Traner i det nordsjællandske. Generelt er vi blevet grundigt overraskede over, at Tranen også kan slå sig ned på ganske små lokaliteter, siger biologen. Tranen har mistet noget af den skyhed, der tidligere gjorde den utilnærmelig. Og dens ry for udelukkende at være de store vidders fugl har krævet en nuancering. - Den skal fortsat have fred på sit ynglested, og der bør værnes om alle tranelokaliteter, men fuglen kan sagtens yngle i små moser forholdsvis tæt på bysamfund. Tranen har vist sig at være yderst dygtig til at tilpasse sig, siger Michael Grell. Danmark huser i år mindst 50-60 par Traner, fortæller ornitologen Palle Rasmussen, Aalborg, der har det aktuelle overblik over den samlede bestand. I Skagen Odde-området er der 10-11 par, mens der er 4 par på Læsø. Thy lægger moser og klitheder til 20 par Traner, der alle yngler på statsejede arealer. Vejlerne, Store Vildmose og Lille Vildmose huser alle 1 par. I den sydlige del af Jylland er der 7 par Traner, mens Bornholm har 10-12 par.

17

På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, der har ”Trane” som en del af navnet. For eksempel Tranekær og Tranemose. Og i disse år nærmer arten sig igen en status som en vidt udbredt ynglefugl i Danmark. Det menes, at Tranen har ynglet i Danmark siden cirka 5.000 år før vores tidsregning, men i løbet af 1800-tallet rømmede den sine redesteder over det ganske land. Da Danmark i 1864 mistede Sønderjylland til Prøjsen, blev de sidste danske yngletraner i det sønderjyske tyske, og så var tranedansen forbi her i landet. I 1952 kom det første bevis på, at Tranen igen var blevet en dansk ynglefugl, da et par blev fundet i Råbjerg Mose i Nordjylland. De seneste to årtier er den op imod 150 centimeter høje fugl så for alvor vendt tilbage til sine danske rødder. - Tranen er i fremgang overalt i Nordvesteuropa. I Nordtyskland har man målrettet beskyttet fuglen. Det nyder vi måske også godt af i Danmark. I Holland yngler flere og flere par. Og Frankrig fik i 2000 sit første ynglende tranepar i 100 år, fortæller Michael Grell. Også bestandene af Traner i Sverige og Norge er i fremgang. Sverige har 15.000 - 20.000 par Traner, mens Norge huser 1.500 par. Yderligere oplysninger: Michael Grell, tlf. 22 12 72 40


18

BLADSMUTTEN 3/2007

Nyt Fra Felten af Steen Flex Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden: Inger Nielsen inger.ml@nielsen.mail.dk – Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147 Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spændende.

Nyt fra 2. kvartal – april, maj og juni 25. juni - Jacana ved Yderby? En Svaleklire slog sig kortvarigt ned i et havebassin og opførte sig som en Jacana ved at gå på vandplanter. Kirsten Floor via Erik Hansen, Holbæk 24. juni - Storkepar og Kejserørn. Fredag er der blevet meldt om et Storkepar, som spankulerede rundt i Torpet Mose- området kl. 17.00. De blev obset fra Bjergbakken. Desuden er der indløbet mail om observeret Kejserørn ved Haraldsted. Observatøren stod og betragtede netop nys udfløjne Tårnfalkeunger. Oppe på himlen ovenover passerede en skrue på flere rovfugle, bl.a. Musvåger og Duehøg, og allerøverst oppe en meget stor sag, beskrevet som meget lys brun, nærmest sandfarvet

med en meget lys, næsten hvid kile ved de yderste svingfjer. Efter konfrontation med fuglebogen var tvivlen forduftet, og meldingen lyder som ung Kejserørn. Mellemled som videre formidler Inger Nielsen.

Hvid Stork tegnet af Brian Zobbe


BLADSMUTTEN 3/2007

19

Tegning: Peter Løn Sørensen

24. juni - Vagtel ved Sankt Hans bålet. I den stille nat Sankt Hans aften sad vi i naboens have og nød bålet, der var tændt op i en gammel støbejernsgryde. En nysgerrig Natuglen fløj lydløst et par meter over vores hoveder og kort tid efter hørte vi en Vagtel flyve over byen med en rytmisk lyd a la vanddråber, der rammer en vandoverflade: bit-bitbit...... bit-bitbit.......bitbitbit. Søren Harding, Lårup, Stenlille. 23. juni - Rød Glente - gammel kending? Vores Røde Glente fra i vinters er vendt tilbage (måske er det dog ikke den samme?) Her til aften svævede den over markerne mellem Urhøjvej ved Bjerge Strand og Landevejen sammen med en flok måger. Ove Brinkmann. 22. juni - På natlyt i Store Åmose. Som Jesper skriver, er det en oplevelse at komme ud i naturen om natten. En stille aften/nat i juni, kan man opleve

hvilke fugle, der synger på den tid af døgnet. Vi mødtes 4 personer hos Søren i Lårup kl. 24, og gik først ind i Lårup Skov for at lede efter Sankt Hansorme. Vi fandt faktisk 2 meget lysende biller, sikkert hunner. 3 af os havde aldrig før mødt arten. I det afsnit af Åmosen, som kaldes Kongemosen, stødte vi straks på en småtsyngende Kærsanger, lidt efter 2 Græshoppesangere. Efter at have talt mindst 10 Græshoppesangere og mindst 10 Kærsangere, hørte vi endelig de velkendt crex-crex lyde fra Engsnarren. På den østlige side af blankvandet i mosen sad 2 måske 3 og crex-crexede. Jens Boesen var for første gang i Kongemosen, og ham stødte selskabet på mens der blev lyttet. Der blev udvekslet antal og arter. En helt særlig oplevelse, på en helt vindstille og intens nattur. Prøv det! Steen Flex.


