BLADSMUTTEN 38 ÅRGANG
NR. 3
SEPTEMBER 2010
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND
2
BLADSMUTTEN 3/2010
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.
Abonnement:
70,- kr./år
Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten
BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk
DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk
Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Ni (vest)sjællandske perler ..................................................................................................... 2 Kværkeby Fuglereservat bliver også reservat i fremtiden ....................................................... 8 Glenter døde af gift .............................................................................................................. 10 Ørkenfugl fra Afrika på visit i Vestsjælland ......................................................................... 12 Nekselø som en punkttælling ............................................................................................... 14 Nattergaletur med tilskuere – mange .................................................................................... 20 Odsherred med fuglepigerne ................................................................................................ 22 Fugle i vinterlandskabet ....................................................................................................... 26 Fugleøerne i Tissø har fået masser af nye beboere ................................................................ 27 Fugle i Felten ....................................................................................................................... 28 Ekskursioner og møder ........................................................................................................ 30 Gonk- mange års venskab med en Sølvmåge ........................................................................ 34 Adresser ............................................................................................................................... 35 Forsiden: Rød Glente tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X
OPLAG 625 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.
BLADSMUTTEN 3/2010
3
Ni (vest)sjællandske perler - besøg dem og bidrag til deres beskyttelse Af Henrik Wejdling
Glænø Vesterfed tegnet af Peter Løn Sørensen
Det vestsjællandske område huser intet mindre end ni såkaldte Natura 2000-områder, der nyder international bevågenhed. Den skal nu omsættes til national beskyttelse, og de statslige miljøcentre sveder derfor p.t. med naturplaner for dem alle. Naturplaner, som kommunerne så efterfølgende skal virkeliggøre gennem konkrete handlingsplaner. Som optakt til kommentering af naturplanerne gennemfører DOF-Vestsjælland i efterårets løb ture til alle Natura 2000-områpderne (se opslag andetsteds i bladet). Det er meningen med turene for det første at gøre opmærksom på disse vigtige, internationale beskyttelsesområder, for det andet at indsamle øget viden om forekomsterne af ikke mindst de såkaldte ’udpegningsarter’ (de arter, som områderne er udpeget til i særlig grad at tage vare på) og sjældne/truede arter i øvrigt (herunder arter, der er rødlistede og/eller som forekommer på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I over særligt beskyttelseskrævende arter) og endelig for det tredje for at skabe overblik over trusler og forbedringsmuligheder.
4
BLADSMUTTEN 3/2010
Klyder tegnet af Brian Zobbe
Alt det vil vi gøre dels ved selvsyn på stedet, men i sær også ved at appellere til lokale ornitologer om at komme ud af busken disse dage, og møde op og dele deres viden om fugleforekomster og trusler m.v. med os andre. Fra lokalafdelingens side medbringer vi de udkast til naturplaner, som de statslige miljøcentre har udarbejdet for de respektive områder, og ud over at nyde fuglene og landskaberne, vil vi i fællesskab gennemgå planerne og indsamle kommentarer til dem blandt de fremmødte. Nedenfor er oplistet de aktuelle områder med angivelse af udpegningsarter, og hvad vi i dag ved om øvrige sjældne eller truede arter i områderne. På DOF-Vestsjællands hjemmeside, www.dof-vestsjaelland.dk kan man under ’Aktiviteter / Natura 2000’ finde en genvejsguide til udkastene til naturplaner og DOFVestsjællands hidtidige kommentarer i planlægningsfasen. Møde op på de spændende lokaliteter på efterårets ture, og giv dit besyv med til den fremtidige beskyttelse af områderne! Område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Området er udpeget for især at beskytte træk- og rasteforekomster af Ederfugl og Hvinand samt Toppet og Stor Skallesluger. Hertil kommer, at der yngler fuglearter som Rødrygget Tornskade og muligvis Hedelærke på Korshage – begge omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, ligesom Sortspætten, der ligeledes er opført på bilag I, yngler i plantagen på Korshage. Endvidere forekommer både Alk og Lomvie, begge rødlistede, i farvandet ud for om vinteren.
BLADSMUTTEN 3/2010
5
Område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker Sejerøbugten er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg og Engsnarre samt Split- og Havterne samt træk- og rastforekomster af Klyde, Bjergand, Ederfugl, Sortand og Fløjlsand, mens Saltbæk Vig er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Grågås, Sædgås og Krikand. Der forekommer desuden ynglende bilag I-arter i området, som ikke er optaget som udpegningsgrundlag, nemlig Klyde samt Fjord- og Dværgterne. Rasteforekomster af Klyde er koncentreret i Alleshavebugten, og de følges tæt af lokale caretakere. Splitternebestanden som er (var) koncentreret på Nekselø, følges ligeledes tæt (se i øvrigt artikel andetsteds i bladet). Område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å Store Åmose m.v. er i dag ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde, men alene som habitatområde. Det betyder, at der ikke indgår fuglearter i udpegningsgrundlaget, men her forekommer bilag I-arter som Havørn, Rød Glente, Rørhøg, Engsnarre og Rødrygget Tornskade, samt muligvis Hvepsevåge og Isfugl. Hertil kommer mulig yngleforekomst af en rødlistet art som Krikand og på det sidste sandsynligvis også Lærkefalk, – og flere arter ville sandsynligvis komme til, dersom Åmosen blev naturgenoprettet. Område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørdrum, Havørn, Fiskeørn, Rørhøg, Brushane og Dværgterne samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane, Pibesvane, Grågås, Sædgås og Fiskeørn. Fiskeørn og Brushane forekommer ikke længere som ynglefugle i området, men Fiskeørnen er meget regelmæssig på træk- og sensommer-ophold. Der er konstateret en meget positiv bestandsudvikling hos Dværgterne, Fjordterne og Klyde i de senere år, som kan tilskrives genetableringen af yngleøerne i Tissøs sydende (se artikel andetsteds i bladet). Det skal bemærkes, at de ynglende arter Klyde og Fjordterne, der begge er optaget på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, ikke er optaget som udpegningsarter, ligesom Mosehornugle og Isfugl, der hhv. antages at have ynglet/må antages at yngle i Halleby Åmose, også er bilag I-arter.
