Bladsmutten 4 2009 by DOFVest

BLADSMUTTEN 37. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 2009

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 4/2009

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Vågetræk over Storebælt ...................................................................................................................... 3 En søndag i Borreby Mose ................................................................................................................... 6 Fugle på Sevedø ................................................................................................................................... 8 Overnattende Rød Glente ................................................................................................................... 10 Redaktør fratræder ............................................................................................................................. 10 Nyt Fra Felten .................................................................................................................................... 11 Kongskildemarked ............................................................................................................................. 13 Kværkeby Fuglereservat .................................................................................................................... 14 Stæreflokke over Agersø .................................................................................................................... 15 Flere Glenter bliver helårsbeboere i den danske natur ....................................................................... 16 Observationer af en Solsorterede ....................................................................................................... 18 Ekskursioner....................................................................................................................................... 20 Naturdag på Røsnæs........................................................................................................................... 25 Punkttællingsprojektet ....................................................................................................................... 26 Forsiden: tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X

OPLAG 630 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.

BLADSMUTTEN 4/2009

Vågetræk over Storebælt 1626 Musvåger skrevet i mandtal – 738 valgte broen Af Henrik Wejdling

Kredsendede våger tegnet af Bo Tureby

Da DOF-Vestsjælland den 11. oktober mellem kl. 11 og 14 holdt mandtal over trækkende rovfugle langs Storebæltskysten og på Rørvighalvøen, kvitterede Musvågerne ved at vise sig i tusindtal – helt nøjagtigt 1626. Også den sjældne Store Skrigeørn lod sig beskue på Stigsnæs tillige med to Havørne og 8 Glenter. At der var tale om efterbyrden af de seneste dages massive rovfugletræk over Sjælland viste tælleresultatet fra Hov Vig på Rørvighalvøen klart og tydeligt: 0 rovfugle trak ind i Vestsjælland i dag – i hvert fald ikke ad den rute. Til gengæld fik fuglekiggerne dér glæde af en Odinshane – en sjælden lille bitte svømmesneppe, der finder sin

føde svømmende på vandet, hvor den udfører små piruetter for at hvirvle de smådyr op, som den æder. Overvågningen af rovfugletrækket foregår dels ved Stigsnæs – det gammelkendte træksted på Sjællands sydvestpynt -, dels ved Storebæltsbroens fæste ved Halsskov og endelig ved Flasken, hvor Reersø hænger fast på Vestsjælland. Derudover var overvågningen i år suppleret med Hov Vig på det sydligste af Rørvighalvøen for derfra at overvåge indtrækket via den Nordsjællandske kyst til Vestsjælland.

BLADSMUTTEN 4/2009

Flasken/Reersø, hvor 65 Musvåger gled sydover langs kysten allerede i den første halve time – fulgt af yderligere 65 resten af dagen. Siden ved Storebælt, hvor tingene for alvor tog fart da mere end 500 Musvåger krydsede bæltet bare på den halve time mellem kl. 12 og 12.30. På et tidspunkt hang næsten alle 500 i en kæmpeskrue lige ved brofæstet til de fremmødtes begejstring.

Rød Glente tegnet af Anette Sonne

Tæt ved hundrede mennesker fandt i dagens løb vej til et eller flere af de fire observationssteder, og de kunne der følge den kammeratlige kappestrid mellem observatørerne – først og fremmest ved brofæstet og på Stigsnæs. Dysten tegnede i dagens løb til en uventet ’sejr’ til bro-folket. På de tre timer, overvågningen stod på, registrerede de nemlig ikke færre end 738 Musvåger, der skruede op over Halsskov-området og lod sig glide ud langs Storebæltbroen i deres færd mod Fyn og siden de forjættende Kanalegne, som er deres foretrukne vinteropholdssted. Stigsnæsserne slog dog denne rekord for Storebælt med en svingfjer, idet 758 Musvåger her havde valgt at forlade den sjællandske kystlinje. Storebæltsbroen førte ellers det meste af dysten, idet en opklaring nordfra fik masse af våger på vingerne. Først ved

Men efterhånden som det gode vejr bredte sig mod syd, kom Stigsnæs altså rigtig godt med, for så til sidst at slå brobisserne. I tilgift havde folkene på Stigsnæs som nævnt rigtig fornemt besøg af en Stor Skrigeørn – en sjælden gæst fra det nordøstlige Europa og Rusland, som altså havde valgt at slå følge med Musvågerne i deres træk mod sydvest. Også to Havørne slog et smut omkring Stigsnæs, idet det dog ikke står helt klart, om de rent faktisk trak, eller bare så sig omkring. Det gjorde derimod de 8 Røde Glenter og den iltre Lille Dværgfalk, der også kom forbi observatørerne på Stigsnæs. Formålet med ornitologernes tilbagevendende registrering af rovfugletrækket over Storebælt er at få afklaret om – og i givet fald under hvilke vejrmæssige betingelser – Storebæltsbroen virker som en ’træk-leder’. Ved at gentage registreringen den første søndag i efterårsferien år efter år, får fuglefolket efterhånden opbygget data for alle tænkelige vejrsituationer. Og inden for de næste 100 år vil man kunne sige ret præcist, hvornår ’broen trækker’.

BLADSMUTTEN 4/2009

Dagens observationer bekræftede antagelserne på baggrund af de tidligere ni års tilsvarende observationer, nemlig at svage vinde – i dag således 1-3 meter i sekundet fra øst – ikke påvirker træklysten og -retningen nævneværdigt. I sådant stille vejr er det specielt sol og dermed termik, der er afgørende for, om vågerne vover springet ved Storebælt eller venter til Stigsnæs, hvor de stort set har landkending hele vejen over bæltet (via Agersø, Omø og Langeland). Stort set alle de godt 700 Musvågerne ved Storebæltsbroen trak således ud i de to regulære solskinsperioder der var mellem 11.30 og 12.30 og igen 13.30-14.00. Det er ikke kun rovfugle, ornitologerne har blik for, når de står der på deres poster i tre stive klokketimer. Ved Hov Vig sås som nævnt også den sjældne Odinshane og – vistnok – årets første 12 Pibesvaner. Ved Flasken gav 1.500 Hjejler opvisning i det lave vand nedenfor fugletårnet tillige med 2 – meget

sene - Store Kobbersnepper, 200 Bramgæs og 1.000 Grågæs samt 200 Viber. Og så var der lejlighed til at studere såvel Pibe- som Skeand i pragtdragt. Bramgæs var der også ved Storebæltsbroen, hvor mere end 500 eksemplarer krydsede bæltet i dagens løb, ligesom ornitologerne dér så både Stor Regnspove, Hjejle, Vibe og Lille Korsnæb samt to admiralsommerfugle, der valgte at trække ud over bæltet i deres søgen efter sydfranske ferskenlunde. På Stigsnæs havde man ud over overflødighedshornet af rovfugle også tid til at se på bl.a. Ravn, 1000 Hjejler og udstrækende flokke af Stære, Alliker og Duer. En meget, meget smuk dag med fine oplevelser for de fremmødte! Det hele gentages igen næste år på første søndag i efterårsferien – og i øvrigt de næste 100 år, står det til arrangørerne!

