Bladsmutten 4 2008 by DOFVest

BLADSMUTTEN 36. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 2008

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 4/2008

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Vågetræk over Store Bælt .................................................................................................................... 3 Når den ”lillle natur” forsvinder .......................................................................................................... 6 To på vej............................................................................................................................................... 8 Nyt fra felten ........................................................................................................................................ 9 Kongskildemarked ............................................................................................................................. 16 Fugleåret 2007 i Rørvig ..................................................................................................................... 18 Sanders dag på Kongskilde ................................................................................................................ 19 Og turen gik til Kina .......................................................................................................................... 20 Opsætning af Sløruglekasse i et caretakerområde ............................................................................. 28 Slørugle .............................................................................................................................................. 29 Punkttællingsprojektet ....................................................................................................................... 30 Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 31 Udvalg ................................................................................................................................................ 35

Forsiden: Gærdesmutte tegnet af Jon Fjeldså Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 645 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2008

Vågetræk over Store Bælt 759 Musvåger lod sig notere – over halvdelen ved Stigsnæs Af Henrik Wejdling

Kredsende våger tegnet af Bo Tureby

Da DOF-Vestsjælland den 12. oktober 2008 holdt sit årlige mandtal over trækkende rovfugle langs Storebæltskysten mellem kl. 11 og 14, viste Stigsnæs sig atter engang som topscorer med 412 udtrækkende Musvåger på de tre timer. Ikke en dyt i starten Faktisk skete der ikke en dyt ved de to øvrige observationsposter, nemlig Halsskov ved brofæstet og Flasken ved Reersø i den første halvanden time frem til 12.30, men da så solen brød igennem og skabte den for de store rovfugle så vigtige termik, gik der hul på bylden. Ved Reersø trak således 46 Musvåger mod syd og sydvest i den sidste halvanden time og 292 trak ud langs Storebæltsbroen efter at have skruet længe og til stor højde i området nord for Korsør by.

Og trækket fortsatte ufortrødent efter det officielle sluttidspunkt for optællingerne. Således trak yderligere 226 våger ud mellem 14 og 15, og på det tidspunkt kunne tælles yderligere mindst 275 fugle i majestætiske skruer inde over baglandet, som tydeligvis også pønsede på at komme af sted. Gentagne observationer sladrer om broens ’trækkraft’ Formålet med DOF-Vestsjællands tilbagevendende registrering af rovfugletrækket over Storebælt er at få afklaret om – og i givet fald under hvilke vejrmæssige betingelser – Storebæltsbroen virker som en ’træk-leder’. Ved at gentage registreringen den første søndag i efterårsferien år efter år, får fuglefolket efterhånden opbygget data for alle tænkelige vejrsituationer. Og inden for de næste 100 år vil man kunne sige ret præcist, hvornår ’broen trækker’.

4 Observationerne fra årets tælling bekræftede antagelserne på baggrund af de tidligere otte års tilsvarende observationer, nemlig at svage vestlige til nordvestlige vinde måske nok lokker en del Musvåger ud langs Storebæltsbroen – men at det fortsat tydeligvis er Stigsnæs, der er topscorer. Ved mere sydlige vinde foretrækkes stort set kun Stigsnæs. Termik en forudsætning i stille vejr Men hvad dagen i dag tydeliggjorde mere end nogen tidligere observationer, var betydningen af god termik, hvis fuglene skal over Storebælt ved broen –

BLADSMUTTEN 4/2008 i hvert fald i halvstille vejr som i år. Således var der fra starten et jævnt træk over Stigsnæs med rundt regnet 100 fugle i timen – en situation, der holdt sig dagen igennem - også uden at solen dér for alvor brød igennem. Trækket over Storebælt ved broen kom som nævnt imidlertid først i gang med opklaringen ved middagstid. De meteorologiske stationer ved Flakkebjerg og Tystofte (nær Korsør) kunne således også melde om en tredobling af energien i solindstrålingen fra formiddagens ca. 120 Watt/m2 til 250 kl. 13 og tæt ved 400 mellem 14 og 15.

Figuren viser energien i solindstrålingen, time for time den 12. oktober ved Flakkebjerg (tæt ved Storebæltsbroen) og de tre stjerner angiver antallet af udtrækkende Musvåger time for time. Indtil kl. 12 var der ingen, der trak ud, men mellem 12 og 15 kom der flere og flere. Således flest mellem 14 og 15, hvor tællingen afsluttedes, men hvor der stadig var 275 våger i skruerne inde over land, som antagelig har trukket ud den følgende time. Antallet af våger følger således næsten til punkt og prikke energiindholdet i solindstrålingen.

BLADSMUTTEN 4/2008

Og det er lige præcis disse magiske Watt, der omsættes til for vågerne brugbar energi i form af varm luft, der stiger hastigt til vejrs – såkaldt termik – der så at sige ’gratis’ løfter de adstadige rovfugle til vejrs, uden at de behøver ret meget andet end at cirkle rundt på stive vinger. Noget især observatørerne ved brofæstet fik rig lejlighed til at studere, eftersom man herfra kan se langt ind i land. Det brede vand mellem Korsør og Nyborg fordrer tydeligvis mere opdrift, førend vågerne tør begive sig af sted på den farefulde tur – vandskrækker som de er! Også mange mennesker – og to Røde Glenter Tæt ved 90 gæster kom i dagens løb på besøg ved de tre observationsposter, og ud over de mange trækkende Musvåger blev der ved Stigsnæs også lejlighed til at se 2 Røde Glenter, 6 Blå Kærhøge, 63 Spurvehøge, 4 Tårnfalke og en enkelt Dværgfalk. Hertil et pænt udtræk af kragefugle og duer, 203 Stære og et enkelt eksemplar af den småsjældne Skærpiber – og så massevis af Blåmejser. Store Tornskader ved broen Blåmejserne var også dominerende fra starten ved Storebæltsbroen men talrige

småflokke, ofte isprængt Musvit og Sortmejse, som asede ud over bæltet med Storebæltsbroen som en sikker livline. Også her en del Alliker og Stære samt en enkelt Bjergvipstjert. Det mest bemærkelsesværdige var dog ikke mindre end to Store Tornskader, der holdt til i området, og hvoraf den ene gjorde udtræksforsøg på et tidspunkt. Hertil kom fem Spurvehøge og to Fjeldvåger. Ude over Lejodde kunne med mellemrum ses en tusindtallig skare af Hjejler, der lod sig skræmme op af jægere og forbipasserende, som også fik sendt to flokke af Bramgæs på vingerne samt en større sværm af Grågæs og lidt Pibeænder. Mange sene Rødben ved Flasken Ved Reersø trak også Hjejle forbi – 175, for at være nøjagtig – samt 3 Spurvehøge og godt et halvt hundrede Alliker samt lidt Stære og Stillitser. I Flasken rastede 300 Viber, 150 Pibeænder, 2 Bramgæs og 500 Grågæs samt ikke mindre end 50 Rødben (sene) og 25 Alm. Ryle. En meget, meget smuk dag med fine oplevelser for de mange fremmødte! Det hele gentages igen næste år på første søndag i efterårsferien!

Musvåge tegnet af Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2008

Når ’den lille natur’ forsvinder Af Henrik Wejdling

Et bestyrelsesmedlem observerede på sin vej til og fra arbejde, at et lille vandhul på en mark nær vejen var under opfyldning. Han – og ikke mindst et par Viber og andre af markens fugle – havde gennem nogle år nydt dette lille fristed i kultursteppen, men nu så det ud til at være slut. Opgaven var så at finde ud af, om opfyldningen nu også var lovlig. Og denne øvelse skal hermed bringes til medlemmernes kendskab, da internettets lyksageligheder nu faktisk gør det muligt for alle med internetadgang at skaffe sig informationer herom. http://kort.arealinfo.dk en guldgrube af informationer Forudsætningen for, at en sø er beskyttet NBL's § 3 er, at den skal være mindst 100 m2 stor, og den skulle så også have været registreret af myndighederne og indsat på de kort, man kan finde på http://kort.arealinfo.dk. Her skal man så klikke på emnet 'Naturbeskyttelse' i kolonnen til venstre ('Vælg emner på kort') - så bliver alle §3-områder markeret - klik derefter på selve kortet det sted, man gerne vil have viden om. Bliv ved med at klikke nogle gange, indtil målestoksforholdet bliver passende. I det pågældende tilfælde var vandhullet ikke afsat som §3-beskyttet.

