BLADSMUTTEN 36. ÅRGANG
NR. 2
JUNI 2008
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND
2
BLADSMUTTEN 2/2008
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.
Abonnement:
70,- kr./år
Støttebeløb: Kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten
BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk
DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk
Korrekturlæser: Kirsten Laursen
INDHOLD Hjælp Hvinanden og Sortspætten ........................................................................................................ 3 Nyt fra isfugleprojektet ved Suserupgård .......................................................................................... 10 Seniortur til Tamosen ......................................................................................................................... 12 Rørviglejren 2008 .............................................................................................................................. 14 Nyt fra Felten ..................................................................................................................................... 18 Ørnens Dag ved Tystrup Bavelse....................................................................................................... 30 Ekskursioner....................................................................................................................................... 32 Udvalg og adresseliste ....................................................................................................................... 34 Kontaktpersoner ................................................................................................................................. 35
Forsiden: Isfugl tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X
OPLAG 645 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.
BLADSMUTTEN 2/2008
3
Hjælp Hvinanden og Sortspætten - i samarbejde med Skov- & Naturstyrelsen Af Henrik Wejdling Hvinandekasser ved skovsøerne, bekæmpelse af mink og hjælp til lokalisering af redetræer for rovfugle og Sortspætter. Det var nogle af de samarbejdsområder, Skov- & Naturstyrelsen og DOF-Vestsjælland vendte på det årlige dialogmøde. Hvem vil hjælpe? Som led i samarbejdsaftalen mellem DOF og Miljøministeren afholder DOF-Vestsjælland årligt et dialogmøde med Skov- og Naturstyrelsens lokale enhed. Den hed før Odsherred Skovdistrikt, men nu Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland, der som hidtil dækker den nordlige del af det gamle Vestsjællands amt og en bid af det gamle Roskilde amt. Mødet fandt i år sted i vanlig god og frugtbar atmosfære den 7. marts 2008 hos den lokale enhed, som holder til på Mantzhøj syd for Nykøbing Sjælland. Den lokale enhed var repræsenteret ved Palle Graubæk, der måtte være medlemmerne bekendt fra bl.a. hans trofaste tilstedeværelse ved DOFVestsjællands generalforsamlinger, hvor han gladelig beretter om enhedens arbejde, og DOF-Vestsjælland var repræsenteret ved forfatteren, der deltog i sin egenskab af sekretær for lokalafdelingens bestyrelse. Denne artikel gengiver kort de vigtigste aftaler fra mødet, herunder ikke mindst en stribe opfordringer til DOFs medlemmer om at give en hånd med i det praktiske fuglebeskyttelsesarbejde.
Hvinand tegnet af Bo Tureby
Ingen ’aftale-arter’ på den lokale enheds arealer Samarbejdsaftalen mellem DOF og Miljøministeren er koncentreret primært om forbedret forvaltning af tre engfuglearter (Engryle, Stor Kobbersneppe og Brushane) samt Rød Glente. Eftersom ingen af disse arter forekommer som ynglefugle på den lokale enheds arealer, er DOF-Vestsjælland og den lokale enhed blevet rørende enige om, at man på det årlige møde også drøfter de generelle fuglebeskyttelsesmæssige problemstillinger inden for den lokale enheds område, herunder samarbejdsmodeller for fremme af arter og naturtyper.
4
BLADSMUTTEN 2/2008
I år blev det til en frugtbar snak om bl.a. beskyttelse af redetræer for rovfugle, ravne og spætter (ikke mindst Sortspætte), redekasseprojekt for Hvinand, minkbekæmpelse og på længere sigt måske også kogræsser-lag på isolerede lysninger i skovene. Alle sammen områder, hvor aktive DOF’ere kan give en hånd med.
enhed er man meget opmærksom på glenten og de andre rovfugle, men man vil frygtelig gerne have hjælp fra DOF’s medlemmer, som opfordres til at give skovvæsnet besked, så såre nogen opdager, at en rovfugl ser ud til at ville yngle i et bestemt afsnit af en statsskov, eller selvfølgelig hvis man ligefrem opdager en rede. Skovvæsnet kan så tage højde for ynglefundet, når man i det daglige administrerer færdsel og skovning i de berørte områder. De enkelte statsskove er som udgangspunkt delt op i ’A-’ og ’Bskove’, hvor B-skovene friholdes for f.eks. orienteringsløb og militærøvelser m.v., og hvor der i A-skovene – hvortil sådanne arrangementer normalt henvises - opretholdes vildtlommer, som friholdes for aktiviteter, der indebærer fri fladefærdsel (dvs. aktiviteter også uden for veje og stier). Vildtlommerne kan omlægges administrativt efter behov f.eks. hvis rovfugle skulle etablere sig.
Rød Glente tegnet af Anette Sonne
Giv skovvæsnet besked om redetræer Selv om den Røde Glente, der er én af ’aftale-arterne’, nu synes under spredning som ynglefugl ud over Vestsjælland, så må det konstateres, at der fortsat ikke yngler glenter i nogen af den lokale enheds skove. Fra Skov- og Naturstyrelsens lokale
Derfor er det vigtigt, at evt. ynglefund af Røde Glenter og andre rovfugle eller for den sags skyld Ravne i statskovsarealer indrapporteres til den lokale enhed, som herefter vil kunne administrere såvel tilladelser til løbsafholdelser som udvisning af træ til skovning under hensyntagen hertil. Hjælp også Sortspætten Det samme gælder i øvrigt også for en art som Sortspætten. Sortspættebestanden i den lokale enheds skove er dalende, men den findes dog stadig i næsten alle statsejede plantager i Odsherred.
BLADSMUTTEN 2/2008
5
den ville kunne yngle, hvis blot der var kasser til den, og på dialogmødet tilbød den lokale enhed generøst at spendere kasserne, hvis blot DOF-Vestsjælland kunne stille med folk, der ville hjælpe med at sætte dem op og holde dem under opsyn.
Sortspætte tegnet af Jon Fjeldså
Rørvig Fuglestation har fra i år Sortspætten som fokusart i håb om at lokalisere alle par, og måske finde årsagen til tilbagegangen. Det er for skovvæsnet vigtigt at få kendskab til alle redetræer, så man ved, hvor Sortspætten yngler, når der udvises træ til hugst. I den nye administrative struktur for de lokale enheder er det kun få personer, der udviser alt træ til hugst i hele enhedens område. Det giver rigtig gode muligheder for at koordinere udvisningen med fuglebeskyttelseshensyn. Men det forudsætter selv sagt, at disse personer får besked om redetræerne. Tøv derfor heller ikke med at give skovvæsnet besked, når og hvis du finder redetræer for Sortspætter. Hvem vil ophænge og overvåge Hvinandekasser Mens den entreprenante Sortspætte selv formår at skabe sin bolig ved at udmejsle redehuller og –kamre i skovens træer, er Hvinanden helt afhængig af enten hule træer eller opsatte redekasser. Der er i den lokale enheds skove en række oplagte skovsøer, hvor Hvinan-
Allindelille Fredskov og søerne ved Hvalsø er oplagte steder at begynde. Skulle der blandt medlemmerne derfor være interesserede, som vil give en hånd med, så tøv ikke med at kontakte Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland. Enheden har allerede af egen drift opsat kasser i Hov Vig og ved Højby Sø, og i førstnævnte tilfælde er opsætningen faktisk kronedes med held. Minkfælder kræver dagligt tilsyn – vil nogen hjælpe Undslupne og forvildede mink er en plage i vådområder, hvor de gør kål på stort set alle unger af vandfugle. Der er derfor nu afsat offentlige midler til minkbekæmpelse, og den lokale enhed har bl.a. indkøbt almindelige trådfælder til udlån, samt smækfælder, som dog kun må opstilles på flydeplatforme. Derved undgås det, at andre mårdyr, der til forskel fra minken lider af permanent vandskræk, går i fælderne. Ved Hov Vig har den lokale enhed installeret SMS-fælder. De sender selv en SMS, hvis de fanger et dyr, hvorved de lovbefalede daglige tilsyn kan spares. For at sikre, at fælden ikke bare klapper og undlader at sende besked – f.eks. fordi et batteri er fladt eller andre tekniske fejl er indtrådt - er fælderne så-
6
dan indrettet, at de engang i døgnet sender en statusrapport, så det kan ses, at alt virker. Palle Graubæk kunne med et skævt smil berette, at han lige i starten skulle finde ud af justere tidspunktet for afsendelsen af statusbeskeden. Automatikken var nemlig fra fødselen sådan indrettet, at alle fælderne sendte en SMS præcis kl. 12 om natten, og det var ikke altid lige hensigtsmæssigt, som Palle diplomatisk udtrykte det! Det er præcis det daglige tilsyn, der udgør den væsentligste barriere for mink-bekæmpelsen i øjeblikket. Også her kunne DOF’ere give en hånd med. Har du således din faste, daglige gang i et mink-inficeret vådområde, og kunne du tænke dig at give en hånd med som ’minkjæger’, så tøv ikke med at henvende dig til skovvæsnet, der så vil tage stilling til, om det pågældende område vil være relevant at få dækket ind med fælder. Måske ville det være en god idé at alliere sig med en jæger, der kan aflive minkene, hvis der skulle være held med fangsten, men her kan man også lave nærmere aftale med skovvæsnet. Man bliver selvfølgelig ikke stavnsbundet til et område, fordi man melder sig som fælde-observatør. Fælden kan bare lukkes, så den ikke fanger noget i ferieperioder, eller hvis man på anden vis kan se, at man vil være forhindret i at tilse dem i en periode. Man skal blot helst ikke alt for tit helt hen til fælden og helst slet ikke røre den, da færten af mennesker kan holde den snu lille mink på afstand i nogen tid.