6
BLADSMUTTEN 3/2010
Område nr. 161 Søer ved Bregentved og Gisselfeld Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Gråand og Troldand. Ud over udpegningsarterne forekommer også en bilag I-art som Fjordterne i området samt to rødlistede arter (Atlingand og Hvinand). Fjordternen og Atlinganden er (var – ligesom den rødlistede Sorthalsede Lappedykker) knyttet til Nielstrup Sø, hvis tilbageføring til tidligere (før 1996) tilstand derfor er evident for etablering af en gunstig bevaringsstatus, mens Hvinanden forekommer i flere søer i området og udgør kernen i en spirende, Sydsjællandsk bestand. Område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Borreby Mose og Skælskør Fjord m.v. er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane, Grågås og Troldand. Området fra Agersø til Glænø er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørdrum, Rørhøg, Klyde, Engryle, Splitterne, Havterne, Dværgterne og Mosehornugle samt træk- og rasteforekomster af Knopsvane, Sangsvane, Sædgås, Grågås, Bramgås, Skeand, Ederfugl, Fløjlsand, Toppet Skallesluger, Havørn og Mosehornugle. Område nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose, Holmegårds Mose og Porsmose Tystrup-Bavelse-søerne er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Havørn, Engsnarre og Isfugl samt træk- og rasteforekomster af Kongeørn, Sædgås og Troldand, mens Holmegaards Mose og Porsmose er udpeget for især at beskytte yngleforekomst af Rørhøg, Engsnarre og Mosehornugle samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane og Sædgås. Hvad angår udpegningsarterne for Holmegaards Mose-området må det konstateres, at antallet af rastende Sangsvaner og Sædgæs er aftagende i takt med, at engarealerne i Porsmosen er gået ud af græsning. Til gengæld er der en del bilag I-arter, der yngler i området, som ikke er med i udpegningsgrundlaget, således fra 2007 Trane, ligesom Isfugl forekommer regelmæssigt under forhold, der kunne antyde yngel, Sortspætte og sandsynligvis Rørdrum (fast paukende i de seneste år). Hertil kommer rødlistede arter som Lærkefalk (uregelmæssig – yngel ej påvist i en årrække) Sorthalset Lappedykker, Atlingand og Lille Flagspætte. Hvad angår udpegningsarterne for Tystrup-Bavelse Sø skal det bemærkes, at Havørn som bekendt har en af sine ældste ynglepladser her, ligesom Isfugl er konstateret ynglende i flere år, og Sædgås forekommer fortsat i antal op til 2.000 om vinteren med flest i perioden umiddelbart efter jagttids ophør (februar). Tidligere tiders masseforekomst af Troldand ses ikke længere, men til gengæld er der flere bilag I-arter, der yngler eller gør yngleforsøg i søerne, således Dværgterne, Fjordterne, Rørhøg og
BLADSMUTTEN 3/2010
7
Stor Skallesluger tegnet af Brian Zobbe
Klyde, ligesom Rørdrum i de senere år har optrådt regelmæssigt paukende på Rejnstrup Holme. I tilgrænsende skove/overdrev yngler bilag I-arterne Rødrygget Tornskade og Hvepsevåge. Endelig forekommer rødlistede arter som Atlingand, Stor Skallesluger og Lille Flagspætte regelmæssigt ynglende og Hvinand og Lærkefalk er muligvis ynglende. Område nr. 164 Hov Vig Området er udpeget for især at beskytte træk- og rastforekomster af Skeand og Hvinand. Området er jagtfredet, og det har fået bl.a. Skeanden til at gå frem som rastefugl, men det kan også skyldes det store antal fouragerende Skarv, som tilsyneladende forrykker tilstanden i vandområder på en for Skeanden positiv måde. I hvert fald har der kunnet konstateres lignende fremgang for rastende Skeand på en lokalitet som Brændegårdssøen på Sydfyn, som huser en meget stor Skarvbestand. Lokaliteten er også yngleplads for en række bilag I-arter på Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rørdrum, Rørhøg, Rødrygget Tornskade, Sortspætte og muligvis Hedelærke), som ikke er med i udpegningsgrundlaget, ligesom Havørn nu forekommer regelmæssigt rastende/fouragerende. Hertil kommer rødlistede arter som Atlingand, Pibeand og Krikand, ligesom lokaliteten som nævnt huser en stor Skarvkoloni. Område nr. 165 Sprogø og Halsskov Rev Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Splitterne samt træk- og rasteforekomster af Ederfugl. Splitternen har (gen)etableret sig som ynglefugl på Sprogø, mens Ederfuglen her som i det øvrige Danmark er i tilbagegang. Som led i DOFs Caretakerprojekt overvåges nu den del af området, der udgøres af Lejodde/Lejsø, hvor ingen af udpegningsarterne dog forekommer, mens her til gengæld regelmæssigt yngler bilag I-arten Dværgterne og den rødlistede Store Kobbersneppe. Vel mødt på efterårets ture til disse perler! Se side 31 og 32
8
BLADSMUTTEN 3/2010
Kværkeby Fuglereservat bliver også naturreservat i fremtiden Af Peter Hansen
Kværkeby Fuglereservat 2. maj 2010 – i forbindelse med Gunner Goddiks 40 års jubilæum. (Foto: John N. Jensen) Foreningen ”Kværkeby Fuglereservats Venner” er kommet i mål med indsamlingen af økonomiske midler. Naturreservatet kan nu overgå til foreningen takket være mange flotte og helhjertede donationer. Redningsaktionen er lykkedes efter en kraftfuld og helhjertet indsat af en gruppe borgere, der mente, at disse unikke naturværdier også skulle komme fremtiden til gode. Det er en stor gave for alle naturinteresserede på Sjælland, at dette er lykkedes. Vi kan nu - med glæde og ro i sindet - begynde på at gøre dette unikke vådområde endnu mere tilgængeligt for grupper med nedsat funktion – et mål vi har haft helt fra begyndelsen. Vi
står nu i den lykkelige situation, at foreningen allerede fra starten har midler til at gøre stisystemet endnu bedre, så handicappede og dårligt gående kan komme sikkert rundt – og vi kan få opsat bænke, så der også bliver mulighed for at puste ud undervejs. Og hvis enkelte gæster får brug for transport rundt i reservatet, vil vi arbejde for, at en handicapbil kan komme ubesværet gennem den flotte natur. Mange forskellige interesseorganisationer har bakket op. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen, Center for Ligebehandling af Handicappede og
BLADSMUTTEN 3/2010
mange borgere med stor indsigt i fugle, dyr, planter og natur. De flotte donationer betyder, at vi nu er kommet helt i mål i forhold til foreningens totalbudget på kr. 2.443.000. I totalbudgettet er indeholdt køb af reservat og bygninger, museumssamling mv. ligesom der indgår penge til renovering af stier, fuglekasser, borde og bænke. Ikke mindst er det væsentligt, at foreningen allerede fra starten har penge til at kunne gøre reservatet tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelse. Udover Bjarne Jensens Fond og A. P. Møllers og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har flere lokale privatpersoner og virksomheder støttet med pæne beløb. Det er med stor taknemmelighed, at foreningen har modtaget alle de gode midler fra fonde, private og virksomheder. For foreningen er det betroede midler, der skal forvaltes med største omhu. Midler der skal komme nuværende og kommende generationer til gode. Disse midler vil uden tvivl være med til, at vi på Midtsjælland vil få en helt unik mulighed for at glæde mange mennesker – også de ca. 15 % af befolkningen, som lever med funktionsnedsættelse. Medlemstilgangen har også været et kapitel for sig. I nærheden af 300 hus-
9
stande bakker projektet op og der kommer hele tiden flere til. Mange medlemmer kommer fra nærområdet, men i høj grad også fra hele Sjælland. Selv bornholmere, sønderjyder og danskere i udlandet er med i foreningen. Foreningen har været i den gunstige situation, at pressen har bakket vores projekt op på alle leder og kanter. Det gælder TV, Dagbladet, Lokalaviserne, Specialmagasiner og links fra hjemmesider til vores hjemmeside. Ligeledes har der været positiv opbakning via Facebook. Hvis ikke grundsubstansen og værdierne i fuglereservatet havde været i orden, ville dette projekt været strandet for længst. De store professionelle fonde, enkeltpersoner og virksomheder har set, hvilke værdier foreningen kæmpede for. Og det har de påskønnet.
En stor tak fra bestyrelsen.
Indtil den formelle overtagelse, er der kun adgang til reservatet på guidede rundvisninger. Bestyrelsen for Kværkeby Fuglereservats Venner vil snarest udarbejde en plan for, hvordan adgangen fremover skal administreres for medlemmerne – uden at det kommer reservatet til skade.
10
BLADSMUTTEN 3/2010
Glente død af gift Fra DOF’s hjemmeside www.dof.dk En sund og velnæret voksen Rød Glente formentlig fra den vestsjællandske ynglebestand er konstateret død som følge af en gift, der bruges til at bekæmpe insekter med af Jan Skriver
Rød Glente tegnet af Brian Zobbe
Elever fra de yngste klassetrin på Trelleborg Friskole ved Slagelse fandt 18. marts en Rød Glente, der netop var død. Fuglen, der var perfekt i sin fjerdragt, blev efter en kontakt til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sendt til analyse hos Veterinærinstituttet, DTU, fordi der var mistanke om en forgiftning af den sjældne rovfugl. Nu har det vist sig, at mistanken var velbegrundet. Den smukke røde rovfugl med den kløftede hale havde så store mængder af et insektbekæmpelsesmiddel i sin mave, at den er død af en akut forgiftning. Det har siden 2008 været forbudt at handle med den pågældende gift.
Efter laboratorieundersøgelserne lyder det blandt andet i konklusionen fra Veterinærinstituttet: ”Glenten har formentlig spist en fugl eller andet lignende foderemne, der har indeholdt giften i mængder, som har været dødelig for glenten. Hvorvidt der foreligger en bevidst handling med det formål at forgifte glenten kan ikke umiddelbart stadfæstes, men virker sandsynligt.” Men andre ord taler fundet af den giftdøde glente fra Vestsjælland for, at der nogle steder i Danmark stadigvæk foregår ulovlig forgiftning af fredede rovfugle. - Meget tyder på, at der i visse kredse bevidst bliver lagt forgiftede fødeemner ud til rovfugle.
BLADSMUTTEN 3/2010
Det er kort og godt noget svineri. Vi ser næsten hvert år disse tilfælde af forgiftninger, men det ser heldigvis ud til, at der bliver længere og længere imellem dem, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening. Muligvis er giften lagt ud for at ramme andre arter end netop glenten, men en art som den Røde Glente er særligt udsat for gifte, fordi den især lever af ådsler. Den er kendt som naturens skraldemand, som kun sjældent tager et levende bytte, men i stedet finder levningerne i naturen.
