Bladsmutten 4 2007 by DOFVest

BLADSMUTTEN 4/2007

BLADSMUTTEN 35. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 2007

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 4/2007

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Flere fugle langs Øvre Suså ................................................................................................................. 3 Naturen skranter i landbrugslandet .................................................................................................... 12 Kongskildemarked med Bjergvipstjert .............................................................................................. 14 Nyt fra Felten ..................................................................................................................................... 15 Oplevelser på Agersø ......................................................................................................................... 22 Trækfugledag ved Storebælt .............................................................................................................. 24 Rødhals............................................................................................................................................... 26 Nyt fra Rørvig Fuglestation ............................................................................................................... 27 Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 28 Adresseliste ........................................................................................................................................ 30 Lokalgrupper ...................................................................................................................................... 31

Forsiden: Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 640 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2007

Flere fugle langs Øvre Suså - DOF-Vestsjælland viser hvordan Af Henrik Wejdling

DOF-basen og en syv år gammel artikel fra Bladsmutten er kommet til ære og værdighed i forbindelse med DOFs dokumentation af, hvorledes mere end 150 forskellige fuglearter er registreret i Susådalen fra Nymølle Bro til Susåens udløb i Tystrup Sø. 61 af disse arter er ’listede’ som truede ynglefugle på nationalt og/eller europæisk niveau, og en række af dem yngler allerede, mens endnu flere kan bringes til at gøre det, hvis de rette vilkår skabes – og det bliver der nu muligvis en chance for. Regeringen har nemlig afsat hvad der oprindelig blev kaldt en ’miljømilliard’ til forbedring af vand og natur. Milliarden, der skulle kompensere for tilsvarende besparelser på området, er dog med tiden krympet en kende. Godt 500 mio. skal bruges på den såkaldte ’vand- og naturindsats’, hvor der i nogle bestemte vandoplande skal gøres en særlig indsats for at forbedre vandmiljøet og naturen. I Vestsjælland således i oplandet til Isefjorden og i oplandet til Susåen. I den forbindelse er DOF-Vestsjælland blevet anmodet om at redegøre for forekomster af ’listede’ fuglearter i Øvre Suså-området (fra Nymølle Bro til Ty-

strup Sø), samt for, hvilke plejetiltag, der kunne være relevante for at sikre disse arter gunstig bevaringsstatus og dermed sikre og forbedre den høje diversitet, der kendetegner området. Med ’listede arter’ menes i denne sammenhæng fuglearter, der er opført på lister over truede fuglearter, herunder ’officielle’ lister som rødlisten, gullisten og EF Fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I, samt lister udarbejdet af videnskabelige organisationer, herunder BirdLife Internationals lister over ’Species of European Corservation Concern’, og listen over arter, der opfylder DOFs DATSY-kriterier. Se evt. nærmere i forklaringen til det skema, der er vist efter artiklen. (se side 9 - 11) Notat på hjemmesiden om 61 listearter DOF-Vestsjælland har som svar på opfordringen udarbejdet et notat, som i sin fulde udstrækning er tilgængeligt på DOF-Vestsjællands hjemmeside, www.dof-vestsjaelland under ’Aktiviteter’. Notatet gennemgår de 61 ’listede’ arter, der er registreret i Susådalen, og kommer med gode forslag til, hvordan man kan forbedre vilkårene for disse arter.

BLADSMUTTEN 4/2007

Tegning: Peter Løn Sørensen

Nogle af de arter, der er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og som Danmark har en særlig forpligtelse til at passe på, yngler allerede. Det gælder f.eks. Rørhøg og sandsynligvis også Engsnarre. Rødrygget Tornskade har ynglet, og også Isfugl og Rød Glente har gjort yngleforsøg inden for de seneste 20 år. Både Rød Glente og Engsnarre er også listede på den nye, danske rødliste over truede fuglearter, og det gælder også en art som Atlingand (yngler af og til i Tamosen). Hertil kommer et stort antal arter – som f.eks. Vibe, Rødben og Gul Vipstjert – som er gullistede og/eller forekommer på BirdLifes lister over fugle, der er truede på europæisk plan, som enten allerede yngler (men som kunne få bedre vilkår) eller som måske kunne bringes til at yngle, hvis vilkårene i ådalen

forbedredes – først og fremmest ved at udlægge hele ådalen i ekstensiv eng- og overdrevsdrift. Endelig er der en stor del af de listede arter som f.eks. Svaleklire, Tinksmed, Storspove og Stor Tornskade, der aldrig vil kunne bringes til at yngle, men vilkårene for dem under træk og rasteophold ville kunne forbedres. Alt dette er sammenstillet skematisk i notatet, der giver en systematisk artsgennemgang af ’liste-arter’ med angivelse af aktuel og potentiel forekomst (ved passende pleje) samt forslag til plejeforanstaltninger, art for art. Endvidere anføres for hver art den anslåede, samlede bestandsstørrelse (ynglepar) på landsplan, angivelse af trend i bestandsudvikling på landsplan samt opgørelse af generelle krav til levesteder og generelle eksempler på begunsti-

BLADSMUTTEN 4/2007

gende aktiviteter. En smagsprøve herpå, omfattende nogle få arter, er vist efter artiklen. (se side 9 – 11). Listen og forslagene til genopretningsinitiativer baserer sig dels på egne iagttagelser i området i de seneste 40 år, dels - hvad nyere forekomstbilleder angår - tillige indtastede data på DOFbasen, der herved (igen) har vist sin enestående værdi! Selve forslagene til plejeforanstaltninger m.v. er alt overvejende hentet fra Miljøministeriets ’Handlingsplan for truede engfugle’ (som DOF oprindelig stod fadder til), samt til DOFs ’Fugleperspektiv på Landdistriktsprogrammet’, der opregner mere end 40 initiativer til fremme af truede fuglearter i landdistrikter. Begge publikationer kan klikkes frem via notatet på DOF-Vestsjællands hjemmeside. Notatet er desuden forsynet med et bilag, som er en artikel af undertegnede fra Bladsmutten 2/1999, som beskriver forekomsten af vandfugle på lavbundsarealerne ved Vrangstrup i det tidlige forår 1999, sat i relation til de aktuelle vanddybder/oversvømmelser hen gennem foråret. Artiklens konklusioner kan bl.a. bruges til også at drage konklusioner om eventuelle vandstandsreguleringer i f.m. vand- og naturindsatsen. Væsentligste fuglelokaliteter i området På strækningen fra Nymølle Bro i øst til Tystrup Sø i vest er der især ét område, der påkalder sig stor ornitologisk interesse, nemlig ådalen ved Vrang-

strup, hvor Ringsted og Tuel Å udmunder. Ådalen vider sig her meget ud, og omfatter udstrakte lavbundsarealer, der i vinter- og tøbrudsperioder ofte oversvømmes. Området blev tidligere drevet som enge, men henligger i dag hovedsageligt i varig brak med undtagelse af enkelte græsnings- og høslætsarealer umiddelbart syd for Hagbards Høj. Der er i nyere tid registreret 117 forskellige fuglearter i dette område, som under vinteroversvømmelser kan huse bestande af bl.a. Sangsvane, der når 1 % af den samlede bestand på artens trækvej, hvilket er kriteriet for at gøre en lokalitet til såkaldt ’Important Bird Area’ (IBA). Hertil kommer en række andre svømmefugle, der kan forekomme i antal op til 350 under forårshøjvande (herunder de fleste svømmeænder, såsom Grav,Grå-, Spids-, Pibe-, Atling-, Krik-, Skeog Pibeand), ligesom rovfugle som Musvåge, Fjeldvåge, Tårnfalk og Blå Kærhøg holder til om vinteren. Om sommeren forekommer op til 3 ’krexende’ Engsnarrer i området tillige med Rørhøg (begge bilag I-arter) samt årlige forekomster af 1-2 Græshoppesangere (i øvrigt ’suppleret’ med en stationær Flodsanger i foråret 2005). I området er også konstateret både Hvid og Sort Stork, Vagtel, Plettet Rørvagtel (stationær syngende han i 2007) samt Mosehornugle og andre fåtallige fuglearter, ligesom lavbundsarealerne visse somre er hjemsted for op til tre par fou-