Opmåling på luftfotos en mulighed Hvis søen eller mosen – eller hvad man nu søger efter – ikke er registreret som §3-område på det officielle kort, kan det blive meget svært at gøre ret meget mere. Søen kan i princippet godt have vokset sig stor nok til at være omfattet, specielt hvis de tilgrænsende arealer har haft karakter af mose (i NBL's forstand) - så skal det samlede areal af søen og mosen blot nå op på 2500 m2. Hvis søen i sig selv opfylder kravet på 100 m2, så er al tilgrænsende eng og mose også omfattet – uanset om de i sig selv udgør 2.500 m2. Hvis man vil prøve at finde ud af, om der har været et ’overset’ vandhul, som myndighederne ikke har registreret, skal man aktivere 'Baggrundskort' og 'Ortofoto 2006' ude i venstre side på arealinfo. Det viser de nyeste luftfotos af området, og det er muligt at foretage arealopmålinger på skærmen ved hjælp af 'Værktøjer' i bjælken over kortet. Søer skal som sagt være 100 m2 og moser og enge 2.500 m2 for at være omfattet. Man skal også checke tidligere luftfotos Samtidig skal der have indfundet sig et naturligt plante og dyreliv i søen, mosen eller engen, førend der er tale om et område, der er omfattet af NBLs’ §3. Det betyder, at naturområdet skal have

BLADSMUTTEN 4/2008 haft i det mindste nogle år på bagen. Det kan man så checke ved at ’bladre tilbage’ i ældre luftfotos, og se efter, om søen eller hvad det nu er, også var der i 2004 eller tidligere. I det beskrevne tilfælde kunne søen desværre kun spores nogle få år tilbage, og den var tydeligvis kommet og gået, afhængig af hvor fugtig de enkelte år var, så nogen år var den måske nok over 100 m2, men andre år var den der slet ikke. Så her var – med statsministerens ord – ikke noget at komme efter, og vi måtte stiltiende se til, at vandhul-

7 let fyldtes op, og endnu et åndehul for Viben forsvandt. DOF vil have 10% natur i agerlandet For at sikre åndehuller for Viben, Lærken, Bomlærken og alle de andre agerlandsarter foreslår DOF i øvrigt nu, at alle landmænd skal drive mindst 10% af deres dyrkningsjord med naturformål – herunder med ’lærkepletter’ (4x4 meter) og ’vibe-heller’ (10x10 meter) midt i markerne og med sprøjte- og gødningsfrie bræmmer langs vandløb og søer.

Lille Lappedykker tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2008

To på vej Af Jane Dam, Agersø

Grå Fluesnapper tegnet af Jon Fjeldså

Lørdag formiddag den 16. august sad jeg med noget regnskab på værelset ud til haven og kunne gennem vinduet ikke undgå at bemærke en lille fugls særprægede adfærd i vores æbletræ. Jeg fik hentet kikkerten, og fra pigeontræets grene lavede en lille, ca. 14 cm stor, uanseelig ensfarvet gråbrun fugl med lyse kanter på svingfjerene udfald. Gang efter gang kastede den sig ud i luften efter insekter og vendte straks efter tilbage, ofte til den samme gren. Den havde høj oprejst pande og små mørkere striber på issen og svage lodretgående striber på strube og hals mod den lyse bug. Det var den Grå Fluesnapper. Ikke en fugl, jeg tidligere har set, selvom det er en almindelig ynglefugl i hele Skandinavien og Europa. Men ikke nok med det, der var en fugl mere med en noget lignende adfærd og af lignende udseende, men med hvide vingepletter og hvide halesider mod en næsten sort hale og med svag gullig underside. Den havde en lys øjenring i

modsætning til den Grå Fluesnappers helt sorte øje i det lysebrune ansigt. Denne fugl opererede fra grenene af flere af havens æbletræer og søgte føde på jorden ind i mellem. Det var den Brogede Fluesnapper, der er lidt mindre end den grå. Også almindelig ynglefugl i Skandinavien, knap så almindelig i Europa. Også denne fugl var ny for mig, så jeg havde nok at gøre med at holde øje med dem begge, og til mit held blev jeg træt før dem, så jeg kunne gå fra dem efter at have studeret dem en times tid. Til trods for at arten omfatter talrige fugle, bestanden af disse skandinaviske trækgæster omfatter op til 4 millioner par, bemærker man ikke meget disse på deres træk fra og til deres vinterkvarter i tropisk Afrika syd for Sahara. Fuglene må synes om vores have med de store, gamle frugttræer, for jeg synes, at jeg gennem årene har haft nogle spændende oplevelser, og nogle gange er det jo helt tilfældigt, at man er der på det rette tidspunkt. Og så ligger vi jo på en fin trækrute.

BLADSMUTTEN 4/2008

Nyt Fra Felten af Steen Flex Så snart en spændende fugleart spottes, meldes den til redaktørerne af hjemmesiden: Inger Nielsen inger.ml@nielsen.mail.dk – Roskildevej 66, 4100 Ringsted – tlf. 57611147 Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer på hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer! Vi viderebringer det mest spændende.

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september 28. september - 5 Nilgæs ved Selsø. Så har jeg igen været på søndagstur med min kone. Jeg har ikke set nogen reaktion på min formodede hvidøjet and/hybrid fra Borreby Mose fra sidste søndag. I dag havde jeg et kamera med, da min kone og jeg var ved Selsø på vej til og fra familiefrokost. Vi har fotograferet "håndholdt" ned i teleskopet, så godt vi kunne. På østsiden af søen, på skråningen ved T-krydset nær vandlinien, så vi dem både kl. 12.15 og kl. 18.30. 5 fugle, som kikkert og teleskop samstemmende udnævnte til at være Nilgæs. Hvor mon de kommer fra? Jette og Uffe Mynster.

24. september - Gammel bekendt på Agersø. Jeg havde besøg af en fin Bjergvipstjert, hun, i går formiddags på gårdspladsen, og igen om eftermiddagen. Jeg kunne straks bestemme den ud fra min oplevelse samme sted sidste år den 7. oktober. Jane Dam, Agersø. 21. september - Kender nogen denne and? Jeg har været ved Borreby Mose i dag. I 1 time kl. 16 - 17 observerede jeg en and fra landevejen i Gammelsø. Den lå i den nordlige del, nær sivene, længst væk fra vejen. Den lignede en Hvidøjet And: Hvidt øje, hvid (dog ikke så stor nedadtil, lidt grumset grålig) undergump, hvid bugplet, hoved, hals

10 og bryst i den "rigtige" rødlige farve, men siderne var nærmest grålige, når solen skinnede på dem. Den kunne ligne en hybrid, Taffeland x Hvidøjet And, han. I nærheden var hele tiden en Troldand, også med hvid undergump. Man kunne se Troldandens gule øjne i forhold til "den andens" hvide øjne. Uffe Mynster, Holbæk. 15. september - Sjælden Lille Fluesnapper fanget. I løbet af formiddagen har Jesper Brinkmann fanget og ringmærket en Lille Fluesnapper i sin have på Urhøjvej ved Bjerge Strand. Jesper er stolt af sin fangst, og Lille Fluesnapper er da også lidt af en sjældenhed. Steen Flex. 14. september - Nyt fra Skarresø Havørnene. Min kone og jeg har været ved Skarresø i dag, og set begge Havørne flyve flere gange hen over søen. Min kone er i kørestol, så vi løber ikke så langt omkring. Hans Knudsen, Orø 14. september - Blå Kærhøg (hun) i Tamosen. En Blå Kærhøg (hun) kom svævende over Suserupgårdens marker i retning mod Suserup Skov ca. kl. 12.45, mens jeg stod ved fugleskjulet i det smukke solskinsvejr og med flot klar septemberhimmel. Kærhøgen forsvandt mod vest henover skoven. Desværre ingen Isfugl ved kassen, men der ses næsten dagligt Isfugl i området -ifølge notesbogen i fugleskjulet. Kirsten Laursen, Sorø. 7. september - Fiskeørn ved Tissø. Lørdag den 6. September kørte min kone og jeg en tur rundt om Tissø, kl. 10.30 så vi en Fiskeørn stå stille i luften for at fange fisk. Ingen fangst medens vi var der på østsiden ved Ppladsen. Senere ved den nye P-plads

BLADSMUTTEN 4/2008 ved sydsiden, så vi en del Viber, mange Grågæs og Gråænder og en enkelt Brushane, Fiskeørnen kunne stadig ses, men langt væk. Jørgen Rasmussen, Roskilde. 5. september - Ugens rovfuglehøst. Mandag den 1/9: Fiskeørn med fisk i fangerne kom fra Frihedslund ved Tissø og trak nordpå skarpt forfulgt af en Böringvåge. Onsdag den 3/9: Fiskeørn forsøgte at fouragere i den stærke blæst lidt nord for Roklubben ved Tissø. Torsdag den 4/9: Rød Glente raster på stubmark ved Nordruplund. En halv time senere så jeg sikkert den samme fugl, som en Rød Glente skal ses - med skovbrynet som baggrund og med skarp sol fra oven, så lever den virkelig op til navnet! Fredag den 5/9: Rød Glente 1k ved Kragerupgård, og lidt senere en adult fugl ved Tåderup. Ove Brinkmann. 3. september - Hvepsevåge i Haven. Vores Natugleunger er blevet store, og vi troede egentligt, at de var flyttet hjemmefra, men nu sidder de alligevel på deres gamle gren i haven - og det er jo dejligt. Desuden har vi fået en ny fugleoplevelse, idet vi i går fandt en prægtig Hvepsevåge i haven, der var i gang med at plyndre et hvepsebo i jorden. En fantastisk fugl-så vi synes jo vi bor et herligt sted. Desværre nåede vi ikke at tage billeder, men vi håber den kommer igen. Mange hilsner Ulla og Niels, Haslev 22. august - Mange Rovfugle på egnen. Det vrimler med Røde Glenter i området for tiden. Jeg ser næsten Rød Glente dagligt, fouragerende over stubmarkerne.