11
ler for, at den giftdøde rovfugl har været en lokal ynglefugl, siger Knud Flensted. Den døde glente fra Slagelse-egnen var en han på 1,46 kilo. Velnæret og med veludviklede fedtdepoter og muskulatur, som det står i undersøgelsespapirerne fra Veterinærinstituttet. De seneste årtier har den Røde Glente været i fremgang i Danmark. Efter helt at have været udryddet som dansk ynglefugl genindvandrede den i 1975.
Derfor er det på sin vis skæbnens ironi, at netop ådselæderen over dem alle i den danske rovfuglefauna gennem tiderne bogstaveligt talt har måttet tage skraldet, og er blevet bekæmpet med gifte, fordi alle rovfugle har været upopulære.
Efter en langsom vækst stabiliserede bestanden sig omkring år 2000 på et niveau omkring tyve par. Siden 2003 er bestanden atter vokset. Østjylland er med egnen omkring Vejle og Kolding glentens foretrukne danske landskab. Men nu er også Sjælland – primært Vestsjælland og Nordsjælland - kommet godt med på Danmarkskortet over glentens ynglebestand.
- Det er ærgerligt, at Vestsjælland nu har mistet en af sine glenter. Meget ta-
I 2009 ynglede ca. 85 par Røde Glenter i Danmark.
Yderligere oplysninger: Dansk Ornitologisk Forenings (DOF). Tlf. 33 28 38 00. Knud Flensted, biolog. Tlf. 33 28 38 33. Mobil. 21 24 22 75.
2 Røde Glenter tegnet af Brian Zobbe
12
BLADSMUTTEN 3/2010
Ørkenfugl fra Afrika på visit i Vestsjælland En ny fugleart, der aldrig tidligere er set i Skandinavien, gæster netop nu Saltbæk Vig nordøst for Kalundborg. Hvidkronet Stenpikker hedder arten, hvis nærmeste levesteder findes i Marokko og østpå til Ægypten og Nildalen Fra DOF`s hjemmeside www.dof.dk
Af Jan Skriver Et par tusinde kilometer fra dens naturlige levesteder holder en Hvidkronet Stenpikker netop nu til i et øde terræn med overdrev og strandenge ved fuglereservatet Saltbæk Vig nordøst for Kalundborg ud til Sejerø Bugt. Det er første gang nogensinde, at der i vores del af verden bliver observeret en Hvidkronet Stenpikker, der i reglen holder til i tørre nordafrikanske ørkenbjerge eller i nabolaget af oaser og landsbyer fra Marokko og østpå gennem Sahara til Ægypten, Nildalen, Israel, Jordan og Iran. Den Hvidkronede Stenpikker er aldrig tidligere truffet i Skandinavien, og i Vesteuropa er der gennem tiderne kun et fund af arten, nemlig fra England i 1982. Dermed er den Hvidkronede Stenpikker, der bliver anset for at være en standfugl i sine hjemlande, en af de mest sjældne fuglearter, som er observeret på vores breddegrader. Den sjældne gæst fra Nordafrika blev opdaget onsdag 30. juni af ornitologen Uffe Seneca, og den befinder sig fortsat
i den nordøstlige del af Saltbæk Vig få kilometer fra Alleshave. Den holder til på den smalle stribe land mellem Vigen og Sejerø Bugt ved to skure og en dynge kampesten, hvorfra den jager insekter og befinder sig i selskab med et par indfødte Hvide Vipstjerter. - Fundet af den Hvidkronede Stenpikker er en stor overraskelse. Formodentlig har vi at gøre med en yngre fugl, der på sit træk er kommet ud af kurs og langt væk fra sine normale leveområder. Den sjældne stenpikker er meget tillidsfuld, og den blev her til morgen set på få meters afstand. Noget tyder på, at den har holdt til i området i et godt stykke tid, for der var masser af klatter på stenene i dyngen, hvor fuglen ofte sad, siger Rasmus Strack fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der efter aftale med ejeren af området torsdag den 1. juli har fået arrangeret en guidet tur ud i det normalt lukkede fugleterræn, hvor den Hvidkronede Stenpikker befinder sig. Den Hvidkronede Stenpikker, der har helt sort krop og en lysende hvid isse, er i familie med vores hjemlige Sten-
BLADSMUTTEN 3/2010
pikker. Den brogede ørkenfugl, som er fugleart nummer 464, der er set i Danmark, sidder ofte meget synligt i terrænet.
Yderligere oplysninger: Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Tlf. 33 28 38 00 Rasmus Strack Mobil: 23 37 39 68.
Hvidkronet Stenpikker. Foto: Søren Harding Blev set i perioden fra den 30. juni - 3. juli
13
14
BLADSMUTTEN 3/2010
Nekselø som en punkttælling - det er stærkt vanedannende Af Kirsten Laursen, Caretaker og punkttæller
Nekseløs vartegn. Foto: Henrik Baark
Nekselø er fredet Siden maj 2005 har jeg lavet mine årlige punkttællinger bestående af 10 punkter på Nekselø. Øen er en af Danmarks smukkeste øer, som ligger i Sejerøbugten med kun 25 min sejlads fra Havnsø. Den lille færge kan have 73 personer med om bord. I enkelte tilfæl-
de kan ganske få biler komme med om bord, men det er kun for de fastboende eller sommerhusejerne på øen. Der er hverken butikker eller cafeer på øen, alt proviant tages med fra fastlandet. Ved havnen ligger der et offentligt toilet. Der er ingen mulighed for overnatning på øen, og den sidste færge sejler kl.
BLADSMUTTEN 3/2010
17.00, hvor alle turister skal vende retur. Bestil plads til færgen i god tid på tlf. nr. 5990 0018, ellers kan man risikere, at alle pladser er udsolgt. Hele øen er fredet på grund af det smukke og storslåede landskab samt de sjældne planter og dyr. Der foretages naturpleje for at bevare de sjældne klokkefrøer i vandhullerne. Der er sat kreaturer på overdrev og enge for at undgå tilgroning. Bestanden af klokkefrøer er meget sårbar og har været i tilbagegang, men takket været naturpleje er den nu i fremgang. Bestanden af klokkefrøer på Nekselø er den største i DK. Kreaturerne er desuden også med at bevare den sjældne flora på øen. Nekselø ligger i det område i Danmark, der er rigest på solskinstimer og fattigst på regn. For at bevare den sårbare natur er der specielle regler for de besøgende. Der er lavet afmærkede trampestier for de gående (brun og grøn rute), og i fuglenes yngletid fra 1. april -15. juli er det forbudt at færdes uden for veje og de afmærkede stier. Det betyder, at der ingen færdsel er langs strandene; dog kun langs Troldskoven på østsiden af øen, hvor den grønne rute går. Nekselø er et godt sted at se på fugle. På øens nord spids, hvor landskabet leder tankerne hen på Færøerne, findes en stor Hættemågekoloni, hvor der også for få år siden var en Splitterne koloni. Området hedder Sømose, der er øens største sø. Terrænet er meget kuperet på hele øen og kræver god kondition, en kæmpestor
15
madpakke og rigelig væske til at klare hele øen rundt. Øens højeste punkter er Elmebjerg og Gadebjerg, der hæver sig 41 m over Sejerøbugten. Hele vest siden af øen består af stejle skrænter, hvor der nogle steder ses kreaturer. På strandskrænterne findes fårestier, som er lange, smalle terrasser, der løber på langs af skrænten. Fårestierne er dannet ved naturlig nedskridning, hvor skræntens græstørv brydes i lange segmenter. Mit første optællingspunkt er ved molen på havnen. Præcis kl. 11.00 begynder min tælling. Min mand er min sekretær. Jeg tæller og gør mig mine observationer. Ganske som vi plejer. Præcis 5 min på hvert punkt. En Gulbug i buskadset. Sikke en begyndelse. Knopsvane 2, Gravand 3, Hættemåge 100, Landsvale 20, Gærdesmutte 1, Kærsanger 1, Tornsanger 1, Havesanger 1, Gransanger 1, Musvit 1, Gråkrage 1, Bogfinke 1 og Hare 1. Vi ser i alt 2 Harer på øen. Ellers har vi tidligere kun set 1 Hare. Haren er nu rødlistet i Danmark. Så går turen videre ad Den Brune Rute til øens hovedvej til nordspidsen af øen. Undervejs tælles fugle ved indkørslen til Klintegård med udsigt mod øst ned til enge og overdrev med flere store vandhuller. Sidste år var der et rovfugletræk hen over øen med Hvepsevåger, men dette må vi undvære i 2010. Desværre ingen rovfugle i år, ikke en gang en Tårnfalk kunne vi opdrive.
