Bladsmutten 1 2009 by DOFVest

BLADSMUTTEN 37. ÅRGANG

NR. 1

MARTS 2009

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 1/2009

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Referat af DOF Vestsjællands generalforsamling ............................................................................... 3 Tystrup-Bavelse i fugleperspektiv ....................................................................................................... 8 Vindkraft – ja tak ............................................................................................................................... 16 Status over Isfugleprojektet ............................................................................................................... 18 Havørnepar bygger rede i Humleore Skov ........................................................................................ 19 Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 20 Dias og gløgg i Sorø........................................................................................................................... 25 Ekskursioner og møder ...................................................................................................................... 26 Bestyrelsen ......................................................................................................................................... 31

Forsiden: Lille Korsnæb tegnet af Jon Fjeldså Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 645 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 1/2009

Referat af DOF-Vestsjællands generalforsamling den 1. februar 2009 i Sorø Formanden, Magnus Bang Hansen bød velkommen til de fremmødte, som havde trodset såvel vejrlig som bronzekampen i verdensmesterskaberne for herrehåndbold – to faktorer, som det trods alt ikke havde været muligt for lokalafdelingen at øve indflydelse på! ad. 1) Valg af dirigent Formanden foreslog på bestyrelsens vegne Rolf Lehrmann valgt som dirigent, hvilket skete med applaus. Dirigenten erklærede generalforsamlingen for lovligt indvarslet i såvel ’Fugle og Natur’ som ’Bladsmutten’ og via DOF-Vestsjællands hjemmeside, og konstaterede endvidere, at årsberetning for 2008 samt forslag til handlingsplan og et ’års-ur’ for lokalafdelingens aktiviteter i 2009 havde været gjort tilgængelig på hjemmesiden forud for generalforsamlingen, samt tillige var omdelt i skriftlig form til generalforsamlingens deltagere. Dirigenten påpegede f.s.v.a. dagsordenen, at det fejlagtigt fremgik, at fristen for indsendelse af forslag var 2 uger. Efter de nye vedtægter er det 3 uger. Eftersom der for det første ikke var indkommet nogen forslag (hverken før eller efter 2-, hhv. 3-ugersfristen), og der for det andet udelukkende havde været tale om en lempelse af reglerne i f.t medlemmernes mulighed for at fremkomme med bemærkninger, var der dog enighed om, at fejlen var uden

betydning lovlighed.

for

generalforsamlingens

ad. 2) Valg af referent Henrik Wejdling valgtes uden modkandidat. ad. 3) Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning (kan ses på hjemmesiden) Formanden henviste til den trykte beretning, og gennemgik den i hovedpunkter, idet han opfordrede forsamlingen til at stille spørgsmål eller fremkomme med bemærkninger under beretningens enkelte punkter. Bemærkede selv f.s.v.a. medlemstallet, at dette er stigende, hvilket i sær skyldes hovedforeningens øgede hverveaktiviteter, og at lokalafdelingen derfor har besluttet sig for at følge op på de nye medlemmer og sikre en så høj grad af fastholdelse som muligt. Formanden kunne endvidere oplyse, at gennemsnitsalderen hos de nytilkomne medlemmer er 53 år, og at 50% er kvinder. Under emnet caretakerprojektet forespurgtes det fra medlemsside, om der var nogen caretakere, der havde lyst til at berette om, hvordan de hver især føler det at være caretaker. Boesen berettede fra Tissø, at der synes at være meget forskellige tilgange i de forskellige caretakerområder, og at man ved Tissø i høj grad forlader sig på data fra DOF-

4 basen. Lene Smith, der er med i caretakerarbejdet omkring Stigsnæs/Borreby/ Sevedø m.v. kunne oplyse, at hun oplevede stor opbakning fra Fuglenes Hus m.h.t. vejledning i, hvornår hvilke arter skulle tælles m.v., men at det selvfølgelig var op til en selv at lægge et ambitionsniveau, der kan overkommes i hverdagen. Kirsten Laursen, der er caretaker ved Tystrup-Bavelse, berettede om, hvordan hendes engagement er koncentreret om fugleregistrering i Tamosen samt i vid udstrækning mod formidling, herunder ture og Kongskildemarkedet, ligesom hun også har tilbagevendende tællinger af kolonirugere på Nekselø – et andet caretakerområde. På et spørgsmål om, hvorvidt det er caretakerne eller lokalbestyrelsen, der tager sig af ’sager’ i caretakerområderne svarede Henrik Wejdling, at der ikke findes noget endegyldigt svar på det, men at det under alle omstændigheder er godt med en snæver kontakt mellem caretakere og lokalafdelingens naturpolitiske udvalg, og Kirsten Laursen forklarede, at der ofte kan ligge et stort pædagogisk arbejde i at tale med lodsejere om fornuftige og mindre fornuftige driftsmåder. Meget kan måske løses på denne måde, hvorved egentlig sagsrejsning kan undgås. Magnus Bang Hansen bemærkede, at caretakerprojektet som alle foreningens øvrige aktiviteter jo er baseret på frivillig indsats fra deltagerne, hvorfor der også bør kunne accepteres mange forskellige måder at gå til opgaven på.

BLADSMUTTEN 1/2009 Beretningen godkendtes herefter med applaus. Formanden ønskede herefter at gå videre med en præsentation og diskussion af det forslag til handlingsplan, som lokalbestyrelsen havde udarbejdet, og som lå til grund for det budget, der senere skulle behandles. Formanden gennemgik herefter handlingsplanen i hovedoverskrifter, og bad forsamlingen om at kommentere eller supplere undervejs. Boesen påpegede, at et enkelt initiativ, som vil finde sted til efteråret, manglede i handlingsplanen, nemlig et samarbejdsprojekt med bl.a. jægerne i Kalundborg kommune om et arrangement for hele familien i skoven på Røsnæs. Formanden bekræftede dette, og lovede det indsat i handlingsplanen. Derudover rejstes det som et ønske fra medlemsside, at der i lokalafdelingsregi gennemføres et vadefuglekursus i 2009, gerne med Klaus Malling Olsen som instruktør. Der var bred tilslutning hertil – også, at det måtte finansieres ved brugerbetaling. Endelig rejstes der et ønske om, at lokalafdelingen lagde endnu større vægt på arbejdet med Natura 2000-planerne, end det umiddelbart fremgik af handlingsplanen og budgettet (hvor arbejdet anses for udgiftsneutralt). Forsamlingen anså således de kommende forslag til vand- og naturplaner for så historisk vigtige, at den gerne så brugt af foreningens midler til f.eks. afholdelse af

BLADSMUTTEN 1/2009

workshops og besigtigelsesture med lokale caretakere og andre med lokalkendskab, når lokalbestyrelsen på et tidspunkt skal til at kommentere på de mange planforslag. Lasse Braae foreslog, at lokalbestyrelsen så snart som muligt tog sådanne kontakter til lokale aktører – også selv om forslagene til vand- og naturplaner tilsyneladende lader vente på sig – for på forhånd at få skitseret, hvad der vil være DOF-Vestsjællands kardinalpunkter i de enkelte Natura 2000-områder. Det vil gøre det lettere at håndtere planforslagene, når de foreligger, idet man så kan holde lokalafdelingens ’facitlister’ op mod de forelagte forslag. Dette forslag vandt stor tilslutning i forsamlingen. Dirigenten udbad sig – og fik - herefter generalforsamlingens accept af, at bestyrelsen i 2009 kunne overskride budgettet i nødvendigt omfang m.h.p. at gennemføre workshops og møder med caretakere m.v. for de forskellige Natura 2000-områder. Henrik Wejdling be-

nyttede lejligheden til at demonstrere hvor på DOF-Vestsjællands hjemmeside, man kan finde alt om basisredegørelserne for Natura 2000-områderne og DOF-Vestsjællands kommentarer hertil tilbage i december 2007 (nemlig under ’Aktiviteter’ / ’Natura 2000’ og så klikke på sidste link på opslaget). Herefter præsenterede formanden kort ’Årsuret for 2009’, der er lokalbestyrelsens værktøj til styring af aktiviteterne hen gennem året. ad. 4) Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab Lokalafdelingens kasserer, Heidi Rom Petersen præsenterede kort det reviderede regnskab for 2008, der var uddelt i optrykt form. Heidi påpegede, at den tilsyneladende meget store indtægt på Rørviglejren skyldtes en for sen udbetaling af støtte fra hovedforeningen til Rørviglejren 2007, som først kom til udbetaling i 2008. På et spørgsmål om, hvorvidt der fortsat er opsamlet midler til Isfuglekasse-

