Bladsmutten 3 2008

Page 1

BLADSMUTTEN 36. ÅRGANG

NR. 3

SEPTEMBER 2008

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND


2

BLADSMUTTEN 3/2008

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Vestsjællandske fuglelokaliteteer på verdenskortet ............................................................................. 3 Kvindetur til Reersø ............................................................................................................................. 8 Gildemestertale .................................................................................................................................... 9 Fuglekursus på Æbelø ........................................................................................................................ 13 Indvielse af Isfuglekasse .................................................................................................................... 16 Nyt fra Felten ..................................................................................................................................... 18 Slørugle .............................................................................................................................................. 26 Ekskursioner....................................................................................................................................... 28 Møder ................................................................................................................................................. 30 Adresseliste ........................................................................................................................................ 31 Forsiden: Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 620 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


BLADSMUTTEN 3/2008

3

Vestsjællandske fuglelokaliteter på verdenskortet - 9 store internationale fuglebeskyttelsesområder skal sikres Af Henrik Wejdling Stop jagten på udpegningsarterne i fuglebeskyttelsesområder, reguler vind- og kite-surfing, hæv vandstanden på vådbundsarealer, drop container- og kulhavnen på Stigsnæs og havneudvidelsen på Lynæs, genetabler engdriften og optimér græsningspraksis hvor muligt, stop gylleudbringning på lavbundsarealerne, genetabler yngleøerne i Tissø, bekæmp mink og andre invassive arter og stop udsætning af Gråand og Fasan i beskyttelsesområder. Det er blot nogle af de mange ideer og forslag, DOF-Vestsjælland er fremkommet med i f.m. naturplanerne for de vestsjællandske Natura 2000-områder De statslige miljøcentre sveder med naturplanerne I efteråret 2007 udsendte de nye statslige miljøcentre en række basisanalyser for de internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark – de såkaldte ’Natura 2000-områder’ - til kommentering. Vi har 9 af disse områder i Vestsjælland, i hvert fald hvis vi også tæller vore tidligere besiddelser med i Haslev-

området, som nu mere eller mindre er overført til DOF-Storstrøm. De 9 områder har følgende officielle Natura 2000-numre og navne (’N’ og ’S’ efter områdenavnet henviser til, om området administrativt henføres til ’Sjælland – nord’ under Miljøcenter Roskilde eller ’Sjælland – syd’ under Miljøcenter Nykøbing F):

153

Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig (N) Området er udpeget for især at beskytte træk- og rasteforekomster af Ederfugl og Hvinand samt Toppet og Stor Skallesluger

154

Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke (N) Sejerøbugten er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg og Engsnarre samt Split- og Havterne samt træk- og rastforekomster af Klyde, Bjergand, Ederfugl, Sortand og Fløjlsand, mens Saltbæk Vig er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Grågås, Sædgås og Krikand.

156

Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (N) Store Åmose m.v. er i dag ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde, men alene som habitatområde. Det betyder, at der ikke indgår fuglearter i udpegningsgrundlaget, men her forekommer bilag I-arter som Havørn, Rød Glente, Rørhøg, Engsnarre og Rødrygget Tornskade, samt muligvis Hvepsevåge og Isfugl – og flere ville sandsynligvis komme til, dersom Åmosen blev naturgenoprettet.


4

BLADSMUTTEN 3/2008

157

Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (N) Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørdrum, Havørn, Fiskeørn, Rørhøg, Brushane og Dværgterne samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane, Pibesvane, Grågås, Sædgås og Fiskeørn.

161

Søer ved Bregentved og Gisselfeld (S) Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Gråand og Troldand.

162

Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø (S) Borreby Mose og Skælskør Fjord m.v. er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane, Grågås og Troldand. Området fra Agersø til Glænø er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørdrum, Rørhøg, Klyde, Engryle, Splitterne, Havterne, Dværgterne og Mosehornugle samt træk- og rasteforekomster af Knopsvane, Sangsvane, Sædgås, Grågås, Bramgås, Skeand, Ederfugl, Fløjlsand, Toppet Skallesluger, Havørn og Mosehornugle.

163

Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose (S ) Tystrup-Bavelse-søerne er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Havørn, Engsnarre og Isfugl samt træk- og rasteforekomster af Kongeørn, Sædgås og Troldand, mens Holmegaards Mose og Porsmose er udpeget for især at beskytte yngleforekomst af Rørhøg, Engsnarre og Mosehornugle samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane og Sædgås.

164

Hov Vig (N) Området er udpeget for især at beskytte træk- og rasteforekomster af Skeand og Hvinand

165

Sprogø og Halsskov Rev (S) Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Splitterne samt træk- og rasteforekomster af Ederfugl

Med god hjælp fra caretakere og andre lokalkendte folk lykkedes det de to lokalafdelinger at kommentere på de 9 områder i de hektiske dage op til jul. Høringsfristen udløb således 22.12.07, hvor Miljøcentrene i øvrigt gik på juleferie, så hvorfor de hårdtarbejdende

frivillige organisationer ikke fik tilstået juleferien med, er en gåde. Nedenfor opridses nogle af de ideer og forslag, lokalafdelingerne kom op med, men først lige en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt for DOF at bide sig fast i disse planer:


BLADSMUTTEN 3/2008

5

Tegning: Bo Tureby

Basisanalyserne – alle tings moder De basisanalyser, der var i høring frem til 22.12.07, skal danne basis for de egentlige naturplaner, som de statslige centre nu sidder og sveder over, og som forventes sendt i høring sidst på året. Planerne skal nøje beskrive, hvordan de udpegningsarter og naturtyper, som de

enkelte Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte, kan sikres ’gunstig bevaringsstatus’, eller på godt dansk: kan sikres tålelige vilkår, så bestandene sikres på såvel dansk som internationalt plan.

Den officielle køreplan ser således ud:  Høring af forslag til Vand- og Natura 2000 planer (senest fra 22. december 2008)  Vedtagelse af endelige planer med indsatsprogrammer (22. december 2009)  Kommuner offentliggør forslag til gennemførelse af Vand- og Natura 2000 planer (22. juni 2010 og 8 uger frem)  Kommunerne vedtager endelige handleplaner for deres område (22. december 2010) Der er altså tale om en sindrig kinesisk æske, hvor det ender med, at kommunerne via konkrete handleplaner skal virkeliggøre beskyttelsen og understøttelsen af Natura 2000-områderne, og hvor fejl eller mangler allerede i de

indledende step kan resultere i mangelfulde handlingsplaner i den sidste ende – og dermed mangelfuld beskyttelse af de arter, som det internationale samfund dybest set har sat os til at passe på.


6

Derfor sover DOF med støvlerne på i denne sag! Mange kontante forslag og ideer i DOFs kommentarer Der er mange forslag til sikring af udpegningsarter og fuglelivet i det hele taget i DOF’s 9 svar, og der henvises til Miljøministeriets særlige hjemmeside for særligt interesserede. Her er DOF’s såvel som alle mulige andre høringssvar lagt op. Se beskrivelsen til slut af, hvordan du finder dem. Men en genganger i alle områderne er, at DOF selvfølgelig vil have stoppet jagten på udpegningsarter i fuglebeskyttelsesområderne. Det forekommer grotesk, at man med stor pomp og pragt udpeger f.eks. hele Sejerø Bugt til fuglebeskyttelsesområde af hensyn til bl.a. Bjergand, Ederfugl, Sortand og Fløjlsand – og så accepterer man fri motorbådsjagt på dem overalt i bugten! Derudover går det for rigtig mange af områderne igen, at der skal sikres en hensigtsmæssig græsning eller høslæt af de vedvarende græsarealer, hvis fuglene skal have en chance. F.eks. er det på Nekselø et problem, at området med Splitternekolonien nu græsses af heste, som for det første udbindes tidligere, og for det andet tramper langt flere reder ned, end kvæg. Hævning af vandstanden er også et hyppigt ønske, og derudover foreslås bl.a. stop for gylleudbringning på lavbundsarealer, ligesom udsætning af Fasan og Gråand foreslås forbudt i fuglebeskyttelsesområder, hvor masseop-

