Bladsmutten 4 2010

Page 1

BLADSMUTTEN

h

38. ÅRGANG

NR. 4

DECEMBER 2010

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND


2

BLADSMUTTEN 4/2010

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Ornitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement. BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december. Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt. Abonnement:

70,- kr./år

Støttebeløb: kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten BLADSMUTTENs redaktør Henrik Baark Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30 e-mail: bladsmutten@mail.dk

DOF-VESTSJÆLLANDs formand Magnus Bang Hansen Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11 e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

Korrekturlæser: Kirsten Laursen INDHOLD Vestsjællandske subrariteter ................................................................................................... 3 Punkttællere søges ................................................................................................................. 8 Gør fuglesagen en tjeneste ................................................................................................... 10 Fyn er fin ............................................................................................................................. 12 Tårnenes Dag på Klintebjerg ................................................................................................ 14 Nekseløtur med Fuglepigerne ............................................................................................... 15 Kongskildemarked ............................................................................................................... 16 Ungdomstur til Gedser Fuglestation ..................................................................................... 18 Vågetræk over Store Bælt .................................................................................................... 20 Naturdag på Røsnæs............................................................................................................. 23 Naturpolitisk kursus for DOF´s aktive .................................................................................. 24 Nyt fra Felten ....................................................................................................................... 26 Husskade ............................................................................................................................. 28 Den sidste vildmark ............................................................................................................. 30 Ekskursioner og møder ........................................................................................................ 32 Forsiden: Silkehale tegnet af Brian Zobbe Øvrige illustrationer: se i teksten. ISBN 0109-257X

Oplag 630 Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

 DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kildeangivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse fra tegneren.


BLADSMUTTEN 4/2010

3

Vestsjællandske subrariteter Af Lasse Braae Hvor skal man tage hen, hvis man vil se arter, der ikke er så almindelige i vores region. En fremragende kilde til at give et fingerpeg om dette er DOF-basen. Dette er det første forsøg på at videreformidle inspiration vedrørende dette, og formålet er flersidigt, dels har jeg selv lyst til at forsøge at bruge det meget store materiale, dels kan man i det mindste håbe, at andre også får lyst til at forsøge sig – og måske også taster ældre observationer ind i basen, så billedet bliver mere fuldstændigt. Jeg er startet et mere eller mindre tilfældigt sted. For at få lidt skred i sagerne har jeg valgt at behandle tre arter. Da jeg stak hånden ned i lykkeposen dukkede Rødhovedet And, Hvidbrystet Præstekrave og Sortstrubet Bynkefugl op.

Rødhovedet And Der findes antagelig nogle ældre observationer, men næppe mange (under 10?).

Rødhovedet And tegnet af Jon Fjeldså

Arten forsvandt som ynglefugl i Danmark i 1970’erne, men dukkede op igen ved Maribosøerne omkring årtusindskiftet. I 2007 var bestanden på 10 – 12 par. Der ses flest fugle i oktober og første halvdel af november. Dofbasen indeholder 55 observationer fra Vestsjælland med 10/9 1995 og 26/7 2010 som yderdatoer.

Den ældste observation i Vestsjælland skulle ifølge Salomonsens Oversigt over Danmarks fugle (1963) være fra Sorø. Tidspunkt kun angivet som efter 1935. Flere af de vestsjællandske observationer drejer sig om de samme fugle og kan sammenfattes til: 1995 10/9 1 ad han Tissø 1999 10/1 – 20/2 1 hun Lagunen og 25/2 1 Skidenrenden begge N for Slagelse 11/9 1 ad han Hovvig 19/12 1 hun Lagunen 2000 1/3 1 ad han Lagunen 2001 3/1 1 hun Lagunen 2/12 – 16/12 1 hun Lagunen


4 2002 2/1 – 20/1 og 24/2 1 hun Lagunen 22/5 1 hun Kongemosen 11/6 1 hun Flasken 19/10 1 han Hovvig 2004 4/4 -12/4 og 6/6 1 par Tissø 21/8 1 ad han Borreby Mose 2005 11/6 – 12/6 1 hun Tissø 2007 20/5 1 hun slambassinerne, Gørlev 2010 27/6 1 hun Skarresø Hunnen ved Lagunen 1999 - 2002 er antagelig den samme, så reelt er vel højst tale om 13 individer.

BLADSMUTTEN 4/2010

Tidsmæssig fordeling, hvis hvert individ regnes med hver måned, den er set bliver: Januar 3, februar 1, marts 1, april 2, maj 2, juni 5, august 1, september 2, oktober 1 og december 2. Selv om Maribosøerne ikke er langt væk, så må arten karakteriseres som yderst sjælden i vores region. Den ses ikke engang årligt og i de gode år er højst 3 – 4 individer. Observationerne har et ret tilfældigt præg både tids- og lokalitetsmæssigt. Bedste bud på en fremtidig observation – hold øjnene åbne ved Tissø i juni.

Hvidbrystet Præstekrave stand i vores område. Rent biotopmæssigt har vi flere velegnede lokaliteter. Dofbasen indeholder 24 observationer fordelt på 7 lokaliteter i tidsrummet fra 19/4 1977 til 2/9 2010. Mange vedrører de samme fugle, så der er reelt kun disse 8 fund:

Hvidbrystet Præstekrave tegnet af Jon Fjeldså

Kan ses i Danmark fra marts – oktober. I dag yngler den kun i det sydvestlige Jylland. Tilbage i 1970’erne ynglede den på Korevlerne og ved Flasken. Engang i fortiden, hvor strandene ikke var et populært udflugtsmål om sommeren, har den antagelig haft en betydelig be-

1977 19/4 3 Flasken 1990 20/7 1 Borreby Mose 1998 23/7 3 hanner Korshage 3/8 1 han Hovvig 1999 18/4 1 Borreby Mose 2008 5/4 – 7/4 1 han Sanddobberne 29/6 – 30/6 1 hun Lejsø 2010 2/9 1 – (2) Korevlerne Må vel i dag nærmest betegnes som en raritet i Vestsjælland med 3 – 4 observationer pr. årti i de sidste 20 år, hvor


BLADSMUTTEN 4/2010

der også var 8 år i streg helt uden iagttagelser. Hvorvidt de sidste par års lidt mere positive trend har noget på sig, kan kun fremtiden vise, men udsigterne for arten som ynglefugl i Nordeuropa er ikke for gode. Man skal antagelig mindst 20 år tilbage førend der er mulighed for et større antal observationer. Forsvandt rimeligvis

5

som regelmæssig gæst på de tidligere ynglepladser senest først i 1980’erne. Lidt mere ihærdig eftersøgning på badestrandene uden for badesæsonen (april – maj og ultimo august – primo september) kan måske med lidt held også byde på enkelte fund i årene fremover. Mit bud er at chancen er størst på Korevlen med Sanddobberne og Flasken som alternativ.