16
BLADSMUTTEN 3/2010
Det er også underligt at vi ikke hører hverken Nattergal eller Gøg, der ellers altid forekommer på min punkttælling. Begge arter har været i tilbagegang i hele landet i 2010. Sømosen med Hættemågekolonien Det er altid spændende at komme til dette punkt for at tilse Hættemåge og Splitterne. Splitternerne er total udryddet. Ikke et eneste individ at tælle mere. Det er en sørgelig historie. Jeg plejer altid at tage mange fotos med mit digitale camera. Nekselø er storslået med mange gode motiver, ikke mindst fuglene. På dette observationspunkt havde jeg i 2007 optalt 60 individer af Splitterne og taget fotos fra min tælling den 17. maj. Kort tid efter var der 2 ringmærkere kommet for at tilse Splitternekolonien. Men Ak. Nu var kolonien af Splitterner total udryddet.
Splitterner tegnet af Brian Zobbe
Græsset, hvor kolonien plejede at holde til, var total ryddet for fugle inkl. alle Splitterner: De har ikke været der siden. Det så ud som en stor landbrugsmaskine havde afklippet græsset inkl. alle fuglene. En snorlige bred bræmme i græsset lige henover kolonien af Splitterner. Det kan ikke være grågæssene, der har ryddet kolonien. Nej. De er nemlig ikke kødædende. Grågæssene æder kun græs, ikke fugle. Kommunen blev inddraget i sagen. Fuglene tabte desværre. Det maximale antal af Splitterner var 200 i 2005 og 2006. En årrække har nogle urolige heste afgræsset området, men nu afgræsser der heldigvis nogle rolige kreaturer, hvilket er til gavn for fuglene. Det er da positivt. Hvorfor sker sådan noget? Området burde opkøbes af Skov- og Naturstyrelsen eller Fugleværnsfonden, der kunne drive det på fuglenes betingelser. Hættemågerne bliver selvfølgelig altid optalt. Det er altid svært at bedømme antallet, men det bliver et cirka antal. I 2010 blev det til 2000 individer. Det svinger mellem 1000, 1500, 2000 og 4000. I 2006 var der 4000 individer, så bestanden er halveret på 4 år. Nogle år har vi været heldige at se Sorthalset Lappedykker. De yngler tit sammen med Hættemåger. 2-3 stk. plejer at være i søen sammen med Hættemågerne. Madpakken spiser vi på en skråning lidt vest for Sømosen.. Her er der udsigt til et vandhul, hvor der bl.a. kan ses Skeand, Knarand, Atlingand, Taffeland, Lille Lappedykker, Hættemåge,
BLADSMUTTEN 3/2010
Grågås, Grønbenet Rørhøne og Sorthalset Lappedykker. Hvis jeg skulle lave tællingen om, så skulle dette punkt også indgå, fordi der er så mange fugle her. Der er dejligt at lytte til alle Hættemågerne. Det findes ikke skønnere lyde end naturens egne lyde. Ja….Så er det sommer i Danmark. Derfor er det også svært at løsrive sig fra den naturskønne plet heroppe på dette højdepunkt med udsigt over mod Vejrhøj, Ordrup Næs og Sejerø i det fjerne. Og her er det mine tanker henledes til de færøske skråninger og fjelde. Du kommer ikke nærmere Færøerne end her. Fårene plejer at gå og græsse her, men nu er der sat nysgerrige ungkreaturer ud i folden. Forsigtigt sneg vi os videre langs det elektriske hegn for at undgå kvierne og komme videre til punkt 4, hvor jeg tæller langs kysten mod vest, laver havobs og tæller fugle ude på en smal tange. Jeg observerede: Havterne 1, Strandskade 2, Hættemåge 1, Sølvmåge 1, Stormmåge 150, Ederfugl 4, Bysvale 6. Der har nogle år været store mængder af Sortænder ude på vandet, men ikke i år. Digesvalekoloni mod vest Turen går videre langs kysten mod vest. Meget stejle skråninger hele vejen. Vi følger de afmærkede trampestier og når punkt 5 ved en Digesvalekoloni. Det svinger mellem 25 og 50 Digesvaler. I år blev det til 50 Digesvaler. De flyver ud og ind af deres redehuller i skrænten ved marken. Redehullerne vender mod vest. Vi slutter ved en låge ved en indhegning, der står ved
17
øens vartegn De forblæste Fyrretræer, hvor vi plejer at holde en pause, nyde naturen og tælle fuglene. De forblæste Fyrretræer Punkt 6 ligger ved øens vartegn som kaldes De forblæste Fyrretræer. I folderen fra Kalundborg kommune stod at læse: Man passerer De forblæste Fyrretræer, som er øens vartegn. De er fredede og skal stå til de segner af ælde. Så det underligt at se, at de 2 yderste fyrretræer mod øst var blevet fældet. De var savet væk helt ned fra grunden. Intet tegn på råd eller at de var stormfældne. Alt træ var fjernet fra stedet. Jeg glemte at tage et foto, men mine gamle fotos dokumenterer at der var 5 fyrretræer. Det må undersøges nærmere. Fra punktet ses en lille sø og optællingen foregår desuden på markerne/overdrevet som afgræsses af køer. Denne dag var køerne ikke i folden. De stod hjemme ved gården hos deres ejermand på Klintegård, for der var fest med masser af gæster. Køer er nemlig meget nysgerrige. Det var sparsomt med antallet af fugle: Knopsvane 1, Gravand 1, Strandskade 1, Vibe 1, Hættemåge 1, Sanglærke 2, Ringdue 4, Stenpikker 1, Solsort 1, Gærdesanger 1, Tornsanger 1, Stær 1.
Hættemåge tegnet af Brian Zobbe
18
BLADSMUTTEN 3/2010
Nekselø Tegning: Peter Løn Sørensen
Tjørnebakke og Ørnekul Nu begynder trætheden at melde sig. Blodsukkeret er blevet lavt. Vi finder vores sædvanlige terrasse ved Tjørnebakken, hvor der er en fantastisk udsigt til de stejle skrænter mod vest. Sikke nogle smukke fotos vi har taget siden 2005. De samme billeder dekorerer den gamle folder fra Natur & Miljø, da der dengang var noget, der hed Vestsjællands Amt. Resten af madpakken indtages samt diverse drikke, hvilket får energien tilbage. Nu er der kun 3 punkter tilbage på ruten, Vi må holde øje med tiden for at kunne nå den sidste færge. Ved Ørnekul tælles alle fuglene på engene mod syd ud mod Draget. Det er en ret vanskelig opgave, for det dækker et kæmpestort område. På sydspidsen plejer der at stå en del Skarver på stranden. 20-30 Skarver plejer der at være. Grågås, Svartbag, Hættemåge,
Sølvmåge, men ingen Klyde i år. Her ses en del kreaturer og altid en stor tyr, vi skal passe på ikke at genere.
Klokkefrøerne ved Øgården Nu kan vi høre klokkefrøerne ved den idylliske lille sø ved Øgården, som er den sydligste gård på øen. Altid ligger der en Knopsvane på rede ude midt i søen. Det er ren H. C. Andersen idyl. Smukkere kan det ikke blive. Det er en af turens højdepunkter. Så går grusvejen stejlt op. Vi passerer gården. Overalt ved gårdene har bilerne amerikanske nummerplader på. Hvad mon landbetjenten siger til det? Ved havnen står en række biler parkeret til dem, der har sommerhus på øen. Det ser underligt ud med alle de mærkelige nummerplader og biler parkeret i den smukke natur.