BLADSMUTTEN 2/2008
Det er vigtigt, at folk, der passer fælder, omgås dette arbejde med stor respekt for dyrene. I Sverige findes krav om ’fælde-bevis’ ved brug af visse typer fælder. Sådan en ordning har vi p.t. ikke i Danmark, men skovvæsnets folk vil gerne sikre sig, at eventuelle hjælpere er pålidelige og omgås såvel fælder som dyr med respekt. Under alle omstændigheder skal ejeren af det område, hvor der evt. kunne opstilles fælder, selvfølgelig være indforstået hermed og udtrykkeligt give tilladelse til fældefangsten. Hov Vigs Skarver trængt – men plads i Højby Sø, måske Der blev på årets dialogmøde også tid til en snak om Skarven i Hov Vig, denne ene af Vestsjællands to store kolonier (den anden ligger som bekendt på øen Ormø i farvandet bag Glænø). Mange redetræer i kolonien ved Hov Vig er væltet i vinter, og i naboskoven Ringholm, der er i privat eje, skoves der for tiden en del. Der kan derfor på et tidspunkt blive tale om ’boligmangel’. Men den konstante tilstedeværelse af mange Skarver i Højby sø kunne indikere en mulig satellitkoloni under etablering. Søen ejes af staten og er underlagt Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland, og fra den lokale enheds side ser man ingen problemer i, at Skarven eventuelt etablerer sig på statsarealerne ved søen. Det vil kunne ske uden at skabe problemer i f.t. private lodsejere.
BLADSMUTTEN 2/2008
7
Tegning: Peter Løn Sørensen
Engdrift og hydrologi i skovene Endelig blev der også tid til en kort drøftelse af to emner, der ligger DOF overordentlig på sinde, nemlig sikring af græsningen på de varige græsarealer, som staten råder over, og tilbagevenden til ’fri hydrologi’ i skovene – i stedet for afdræning. Med hensyn til græsning, så har den lokale enhed fortsat ingen problemer med at udleje græsninger på de store, sammenhængende eng-, strandengs- og overdrevsarealer. Man fastholder udlejning til store enheder (giver mindste forstyrrelse i f.m. dagligt tilsyn) og der udlejes næsten udelukkende til kvægafgræsning. Det giver såvel det bedste resultat rent naturplejemæssigt som den mindste forstyrrelse, da der kun er tale om tilsyn, og ikke som f.eks. ved heste indfangning, klapning og rideaktiviteter m.v.
Der tilstræbes sen udbinding i områder, hvor græsning gennemføres fortrinsvis
ud fra fugleinteresser, og tidligere, hvor alene landskabelige hensyn gør sig gældende. Der er visse problemer med udlejning af græsning på skov-engene, da der er tale om meget små enheder, og derfor ingen kommerciel interesse i at udnytte græsningen. Fra lokalafdelingens side foresloges det i denne forbindelse at overveje græsningslag, således som det nu praktiseres af Stiftelsen Sorø Akademi, og dersom det skulle blive aktuelt, lovede lokalafdelingen at efterlyste interesserede ’kogræssere’ blandt sine medlemmer. Med hensyn til spørgsmålet om ’at slippe vandet frit’ i skovene, så er det Skov- og Naturstyrelsens generelle politik, at i skovområder, hvor der modtages vand udefra, afledes vandet (i overensstemmelse med forpligtelsen hertil efter vandløbsloven). Hvor der alene er
8
BLADSMUTTEN 2/2008
tale om håndtering af ’internt vand’, får afledningssystemerne lov at forfalde, og naturlige hydrologi opstår med tiden.
Der ud over lovede DOF-Vestsjælland at viderebringe de mange opfordringer om hjælp til sine medlemmer – hvilket hermed være gjort.
På Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjællands skove ved Hvalsø er der her ud over flere eksempler på aktiv genopretning af hydrologien. Enheden har stor opmærksomhed på kulturengene, hvor der er behov for nuanceret hydrologi. Skovenge skal – for at vedblive med at være skovenge – således holdes delvis drænede. Tilsvarende skal askevældmoser have et vist afløb, hvis det skal sikres, at de ikke forsurer.
Skulle du have lyst og mod på enten at blive minkjæger eller kasse-opsætter, eller ligger du inde med viden om ynglende rovfugle, Ravne eller Sortspætter i statens skove, så tøv ikke med at henvende dig til den lokale enhed: Skov- & Naturstyrelsen, Vestsjælland Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., Tlf: 59 32 80 16 E-mail: vestsjaelland@sns.dk.
Pointen er, at der skal være et nuanceret syn på afledningen af vand, som skal tilpasses behovene på de enkelte lokaliteter. DOF-Vestsjælland kunne tilslutte sig denne politik, men går derudover generelt ind for så fri hydrologi som muligt i skovene.
I sager, der angår statsarealer syd for den gamle hovedlandevej mellem Ringsted og Korsør, sker henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm, Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F., Tlf: 54 43 90 13 E-mail: storstroem@sns.dk.
Parterne skiltes med lige så åbne sind, som de var mødtes, og der aftaltes nyt møde i foråret 2009 til sikring af den fortsatte dialog.
Se evt. også: www.skovognatur.dk og klik på de lokale enheder på kortet i højre side for yderligere info.
,
Grønbenet Rørhøne tegnet af Brian Zobbe
BLADSMUTTEN 2/2008
9
Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder? Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger.
Tak til alle som har givet et støttebidrag til Bladsmutten Bladsmutten Af Henrik Baark
Der er sikkert læsere som har tænkt på, hvad navnet Bladsmutten dækker over. Bladsmutte er et gammelt navn for en Løvsanger. Oplysningen kan læses i O. Helms bog om havens fugle fra 1924. Tegning Jon Fjeldså
10
BLADSMUTTEN 2/2008
Gode nyheder fra Horst Boedler Nyt fra isfugleprojektet ved Suserupgård Af Kirsten Laursen
En ny type redekasse Endelig lykkedes det at få redekassen på plads i Tamosen ved Suserupgård. Området ligger tæt på Tystrup Sø i den nordvestlige ende, hvor Susåen løber ud i søen. Horst Boedler, kendt som ”Isfuglemanden fra Flensborg”, har nu udviklet en redecontainer i glasfibermateriale, hvilket medfører at der kun skal sættes 1 kasse op og gør jo opsætningen meget lettere. Tidligere vejede de gamle modeller omkring 1000 kilo pr. stk., så det er en kæmpefordel med den ny type i letvægtsmateriale. Der er bygget 2 indgangshuller, der ses tydeligt på forsiden af kassen. Isfuglene kan i løbet af 1 ynglesæson nå at få 28 unger på vingerne. Et helt fantastisk resultat, må man sige. Isfuglene kan med den nye type container få 7 unger på vingerne ad gangen. Den er ligeledes mårsikret, og fra bagsiden af redekassen kan isfuglemanden holde øje med udviklingen af isfuglenes liv og ringmærke ungerne. Han er den eneste, der har adgang til containeren, nemlig med sin egen nøgle, så ægtyverier eller anden uheldig indtrængen kan undgås. Den 1. marts blev redekassen etableret i Tamosen, tæt på Lynge Bæk og ude på en ø ude under nogle store piletræer. Disse træer camouflerer redekassen en del i landskabet, og jo mere græsset
vokser op foran, og piletræerne får blade på, jo mere falder den ind i sine omgivelser. Den er grå, men desværre ikke så smuk i udseende som man kunne tænke sig. Som et medlem har skrevet et andet sted her i Bladsmutten, så blev det ikke en Jørn Utzon-tegnet model, der kom til at stå i Tamosen. Vi må ”nøjes” med Horst Boedlers egen model, som isfuglene forhåbentlig tager til sig med glæde. De 2 indgangshuller står skråt vinklet, så fuglenes ekskrementer ved tyngdekraftens hjælp, gør redekassen ”selv- tømmende”. Fra fugleskjulet er der den fineste udsigt til redekassen og isfuglenes liv. Fra stierne i området kan kassen ikke ses; man må helt ind i fugleskjulet for at få øje på kassen. Der har været en del, der har valgt at stå foran fugleskjulet eller oppe på taget, men dette er meget uheldigt og vil forstyrre isfuglenes liv og i øvrigt alle de andre fugle i Tamosen. Der har været næsten daglige observationer af isfuglen(e), og 14 dage efter at kassen blev sat op, blev der observeret et isfuglepar meget tæt ved redekassen. Der har endnu ikke været nogle, der har set isfuglene flyve ud/ind af flyvehullerne i redekassen, men ekskrementerne på forsiden af kassen gav håb om isfuglens tilstedeværelse i kassen.