Sortstrubet Bynkefugl

faktisk på SU-listen. Udover ynglefund i 40’erne angiver Salomonsen 25 fund fra andre områder herunder Sjælland. Om nogle af disse er fra Vestsjælland vides ej, men antagelig findes der kun få fund – om nogle – udover dem, der er anført i tabellen nedenfor. Sortstrubet Bynkefugl tegnet af Jon Fjeldså

Arter yngler nu om dage relativt talrigt langs store dele af den jyske vestkyst. Desuden yngler den i flere Sønderjyske moser. De sidste par år har der endvidere været et enkelt ynglepar ved Melby Overdrev i Nordsjælland. Kan ses året rundt, flest fugle ultimo maj / primo juni og i medio oktober. Det er ikke så mange år siden arten var en egentlig raritet. I 1960’erne var den

Dofbasen indeholder 245 observationer mellem 23/2 1975 og 26/9 2010. Kikkes i første omgang på lokaliteterne, så er de næsten alle kystnære: Gniben, Dybesø, Korshage med Flyndersø, Skansehage, Søndervang ved Rørvig, Nakke Nord, Hovvig, Røsnæs både spidsen og havnen, Dyrehaven Asnæs, Flasken, Tissø sydlige enge og Halsskov Odde. se næste side


6

BLADSMUTTEN 4/2010

Tidsmæssigt fordeler de sig som følger:

1975-1980 1981-1985 1986-1990 1991-1995 1996-2000 2001-2005 2006-2010 Sum

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul 1 2 4 2

1

1 1

1 3

1 3 3 10 19

3 4 1 4 6 22

2 5

9

De sidste år har antallet af fugle været 2006 4, 2007 4, 2008 4, 2009 5 og 2010 2. I Vestsjælland er det en udpræget forårs art (marts og april). Ingen majobservationer i de senere år, men til gengæld er den måske ved at blive mere fast efterårsinventar. En del af fuglene har rastet i længere perioder, bl.a. et par af dem udenfor Rørvigområdet. De ni observationer udenfor Rørvigområdet: 1994 12/5 1 Gniben 2/4 1 Flasken 2006 1/4 1 Dyrehaven Asnæs 2007 3/3 1 Spidsen Røsnæs 28/4 1 Flasken 2008 5/3 – 10/3 1 Tissø 2009 25/1 – 20/2 1 Røsnæs Havn 8/4 1 Halsskov Odde 10/12 1 Halsskov Odde

Aug Sep Okt Nov Dec Rørvig Øvrige 1 9 1 1 5 5 2 1 5 6 4 1 14 7 4 1 2 45 9

De fugle der har rastet i længere tid i Rørvigområdet er fordelt på månedsskiftet februar - marts 1 (9), februar 1 (7), marts 6 (9), april 2 (2) samt månedsskiftene marts – april 2 (14) og april – maj 1 (3) – Det højeste antal rastdage er anført i parentes. Nogle enkelte gange er der set flere fugle: 1975 23/4 1 han + 1 hun rast + 1 trækkende syd Korshage 2005 22/3 – 4/4 1 par Korshage 2006 24/3 – 25/3 3 hanner rast Korshage – set samtidigt 2007 4/3 han + hun rast Korshage Opskriften på en Sortstrubet Bynkefugl må lyde: En god småfugledag (typisk ret svag vind) på Korshage i månedsskiftet marts – april. Martsfuglene er noget mere langtidsrastende og dermed mere tilgængelige. Selv om 2010 falder lidt uden for, så har den sidste 5-årsperiode uden tvivl været den bedste. Observationerne udenfor Rørvighalvøen kommer


BLADSMUTTEN 4/2010

antagelig til at udgøre en betydelig større andel fremover, så hvorfor ikke forsøge sig ved Flasken eller på Gniben. Der er givetvis en hel del rigtigt

7

gode lokaliteter for arten langs vore kyster – hede/overdrevsagtigt landskab med spredt buskvækst.

Vær med til at tælle fugle hvor du bor


8

BLADSMUTTEN 4/2010

Punkttællere søges – hver en fugl tælles med Af Henning Heldbjerg Siden vinteren 1975-76 har DOF talt de almindelige danske fugle med anvendelse af metoden, der kaldes ”punkttællinger”. I denne vinter skal vi således i gang med 36. sæson med tællingerne. På baggrund af disse tællinger, kender vi bestandsudviklingen for over 100 ynglefugle og over 70 vinterfugle.

ren og bliver derved en dygtigere ornitolog. For mange deltagere er kombinationen af den gode oplevelse i naturen og muligheden for på en let og overkommelig måde at kunne bidrage til en videnskabelig undersøgelse tillokkende. Og det tager kun 3-4 timer per sæson at være med.

Tællingerne foregår på helt samme måde hvert år, og denne standardisering er hele grundlaget for, at vi kan udnytte de mange spredte fugletællinger til at skabe viden om fuglenes ve og vel. Som deltager får man et stort kendskab til, hvordan de enkelte arter har det, og hvor stor forskel, der er på forekomsten af arter i de forskellige naturtyper og i mellem forskellige år. Man får skærpet sin opmærksomhed i natu-

Jo flere fuglefolk, der er involveret og jo tættere vi har punkttællingsruterne des bedre bliver undersøgelsen. I DOF Vestsjælland har vi desværre kunnet konstatere en nedgang i antallet af deltagere og ruter i de senere år. Blot 17 tællinger blev gennemført i den seneste vinter, og der er store dele af lokalafdelingens område, hvor der er meget langt mellem ruterne.

Den geografiske fordeling over optalte punkttællingsruter i vinteren 2009/10 viser, at der er brug for mange flere ruter i størstedelen af DOF Vestsjællands område


BLADSMUTTEN 4/2010

9

 Punkttællingerne skaber bl.a. viden om bestandsudviklingen for alle de almindelige fuglearter: www.dofbasen.dk/ART  Du kan læse meget mere om undersøgelserne her: http://www.dof.dk/punkt  Som punkttæller kan du altid se dine egne tællinger på http://www.dofbasen.dk/pkt/ (husk, at du skal være logget ind på DOFbasen)  Kontakt Henning Heldbjerg i Fuglenes Hus, hvis du vil være med: Tlf.: 33283827, mail: henning.heldbjerg@dof.dk

Tegning: Brian Zobbe


10

BLADSMUTTEN 4/2010

Gør fuglesagen en tjeneste – lav en punkttælling Du kan være heldig at få et nyt kryds Af Henrik Baark

Sort Stork tegnet af Brian Zobbe

Mellem 10 og 20 punkter En punkttælling er en oplagt beskæftigelse for fuglekiggere. Med en punkttælling er du være med til at belyse ændringer i fuglenes udbredelse. Der findes to punkttællinger, den ene er en vinterfugletælling som foregår én dag mellem den 20. december og den 20. januar. Den anden er en ynglefugletælling som er én dag mellem den 1. maj og den 15. juni. Du kan deltage i én af tællingerne eller i dem begge. Der vælges en rute med mindst 10 og højest 20 punkter. Alle fugle som registreres i 5 minutter tælles. Kun de fugle man kan bestemme noteres. Ruten tælles én gang i yngleperioden eller om vinteren.

Resultaterne tastes ind i et skema som man modtager fra Fuglenes Hus. Når skemaet er udfyldt sendes det tilbage. Resultaterne kan også tastes ind i DOFbasens indtastningsprogram og oploades derfra. Da jeg valgte min rute i 1987, gjorde jeg det ud fra, at det ikke skulle være for vanskeligt at bestemme fuglene, så derfor blev det en rute med mange punkter i agerlandet. Tællingerne bevirkede at jeg begyndte at sætte mig grundigere ind fuglestemmerne samt diverse feltkendetegn. Punkttællingerne har gjort at jeg er blevet bedre til at bestemme fugle. For hyggens skyld har jeg min kone, Kirsten Laursen, med som sekretær.


BLADSMUTTEN 4/2010

Det er spændende at opleve det samme område over en række år. Selv områder som måske ikke er særlig interessante, kan vise sig at byde på overraskelser. Sangsvaner Min egen tælling som hovedsageligt foregår i et landbrugsområde mellem Gulager øst for Sorø og Vetterslev syd for Ringsted samt enkelte punkter i Alsted Skov. På en vinterfugletælling så jeg et år omkring 300 Sangsvaner på Vrangstrup Enge. Her holdt de til i længere tid, hvor de også kunne høres om natten. De senere år har der ikke været så mange Sangsvaner på Vrangstrup Enge, men på landsplan er Sangsvanen gået frem som vintergæst. Vandstær og Lille Lappedykker er næsten sikker ved Englerupgård, hvor man også kan være heldig at se Isfugl. Sort Stork ved Hagbards Høj På en ynglefugletælling har jeg i nogle år oplevet ynglende Rørhøg i en lille rørskov i nærheden af Susåen. Nær Hagbards Høj har jeg haft oplevelsen af

11

at registrere Græshoppesanger, Bynkefugl samt Sort Stork. Et år viste det sig at der var Engsnarre på 3 punkter. I en årrække var der Bomlærker på nogle punkter, men de har manglet siden 2004. Et par år var der i en lille granbevoksning Skovhornugle med unger, og nogle år ynglede der Sjaggere ved Englerupgård. Selv om jeg valgte en rute i et ensformigt landbrugsområde, har det vist sig at være rigtig spændende at følge fuglelivet i området gennem en længere årrække. De senere år er der plantet levende hegn, hvilket er med til af forøge biodiversiteten. Da jeg begyndte med punkttællinger skulle ruten bestå af 20 punkter, men nu kan man vælge mellem 10 og 20 punkter. Med fordel kan man vælge en rute, som kan nås en aften efter arbejde eller en morgen før arbejde, da datoen højest må variere 7 dage fra datoen det første år og tidspunktet højest ½ time i forhold til det første år. Se i øvrigt Henning Heldbjergs artikel side 8.