20

22. juni - Grå Fluesnapper med rede. Jeg vil fortælle, at Fluesnapper konen tog reden i brug i min pergolae, jeg vil tro, der var 3 unger. Nu er de fløjet ud, og jeg nænner ikke at pille reden ned. Jeg synes den er så flot. Annalis, Odden. 20. juni - Ugler i mosen i Alsted. 2 Natugleunger holder familien i Alsted vågen. De har siddet i haven, og fløjet lidt rundt siden mandag. Jette Quistgaard via Steen Flex. 17. juni - Fiskeørn over Suserupgård. Flot kredsende Fiskeørn over Suserupgård lige inden et kraftigt tordenvejr brød løs kl 16.20. Fiskeørnen forsvandt desværre hurtigt i skyerne ud over Tystrup Sø. Observeret af Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 17. juni - Farmen i Rønnekilde har været ude at natlytte. For første gang i år hørte jeg Vagtlen kl. 1.30. Og det var her i Rønnekilde (ved Åmose Å). Hilsen Karen-Margrethe Nielsen. 16. juni - Ud og lyt! Som Steen skriver, så sidder der nok rigtigt mange Vagtler der ikke bliver rapporteret, men der sidder nok endnu flere der aldrig bliver hørt! Det er netop i denne tid at man skal gøre sig selv den tjeneste at tage ud midt om natten omkring midnat og lytte efter de nataktive fugle. Det kan selvfølgelig være hårdt at holde sig vågen helt til midnat, men det er en helt speciel oplevelse at lytte efter fuglelyde om natten! I denne tid sidder, der Vagtler rigtigt mange steder og enkelte steder kan man også høre Engsnarre, det er især på de lidt våde enge og græsmarker man kan høre dem, men

BLADSMUTTEN 3/2007

Vagtler kan i princippet høres overalt, da de tit rykker meget rundt, og de kan lige så godt sidde i en rapsmark. I år er der også invasion af Buskrørsanger i Sverige, mens der endnu ikke er fundet nogle i DK, men det bliver der nok snart, den kendes på en lidt langsommere sang end Kærsangeren, men det kan være ret svært. Desuden har de også en Cettisanger der sidder og synger i Sverige, så alt i alt er der nogle rigtigt gode grunde til at tage ud og lytte! Udover de nævnte arter er der også mange Græshoppesangere, Kærsangere og enkelte Savisangere der sidder og synger rundt omkring. Et godt sted er Store Åmose-området, hvor der for et par år tilbage blev talt 41 Engsnarre, ca. 10 Vagtler, 1 Flodsanger, flere Skovhornugler og et utal af Græshoppe- og Kærsangere. Jesper Brinkmann. 15. juni - Rosenstær på Vestsjælland!! Desværre sker det jo til tider, at der bliver fundet sjældne fugle som ikke bliver meldt ud, så der kan komme andre og nyde synet af dem, og dette har været tilfældet her i amtet i maj måned, da man på fugleognatur.dk kan se et billede af en meget fin Rosenstær, der tilsyneladende fouragerer på en græsplæne i Grevinge, Odsherred den 28. maj i år. Rosenstæren er en årlig gæst i DK med en del individer og sidste gang vi havde glæden af en i vores amt var den 4/6 2005, da der rastede en på Flyndersøengen ved Korshage. Jesper Brinkmann. 15. juni - Vagtel på Sjællands Odde. På marken indtil møllen ved Yderby har Jens Fuglede hørt Vagtlens "dryppen". Ved at lytte sine fugleoptagelser


BLADSMUTTEN 3/2007

igennem, fandt han selv arten og rapporterede til Steen Flex. Fuglen så han aldrig, og det er jo helt normalt. Der sidder sikkert rigtig mange Vagtler i markerne på Vestsjælland, som aldrig bliver rapporteret. Steen Flex. 12. juni - Royal Husrødstjert. Ved dronningens afrejse fra Holbæk Havn hørtes 2 syngende Husrødstjert. Erik Hansen, Holbæk. 10. juni - Fuglene mærker også varmen. På min tur rundt i området her i dag, dvs. søndag eftermiddag, mellem kl. 1430 - 1600. Der er rigtig meget varmt, vel omkring 30-35 grader i bagende sol. Desuden var områderne, som jeg kom igennem udsat for kæmpe støvskyer af græspollen. Fuglelivet var lidt beskeden, dem jeg hørte var primært i skygge af trækronerne, men hørte da et par syngende Sivsangere, Rørsangre, Tornsangere, Rørspurve, Nattergal, Havesanger, Munk, Bogfinker, Musvit, Stillits og en enkelt Gulbug. Det mest bemærkelsesværdige, som jeg synes fortjener offentliggørelse. Jeg ved ikke hvor mange, som bemærker fuglenes egentlige adfærd i naturen, men jeg fik særlig opmærksomhed på alle kragerne, som jeg mødte, de fleste sad, elller gik rundt med åbenstående mund, mon ikke det var fordi de har det alt for varmet, og at det må være deres måde at komme af med varmen på. I øvrigt iagttog jeg for et par dage siden en voksen Solsort (han), som under hele sin aktivitet kun viste det ene ben, altså må det være dens vilkår for at leve livet. Jeg troede det ikke muligt at leve et fugleliv på et ben, men det så ud til