BLADSMUTTEN 4/2007

ragerende Skovhornugler, der tilsyneladende tiltrækkes af pæne bestande af mosegris og derfor yngler i tilgrænsende lunde m.v. Op gennem 90’erne kunne mere end 100 rastende Brushøns ses på disse enge i månedsskiftet april/maj. Det antal er nu – i takt med engenes reduktion – reduceret til ganske få, men dog stadigt regelmæssigt forekommende forårsfugle, som uvægerligt får én til at lege med drømmen om en fremtid med udstrakte enge med måske ligefrem ynglende Brushøns!

Isfugl tegnet af Brian Zobbe

Ud over Vrangstrup-området bør også Tamosen ved udløbet i Tystrup Sø nævnes. Den er ligeledes af betydende ornitologisk interesse med bl.a. hyppig forekomst af Isfugl (bilag I-art) og en bemærkelsesværdig fast vinterforekomst af Lille Skallesluger (op til 78

individer), samt skovpartierne nord og syd for åen på dens sidste forløb inden Tystrup Sø (Enemærket og Broby Vesterskov), der bl.a. har huset Rød Glente (dog kun mislykket yngleforsøg), ligesom Lærkefalk muligvis kan have ynglet visse år (førstnævnte rovfugleart er bilag I-art). Generelt er engene på hele strækningen af ornitologisk interesse, men de er så godt som alle under tilgroning og har derfor ikke p.t. den helt store interesse for vandfugle. Enge i drift findes dog ved broen over Susåen i Vetterslev og lidt nedstrøms, som nævnt ved Hagbards Høj (Vrangstrup) samt ved Næsbybro og nedstrøms. Væsentligste forekomster af rastende vandfugle om vinteren findes – ud over ved Vrangstrup og i Tamosen – umiddelbart nedstrøms Næsby Bro, ligesom endda meget store flokke af gæs og svaner ofte fouragerer på markerne nord for ådalen ved Vester Broby, hvorfra de går til overnatning i Tystrup-Bavelse Sø, ligesom de i dagens løb ofte korresponderer med rastende fugle i Tamosen og ådalen i øvrigt. Forslag til genopretnings- og plejetiltag til gavn for først og fremmest de listede fuglearter Generelt vil de fleste af de listede arter nyde godt af en øget fugtiggørelse af ådalen og dens lavbundsarealer. Uden yderligere pleje vil disse herefter gå i succession med først rørsump, siden elle- og pilekrat. Rørsumpen kan være en fordel for Rørdrum og Rørhøg

BLADSMUTTEN 4/2007

(begge bilag I), mens den senere elle/pileformation næppe vil være til speciel gavn for nogen af de listede arter med undtagelse af Sivsanger (i starten af successionsforløbet) samt Lille Flagspætte og Sumpmejse (i klimaksformationen med gammel sumpskov) og under tilgroningen ikke-listede arter som Nattergal og Kærsanger. Et alternativ, der vil begunstige langt flere truede arter, vil være tilstræbt eng-drift med græsning og høslæt. Hvis anbefalingerne i Miljøministeriets handlingsplan for truede engfugle følges (d.v.s. overholdelse af sen udbinding/høslæt, undladelse af gødskning og pesticidbrug) vil det gavne et bredt register af engfugle, herunder vadere og svømmefugle. Til sikring af forekomsten af Engsnarre er det vigtigt at sikre relativt store, sammenhængende arealer med meget ekstensiv udnyttelse (græsning, høslæt) – evt. vekslende udtagelse af arealer i et mosaik-system, idet de anbefalede slætmetoder i forvaltningsplanen for Engsnarre under alle omstændigheder bør følges ved eventuelle slæt (tidligst i august, slåning i spiral indefra og udefter). Det vil også gavne en art som Vagtel, der ligeledes er sentynglende og periodisk forekommende i ådalen. Som raste- og overvintringsområde vil ådalen vinde ved en sikring af høj vintervandstand, som bør sikres opretholdt i så lang en periode af foråret som muligt. Forekomsten af vandfugle er som nævnt overvåget i foråret 1999, hvor en

sådan højvandssituation forekom i perioden februar-marts, og erfaringerne herfra viser klart, at sjapvandssituationer virker meget gunstigt på ænder og vadefugle, og egentlige højvandssituationer begunstiger ferskvandsdykænder. En model for en samlet plan for ådalen kunne være en opdeling i de meget lavtliggende arealer, der så udelukkende drives med høslæt (sent – f.eks. august) i mosaik med uudnyttede arealer, højereliggende arealer, der udlægges til høslæt omkring 1. juli (eller i øvrigt i overensstemmelse med enghandlingsplanens anvisninger, afhængig af, hvilke fuglearter, der måtte etablere sig som ynglende) og derefter ekstensiv græsning, og så de højtliggende arealer (herunder ådalens skrænter), der kunne udlægges til varig (over)græsning under succession mod egentligt overdrev. De tørre skrænter kunne herunder anvendes til vinterophold for det udegangskvæg, som må antages at skulle være det, der vil skulle anvendes til plejen af hele ådalen. Et særkende ved Susådalen er de mange afsnørede mæandrer og andre ’døde’ åslynger, der er opstået ved tidligere regulering. I det omfang der ikke gennemføres et egentligt tilbageføringsprojekt med omlægning af åen til dens oprindelige løb, bør det overvejes at oprense disse isolerede åslynger, så der opstår frie vandflader i passende afstand fra selve åløbet, som vil kunne tiltrække f.eks. Rødben og svømmeænder, der ellers i dag bortskræmmes fra

BLADSMUTTEN 4/2007

selve åløbet i ynglesæsonen som følge af intensiv kanosejlads (nedstrøms Vetterslev). Under alle omstændigheder bør der i værksættes intensiv mink-bekæmpelse i ådalen til sikring af ikke mindst de jordrugende arter.

Ringsted kommune pusler just nu med genopretningsplaner også for denne åstrækning, hvilket giver meget spændende perspektiver for hele vandsystemet. DOF-Vestsjællands lokal-ambassadør i Ringsted – og medlem af lokalafdelingens bestyrelse – Inger Nielsen arbejder med denne sag.

Sammenkædning med Ringsted Å-dal

Ringsted Å-dal udmunder som bekendt i Susådalen ved Vrangstrup Enge, og

Nu kan vi så kun krydse fingre for, at noget af det går i opfyldelse!