BLADSMUTTEN 3/2008

dræt antaster den gunstige bevaringsstatus for udpegningsarterne. Der er også helt konkrete forslag som at droppe container- og kulhavneplanerne på Stigsnæs og stop for udbygning af Lynæs havn, der vil give øget rekreativ sejlads og kite-surfing m.v. ved Rørvighalvøen. Miljøministeriet har på sin hjemmeside takket mange gange for den store interesse (næsten 1700 bemærkninger er indkommet på landsplan), men ministeriet indskærper samtidig, at man ikke kan love, at alle de mange forslag vil blive fulgt. Nu er det så spændende at se, hvilken skæbne DOF’s forslag måtte lide. Hjælp igen til december – og i sommerferien 2010 DOF-Vestsjælland håber på medlemmernes hjælp, når naturplanerne kommer i høring til jul – og igen den 22.06.10, når kommunernes handleplaner – som skal få al det foregående arbejde til at virke i praksis – sendes i en 8-ugers høring, dvs. hen gennem sommerferien, der således må mere eller mindre inddrages for i hvert fald lokalbestyrelsen! Sådan finder du selve basisanalyserne Hvis du vil se selve basisanalyserne, slår du op på www.vandognatur.dk og klikker her på ’Naturplaner’ i menuen til venstre, og derefter på ’Naturområderne’ – hele tiden i den menu, der dukker op i venstre skærmbillede.


BLADSMUTTEN 3/2008

7

Nu fremkommer et Danmarkskort med alle Natura-2000 områder (det tager lidt tid at downloade), og det kan man forstørre ved at klikke på forstørrelsesglasset og det lokalområde, man er interesseret i, og man kan nu i princippet klikke sig frem til den ønskede basisanalyse, men systemet er meget trægt, og det er betydeligt lettere at scrolle i listen nedenunder kortet, men her er det så afgjort en fordel at kende nummeret på sin lokalitet! (se oversigten i starten af artiklen). Sådan finder du kommentarerne til basisanalyserne: Desværre har Miljøministeriet ikke fundet det hensigtsmæssigt at linke direkte fra siden med basisanalyser til siden med offentlighedens kommentarer, så man må tilbage via åbningssiden www.vandognatur.dk, hvor der i højre spalte i rubrikken ’Vis ideer og kom-

mentarer’ findes et link til bidrag, som er indsendt. Klik på linket, og klik herefter på ’Vælg et bestemt vand- eller naturområdet’ i menuen i venstre side på det nye skærmbillede. Nu vælges ’landsdel’ (’Sjælland – nord’ og ’Sjælland – syd’ skiller sådan ca. langs en linie mellem Ringsted og Korsør). Dernæst vælges det konkrete område, og her er det igen godt at kende numrene – se oversigten i starten. Nu får du så adgang til alle de bemærkninger, der er indsendt vedr. det pågældende område – herunder DOFs bemærkninger. På DOF-Vestsjællands hjemmeside findes under ’Aktiviteter’ et opslag om ’Natura 2000’, hvor en guide giver genveje til basisanalyserne. Her vil også blive lagt en genvejsguide til DOFs kommentarer til basisanalyserne.

Tegning: Peter Løn Sørensen


8

BLADSMUTTEN 3/2008

Kvindetur til Reersø Af Sigrid Tue Jørgensen Fredag den 4. juli mødtes 7 kvinder i strålende sol på Akademigrunden i Sorø. Forventningerne var høje, og humøret fejlede ikke noget. Vel ankommet til målet hilste vi på yderligere 2 deltagere - nordfra - hvorefter vi listede op i fugletårnet, der er rejst ved Flasken. Flere af os havde medbragt teleskop, så pladsen blev hurtigt trang - og solen bagte..... Her følger en liste over fugle, set ved Flasken: Grågås, Rørhøg, Vibe, Klyde, Måske Hvidklire, Gravand, Stor Kobbersneppe, Stor Regnspove, Stær, Gråand, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Blishøne, Rødben, Strandskade, Ryle, Hættemåge, Svartbag, Stenpikker, Krikand i fældning.

Lidt før kl. 12 flyttede vi ned til frokostbordet i skyggen - vilde hindbær kunne plukkes til dessert. Herfra kørte vi mod nye mål: Lysstøberiet i Vinde Helsinge! Den gæstfrie vært serverede kaffe/te med kage - nogle af os soldede i butikken, mens andre spiste frokost - igen og hunden Anton lod sig klappe....... Sidst på programmet stod Rosenhaven i Løve: Smuk som altid, dog mærket af tørken...Her hørte vi Gulbug, Gransanger, Munk, Havesanger og så Solsort og Stær, før vi flokkedes om kaffebordet til "tant og fjas". Således styrkede vendte vi atter næsen hjemad - glade og trætte efter en herlig dag i den friske luft!

Gruppebillede i Rosenhaven i Løve (Foto: Kirsten Laursen, turens leder)


BLADSMUTTEN 3/2008

9

Gildemestertale Tale holdt af Kai Boye Hansen lørdag den 21. oktober 2006 ved Sct. Georgsgildets

høstfest i Slagelse Sommer fik vi i år. Endda mens skolebørn og industriens folk holdt ferie. Regnen kom hen i august i stride strømme, hvilket besværliggjorde høsten, men med få dages stabilt tørvejr med blæst og solstrejf, kunne de store mejetærskere æde sig gennem de sidste kornmarker. Og alle vi sangglade kunne sammen med bønderne synge ”Marken er mejet”! – Og høstgilderne kunne holdes, nok med væsentlig færre deltagere end da farfar var ung, da man brugte rigtige hestekræfter og ikke mindst armkræfter. Når man her i oktober kommer i det lyriske hjørne, hører man let i sit indre øre Grundtvigs høstsalme, vi ser for os, at det er ganske rigtigt, at skoven falmer trindt om land, de gyldne farver omgiver og varmer os. – Bonden bjerger sine sidste afgrøder. Egern, mus og nogle fugle indsamler sig forråd i depoter for at kunne overleve når vinteren strenges. Grundtvig konstaterede også at fuglestemmen daler! Dette med at fuglestemmen daler leder tanken hen på vores store fugledigter, Steen Steensen Blichers mesterværk, ”Trækfuglene”. Denne digtsamling udkom første gang i 1838. Men rigtig berømt og folkeeje blev den, da bogen udkom i 1914 med Johannes Larsens fantastiske træsnit. - 30 digte om 30 fugle samt ikke mindst hans kendte præludium ”Sig nærmer tiden, da jeg

må væk”! – Samt hans lige så kendte ouverture ”Det er hvidt herude”! I søndags, den 15. oktober, var der bogstaveligt fokus på trækfuglene ved Storebælt. Formålet med ornitologernes tilbagevendende registrering af rovfugletrækket er at få afklaret om – og i givet fald under hvilke vejrmæssige betingelser Storebæltsbroen virker som en ”træk – leder”. Ved at gentage registreringen den første søndag i efterårsferien år efter år, får fuglefolket efterhånden opbygget data for alle tænkelige vejrsituationer. Og inden for de næste 100 år vil man kunne sige præcist, hvornår ”broen trækker”. De meget foreløbige indicier efter 6 års registreringer, tyder på, at broen virker som en kærkommen sikkerhedsline for musvåger ved noget kraftig nordvestlig vind, hvor fuglene aktivt må baske op mod vinden. Men der skal mange flere observationer til, førend noget kan siges med sikkerhed. Sikkert er det imidlertid, at kragefugle, duer og stære med stor forkærlighed trækker langs med broen, snart uanset vejret. I søndags var der 4 poster, nemlig ved Røsnæs, Flasken ved Reersø, ved Storebæltsbroen og ved Stigsnæs. – Jeg selv var nede ved Stigsnæs, hvor der også var den livligste trafik i de tre timer den officielle tælling foregik, nemlig fra kl. 11 til kl. 14. Her talte man næsten 400 Musvåger, 1 Rød Glente, 3 Vandrefalke og 5 Spurvehøge.