21

Engsnarre tegnet af Brian Zobbe

at fungere uden synlige problemer. Inger Nielsen, Ringsted. 8. juni - God dag på matriklen! Ved 9-tiden gik jeg ud for at åbne mit spejlnet i haven for at forsøge at fange lidt fugle til ringmærkning. På vej ind igen hørte jeg pludselig en kort tør trille lige over mit hoved, og jeg er næsten helt sikker på, at det var en Gulirisk, men hørte den desværre kun denne ene gang. På næste netrunde var nettet desværre tomt, men på vej tilbage til huset synes jeg, at jeg hørte noget ude fra den rapsmark der omkranser vores grund. Jeg gik tættere på det sted, hvor jeg syntes, at jeg havde hørt noget, men der var helt stille, så jeg var på vej hen til døren da det så pludselig lød igen bip bipbip, så den var god nok, der sad en


22

fin Vagtel og sang på nøjagtigt samme sted som der sad en for ca. 4 år siden. Lige inden jeg trådte ind af døren kunne jeg høre nogle skrat-lyde henne fra et krat ved garagen, og sørme om det ikke var en Rørsanger, der havde slået sig ned der og sad og sang lystigt. Det var ny matrikelart! nr. 107 så vidt jeg har kunne regne mig frem til. Det blev dog ikke til nogle ringmærkede fugle idag, men det gør ikke så meget når man oplever alt det andet! Jesper Brinkmann. 7. juni - Digesvaler ved Vollerup. I en skrænt mod vandet ved Vollerup Overdrev nød vi hver sommer indtil for ca 3-4 år siden en dejlig masse Digesvaler. Især en aftentur, når gamle og unge lavede flyveøvelser i små eller større grupper – rundt i store sving over vandet og ud og ind af hullerne i skrænten få meter under den bænk, hvorfra vi kunne nyde det i ro og mag. Men en vinterstorm tog ca. 1½ m af skrænten, og i de følgende år så vi kun enkelte fugle, - og byggeforsøg blev aldrig rigtig til en koloni igen. Men i år er de der igen. Det er svært at tælle hvor mange, når de suser rundt og op og ned. Men et forsigtig skøn er dog, at vi nogle gange havde 50-60 stykker foran os. Et dejligt syn. Jørgen Hansen. 7. juni - Mange Knarænder. Usædvanligt mange Knarænder, ca. 60, noterer Erik Hansen fra Borreby Mose denne dag. 7. juni - Havørn ved rede i Kastrup Storskov. Et par Havørne er ved reden i Kastrup Storskov NØ for Fuglebjerg. Reden indeholdt 2 unger. Desuden kom

BLADSMUTTEN 3/2007

en 2K Havørn på besøg i reden - en ungfugl, som blev tolereret af det lokale par - en overgang 5 Havørne ved samme rede, der kunne iagttages tydeligt fra befærdet landevej. Erik Hansen, Holbæk. 27. maj - Dødfunden Rød Glente ved Ringsted. Fredag den 13. april blev en Rød Glente fundet død ved en mindre skov i den østlige udkant af Ringsted Kommune. Ved denne skov er der i foråret observeret 2 Rød Glente flere gange, og i samme skov blev der gjort yngleforsøg sidste år, men markarbejde nær skoven skabte forstyrrelser, så ynglen blev opgivet. Fuglen er blevet undersøgt på Veterinærinstituttet. Det var en hun med adskillige modnede æg, men den var mager med sparsomme fedtdepoter og let muskeldegeneration. Konklusion fra undersøgelsen: "Den indsendte fugl var massivt belastet af parasiter. Den beskrevne blødning i lungerne kunne type på at fuglen har været udsat for et ydre traume, der har forårsaget indre blødninger, men som ikke har været alvorligt nok til at medføre knoglebrud." Olaf G. Christiani, Ringsted. 26. maj - Karmin på Sjællands Odde. 4 syngende Karmindompap i Yderlyng. I løbet af juni er enkelte hørt samme sted. Erik Hansen, Holbæk. 23. maj - Sort Lappedykker. Et par Sorthalset Lappedykker er tilbage i slambassinerne ved Gørlev. Erik Hansen, Holbæk. 19. maj - Skægmejser fra Borreby Mose. Two observations from Borreby Mose that may be of interest for "Nyt fra felten": same species, Panurus