Sangsvane tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2007

Eksempel på beskrivelse af listearter i Susådalen Nedenfor er givet nogle få eksempler fra listen over de omkring Øvre Suså regelmæssigt forekommende fuglearter (ynglefugle og/eller trækgæster), der er ’listede’ som truede/beskyttelseskrævende enten internationalt, på EUniveau eller nationalt, og/eller som opfylder kriterierne for udpegning som ’truede og sjældne ynglefugle’ i DOFs DATSY-projekt og/eller hvis bevaringsstatus i Danmark officielt er erklæret ugunstig. For hver art anføres ud over ’listestatus’ det anslåede antal ynglepar i hele Danmark, krav til levested og generelle forslag til begunstigende aktiviteter, samt en angivelse af artens konkrete forekomst i Susådalen samt konkrete forslag til fremme af arten i Susådalen. (Se side 11). For alle arterne gives endvidere link til nærmere omtale på DOFs hjemmeside, som kan aktiveres via notatet på DOFVestsjællands hjemmeside. Ordforklaring: (idet opmærksomheden henledes på, at SPEC- og DATSYkriterierne er udviklet af hhv. BirdLife International og DOF på et snævert videnskabeligt grundlag, mens Rød- og Gullisterne samt Bilag I (Fuglebeskyttelsesdirektivet) er officielle myndighedslister. SPEC: ’Species of European Conservation Concern’. Klassificering udviklet af BirdLife International. Opdeler

truede arter i tre kategorier, hvor SPEC 1 omfatter arter der er på IUCN's rødliste over truede arter på verdensplan (f.eks. Engsnarre), SPEC 2 anvendes på arter, der ikke er globalt truet, men hvis verdensbestand er koncentreret i Europa og som ydermere har ugunstig bevaringsstatus i Europa (f.eks. Rødben), og SPEC 3 anvendes på arter, der hverken er globalt truet eller har en verdensbestand, der er koncentreret i Europa, men som har ugunstig bevaringsstatus netop i Europa (f.eks. Rørdrum og Skeand). Bilag I: Omfattet af EF-Fuglebeskyttelsedirektivets bilag I over arter, som medlemslandene er særligt forpligtigede til at beskytte. DK-Rød: Omfattet af Danmarks officielle rødliste (revideret 2007), som ud fra IUCN-kriterier klassificerer arternes status ud fra deres forekomst gennem de seneste 10 år. RE = Forsvundet, CR = Kritisk truet, EN = Moderat truet, VU = Sårbar, NT = Næsten truet, NA = rødlistevurdering ikke mulig (f.eks. indvandret indenfor seneste 10 år). DK-Gul: Omfattet af Danmarks officielle gul-liste (1997). X = Opmærksomhedskrævende, A = National ansvarsart, Ex = Forsvundet, E = Akut truet, V = Sårbar, R = Sjælden. Kun ynglearter medtaget, og for nationale ansvarsarter således kun de arter, hvor ansvaret (også) gælder ynglefugle.

BLADSMUTTEN 4/2007

DATSY: Arter, der er udpegede som truede og sjældne ynglefugle i DOFs overvågningsprojekt af samme navn, dvs. arter, der er truede i Europa, arter med en forhistorie som udbredte danske ynglefugle samt arter, der fungerer som indikatorer for bestemte naturtyper, er under indvandring som danske

ynglefugle eller påkalder sig særlig interesse. Ugunstig bevaringsstatus:

Arter, der ifølge DMU p.t. har en ugunstig bevaringsstatus i Danmark (baseret på kriterier herfor i Habitatdirektivet).

Engsnarre tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2007

Art (samt anslåede antal ynglepar og status: ↑= fremgang, → = stabil, ↓ = tilbagegang) Atlingand (300-500)→

SPEC Bilag I DK-rød DK-gul DATSY SPEC 3 NT Forekomst og forbedringsforslag, Susådalen

Krav til levesteder og forslag til begunstigelse (fortrinsvis baseret på Grell (1998) samt nyeste forskningsresultater i f.m. DOFs DATSY-projekt og engfuglekampagne m.v.) Yngler i lavvandede søer, moseområder og i enge og ådale med jævnlige forårsoversvømmelser. Foretrækker lavvandede og næringsrige søtyper med rig forekomst af vandinsekter og omgivet af sumpede engarealer. Også på brak- og strandeng, men begunstiges bedst ved flere ferske (og våde) enge. Sjælden men regelmæssig på forårstrækket. Yngler af og til ved Tystrup-Bavelse/Tamosen. Begunstiges af moderat fugtiggørelse. Kunne muligvis bringes til at yngle, men ville kræve genopretning af åslynger fjernt fra kanosejlads.

Bilag I Forekomst og forbedringsforslag, Susådalen Rørhøg (650) →

Yngler i rørskove, og kan slå sig ned i alle typer af vådområder med veludviklet rørsump af tagrør på våd bund – i de seneste år undertiden også i kornmarker. Fouragerer i ynglesæsonens start udelukkende i vådområder, senere også over marker. Stribebrak langs skel m.v. vil begunstige arten. Yngler regelmæssigt i sumpområde ved ’øen’ nord for Vrangstrup og derudover muligvis også af og til i selve ådalen. Ville blive begunstiget af mere rørsump i Vrangstrup (redeplacering), men ville også have gavn af eng- og høslætsdrift (fourageringsområder), specielt hvis der skabes mosaik med uudnyttede (rørdækkede) arealer.

SPEC 1 Bilag I NT DATSY Forekomst og forbedringsforslag, Susådalen Engsnarre (276-298) ↑ ’Ugunstig bevaringsstatus’

Yngler fortrinsvis i fugtige enge med en naturlig og varieret engflora upåvirket af kunstgødning og sprøjtegifte. Tolererer ekstensiv græsning eller sent (august) høslet. Trives ikke i kulturgræsser. Engsnarre-venlig høproduktion 3-doblede be-stand i et engelsk forsøgsomr. DK forvaltningsplan foreligger. Op til tre syngende hanner kan høres i lavbundsarealerne ved Vrangstrup. Yngel ikke påvist (næsten umuligt). Enkelte år tillige syngende han ved Tamosen. Forvaltningsplanen for Engsnarre bør følges (bevare mosaik med enge og områder med højere urtevegetation, sikre Engsnarre-venlige slæt-metoder (slå efter 1. august, ’indefra og ud’ i spiral m.v. – se forvaltningsplanen)).

BLADSMUTTEN 4/2007

Naturen skranter i landbrugslandet Fra DOF’s hjemmeside www.dof.dk Dansk Ornitologisk Forenings formand Christian Hjorth opfordrer i et debatindlæg på Altinget.dk den kommende regering til at omlægge EU's landbrugsstøtte til naturstøtte til landmændene Af Christian Hjorth Hverken frøer, fugle eller fisk har fået det bedre de sidste seks år. De og den øvrige natur er klemt fra alle sider, ikke mindst i landbrugslandet, hvor de ca. 7 mia. kr. i årlig landbrugsstøtte stadig præmierer et mere og mere intensivt landbrug. Danmark har godt nok forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i mangfoldigheden i den danske natur inden 2010. Men der mangler penge til den nødvendige indsats, så det går alt for langsomt. Regeringen kunne ellers nemt have sikret sig 1,4 mia. kr. årligt fra EU's kasse

de næste seks år til gavn for natur og miljø. Nye EU-regler åbnede for, at 20 % af den almindelige landbrugsstøtte kunne overføres til landdistrikterne. Men Fogh-regeringen og Dansk Folkeparti sagde nej tak til denne gyldne mulighed for at give naturgenopretning og naturpleje i landbrugslandet et ordentligt løft. Danmark skulle ikke engang præstere den sædvanlige 50 % medfinansiering, og de mange rare penge kunne bl.a. bruges til at ’dyrke viber, lærker og vilde blomster’ i stedet for korn og raps.