BLADSMUTTEN 2/2008
11
Afsløringen Så kom det spændende øjeblik, hvor redekassen skulle besigtiges af selveste Horst Boedler. 2. pinsedag kom han helt fra Flensborg med sin søn Frank, der havde været med til at sætte kassen op i marts måned sammen med en anden hjælper. Horst har indtil nu sat omkring 200 redekasser op, så han har ansvaret for at der er kommet mange isfugleunger på vingerne i Tyskland og Danmark. Horst Boedler besigtigede redekassen sammen med sønnen. Vi ventede spændt på resultatet fra deres besøg ved kassen. Klaus Dichmann fra Sønderborg, som er vores danske kontaktperson til Isfuglemanden og kendt som koordinator for Sløruglen i DATSY-projektet, var også med denne pinsedag i Tamosen. Den hurtigsnakkende tysker kunne berette
følgende: ”Isfuglene har sat deres spor inde i redekassen. De bruger kassen permanent, men deres 1. kuld har de nok etableret i Lynge Bæk, i en brink lige nord for redekassen. Isfuglene har sandsynligvis gravet et redehul ud i midten af januar måned, så sandsynligheden for, at isfuglene tager redekassen i brug til sit 2. kuld, er meget stor”, sagde Horst. Han kommer igen i midten af juni for at besigtige kassen endnu en gang, og så håber vi, at isfuglene har lagt deres æg og er begyndt at ruge æggene ud. Hvornår indvielsen af redekassen vil foregå, vil blive omtalt på DOF Vestsjællands hjemmeside. Dette vil foregå i et samarbejde med skovdistriktet. Mere nyt om isfuglenes liv kommer i næste nummer af Bladsmutten.
Isfugl tegnet af Brian Zobbe
Se dato for indvielse: www.dof-vestsjaelland.dk
12
BLADSMUTTEN 2/2008
Seniortur til Tamosen den 23. april AF Kai Boye Hansen
Kirsten Laursen byder velkommmen (foto: Henrik Baark)
Det er lærkernes tid. Ad usynlige gange piler deres sange gennem en luft, som er sitrende blid – Det er lærkernes tid.
Så poetisk skrev digteren Ludvig Holstein for nogle generationer siden. – Teksten er evig gyldig, således også på denne smukke aprildag, hvor lærkerne bød seniorgruppen velkommen, 28 var vi. Kirsten Laursen og Henrik Baark stod for turen, så alt var i de bedste hænder.
Med Kirstens grundighed skulle alle orienteres om stedets lyksaligheder, for nogle kom langvejs fra. Fra det nordlige Odsherred, fra Agersø og Vestsjælland samt Midtsjælland. Skov og – Naturstyrelsen ejer Suserupgård og jorden ud mod Tystrup Sø og ned til Susåen. På de afmærkede stier
BLADSMUTTEN 2/2008
er der altid fri adgang. Adgangen til Suserup skoven har sine beskyttende begrænsninger, idet den ejes af Sorø Akademi. Man skal følge stierne, og man må ikke fristes til at samle planter eller grene. Der forskes i skoven, der må derfor ikke fjernes de væltede, frønnede træer. Skoven skal passe sig selv, og dermed forny sig selv. – Ikke underligt at man føler sig hensat til en ”junglesti”, når stien følges ned mod Tystrup Sø. Her forlader man stien og går ud mod det åbne land, hvor selvsåede asketræer tager jord ind til skoven. Turen langs søen ned til Susåens udløb er en fryd for øjet. Midtvejs er der en åbning, eller skulle man sige en åbenbaring, af en vidunderlig udsigt. På den anden side søen troner den hvidkalkede Tystrup Kirke frem, den er omgivet af smukke gamle huse og gårde. Så står man der og føler sig så glad og så dansk. I sivskoven er der Blishøns, ænder og lappedykkere og meget andet. Havørnen glæder sig nok mere over, at søen er dyb, den fryser sjældent til, der er føde nok, selv ved kyndelmisse. – Vi når frem til ”Fiskerhuset”, hvor vi spejder ud over sø og skov i håbet om det helt store vingefang, men det var ikke ørnens dag! Og dog, der var sandelig rovfugle, et par Rørhøge med redemateriale i næbbet, og vi så i vore kikkerter det udvalgte sted. Fremme ved fugleskjulet ved Tamosen går man på skift derind, dem derude venter på brølet om ”Isfugl”. Brølet udeblev. Isfuglekassen stod der, den
13
var sat op i sidste måned af Isfuglemanden, tyskeren Horst Boedler. Kassen er af kunststof, man ser straks, at designet ikke kommer fra Jørn Utzons tegnestue, og at der heller ikke er plantet ”arkitektens trøst”. Nej designet er Horst Boedler, den største ekspert på området. Den står på en lille ø, hvor pilebuske vil vokse op og beskytte den. Kassen har to indgangshuller, disse er aflåst og nøglen befinder sig i Horst Boedlers lommer. Isfuglen har den gode vane at yngle to gange, og her er to boliger. I logbogen i fugleskjulet ser man, at fuglen ses hver dag, på forskellige tider, men ingen har endnu set den flyve ind. Men ved det ene hul ses fugleeskrementer, så måske?? Heldigvis er der meget andet at se på, der var jo Gråand, Krikand, Taffeland, Gravand og mange andre. Hyggeligt var det at se de mange Grågæs. Der var mindst tre familier med gæslinger, der svømmede under forældrenes beskyttelse. – Hyggeligt var det at drikke den medbragte kaffe og te i sol og læ uden for skjulet. Der var mere end een Landsvale, der fløj hen over vore hoveder, så sommer bliver det! – Havørn og Isfugl gemte sig for os, men hvad gør det, når der var 34 andre arter, samt 3 rådyr. For Ludvig Holstein siger: ”Det er bristningens tid – og forløsningens tid. Vågn hvad der blunder, brist som et under, drøm i mit sind – det er bristningens tid og forløsningens tid.” Tak til Kirsten og Henrik for en dejlig tur.
14
BLADSMUTTEN 2/2008
Rørviglejren 2008 - Mosehornugler, Fiskeørn, marsvin og så en Nordisk Lappedykker til afsked Af Henrik Wejdling (medarrangør)
Rørviglejrens deltagere (Foto: Anne Marie Sørensen).
94 forskellige fuglearter nåede de 32 deltagere på årets Rørviglejr at se tilsammen i løbet af en forlænget week-end midt i april. Den mindste blandt fuglene var en Fuglekonge, den største en Knopsvane, og blandt deltagerne var den mindst 3 år, mens diskretion forbyder os at afsløre alderen på den ældste. Rørviglejren var i år henlagt til en ’almindelig’ weekend, nemlig i dagene 11.-13.04.08, eftersom påsken faldt meget tidligt i år. I alt 32 deltagere kom lejren op på i år incl. tre ledere, hvoraf de to af os i øv-
rigt også var medarrangører på påskelejren for 27 år siden i Odsherred. Lejren blev, på trods af alle forvarsler om det modsatte, velsignet af godt vejr. Kun faldt der lidt regn under morgen-
BLADSMUTTEN 2/2008
maden om søndagen, hvor vi alligevel sad bænket inden døre. Det blev i de tre dage til mange fine oplevelser med fugle og ikke mindst marsvin. Sidstnævnte nærmest optrådte på slap line, især lørdag morgen under morgenobsen på Korshage. Det var meget stille vejr og næsten havblik, og – blev vi enige om – gydende skrubber på det lave vand lokkede flere småflokke af marsvin ret tæt ind under kysten, hvor alle fik lejlighed til at følge deres markante, trekantede rygfinner og bildæk-krummede rygge, når de simultan-tumlede i vandoverfladen. Sortænderne lå tæt på havet, og i blandt dem også mange Ederfugle, iblandet enkelte Fløjlsænder og Havlitter. Sidstnævnte sås både i vinter- og sommerdragter, der jo nærmest er negative aftryk af hinanden. Mange af os fik set årets første Splitog Fjordterner under morgenobsen lørdag, hvor også enkelte Bramgæs trak forbi, og både Ring- og Hulduer var på vingerne. Det øvrige småfugletræk tøvede tydeligvis noget, men mange finker var dog i luften. Blandt rovfuglene var det især en meget smuk Blå Kærhøg han, der gjorde indtryk, men også en hun og en Rørhøg blev det til, ligesom der den ene morgen trak en flot Fjeldvåge tæt over den lille skare i yderste klitrække på Korshage. På hjemvejen fra morgenobsen fik flere set en usædvanlig flot Ringdrossel han på heden ganske nær lejren. Noget af et scoop!
15
Ringdrossel tegnet af Brian Zobbe
Hov Vig et hit – som vanligt Lørdag var der tur til Hov Vig, der som vanligt var et hit. Ikke mindst en pæn stor flok af de Bjergænder, som er med til at gøre vigen til et internationalt fuglebeskyttelsesområde, lå rigtig tæt på den vej, der krydser vigen, og som bønderne på Nakke-halvøen i sin tid anlagde for at kunne komme hurtigere frem og tilbage til Nykøbing Sjælland. Bjergænderne lod sig bage af den sol, der netop brød igennem, mens vi var der. Alle kunne se hunnerens tydelige, hvide ansigter og hannernes perlemorsgrå rygge. Peter Løn Sørensen, gammel kending på Rørviglejre gennem 27 år, deltog på Hov Vig turen og førte an ind i den sælsomme Skarvkoloni, hvor vi også fik forevist sporene efter de fuglekøjer, der engang anlagdes her med henblik på at fange ænder. Og vi fik historien om vigens formidable ålefiskeri, der i en periode søgtes forbedret ved at kaste slagteriaffald i vigen! Det pittoreske
16
lille ålerøgeri ligger stadig nær vejen og minder om fordums åle-eventyr. I det smukke forårsvejr begyndte Musvågerne at skrue op, og to halvstore skruer sås glide mod nordøst. Derfor drog vi tilbage til lejren, hvor vi spejdede efter våger. Dem kom der ikke mange af, men til gengæld sejlede en Fiskeørn adstadigt over lejren og fortsatte ud over vandet mod Hundested og Nordsjællands kyst. Pludselig kom der bud om, at en Amerikansk Skarveand havde lagt sig til skue i en lille sø syd for Nakke, så en ekspedition drog af sted og så den spektakulære and vældig fint. Det var med lidt blandede følelser, for denne amerikaner har den uheldige vane at parre sig med sin europæiske slægtning, Hvidhovedet And, og den udgør derved en trussel mod dennes sårbare bestand. Senere lød der rygter om Stor Tornskade på Korshage, og en nye ekspedition måtte af sted. Og ganske rigtigt. To eksemplarer havde indfundet sig, og den ene lod sig villigt fotografere. Ekspeditionen fik i tilgift oplevet den særprægede, syngende lyd, der kommer fra måske tusindvis af Sortænder, når de langt til havs ligger i sluttede flokke og kurtiserer hinanden. Udparringen foregår således hos os, hvorefter fuglene følges til ynglepladserne bl.a. langt inde i Sibirien.