Canadagæs tegnet af Bo Tureby

6 projektet (nu efter at den første kasse er opsat i Tamosen ved Tystrup-Bavelse Sø), samt hvor disse i givet fald figurerer, svarede kassereren, at de akkumulerede, indsamlede midler indgår i kassebeholdningen og ikke umiddelbart kan ses af regnskabet, men at der i 2006 var indsamlet i alt kr. 2337,25, i 2007 yderligere kr. 1423,- og at Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen i 2008 havde bidraget med hhv. kr. 5000,- og 6250,- , samt at der var indsamlet yderligere kr. 564,50 dette år. 2008 var også det første år med udgifter, nemlig til opsætning af den første kasse, i alt kr. 13.550,94. Derfor udgøres ved årets udgang kr. 2025,81 af kassebeholdningen af båndlagte midler til isfugleprojektet. Der var enighed om, at ’isfuglefonden’ fremover bør nævnes i en note til regnskabet, så medlemmerne kan følge udviklingen og evt. lade sig inspirere til at spæde til (isfugle)kassen! Regnskabet godkendtes herefter med applaus. Ad. 5) Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. Heidi Rom Petersen fremlagde budgettet, der dels tog afsæt i regnskabet for 2008, dels den tidligere gennemgåede handlingsplan. Det påpegedes fra medlemsside, at den forhøjede indtægt på Rørviglejren for 2008 fejlagtigt indgik som forventet indtægt også i 2009. Budgettet nedjusteredes derfor forholdsmæssigt, og den samlede, forventede indtægt for

BLADSMUTTEN 1/2009 Rørviglejren reduceres til kr. 17.000 og det samlede, forventede resultat for 2009 nedjusteredes med kr. 5.300 – men altså fortsat med et budgetteret overskud. Det således tilrettede budget godkendtes herefter med applaus. Ad. 6) Valg af fem bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen indstillede følgende til valg for en 2-årig periode: Magnus Bang Hansen, Kalundborg Peter Ellegaard, Rørvig Henrik Baark, Sorø Kirsten Laursen, Sorø Lene Smith, Sorø Der var ingen modkandidater, og de valgtes alle med applaus. Ad. 7) Valg af 2 suppleanter for 1 år. Bestyrelsen indstillede følgende til valg som suppleanter for en periode af 1 år: Mette Lauritzen, Korsør Lasse Braae, Nykøbing S Der var ingen modkandidater, og begge valgtes med applaus. Endvidere valgtes under dette punkt Poul Erik Weinreich til revisor og Allan Lauritsen til revisorsuppleant, begge for 1 år. Ad. 8) Valg til repræsentantskabet Lokalafdelingens formand er født medlem af repræsentantskabet. Der ud over råder lokalafdelingen p.t. over to pladser.

BLADSMUTTEN 1/2009 Bestyrelsen indstillede Lene Smith og Søren Harding til at repræsentere lokalafdelingen i repræsentantskabet og Torben Dyhrberg som suppleant. Alle valgtes med applaus og uden modkandidater. Ad. 9) Eventuelt Rolf Lehrmann oplyste i sin egenskab af ’Fuglenes Dag-koordinator’, at ’Fuglenes Dag’ er død, men at der i stedet gennemføres et landsdækkende arrangement, ’Trækfuglenes Dag’ på en forårsdag i maj – i år således d. 17. maj. Arrangementet skal indgå i DOFs nye satsning, nemlig et stort anlagt Trækfugleprogram, som bl.a. indebærer oprettelse af en fuglestation i – forhåbentlig – Ghana. Fra medlemsside spurgtes til fredningssagen på Saltbæk Vig, som efter det oplyste skulle give større adgang til området. Magnus Bang Hansen bekræftede, at DN har rejst en fredningssag med påstand om bedre adgang for offentligheden til Saltbæk Vig (med støtte fra DOF), men at ejerne er meget imod. Sagen voteres p.t. af Fredningsnævnet, som næppe træffer afgørelse før sidst på året, og stort set uanset udfaldet må det antages, at afgørelsen påklages til Overfredningsnævnet, hvor der vil medgå mindst 2 år yderligere alene med sagsbehandling. På et spørgsmål om, hvorvidt lokalafdelin-

7 gen så med ejernes tilladelse i ventetiden ville forsøge at arrangere en tur ind på det lukkede område, svarede formanden, at det ville man se positivt på i bestyrelsen. Det oplystes fra Skov- og Naturstyrelsens lokale repræsentation, at naturgenopretningsprojektet på Løvenborg Enge i Odsherred nu er en realitet (finansieret af midler fra miljømilliarden), og at det bliver spændende at følge naturens udvikling i området. Henrik Wejdling kunne oplyse, at et tilsvarende projekt var på vej i Suså-dalen ved Vrangstrup/Hagbards Høj (hvor Ringsted Å udmunder i Susåen). Magnus Bang Hansen pegede på åbningen af såvel fyrhaverne som selve fyret på Røsnæs som en spændende attraktion også for fuglekiggere, som her får langt bedre observationsforhold ud over det Edderfuglsspækkede rev. Da der ikke var flere, der ønskede ordet, erklærede dirigenten generalforsamlingen for afsluttet og takkede for god ro og orden. Magnus Bang Hansen takkede herefter dirigenten og forsamlingen som helhed, og inviterede alle, der havde tid og lyst, til et billedforedrag om Kinas fugle i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen.

BLADSMUTTEN 1/2009

Tystrup-Bavelse i fugleperspektiv Af Henrik Wejdling, lokal fuglekigger og ’Caretaker’ Tystrup-Bavelsesøerne udgør i dag et af landets 113 EF-Fuglebeskyttelsesområder, udpeget p.g.a. forekomsten af ynglende Havørn, Engsnarre og Isfugl samt vigtige træk- og vinterforekomster af Kongeørn, Sædgås og Troldand. I alt yngler hen ved 120 forskellige fuglearter i Tystrup-Bavelse-området, heraf mange sjældne og truede. Artiklen redegør for sø-området som magnet for de mange fugle og diskuterer, om de er der på grund eller på trods af menneskelige indgreb i egnens natur. Konklusionen er soleklar: både og! Netop derfor skal vi tænke os om, når vi agerer i landskabet, og landdistriktsforordningen er måske nøglen til en ny æra. Da det første Havørnepar for en halv snes år siden genindvandrede til Tystrup-Bavelseområdet efter måske mere end 100 års fravær, må vi forestille os, at de i majestætisk kredsen begav sig ind over det sydlige Sjælland, for i stor højde at tage landskabet nærmere i øjesyn. Deres hjemegn – sandsynligvis det nordøstlige Tyskland eller nordlige Polen - var ved at være lidt crowded i takt med den stigende ynglesucces blandt Havørnene dér. Nyt land måtte derfor nammes.

Havørn tegnet af Brian Zobbe

Efter nogen tid med marker i tern og veje og huse alle vegne åbenbarede sig et landskab, som tiltrak dem. Først og fremmest fordi det sine steder var sjældent øde – i hvert fald efter Sjællandsk kolonihave-målestok. Gør man sig den øvelse at lægge et stykke madpapir over et landkort med TystrupBavelseområdet og på det markerer alle veje og huse, vil man tydeligt se et kæmpe, bart område, når man igen løfter papiret fri af kortet. Et område med Rejnstrup Holme, Bavelses udstrakte

BLADSMUTTEN 1/2009

herregårdsmarker, Næsbyholm Storskov og Gunderslevholm Dyrehave som de centrale elementer. At det, ørnene så, i virkeligheden var en mosaik af kulturspor, lagt over hinanden og på kryds og tværs af hinanden, så det i dag knap er muligt at skelne dem, og at det landskab, de indtog og siden har beriget med deres tilstedeværelse, således er et resultat af årtusinders vekselspil mellem menneske og natur, har sikkert raget dem en høstblomst. For dem var egnens mange markante skovbryn med gode rede- og hvilemuligheder ikke så meget et spor af fredskovsforordningen liniedragninger mellem skov og ager som en bekvem indretning for et skrukt Havørnepar. At Dyrehaven er et levn fra fortidens ’køleskab’, hvor godsejeren opbevarede kød (i levende live) til brug ved festlige lejligheder, og at Bavelses kæmpe marker i virkeligheden er et levn fra noget, der må have været en massakrelignende nedlæggelse af landsbyen Bavelse for århundreder siden, mens Næsbyholm Storskov i virkeligheden består af overgroede jernog bronzealderagre, har næppe heller interesseret ørnene – men måske nok de jagtmuligheder, lokaliteterne i dag opbyder.