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2007

Danske landmænd ejer og forvalter mange af de mest værdifulde naturarealer, hvor flere af de sjældneste fuglearter lever. Viber, Brushøns og Store Kobbersnepper f.eks. trives kun, hvis engene er våde, og de afgræsses af køer eller slås. Men den driftsform er på retur. Den traditionelle landbrugsstøtte præmierer ikke længere ’kvæg på græs’. Hvis man kører en tur derude på landet, ligger de små, grønne oaser klemt inde mellem store monotone markflader. De breder sig som en gul ’pesticidørken’ uden adgang for den almindelige dansker. Som landbrugsstøtten gives i dag, fastholdes dette billede, og med regeringens og Dansk Folkepartis seneste forlig om ophævelse af den tvungne braklægning fra 2008 vil der blive endnu længere mellem de grønne pletter. Danske landmænd er samlet set de vigtigste naturforvaltere, men den gode forvaltning sker kun, hvis der er et

økonomisk incitament for den enkelte landmand til at pleje naturen eller efterlade grønne pletter imellem produktionsfladerne. Og det var her de sammenlagt 8,4 mia. kr. over seks år kunne batte noget, men regeringen sagde nej til alle disse penge, som ellers kunne have gavnet natur og miljø. Dansk Ornitologisk Forening opfordrer den kommende regering til at sige ja til denne mulighed hurtigst muligt og arbejde for, at de 20 % bliver et endnu højere tal.

På sigt bør den traditionelle landbrugsstøtte helt afskaffes, i hvert fald til alle lavbundsarealer og arealer omkring søer, vandløb, levende hegn og anden marginal landbrugsjord. I stedet bør de frigjorte støttemidler bruges til at forøge naturarealet i Danmark ganske betragteligt. I første omgang kunne man tage fat på de dårligste landbrugsarealer og genskabe dem som værdifuld natur til glæde for alle danskere.

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2007

Kongskildemarked med Bjergvipstjert Af Henrik Wejdling Årets Kongskildemarked, der løb af stabelen i weekenden den 15.-16. september, var som vanligt velbesøgt, og DOF-Vestsjælland var som ligeledes vanligt repræsenteret hele lørdagen med en stand, hvor vi samlede fuglekasser sammen med besøgende børn. 13 kasser blev det til i dagens løb, hvor en umanerlig frisk vind sled godt i skørterne. Smukt var vejret, men som sagt voldsomt blæsende, så vi blev i år ikke velsignet med overtrækkende rovfugle som f.eks. Fiskeørn, der ellers er ved at være fast inventar på markedet. Til gengæld blev årets scoop en Bjergvipstjert, der tydeligvis holdt til i den lille stump hastigt strømmende vandløb, der i banan-form fører uden om selve den gamle vandmølle, lige der hvor DOFs stand var og har været i årevis.

De mange træer og buske gjorde det svært at se det lille kræ, men vi hørte den mange gange, og enkelte gange sås den smutte over landevejen mod Møllesøen på den anden side. Der ud over blev dagens artsliste ikke overvældende lang, men som sædvanligt gav den anledning til mange kommentarer fra forbipasserende gæster, som altid undrer sig over, at vi overhovedet ser nogen fugle på sådan en dag. Lidt snyd er der nu også i listen, for vi skiftedes til at slå en vending ned på ’stranden’ ved Tystrup Sø, og så kom der både Skarv, Fjordterne og Toppet Lappedykker på listen. Pudsigt var det i øvrigt at se, hvordan et par Krikænder holdt stædigt ud i Møllesøen på trods af, at talrige børn i dagens løb sejlede den tynd i spejdernes kanoer.

Bjergvipstjert tegnet af Brian Zobbe

Artsliste: Toppet Lappedykker Skarv Knopsvane Krikand Gråand Troldand Blishøne Stormmåge Fjordterne

Ringdue St. Flagspætte Digesvale Landsvale Bysvale Bjergvipstjert Gærdesmutte Gransanger Sumpmejse

Blåmejse Musvit Spætmejse Allike Gråkrage Gråspurv Bogfinke Grønirisk Stillits

BLADSMUTTEN 4/2007

Nyt Fra Felten af Steen Flex Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden: Inger Nielsen inger.ml@nielsen.mail.dk – Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147 Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spændende.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september 30. september – Fiskeørn over Suserupgård. En svævende Fiskeørn over Suserupgårdens marker indledte turen til Tamosen. Det dårlige vejr havde kun tiltrukket 7 deltagere inkl. de 2 ledere. Ved 11 – tiden klarede det op, og solen kom frem på himlen. Vi sluttede turen med kun 18 arter. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 25. september - Et møde med Rød Glente. På vej fra Skælskør mod Slagelse ad Slagelsevej klokken 11 så jeg en Rød Glente i lav højde over trætoppene ved Trenderup, lige efter Rennebjergvej/Slagelse Landevej. De gange jeg har set Rød Glente, har de været højt til vejrs, men måske er forklaringen den, at jeg umiddelbart efter fik øje

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

på en ihjelkørt hare på landevejen. Mens jeg den samme dags eftermiddag ventede på Agersø-færgen på Stigsnæs færgehavn, så jeg flere Musvåger trække over vandet. Så rovfugletrækket er i gang. Jane Dam, Agersø

BLADSMUTTEN 4/2007

Lomvie tegnet af Brian Zobbe

23. september - Alk og Lomvie ved Holbæk. På 2 sejlture i weekenden har jeg set 2 Alke og 6 Lomvier ved Orø og inde i Holbæk Fjord. I de 35 år jeg har sejlet, har jeg aldrig set Lomvie helt inde i fjorden, men kun ude i Kattegat. Den ene af dem lå og dykkede helt inde ved Kirsebærholmen. I sejlbåd kommer man ganske tæt på fuglene uden at forstyrre, så observationerne er sikre. Hans Henrik Larsen, Holbæk. 21. september - Eksotiske fugle i Holbæk Havn. I Holbæk Industrihavn lå 4 Alke ivrigt dykkende til og med 27/9 hver for sig eller indtil 3 Alke sås jævnligt i havnen. Erik Hansen, Holbæk. 18. september - Holbæk Fjord. 6 stk. Lille Kobbersneppe befandt sig denne dag på Kirsebærholm. Erik Hansen, Holbæk.