10

BLADSMUTTEN 3/2008

Tegning: Bo Tureby

Det var en dejlig oplevelse at stå ude på molen sammen med professionelle ornitologer, der har en utrolig viden og erfaring. – Og så kunne man glæde sig over, at man på denne dag kunne fejre Dansk Ornitologisk Forenings 100 års fødselsdag. For i 1906 samledes nogle få dygtige fuglefolk for at danne denne forening, der skulle være talerør for fuglene. Være med til at værne om deres yngleområder. At skabe fredning for de mest truede arter. Svanen for eksempel var så godt som udryddet, rovfuglene havde det svært. Der blev udgivet mange bøger om fugle illustreret med tegninger og akvareller. Moderne teknik har nu muliggjort optagelse af fuglestemmer først på plader og bånd, nu også på CD`er. Foreningen er

talerør i en masse udvalg vedrørende natur og miljø. Fuglefolk fra hele landet har deltaget i kortlægning af fuglelivet i hele Danmark. Ud fra optællinger kan man løbende aflæse, om der er fremgang eller tilbagegang blandt de forskellige arter. Derfor har der ofte været råbt vagt i gevær, når engområder er blevet opdyrket, når et vådområde er blevet ødelagt. Desuden har man jo påpeget, at Danmark har et internationalt ansvar for at være vært for millioner af trækkende gæster. Vi har de store Vejler i Han Herred og Thy, fantastiske områder langs den jyske vestkyst og ikke mindst har vi Vadehavet, der er et kæmpe spisekammer.


BLADSMUTTEN 3/2008

Jeg vil også nævne at ringmærkning, nationalt som internationalt, har og har haft enorm betydning for forskningen i fuglenes liv og adfærd. Man har kunnet aflæse trækruter samt opholdssteder. Og her vil jeg komme ind på en oplevelse sidste år, hvor jeg sammen med seniorgruppen var på Omø, hvor vi besøgte en ornitolog der hedder Johannes, som har hus ved en sø og mose. Han fortalte om sit arbejde med at ringmærke fugle, og fortalte om en Mudderklire han havde ringmærket to år i træk på nøjagtig samme dato. Denne fugl vidste, at her var et depot, hvor den kunne tanke op, og den vidste også hvor den næste tankstation var. Han havde kunnet følge den fra Nord Norge, gennem Holland og Belgien frem til Spanien. Om den havde trukket til Afrika vidste han ikke. Johannes pointerede at det var bydende nødvendigt, at man bevarede tankstationer for fuglene. Vores herlige Dirch Passer vakte i sin tid jubel med sin monolog som ornitolog, og hvor vi husker hans glæde ved at se en Mudderklire, der var jo en ægte begejstring. Jeg husker fra den tid, at

11

jeg havde vores Anne med på fugletur, hvor vi så en Mudderklirre, og hun berettede om det i sin klasse på Østre Skole, men hvor klasselærer fru Smidt belærte Anne og klassen om, at sådan en fugl fandtes ikke, det var kun noget pjat som Dirch Passer sagde! – Anne kom hjem fra skole og aflagde beretning for sin mor. Herdis tog en af mine fuglebøger, lagde den i ungens taske og med besked om at vise den til bemeldte fru Smidt! – Morsomt var det at skulle til næste skolemøde med klasselæreren. Fru Smidt tog imod os med et afvæbnende smil mens hun gentog, det må I undskylde, det må I undskylde, som I kan se, er jeg ikke biologilærer!! Den gode Johannes fra Omø fortalte også om en lille Gærdesmutte, han havde ringmærket, den blev fanget kun 17 timer senere i Syd England. Det er vores næst mindste fugl, der kun vejer 7 – 8 gram. Hvilken præstation. – Når man så læser i Blichers ”Trækfuglene” ser man at han kalder denne lille livlige fugl for ”Thomas i Gærdet”. – Her kommer de første 12 linjer i digtet:

Nordisk Kolibri! Du som boer Ingen ved jo næsten hvor. At et lidet glimt af dig man seer Det er Nyt, som sjældent skeer. Hvi så sjælden du til Lyset frem! Har du ogsaa Huus og Viv? Har du Lille! Ogsaa Børn og Viv? Til din søde Tidsfordriv? Hvad bestiller du den Dag saa lang? Giver ej et Hvip engang, Boer maaske herfra i Verden vidt? Er her kun en Eremit?


12

BLADSMUTTEN 3/2008

Digtet er meget længere, der spørges også om kærlighedslivet? – Gærdesmutten er ikke eremit, den er ofte polygam, men det er nok mere et instinkt end kærlighed. Her er det hannen der bygger reder, og med sin kraftige sang lokker den hunner til. Og er det et godt område, kan den have flere koner, men er boniteten karrig så er den monogam! – Nogle trækker bort, men mange bliver og i strenge vintre går der mange til, den har jo ingen fedtdepoter. Vi taler jo om 7 til 8 gram. Efterhånden er der her i landet oprettet mange steder, hvor befolkningen kan kigge på fugle. Aage V. Jensen’s Fonde har opkøbt mange områder, og bygget mange fugletårne, også steder med adgang for kørestolsbrugere. Amter og Skov- og Naturstyrelsen har etableret mange steder med fri adgang. Det er jo vigtigt at befolkningen får forståelse af værdien ved at færdes i naturen. Og at vi som befolkning har et fælles ansvar for de fælles værdier. Lærer man dette, er jeg sikker på, at det gavner folkesundheden.

I de senere år er der kommet mange unge fuglenørder, der farer landet rundt for at få så mange som muligt på deres lister. Og alle de unge sender SMS´er til hinanden, så det går som en steppebrand, når der lander en Stribet Sanger fra Amerika på Mandø. Det var jo første gang i Danmark. – Man hørte om en, der havde taget en taxa fra Skagen. Heldigvis er vi mennesker forskellige. For mig er det ikke så vigtigt at få alle sjældenhederne med. For mig er det lykken at tage af sted med kikkert, godt fodtøj, rygsæk med madpakke og termokaffe og så opleve naturen. Jeg suger til mig med synet og med alle lydene fra dyr og fugle. Glæden ved skiftende vinde, vejr og skyer. Alt det gør mig glad. Og så er jeg lige ved at tro at det er sundt! Og hvad med alle os her? Jo, vi kan indfanges næste år, samme tid, samme sted, vi ved, at her har vi gildets åndelige rasteplads! Derfor, kære l. Gilde, hjertelig tillykke på 71 års dagen.

Lille Regnspove tegnet af Bo Tureby


BLADSMUTTEN 3/2008

13

Fuglekursus på Æbelø Af Lil Bayer Sørensen

3-dageskursus i fugleformidling på Æbelø den 13-15. juni 2008, arrangeret af DOF og Fugleværnsfonden Æbelø ligger i Kattegat nord for Bogense på Fyn. I 1995 blev øen overtaget af Aage V. Jensens Fonde, og i 1998 blev den fredet. På øen ligger en smuk gammel gård, som DOF havde ansøgt fonden om at måtte bruge som base for kurset. Normalt må man kun opholde sig på øen fra kl. 6 morgen til solnedgang, men i specielle tilfælde får man altså dispensation til overnatning. 1.dag: Vi mødtes ved Lindøhoved, 22 deltagere + 2 kursusledere + madmor Helle, fredag eftermiddag. Heldigvis var det ikke blæst fra nordvest, hvilket ville have givet problemer med højvande, så vi evt. ikke havde kunnet komme ud til øen. Al bagage, proviant + de fleste af deltagerne blev pakket på en traktoranhænger, hvorefter turen gik gennem vandet, indtil vi nåede Æbelø – en køretur på ca 45 minutter. Der var ikke plads til alle deltagerne på traktoren, så 5-6 måtte vade over. Vel ovre blev vi indlogeret på Æbeløgård, og vores kursusledere Allan Gudio Nielsen fra Fugleværnsfonden og Sanne Busk fra Fuglepigerne, bød velkommen. Herefter var der præsentation af deltagerne og gennemgang af weekendens program. Vi blev delt op i grupper på 5-6 deltagere og fik hver