Lille Lappedykker tegnet af Brian Zobbe


12

BLADSMUTTEN 4/2010

Fyn er fin Seniorer fra DOF Vestsjælland på tur Af Kai Boye Hansen, Slagelse

Deltagerne på Fyns Hoved (Foto: Henrik Baark)

Lasse og Mathilde synger om det, og det samme gjorde Ove Bager i sin hymne til idylliske Lundeborg, for hvis man har sorg i sinde, så skal man blot tage til Lundeborg, for der har man det hele, man får det godt i sit sind, for det lyder: ”For det er det bedste sted på jorden, her jeg tror, at verdens ende når”. - Jo, vist er der dejligt ved Lundeborg. Jeg ved nu ikke hvor verdens ende er, til gengæld ved jeg hvor Fyns Hoved er, og er begejstret for området og egnen der, så jeg vil gerne dele glæden med andre. Også glæden ved et besøg i Kerteminde og Johannes Larsen museet.

Den dag solen skinnede Det har været en lang vinter og et koldt forår, men den 14. april skinnede solen. Og det var da heldigt, for vi var en lille flok fra seniorgruppen, dem der kigger på fugle, der havde sat hinanden stævne ved Suserupgård ved Tystrup Sø. Vi oplevede de første af vores sangfugle, der var vendt tilbage, samt masser af fugle i søen og i mosen, i alt 37 arter, og så bliver sådan en flok nørder glade og næsten ”høje”, så man begyndte at tale om at besøge Johannes Larsen museet, hvor man ser de ypperste tegninger, akvareller, træsnit og olie billeder af denne store maler. Vi var 8, der gerne ville derover den 9. juni.


BLADSMUTTEN 4/2010

Dagen hvor det regnede Vejrudsigten var ikke god, den passede desværre, men vi mødtes i Korsør, samledes i to biler. Og det styrtregnede over broen og på Fyn, men jo nærmere vi kom Kerteminde jo bedre blev vejret. Vi rådslog, enedes om at tage Fyns Hoved først, enedes om at skynde os langsomt, at vælge de små veje op gennem Hindsholm. Vi passerede det smukke Hverringe Slot med voldgrave, park og skov. Gennem Viby, der har bevaret sit gamle landsby præg med bindingsværk, stråtage og dejlige haver. Rene kulisser til en Morten Korch film. – Ad snoede veje gennem frodige landskaber når vi frem til Fyns Hoved. Her parkerede vi og fulgte stierne i det kuperede terræn, Kvæg, får og beder afgræsser her, så markerne ikke springer i skov. Naturen bliver plejet. Fuglene var fornøjede, lærken bød velkommen, fremme ved buske og træer var der kor af vores dejlige sangere, Havesanger, Gærdesanger, Munk, Grønirisk, Solsort, Tornsanger, Gærdesmutte og mange andre. Ude på det lave vand var der mange Edderfugle, forskellige ænder, blandt andet en Gravand med en stor flok ællinger. Jo der

13

var mange dejlige oplevelser i det smukke område. Vi måtte tilbage til Kerteminde og ind på museet, hvor vi straks spiste vores bestilte mad i den lille café i haven. Den varmrøgede laks kunne ikke laves bedre, og vi var sultne. – Således fysisk mættede, gik vi i gang med det mere åndelige, nemlig kunsten. Man har adgang til mesterens værksted, til hans stuer, køkken, badeværelse, soveværelser på første sal med udsigt ud over Kerteminde Bugt. Haven er et kapitel for sig selv, frodig og med spændende planter. – Men det væsentlige, hans store produktion, oliemalerier, træsnit, akvareller, tegninger m.m. er kolossal. Han har illustreret mange store bogværker, så som ”De danskes Øer” og ”De jyders land” og Steen Steensen Blichers ”Trækfuglene”. Han har tegnet og malet til et utal af fuglebøger, han var en fremragende ornitolog, en detaljens mester. På museet hænger også en masse billeder malet af de andre af de ”Store fynboer”. En sal er forbeholdt gæsteudstillere, så der er altid nyt at se. Rejs over at se museet, og så tag også Fyns Hoved med!

Afslutning med kaffe og kage (Foto: Henrik Baark)


14

BLADSMUTTEN 4/2010

Tårnenes Dag på Klintebjerg i Klint den 22. august Af Gert Green I alt sås 63 arter (06:00-13:00), der alle er indtastet i DOF-basen. Almindelig Kjove og Tejst var de mest interessante. Til gengæld manglede Sortmejse, Allike, Gråand, Fiskehejre og Toppet Skallesluger. Stenpikker og en 1K Rødrygget Tornskade var uventede arter.

Udbyttet blev som forventet og det var en dejlig dag ved Kattegat med udsigt over Sonnerup Skov, Nyrup Bugt, sommerhusområder og marker i det fjerne. Kun 2 kortvarige byger på under 5 min. hver. Jeg var den eneste observatør - bortset fra min kæreste, der hyggede sig med en god bog.

Kis Larsen i fugletårnet i Hov Vig (Foto: Henrik Baark)


BLADSMUTTEN 4/2010

15

Nekseløtur med Fuglepigerne den 28. august Af Merete Crone

De fredede fyrretræer som er Nekselsø´s vartegn ses i midten af billedet (Foto: Merete Crone)

Vejret viste sig fra sin mest venlige side, meget klart med strålende sol og en behagelig temperatur. Vinden kunne dog mærkes, men hvor der var læ, var vejret virkelig sommerligt. Humøret var fint og sådan forblev det på hele turen. De 20 minutters sejltid blev tilbragt med at kigge over vandet, hvor vi bl.a. så en flok viber. Inden vi begyndte selve turen, lavede Jette Reeh en lille konkurrence om, hvor mange arter vi ville få at se. Budene gik fra 39 til 50. Vi begyndte selve turen på Nekselø ved at gå mod syd, hvor vi bl.a. undersøgte

nogle huller i brinken – vi så dog ikke tegn på, at de var eller havde været beboet. Længst mod syd vovede vi os næsten helt ud til spidsen, mens vi holdt godt øje med kreaturerne, der dog så ud til at tage det meget roligt. De stod eller lå roligt og græssede eller tyggede drøv. På sydskrænten med en storslået udsigt over mod Sjælland blev frokosten indtaget. Derefter gik vi mod nord, hvor vi bl.a. studerede Nekseløs vartegn, de forblæste fyrretræer, hvoraf der nu kun er 3 tilbage. Mens vi stod der, kunne vi se, hvordan en kraftig byge nærmede sig, men heldigvis gik den syd om, så vi kunne stå i solen og kigge på den.