Bramgæs. Foto:Søren Harding Bramgæs. Foto: Søren Harding

BLADSMUTTEN 4/2009

En søndag i Borreby Mose Af Kai Boye Hansen

Klyde tegnet af Brian Zobbe

Borreby Mose ved Skælskør er et rent Mekka for folk, der gerne vil se fugle på tæt hold. Man kan altid møde fuglefolk, der gerne vil dele fugleoplevelser med andre, man kan få en givtig snak. En smal vej deler mosen, der er små vigepladser, hvorfra man kan se begge sider af mosen. Fuglene er vant til se biler, vant til mennesker. Fuglene ved, at vi mennesker ikke kommer ind over tråden! Fugle som Kobbersnepper lader sig gerne bese, Klyderne er heller ikke så blufærdige, mens Skægmejserne har så travlt, at de nødigt poserer ret længe. – Rørhøgen har sit domæne i rørskoven. Fiskehejren har gennem de seneste år skabt sig en lille koloni i Borrebys Park. Kolonien kan ses uden brug af kikkert. Men denne dag, der nu beskrives, er søndag den 13. september. Hvor man

med rette kunne have sunget ”Septembers himmel er så blå”, men vi valgte at ”hver fugl måtte synge med sit næb”! ”Bladsmutten” skrev, at man på denne tur havde mulighed for at se trækfugle der rastede på vej syd på. Mødetiden var kl. 10 ved Borreby Gods. Lederen var Anders Jacobsen, og så ved vi at turen er i gode hænder. Anders bor i området og følger fuglelivet året rundt, forårstræk såvel som efterårstræk og selvfølgelig de mange nordiske vinterfugle. – Kort sagt, så er Borreby Mose samt Skælskør Fjord altid et besøg værd, året rundt. Blæsten var meget kraftig på denne solskinsdag, så flokken af Krikænder, der er hurtige, kom med rygvind som en sand tornado. De mange vadefugle havde det rart, Rylerne pilede rundt. Hvidkliren var oppe at markere sig, de mange Grågæs, der må jages nu, ved at de har helle i mosen, de lader høre fra sig. Mens vi studerer de mange ænder og vadefugle, Stære, Viber og mange andre arter, ser vi pludselig Fiskeørnen solbeskinnet elegant svævende over mosen, og begejstringen bliver ikke mindre, da Fiskeørn nr. to dukker op. Angivelige ungfugle der øvede sig i at fange føde. Vi må håbe at udtrykket ”øvelse gør mester” også må gælde inden for fuglelivet.

BLADSMUTTEN 4/2009

Fiskeørn tegnet af Brian Zobbe

Efter mosen ved landevejen gik vi ned til dæmningen ved fjorden, hvor ænder og gæs var dominerende. Undervejs så vi Rørhøgen, herunder ungfugle. Vi så sandelig også Fiskeørn, men pludselig lød et højt begejstret råb: ”ISFUGL”, jo den lettede hvor vi stod, fløj et godt stykke til højre, slog et herresving, kom tilbage, passerede os ikke mange meter ude, solen skinnede på den, så dens smukke farver var så flotte så flotte. Og

for nogen, deres første Isfugl, og den pynter på listen! Så trængte vi også til kaffe og en bid brød, men det var svært at få ro til det, for hvem kommer majestætisk flyvende henover fjorden, foran os? – Godt gættet, Havørnen! – Min sjæl, hvad vil du mer`!! – Det blev en dejlig dag, hvor vi takkede Anders for de gode aftaler han havde lavet med fugle og vejrguder.

BLADSMUTTEN 4/2009

Fuglene på Sevedø Af Lene Smith

Lene Smith på Sevedø. Foto: Bent Koluda

DOF Vestsjælland har i år medvirket ved optælling af ynglefugle i forbindelse med Projekt Fugle på Øer og Holme. Projektet ledes af Miljøcenter, Nykøbing F. og dækker øer og holme blandt andet i det sydvestlige Sjælland. De øer og holme i Sydsjælland, hvor vi skulle foretage optælling af ynglefugle på, var Sevedø Feddet, Sevedø Næbbet og Sevedø Stenfed – alle ved Basnæs Nor. En flok får græsser området, der er karakteristisk strandeng uden buske og træer. Adgangen til området er lukket i fuglenes ynglesæson og er i øvrigt langt fra offentlig vej og det kræver da også en særlig tilladelse fra lodsejerne

at få lov til at tælle områdets ynglefugle. Området var ved sidste tælling i 2007 uden ynglefugle på grund af ræve, så det var med stor spænding vi nærmede os området Grundlovsdag 2009. Allerede på afstand kunne vi høre og se Klyderne og Dværgternerne, der gjorde deres til, at vi ikke skulle føle trang til et længere ophold på Feddet, der er det første område man kommer til. Det var dejligt positivt at se at rævespærringen, der var sat op og havde gjort sin virkning og forhindret rævene i, igen at spolere ynglemulighederne. Tællingerne, der foretages, sker efter nøje fastsatte bestemmelser så de er mulige at

BLADSMUTTEN 4/2009

gentage fra år til år. De skal kort beskrives her. Tællingerne foretages ved at man optæller antallet af fx Klyder i et område 3 gange indenfor 20 minutter. Maks antallet fås ved at dividere tallet med 2 og man har så udtrykket for antal par i kolonien. På tilsvarende vis tælles Dværgterne og Splitterne. Resultatet af vore anstrengelser med at tælle og dukke hovederne for de til tider nærgående Klyder og Dværgterner var overvældende. Der kunne i hele området tælles over 100 Klyder og 10

Dværgterner og et stort antal ynglende Havterner, Ederfugle, Strandskader, Stor Præstekrave, Rødben mv. En særlig god oplevelse var det at se Klyde – og Havterneunger i alle størrelser, fra helt nyklækkede til teenagere. Turen gennem Feddet, Næbbet og Stenfeddet bød på rigtig mange gode oplevelser, af den slags som man ikke får hver dag, men som der skal arbejdes for at få. Vi gik 13109 skridt eller 8,25 km i dejligt dansk sommervejr og vi nød hvert et skridt.

Strandskade tegnet af Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2009

Overnattende Rød Glente Hidtil største koncentration af Røde Glenter ved overnatningsplads i Danmark Af Magnus Bang Hansen

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

I regndisen sent på eftermiddagen den 8. november observerede vi i alt 28 Rlenter, der mellem kl. 15.45 og 16.30 cirkulerede i spredte formationer over

skovstykkerne omkring den store Kløveshøj øst for Tissø. Artens efterårstræk er stort set afsluttet, så det drejer sig sandsynligvis om en stor del af overvintringsglenterne fra Skåne, der i de sidste år er blevet mere almindelige især på Sjælland. Der har i længere tid været Glenter i dette område, der ligger op til Sjællands største ynglested for Glenter, skovene fra Tissø op til Undløse. Første gang vi observerede fænomenet var lillejuleaften 2007 med 5 Glenter i skumringen over gården Falkenhøj i samme område. Der er bedst mulighed for at se Glenterne ved at køre ad landevejen fra Sæbygård over Ougtved og Herregården Nørager til Buerup. God tur.