især også udleveret en seddel med et tidspunkt, hvor madmor Helle skulle have hjælp i køkkenet. Mens der blev tændt op i grillen, gik vi en kort tur i området, hvorefter vi spiste aftensmad og dansede Allans andedans (det kan ikke beskrives, men skal opleves). Fredag aften gik hver gruppe så ud på egen hånd på øen og registrerede, hvilke fugle vi så/hørte. Efter en kort gennemgang af resultaterne, uddelte Allan og Sanne nogle ”guldkorn” i form af guide-tips – f.eks. hvordan det altid er godt at have både en plan B og en plan C, hvis den oprindelige plan mislykkes. Nogle gange er man nødt til hurtigt at ty til improviserede alternativer, eksempelvis på ørneturen, hvor det er tåge og sigtbarhed på 25 m, eller på nattergaleturen, hvor der ikke er en fugl i miles omkreds. Et af Allans fif på en spættetur uden skyggen af spætter, var pludselig at fremdrage en utrolig livagtig skumgummi-spætte fra tasken (senere på kurset prøvede nogle af deltagerne selv at fremstille forskellige meget vellignende fugle efter en bog, Allan havde med). Bagefter sad vi og hyggede os og snakkede, men da programmets næste punkt var ”Æbelø´s fugleur” med start 1 time før solopgang, gik alle rimeligt tidligt i seng.


14

2.dag: Friske og veludhvilede (!) mødtes vi på gårdspladsen lørdag morgen kl. 03.30, hvorefter vi gik i samlet flok ind i skoven. I starten hørte man tydeligt de enkelte arter – Rødstjert, Solsort og Gærdesmutte var de første - og inden solopgang havde vi hørt i hvert fald 19 forskellige fuglearter synge. Efter at have beundret solopgangen og spist vores ”overlevelsesmadpakker”, som Helle havde udstyret os med, blev vi delt op i grupperne og fik til opgave at formulere et oplæg for, hvad der var vigtigt for en guide i forbindelse med en fugletur i hhv. planlægningsfasen, under selve turen og ved afslutningen af turen. Samtidig var der et par timer til at udforske øen i, inden vi skulle mødes igen kl. 07.00 til morgenmad på Æbeløgård. Efter morgenmaden og fremlæggelse af oplæggene fik hver gruppe en MP3optager m/mikrofon og parabol, og så startede en lille konkurrence, hvor det gjaldt om at få optaget så mange forskellige fuglestemmer som muligt på 1 time. Allan var den strenge og retfærdige dommer, hvor det ikke var nok at have optaget stemmerne, man skulle også vide, hvad det var for en fugl, der sang, ellers var der ingen point. Efter en velfortjent frokost var der mulighed for en middagssøvn, hvilket mange var glade for. Dem der ikke kunne sove, gik ud på egen hånd. Området er rigt udstyret med 2-personers

BLADSMUTTEN 3/2008

fugletårne, hvorfra man kan spejde efter – selvfølgelig - fugle, men også efter mufloner (en slags vildfår med store, krogede horn), som også findes på øen. Efter siestaen fortalte Sanne og Allan om, hvad der gemmer sig i guidens taske og lommer, og Allan viste eksempler på sine klenodier, samt gode bøger + litteratur til at ”krydre” en tur med. Så var det atter tid til gruppearbejde nu skulle vi tænke som en sulten fugl, og vi fik til opgave at hjembringe: 3 edderkopper, 1 flue, 1 myre, 1 bænkebider, 1 regnorm, 1 græshoppe og en bille. Det var rigtigt morsomt og interessant, hvordan man skulle overveje, hvilke biotoper man skulle lede på for at finde de forskellige fødeemner. Samtidig var det et eksempel på en rigtig god aktivitet at lave til en børnefugletur. Hjemkommet med fangsten blev den grundigt studeret i et mikroskop. Lørdag aften var der 3-retters gallamiddag og fuglequiz, og bagefter havde Sanne arrangeret en leg, en slags ”fuglenes gæt og grimasser”, hvor man først med ord og derefter med fagter skulle beskrive en given fugl, hvorefter ens gruppe skulle prøve at gætte den. Det var afsindigt morsomt – nogle gange så tårerne trillede – andre gange sad man som mystificeret for at følge med i performerens tankegang (bl.a. hvordan ordet hvidhøne skulle kunne få gruppen til at gætte på, at det drejede sig om en gråand!).


BLADSMUTTEN 3/2008

15

Pirolen yngler i kystnære skove, bl.a. på Æbelø. Tegning: Jon Fjeldså

Da vi havde grinet af, var der aften/natekskursion, hvor vi bl.a. kiggede efter en ugle, der tidligere år har boet i laden til Æbeløgård (vi så dog ikke tegn til nogen levende ugle – det tætteste, vi kom, var noget uglegylp af ældre dato). På turen medbragte Allan en flagermus-detektor, hvor man kunne aflæse frekvensen af flagermusenes skrig. 3.dag: Søndag, efter morgenmaden, var alle med til at gøre huset rent, bagefter var der evaluering og flere gode tips fra kursuslederne. Efter en let frokost blev vi hentet af traktoren og kørte i land på Fyn ved 14-tiden. Det var en del mere højvandet end ved udrejsen, så de deltagere der gik over var godt gennemblødte, da de nåede frem til os andre. Alle var enige om, at det havde været alletiders tur, og at vi havde fået mange gode ideer og inspiration til at formidle viden og interesse om fugle. Madmor Helles mad var et kapitel for sig, og rammerne for kurset – Æbelø kunne ikke være bedre valgt.

En gennemgang af listen for, hvilke fugle vi havde set/hørt viste 67 forskellige arter: Lille Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Gravand, Gråand, Ederfugl, Toppet Skallesluger, Fjordterne, Havterne, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Blishøne, Strandskade, Stor Præstekrave, Vibe, Rødben, Musvåge, Tårnfalk, Vandrefalk, Fasan, Ringdue, Gøg, Mursejler, Stor Flagspætte, Sanglærke, Digesvale, Landsvale, Bysvale, Engpiber, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Nattergal, Rødstjert, Stenpikker, Solsort, Sangdrossel, Rørsanger, Gulbug, Tornsanger, Havesanger, Munk, Gransanger, Løvsanger, Blåmejse, Musvit, Træløber, Korttået Træløber, Pirol, Rødrygget Tornskade, Skovskade, Husskade, Allike, Råge, Krage, Stær, Gråspurv, Bogfinke, Grønirisk, Stillits, Gulspurv, Rørspurv og Bomlærke.


16

BLADSMUTTEN 3/2008

Indvielse af Isfuglekassen i Tamosen den 20. juni Af Kai Boye Hansen

Isfugl tegnet af Jon Fjeldså

Når mennesker mødes, opstår der sød musik. Mange vil nok bekræfte August Schades postulat! – Og når sangfuglene ankommer om våren, opstår der liflig sang. Det vil alle nok bekræfte. – Når ildsjæle fra DOF – Vestsjælland mødes med ildsjæle fra Skov og Naturstyrelsen, så kan der opstå frodige tanker og ideer, til glæde og gavn for vores natur, og så sandelig også til alle os, der kan lide at bruge af naturens skatkammer. Da området omkring Tamosen ved Susåen er under EU ´s beskyttende vinger, fandt bestyrelsesmedlem i DOF – Vestsjælland, Kirsten Laursen, det fornuftigt at få en dialog med skovfoged Anders Walther Hansen fra nævnte styrelse, om en mulig etablering af en isfuglekasse ved Tamosen. Her opstod straks samklang og enighed. – Det kan næppe undre, for DOF og Naturstyrelsen har samme fællesnævner, der kun-

ne lyde: ”bevar og beskyt flora og fauna”!