BLADSMUTTEN 2/2008
Der blev også tid til at fremstille fuglekasser, og som noget nyt opfordredes alle til – ud over at lave kasser til egen have – også at lave en til krattene omkring lejren. Så kan vi næste år se, om fuglene har taget dem til sig. Der blev kærnet smør – hvoraf noget blev lavet til hvidløgssmør – så aftenmåltidet blev en sand herreret, hvor grillet laks var hovedingrediensen. Søndag: Mosehornugle og Nordisk Lappedykker Søndag morgen gjorde to Mosehornugler stor lykke, da de trådtes op fra lyngen nær Korshage og trak ud. Denne ene kom senere tilbage og slog ned igen. Måske samme fugl optrådte senere på dagen to gange ved lejren, hvor alle vist efterhånden fik set den spøjse ugle. Efter oprydning og madpakkesmøring rømmedes lejren, og vi sluttede af i de høje klitter på nordkysten, hvor det lykkedes at indfange en Nordisk Lappedykker i de medbragte teleskoper, ligesom Sortstrubet Lom – også i sommerdragt – lod sig beskue ganske tæt på. Ved 14-tiden drog vi hver til sit – en masse oplevelser rigere.
BLADSMUTTEN 2/2008
17
Artsliste Rørviglejr: Sortstrubet Lom Lom sp. Lille Lappedykker Toppet Lappedykker Gråstrubet Lappedykker Nordisk Lappedykker Skarv Fiskehejre Knopsvane Grågås Bramgås Gravand Pibeand Knarand Krikand Gråand Skeand Taffeland Troldand Bjergand Ederfugl Havlit Sortand Fløjlsand Hvinand Toppet Skallesluger Amerikansk Skarveand Rørhøg Blå Kærhøg Spurvehøg Musvåge Fjeldvåge
Fiskeørn Tårnfalk Fasan Vandrikse Blishøne Strandskade Stor Præstekrave Vibe Dobbeltbekkasin Storspove Rødben Hættemåge Stormmåge Sølvmåge Svartbag Splitterne Fjordterne Huldue Ringdue Natugle Mosehornugle Sortspætte Stor Flagspætte Sanglærke Landsvale Skovpiber Engpiber Hvid Vipstjert Gærdesmutte Rødhals Ringdrossel Solsort
Sangdrossel Vindrossel Misteldrossel Gransanger Fuglekonge Halemejse Sumpmejse Sortmejse Blåmejse Musvit Spætmejse Træløber Stor Tornskade Skovskade Husskade Allike Råge Gråkrage Stær Skovspurv Bogfinke Kvækerfinke Grønirisk Stillits Grønsisken Tornirisk Gråsisken Dompap Kernebider Gulspurv Rørspurv
Nordisk Lappedykker tegnet af Brian Zobbe
18
BLADSMUTTEN 2/2008
Nyt Fra Felten af Steen Flex Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden: Inger Nielsen inger.ml@nielsen.mail.dk – Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147 Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spændende.
Nyt fra 1. kvartal – januar, februar og marts 31. marts - Endnu et par Havørne kl. 14.28 passerede jeg Valsølille Sø. Jeg fandt et sted med overblik og brugte kikkerten flittigt. Fra vest kom en AD Havørn ind over området og tabte højde. Fra træerne steg en ung Havørn til velkomst og sammen lettede de gæs og ænder i hele området. Steen Flex. 30. marts - Årets hidtil bedste obs Hvilken herlig dag for fugleobservationer. Det var varmt og dejligt vejr, lidt blæsende med vind fra SØ- lig retning, frisk for kinderne. Turen blev gennemført på cykel på strækningen Ringsted mod Høm Mølle, videre til Torpet Mose og Haraldsted Sø, en strækning på i alt 23 km. Der var ganske megen vand i såvel å, som mose og Tivolisø.
Min hensigt med turen var, om jeg kunne genfinde Poul Erik Weinreich’s observationer ved Torpet fra forleden dag. Nøjes dog med at gengive de mest bemærkelsesværdige obs hvilket der også var rigeligt af. På markerne mellem Ringsted og Skellerød, talte jeg 23 syngende Sanglærker og 300 Hættemåger, alle sidstnævnte iført hætter for nuværende. Ved Høm både hørte jeg og så Isfuglen, den fløj ind i engområdet fra Møllesøen, men jeg ventede ikke på at se, om den forblev i området. Gad vide om den skulle have et hemmeligt sted med rede? Da jeg nåede tilbage til Ringsted ved Jernbanebroen, hørtes sporadisk et svagt forsøg på sang fra Gransanger akkompagneret af Jernspurv.
BLADSMUTTEN 2/2008
I Torpet Mose er der tilkommet en hel del Skarver, og de har nu haft ophold her omkring 1/2 års tid, til tider ganske mange. I efteråret talte jeg 80 individer. Endvidere rastede 18 Viber i hele området, nogle enkelte forsøgte at hævde territorium med deres sang og "tosseflyvninger", 4 rastende Gravænder, tilsammen med 3 rastende Strandskader. Jeg så ikke de andefugle jeg gik efter, måske mest pga. for kraftig modlys og vind, som generede udsynet. På min tur videre ved Lille Svenstrup hørtes Gransanger, her mere sikkert i sin sang, og lidt forsigtig forsøg fra Sangdrossel. Næsten fremme ved Roklubben patruljerede en Rørhøg (hun) området, i forsøg på at finde føde. Netop fremme med kig ud over Tivolisøen, hørte og identificerede jeg Pibeænder, og endelig Atlinganden, som lå meget tæt på obs. punktet. Medens jeg obsede vandoverfladen grundigt, med bl.a. 26 Skarv i nogle "Skarvetræer" dukkede en Blå Kærhøg (han) frem, den blev selvfølgelig på det kraftigste moppet af flere måger og krager. Den ville jo bare se, om der var noget af spiselig karakter. På både Tivoli Sø og Haraldsted Langesø var der mange travle Toppede Lappedykkere. Medens jeg betragtede et par Hvinænder blev min ønsketænkning realiseret. Ganske kort efter kl. 17.00 hørtes Fiskeørnens høje lidt skrigende pift, den blev forfulgt og moppet af en måge. Ørnen passerede min placering og fløj langsomt, undersøgende og adstadigt ind over søen fra SV. Medens jeg havde travlt med at SMS'e min obs. videre til andre kilder, mødte jeg
19
Sanglærke tegnet af Brian Zobbe
Jørgen Madsen med hustru, de kunne melde, at de netop havde set Havørn, jeg fik den dog ikke, men Fiskeørnen blev i området, så vi alle fik glæde af dens tålmodighed. Inden jeg forlod området nåede jeg at observere såvel fouragerende Tårnfalk og endelig til sidst hele 2 patruljerende Fiskeørn i samme kikkertfelt. Hvilken herlig dag! findes næsten ikke bedre! Inger Nielsen, Ringsted. 30. marts – Suler. Ca. 12 Suler sås over revet ud for Gniben på fiskeri. De blev ca. 1 time på stedet. Erik Hansen, Holbæk. 30. marts - Rød Glente på træk. Kl. 11 gjorde en Rød Glente trækforsøg over Gniben. Den sås ca. 1/2 time senere flyve mod øst over Yderby. Erik Hansen, Holbæk. 28. marts - Traner over Agersø. Kl. ca. 13 sås og hørtes 45-50 Traner i flot formation på vej nord på over øen langs den østvendte kyst. Jane Dam, Agersø.
20
25. marts - Bjergvipstjert i haven. Rolf Lehrmann har haft den store fornøjelse, at have en sjælden gæst i haven: Observation i haven på Egevangs Alle, Sorø den 21. marts. Jeg blev pludselig hentet til vinduet, for hvad var dog det for en fugl, der sad der ved havebassinet og vippede med halen. Jo, det viste sig skam at være en Bjergvipstjert der forvekslede mit 3 m2 store havebassin med et hastigt rendende vandløb. Forvekslingen blev dog hurtigt opdaget, og fuglen fortsatte mod Sorø Sø. Ny Parcelhusart. Rolf Lehrmann, Sorø 24. marts - Røde Glenter på frierfødder. Mørkøv og Knabstrup har nu helt sikkert 2 par Røde Glenter med reder. Dagligt ses fuglene flakse som drager, fouragere sammen eller enkeltvis, samle grene og kurtisere i området mellem de 2 byer. Også beboere der normalt ikke ser på fugle, er optaget af at iagttage dem og rapportere deres iagttagelser. Redernes placering røber vi ikke, men fuglene er så tydelige, store og karakteristiske i landskabet, at folk bare må nyde dem. Og når de får at vide, at det er naturens skraldemænd, og at de ingen fortræd gør, så føler folk ejerskab og passer på de røde drager. Steen Flex, Mørkøv. 24. marts - Rørhøgen er tilbage fra varmen. Så er Rørhøgen kommet til Bjerge og omegn. Den har jo snart været set længe rundt omkring, men dette er første gang i dette forår, at jeg ser den. Påskedag patruljerede en stor flot han hele dagen over engene langs med Hallebyåen ved Philipsdal. Foråret banker på! Ove Brinkmann.