Størst interesse har de dog nok haft for selve søerne med deres rige forekomster af ænder og Blishøns – og måske især de dovne brasen, der udstyret med høj ryg og finne måske nok er sikret mod gedder og andre rovfisk, men til gengæld er såre lette at pilke for en adræt Havørn, når fisken søger ind på lavt vand for med sin fredfyldte og tandløse ormemund at gøre sig til gode med mudderbundens myggelarver. At brasenbestanden har kunnet vokse sig så stor sandsynligvis på grund af menneskeskabt eutrofiering, har næppe pint ørnene synderligt. I virkeligheden er det et sandt lykketræf, at en kombination af en lang række mere eller mindre tilfældige tildragelser i Tystrup-Bavelse-områdets historie har ført til et landskab, der i dag tiltrækker denne statelige fugl, som gør et besøg i området til en stor oplevelse for fuglekiggere – året rundt. På samme vis kunne man redegøre for snart sagt alle de fuglearter, der findes i området, og hvoraf hen ved 120 forskellige yngler eller i hvert fald har gjort yngleforsøg gennem de sidste 3040 år, hvor forfatteren har haft sin gang her.

Troldænder tegnet af Bo Tureby

BLADSMUTTEN 1/2009

Motiv fra Tystrup Sø tegnet af Peter Løn Sørensen

F.eks. at Lærkesangen over agerlandet er ekkoet af bondestenaldermandens møjsommelige flintehug mod genstridige stammer og svediebrugernes knitrende fremfærd, og at Vibeskrig i månelyse vårnætter over Rejnstrup Holme er ekkoet af jernaldersmedens hammer mod lebladet, der gjorde det muligt at skabe enge – eller måske snarere et ekko af de livegnes støn, da de i middelalderen ryddede ellesumpe og pilekrat på holmene og skabte vore dages enge under ridefogedens svirpende pisk! Den sjældne Lille Flagspætte, som nu og da huserer i Suserup Skov, er sig næppe bevidst, at dens enestående levested alene skyldes forstinspektør G.W. Brüels modreaktion mod den i

starten af 1800-tallet ellers fremstormende, rationelle skovdrift, ligesom skovens mange Alliker, Hulduer, Stærer, Mejser og Fluesnappere næppe heller skænker Brüel en tanke, når de kryber ind og ud af de mange, gamle og døende træers overflødighedshorn af huller og skjul. Og når den Rødryggede Tornskade, der bestandsmæssigt er så trængt i det ganske Europa, gør sig til gode med skarnbasserne i hjortevildtets efterladenskaber mellem hvidtjørnene på de fordums agre i ’Borup Riis’, skænker næppe heller den de bønder en tanke, som ryddede land her og ved stadig udpining af jorden skabte basis for det unikke overdrev, vi ser i dag.

BLADSMUTTEN 1/2009

Tystrup-Bavelse i tørre tal Som sagt yngler – eller har inden for de seneste ca. 30 år ynglet - op mod 120 forskellige fuglearter i TystrupBavelse-området. Mange af dem er relativt ualmindelige eller decideret sjældne og truede, og de bidrager med deres tilstedeværelse til opretholdelse af den biodiversitet, hvis nedgang Danmark har lovet at bremse inden 2010 (!). Såvel i Danmark som internationalt overvåges fuglebestandene, og der føres lister over de truede og beskyttelseskrævende arter. I Tabel 1 er opført de af Tystrup-Bavelses ynglefugle – eller formodede ynglefugle -, som på den ene eller anden måde er ’listet’, dvs. sjældne eller truede på internationalt, europæisk eller nationalt niveau.

en række af de ikke-truede eller sjældne arter – i alt 39 af området ynglearter er således opført på Løppenthins kulturfølge-liste!

Og det er faktisk 46 ud af de små 120 arter. Hvad der måske er endnu mere interessant er, at 17 ud af disse 46 arter – eller mere end 1/3 - udgøres af det, Bernt Løppenthin i sin udredning fra 1967 om ’Danske ynglefugle i fortid og nutid’, betegner som ’kulturfølgefugle’, dvs. arter, der i dag kan regnes for regelmæssigt ynglende i Danmark, men som formentlig ville være ude af stand til at klare sig her gennem længere perioder, hvis kulturændringerne i landskabet ikke havde fundet sted.

Mens f.eks. rydningen af Rejsnstrup Holme i fordums tid skabte fuglerige engarealer med græsning og høslæt, så har senere tiders mere intensive udnyttelse virket ugunstig på lokaliteten. Nu, derimod har nye MVJ-ordninger igen skabt basis for en naturvenlig drift med høslæt og ekstensiv græsning, som gør lokaliteten til et unikt yngleområde for svømme- og vadefugle, bl.a. sjældne arter som Dværgterne (som dog næppe har fået unger på vingerne de seneste 10 år), Atlingand, Rørhøg og sandsynligvis Rørdrum, ligesom Klyde de seneste år har gjort nogle yngleforsøg i området, som i 2008 kronedes med succes i form af flyvefærdige unger.

Eller sagt med andre ord: 40% af de sjældne eller truede ynglefugle, vi i dag finder ved Tystrup-Bavelsesøerne, er i virkeligheden oprindelig kommet hertil på grund af kulturændringerne i landskabet. Det samme gælder selvfølgelig

Hvad der virkelig kan forvirre er, at 17 af dem nu samtidig figurerer på lister over arter, der er sjældne eller truede nationalt eller internationalt. For langt de fleste truede arters vedkommende er den væsentligste trussel i dag – ja, rigtig gættet – kulturændringer i landskabet. Mens en række af de sjældne arter i området altså oprindelig er kommet her på grund af kulturændringer i landskabet, så findes de her i dag i vid udstrækning på trods af senere kulturændringer. Men der er vel at mærke tale om vidt forskellige kulturændringer.

BLADSMUTTEN 1/2009

Fra ’Hærværk’ til ’Caretake’ viser sig at være så lidt dyrere, at det ikke er værd at regne.”

Rødrygget Tornskade tegnet af Jon Fjeldså

Det, vi gør ved landskabet, vil altid påvirke dets naturindhold og dermed det register af fugle, vi kan opleve. Tystrup-Bavelse ingen undtagelse. Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup var – meget forud for sin tid – gevaldig optaget af den måde, vi behandler landskabet på. Han kaldte det slet og ret hærværk, og han undrer sig i essayet af samme navn (fra ’System & Symbol’, udgivet posthumt i 1983) såre over, hvor forskelligt vi ser på hærværk: ”Raserer en bande en krostue, smadrer møbler, glas og flasker, begår de hærværk og bliver meldt til politiet. Raserer voksne et landskab, støtter de samfundet,” siger han iltert. Og han skriver videre, hvordan han ofte bliver mødt med bemærkningen: ”Du kan da ikke have en industriel kultur uden landskabsforringelse”. Det er rigtigt, siger Løgstrup, ”men det, vi må forlange, er, at landskabsforringelsen ikke er overflødig – det er den nemlig gang på gang. Løsninger, der skåner landskabet,

Når så mange fuglearter i dag er trængte også i det Tystrup-Bavelske landskab, så skyldes det utvivlsomt Løgstrups ’overflødige landskabsforringelser’. Tankevækkende i en tid, hvor helt nye perspektiver åbner sig for landskabernes udnyttelse qua landdistriktsforordningen, der vil allokere en stadig større andel af den tidligere landbrugsstøtte til natur- og miljøformål i først og fremmest Natura-2000-områder som Tystrup-Bavelse-området. Nu skal fortidens ’overflødige landskabsforringelser’ konverteres til ’bevidste landskabsforbedringer’ og ’gunstig bevaringsstatus’. Fuglekiggere organiseret i det gangske land under DOF, står i såkaldte Caretaker-grupper, der er etableret i tilknytning til de fleste Natura-2000-områder – herunder Tystrup-Bavelse – klar med ideer og forslag til, hvordan gunstig bevaringsstatus kan opnås for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for. Vi er således klar til at indgå utraditionelle alliancer med det jordbrug, som i mange fuglevenners øjne ellers hidtil har stået for en pæn del af det ’hærværk’, der har fundet sted, men som i fremtidens Danmark måske kan gå hen og blive en vigtig brik i landskabsplejen.