Isfuglekassen Man kan bestille mange former for redekasser i specialbutikker, dog ikke en isfuglekasse. – Der er angiveligt kun én producent på markedet, nemlig tyskeren Horst Boedler, der har specialiseret sig i at udvikle disse kasser. Den første af slagsen man så, var nærmest klinet op i ler, og indvendig var der noget specielt blandet grus. Taget var kamufleret med naturens egne produkter. Den nyeste model er fremstillet i kunststof, og så er der to boliger i kassen med separat indgang. Tanken er, at når første kuld er klar, flyver den ind ved siden af til en frisk bolig. Boligen er formet sindrigt og snørklet, så det minder om den cirka halve meter indgang, Isfuglen selv ville grave ind i en brink.


BLADSMUTTEN 3/2008

17

Intet kommer som bekendt af ingenting. Så da formalia var i orden med etablering af kassen ved Tamosen i passende afstand fra fugleskjulet, så kom arbejdet med at skaffe midler, også dette lykkedes. Men så blev den gode Horst Boedler syg, sagen udsat til primo marts. – Og så håbede man! – Men isfuglen havde angiveligt udset sig et sted til første kuld. Fuglene er der i nærheden og ses næsten dagligt, for der noteres flittigt i fugleskjulets logbog. – Og så kan man se ekskrementer ved indgangshullerne!!

og journalist, der måtte trave ned ad markvejen. Ingen rød løber og champagne i krystalglas. Nej, det passede bedre med et glas køligt hvidvin i fugleskjulet, hvor gulvet ikke er bonet, men rå planker med fugleklatter fra svalen, der havde unger i reden. Skovfoged Anders W. Hansen kunne fortælle, at der i styrelsens plan stod, at man netop i dette område ville gøre noget. Fugleskjulet falder også godt ind i naturen. – Kirsten fortalte om isfuglen generelt, hendes begejstring er forståeligt, det er en meget smuk fugl.

Receptionen Ved receptionen udeblev isfuglene, utaknemmelige fugle! - Men Sjællandske Medier dukkede op med fotografer

Det var en dejlig dag, flot vejr, og et helt vidunderligt landskab, så lad nu anstrengelserne bogstaveligt bære frugt!

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder? Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger.


18

BLADSMUTTEN 3/2008

Nyt Fra Felten af Steen Flex Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden: Inger Nielsen inger.ml@nielsen.mail.dk – Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147 Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spændende.

Nyt fra 2. kvartal – april, maj og juni 29. juni - Isfugle-hvalp i Tamosen. I dag havde hele familien fornøjelsen af at se Isfugle-hannen samt 1 udfløjen unge i Tamosen. Fuglene holdt til i den del af Tamosen, der ligger til venstre

for fugleskjulet, og blev set rastende og fouragerende i perioden fra 11.3013.40. Tit sad fuglene sammen på en lav gren, så det var muligt for os at sammenligne ungen med den voksne


BLADSMUTTEN 3/2008

fugl. Når de sad sammen, var ungen tydeligt mindre og stumphalet. Den var en anelse rundere i formerne og havde det klassiske unge-look. Ryggen var mere blågrøn end hannens, og den var mattere i farverne. Det hvide ved struben var mere beige og næbbet og fødderne var ensfarvede mørke. Ungen kunne selv fiske og havde heldet med sig i cirka halvdelen af forsøgene. Vi så slet ikke hunnen, så hun er måske på rede og i gang med det næste kuld? Fuglene var så tilgængelige, at vi bestemte os for at spise frokost i skjulet og nyde dem samtidig. Desuden havde vi fornøjelsen af 2 Fiskeørne, der i en halv times tid kredsede sammen over Tamosen og fouragerede i Tystrup Sø, før de forsvandt sydpå mod Bavelse Sø, samt 2 overflyvende Hulduer. Mette, Allan, Connie, Ove og Lucky 27. juni - Mange rovfugle på Vestsjælland. I går morges så jeg de 2 gamle Havørne ved Tissø ud for Selchausdal. Hannen stod ved bredden og Mutter fløj lavt over vandet nordpå. Senere på dagen kredsede en Rød Glente lavt over Skellebjerg i lang tid. Mon den havde fået øje på en hønsegård? Her til morgen var de 2 Havørne på samme sted igen. Og i eftermiddag holdt jeg og kiggede på en Rød Glente ved vejen ind til Bjerge. Der lå åbenbart et ådsel på marken, for efter at have kredset længe landede den på marken og jog Kragerne væk. Jeg synes der er mange Glenter i år. Men til gengæld mener jeg, at jeg ser færre Rørhøge. Ove Brinkmann.

19

20. juni - Ørneliv ved Skarresø. Vi har lige været ved Ankerpladsen og så begge forældre Havørnene. Først kom hannen flyvende og fløj/svævede i adskillige minutter over søen, forsvandt over trætoppene i modsat retning. Var væk ca. et kvarter men kom så tilbage og viste den flotteste flyve/svævestil for til sidst at flyve lige hen over Ankerpladsen, flot - flot. En halv time senere kom han igen og ville lande ved reden, men hunnen var åbenbart i vejen, så han tog "landingsstellet" op igen og tog en lille runde, imedens hunnen kom på vingerne. Hun satte sig på nogle visne grene, og der sad hun, da vi forlod stedet efter et par timer. Men hvad med ungerne? Hvor mange kommer på vingerne? Kirsten Larsen, Orø 20. juni - Sjagger ved 18. hul. Jeg har lige opdaget, at Sjaggeren har rede ved Slagelse Golfklub. Den brokker sig, når spillerne kommer hen til sidste hul. Sikken herremand. Jette Hallig 18. juni - Indvielse af isfuglekassen uden den smukke Isfugl. I smukt solskinsvejr blev isfuglekassen indviet med taler af Anders Walther Hansen fra Skovdistrikt, Storstrøm og Kirsten Laursen, koordinator for isfugleprojekt i DOF Vestsjælland. Isfuglens liv og levevilkår blev forelagt de fremmødte. En journalist, en fotograf og en filmfotograf overværede indvielsen sammen med ornitologer og lokale interesserede. Isfuglen udeblev desværre. Nu hå-


20

BLADSMUTTEN 3/2008

Tejster tegnet af Brian Zobbe

ber vi, at Isfuglen tager isfuglekassen i brug til denne ynglesæson, så vi kan nyde synet af Isfuglen, der flyver ind og ud af redehullet. En Landsvalefamilie deltog også i indvielsen, da svalen havde valgt at yngle inde i fugleskjulet og havde 5 sultne unger ventende på redekanten, alt imens indvielsen foregik. En enlig Bramgås gik eller svømmede rundt i Tamosen sammen med nogle Grågæs. Et Knopsvanepar svømmede fredsommeligt rundt i vestsøen ved fugleskjulet uden at være påvirket af begivenheden. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 15. juni - Luftkamp i sydenden af Tissø. I går eftermiddags holdt jeg ved sydenden af Tissø og kiggede på Klyderne ude på øerne. Pludselig kom en Rørhøg-han (sikkert hannen fra yngleparret ud for Frihedslund) flyvende hen over øen. Det skulle den aldrig have gjort. Straks røg der 20-25 Klyder i luften som små missiler. Rørhøgen fortrak skyndsomst østpå igen. Der er rigtigt mange Klyder i år, forleden talte jeg 44 adulte, og der er mange, der ruger ude på øerne. Ove Brinkmann. 8. juni - Tejsterne på plads på Sejerø. Vi så 103 Tejster i alt på Sejerø

denne smukke søndag, der havde temperaturer helt op på 25 grader. Ved Lindehoved optalte vi 100 Tejster fra kl. 11.00-12.00. En del fløj ud og ind af redehullerne i skrænterne på nordsiden af Lindehoved (Mastrup), og andre lå ude på vandet. De var så tydelige med de flotte røde ben i det klare vejr i dag. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 5. juni - Meget sen Blå Kærhøg. Blå Kærhøg han fouragerer kl. 16.30 over rørskoven mellem Kirke Helsinge og Vinde Helsinge på vej mod øst i 20m højde over observatørens hus i Kirke Helsinge. Jette Hallig, Slagelse. 3. juni - Storke-mangel? Her til aften skabte 4 Hvide Storke trafikkaos ved Bildsøvej mellem Vemmelev og Næsby. Den ene af storkene var ringmærket og altså en svensk fugl, men de 3 andre var uden ringe. Den svenske fugl var meget mere ren hvid i farven end de øvrige og havde lyse kanter på svingfjerene. Om det er typisk for de svenske fugle eller siger noget om dens alder, ved jeg ikke. Storkene er ifølge lokale ankommet enkeltvis i løbet af dagen. Min mand og jeg slog et teleskop op ved vejkanten, og vi kunne i løbet af de 2 timer vi var der vise dem frem til cirka 50 forbipasserende, der alle var meget begejstrede. Vi håber på, at storkene er på plads igen i morgen. Mette Lauritzen, Korsør. 2. juni - Sortspætte i Humleore. Nu hørte jeg Sortspætten igen, da jeg var ude at løbe en tur i Humleoreskoven her til formiddag i det dejlige vejr. Det var ved Humleorehus kl. 10.30. Jeg skal i øvrigt undskylde, at jeg var lidt