BLADSMUTTEN 3/2007

biarmicus - first time in the morning of 4th May 2 birds, then on (very early morning) on 19th May - 5 birds. Conditions were both times good, sunny and clear, visibility good, calls and good views in both cases. I am very familiar with the species, having ringed many of them in Hungary and Italy. These are the first observations of this species (for me) at this locality in 8 years. Possibly an indication of the mild winter. Best wishes Gabor. Dr. Gabor L. Lövei. 18. maj - Stenvender i Holbæk Fjord. Efter mange ture på Kirsebærholmen i Holbæk Fjord gennem årene, har jeg for 1. gang set en Stenvender i strandkanten. Men der var kun een, i selskab med en del Almindelig Ryle. Hans Henrik Larsen. 17. maj - Isfuglen i Tamosen. Vi var heldige at se Isfuglen sidde i et piletræ lige nord for fugleskjulet i Tamosenlige akkurat det sted, hvor det er planlagt at isfuglekassen skal stå. Vi så Isfuglen ved 20. tiden den 17.maj. Den fløj lavt henover det østlige bassin i retning mod Munkedamshuset og Susåen. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 15. maj - Sort Stork ved Hagbards Høj. I forbindelse med en punkttælling ved engene neden for Hagbards Høj, nær Sigersted, observerede jeg en større fugl i luften. Først tænkte jeg at det var en Trane; men da jeg fik set den gennem min kikkert, var det tydeligt at det var en Sort Stork. Langsomt fløj den gennem Susådalen mod vest. Det var første gang at jeg har været så

23

Sort Stork tegnet af Brian Zobbe

heldig at se en Sort Stork i Danmark. Henrik Gerner Baark, Sorø. 13. maj - Ørnene tager nye lokaliteter i brug. Igår var jeg ude på Reersø for at luske lidt rundt og se om jeg skulle være den første til at knalde en Stylteløber i DK i år, men sådan gik det desværre ikke! Ved Vejlen var der er en del Klyder, Lille Kobbersneppe, Gravænder m.fl. De lettede dog allesammen næsten lige efter jeg var kommet, og når sådan noget sker, så kigger man jo automatisk op i luften efter en rovbasse, og lige over mig i lav højde får jeg øje på en flot Havørn; formentlig i 3k. Jeg nyder fuglen et par sekunder da jeg opdager endnu en Havørn der kommer flyvende lige bagefter og denne er formentlig et år ældre. Fuglene flyver lidt rundt over Vejlen og flyver derefter tilbage mod Tissø. Jeg har hørt rygter om at der skulle ha-


24

ve rastet en Havørn nogle dage i sidste uge ved Flasken, så det lader altså til at være et par oversomrende fugle, og mon ikke vi har et nyt ynglepar i Tissøområdet om et par år? Desuden en lille opfordring til at komme ud med kikkerten i denne tid! Det vrimler med fugle overalt, og er man glad for hit, så er det også lige tiden til Stylteløber, de hvide Hejrer, Damklire, Sort Glente, Steppehøg eller en af de mere sjældne. Engsnarre, Vagtel, Plettet Rørvagtel, Nattergal og Græshoppesanger er begyndt at synge fra deres faste pladser, så en natlyttetur er heller ikke nogen dårlig idé i denne tid og tilsyneladende er det bedste år for Savisanger i dk, så her er der altså også gode chancer! Jesper Brinkmann. 13. maj - Min første Mursejler. Min første Mursejler fløj over vores have i Sorø søndag den 13. maj ved middagstid. Senere på dagen var vi i Parken ved Gisselfeld, hvor vi så yderligere 5 Mursejlere. Kirsten Laursen, Sorø. 6. maj - Rød Glente ved Gniben. En Rød Glente gør trækforsøg fra Gniben. Erik Hansen, Holbæk. 4. maj - Sort Glente over Døjringe. Jeg har lige set en enlig Glente, og jeg er sikker på at det var en Sort Glente. Den var ikke rigtig rød men mere brunlig, og havde kun en svagt kløftet hale. Den kom svævende lavt - 10 til 12 m oppe - og fandt lige over ejendommen en opvind og kørte rundt i vinden højere og højere i flere minutter. Jeg stod udenfor sammen med min kone og hendes veninde, og efter opslag i fuglebogen, kan det kun være en Sort Glente. Det er i øvrigt den 1. Sorte

BLADSMUTTEN 3/2007

Glente jeg har set. Peder Jensen, Døjringe, Sorø. 4. maj - 3 på stribe. En tur i Mosen i Nøkkentved ved 20.30 tiden gav 3 nytilkomne lokalarter. Nattergale sang fra utallige buske, en Græshoppesanger sang med sin metalliske stemme, og Gøgen kaldte på sin mage. Steen Flex 2. maj 2007 - Min første Gøg. Jeg sad i det dejligste solskinsvejr og drak kaffe uden for og hørte min første Gøg ved Pedersborg Huse lige nord for Sorø ca. kl 11.00. Kirsten Laursen, Sorø. 30. april - Første Nattergal. Så fik vi den første Nattergal i denne sæson på Vestsjælland, mandag den 30. april i et parcelhuskvarter ved Kalundborg Havn, hvor Fuglebæksåen løber ud i fjorden. Et kendt ynglested for Nattergalen. Det er i øvrigt årets 9. danske Nattergal – den første kom til landet den 18.4.07. Magnus Bang Hansen. 28. april - Dagen hvor det hele gik i sort på Reersø. I dag d. 28/4 havde jeg besluttet at jeg ville prøve at køre ud til min yndlingslokalitet Flasken på Reersø, for at prøve at finde en Hedehøg, da de har meldt en del ved Korshage de seneste par dage! Da jeg ankommer til lokaliteten starter jeg med at tjekke de stolper der danner hegnet omkring fællesfolden, da der her ofte raster Stenpikkere, Bynkefugle, Husrødstjerter m.m. Jeg opdager straks en utrolig flot han af Sortstrubet Bynkefugl der raster længere fremme, den flyver ud i fællesfolden og forsvinder i varmedis. Lige derefter vælter alle fuglene op af Flasken og jeg opdager hurtigt en Fiskeørn midt i flokken! Jeg var nu helt høj af så FED en start at jeg næ-