16

BLADSMUTTEN 4/2010

Vi fortsatte turen helt ud til det nordligste punkt, som nok havde det mest varierede fugleliv den dag: Ryler, en Hjejle mm. Tiden går hurtigt sådan en dag, og vi skulle jo nå den sidste færge, så søen blev ikke studeret grundigt. Der lå helt sikkert nogle andearter, som vi ikke fik

bestemt. Alt i alt en dejlig tur med en rigtig god stemning. Vi så og/eller hørte 31 arter, så det var Sigrid, der havde det lave bud på 36 arter, der vandt konkurrencen. Der var dog ingen præmie… Turen havde 7 deltagere.

Kongskildemarked 2010 Af Kirsten Laursen

Fiskeørnen ved Tystrup Sø (Foto: Søren Harding)

Sol, blæst og Fiskeørn - ganske som det plejer Der var 25 års jubilæum på årets Kongskilde Marked syd for Sorø. DOF Vestsjælland har været med i mere end 10 år nu, og det er blevet en fast tradition i lokalafdelingen. Kongskilde Friluftsgård holdt sit største marked nogensinde med 120 boder og mere end 10.000 besøgende fordelt over 2 dage.

DOF Vestsjælland var kun med om lørdagen den 18. september. Vi var 4 DOF ère til at bemande vores bod med fuglekassebyggeri. Der var desuden en konkurrence med GÆT en FUGL. Gættefuglen var Havørnen, og den stolte vinder af konkurrencen var Alma på 6 år fra Ringsted. Alma var med for første gang og byggede sin egen fuglekasse.


BLADSMUTTEN 4/2010

17

Søren Harding havde en fugletur til Tystrup Sø med 6 deltagere. En kæmpe succes blev det, da der dukkede både en Fiskeørn og en Havørn op på turen. Søren Harding fik taget et fantastisk godt foto af Fiskeørnen tæt på, og billedet blev straks lagt ind på DOF Vestsjællands hjemmeside. Det lille værksted foran den gamle vandmølle Der blev bygget i alt 27 fuglekasser. En af de unge deltagere fik hamret 3 fuglekasser sammen ret hurtigt. Det var også 10. år i træk hun besøgte vores bod foran den gamle vandmølle. Så hun har således ikke været mere end 3 år gammel, da hun tømrede sin første kasse sammen. Mormoderen stod også lige i nærheden med sin pung, for nu var det hendes tur til at få en fuglekasse til sin have. Der blev også talt fuglearter hele dagen, men vi kom kun op på 18 arter i alt. Der var sol og kraftig blæst ganske som det plejer; og kun en enkelt byge kom kortvarigt hen over markedspladsen, men slog ingen ud. Der var som sædvanlig en hyggelig lirekassemand, som bidrog til underholdningen, og den elektriske saks fra den populære bod med fåreklipning kunne høres lige i nærheden. Jægernes jagthornsblæsning markerede markedets åbning og lukning, og i det fjerne hørtes svagt trommer fra den Shamanistiske dans, mens børnene iv-

Bygning af fuglekasse (Foto: Henrik Baark)

rigt hamrede løs med alle deres kræfter på deres fuglekasser. Stolt kunne de bære deres egen kasse med hjem fra markedet. I år havde mange sparet de 50 kr. som det kostede at benyttede den overvågede parkeringsplads, men for dem blev det en dyr besparelse, for der havde været indbrud i flere biler, mens fører og passagerer havde været til marked, hvilket stod at læse i Sorø Avis den efterfølgende uge. Vi gentager gerne succesen næste år foran den gamle vandmølle.


18

BLADSMUTTEN 4/2010

Ungdomstur til Gedser Fuglestation Af Mette Lauritzen Lørdag den 2. oktober havde DOFVestsjælland indbudt til ungdomstur til Gedser Odde. Planen var, at vi skulle besøge Gedser Fuglestation og se på ringmærkning, hvorefter vi ville tage ned på selv Odden og se på træk. Desværre havde kun 2 unge tilmeldt sig turen, men vi valgte at gennemføre turen alligevel. I starten af oktober byder Gedser Odde tit på mange småfugle. Hvis vinden er rigtig, kan der desuden være et godt træk af både hav- og rovfugle. Tidspunktet var nøje udvalgt, og ugen inden havde Fuglestationen da også haft en rekorddag med hele 1059 fugle. Forventningerne var derfor store. Klokken 9 mødtes vi på Gedser Fuglestation, hvor vi blev taget godt imod af de lokale ringmærkere. Herefter kom vi med på en ringmærkningstur. En del Rødhalse var gået i nettene, og der blev også pillet en Fuglekonge-hun og en Munk-han ud. Begge deltagerne fik lov til at holde og slippe de ringmærkede fugle. En Landsvale gik i nettet, mens vi stod ved siden af, og blev hurtigt pillet ud og fremvist. Desværre var det en hurtig lille sag, og med et vingebask slap den ud af hænderne på ringmærkeren, og væk var den. Det var lidt småt med småfuglene, så efter endt tur, gik vi indenfor på fuglestationen, hvor vi hørte om fugletræk og ringmærkning. Blandt andet hørte vi om en Fuglekonge, der var blevet ringmærket på Gedser Fuglestation

weekenden inden. Dagen efter var den blevet genfundet i Tyskland. Bedst som vi var ved at gøre os klar til at tage videre, kom der er opringning: Der var lige gået 3 Skovskader i nettene! I år er der trukket rigtig mange Skovskader, men det er utroligt sjældent at de går i nettene. Vi løb ned til nettene, hvor vi blev mødt af en ringmærker med blodige fingre. Skovskader har store næb, og de er ikke bange for at bruge dem! 2 Spurvehøge i nettet På vej tilbage til stationen, får vi øje på en større fugl i et af nettene. Det er en Spurvehøg, der er gået i. Den bliver forsigtigt pillet ud. I modsætning til Skovskaderne, bruger den sine kløer til at forsvare sig med, så det gælder om at have godt styr på dem. Vel tilbage på stationen bliver litteraturen fundet frem og Skovskaderne blev nærstuderet. Imens fik vi selskab af en lille gruppe, der var kommet for at se fuglestationen. For at give ringmærkerne fred til at aldersbestemme Skovskaderne, gik vi endnu en runde og så på nettene. Denne gang var der mange flere fugle. Blandt de rigtig mindeværdige oplevelser var en hidsig Blåmejse, der havde fået filtret sig godt ind i nettet og voldte stort besvær at få ud. En Fuglekongehan rejste fjerene på hovedet så man tydeligt kunne se det rød-orange strejf i den gule stribe. Endnu en Spurvehøg


BLADSMUTTEN 4/2010

19

Rune Tjørnløv viser Cecilie en ringmærket Landsvale (Foto: Mette Lauritzen)

gik i nettet, denne gang en hun der forinden var ringmærket i Finland. Den blev behørigt beundret – det er jo ikke hver dag man prøver at røre ved en Spurvehøg. Lærkefalk i lav højde Klokken var blevet vel over frokosttid, så vi sagde pænt farvel til de flinke ringmærkere. De sørgede for en rigtig god tur, hvor vi fik lov til at komme helt tæt på fuglene. Begge de unge deltagere kunne da også godt tænke sig at besøge fuglestationen igen, og evt. blive ringmærkere senere i livet. Frokosten indtog vi nede på Gedser

Odde. Desværre var der ikke den store gang i trækket og det var temmelig koldt. Vi valgte derfor at stoppe turen mens legen var god og det stadig var sjovt at se på fugle. Bedst som vi skulle til at sige farvel og tak for i dag, lød råbet ”FALK”. En Lærkefalk trak ud i lav højde lige, der hvor vi sad og spiste. Det var en rigtig god måde at slutte dagen på, og jeg tror bestemt, at vores deltagere nød turen. Alt i alt vil jeg betegne turen som en succes på trods af det lave deltagerantal. Forhåbentlig er der flere, der har lyst til at deltage, hvis vi laver en lignende tur en anden gang.