Redaktør fratræder Af Henrik Baark Steen Flex har valgt at stoppe som redaktør af Nyt Fra Felten. Steen takkes varmt for den store indsats, som han i over 10 år har ydet på posten. Medlemmerne opfordres til fortsat at indtaste på hjemmesiden eller sende tekst til Bladsmuttens redaktør Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø.

BLADSMUTTEN 4/2009

Nyt Fra Felten af Steen Flex Redaktører af Nyt fra Felten: Steen Flex steenflex@privat.dk Nøkkentved 21, 4440 Mørkøv – tlf. 40334412 / 59274069 eller Søren Harding shi@email.dk – Lårupvej 20, 4295 Stenlille – tlf. 22831207 / 39296757 Lad os høre om alt det spændende fjerkræ du observerer. Tast dine fugleoplevelser ind på DOF-Vestsjælland’s hjemmeside www.dofvestsjaelland.dk

Nyt fra 3. kvartal – juli, august og september. 2. august – Rovfugletur. Det er på 5. år, der er rovfugletur den første søndag i måneden, og med mødested ved Bromølle Kro kl. 10. Herfra kører vi så ud til forskellige lokaliteter i området Selchausdal, Tissø, Lille Åmose og Skarresø. Turen i dag var som sædvanlig rigtig godt besøgt med 21 deltagere, med mange nye i dag, og det siger jeg fordi, der selvfølgelig er mange, der har været med flere gange. Det blev en fin tur, hvor alle fik noget på opleveren, også de garvede. Tårnfalk, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Rørhøg, Rød Glente, Havørn og Fiskeørn. Gerth Nielsen. 17. august - Sort sol af Havørne. Mandag d.17. fløj 4 Havørne nordpå over Rønnekilde ved 11-tiden De to, jeg fik i kikkerten, var unge fugle. Og i dag kl. 17.45 var 3 Havørne i samme retning. Det var to voksne og en hvalp. Vi fulgte dem på vej - og så igen en

voksen i Bennebo. Næsten hjemme igen så vi en smuk Rørhøg (tror vi nok) i Kajemose. Karen-Margrethe N. 28. august - sen Mursejler. En Mursejler viste sig på himlen over Galgebakken i Sorø kl. ca. 20:00. Mon det er en af de sidste vi får set i år? Kirsten Laursen og Henrik Baark, Sorø. 29. august. Fuglepigetur den 29. august kl. 9.30 – ca. 14.30 til Alleshave. Vejrudsigten havde ikke været for lovende: kraftig blæst og byger. Blæst var der rigeligt af, men heldigvis var bygerne få og meget små, så de generede ikke ret meget. Til gengæld var der godt med fugle både på vandet, på sandbanker og sten samt i luften, og det lykkedes at se mindst 40 arter – mange rigtig godt, hvilket af og til gav nogle gode diskussioner, hvor fine detaljer blev grundigt studeret. Et par af turens højdepunkter var, da først Fiskeørnen og senere Havørnen ganske langsomt svævede næsten helt ind over os og lod

BLADSMUTTEN 4/2009

Fuglepiger ved Alleshave. Foto: Jette Reeh

sig betragte i ganske lang tid. Selve turen, som for tre fjerdedeles vedkommende går ganske tæt på strandkanten, er ca 4 km lang, og vi så: Almindelig Ryle, Bysvale, Ederfugl, Fiskehejre, Fiskeørn, Fjordterne, Grønirisk, Gråand, Gråkrage, Gulspurv, Havørn, Hjejle, Hvid Vipstjert, Hvidklire, Hættemåge, Islands Ryle, Knopsvane, Landsvale, Lille Kobbersneppe, Mudderklire, Ringdue, Rødben, Rørhøg, Sandløber, Skarv, Sortand, Splitterne, Stor Kobbersneppe, Stor Præstekrave, Stormmåge, Storspove, Strandhjejle, Strandskade, Stær, Svartbag, Sølvmåge, Toppet Lappedykker, Toppet Skallesluger, Tårnfalk og Vibe. Jette Reeh og Merete Crone. 9. september - Den sædvanlige ROVFUGLETUR den første søndag i må-

neden, altså i søndags, var selvfølgelig en oplevelse for mange. 15 mødte op ved Bromølle Kro. Første stop var Tissø syd med masser af gæs og ænder, lidt vadere, men også en enkelt Mursejler. Ellers så vi Hvepsevåge, Musvåge, Spurvehøg og Fiskeørn. Fiskeørnen var sandelig ny for et par stykker. Næste stop var fugletårnet, her fik vi Fiskeørn så tæt på, at kikkert var overflødig. Stormen dagene inden havde blæst 1 Almindelig Kjove til Tissø, også en ny fugl for flere. Her var også Rørhøg. Turen gik videre til et rigtig godt rovfugletræksted, som ikke ret mange kender, et højt punkt mellem Torbenfeld og Kongsdal. Her så vi Rød Glente, Havørn, Hvepsevåge, Musvåge og Spurvehøg. Gerth Nielsen.

BLADSMUTTEN 4/2009

Kongskilde Marked Af Mette Lauritzen

Der bygges fuglekasser. Foto: Søren Harding

I år blev Kongskilde Marked afholdt den 19-20. september, og som sædvanlig var DOF-Vestsjælland repræsenteret om lørdagen. Vejret viste sig fra sin allerbedste side, og allerede inden markedet gik i gang, havde vi besøg af en Fiskeørn, der fouragerede over Møllesøen. Det blev dog ikke til meget fuglekiggeri i løbet af dagen, da der var rigtig mange mennesker, der valgte at lægge vejen forbi markedet og vores stand. Igen i år blev der bygget fuglekasser til stor fornøjelse for besøgende børn og deres forældre. Og de der mener, at fuglekasse-byggeri kun er for drenge, kan godt tro om. I alt blev der bygget 24 kasser i løbet af dagen, og det blev kun til enkelte skader på de frivilliges fingre.

Vi fortsatte også traditionen med en gættefuglekonkurrence, dog med et anderledes twist. I år var det nemlig en fuglelyd, der skulle gættes, og det viste sig at være en svær udfordring. Der var dog en del, der godt kunne genkende Bogfinkens sang. Præmien var en bog om havens fugle. Vi havde travlt i løbet af dagen, for heldigvis var der rigtig mange, der valgte at komme forbi vores bod for at snakke, spørge eller fortælle om deres oplevelser med fugle. Det var med til at gøre dagen rigtig god og spændende. Omkring kl. 17 begyndte vi så småt at pakke sammen. Der blev ikke set så mange fugle den dag, men til gengæld kom vi hjem med en masse andre gode oplevelser.