BLADSMUTTEN 3/2007

sten ryster på hænderne! Et par timer efter får jeg øje på en Kærhøg sp. langt væk, og håber selvfølgelig straks på at det er Hedehøgen og følger den med skopet, mens jeg følger den ser jeg en rovfugl sp. bag den og efter at Kærhøgen er bestemt til en Rørhøg forsøger jeg at finde den ubestemte rovfugl igen og finder den hurtigt. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne for rovfuglen var en nydelig Sort Glente der trak stille og roligt nordpå! Her til aften var jeg lige ude og se den sortstrubede igen, den vendte nemlig tilbage til sin pæl og derfor muligvis at finde igen imorgen tidlig og hvis der er nogle af jer der prøver, så er I velkomne til at ringe til mig for at få den nøjagtige placering. Mit tlf. nr. er 6019 4555 - Jesper Brinkmann. 26. april - Gøgen er kommet (for tidligt?). Jeg har lige hørt Gøgen kl. ca. 17 for første gang i år. Hvis det går som det plejer, er der Nattergal inden for 2 dage. I øvrigt har det været en ret begivenhedsrig uge. I søndags så jeg de første gæslinger i mosen. Mandag var der Fiskeørn over mosen og tirsdag fløj en ung Havørn over min lille matrikel. Tidligere i dag fløj her 2 Ravne omkring - dem har jeg set gennem et stykke tid. Peder Jensen, Døjringe. 26. april - Gærdesanger og ællinger. Ja foråret nærmer sig unægtelig. Jeg har indenfor de seneste 14 dage hørt 4 forskellige Gærdesangere. Dens "sang" har virkelig sat sig fast under huden. Nu er rebertoiret af fugle desuden også blevet udviddet med 14 dejlige små dunbolde, dvs. ællinger i Klo-

25

sterlund- vandhullet. De er altså bare ikke til at stå for. Inger Nielsen, Ringsted. 25. april - Gang i yngelplejen? På vej mod syd kl. 09.30 ad hovedvej 203 mellem Munke Bjergby og Bromme ser jeg en rovfugl komme imod mig forfulgt af Hættemåger. Jeg kaster bilen ud i rabatten og fatter kikkerten. En Fiskeørn passerer direkte mellem bilen og Munke Bjergby på vej mod NV. Det spændende ved observationen var, at Fiskeørnen havde en madpakke mellem fangerne, en mindre fisk så det ud til. Lidt senere kl. 10.00 i sydenden af Tissø var 2 Dværgterner og 3 Fjordterner på plads sammen med mindst 2 par Klyder. I de 25 minutter jeg var på stedet blev jeg overfløjet af 1 Rød Glente på vej mod Sæby og på østsiden af søen var en han Rørhøg på vej mod syd og en anden han Rørhøg på vej mod nord. En Gul Vipstjert og flere Stor Præstekrave var ivrigt i gang med at fouragere ved 10.30-tiden var jeg nået til Strids Mølle slusen, hvor en han Bjergvipstjert var i færd med at samle føde i næbbet blandt stenene i løbet. Føde til hvem mon? Lidt over kl. 11 ved Ankerpladsen i vestenden af Tissø var både Munk og Havesanger i færd med territoriesangen. Steen Flex. 24. april - Rødstjert er ankommet. Så er også Rødstjerten ankommet - 12 dage tidligere end sidste år. KarenMargrethe Nielsen, Rønnekilde, Øv! Jeg går og venter på min, for jeg har sat ny kasse op til den. Kan du ikke lade rygtet spredes. Steen Flex.


26

BLADSMUTTEN 3/2007

Sortspætte tegnet af Brian Zobbe

21. april - Sortspætte fra Gniben. En Sortspætte gjorde trækforsøg fra Gniben. Erik Hansen, Holbæk. 17. april - Sjælden gæst. Ankom til ankerpladsen ved Skarresø kl 18, for at se til ørnene, det var hannen som lå på reden mens hun sikkert var ude at få lidt motion, for så at vende tilbage igen kl. 18.50, straks hun lander forlader han skyndsomt reden, hun ryster sig en gang og går på reden. Der er også andet at se på, Toppet Lappedykker er i fuld gang med deres imponerende parringsspil, ser lige igen ud til ørnen, som er helt nede i reden så kun hovedet er synligt, og ser så at der er kommet besøg, helt oppe i toppen af træet til højre for reden sidder en Sølvhejre og strækker hals for måske at finde et sted at overnatte, den lyser godt op der i tusmørket, kl. er 20.30 da den