20

BLADSMUTTEN 4/2010

PRESSEMEDDELELSE 17. oktober 2010 kl. 18.00

Vågetræk over Storebælt: Vejret perfekt – men 'fuglen var fløjet' Det er 9. år i træk

Kredsende Musvåger tegnet af Bo Tureby

Glenter, Vandrefalk, Fjeldvåge og Blå Kærhøg blev der set, men selv om det stille og solrige vejr forekom perfekt for trækkende Musvåger – og selv om svenskerne i mandags via Falsterbohalvøen på Skånes sydvestspids sendte ikke mindre end 10.071eksemplarer af arten til Sjælland (den højeste dagstotal siden 1959), så måtte ornitologerne i dag erkende, at ’fuglen var fløjet’ da DOF-Vestsjælland mellem kl. 11 og 14 holdt mandtal over trækkende rovfugle langs Storebæltskysten.

I det forrygende trækvejr, som hele ugen op til den store tælledag havde budt på, havde broderparten af de 10.000 Musvåger benyttet lejligheden til at komme videre mod vinterkvarteret ved Kanal-egnene. Tilbage var kun sølle 128 – eller langt under en tiendedel af sidste års resultat -, som de godt 80 besøgende gæster på tre observationssteder langs kysten så ikke havde så farligt svært ved at holde styr på. Dog valgte mange af Musvågerne at rejse i uendelig stor højde i det smukke vejr,


BLADSMUTTEN 4/2010

så øjne og andre relevante ekstremiteter skulle knibes godt og grundigt sammen. Overvågningen af rovfugletrækket, der i år gennemførtes for 9. år i træk, foregår dels ved Stigsnæs – det gammelkendte træksted på Sjællands sydvestpynt -, dels ved Storebæltsbroens fæste ved Halsskov og endelig ved Flasken hvor Reersø hænger fast på Vestsjælland. Langt størstedelen af Musvågerne – nærmere betegnet 111 – valgte den slagne vej over Stigsnæs, og kun 14 trak forbi brofæstet, hvoraf kun de 2 med sikkerhed krydsede bæltet langs broen. Ved Reersø sås blot 3 trækkende Musvåger, men til gengæld hen ved 1.000 Alliker, der fulgte kysten mod syd. Måske de selv samme, der senere taltes ved henholdsvis broen (500) og på Stigsnæs (410). Også Stære trak der mange af ved Reersø – ca. 300 alt i alt, kun overgået af broens 425, mens Stigsnæs nåede godt 160. Her kunne de fremmødte også nyde både Rød Glente (2), Fjeldvåge (2), Spurvehøg (9) og Vandrefalk (1) mens dagens eneste Blå Kærhøg – en flot gammel han – trak ud ved Storebæltsbroen efter at have skruet sig op i nærmest prik-højde. Formålet med ornitologernes tilbagevendende registrering af vågetrækket over Storebælt er at få afklaret om – og i givet fald under hvilke vejrmæssige betingelser – Storebæltsbroen virker som en ’træk-leder’. Ved at gentage registreringen den første søndag i efter-

21

årsferien år efter år, får fuglefolket efterhånden opbygget data for alle tænkelige vejrsituationer. Og inden for de næste 100 år vil man kunne sige ret præcist, hvornår ’broen trækker’. Dagens observationer – eller snarere mangel på samme – gav fuglefolket en påmindelse om, at det er vigtigt også at inddrage de foregående dages vejrlig i overvejelserne, når det skal vurderes, om givne vejrbetingelser på givne dage er positive for de trækkende musvåger. Efter de hidtidige erfaringer var vejret i dag således helt optimalt for træk langs Storebæltsbroen (ringe vind og god termik over land, som fuglene kunne tage høje på og så glide i ét svæv til Fyn). Men lageret var tydeligvis tømt, og antallet derfor begrænset. Derfor skal der nu samles vejrdata også for ugerne op til de enkelte tælledage i de forgange 9 år, inden den store bearbejdning kan finde sted. Som det fremgår, så er det ikke kun rovfugle, ornitologerne har blik for, når de står der på deres poster i tre stive klokketimer. Ud over Alliker og Stære m.v., så havde folkene ved Flasken fornøjelse af ikke mindre end 1.000 rastende Grågæs, i dagens løb mikset op med også 300 Bramgæs, Spidsænder (10), Hjejler (25) og Strandhjejler (3) samt Storspover (4) og en Alm. Ryle. Ved Stigsnæs sås – ud over de nævnte rovfugle bl.a. udtrækkende Misteldrossel (3), Skovskade (14), Dompap (15) og Bramgås (41). Ved havnen rastede en Husrødstjert, og blandt de mere kuriøse udtræk skal nævnes 8 Ha-


22

lemejser. Dem kom der hele 20 af ved broen, hvor ornitologerne i det hele taget vinkede farvel til mange Mejser, således ud over de 20 Halemejser også 118 Blåmejser, 3 Sortmejser og 6 Musvitter. Og som måske et forvarsel om en streng vinter trak også en enkelt Silkehale ud langs broen – underbygget i øvrigt af en Snespurveobservation ved Lejsø om morgenen. Duerne havde ligesom Musvågerne trukket massivt i ugens løb, og her var der kun 223 tilbage ved Stigsnæs – som fik følgeskab af en enkelt Huldue – mens kun 3 Ringduer valgte at tage

BLADSMUTTEN 4/2010

broen til Fyn. Ved brofæstet rastede i øvrigt Skærpiber hele dagen, og en enkelt Stor Tornskade sås lige før tællingen gik i gang. Ligeledes inden tælletidspunktet svømmede to marsvin op langs kysten mod Lejodde, hvor en stor flok (50) Bjergirisker i øvrigt slog deres folder. Trods de manglende Musvåger en meget, meget smuk dag med fine oplevelser for de fremmødte! Det hele gentages igen næste år på første søndag i efterårsferien – og i øvrigt de næste 100 år, står det til arrangørerne!

Yderligere oplysninger: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56, mail henrik@wejdling.dk


BLADSMUTTEN 4/2010

23

Naturdag på Røsnæs Af Jens Boesen

50 fuglekasser og Fiskeørn i lav højde Ligesom sidste år blev der søndag den 19. september afholdt Naturdag på spidsen af Røsnæs. Hele arrangementet er et samarbejde mellem DOF Vestsjælland repræsenteret ved lokale doffer og lokalafdelingerne af Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Skov- og Naturstyrelsen. I år havde vi desuden inviteret lystfiskere, biavlere og Nordvestsjællands Stenklub til at deltage i aktiviteterne. Vejret var rimeligt godt, så hele 500600 besøgende havde fundet vej til Røsnæs og deltog i de mange aktiviteter. DN havde f.eks. stillet med en æblepresse så de besøgende kunne presse medbragte æbler til en æblemost, der var noget friskere og mere velsmagende end Rynkebys. Der blev bagt pandekager og snobrød over bål, skudt med lasergevær og set opvisning af jagthunde og bueskytter. Og DOF stod for fremstillingen af over 50 fuglekasser. Hertil kom en lang række velbesøgte guidede ture, bl.a. en stentur, to botanikture og tre fugleture som DOF stod for. Der var ikke særlig mange fugle at se, men på en af turene kom der dog en Fiskeørn i lav højde hen over marken. Alle de deltagende foreninger havde selvfølgelig også en del materiale til

Fiskeørn tegnet af Brian Zobbe

uddeling, og vi doffer havde selvfølgelig også vores lille stand, hvorfra vi uddelte forskellige foldere og fik indsamlet 16 isfuglekuponer. Vi synes selv at dagen var en stor succes igen i år, og vi er alle enige om, at den skal gentages til næste år. Et stort plus ved dagen for os arrangører er også det gode samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, DN og ikke mindst jægerne, som vi har udviklet her i Kalundborg. Fiskeørn tegnet af Brian Zobbe


24

BLADSMUTTEN 4/2010

Naturpolitisk kursus for DOF´s aktive Af Mette Lauritzen Lørdag den 6. november, blev der holdt kursus for DOF-Vestsjællands og DOF-Storstrøms naturpolitisk aktive. Kurset var primært tiltænkt kommunerepræsentanter og caretakere i de 2 lokalafdelinger. Formålet var, at klæde deltagerne bedre på til at repræsentere DOF og arbejde for fuglesagen. Vi var sat stævne klokken 9.30 på Avnø Naturcenter. Efter en kort præsentationsrunde, lagde Knud Flensted ud med at gennemgå DOF´s natursyn. Dette bygger på 3 grundpiller: Mangfoldighed, dynamik og oprindelighed. Mangfoldighed dækker både over en stor artsdiversitet men også over et ønske om mange forskellige naturområder. Dynamik handler om, at biotoperne skal fungere så naturligt som muligt, også selvom dette betyder at fuglereder engang imellem oversvømmes og at Skarven ødelægger træerne i visse områder. Oprindelighed omhandler princippet om, at biotoper skal være så oprindelige som muligt. I de tilfælde hvor f.eks. en sø genskabes, skal dette ske, hvor der før har været en sø. Derfor anser DOF det som vigtigere at pleje eksisterende naturområder end at genskabe nye. Det betyder også, at DOF ikke går ind for genudsætning af f.eks. Urfugl i Danmark.