BLADSMUTTEN 4/2009

Kværkeby Fuglereservat Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner er i gang Af Peter Hansen

Gennem årene har rigtig mange borgere haft glæde af Kværkeby Fuglereservat – og det synes en gruppe borgere også skal være et tilbud for kommende generationer. Derfor er der nu stiftet en forening med det klare formål at skaffe økonomiske midler til køb af Fuglereservatet.

Mange borgere fra nær og fjern var i slutningen af oktober 2009 samlet i Ringsted, for at stifte foreningen ”Kværkeby Fuglereservats Venner.” Formålet med foreningen er at skaffe økonomiske midler til køb af Fuglereservatet og til vedligeholdelse og videreudvikling. I løbet af ingen tid havde 6 af de mange medlemmer meldt sig til bestyrelsen – og de er nu mere end parate til at komme i gang med dette spændende projekt. Et arbejde der forhåbentligt

resulterer i at det unikke Fuglereservat i Kværkeby Mose, kan bevares for nuværende og kommende generationer. Det færdige sæt vedtægter fremlægges på den 1. ordinære generalforsamling mandag den 23. november 2009. Initiativtagerne har gennem længere tid været i tæt dialog med ejeren Gunner Goddik, der på grund af alder ønsker at afhænde Fuglereservatet. I en alder af 76 år, har han et stort ønske om, at livsværket får mulighed for at fortsætte og meget gerne udvikles til glæde for

BLADSMUTTEN 4/2009 de mange naturinteresserede, der allerede kender reservatet – og for dem, der endnu har disse naturoplevelser til gode. På mødet blev det oplyst, at der allerede er oprettet en Facebook profil under navnet ”Kværkeby Fuglereservats Venner”. Her kan man positivt melde sig som ven af foreningen, og man kan

15 også deltage i et debatforum og komme med gode idéer til, hvordan foreningen kan indsamle midler til købet. Mere information om Fuglereservatet og Foreningen kan ses på hjemmesiden: www.kvaerkebyfuglereservat.dk eller ved henvendelse til Peter Hansen på 20 83 60 90. Medlemskab koster 200 kr. årligt.

Stæreflokke over Agersø Af Jane Dam Efter en fantastisk oplevelse af Sort Sol i Tønder Marsken den 1. oktober blev mit billede på nethinden genopfrisket formiddag den 6. oktober med Sort Sol over Agersø By. Nogen tusinde Stære bølgede frem og tilbage i flokke, der skiltes til mindre for igen at samle sig til mørke formationer mod himlen. Indimellem slog de ned i byens mange store asketræer, der genlød som en hel koncertsal af livlig musiceren. Utroligt, at de i nedslaget hver i sær i trængslen kunne finde en plads på grenene nedefra og opefter eller omvendt. Et stykke nyharvet mark blev flittigt gennemsøgt af flere omgange og hyldebuske blev plyndret. Luften over byen var levende af Stære, og på vores gårdsplads kunne vi godt se på brosten

og hvidkalkede vægge, hvad stærene havde fået at spise. Jeg skulle med 12.30 færgen til Stigsnæs og iført okkergul jakke begav jeg mig af sted lidt utryg ved situationen. Og meget rigtigt. Da jeg nærmede mig strandalleen på vej ned til havnen, havde en del af stærene slået sig ned i alleens træer. Jeg var så heldig at kunne spørge om lov til at gå igennem en gårdsplads med adgang til vejen ved Agersø Mølle, og via fiskeri- og lystbådehavnen nåede jeg helskindet frem til færgen. Siden erfarede jeg, at udhængt vasketøj med blåsorte pletter måtte have en ekstra tur i vaskemaskinen. Mindre flokke af Stære har i dag den 11. oktober igen været på besøg over byen.

BLADSMUTTEN 4/2009

Flere Glenter bliver helårsbeboere i den danske natur De seneste efterår har et stigende antal Røde Glenter droppet deres træk mod traditionelle vinterkvarterer i Sydeuropa og er blevet i Danmark i den mørke tid. Nu er et nyt fænomen med glenteflokke i kollektiv overnatning ved at opstå på Sjælland af Jan Skriver Den røde drage, som Glenten er blevet kaldt, er på vej til at blive en del af den faste danske fuglefauna i vinterhalvåret. Og nu er et nyt dansk fænomen – i hvert fald i nyere tid - på vej med Røde Glenter, der på ganske bestemte lokaliteter hver eftermiddag i det meste af vinterhalvåret indfinder sig til kollektiv overnatning. - I denne tid kan man være heldig at opleve op imod 25 Røde Glenter i flok sydøst for Tissø i Vestsjælland. De smukke rovfugle stimler sammen sidst på dagen for at finde et sted, hvor de kan overnatte i samlet flok. At se Røde Glenter på vej mod kollektiv overnatning i den danske natur var ukendt for ganske få år siden, siger ornitologen Gert Hjembæk, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holder øje med udviklingen i bestanden af Røde Glenter i Danmark. Han er såkaldt artscaretaker for den Røde Glente, hvis danske bestand efter mange års tilløb nu vokser, og i år formentlig tæller op imod 70-80 ynglepar. - Vi er midt i en slags dansk gennembrud for Glenten i nyere tid, da vi ser flokke af Røde Glenter blive helårsbeboere i Danmark, ligesom arten har væ-

ret det i stort antal i Skåne i flere årtier. I disse år tyder alt på, at en større og større andel af det stigende antal danske ynglefugle undlader at flyve til Frankrig og Spanien, der traditionelt har været rovfuglens primære vinterkvarterer. I stedet bliver nogle af Glenterne året rundt nær deres ynglelokaliteter, siger Gert Hjembæk. Flere steder på Sjælland er der en tendens til, at bestemte lokaliteter drager den Røde drage som tilholdssted for natten. Ved landsbyen Undløse nord for Store Åmose vest for Holbæk er der set en flok af Røde Glenter formentlig på vej mod en overnatningsplads. Også i Grib Skov og omkring Maribo-søerne på Lolland er der måske ved at etablere sig overnatningspladser for den Røde Glente. - Flere faktorer spiller ind, hvis vi skal forklare, hvorfor ynglebestanden af Glenter vokser i Danmark, og hvorfor flere af rovfuglene dropper efterårstrækket. De milde vintre gør det lettere for Glenterne at finde føde, og så tror jeg, at det spiller positivt ind på Glentebestanden, at flere og flere herregårdsskytter er blevet venligere stemt over for den ådselædende rovfugl. I stedet for tidligere tiders efterstræbelse, bliver der nu ligefrem levnet flere ådsler til