letter og flyver et par runder inden den er væk bag træerne. Gerth Nielsen. 16. april - "En Svale gør ingen sommer" - men to.... Efter flere dages venten dukkede sommeren endelig op 2 Landsvaler over Rønnekilde, ca. 1 uge tidligere end foregående år. KarenMargrethe Nielsen. 15. april - Lille Flag i Skjoldenæsholm Engsø. Fredag 14. april kl. ca. 19 så jeg en Lille Flagspætte han, ved Skjoldenæsholm Engsø. Den sad i træerne på østsiden af søen. I dag til formiddag eftersøgte jeg den, men forgæves. Her til aften ved halv syv tiden var den igen at finde, denne gang i en birke-, ellesump ved den nærliggende Valsølille Sø, tæt ved afløbet fra Skjoldenæsholm Engsø. Igen var det en han. Forhåbentlig er det en stationær fugl, og hvem ved, måske territoriehævdende og ynglende, selv om jeg ikke hørte den tromme. Jeg opfordrer andre til at kigge godt efter denne art på lokaliteten og huske at rapportere til DOF-BASEN. Olaf Christiani, Ringsted. 13. april - Status på Gørlev Slambassiner. En lille situationsrapport fra Slambassinerne, hvor jeg har været en tur rundt i eftermiddag: Indhegningen er taget ned, og der er p.t. ingen får, så bjørnekloen skyder fint, men er foreløbig meget lav - heldigvis. Efter den våde vinter er der masser af vand i bassinerne, men vegetationen når helt ned til vandkanten så der er næsten ingen ubegroede bredder til vadefuglene, som følgelig ikke er der. Til gengæld er der Svaner, Blishøns, Grønbenet Rør-


BLADSMUTTEN 3/2007

høne og en hel del ænder af mange forskellige slags. Over Rye Mose flyver et Rørhøgepar og i rørskoven pauker en Rørdrum. Og så er der Lappedykkere. Ikke Toppet, men i næsten alle bassiner svømmer der Gråstrubede rundt. Fra sivene ved bredderne høres Lille Lappedykkers vilde sang. Indtil 2003 var der en Hættemågekoloni i et af bassinerne, og her ynglede der op til tre par Sorthalset Lappedykker. Men bassinet tørrede ud, og i 2004 forsvandt Hættemågekolonien. Det år så jeg Sorthalset Lappedykker dernede, men i et andet bassin, og de fortrak hurtigt. Siden har jeg ikke set Sorthalset dernede - før i dag. Jeg havde været hele min faste runde i området, fra det store bassin ned mod Rye, ad vejen bag de to huse og langs to mindre bassiner, over til Bøstrup Å og Rye Mose. Derefter op til banen og langs denne mod Gørlev, for at slutte ved det store bassin nærmest Gørlev. Her så jeg først et par Svaner og nogle Troldænder, men så var der en lille fyr i solflimmeret. Den var i modlys så det var egentlig bare en lille sort en, men alligevel. Formen på næb og hoved - det var da vist en Sorthalset. Jeg fik slæbt teleskopet hen, så jeg kunne se den i noget bedre medlys og der var den. Herfra var den gule dusk bag det røde øje tydeligt. Desværre er Hættemågekolonien stadig væk, så den bliver der nok ikke. Jens Boesen. 13. april - Mere Ravn fra Tamosen. En Ravn høres fra Tamosen af Erik Hansen, Holbæk.

27

Tegning: Brian Zobbe

9. april - Tre uger med Rød Glente. For tre uger siden startede vi den årlige glentejagt. Det foregår på den måde at vi undersøger gamle sikre lokaliteter. Vi kommer der flere gange for at se om der er aktivitet. I samme tidsrum besøger vi lokaliteter der er under mistanke for at kunne rumme glenter. De tre gamle par er nu på plads, et nyt par er lokaliseret, et nyt par fra sidste år er endnu ikke sikkert, otte pladser, eller områder, bliver observeret jævnligt. Alt i alt tyder det på begyndelsen til en spændende sæson, med glenter på flere lokaliteter end vi har set tidligere. Rede perioden er startet, æggene lægges i perioden ca. 12. til 17. april, disse klækkes efter ca. 31 – 32 døgn, efter 40 til 50 dage er ungerne flyvefærdige. I den første del af rede perioden er parret sensibelt overfor næsten alle former for forstyrrelser, og kan risikere at op-


28

give ynglen. Parret har behov for ro i denne periode, gå aldrig tættere på en rede end 500 meter, den grænse tolerer de fleste par. Ser I eller har kendskab til lokaliteter hører vi gerne fra jer. Gert Hjembæk tlf. 20 73 51 70, gert.hjembaek@gmail.com, Gerth Nielsen tlf. 24 98 34 66. 6. april - Kortnæbbet Gås i Hovvig. Hele 12 Kortnæbbet Gås stod denne dag ud for det lille fugletårn i Hovvig. Erik Hansen, Holbæk. 4. april - Bolignød for Stære. Hos os kommer Stærene på besøg næsten dagligt – ret tidligt, ca. 07-07.30. De kommer i forskelligt antal, og ser lidt på vore 5 kasser. En sætter sig altid i den åbenbart mest attraktive af kasserne - og ingen andre kommer tæt på den. De andre kan så undersøge og afprøve de andre i mere eller mindre fredelige besigtigelser. Sidste år havde vi kun tre kasser, og den der nu synes at være helt besat, var også den kasse, som bar kuld sidste år. De begyndte deres ejendomsbesigtigelser for snart 10 dage siden, men det bliver fortsat ikke til mere end en kort morgen-visit. Nu er vi noget spændte på, om alt er, som det skal være: lidt territorieafpisning og almindelig opvarmning til det hele går naturens gang …… - eller om det er et bolig-tilbud der ikke bliver fundet tilstrækkelig eksklusivt. Jørgen Hansen, 4400 Kalundborg. Stære kan efter min erfaring være meget diskrete. Nu ved jeg ikke, hvor tæt på hus og daglig færdsel jeres kasser befinder sig, - jeg har netop ladet mig