BLADSMUTTEN 1/2009 Tilbage bliver så blot at få bedre styr på den trussel, som den rekreative udnyttelse – først og fremmest kanosejladsen – opbyder, og som utvivlsomt bidrager direkte til den elendige ynglesucces hos arter som Klyde og Dværgterne. Sejladsfrie zoner og landgangsforbud skulle gerne gardere mod ’overflødige landskabsforringelser’, men en noget

13 lemfældig håndhævelse (om nogen overhovedet) har hidtil ikke givet særligt lovende resultater. Måtte glæden ved artsrigdommen og oplevelsesværdien en dag føre til en fælles forståelse af, at fugle fordrer fred, men til gengæld beriger de så vores hverdag med deres blotte tilstedeværelse i landskabet. tabeller se næste side →

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder. Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger.

BLADSMUTTEN 1/2009

Tabel 1: Systematisk liste over de ved Tystrup-Bavelse forekommende ynglefugle, der er ’listede’ som truede/beskyttelseskrævende enten internationalt, på EU-niveau eller nationalt. Ordforklaring: SPEC: ’Species of European Conservation Concern’. Klassificering udviklet af BirdLife International. Opdeler truede arter i tre kategorier, hvor SPEC 1 = Arter der er globalt udryddelsestruede eller ville være det, hvis der ikke opretholdtes en given forvaltning. Dvs. arter som er optaget på den globale rødliste (f.eks. Engsnarre). SPEC 2 = Arter hvis globale bestand er koncentreret i Europa og som i Europa har en dårlig bevaringsstatus, dvs. er optaget på regionale rødlister (f.eks. Rødben). SPEC 3 = Arter hvis globale bestand ikke er koncentreret i Europa, men som har en dårlig bevaringsstatus i Europa, dvs. er optaget på regionale rødlister (f.eks. Rørdrum og Skeand). Bilag I: Omfattet af EF-Fuglebeskyttelsedirektivets bilag I over arter, som medlemslandene er særligt forpligtigede til at beskytte. DK-Rød: Omfattet af Danmarks officielle rødliste (revideret 2007), som ud fra IUCN-kriterier klassificerer arternes status ud fra deres forekomst gennem de seneste 10 år. RE = Forsvundet, CR = Kritisk truet, EN = Moderat truet, VU = Sårbar, NT = Næsten truet, NA = rødlistevurdering ikke mulig (f.eks. indvandret indenfor seneste 10 år). DATSY: Arter, der er udpegede som truede og sjældne ynglefugle i DOFs overvågningsprojekt af samme navn, dvs, arter, der er truede i Europa, arter med en forhistorie som udbredte danske ynglefugle samt arter, der fungerer som indikatorer for bestemte naturtyper, er under indvandring som danske ynglefugle eller påkalder sig særlig interesse. Her er angivet de nye klassificeringer, som benyttes fra og med 2009 (se evt. DOFs hjemmeside) Ugunstig bevaringsstatus: Arter, der efter DMU’s kriterier p.t. har en ugunstig bevaringsstatus i Danmark (baseret på kriterier herfor i habitatdirektivet). Kulturfølgeart: Arter, der jf. B. Løppenthin i dag kan regnes for regelmæssigt ynglende i Danmark, men som formentlig ville være ude af stand til at klare sig her gennem længere perioder, hvis kulturændringerne i landskabet ikke havde fundet sted.

Art Rørdrum Atlingand Skeand Taffeland Troldand (?) St. Skallesluger Hvepsevåge Rød Glente Havørn Rørhøg

SPEC Bilag 1 3 * 3 3 2 3

2 1

* * * *

DK rød

Dat Bemærkninger sy

NT Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin), National ansvarsart på DK Gulliste (AT) VU

VU VU

1a 1b

BLADSMUTTEN 1/2009

Art Fiskeørn (?) Tårnfalk

SPE C 3 3

Lærkefalk (?) Agerhøne Vagtel (?)

3 3

Engsnarre

Bilag I *

DK rød CR

1c Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin)

Vibe

Dobbeltbekkasin Skovsneppe Rødben

3 3 2

Mudderklire Fjordterne Dværgterne

Isfugl Sortspætte (?) Lille Flagspætte Sanglærke Digesvale Landsvale Bysvale Gul Vipstjert Vandstær Rødstjert Drosselrørsanger Gulbug Skovsanger Grå Fluesnapper Sumpmejse Pirol Rødrygget Tornskade Stær Gråspurv Skovspurv Tornirisk Bomlærke

Bemærkning

Kulturfølgeart (Løppentin), opmærksomhedskrævende på DK Gulliste (X) EN

Klyde

DAT SY 1b

Ugunstig bevaringsstatus (DMU), Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin), nastional ansvarsart på DK Gulliste (AY/AT) Kulturfølgeart (løppentin), opmærksomhedskrævende på DK Gulliste (X)

Kulturfølgeart (Løppentin), opmærksomhedskrævende på DK Gulliste (X) * * * *

Ugunstig bevaringsstatus (DMU), Kulturfølgeart (Løppenthin)

NT 3 3 3 3

Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin)

Opmærksomhedskrævenede, Gullisten (X) (har ynglet ved Holløse Mølle)

2 Opmærksomhedskrævenede, Gullisten (X) 2 3 3 CR 3 3 3 3 2 2

(nu forsvunden)

* Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin) Kulturfølgeart (Løppenthin)

BLADSMUTTEN 1/2009

Vindkraft – ja tak - men ikke hvor som helst Af Henrik Wejdling Holbæk og Odsherred kommuner er i færd med at skabe plangrundlag for rejsning af 22 ca. 130 meter høje kæmpevindmøller på den inddæmmede Lammefjord ved Hagesholm. De 8 af dem er planlagt rejst midt i den foretrukne trækrute for de omkring 1000 Sangsvaner og gæs, der dagligt trækker ind og ud af det inddæmmede areal for at fouragere, hhv. overnatte. De tre af møllerne står samtidig på vådbudsarealer, der i stedet burde indgå i et samlet naturgenopretningsprojekt for den østlige Lammefjord, der nu kan blive umuliggjort af mølleprojeket. DOF er som udgangspunkt tilhænger af vindkraft, men finder, at opstilling af vindmøller bør ske under hensyntagen til fugle og natur. Derfor ser DOF helst hovedparten af vindmøllerne rejst i de særlige områder herfor til havs, som netop er udlagt under inddragelse af også hensyn til fuglelivet. DOF-Vestsjælland var derfor helst de kæmpe havvindmøller på Lammefjorden foruden, men dersom de nu foreliggende lokalplaner imidlertid ønskes opretholdt, har DOF-Vestsjælland i en indtrængende appel til de to kommuner anmodet om, at de 8 møller eller som minimum de tre mest fejlplacerede udtages. Blandt de ofte 1000 svaner og gæs, der dagligt passerer området, er mere end 500 Sangsvaner. Og eftersom det magiske tal 590 udgør præcis 1% af den samlede, nordvesteuropæiske bestand af Sangsvaner, der trækker gennem Danmark, er Lammefjordområdet at betragte som et internationalt vigtigt fugleområde (kaldet IBA). Samtidig er Sangsvanen opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets

bilag I over særligt beskyttelseskrævende arter, som EU's medlemslande – og dermed kommunalbestyrelser (!) – i særlig grad skal tage vare på. Derfor har DOF-Vestsjælland skrevet til de to kommunalbestyrelser, at vi gerne så alle de 8 møller, der står i trækruten, taget ud af planforslagene, eller i det mindste de 3 østligste af dem (øst for Gislingevej). De tre østligste er nemlig samtidig foreslået placeret i den lavestbeliggende, vådeste del af den østlige Lammefjord på randen af et i kommuneplanen udlagt beskyttelsesområde. Samtidig ligger placeringen inden for såvel kystnærhedszonen som åbeskyttelseslinien, ligesom møllerne tillige foreslås placeret på eller nær arealer, der efter lokalafdelingens opfattelse er omfattet af beskyttelsesreglerne for enge efter Naturbeskyttelseslovens §3. Efter lokalafdelingens opfattelse burde de pågældende arealer om nogen udpeges som ’lavbundsarealer’ efter nogle særlige