BLADSMUTTEN 3/2008

letfærdig i omgangen med fakta sidste gang, da jeg troede, at der ikke var rapporteret Sortspætte før ved Humleore. Jeg kunne bare ikke umiddelbart få øje på det i DOF-basen, men derfor kan den jo sagtens både være set og rapporteret tidligere. Knud Hyldeblad. 2. juni - Fiskeørn i Madesø. Jeg kunne ikke få indberetning via DOFbasen til at fungere (sker også for mig, red.). Derfor denne mail om en Fiskeørn kredsende over og omkring Madesø i dag kl. ca. 14.30. (Jeg så også én - måske den samme? - den 19. maj). Ingen af gangene fiskede den i søen. Mogens Majland, Svebølle. 2. juni - Vagtel i Rønnekilde. I dag kl. 10.00 drog Rød Glente over Rønnekilde. Og kl. 15.45 hørtes fra terrassen årets første Vagtel. Karen-Margrethe Nielsen 2. juni - 3 Dobbelt Bekkasiner på min punkttælling. Vi nyder det hver gang, vi skal lave vores punkttælling både sommer og vinter. Altid er der overraskelser. 3 Dobbelt Bekkasiner over Tamosens enge, det har vi ikke oplevet før i antal. Vores tælling begynder ved Rytterbjerget lige nord for Kongskilde (Slettevej) og fortsætter i Broby Vesterskov med et punkt over Tamosens enge og et punkt ved Munkedamshuset, hvor der som sædvanlig var 1 Munk. Skovsneppen udeblev desværre, den havde vi ellers glædet os til. En smuk og stille aften, hvor der var en del Rådyr, som vi nød synet af. Aftenkaffen blev indtaget på den gamle bænk under de store træer ved Munkedamshuset. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø.

21 28. maj – Sommerørn. Da jeg kom forbi Tissø ved Selchausdal i eftermiddags, gik alle ænderne på vingerne, og uvilkårligt kiggede jeg op - men der var ingen rovfugle i luften. Det var der til gengæld på jorden, hvor een af de gamle Havørne stod med et bytte (Blishøne?) på en lille tange et par meter fra søbredden. Dejligt syn! Og netop i dag er Mursejlerne dukket op i stort tal ved søen. Ove Brinkmann. 25. maj - Rødrygget Tornskade på Fuglenes dag. Vi begyndte turen på ppladsen ved Suserupgård med en svævende Hvepsevåge, der havde retning mod nordøst mod Broby Vesterskov. 36 arter blev det til på turen, der varede næsten 3 timer. En Kærsanger ved kanten af tørvegravssøen, ynglende Landsvale inde i fugleskjulet, 2 voksne Grågæs med 12 ællinger, 2 Nattergale, 1 Rødrygget Tornskade (syngende) på toppen af en kvasbunke på engen ned mod Susåen, 2 flotte Fiskeørne over Suserup Skov og som afslutning 1 hvid Musvåge, der blev moppet af 1 Gråkrage og 1 Tårnfalk ved Suserup Skov. En rigtig solskinsdag med Gøgen kukkende i baggrunden hele tiden. Men Isfuglen udeblev. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 17. maj - Nekselø som en 10 punkttælling. Vores punkttælling på Nekselø blev optalt i midten af maj - den 17. maj helt præcis. I år var der ingen heste til at forstyrre Splitternerne og Hættemågerne på den nordlige del af øen, så det kan ses på antallet i forhold til året før, hvor hestene løb rundt på markerne og forstyrrede fuglene. Digesvalerne er også i fremgang. På en skrænt på vest-


22

siden var der trængsel af Digesvaler ved redehullerne. Ellers kvækkede klokkefrøerne i vandhullet på sydøen og et Knopsvanepar holdt til i søen med klokkefrøerne, hvor Knopsvanehunnen lå smukt på rede, mens hannen svømmede rundt i behørig afstand. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 12. maj - Gode nyheder fra Isfuglemanden. Horst Boedler, kendt som Isfuglemanden fra Flensburg, besøgte Tamosen 2. pinsedag for at kontrollere om Isfuglen bruger kassen. Sammen med sønnen Frank undersøgte de kassen for spor efter isfuglene. ”De benytter kassen. Der er tydelige spor i den ene halvdel (hvor der er ekskrementer på forsiden af kassen), men de yngler der ikke endnu. De yngler højst sandsynligt i nærheden, men vil helt sikkert tage redekassen i brug til deres 2. kuld. Han kommer i midten af juni igen”. Kassen blev sat op den 1. marts, som desværre var for sent til at isfuglen kunne nå at bruge den til sit 1. kuld. De har nok allerede været i gang med at lavet redehullet i brinken i Lynge Bæk lige nord for Tamosens 3 søer i midten af januar måned, mente isfuglemanden. Der var tydelige ekskrementer fra isfuglen i nærheden af kassen (helt hvide pletter på jorden under en af grenene), hvor de sidder mest. Dagen sluttede ved p-pladsen, hvor vi hørte Sortspætten i Suserup Skov. Kirsten Laursen, Sorø. 11. maj - Nattergale i Hov Vig. Kis Larsen var på pletten ved solopgang for at se pinsesolen danse i Hov Vig. Minsandten om ikke 2 Nattergale underholdt med deres skønne sang. Den ene

BLADSMUTTEN 3/2008

hørtes fra fugletårnet og den anden sang i et pilekrat i nærheden af Palle Graubæks hus. Udover disse vidunderlige fugle var der 1 Vandrikse tæt på dæmningen. 11. maj - Nattergal hørt fra Galgebakken i Sorø. På min aftenvandring i vores have her i Sorø - hørte jeg kl. 22.00 Nattergalens sang i retning mod Pedersborg Sø. Hvor herligt at have denne fugl som matrikelart. Solsorten og Rødhalsen var også på banen i mørket. Kirsten Laursen, Sorø. 6. maj - Ugle i Rønnekilde. I dag dukkede en ulden Natugle unge op i hullet til redekassen i Rønnekilde. Karen-Margrethe Nielsen. 2. maj - Ringsted obs. Turen rundt i Ringsted, til Høm Mølle, Torpet mose og endelig Tivolisø ved Haraldsted bød på 2 Husrødstjerter i industrikvarteret. 2 Dobbelt Bekkasiner, Grågæs, inkl. et par med unger, 1 Sangsvane, rastende med tydelig beskadiget vinge, dog fouragerende, 14 Gravænder, 8 Toppede Lappedykkere, 3 Fjordterner, en enkelt Tornsanger, Gærdesanger, og flere af dem rundt i området, Munk, 11 Viber, 1 Rødben, hørt Gøg, 8 Rørspurv, 1 Rørsanger, 1 rastende, måske ynglende Rørhøg, 2 Hvide Vipstjerter, 1 syngende Bynkefugl, 1 Græshoppesanger. Nu er de snart på plads alle ynglende arter. Inger Nielsen, Ringsted. 30. april - Kuk i Dværgmågerne ved Tissø. Ca. kl. 11.00 trækker 35 Storspove mod nordøst over Buerup. 1. maj ca. 11.30 i sydenden af Tissø: 1 kukkende Gøg ved kirken, 5 Dværgmåger (adulte) + 3 Dværgmåger (ungfugle), 1 Dværgterne. Den ene af de voksne