BLADSMUTTEN 3/2007

fortælle, at Stære helst vil være lidt i fred - vores 5 kasser, der hidtil har hængt på et ret befærdet strøg i haven, er aldrig blevet beboet af mere end 2 par ad gangen - resten har spurvene så overtaget. Men tit har vi faktisk ikke rigtig observeret fuglene i/på kasserne, før der kom unger, og de begyndte at fouragere. Jo, det hændte, når vi slog græs helt op ad det træ, hvor kasserne sad, at der fløj en - sikkert rugende fugl ud, når vi kom alt for nær med plæneklipperen. I år har vi måttet flytte kasserne, da de døde elmetræer, de sad på, var blevet så faldefærdige, at vi ikke turde have dem stående længere. Kasserne er så sat op på nordgavlen af vores udhus, hvor vi måske færdes knap så meget, og så vidt vi kan bedømme, er to af dem beboet. Faktisk kom den første Stær bare to dage, efter at vi havde fået kasserne op igen. Men jeg personligt har kun set dem sidde i træerne i haven, ikke i kasserne. Det har min mand derimod. Merete Crone. 2. april - Forårstegnene er mange. Hallebygården: Duehøg 2 k (tror jeg nok), Strids Mølle: Bjergvipstjert på meget nært hold, helt ude ved vejen, og jeg tror der var 2, der var i hvert fald een, der svarede inde fra krattet. Skarresø: Gammel Havørn i redetræet. Rørhøg med redemateriale i næbbet i mosen ved Falkensøvej mellem Kirke Helsinge og Mullerup. Ove Brinkmann. 1. april - Lidt usædvanlige arter for Ringstedområdet. Havde netop afsluttet en annonceret fugletur ved Haraldsted Sø / Tivolisøen. Det var ikke det store fuglevildt at skrive hjem om, men på vejen hjem fra arrangementet, skulle


BLADSMUTTEN 3/2007

et par lidt usædvanlige arter alligevel vise sig at dukke op. Den første, var Ravnen, som meldte sin ankomst lige op over skoven, som jeg netop kørte igennem. Der var ingen tvivl, om at den var overflyvende, en af deltagerne på turen kunne oplyse, at der er set 14 Ravne ved- og omkring Store og Lille Bøgeskov ved Gyrstinge her i vinterperioden.

29

Næste art, som ses/ høres yderst sjælden var dernæst en skrydende Gråstrubet Lappedykker ved Torpet Mose, moseområdet umiddelbart nedenfor Bjergbakken, i forbindelse med de pilbevoksede tørvegrave, inden man kommer ud med udsigt over det åbne moseområde. Inger Nielsen, Ringsted.

Dæmningen over Sidinge Fjord tegnet af Peter Løn Sørensen


30

BLADSMUTTEN 4/2007

Ekskursioner og møder Borreby Mose. Søndag den 2. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00 Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjorden Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen! Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 2. september. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. KONGSKILDEMARKED BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET Lørdag den 15. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen & Henrik Baark, tlf. 5782 0230, Lisbeth Petersen tlf. 5576 0047 samt Henrik Wejdling og Inger Nielsen. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan du bygge din egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr kasse. Du vil også kunne deltage i en konkurrence. Suserupgård – Tamosen. Søndag den 30. september. Mødested: Suserupgård, Suserupvej 14, Sorø. Tid: kl. 10:00. Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark, tlf. 5782 0230. Vi går rundt i det smukke område ved Suserupgård og håber at se en sen Fiskeørn på vej mod syd til dens vinterkvarter. Vi spiser den medbragte madpakke i fugleskjulet, hvor vi håber at se Isfuglen ved søerne i Tamosen. Borreby Mose. Søndag den 7. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunstige forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk. Husk kaffen! Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 7. oktober. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466.


BLADSMUTTEN 1/2007

31

Landsvaler tegnet af Brian Zobbe

Trækfugledag ved Storebælt – Reersø. Søndag den 14. oktober. Mødested: ved fugletårnet ved Flasken ved Reersø. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Trækfugledag ved Storebælt – Halsskov Rev. Søndag den 14. oktober. Mødested: brofæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved Revhuset. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Trækfugledag ved Storebælt – Stigsnæs. Søndag den 14. oktober. Mødested: Stigsnæs Færgehavn på molen. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Borreby Mose. Søndag den 4. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen tlf. 5819 6641. Vi går rundt i mosen og ved Skælskør Fjord, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for Blå Kærhøg og Fjeldvåge. Husk varme drikke. Ørnetur i området ved Skarresø. Søndag den 4. november. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466.