BLADSMUTTEN 3/2010
19
Vejen fører forbi den lille kirke, hvor det aldrig er lykkedes os at komme ind af den låste dør. Så går det videre langs et hegn til Troldskoven, hvor det sidste punkt ligger inde midt i skoven lige efter en meget stejl skråning, hvor der nu er lavet et tov som rækværk og en trappe med gode trin til at sikre fodgængerne sikkert frem og tilbage i terrænet. Så fortsætter vi ruten ad en trampet sti langs vandet. Det var det sidste punkt på ruten. Det gav 47 arter i 2010. Tejsthullerne For mange år siden ynglede der Tejst på Nekselø i skrænterne ud for spejdercentret ved Marianelund, altså på vest siden af øen. Jeg har siden 2005, hvor mine punkttællinger begyndte, kigget efter Tejst uden held langs hele vestkysten, men i år opdagede jeg at der havde været yngleforsøg ved skrænten ved Troldskoven i nærheden af havnen. Der var 4 huller i skrænten. Ellers ingen
spor af Tejst, heller ikke ekskrementer, men det er vigtigt at holde øje med denne skrænt. Klimaet her mod øst er nok også mere beskyttet end ved den barske vestkyst, hvor der ofte blæser nogle kraftige vinde lige ind fra havet. Og der er jo ikke langt til den nærmeste Tejstkoloni på Sejerø ca. 20 km derfra i fugleflugtslinie. Ellers yngler Tejsterne også på øen Musholm i Storebælt ca. 40 km derfra. Mon ikke det vil være et oplagt sted for en Tejst her. Så nåede vi den sidste færge retur til fastlandet. En god fornemmelse at punkttællingen var vel overstået. Det kan varmt anbefales. Det er stærkt vanedannende. Jeg har 2 ruter, en i Tystrup-Bavelse området og så denne på Nekselø. Nekselø tager jeg kun i fuglenes yngleperiode 1 gang om året. Vil du tage en punkttælling, så kontakt Henning Heldbjerg i Fuglenes Hus henning.heldbjerg@dof.dk
Figur 1Tegning: Leif Tureby
Tegning: Leif Tureby Figur 2Tegning: Leif Tureby Figur 3Tegning: Leif Tureby
20
BLADSMUTTEN 3/2010
Nattergaletur med tilskuere - mange Af Rolf Lehrmann
Nattergal tegnet af Brian Zobbe
Lørdag den 29. maj var min kone og jeg på vej til vores søns bryllup i Hyltebjerg Kirke i Vanløse. Vi glædede os meget til begivenheden og til at se barnebarnet sidde ved sin faders side som forlover ved ceremonien. Vi glædede os også til festen bagefter, men der var dog bare lige den hage ved det, at jeg skulle stå ved Flommen i Sorø næste morgen kl. 03:30 og modtage deltagerne på Nattergaleturen på Fuglenes dag, søndag den 30. maj. Men så ringede min mobil. Min kone tog den, og så meget spørgende ud. Jeg
kunne forstå, at det var nogen som godt ville tale med mig, og som godt ville med på turen søndag morgen. Jeg kunne forstå på samtalen, at de kom fra pressen. Jeg sagde til min kone, at det var OK, og tænkte så ikke meget mere over det. Og det blev en smuk ceremoni, bruden var bedårende dejlig og de sagde begge ja på de rigtige tidspunkter og barnebarnet på 5 år var bare så fin. Festen bagefter var fantastisk hyggelig, og brudgommen holdt en fantastisk tale
BLADSMUTTEN 3/2010
og sluttede af med en trommesolo på plasticspand. Kl. 01:30 var festen stadig i gang, men der drog vi af sted mod Sorø. Da vi kom hjem, pakkede jeg tasken med kikkert og brochurer til uddeling på turen. Og kl. 03:00 stod jeg på klar ved Flommen. Jeg tænkte at det var godt at være der i god tid, og morgenens kølighed gjorde at jeg blev helt vågen. Og 5 minutter efter kom der da også en stor sendevogn fra TV2 Nyhederne. Ud steg 2 mand, og hilste pænt på. Det var en journalist og en fotograf, begge fra TV2 Danmark, som godt ville med rundt på turen. Jeg fik lige sunket en klump i halsen mens de riggede til, og journalisten begyndte og stille spørgsmål om alt muligt omkring turen. Det var lige, at jeg fik tid til at ønske velkommen til de 35 deltagere som dukkede frem af mørket, klar til at tage en tidlig morgentur. Og så gik det ellers ud over Flommen, frem mod første stop, hvor nattergalene normalt holder morgensang konkurrence. Denne morgen blev de dog ledsaget af et kraftigt morgenlys og mange spørgsmål fra journalisten. Morgenlyset kom fra den kraftige projektør, som fotografen benyttede, og som gjorde det nødvendigt at jeg så ned i jorden, for ikke at vade direkte ud i mosen. Men det lykkedes nu alligevel for Nattergalen at synge igennem, så vi alle fik lejlighed til at nyde dens flotte og afvekslende sang.
21
Alt i alt gik turen fint, selvom deltagerne undervejs blev lukket lidt ude, når journalisten trak mig ind i skoven for at høre min mening om dette og hint, herunder primært den bekymring jeg fortalte om at der kommer færre afrikatrækkere tilbage efter vinteropholdet. Jeg forsøgte at formidle, at selv om jeg var glad for Munkens og Nattergalens sang, så er det ikke nok, der er så mange andre sangere, som jeg ønsker skal deltage i sangkoret. Flommen husede i år en Kærsanger med dens afvekslende sang, primært bestående af strofer fra andre danske og udenlandske sangere, men det er ligesom ikke nok, jeg vil også have den ægte vare. TV2 Nyhederne fulgte med i alle 3 timer rundt på turen, og sagde da også tak bagefter, og allerede i TV2 Nyhederne samme dag kl. 18:30 var der et længere indlæg, som jeg var meget tilfreds med. Udsendelsen kan stadig ses via linket: http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/ 30880396/. Jeg synes det er fantastisk så mange mennesker som har set og kommenteret indlægget. Jeg stiller gerne op igen for at repræsentere foreningen. Og turen gentages, som altid, næste år på Fuglenes Dag, og alle er velkomne.
22
BLADSMUTTEN 3/2010
Odsherred med Fuglepigerne Af Kirsten Laursen, turleder
Foto: Kirsten Laursen
Sanddobberne ved Sejerøbugten Vi var 6 fuglepiger, der mødtes ved Sanddobberne tirsdag den 6. juli med det mål at se fugle i Odsherred. Sanddobberne var det første punkt og kunstnerhjemmet Malergården i det idylliske landskab ved Lammefjorden det næste og sidste udgangspunkt for dagen. To lokaliteter af vidt forskellige karakter. Det lidt mere barske landskab mod vest og det mere blide mod øst i området ved Isefjorden. Efter en afslappet velkomst fik vi kikkerter og teleskoper frem og begyndte vores observationer på en lille forhøjning i landskabet tæt ved parkeringspladsen med udsigt ud over de lavvan-
dede sandflader i Sejerøbugten. Her lod nogle Klyder og Strandskader sig høre og se. En Gulspurv eller to bød os desuden velkommen med sin kystnære dialekt, hvor den ikke tæller helt op til 7, og er ganske anderledes end andre af sin art. Den bornholmske dialekt kan fremhæves som noget ganske andet. Vi fik den lige på plads: Ifølge Poul Hansen fra Naturhistorisk Museum i Århus har Gulspurven 7 forskellige dialekter i Danmark. Der er vist også andre fugle, der har forskellige dialekter afhængig af landsdel. Med Nekselø i baggrunden med det kuperede terræn og de karakteristiske fyrretræer som øens vartegn havde vi
BLADSMUTTEN 3/2010
de optimale rammer og med det dejligste solskinsvejr og lidt skyer på himlen til at give de sidste smukke indtryk. Vor Herre havde virkelig holdt hånden over os med et højtryk ind over Nordeuropa, dog med en lidt hård vestenvind der drillede lidt, da vi skulle holde kikkerter og teleskoper stille. Der var en behagelig temperatur. Ellers nød vi bare det gode selskab og den afslappende tilgang til fuglene. Er du i tvivl om noget, så bare frem med fuglebogen. Der er ingen konkurrencer eller stress over vores fuglepigeture. En afrikansk Stenpikker havde opholdt sig ved Saltbækvig- Alleshavebugten omtrent 20 km fra vores udsigtspost. Ingen af deltagerne havde set den, men vi drømte om at den lige kom forbi, men den havde nok trukket til de varmere himmelstrøg mod syd. En Hvidkronet Stenpikker, der havde trukket utallige fuglekiggere til at få et nyt DKkryds. Denne dag bød dog ikke på nogle sjældne arter, men vi nød synet af de smukke Strandskader, Gravænder og Klyder lige forude. Vi går ikke specifikt efter nye arter på vores ture, bare at genopfriske kendetegn og fuglestemmer og gerne lære mere undervejs i felten. Der er ingen der får skældud, fordi de stiller ”dumme” spørgsmål. Alle spørgsmål kan bruges. Der var unger af Strandskade, Hættemåge og Toppet Skallesluger tæt på kysten. Det var sjovt at observere de 6 unger af den Toppede Skallesluger. I en lige række svømmede de bag efter den