BLADSMUTTEN 1/2009 regler i Planloven, som sigter mod at sikre, at lavbundsarealer, der ville kunne naturgenoprettes, ikke tilplastres med bygninger og anlæg, der kan forhindre en senere genopretning. Får vi først vindmøller her, kan vi godt vinke farvel til en vådgjort Lammefjord mellem Gislingevej og Audebodæmningen i uendelig mange år frem i tiden. DOF-Vestsjælands henvendelse til de to kommunalbestyrelser er underbygget med indgående data om fugleforekomster i området, som alene har været mulige at

17 tilvejebringe gennem den lokale ornitolog, Peter Løns Sørensens observationer og registreringer gennem mere end 25 år. Et eksempel på, hvor uendeligt vigtigt det er, at indsamle viden om fuglenes og deres forekomster alle vegne! Hele DOF-Vestsjællands henvendelse til de to byråd – med udførligt bilagsmateriale med angivelse af fugleforekomster helt ned på matrikelniveau på de omfattede arealer - kan ses på lokalafdelingens hjemmeside, www.dof-vestsjaelland.dk (søg under ’Aktiviteter’), eller rekvireres hos forfatteren.

Audebo Pumpestation tegnet af Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 1/2009

Status over Isfugleprojektet Af Kirsten Laursen 2008 blev året hvor Horst Boedler fik sat isfuglekassen op i Tamosen ved Suserupgård. Den 1. marts kom ”Isfuglemanden” fra Flensborg med sine hjælpere og fik sat en kasse op lige nord for fugleskjulet. Han trodsede det stormfulde vejr og ankom til Suserupgård kl. 11.00, hvorefter kassen var færdigmonteret ved 16 tiden, hvor Anders Walther Hansen og Finn Quist fra Skov- og Naturstyrelsen Falsters Skovdistrikt samt Henrik Baark og Kirsten Laursen fra DOF Vestsjælland fejrede det med kaffe og hjemmebag, mens Horst Boedler underholdt med sin hurtige strøm af tyske strofer om isfugleprojektet som fylder hans tid som pensionist. Under monteringen af kassen fløj en Havørn og en Kongeørn over Broby Vesterskov, men det havde Isfuglemanden ikke tid til at fordybe sig i, men vi andre kunne heldigvis nyde det smukke syn over skoven. Horst Boedler har ændret kassens konstruktion. Han har udviklet en grå glasfiber letvægtsmodel med 2 redekamrer, med en let skrånende indflyvningsbane med et godt afløb for fuglenes guano. Med den nye glasfibermodel viser det

sig, at Isfuglen på én sæson kan nå at få 4 kuld på vingerne med 7 unger hver gang. Det betyder således, at den kan få i alt 28 unger på én sommer. Det er helt usædvanligt og en enestående ynglesucces med den nye kassemodel, som desuden er bedre sikret mod mår og mink. Kassen blev placeret ved nogle gamle, høje piletræer, hvor Isfuglen plejer at opholde sig. I pinsen kom Horst Boedler igen med sit mandskab for at besigtige kassen, og han var nu ledsaget af Klaus Dichmann fra Sønderborg, som har været DOF Vestsjællands bindeled til Horst Boedler. Horst kunne nu berette, at Isfuglen havde været på besøg i kassen, men der var ingen tegn på at den yngler der endnu. Den 18. juni blev isfuglekassen officielt indviet med taler, stor pressedækning samt kølig hvidvin. Nu venter vi spændt på, at Isfuglen tager kassen i brug i den kommende ynglesæson. Ifølge logbogen i fugleskjulet er der næsten daglige notater om Isfuglens tilværelse i Tamosen, og 14 dage efter at kassen blev sat op, var der ornitologer der havde set et Isfuglepar ved kassen.

BLADSMUTTEN 1/2009

Havørnepar bygger rede i Humleore Skov

Havørn tegnet af Brian Zobbe

Et Havørnepar har valgt at bygge rede i Humleore Skov øst for Ringsted. Nogle af skovvejene er derfor blevet lukket for offentlig færdsel. Skilte i skoven viser, hvor man ikke må færdes. Havørnen er en meget sky fugl, som ikke tåler forstyrrelser i yngleområdet. For at beskytte Havørnene er færdsel ikke tilladt nærmere end 300 meter fra området, hvor de har rede og siddepladser. Du kan være med til at beskytte Havørnene ved at respektere de opsatte skilte. Det er stadig muligt at gå ture i hovedparten af Humleore Skov. De bedste steder at se Havørnene er over Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø, når de søger føde.

Havørnene kan blive meget gamle (25-40 år) og bliver boende samme sted i flere år. Parret holder sammen hele livet og opholder sig i yngleområdet hele året. Hunnen er den største og de gamle fugle har lyst hoved, hvid hale og gult næb. Unge fugle er mørkere. Havørnen har været udryddet som ynglefugl i Danmark i næsten hundrede år, men er siden 1996 igen begyndt at yngle.

Adgangsforbuddet er fastsat i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 27 efter aftale mellem Ringsted Kommune og Humleore Skovdistrikt.

BLADSMUTTEN 1/2009

Nyt Fra Felten af Steen Flex Redaktører af Nyt fra Felten: Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Redaktørerne indtaster de friske observationer fra hjemmesiden. Nu har alle straks mulighed for at følge med, og det har resulteret i næsten daglige observationer. Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer. Tast dine fugleoplevelser ind på DOF-Vestsjælland’s hjemmeside www.dof-vestsjaelland.dk (kontakt redaktørerne for at få et LOG-IN) eller send dem til en af redaktørerne af Nyt fra Felten. Vi viderebringer det mest spændende.

Nyt fra 4. kvartal – oktober, november og december 13. december - 2 Kærnebider i haven Solen brød kortvarigt frem sidst på formiddagen og så fløj 2 Kærnebider igennem haven. Flot syn. Heldigt jeg lige kiggede ud af vinduet, for de var væk ganske kort tid efter og vendte ikke tilbage senere. Kirsten Laursen, Sorø. 8. december - 2 Havørne over Sorø Sø. Hvor heldig kan man være? Efter 11 år uden jeg har fået øje på de største, hvor kun andefugle, hejrer og måger har prydet parken ved Sorø Sø, kom to unge Havørne i dag svævende ved 14-tiden, og selvom dagen var grå og mild, var de nu med til at give godt humør. Måske tager de forskud på julemaden. Det er godt nok lidt langt fra Tystrup Sø, men der er jo fisk, og der er godt overblik over de ra-

stende vadefugle. Mange hilsener fra min udkigspost i 2.sals højde. Jette Hallig. 30. november - Lille Skallesluger i Tamosen. Så nåede vi at se den 1. Lille Skallesluger (en han) den allersidste dag i november. Fra fugleskjulet i Tamosen så vi den smukke fugle med de sorte tegninger á la Bjørnebanden svømme rundt og dykke ned under vandet et par gange i selskab med en Gråand (han)- Og nogle Pibeænder gav lyd fra sig fra en af de små søer, der er dannet på marken ved Tvedegården efter de store regnmængder, der er kommet i ugens løb. Ved Susåens udløb hørte vi Vandriksens grisehyl fra rørskoven ved Fiskerhuset på Næsbyholm-siden. Også en lille Fuglekonge sås i krattet langs Tystrup Sø. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø.