BLADSMUTTEN 3/2008

Dværgmåger havde rosafarvet bryst! Klaus og Maj-Britt Kildemoes 27. april - En hyggestund ved Valsølille Sø. Kan det næsten blive smukkere? Søndagsturen gik til Skjoldenæsholm Engsø og Valsølille Sø. Det var dagen hvor kreaturerne blev sluppet ud, glade og fornøjede sprang de ud i friheden. Gæssene havde travlt med at passe på sit afkom. Hvide Vipstjerter kæmpede om territoriet. Fjordternerne rastede skiftevis med at de fiskede, men det allersmukkeste var at sidde på en træstub på broen med udsigt over Valsølille Sø, solen lunede dejligt. Den paukende Rørdrum hørtes sporadisk, ligeledes med Grøn Frø. Mængder af Stær havde travlt med at hente føde til rederne i træerne. Fjordterne blandede sig med deres sprøde ryst, ind imellem styrtdykkende. En snog svømmede meget målrettet forbi og ud mod øen, medens småfiskene sprang i vandet efter insekter. Det var mindeværdigt for en søndag eftermiddag. Inger Nielsen, Ringsted. 26. april - Land- og Bysvaler i Rønnekilde. Kl. 14.00 ankom Landsvalerne sammen med Bysvalerne her til matriklen i Rønnekilde. Karen-Margrethe Nielsen. 25. april - Video af storken fra Assentorp. Storken i Assentorp har nu været på besøg i flere dage og Michael Larsson har optaget dette flotte videoklip af kræet, mens den fouragerede ved aftentide. Storken har lysegrå ringe på benene, hvilket antyder, at den er kommet fra et skånsk storkeprojekt, hvor man har forsøgt at opdrætte og

23

Nattergal tegnet af Brian Zobbe

udsætte importerede storke til et liv i det fri. Men mange af projekt-fuglene, der oprindelig nedstammer fra nordafrikanske storke, har nægtet at forlade Sydsverige, og har i stedet insisteret på at konvertere til standfugle. 24. april 2008 - Storkebesøg i Assentorp og Stenmagle. Tirsdag ved skumringstid var der Hvid Stork på besøg i Assentorp og minsandten om der ikke også var besøg onsdag i Stenmagle. Man kan jo håbe, at storkene bliver lidt tid og finder føde nok i Åmosen, hvor der for tiden er en hel del frøer. 23. april - min første Gærdesanger i år. Her til morgen på vej gennem Ringsted med toget som mål, lød Gærdesangerens monotone sang, ja, så er den altså også returneret til sit yngleområde. Inger Nielsen, Ringsted. 23. april - Seniortur til Suserupgård onsdag den 23. april. 28 glade seniorer deltog i en fugletur til Tamosen, hvor den nye redekasse til Isfuglen blev


24

besigtiget. Desværre ingen Isfugl, men nyankomne Landsvaler fløj rundt omkring fugleskjulet og en enkelt Rørhøg (han) fløj med redemateriale i retning af Broby Vesterskov. 3 kuld gæslinger (Grågås) svømmede rundt i søerne i mosen med deres stolte forældre. Turen sluttede med en syngende Munk ved Suserupgård. I alt 33 arter på hele turen rundt i området. En rigtig forårstur med et tæppe af hvide og gule anemoner i Suserup Skov samt den smukke lilla lærkespore. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 20. april - Hvor er øerne i sydenden af Tissø? Tissø syd kl.10.15 – 11.30: 1 flyvende Rørdrum, 2 Agerhøns, 2 Fjordterner, 8-9 par Grågæs med gæslinger (et par havde kun 2 gæslinger, et par havde 12, ellers var det mest 4-5 gæslinger per par). Det er jo godt at Kalundborg Kommune har etableret en lille parkeringsplads ved søens sydende, men det er en ret skrabet model. Der mangler en asfaltering og affaldskurve – og hvad med en fugletavle? Alt hvad man har kunnet svinge sig op til, er tegning af en Dværgterne uden farver! Og hvor er de fugleøer Vestsjællands Amt konstruerede for tusindvis af kroner! Jeg vil foreslå, at man fra bestyrelsens side går i gang med noget armvridning. Klaus Kildemoes. 18. april - Sønderjyllandstur for blandet hold. 2 biler med DOF'ere i alle aldre drog tidlig morgen fra Sjælland til Sønderjylland. For at kunne deltage var Asger fra Århus aftenen inden taget til Djævleøen for at overnatte hos Flex. Vi havde sat næsen op efter bestillingsarter som Tutel-

BLADSMUTTEN 3/2008

due, Blåhals, Hvidbrystet Præstekrave og Fyrremejse. Kun den sidste var tilsyneladende i Danmark i så store mængder, at vi 2 gange stødte på den. Som dagen skred frem kom arterne dog stille og roligt på hovedlisten. Omtrent 100 arter blev det til inden hjemkomst, med fine arter for sjællændere som Grønspætte og Topmejse. Nyankomne trækfuglearter som Skovpiber, Løvsanger og Splitterne. For at slutte af med manér, dippede vi både Rosenmåge og Topskarv i Esbjerg Havn, trods ihærdig hjælp fra en lokal DOF'er. De fleste havde dog set begge arter tidligere, mens den små Ragnar var skuffet. Han mente dog, at dagen trods alt havde været indbringende. Der blev diskuteret flittigt flere gange om både arter og racer, og det var medvirkende til at gøre turen levende. En tur der strakte sig over 760 km, med vandreture i Frøslev Mose og -Plantage, Draved Skov, Rudbøl Kog, Margrethes Kog, Rømø Vesterstrand, Sneum Engsø og Esbjerg Havn. Sidste art blev en Natugle på jagt. Den strøg 4 meter foran den ene bils lyskegle, for her på hjemturen var det igen blevet begmørkt, som da vi om morgenen ved 4.30 tiden drog afsted. Steen Flex. 14. april - Sene Silkehaler. På min tur til Humlebjerget og Haraldsted Sø blev jeg pludselig overvældet og opholdt af vellyden af vinterens længe ventede spæde sprøde lokkende klokkelignende lyde af 28 Silkehaler, de sad i et højt træ og kommunikerede sammen lige i udkanten af Benløse, jeg kunne ikke genkende røde detaljer ved vingefjere-


BLADSMUTTEN 3/2008

25

ne, hvilket betyder at der er tale om unge fugle. Inger Nielsen, Ringsted. 3. april - Oplevelser ved Tissø. Vi så og hørte følgende ved Tissø mellem kl. 10 og 11 i dag. 2 AD Havørne, 1 paukende Rørdrum, 1 Agerhøne, 8 Klyder, 4 Rødben, 4 Stor Præstekrave og 4 Knarænder. Maj-Britt og Klaus Kildemoes, Buerup 2. april - Indvielse af parkeringsplads på sydsiden af Tissø. Efter flere drøftelser om behovet for mere sikre parkeringsforhold på netop dette vejstykke i 2002-03 mellem DOF og Vestsjællands Amt, påbegyndte amtet arbejdet med udførelsen af en parke-

ringsstrækning ud for det mest fuglerige sted. En engstrækning med ynglende Viber, Dværgterner, Fjordterner og Klyder og mange rastende Grågæs, Blishøns og svømmeænder. Til tider havde man fornemmelsen af at det københavnske ornitologiske establishment var samlet på stedet til fare for sig selv og den øvrige trafik. Så blev amtet nedlagt. Nu har Kalundborg kommune overtaget opgaven og har løst den på god måde. Tilbage til Kommunen står nu opgaven med at få genopbygget de tre fugleøer ud for søkysten – de druknede i sommeren 2007 – og med dem en mængde Klyde- og Terneunger.