5. august - Historie om en fugl fra Agger Tange. Vi havde gæster i sommerhuset på Jegindø, men da jeg gik i seng ved midnatstid den 5. august, så jeg rutinemæssigt, om der var noget særligt i Nordvestjylland på DOFbasen - og det var der; Ørkendompap. Jeg sagde derfor til min kone, at jeg skulle op kl. 04.00, og kl. 05.00 stod jeg i færgehavnen på Agger Tange sammen med 35 andre, de fleste hard core-twitchere. De kendte i hvert fald hinanden, og man hørte replikker som: "Hvor er Munken?" og "Sebastian kommer ikke. Han løber rundt ovre i Borreby Mose." En havde flere kilo fuglefrø med i en plastikpose og råbte ved sin ankomst til hele forsamlingen: "Hvad spiser sådan en?" Det var endnu mørkt da vi ankom, men efterhånden blev det jo lyst og kræet blev fundet. Det manglede også bare med alle de mennesker, der ledte efter den. Den fløj noget rundt, og alle styrtede rundt efter den. Efter en times tid kørte jeg så tilbage til Jegindø' og sov videre. I løbet af formiddagen fløj den så til Thyborøn, hvor den blev set indtil ved totiden, hvorefter den forsvandt. Jeg havde ikke fået fotograferet den om morgenen, og ville jo gerne have et billede, så ved sekstiden om aftenen besluttede jeg at tage chancen og køre til Agger Tange igen. Da jeg ankom, var der godt nok en færgekø, men ikke én med kikkert. Til gengæld kom kræet efter et øjeblik og satte sig 10 meter fra mig på asfalten, så jeg fik mine billeder. Og så syntes jeg også, at det var værd at få sendt ud på DOF-call, som jeg imidlertid ik-

BLADSMUTTEN 4/2007

ke mestrede dengang (det gør jeg nu belært af denne erfaring). Jeg telefonerede derfor til min fugleven deroppe, og bad ham melde fuglen ud, og det gjorde han. Næste færge var pænt fuld af fuglenørder - ca. 30 talte jeg - der havde rendt rundt i Thyborøn hele eftermiddagen. Og aldrig har jeg følt mig så populær. Jens Boesen, Kalundborg. 17. september - Udflugt med børnehaven. I går mandag var der en fin vind fra SSV, så omkring middagstid tog jeg ud på spidsen af Røsnæs, for at se om der skulle være noget træk. Da jeg havde stillet bilen på parkeringspladsen gik jeg først, som jeg plejer, med teleskopet hen til trappen på nordsiden, for at undersøge hvad der kunne være i Sejerøbugten. Der var samtidig en børnehave på udflugt, og de var naturligvis meget interesserede i, hvad jeg lavede, så jeg nåede ikke at se ret meget (dog en Rødstrubet Lom), før jeg havde sat teleskopet ned i børnehøjde, så de kunne se på Ederfugle. Først var der kun nogle få børn, men det varede ikke mange sekunder, før de havde organiseret en lang kø, der alle sammen ville prøve. Derfor varede det en halv times tid, før jeg kunne pakke sammen og gå ud til spidsen neden for fyret. Det var jo nok blevet lidt sent efterhånden så der var ikke meget træk at se, nærmest kun Ederfugle og Skarver. Men så alligevel. For pludselig kom der først to, og lidt senere flere Spurvehøge ud over kanten oppe ved fyret, og de styrede ud over vandet mod Pullerten og Samsø. I alt otte blev det til i løbet af en lille halv time, og så kom

Ederfugle tegnet af Jon Fjeldså

der ikke flere - jeg skulle nok have været der tidligere. Men selv om det bare var otte og "kun" Spurvehøge, så er det nu en speciel oplevelse, når rovfuglene sådan kommer strømmende i rask tempo lige i hælene på hinanden og lige over hovedet på en. Jens Boesen, Kalundborg. 15. september - Hård kuling fra NNV. Gniben, Sjællands Odde som følge af hård kuling fra NNV sås fra kl. 10-12 og 16-17.30 et stort træk af havfugle i vestlig retning. Ca. 50 Suler, 40 Sildemåger, 130 Rider, 1 Kjove - mørk form, 30 Lomvier og et par rastende Alke. Erik Hansen, Holbæk. 14. september - Fin dag for rastende trækfugle i Torpet Mose. Det var lige nødvendigt med en afstressende, men samtidig tankeopbyggende tur ude i det fri. Oftest går lignende ture rundt i Torpet Mose. Erfarede at man er ved at udføre et eller andet, forhåbentlig en forbedring på Fjernvandrevejen/ cykelstien, hvor der næsten konstant har været oversvømmet de seneste par år. Passage er i hvert fald umulig lige nu på cykel. Det kan kun netop gå an gående. Det man ser, er noget omkring indheg-

ning, men lad os nu se, hvor det arbejdet ender. Men turen var god til at betragte rastende trækfugle. Der var rigtig gang i dem alle sammen, sådan umiddelbart før regn og tiltagende blæst. Så 2 sene unge Gule Vipstjerter fouragere mellem benene på det græssende kvæg, ligeledes desuden 1 fouragerende Stenpikker. Halemejserne havde travlt i trætoppene. Der var helt grå/ sort rundt om 2 af tørveskærene. Grågæssene vrimlede i antal, vurderede antallet til 600. Desuden kunne man se, var der godt gang i Råger, Krager, Alliker og Ringduer, de overfløj området i en konstant lind strøm. En enkelt fouragerende Dobbelt Bekkasin, masser, masser fouragerende unge Stære i det mudrede vådområde. Desuden vrimlede det med primært mængder af Bysvaler, dog også Landsvaler, men ikke nær så mange af dem. Endelig må ikke glemmes. Sidste positive nyt, der spås om en bedre fremtid for Ringsteds grønne områder og dermed incl. Torpet Mose området. Hurra! - Hurra for det. Inger Nielsen, Ringsted. 3. september - 2 Fiskeørne. På en tur ved Ornum Strand mandag formiddag så vi 2 Fiskeørne. I den kraftige pålandsvind dykkede de ned i brændingen, men fangede dog ikke noget, mens vi så på. Den ene var næsten lige over os, og helt optaget af sit fiskeri uden at ænse os. Den anden ca 100 meter længere væk. Meget flot syn at se disse smukke fugle styrtdykke lige for næsen af os. Hans Henrik Larsen, Holbæk.

BLADSMUTTEN 4/2007

27. august - Holbæk Bådhavn. Han Husrødstjert mader 2 udfløjne unger i Holbæk Bådehavn, og 21-27/8 synger en han jævnligt i Holbæk. Et usædvanlig sent tidspunkt. Erik Hansen, Holbæk. 26. august - Blå Kærhøg er tilbage fra sommerresidens. Lørdag så jeg dette efterårs første Blå Kærhøg, en flot adult han i Lille Åmose. Og i dag, søndag, rastede omkring 40 Hjejler på en mark lige nord for Reersø-rundkørslen ved Gørlev. Ove Brinkmann.

Hjejle tegnet af Brian Zobbe

25. august - Duehøgen efter musen. Jeg havde en vild fugleoplevelse lørdag aften ude på Lejodde. Jeg var på vej hjem kl. 21.15 (med punkteret cykel). Jeg stod og fumlede med mit kamera, da jeg lige skulle fotografere fire Rådyr, som stod ind inde på marken. Pludselig slog en Duehøg ned ved siden af mig og tog en mus. Den var så tæt på mig, at jeg kunne have rørt ved den. Da den så den halvgamle ornitolog, som prøvede at fotografere den, kiggede den på mig og fløj stille og roligt videre med musen hængende i