23
voksne. Og dykkede den voksne, ja så gjorde de alle kunsten efter. Og TripTrap-Træsko, så var de alle sammen under vandet og vendte hurtigt tilbage til overfladen og gjorde snart den samme manøvre igen. Tårnfalken musede over vores hoveder, nok turens eneste rovfugl. Den strenge vinter har gjort det hårdt for mange fugle, bl.a. Tårnfalken, fordi landet har været dækket af et tykt lag sne og den hårde frost har gjort det svært for mange fugle at finde føde. Det umiddelbare indtryk er at f.eks. Isfugl, Rørdrum og Fiskehejre er gået stærkt tilbage i antal i vinterkulden. Sanglærken og Gulspurven underholdt os under hele seancen. Med udsigten over til Nekselø var det oplagt at sætte Nekselø på dagsordenen. Den årlige punkttælling på øen, hvor Splitternerne desværre er blevet udryddet i dens koloni på øen, og øens vartegn med de skæve fyrretræer var blevet 2 træer mindre. De fredede træer var blevet savet over ved foden uden tegn på råd eller at være stormfældet. Og den næste fuglepigetur går til Nekselø i slutningen af august med Merete Crone, som en af turlederne. De første tilmeldinger gik allerede ind til Merete, der også var med på turen til Odsherred denne dag. Flere af deltagerne fra fuglepigeturen har en punkttælling, og p.t. er der problemer med opladning til DOFbasen. De små vadefugle på retur nordfra Returtrækket nordfra var begyndt. Vi så nogle Almindelig Ryle med de sorte fjer under bugen. De var travlt optaget
24
af at fouragere på de lave sandflader. Nogle badegæster og surfere med et storsejl forstyrrede indimellem, så fuglene måtte skifte plads i området. Sommerferien var godt i gang med en masse badegæster på den nærliggende campingplads og det drager at komme ud i bølgerne. Med den kraftige vind fik surferne godt gang i sejlene og kunne bevæge sig rundt i området, hvilket desværre ikke er til gavn for fuglene i det fredede område. Der var mellem 100-200 Hættemåger, men kun 2 Splitterner. En Engpiber fløj omkring. Vi kunne kende dens stemme med sin karakteristiske trille og smukke melodiske sang, der kan minde om en spæd kanariefugl. Turen ved Sanddobberne begyndte og sluttede med en flok Grågæs flyvende og ”larmende ” lige over os. I alt 28 Grågæs blev der optalt. Det storslåede bakkelandskab og Swanernes Hus Med 3 Mursejler over bilerne kørte vi videre nord og øst på over Dragsholm, Asnæs og Grevinge. Der findes ikke smukkere landskab end her i Odsherred. De små snørklede veje og det kuperede terræn har i mange år tiltrukket de danske kunstnere, hvor landsdelen er begunstiget af godt vejr og optimale lysforhold for maleri, hvorfor kunstnere som Karl Bovin, Kaj Ejstrup og Viggo Rørup var en kreds af fastboende kunstner, der flyttede hertil i 1930´erne og 1940´erne. Også guldaldermaleren Johan Th. Lundbye malede landskabet ved Vejrhøj, som vi passe-
BLADSMUTTEN 3/2010
rede på venstre hånd, da vi kørte fra Sanddobberne op mod nord. Vi kørte ad en stejl og hullet grusvej ned til Malergården i Plejerup, hvor kunstnerfamilien Agnete og Sigurd Swane flyttede til fra Hellerup i 1934. Malergården er i dag indrettet til kunstmuseum, og er blevet en stor attraktion i Odsherred. Tusind vis af gæster har besøgt stedet, der ligger lige ned til den sidste del af Lammefjorden. Alle smukke malerier og alle de gamle møbler står i dag intakte og skaber en hyggelig atmosfære, som folk gerne kører langt for at se og opleve. Henrik Swane er den sidste, der er tilbage af Swane familien i dag. Han bor i en af længerne på gården og er et livsbekræftende input i dag på Malergården. Henrik er foredragsholder og laver guidede rundvisninger i museet sammen med Margrethe Gybel, hvilket også fandt sted denne dag fuglepigerne var på besøg. Henrik er blevet 81 år i april og har en enorm god hukommelse og stor viden, så det er bare med at spørge løs om Swanernes liv. Jeg havde tidligere samlet uglegylp fra Malergården og fået det nærmere bestemt af sløruglemanden Klaus Dichmann fra Sønderjylland. Gylpen stammede fra en Natugle, hvilket jeg havde skrevet pr. brev til Henrik Swane. Henrik fik overrakt nogle kopier fra en fuglebog med billeder af Sløruglen og Natuglen. Henrik Swane fortalte os, at havde set uglen nogle dage forinden. Vi foretog vores egen rundvisning og standsede op ved de berømte malerier af Sigurd Swane, der har malet sin fa-
BLADSMUTTEN 3/2010
25
Eftermiddagskaffe på Malergården. Foto: Kirsten Laursen
milie. Billederne hedder ”Emigranterne”, hvor familien lige er flyttet ind på gården i 1934 og ”Efter Emigrationen”, der er malet et år efter. Det er tydeligt på dette billede, at familien er kommet til at holde af stedet. Moderen Agnete Swane med sine 3 børn Hanne, Gerda og Henrik sidder i den dejlige have på Malergården og nyder friluftslivet. Der var fokus på Valdemar Rørdam i det store atelier, hvor flere af Sigurd Swanes portrætter af ham var sat frem på de store staffelier. Valdemar Rørdam, familiens gode ven, boede en årrække på gården i en lille lejlighed på 1. sal, hvor der i dag er indrettet en mindestue. Den skønne gamle have Madpakkerne spiste vi i solskinnet i haven, og kaffen blev indtaget på
gårdspladsen i skyggen under det store valnøddetræ. Sikke skønne rammer vi havde. Snakken gik fortsat om fuglene og alle DOF-turene i både ind- og udland. Hvor mon den næste rejse går hen med DOF? Et er helt sikkert. Nekselø med fuglepigerne bliver det næste mål. I haven hørte vi Munk, Gransanger, Gærdesmutte, og vi så desuden Bysvale, Landsvale og Hvid Vipstjert. Ved kanten af marken nede ved fjorden hørte Anna en Kærsanger. Landsvalerne fløj ud og ind af hønsehuset, som nu ligger der, hvor det oprindelige husmandssted lå, og der hvor Swanefamilien flyttede ind i 1934. Der var ingen spor efter Natuglen i form af uglegylp denne gang. Det store bed på sydsiden af hovedbygningen var fyldt med orangefarvede morgenfruer, mørklilla valmuer og fin-
26
gerbøl i diverse lilla farver. Et orgie af de komplementære farver. Nøje planlagt af den Henrik Swane, der passer det store staudebed med vanding i den tørre periode. Alle de smukke blomster i den gamle have. Der var den dejligste duft af roser overalt i haven. Der var ikke nogle georginer i år. Ifølge Henrik Swane var georgineknoldene frosset ihjel i kælderen i den hårde vinterkulde. Det var svært at løsrive sig fra stedet med alle de indtryk og kontakten med Henrik Swane. Vi afsluttede i museumsbutikken med indkøb af den nyeste DVD om Swanefamilien. Vi søgte efter Henrik for at få ham til at signere vores DVD. Vi fandt ham ved det åbne vindue på sit værelse på 1.sal, hvor han var travlt optaget af
BLADSMUTTEN 3/2010
gæster, der stod nede i haven og spurgte til hans fotografering med det gamle Leica-camera. ”Jeg bruger Ektachrome og køber filmene på Nørrebro i København”. Det digitale bruger Henrik slet ikke. Han holder sig til det, han er vant til. Henrik må svare på mange spørgsmål i løbet af dagen. Han elsker det; det er tydeligt at mærke. Nu får han endelig anerkendelse for sin kunst af de mange gæster, der kommer på Malergården. Turen sluttede ved 16 tiden som planlagt ved Malergården. Henrik stod i museumsbutikken og sagde farvel. Vi havde skrevet i gæstebogen: Vi vender snart tilbage til Malergården. Det er meget tiltrækkende: Både fuglene og kunsten. Det blev til 31 arter. Men vi så og hørte nok flere.
Fugle i vinterlandskabet Af Jane Dam, Agersø For lige at afslutte fortællingen fra sidste nummer om Sjaggeren, så var den her sidste dag den. 27. februar, men jeg fornemmede denne dag helt tydeligt en ændret adfærd hos den. Hvor den før sad støt ved foden af æblespyddet, så fløj den nu rastløs fra træ til spyd og tilbage til træ. Jeg gætter på rejsefeber! Vi fik efterfølgende endnu nogle dage med vekslende frost og tø, men jeg håber, at den har klaret turen nordpå og har fundet sammen med sine artsfæller. Vi har i hvert fald forsøgt at holde den ved godt huld.