Hele DOF´s natursyn kan læses på: http://www.dof.dk/sider/index.php?opti on=com_content&task=view&id=89&I temid=170 Næste punkt på dagsordenen handlede om, hvordan vi som DOF-repræsentanter kunne være med til at gøre en forskel lokalt. Punktet omhandlede blandt andet, hvorfor det er vigtigt for kommunerepræsentanterne at være omhyggelige med, hvilke sager de vælger at involvere sig i. Desuden blev der opfordret til, i højere grad at inddrage Caretakere og andre aktive DOFmedlemmer med et godt lokalkendskab. DOF`s landbrugspolitik Efter en kort pause holdt Anja Eberhardt fra Fuglenes Hus et oplæg om DOF´s landbrugspolitik. DOF´s visioner for landbruget handler bl.a. om, at landbrugsstøtten på langt sigt skal fjernes og at forureneren selv skal betale for den belastning som naturen påføres. Desuden ønsker DOF, at husdyr som køer og grise skal have adgang til grønne arealer i sommerhalvåret, således at dyrene indgår i naturplejen frem for at stå opstaldet. Landbrugspolitikken gav anledning til en god debat, og efter denne var vi godt sultne. Heldigvis var det frokosttid. I løbet af frokostpausen blev der også tid til at se lidt på de lokale fugle. En stor flok Bramgæs rastede umiddelbart


BLADSMUTTEN 4/2010

bagved naturcenteret. Pludselig lettede flokken under stort påstyr, og synderen, en ung Havørn, kom lige hen over hovedet på os. Vel tilbage i mødelokalet, lavede en Vandrefalk opvisning ude foran vinduet. En ældre Havørn forstyrrede Vi måtte løsrive os fra fuglene og tilbage til dagsordenen. Det kneb dog noget med koncentrationen, da en ældre Havørn et øjeblik efter fløj forbi udenfor lokalet. De næste punkter tog udgangspunkt i de lokale forhold. De handlede om, hvordan det naturpolitiske arbejde var organiseret i lokalafdelingerne og hvordan vi arbejdede med Natura 2000-planerne. I DOF-Vestsjælland har Henrik Wejdling i løbet af efteråret holdt ekskursioner til de forskellige IBA-områder sammen med de lokale Caretakere. Temaet for disse ekskursi-

25

oner har netop været Natura 2000planerne. Kurset sluttede af med en gruppediskussion om ideer og forslag til, hvordan det naturpolitiske arbejde kunne udvikles på lokalt niveau. Det var bred enighed om, at det ville være dejligt med flere naturpolitisk aktive i DOF. Dette ville lette arbejdsbyrden for den enkelte og give mulighed for sparring og vidensudveksling. Derfor skal dette indlæg afsluttes med en opfordring: Vi har altid brug for flere DOF´fere der har lyst til at være aktive. Det kan f.eks. være i de lokale Caretakergrupper eller i en af områdets lokalgrupper. Hvis de gerne vil vide mere om, hvad det vil sige at være aktiv i DOF eller har lyst til at melde dig til en arbejdsgruppe, så er du altid velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen eller din lokale kommunerepræsentant. En oversigt over disse kan findes på: www.dof-vestsjaelland.dk.

I pauserne kunne fuglene og den smukke natur nydes. (Foto: Henrik Baark)


26

BLADSMUTTEN 4/2010

Nyt fra Felten Af Henrik Baark Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø e-mail: henrik.gerner@mail.dk Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes her.

15. september. De sidste dage har jeg hver dag set Havesanger, Munk, Finker, Mejser og Ringduer fouragere på hyldebær og bær fra rynkebladbusken i haven. Knud-Erik Andersen, Holbæk 21. september: 2 Stenpikkere på stien langs strandengen ved Strandmøllevej i Holbæk. Annette Ellebæk, Holbæk 26. september. Havørn over Sorø Sø. Fra en bænk på den nye bro i Sorø Sø ved Videnscentret i Akademihaven sås en flot gammel Havørn. Leif Tureby, Haslev. 27. september. Musvåger ved Stigsnæs. Et besøg ved Stigsnæs gav 387 Musvåger, 9 Spurvehøge. 1 Lærkefalk, 1 Rød Glente, 1 Rørhøg, 1 Dværgfalk, 2 Bjergvipstjerte samt 1 Sortspætte som forsøgte at trække ud over havet, men den ombestemte sig hurtigt og kom tilbage til lidt mere fast grund. Leif Tureby, Haslev. 27. september. Borreby. 1 Dværgfalk, 6 Musvåger samt 1 Rørhøg. Leif Tureby, Haslev. 9. oktober. Bramgæs over Galgebakken i Sorø. Omkring 150 Bramgæs overfløj Galgebakken på vej mod vest kl. ca. 12. Henrik Baark, Sorø.

Havesanger fouragerer på hyldebær i haven (Foto: Knud-Erik Andersen)

11. oktober. Ringduer og Musvåger ved Stigsæs. Denne dejlige oktoberdag dag bød på 427 Musvåger, 3 Fjeldvåger, 8 Spurvhøge, 1 Duehøg, 1 Vandrerfalk, 4 Røde Glenter, 3 Ravne, 22 Skovskader, 150 Grågæs, 1490 Ringduer samt 5 Sanglærker. Leif Tureby, Haslev. 11. oktober. Sanglærker på vej mod Lolland. På en sejltur fra Korsør mod Karrebæksminde sås omkring 30 Sanglærker i luften over farvandet syd for Glænø på vej mod syd. Henrik Baark, Sorø.


BLADSMUTTEN 4/2010

11. oktober. Havørne over Rønnekilde. Lidt før klokken 14 mandag den 11. oktober kom 3 Havørne over Rønnekilde. I omkring 20 minutter svævede og legede de i solen - det var akrobatik på højt niveau. Det er utroligt, at sådan et syn kan være så betagende, at hårene rejser sig på armene, og det kan sætte vand i øjenkrogene. Hurra for en mandag. Og kun en enkelt Musvåge kom trækkende sammen med en flok gæs. Karen-Margrethe Nielsen. Rønnekilde. 13. oktober. Musvåger over Sorø. En skrue på ca. 60 Musvåger bevægede sig i luften over Super Brugsen i Sorø mod sydvest kl. 11.30. Henrik Baark, Sorø. 14. oktober. En flot gammel Havørn over Sorø Sø. Ved en cykeltur rundt om Sorø Sø omkring kl. 16:00, havde jeg den dejlige oplevelse at se en flot gammel Havørn kredse over søen. Ind imellem sås den oplyst af solen og med en mørk grå sky som baggrund. Rigtig flot. Henrik Baark, Sorø. 31. oktober. Lille Skallesluger i Tamosen. I den lille sø nordvest for fug-

27

leskjulet rastede en Lille Skallesluger (hun). Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø. 2. november. Fiskeørn i Overdrevsskoven. På min cykeltur i dag havde jeg den gode oplevelse at observere en Fiskeørn ved en af søerne i den indhegnede dyrehave i Overdrevsskoven ved Store Frederikslund. Den fløj tværs over søen og satte sig til ro i et stort træ, hvor den kunne betragtes i længere tid. Det er den seneste Fiskeørn, som jeg har set i Danmark. Henrik Baark, Sorø. 4. november. Natugle ved Pedersborg Sø. En meget tillidsfuld Natugle holder til i et delvist udgået træ ved Pedersborg Sø. Henrik Baark, Sorø. 8. november. Vandstær ved Gryde Mølle. I dag mandag d. 8. november sad vandstæren og skuttede sig i strømmen i vandløbet umiddelbart øst for Gryde Mølle. Jens Boesen, Kalundborg.