BLADSMUTTEN 4/2008 Lørdag d. 16/8: Rød Glente ved Klovby. Mandag d. 18/8: ved Tåderup. Tirsdag d. 19/8: ved Rerslev. Onsdag d. 19/8: Tissø ved Selchausdal, ung Havørn med bytte (Blishøne) Fredag d.22/8: samme sted ung Havørn raster omgivet af flere hundrede Grågæs, Ænder og Viber. Det har jeg aldrig set før. Der plejer at være støvsuget for andre fugle (bortset fra Krager) i nærheden. Men Havørnen må have udsendt signaler om, at den var mæt og ikke var på jagt. Normalt er Havørnene mest ved østbredden om morgenen, men for tiden ser jeg dem faktisk mest om eftermiddagen. Ove Brinkmann. 20. august - Havørn i Mørkøv. På aftenvandring inden kl. 20 passerer min hustru og jeg under parktræerne i sydenden af Toftholm Park. En kraftig raslen med grene og blade får os til at kigge op, hvor en ung Havørn letter og sejler ud over marken mod Mørkøv Kirke. Undervejs drejer den mod alleen der fører til Toftholm Gods, og sætter sig i det højeste træ. Dette år har Toftholm Park huset ynglende Rød Glente, ynglende Ravn og nu har en Havørn slået sig ned. Vi er spændt på næste oplevelse. Steen Flex 18. august - Kan man flytte en Gærdesmutte. I vores sommerhus har vi på bagsiden af huset en slags overdækket svalegang hvorfra der er adgang til et redskabs- og opbevaringsrum. Lige inden for døren har der i lang tid hængt et par bundter tovværk. Når vi er i sommerhuset, bruger vi rummet temmelig meget så vi går hele tiden ud og ind, og døren står åben det meste af tiden.

Gærdesmutte tegnet af Jon Fjeldså

I begyndelsen af juli havde vi godt nok set en lille fugl smutte ud ad døren når vi kom, men vi var alligevel noget forbavsede over at opdage Gærdesmuttereden med fugl i i de øverste løkker af tovværket. Den blev naturligvis fredet, og fuglen lod sig tilsyneladende ikke genere af vores færdsel i rummet. Vi forestillede os, at den kunne blive der til ungerne var fløjet af reden. Den blev imidlertid ved med at være der, i hvert fald om natten, og efterhånden som vores afrejsedag, torsdag, nærmede sig, blev vi noget bekymrede. Hvad skulle vi stille op med Gærdesmutten, når vi nu skulle lukke døren til rummet for vinteren? Ved siden af rummet har vi imidlertid en bruseniche og yderligere en niche til omklædning, og mandag besluttede vi, at gøre et forsøg. Ganske forsigtigt flyttede jeg alt tovværket inkl. rede, så den kom til at hænge nøjagtigt som i redskabsrummet blot forskudt et par meter hen i omklædningsnichen. Og operationen lykkedes! I aftes lå Smutten igen i reden, og i dag er den fløjet ud derfra flere gange, præcis som den plejer - og nu

12 har den en rede, som den kan benytte til overnatning hele vinteren. Så ja, man kan flytte en Gærdesmutte. Jens Boesen 16. august - Natugler på sjov. Se hvor store vi er blevet. Vi har det stadig godt og er til stor underholdning for vores menneskefamilie. Desuden kan vi næsten skrige ligeså højt som vores forældre og vi flyver rigtig flot. Men det er stadig godt at blive fodret i det store træ i haven :) Ulla og Niels. 16. august - Fluesnappere på Afrikaturné. Lørdag sad jeg med noget regnskab på værelset ud til haven og kunne gennem vinduet ikke undgå at bemærke en lille fugls særprægede adfærd i vores æbletræ. Jeg fik hentet kikkerten, og fra pigeontræets grene lavede en lille, uanseelig, ensfarvet gråbrun fugl med lysere kanter på svingfjerene udfald. Gang efter gang kastede den sig ud i luften efter insekter og vendte straks tilbage, ofte til den samme gren. Den havde høj oprejst pande og små mørkere striber på issen og svage lodretgående striber på strube og hals mod den lyse bug. Det var den Grå Fluesnapper. Ikke en fugl, jeg tidligere har set på Agersø, selv om det er en almindelig ynglefugl i landet. Men ikke nok med det, der var en fugl mere med en lignende adfærd og af lignende udseende, men med hvide vingepletter og hvide halesider mod en næsten sort hale og med svag gullig underside. Denne havde en lys øjenring i modsætning til den Grå Fluesnappers helt sorte øje i det lysebrune ansigt. Denne fugl opererede fra grenene af flere af havens æbletræer og søgte også føde på jorden ind imellem. Det var en Broget Flue-

BLADSMUTTEN 4/2008 snapper, som er lidt mindre end den Grå, men også en almindelig ynglefugl. Også denne fugl var ny for mig, så jeg havde nok at gøre med at holde øje med dem begge, og til mit held blev jeg træt før dem, så jeg kunne gå fra dem efter at have studeret dem en times tid. Man bemærker ikke Fluesnapperne særlig meget på trækket, selv om der går 4 mio. par gennem Skandinavien på vej til og fra vinterkvarteret i tropisk Afrika syd for Sahara. Fuglene må synes om vores have med de store, gamle frugttræer, for jeg synes, at jeg gennem årene har haft nogle spændende oplevelser. Vi ligger på en fin trækrute. Jane Dam, Agersø. 10. august - Rørdrum i Tamosen. Endelig fandt vi en Rørdrum i Tamosen. I kanten af Susåen godt gemt i sivene, så vi kortvarigt en Rørdrum i nærheden af Fiskerhuset på Næsbyholmsiden. Det er meget længe siden, vi har set en Rørdrum netop på denne lokalitet med tæt rørskov langs åforløbet. Og der var også Sort Sol af Stære i nærheden af Suserupgård, og mange By- og Landsvaler fløj lavt hen over marker og enge. Grågæssen fouragerede fredsommeligt på marken ved Tvedegården. Isfuglen lod sig desværre ikke vise, men ifølge logbogen i fugleskjulet har den været set næsten hver dag igennem sommeren. Oppe under taget i fugleskjulet sad 3 Landsvaleunger- næsten klar til at forlade reden. Det er 2. kuld af Landsvaler i år, og der er en kæmpeklat af ekskrementer nede på gulvet i skjulet, der fremover vil minde os om de søde og nuttede unger, der engang imellem har vendt rumpen

BLADSMUTTEN 4/2008 udover redekanten for at afgive en klat. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 26. juli - Gransanger har mistet melodien!. Luksusproblemerne er dukket op i min have. Min meget trofaste Gransanger, som har optrådt blandt det faste daglige fuglekor i haven siden ultimo marts, har pludselig mistet melodien. Mon ikke der er nogen, som har den rigtige andet sted. Der er nærmest gået lidt Cha- cha- cha i stroferne. Jeg var ved at få morgenkaffen galt i halsen første gang, da den triumferede troværdigt med: thif, thif-thif,- chaf- chaf, talrige gange efter hinanden, så lidt thifthif uden thaf, flere med chaf,- chifchiff, herefter mange gange afbrudt sang med kun enkelte strofer, ind imellem en helt ny toneart for den, i retning af chif- chyf- chaf. Lige i skrivende stund kan jeg høre de sjove alternative afvekslinger. Den har tilstrækkeligt stort område, så den er periodisk uden for hørebar rækkevidde, jeg kan altså ikke høre den hele tiden, den har nu trods alt været fremme med sin rigtige sang nogle gange, for så pludselig at vende tilbage med sin nye version. Det er lige før, man kan danse til den. Man får i hvert fald et muntert øjeblik, når den danseagtige strofe høres, men vi må håbe, at den genvinder sin gamle melodi. Til gengæld er min, i hvert fald 7 år gamle trofaste Solsort, der altid sang med strofer fra mobiltelefon borte. Den var med i fuglekoret først på sommeren, men siden et tidspunkt primo juni, er dens sang udeblevet. Gad vide om dens skæbne har været trafikken, eller gabet på naboens katte? - Jo, jeg har trods alt andre solsorte til at overtage pladsen, men der mangler