BLADSMUTTEN 4/2007

den ene klo. Foto mislykkedes desværre. Se det var en rigtig historie fra fugleverdenen. Torben Dyhrberg, Korsør. 23. august - En underfundig oplevelse. I eftermiddags fik jeg øje på en Fluesnapper i toppen af en 16-17 m høj gran i min have. Grå Fluesnapper tænkte jeg - lyset var lidt dårligt, men med udfaldene efter insekter og tilbagevenden til samme plads igen og igen, så kunne der ikke være nogen tvivl. Og dog! - halen var lidt for kort, og da lyset blev bedre, virkede brystet nærmest cremefarvet. Fuld fart om til bilen og hente scopet - bare den nu ikke forsvandt i mellemtiden. Det gjorde den ikke - og til min overraskelse var fuglen en Bynkefugl. Jeg har godt nok aldrig set denne art fouragere fra toppen af høje træer. Efter et stykke tid fløj kræet til et løvtræ og satte sig - et træ stadigvæk i samme højde. Og minsandten om der ikke satte sig en Grå Fluesnapper ca. 1/2 m fra Bynkefuglen. Nu er der gået et par timer, og de fouragerer stadigvæk fra det samme træ. Ny ikke forventet art for haven og en sjov oplevelse. Knud Erik Andersen, Holbæk. 23. august - Fiskeørn ved Tissø. Ved middagstid i dag så jeg sæsonens første Fiskeørn i et udgået træ lige syd for Klinteskoven. Flot fugl i solskinnet, meget ivrigt fortærende en fisk. Jeg synes, der er usædvanligt mange Grågæs ved Tissø i disse dage, mellem 5 og 10.000. Ove Brinkmann. 22. august - Sortspætten er tilbage. Efter en del års fravær sås og hørtes Sortspætten igen et par dage omkring 01AUG i sommerhusområdet lige nord

for Skamlebæk Radios åbne areal (Veddinge Strand). Niels Breinholt, Slagelse. 19. august - Vendehals i Nykøbing Sj. Kis Larsen på Skovbovej i Nykøbing Sj. fortæller om Vendehals i haven i en afstand af 2 m fra huset. Umiddelbart efter at Vendehalsen bliver observeret, ankommer yderligere 2 unger til haven. Episoden sker søndag den 19. august kl 11.00. Indsendt af Kirsten Laursen, Sorø.

Natugle tegnet af Brian Zobbe

18. august - Natuglen i Sorø. Vi hørte kortvarigt Natuglen i vores have, der ligger ved Galgebakken i Sorø kl. 23.05 lørdag den 18. august. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø

12. august - Hvid Hejre ved Arnakke. Jeg checkede lige Silkehejren ved Arnakke. Den var der – spankulerede rundt i en lille vig ved bådelauget. Knud Erik Andersen, Holbæk. 9. august – Karmindompap. Karmindompap (han) rastende på trådhegn ved Marinestationen, Gniben. Erik Hansen, Holbæk. 5. august. Mystiske fugleoplevelser. Søndag morgen sad der en fugl på tagryggen af vores stald, som ikke "helt" lignede, de fugle vi ellers har i haven. Jeg tænkte, om det kunne være en Rødrygget Tornskade unge, som vi tidligere har haft i haven. Ind efter kikkerten, og da viste det sig at være en blå mutation af den Indiske Aleksanderparakit. Sjovt, den må åbenbart have følt et vist slægtskab med papegøjerne i voliererne. Og i dag kom min nabo, for at vise mig en stump video af en mærkelig fugl, der gik rundt på hans gårdsplads i weekenden. De kunne komme tæt på den, og prøvede at fodre den med brød. Det ville kræet absolut ikke have! Ikke så mærkeligt, for videoen afslørede nemlig, at det var en ung Skarv. Den hoppede gennem hækken og ud på vores eng, hvor den gik på vingerne og forsvandt mod Tissø. Godt nok har det regnet meget i Bjerge denne sommer, og der var da også en vandpyt med på videoen, men alligevel - Skarv i haven! Ove Brinkmann, Store Fuglede. 20. juli - Kontraster til fuglene i vores baghave. Jeg har lige været lidt rundt i det svenske. Formålet var selvfølgelig på denne tid en velfor-

BLADSMUTTEN 4/2007

tjent ferie, og så lige inklusiv et lille tillæg, nu interessen er til stede, at betragte fuglelivet tilfældigt optrædende på turen. Det er lidt sjovt, at man bare skal på den anden side af sundet, så ligger Bramgæssene og svømmer rundt i kanalerne i Malmø. I Kalmar og Linkøbing fodrer man Kanadagæs, som vi andre fodrer gadekærets/ byens Gråænder. Gæssene gik stille og fuldstændig tamme rundt blandt folk på stierne ned til kanalerne side om side med Grågæs, her er ingen Gråænder. De var bare ikke hensynsfulde at undlade at skide i det udlagte sand, der var tiltænkt hotellets gæster, således at de burde kunne slænge sig og dase i strandstolene omkranset af enkelte palmer i store krukker med henblik på at de skulle kunne drømme sig til sydligere himmelstrøg. Enkelte fugle var klart hybrider, blandingen mellem Grågås og Kanadagås, med Kanadagåsens her kun næsten hvide felter omkring hoved, blegt næb og ellers gråbrun i fjerdragten, - resultatet må vel så være Gråkanadagås, enkelte andre var klart hybrider mellem Kanadagås og Bramgås, en anelse mindre fugl med lidt plumret hvidt ved hovedet svarende til Bramgåsen, ellers resten af fuglen svarende til Kanadagås og den/ de må så få tilnavnet Bramkanadagås, eller måske en tilretning til en lidt sjovere version, -en Bramfri Kanadagås. Desuden oplevede jeg at Strandskaden i Kalmar er en parkfugl, 6-7 stykker på forskellige tidspunkter fødesøgende i parken ved Kalmar Slot. Ligeledes optræder Sjaggeren her og i Linkøbing som have/ parkfugl. Det er sjovt at

BLADSMUTTEN 4/2007

se den som pendant til vores Solsort, hoppe/ gå lidt rundt og lytte meget stille, tålmodig og intenst til regnormene og trække nogle ordentlige moppedrenge op, - og nej de tog aldrig fejl, der var gevinst hver gang, de har bare ikke plads til så meget i munden ad gangen, som Solsorten plejer at kunne rumme her hvor jeg opholder mig i det daglige, for hver enkelt orm, fløj fuglene op til reden, for kort herefter at vende tilbage til madstedet. En pæn mængde Røde Glenter var at betragte i det sydlige Sverige, men ingen midt i landet, ellers var det så- som så med det store udvalg, lidt Splitterner, enkelte Hvidklirer, mange Viber, adskillige flokke af udfløjne Stær, få Gule Vipstjerter, Rørhøg og Fjeldvåge, stadig syngende Kærsanger og Græshoppesanger. Masser af Skarv, Ederfugl, enkelte Sortænder, desuden sæler på stenene i vandet. Ud over de allerede nævnte steder gik besøgene til Ystad, Simrishamn, Kristiansstad med Hammersøen lige uden for byen, nåede nærmeste fuglelokalitet, Åsumenge. Endelig nåede jeg også den sydlige del af Øland med odde, og fuglestation, en fantastisk god oplevelse pænt besøgt af

en del danskere og deres børn. Hermed er det konstateret at danskerne er altså interesseret i fuglene. For det meste var det godt vejr, men også her i det svenske er der kommet masser af regn i juni, med oversvømmelser som følge mange steder. Inger Nielsen, Ringsted. 7. juli - Ynglende Troldand. Siden midten af marts har der i år ligget op til 10 Troldænder i oversvømmelsen ved Rørvangsvej i Holbæk. I dag var der kun en enkelt and at se i græsset ved bredden. Men den var ikke alene - først dukkede der én enkelt "bitte" ælling op under anden, så endnu én, indtil i alt 8 små sort ællinger vimsede rundt om den stolte moder. Knud Erik Andersen, Holbæk. 1. juli - Blå Kærhøg på Vestsjælland. kl. 19.20 Ringede Orla Jakobsen til Steen Flex, Nøkkentved. fordi han kl. 19.10 over en mark mellem Haslev og Glumsø havde observeret brunfarvet Blå Kærhøg på fourageringstogt. Orla troede i første omgang, at det var en Rørhøg, men den hvide streg over gumpen fik ham til at ændre art. Steen Flex, Nøkkentved.