BLADSMUTTEN 4/2009

Glenterne, der i kraft af deres levevis rydder op i naturen, siger Gert Hjembæk. I det varierede skånske og sydsvenske landskab yngler cirka 1.000 par Røde Glenter, hvilket gør den Røde Glente til en ligeså almindelig rovfugl som musvågen. Og en stor del af de svenske Glenter bliver i Sverige om vinteren. Det hænger blandt andet sammen med en målrettet vinterfodring, der i en årrække tilskyndede de svenske rovfugle til at blive året rundt på deres hjemmebane. Fodringen blev indstillet for en halv snes år siden uden dog at mindske det store antal overvintrende sydsvenske Glenter. - Det ser ud som om, vi i Danmark kan være på vej mod skånske tilstande, hvor en del af ynglebestanden bliver standfugle i stedet for at flyve måske tusind kilometer mod sydvest. I det hele taget ændrer den Røde Glente trækvaner på flere fronter. I Frankrig holder et stigende antal Glenter vinter i Pyrenæerne, hvor der denne vinter er noteret flere end 5.000 individer, siger Gert Hjembæk. Efter helt at have været udryddet som dansk ynglefugl, genindvandrede den Røde Glente i 1975. Efter en langsom vækst stagnerede bestanden omkring år 2000 sig på et niveau omkring en snes par. Men siden 2003 er bestanden atter vokset. Østjylland er med egnen omkring Vejle og Kolding Glentens foretrukne

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

landskab i Danmark. Sjælland har haft en markant fremgang fra nogle få par i 1999 til 10 par i 2006 og måske godt en snes par i 2009. - I Jylland spreder den Røde Glente sig med Den jyske Højderyg som ledelinie. Arten foretrækker et kuperet og varieret landskab med uforstyrrede småskove. På Fyn er der stort potentiale for den Røde Glente, ligesom der er på Sjælland, som har en geografisk fordel af at ligge meget tæt på den talstærke bestand i Skåne. Der er næppe tvivl om, at nogle af vinterGlenterne i Østdanmark er fugle fra Sydsverige, siger Gert Hjembæk. Yderligere oplysninger: Gert Hjembæk, Dansk Ornitologisk Forenings artscaretaker for Rød Glente, tlf. 20 73 51 70

BLADSMUTTEN 4/2009

Observationer af en Solsorterede Af Kirsten Boisen Hollesen, Holbæk

Solsort tegnet af Brian Zobbe

1. kuld I 1993 byggede en Solsort rede i en halv høj tjørn. Fra mit vindue på 2. sal var der fuldstændig fri udsigt til familielivet dernede. I det første kuld var der 2 unger. Da de var 5 dage gamle havde de allerede små vinger på længde med en halv tommelfinger, spættede af fjerpigge. Maven var som en æggeblomme og blodfarvet. Tre dage efter noterede jeg: Begge unger virker store nu, har vingefjer, fantastisk som de vokser og sikke et gab. Fatter sidder vagt ved reden til mutter kommer hjem. Da næste kuld var kommet ud af æggene, begyndt jeg dag for dag at notere, hvad der skete dernede hos den lille familie. 2. kuld 18. juli 1993: I dag er der sandelig 3 unger med dun i reden. Hunnen har ret lyse brede øjenbrynsstriber og er lettere brunprikket på brystet. Hun har lige været der med mad. Den ene unge

vendte gumpen i vejret og jeg så den store hvide klat vokse ud af enden. Hun tog den straks i næbbet, der er gult med meget brunt på og spiste det !!! Så på reden i 2 sekunder, så fløj hun og fatter var der med en ordentlig mundfuld regnorme. Hans gule næb var helt sort af jord. (det har regnet i dag). Ungerne havde jo lige fået mad og var ikke gammelsultne, men næbbene kom da op, og alle 3 unger fik mad på skift. Så var de mætte, men han havde mere i næbbet og pirkede forsigtigt til den ene unge, så kom næbbet op og den sidste mad lirket ned. Én hvid bylt kom ud igen, og han spiste den straks!! Så sad han nok så rørende længe på redekanten og kiggede på ungerne, mens han drejede hovedet hid og did. Vips, så kom mutter allerede med mad igen. Det er tydeligt at ungerne ikke er gammelsultne. Når det 1. kuld på 2 unger fra juni åbnede næbbene var det som revnede hele hovedet, her er de mere beherskede. En Solsort plejer ellers at lægge 4 æg i hvert fald, og her bringes da også mad til huse, som kunne mætte 4 unger. Hannen, som for øvrigt har en brun vingefjer og virker lidt meleret i det fløj, og mutter var der straks igen. Efter endt måltid lagde hun sig til rette igen. Om hun snakker med ungerne, ved jeg ikke, men hun åbner og lukker næbbet adskillige gange. Ungerne ligger tæt sammen i denne ende af reden, så vender hun hovedet denne vej (op mod mit

BLADSMUTTEN 4/2009 vindue). Jeg blev stående 6-7 min for at se, hvor hurtigt næste måltid kom. Men fornuftigt kom der ikke noget. Dette er meget bedre end TV. Nu har hannen siddet meget længe på en gren i træet over for og vogtet, mens mutter er ude for sig selv for at få noget at spise. Nu kom hun. Hun kan gøre en drejning i luften, og vips ligger hun der i samme sekund med udbredte vinger; perfekt landing. Ingen mad med denne gang. Kl. 19.45: Mutter ligger der. Hun har en brun ring om øjet, hvor fatter har en sort. Nu kom han og gav hende lidt af maden i næbbet, så fodrede først han og til sidst hun. 19. juli: Ungerne ser fuldstændig fladtrykte ud i dag. Jeg kunne kun se de 2. Mutter er meget hjemme. 21. juli: Ungerne ser stadig røde og nøgne ud, men der begynder at komme en mørk stribe ned ad ryggen og 2 små bitte mørke vinger ses. Der var ordentlige poser, fatter fik i munden denne gang. Jeg synes ikke ungerne virker så voldsomme og mad krævende som det 1.kuld. 22. juli kl. 18.50: Mutter ligger og sover dernede. Hun flader fuldstændig ud og nogle meget lyse fjer i begge sider ses, hovedet sunket helt ned i kroppen. Pludselig hørte hun noget: op med hovedet, men nu sover hun igen. Kl. 20: Du store verden. Mutter er da ikke rigtig klog. Hun har lagt et æg til med de 3 allerede hastigt voksende un-

19 ger, hun har. Deres røde krop er næsten skjult af brunt nu, og gabene syner betydeligt, når de ligger der. Store er de jo også blevet. Gad vide hvordan det nu vil gå. Fatter går besindigt dernede på græsplænen og haler i orm, mens 6-7 svaler gør de mest afsindige sving og flyvninger over hans hoved. De er alle vegne og i susende fart. Det gør en menneskelavet flyvemaskine dem ikke efter. Strengt taget kan der jo nå at komme et kuld til. Men så bliver de da ædt op af lus eller hvad det er. Af og til har den ene unge loppet den anden lidt. Mutter har haft næbbet i dem. Ind imellem borede hun næbbet dybt ned i reden og fandt åbenbart noget. Efterhånden gjorde de unge damer (ingen af dem er sorte) hende det efter. 30. juli kl. 16.00: Reden er tom og i formiddags kiggede jeg flere gange og tænkte: så bliver det altså ikke i dag, de hopper ud. Siden har jeg ikke set så meget som en skygge af ungerne. De 2 første dage sad forældrene af og til `jamrende` i træerne, når en af alle vore katte gik dernede. Grundet disse har de nok ført ungerne et andet sted hen. En skam for tidligere har jeg haft fornøjelsen at se de stumpede korthalede unger nede på græsplænen og forældrenes madning af dem. Reden dernede så fuldstændig fladtrykt ud!, og sidst på året var der ikke så meget som en pind tilbage af den!