BLADSMUTTEN 1/2009 24. november - Veterinærens observationer i Tissø-området 24/11: 2 Havørne (1 ad og 1 1k) raster i det store Poppeltræ ved sydenden af Tissø over mod Lundevejen. 22/11: 1 Vandstær ved Strids Mølle. denne gang fløj den hen over broen, inden den landede på en sten længere nede ad strømmen. 21/11: Rød Glente fouragerer 50 m fra Heidis vinduer på Hallebyorevejen. 20/11: Rød Glente fouragerede ved Hjortshøj ved Ruds Vedby. 1 Havørn 1k trak langs søbredden af Tissø ved Selchausdsal og fortsatte mod Lille Åmose, gik ned på marken imellem bakkerne i nærheden af Buerup. 19/11: Blå Kærhøg, hun, fouragerer ved sydenden af Tissø. Ove Brinkmann. 15. november - Sløruglekasse op ved Sorø. Så blev sløruglekassen sat op i laden på en gård ved Suserup i området nord for Tystrup Sø. I bøgerne står der, at en sløruglekasse bør ophænges i lader på større gårde, helst med kreaturhold og nær enge, levende hegn og udyrkede arealer og redekassen bør ophænges så højt som mulig, hvor der er mørkest og mest ro, bedst på en endevæg. Så derfor er dette den rette lokalitet for en Slørugle her på gården med kreaturer, der går løs omkring i staldene og på engene i Tamosen. Masser af mus både ude som inde. Lige noget for en Slørugle. 3 unge fuglekiggere deltog i begivenheden lørdag den 18. november. Nu venter vi spændt på at høre hvornår Sløruglen flytter ind. Jakob, der ejer gården med sin kone Mirjam, har set Sløruglen sidde i et træ på gården en aften han kom kørende på sin traktor, hvor lyskeglen faldt på uglen i træet. "Dens karakteriske udseende med det

Slørugle tegnet af Brian Zobbe

hjerteformede ansigt, er ikke til at tage fejl af", sagde Jakob. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 8. november - Havørne på Jagt ved Tissø. I morges var der 2 af de gamle Havørne ved sydenden af Tissø. Den ene sad på en bundgarnspæl, og den anden lettede fra een af øerne. Den sidste forsøgte lidt optimistisk at slå en måge på vandet. Og jeg kunne følge den hele vejen over mod Klinteskoven, Hvor den adskillige gange prøvede at slå et bytte, men uden held. Senere på formiddagen så jeg en flok Bramgæs (500-600) på en mark ved Drøsselbjerg. Jeg synes der er rigtigt mange Bramgæs i år. Der står også mange sammen med Grågæs på Sæbygårds marker (ses bedst fra vejen til Ruds Vedby). Ove Brinkmann. 6. november – Storbyørn. Havørn i første kalenderår svævede i ret lav højde hen over villahaverne på Bredkilde i Kalundborg ved middagstid i dag. Ove Brinkmann. 4. november - Vandstæren også ved Høm Mølle. Eyvind Malchow-Møller meddeler at Vandstæren var ankommet til Høm Mølle allerede i lørdags den 25. oktober. Søren Harding

BLADSMUTTEN 1/2009

Vandstær tegnet af Brian Zobbe

1. november - Vandstæren er ankommet. Så er der Vandstær ved Strids Mølle. Jeg var heldig i dag, straks efter, at jeg var begyndt at kigge efter en tidlig Vandstær og/eller Bjergvipstjert ved Strids Mølle, kom den flyvende ud under broen og ned af åen. Jeg tror, det er det tidligste på året, jeg har set Vandstær. Ove Brinkmann. 27. oktober - Store vinger i Rønnekilde. Kl. 11.30 i dag sejlede en ung Havørn rundt i den sydlige del af Rønnekilde. Vel ude af kikkertfeltet blev den efterfulgt af en lille Musvågeskrue på ca. 10 individer. Og så har vi fire larmende og pjattende Ravne. Karen-Margrethe Nielsen. 26. oktober - Sen Fiskeørn ved Valsølille Engsø. På trods af det lidt usle efterårsvejr med blæst, ledsaget af regn bød en eftermiddagstur til Valsølille Engsø på en sen Fiskeørn. Den viste trang til fodbad. Første blik af fuglen fløj den lidt

rundt i skovkanten, flyveturen endte i et af vandhullerne, den sad et stykke ude i vandet og dyppede tæer. Derpå fløj den stille, rolig og adstadig op, og videre til næste vandhul, "musede" et kort øjeblik, hvorefter den landede lige på kanten af næste vandhul. Det var næsten dagens bedste scoop. Inger Nielsen, Ringsted. 12. oktober - Vågetræk over Store Bælt. Da DOF-Vestsjælland i dag holdt mandtal over trækkende rovfugle langs Storebæltskysten mellem kl 11 og 14 viste Stigsnæs sig atter engang som topscorer med 412 udtrækkende Musvåger på de tre timer. Faktisk skete der ikke en dyt ved de to øvrige observationsposter, nemlig Halsskov ved brofæstet og Flasken ved Reersø i den første halvanden time, men da så solen brød igennem og skabte den for de store rovfugle så vigtige termik, gik der hul på bylden. Ved Reersø trak således 46 Musvåger mod syd og sydvest i den sidste halvanden time og 292 trak ud langs Storebæltsbroen efter at have skruet længe og til stor højde i området nord for Korsør by. Og trækket fortsatte ufortrødent ved Storebæltsbroen efter det officielle sluttidspunkt for optællingerne. Således trak yderligere 226 våger ud mellem 14 og 15, og på det tidspunkt kunne tælles yderligere mindst 275 fugle i majestætiske skruer inde over baglandet, som tydeligvis også pønsede på at komme af sted. Formålet med ornitologernes tilbagevendende registrering af rovfugletrækket over Storebælt er at få afklaret om – og i givet fald under hvilke vejrmæssige betingelser – Storebæltsbroen virker som en 'træk-leder'. Ved at gentage registreringen den første søndag i efterårsferien år efter år, får fuglefolket efterhånden

BLADSMUTTEN 1/2009 opbygget data for alle tænkelige vejrsituationer. Og inden for de næste 100 år vil man kunne sige ret præcist, hvornår 'broen trækker'. Dagens observationer bekræftede antagelserne på baggrund af de tidligere otte års tilsvarende observationer, nemlig at svage vestlige til nordvestlige vinde måske nok lokker en del Musvåger ud langs Storebæltsbroen – men at det fortsat tydeligvis er Stigsnæs, der er topscorer. Ved mere sydlige vinde foretrækkes stort set kun Stigsnæs. Men hvad dagen i dag tydeliggjorde mere end alt andet, var betydningen af god termik, hvis fuglene skal over Storebælt ved broen. Således var der fra starten et jævnt træk over Stigsnæs med rundt regnet 100 fugle i timen – en situation, der holdt sig dagen igennem også uden at solen dér for alvor brød igennem. Trækket over Storebælt ved broen kom som nævnt imidlertid først i gang med opklaringen ved middagstid. De meteorologiske stationer ved Flakkebjerg og Tystofte (nær Korsør) kunne således også melde om en tredobling af energien i solindstrålingen fra formiddagens ca. 120 Watt/m2 til 250 kl. 13 og tæt ved 400 mellem 14 og 15. Og det er lige præcis disse magiske Watt, der omsættes til for vågerne brugbar energi i form af varm luft, der stiger hastigt til vejrs – såkaldt termik – der så at sige 'gratis' løfter de adstadige rovfugle til vejrs, uden at de behøver ret meget andet end at cirkle rundt på stive vinger. Noget især observatørerne ved brofæstet fik rig lejlighed til at studere, eftersom man herfra kan se langt ind i land. Det brede vand mellem Korsør og Nyborg fordrer tydeligvis mere opdrift, førend vågerne tør begive sig af sted på den farefulde tur – vandskrækker som de

Tårnfalk tegnet af Brian Zobbe

er! Tæt ved 90 gæster kom i dagens løb på besøg ved de tre observationsposter, og ud over de mange trækkende Musvåger blev der ved Stigsnæs også lejlighed til at se to Røde Glenter, 6 Blå Kærhøge, 63 Spurvehøge, 4 Tårnfalke og en enkelt Dværgfalk. Hertil et pænt udtræk af kragefugle og duer, 203 Stære og et enkelt eksemplar af den småsjældne Skærpiber – og så massevis af Blåmejser var også dominerende fra starten ved Storebæltsbroen men talrige småflokke, ofte isprængt Musvit og Sortmejse, som asede ud over bæltet med Storebæltsbroen som en sikker livline. Også her en del Alliker og Stære samt en enkelt Bjergvipstjert. Det mest bemærkelsesværdige var dog ikke mindre end to Store Tornskader, der holdt til i området, og hvoraf den ene gjorde udtræksforsøg på et tidspunkt. Hertil kom fem Spurvehøge og to Fjeldvåger. Ude over Lejodde kunne med mellemrum ses en tusindtallig skare af Hjejler, der lod sig skræmme op af jægere og forbipasserende, som også fik sendt to flokke af Bramgæs på vingerne samt en