BLADSMUTTEN 2/2008
Stær tegnet af Brian Zobbe
24. marts - Stæren flytter ind. Med sol og sne på samme tid besluttede Stæren at flytte ind i den gamle kasse, selv om der også hænger en helt ny. Her til morgen sad den velfornøjet og fløjtede og spruttede inden den målbevidst søgte ud over markerne for at fouragere. Steen Flex, Mørkøv. 23. marts - Havørn på træk. Kl. 12 kom en Havørn svævende højt over Yderby. Den blev senere set af andre observatører flyve mod øst ved Rørvig. Erik Hansen, Holbæk. 16. marts - Tidlige Klyder. 8 Klyder indfandt sig i Tempelkrog i Holbæk Fjord. Erik Hansen, Holbæk. 15. marts - Isfugle i Tamose-kassen. I Tamosen i dag så vi Isfugle-han (helt sort næb) kl. 11.00. Den sad i træet ved redekassen og i et træ i den vestlige sø. Efter ca. 14 minutter dukkede Isfugle-
BLADSMUTTEN 2/2008
mutter (rødt undernæb ved basis) op. De sad på hver deres gren og så hinanden an et minuts tid. I løbet af de 1½ time vi var i skjulet så vi Isfuglen(e) i ca. 35 minutter totalt. De var meget omkring Isfugle-kassen, men også meget omkring den gamle stub i den vestlige sø. Vi så også ad Havørn 2 gange på vores tur, men kan ikke udelukke, at der er tale om samme fugl. Allan Lauritzen, Korsør. 14. marts - Pauken i sivene på Agersø. På en gåtur langs stranden på Agersø vestside i sydlig retning hørte vi Rørdrummens pauken inde fra rørene, et stykke inde fra strandvegetationen, først 2 gange og lidt senere 3 gange. En anden øbo fortæller, at han har hørt Rørdrummen fra en anden lokalitet, også på vestsiden, men længere nordpå, hvor vi med sikkerhed ved, at den tidligere har ynglet. Jane Dam, Agersø. 12. marts – TRUUT. Jeg føler mig rimelig overbevist om, at jeg her til morgen - kl. 7 hørte tranetrut i luften. Jeg så dog ikke fuglen. Men det er vel også ganske tæt på at være deres træktid - ikk´? Men, hvis det er tilfældet, er der jo nok andre, der også har obset det! Karen-Margrethe Nielsen, Rønnekilde 12. marts - Vandstær ved Englerupgård I dag den 12. marts så jeg Vandstær ved Englerupgård. Den sad ved kanten af åløbet som går gennem møllebygningen. Fuldstændig samme sted, som da jeg havde min punkttælling i begyndelsen af januar. Henrik Baark, Sorø.
21
12. marts - Kongeørn ved Hagbards Høj. Med Hagbards Høj som "fugletårn" observerede jeg i dag en ung Kongeørn som blev mobbet af nogle Gråkrager. Samme sted så jeg også en Blå Kærhøg (hun). Henrik Baark, Sorø. 10. marts - Sort Bynkefugl i sydenden af Tissø. De seneste dage er der rapporteret Sortstrubet Bynkefugl fra sydenden af Tissø. Jeg så den i dag udfor pladsen, hvor de er ved at indrette en P-plads for fuglefolket. Den var meget livlig, på udkig efter føde. Meget køn lille fugl fabrikeret i sort, hvid og rustrød. Steen Flex 10. marts - Musvåger over golfbanen. I dag mandag mellem kl.10 og 13 så jeg 57 trækkende Musvåger over Kalundborg golfbane. Klaus Kildemoes, Jyderup. 9. marts - Rød Glente tænker på næste generation. Heldigvis er det ikke længere et særsyn at opleve Rød Glente ved Mørkøv. Hvor mon de har placeret reden i år? Steen Flex. (Forkortet af redaktionen). 9. marts - Sortspætte ved Kværkeby. Her er en lille - måske lidt forsinket nyhed, som jeg godt nok har rapporteret til DOF-basen, men ikke til Nyt fra Felten. Torsdag eftermiddag, den 6. marts, så jeg en Sortspætte i Humleore Skov mellem Kværkeby og Borup. Den gjorde opmærksom på sig selv med nogle klagende hyl, og den røde plet på hovedet så lille ud, så det var nok en hun. Det synes jeg er en interessant nyhed, da Sortspætten mig bekendt ikke er rapporteret i på netop det sted før, mens den ses ved Skjoldenæsholm ikke
22
så langt derfra. (er tidligere set i Humleoreskoven. Red.) 8. marts - Oplevelser fra en have i Rønnekilde. Fra morgenstunden 4 Musvåger sammen med 2 Spurvehøge. Spurvehøgene underholdt flere gange i løbet af formiddagen (alle bor her). Så kom vores første Stær forbi og fem Ravne, hvoraf to i hvert fald bor her. Og som prikken over i'et kl. 12.45 kom to Havørne over matriklen med en Musvåge i haserne. Det var en voksen Havørn og en ung Havørn. Vi prøvede at følge dem ud til Dønnerup, men væk var de - til gengæld stod en Fjeldvåge på marken. Det var bare det, jeg ville sige - - hej. Karen-Margrethe Nielsen. 7. marts - Sjælden gæst ved Tissø, ja, ikke Jens altså. I onsdags kørte jeg forbi Tissø i andet ærinde, men når jeg kommer der, kører jeg altid en tur hen ad Søvejen ved sydenden for at se, om der skulle være noget interessant på engene eller i søen. I onsdags var der minsandten en Sortstrubet Bynkefugl en fin han i forårshumør og -dragt. Jeg prøvede at fotografere den, men lyset var ikke ret godt. Kræet var for langt væk, og jeg havde for lidt tid, så mine billeder kan højst bruges som dokumentation. Da jeg kørte derud igen torsdag for at få bedre billeder, var den væk, måske skræmt af larmen og uroen fra de store gravemaskiner, der var i gang med at etablere den længe ønskede vigeplads ved sydenden af Tissø. Æv for fuglen, men hurra for pladsen. Jens. 1. marts - Isfuglekassen på plads i Tamosen. Så blev isfuglekassen etableret i Tamosen. Endelig lykkedes det
BLADSMUTTEN 2/2008
for Horst Boedler at komme frem trods varsel om storm og kuling, der muligvis kunne lukkede Storebæltsbroen og hindre ham i at komme til Suserupgård med sine medarbejdere og materialer. Kl. 11.00 som aftalt mødtes vi på ppladsen ved Suserupgård, hvor vi indtog kaffen og mit hjemmebag ved bagsmækken af Berlingoen. Så blev åstedet besigtiget, og der blev besluttet, at materialerne kunne komme frem via den vestlige del af søen fra Suserupgård-siden. Horst Boedler og hans 2 medarbejdere (den ene er hans søn) fik stolper og isfuglekasse på plads, mens en Kongeørn og en Havørn svævede rundt omkring i ca. 1/2 time fra kl. 12.12.30 og forsvandt ud over Tystrup Sø. Sikke en formen underholdning. Kl. 16. 00 var der kaffetid igen med endnu mere hjemmebag -denne gang fra Finn Qvist fra Skovdistriktet. Horst kunne stolt vise os alle redekammeret, som bliver aflåst. Så nu er det kun ham der har adgang, og vi undgår ægtyve kan få adgang til redekassen. Nu står isfuglekassen heldigvis på en lille ø, hvor adgang er helt umuligt, så vi håber, at isfuglen snart kommer i gang med at yngle og dette gerne helt i fred. Isfuglekassen kan ses fra fugleskjulet uden at forstyrre. Indgangen med de 2 huller kan fint observeres fra skjulet. Held og lykke til Isfuglen og gid den snart må finde stedet. Isfuglen er sidst set ved vestsøen dagen før, hvilket er noteret i bogen i fugleskjulet. Kirsten Laursen, Sorø. 29. februar - Heldigvis har vi Glenterne tilbage. Rød Glente er tilbage ved Mørkøv og fløj kl. 12 lavt over
BLADSMUTTEN 2/2008
markerne vest for Friheden nord for Mørkøv. Den var helt tydeligt på jagt. Steen Flex. 29. februar. Rød Glente sejlede lige hen over Rønnekilde 8.45 her til morgen. Og det var også i dag, Bogfinken startede sæsonen!! Karen-Margrethe Nielsen. 27. februar - Foråret er på vej. Foråret er over os. I morges var der 18 Strandskader ved sydenden af Tissø, og senere på dagen så jeg forårets første Stor Præstekrave, 3 stk. på samme lokalitet. Ove Brinkmann. 24. februar - Ørnens Dag ved Lille Åmose. Vejret var alt for mildt til sikre vintergæstende Havørne i området. Men de lokale ørne er jo også gode nok. Desværre havde sætternissen været på spil. I den skrevne presse var mødestedet defineret som Saras Hus i Lille Åmose klokken 10. I de elektroniske medier stod Jyderup Station klokken 09. Det gav jo visse startproblemer. Gerth Nielsen og Steen Flex tog imod turdeltagere ved Jyderup Station, og Søren Harding tog imod ved Saras Hus. Begge grupper skulle samles på Ankerpladsen ved bredden af Skarresø. De mange biler trillede fra stationen og fra Sara Hus mod Skarresø til "Pyromanens Hus", hvor de parkerede biler skabte trafikkaos, som ikke ofte ses på disse kanter. DOF materiale om Rovfugle og især om Havørnene blev omdelt til interesserede. Havørneparret var hjemme ved reden. Og ca. 1/5 af de 106 deltagere, der aldrig havde set en Havørn, fik sig en god og stor oplevelse. En Havørn sad i reden, og den anden fløj af og til en runde om reden.