13 mobilstroferne fra hustaget morgen og aften. Inger Nielsen, Ringsted. 21. juli - Natugle-betragtninger. Alt går vel i vores lille Natuglefamilie. De sultne unger skriger på mad oppe i træerne hver aften, og de stakkels ugleforældre knokler med at fodre dem. Det er så sjovt at stå nede under træet og høre, hvordan de et kort sekund holder bøtte, mens de får stoppet mad i halsen, kun for at forsætte deres skrigeri med et samme igen. Fodrer begge forældrene? For een kan da umuligt nå at fodre de små skrigehalse :) Hvornår kan ungerne selv flyve sikkert og jage ? Vi har endnu ikke set dem på jorden, de bliver oppe i træet og det er vi glade for, så sker der ikke noget med dem :) Vi er nemlig lidt ømme over vores lille familie....for sjovt, det er det. Ulla og Niels Johansen, Haslev.

Hvid Stok tegnet af Brian Zobbe

19. juli - Stork på visit hen over Ringsted by. Omkring kl. 12.00 fløj en Stork hen over den nordlige bydel, mere konkret hen over Nørre Torv. Dens kurs var i retning af Torpet mose. Inger Nielsen, Ringsted.

14 13. juli - Terek - en stor sjældenhed i Alleshave Bugt. Niels Poul Dreyer, bestyrelsesmedlem i Fuglefonden på arealerne Store Vrøj og Krageø meldte Terekklire i Alleshave Bugt, som støder op til Store Vrøj. Flere flotte fotos er lagt på Netfugl.dk af NPD. Steen Flex fik krabaten at se 200m NØ for "Flamingo Point" den 14. juli om morgenen kl. 08.15. SHI genfandt kliren senere på dagen og JBr + 1 gengenfandt den sent på eftermiddagen, også fra "Flamingo Point". NPD havde på Netfugl.dk meddelt, at interesserede kunne henvende sig til mig, hvis de ville se en Terekklire. Det have 6 personer, som jeg samme aften tog ud til Alleshsave Bugt sammen med SHI, for atter at finde sjældenheden. Denne var dog imidlertid ikke stemt for at vise sig endnu en gang. De 8 DOF'ere måtte "nøjes" med 400 Klyder, Småspover og Regnspover, Stor og Lille Præstekrave, Kobbersnepper, Hvidklire, Sortklire, Hjejler og Strandhjejler, foruden Strandskader, Rødben, Havterner, Skarv, Hættemåge, Fiskehejre Engpiber, Knopsvaner, Gotlandsfår og ikke at forglemme en uforlignelig udsigt til "Bjergene" og Nexelø. Steen Flex 12. juli - Gode fugleoplevelser ved Valsølille Sø. Der er næsten altid gode fugleoplevelser ved Valsølille Sø, men torsdag d. 10/7 var en af de mere mindeværdige. Jeg havde taget turen til Skjoldenæsset med teleskop og lidt forsyninger, for at nyde nogle timer på bådebroen og forhåbentlig få et par gode fugleoplevelser. Vejret var perfekt, med sol og lidt vind til rovfuglene. Rørhøgene er meget aktiv flyvende for tiden. Straks jeg kom ned til broen, så

BLADSMUTTEN 4/2008 jeg både hannen og hunnen patruljere over øen. De passer virkelig godt på deres territorium. Så stadigvæk ingen unge Rørhøge på vingerne. To Fiskeørne viste sig pludselig over vandet. De var åbenbart mætte, for de var mere i legehumør end i fiskehumør. Røghøgehannen skældte kraftigt ud på dem, mens Fiskeørnene skruede sig højere og højere op. Set ved siden af hinanden, var der tydelig størrelsesforskel, hvilket gjorde at jeg formoder at der var tale om en han og hun. Jeg synes at det er svært at vurdere køn udfra brystbånd. Begge Fiskeørne lavede luftakrobatik ved siden af hinanden, foldede vingerne og styrtdykkede en 20-30 m mens de roterede om sig selv. Imponerende syn. Havde årstiden været en anden, havde jeg helt sikkert vurderet det til at være noget parringsflugt. Efter et stykke tid, fløj de ned og satte sig ved siden af hinanden i et udgået træ på øen. Her kunne jeg i ro og mag studere dem i teleskopet. Pludselig lettede de og skældte ud og en Rørhøg dukke også op og deltog i koret. En 3k Havørn var dukket op, og satte sig i sit sædvanlige træ og det var starten på en rigtig ballade. De to Fiskeørne og Rørhøgen, som ellers havde haft travlt med at skælde Fiskeørnene ud, forenedes i bestræbelse på at få Havørnen jaget væk. Også i fugleverdenen opstår uhellige alliancer. Men det var et fantastisk syn i kikkertfeltet, bare 100m ude i søen. Det blev for meget for Havørnen, der hurtigt fortrak med sine forfølgere tæt på. Det må til tider være lidt surt at være Havørn. Dagen sluttede desværre med, at jeg et andet sted fandt en død nyudfløjen Rød Glente, taget af en

BLADSMUTTEN 4/2008

Duehøg. Men sådan er naturen jo så barsk. Hans Gleie. 12. juli - Flyvende oplevelser ved Haraldsted. Her et par pip fra det nordlige Haraldsted. Vores gamle Tårnfalke par er flyttet til en kasse længere ude i marken og har fået 3 unger på vingerne der. Et nyt par er flyttet ind i den gamle kasse og har 3 dunede unger der. Der er også et par i en kasse hos en nabo, så nu må jeg til at lave en kasse mere. Vi

ser stadig Rød Glente næsten dagligt. Jeg har fået at vide at den sidste år ynglede ved Gyrstinge og fik 2 unger på vingerne. I går var en god dag, først så vi en gammel laset Havørn, senere så vi Rød Glente, om aftenen var vi ved Valsølille sø og så fiskeørnene, den ene med fisk i fangerne den anden sad længe i et træ og lod sig beskue. Jeg har fået at vide at de har fået 2 unger på vingerne. Jens Kr. Lund.

Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2008

Kongskilde Marked Af Henrik Wejdling Igen i år var DOF-Vestsjælland og DOF-Storstrøm på pletten, da der afholdtes Kongskildemarked på Kongskilde Friluftsgård syd for Sorø den 20. september 2008. Nu i øvrigt lige på den geografiske grænse mellem de to lokalafdelinger, efter at Fuglebjerg med kommunalreformen er ’afstået’ til Stortrøm. Det er blevet en indgroet tradition, at lokalafdelingerne har en DOF-stand ved den gamle vandmølle, hvor børn og deres familier kan samle fuglekasser og få dem med hjem – mens vi selvfølgelig får en lang og god fuglesnak under tilblivelsen, og ikke mindst en lang og god snak om DOF (!). Også folk, der bare trænger til en fuglesnak – typisk fordi de allerede har fyldt haven op med kasser, eller bare som os andre interesserer sig for de fjerede skabninger – dukker op, og flere medlemmer gjorde også vejen forbi og fik en foreningssnak, eller kom med gode ideer og spørgsmål. Syvende kasse i træk! At det virkelig er blevet en lang tradition med de fuglekasser, bekræftedes af en ung piges besøg, idet hun angiveligt skulle lave sin 6. eller 7. fuglekasse i træk. Den første som 3 eller 4-årig – det var der lidt usikkerhed om! Forældrene var på deres side lidt betænkelig ved, om der efterhånden var træer nok i haven til alle de kasser! I dagens løb

blev det til 12 kasser, alt i alt, som nu forhåbentligvis hænger rundt omkring i de sjællandske haver. Vågeskrue og Grønsisken-kvidder I år tegnede dagen sig fra sin smukkeste side med høj himmel og svage vinde, så det var en fryd at være på pladsen. Og det gode termik-vejr lokkede da også på et tidspunkt ikke mindre end 22 Musvåger op i en flot skrue – der, højt over markedspladsen. Svært er det imidlertid at få markedsivrige publikummer til at løfte blikket fra de bugnende tilbud, men dem, der så skruen, var imponeret. I træerne lige bag standen gæstede flere Grønsisken-flokke i dagens løb de fristende rødelle-rakler, og deres lidt melankolske kald blandede sig med hammerslagene fra kasseproduktionen. Det var ikke kun Musvåger og Grønsiskener, der lagde vejen forbi, og selv om det handlede om fuglekasser, fik vi da set en del arter i dagens løb – også når man medtæller arterne fra den efterhånden lige så traditionsbundne fugletur ned til Tystrup Sø, der indgår i arangementet. 33 arter blev det til, alt i alt (i hvert fald hvis man snyder lidt, og tæller den ivrigt jagende gamle Havørn med, som forfatteren havde fornøjelsen af mellem Vinstrup og Tystrup på vej til markedet!).