BLADSMUTTEN 1/2009

større sværm af Grågæs og lidt Pibeænder. Ved Reersø trak også Hjejle forbi – 175, for at være nøjagtig – samt 3 Spurvehøge og godt et halvt hundrede Alliker samt lidt Stære og Stillitser. I Flasken rastede 300 Viber, 150 Pibeænder, 2 Bramgæs og 500 Grågæs samt ikke mindre end 50 Rødben (sene) og 25 Alm. Ryle. En meget, meget smuk dag med fine oplevelser for de mange fremmødte! Det hele gentages igen i 2009 på første søndag i efterårsferien! Henrik Wejdling. 10. oktober - Badenymfe i Tissø. Jeg havde en sjov oplevelse i dag ved Tissø ud for Selchausdal. Der var masser af fugle ved søbredden, men ude midt i en stor vandpyt stod en større fugl, som jeg så, da jeg kørte forbi. Jeg tænkte, hvad Søren var det? Frem med kikkerten - det var en Fiskeørn i færd med morgenbadet i det gode vejr. Den slog rigtigt med vingerne i vandet, og da jeg havde kigget på

den et stykke tid hoppede den op på land og gik uanfægtet i gang med at ordne fjerdragten. Sjov oplevelse! Ove Brinkmann. 4. oktober - Spætmejser og Musvitter i kamp. Der var kamp ved redekassen i vores store pæretræ ved køkkenvinduet. Haven grænser op til Galgebakken, som er et fredet område, der består af store træer og tæt bevoksning. Lørdag middag var der en del fugle omkring træet: Spætmejse, Musvit, Rødstjert, Bogfinke, Rødhals, Gransanger, Blåmejse, Solsort, Ringdue og Skovspurv. Musvitterne har i længere tid holdt til i og ved redekassen på pæretræet, men nu dukkede der 2 Spætmejser op, der også var interesserede i den. Så nu blev der kamp. Spætmejserne vandt, men en halv time efter var der slet ingen fugle tilbage, ikke engang Musvitterne, der oprindelig holdt til i kassen, vendte tilbage. Kirsten Laursen, Sorø.

Halemejse tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 1/2009

Dias og gløgg i Sorø Af Kirsten Laursen Nu sker der noget i Sorø Lokalgruppe. Lene Smith og undertegnede Kirsten Laursen er nye kontaktpersoner i lokalgruppen. Det første initiativ var et møde i det nye Medborgerhus ved Sorø Sø, hvor programmet stod på hyggeligt samvær med lidt gløgg og billeder fra årets fugle ture og kåre årets bedste billede. Vi blev 7 fremmødte, hvor af de fleste havde billeder med. Det blev Søren Harding, der løb af sted med præmien, som var lækker chokolade fra Emils Chokolade i Sorø. Vinderbilledet var taget på Sørens tur til Kina i foråret, en Skovvipstjert der spankulerede rundt på jorden ved et tempel og udførte en rumba-dans med jævne mellemrum ved at vippe bagpartiet fra side til side. Søren havde lavet lidt billedmanipulation med 2 billeder, der var sat sammen til en lille video-seance.

En velfortjent anerkendelse til Søren. Tillykke. Lene og Bent fra Sorø havde også billeder med fra deres tur til New Zealand. Smukke billeder af bl.a. den smukke albatros. Kirsten og Henrik fra Sorø viste billeder fra Tamosen og Suserupgård, hvor der blev vist billeder fra isfugleprojektet og opsætning af en sløruglekasse. Gunner Goddik fra Ringsted viste også billeder fra sin tur til USA. Det blev en meget hyggelig aften med mange gode fuglebilleder. I foråret planlægger vi fuglestemmeture i området omkring Sorø. Turene annonceres i Fugle & Natur, Bladsmutten og naturligvis på lokalafdelingens hjemmeside.

Tegning Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 1/2009

Ekskursioner og møder Familiefugletur til Raunstrup Sø. Søndag den 1. marts Vi går en tur gennem den spændende natur og ser på nogle af de fugle, som lever i reservatet. Der er mulighed for at lave snobrød og bygge en fuglekasse. Se et mere detaljeret program på Fugleværnsfondens hjemmeside www.Fugleværnsfonden.dk Turledere: Den Frivillige Arbejdsgruppe ved Raunstrup Sø. Tid: kl. 10.30-13.00. Mødested: P-pladsen ved Ålehusvej, 2 kilometer vest for Herlufmagle. (kør ad Raunstrupvej). Borreby Mose. Søndag den 15. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. De første forårsbebudere er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter Stor Kobbersneppe, Klyde, Præstekrave, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.

Rørviglejren 3.-5. april for børn & unge samt også gerne deres forældre DOF-Vestsjællands forårslejr ved Rørvig finder i år sted i dagene 3-4-5. april på feriekolonien Eriksminde. Korshage er på denne årstid god for et flot træk af småfugle, duer og kragefugle, og – hvis vi er heldige – et massivt rovfugletræk. Havet ud for Korshage venter med Sule og Ederfugle, så der er nok at se på. Som vanligt er der plads til alle – lige fra børnefamilien til bedsteforældre med børnebørn og de hard core unge, der måske mest er til barske hav-obs. Der vil – traditionen tro – også være udflugt til det mageløse fugleområde Hov Vig, hvor vi bl.a. skal besøge skarvkolonien og se den sjældne Bjergand med meget mere. Lejrledere: Anne Marie Sørensen, Anders Wiig og Henrik Wejdling. Pris: (inkl. overnatning og fuld forplejning) kr. 350,- for børn og unge under 18. Voksne: kr. 400,-. Tilmelding til lejrlederne. Program tilsendes efter tilmelding. Anne Marie Sørensen, mobil: 51 50 65 41, e-mail: ams@pc.dk Henrik Wejdling, mobil: 51 26 90 56, e-mail: henrik@wejdling.dk

BLADSMUTTEN 1/2009

Forårets fugle på Omø- en ø i Storebælt. Lørdag den 4. april. Vi mødes i Stigsnæs Færgehavn kl. 08.45 og tager Omø-færgen kl. 09.00. Johannes Bang, der har sommerhus på øen, vil vise os Omøs fugle. Turen foregår til fods og er omkring 4-5 kilometer og kræver god kondition. Medbring en stor madpakke og rigeligt at drikke. Vi spiser den medbragte mad ved Walthersgård i nærheden af gadekæret efter at have observeret fuglene ved Omø Sø. Der er ingen butikker åbne på øen. Johannes Bang har ringmærket på øen i adskillige år og vil fortælle om det. Vi vandrer ud til fyret og ser, hvilke fugle der er i mosen på vej ud til fyret. Vi tager færgen retur kl. 16.00 og er i Stigsnæs ca. kl. 16.45. Turen koster 100,00 kr. inkl. færge. Begrænset deltagerantal. Ring og hør om ledige pladser. Turleder: Henrik Baark og Kirsten Laursen. Tilmelding til Kirsten tlf. nr. 57 82 02 30 Forårets fugle ved Reersø og Tissø Fra Fugletårn til Fugletårn. Søndag den 5. april. Mødested: Fugletårnet ved Flasken ved Reersø. Tid.: kl. 10.00. Turleder: Magnus Bang Hansen, tlf. 5956 5711. Vi mødes i Fugletårnet ved Flasken kl. 10.00. og slutter ved Fugletårnet på Besøgscenter Fugledegård, Store Fuglede ved Tissø kl. 12.00. Der er mulighed for at indtage madpakken inden døre. Vi vil se: Gravand, Pibeand, Spidsand, Grågås, Sangsvane, Strandskade, Rødben og Vibe. Rimelig god chance for Havørn. Tilmelding er ikke nødvendig. Borreby Mose. Søndag den 19. april. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi lytter til de første fuglestemmer ved godset. Herfra går vi til den nærliggende mose, hvor vi kigger efter Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Klyde, Brushane, Dobbelt Bekkasin, Atlingand, Knarand, Skægmejse m.fl. – Husk varme drikke. Fugletrækkets gåder og ringmærkning ved Raunstrup Sø. Søndag den 19. april. Ringmærker Henning Heldbjerg vil fortælle om det ringmærkningsprojekt, der nu på 4. sæson kører ved Raunstrup Sø. Kom og se en fugl blive ringmærket og hør de spændende historier som ringmærkningen har afsløret om fuglelivet i Raunstrup Sø. Tid: Kl. 9.00-11.00. Mødested: P-pladsen ved Ålehusvej, 2 kilometer vest for Herlufmagle. (Kør ad Raunstrupvej) Arrangør: Arbejdsgruppen ved Raunstrup Sø.