23
Rød Glente tegnet af Brian Zobbe
Der var på et tidspunkt vagtskifte ved reden, og den ledige Havørn tog en runde hen mod publikum og forsvandt derefter i retning af Lille Åmose. Kortegen kørte til Hallebyore ved Saras Hus, hvor Havørnen blev genfundet. Den sad længe som en statue i toppen af en mast midt i Lille Åmose, hvor den blev drillet af Krager. Flere deltagere fik efterhånden nok af oplevelserne og sivede bort, mens de sidste udholdende drog mod sydenden af Tissø, hvor Havørnen igen viste sig, og hvor den jog rundt med de få fugle, der lå på vandet i dens rute. Vi havde givet ”ørnegaranti" inden turen, og ingen blev
24
snydt. På vegne af Gerth og Søren, Steen Flex. 24. februar - Ørnens Dag ved Tystrup/Bavelse. Indledningen på dagen blev god. Et antal personer, som i hvert fald rundede 100, endda et pænt stykke over, vel 110 - 115 fugleinteresserede mødte frem til turen. Vi talte i blandt mængden 6 - til 7 børn, flere af dem under 10 år. Vi håber meget på, at bare nogle enkelte af dem må blive vore kommende afløsere, når vi ad åre pensioneres? Vi blev alle godt forblæste, men alligevel lykkedes det at gennemføre en dejlig tur. Det var en lettelse at gå nede i læ af Hørhavebakken med ryggen mod vinden, og ellers spejde ud over søområdet. Inden den officielle tur var vi et par stykker, som lige kørte rundt, for at besigtige terrænet, vi måtte lige afsøge om eventuelle havørne havde præference for opholdssteder. De kendte steder blev gennem kikkert grundigt afsøgt samtidig med indtagelse af velduftende kaffe og Glumsø- bagerens allerbedste frøsnappere. Turleder Henrik Wejdling havde som sædvanligt iført sig sit sprudlende gode humør, han havde meget på hjerte, som måtte formidles ud til den lyttende skare, alt om fugle, naturligvis specielt omkring dagens emne de store vingefang, natur, område m.m. Der er meget at berette om. Allerede tidlig på turen dukkede Kongeørnen frem, og vi så den i ikke mindre end ad 3 omgange, allerførst på lang afstand, men sidste gang blev den imponerende tydelig. I øvrigt beløb det i store træk til Toppet Lappedykker, Fiskehejre, Stor Skallesluger, Lille Skallesluger, Gråand,
BLADSMUTTEN 2/2008
Blishøne, Gravand, Troldand, Hvinand, Grågås, Vibe, Tårnfalk, Stær, Sanglærke, Musvåge, Kongeørn, Sjagger, Grønirisk, Huldue, Grønsisken, Ravn, Måge, Skarv, Spurvehøg, Kærnebider, Fiskehejre, Dompap, territoriehævdende Duehøg, og sådan lige før klokken slog sit allersidste slag ved 14- tiden dukkede Havørnen frem. Den ville lige vise sig fra sin pæne side og kom dermed også med på listen. Tak til alle for det meget flotte fremmøde og den gode stemning. Der skal lyde en ligeså stor tak til alle fuglene, at de gad være med på legen. Inger Nielsen, Ringsted 24. februar - Ørnens Dag ved Suserupgård. Fra bænken ved Suserupgård (midt i hybenalleén) spejdede vi ud over landskabet og var heldige at få øje på Kongeørnen, der lod sig vise over skoven ved Broby Vesterskov præcis kl. 10.20. Den fløj videre ned over Susåen ved Fiskerhuset med retning mod Hørhaven. Vi fik adviseret Henrik Wejdling på Bavnen ved Hørhaven, hvor der var omkring 100 mennesker samlet på ørnetur fra 10-14. Den unge Kongeørn kom tilbage til Næsbyholm Storskov omkring kl. 11.00, hvor vi genså den svæve højt over trætoppene. Vi var heldige at have klart vejr, så vi kunne se alle de mange, der havde ørnetur til Hørhaven. Vi havde 3 unge fuglekiggere i alderen 9-11 år med på fugletur til Tamosen fra kl. 10-12. Turen sluttede i fugleskjulet med 20 Lille Skallesluger og 17 Fiskehejre tæt på. Kongeørnen blev fejret med et bjerg af pandekager hjemme hos Henrik og Kirsten i Sorø. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø.
BLADSMUTTEN 2/2008
24.-26. februar er en Mosehornugle jævnligt set på Kirkebærholmen, og den 30.03 og 31.03 endda 2 ugler. Mosehornuglerne afsøgte det høje græs udenfor de klippede golfbaner i forsøg på at fange mus. Erik Hansen, Holbæk. 21. februar – Forårsfornemmelser. Det er nu herligt at starte dagen med 6 Fiskehejrer over Brentebjerg, køre fra Valsølille til Jystrup og passere først mindst 100 Sangsvaner og et par marker længere henne mod Engsøen lige så mange Grågæs - og endelig få en Musvåge tæt forbi forruden på vej gennem skoven. Karen Margrethe Gabel. 20. februar - Kongeørn over Omø og Havørn over Valsølille Sø. Jeg har netop fået overleveret flg. nyheder fra pålidelig kilde. Jeg har netop modtaget nyheden om overflyvende Kongeørn. Den fløj over Omø her i weekenden 16.- 17. februar. På samme tid var 2 velbefarende fuglekiggere på besøg, de kunne med sikkerhed artsbestemme kræet. Nyhederne forbliver desværre uden offentliggørelse, fordi man ikke selv melder ind til DOF-basen eller på hjemmesiden. Desuden blev oplyst, at der for nylig også havde været besøg af Havørn over Valsølille Sø. Det blev oplyst, at det var en af Roskildes ejendom, som netop var på kort gæstevisit. Hvor herligt! Men nu vil jeg da gøre mit som meddeler, ville selvfølgelig gerne selv have været til stede. Inger Nielsen, Ringsted 19. februar - Slørugler ved Vemmelev. For små 14 dage siden havde min mand og jeg besøg af et par andre ornitologer. Da de kørte fra Korsør mod Vemmelev om aftenen, så de omkring
25
Slørugle tegnet af Brian Zobbe
kl. 21.15 en mindre, relativ langvinget og lys ugle, der jagede ved vejkanten. Et kort øjeblik fangede de den i lygternes skær, men de fik ikke set den i særlig lang tid. De var næsten sikre på, at de havde set en Slørugle, men mente ikke at den fandtes her i regionen. De siger, at hvis de havde set den i Jylland havde de uden at tøve kaldt den for en Slørugle, så de er temmelig sikre. Vi kan se på Dof-basen, at det ikke er så længe siden, at der blev fundet en død Slørugle ved Vemmelev-motorvejen, så vi har brugt en del aftentimer de sidste 14 dage på, at prøve at bekræfte observationen, men desværre uden held. Det er kun blevet til en enkelt tudende Natugle. Mette Lauritzen, Korsør.