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2007

Oplevelser på Agersø Af Jane Dam, Agersø Agersø er en ø i den sydlige del af Storebætl beliggende vest for Stigsnæs. Den er en god trækfuglelokalitet om efteråret, hvor en del af trækfuglene passerer på vej mod mildere himmelstrøg.

Rødhals tegnet af Brian Zobbe

Der sker rigtig mange ting i øjeblikket, og hver dag er der en ny oplevelse. Den 30. september om morgenen var luften fuld af Rødhalsens knitrende stemme fra mange steder i buskadset uden for stuehuset. Det lyder, som når 2 el-hegnstråde slår mod hinanden, synes jeg. Den høres stadig om end i mindre antal her den 9. oktober. Den 3. og 4. oktober havde vi 4-5 Fuglekonger i vores æbletræer. Det har vi faktisk hvert år, og lige pludselig siger man: ”Hov, hvad var det?” og bliver opmærksom på deres spæde stemmer og livlige søgen efter insekter i grenene. Og er man heldig, når man at se den gule stribe over issen. Den 6. oktober var jeg på en tur syd-øst på øen. Lokaliteten hedder Enghave

Sø. Jeg havde sat mig ned tæt på nogle buske og træer langs vejen, tæt på en eng. Jeg havde siddet der lidt, da en mørkebrun fugl slog sig ned på en gren. Det første jeg bemærkede var dens lange, slanke hale med hvide kanter og en lys øjenstribe. Dernæst små sorte striber/nister under hagen mod et gråligt bryst. Dens stemme var et kraftigt lidt langtrukkent PIIP. Det er ikke en fugl, jeg tidligere er stødt på. Jeg vover at gætte på Storpiberen. I mine fuglebøger derhjemme finder jeg følgende oplysninger om Storpiberen: Erik Rosenberg skriver i ”Fåglar i Sverige” Norstedts Forlag, 7. oplag, 1995, Stockholm: ”Större Piplärkan (anthus novaeseelandiae richardi) 18 cm, hører hjemme i Nordasien og overvintrer i Indien, men en del eksemplarer viser sig hvert år, for det meste i Vesteuropa. I Sverige er arten hidtil rapporteret iagttaget 245 gange, for det meste i augustnovember, men 2 gange på Store Karlsö i maj. Denne Piber er stor som en Sanglærke, ret højbenet og har tydelig lys stribe over øjet. Lokkelyden består af enstavelses-, kraftige næsten spurvelignende PSCHRRIP eller PRRIP. (Pas

BLADSMUTTEN 4/2007

på ikke at forveksle med de efterårstrækkende Sanglærkers PRRITT). I ”Europas Fugle” står om Storpiberen: Om efteråret kan man ikke med sikkerhed kende den fra den unge (stribede) Markpiber, undtagen på stemmen. Stemme: Kraftigere og mere hæst end Markpiberens. Opholdssted og udbredelse: Våde enge, fugtige stepper og rismarker. Næsten årligt på træk eller som vintergæst fra Asien på Helgoland eller i England. Tilfældig gæst i de fleste europæiske lande. Og den 7. oktober fik jeg nu lejlighed

til at iagttage en Bjergvipstjert på nært hold inde fra stuehuset, idet en sådan viste sig på gårdspladsen. Jeg måtte flytte mig fra vindue til vindue for at kunne følge den i dens ivrige søgen efter føde. I første omgang tog jeg den for at være en Gul Vipstjert, men jeg havde tid til at notere mig dens grå isse, nakke og ryg, hvide hage, gult bryst, lys bug og gul undergump, hvid øjenstribe og en sort hale med hvide sider. Ud fra disse kendetegn slog jeg den op i min fuglebog og kunne se, at det var en Bjergvipstjert.

Tegning: Leif Tureby

BLADSMUTTEN 4/2007

Trækfugledag ved Storebælt søndag den 14. oktober Af Inger Nielsen

Tegning: Leif Tureby

Det blev samlet set en flot dag med sol og klart vejr, altså gode forudsætninger for at se trækkende fugle. Den vekslende vindretning mellem SØ, S og SV skulle vise sig at være ideel for gode træk observationer. Der var bemandet 4 poster på Sjælland, ved hhv. Røsnæs, Flasken ved Reersø, Korsør ved brofæstet og endelig Stigsnæs Havn, endelig var der kontakt til en post på Fyn ved Knudshoved nær Nyborg. Det blev alt i alt til ganske pæne observationer for dagen med 17 Rød Glente, 3 Blå Kærhøg, 126 Spurvehøg, 670 Musvåge, 6 Fjeldvåge, 2 sene Fiskeørn samt alt det løse af andre arter. Vi nød fornøjelsen af pæne antal besøg på udkigsposterne med hen ved 100 personer samlet, og der blev endda tilmeldt nye medlemmer til foreningen. Ved Korsør, hvor jeg observerede, kom mange spadserende forbi på deres tur

til Lejsø. De skulle lige høre, hvad der foregik, før de traskede videre. Ifølge beretningerne, som der jo altid indkommer en lind strøm af på sådanne arrangementer, så var forudgående dag væsentlig bedre, med langt større trækobservationer, i forhold til valgte observationsdag. Netop på den valgte dag skulle det vise sig at Korsør toppede med 316 trækkende Musvåger, hvoraf ca. halvdelen øjensynlig trak syd over, men nåede formentlig aldrig til Stigsnæs. Beretninger meldte at de er tilbøjelige til at krydse ved Klarskoven syd for Korsør. Resten af trækfuglene ved Korsør gik ud i umiddelbar nærhed af broen. Flasken havde ikke så mange trækkende rovfugle, men i øvrigt en stor artsrigdom, heriblandt en mulig Steppe/Hedehøg. Ved Stigsnæs iagttog man

BLADSMUTTEN 4/2007

yderligere 5 Hedelærker, 68 Bramgæs, 1 Bjergvipstjert, og 2 Ravn. Som ved Korsør og ved Stigsnæs gjorde det samme sig gældende for de trækkende Musvåger. De var tilbøjelige til at trække enkeltvis, nærmest som spredehagl over en bred front, nøjagtig som Spurvehøg, der sås kun enkelte skruer. Musvågerne ved Korsør kom hovedsagelig trækkende fra NØ, vi så aldrig nogen direkte fra N, hvilket betyder, at ingen kom fra Reersøretningen. For så vidt kom heller ingen fra syd, kun få fugle gjorde mislykkede trækforsøg, de var generelt rimelig målrettede på deres færd. Det var vanskeligt at konstatere, om de brugte broen som trækleder, nogle fugle trak ud i umiddelbar nærhed af broen, og andre gik ud mellem broen og Lejsø, man fik ikke egentlig indtryk af, at de samlede sig til egentlige skruer, det foregik mest som enkelvise umiddelbare udtræk. De overflyvende Bramgæs ved Stigsnæs havde tydeligvis fyldt sig med rigelig og god morgenfoder til fuld fornøjelse for det betragtende fuglefolk, når de overflyvende fugle lækkede lidt godt fra luften under deres passage. Observatøren på Fyn fik som den eneste fornøjelse af en Bjergpiber.