BLADSMUTTEN 3/2010
27
Fugleøerne i Tissø har fået masser af nye beboere Pressemeddelelse fra Kalundborg Kommune 14 par Dværgterner, 30 par Fjordterner og 22 par Klyder, herudover et par Strandskader og et par Store Præstekraver. Succesen er til at tage og føle på. Ved en optælling tidligere i juni blev der talt ovennævnte mange nye beboere på fugleøerne i Tissø. ”Det drejer sig om det største antal ynglepar indenfor de sidste fem år”, siger Magnus Bang Hansen, Dansk Ornitologisk Forening, Vestsjælland. Han er manden bag optællingen på fugleøerne. Genoprettet i 2009 De tre fugleøer blev genoprettet i efteråret 2009 efter at være blevet oversvømmet flere år i træk til gene for fuglelivet. Kalundborg Kommunes beslutning om at genoprette fugleøerne blev taget efter opfordring fra Dansk Ornitologisk Forening og støttet af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, samt lodsejeren.
De tre fugleøer er etableret, så de er 1,60 meter over Dansk Normal Nul. Højden betyder, at øerne oversvømmes i vinterhalvåret, hvorved uønsket opvækst af vegetation hindres. ”Periodisk oversvømmelse er en forudsætning for Dværgternens, Fjordternens og Klydens ynglesucces, da der er tale om jordrugende arter, som kræver vegetationsløse flader”, forklarer Magnus Bang Hansen. Alle rugende fugle fandtes på den midterste ø og på den vestligst beliggende ø. Ingen ynglende fugle fandtes på den østligst beliggende ø. Øerne har stor betydning for bevarelsen af Dværgternen som ynglefugl ved Tissø. Tissø er i øvrigt den mest betydningsfulde indlandslokalitet for Dværgternen. Arten udgør en del af grundlaget for udpegningen af Tissø som EFfuglebeskyttelseområde. Flere oplysninger hos: biolog Michael Tranekjær Jensen, Telefon 59 53 49 32 eller 40 24 54 96.
Dværgterne tegnet af Brian Zobbe
28
BLADSMUTTEN 3/2010
Nyt fra Felten Af Henrik Baark Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø e-mail: henrik.gerner@mail.dk Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes.
9. maj. Gøg i Sorø. Den allerførste Gøg hørte vi på en cykeltur til Flommen i Sorø kl 16.15. Kun et kort KUKKuk....ellers tavs. Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø 11. maj. Nattergal i Skuerup. Nattergalen sang natten mellem den 10. og 11. maj i Skuerup i nærheden af Sandlykkegården mellem Stenlille og Lårup. Oplysningerne har jeg fra en god kollega. Kirsten Laursen, Sorø.
22. maj. Fuglepigerne på rovfugletur. Havgusen nåede desværre helt ind til Skarresø, som var vores første punkt, så turen begyndte køligere og mere diset end vi havde håbet på. Til gengæld var der god gang i fuglesangen, så vi benyttede lejligheden til at repetere og lære hinanden så mange stemmer som muligt. Disen forhindrede nu ikke de to voksne Havørne i at flyve rundt omkring reden og af og til lægge sig – sandsynligvis for at varme ungen/ungerne. Fodring så vi derimod ikke.
Udsigten fra Kløveshøj (let diset) Foto: Jette Reeh
BLADSMUTTEN 3/2010
29
Efter en times tid ved reden drog vi videre til Kløveshøj, det højeste punkt på egnen (hele 100 m!) med en vid udsigt til alle sider. Det var klaret noget op, så vi kunne nyde udsigten og iagttage bl. a. et flot rørhøgepar, der fouragerede nede over markerne. Næstsidste punkt blev sydenden af Tissø, hvor vi ganske vist ikke så nogen rovfugle, men hvor der var andre interessante fugle, bl. a. en pæn mængde rugende Klyder og Dværgterner. Heldigvis er øerne i søen blevet genoprettet, så de nu ikke længere oversvømmes, og det har fuglene da også udnyttet. Endelig kørte vi nogle få km længere til Bøstrup Å, hvor hele 10 nye arter kunne føjes til listen. Som en fin afslutning, begyndte Nattergalen at synge, netop som vi skulle til at stige ind i bilerne efter at have sagt farvel. Turens højdepunkt var nok Havørnene – vi så mindst 3, sandsynligvis flere, det kan jo være svært med sikkerhed at identificere en flyvende ørn. Vi så og/eller hørte 65 arter. 1. juli. Hvidkronet Stenpikker. En sjælden Hvidkronet Stenpikker kan i disse dage opleves i Saltbæk Vig. Det
er første gang at arten ses i Skandinavien. Fuglen blev opdaget den 30. juni af Uffe Seneca og meldt ud på DOFCall onsdag aften. Allerede torsdag morgen var der folk på plads, der gerne ville se fuglen. Som de fleste lokale nok ved, er Saltbæk Vig et lukket område, hvor der kun er adgang med særlig tilladelse. Derfor var mange danske ornitologer glade, da der torsdag eftermiddag blev arrangeret en tur ind i området som alle kunne deltage i. Alene i løbet af torsdagen blev Stenpikkeren set af anslået 250 glade ornitologer. Den Hvidkronede Stenpikker har sit normale udbredelsesområde syd for Middelhavet og er egentlig en standfugl. Derfor er den en meget usædvanlig gæst på vores breddegrader. Fuglen er sort og hvid. Kroppen er sort, men med hvidt ovenpå hovedet. Desuden er gumpen og halen hvid, dog er de midterste halefjer sorte. Hvidkronet Stenpikker er større og virker kraftigere end vores hjemlige Stenpikker. Mette Laurtizen. 27. juli. Natravn i Lårup. Jeg havde ellers opgivet at høre Natravnen igen denne sommer i Lårup Skov. Men naboen holdt fast i, at han havde hørt den
Natravn tegnet af Brian Zobbe
30
flere gange siden Sankt Hans. I aften hørte jeg den endelig igen synge kortvarigt kl. ca. 22.30 fra nogenlunde samme sangpost. Søren Harding. 31. juli. Triel i Borreby Mose. 2010 er tilsyneladende et godt år for sjældne fugle på Vestsjælland, idet en Triel i disse dage gæster Borreby Mose. Trielen blev opdaget den 31. juli og befandt sig stadig i mosen søndag, til glæde for mange tilrejsende ornitologer. Sidst Vestsjælland havde besøg af en Triel var i august 2003, hvor en fugl rastede i en længere periode ved Lejodde i Korsør. Af Mette Lauritzen
BLADSMUTTEN 3/2010
Pas på bilerne ved Skarre Sø Dem "gamle" p-plads ved Skarre Sø er blevet lukket, og det betyder, at man er nødt til at parkere ude ved hovedvejen. På det seneste har flere fuglekiggere oplevet, at der har været indbrud i deres biler, når de har efterladt dem. Vær derfor særlig opmærksom hvis du efterlader din bil i området. Skrevet af Mette Lauritzen Det samme gør sig gældende ved Tystrup Sø. På een og samme dag i maj blev der begået indbrud i biler på fire forskellige parkeringspladser i området. Alle med knuste ruder. (Henrik Baark).
Ekskursioner og møder Borreby Mose. Søndag den 5. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området ved mosen og Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 5. september. Mødested: P-plads overfor Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24983466. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter i området. Ravnstrup Sø. Søndag den 12. september. Kl. 10 – 12. Se Fugle og Natur side 37. KONGSKILDEMARKED BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET Lørdag den 18. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid: kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen, Henrik Baark, Mette Lauritzen, Søren Harding, Bent Koluda samt Thorbjørn Wejdling. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan du bygge din egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr. kasse. Du vil også kunne deltage i konkurrencen ”Gæt en Fugl”.
BLADSMUTTEN 3/2010
31
Hov Vig og Korshage. Lørdag den 18. september. Mødested: P-pladsen øst for Fugletårnet i Hov Vig. Tid kl. 9-14. Hov Vig og Korshage er internationalt vigtige fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi besøger begge lokaliteter, ser på fuglene og drøfter planerne med den lokale caretaker Lasse Braae. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56.