Kære Mette. Jeg samlede den døde Slørugle op ved Vemmelev, og meldte den ind i systemet. Den lå langs det nordlige spor, straks efter lavningen inden Vemmelev, og havde ligget der en rum tid. Den
26
lugtede....I øvrigt et herlig fugtigt uglemose-område. Hvorfor skulle der ikke være en til? De flyver ud på rov lige omkring det tidspunkt, hvor farven i græsset forsvinder, og alt bliver grå nuancer. Lad os høre om jeres held........! Natugle, Slørugle eller Skovhornugle, det er lige meget. Steen Flex. 16. februar - Isfuglen i Tamosen. Så var Isfuglen der som et lyn henover søerne i Tamosen kl. 11.25. Søerne var helt dækket af is. Derfor sparsom med fugle i dag. Isfuglen gjorde et kort ophold i en af pilebuskene på dæmningen, men forsvandt hurtigt igen i retning af Susåen. Lille Skallesluger havde derimod valgt det åbne vand i et af svingene i Susåen, hvor der var 6 stk. i alt med 3 af hvert køn. Kirsten Laursen, Sorø. 15. februar - Ørnene blev skrevet i mandtal den 9.-10. februar. Ifølge DOF´s Nyhedsbrev den 14. februar blev der optalt mere end 150 ørne i weekenden den 9.-10. februar. Nyhedsbrevet ledsages af et kort over Danmark, som viser at den største del af ørnene blev talt øst for Storebælt. Antallet af ørne har aldrig været højere i nyere tid. Ifølge DOFbasen blev der set 1 Kongeørn ved Tamosen den 9. februar. Min mand og jeg var personligt ude at tælle både lørdag og søndag, men fandt kun 1 Havørn ved Tystrup Sø ud for Suserupgård om lørdagen. Om søndagen var vi ikke heldige. Vi kiggede forbi den gamle havørnerede i Kastrup Storskov, men reden stod fuldstændig tom, og ukrudtet er begyndt at vokse op fra reden. Hvor mon ørnene
BLADSMUTTEN 2/2008
har tænkt sig at yngle i den kommende ynglesæson?? I fugleskjulet i Tamosen står der i notesbogen næsten daglige observationer af Havørne ved Suserupgård i tidspunktet kl. 10-11.30, så mon Havørnene har tænkt sig at yngle i den vestlige del af Tystrup-Bavelse søerne fremover? Kirsten Laursen, Sorø
Solsort tegnet af Bo Tureby
14. februar - Syngende Solsort ved Fisketorvet i Slagelse. Foråret er kommet til Slagelse. I dag kl. 17.35 hørte jeg den første Solsort synge. Hvor herligt. Henrik Gerner Baark. 12. februar - Så kom den endelig – Havørnen. Jeg har i adskillige år ventet på at få Havørnen at se i mit lokal-
BLADSMUTTEN 2/2008
område. Og i dag lykkedes det. En ung Havørn kom trækkende øst over fra Bognæs Skov (Tusenæs) mobbet af en Svartbag. Syd for Orø - I scopet kunne ses - musede Havørnen kortvarigt tæt over vandoverfladen inden den fortsatte øst over. Turen bød også på bl.a. 2 rastende Mosehornugler og 44 Storspover. Alt sammen krydret med en ivrigt syngende Sanglærke. Knud Erik Andersen, Holbæk. 10. februar - Havørnetælling ved Skarresø. Hermed en lidt usædvanlig hilsen fra reden på Magleholm i Skarresø. Min rundtur efter ørne i dag sluttede ved ankeret. kl. 16 fløj en ung Havørn ind på Magleholm og satte sig 4-5 meter fra hannen. Han lod ikke til at være synderlig anfægtet af besøget. Hunnen sad i reden, gik rundt i reden og fløj ud og hentede en ret stor udgået gren, som den brød af et nabotræ i flugten. Et tilsyneladende voldsomt, men vellykket forsøg, der føjede endnu en pind til borgen. 45 minutter skulle der gå, før hunnen fløj ud og gjorde et kraftigt udfald mod ungen. De var borte et stykke tid, inden ungen igen kom til syne og satte sig ved redekant. Hunnen så jeg lidt senere sætte sig i samme træ som hannen. så gik solen ned og natteroen sænkede sig, må vi tro. Vi har måske her med en helt særlig Havørn at gøre, der har hørt, at man rejser hjem for at blive skrevet i mandtal. Jørgen Friberg. 9. februar - En solnedgangs Havørn over Tystrup Sø. Solnedgangs Havørn set fra Suserupgårdens marker ud mod sydvest. Vi nød den smukkeste solnedgang med solstrålerne gennem Suserup
27
Skov. På vej tilbage fra fugleskjulet i Tamosen opdagede vi en svævende Havørn. Dens alder kunne ikke bestemmes i dette skarpe modlys. Havde lige opholdt os et par timer i området med Bjergand, Knarand og Lille Skallesluger i tørvegravene i Tamosen. I morgen søndag fortsættes der med ørnetællingsdag i DOF. Hvad mon denne dag byder på? Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 8. februar - Så paukes der igen. Jeg har i eftermiddag hørt paukende Rørdrum hos mine svigerforældre, der har en gård ved Nørremose ved MunkeBjergby. Det er godt nok tidligt på året. Men Musvitterne tror også, det er forår og kvidrer løs. Peder Jensen, Døjringe. 2. februar - Glentepar på plads ved Mørkøv. Så er de Røde Glenter også kommet til Mørkøv. Parret fløj pardans over markerne langs Nøkkentved. Steen Flex. 31. januar - Fouragerende Rødstrubet Lom. Rødstrubet Lom ud for Overby Lyng på Sjællands Odde og yderligere en den 16.02, ivrigt dykkende ved Gniben. Erik Hansen, Holbæk. 29. januar - Glente i Rønnekilden igen. En Rød Glente "sejlede" over Rønnekilde ved 14-tiden i dag. KarenMargrethe Nielsen. 23. januar - Ørne og Hvinænder i Hov Vig. Jeg skal på dagen for Ørnetælling den 10. februar luske rundt i Odsherred, for om muligt at opspore en Havørn eller en Rød Glente. Det kunne være helt fint med en ørn her i Odsherred. De har glimret ved deres fravær indtil nu. Heroppe i Hov Vig sker der
28
ikke noget vildt og voldsomt, dog er der i en periode kommet rigtigt mange Hvinænder ind til natterast. Et sted mellem 3 og 4000 fugle. Meget imponerende syn, at se dem vælte ned fra himlen i store og små flokke, og når de ligger på vandet er der mange, som stjerner på en klar himmel. Palle Graubæk. 21. januar - Dagens ørne ved Tissø. På min daglige tur omkring Tissø svævede en ung Havørn over Klinteskoven. Da jeg kom hen til Roklubben, kom der 20-25 Fiskehejrer styrtende henover vejen med retning mod søen. Bagefter dem kom endnu en 2 k Havørn majestætisk svævende. Den havde sandsynligvis skræmt Fiskehejrerne op fra træerne langs åen mellem vejen og Hallebygården. Ove Brinkmann. 21. januar - Moppet Duehøg. En Duehøg blev mobbet af Krager over sommerhusene ved Yderby på Odden. Erik Hansen, Holbæk. 20. januar - Farvemærkede Havørne i Vestsjælland. Jørgen Scheel fra Rørvig, har for få dage siden iagttaget en farvemærket Havørn omkring Lille Åmose. Fuglen, der var en 2k, var mærket i Sverige. Fuglen er sikkert blevet mærket som redeunge og er fløjet til Danmark for at overvintre. I Danmark bliver enkelte ynglepar mærket men kun med metalring. Dette skyldes, at man ønsker informationer der kan klarlægge om det er samme fugle, der yngler år efter år, og vi ikke pt. har brug for oplysninger om ynglefuglenes overvintringssteder osv.. Farvemærkningen af havørne i Danmark vil nok alligevel blive en realitet,
BLADSMUTTEN 2/2008
når der foreligger en fast aftale med Eurings central for farvemærkning. Jeg vil derfor opfordre alle, der ser en ringmærket Havørn i Vestsjælland til at aflæse farveringens eller metalringens nr. eller bogstav-kombination og indsende til Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum. Rune Skjold Tjørnløv, Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum i København. 19. januar - 9 Blå Kærhøg i Tamosen. Et smukt syn i den begyndende skumring så vi 9 Blå Kærhøg (6 hunner og 3 hanner) svævende over engene i Tamosen, og en Fjeldvåge sås musende i baggrunden ved Broby Vesterskov. Der var kun 1 Lille Skallesluger i mosen i dag. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 16. januar - Havørne over Tamosen. Onsdag formiddag overraskede to hvidhalede Havørne de rastende andefugle i Tamosen. Fløj videre uden at slå ned på et bytte. Henrik Baark, Sorø. 15. januar - Så er Glenterne klar til næste sæson. Kl. 15.30 havde vi 2 Røde Glenter i smuk opvisning over matriklen her i Rønnekilde. KarenMargrethe Nielsen 12. januar - 63 Lille Skallesluger i Tamosen. Der var 63 Lille Skallesluger i det nordøstlige bassin i Tamosen her ved middagstid i dejligt solskinsvejr. Fuglene sås flot inde fra fugleskjulet, hvor vi stod i læ for vinden. Hørte også lige Sortspætten i Suserup Skov ved turens start kl. 11.25. Så de første erantis i haven ved Suserupgård. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø.
BLADSMUTTEN 2/2008
29
Tegning Brian Zobbe
10. januar - De første Viber ved Tissø. Årets første Viber? 2 Viber observeret flyvende i sydenden af Tissø kl.14.15. Klaus Kildemoes, Buerup. 10. januar - Dyrlægens Rovfugle. I dag så jeg een af de unge Havørne ved Ll. Fuglede trække sydover langs Tissø søbred. Og i går (den 9/1) var der en Blå Kærhøg ad han på jagt over markerne ved Nordruplund. Ove Brinkmann. 9. januar - Vandstær ved Englerupgård. Nu kan Vandstæren ses ved Englerup Mølle. Henrik Baark, Sorø. 7. januar - Lille Skallesluger i Tamosen. I formiddags var der 40 Lille Skallesluger i Tamosen. Halvdelen var hunner. De svømmede rundt i det nordøstlige bassin. Søen var delvis dækket af is. Afsluttede fugleturen med 1 Fjeldvåge over Suserup Skov kl. 12.05. Kirsten Laursen, Sorø.