Natuglen ved Pedersborg Sø (Foto: Henrik Baark)


28

BLADSMUTTEN 4/2010

Husskade Fra DOF hjemmeside www.dof.dk

Husskade tegnet af Jon Fjeldså

Beskrivelse Husskaden er en meget almindelig og let genkendelig dansk ynglefugl. Den er blevet kaldt Nordens paradisfugl pga. den sort-hvide fjerdragt med metalglans på vingerne og på den meget lange hale. Dens iørefaldende kald består af et skrattende sjak-sjak-sjak. Levested Husskaden er vidt udbredt i Europa. Dog forekommer den ikke på Island samt i de højeste bjergområder i det nordlige Skandinavien og Alperne. Desuden findes arten i Nordvestafrika samt østpå i store områder af Asien og i et stort område i det vestligste Nordamerika. I Danmark er Husskaden også en meget udbredt ynglefugl, men med en bestandstæthed, der er lavest i den

sydlige del af landet, særligt på Lolland-Falster. Den største tæthed finder man i byerne, specielt i hovedstadsområdet. Skadeparret er sammen om at bygge reden og holder normalt sammen hele året. I yngletiden er det ikke ualmindeligt, at en større gruppe skader i et område samles, herunder også allerede parrede fugle, hvis en af skaderne fra et godt territorium er forsvundet. Skaderne i et sådant skadegilde konkurrerer om den ledige plads ved at jage hinanden, mens de vipper med halen og afgiver hæse kaldelyde. Husskaden er udpræget standfugl, men enkelte fugle ses dog årligt på træk eller på trækforsøg ved trækstederne. Uden for yngletiden ses skaderne ofte i par eller i smågrupper. Om natten der-


BLADSMUTTEN 4/2010

imod samles skaderne gerne til store, kollektive overnatninger i tætte krat. I Københavnsområdet kan således ses et par hundrede fugle på de bedste af disse sovepladser. Føde Husskaden er noget nær altædende. Den er berygtet for at tømme fuglereder for æg og unger, og mange har tillagt fuglen, at den har en meget negativ effekt på mængden af ynglefugle i haverne. Undersøgelser har imidlertid afkræftet denne opfattelse, for det har vist sig, at skadens plyndringer ikke har nogen langsigtet effekt på de arter, det går ud over. Solsorten, som er blandt

29

de mest ramte, er for eksempel Danmarks mest almindelige fugl, og den forekommer netop primært i haverne. Bestandsudvikling Bestanden af Husskade har været langsomt stigende i Danmark fra midten af 70'erne, til trods for at skaden er gået tilbage i landbrugsområderne, i takt med at der er blevet færre kvægbrug. I København, hvor man finder den største tæthed af Husskader, er bestanden markant forøget siden 70'erne. Husskadens tilpasning til bymiljøet, hvor fødemulighederne er gode, og hvor der forekommer mindre bekæmpelse, er væsentlige grunde til artens fremgang.

Musvåge omgivet af Husskader tegnet af Peter Løn Sørensen


30

BLADSMUTTEN 4/2010

Den sidste vildmark Af Kai Boye Hansen

Tegning Brian Zobbe

Nationalpark Thy Bare rolig, jeg har ikke været med B. S. Christiansen på overlevelsestur i Island, Grønland eller andre barske steder. – Jeg kunne også have kaldt artiklen for ”Gammel kærlighed ruster aldrig”! Det kræver selvfølgelig en forklaring, som følger: Jeg blev i 1953 på session i Faaborg taget til aftjening af 18 måneders værnepligt ved Jyske Dragonregiment i Holstebro. I marts 1954 var jeg med på forårsmanøvre i Thy. Det var første gang efter krigen man havde haft soldater deroppe. Så vi blev vældig godt taget imod på de gårde, hvor vi blev indkvarteret, vi sov i stalde eller

på lofter. – For mig, der kom fra de blide fynske landskaber, var det en fantastisk oplevelse at komme rundt ude vest på gennem klitheder og gennem de mange klitplantager med smukke søer, der var omkranset af klitfyr, skovfyr, birk og anden vækst der kan klare sig i sandjord, tæt ved det barske Vesterhav. Det var en spændende oplevelse, og jeg sagde til mig selv, at denne landsdel måtte opleve, når jeg en gang blev civil. Dette løfte til mig selv holdt jeg. Jeg har holdt et utal af ferier i Hanherred, landet mellem Thy og Vendsyssel, og derfor altid med begejstring besøgt dis-


BLADSMUTTEN 4/2010

se spændende og smukke steder. I september måtte jeg altså op til Thy, for der blev for et par år siden indviet Danmarks første nationalpark, nemlig ”Nationalpark Thy”. Denne strækker sig fra Aggertangen ved Limfjorden og helt op til Hanstholm, og den har en bredde på cirka 12 km. Den bindes sammen af klitter, af klitheder, klitplantager, søer, og enkelte små landbrugslodder. Fiskeørn ved Nors Sø Og et af de steder jeg måtte gense, var den smukt beliggende Nors Sø, der er klinet op af det kæmpe store Hanstholm Vildtreservat, og dermed tæt ved Vesterhavet. Da jeg sidst var der, for nogle år siden, kunne jeg ikke gå ind i Hanstholmreservatet, for det var i fuglenes ynglesæson. Men på denne dag hvor ”Septembers himmel var så blå” kunne jeg gå der, og jeg måtte selvfølgelig bestige ”Isbjerget”, en 56 m. høj klit. Fra denne top har man en helt fantastisk udsigt. Mod vest skuer man ud over en del af reservatet med klitter, små søer, lyng områder, moser, enge, små plantager, hvor kronvildtet kan skjule sig. Der er skjulesteder til Traner og andre sjældne fuglearter. Længere mod vest ser man Vesterhavet med skibe på vej mod Hanstholm eller mod Skagen. Mod nord ser man op til Hanstholm, mod syd ser ud over den smukke Nors sø. Jeg gik en lang tur i området. Tilbage ved søen så jeg, at der højt til vejrs kredsede en fiskeørn, denne kom længere og længere ned og den havde flere forgæves styrtdyk. Jeg

31

gjorde en familie, der sad ved et bord tæt ved mig, opmærksom på, at de kunne opleve en Fiskeørn i aktion. Kort efter kom den op af vandet med en fisk i kløerne, majestætisk fløj den ind i en plantage, den ville have madro. – For familien, ikke mindst for de to drenge, var det en stor oplevelse. Manden inviterede mig hen til bordet, han ville indvie mig i at han var bogtrykker, boede der på egnen, og var ved at skulle udgive en bog om naturen i Thy, han havde en forfatter og tre naturfotografer, heraf to af de bedste fuglefotografer i Danmark i gang med bogen. Det lød jo spændende, og jeg sagde, at jeg ville kontakte en gammel ven og kollega, der boede i Snested, John Olesen. Han kan ringe til mig, når bogen er udgivet. - Nåh, John, det var min frisør, da jeg som yngre boede i Snested svarede bogtrykkeren. Jo, verden er lille! På vej hjem fra Thy, til familie- sommerhuset i Fjerritslev, stoppede jeg ved et fugleskjul ved Vejlerne, som ligger afsides. Der var kun to lidt ældre ægtepar, som plukkede hyben. Vi kom i snak, de kom samme sted hvert år, for her var gode bær uden forurening, forklarede de. Men ellers bor vi i Fjerritslev, 25 km. derfra. Det gør jeg også sagde jeg, og de lurede lidt, og jeg tilføjede, at det var i et sommerhus ved Kollerup Klitvej, ellers bor jeg på Sjælland. Den ene dame kiggede undersøgende på mig, og sagde: ”Så må du være Herdis mand fra Slagelse”! – Verden er lille!