BLADSMUTTEN 1/2009

Fuglestemmeture ved Raunstrup Sø. Mandage den 27. april, 4. maj og 11. maj. Tre mandage i træk går vi en tur gennem Fugleværnsfondens reservat ved Raunstrup Sø og byder forårets fugle velkommen i den takt, de ankommer til landet. Turene er for alle, som ønsker at lære mere om vores hjemlige sangfugle og det spændende dyre-og planteliv i reservatet. Turledere: Henrik Wejdling og Allan Gudio Nielsen. Sted: P-pladsen ved Ålehusvej. 2 kilometer vest for Herlufmagle. (kør ad Raunstrupvej) Borreby Mose. Søndag den 10. maj. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmer. Herefter går vi til den nærliggende mose, hvor det rige fugleliv kan ses under optimale forhold. Vi forventer bl.a. Rørhøg, Stor Kobbersneppe, Brushane, Klyde, vibeunger, mange gæslinger, Knarand, Atlingand, måske Temmincksryle og Skægmejse. – Husk kaffe/te. Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Onsdag den 13. maj. Mødested: Parkeringspladsen ved Kobæk Strand.Tid: kl. 18.30. Turen varer ca. 2 timer.Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi lytter til fuglesangen i den afvekslende skov og på strandengen. Der kræves ingen forkundskaber. Vil du gerne lære dine hjemlige fugle at kende på stemmen, kan du med udbytte deltage i disse ture. Trækfuglenes Dag

SORØ – FLOMMEN. Søndag den 17. maj. Mødested: Ved Flommen for enden af Ingemannsvej. Tid: Kl. 03.30. Turen varer ca. 2 ½ time. Turleder: Rolf Lehrmann, tlf. 57 83 58 89. Arrangeres i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Sorø lokalkomite. Kom og hør nattergalen synge ved Flommen og nyd den dejlige morgenstemning. Turen fortsætter gennem skoven og tilbage til udgangspunktet, og undervejs oplever vi naturens opvågnen til en ny dag. Alle er velkomne. Dog er turen ikke egnet for kørestolsbrugere. Evt. hunde skal føres i snor. Husk robust fodtøj, græsset kan være meget vådt. Medbring gerne fornødenheder til rastet ved Runde Mose. Tilmelding ikke nødvendig. Trækfuglenes Dag RAUNSTRUP SØ. Søndag den 17. maj. Der er linet op til en virkelig imponerende dag ved Raunstrup Sø. Tid: kl. 03.30 er der nattergaletur, hvor vi oplever natten blive til dag og reservatets mere end 40 fuglearter giver lyd. Se program for hele dagen på www.Fugleværnsfonden.dk Turleder: Fugleværnsfondens Arbejdsgruppe ved Raunstrup Sø Tid: Kl. 3.30-22.00

BLADSMUTTEN 1/2009

Trækfuglenes Dag NATTERGALETUR PÅ RØSNÆS. Søndag den 17. maj. Mødested: P-plads ved Naturskolen på Røsnæs. Tid: kl. 04.00. Turen varer ca. 2 timer. Turleder: Magnus Bang Hansen, tlf. 59 56 57 11. Efter en kort introduktion af årstidens fugle spadserer vi igennem det smukke, bakkede landskab. De fleste danske sangere høres, hvis vejret er godt. Nattergalen plejer vi at møde ved Vindekilde. Der er en rimelig chance for Karmindompap. Trækfuglenes Dag ODSHERRED – Korshage. Søndag den 17. maj. Mødested: P-pladsen ved Korshage for enden af Flyndersøvej/Korshagevej. Tid: Kl. 6.00. Turen varer ca. 3 timer. Turleder: Lasse Braae, tlf. 28 90 10 82. Afhængig af fugletilgang, vejr og vind vil vi gå rundt på Korshagearealerne for at finde årstidens småfugle – Med lidt held kommer der også lidt træk forbi og vi finder en enkelt art eller to af de mere spændende. Observationer fra tidligere år kan findes i DOF-basen. I tilfælde af ugunstige vejrforhold, tages kun en kort tur og der suppleres med et besøg i Hovvig. Fuglestemmeture i Sorø. Mandag den 18. maj og mandag den 25. maj. Lær fuglestemmerne at kende. Vi mødes for enden af Ingemannsvej ved Flommen. Vi går langsomt gennem området og lytter til fuglesangen ved Flommen og i Akademihaven. Der kan forventes at høre Munk, Havesanger, Løvsanger, Gransanger og Nattergal. Der kræves ingen forkundskaber. Mødested: For enden af Ingemannsvej ved Klosterhaven. Tid: kl 19.30-21.30. Turledere: Lene Smith telf nr. 5783 3735 og Kirsten Laursen. telf nr 5782 0230 Fuglestemmetur i Kobækområdet ved Skælskør. Onsdag den 27.maj. Samme tur som onsdag den 13. maj. Borreby Mose. Søndag den 7. juni. Mødested: Borreby Mose ved laden. Tid kl. 09.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi begynder turen med at gå rundt i parken og lytte til fuglestemmerne. Derefter går vi til den nærliggende mose og betragter de mange fugle, der nu har unger. F.eks. Stor Kobbersneppe, Vibe, Klyde, Fiskehejre, Grågås og diverse andefugle. -Skægmejsen hører også til blandt mosens ynglefugle. Rørhøgen ses afpatruljere mosen i sin søgen efter føde til de endnu ikke udfløjne unger.- Husk kaffe/te.

BLADSMUTTEN 1/2009

Møde og ture i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Friske indtryk fra Sydafrika. Torsdag den 26. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser lysbilleder og fortæller om fugle og natur fra en netop foretaget rejse til Sydafrika.

Fuglestemmeture i Haslev Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 2. april. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 9. april. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 16. april. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 23. april. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 30. april. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 7. maj. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 14. maj. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

BLADSMUTTEN 1/2009

Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 21. maj. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 28. maj. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 4. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 11. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 18. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken. Fuglestemmetur i Haslev. Torsdag den 25. juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Bestyrelsen: Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg tlf. 59 56 57 11

Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille tlf. 39 29 67 57

Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup tlf. 58 25 05 05

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

shi@email.dk

heidi_rom@mail.dk

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle tlf. 51 26 90 56

Kirsten Laursen Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø tlf. 57 82 02 30

henrik.gerner@mail.dk

henrik@wejdling.dk

mosterlaura@mail.dk

Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46

Torben Dyhrberg Elme Allé 36, 2. tv. 4220 Korsør tlf. 29 29 26 91

Lene Smidt Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57833735

pel@aarsleff.com

tddyhr@gmail.com

lene@lsmith.dk

Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Fuglestemmeture Kobæk, Haslev, Sorø og Raunstrup Sø Se side 26 – 31

Rørviglejren 3.-5. april for børn & unge samt også gerne deres forældre Lejrledere: Anne Marie Sørensen, Anders Wiig og Henrik Wejdling. Pris: (inkl. overnatning og fuld forplejning) kr. 350,- for børn og unge under 18 år. Voksne: kr. 400,-.

Tilmelding til: Anne Marie Sørensen, mobil: 51 50 65 41 e-mail: ams@pc.dk Henrik Wejdling, mobil: 51 26 90 56 e-mail: henrik@wejdling.dk Se inde i bladet side 26

Tegning: Mads Baltzer Madsen