BLADSMUTTEN 4/2008

En fuglekasse hamres sammen (Foto: Kirsten Laursen)

Lister løfter øjenbryn Det giver altid kegler at føre fuglene i mandtal på en plakat på standen, eftersom mange gæster bliver overraskede over, at det virkelig er rigtigt, at man kan stå her og se så mange forskellige arter. Det kan man, hvis man er medlem af DOF, siger vi så! – selvfølgelig med det glimt i øjet, der sig hør og bør. Traditioner er gode – specielt når de kan gennemføres i smukt vej! Vel mødt til Kongskildemarked igen næste år – og tage nogle børn med! Fugle set på Kongskildemarked 2008: Toppet Lappedykker Ringdue Skarv Sanglærke Fiskehejre Landsvale Grågås Hvid Vipstjert Gråand Rødhals Havørn Gransanger Musvåge Halemejse Blishøne Sumpmejse Hættemåge Sortmejse Stormmåge Blåmejse Sølvmåge Musvit

Allike Råge Gråkrage Stær Skovspurv Bogfinke Grønirisk Stillits Grønsisken Dompap

Fugleåret 2007 i Rørvig Af Peter Ellegaard Larsen

Rørvig Fuglestation har nu udgivet sin 35. årsrapport. Af de 245 registrerede arter i året var 4 nye for området. Af disse var observationen af Ørkenstenpikker absolut årets højdepunkt. Rapporten er udarbejdet på baggrund af data indsamlet fra 35 personer og er på i alt 82 sider. Rapporten kan frit hentes på foreningens hjemmeside: www.rfst.dk. Indledningen beskriver, udover en bekymret indledning om småfuglekrisen, på flot vis årets gang i Rørvig. Artsgennemgangen er flot krydret med en lang række foto – hvoraf forsidebilledet af Ørkenstenpikkeren absolut er i top.

BLADSMUTTEN 4/2008

Sanders dag på Kongskilde Af Leif Tureby Lørdag den 20.september kørte vi til Kongskilde, da vores reservebedstebarn Sander på 5 år skulle lave en fuglekasse. Hans søster var med sidste år og de lavede hver en fuglekasse – de har begge været i brug i år. Den ene med Musvit og den anden med Blåmejse! Søren Harding skal have stor tak for en god hjælp til Sander! Han er rigtig god til børn – og Sander ramte ikke ved siden af overhovedet! Vi gik videre og smagte bl.a. lamaspegepølse – snakkede med kaniner og høns!

Ved jægerne skulle man bestemme lokkeænder, duer og gæs! Det var hurtigt overstået og Sander fik en medalje – han var overbevist om, at det var ham, der havde bestemt dem. Da vi hentede ham i børnehaven om mandagen, havde han stadig medaljen på! Det er en hyggelig tradition at komme til Kongskilde hvert år – vi glæder os allerede til næste år.

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder. Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger.

BLADSMUTTEN 4/2008

Og turen gik til Kina En beretning om en oplevelsesrig fuglerejse til det østlige Kina Af Lene Smith og Søren Harding

Tænk dig at opleve østens mystik og en masse eksotiske fugle. Det var netop hvad vi gik og drømte om, da vi i foråret 2008 fik muligheden for at udleve den drøm sammen med en håndfuld andre fugleentusiaster. Med afgang den 26. april og hjemkomst den 18. maj var der lagt op til en 3 spændende uger under den asiatiske trækperiode. Afstanden fra København til Beijing er over 7.000 kilometer i fugleflugtslinie, og når turen går via Stockholm, nord om kirgisersteppen og tværs gennem Rusland kan man godt belave sig på en meget lang flyvetur. Vel ankommet til Beijing fik vi straks indtryk af den rivende udvikling Kina er inde i. Lufthavnsbygningen var et enormt og spektakulært bygningsværk i moderne stil med buede linier. I Beijing skal man lede længe efter pagoder, og dragemotiver, for byen er en moderne storby med nybyggede højhuse i stål, beton og glas og de ældre bygninger var enten revet ned eller gemt væk bag nyopførte høje murstenshegn. Byen var et virvar af mennesker, biler og cykler og larmen var infernalsk. Ikke desto mindre fungerer alt meget strømlinet. Her var ikke den kaotiske trafik som man møder i mange ikke-europæiske kulturer. Man overholder færdselsreglerne. Det er blot antallet af trafikanter, der er overvældende. De første par dage benyttede vi til at udforske Beijing området. En kombination af turistattraktioner og fugle. På et høj i området ved Kejserens Sommerpalads kunne vi blandt andet observere Nathejre (Nycticorax nycticorax), Blåskade (Cyanopica cyana), Broget Kærhøg (Circus melanoleucos), Brunirisk (Carduelis sinica).

BLADSMUTTEN 4/2008

Ved Den Himmelske Freds Plads lyttede vi til Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) og Hvidbrynet Løvsanger(Phylloscopus inornatus) mens en mængde kinesere på små skamler skrabede udtværet tyggegummi af fliserne - Der var jo ikke længe til OL skulle begynde. Lidt udenfor Beijing centrum ligger ’Wild Duck Lake’, et fantastisk naturreservat, med et væld af forskellige fuglearter. Gåturen rundt om tog ca. 4 timer, da vi hele tiden måtte gøre holdt og studere de mange spændende og anderledes arter, som f.eks.    

Svanegås (Anser cygnoides) Plettet kærhøg (Circus spilonotus) Sibirisk Rørspurv (Emberiza pallasi) Kanelpapegøjenæb (Paradoxornis webbianus)  Gråstær (Sturnus cineraceus) Der var også en række af de vestpaleaktiske arter, som ikke så ofte gæster Danmark     

Dværgværlig (Emberiza pusilla) Citronvipstjert (Motacilla citreola) Korttået lærke (Calandrella brachydactyla) Tajgafluesnapper (Ficedula parva) Amurfalk (Falco amurensis)

Højdepunktet var dog en flok Sibiriske Krikænder (Anas formosa), der rastede midt på søen.

BLADSMUTTEN 4/2008

Man kan ikke besøge det østlige Kina uden at bese Den Kinesiske Mur, et storslået bygningsværk, der kan ses ude fra rummet. En flok ornitologer kan jo ikke gå på Den Kinesiske Mur uden også at kigge efter fugle om end artsrigdommen var mere sparsom. Her var der dog bl.a. Amurrødstjert (Phoenicurus auroreus), Hærfugl (Upupa epops) og Fyrremejse (Parus montanus) af racen songarus med brun kappe. En af target-arterne på denne tur var Ibisnæb (Ibidorhyncha struthersii), som skulle findes på en meget bestemt lokalitet i bjergene udenfor Beijing. Vi havde dog hørt, at lokaliteten var under pres på grund af meget vejarbejde. Efter ca. en times søgen lykkedes det dog at finde to individer og jublen ville ingen ende tage. Området var særdeles fuglerigt, og der var bl.a. mange forskellige værlinger: Engværlig (Emberiza cioides), Gråhovedet Værlig (Emberiza spodocephala), Gulbrystet Værling (Emberiza aureola) og Bjergværling (Emberiza godlewskii). Og den smukke Citronvipstjert (Motacilla citreola) lod sig vise i sin fulde pragt. En gigantisk isfugl – Toppet Stødfisker (Megaceryle lugubris) rastede i et nærliggende træ og teleskoperne blev straks sat i stilling. Længere oppe i bjergene overnattede vi i primitive, men rene værelser og her blev i trakteret med kinesiske specialiteter til middagsmaden. Det er bemærkelsesværdigt, at spiseredskaberne alle steder er pinde, og vil man have kniv og gaffel skal man spørge efter det. Her langt fra storbyens civilisation skulle de lede længe efter et sæt til den ene turdeltager, der havde overgivet sig efter at have nærmest sultet ved flere af de tidligere måltider. Næste morgen kl. 5 mødtes vi udenfor værelserne og begav os op af de stejle skråninger. I dette område lever Brun Ørefasan (Crossoptilon mantchuricum) endemisk. Det lykkedes ikke at se den, men vi kunne høre den kalde længere oppe i bjergene. Vi blev beriget med Gulbuget Mejse (Parus venustulus), der tillidsfuldt rendte rundt om benene på os. Vi havde håbet på at finde

BLADSMUTTEN 4/2008

Kinesisk spætmejse (Sitta sinensis) men heldet var ikke rigtig med os. En af deltagerne var dog blevet sulten efter morgenmad og var gået i forvejen mod hotellet. Vi fandt ham halvvejs nede af skråningen, siddende og vente på os. Han var faldet over et redehul tæt på stien med ynglende Kinesisk Spætmejse, der uanfægtet fløj til og fra redehullet med larver og andre insekter.