BLADSMUTTEN 4/2009

Ekskursioner Rovfugletur i området ved Jyderup. Søndag den 6. december. Mødested: P-plads ved Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Rovfugle i St. Åmose. Søndag den 13. december. Mødested: Brugsen i Undløse. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. Vi traver en tur ud i St. Åmose, hvor der sædvanligvis er en del rastende rovfugle, måske er der også i år Kongeørn og selvfølgelig Havørne.

Vinterfugle i Tamosen. Søndag den 10. januar. Mødested: P-plads ved Suserupgård, (overfor Sorø Golfklub) Suserupvej 14, Sorø. Tid: kl. 11.00. Turleder: Henrik Baark, tlf. 57 82 02 30. Tamosen er en spændende lokalitet for rastende vinterfugle. Mulighed for Lille Skallesluger, Sangsvane, Rørdrum, Havørn mm. Isfuglen opholder sig i området og ses ofte fra fugleskjulet. Vi nyder den medbragte madpakke i fugleskjulet. Skælskørområdet. Søndag den 10. januar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Vinterfugletur til Røsnæs. Søndag den 17. januar. Mødested: P-plads yderst på Røsnæs. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 2498 3466. Der er fugle i skov og krat men også ude på havet er der noget at kigge på.

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2009

Kursus Vinterens fugle ved Klaus Malling Olsen Fredag den 29/1-søndag den 31/1 2010 Nu afholder vi endnu et fugle-kursus med Klaus Malling Olsen. Temaet for dette kursus bliver vinterens fugle, med fokus på gæs og andefugle i området omkring Tissø og Sejerø-bugten. Under hele kurset bruger vi Fugledegård ved Tissø som vores base. Vi har denne gang valgt at kurset skal forløbe over 3 dage, for at få gennemgået noget mere teori. I kurset er inkluderet: Teori fredag aften En hel dag i felten + teori lørdag En tur i felten søndag formiddag. Desuden er aftensmad lørdag samt kaffe, the og kage til teoriaftenerne også inklusiv. For at deltagerne skal få mest muligt ud af kurset, har vi denne gang valgt at begrænse antallet af deltagere til 10. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet. Pris for hele arrangementet er 550 kr. pr. person. Tilmelding til: Mette Lauritzen (mette@edderkoppe.net /2894 5370) Program Fredag 19-ca. 21 Vi starter kurset fredag aften klokken 19 på Fugledegård, hvor Klaus vil gennemgå havdykænder som forberedelse til ekskursionen dagen efter. Om aftenen aftales mødested for næste dag. Lørdag 9-ca. 20 Ekskursion til Sejerøbugten, hvor fokus ligger på havdykænderne. Sejerøbugten er overvintringsplads for mange Fløjls- og Sortænder og der raster tit Nordisk Lappedykker i området. Efter Sejerøbugten vil vi, alt efter vejr, deltagerønsker og aktuelle udmeldinger, fortsætte kurset i området omkring Tissø, hvor der tit raster store flokke af gæs og svaner på markerne. I sydenden af Tissø er der gode muligheder for at studere rastende andefugle. Desuden huser området ofte mange rovfugle i vinterperioden. Efter fælles aftensmad kører vi tilbage til Fugledegård, hvor Klaus vil tegne og fortælle om dagens fugle.

BLADSMUTTEN 4/2009

Søndag 9-ca. 12 På kursets sidste dag vil vi samle op på det vi ikke har nået de foregående dage. Dagen vil foregå i felten. Kurset slutter kl. 12.00. Herefter er der mulighed for at spise sin madpakke på Fugledegård indtil kl. 13.00, hvor generalforsamlingen begynder. Vi anbefaler deltagerne at medbringe: Kikkert Teleskop Fuglebog. Vi anbefaler ”Fugle i felten” Madpakke samt drikkevarer til lørdag og søndag Varmt tøj Vi vil forsøge at arrangere fælleskørsel lørdag og søndag. Deltagerne sørger selv for overnatning.

Tegning: Peter Løn Sørensen

BLADSMUTTEN 4/2009

Generalforsamling. Søndag den 31. januar Mødested: Fugledegård Naturcenter, Bakkendrupvej, Store Fuglede Tid: kl. 13.00 Vi serverer kaffe/te. Øl og vand kan købes. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Gennemgang og godkendelse af bestyrelsens årsberetning. 4. Gennemgang og godkendelse af det reviderede regnskab. 5. Gennemgang og godkendelse af budget for det kommende år. 6. Valg til bestyrelsen. 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år 8. Indkomne forslag. Kommunerepræsentanternes rolle. 9. Eventuelt. Bestyrelsens beretning lægges på DOF-Vestsjællands hjemmeside. Forslag skal være formanden i hænde mindst 14 dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil Søren Harding vise et diasshow med billeder fra sine fuglerejser.

Skælskørområdet. Søndag den 7. februar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Fugletur Skarresø rundt. Søndag den 21. februar. Mødested: P-plads ved Jyderup Camping. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66. De første rovfugle og især Havørnene er i gang med alt der skal nås. De første fuglestemmer er også at høre....... Foråret er på vej!!!!! Det bliver så i øvrigt den første time i et fuglestemmekursus i foråret.

Borreby Mose. Søndag den 14. marts. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. De første forårsbebudere er nu ankommet til mosen. Vi kigger bl.a. efter Stor Kobbersneppe, Klyde, Præstekrave, samt diverse ænder, gæs og svaner. - Husk varme drikke.

BLADSMUTTEN 4/2009

Møde i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Fugle og landbrug. Torsdag den 25. februar. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling viser billeder og fortæller om fugle og landbrug.

Fuglestemmeture i Haslev Fuglestemmeture i Haslev. Hver torsdag i april maj og juni. Mødested: P-pladsen mellem kirken og biblioteket. Tid: kl. 19.00. Turleder: Leif Tureby, tlf. 5631 6095. Vi går via kirkegården ud til fugletårnet i Skoleengen og retur til kirken.