7. januar - Stadig Skovhornugler ved Munke Bjergby. Der er stadig 15-20 Skovhornugler ved Munke Bjergby hos Lis og Sven. Jeg så dem flyve ud til fouragering ved tusmørke. Fik lige et par uglegylp med hjem til mine elever i skolen. Kirsten Laursen, Sorø. 7. januar. Fra 07.01 til 06.03 er der jævnligt set 40-50 Storspover, som overvintrede på Kirsebærholmen i Holbæk Fjord. Erik Hansen, Holbæk. 1. januar - Endelig Vandstær ved Høm Mølle. Endelig langt om længe observerede jeg Vandstær ved Høm Mølle ved Ringsted. Den hyggede sig med fødesøgning, men valgte dog at fortrække til lidt mere rolig område af Ringsted Å, da der kom besøgende, netop hvor den var i gang med fødesøgning. Inger Nielsen, Ringsted.
30
BLADSMUTTEN 2/2008
Ørnens Dag ved Tystrup Bavelse søndag den 24. februar Af Inger Nielsen
Kongeørn tegnet af Brian Zobbe
Der var langt over 100 personer, som havde besluttet sig for at samles på en lidt næsekold dag på parkeringspladsen ved (Hørhaven) ved Tystrup Sø. Iblandt de mange tilhørere var omkring 6-7 børn, flere under 10 år. Vi håber i foreningen meget at forældrene til disse børn vil følge op på den spirende interesse og gøre det til en tradition at ledsage de unge ud i naturen og nyde fuglelivet desuden fortælle dem om naturens mangfoldige mysterier. Vi sporer allerede nu, at når vores generation ikke længere har øjne til at fange fuglene gennem kikkerterne, og dermed ej heller har kræfter, som rækker til arbejdet for bæredygtig levevilkår for fuglelivet,
ja,- så vil vi savne efterkommere til at tage over. Ergo allerede nu efterlyses unge til at tage over, når vi ad åre pensioneres fra vore selvvalgte ” kald.” Turleder var Henrik Wejdling, han havde vanen tro iført sig sprudlende humør. Han havde naturligvis fyldt muleposen godt op med bunker af viden beregnet til at øse ud over den lyttende skare, alt muligt som handlede om fugle, og jo specielt stof, som handlede om dagens emne, de store vingefang, incl. naturen i området, som er ideel for flere arter rovfugle, alt dette, måske for nogen tørt stof, men i skøn sammenblanding med historier, anekdoter, sjove indfald med meget - meget mere.
BLADSMUTTEN 2/2008
31
Begivenheden var ved Tystrup-Bavelse delt op i to hold i år, det ene hold bestående af Kirsten Laursen og Henrik Baark sammen med flere unge mennesker ved Suserup og Tamosen og hold to, som holdt til ved Hørhaven. Turen her gik den sædvanlige runde op på Bavnen til lidt sus i skørterne og ørerne, herefter fortsatte runden ned i læ, følge søen rundt og retur igen langs søens højdedrag, hele tiden med omgivelsernes bedste udsigt på første parket og tilbage til P-pladsen.
Ved Suserupgård og Tamosen så man én juvenil Kongeørn, én Blå Kærhøg (hun), Fjeldvåge, Musvåge, Tårnfalk, Vibe, Stor Skallesluger, 20 Lille Skallesluger, syngende Gulspurv m.fl. I øvrigt så vi ved Hørhaven Toppet Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Stor, og Lille Skallesluger, Grå, - Trold, Grav, og Hvinand, Blishøne, Grågås, Vibe, Tårnfalk, Musvåge, Kongeørn, Spurvehøg, territoriehævdende Duehøg, Ravn, Huldue, Stær, Sanglærke, Sjagger, Grønirisk, Grønsisken, Kærnebider, Dompap. Endelig sådan lige på falderebet før arrangementet var ved sin slutning, altså da klokken slog sine allersidste slag, dukkede Havørnen frem fra sine gemmer. Den viste sig fra sin fornemme side, og fandt dermed også sin plads på listen.
Set i bakspejlet blev vi godt forblæste, men alligevel lykkedes det at gennemføre en dejlig tur. Det var en lettelse at komme ned i læ af Bavnen med ryggen mod vinden spejdende ud over søfladen. Forud for den officielle tur blev hele området i meget store træk afsøgt for, hvad der befandt sig af fjerkræ på arealerne. Allerede tidlig på turen lod Kongeørnen sig besigtige, vi så den ikke mindre end 3 gange i løbet af turen. På et tidspunkt blev den meget tydelig, den fløj rundt i nær afstand, vi kunne dermed tydeligt se kendetegnene på krabaten.
Tak til alle for det flotte fremmøde og den gode stemning! Til allersidst også en tak til fuglene, at de beredvilligt stillede sig til rådighed og gad være med på legen.
Hav Havørn tegnet af Brian Zobbe
32
BLADSMUTTEN 2/2008
Ekskursioner Borreby Mose. Søndag den 1. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid: kl. 09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Derefter vil vi gå til den nærliggende mose og betragte de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. Skægmejsen hører også til blandt mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te. Ørnetur til Skarresø. Søndag den 1. juni. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. Fra Bromølle Kro går turen ud i området til f.eks.: Skarresø, Tissø og Lille Åmose, men også andre steder kan være et mål, hvis der viser sig at være noget spændende at kigge på. Kvindefugletur til Reersø og Rosenhaven i Løve. Fredag den 4. juli. Mødested: Akademihaven i Sorø (ved Klosterporten). Tid: kl. 09:00. Turleder: Kirsten Laursen. Vi mødes i Sorø og kører videre (samkørsel) til Reersø for at observere fugle på engene ved Flasken. På vejen tilbage besøger vi Rosenhaven i Løve, hvor der er en café (kaffe og kage kan købes). Torben Thim’s rosenhave rummer en dejlig have med mange buske og træer, hvor der er mange småfugle. Der må påregnes entré til Rosenhaven. Husk madpakke. Forventet hjemkomst til Sorø: ca. kl. 16:00. Tilmelding til Kirsten, tlf. 5782 0230 eller e-mail: mosterlaura@mail.dk
Atlingænder tegnet af Jon Fjeldså
BLADSMUTTEN 2/2008
33
Borreby Mose. Søndag den 10. august. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området og ser på fuglene ved godset og den nærliggende mose og fjord. Vi lytter efter Skægmejse og Vandrikse, som nu har store unger. Ligeledes er der mulighed for iagttagelse af Rørhøgen, der træner unger. Mange ænder, gæs og vadefugle. Husk kaffen! Borreby Mose. Søndag den 14. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen!
Fuglestemmeture i Haslev
Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 5. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 12. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 19. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 26. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.
34
BLADSMUTTEN 2/2008
Udvalg: Ungdomsudvalg:
Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Peter Løn Sørensen
NaturpolitiskUdvalg:
Henrik Wejdling Torben Dyhrberg
Repræsentantskab:
Magnus Bang Hansen Inger Nielsen Torben Dyhrberg Søren Harding
suppleant: Seniorudvalg:
Redaktionsudvalg:
Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen
Friluftsrådet:
Inger Nielsen
Medlemsregistrering:
Henrik Baark
Punkttællingskoordinator:
Søren Harding
DOF-base:
Søren Harding
Revisor: Revisorsuppleant:
Poul Erik Weinreich Allan Lauritzen
Ekskursionsudvalg:
Kirsten Laursen Henrik Baark
Sløruglegruppe:
Steen Flex Heidi Rom Petersen
Fuglenes DagKoordinator:
Rolf Lehrmann
Hovedbestyrelsen:
Henrik Wejdling
Caretakerkoordinatorer:
Henrik Wejdling Torben Dyhrberg
Suppleanter i Bestyrelsen:
Lene Smith Peter Løn Sørensen
Adresseliste Bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11
Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille tlf. 39 29 67 57
Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05
magnusbang@hansen.tdcadsl.dk
shi@email.dk
heidi_rom@mail.dk
Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30
Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56
Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30
henrik.gerner@mail.dk
henrik@wejdling.dk
Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46
Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91
Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47
pel@aarsleff.com
tddyhr@gmail.com
inger.ml@nielsen.mail.dk
mosterlaura@mail.dk
BLADSMUTTEN 2/2008
35
Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: Odsherred: Hans Meilstrup: Holbæk: Knud-Erik Andersen: Kalundborg: Magnus Bang Hansen: Sorø: Søren Harding: Slagelse: Torben Dyhrberg:
tlf. 5761 1147 tlf. 4031 9531 tlf. 20334694 tlf. 5956 5711 tlf. 3929 6757 tlf. 2929 2691
e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk e-mail: meilstrup4@mail.dk e- mail: kea@adslhome.dk e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl e-mail: shi@email.dk e-mail: tddyhr@gmail.com
Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev: Holbæk: Jyderup: Ringsted: Skælskør: Sorø:
Leif Tureby Knud Nielsen Gerth Nielsen Inger Nielsen Anders Jakobsen Rolf Lehrmann
Tlf. 5631 6095 Tlf. 5918 8419 Tlf: 2498 3466 Tlf: 5761 1147 Tlf: 5819 6641 Tlf: 5783 5889
Hjemmeside Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex
www.dof-vestsjaelland.dk
36
BLADSMUTTEN 2/2008
Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø
Kvindefugletur Fredag den 4. juli Se side 32
Borreby Mose Søndag den 1. juni, den 10. august og den 14. september Se side 32 - 33
Bed & Breakfast Pension Holm Mølle Silkeborg
Holm Mølle ligger i dejlig smuk natur nord for Silkeborg. En å løber gennem haven, hvor der af og til ses Isfugl.
Pension Holm Mølle ● Bed & Breakfast Holmmøllevej 41 ● 8632 Lemming Telefon 86 88 66 00 e-mail: holm@holmmoelle.dk www.holmmoelle.dk