Bregentved, Porsemose og Tystrup-Bavelse-søerne. Søndag den 19. september. Tid: Kl. 9-16. Landevejen øst for Nielstrup Sø. De store, næsten sammenhængende naturområder fra Bregentved i øst over Porsemose og Holmegaards Mose til Tystrup Bavelse i vest er internationalt vigtige fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi besøger tre lokaliteter i det store område, ser på fuglene og drøfter planerne med den lokale caretaker Inger Nielsen. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56.
Naturdag på Røsnæs. Søndag den 19. september. Mødested: Røsnæs Naturskole. Tid: kl. 10.00-16.00. Kontaktpersoner: Magnus Bang Hansen, tlf. 59 56 57 11 og Jens Boesen. DOF Vestsjælland inviterer i samarbejde med lokalafdelingerne af Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen til naturdag på Røsnæs. Dagen igennem vil der være guidede ture i naturen, bl.a. tre fugleture, og mange andre aktiviteter og oplevelser for hele familien. F.eks. bliver der bygget fuglekasser.
Ungdomstur til Gedser Fuglestation. Lørdag den 2. oktober holder vi ungdomstur til Gedser Fuglestation. Sammen med en ringmærker skal vi rundt på stationen og se på de fugle de indfanger og høre noget om ringmærkning. Dernæst kører vi ned til Gedser Odde, hvor vi vil se på de trækfugle der kommer forbi. Netop i starten af oktober er der et rigtig godt træk af både havfugle og rovfugle, og Gedser Fuglestation forventer også mange fugle i nettene i den periode. Vi mødes på Gedser Fuglestation klokken 9:00 og forventer at køre derfra igen omkring klokken 16:00. Det er gratis at deltage, men deltagerne skal selv sørge for transporten. Vi hjælper gerne med at arrangere samkørsel. Tilmelding er nødvendig på forhånd og sker til Mette Lauritzen, tlf. 2894 5370 eller mail: mette@edderkoppe.net. Voksne er også velkomne, men kun i selskab med børn. Følg løbende med i Bladsmutten eller på www.dof-vestsjaelland.dk.
32
BLADSMUTTEN 3/2010
Sanddobberne og Alleshavebugten. Lørdag den 2. oktober. Mødested: P-pladsen ved Sandobberne Camping. Tid: kl. 9-14. Sejerøbugten og Saltbæk Vig er internationalt vigtige fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi besøger et par lokaliteter i det store område, ser på fuglene og drøfter planerne med de lokale caretakere Jette Reeh & Steen Flex. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56. Åmosen, Tissø og Flasken. Søndag den 3. oktober. Mødested: P-pladsen ved Bromølle Kro, Slagelsevej 78, Jyderup. Tid: kl. 9-16. Store dele af ’Naturpark Åmosen’ udgøres af internationalt vigtige fuglelokaliteter, og flere kunne blive det ved genopretning. Nu skal statens forslag til naturplaner for hele området kommenteres. Vi besøger den afvandede Åmose, Halleby Åmose, Tissø, Hallenslev Mose og Flasken, ser på fuglene og drøfter planerne med de lokale caretakere Gert Hjembæk, Jens Boesen & Magnus Bang Hansen. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 3. oktober. Mødested: P-plads overfor Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24983466. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter i området. Borreby Mose. Søndag d. 3. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00. Turleder: Anders Jakobsen tlf. 5819 6641. Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Der er stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunstige forhold. Der fortsættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk. Husk kaffen! Borreby Mose og Glænø. Lørdag den 9. oktober. Mødested: P-pladserne i Borreby Mose. Tid: Kl. 9-14. P-pladserne i Borreby Mose. Borreby Mose, Skælskør Fjord, Agersø, Omø, Sevedø, Basnæs, Glænø, Ormø og ikke mindst farvandene imellem er internationalt vigtige fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi besøger et par lokaliteter eller tre i det store område, ser på fuglene og drøfter planerne med de lokale caretakere Lene Smith og Johannes Bang. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56. Lejsø og Lejodde. Søndag den 17. oktober. Mødested: P-pladsen ved Strandjæger-huset umiddelbart syd for brofæstet ved Halsskov. Tid: Kl. 8-11. Efter turen mulighed for at fortsætte med vågeobs til kl. 14. Sprogø, Halsskov Rev, Lejodde og Lejsø er internationalt vigtige fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi går ud til Lejodde og forbi Lejsø, ser på fuglene og drøfter planerne med den lokale caretaker Torben Dyhrberg. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOFVestsjællands hjemmeside. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56.
BLADSMUTTEN 3/2010
33
Trækfugledag ved Storebælt – Reersø. Søndag den 17. oktober. Mødested: ved fugletårnet ved Flasken ved Reersø. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Heidi Rom Petersen og Magnus Bang Hansen. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Trækfugledag ved Storebælt – Halsskov Rev. Søndag den 17. oktober. Mødested: brofæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved Revhuset. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Henrik Wejdling og Torben Dyhrberg. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Trækfugledag ved Storebælt – Stigsnæs. Søndag den 17. oktober. Mødested: Stigsnæs Færgehavn på molen. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Lene Smith, Søren Harding og Leif Tureby. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs. Borreby Mose. Søndag den 7. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen tlf. 5819 6641 Vi går rundt i mosen og fortsætter måske til Sevedø, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for blå kærhøg og fjeldvåge. Husk varme drikke. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. november. Mødested: P-plads overfor Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24983466. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter i området.
Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug.
Tegning Leif Tureby
Fuglefotos fra ind- og udland. Torsdag 28. oktober: Steen E. Jensen viser Fuglefoto. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30. Danske fugle i Danmark - ynglende og på træk. Torsdag 4. november. Bo Tureby viser billeder. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30.
34
BLADSMUTTEN 3/2010
Gonk- mange års venskab med en Sølvmåge Tekst og foto: Finn Molsted, Skælskør Gonk! lyder det højt og rungende, så avisen nær ryger ud af hænderne på mig. Jeg sidder i udestuen, halvt en nedgravet grotte. Derfor er der vinduer i græshøjde, og dér står mågen, banker næbbet mod ruden og kræver servering! I starten forsøgte jeg mig med at kaste avisen efter den – mod ruden altså – når det ikke lige passede mig at bryde op fra min siesta. Men den går en moden og erfaren Sølvmåge ikke på – et par step baglæns og et let bekymret udtryk. Og så igen: Gonk! ”Du forstår ikke måger”, sagde min kone en dag, og reddede mig og mågen ud af en af vore dueller. Hun hentede posen med kattemad – mågen kan bedst lide den fra Netto, så
det får den; posen er indkøbt til det samme, vi har ikke kat. Så serverede hun ”pimler” i mågens skål ved rosenbedet. Og se: Efter et hurtigt mellemmåltid fløj mågen igen, enten ned mod havnen, men måske bare op på vores skorsten, hvor den stort set bor. Hvordan denne madordning er kommet i stand, ved jeg ikke. Men den bliver overholdt af begge parter! Ikke noget snyd med at fare hen og banke efter mere, nej, først en flyvetur og tid til avislæsning. Og så senere på dagen tager vi det hele forfra – hvilket er temmelig hyggeligt. Syv - otte år har ordningen varet, samme flotte Sølvmåge – ringmærket. Gad vide hvad der står på ringen - sommer og vinter, samme ”pimler” – varieteter bliver vraget.
BLADSMUTTEN 3/2010
35
Bestyrelsen: Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11
Søren Harding Næstformand Lårupvej 20 4295 Stenlille Tlf. 39 29 67 57
magnusbang@hansen.tdcadsl.dk
shi@email.dk
Allan Lauritzen Kasserer Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 86 01 83
Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56
allan@edderkoppe.net
henrik@wejdling.dk
Kirsten Laursen Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30
Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30
mosterlaura@mail.dk
henrik.gerner@mail.dk
Lene Smith Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35
Lasse Braae Sophievej 10
4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com
lene@lsmith.dk
Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net
Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: Odsherred: Lasse Braae: Holbæk: Peter Steen Henriksen Kalundborg: Magnus Bang Hansen: Sorø: Lene Smith: Slagelse: Mette Lauritzen:
tlf. 5761 1147 tlf. 2890 1082 tlf. 5918 5961 tlf. 5956 5711 tlf. 5783 3735 tlf. 2891 5370
e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk e-mail: lassebraae@hotmail.com e- mail: psh@post.tele.dk e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl e-mail: lene@lsmith.dk e-mail: mette@edderkoppe.net
Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø 36
BLADSMUTTEN 3/2010
www.dof-vestsjaelland.dk Ungdomstur til Gedser Fuglestation Lørdag den 2. oktober Se side 31
Kværkeby Fuglereservat bliver også reservat i fremtiden Se side 8