Tegning Leif Tureby

BLADSMUTTEN 4/2009

Naturdag på Røsnæs Forskellige og dog så ens Af Magnus Bang Hansen Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund organiserer langt størsteparten af, hvad der kaldes grønne holdninger. De tre organisationer har hver deres indgang til deres synspunkter, men grundlæggende samme interesse, nemlig en artsrig og mangfoldig natur. Gennem mange år er der slået på forskellighederne og med held pustet til mulige konfliktmuligheder mellem foreningerne. Det sker både lokalt og udefra. I Kalundborg har vi en noget anden opfattelse. Vi synes, at man skal se mere på det fælles end på forskellighederne. Det har resulteret i en række fællesmøder, hvor det er lykkedes at komme til enighed om et fremtidigt samarbejde i denne kant af Sjælland.

Det førte til en fælles Naturdag den 20. september på det smukke Røsnæs. Mellem 100 og 200 besøgte denne dag Røsnæsgården, hvor Naturskolen har til huse. Kl. 10:00 startede løjerne med en rigtig trompetfanfare fremført af 7 veloplagte jægermusikanter. Så gik det løs med virtuel (computer) skydning af forskelligt fuglevildt hos jægerne, brygning af æblemost hos naturfrederne og fuglekassetømring hos ornitologerne. Senere fulgte opvisning af jagthundedressur, botaniktur, pandekagebagning, færdsel på natur- og fuglesti, bueskydning og fugleekskursioner. Vores to pædagogiske tømrermestre Søren og Michael fik lært hele 50 børn at tømre sig hver en fuglekasse. Til slut kl. 15.00 sluttede de 7 jægermusikanter af med en flot retræte for jagthorn.

Tegning Brian Zobbe

BLADSMUTTEN 4/2009

Punkttællingsprojektet Fra DOF´s hjemmeside

Hvorfor tælle fugle? Solsortens melodiske sang en lun aften i maj og Vibens tumlende flugt over markerne i det tidligere forår gør livet værd at leve. Fugle er en vigtig kilde til oplevelser for en stor del af den danske befolkning. Alene af den grund er det vigtigt at vide, hvordan almindelige danske ynglefugle som Vibe, Sanglærke og Stær klarer sig i det danske landskab. Fugles tilstedeværelse, fravær og bestandsudvikling kan fortælle os om de biologiske konsekvenser af den måde, vi forvalter vores landskab på. Ved hjælp af fugletællinger er det muligt at følge effekterne af menneskets påvirkning af naturen og samfundets indsats for at beskytte natur og miljø. Fugletællinger i DOFs punkttællingsprogram er en af de DOF-aktiviteter, der har vundet størst anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene benyttes bl.a. i publikationerne "Tal om natur og miljø" fra Danmarks Statistik og "Miljøindikatorer" fra Miljø- og Energiministeriet samt i Skov- og Naturstyrelsens "rødog gullister" over truede og hensynskrævende dyr og planter i Danmark. Desuden indgår data fra punkttællin-

gerne i et fælles-europæisk indeks, der udarbejdes for at beskrive og sammenligne bestandsudviklingen for de enkelte arter i forskellige områder af Europa. Når du fra radio, fjernsyn eller aviser f.eks. hører, at Stæren, Gråspurven og Viben er gået tilbage, er det næsten hver gang viden, der stammer fra punkttællingerne. Baggrunden for punkttællingsprogrammet Punkttællingsprogrammet handler om overvågning af fuglebestande. DOF har formuleret en overvågningsstrategi, hvor nøgleordene er "arter", "lokaliteter" og "levesteder" - Punkttællingerne indgår i de dele af strategien, der vedrører "arter" og "levesteder". Punkttællingsprogrammet startede i 1975 med vinterfugletællinger, og i 1976 taltes for første gang ynglefugle. Punkttællingerne er blandt de ældste fugletællingsprogrammer i Europa. Det bærende element i punkttællings-programmet er de frivillige optællere, der udfører tællinger under vejledning af lokale koordinatorer fra DOFs lokalafdelinger. Punkttællingsprogrammet koordineres fra Fuglenes Hus, i samarbejde med de lokale amtskoordinatorer og i samråd med en faglig følgegruppe bestående af folk fra forskningsverdenen og myndighederne.

BLADSMUTTEN 4/2009

Formål med punkttællingsprogrammet Formålet er at indsamle data om de danske fuglebestande, og anvende disse data i forbindelse med beskyttelse af Danmarks fugle og natur og i videnskabelige sammenhænge. Til forskel fra de fleste andre fugleundersøgelser, fokuserer punkttællingerne på almindelige fuglearter. Ved hjælp af punkttællinger kan man følge bestandene af selv meget talrige arter som f.eks. Solsort og Bogfinke. Når fugle øges eller mindskes i antal, betyder det mange gange, at noget i vores natur forandrer sig. Ved hjælp af punkttællingerne er man f.eks. blevet opmærksom på, at viber og lærker i en lang årrække har haft det svært i det danske agerland. Punkttællingsprogrammets vigtigste opgave er at slå alarm, før det går galt! Punkttælling - kort fortalt Ynglefuglene tælles i perioden 1. maj 15. juni. Vinterfuglene tælles i perioden 20. december - 20. januar. Fuglene tælles én gang om året ved hjælp af punkttællingsmetoden. Hver optæller fordeler ca. 10-20 punkter på en rute i naturen og tæller alle fugle set

og hørt på hvert punkt i løbet af 5 minutter. Det hele gentages året efter. En typisk punkttælling tager 3-4 timer, afhængigt af hvilket transportmiddel, man anvender. Der tælles årligt på ca. 400 ynglefugleruter landet over. Hvordan kommer jeg i gang? Læs mere om punkttællingerne på www.dof.dk/punkt, hvor du bl.a. kan finde en vejledning i, hvordan du skal komme i gang med at tælle, se en oversigt over lokale koordinatorer samt læse om resultaterne af punkttællingerne. Materiale kan rekvireres ved undertegnede i Fuglenes Hus.

Vi har brug for flere tællere! Der mangler tællere i Skælskørområdet, Holbækområdet og i Odsherred. Lyst til at deltage? Kontakt DOF v/Henning Heldbjerg på e-mail: henning.heldbjerg@dof.dk, telefon 33 28 38 00, Fuglenes Hus, Vesterbrogade 140, 1620 København V