Rejsen fortsatte med en fire timers bustur mod øst mod byen Baidaihe, der ligger ved kysten ved det Gule Hav. Byen er et yndet feriemål for russiske turister, men på denne årstid var det heldigvis småt med turister. Byen er ornitologisk spændende, da mange østlige arter trækker igennem området.

I den følgende uges tid luskede vi rundt på forskellige lokaliteter i byen – Bl.a. Lighthouse point, Friendship Hotel, en nedlagt byggegrund, Sandflader, Reservoirs mm. Artsrigdommen var stor og mange nye arter blev krydset af. Her ibland: Blåstjert (Tarsiger cyanurus), Rubinnattergal (Luscinia calliope), Vinhejre(Ardeola bacchus), Kinesisk Pungmejse (Remiz consobrinus), Brun Løvsanger (Phylloscopus fuscatus), Schwartz’ Løvsanger (Phylloscopus schwarzi), Paddespurvehøg (Accipiter soloensis), Ørkenpræstekrave (Charadrius leschenaultii), Mongolsk Præstekrave (Charadrius mongolus), Spidshalet Ryle (Calidris acuminata), Langtået Ryle (Calidris subminuta), Dværgspove (Numenius minutus), Brunbuget Flagspætte (Dendrocopos hyperythrus), Hvidhalset Smyrnaisfugl (Halcyon pileata), Gråstrubet Drossel (Turdus obscurus), Kurillerdrossel (Turdus chrysolaus), Gulddrossel (Zoothera dauma), Rødnæbbet Kitta (Urocissa erythrorhyncha), Reliktmåge (Larus relictus), Vegamåge (Larus vegae), Østlig Hvepsevåge/Tophvepsevåge (Pernis ptilorhyncus) og mange mange flere. Alt i alt nogle helt fantastiske dage. Rejsens sidste stop var Happy Island, en lille ø på ca. 3 x 5 kilometer lidt sydøst for Baidaihe. På vej til båden, der skulle fragte holdet til øen, gjorde vi holdt i et område

BLADSMUTTEN 4/2008

beplantet med ris. Her skulle det være muligt at se dværgspover raste. Det lykkedes ikke at se dem, men området var fuldt af andre vadefugle. De var dog ikke helt lette at finde i de tilgroede rismarker. I et par træer tæt ved vejen rastede et par Bleg Dværghornugle (Otus sunia). Efter yderligere et par stop – blandt andet en lille lund, hvor der var Blånattergal (Luscinia cyane) og Sortnakket Pirol (Oriolus chinensis) – nåede vi frem til en faldefærdig lille havn, med et par slet vedligeholdte træbåde. Det var tydeligt at vi nu var langt væk fra de egne, der havde turisternes og dermed myndighedernes bevågenhed. Vores båd var ikke i havnen, så på trods af regnvejret traskede vi rundt i havnen, hvor flere nattrækkende arter rastede og fouragerede. Efter en halv times tid ankom vores båd, en mindre kinesisk fiskerbåd, og bagagen blev læsset ombord. Båden var i relativt ringe stand og vi blev usikre på om den overhovedet ville være i stand til at fragte os til Happy Island. Vores tvivl blev gjort til skamme, men på hjemturen gik vores profetier i opfyldelse, idet motoren satte ud og vi blev bugseret til fastlandet af en forbipasserende båd. Ved ankomsten til Happy Island blev vi modtaget af smilende unge kinesere, der læssede os og vores bagage ind i el-biler. Det var lidt vanskeligt at kommunikere med de venlige unge mennesker, idet de udelukkende talte kinesisk. En enkelt havde dog tilegnet sig et stærkt begrænset engelsk ordforråd, men vi klarede os ved tegnsprog og gestikulationer underbygget med lydeffekter, og vi kørte mod vores ’hjem’ for de næste ni dage. Hjemmet viste sig at være en faldefærdig hytte med 8 senge presset ind på meget få kvadratmeter. Det var vanskeligt at finde plads til rygsække, tasker og teleskoper. Hytten var piv-utæt og den relativt kolde vind sneg sig ind overalt. Taget var heldigvis ikke utæt, så regnen vi oplevede flere gange i de følgende dage holdt sig dog udenfor. Vi sendte en længselsfuld tanke til nogle lidt mere komfortable hytter, vi havde passeret på vejen. Fuld af gå-på-mod lod vi bagage være bagage og begav os ud for at udforske øen. I umiddelbar nærhed af hytterne lå en lidt større lund omkring et tempel og længere mod nord var et større åbent område omgivet af mindre lunde. I ’tempellunden’ hav-

BLADSMUTTEN 4/2008

de et hold hollandske ornitologer sat net op så de kunne fange og registrere fuglene. Det blev for os en fast daglig rutine at besøge hollænderne tidligt om morgenen for at høre og se, hvad der var gået i nettet. Store dele af øen var omgivet af et dige og herfra skulle det være muligt at se vadere, måger, terner og andre vandfugle. Rejefiskeri og andre tiltag havde dog gjort det vanskeligt at komme tæt på fuglene. Det lykkedes dog at se bl.a. den relativ sjældne Kinesiske Dværgmåge (Larus saundersi), Rødhalset Ryle (Calidris ruficollis), Terrekklire (Tringa cinerea) , Sandterne (Sterna nilotica) og Rovterne (Sterna caspia). De ni dage på øen kom hurtigt ind i nogle faste rutiner: Ud af soveposen kl. 5 for at se om natten havde tilført nye arter. Kl. 9 spiste vi morgenmad i en større fælles bygning midt på øen. Om formiddagen og eftermiddagen blev alle afkroge af øen trasket tynde, kun afbrudt af frokost ved middagstid. Der var vel omkring 50 ornitologer på øen og i restauranten blev der udvekslet erfaringer med bl.a. svenskere, hollændere, canadiere og englændere. Vi fik set et hav af forskellige arter i de følgende dage, dog ikke så mange individer, som vi havde håbet på. Enkelte arter var hjemmefra defineret som target-arter, som f.eks. Sibirisk drossel (Zoothera sibirica), Tornhalesejler (Hirundapus caudacutus), og flere forskellige sangere. Den Sibiriske drossel var en hård nød at knække, da den fouragerer meget disket i skovbunden og der var enkelte sporadiske meldinger fra andre, men efter forgæves søgen i flere dage lykkedes endelig, da en engelsk ornitolog havde observeret en flot han, der fouragerede diskret på et vanskeligt tilgængeligt sted. En sms-kæde blev sat i gang og skjult bag en jordvold lykkedes det vist samtlige ornitologer på øen at se kræet. Længe leve mobilteknologien. Tornhalesejleren viste sig en enkelt gang over det åbne område foran templet. En fabelagtig flyver. Hvis du synes, at vores hjemlige Mursejler er en luftakrobat, så skal du opleve Tornhalesejleren. Med et tempo, der syntes mindst dobbelt så hurtigt som Mursejlerens skar den lynsnart gennem luften og tilføjede et par halsbrækkende akrobatiske kunster til ære for de begejstrede tilskuere. Inde på tempelområdet oplevede vi nok turen mest sjove indslag. Det var Skovvipstjerten (Dendronanthus indicus). Den spankulerede relativt tillidsfuldt rundt på jorden og udførte med jævne mellemrum en lille rumba-dans, hvor den vippede bagpartiet fra side til side. En fantastisk underholdende seance.