32

BLADSMUTTEN 4/2007

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Fugle og dyr i Afrika. Torsdag den 20. september. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Søren Harding viser lysbilleder og fortæller om fugle og dyr fra Afrika. Fugle og dyr i Danmark på forskellige lokaliteter. Torsdag den 18. oktober. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Bo Tureby viser lysbilleder om fugle og dyr i Danmark på forskellige lokaliteter. Fugle, dyr og blomster i Danmark. Torsdag den 22. november. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Ole Gabrielsen viser lysbilleder og fortæller om danske fugle, dyr og blomster i Danmark.

Tegning: Leif Tureby


BLADSMUTTEN 1/2007

33

Efterårslejren i skolernes efterårsferie En ungdomsaktivitet DOF UNGDOM laver efterårslejr på Falsters sydspids, Gedser. Lejren varer fra lørdag den 13. til onsdag den 17. oktober og foregår i skolernes efterårsferie. Om efteråret fungerer Falster som en flaskehals for trækkende små- og rovfugle, hvor fuglene presses sammen ved Gedser, før de kaster sig ud i det farefulde træk over åbent hav. Dermed vil vi forhåbentlig kunne nyde store tal af de almindeligste rovfugle som Musvåge, Fjeldvåge og Spurvehøg, men også mere spændende arter som Blå Kærhøg, Rød Glente, Havørn, Dværgfalk og Vandrefalk vil med stor sandsynlighed lægge vejen forbi Gedser- dog i mindre antal end de førstnævnte. Da vi skal bo tæt ved Gedser Fuglestation, vil vi dagligt kunne følge med i dennes ringmærkningsaktiviteter. I oktober vil nettene være præget af Rødhalse, Jernspurve, Gransangere og Fuglekonger, men mere ophidsende arter som Rødtoppet Fuglekonge, Hvidbrynet Løvsanger og Lille Fluesnapper kan også optræde. Udover små- og rovfugle passeres Gedser Odde af tusindvis af Ederfugle, og hvis vi er heldige er midten af oktober faktisk tiden, hvor en enkelt Kongeedderfugl kan gemme sig iblandt dem. Havfugletrækket kan også blive ganske godt med mulighed for alle fire Kjovearter, Lommer og Alkefugle. Nærmere program og tilmelding kan ske til Hans Schou Frederiksen på e- mail: hansschoufrederiksen@hotmail.com

Giv et bidrag til en Isfuglekasse Lokalafdelingen er i færd med at planlægge opsætning af en Isfuglekasse i Tamosen ved Suserupgård. Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på DOF-Vestsjællands girokonto 664 5089, mærket Isfuglekasse.


34

BLADSMUTTEN 4/2007

Adresseliste bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille tlf. 39 29 67 57

Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

shi@email.dk

heidi_rom@mail.dk

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

henrik.gerner@mail.dk

henrik@wejdling.dk

Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

pel@aarsleff.com

tddyhr@gmail.com

inger.ml@nielsen.mail.dk

mosterlaura@mail.dk

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk Odsherred: Hans Meilstrup, tlf. 59650883 mobil:29479235 e-mail: meilstrup4@mail.dk Holbæk: Knud-Erik Andersen, tlf. 20334694 e- mail: kea@adslhome.dk Kalundborg: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl. Sorø: Søren Harding, tlf. 3929 6757 e-mail: shi@email.dk Slagelse: Torben Dyhrberg: tlf. 2929 2691 e-mail: tddyhr@gmail.com

www.dof-vestsjaelland.dk


BLADSMUTTEN 1/2007

35

Udvalg: Ungdomsudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Steen Flex Peter Løn Sørensen

NaturpolitiskUdvalg:

Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen

Friluftsrådet:

Inger Nielsen

Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen

Punkttællingskoordinator

Søren Harding

Revisor:

DOF-base:

Søren Harding

Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen Henrik Baark

Sløruglegruppe:

Steen Flex Heidi Rom Petersen

Fuglenes DagKoordinator:

Rolf Lehrmann

Hovedbestyrelsen: Henrik Wejdling

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Seniorudvalg:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Repræsentantskab: Magnus Bang Hansen Inger Nielsen Torben Dyhrberg suppleant: Søren Harding

Poul Erik Weinreich

Suppleanter i Bestyrelsen:

Rolf Lehrmann Peter Løn Sørensen

Hjemmeside Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex

www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev: Holbæk: Jyderup: Ringsted: Skælskør: Sorø: Sorø:

Leif Tureby Knud Nielsen Gerth Nielsen Inger Nielsen Anders Jakobsen Christian Elbek Rolf Lehrmann

Tlf. 5631 6095 Tlf. 5918 8419 Tlf: 2498 3466 Tlf: 5761 1147 Tlf: 5819 6641 Tlf: 5782 0022 Tlf: 5783 5889


Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Borreby Mose Søndag den 2. september, 7. oktober og den 4. november Se side 31-32

Ørneture ved Skarresø Søndag den 2. september, 7. oktober og den 4. november Se side 31-32

Bed & Breakfast Pension Holm Mølle Silkeborg

Holm Mølle ligger i dejlig smuk natur nord for Silkeborg. En å løber gennem haven, hvor der af og til ses Isfugl.

Pension Holm Mølle ● Bed & Breakfast Holmmøllevej 41 ● 8632 Lemming Telefon 86 88 66 00 e-mail: holm@holmmoelle.dk www.holmmoelle.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.