Såvel ved Korsør som ved Stigsnæs kunne vi berette om flere flotte Røde Glenter og for brofolkenes vedkommende kom flere af dem trækkende dejligt tæt op over vore hoveder, så vi stod absolut på 1. parket. På et tidspunkt havde vi 3 Røde Glenter i samme kikkertfelt. Desuden havde vi et par spøjse oplevelser på toppen af klinten ved brofæstet, hvor vi havde slået os ned ved en lille ubetydelig busk, men den blev rammen om flere episoder, hvor den blev fyldt til randen med Blåmejser, sådan lige før de blev mange nok og væltede videre ud over vandet. Busken blev helt levende. Vi havde fra begyndelsen 1 Bramgås, som lå stille på vandet neden for observationspunktet, den forsvandt ubemærket undervejs. Ca. 1 time før afslutningen blev der stilstand i trækkene, formentlig primært på grund af 2 jægere, der bevægede sig rundt i området. Vi var enige om, at det blev en god og fornøjelig dag, og ikke mindst blev min sprit-nyerhvervede kikkert indviet til fuld tilfredshed.

Bramgæs tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2007

Rødhals Fra DOF’s hjemmeside: www.dof.dk

Rødhals tegnet af Brian Zobbe

Beskrivelse Rødhalsen er en meget almindelig dansk fugl, af mange kendt som rødkælk. Navnene er synonyme, idet "rødkælk" kommer fra det tyske Rotkehlchen, hvor Kehlchen betyder strube. Den ses ofte i haven, og den er ikke til at tage fejl af med sin oprette holdning og den rustrøde hals, der lyser op på den hvidgrå bug. Ryg og vinger er diskret gråbrune. Den røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at Rødhalsen opretholder territorium hele året. Den røde farve spiller en vigtig rolle i forsvar af territoriet. Rødhalsens stemme er karakteristisk. Kaldet er et smældende tik, og sangen, som varierer meget, er en strøm af klare toner med mange temposkift og skift mellem dybe og høje toner. Levested Uden for Europa, som udgør størstedelen af artens udbredelsesområde, findes Rødhalsen i Nordafrika og i et mindre område i det vestligste Asien. Både i Europa som helhed og i Danmark er arten almindeligt forekommende. Da Rødhalsen helst yngler i løv- og

blandskove med rig underskov, er den generelt mest almindelig på Øerne og i Østjylland. I det mere åbne og nåleskovsprægede Vestjylland er Rødhalsen mindre almindelig. I takt med at andelen af løvtræer tiltager her, øger den dog sin udbredelse vestpå. De danske Rødhalse er kortdistancetrækkere, som overvintrer i Vest- og Sydvesteuropa. I milde vintre overvinter en del af bestanden dog herhjemme; der er især tale om hanner. Desuden besøges Danmark af store mængder af trækfugle fra de nordiske bestande, som i langt højere grad er trækfugle. Føde Rødhalsen lever af insekter og edderkopper. Den kan ses følge i hælene på mennesker eller større pattedyr, der graver i jorden og dermed frigør fødeemner. Bestandsudvikling Bestanden af Rødhals har været svingende, måske med en svag stigning siden midten af 1970'erne. Bestandssvingningerne skyldes især hårde vintre. Den europæiske bestand anses som værende stabil.

BLADSMUTTEN 4/2007

Nyt fra Rørvig Fuglestation Rørvigrapporten, der dækker 2006, er nu færdig bearbejdet. Rapporten bliver ikke som hidtil trykt og udsendt til medlemmer og abonnenter, men kan læses på/printes fra Fuglestationens hjemmeside www.rfst.dk. I samme forbindelse ændres kontingentet således, at man nu kan tegne et medlemskab til kr. 50 pr. år. For dette

medlemskab modtager man nyhedsmails, invitation til ture og mulighed for at deltage i Fuglestationens årsmøde. Indmeldelse kan ske ved indsætning af kr. 50,- på Reg. nr. 2280 Konto nr. 4377702935 (Nordea). Husk at give oplysning om mailadresse, da al korrespondance vil foregå via nettet.

BLADSMUTTEN 4/2007

Ekskursioner og møder Skælskørområdet. Søndag den 6. januar. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke.

Generalforsamling. Søndag den 3. februar 2008 Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning. 4. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab. 5. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. 6. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer. 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år. 8. Valg af revisor og suppleant. 9. Indkomne forslag. 10.Eventuelt. Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen. Skælskørområdet. Søndag den 10. februar. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Ørnetur. Søndag den 19. februar. Mødested: Jyderup Station. Tid: kl. 9.00 Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. Vi kører i privatbiler rundt om Skarresø for at lokalisere ørnene. Måske møder vi også Isfugl og Vandstær på vejen. Medbring noget varmt at drikke. Husk varm påklædning.

BLADSMUTTEN 4/2007

Ørnens Dag 2008. Søndag den 24. februar. Se lokalafdelingens hjemmeside http://www.dof-vestsjaelland.dk/ Rørviglejr – en ungdomsaktivitet. Fredag den 11. april – søndag den 13. april. Nærmere oplysninger og tilmelding hos Henrik Wejdling, tlf. 5126 9056 eller Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby. Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby Tegning Leif Tureby

Indtryk fra Nepal. Torsdag den 14. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser billeder og fortæller om fugle, mennesker og landskaber i Nepal. Fugle og dyr i Afrika. Torsdag den 13. marts. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Søren Harding viser lysbilleder og fortæller om fugle og dyr fra Afrika.

Tegning: Leif Tureby

BLADSMUTTEN 4/2007

Adresseliste bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille tlf. 39 29 67 57

Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

shi@email.dk

heidi_rom@mail.dk

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

henrik.gerner@mail.dk

henrik@wejdling.dk

Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

pel@aarsleff.com

tddyhr@gmail.com

inger.ml@nielsen.mail.dk

mosterlaura@mail.dk

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk Odsherred: Hans Meilstrup, tlf. 4031 9531 e-mail: meilstrup4@mail.dk Holbæk: Knud-Erik Andersen, tlf. 20334694 e- mail: kea@adslhome.dk Kalundborg: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl. Sorø: Søren Harding, tlf. 3929 6757 e-mail: shi@email.dk Slagelse: Torben Dyhrberg: tlf. 2929 2691 e-mail: tddyhr@gmail.com

www.dof-vestsjaelland.dk

BLADSMUTTEN 4/2007

Hjemmeside Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex

www.dof-vestsjaelland.dk

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev: Holbæk: Jyderup: Ringsted: Skælskør: Sorø: Sorø:

Leif Tureby Knud Nielsen Gerth Nielsen Inger Nielsen Anders Jakobsen Christian Elbek Rolf Lehrmann

Tlf. 5631 6095 Tlf. 5918 8419 Tlf: 2498 3466 Tlf: 5761 1147 Tlf: 5819 6641 Tlf: 5782 0022 Tlf: 5783 5889

Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Generalforsamling Søndag den 3. februar Se side 28

Skælskørområdet Søndag 6. januar og søndag den 10. februar

Bed & Breakfast Pension Holm Mølle Silkeborg

Holm Mølle ligger i dejlig smuk natur nord for Silkeborg. En å løber gennem haven, hvor der af og til ses Isfugl.

Pension Holm Mølle ● Bed & Breakfast Holmmøllevej 41 ● 8632 Lemming Telefon 86 88 66 00 e-mail: holm@holmmoelle.dk www.holmmoelle.dk