BLADSMUTTEN 4/2008

Flere af fluesnappe-arterne var et særligt syn for øjet – flot dekoreret med klare farver. Mugimakifluesnapperen (Ficedula mugimaki) var næsten altid til stede, siddende på de yderste grene evigt spejdende efter insekter, for hurtigt – i en lille eksplosion at svirre ud i luften og fange et forbipasserende insekt. Lige udenfor hytten slog en flok Gulnæbbet Kernebidere (Eophona migratoria) sig ned i et udgået træ. Denne flok blev tilsyneladende på øen i en længere periode, da vi genså flokken dagligt. Lundene bød også på Skovgøg (Cuculus saturatus). Den var tilsyneladende uanfægtet af vores tilstedeværelse og kunne observeres på ganske få meters afstand. Det var tydeligt at øen lå på en trækrute for bl.a. nattrækkere, for der var næsten daglig udskiftning i arter: Grøn Ellekrage (Eurystomus orientalis), Manchurerstendrossel (Monticola gularis), Østlig Kronsanger (Phylloscopus coronatus), Rødværling (Emberiza rutila) dukkede sporadisk op og forsvandt lige så hurtigt igen. En af de sidste dage rastede en Asiatisk Natravn (Caprimulgus indicus) i tempellunden. De hyppigste arter på øen var nok Hvidbrynet Løvsanger, Fuglekongesanger, Schwartz og Brun Løvsanger sammen med Brun Tornskade (Lanius cristatus), fluesnappere og værlinger.

Det vil blive for omfangsrigt at beskrive alle de mange spændende arter vi mødte på Happy Island. Øen bød alt i alt på mange store oplevelser, til trods for et til tider noget køligt og omskiftende vejr og de meget primitive overnatningsforhold. Hvis du overvejer at besøge øen vil vi anbefale at vælge overnatning i de knapt så primitive hytter. Det kan også overvejes om 9 dage er for lang tid (det kan blive meget ensformigt). Alternativt kunne opholdet deles i to, med nogle dage på fastlandet ind i mellem, for at få mulighed for at se nogle af de sene trækkere. Mættet af fugleoplevelser vendte vi tilbage til Beijing for en overnatning i et hotel med dejligt varmt badevand, inden vi dagen efter returnerede til Danmark.

BLADSMUTTEN 4/2008

Samlet fik vi set godt 250 arter på turen. Nogle af dem udelukkende asiatiske arter, men der var også en række mere sjældne vestpaleaktiske arter, som det var interessant at studere i rigt mål, fordi de netop er så sjældne i Danmark. Men vi måtte også arbejde for sagen: Alt i alt har vi hver især gået ca. 341.800 skridt, hvilket svarer til rundt regnet 240 kilometer eller ca. 11,5 kilomenter pr. dag

Hjemmeside Webmaster: Søren Harding, Inger Nielsen og Steen Flex

www.dof-vestsjaelland.dk

BLADSMUTTEN 4/2008

Opsætning af Sløruglekasse i et Caretakerområde Af Henrik Baark Lørdag den 15. november blev en Sløruglekasse sat op i en lade på en gård lige nord for Tamosen ved Suserupgård. Det var på Klaus Dichmanns anbefaling, at slør- uglekassen blev sat op efter hans besigtigelse af området i pinsen 2008. Klaus Dichmann er koordinator for Sløruglen i Danmark. Med til opsætningen var Kirsten Laursen og undertegnede samt tre unge fuglekiggere som var Emil, Nikolai og Lachlan fra Sorø. Gårdens ejer Jakob sørgede for, at kassen blev skruet god fast til gavlen inde i laden. I gavlen mod vest er der 2 store flyvehuller, så det var nemt at beslutte, hvor kassen skulle hænge. I bøgerne står, at en sløruglekasse bør ophænges på gårde i nærheden af fugtige enge, levende hegn og udyrkede arealer, helst med kreaturhold. Gårde, som er omgivet af større træer, fore-

trækker Sløruglen også, og med skoven som nærmeste nabo, skal Tvedegården nok tiltrække Sløruglen. Lokaliteten er den helt rigtige for Sløruglen. Jakob fortalte, at han havde set Sløruglen for ca. 1 år siden siddende i et blommetræ ved gården en aften, hvor han kom kørende med sin traktor. ”Lyskeglen fra traktoren ramte Sløruglen, og jeg var ikke i tvivl om, at det var Sløruglen med dens karakteristiske udseende med det hjerteformede ansigt”, fortalte Jakob. Nu håber vi selvfølgelig, at Sløruglen inden længe opdager, hvor kassen er placeret. Efter opsætningen havde Jakobs kone Mirjam lavet kakao, og vi spiste Kirstens hjemmebagte boller dertil. En meget hyggelig afslutning på en begivenhedsrig dag i et Caretaker-område.

Emil, Nikolai og Lachlan ved Sløruglekassen (Foto: Henrik Baark)

BLADSMUTTEN 4/2008

Slørugle Fra DOF’s hjemmeside

Beskrivelse Sløruglen er en karakteristisk mellemstor ugle med et hvidt hjerteformet ansigt og sorte øjne. Fjerdragten er overvejende grålig-spættet på oversiden, mens undersiden er rustgul med mørke pletter især på flankerne. Hannerne har en meget speciel revirsang, som kan beskrives som et vildt, højt skrig - af nogle beskrevet som "spøgelsesagtigt"!

Levested Sløruglen er en af de mest vidt udbredte fuglearter i verden. Den forekommer på alle kontinenter, dog kun med en meget begrænset udbredelse i det centrale og nordlige Asien. Ligeledes er arten meget udbredt i Europa, men forekommer dog, på nær Danmark, ikke i Norden. Sløruglen har, i tråd med den europæiske forekomst, en sydlig udbredelse i Danmark. Herhjemme yngler de fleste slørugler i Sønderjyllands og Ribe Amter. Da sløruglen er udpræget nataktiv, lever den en meget skjult tilværelse og ses næsten ikke. Den nemmeste måde at opdage artens tilstedeværelse på er, hvis man finder dens ret store, sorte gylp. I dag yngler over 90% af sløruglerne i opsatte redekasser. Den massive opsætning af redekasser er sket som et led i DOF's projekt Red Sløruglen. De voksne fugle er udprægede standfugle, men ungfuglene strejfer op til 20 km væk.

Slørugle tegnet af Jon Fjeldså

Føde Sløruglens føde består af smågnavere, som den jager over åbne marker, enge og moser om morgenen og i skumringen. Sløruglen er særlig dygtig til at fange spidsmus.

Bestandsudvikling På verdensplan er sløruglen ikke en truet art, men i Danmark var denne ugle tidligere en af vores mest truede uglearter. Den danske bestand er gået støt tilbage fra omkring 1930erne, især pga. den intensiverede landbrugsdrift med færre udyrkede områder og færre engarealer til følge, og måske også som følge af en række isvintre, der gør levemulighederne meget vanskelige for denne sydlige ugleart. Denne negative udvikling kulminerede omkring 1991 med blot ca. 20 par i Danmark. Takket være en massiv invasion fra syd i vinteren 1990/91 og ikke mindst Projekt Slørugle (se link nederst på siden), som har foranlediget opsætning af redekasser på egnede lokaliteter, så er bestanden i de sidste 10 år steget til over 200 par.

For yderligere oplysninger om Sløruglen se: www.tytoalba.dk

BLADSMUTTEN 4/2008

Punkttællingsprojektet Hvorfor tælle fugle? Fra DOF’s hjemmeside Solsortens melodiske sang en lun aften i maj og vibens tumlende flugt over markerne i det tidligere forår gør livet værd at leve. Fugle er en vigtig kilde til oplevelser for en stor del af den danske befolkning. Alene af den grund er det vigtigt at vide, hvordan almindelige danske ynglefugle som vibe, sanglærke og stær klarer sig i det danske landskab. Fugles tilstedeværelse, fravær og bestandsudvikling kan fortælle os om de biologiske konsekvenser af den måde, vi forvalter vores landskab på. Ved hjælp af fugletællinger er det muligt at følge effekterne af menneskets påvirkning af naturen og samfundets indsats for at beskytte natur og miljø. Fugletællinger i DOFs punkttællingsprogram er en af de DOF-aktiviteter, der har vundet størst anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene benyttes bl.a. i publikationerne "Tal om natur og miljø" fra Danmarks Statistik og "Miljøindikatorer" fra Miljø- og Energiministeriet samt i Skov- og Naturstyrelsens "rødog gullister" over truede og hensynskrævende dyr og planter i Danmark. Desuden indgår data fra punkttællingerne i et fælles-europæisk indeks, der udarbejdes for at beskrive og sammenligne bestandsudviklingen for de enkelte arter i forskellige områder af Europa.