32

BLADSMUTTEN 4/2010

Ekskursioner og møder Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 5. december. Mødested: P-plads overfor Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24983466. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter i området. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 2. januar. Mødested: P-plads overfor Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24983466. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter i området.

Seniortur til Tamosen- et Caretakerområde. Onsdag den 5. januar. Mødested: Pplads ved Suserupgård (Suserupvej 14, Sorø) overfor Sorø Golfklub. Tid: kl. 11:00. Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark, Tlf. 57820230. I Tamosen raster hver vinter et pænt antal Lille Skallesluger, som både holder til i Susåen og i tørvegravene neden for fugleskjulet. I øvrigt er der mulighed for Havørn og Blå Kærhøg. Turen varer ca. 2 timer. Husk madpakke og noget varmt at drikke. Skælskørområdet. Søndag den 9. januar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 6. februar. Mødested: P-plads overfor Bromølle Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24983466. Fra Bromølle Kro kører vi ud til Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter i området. Skælskørområdet. Søndag den 6. februar kl.10.00. Mødested: Nedkørslen til campingpladsen ved Skælskør Nor. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 58196641/40336641. Vi ser på rastende fugle ved noret og fjorden. Der køres til andre lokaliteter, hvor der er mulighed for Blå Kærhøg, Fjeldvåge, Havørn og diverse gæs og svaner. – Husk varme drikke. Fugletur til Suserupgård – et Caretakerområde. Søndag den 6. februar. Mødested: P-plads ved Suserupgård. Tid: kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer). Turleder: Henrik Wejdling og optællere i Caretakerprojektet. Inden generalforsamlingen arrangeres en fugletur til Tamosen og Suserupgårdens marker. Vi går en tur i området og observerer fuglene langs Susåen og i det åbne landskab ved nordsiden af Tystrup Sø, som er


BLADSMUTTEN 4/2010

33

en del af Caretakerområdet Tystrup-Bavelse Naturpark. Vi håber på store vingefang som Havørn, men ellers er den smukke Lille Skallesluger helt sikkert i området ved Suserupgård på den tid af året. Vi nyder den medbragte kaffe i fugleskjulet ved Tamosen, og drager videre til Medborgerhuset i Sorø for at spise vores medbragte frokost i forbindelse med generalforsamlingen

Generalforsamling for DOF-Vestsjælland 2011 Der indkaldes herved til generalforsamling i DOF-Vestsjælland søndag den 6. februar Mødested: Sorø Kultur- & Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø 12.00 – 13.00 Frokost – medbragt madpakke kan spises. Generalforsamlingen begynder kl. 13.00. Vi serverer kaffe. Øl og vand kan købes. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om lokalafdelingens virke. 3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse. 4. Fremlæggelse af handlingsplan og budget for 2011 til godkendelse. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 6. Valg af revisor. 7. Valg af medlemmer og suppleanter herfor til DOF´s repræsentantskab. 8. Forslag fra medlemmerne. 9. Eventuelt. Forslag fra medlemmerne skal fremsættes skriftligt og begrundet over for bestyrelsen senest tre uger før mødets afholdelse. Den samlede dagsorden med indkomne forslag offentliggøres på hjemmesiden senest to uger før. Medlemmer af bestyrelsen vælges for to år ad gangen. Kandidater til lokalafdelingens bestyrelse opstilles af denne eller ved skriftlig indstilling fra mindst fem medlemmer. Eventuel indstilling af kandidater følger reglerne for forslag fra medlemmerne.

Troldænder tegnet af Bo Tureby


34

BLADSMUTTEN 4/2010

Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095 Medbring kaffe/te til eget brug. Tegning Leif Tureby

Torsdag den 3. februar Natura 2000. Tid: kl. 19.30. Henrik Wejdling: Natura 2000 - en hyldest til artsmangfoldigheden i Haslev og omegn.

Tegning Leif Tureby

Stortrapetur til Berlin DOF-Storstrøm arrangerer Stortrapetur til Berlin 1. april – 3. april Vi bor på dobbeltværelser på Mercur Hotel Berlin City West. Hjemmesiden har adressen www.mercure.com. Prisen for turen er kr. 2.765,- (tillæg for enkeltværelse kr. 395,-). Påstigning kan ske ved Rønnede P-plads kl. 7.00, Vordingborg station kl. 7:30 eller Nykøbing Station kl. 8:00. Vi forventer at være i Gedser den 3. april kl. 20:45 på hjemturen. Færgeafgang kl. 19:00 fra Rostock. På hjemturen serveres aftensmad på færgen incl. 1 øl eller vand. Turledere er Ole Friis Larsen og Rene Christensen. Tilmelding til Steen Heerup telf. 4828 8016 eller e-mail: steen@steenheerup.dk Vi forventer at være i Gedser den 3. april kl. 20:45 på hjemturen. Færgeafgang kl. 19:00 fra Rostock. På hjemturen serveres aftensmad på færgen incl. 1 øl eller vand. Turledere er Ole Friis Larsen og Rene Christensen. Tilmelding til Steen Heerup telf. 4828 8016 eller e-mail: steen@steenheerup.dk . Se nærmere om turen på DOF-Storstrøms hjemmeside: http://www.dof-storstroem.dk/


BLADSMUTTEN 4/2010

35

Bestyrelsen: Magnus Bang Hansen Formand Møllebakken 16 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 57 11

Henrik Wejdling Sekretær Ålehusvej 20 4160 Herlufmagle Tlf. 51 26 90 56

magnusbang@hansen.tdcadsl.dk

henrik@wejdling.dk

Allan Lauritzen Kasserer Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 86 01 83

Henrik Baark Redaktør Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30

allan@edderkoppe.net

henrik.gerner@mail.dk

Kirsten Laursen Korrekturlæser Drosselvej 2 4180 Sorø Tlf. 57 82 02 30

Lasse Braae Sophievej 10

4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82 lassebraae@hotmail.com

mosterlaura@mail.dk

Jens Boesen Suppleant Hjorthøj 4400 Kalundborg Tlf. 5950 1030 jens@boesen.org

Lene Smith Vedelsgade 11 4180 Sorø Tlf. 57 83 37 35 lene@lsmith.dk

Peter Ellegaard Larsen Suppleant Amalievej 3 4581 Rørvig Tlf. 46 35 46 46 pel@aarsleff.com

Mette Lauritzen Havrevænget 13 4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70 mette@edderkoppe.net

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: Odsherred: Lasse Braae: Holbæk: Peter Steen Henriksen Kalundborg: Magnus Bang Hansen: Sorø: Lene Smith: Slagelse: Mette Lauritzen:

tlf. 5761 1147 tlf. 2890 1082 tlf. 5918 5961 tlf. 5956 5711 tlf. 5783 3735 tlf. 2891 5370

e-mail: inger.ml@nielsen.mail.dk e-mail: lassebraae@hotmail.com e- mail: psh@post.tele.dk e-mail: magnusbang@hansen.tdcadsl e-mail: lene@lsmith.dk e-mail: mette@edderkoppe.net


Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø 36

BLADSMUTTEN 4/2010

www.dof-vestsjaelland.dk Generalforsamling Søndag den 6. februar Se side 33

Ekskursioner Se side 32


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.