Tegning Peter Løn Sørensen


26

BLADSMUTTEN 3/2008

Slørugle Fra DOF’s hjemmeside www.dof.dk

Slørugle tegnet af Jon Fjeldså

Beskrivelse Sløruglen er en karakteristisk mellemstor ugle med et hvidt hjerteformet ansigt og sorte øjne. Fjerdragten er overvejende grålig-spættet på oversiden, mens undersiden er rustgul med mørke pletter især på flankerne. Hannerne har en meget speciel revirsang, som kan beskrives som et vildt, højt skrig - af nogle beskrevet som "spøgelsesagtigt"! Levested Sløruglen er en af de mest vidt udbredte fuglearter i verden. Den forekommer på alle kontinenter, dog kun med en meget begrænset udbredelse i det centrale og nordlige Asien. Ligeledes er arten meget udbredt i Europa, men forekommer dog, på nær Danmark, ikke i

Norden. Sløruglen har, i tråd med den europæiske forekomst, en sydlig udbredelse i Danmark. Herhjemme yngler de fleste Slørugler i Sønderjyllands og Ribe Amter. Da Sløruglen er udpræget nataktiv, lever den en meget skjult tilværelse og ses næsten ikke. Den nemmeste måde at opdage artens tilstedeværelse på er, hvis man finder dens ret store, sorte gylp. I dag yngler over 90% af Sløruglerne i opsatte redekasser. Den massive opsætning af redekasser er sket som et led i DOF's projekt Red Sløruglen. De voksne fugle er udprægede standfugle, men ungfuglene strejfer op til 20 km væk.


BLADSMUTTEN 3/2008

27

Føde Sløruglens føde består af smågnavere, som den jager over åbne marker, enge og moser om morgenen og i skumringen. Sløruglen er særlig dygtig til at fange spidsmus. Bestandsudvikling På verdensplan er Sløruglen ikke en truet art, men i Danmark var denne ugle tidligere en af vores mest truede uglearter. Den danske bestand er gået støt tilbage fra omkring 1930erne, især pga. den intensiverede landbrugsdrift med færre udyrkede områder og færre

engarealer til følge, og måske også som følge af en række isvintre, der gør levemulighederne meget vanskelige for denne sydlige ugleart. Denne negative udvikling kulminerede omkring 1991 med blot ca. 20 par i Danmark. Takket være en massiv invasion fra syd i vinteren 1990/91 og ikke mindst Projekt Slørugle www.tytoalba.dk som har foranlediget opsætning af redekasser på egnede lokaliteter, så er bestanden i de sidste 10 år steget til over 200 par.

Slørugle tegnet af Brian Zobbe


28

BLADSMUTTEN 3/2008

Ekskursioner Borreby Mose. Søndag d. 14. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.9.00 Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af hvepsevåge og fiskeørn. Husk kaffen! KONGSKILDEMARKED BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET Lørdag den 20. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen & Henrik Baark, tlf. 5782 0230, Lisbeth Petersen tlf. 5576 0047 samt Henrik Wejdling og Søren Harding. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan du bygge din egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr kasse. Du vil også kunne deltage i konkurrencen ”Gæt en Fugl”. En tur til Tystrup Sø foregår også. Opsætning af en Sløruglekasse ved Tamosen. En ungdomsaktivitet. Søndag den? Ring til Kirsten og Henrik for nærmere information tlf. 57820230 Borreby Mose. Søndag den 5. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00 .Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunstige forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk. Husk kaffen! Trækfugledag ved Storebælt – Reersø. Søndag den 12. oktober. Mødested: ved fugletårnet ved Flasken ved Reersø. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Heidi Rom Petersen og Magnus Bang Hansen. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Trækfugledag ved Storebælt – Halsskov Rev. Søndag den 12. oktober. Mødested: brofæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved Revhuset. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Henrik Wejdling og Torben Dyhrberg. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs.


BLADSMUTTEN 3/2008

29

Landsvaler tegnet af Bo Tureby

Trækfugledag ved Storebælt – Stigsnæs. Søndag den 12. oktober. Mødested: Stigsnæs Færgehavn på molen. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Lene Smith, Søren Harding og Leif Tureby. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Kvindefugletur til Fejø. Søndag den 12. oktober. Mødested: Kragenæs Havn, hvorfra vi sejler kl. 09.00. Turleder: Bente Larsen, tlf. 5819 6641 eller 2461 6626. Overfarten varer 15 minutter, derefter spadserer vi stille og roligt mod Skalø. Strandengene ved dæmningen mellem Fejø og Skalø er en yndet rasteplads for efterårets store vadefugletræk. Her finder vi et sted, hvor vi kan spise vores frokost samtidig med, vi nyder synet at mange rastende Knortegæs. Vi når også at få fyldt rygsækkene med Fejøs herlige æbler/pærer inden, vi skal med færgen fra Fejø kl. 15.10. Færgeoverfarten koster kr. 36.-. Tilmelding til Bente Larsen 5538 6028 eller 2461 6626 Borreby Mose. Søndag den 2. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi går rundt i mosen og kører måske til Sevedø, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for Blå Kærhøg og Fjeldvåge. Husk varme drikke. Skælskørområdet. Søndag den 11. januar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke.


30

BLADSMUTTEN 3/2008

Møde i Sorø Lokalgruppe Dias og Glögg – Årets bedste billede kåres. Tirsdag den 2. december. Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Tid: kl. 19:30. Vi mødes til hyggeligt samvær og ser hinandens billeder fra naturoplevelser. Medbring 20 kroner til glögg og brune kager. Af hensyn til indkøb er tilmelding nødvendig. Kontakt Kirsten Laursen tlf. 5782 0230 eller Lene Smith, tlf. 5783 3735

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Fugle og dyr i Namibia. Torsdag 23. oktober: Bo Tureby viser billeder fra Namibia med fugle og dyr. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Bo Tureby viser lysbilleder om fugle og dyr i Namibia. Fugler, dyr og landskaber i Kina. Torsdag 20. november. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Søren Harding viser lysbilleder og fortæller om fugle og dyr fra Kina.

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: Odsherred: Hans Meilstrup: Holbæk: Knud-Erik Andersen: Kalundborg: Magnus Bang Hansen: Sorø: Søren Harding: Slagelse: Torben Dyhrberg:

tlf. 5761 1147 tlf. 4031 9531 tlf. 20334694 tlf. 5956 5711 tlf. 3929 6757 tlf. 2929 2691

e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk e-mail: meilstrup4@mail.dk e- mail: kea@adslhome.dk e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl e-mail: shi@email.dk e-mail: tddyhr@gmail.com


BLADSMUTTEN 3/2008

31

Adresseliste Bestyrelsen Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille tlf. 39 29 67 57

Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

shi@email.dk

heidi_rom@mail.dk

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

henrik.gerner@mail.dk

henrik@wejdling.dk

Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

pel@aarsleff.com

tddyhr@gmail.com

inger.ml@nielsen.mail.dk

Suppleanter i Bestyrelsen:

mosterlaura@mail.dk

Lene Smith Peter Løn Sørensen

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev: Holbæk: Jyderup: Ringsted: Skælskør: Sorø:

Leif Tureby Knud Nielsen Gerth Nielsen Inger Nielsen Anders Jakobsen Lene Smith Kirsten Laursen Rolf Lehrmann

Tlf. 5631 6095 Tlf. 5918 8419 Tlf: 2498 3466 Tlf: 5761 1147 Tlf: 5819 6641 Tlf: 5783 3735 Tlf: 5782 0230 Tlf: 5783 5889

Hjemmeside Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex

www.dof-vestsjaelland.dk


Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Kongskildemarked Se side 29

Trækfugledag Søndag den 12. oktober Se side 28 - 29

Bed & Breakfast Pension Holm Mølle Silkeborg

Holm Mølle ligger i dejlig smuk natur nord for Silkeborg. En å løber gennem haven, hvor der af og til ses Isfugl.

Pension Holm Mølle ● Bed & Breakfast Holmmøllevej 41 ● 8632 Lemming Telefon 86 88 66 00 e-mail: holm@holmmoelle.dk www.holmmoelle.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.