Troldænder tegnet af Bo Tureby

BLADSMUTTEN 4/2009

Træløber Fra DOF´s hjemmeside

Træløber tegnet af Jon Fjeldså

Beskrivelse Træløberen er en lille, uanselig fugl med lysplettet, brun ryg, lys underside og en bred, hvid øjenstribe. Som navnet siger, løber den på træer, hvor den fisker insekter frem fra den furede bark med sit lille, krumme næb. I modsætning til Spætmejsen løber Træløberen dog kun opad, når den søger føde. Den er næsten identisk i udseende med den nærtbeslægtede Korttået Træløber, der også findes i Danmark. Dog er den Korttåede Træløber meget mindre almindelig, og den har en mere sydlig udbredelse. De to arter har meget ens krav til levesteder, og derfor ser man aldrig overlappende territorier. I foråret kan det endog komme til heftige territoriekampe mellem arterne. I felten adskilles de bedst på deres stemmer. Træløberens sang består af en lys strofe i faldende tonehøjde med en brat stigning til slut, mens kaldet består af svage, ensartede strofer, srri , i et højt toneleje. Levested Træløberens udbredelse strækker sig over det nordlige, østlige og centrale Europa og østpå gennem Rusland og Centralasien til Stillehavskysten og Japan. Desuden forekommer den i Hima-

laya. I Danmark er den udbredt over hele landet, men mangler visse steder i Vest- og Nordvestjylland, hvor der ikke findes egnede levesteder. Den forekommer især i løvskove og parker, men kan også leve i ældre nåleskov, dog med en noget lavere tæthed. Arten er særlig talrig i gammel naturskov, hvor der kan yngle 20-40 par pr. kvadratkilometer. Træløberen er strejffugl og bliver i Danmark om vinteren, hvor den gerne ses i blandede flokke med Mejser. Fugle fra nordligere bestande ses på træk, især på Bornholm, forår og efterår. I kolde vintre overnatter Træløberne ofte mange tæt sammen for at holde varmen, og i særlig strenge vintre er dødeligheden høj. Overvintringen betyder, at Træløberen allerede i slutningen af februar påbegynder yngleadfærd, og sangaktiviteten er på sit højeste i midten af marts. Reden, som påbegyndes sidst i april, placeres typisk i huller i gamle træer eller under store stykker løs bark. Føde Træløberen lever af insekter, insektlarver og edderkopper, som den finder under træernes bark. Da tætheden af

BLADSMUTTEN 4/2009 disse er højere på ældre træer med knudret, ujævn bark, er det især på træer som eg, ask, fyr og el, at Træløberen søger føde. Dette gør den på en meget karakteristisk måde, idet den starter nedefra på træet og så bevæger sig opad i en spiral rundt om stammen, samtidig med at den hurtigt bevæger hovedet fra side til side for at finde insekter. Når den er kommet til toppen, flyver den ned igen og begynder forfra på et nyt træ.

29 Bestandsudvikling Træløberen er relativt mobil og findes derfor over det meste af landet, inklusive de fleste småøer. I løbet af de sidste årtier af det 20. århundrede har den været under ekspansion, specielt i det nordlige Jylland og på Vestlolland. Dette kan hænge sammen med de milde vintre i 1990'erne og til dels en ældning af de nordjyske skove, som har gjort dem mere velegnede for Træløberen.

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk Odsherred: Hans Meilstrup: tlf. 4031 9531 e-mail: meilstrup4@mail.dk Holbæk: Knud-Erik Andersen: tlf. 20334694 e- mail: kea@adslhome.dk Kalundborg: Magnus Bang Hansen: tlf. 5956 5711 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl Sorø: Lene Smith: tlf. 5783 3735 e-mail: lene@lsmith.dk Slagelse: Mette Lauritzen: tlf. 2891 5370 e-mail: mette@edderkoppe.net

Del dine naturoplevelser med andre læsere Det er fornøjeligt at læse om dejlige naturoplevelser, som andre har haft. Ved at indberette disse på DOF-Vestsjællands hjemmeside bliver oplevelserne tilgængelige for andre. For at skrive på hjemmesiden skal du være logget ind. Hvis du ikke allerede har et login, kan du få dette på hjemmesiden: www.dof-vestsjaelland.dk Dine oplevelser kan straks læses på hjemmesiden, og kommer derefter i Nyt Fra Felten i Bladsmutten. Har du ikke internetadgang, kan du skrive dine oplevelser til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø

BLADSMUTTEN 4/2009

Bestyrelsen: Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11

Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille Tlf. 39 29 67 57

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

shi@email.dk

Heidi Rom Petersen Kasserer Hallebyorevej 8 4450 Jyderup Tlf. 58 25 05 05

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56

heidi_rom@mail.dk

henrik@wejdling.dk

Kirsten Laursen Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30

mosterlaura@mail.dk

henrik.gerner@mail.dk

Lene Smith Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35

Peter Ellegaard Larsen Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46

Lene@lsmith.dk

pel@aarsleff.com

Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør

Lasse Braae

Tlf. 28 94 53 70

Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com

Sophievej 10

4581 Rørvig

mette@edderkoppe.net

Tegning: Anette Sonne

BLADSMUTTEN 4/2009

Udvalg Ungdomsudvalg:

Seniorudvalg:

Rune Tjørnløv (kontaktperson) Kirsten Larsen Kirsten Laursen Henrik Baark Peter Løn Sørensen Henrik Wejdling

Caretakerkoordinatorer:

Henrik Wejdling

NaturpolitiskUdvalg:

Henrik Wejdling

Repræsentantskab:

Magnus Bang Hansen Lene Smith Søren Harding Mette Lauritzen

Kirsten Laursen Kirsten Larsen Magnus Bang Hansen

Redaktionsudvalg for Bladsmutten og hjemmesiden

Henrik Baark (redaktør) Rolf Lehrmann (ansv. h.) Kirsten Laursen Søren Harding Mette Lauritzen Allan Lauritzen Lasse Braae

suppleant: Friluftsrådet:

Inger Nielsen

Medlemsregistrering:

Henrik Baark

Punkttællingskoordinator:

Søren Harding/ Henning Heldbjerg

DOF-base:

Allan Lauritzen

Revisor: Revisorsuppleant:

Poul Erik Weinreich Allan Lauritzen

Sløruglegruppe:

Steen Flex Heidi Rom Petersen

Ekskursionsudvalg:

Kirsten Laursen Henrik Baark

Hovedbestyrelsen:

Henrik Wejdling

Rolf Lehrmann

Fuglepigerne:

Kirsten Laursen

Trækfuglenes DagKoordinator:

Kontaktpersoner i lokalgrupper: Haslev: Holbæk: Jyderup: Ringsted: Skælskør: Sorø:

Leif Tureby Knud Nielsen Gerth Nielsen Inger Nielsen Anders Jakobsen Rolf Lehrmann Lene Smidt Kirsten Laursen

Tlf. 5631 6095 Tlf. 5918 8419 Tlf: 2498 3466 Tlf: 5761 1147 Tlf: 5819 6641 Tlf: 5783 5889 Tlf: 5783 3735 Tlf: 5782 0230

BLADSMUTTEN 4/2009

Afsender: BLADSMUTTEN Drosselvej 2 4180 Sorø

Kursus med Klaus Malling Olsen Se side 21

Generalforsamling Se side 23

Den store flagspætte Vidste du, at den store flagspætte krydrer sin kost med æg og unger fra fuglereder. Derfor følger der et spættebeslag med til Naturbutikkens mejsekasser. Dette forhindrer, at spætten hakker hullet større, og snupper mejsens unger.