Når du fra radio, fjernsyn eller aviser f.eks. hører, at stæren, gråspurven og viben er gået tilbage, er det næsten hver gang viden, der stammer fra punkttællingerne. Baggrunden for punkttællingsprogrammet Punkttællingsprogrammet handler om overvågning af fuglebestande. DOF har formuleret en overvågningsstrategi, hvor nøgleordene er "arter", "lokaliteter" og "levesteder" - Punkttællingerne indgår i de dele af strategien, der vedrører "arter" og "levesteder". Punkttællingsprogrammet startede i 1975 med vinterfugletællinger, og i 1976 taltes for første gang ynglefugle. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsprogrammer i Europa. Det bærende element i punkttællings-programmet er de frivillige optællere, der udfører tællinger under vejledning af lokale koordinatorer fra DOFs lokalafdelinger. Punkttællingsprogrammet koordineres fra Fuglenes Hus, i samarbejde med de lokale koordinatorer og i samråd med en faglig følgegruppe bestående af folk fra forskningsverdenen og myndighederne. Formål med punkttællingsprogrammet Formålet er at indsamle data om de danske fuglebestande, og anvende disse data i forbindelse med beskyttelse af Danmarks fugle og natur og i viden-

BLADSMUTTEN 4/2008 skabelige sammenhænge. Til forskel fra de fleste andre fugleundersøgelser, fokuserer punkttællingerne på almindelige fuglearter. Ved hjælp af punkttællinger kan man følge bestandene af selv meget talrige arter som f.eks. solsort og bogfinke. Når fugle øges eller mindskes i antal, betyder det mange gange, at noget i vores natur forandrer sig. Ved hjælp af punkttællingerne er man f.eks. blevet opmærksom på, at viber og lærker i en lang årrække har haft det svært i det danske agerland. Punkttællingsprogrammets vigtigste opgave er at slå alarm, før det går galt!

31 Punkttælling - kort fortalt Ynglefuglene tælles i perioden 1. maj 15. juni. Vinterfuglene tælles i perioden 20. december - 20. januar. Fuglene tælles én gang om året ved hjælp af punkttællingsmetoden. Hver optæller fordeler ca. 10-20 punkter på en rute i naturen og tæller alle fugle set og hørt på hvert punkt i løbet af 5 minutter. Det hele gentages året efter. En typisk punkttælling tager 3-4 timer, afhængigt af hvilket transportmiddel, man anvender. Der tælles årligt på ca. 400 ynglefugleruter landet over.

Vi har brug for flere tællere! Vi er interesserede i nye ruter fra alle naturtyper. Lyst til at deltage? Kontakt DOF v/Henning Heldbjerg på e-mail: henning.heldbjerg@dof.dk , telefon 33 28 38 00, Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, 1620 København V Punkttællingskoordinator i Vestsjælland: Søren Harding Lårupvej 20 4295 Stenlille telefon 39 29 67 57 e-mail: shi@email.dk

Dæmningen over Sidinge Fjord Tegnet af Peter Løn sørensen

BLADSMUTTEN 4/2008

Ekskursioner og møder Møde i Sorø Lokalgruppe Dias og Glögg - Årets bedste billede kåres. Tirsdag den 2. december. Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø. Tid: kl. 19:30. Vi mødes til hyggeligt samvær og ser hinandens billeder fra årets naturoplevelser. Medbring 20 kroner til glögg og brune kager. Af hensyn til indkøb er tilmelding nødvendig. Kontakt Kirsten Laursen tlf. 5782 0230 eller Lene Smith, tlf. 5783 3735

Vinterfugle i Tamosen. Søndag den 4. januar. Mødested: P-plads ved Suserupgård, (overfor Sorø Golfklub) Suserupvej 14, Sorø. Tid: kl. 11.00. Turleder: Kirsten Laursen, tlf. 5782 0230. Tamosen er en spændende lokalitet for rastende vinterfugle. Mulighed for Lille Skallesluger, Sangsvane, Rørdrum, Havørn mm. Isfuglen yngler i området og ses ofte fra fugleskjulet. Vi nyder den medbragte madpakke i fugleskjulet.

Skælskørområdet. Søndag den 11. januar kl. 10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres evt. til Sevedø, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Fugletur til Suserupgård – et Caretakerområde. Søndag den 1. februar. Mødested: P-plads ved Suserupgård. Tid: kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling og optællere i Caretakerprojektet. Inden generalforsamlingen arrangeres fugletur til Tamosen og Suserupgårds marker. Vi går tur i området og observerer fuglene langs Susåen og i det åbne landskab ved nordsiden af Tystrup Sø, som er en del af Caretakerområdet Tystrup-Bavelse Naturpark. Vi håber på store vingefang som Havørn, men ellers er den smukke Lille Skallesluger helt sikker i området ved Suserupgård på den tid af året. Vi nyder den medbragte kaffe i fugleskjulet ved Tamosen, og drager videre til Medborgerhuset i Sorø for at spise vores medbragte frokost i forbindelse med generalforsamlingen.

BLADSMUTTEN 4/2008

Generalforsamling. Søndag den 1. februar 2009 Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø Tid: kl. 13.00. Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning. 4. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab. 5. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. 6. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år 8. Valg til DOF’s repræsentantskab 9. Indkomne forslag. 10.Eventuelt. Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil Lene Smith og Søren Harding vise billeder og fortælle om en fuglerejse til Kina i sommeren 2008 Skælskørområdet. Søndag den 8. februar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres måske til andre lokaliteter, hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Borreby Mose. Søndag den 15. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. De første forårsbebudere er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter stor kobbersneppe, klyde, præstekrave, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke. Rørviglejr i påsken 2009 – en ungdomsaktivitet. 3. – 5. april. Vi skal bo på feriekolonien Eriksminde tæt ved Korshage. Pris for voksne kr. 400,- for børn er prisen kr. 350,-. Nærmere oplysninger og tilmelding hos Anne Marie Sørensen, tlf. 5150 6541 eller Henrik Wejdling, tlf. 5126 9056

BLADSMUTTEN 4/2008

Møde i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Friske indtryk fra Sydafrika. Torsdag den 26. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser lysbilleder og fortæller om fugle og natur fra en netop foretaget rejse til Sydafrika. Frimærker med fuglemotiver sælges Mange forskellige 10 stk. 5,- kr. Leif Tureby Freerslevvej 31 4690 Haslev Tlf. 56316095 Tegning Leif Tureby

Tag med på DOF-Ungdom på ørnetur til Skåne. Søndag den 7. december. Ledere: Hans Schou Frederiksen, Mathias Lorentz Mentze og Vicky Knudsen. Mødested: Sjælør Station. Tid: kl. 08:00 – 17:00. Pris kr. 100,- pr. person. Tilmelding til Mathias på e-mail: mathias_lorentz@hotmail.com eller tlf. 2538 7524. Turen foregår i bus til nogle af Skånes bedste fuglelokaliteter. Begrænset deltagerantal.

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: Odsherred: Hans Meilstrup: Holbæk: Knud-Erik Andersen: Kalundborg: Magnus Bang Hansen: Sorø: Lene Smith: Slagelse: Torben Dyhrberg:

tlf. 5761 1147 tlf. 4031 9531 tlf. 20334694 tlf. 5956 5711 tlf. 5783 3735 tlf. 2929 2691

e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk e-mail: meilstrup4@mail.dk e- mail: kea@adslhome.dk e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl e-mail: lene@lsmith.dk e-mail: tddyhr@gmail.com

BLADSMUTTEN 4/2008

Udvalg Ungdomsudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Peter Løn Sørensen

NaturpolitiskUdvalg:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Repræsentantskab:

Magnus Bang Hansen Inger Nielsen Torben Dyhrberg Søren Harding

suppleant: Seniorudvalg:

Redaktionsudvalg:

Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen

Friluftsrådet:

Inger Nielsen

Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Punkttællingskoordinator:

Søren Harding

DOF-base:

Søren Harding

Revisor: Revisorsuppleant:

Poul Erik Weinreich Allan Lauritzen

Ekskursionsudvalg:

Kirsten Laursen Henrik Baark

Sløruglegruppe:

Steen Flex Heidi Rom Petersen

Fuglenes DagKoordinator:

Rolf Lehrmann

Hovedbestyrelsen:

Henrik Wejdling

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling Torben Dyhrberg

Suppleanter i Bestyrelsen:

Lene Smith Peter Løn Sørensen

Bestyrelsen: Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille tlf. 39 29 67 57

Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

shi@email.dk

heidi_rom@mail.dk

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Kirsten Laursen Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

henrik.gerner@mail.dk

henrik@wejdling.dk

Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Inger Nielsen Roskildevej 66, Benløse 4100 Ringsted tlf. 57 61 11 47

pel@aarsleff.com

tddyhr@gmail.com

inger.ml@nielsen.mail.dk

mosterlaura@mail.dk

BLADSMUTTEN 4/2008

Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Generalforsamling Sorø søndag den 1. februar Se side 33

Rørviglejr 3.-5. april 2009 Se side 34

Tegning: Peter Løn Sørensen